Finansudvalget 2023-24
L 191 Bilag 2
Offentligt
2899875_0001.png
Økonomisk Redegørelse
August 2024
Økonomisk Redegørelse
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0003.png
Økonomisk Redegørelse
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0004.png
Økonomisk Redegørelse
August 2024
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Omslag:
Tryk:
Foto:
Oplag:
ISBN:
BGRAPHIC
Stibo Complete
Femern A/S
600
978-87-7862-395-9
Elektronisk publikation:
ISBN: 978-87-7862-396-6
Publikationen kan hentes på
Økonomiministeriets hjemmeside
www.oem.dk
S
VA
N
E
M
Æ
R
KE
T
Tryksag
5041 0004
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0005.png
Forord
Dansk økonomi står på et stærkt fundament. Siden 2012, hvor arbejdsmarkedet vendte
efter finanskrisen, er der skabt mere end 450.000 nye arbejdspladser fordelt over hele
landet. Selv hen over perioden med coronapandemi, krig i Europa, høj inflation og kraf-
tige rentestigninger er beskæftigelsen fortsat med at stige. Det vidner om en robust
dansk økonomi.
Danskerne har selvsagt mærket de højere priser og renter de seneste år. Det har været
nødvendigt at stramme bæltet og tilpasse forbruget. Men situationen ville have været en
helt anden, hvis den vigende efterspørgsel hos danske virksomheder havde ledt til et fald
i beskæftigelsen. Det er ikke sket. Ganske vist har der været en vis opbremsning i be-
skæftigelsesfremgangen, men ledigheden er stadig lav. Og nu mærker husholdningerne
igen øget købekraft, renterne er så småt på vej ned – og optimismen på vej tilbage. Det
er glædeligt.
Den store fremgang i beskæftigelsen over de seneste mange år er især et resultat af re-
former, der har øget den strukturelle beskæftigelse. I Danmark har vi sunde økonomiske
strukturer og gode incitamenter til at arbejde. I de senere år har vi også særligt nydt godt
af tilgangen af international arbejdskraft. International arbejdskraft har udgjort om-
kring 40 pct. af den samlede beskæftigelsesfremgang siden 2015. I denne Økonomisk
Redegørelse ser vi nærmere på betydningen af international arbejdskraft for økonomien.
Regeringen holder fast i reformsporet, så Danmark og dansk økonomi fortsat står stærkt
i de kommende år. Så der fortsat er arbejdskraft til både vores virksomheder og vores
velfærd, og så vi har råd til at investere i forsvar og sikkerhed, velfærd, den grønne om-
stilling og bedre vilkår for erhvervslivet.
Senest har vi før sommer indgået aftaler om en række initiativer til at styrke rammevil-
kårene for erhvervslivet blandt andet med lavere skat, en iværksætterpakke og bedre vil-
kår for generationsskifte af familieejede virksomheder. Og så er der ikke mindst i Grøn
trepart indgået aftale om et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Dan-
marks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen, som viser vejen til at reducere
sektorens udledning af drivhusgasser og sikre mere skov og natur, renere vandmiljø og
bedre vilkår for biodiversitet og drikkevand.
Stephanie Lose
Økonomiminister
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
Indhold
Overblik .............................................................................................................................
1. De økonomiske udsigter................................................................................................
1.1 Den aktuelle konjunktursituation ..............................................................................
1.2 International baggrund og finansielle forhold ...........................................................
1.3 Udsigterne for dansk økonomi .................................................................................
1.4 Risikobilledet ...........................................................................................................
1.5 Bilagstabel ...............................................................................................................
7
13
13
17
18
31
36
2. De offentlige finanser og finanspolitikken ...................................................................... 39
3. International arbejdskraft har stor betydning for økonomien ..........................................
3.1 International arbejdskraft understøtter økonomien og de danske virksomheder .....
3.2 International arbejdskraft er en sammensat gruppe ................................................
3.3 Tilgang af international arbejdskraft afhænger af mange faktorer ...........................
47
48
63
71
Redaktionen er afsluttet den 27. august 2024.
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0008.png
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0009.png
Overblik
Overblik
Dansk økonomi har i de seneste år og ind i 2024 været præget af en todeling, hvor den inden-
landske efterspørgsel er gået tilbage, mens eksporten har været stærk, båret af medicinalindu-
strien. Efterspørgslen har været holdt nede af en periode med høj inflation og rentestigninger,
men inflationen er faldet tilbage, og renterne er så småt på vej ned igen. Husholdningernes og
virksomhedernes forventninger er også blevet mere positive i takt med den faldende inflation.
Det giver grundlag for, at andre dele af erhvervslivet end medicinalindustrien i højere grad kan
bidrage til fremgang i økonomien.
Mange husholdninger har med faldet i inflationen og udmøntningen af aftalte lønstigninger op-
levet en markant stigning i reallønnen siden starten af 2023. Det ventes at føre til øget forbrug i
år og næste år. På boligmarkedet er der udsigt til stigning i priserne, idet boligefterspørgslen
hjælpes på vej af lavere rente. Tiltagende vækst i udlandet, herunder i euroområdet, styrker
fortsat eksportmulighederne. Der kan imidlertid ikke forventes samme fremgang i eksporten
som i de seneste år, hvor eksporten af medicinalprodukter er steget særdeles kraftigt.
Samlet set ventes BNP at vokse med 1,9 pct. i 2024 og 2,2 pct. i 2025. Heri indgår, at genåbnin-
gen af Tyrafeltet i Nordsøen vurderes at give et bidrag til væksten i BNP på henholdsvis 0,2
pct.-point og 0,4 pct.-point i år og næste år, samt at fremgang i medicinalindustrien fortsat vil
løfte den samlede vækst i økonomien.
Udsigterne for beskæftigelsen er præget af, at de seneste års tilbagegang i den indenlandske ef-
terspørgsel hidtil ikke har ført til en modsvarende tilpasning i efterspørgslen efter arbejdskraft.
Beskæftigelsen er derimod fortsat med at stige, og ledigheden er kun steget lidt og fortsat lav i
et historisk perspektiv,
jf. figur 1.
Modstykket hertil er en svag produktivitetsudvikling.
Figur 1
Kun langsom opbremsning i beskæftigelsesfremgangen og svag stigning i ledigheden
1.000 personer
3.400
Pct. af arbejdsstyrken
8
3.200
6
3.000
4
2.800
2
2.600
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Beskæftigelse
Ledighed (h. akse)
0
Anm.: Beskæftigelse inkl. orlov. Bruttoledige som andel af bruttoarbejdsstyrken inkl. orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
7
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0010.png
Overblik
Med forsinkelse må der forventes en opbremsning i beskæftigelsesfremgangen som følge af den
svage produktivitetsudvikling i særligt nogle dele af økonomien. Behovet for tilpasning skal
samtidig ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen stadig ligger forholdsvis højt og over det ni-
veau, der normalt er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling.
Den ventede opbremsning i efterspørgslen efter arbejdskraft vurderes efterhånden at føre til et
lille fald i beskæftigelsen. Fremgangen i beskæftigelsen i første halvår 2024 trækker imidlertid i
retning af en fortsat stigning i beskæftigelsen på årsniveau i 2024. Således skønnes beskæftigel-
sen at vokse med 35.000 personer fra 2023 til 2024, mens der på årsniveau ventes et mindre
fald på 5.000 personer fra 2024 til 2025,
jf. tabel 1.
Øvrige skøn og tal fra prognosen kan findes
i bilagstabellerne på Økonomiministeriets hjemmeside www.oem.dk.
Tabel 1
Centrale skøn vedrørende prognosen og tilrettelæggelse af finanspolitikken
2023
BNP-vækst, pct.
Inflation, pct.
Timeløn i den private sektor
Huspriser, pct.
Beskæftigelse, ændring i 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 personer
Betalingsbalance, pct. af BNP
Outputgab, pct.
1)
Beskæftigelsesgab, pct.
1)
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
2)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
3)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2024
1,9
1,8
5,4
2,7
35
87
10,5
1,5
2,3
0,6
1,9
3,3
-0,7
0,1
32,8
21,5
2025
2,2
2,0
3,4
3,0
-5
89
10,2
1,2
1,9
0,2
1,0
2,5
-0,2
0,5
31,4
21,6
2,5
3,3
4,2
-2,6
42
84
9,8
1,7
2,4
1,1
3,3
-0,2
-0,7
-1,3
33,6
20,4
Beregnede mål for, hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene er positive,
indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
2)
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2023 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
3)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-
effekt i forhold til 2019).
4)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Siden 2012 er beskæftigelsen i alt steget med over 450.000 personer, hvilket blandt andet er
understøttet af reformer, der har øget den strukturelle beskæftigelse. I de seneste år har en stor
tilgang af international arbejdskraft muliggjort en fortsat stigning i beskæftigelsen, så der ikke
er opstået et uholdbart pres på arbejdsmarkedet.
8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0011.png
Overblik
Den lange periode med fremgang i beskæftigelsen har medvirket til, at husholdninger og virk-
somheder generelt har kunnet konsolidere sig ved at spare op og nedbringe gæld. Det bidrager
til, at husholdninger og virksomheder samlet set har gode muligheder for at tilpasse sig til
uventede udsving i økonomien. Opsparingen kommer også til udtryk i betalingsbalanceover-
skuddet, der udgør omkring 10 pct. af BNP. I de seneste år har blandt andet indtjening fra ek-
sport af medicinalprodukter og fra søfragt bidraget betydeligt til betalingsbalanceoverskuddet.
Husholdningernes og virksomhedernes tilpasningsdygtighed har sammen med en ansvarlig fi-
nanspolitik været afgørende for, at dansk økonomi har undgået et egentligt tilbageslag under
perioden med høj inflation og stigende renter, og at der er gode muligheder for fortsat fremgang
i de kommende år. Der er dog stadig stor usikkerhed knyttet til udviklingen i den globale øko-
nomi, heraf som følge af geopolitiske spændinger.
Prognosen indebærer, at kapacitetspresset dæmpes gradvist, men at aktiviteten i 2025 fortsat
vil ligge over niveauet ved en normal kapacitetsudnyttelse, svarende til at økonomien er i en
moderat højkonjunktur.
Den generelt stærke danske økonomi afspejler sig også i de offentlige finanser. Der har således
været store offentlige overskud i de seneste år, dels som følge af konjunktursituationen med høj
aktivitet, historisk høj beskæftigelse og lav ledighed, dels som følge af underliggende struktu-
relle overskud. Finanspolitikken er herunder blevet strammet i de seneste år for at dæmpe
presset i økonomien. I 2023 er overskuddet på de offentlige finanser opgjort til 92¾ mia. kr.,
svarende til 3,3 pct. af BNP, mens det strukturelle overskud er skønnet til 1,1 pct. af BNP.
For at understøtte vigtige samfundsprioriteter og samtidig udsigten til en blød landing i de
kommende år med aftagende kapacitetspres planlægges finanspolitikken gradvist lempet fra
det nuværende stramme niveau. Med finanslovforslaget for 2025 er der både plads til forøgel-
ser af udgifterne til dansk forsvar og sikkerhed samt de betydelige løft af kommunernes og regi-
onernes økonomi i 2025, der blev aftalt i forbindelse med forårets økonomiaftaler. Finanslov-
forslaget indeholder derudover også tiltag i forhold til den grønne omstilling, erhvervslivet og
en nemmere hverdag for danskerne,
jf. nærmere i Regeringens forslag til finansloven for
2025.
Der forventes også i de kommende år overskud på den faktiske offentlige saldo, om end de
skønnes at aftage, i takt med at kapacitetspresset dæmpes. Samtidig bidrager en lempeligere
finanspolitik til, at også de strukturelle overskud falder i de kommende år til 0,2 pct. af BNP i
2025,
jf. figur 2.
Overskuddene på den offentlige saldo medfører, at den offentlige gæld ventes at falde fra et al-
lerede lavt niveau på 33,6 pct. af BNP i 2023. Danmarks ØMU-gæld er blandt de laveste i EU og
langt under grænsen på 60 pct. af BNP i Stabilitets- og Vækstpagten.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
9
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0012.png
Overblik
Figur 2
De store offentlige overskud forventes at blive mindre, i takt med at kapacitetspresset
dæmpes
Pct. af BNP
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Faktisk offentlig saldo
Outputgab (h. akse)
Strukturel offentlig saldo
-4
Anm.: Outputgabet angiver, hvor meget produktionen (ekskl. råstofindvinding) ligger over det strukturelle niveau. Et positivt output-
gab er udtryk for, at kapacitetsudnyttelsen er større, end hvad der normalt er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Prognosen tager udgangspunkt i det hovedreviderede nationalregnskab, som Danmarks Stati-
stik offentliggjorde den 28. juni 2024,
jf. boks 1.
Hovedrevisionen påvirker i sig selv ikke den
overordnede vurdering af udviklingen i dansk økonomi, men har betydning for konkrete skøn
for BNP og beskæftigelse i prognosen.
Boks 1
Hovedrevision af nationalregnskabet
Siden den seneste vurdering i
Økonomisk Redegørelse, maj 2024
har Danmarks Statistik udgivet hovedrevide-
rede tal for nationalregnskabet. Den nye opgørelse viser, at aktivitetsvæksten i økonomien ekskl. medicinalin-
dustrien siden 2019 har været noget stærkere end tidligere opgjort. Produktivitetsudviklingen har ligeledes væ-
ret bedre, især uden for industrien, hvilket peger i retning af et mindre tilpasningsbehov på arbejdsmarkedet
end tidligere vurderet. Det afspejles i den nye prognose i, at afdæmpningen i beskæftigelsen vurderes at blive
mindre end tidligere skønnet.
Hovedrevisionen indebærer også nogle tekniske ændringer, der blandt andet har betydning for opgørelsen af
ØMU-gælden. Det gælder især sektorskiftet af KommuneKredit til offentlig forvaltning og service, som har
medført lidt højere opgjort ØMU-gæld.
En nærmere gennemgang af hovedrevisionen findes i boks 1.1 i kapitel 1.
10
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0014.png
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0015.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
1. De økonomiske udsigter
1.1 Den aktuelle konjunktursituation
De seneste år har været præget af en meget forskelligartet udvikling på tværs af dansk økonomi.
Den indenlandske efterspørgsel har været aftagende siden udgangen af 2021, herunder som
følge af perioden med høj inflation og de stigende renter, mens eksporten samlet set er fortsat
med at vokse, især på grund af en betragtelig stigning i eksporten af medicinalprodukter. Tode-
lingen i dansk økonomi er fortsat ind i 2024, men efterspørgslen er blevet lidt mere bredt sam-
mensat. Den indenlandske efterspørgsel er således øget, mens eksporten er bremset lidt op fra
det høje niveau i slutningen af 2023,
jf. figur 1.1.
Samlet set har efterspørgselsvæksten det sene-
ste halve år været afdæmpet, og BNP var i 2. kvartal omtrent uændret i forhold til udgangen af
2023.
Figur 1.1
Udsving i både BNP, indenlandsk efterspørgsel og eksport i første halvår 2024
Indeks (2019=100)
130
Indeks (2019=100)
130
120
120
110
110
100
100
90
90
80
2019
BNP
Anm.: Reale og sæsonkorrigerede tal.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
80
2020
2021
2022
2023
Eksport
2024
Indenlandsk efterspørgsel
Afdæmpningen af den indenlandske efterspørgsel siden 2021 har bidraget til, at inflationen er
faldet markant og i de seneste 12 måneder har ligget tæt på eller under 2 pct. Inflationen er der-
med ved at være normaliseret, om end prisstigningerne på tjenester stadig er lidt forhøjede i
forhold til perioden før 2021, hvor inflationen begyndte at tage fart,
jf. figur 1.2.
Den lavere in-
flation kombineret med store lønstigninger indebærer, at mange lønmodtagere siden starten af
2023 har oplevet stigende købekraft. For privatansatte på DA-området overstiger reallønnen nu
2021-niveauet, og der er således sket en indhentning af det reallønstab, som fandt sted i perio-
den med høj inflation,
jf. figur 1.3.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
13
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0016.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.2
Inflationen er tilbage på 2 pct. og er nu
især holdt oppe af prisudviklingen på tjenester
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
2019
2020
2021
2022
2023
Varer
Kerneinflation
2024
Forbrugerpriser
Tjenester
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
Figur 1.3
Reallønnen på DA-området overstiger
2021-niveauet inden den høje inflation
Indeks (2021=100)
102
100
98
96
94
92
90
2016
2018
2020
2022
2024
Indeks (2021=100)
102
100
98
96
94
92
90
Anm.: I figur 1.3 er reallønnen beregnet på baggrund af kvartalsvise nominelle lønstigningstakter ekskl. genetillæg fra DA’s Kon-
junkturStatistik og forbrugerprisindekset.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
I takt med faldende inflation er både husholdningernes og virksomhedernes forventninger ble-
vet mere positive,
jf. figur 1.4.
Det afspejles blandt andet i, at industriens produktionsforvent-
ninger samt serviceerhvervenes vurdering af deres forretningssituation er forbedret i løbet af
det seneste halve år.
Den mere positive stemning skal også ses i sammenhæng med udviklingen i beskæftigelsen.
Lønmodtagerbeskæftigelsen er det seneste år steget med næsten 30.000 personer, mens ledig-
heden kun er steget lidt og er forblevet på et lavt niveau. Stigende beskæftigelse øger samlet set
husholdningernes indkomster og dermed forbrugsmuligheder.
I løbet af 2023 synes der at have været en vis opbremsning i fremgangen på arbejdsmarkedet,
som skal ses i sammenhæng med faldet i den indenlandske efterspørgsel. Beskæftigelsesfrem-
gangen er imidlertid fortsat ind i 2024,
jf. figur 1.5.
I et lidt længere perspektiv har den fortsatte
stigning i beskæftigelsen i høj grad været muliggjort af tilgangen af international arbejdskraft,
hvilket har bidraget til at holde presset på arbejdsmarkedet nede i en situation, hvor ledigheden
i forvejen var lav,
jf. kapitel 3.
14
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0017.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.4
Husholdningernes og
virksomhedernes forventninger er blevet mere
positive siden slutningen af 2022
Nettotal
40
20
0
-20
-40
-60
2020
2021
2022
2023
2024
Forbrugertillid
Indeks
140
120
100
Figur 1.5
Beskæftigelsen er fortsat med at stige
Ændring, 1.000 personer
50
1.000 personer
3.040
25
2.955
0
2.870
80
60
40
Erhvervstillid (h. akse)
-25
2.785
-50
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Ændring pr. måned
2.700
Lønmodtagere i alt (h. akse)
Anm.: For erhvervstilliden i figur 1.4 er indeks 100 lig gennemsnittet for 1990-2018. I figur 1.5 vises lønmodtagerbeskæftigelsen
(sæsonkorrigeret).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fremgangen i beskæftigelsen har været bemærkelsesværdig stærk i betragtning af de seneste
års aftagende indenlandske efterspørgsel. Modstykket til beskæftigelsesfremgangen er således,
at produktivitetsudviklingen har været meget svag i store dele af økonomien. Nye, hovedrevide-
rede nationalregnskabstal viser dog, at aktivitetsvæksten i økonomien ekskl. medicinalindu-
strien siden 2019 har været noget stærkere end tidligere opgjort. Produktivitetsudviklingen har
ligeledes været bedre, især uden for industrien,
jf. boks 1.1.
Hovedrevisionen ændrer imidlertid
ikke på indtrykket af, at produktivitetsudviklingen har været svag i dele af økonomien, men pe-
ger isoleret set i retning af et mindre tilpasningsbehov på arbejdsmarkedet end tidligere vurde-
ret. Samtidig vurderes de seneste års svage produktivitetsudvikling ikke at være udtryk for et
længerevarende strukturelt problem, men snarere konjunkturbetinget. På kortere sigt er der
ofte udsving i produktiviteten i forbindelse med konjunkturerne, typisk relateret til udviklingen
på arbejdsmarkedet. Eksempelvis har der været tendens til svagere produktivitetsudvikling i
perioder med afdæmpning, dvs. positivt men aftagende outputgab.
1
1
Se boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, august 2022.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
15
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0018.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.1
Hovedrevisionen af nationalregnskabet
Danmarks Statistik offentliggjorde den 28. juni 2024 en hovedrevision af nationalregnskabet. Dermed er natio-
nalregnskabet ikke kun genberegnet for de foreløbige år (aktuelt 2021 og frem) samt for det nyeste endelige år
(2020), men også for alle forudgående år tilbage til 1966. I forbindelse med hovedrevisionen er der indarbejdet
nye kilder og beregningsmetoder samt en ny klassifikation for det private forbrug (COICOP18). Derudover er
referenceåret for de kædede værdier i foregående års priser ændret fra 2010 til 2020.
