L 191 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om at opdatere opgørelserne i tabelform i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 191 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) på baggrund af finanslovforslaget

Finansudvalget 2023-24
L 191
Offentligt

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

2. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 191 (Alm. del) af 4. maj

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af FIU alm. del

–

spørgsmål 164 for

årene 2023-2030 opgøre forskellen år for år på a) væksten i det demografiske træk

tillagt beregningsteknisk velstandsopskrivning (dvs. det såkaldte velstandskorrige-

rede demografiske træk) og b) realvæksten i det offentlige forbrug (korrigeret for

midlertidige Covid-19 udgifter), hvor der dog også er fratrukket oprustningsudgif-

ter relateret til 'Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik' og regeringens

sidenhen foreslåede fremrykning af disse udgifter? Som i besvarelsen af FIU alm.

del - spørgsmål 164 bedes forskellene opgjort som pct. af BNP og som akkumule-

ret vækst i mia. kr. (2023-priser).

Svar

Der spørges til væksten i det demografiske træk tillagt beregningsteknisk vel-

standsopskrivning i perioden 2023-2030. Begrebet indgår i Finansministeriets be-

regningstekniske princip til fremskrivning af det offentlige forbrug i perioden efter

den mellemfristede planlægningshorisont (dvs. efter 2030) og tager udgangspunkt

i, at det offentlige forbrug vil udgøre en uændret andel af BNP efter 2030 i en

”steady state”-situation,

såfremt befolkningssammensætningen på alder, herkomst

mv. er uændret. I fremskrivningerne antages antallet af brugere af den offentlige

service at følge det beregnede demografiske træk, og de nominelle udgifter pr.

bruger antages at følge lønudviklingen, som forudsættes ens i den private og den

offentlige sektor. Tilsvarende principper anvendes i holdbarhedsvurderinger fra

DØR, DREAM, EU m.fl.

Det langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent

–

ved gældende antagelser

om varekøbskvoten i det offentlige forbrug og om produktivitetsvæksten i de pri-

vate erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv.

–

til, at væksten i det offentlige

forbrug med det beregningstekniske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end

væksten i det demografiske træk. Denne approksimation anvendes i det følgende.

Det antages, at spørgeren er interesseret i væksten og forskellene opgjort i pct. og

ikke som pct. af BNP, som det også gjorde sig gældende i besvarelse af Finansud-

valgets spørgsmål nr. 164 (Alm. del) af 18. april 2023.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 191 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om at opdatere opgørelserne i tabelform i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 191 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) på baggrund af finanslovforslaget

Side 2 af 4

I forbindelse med

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (marts 2022)

blev

det aftalt, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed skal løftes varigt til 2 pct.

af BNP inden udgangen af 2033. Regeringen ønsker at fremrykke løftet, således at

udgifter til forsvar og sikkerhed i 2030 udgør 2 pct. af BNP. I Konvergenspro-

grammet skønnes dette beregningsteknisk at indebære merudgifter for ca. 20 mia.

kr. i 2030, hvoraf 3¾ mia. kr. beregningsteknisk forudsættes at blive finansieret af

den offentlige investeringsramme. På baggrund af beregningsforudsætningerne i

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023 er der forudsat en beregningsteknisk

indfasning af merudgifter til forsvarsløftet frem mod 2030. Regeringen har d. 30.

maj præsenteret et udspil til et forsvarsforlig, der lægger op til at investere cirka

143 mia. kr. i initiativer i forliget, der skal styrke dansk forsvar og sikkerhed over

de næste ti år.

tabel 1

fremgår den beregningstekniske offentlige forbrugsvækst frem mod 2030

(korrigeret for ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. og ekskl. merudgifter til forsvarsløftet) i

Danmarks

Konvergensprogram,

maj 2023 sammenholdt med væksten i det demografiske træk til-

lagt beregningsteknisk velstandsopskrivning.

Ud over en reservation til merudgifter til forsvaret, er der også en reservation til et

grønt råderum, der i 2030 udgør 2�½ mia. kr. Det afspejler, at der i forbindelse

med

Aftale om Etablering af en grøn fond (juni 2022)

blev etableret et grønt råderum på

1�½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt i 2025-2040 (2022-niveau), svarende til

samlet set 53�½ mia. kr.