1
Den nye opgørelse af den priskorrigerede udvikling i BNP siden 2019 viser, at væksten frem til 2023 har været
ca. 0,6 pct. højere end tidligere opgjort. Nominelt er BNP i 2023 nu knap 20 mia. kr. højere end hidtidigt. Pri-
vatforbruget i løbende priser er desuden generelt opjusteret, og sammen med en nedjustering af de disponible
indkomster har det løftet forbrugskvotens niveau med ca. 3 pct.-point de seneste år. Hovedrevisionen af natio-
nalregnskabet afspejler også en ny håndtering af energihandel relateret til Baltic Pipe. Både eksport og import
af energi er således reduceret markant i 2023, men samlet set har det ikke ændret væsentligt ved BNP.
Danmarks Statistik har desuden ændret tilgang til priskorrektion af medicinalindustriens aktiviteter. Den nye
metode indebærer, at der i nationalregnskabet ikke længere ses et kraftigt fald i prisen på medicinalindustriens
produktion i 2022 og 2023. Selvom medicinalindustriens aktiviteter opgjort i kroner og øre er opjusteret en
anelse, betyder den nye prisudvikling, at væksten i branchens mængdemæssige aktiviteter er mindre kraftig
end tidligere opgjort. Den nye metode betyder således, at medicinalindustriens vækstbidrag til aktivitetsfrem-
gangen siden 2019 er mindre. Det gælder især i 2022 og 2023, hvor vækstbidraget til BNP er reduceret med ca.
�½ pct.-point i begge år,
jf. figur a.
Medicinalindustrien bidrager imidlertid fortsat ekstraordinært meget til
væksten i BNP i begge år.
Både beskæftigelsen og de præsterede timer er revideret ned i niveau siden 2019, hvilket sammen med opjuste-
ringen af BNP-udviklingen giver sig udslag i en bedre udvikling i timeproduktiviteten siden 2019. Det gælder
især for økonomien ekskl. industrien, hvor timeproduktiviteten i 2023 er omtrent på niveau med 2019, hvor
den tidligere opgørelse viste et fald på knap 3 pct.,
jf. figur b.
Forskydningen i produktiviteten mellem indu-
strien og den øvrige økonomi dækker både over, at nedjusteringen i de præsterede timer primært ligger i ser-
viceerhvervene, samt at fremgangen i industriens samlede værditilvækst siden 2019 er lavere. For industrien
ekskl. medicinalindustrien har fremgangen siden 2019 dog været højere.
Figur a
Medicinalindustrien bidrager mindre til
væksten i BNP siden 2019 i nyt nationalregnskab
Vækstbidrag, pct.-point
3
Vækstbidrag, pct.-point
3
Figur b
Timeproduktiviteten har udviklet sig
bedre siden 2019 – især uden for industrien
Indeks (2019=100)
104
Indeks (2019=100)
104
2
2
102
102
1
1
100
100
0
0
98
98
-1
2019
2020
2021
2022
2023
Før hovedrevision
Efter hovedrevision
-1
96
2019
2020
2021
2022
2023
I alt (efter hovedrevision)
I alt ekskl. industri (efter hovedrevision)
I alt (før hovedrevision)
I alt ekskl. industri (før hovedrevision)
96
Anm.: Vækstbidrag til realt BNP i figur a. Vækstbidragene fra medicinalindustrien før hovedrevisionen er baseret på et særudtræk
af ikke-offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik behæftet med større usikkerhed. Realt BVT pr. arbejdstime i figur b.
1)
Se Danmarks Statistik: ”Kvalitetsforbedring af de makroøkonomiske statistikker – Hovedrevision 2024”, 28. juni 2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0019.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
1.2 International baggrund og finansielle forhold
Væksten i den internationale økonomi er blevet mere bredt funderet i løbet af første halvår
2024 med tegn på lidt mere ensartet fremgang på tværs af regioner. Således har der været akti-
vitetsfremgang i euroområdet med BNP-vækst på 0,3 pct. i både 1. kvartal og 2. kvartal efter
stilstand i 2023. Fremgangen i den amerikanske økonomi er fortsat, men med tegn på afta-
gende vækst i det private forbrug og den offentlige efterspørgsel. Den kinesiske økonomi er
også gået lidt ned i gear med fortsat tilbagegang i byggeriet og en svag udvikling i det private
forbrug.
Væksten er fortsat svag i både Sverige og Tyskland, som er vigtige eksportmarkeder for Dan-
mark. I Sverige faldt BNP med 0,8 pct. i 2. kvartal 2024 efter fremgang på 0,5 pct. i 1. kvartal,
mens den tyske økonomi fortsat har været præget af stagnation i første halvår med omtrent
nulvækst i både 1. og 2. kvartal.
Inflationen er også aftaget på tværs af lande, herunder i euroområdet og USA. Både den Euro-
pæiske Centralbank (ECB), Sveriges Riksbank og Bank of England har på den baggrund påbe-
gyndt de pengepolitiske rentenedsættelser. Den amerikanske centralbank har signaleret, at en
rentenedsættelse kan komme til september. Markedsforventninger peger på yderligere penge-
politiske rentenedsættelser i 2. halvår 2024 og igennem 2025 som følge af aftagende inflation i
både euroområdet og USA.
Med afsæt i markedsforventningerne til pengepolitiske lempelser forudsættes de korte renter i
euroområdet og Danmark at falde med 1¼ pct.-point frem mod udgangen af 2025, mens de
lange renter forudsættes at forblive omtrent på de nuværende niveauer i 2025.
De finansielle markeder var i begyndelsen af august præget af større kursudsving, hvor særligt
volatiliteten på aktiemarkederne tog kraftigt til. De store kursudsving skal blandt andet ses i ly-
set af en forudgående periode med forholdsvis kraftig fremgang i aktiekurserne, og perioder
med pludselige og betydelige kursfald indtræffer jævnligt. De seneste udsving blev udløst af
økonomiske nøgletal i USA, der var dårligere end forventet i markederne. Samtidig kan penge-
politiske stramninger i Japan have bidraget til, at investorer, der har lånt i den japanske valuta
(yen) og investeret i aktiver i USA og Europa, har solgt ud af deres beholdninger på grund af
udsigt til en stærkere yen. Det har forstærket udsvingene på aktiemarkederne og bidraget til en
styrkelse i kursen på yen i forhold til dollaren efter en længere periode med en tendens til svæk-
kelse.
Volatiliteten er aftaget igen, og udsvingene på aktiemarkederne i begyndelsen af august vurde-
res heller ikke at være udtryk for et andet makroøkonomisk billede i forhold til de seneste prog-
noser fra de internationale organisationer, herunder OECD, IMF og EU-Kommissionen, som
peger på nogenlunde uændret vækst i verdensøkonomien i 2024 og 2025 i forhold til 2023. I
disse prognoser er der udsigt til en mere jævnt fordelt vækst på tværs af regioner.
I euroområdet er der udsigt til, at væksten gradvist tager til i 2024 og 2025. Fremgangen ventes
især at være drevet af vækst i privatforbruget i takt med faldende inflation, som understøtter
væksten i realindkomsterne. Samtidig ventes fremstillingserhvervene gradvist at gå frem igen
efter tilbagegang igennem 2023, blandt andet som følge af at gennemslaget af de forudgående
års udsving i energipriserne fortager sig.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
17
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0020.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Omvendt forventes det, at væksten aftager lidt i USA og Japan. I USA ventes navnlig det private
forbrug at bremse lidt op efter forholdsvis høj vækst i 2022 og 2023 i takt med en afdæmpning
på arbejdsmarkedet og lavere offentlig efterspørgsel. Der er også udsigt til gradvist aftagende
vækst i Kina, hvor tilbagegang i byggeriet og ejendomssektoren fortsat tynger økonomien, men
delvist modgås af ekspansive tiltag fra de kinesiske myndigheder.
Samlet set ventes væksten i udlandet (opgjort ved det handelsvægtede BNP) at tage til i progno-
seperioden efter lav vækst på 0,8 pct. i 2023 til 1,5 pct. i år og 2,1 pct. i 2025,
jf. figur 1.6.
Selvom der samlet set er udsigt til mere fremdrift i økonomierne, er vækstraterne fortsat lave
sammenlignet med årene før coronapandemien.
Figur 1.6
Væksten i udlandet ventes at tage til i prognoseperioden
Vækstbidrag, pct.-point
9
Pct.
9
6
6
3
3
0
0
-3
-3
-6
2015
2016
EU
2017
USA
2018
2019
Kina
2020
2021
2022
2023
2024
I alt (h. akse)
2025
Andre lande
-6
Anm.: Det handelsvægtede BNP er opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste samhandelslande
på baggrund af landenes andel af dansk eksport.
Kilde: OECD Economic Outlook, maj 2024, Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.3 Udsigterne for dansk økonomi
Dansk økonomi i en moderat højkonjunktur
De lidt bedre økonomiske udsigter for udlandet understøtter de danske eksportvirksomheders
afsætningsmuligheder. Samtidig ventes medicinalindustrien fortsat at bidrage til eksportfrem-
gang, og øget eksport af naturgas fra Tyrafeltet i Nordsøen ventes at øge eksporten især i 2025.
Samlet set skønnes eksporten at vokse med 2,5 pct. i 2024, mens der ventes en lidt højere og
mere gennemsnitlig vækst i eksporten på 4,1 pct. i 2025,
jf. figur 1.7.
Den forholdsvis lave eksportvækst i 2024 afspejler især et mindre bidrag fra tjenesteeksporten,
der er vokset markant de seneste år i kølvandet på coronapandemien. Eksporten af søtransport
er en del af tjenesteeksporten, og målt i mængder ventes den at blive mindre i 2024 som følge
18
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0021.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
af problemer med forsyningskæderne relateret til den aktuelle situation i Det Røde Hav og
Adenbugten.
2
Figur 1.7
Udsigt til lavere eksportvækst
sammenlignet med tidligere år
Vækstbidrag, pct.-point
15
10
Pct.
15
10
Figur 1.8
Indenlandsk efterspørgsel ventes igen
at bidrage til aktivitetsfremgang
Pct.-point
4
2
Pct.
4
2
5
5
0
0
0
0
-5
-2
-4
-2
-4
-5
-10
2015
2017
2019
Medicinaleksport
Tjenesteeksport
2021
-10
2023
2025
Øvrig vareeksport
I alt (h. akse)
-6
2022
Privatforbrug
Private investeringer
Offentlig efterspørgsel
Indenlandsk efterspørgsel (h. akse)
-6
2023
2024
2025
Anm.: I figur 1.7 er medicinalindustriens vækstbidrag estimeret ud fra branchens reale produktion. Reale vækstbidrag i figur 1.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den indenlandske efterspørgsel ventes i højere grad at bidrage til fremgangen i aktiviteten i år
efter tilbagegang de seneste to år,
jf. figur 1.8.
Fald i inflationen og lavere renter ventes både at
understøtte det private forbrug og efterhånden også boliginvesteringerne samt erhvervsinveste-
ringerne. Den offentlige efterspørgsel ventes også at bidrage til væksten i år, mens bidraget er
lidt mindre næste år,
jf. kapitel 2.
Bidragene fra den offentlige efterspørgsel skal blandt andet
ses i sammenhæng med øgede offentlige indkøb relateret til forsvaret.
3
Stigende indenlandsk efterspørgsel ventes at bidrage til en mere bredt funderet fremgang på
tværs af brancher i prognoseperioden. Det sker efter, at fremgangen i værdiskabelsen i de sene-
ste år især har været knyttet til medicinalindustrien samt i 2023 til søfragt. Der er imidlertid
fortsat udsigt til en vis todeling af økonomien, hvor medicinalindustrien forbliver en væsentlig
drivkraft bag den samlede vækst. Hertil kommer, at BNP løftes ekstraordinært af øget aktivitet i
råstofindvinding især i 2025 som følge af genåbningen af Tyrafeltet.
BNP skønnes på baggrund af udviklingen i eksporten og den indenlandske efterspørgsel at
vokse med 1,9 pct. i år og 2,2 pct. i 2025. Uden bidrag fra råstofindvinding og medicinalindustri
ventes væksten dog at blive noget mere afdæmpet på henholdsvis 1,3 pct. og 1,2 pct.,
jf. figur
1.9.
2
3
Se fx boks 6.2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
Importindholdet heri er imidlertid ukendt på nuværende tidspunkt, og der er i prognosen anvendt et typisk importind-
hold for det offentlige varekøb og materielinvesteringer. Indkøb af forsvarsmateriel trækker isoleret set i retning af et hø-
jere importindhold, hvorfor bidraget fra den offentlige efterspørgsel kan være overvurderet. Det ændrer dog ikke på den
overordnede vurdering af aktivitetsudviklingen i dansk økonomi.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
19
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0022.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.9
BNP-væksten i 2024 og 2025 løftes af medicinalindustri og råstofindvinding
Vækstbidrag, pct.-point
4
7,4 pct.
3
3
Pct.
4
2
2
1
1
0
-1,8 pct.
-1
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Medicinalindustri
Råstofindvinding
Søfragt
Andre bidrag til BNP
BNP (h. akse)
0
-1
Anm.: I figuren vises ikke de fulde udsving i BNP-væksten på henholdsvis -1,8 pct. og 7,4 pct. i 2020 og 2021 mellem de stiplede
linjer. Branchernes vækstbidrag til BNP er fra BVT-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Selvom den skønnede årsvækst i BNP er højere i 2025 end i 2024, er det stadig forventningen,
at væksten gennem 2025 vil være relativt svagere end gennem 2024. Fra 4. kvartal 2023 til 4.
kvartal 2024 skønnes BNP således at vokse knap 1�½ pct., mens væksten fra 4. kvartal 2024 til
4. kvartal 2025 ventes at blive lidt mindre på godt 1¼ pct.
Langsom opbremsning i beskæftigelsesfremgangen
Prognosens aftagende vækst i BNP ekskl. bidrag fra råstofindvinding og medicinalindustrien
afspejler sig i en lille indsnævring af outputgabet, men stadig med et aktivitetsniveau, der er hø-
jere end ved en normal kapacitetsudnyttelse,
jf. figur 1.10.
Det svarer til, at dansk økonomi vil
være i en moderat højkonjunktur. Det følger blandt andet af, at den skønnede vækst relateret til
medicinalindustrien og råstofindvinding kun i mindre grad ventes at have afledte effekter på
arbejdsmarkedet generelt, selvom det kan spille en væsentlig rolle lokalt fx i Kalundborg, hvor
Novo Nordisk aktuelt udbygger produktionsfaciliteter.
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0023.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.10
Presset på arbejdsmarkedet reduceres gradvist i forlængelse af dæmpet samlet aktivitet
Pct. af strukturelt niveau
4
Pct. af strukturelt niveau
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Outputgab
Beskæftigelsesgab
-4
Anm.: Outputgabet er i pct. af BVT ekskl. råstofindvinding. Beskæftigelsesgabet er ekskl. orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ud over en mere moderat aktivitetsvækst er der også andre forhold, der peger i retning af en
afdæmpning på arbejdsmarkedet. Det gælder fx produktivitetsudviklingen i dele af økonomien i
de seneste år. Noget af nedgangen i timeproduktiviteten siden 2021 kan forklares med ham-
string af arbejdskraft blandt virksomhederne i forlængelse af rekrutteringsudfordringer på bag-
kant af coronapandemien,
jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
Det kan ligeledes have holdt
udviklingen i den samlede produktivitet nede, at en del af beskæftigelsesfremgangen udgøres af
personer med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at mange er nye i job og først skal op-
læres.
Der skønnes i 2025 at komme en vis tilpasning i beskæftigelsen, som vil føre til ny produktivi-
tetsfremgang. Tilpasningen vurderes dog at blive forholdsvis moderat. Derfor ventes timepro-
duktiviteten uden for industrien i 2025 fortsat at ligge under trenden for perioden 2000-2019,
mens den samlede private produktivitet forventes at være tilbage på trenden i 2025,
jf. figur
1.11.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
21
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0024.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.11
Timeproduktiviteten ventes fortsat at
ligge under trenden uden for industrien i 2025
Indeks (2019=100)
110
108
106
104
102
100
98
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Privat sektor
Privat sektor ekskl. industri
Indeks (2019=100)
110
108
106
104
102
100
98
Figur 1.12
Lønkvoten er forholdsvis høj i dele af
økonomien
Pct. af BVT
64
62
60
58
56
54
52
2008
2011 2014
Privat sektor
2017
2020
2023
Pct. af BVT
64
62
60
58
56
54
52
Privat sektor ekskl. industri og søtransport
Anm.: Timeproduktiviteten i figur 1.11 er realt BVT pr. arbejdstime, hvor de stiplede linjer angiver trenden for perioden 2000-2019.
Lønkvoterne i figur 1.12 er korrigeret for, at selvstændige bidrager til BVT, men ikke indgår i lønsummen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et andet forhold, der kan pege i retning af et vist tilpasningsbehov blandt nogle virksomheder,
er, at lønkvoten i dele af økonomien har ligget på et lidt højere niveau i 2023 end de senere år,
jf. figur 1.12.
4
Hertil kommer, at højere renter har øget virksomhedernes omkostninger til kapi-
talapparat. Kombineret med høje lønstigninger i løbet af 2024 kan det medføre, at nogle virk-
somheder bliver presset på bundlinjen. Med de høje lønstigninger og en forventet fortsat svag
udvikling i timeproduktiviteten i 2024 skønnes lønkvoten at stige yderligere i år. Som følge af
en forventet tilpasning i beskæftigelsen næste år ventes lønkvoten dog at falde lidt igen i 2025.
Samlet set giver udviklingen i første halvår 2024 samt den forventede udvikling i efterspørgs-
len, kapacitetspresset og vurderingen af virksomhedernes tilpasningsbehov anledning til, at be-
skæftigelsen på årsniveau skønnes at vokse med 35.000 personer i år, mens der ventes et min-
dre fald på 5.000 personer fra 2024 til 2025. Der ventes dermed en mild afdæmpning af udvik-
lingen i resten af 2024 og ind i 2025, men beskæftigelsen vil fortsat være på et højt niveau med
over 3,2 mio. personer i beskæftigelse,
jf. figur 1.13.
Ledigheden ventes at stige en smule hen over prognoseperioden. Bruttoledigheden skønnes så-
ledes at være 87.100 fuldtidspersoner i 2024 og stige en anelse til 88.700 fuldtidspersoner i
2025,
jf. figur 1.14.
Det er dog fortsat under niveauet i 2019 og meget lavt i en historisk sam-
menhæng.
Lønkvoten i den private sektor set under ét har været faldende over en længere periode siden omkring finanskrisen. Det
vurderes blandt andet at være drevet af nogle meget store industrivirksomheder, hvoraf mange har M&P-aktiviteter i ud-
landet, hvor værditilvæksten er steget betydeligt,
jf. fx Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
Både udviklingen i lønkvoten i
den private sektor set under ét samt lønkvoten i den private sektor ekskl. industri og søtransport er desuden påvirket af
sammensætningseffekter i form af forskydninger mellem brancher over årene.
4
22
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0025.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.13
Udsigt til en svag afdæmpning i
beskæftigelsen…
Årsændring, 1.000 personer
160
1.000 personer
3.300
Figur 1.14
… og en svagt stigende ledighed
1.000 fuldtidspersoner
250
1.000 fuldtidspersoner
250
120
3.200
200
200
80
3.100
150
150
40
3.000
100
100
0
2.900
50
50
-40
2016
2018
2020
2022
2024
Privat beskæftigelse
Beskæftigelse (h. akse)
Anm.: I figur 1.13 er beskæftigelsen inkl. orlov.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2.800
Offentlig beskæftigelse
0
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
Dagpenge
Kontanthjælp
0
Bruttoledige
Lønvækst og lav inflation øger husholdningernes købekraft
Det fortsat høje niveau for beskæftigelsen og den lave ledighed understøtter sammen med høje
lønstigninger og lav inflation husholdningernes økonomi.
Inflationen skønnes at ligge på omkring 2 pct. i prognoseperioden. Inflationen faldt i juli til 1,1
pct. Faldet i juli skyldes især, at prisen på elektricitet er steget mindre markant fra juni til juli i
år i forhold til samme periode sidste år. Inflationen ventes at stige igen og midlertidigt komme
til at ligge mellem 2 pct. og 3 pct. i sidste del af 2024, da blandt andet faldene i fødevarepri-
serne sidste efterår ikke længere vil påvirke den opgjorte inflation. Samtidig vil prisudviklingen
på tjenesteydelser, der blandt andet er bestemt af lønudviklingen, være med til at holde inflatio-
nen oppe især i 2024.
Lønstigningstakten på det private område er taget til de seneste kvartaler, og i 2. kvartal 2024
steg de private lønninger markant med 6,5 pct. på årsbasis. Stigningerne skal blandt andet ses i
lyset af de indgåede overenskomstaftaler i foråret 2023 (OK23), og i 2. kvartal afspejler stig-
ningstakten blandt andet sammenfald af aftalte forhøjelser af arbejdsgivers pensionsbidrag og
fritvalgsordningerne. I resten af 2024 forventes en lavere lønstigningstakt end i første halvår
2024 i overensstemmelse med OK23,
jf. figur 1.15.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
23
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0026.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.15
Meget høje lønstigninger i 2024 på linje med det overenskomstmæssige referenceforløb
på DA/FH-området afløses af mere moderate stigninger i 2025
Pct. (å/å)
8
Pct. (å/å)
8
6
6
4
4
2
2
0
2005
2007
2009
2011
2013
2015
Fritvalg m.m.
Satser
StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse
2017
2019
Pension
KonjunkturStatistik
2021
2023
2025
0
Anm.: Referenceforløbet består af satser (inkl. genetillæg mv.), pension og andet, herunder fritvalgsordningen, og er beregnet un-
der antagelse af fuldt procentuelt gennemslag, hvorved det antages, at lønmodtagere på minimallønsoverenskomster i gen-
nemsnit modtager satsstigninger svarende til den relative stigning i minimallønssatsen. Under fritvalg m.m. indgår blandt
andet boligtillæg, fritvalgsordning og barsel. Referenceforløbet er beregnet på baggrund af Industriens Overenskomst,
Bygge- og Anlægsoverenskomsten, Butiksoverenskomsten, Fællesoverenskomsten samt Transport- og Logistikoverenskom-
sten. Lønstigninger er angivet ekskl. genetillæg. DA’s StrukturStatistik udkommer årligt og er baseret på lønoplysninger fra
alle virksomheder, der indberetter til DA, mens KonjunkturStatistikken udgives hvert kvartal og er baseret på en repræsenta-
tiv stikprøve. De to statistikker følger overordnet hinanden på lang sigt, men der kan forekomme afvigelser i enkelte år som
følge af forskelle i datagrundlag og metode.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og egne beregninger.
For hele 2024 skønnes en lønstigningstakt på 5,4 pct. på det private område. De høje lønstig-
ninger skal ses i sammenhæng med et stramt arbejdsmarked de seneste år, og at der i forbin-
delse med overenskomstforhandlingerne i 2023 var stor fokus på genopretning af reallønnen i
forlængelse af de ekstraordinært høje forbrugerprisstigninger i særligt 2022. I 2025 forventes
mere moderate lønstigninger, som skal ses i lyset af den store fremgang i 2024, samt at der for-
ventes et let aftagende kapacitetspres i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet.
Også på det offentlige område forventes store lønstigninger i prognoseperioden med afsæt i de
overenskomster, der blev indgået i foråret 2024. De indgåede overenskomster (OK24) for de
kommunale, regionale og statslige ansatte indebærer aftalte lønstigninger inden for en samlet
økonomisk ramme på 8,8 pct. af lønnen i perioden 1. april 2024 til 31. marts 2026. Desuden er
det aftalte lønløft i medfør af Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår (december 2023) for en
række offentligt ansatte udmøntet.
Modtagere af overførselsindkomster får deres indkomster reguleret med udgangspunkt i satsre-
guleringen, som er bestemt af lønudviklingen på DA-området to år forinden. Der er udsigt til en
real fremgang i overførselsindkomsterne i både 2024 og 2025, da satsreguleringsprocenten ud-
gør 3,2 og 3,6 i henholdsvis 2024 og 2025 og dermed overstiger den forventede inflation.
De høje lønstigninger bidrager sammen med fortsat stigende beskæftigelse og tilbagebetalingen
af for meget betalt boligskat til en pæn fremgang i husholdningernes disponible indkomst, som
24
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0027.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
ventes at vokse med 2,2 pct. realt i år. Den disponible indkomst er den indkomst, husholdnin-
gerne har til rådighed, når der er fratrukket personlige indkomstskatter, renter og pensionsind-
betalinger.
Til næste år vil nedsættelser af personskatterne som følge af skattereformen fra december 2023
også bidrage til at løfte den disponible indkomst, som skønnes at vokse med ca. 2,4 pct. realt,
jf.
figur 1.16.
Den samlede lønindkomst stiger fortsat, men mindre end i 2024, både fordi beskæf-
tigelsen udvikler sig noget mere afdæmpet, og fordi lønningerne stiger mindre. Hertil kommer
et lavere bidrag fra tilbagebetalingen af boligskat, som skønnes at være omtrent 2 mia. kr. min-
dre i 2025 end i 2024.
Højere nettorenteudgifter trækker isoleret den disponible indkomst ned i både 2024 og 2025.
For boligejere med variabelt forrentede lån slår de højere renter igennem i forbindelse med
rentetilpasningerne. Selvom renterne aktuelt er på vej ned, vil der fortsat være boligejere, som
må forventes at få højere renteudgifter ved den kommende rentetilpasning. Det gælder fx for
boligejere med F5-lån og F3-lån, hvor renterne vil ligge noget højere end ved seneste rentetil-
pasning. De højere renter øger renteudgifterne for husholdninger med lån.
Figur 1.16
Stor fremgang i lønindkomsten trækker realvæksten i den disponible indkomst op
Pct.-point
6
Pct.
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
Gennemsnit 2013-2023
Kerneindkomst
2023
Nettorenteindkomst
2024
Øvrige indkomster
2025
I alt (h. akse)
-4
Indkomstskatter
Anm.: Kerneindkomst er lønindkomst og overførselsindkomster. Øvrige indkomster er blandt andet aktieudbytter og pensionsind-
og udbetalinger. Det forventede negative bidrag fra indkomstskatterne i 2024 skal ses i lyset af, at de høje lønstigninger og
beskæftigelsesfremgangen både fører til en stigning i kerneindkomsten og i indkomstskatterne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fremgangen i indkomsterne understøtter privatforbruget, som ventes at vokse realt med 1,7
pct. i år og 1,8 pct. til næste år. Væksten i forbruget holdes i år nede af en forventet tilpasning i
bilsalget efter et højt niveau og et stort vækstbidrag sidste år.
Forbruget ventes dermed at vokse lidt mindre end den disponible indkomst i prognoseperio-
den. Forbrugskvoten aftager dermed svagt, som det generelt har været tilfældet over en længere
årrække,
jf. figur 1.17.
Forbrugskvoten målt i forhold til kerneindkomsten har udviklet sig mere
stabilt, men den historisk høje vækst i kerneindkomsten i år forventes ikke at føre til en lige så
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
25
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0028.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
stor fremgang i forbruget, og forbrugskvoten målt i forhold til kerneindkomsten aftager dermed
også i år.
Figur 1.17
Hovedrevisionen af nationalregnskabet har løftet forbrugskvoterne
Pct.
112
108
104
100
96
Før hovedrevisionen
92
88
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Forbrug i forhold til disponibel indkomst
Forbrug i forhold til kerneindkomst (h. akse)
56
52
Pct.
76
72
68
64
60
Anm.: De stiplede linjer er forbrugskvoterne før hovedrevisionen af nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Forbrugskvoten målt i forhold til disponibel indkomst er blevet opjusteret med ca. 3 pct.-point
som følge af hovedrevisionen af nationalregnskabet i juni, og i 2023 udgjorde forbruget 97,6
pct. af den disponible indkomst. Forbrugskvoten målt i forhold til kerneindkomsten er også op-
justeret, men i mindre grad. Husholdningerne bruger altså en større andel af deres indkomst på
varer og tjenester, end det tidligere har været lagt til grund. Tilsvarende er en mindre andel af
indkomsten blevet sparet op.
Opjusteringen af forbrugskvoten er en følge af, at Danmarks Statistik både har revideret privat-
forbruget op og indkomsterne ned, og revisionen hænger i høj grad sammen med metodeæn-
dringer og bedre datagrundlag,
jf. boks 1.2.
Den højere forbrugskvote vurderes ikke at afspejle
en grundlæggende ændring i forbrugeradfærden og ændrer heller ikke det overordnede billede
af, at forbrugskvoten generelt har været aftagende siden det meget høje niveau op til finanskri-
sen i 2008,
jf. kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse, maj 2024.
Forbruget er således fortsat vok-
set langsommere end indkomsterne gennem en lang årrække.
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0029.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.2
Hovedrevisionen af nationalregnskabet viser højere forbrug og lavere indkomster
Hovedrevisionen af nationalregnskabet offentliggjort den 28. juni i år har medført en opjustering af det nomi-
nelle privatforbrug på ca. 24 mia. kr. i 2023, mens husholdningernes disponible indkomster er nedjusteret med
ca. 18 mia. kr. Det indebærer, at forbrugskvoten er forøget med omtrent 3 pct.-point i 2023,
jf. figur a.
På forbrugssiden er det blandt andet forbruget af boligbenyttelse, der er blevet opjusteret. I 2023 ligger bolig-
forbruget ca. 12,7 mia. kr. højere end tidligere opgjort. Boligforbruget består ud over faktisk betalt husleje af et
imputeret forbrug for boligejeres betaling af egen husleje, og det er denne post, der er opjusteret som følge af
en opdatering af datagrundlaget for beregning af imputeret husleje. Herudover er der fx også en betydelig opju-
stering af fødevareforbruget, bilkøbet og af forbruget af øvrige tjenester,
jf. figur b.
På indkomstsiden er den væsentligste årsag til det lavere niveau en ny metode til opgørelse af diverse løbende
overførsler, herunder nyt datagrundlag. Disse overførsler dækker blandt andet kontingenter til fagforeninger
og sportsforeninger, kirkeskat, legater, bøder, donationer samt overførsler mellem husholdninger og til/fra ud-
landet. Nettorenteindkomsten er også nedjusteret, mens fx indkomst fra aktieudbytter mv. er opjusteret. Ker-
neindkomsten, som består af lønsum og indkomstoverførsler, er kun justeret i mindre grad, og derfor er forbru-
get målt i forhold til kerneindkomst opjusteret mindre end forbruget målt i forhold til disponibel indkomst.
Revisionen har ikke ændret nævneværdigt ved udviklingen i forbrugskvoten, hvor der fortsat ses en aftagende
tendens siden det meget høje niveau op til finanskrisen i 2008. Faldet i forbrugskvoten siden 2008 er omtrent
uændret på godt 11 pct.-point, mens faldet siden 2013 er ca. 1 pct.-point større i det reviderede nationalregn-
skab og udgør nu knap 5 pct.-point. Der er altså i høj grad tale om en niveauforskydning af forbrugskvoten, der
er begrundet i nye metoder, viden og datagrundlag.
Figur a
Revisionen har medført et højere forbrug
og lavere indkomster, så forbrugskvoten er løftet
Ændring, mia. kr.
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023
Privatforbrug
Disponibel indkomst
Forbrugskvote (h. akse)
Ændring, pct.-point
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur b
Især boligforbruget fylder en større andel
af indkomsten i det reviderede nationalregnskab
Ændring, pct.-point
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2013
2015
Øvrige tjenester
Fødevarer mv.
Øvrigt
2017
2019
Boligbenyttelse
El mv.
Ændring i alt
2021
2023
Øvrige varer
Biler
Ændring, pct.-point
5
4
3
2
1
0
-1
-2
Anm.: I figur a vises ændringen i nominelt forbrug og disponibel indkomst i det reviderede nationalregnskab i forhold til den tidligere
version. I figur b vises ændringen i privatforbruget i forhold til disponibel indkomst på underkomponenter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
27
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0030.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Fornyet fremgang på boligmarkedet
Fremgang i husholdningernes indkomster vil også have en aktivitetsforøgende effekt på bolig-
markedet, som har været påvirket af de højere renter, der har lagt en dæmper på boligefter-
spørgslen.
Realkreditrenterne på nye boliglån er faldet siden årsskiftet,
jf. figur 1.18.
Renteudviklingen bi-
drager dermed til fornyet fremgang på boligmarkedet, hvor de seneste tal fra Boligsiden peger
på prisfremgang i 2. kvartal 2024 for både huse og ejerlejligheder,
jf. figur 1.19.
Figur 1.18
Realkreditrenter er på vej ned
Figur 1.19
Fremgang i boligpriserne i første
halvår 2024
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
Kort rente
Lang rente
Pct.
10
8
6
4
2
0
-2
Indeks (2019=100)
140
130
120
110
100
90
80
Indeks (2019=100)
140
130
120
110
100
90
80
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Villaer og rækkehuse
Ejerlejligheder
Ejerlejligheder, København By
Anm.: I figur 1.18 vises obligationsrenter opgjort af Finans Danmark som den effektive rente, som investorer, der køber nyudstedte
realkreditobligationer, har fået.
Kilde: Finans Danmark, Boligsiden, Macrobond og egne beregninger.
Salget af både huse og ejerlejligheder gik ligeledes frem i 2. kvartal. For huse er omsætningen
tilbage på et mere normalt leje efter store udsving i de seneste år. Udbuddet af boliger til salg er
steget i første halvår til niveauer, der minder om årene før coronapandemien,
jf. figur 1.20.
De korte boligrenter ventes at falde yderligere i takt med pengepolitiske rentenedsættelser som
følge af den aftagende inflation, mens de lange realkreditrenter ser ud til at forblive på et lavere
niveau end i 2023 med en effektiv rente på omtrent 4,25 pct. (ekskl. bidrag) set i forhold til en
effektiv lang rente på godt 5,25 pct. i efteråret 2023.
I prognosen skønnes en fremgang i huspriserne på 2,7 pct. i 2024 og 3,0 pct. i 2025. Boligpri-
serne understøttes af stigende indkomster og en fortsat høj beskæftigelse, der i kombination
med gradvist lavere renter betyder, at potentielle boligkøbere har et større beløb til rådighed til
boligkøb.
For ejerlejligheder kan der fortsat komme prisfald som følge af højere boligskatter for nye ejere
under det nye ejendomsskattesystem. Udviklingen i 2. kvartal med prisfremgang på ejerlejlig-
heder i København peger dog på, at risikoen for store prisfald er mindsket.
28
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0031.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.20
Boligsalget viser tegn på stabilisering
Figur 1.21
Tilpasning i boliginvesteringerne fra
et højt niveau
1.000 boliger
8
1.000 boliger
8
Pct. af BNP
7
Pct. af BNP
7
6
6
6
Gennemsnit
2000-2023
6
4
4
5
5
2
2
4
4
0
2011
2013
Huse
2015
2017
2019
2021
2023
Fritidshuse
Ejerlejligheder
0
3
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024
3
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.20 på baggrund af data fra Boligsiden.
Kilde: Boligsiden, Danmarks Statistik og egne beregninger.
En lavere tilgang af nybyggede boliger er også med til at understøtte boligpriserne. Efter flere år
med et relativt højt niveau er boligbyggeriet aftaget betydeligt i 2022 og 2023. Det lavere ny-
byggeri ventes at bidrage til et fald i boliginvesteringerne i 2024 på 5,7 pct., der bringer boligin-
vesteringerne ned på et mere normalt niveau som andel af BNP,
jf. figur 1.21.
For 2025 ventes
svag fremgang som følge af en vending i nybyggeriet, der understøttes af udsigten til lavere ren-
ter og fremgang i boligpriserne. Niveauet for byggeomkostningerne er dog stadig højt set i lyset
af de forudgående års stigninger, hvilket fortsat vil bidrage til at lægge en dæmper på boliginve-
steringerne.
Erhvervsinvesteringerne ventes at udvikle sig i et lavere tempo
Erhvervsinvesteringerne er også påvirket af, at stigende udlånsrenter har øget omkostningerne
til finansiering mærkbart. Virksomhederne er generelt blevet mødt af strammere kreditvilkår
de seneste år,
jf. figur 1.22.
De ventede rentenedsættelser i løbet af 2025 vil ikke kunne modgå
dette fuldt ud, hvorfor de finansielle forhold fortsat ventes at lægge en dæmper på erhvervsin-
vesteringerne.
Udlånsvæksten til virksomhederne på 3�½-4 pct. på årsbasis er desuden ikke nævneværdig høj,
hvilket kan indikere, at appetitten på et fortsat højt investeringsniveau er begrænset.
I retning af en lavere investeringskvote peger også, at mange virksomheder på tværs af bran-
cher aktuelt rapporterer om mangel på efterspørgsel,
jf. figur 1.23.
For industrien (uden medi-
cinalindustrien) er vurderingen af kapacitetspresset heller ikke nævneværdigt højt.
Erhvervsinvesteringerne understøttes modsat af en række offentligt initierede investeringer, fx
Femern Bælt-forbindelsen, samt af den fortsatte omstilling til grøn energi. Også Novo Nordisks
investeringer i fx Kalundborg er med til at holde det samlede investeringsniveau oppe. Endelig
bidrager det også til at holde investeringsaktiviteten oppe, at der i løbet af 2024 og 2025 er ud-
sigt til tiltagende vækst på eksportmarkederne.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
29
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0032.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.22
Kreditvilkår for virksomhederne er
generelt strammet de seneste år
Nettotal
30
Lempelse
af kreditvilkår
20
10
0
-10
-20
Stramning af kreditvilkår
-30
2015
2017
2019
2021
2023
-30
20
10
0
-10
-20
Nettotal
30
Figur 1.23
Relativt høj mangel på efterspørgsel
på tværs af brancher
Pct. af virksomheder
60
50
40
30
20
10
0
2014
2016
2018
2020
2022
2024
Industri
Byggeri
Serviceerhverv
Pct. af virksomheder
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 1.23.
Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet er forventningen, at der ikke er udsigt til en nævneværdig fremgang i erhvervsinveste-
ringerne. Investeringskvoten ventes således at falde noget i 2024 og yderligere en anelse i 2025,
jf. figur 1.24.
Det skal også ses i lyset af, at investeringskvoten for store dele af økonomien har
været forholdsvis høj i 2022 og 2023. Derudover trak udsving inden for søtransport relateret til
høje fragtrater i retning af et mindre investeringsomfang i 2022. Det samme har den voksende
værdiskabelse fra M&P-aktiviteter uden for landet – men effekten heraf er mindre entydig.
Importen følger generelt udviklingen i den samlede efterspørgsel, dvs. både eksporten og den
indenlandske efterspørgsel. Eksporten er den del af efterspørgslen, der har det højeste import-
indhold. I takt med at den indenlandske efterspørgsel forventes at drive en større del af væk-
sten i den danske økonomi, forventes importvæksten relativt til efterspørgselsvæksten også at
aftage. Til gengæld forventes importen af industrivarer at blive understøttet af den forventede
vækst i industrien ekskl. medicinalindustrien, da medicinalindustrien har et noget lavere im-
portindhold i sine produkter end den resterende industri samlet set. Importen skønnes samlet
set at vokse 1,9 pct. i 2024 og 4,0 pct. i 2025.
Den forventede udviklingen i importen indebærer sammen med den forventede udvikling i ek-
sporten, løn- og formueindkomsten samt overførsler til udlandet, at overskuddet på betalings-
balancen stiger til 10,5 pct. af BNP i år og 10,2 pct. af BNP til næste år,
jf. figur 1.25.
De fortsat
høje overskud på betalingsbalancen skyldes især et stort bidrag fra medicinalindustrien. Netto-
eksporten af industrivarer bidrog alene med godt 10 pct. af BNP til betalingsbalancen i 2023 og
ventes at ligge på et tilsvarende niveau i prognoseperioden.
30
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0033.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.24
Investeringskvoten ventes at falde
lidt
Pct. af privat sektor BVT
26
Pct. af privat sektor BVT
26
Figur 1.25
Overskuddet på betalingsbalancen
forventes fortsat at være højt
Pct. af BNP
16
Pct. af BNP
16
24
24
12
8
12
8
22
22
20
18
20
18
4
4
0
-4
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Løbende overførsler
Tjenestebalancen
Løbende poster i alt
0
-4
Løn- og formueindkomst
Varebalancen
16
2005 2008 2011 2014 2017 2020 2023
Investeringskvote
Investeringskvote ekskl. søtransport samt M&P
16
Anm.: Eget estimat af værditilvæksten forbundet med M&P i figur 1.24,
jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2023.
BVT
fra M&P er trukket ud af privat sektor BVT (ekskl. bolig), mens investeringerne ikke er korrigeret. Den viste korrektion for
M&P i investeringskvoten vurderes at være et overkantsskøn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.4 Risikobilledet
Der er fortsat mange risici i forhold til de globale vækstudsigter. Der er blandt andet usikkerhed
knyttet til styrken af fremgangen i euroområdet. Det skyldes blandt andet, at industrien i Tysk-
land har det svært, og at tysk økonomi aktuelt ikke udgør en stærk drivkraft for fremgangen i
euroområdet. Der er risiko for, at den svage vækst i Tyskland vil kunne smitte af på andre
lande. Andre eurolande har udfordringer i forhold til strukturelle offentlige underskud samt høj
offentlig gæld, der potentielt også kan føre til svagere vækst.
I USA giver det kommende præsidentvalg usikkerhed i forhold til den økonomiske politik, her-
under om ekspansiv finanspolitik og protektionistiske tiltag vil kunne øge inflationen. Også i
Europa gennemføres og overvejes forskellige handelsmæssige tiltag ud fra geoøkonomiske be-
tragtninger. Tiltagene skal ses i sammenhæng med, at Kina aktuelt vinder store markedsandele
på verdensmarkedet for elbiler, solceller og vindmøller, blandt andet på baggrund af statsstøt-
tet finansiering.
Handels- og industripolitiske tiltag skal også ses på baggrund af hensyn til forsyningssikkerhed
og sikkerhedspolitiske spændinger. Eksempelvis var afhængigheden af gasleverancer fra Rus-
land med til at forstærke stigningen i inflationen i Europa i 2022. Handels- og industripolitiske
tiltag kan dog føre til højere prisstigninger på grund af større told eller større produktionsom-
kostninger.
Både i udlandet og herhjemme er der usikkerhed om gennemslaget af de aktuelt store lønstig-
ninger på virksomhedernes salgspriser. Det er ikke givet, at virksomhederne kan absorbere
øgede produktionsomkostninger og derfor enten må tilpasse produktionen eller priserne. I
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
31
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0034.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
mange lande er ledigheden lav, og fremgang i beskæftigelsen er betinget af tilgang af internatio-
nal arbejdskraft. Øget pres på arbejdsmarkedet og potentielt større konkurrence om internatio-
nal arbejdskraft indebærer en risiko for et øget løn- og prispres.
Både i euroområdet og USA ligger inflationen fortsat lidt højere end målsætningen på 2 pct.
Forbliver inflationen forhøjet i længere tid end forventet, kan det medføre højere renter, end
hvad der aktuelt er indregnet på de finansielle markeder. Det skyldes især, at de ventede penge-
politiske rentenedsættelser vil blive udskudt, samt at investorer vil kræve højere risikopræmier
på lange obligationer som følge af større usikkerhed om renteniveauet på lidt længere sigt.
Højere renter vil kunne føre til øget usikkerhed og generelt lavere priser på finansielle aktiver,
herunder lavere kurser på obligationer og aktier. Samtidig vil det føre til højere udgifter for
virksomheder og husholdninger med en høj gæld og dermed kunne påvirke erhvervstilliden og
privatforbruget.
Det vil også forøge presset på de offentlige finanser i lande, der i forvejen har en høj offentlig
gæld og store strukturelle offentlige underskud. Der er allerede udsigt til, at renteudgifterne på
den offentlige gæld som andel af de offentlige indtægter i en række større økonomier vil ligge
betydeligt højere i 2024-2026 end for få år siden,
jf. figur 1.26.
Finanspolitiske udfordringer påvirker også stemningen på de finansielle markeder og renteud-
viklingen. Eksempelvis har usikkerhed om den økonomiske politik i Frankrig i lyset af parla-
mentsvalget hen over sommeren ført til en udvidelse af spændet mellem renterne på franske og
tyske 10-årige statsobligationer på godt 0,2 pct.-point. Der er dog ikke tegn på, at det har haft
stor betydning på rentespændet for andre lande i euroområdet, herunder fx Italien, hvor rente-
spændet fortsat er lavere end ved årsskiftet.
Den højere volatilitet på de finansielle markeder i starten af august var blandt andet forårsaget
af dårligere nøgletal for aktiviteten i den amerikanske økonomi. Selvom ledigheden fortsat er
på et lavt niveau i et historisk perspektiv, har den vist en stigende tendens over det seneste år.
Historisk har perioder, hvor ledigheden er steget hurtigt, været en indikator på, at økonomien
er bremset op, og en recession er undervejs,
jf. figur 1.27.
Den igangværende stigning i ledighe-
den i USA er imidlertid primært forårsaget af tilgang til arbejdsstyrken og ikke af flere afskedi-
gelser, hvilket normalt ses under recessioner.
32
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0035.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Figur 1.26
Stigende renteudgifter presser de
offentlige finanser i en række lande
Pct. af offentlige indtægter
12
Pct. af offentlige indtægter
12
Figur 1.27
Øget fokus på risiko for opbremsning
i USA
Pct. af arbejdsstyrken
12
Pct.-point
4
8
8
10
3
4
4
8
2
0
0
6
1
-4
-4
4
0
-8
USA
ITA
GRC
UK
ESP
PRT
FRA
AUS
DEU
CAN
JPN
CHE
KOR
DK
NOR
-8
-1
2
1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022
Ledighed, USA
Sahm-indikator (h. akse)
Gns. 2021-2023
Gns. 2024-2026
Anm.: I figur 1.27 er højre akse trunkeret og viser ikke den fulde stigning under coronapandemien for at øge synligheden af den
seneste udvikling. Den stiplede linje er tærskelværdien for Sahm-indikatoren, en stigning i arbejdsløsheden på 0,5 procent-
point eller mere over tre måneder fra det laveste niveau inden for de seneste 12 måneder. Når Sahm-indikatoren overstiger
tærskelværdien, har det historisk set været sammenfaldende med en recession i USA,
jf. Claudia Sahm, ”Direct Stimulus
Payments to Individuals”, Brookings Institution, maj 2019.
Kilde: Institute of International Finance, Macrobond og egne beregninger.
Vækstskøn for dansk økonomi er gentagne gange blevet revideret op, og tidspunktet for en ven-
ding på arbejdsmarkedet er blevet udskudt. Udviklingen vil fortsat kunne overraske positivt.
Prognosen indebærer blandt andet forholdsvis tilbageholdende husholdninger, og potentialet
for en mere stærk fremgang i det private forbrug er til stede.
I forbindelse med Økonomisk Redegørelse udarbejdes der løbende prognoseevalueringer, som
skal vurdere nøjagtigheden af skønnene for den økonomiske udvikling i Danmark. Der er gene-
relt betydelige prognoseafvigelser, især omkring store konjunkturtilbageslag som følge af ude-
frakommende forhold, men nøjagtigheden af skønnet for BNP-væksten i Økonomisk Redegø-
relse er på højde med andre prognosemagere,
jf. boks 1.3.
I forhold til den seneste prognose i maj er skønnene for BNP-væksten nedjusteret i år og opju-
steret i 2025, selvom det overordnede vækstbillede er omtrent uændret. Beskæftigelsen er fort-
sat med at vokse, og en afdæmpning ventes nu at indtræffe senere,
jf. boks 1.4.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
33
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0036.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.3
Nøjagtigheden af skøn i Økonomisk Redegørelse er på højde med andre prognosemagere
Økonomiministeriets Økonomisk Redegørelse har blandt andet til formål at skønne over de kommende års ud-
vikling i BNP og andre nationaløkonomiske nøgletal. Konjunkturprognoser er i deres natur usikre og er i bedste
fald et udtryk for den mest sandsynlige udvikling på et givet tidspunkt. En mere træfsikker prognose udgør alt
andet lige et bedre beslutningsgrundlag for den økonomiske politik. Derfor evalueres nøjagtigheden af progno-
serne i Økonomisk Redegørelse med jævne mellemrum, herunder i forhold til nøjagtigheden af skøn foretaget
af andre organisationer. Et centralt fokus i evalueringerne er skøn for BNP-væksten, som er det mest anvendte
og omfattende mål for udviklingen i økonomien.
For perioden 1980-2023 er nøjagtigheden af BNP-skøn i Økonomisk Redegørelse i den bedre ende, når der
sammenlignes med andre prognosemagere, idet denne sammenligning dog laves med forbehold for, at forskel-
lige prognoser er udarbejdet på forskellige tidspunkter af året,
jf. Økonomiministeriet (2024): Hvor godt ram-
mer prognosen for BNP i Økonomisk Redegørelse?
Der er generelt betydelige prognoseafvigelser,
jf. figur a.
De største prognoseafvigelser ses omkring store tilbageslag, såsom coronakrisens begyndelse i 2020. Prognose-
afvigelsen for 2020 (det vil sige forskellen mellem BNP-skønnet for 2020 i Økonomisk Redegørelse, december
2019 og den første opgørelse af BNP-væksten i 2020) var således den største i perioden 1980-2023.
Udfordringen ved at forudsige den økonomiske udvikling i perioder med meget høj eller lav vækst og konjunk-
turvendepunkter går igen hos alle prognosemagere. Det skal ses i sammenhæng med, at forskellige institutio-
ners prognoser for dansk økonomi i vidt omfang er baseret på de samme datakilder og den samme grundlæg-
gende økonomiske forståelse og metode. Der er desuden ikke tegn på systematiske prognoseafvigelser i skøn-
nene for BNP-væksten i Økonomisk Redegørelse.
Dansk økonomi præges i høj grad af udviklingen i udlandet, og der er en tydelig sammenhæng mellem størrel-
sen af prognoseafvigelserne for international økonomi – målt ved prognoseafvigelsen i EU-Kommissionens
skøn for euroområdet – og prognoseafvigelsen i Økonomisk Redegørelse for dansk økonomi,
jf. figur b.
Det
illustrerer den store betydning af udefrakommende og uforudsete forhold for nøjagtigheden af prognoserne.
Figur a
Faktisk BNP-vækst og skøn i Økonomisk
Redegørelse, december
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
1980 1986 1992 1998 2004 2010 2016 2022
Faktisk
Økonomisk Redegørelse - skøn der har ramt for lavt
Økonomisk Redegørelse - skøn der har ramt for højt
Figur b
Sammenhæng mellem nøjagtigheden af
prognoser for dansk og international økonomi
Prognoseafvigelse, Økonomisk Redegørelse for Danmark,
pct.-point
6
6
4
2
0
-2
-4
-6
-8
-8
-6
-4
-2
0
2
4
Prognoseafvigelse, EU-Kommissionen for
euroområdet, pct.-point
2020
2023
2022
2021
4
2
0
-2
-4
2009
-6
-8
2008
Anm.: I figur a vises BNP-væksten ifølge Danmarks Statistiks første foreløbige opgørelse og BNP-skønnet i Økonomisk Redegø-
relse, december det foregående år. Den første foreløbige opgørelse af BNP-væksten i 2022 sammenlignes således med
skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2021. For 2023 sammenlignes med augustredegørelsen, da der ikke blev
offentliggjort en decemberprognose. Hvert punkt i figur b viser afvigelsen for ét år, hvoraf udvalgte år fremgår eksplicit. Prog-
noseafvigelserne for euroområdet er opgjort på samme måde som prognoseafvigelserne i Økonomisk Redegørelse for Dan-
mark, men er baseret på EU-Kommissionens skøn for euroområdet i efterårsprognoserne.
Kilde: Eurostat, EU-Kommissionen, Danmarks Statistik, diverse udgaver af Økonomisk Redegørelse/Økonomisk Oversigt, samt
Økonomiministeriet (2024): Hvor godt rammer prognosen for BNP i Økonomisk Redegørelse?, der er offentliggjort på Øko-
nomiministeriets hjemmeside: www.oem.dk.
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0037.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Boks 1.4
Prognosegrundlaget og ændringer siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 2024
Prognosen tager udgangspunkt i det hovedreviderede nationalregnskab til og med 1. kvartal 2024 samt en
række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i juli. Nationalregnskabet for 2. kvartal den
20. august er udgivet efter færdiggørelsen af prognosen.
Siden vurderingen i maj er der blandt andet kommet nye tal for den økonomiske aktivitet, beskæftigelse og in-
flation. Svagere end ventet udvikling i BNP i 1. kvartal 2024 samt mindre vækst igennem 2023 end tidligere
opgjort påvirker årsvækstraten fra 2023 til 2024 og er den primære grund til, at skønnet for årsvæksten i 2024
er nedjusteret fra 2,7 pct. til 1,9 pct.,
jf. figur a.
Nedjusteringen i årsvæksten i 2024 er bredt funderet på tværs
af efterspørgselskomponenter. Beskæftigelsen er fortsat med at vokse, og en afdæmpning ventes nu at ind-
træffe senere,
jf. figur b.
Inflationen har i løbet af 2. kvartal 2024 været lavere end forventet, men det er på linje
med vurderingen i maj stadig forventningen, at inflationen vil tiltage i løbet af andet halvår 2024, inden den
igen kommer ned omkring 2 pct. i 2025.
Figur a
BNP-vækst
Pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2024
Maj
2025
August
Pct.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Figur b
Ændring i beskæftigelse
Ændring, 1.000 personer
40
30
20
10
0
-10
-20
2024
Maj
2025
August
Ændring, 1.000 personer
40
30
20
10
0
-10
-20
Anm.: Beskæftigelse inkl. orlov i figur b.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
35
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0038.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
1.5 Bilagstabel
Tabel 1.1
Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj
2023
Maj
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2024
Aug.
Maj
2025
Aug.
1,4
0,0
-0,2
-1,2
-12,4
-5,3
-1,7
-2,9
10,4
8,8
3,0
3,7
-4,2
2,5
3,0
2,5
1,9
4,7
4,5
5,8
-1,5
-2,1
0,0
1,9
7,0
6,0
4,1
6,5
4,3
2,7
2,8
2,9
1,7
3,6
3,3
5,9
-5,7
-2,8
0,3
1,5
2,5
4,1
1,9
1,9
1,0
1,9
2,0
2,4
1,6
2,0
1,7
3,9
2,4
0,5
0,0
1,6
3,9
5,0
2,6
3,8
3,2
1,8
1,8
2,0
1,8
2,9
2,5
6,1
1,8
0,5
0,0
1,9
4,1
5,0
2,9
4,0
3,7
2,2
2,2
2,2
50
42
35
7
8
17
13
7
6
5
37
35
29
6
4
-12
-18
-23
5
6
-4
-5
-10
5
2
1,7
2,4
-1,2
1,5
2,2
-0,7
1,5
2,3
-0,8
0,9
1,4
-0,4
1,2
1,9
-0,6
36
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0039.png
Kapitel 1
De økonomiske udsigter
Tabel 1.1 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj
2023
Maj
Stigning i pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo, mia. kr.
Faktisk offentlig saldo, pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
1)
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (inkl. orlov), 1.000 personer
Beskæftigelse (inkl. orlov), 1.000 personer
Bruttoledighed, 1.000 personer
Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
Dollarkurs, kr. pr. dollar
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo, mia. kr.
Betalingsbalancesaldo, pct. af BNP
1)
2024
Aug.
Maj
2025
Aug.
-2,6
3,3
4,2
2,2
1,4
3,2
2,1
5,4
2,5
2,5
2,7
1,8
5,4
2,2
1,1
3,0
2,1
3,4
1,3
3,1
3,0
2,0
3,4
2,4
2,8
3,4
2,6
4,8
3,2
2,5
4,3
3,1
2,4
4,3
2,7
2,5
4,3
2,4
2,3
4,1
93
3,3
1,1
33,6
48
1,7
0,6
28,6
56
1,9
0,6
32,8
21
0,7
0,3
27,4
31
1,0
0,2
31,4
3.285
3.202
84
2,5
3.314
3.227
89
2,7
3.322
3.237
87
2,6
3.302
3.209
95
2,9
3.319
3.232
89
2,7
0,8
-0,6
6,9
82,5
1,5
1,3
6,9
86,4
1,5
0,9
6,9
82,4
2,0
3,1
7,0
85,8
2,1
3,0
6,9
80,5
276
9,8
325
11,2
307
10,5
332
10,9
310
10,2
Danmarks Statistiks hovedrevision 2024 betyder, at ØMU-gælden mellem Økonomisk Redegørelse, maj 2024 og Økonomisk
Redegørelse, august 2024 er opgjort forskelligt. Det er især af sektorskiftet af KommuneKredit til offentlig forvaltning og ser-
vice, som har påvirket ØMU-gælden.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
37
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0040.png
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0041.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
2. De offentlige finanser og
finanspolitikken
De offentlige finanser er stærke både set i et historisk og et internationalt perspektiv, hvor Dan-
mark i de seneste fem år har haft de største overskud blandt EU-landene. I 2023 udgjorde over-
skuddet på den faktiske offentlige saldo 92,7 mia. kr. – svarende til ca. 3,3 pct. af BNP, hvilket
er omtrent på linje med overskuddet i 2022.
De store offentlige overskud afspejler blandt andet, at dansk økonomi befinder sig i en gunstig
konjunktursituation med høj aktivitet og en historisk høj beskæftigelse – og herudover et un-
derliggende strukturelt overskud, der er opbygget over en årrække. I de seneste par år, hvor der
var høj inflation og stort kapacitetspres, er finanspolitikken blevet strammet betydeligt. I de
kommende år forventes der fortsatte overskud på den offentlige saldo, om end de skønnes at
aftage, i takt med at presset i økonomien dæmpes og giver plads til, at finanspolitikken gøres
mindre stram.
Den stærke konjunktursituation kommer også til udtryk ved presset på arbejdsmarkedet, hvor
beskæftigelsen er over sit strukturelle niveau, og ledigheden samtidig er lav. Presset på arbejds-
markedet er aftaget lidt siden toppen i 2022 og forventes at aftage yderligere i de kommende år.
Den faktiske beskæftigelse skønnes således at falde lidt fra 2024 til 2025, mens der samtidig
ventes fortsat fremgang i den strukturelle beskæftigelse. Stigningen i den strukturelle beskæfti-
gelse afspejler blandt andet gennemførte reformer, herunder personskattereformen fra decem-
ber 2023, samt stigende bidrag fra udenlandsk arbejdskraft. Den voksende strukturelle beskæf-
tigelse medvirker til, at outputgabet forventes at falde fra 1,7 pct. i 2023 til 1,2 pct. i 2025,
jf. fi-
gur 2.1.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
39
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0042.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.1
De offentlige overskud forventes at aftage, i takt med at kapacitetspresset dæmpes
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Den offentlige saldo
Outputgab (h. akse)
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Outputgabet er et mål for, hvor meget produktionen (ekskl. råstofindvinding) afviger fra det strukturelle niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det aftagende kapacitetspres betyder, at finanspolitikken i 2025 kan lempes fra det nuværende
stramme niveau. Målt i forhold til 2019, dvs. året før coronapandemien, skønnes den flerårige
finanseffekt til -0,2 pct.-point i 2025, svarende til, at den samlet set bidrager til at dæmpe høj-
konjunkturen. Regeringen planlægger med sit finanslovforslag at lempe finanspolitikken i
2025. En vis lempelse flugter med, at prognosen peger i retning af en blød landing med en
gradvis afdæmpning af presset i økonomien. Pengepolitikken i euroområdet og Danmark forud-
sættes ligeledes lempet fra det nuværende stramme niveau med afsæt i markedsforventninger.
Med den planlagte finanspolitik for 2025 er der blandt andet plads til forøgelsen af udgifterne
til dansk forsvar og sikkerhed, samtidig med at der er plads til betydelige løft af kommunerne
og regionernes økonomiske rammer samt andre vigtige samfundsprioriteter,
jf. nærmere i Re-
geringens forslag til finansloven for 2025.
Fortsat strukturelle overskud i 2024-2025
Der er fortsat udsigt til overskud på den strukturelle offentlige saldo. I løbet af prognoseårene
er finanspolitikken samlet set planlagt med aftagende strukturelle overskud relativt til de store
strukturelle overskud i de seneste år,
jf. figur 2.2.
Det skal blandt andet ses i sammenhæng
med, at finanspolitikken tilrettelægges ud fra en gradvis tilpasning frem mod det mellemfri-
stede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Sammenlignet med maj-redegørelsen er skønnet for den strukturelle saldo uændret i 2024 og
svækket med 0,1 pct. af BNP i 2025. Svækkelsen i 2025 skal især ses i sammenhæng med lem-
pelsen af finanspolitikken med 4,1 mia. kr. (2024-priser) i 2025-2027, der blev besluttet i for-
længelse af, at der blev skønnet en varig underliggende forbedring af de offentlige finanser i
Op-
dateret mellemfristet forløb, maj 2024.
Herudover indeholder de opdaterede skøn for den
strukturelle saldo en række modsatrettede bevægelser, som er nærmere uddybet i
Appendiks A.
De offentlige finanser og finanspolitikken,
som findes sammen med resten af Økonomisk Re-
degørelse på Økonomiministeriets hjemmeside.
40
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0043.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.2
Strukturelle overskud i 2023-2025
Pct. af strukturelt BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
2023
Økonomisk Redegørelse, maj 2024
Budgetlovens underskudsgrænse
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af strukturelt BNP
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
2024
2025
Økonomisk Redegørelse, august 2024
Finanspolitikken dæmper kapacitetspresset i 2025, men gøres mindre stram
Kapacitetspresset har været højt de seneste år, og finanspolitikken er blevet strammet markant,
hvilket afspejles i den ét-årige finanseffekt, som skønnes til -1,7 pct.-point og -1,3 pct.-point i
henholdsvis 2022 og 2023. Det har bidraget til at dæmpe kapacitetspresset, og at inflationen
relativt hurtigt kom ned på et normalt niveau. I 2024 skønnes finans- og strukturpolitikken at
have en omtrent neutral aktivitetsvirkning, svarende til at den ét-årige finanseffekt skønnes til
0,1 pct.-point. Det betyder, at det stramme niveau for finanspolitikken fra 2023 fastholdes i
2024.
Med finanslovforslaget for 2025 mv. planlægges finanspolitikken lempet, hvilket blandt andet
giver plads til forøgelse af udgifterne til dansk forsvar og sikkerhed samt løft af kommunernes
og regionernes økonomiske rammer. Den ét-årige finanseffekt i 2025 skønnes til 0,5 pct.-point.
Selvom finanspolitikken lempes i år og næste år, vil finans- og strukturpolitikken set over en
flerårig periode fortsat bidrage til at dæmpe kapacitetspresset i dansk økonomi. Målt i forhold
til 2019, dvs. året før coronapandemien, skønnes den flerårige finanseffekt til -0,7 pct.-point i
2024 og -0,2 pct.-point i 2025,
jf. figur 2.3.
I fravær af den besluttede økonomiske politik ville
kapacitetspresset således have været tilsvarende større i de to år,
jf. figur 2.4.
En mindre stram
finanspolitik i år og næste år bidrager til, at dansk økonomi bevæger sig i retning af en blød lan-
ding. Skønnene for finanseffekterne er nærmere belyst i
Appendiks A. De offentlige finanser og
finanspolitikken.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
41
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0044.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.3
Ét-årige og flerårige finanseffekter
Figur 2.4
Finanspolitikken dæmper
kapacitetspresset i 2023-2025
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Outputgab
Outputgab i fravær af besluttet politik
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2020
2021
2022
2023
2024
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
2025
Ét-årig finanseffekt
Flerårig finanseffekt
Anm.: Virkningen på outputgabet i figur 2.4 af opgjort som den flerårige finanseffekt, der beskriver den samlede niveaumæssige
virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold til 2019.
Kilde: Egne beregninger.
Det bemærkes, at de beregnede finanseffekter forventeligt udgør et overkantskøn. Det skyldes,
at større anskaffelser af militært materiel typisk har et højt importindhold, som overstiger det
importindhold, der er lagt til grund i de beregnede finanseffekter, og den indenlandske aktivi-
tetsvirkning vil dermed typisk være lavere. Aktivitetsvirkningen vil afhænge af den konkrete ud-
møntning.
Høj offentlig forbrugsvækst, men fortsat nettoformue og faldende gæld
Med finanslovforslaget for 2025 skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 2,5 pct. i 2025.
Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at prioriteringsrummet til nye tiltag i 2025 er
øget i forbindelse med den i foråret besluttede lempelse af finanspolitikken i 2025-2027. Lem-
pelsen i 2025 udmøntes blandt andet til en række tiltag inden for offentligt forbrug, herunder et
løft af kommunernes og regionernes økonomi.
Mens realvæksten i det offentlige forbrug i 2025 dermed skønnes højere end i maj-redegørel-
sen, vurderes realvæksten i 2024 at være lavere end skønnet i maj, herunder som følge af æn-
drede historiske data for 2023. For både 2024 og 2025 er der dog tale om en realvækst i forbru-
get, der er markant højere end et langsigtet historisk gennemsnit siden 2000, der svarer til ca.
1,1 pct.,
jf. figur 2.5.
Ud over prioritering af den offentlige service skal dette blandt andet ses i
lyset af forøgelsen af forsvarsudgifterne, herunder den danske støtte i regi af Ukrainefonden.
42
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0045.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Figur 2.5
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2020
2021
Maj 2024
2022
2023
2024
August 2024
2025
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Den stiplede linje angiver den gennemsnitlige årlige
realvækst i 2000-2023. I 2020-2023 er væksten i det offentlige forbrug kraftigt påvirket af ekstraordinære udgifter, herunder
indsatsen i forbindelse med coronapandemien.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med udsigt til fortsatte offentlige overskud ventes ØMU-gælden at aftage yderligere frem mod
2025, mens den offentlige finansielle nettoformue ventes at stige fra ca. 20�½ pct. af BNP ved
udgangen af 2023 til over 21 pct. af BNP i 2024 og 2025,
jf. figur 2.6.
Figur 2.6
ØMU-gæld og nettoformue
Pct. af BNP
80
60
40
20
0
-20
-40
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
ØMU-gæld
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Pct. af BNP
80
Grænse for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten
60
40
20
0
-20
-40
Offentlig finansiel nettoformue
Centrale nøgletal for de offentlige finanser i perioden 2023-2025 fremgår af tabel 2.1. Vurderin-
gen af de offentlige finanser er uddybet nærmere i
Appendiks A. De offentlige finanser og fi-
nanspolitikken.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
43
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0046.png
Kapitel 2
De offentlige finanser og finanspolitikken
Tabel 2.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2023
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, niveau, pct.-point
2)
Ét-årig finanseffekt, pct.-point
3)
Outputgab, pct.
4)
Beskæftigelsesgab, pct.
4)
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig finansiel nettoformue, pct. af BNP
1)
2024
0,6
1,9
3,3
-0,7
0,1
1,5
2,3
32,8
21,5
2025
0,2
1,0
2,5
-0,2
0,5
1,2
1,9
31,4
21,6
1,1
3,3
-0,2
-0,7
-1,3
1,7
2,4
33,6
20,4
Den skønnede offentlige forbrugsvækst er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. For
2023 er vist væksten i det offentlige forbrug ved inputmetoden.
2)
Den flerårige finanseffekt er et mål for, hvor meget ændringer i finans- og strukturpolitikken påvirker outputgabet (niveau-
effekt i forhold til 2019).
3)
Den ét-årige finanseffekt er et mål for, hvor meget den planlagte finans- og strukturpolitik bidrager til ændringer i outputgabet
i et givent år.
4)
Beregnede mål for hvor meget produktionen og beskæftigelsen afviger fra de strukturelle niveauer. Når gabene er positive,
indikerer det, at der er knappe ressourcer i økonomien i forhold til en normal konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
44
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0048.png
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0049.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
3. International arbejdskraft har
stor betydning for økonomien
International arbejdskraft har haft en stor og voksende betydning for økonomien og arbejds-
markedet over de seneste årtier. Særligt under de seneste års højkonjunktur fra 2021 og frem til
i dag har international arbejdskraft bidraget til fremgang i beskæftigelsen og været med til at
afhjælpe rekrutteringsudfordringer i virksomheder samt dæmpe presset på arbejdsmarkedet.
Andelen af international arbejdskraft i Danmark er dog fortsat under EU-gennemsnittet.
I dette tema belyses, hvordan international arbejdskraft påvirker økonomien, herunder antallet
af præsterede arbejdstimer, udviklingen i produktivitet og velstand samt påvirkningen på kon-
junkturudsving. Endvidere undersøges det, hvad der karakteriserer den internationale arbejds-
kraft, herunder de internationale lønmodtageres type af job, lønninger, uddannelsesbaggrunde
samt hvilke virksomheder, der gør brug af international arbejdskraft.
Kapitlets hovedbudskaber er:
Diversiteten i den internationale arbejdskrafts kvalifikationer er med til at imøde-
komme forskellige typer af efterspørgsel på tværs af virksomheder. Det afspejles
blandt andet i, at international arbejdskraft anvendes i alle dele af landet samt på
tværs af brancher, virksomhedsstørrelser og i den offentlige velfærd – om end i varie-
rende omfang og art.
International arbejdskraft vurderes at have bidraget med op mod 40 pct. af væksten i
økonomien (BVT) siden 2015 gennem et øget arbejdsudbud og højere produktivitet.
Det svarer til 7-8 pct.-point ud af en samlet vækst i BVT på cirka 21 pct. over perioden.
International arbejdskraft vurderes også at have øget den strukturelle beskæftigelse og
det finanspolitiske råderum.
Tilgang af international arbejdskraft – og evt. medfølgende familie – betyder også, at
værdiskabelsen og velstand skal fordeles på flere mennesker. BNP pr. indbygger er i
Danmark steget 16 pct. siden 2015 – omtrent på linje med USA, hvor der også har væ-
ret stor tilgang af international arbejdskraft. I EU-lande samlet set har både tilgangen
af international arbejdskraft og væksten i BNP pr. indbygger været mindre end i Dan-
mark og USA. Det afspejler i høj grad en svagere produktivitetsvækst.
International arbejdskraft er mere konjunkturfølsom end den øvrige beskæftigelse og
er dermed med til at dæmpe udsving i konjunkturerne. Det har særligt spillet en rolle i
de seneste år, hvor virksomhederne har haft betydelige rekrutteringsudfordringer. In-
ternational arbejdskraft hjælper i høj grad også til at imødekomme efterspørgsel for-
bundet med sæsonudsving og store anlægsprojekter som fx Femern Bælt-forbindelsen.
International arbejdskraft er en sammensat gruppe af mennesker, der kommer fra alle
steder i verden og er i Danmark af forskellige årsager og af forskellig varighed.
Udenlandske statsborgere har i højere grad enten en kort eller en lang uddannelses-
baggrund og ligger i højere grad i enten den lave eller høje ende af lønfordelingen. Der
er således en større spredning i fordelingen af international arbejdskraft relativt til
danske lønmodtagere.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
47
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0050.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
3.1 International arbejdskraft understøtter økonomien og de
danske virksomheder
Over de seneste årtier har international økonomi og international arbejdskraft fået en stadig
større betydning. Arbejdskraft, kapital, varer og tjenester bevæger sig mere frit over landegræn-
serne, og virksomheder opererer i stigende grad på tværs af lande og kontinenter. Flere søger
jobmuligheder på tværs af grænser, og virksomheder rekrutterer i stigende grad arbejdskraft fra
udlandet. Det gælder også i Danmark, hvor international arbejdskraft over de seneste årtier har
haft en stor og voksende betydning for det danske arbejdsmarked og dansk økonomi som hel-
hed.
Der er aktuelt næsten 400.000 internationale lønmodtagere i beskæftigelse i Danmark,
jf. figur
3.1.
Det er tæt på en fordobling siden 2015 og mere end syv gange så mange, som der var i 1995.
Hertil kommer de omtrent 9.000 udstationerede i Danmark samt selvstændige udenlandske
statsborgere, som der var omtrent 18.000 af i den seneste opgørelse fra 2022. Definitorisk af-
grænsning af international arbejdskraft er beskrevet i boks 3.1.
Figur 3.1
International arbejdskraft er steget markant og udgør en stigende andel af beskæftigelsen
1.000 beskæftigede
400
Pct. af samlet beskæftigelse
12
300
9
200
6
100
3
0
1995*
2000*
2005*
2010
2015
2019
2024 1995*
(til juni)
2000*
2005*
2010
2015
2019
2024
(til juni)
0
Samlet antal
Lønmodtagere
Selvstændige
Andel af alle beskæftigede (h. akse)
Udstationerede
Anm.: Opgørelsen af international arbejdskraft er i figuren opgjort på baggrund af flere forskellige registre for at opnå den mest fyl-
destgørende dækning. I 1995, 2000 og 2005 er antallet af lønmodtagere opgjort på baggrund af AKM-registret, og fra 2008
og frem er kilden Jobindsats’ opgørelse fra BFL-registret. Der er en mindre diskrepans mellem de to opgørelser med en gen-
nemsnitlig afvigelse på 2 pct. i overlappende år. Antallet af selvstændige er opgjort på baggrund af AKM for alle perioder.
AKM-registret er opgjort til og med 2022, hvorfor antallet af selvstændige ikke indgår i 2024-observationen. Udstationerede
(baseret på RUT-registret) er ikke medtalt i andel af lønmodtagere, da de ikke indgår i den samlede lønmodtageropgørelse,
jf. boks 3.5.
RUT-registret dækker kun fra 2011 og frem. Andele er regnet i forhold til beskæftigelse inkl. orlov i nationalregn-
skabet. Egen sæsonkorrektion af international arbejdskraft for seneste observation fra første halvår 2024.
Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats og egne beregninger.
Over de seneste tre årtier har væksten i international arbejdskraft været højere, end det har væ-
ret tilfældet for beskæftigelsen som helhed. Det indebærer, at andelen af internationale løn-
modtagere i den samlede beskæftigelse er steget fra knap 2 pct. i 1995 til at udgøre knap 12 pct.
i første kvartal 2024. Siden 2015 har international arbejdskraft udgjort omkring 40 pct. af den
samlede fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen.
48
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0051.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Boks 3.1
Definition af international arbejdskraft
I dette tema er international arbejdskraft som udgangspunkt defineret som udenlandske statsborgere i løn-
modtagerbeskæftigelse, hvilket følger den gængse definition fx anvendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering (STAR). Datagrundlaget er befolkningsregisteret (BEF), registeret for beskæftigelse for lønmodta-
gere (BFL) samt arbejdsklassifikationsregisteret (AKM). Med denne definition omfatter international arbejds-
kraft således både personer, der rejser til Danmark med udenlandsk statsborgerskab, men også personer med
udenlandsk statsborgerskab, der er født i Danmark eller har været i landet i mange år. Personer, der skifter
statsborgerskab i løbet af den belyste periode, vil undervejs enten ind- eller udtræde af den belyste population.
Udenlandske statsborgere, der er selvstændige eller udstationeret (beskrevet i boks 3.5), beskrives kun over-
ordnet grundet begrænset datadækning.
Internationale pendlere er defineret som lønmodtagere, der ikke optræder i befolkningsregistret, og som ikke
på et tidspunkt har optrådt i befolkningen med et dansk statsborgerskab.
For tværsnitsbetragtninger af den internationale arbejdskraft er der i indeværende analyse taget udgangspunkt
i 2023 som helhed, dog ikke for udtræk af virksomhedsdata, hvor 2021 er anvendt, da det er det seneste tilgæn-
gelige år i regnskabsstatistikken (FIRE).
Fremgangen i international arbejdskraft skal både ses i lyset af, at der er kommet meget ny in-
ternational arbejdskraft til landet, men også at en større andel af de udenlandske statsborgere i
Danmark er kommet i beskæftigelse. Siden 2015 er cirka to tredjedele af væksten i international
arbejdskraft et resultat af, at der er kommet flere personer til landet, mens omtrent en tredjedel
er en følge af, at udenlandske statsborgere i Danmark har fået en stærkere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet generelt,
jf. figur 3.2.
Sidstnævnte omfatter især ikke-vestlige indvandrere, her-
under også flygtninge og familiesammenførte, som over de seneste år har haft en kraftig stig-
ning i lønmodtagerfrekvensen fra 44 pct. i 2015 til 61 pct. ved udgangen af 2023.
1
International arbejdskraft har ikke kun bidraget med flere hænder i økonomien. Også den gen-
nemsnitlige arbejdstid for internationale medarbejdere er øget, særligt siden 2019,
jf. figur 3.3.
Udviklingen skal til dels ses i lyset af en sammensætningseffekt, hvor der er kommet mange ar-
bejdende til på erhvervsophold, der generelt arbejder flere timer end international arbejdskraft
på andre typer opholdsgrundlag. Samlet set arbejder internationale lønmodtagere i gennemsnit
lidt færre timer end danske lønmodtagere, men spændet er blevet indsnævret. Siden udgangen
af 2019 og frem til udgangen af 2023 har international arbejdskraft således bidraget til lidt un-
der halvdelen af den samlede stigning i den gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere fra
30,5 timer til 30,7 timer pr. uge.
2
1
2
Målt som andelen af lønmodtagere relativt til alle 15-64-årige i gruppen.
Implicit beregnet på baggrund af registerdata.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
49
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0052.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.2
Den voksende internationale arbejds-
kraft er et resultat af både flere tilflyttere og en
større andel herboende udlændinge i arbejde
1.000 internationale lønmodtagere
200
200
Figur 3.3
Betydelig stigning i den
gennemsnitlige arbejdstid for internationale
lønmodtagere
Timer pr. uge
32
Timer pr. uge
32
150
150
31
31
100
100
30
30
50
50
29
29
0
2015
2017
2019
2021
2023
Flere pendlere
Flere tilflyttere
0
Større andel i arbejde
Samlet ændring
28
2015
2017
2019
International arbejdskraft
I alt
28
2021
2023
Danske lønmodtagere
Anm.: Egen sæsonkorrektion af international arbejdskraft. Implicitte gennemsnitlige arbejdstimer er opgjort på baggrund af forhol-
det mellem fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og antallet af lønmodtagere.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
International arbejdskraft anvendes på tværs af økonomien
Betydningen af international arbejdskraft varierer på tværs af økonomien, men den anvendes
generelt i alle dele af landet, i forskellige virksomhedstyper og inden for den offentlige velfærd.
International arbejdskraft er bredt fordelt i landets kommuner,
jf. figur 3.4.
Der er dog betyde-
lige forskelle, da internationale lønmodtagere udgør mellem ca. 5 pct. og ca. 35 pct. af det sam-
lede antal lønmodtagere i de enkelte kommuner. Kommunerne i Syddanmark og hovedstads-
området har generelt en relativt høj andel sammenlignet med resten af landet, hvilket blandt
andet skyldes pendlere fra Tyskland og Sverige. Derudover har kommuner som Billund, Kerte-
minde og Lolland også en forholdsvis stor andel af internationale lønmodtagere, hvilket kan til-
skrives særlige forhold, herunder mange industri- samt bygge- og anlægsjob. I Lolland kom-
mune udgør byggeriet af Femern-bælt-forbindelsen derudover en relativt stor andel,
jf. senere.
3
International arbejdskraft bruges ligeledes i alle brancher,
jf. figur 3.5.
Andelen af internatio-
nale lønmodtagere er især stor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvilket i nogen grad kan
tilskrives sæsonarbejdere, der er i landet i kortere perioder. Samtidig udgør internationale løn-
modtagere også en markant andel af lønmodtagerne inden for serviceerhvervene, herunder
særligt transport, hoteller og restauration samt operational service, der blandt andet dækker
over rengøring. Målt på antal er de største brancher industri, operationel service, handel samt
sundhed og socialvæsen.
I Kerteminde skal den høje andel blandt andet ses i lyset af byggeriet af Odense havn, mens den høje andel i Billund knyt-
ter sig til en relativt høj andel af industrijob i kommunen.
3
50
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0053.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.4
International arbejdskraft er
beskæftiget i alle dele af landet…
Andel af lønmodtagere, pct.
Over 15 pct.
11,1 - 15 pct.
9,1 - 11 pct.
7,1 - 9 pct.
4,7 - 7 pct.
Figur 3.5
… og på tværs af brancher
1.000 personer
60
45
30
15
0
Pct. af alle lønmodtagere
40
30
20
10
0
Anm.: Opgjort for 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Også på tværs af virksomhedsstørrelser er international arbejdskraft bredt repræsenteret og
med omtrent samme fordeling som danske lønmodtagere,
jf. figur 3.6.
International arbejds-
kraft bruges i alt fra små til store virksomheder, men en stor del – lige knap 40 pct. – af inter-
nationale lønmodtagere arbejder i større virksomheder med mere end 400 medarbejdere.
Figur 3.6
International arbejdskraft er ligesom danske lønmodtagere beskæftiget i både små og
store virksomheder
Pct. af lønmodtagere
40
Pct. af lønmodtagere
40
Landbrug mv.
Operationel service
Hoteller og rest.
Transport
Industri
Bygge og anlæg
Information og kom.
Videnservice
Råstof og forsyning
Handel
Andre services mv.
Undervisning
Kultur og fritid
Sundhed og social.
Ejendomshandel mv.
Finans og forsikring
Off. adm., forsvar mv.
Antal lønmodtagere
Andel (h. akse)
30
30
20
20
10
10
0
5-20
21-40
41-100
101-200
Medarbejdere pr. virksomhed
201-400
Danske lønmodtagere
Over 400
0
International arbejdskraft
Anm.: Opgørelsen er baseret på antal medarbejdere pr. CVR-nummer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
51
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0054.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
International arbejdskraft bidrager betydeligt til vækst i økonomien
Bidraget fra international arbejdskraft til den økonomiske aktivitet afhænger både af personer-
nes samlede arbejdsomfang og af deres bidrag til værdiskabelsen pr. arbejdstime (produktivi-
tet) – både deres egen og deres kollegers. Bidraget til det samlede antal præsterede arbejdsti-
mer i dansk økonomi er forholdsvis simpelt at opgøre,
jf. ovenfor,
men produktivitetseffekterne
knyttet til internationale lønmodtageres beskæftigelse er omvendt sværere at måle. Flere inter-
nationale og danske studier finder, at der er positive produktivitetseffekter fra tilgang af inter-
national arbejdskraft både på kort og længere sigt.
4
Produktivitetseffekterne kan komme af flere kanaler, herunder både direkte og indirekte samt
på kort og længere sigt. Alt andet lige vil stærkt specialiseret og højt uddannet international ar-
bejdskraft umiddelbart øge det gennemsnitlige produktivitetsniveau i økonomien, mens mindre
specialiserede medarbejdere og personer med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet reduce-
rer den gennemsnitlige produktivitet. Hertil kommer en indirekte effekt, i det omfang internati-
onal arbejdskraft kan supplere og komplementere dansk arbejdskraft og derigennem forbedre
allokeringen af kompetencerne i arbejdsstyrken og give anledning til specialisering af den in-
denlandske arbejdsstyrke.
5
IMF (2016) finder eksempelvis, at tilgang af både lavt- og højtud-
dannet international arbejdskraft kan have en positiv virkning på den gennemsnitlige produkti-
vitet, når man medregner sådanne effekter.
6
Ud over niveaueffekter på produktiviteten vil international arbejdskraft også påvirke produkti-
vitetsvæksten. Virkningen vil både afhænge af sammensætningen af de løbende strømninger af
international arbejdskraft, men også af øvrige forhold som fx stejlere læringskurver for interna-
tionale lønmodtagere som følge af indledningsvise sprogbarrierer.
Produktivitet og lønninger følger i grove træk hinanden, og derfor kan den samlede lønudvik-
ling være en indikator for relative produktivitetsniveauer og udviklingen heri. Generelt har de
gennemsnitlige reale lønninger for danske lønmodtagere og international arbejdskraft haft den
samme udvikling siden 2015, men spændet mellem de to er blevet reduceret en smule i perio-
den,
jf. figur 3.7.
7
Indsnævringen skal blandt andet ses i lyset af sammensætningseffekten fra,
at der i perioden er kommet flere internationale lønmodtagere ind på erhvervsophold, herunder
på beløbsordningen, som forudsætter relativt højere lønninger. Den opadgående trend i perio-
den samt indsnævringen mellem de to indikerer alt andet lige en stigende produktivitet for
både danske og internationale lønmodtagere.
Se fx Malchow-Møller, Munch & Skaksen (2011): Do Foreign Experts Increase the Productivity of Domestic Firms?, IMF
(2020):
World Economic Outlook, april 2020,
Chapter 4: The Macroeconomic Effects of Global Migration samt Campo,
Forte & Portes (2018): The Impact of Migration on Productivity and Native-Born Workers' Training.
5
Eksempelvis finder Foged & Peri (2016), at tilgang af lavtuddannet international arbejdskraft i perioden 1991-2008 fik
lavtuddannet indenlandsk arbejdskraft til at søge mindre manuelt intensive job, hvilket havde en positiv indvirkning på
deres løn, beskæftigelse og jobmobilitet,
jf. Foged & Peri (2016): Immigrants' Effect on Native Workers: New Analysis on
Longitudinal Data, American Economic Journal.
6
IMF (2016): Impact of migration on income levels in advanced economies.
7
Niveauforskellen mellem internationale og danske lønninger afspejler i højt grad branche- og jobtypeforskelle. Et stan-
dardberegnet lønindeks, hvor danske lønmodtageres lønninger er vægtet med fordelingen af internationale lønmodtageres
ansættelse på tværs af brancher og jobtyper, viser således, at lønforskellen omtrent udlignes.
4
52
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0055.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.7
Indsnævring mellem lønninger for dansk og international arbejdskraft
Timeløn, 2020-kr.
250
Afvigelse i pct.
20
230
15
210
10
190
5
170
2015
2016
Spænd (h. akse)
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
International arbejdskraft
Danske lønmodtagere
0
Anm.: Lønninger i figur 3.7 er regnet på baggrund af lønsum pr. arbejdstime i eget registerudtræk baseret på det brede lønbegreb,
der inkluderer A-indkomst, personalegoder og ATP-bidrag. Egen sæsonkorrektion. Begge timelønninger er deflateret med
BVT-deflatoren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Betragtes koblingen mellem internationale lønmodtagere og det gennemsnitlige produktivitets-
niveau i virksomhederne, hvor de er ansat, er der generelt stor spredning,
jf. figur 3.8.
Under ét
arbejder internationale lønmodtagere i virksomheder med en smule lavere værditilvækst pr. ar-
bejdstime relativt til danske lønmodtagere, når der korrigeres for forskelle i sammensætningen
af henholdvis danske og internationale lønmodtageres ansættelse på tværs af brancher. Det kan
afspejle flere effekter, fx at relativt lavproduktive virksomheder i højere grad efterspørger de
kvalifikationer, som international arbejdskraft har, eller at internationale lønmodtagere over-
ordnet set er en smule mindre produktive end danske lønmodtagere, fx som følge af sprogbarri-
erer, oplæring eller lignende. Billedet er omvendt for gruppen af internationale lønmodtagere,
der er i Danmark i forbindelse med erhverv (fx fra EU på baggrund af reglerne om fri bevæglig-
hed eller via beløbs-/fast track-ordningerne), hvor andelen af lønmodtagere, der arbejder i virk-
somheder med relativ høj produktivitet, er forholdsvis høj. Det understreger forskelligheden i
den type af medarbejdere, som forskellige virksomheder bruger, herunder i forhold til uddan-
nelsesbaggrund og jobfunktioner,
jf. afsnit 3.2.
Beskæftigelsesfremgangen for perioden 2015-2021 har været relativt jævnt fordelt på tværs af
virksomheder med forskellig produktivitetvækst, og der er overordnet set ikke stor forskel mel-
lem internationale og danske lønmodtageres fordeling,
jf. figur 3.9.
Hvis der kun ses på beskæf-
tigelsesfremgangen for personer på erhvervsophold fra 3. lande, herunder beløbs- og fast track-
ordningerne, er denne i højere grad foregået i virksomheder med enten høj eller meget høj pro-
duktivitetsvækst, men også i virksomheder med relativ lav produktivitetsvækst. Den større til-
gang af lønmodtagere på erhvervsophold i virksomheder med høj produktivitetsvækst kan pege
mod, at disse personer har bidraget til at øge virksomhedernes produktivitet i perioden, om end
det også kan afspejle, at virksomheder, der har stor stigning i aktiviteten, har haft brug for at
tiltrække international arbejdskraft.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
53
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0056.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.8
International arbejdskraft anvendes i
virksomheder med vidt forskellig produktivitet
Figur 3.9
Beskæftigelsesvæksten har været
relativt jævnt fordelt mellem virksomheder med
forskellig produktivitetsvækst
Pct. af beskæftigelsesfremgang
100
80
60
100
80
60
40
20
0
Danske
lønmodtagere
Beløbs- og fast
track-ordningerne
Erhvervsophold,
3. lande
Internationale
lønmodtagere
Pct. af lønmodtagere
50
40
30
20
10
0
Pct. af lønmodtagere
50
40
30
40
20
10
0
Laveste Laveste Midterste Højeste Højeste
5 pct. 5-35 pct. 35-65 pct.65-95 pct. 5 pct.
Værditilvækst pr. fultidsbeskæftiget
Int. lønmodtagere
Erhvervsophold, 3. lande
Danske lønmodtagere
Beløbs- og fast track-ordning
20
0
Laveste
5 pct.
Laveste
5-35 pct.
Midterste
35-65 pct.
Højeste
65-95 pct.
Højeste
5 pct.
Anm.: Figurerne er baseret på data sammenkørt fra BFL-registeret og regnskabstatistikken (FIRE). I figur 3.8 vises fordelingen af
lønmodtagergrupper på tværs af virksomheder, der er inddelt efter værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget inden for hver bran-
che. Analysen inkluderer kun virksomheder, som havde mindst 5 fultidsbeskæftigede i det pågældende år, og hvor virksom-
hedens årsresultat, aktiver, egenkapital, omsætning, værditilvækst og bruttofortjeneste alle er enten indsendt til Danmarks
Statistik eller hentet fra andre kilder, herunder SKAT. I figur 3.9 vises fordelingen af beskæftigelsesfremgangen for forskellige
grupper fra 2015 til 2021 på tværs af virksomheder grupperet på samme vis som figur 3.8, men på baggrund af ændringen i
værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget over denne periode.
Beløbs- og fast track-ordningerne
inkluderer både beløbsordningen
samt alle spor under fast track-ordningen og er en underinddeling af
Erhvervsophold, 3. lande.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Overordnet set vurderes det, at international arbejdskraft har bidraget til væksten i den økono-
miske aktivitet både gennem et øget arbejdsomfang og en højere produktivitet. Samlet set kan
værdiskabelsen fra international arbejdskraft have bidraget med op mod 40 pct. af væksten i
BVT siden 2015,
jf. boks 3.2.
De seneste års store stigninger i international arbejdskraft vurderes også at have øget den
strukturelle beskæftigelse og afledt heraf den strukturelle saldo og det skønnede finanspolitiske
råderum.
8
8
I regeringens seneste 2030-plan blev det vurderet, at international arbejdskraft har bidraget med ca. en tredjedel af for-
øgelsen af det finanspolitiske råderum på 20 mia. kr. i 2030 siden regeringens tiltræden,
jf. Finansministeriet (2023):
DK2030, Danmark rustet til fremtiden.
54
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0057.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Boks 3.2
International arbejdskraft kan have bidraget med knap 40 pct. af BVT-væksten siden 2015
Det vurderes, at international arbejdskraft bidrager betydeligt til den samlede aktivitiet i økonomien, omend
der er stor usikkerhed om den præcise størrelse af bidraget. Det afhænger særligt af opgørelsen af den interna-
tionale arbejdskrafts produktivitet, som ikke er observerbar. I følgende beregninger er der taget udgangspunkt i
nationalregnskabets opgørelse af BVT og præsterede timer, hvor antallet af præsterede timer er opdelt for in-
ternationale lønmodtagere og dansk arbejdskraft på baggrund af registerdata. Timeproduktivitetsbidraget er
estimeret ved følgende fire metoder:
Ens produktivitet: Antagelse om at international og dansk arbejdskraft har samme timeproduktivitet.
Lønkorrektion: Antagelse om forskel i produktivitetsbidrag baseret på danske og internationale lønmod-
tageres relative implicitte timeløn.
Branchekorrektion: Antagelse om at internationale og danske lønmodtagere har samme timeproduktivi-
tet inden for hver branche (nationalregnskabsopgørelse).
Værditilvækstkorrektion: Hver lønmodtagers timeproduktivitet antages at afspejle den gennemsnitlige
værditilvækst pr. arbejdstime i den ansattes virksomhed (baseret på kobling med regnskabsstatistikken).
De fire estimater peger alle mod et betragteligt bidrag til BVT fra international arbejdskraft. Det estimeres, at
international arbejdskraft i 2023 bidrog med 12-14 pct. af BVT, svarende til omtrent 290-300 mia. kr. (i 2020-
priser),
jf. figur a.
Det er omtrent en fordobling siden 2015, hvor det estimerede bidrag var på 140-160 mia. kr.,
svarende til 7-8 pct. af samlet BVT. Bidraget er størst, hvis det antages, at produktiviteten er den samme som
for danske lønmodtagere. De øvrige estimater, særligt løn- og værditilvækstkorrektionerne, peger mod et lidt
mindre bidrag, svarende til, at international arbejdskraft i gennemsnit er relativt mindre produktiv end dansk
arbejdskraft set under ét. Betragtes væksten i BVT i perioden fra 2015 til 2023 har der også været et betydeligt
bidrag fra international arbejdskraft. Ud af væksten på godt 21 pct. estimeres det, at international arbejdskraft
kan have bidraget med mellem 7,6 pct.-point og 7,9 pct.-point, svarende til knap 40 pct. af væksten,
jf. figur b.
Hovedparten af vækstbidraget til BVT vurderes at komme fra et øget arbejdsomfang fra international arbejds-
kraft som følge af den markante stigning i antallet af internationale lønmodtagere i perioden. Det vurderes at
have udgjort cirka 6,5 pct.-point af væksten alene. En stigende gennemsnitlig produktivitet for international
arbejdskraft har også bidraget positivt, om end i et mindre omfang.
Figur a
Estimerede årlige bidrag til BVT fra
international arbejdskraft
Mia. kr. (2020-priser), estimeret bidrag til BVT
350
300
250
200
150
100
2015
2017
2019
2021
2023
350
300
250
200
150
100
Figur b
International arbejdskrafts estimerede
bidrag til BVT-vækst fra produktivitet og
arbejdstimer
Pct.-point, bidrag til BVT-vækst 2015-2023
25
20
15
10
1,0
5
6,8
0
Ens
produktivitet
Løn-
korrektion
Branche-
korrektion
Produktivitetsbidrag
I alt (h. akse)
6,5
6,5
0
1,1
1,4
5
Pct.
25
20
15
10
13,4
13,7
13,3
Ens produktivitet
Branchekorrektion
Lønkorrektion
Værditilvækstkorrektion
Arbejdsomfang
Dansk arbejdskraft
Anm.: Residual fra bidrag til til BVT-vækst i figur b er blevet ligeligt fordelt på tværs af de angivne vækstbidrag. Værditilvækstkor-
rektion er beregnet for alle virksomheder bortset fra i branchen råstofindvinding og forsyning. Det er antaget, at deflatoren er
ens for international og dansk bidrag til BVT.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
55
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0058.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Tilgang af international arbejdskraft og eventuelt medfølgende familie indebærer, at værdiska-
belse og velstand skal fordeles på flere mennesker. Ses på BNP pr. indbygger har udviklingen
ikke været lige så stærk som udviklingen i det samlede BNP siden 2015,
jf. figur 3.10.
Særligt i
de seneste år har udviklingen i BNP pr. indbygger været svagere end den samlede BNP-vækst,
hvilket blandt andet skal ses i lyset af en høj befolkningsvækst og en forholdsvis svag udvikling i
produktiviteten samlet set,
jf. kapitel 1.
En mere beskeden udvikling i BNP pr. indbygger (købekraftskorrigeret) er også set andre steder
i verden, hvor fx USA har haft en stor befolkningsvækst – blandt andet fra en kraftig stigning i
international arbejdskraft – hvilket har understøttet den samlede produktion i landet. I EU har
tilkomsten af international arbejdskraft været mindre, hvormed både befolkningsvækst og BNP
har udviklet sig svagere,
jf. figur 3.11.
Væksten i BNP pr. indbygger har dog ligeledes været sva-
gere i EU. Det er således ikke alene befolkningsvækst, der har drevet forskellene i BNP-vækst,
men også at der har været en stærkere produktivitetsvækst i USA og Danmark relativt til EU.
Udviklingen i EU dækker dog over betydelige forskelle på tværs af lande, hvor væksten i BNP
pr. indbygger spænder fra -1 pct. (Luxembourg) til 39 pct. (Irland) i perioden.
9
Figur 3.10
BNP pr. indbygger er vokset mindre
end BNP som helhed
Indeks (1. kvt. 2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
2015
2017
BNP
2019
2021
2023
Indeks (1. kvt. 2015=100)
125
120
115
110
105
100
95
Figur 3.11
Befolkningsvækst har understøttet
BNP mere i USA og Danmark end i EU
Pct. ift. 1. kvt. 2015
10
8
6
4
2
0
Pct. ift. 1. kvt. 2015
25
20
15
10
5
0
Danmark
Danmark
Danmark
EU
Befolkning
USA
BNP pr. indbygger
BNP
(h. akse)
USA
BNP pr.
indbygger
(h. akse)
Anm.: I figur 3.11 er BNP og BNP pr. indbygger målt i købekraftskorrigerede amerikanske dollars for 1. kvartal 2024 samt sæson-
og kalenderkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.
Personer på erhversophold bidrager positivt til de offentlige finanser
Samtidig med bidrag til BVT og indkomstdannelse i Danmark øger international arbejdskraft
også de offentlige indtægter i kraft af skatte- og afgiftsbetalinger. Det modsvares i større eller
mindre grad af træk på offentlige serviceydelser mv., herunder fra eventuelt medfølgende fami-
lie. En persons nettobidrag til de offentlige finanser afhænger af flere faktorer, herunder be-
skæftigelsesstatus, løn samt træk på offentlige ydelser. Dermed påvirkes nettobidraget blandt
9
Den høje vækst i Irland er dog et særtilfælde som følge af aktiviteter i store multinationale selskaber.
56
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
USA
EU
EU
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0059.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
andet af alder og uddannelsesbaggrund. Da personer på erhvervsordninger er i den erhvervsak-
tive alder, og deres opholdsgrundlag er betinget af beskæftigelse, vil denne gruppe i gennemsnit
have et relativt højt nettobidrag. Overordnet set bidrager personer på erhvervsophold med om-
trent 150.000 kr. pr. person om året til de offentlige finanser,
jf. figur 3.12.
Det gennemsnitlige nettobidrag er lavere for personer med ophold til studie mv. og negativt for
personer med ophold til asyl mv. og familiesammenførte, hvilket skal ses i lyset af, at disse
grupper består af en større andel af børn og ældre samt personer med mindre tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
Figur 3.12
Personer på erhvervsophold bidrager
positivt til de offentlige finanser
1.000 kr. pr. person
200
1.000 kr. pr. person
200
Figur 3.13
Omtrent halvdelen af indrejste
personer rejser hjem igen inden for fem år
Pct. af indrejste i befolkningen
100
100
100
100
75
75
0
0
50
50
-100
-100
25
25
-200
Studie mv.
Asyl mv.
Erhverv
Familie-
sammenført
Øvrige
-200
0
Første 1 år
2 år
3 år
4 år
indrejse
Fortsat i landet efter
I alt
EU lønmodtager
Asyl og familiesam.
Studie (3. lande)
5 år
0
Beløbs-/fast track-ord.
Øvrig erhverv
Studie (EU)
Anm.: I figur 3.12 vises det gennemsnitlige nettobidrag for indvandrere i 2019, som er seneste år, hvor opgørelsen er foretaget.
Nettobidraget er efterfølgende opregnet til 2022-niveau. Overlevelseskurverne i figur 3.13 viser andelen af personer på en
given opholdsordning med første indrejse i 2018, som stadig er i befolkningen i de efterfølgende år.
Kilde: Finansministeriet (2023): Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019, revideret udgave,
Økonomisk Analyse
(opregnet til 2022-niveau), Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det varierer betydeligt på tværs af opholdsgrundlag, hvor længe indrejste personer bliver i lan-
det. Udlændinge på asyl- eller familiesammenføringsordningerne bliver i højere grad i Dan-
mark i længere perioder, mens fx udlændinge på studieophold i høj grad rejser ud af landet
igen,
jf. figur 3.13.
Overordnet set er omtrent halvdelen af indrejste i Danmark udrejst igen efter fem år. Omtrent
90 pct. af dem på asyl- og familiesammenføringsophold er fortsat i Danmark efter fem år, mens
det er halvdelen af personer på erhvervsophold og kun en fjerdedel af dem på studieophold.
Forskellene i nettobidrag er en følge af, at personer på forskellige opholdsordninger kommer
hertil af forskellige årsager, hvor eksempelvis personer på erhvervsopholdsordninger kommer
til Danmark for at arbejde i en kortere periode, som oftest er i den arbejdsdygtige alder og kun i
begrænset omfang trækker på offentlige ydelser, fx til sundhed. Der er dog forskelle i bidraget
på tværs af forskellige erhvervsopholdsordninger,
jf. boks 3.3.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
57
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0060.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Boks 3.3
Bidrag til de offentlige finanser varierer på tværs af erhvervsopholdsordninger
Personer med ophold på baggrund af erhverv omfatter dels personer fra EU/EØS/EFTA, der kommer til Dan-
mark med henblik på at arbejde og dels personer fra 3. lande med opholdstilladelse efter udlændingelovens
erhvervsopholdsordninger.
Den ordinære beløbsordning og fast track-ordningens beløbsspor er nogle af de ordninger, som giver personer
fra 3. lande mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse, hvis de skal arbejde for en dansk virksomhed eller
institution. Det centrale krav i den ordinære beløbsordning er, at personen skal være tilbudt en årlig løn på
mindst 487.000 kr. i 2024. Inden for de forskellige erhvervsopholdsordninger bidrager personer på beløbsord-
ningen og fast track-ordningen i gennemsnit mest til de offentlige finanser med 408.000 kr. pr. person, mens
nettobidraget fra personer fra 3. lande på andre erhvervsopholdsordninger og fra EU-arbejdstagere er lavere på
omkring 159.000 kr.
jf. figur a.
Den supplerende beløbsordning blev indført i 2023 og indgår således ikke i op-
gørelsen.
Generelt bidrager personer på erhvervsopholdsordninger positivt til de offentlige finanser, også når man med-
tager eventuelle medfølgende familiemedlemmer, som kan trække på de offentlige udgifter til uddannelse,
sundhed mv.
Godt 85 pct. af de personer, som får ophold på beløbsordningen, får en løn, som ligger over 0,5 mio. kr., og
godt 23 pct. får en løn på over 1 mio. kr.,
jf. figur b.
Personer på beløbsordningen ligger generelt højere i lønfor-
delingen sammenlignet med personer fra EU/EØS/EFTA med ophold på baggrund af erhverv. Dette afspejles
også i den gennemsnitlige lønindkomst, hvor personer på beløbsordningen havde en gennemsnitlig indkomst
på 816.000 kr. i 2022. Dette er mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige lønindkomst for personer
fra EU/EØS/EFTA med ophold på baggrund af erhverv, der i 2022 lå på 398.000 kr.
Den relativt højere lønindkomst for udlændinge på beløbsordningen skal ses i lyset af, at personer på beløbs-
ordningen i sagens natur skal ansættes til en løn, der mindst svarer til beløbsgrænsen. Modsat er der fri bevæ-
gelighed for arbejdskraft inden for EU/EØS/EFTA, og udlændinge herfra kan således arbejde i Danmark inden
for rammerne af fri bevægelighedsreglerne i henhold til EU-opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) uden at
skulle ansøge om opholds- og arbejdstilladelse.
Figur a
Gennemsnitligt nettobidrag for personer
på erhvervsopholdsordninger, 2022
1.000 kr. pr. person
500
1.000 kr. pr. person
500
Figur b
Lønfordeling for personer med ophold på
baggrund af erhverv, 2022
Pct.
16
Gns.
398.000
Gns.
816.000
Pct.
16
375
375
12
12
250
250
8
8
125
125
4
4
0
Beløbsord./
fast track-
ordningen
Nettobidrag
EU/EØS/EFTA
lønmodtagere
Andre
erhvervsord.
3. lande
0
0
0
Inkl. medfølgende familie
Anm.: Figur a viser det gennemsnitlige nettobidrag i 2019, som er seneste år, hvor opgørelsen er foretaget. Nettobidraget er efter-
følgende opregnet til 2022-niveau. Personer er opdelt efter deres seneste opholdsgrundlag i 2019 modsat figur 3.13, hvor
personerne er inddelt efter deres første opholdsgrundlag. Lønindkomsten er inkl. pensionsindbetalinger, men ekskl. persona-
legoder, såsom fri telefon, fri bil mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
58
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1.000
1.100
1.200
1.300
1.400
1.500
Lønindkomst, 1.000 kr.
Beløbsordningen og fast track-ordningen
EU/EØS/EFTA lønmodtagere
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0061.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Internationale lønmodtagere afhjælper mangel på arbejdskraft og stabiliserer
udsving i økonomien
Betydningen af international arbejdskraft har været særlig udtalt de seneste år, hvor der har
været udbredte meldinger om mangel på arbejdskraft blandt virksomhederne og et højt pres på
arbejdsmarkedet. For de fleste brancher har meget af væksten i antallet af lønmodtagere såle-
des bestået af nye internationale medarbejdere,
jf. figur 3.14.
Det har i særlig udtalt grad været
tilfældet inden for handel og transport samt bygge og anlæg, hvor international arbejdskraft har
udgjort ca. 90-100 pct. af beskæftigelsesfremgangen, men også inden for blandt andet industri
mv., erhvervsservice og offentlig administration, sundhed og undervisning har international ar-
bejdskraft udgjort omtrent halvdelen af beskæftigelsesfremgangen.
Der ser også ud til at være en vis sammenhæng mellem omfanget af oplevede rekrutteringsud-
fordringer (mangel på arbejdskraft) og stigningen i international arbejdskraft inden for de en-
kelte brancher,
jf. figur 3.15.
Nogle brancher skiller sig en smule ud, fx medicinalindustrien og
tjenesteerhvervene, hvilket kan hænge sammen med rekrutteringsvilkårene for den efter-
spurgte arbejdskraft, fx krav til løn. For lavere betalte job er der fx i mindre grad adgang til ar-
bejdskraft fra 3. lande. Hertil kommer mulig variation i den internationale tilgængelighed af
den efterspurgte arbejdskraft samt internationale konkurrenceforhold i forhold til tiltrækning
af international arbejdskraft,
jf. afsnit 3.3.
Figur 3.14
International arbejdskraft udgør
næsten hele beskæftigelsesfremgangen inden
for handel og transport siden december 2021
Ændring, december 2021 til maj 2024, 1.000 personer
0
Ejendomshandel
Landbrug
Kultur, fritid mv.
Information og kom.
Bygge og anlæg
Finansiering mv.
Off. adm. mv.
Erhvervsservice
Industri mv.
Handel og transport
0
5
10
15
20
25
30
5
10
15
20
25
30
Figur 3.15
Brancher med stor mangel på
arbejdskraft har typisk også gjort mere brug af
internationale medarbejdere
Gennemsnitligt rapporteret mangel på arbejdskraft, pct.
80
Rengøring mv.
Maskinindustri
40
Transport
Turisme
Medicinalindustri
20
Kultur og fritid mv.
0
-10
0
10
20
30
40
50
Vækst i international arbejdskraft, pct.
Bygge og anlæg
60
0
20
40
80
60
60
International arbejdskraft
Danske lønmodtagere
Industri
Serviceerhverv
Anm.: I figur 3.15 er den gennemsnitlige rapporterede mangel på arbejdskraft målt for andet halvår 2021, mens væksten i internati-
onal arbejdskraft er målt for perioden andet halvår 2021 til andet halvår 2023.
Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistik og egne beregninger.
En øget tilgang af international arbejdskraft er også set under tidligere perioder med pres på
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
59
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0062.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
arbejdsmarkedet, og generelt er international arbejdskraft med til at dæmpe konjunkturud-
sving,
jf. boks 3.4.
10
Beskæftigelsen for internationale medarbejdere tenderer således til at være
fire gange så konjunkturfølsom som danske statsborgeres,
jf. figur 3.16.
11
Bevægelserne kom-
mer både af ind- og udrejsemønstre, hvor relativt flere kommer i beskæftigelse og færre forla-
der den under en højkonjunktur, mens det forholder sig omvendt under lavkonjunkturer,
jf. fi-
gur 3.17.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at international arbejdskraft i relativt højere grad
er beskæftiget i mere konjunkturfølsomme brancher så som byggeriet.
Figur 3.16
International arbejdskraft er fire
gange så konjunkturfølsom som dansk…
Procentvis afvigelse fra trend Procentvis afvigelse fra trend
30
20
10
0
-10
-20
-30
1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016 2020
International arbejdskraft
Dansk arbejdskraft (h. akse)
30
20
10
0
-10
-20
-30
Figur 3.17
… hvilket både afspejler udsving i
tilgang og afgang i beskæftigelsen
1.000 internationale beskæftigede, afvigelse fra trend
30
20
10
0
-10
-20
-30
1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021
Bidrag fra tilgang
Bidrag fra afgang
Årsændring
30
20
10
0
-10
-20
-30
Anm.: Trendafvigelserne i figurerne er baseret på et HP-filter med
����
sat til 6,25. Trenden vurderes til dels at være påvirket af ni-
veauskift i perioden, blandt andet som følge af løbende EU-udvidelser. Det relative forhold i udsving for international arbejds-
kraft kan derfor være et overkantsskøn. I figur 3.17 skal bidrag fra afgang tolkes med omvendt fortegn, således at et positivt
bidrag betyder, at der er relativt færre, der afgår fra beskæftigelse, mens et negativt bidrag betyder, at der er relativt flere set
i forhold til trenden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
International arbejdskraft er ikke kun stabiliserende i en konjunkturmæssig sammenhæng. Så-
ledes hjælper international arbejdskraft også med at imødekomme efterspørgsel, der svinger
med sæsonerne i Danmark, såvel som når der er ekstraordinær efterspørgsel på arbejdskraft i
forbindelse med fx større bygge- og anlægsprojekter.
Udsving i produktionsmuligheder og efterspørgsel indebærer, at beskæftigelsen varierer over
sæsonerne. Samlet set er det typisk sådan, at beskæftigelsen er højere i løbet af sommeren og
efteråret, mens den er lavere om vinteren. International arbejdskraft er med til at imødekomme
den vekslende efterspørgsel på arbejdskraft hen over sæsonerne. Det ses ved, at sæsonudsvin-
gene i den internationale arbejdskraft er betydeligt større, end det er tilfældet for den samlede
beskæftigelse,
jf. figur 3.18.
Derved er international arbejdskraft med til at afhjælpe det sæson-
betonede pres på arbejdsmarkedet.
Jf. også Kraka (2018): Udenlandske arbejdskraft er stabiliserende for dansk økonomi, Nationalbanken (2019): EU’s in-
dre marked for arbejdskraft dæmper konjunkturpres og Økonomisk Redegørelse, maj 2022, kapitel 2.
11
Baseret på de relative procentuelle afvigelser fra en HP-filtreret trend for perioden 1992-2022.
10
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0063.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.18
Større sæsonudsving i den
internationale arbejdskraft
Figur 3.19
International arbejdskraft bruges til
store bygge- og anlægsprojekter som fx Femern
Bælt-forbindelsen i Lolland kommune
Int. lønmodtagere i bygge og anlæg, Lolland kommune
4.000
Femern Bælt-byggeriet
påbegyndes
4.000
Sæsonkorrektionsfaktor, pct. Sæsonkorrektionsfaktor, pct.
4
4
2
2
3.000
3.000
0
0
2.000
2.000
-2
-2
1.000
1.000
-4
2021
2022
2023
2024
International arbejdskraft
-4
Danske lønmodtagere
0
2008
2011
2014
2017
2020
2023
0
Anm.: Sæsonkorrektionsfaktor i figur 3.18 er baseret på egen sæsonkorrektion ved X-13ARIMA-SEATS-metoden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
International arbejdskraft er også en vigtig kilde til rekruttering, når der ekstraordinært er be-
hov for arbejdskraft i forbindelse med større enkeltstående projekter, fx store bygge- og anlægs-
projekter. Det har blandt andet været tilfældet i forbindelse med byggeriet af Femern Bælt-for-
bindelsen på Lolland, hvor der siden byggeriet blev igangsat i maj 2020 er sket en kraftig stig-
ning i antallet af internationale lønmodtagere inden for bygge- og anlægsbranchen,
jf. figur
3.19.
Antallet af internationale lønmodtagere i branchen på Lolland er således steget med ca.
3.000 personer siden starten af 2020. Samlet set er antallet af internationale lønmodtagere i
kommunen steget med 3.700 personer, svarende til en vækst på 350 pct. siden maj 2020. En
stor andel af disse er ansat af udenlandske tjenesteydere,
jf. boks 3.5.
Lignende store stigninger
i brugen af internationale lønmodtagere i bygge- og anlægsbranchen er blandt andet set i Kø-
benhavn og Frederiksberg i forbindelse med metrobyggeriet samt i Kalundborg i forbindelse
med udbygning af produktionsfaciliteter hos Novo Nordisk.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
61
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0064.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Boks 3.4
International arbejdskraft dæmper konjunkturudsving
Den konjunkturdæmpende effekt af international arbejdskraft kan illustreres ved at opstille to versioner af et
stiliseret konjunkturforløb i den økonomiske model MAKRO. Fælles for de to scenarier er en konjunkturcyklus,
hvor udsving i udlandets efterspørgsel giver en højkonjunktur og efterfølgende lavkonjunktur på omtrent ±2
pct.-point i outputgabet relativt til basisforløbet.
Det første scenarie er modellens umiddelbare reaktion på stødet, mens der i det andet scenarie introduceres et
konjunkturbetinget ind- og udvandringsmønster for at illustrere effekten af fleksibel international arbejdskraft.
International arbejdskraft er illustreret ved at introducere en konjunkturbetinget variation i befolkningstilvæk-
sten bredt set, og der tages dermed ikke højde for fx socioøkonomisk eller aldersmæssig fordeling. Størrelsen
på udsvingene i befolkningstallet er kalibreret efter konjunkturfølsomheden for international arbejdskraft (se
figur 3.16)
og mængden af henholdsvis international og samlet beskæftigelse. Ind- og udvandringsmønsteret er
kalibreret efter, at omtrent 44 pct. af et konjunkturbetinget udsving i beskæftigelsen estimeres at blive imøde-
kommet af international arbejdskraft:
1
��������������������
4,4
1
∙
�����������������������������������������������
�����������������������������������������������
44
������������.
I forløbet med international arbejdskraft reduceres udsvingene i lønvæksten med ca. 0,5 pct.-point sammenlig-
net med forløbet uden international arbejdskraft, svarende til omtrent en tredjedel af udsvinget. Faldet i ledig-
heden i højkonjunkturen reduceres med omtrent 10.000 personer, mens stigningen i ledigheden i lavkonjunk-
turen reduceres med ca. 16.000 personer, svarende til henholdsvis omtrent 50 og 60 pct. af udsvinget i forløbet
uden international arbejdskraft.
Figur a
International arbejdskraft dæmper konjunkturmæssige udsving i lønvækst og ledighed
Pct.-point
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
År 0
År 2
Lønvækst
Ledighed (h. akse)
År 4
År 6
År 8
År 10
År 12
År 14
År 16
År 18
År 20
Lønvækst med intl. arbejdskraft
Ledighed med intl. arbejdskraft (h. akse)
1.000 personer
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
1)
På linje med Kraka (2018): Udenlandsk arbejdskraft er stabiliserende for dansk økonomi.
Kilde: MAKRO og egne beregninger.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0065.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
3.2 International arbejdskraft er en sammensat gruppe
International arbejdskraft omfatter mange forskellige mennesker fra vidt forskellige steder i
verden, der er i Danmark af varierende årsager og medbringer en bred palette af kvalifikatio-
ner.
Der er relativt stor spredning i, hvor den internationale arbejdskraft kommer fra. Hovedparten
er enten fra Europa eller Asien, og de udgør henholdsvis 68 pct. og 22 pct. af alle internationale
lønmodtagere i Danmark,
jf. figur 3.20.
For Europa udgør arbejdskraft fra EU 47 pct.-point af
den internationale arbejdskraft, mens de resterende 21 pct.-point er fra lande uden for EU, her-
under fx Ukraine og Storbritannien. 5 pct. af lønmodtagerne kommer fra Afrika, mens Nord- og
Sydamerika samt Oceanien tilsammen også bidrager med 5 pct. Relativt til befolkningsstørrel-
serne i de respektive verdensdele er Europa og Asien tilsvarende overrepræsenteret, hvilket skal
ses i lyset af øvrige faktorer, herunder særligt arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, men også
geografisk nærhed, type af arbejdskraft, relative økonomiske forhold, kultur, sprog, politik og
regulering,
jf. afsnit 3.3.
Figur 3.20
Hovedparten af den internationale arbejdskraft i Danmark kommer fra Europa og Asien
Europa (68 pct.)
Nordamerika (2 pct.)
Asien (22 pct.)
Lønmodtagere
Flere end 7.500
3.000 - 7.500
1.500 - 3.000
500 - 1.500
Færre end 500
Data ikke tilgængeligt
Afrika (5 pct.)
Sydamerika (2 pct.)
Øvrige (1 pct.)
Anm.: Verdensdele er baseret på opgørelse af Danmarks Statistik. Opgjort for 2023.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Opgjort for enkelte lande bidrager Østeuropa, herunder særligt Polen, Rumænien og Ukraine,
til en stor del af den internationale arbejdskraft i Danmark,
jf. figur 3.21.
Sidstnævnte skal sær-
ligt ses i lyset af, at knap 13.000 af de fordrevne personer fra Ukraine i Danmark har fundet job.
Hertil kommer en stor del fra nabolandene Tyskland og Sverige, hvoraf pendlere omtrent udgør
henholdsvis en tredjedel og halvdelen af lønmodtagerne. Udover disse lande er der generelt stor
spredning i, hvor den internationale arbejdskraft kommer fra.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
63
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0066.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.21
Østeuropa og nabolande udgør størst andel af den internationale arbejdskraft i Danmark
1.000 lønmodtagere
60
50
40
30
20
10
0
1.000 lønmodtagere
60
50
40
30
20
10
0
Øvrige EU m.fl.
Portugal
Sverige
Indien
Norge
Spanien
Ukraine
Tyrkiet
Iran
USA
EU/EØS/EFTA
Anm.: 2023-gennemsnit.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
3. lande
De internationale beskæftigede kan være i Danmark af meget forskellige årsager. Nogle er ble-
vet ansat i en virksomhed i Danmark og har fået en erhvervsopholdstilladelse. Nogle er flygtet
fra krig eller lignende og har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder fx fordrevne perso-
ner fra Ukraine. Andre er kommet hertil i forbindelse med studie eller af familieære årsager og
har fået et job.
Knap 60 pct. af lønmodtagerne fra EU/EØS/EFTA er i Danmark på et ophold til erhverv, mens
cirka en fjerdedel har permanent ophold,
jf. figur 3.22.
12
Hertil kommer studerende i arbejde,
der i høj grad omfatter deltidsarbejde, samt øvrige med lønindkomst. For tredjelande er der en
større variation i opholdsgrundlagene. Omtrent en fjerdedel af lønmodtagerne er her på en per-
manent opholdstilladelse, mens knap en femtedel er her på en erhvervsopholdstilladelse. Grup-
pen af personer fra 3. lande omfatter også asylmodtagere, der er i arbejde, samt fordrevne per-
soner fra Ukraine.
Pendlere udgør 12 pct. af de internationale lønmodtagere, hvilket især omfatter personer fra-
Tyskland og Sverige, der pendler over grænsen, men også mange fra Østeuropa, særligt inden
for bygge og anlæg, der er midlertidigt i Danmark. Der er også et betydeligt antal personer in-
den for bygge- og anlægsbranchen udstationeret af en udenlandsk tjenesteyder. De indgår dog
ikke i opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen,
jf. boks 3.5.
12
Permanent ophold for EU/EØS/EFTA-borgere kan opnås, hvis personen har boet lovligt i landet i mindst fem år i træk.
Inden da kræves et registreringsbevis.
64
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
Øvrige 3. lande
Litauen
Tyskland
Storbritannien
Letland
Eritrea
Syrien
Nepal
Nederlandene
Grækenland
Bulgarien
Rumænien
Filippinerne
Afghanistan
Pakistan
Thailand
Frankrig
Bosnien
Polen
Italien
Kina
Island
Ungarn
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0067.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.22
Mange forskellige grunde til at opholde sig i Danmark
Anm.: RUT dækker over lønmodtagere ansat af udenlandske tjenesteydere,
jf. boks 3.5.
Pendlere og RUT er udskilt fra de øvrige
opholds- og landeinddelinger. Øvrige med lønindkomst dækker over personer, der ikke har haft et meddelt ophold til erhverv,
studie, asyl, familiesammenføring eller permanent opholdstilladelse fra og med 2004. Nordiske statsborgere behøver ikke et
opholdsgrundlag for at være beskæftiget i Danmark. Afrunding indebærer, at de angivne andele ikke summerer til 100.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Boks 3.5
Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT)
Udenlandske virksomheder, der midlertidigt har medarbejdere, som udfører arbejde i Danmark, skal anmelde
dette i Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) ved Erhvervsstyrelsen. I 2023 var der omkring 32.500
udenlanske personer, der midlertidigt udførte arbejde i Danmark, fordelt på knap 7.000 udenlandske virksom-
heder. Udstationerede indgår ikke i lønmodtagerbeskæftigelsen som opgjort af Danmarks Statistik.
Antallet af lønmodtagere i udenlandske virksomheder, som registreret i RUT, er især stort inden for bran-
cherne bygge og anlæg samt industri. Dette kan blandt andet hænge sammen med, at selvstændige uden an-
satte kun skal melde sig i RUT, hvis de udfører arbejde inden for brancherne bygge- og anlægsvirksomhed eller
installation og reparation af maskiner og udstyr. Henholdsvis 75 pct. og 78 pct. af personerne og virksomhe-
derne i registeret er således tilknyttet bygge og anlæg samt industrien.
Ud over de større kommuner som København, Aarhus og Odense er der en del personer i RUT i kommunerne
Esbjerg, Hillerød og Kalundborg. Det afspejler, at disse kommuner er relativt industritunge, og at udvidelser af
produktionskapaciteten i industrien har medført større efterspørgsel efter bygge- og anlægsmedarbejdere.
Kilde: Erhvervsstyrelsen, Jobindsats og egne beregninger.
Udenlandske statsborgere bidrager til en yngre arbejdsstyrke
Udenlandske statsborgere med ophold i Danmark er i overvejende grad i den arbejdsdygtige
alder. Således er omtrent 80 pct. af de udenlandske statsborgere mellem 15 år og 64 år, hvor
andelen er på knap 62 pct. for danske statsborgere. De mest almindelige aldersgrupper for
udenlandske statsborgere er 25-39 år, hvor danske statsborgere generelt er mere jævnt fordelt
på tværs af aldersgrupper,
jf. figur 3.23.
Udenlandske statsborgere bidrager således til en yngre
arbejdsstyrke i Danmark.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
65
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0068.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.23
Udenlandske statsborgere er i højere grad i den arbejdsdygtige alder
Pct. af befolkningsgruppen
15
Pct. af befolkningsgruppen
15
10
10
5
5
0
0-4 år
5-9 år
10-14 år
15-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-69 år
70-74 år
75-79 år
80-84 år
85-89 år
90-94 år
95-99 år
100+ år
0
Danske statsborgere
Anm.: Andele er opgjort for 2. kvartal 2024.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udenlandske statsborgere
I alt
Nogle udenlandske statsborgere bor i Danmark i en længere årrække, men en betydelig andel er
i landet i en begrænset periode. Generelt er omtrent en tredjedel af de indrejste udenlandske
statsborgere udrejst af Danmark igen efter to år,
jf. figur 3.24.
Af dem som fx rejste ind i 2016,
var omkring halvdelen i landet i 1. kvartal 2024. Særligt er det inden for de første to år efter
indrejse, at der er en øget udrejsetilbøjelighed for udenlandske statsborgere, mens udrejsetilbø-
jeligheden efterfølgende falder gradvist. Det afspejler sig også i en stor spredning i, hvor lang
tid den internationale arbejdskraft har været i landet,
jf. figur 3.25.
Således har halvdelen været
i Danmark i mere end ni år, mens en stor del også er kommet til inden for de seneste år.
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0069.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.24
En tredjedel af udenlandske
statsborgere er udrejst efter to år
Pct. af indrejste i befolkningen
100
100
Figur 3.25
Halvdelen af den internationale
arbejdskraft har været her i ni år eller mere
1.000 personer
40
Pct.
100
75
75
30
75
50
50
20
50
25
25
10
25
0
Indrejse
6 mdr.
12 mdr.
24 mdr.
36 mdr.
48 mdr.
60 mdr.
72 mdr.
84 mdr.
96 mdr.
0
0
1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
eller
før
År for seneste indvandring
Lønmodtagere
0
2013
2016
2019
2022
Akkumuleret andel (h. akse)
Anm.: Figur 3.24 omfatter alle indrejste udenlandske statsborgere uanset arbejdsmarkedsstatus. I figur 3.25 omfatter
akkumuleret
andel
hvor stor en andel af lønmodtagerne i 2023, der er indvandret i eller før det pågældende år.
Kilde: Jobindsats, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stor spredning i uddannelsesniveau, jobfunktioner og lønninger
De store forskelle på tværs af internationale lønmodtagere afspejler sig også i deres uddannel-
sesbaggrunde, samt hvor i lønindkomstfordelingen de ligger.
Blandt international arbejdskraft er der en lidt større andel med forholdsvis kort eller ingen ud-
dannelse relativt til danske lønmodtagere, men der er også relativt flere, der har en længere vi-
deregående uddannelse eller en Ph.d. som højest fuldførte uddannelse,
jf. figur 3.26.
Når der
ses på tværs af både EU-lønarbejdere og erhvervsophold fra 3. lande er tendensen dog, at ud-
dannelsesniveauerne generelt er højere end for den gennemsnitlige danske lønmodtager.
De varierende uddannelsesbaggrunde for international arbejdskraft imødekommer forskellig
efterspørgsel på arbejdskraft. På tværs af brancher bliver kvalifikationerne fra den internatio-
nale arbejdskraft således brugt meget forskelligt,
jf. figur 3.27.
Brancherne handel og transport
samt kultur og fritid anvender fx i højere grad international arbejdskraft med relativt kort ud-
dannelse, mens finansiering og forsikring samt information og kommunikation i højere grad
gør brug af international arbejdskraft med en lang videregående uddannelse eller en Ph.d.
Hertil kommer de udenlandske statsborgere, der er ved at tage en uddannelse i Danmark,
hvoraf studerende på en længere videregående uddannelse udgør hovedparten,
jf. boks 3.6.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
67
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0070.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.26
International arbejdskraft har i højere
grad meget korte eller lange uddannelser
Figur 3.27
Brancher anvender ikke samme type
international arbejdskraft opgjort ved
uddannelse
Pct.
100
75
50
25
0
Offentlig adm. mv.
Information og kom.
Erhvervsservice
Handel og transport
Bygge og anlæg
Landbrug mv.
Industri mv.
Kultur og fritid mv.
Ejendomshandel
Finansiering mv.
Pct. af lønmodtagere
50
40
30
20
10
0
KVU/MVU
Gymnasiel /
erhvervsfaglig
Grundskole
Pct. af lønmodtagere
50
40
30
20
10
0
LVU
Ph.d.
Pct.
100
75
50
25
0
International arbejdskraft
EU-lønarbejde
Erhvervsophold, 3. lande
Danske Statsborgere
LVU/Ph.d.
Gymnasiel/erhvervsfaglig
KVU/MVU
Grundskole
Anm.: KVU, MVU og LVU står for henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. For 3,5 pct. af de internationale
lønmodtagere er deres uddannelsesniveau ikke opgjort, hvilket kun er tilfældet for 0,4 pct. af de danske lønmodtageres. Ud-
dannelse for international arbejdskraft er opgjort med en vis usikkerhed, da uddannelsesbaggrund for nogle personer er im-
puteret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
68
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0071.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Boks 3.6
Mange internationale studerende i Danmark
En betydelig del af udlændinge i Danmark studerer på en videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. I alt
var der i 2023 godt 30.000 internationale studerende, hvilket er tæt på en fordobling siden 2008,
jf. figur a.
Siden 2016 er antallet af internationale studerende dog faldet med omtrent 5.000 personer.
Der har været en stigende tendens igennem hele perioden i antallet af internationale studerende, der tager en
længere videregående uddannelse (LVU), bachelor eller en Ph.d. Omvendt er antallet af studerende på korte
(KVU) og mellemlange (MVU) uddannnelser faldet betydeligt fra at udgøre 17 pct. af de studerende i 2016 til at
udgøre knap 10 pct. i 2023. De mest almindelige studier for de internationale studerende relaterer sig til er-
hvervsøkonomi, jura og samfund (31 pct.), teknik, teknologi og industriel produktion (21 pct.), naturvidenskab
og informationsteknologi (19 pct.) samt social og sundhed (9 pct.).
Relativt mange internationale studerende rejser ud af Danmark igen, når de er færdige med deres uddannelse.
Således er omtrent en fjerdedel af internationale studerende (med den anvendte definition) udrejst igen et år
efter at have fuldført en kvalifikationsgivende uddannelse, mens omkring halvdelen er udrejst efter fire år,
jf.
figur b.
Der er dog forskel på tværs af uddannelsestyper. Således er der en større udrejsetilbøjelighed for bache-
lorstuderende og personer på korte videregående uddannelser, mens studerende på erhvervsfaglige uddannel-
ser generelt har en stærkere tilknytning til Danmark. Gruppen heraf er dog aktuelt ganske lille.
Figur a
Internationale studerende og uddannel-
sesfordeling
1.000 internationale studerende
50
40
30
20
10
0
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
Ph.d.
Bachelor
KVU
I alt
LVU
MVU
Erhvervsfaglig
Andel (h. akse)
Pct. af alle studerende
10
8
6
4
2
0
Figur b
Opholdsvarighed for dimittender
Pct. i befolkningen
100
75
50
25
0
Dimis-
sionsår
Efter 1 år
Efter 2 år
Efter 3 år
Efter 4 år
Efter 5 år
Pct. i befolkningen
100
75
50
25
0
LVU
MVU
Erhvervfaglig
Bachelor
KVU
I alt
Anm.: Internationale studerende er i denne boks defineret som studerende med andet statsborgerskab og oprindelsesland end
dansk, og som er indrejst tidligst et år før, de påbegynder deres første uddannelse i Danmark, der ikke er grundskole eller
gymnasie. Såfremt den studerende har taget flere uddannelser i løbet af et år, vil hver uddannelse tælle ligeligt. Figur a om-
fatter også udvekslingsstuderende.
Kilde: Danmarks Statistik, Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017): Offentlige indtægter og udgifter ved internationale stude-
rende og egne beregninger.
De forskelligartede uddannelsesbaggrunde afspejler sig i meget forskellige typer af arbejdsop-
gaver, som international arbejdskraft varetager. Den mest almindelige jobfunktion er
andet
manuelt arbejde,
der blandt andet omfatter rengøringsarbejde og renovationsarbejde, mens
den næstmest almindelige jobtype er
arbejder der forudsætter viden på højeste niveau, jf. fi-
gur 3.28.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
69
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0072.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.28
De ti mest almindelige jobtyper for international arbejdskraft understreger
diversiteten i international arbejdskraft
1.000 lønmodtagere
80
60
40
20
0
Service- og
salgsarbejde
Håndværkspræget
arbejde
Forudsætter viden på
højeste niveau
Operatør, montering
og transport
Forudsætter viden på
mellemniveau
Kontor- og
kundeservicearbejde
Ledelsesarbejde
Andet manuelt
arbejde
Landbrug, skovbrug
og fiskeri
Pct. af jobtype i alt
40
30
20
10
0
International arbejdskraft
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Andel (h. akse)
Den større spredning blandt international arbejdskraft i forhold til jobtyper er også gældende
på tværs af indkomster, blandt andet som følge af forskelle i kvalifikationer og uddannelsesbag-
grunde. Overordnet set er der en større andel af international arbejdskraft end dansk, der ligger
i den nedre og øvre ende af indkomstfordelingen,
jf. figur 3.29.
Det er mindre udtalt for de per-
soner, der er på erhvervsophold, og særligt for lønmodtagere fra 3. lande, som i højere grad er i
den højere ende af indkomstfordelingen. Det skal blandt andet ses i lyset af de lønkrav, der er
for ophold på beløbsordningen, som sætter en nedre grænse for lønindkomsten. Det påvirker
den type af medarbejdere, som kommer til landet på ordningen,
jf. boks 3.7.
Figur 3.29
Samlet set er international arbejdskraft oftere i den nedre ende af indkomstfordelingen
Pct. af lønmodtagere
40
Pct. af lønmodtagere
40
30
30
20
20
10
10
0
Under
250.000 kr.
250.000 -
374.999 kr.
375.000 -
449.999 kr.
Erhvervsophold, 3. lande
450.000 -
749.999 kr.
750.000 -
999.999 kr.
1.000.000 kr
og derover
0
International arbejdskraft
EU-lønarbejde
Danske lønmodtagere
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0073.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Boks 3.7
Typer af arbejdskraft på beløbsordningen afhænger af indkomstkravene
For at personer fra 3. lande kan komme til Danmark på den ordinære beløbsordning, skal de i 2024 være tilbudt
en årlig løn på mindst 487.000 kr. årligt, mens grænsen for den supplerende beløbsordning er på 393.000 kr.
1
Indkomstgrænserne er sat med henblik på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Danmark på rimelige lønvilkår.
I maj 2024 var der henholdsvis 15.500 og 1.300 lønmodtagere i de to ordninger. Heraf var godt to tredjedele af
lønmodtagerne ansat inden for industrien (23 pct.), vidensservice (17 pct.), information og kommunikation (16
pct.) eller handel (9 pct.). Omvendt var relativt få ansat inden for serviceprægede brancher som kultur og fritid
(0,8 pct.) eller offentlig administration, undervisning og sundhed (0,7 pct.). Det afspejler, at brancherne har for-
skellig adgang til arbejdskraft gennem beløbsordningerne, blandt andet som følge af forskelle på lønniveauer.
Både hvor meget og hvilken type af arbejdskraft, der vil komme til landet gennem ordningerne, afhænger i høj
grad af beløbsgrænserne. Ses der på det samlede antal lønmodtagere i Danmark, var de mest almindelige jobty-
per i 2023 (seneste hele år med data) i intervallet lige over beløbsgrænsen (på knap 465.000 kr. i 2023) arbejde,
der forudsætter viden på enten højt- eller mellemniveau,
jf. figur a.
Den øvrige halvdel er omtrent ligeligt fordelt
mellem servicepræget og manuelt præget arbejde. For lønmodtagere fra EU er det et lignende billede, om end
manuelt arbejde udgør en større andel.
For lavere indkomstintervaller udgør særligt service- og salgsarbejde en stigende andel af jobbene, når der ses på
det samlede antal lønmodtagere, mens der for EU-lønmodtagere i højere grad er en stigning i jobtyper med ma-
nuelt arbejde. I intervallet med årsindkomster 300.000-375.000 kr. var det 33 pct. af lønmodtagerne, der arbej-
dede med service- og salgsarbejde, mens den største gruppe for EU-lønmodtagere var andet manuelt arbejde, fx
rengørings- eller renovationsarbejde. I dette løninterval er det mellem 21 og 13 pct. af jobbene, der forudsætter
viden på højeste eller mellemhøjt niveau. For EU-lønmodtagere er blandt andet rengøringsarbejde, kontorar-
bejde og omsorgsarbejde blandt de hyppigste jobtyper i lønintervallerne under grænsen for den supplerende be-
løbsordning,
jf. figur b.
Omvendt er der relativt få ansatte inden for eksempelvis ingeniørarbejde og softwareud-
vikling, der har lønniveauer under den pågældende grænse.
Figur a
Typer af jobfunktioner i forskellige
lønintervaller på tværs af lønmodtagere i 2022
Pct.
100
80
60
40
20
0
Pct.
100
80
60
40
20
0
Tilberedning, fødevarer (3)
Manuel produktion (3)
Kontorarb., transport (3)
Omsorgsarbejde (3)
Ingeniørarbejde (3)
Alm. kontorarbejde (3)
Softwareudvikling (4)
Undervisning og forskning (5)
Transport- og lagerarb. (5)
Rengøringsarbejde (12)
Figur b
De ti mest almindelige jobtyper og deres
fordeling på lønindkomster for EU-arbejdskraft
Andel pct.
0
20
40
60
80
100
Under 300
300-375
375-465
465-500
Under 300
300-375
375-465
Over 500
465-500
Alle lønmodtagere
Lønmodtagere fra EU
Årsindkomst, 1.000 kr.
Andet manuelt arbejde
Operatør og montering
Håndværk
Service- og salgsarbejde
Kontor- og kundeservice
Viden på mellemniveau
Viden på højeste niveau
Ledelsesarbejde
Over 500
0
20
40
60
80
100
Andel pct.
Under 300
300-375
375-465
465 og over
Anm.: Figur a og b viser tal fra 2023 baseret på eget registerudtræk. Stiplede linjer i figur a viser grænserne for henholdsvis den sup-
plerende beløbsordning og beløbsordningen. Grænserne er i 2024 på henholdsvis 393.000 kr. og 487.000 kr. årligt. Tal i pa-
rentes i figur b angiver antal 1.000 lønmodtagere med den givne jobfunktion.
1)
Der kan kune meddeles nye opholdstilladelser på den supplerende beløbsordning, hvis de seneste tre måneders sæsonkorri-
gerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Samtidig kan aftaleparterne overveje at begrænse ordningen, hvis der
kommer over 15.000 personer på ordningen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
71
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0074.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
3.3 Tilgang af international arbejdskraft afhænger af mange
faktorer
Udviklingen i international arbejdskraft afhænger både af, hvor stor indenlandsk efterspørgsel,
der er på arbejdskraft, såvel som mulighederne for at tiltrække arbejdskraften relativt til andre
lande. Der er generelt stor forskel i, hvor høj grad lande beskæftiger international arbejdskraft,
og her spiller mange faktorer ind såsom relative lønforhold, jobmuligheder, regulering, geogra-
fisk nærhed samt kulturelle forhold som fx sprog.
Andelen af international arbejdskraft i Danmark ligger ikke langt fra EU-gennemsnittet,
jf. fi-
gur 3.30.
Der er dog stor variation på tværs af EU-landene, hvor nogle lande bruger betydeligt
mere international arbejdskraft end Danmark, mens det i andre lande udgør en meget lille an-
del. Særligt mindre lande som Luxemborg, Malta og Cypern har en høj grad af international ar-
bejdskraft, hvilket blandt andet skal ses i lyset af størrelsen på landene samt geografiske, histo-
riske og kulturelle forhold. Også Danmarks nabolande Tyskland, Sverige og Norge har en lidt
større andel af international arbejdskraft end Danmark.
Figur 3.30
Danmarks andel af international arbejdskraft er lidt under EU-gennemsnittet
Pct. af beskæftigelse
60
Pct. af beskæftigelse
60
40
40
20
20
0
0
SWE
FIN
SVN
NLD
ESP
FRA
SVK
CZE
LUX
AUT
EST
ITA
IRL
EA
MLT
EU
PRT
LVA
BEL
ISL
NOR
GRC
Fra EU
Uden for EU
I alt
Anm.: For international sammenlignelighed er denne opgørelse af international arbejdskraft baseret på AKU-opgørelsen, der er
spørgeskemabaseret, og dermed ikke direkte sammenlignelig med de registerbaserede opgørelser. Den grønne prik indike-
rer andelen af international arbejdskraft opgjort på baggrund af AKM-registret, der viser en større andel af international ar-
bejdskraft i Danmark.
Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
For EU-landene synes der overordnet set at have været en sammenhæng mellem hvor mange,
der netto er kommet til i perioden fra 2015 til 2021, og lønniveauet i de pågældende lande,
jf.
figur 3.31.
Lønniveauet er relativt højt i fx de nordiske lande og Tyskland, hvormed der kan
være større økonomisk incitament for personer fra lande med lavere lønninger, fx i Østeuropa,
til at komme til disse lande. Tilsvarende er der generelt en svag tendens til, at lavere ledigheds-
procenter fordrer en større nettotilgang,
jf. figur 3.32.
Det afspejler formentlig både, at virk-
72
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
ROU
DEU
BGR
HUN
CYP
CHE
HRV
SRB
LTU
DK
POL
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0075.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
somheder i lande med lav ledighed kan være nødt til at søge internationalt for at finde kvalifice-
ret arbejdskraft, samt at personer i lande med høj ledighed har incitament til at søge ud af lan-
det for at finde job.
En række studier peger også på, at sprog og kultur tilsvarende spiller en stor rolle i forbindelse
med internationale vandringer. OECD har vist, at arbejdskraftmobiliteten er omtrent seks
gange større på tværs af amerikanske stater relativt til på tværs af lande i EU, mens den er om-
trent fire gange større på tværs af australske stater.
13
Adsera et. al (2015) finder tilsvarende, at
lande med fælles sprog relativt til lande uden nogen sproglig forbindelse alt andet lige vil have
mellem 12 pct. og 17 pct. højere indbyrdes vandringer.
14
Figur 3.31
Relative lønninger har betydning for
ind- og udvandringsmønstre…
Indeks (dansk lønniveau=1)
1,2
DK
FRA
0,8
FIN
ITA
0,4
GRC
HRV LTU SVK
LVA
0,0
-4
-2
0
2
4
Nettotilgang i pct. af befolkning
6
ROU
PRT
POL
BGR
0,0
ESP
SVN
CZE
EST
HUN
0,4
Indeks (dansk lønniveau=1)
NOR
BEL
NLD
SWE
DEU
AUT
IRL
1,2
Figur 3.32
… mens ledigheden også synes at
påvirke internationale vandringer
Gennemsnitlig ledighedspct.
24
GRC
ESP
Gennemsnitlig ledighedspct.
24
0,8
16
HRV
16
ITA
PRT
SVK
FRA BEL IRL
LVA
SWE 8
FIN
8
NLD
BGR SVN
LTU
AUT
DK
ROU
POL
EST NOR
HUN
DEU
CZE
0
0
-4
-2
0
2
4
6
Nettotilgang i pct. af befolkning
Anm.: Nettotilgang og henholdsvis gennemsnitligt løn- og ledighedsniveau er målt for perioden 2015-2021. De seneste år er ude-
ladt, da fordrevne personer fra Ukraine ekstraordinært har påvirket indvandringsomfang i et disproportionelt omfang på tværs
af lande. Lønniveau er målt på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings lønindeks for fremstillingsindustrien.
Kilde: Eurostat, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Regulering og herunder muligheden for at tage arbejde mellem lande spiller ligeledes en væ-
sentlig rolle for international arbejdskraft. Særligt har den fri bevægelighed i EU haft en afgø-
rende betydning for mængden af international arbejdskraft i Danmark,
jf. boks 3.8.
Tilkomsten
af international arbejdskraft fra nye EU-lande har således været betragtelig over årene, og per-
soner fra landene, der kom med i EU i 2004 og 2007, er gået fra at udgøre 0,2 pct. af beskæfti-
gelsen i 2003 til at udgøre mere end 3 pct. af beskæftigelsen i 2022,
jf. figur 3.33.
13
14
OECD (2016): Economic Surveys: European Union 2016.
Adserà & Pytlikovà (2015): The role of language in shaping international migration,
The Economic Journal.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
73
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0076.png
Kapitel 3
International arbejdskraft har stor betydning for økonomien
Figur 3.33
EU-udvidelser har haft stor betydning for beskæftigelsesudviklingen i Danmark