Side 3 af 4

Tabel 1

Beregningsteknisk offentlig forbrugsvækst (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske

træk med beregningsteknisk velstandsopskrivning svarende til det langsigtede beregningstekniske

princip, fra 2023 til 2030

2024

Pct.

(1) Realvækst i det offentlige forbrug kor-

rigeret for ekstraodinære merudgifter i

forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv.

(2) Realvækst i det offentlige forbrug kor-

rigeret for ekstraodinære merudgifter i

forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. og ekskl.

reservation til forsvarsløftet

(3) Realvækst i det offentlige forbrug kor-

rigeret for ekstraodinære merudgifter i

forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. og ekskl.

reservation til forsvarsløftet og reserva-

tion til grønt råderum

(4) Vækst i det demografiske træk

(5) Vækst i det demografiske træk tillagt

beregningsteknisk velstandsopskrivning

- forskel (pct.-point) (2)-(4)

- forskel (pct.-point) (2)-(5)

1,8

1,1

1,2

2,0

1,2

1,3

2025

2026

2027

2028

2029

2030

1,3

0,5

0,8

1,8

1,0

0,8

1,0

1,2

0,1

0,8

1,7

0,9

1,0

0,4

0,9

0,8

0,3

0,5

1,0

0,0

-0,5

0,5

1,0

0,3

-0,2

0,6

1,1

1,2

0,7

0,6

1,1

0,4

-0,1

0,6

1,1

0,2

-0,3

0,6

1,1

0,4

-0,1

Akk. vækst, mia. kr. (2023-priser)

(1) Realvækst i det offentlige forbrug

korrigeret for ekstraodinære merudgifter i

forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv.

(2) Realvækst i det offentlige forbrug

korrigeret for ekstraodinære merudgifter i

forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. og ekskl.

reservation til forsvarsløftet I KP23

(3) Realvækst i det offentlige forbrug

korrigeret for ekstraodinære merudgifter i

forbindelse med erstatningsaftale til

minkavlere og følgeerhverv mv. og ekskl.

reservation til forsvarsløftet og reserva-

tion til grønt råderum i KP23

(4) Vækst i det demografiske træk

(5) Vækst i det demografiske træk tillagt

beregningsteknisk velstandsopskrivning

- forskel (2)-(4)

- forskel (2)-(5)

10¼

16�½

23�½

35¼

42¾

50¼

58�½

7¼

14¾

25¼

31¼

36¼

42¼

6¾

7�½

12¼

27¾

33¾

39¾

2�½

5¼

10¾

-¾

16�½

6¾

-1¾

11¼

22�½

14¼

2¾

14�½

28¾

16¾

2�½

17¾

18�½

1¼

21¼

41¼

Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det

offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. Den beregningstekniske offentlige

forbrugsvækst er korrigeret for ekstraodinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere

og følgeerhverv mv. baseret på

Danmarks Konvergensprogram 2023, maj 2023.

I årene 2024-2026 er der

beregningsteknisk indregnet en makroreserve uden for udgiftslofterne, som udmøntes i forbindelse med

regeringens kommende 2030-plan.

1) I

Danmarks Konvergensporgam 2023,

maj 2023 er råderummet opgjort til 64 mia. kr. i 2030. Forskellen til

tabel 1 kan henføres til, at råderummet i

Danmarks Konvergensporgam 2023,

maj 2023 korrigeres for

midlertidige forhold i 2023-2024 relateret til håndtering af situationen i Ukraine.

2) Den beregningstekniske velstandsopskrivning er korrigeret en smule siden FIU 164 som følge af et

justeret udgangsniveau i 2023.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2023,

maj 2023 og egne beregninger.

Side 4 af 4

Ud over den demografiske udvikling samt de centrale reservationer til det grønne

råderum og forsvarsløftet frem mod 2030, skal udviklingen i det finanspolitiske

råderum (det offentlige forbrug) frem mod 2030 også dække regeringens øvrige

prioriteter i regeringsgrundlaget. Forøgelsen af råderummet i forbindelse med

Danmarks Konvergensprogram 2023

giver således et bedre afsæt for at håndtere vig-

tige samfundsprioriteter, herunder også de afsatte løft til sundhed og psykiatri

mv., investeringer i blandt andet uddannelse, vækst og udvikling, samt at få accele-

reret den grønne omstilling frem mod 2030.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister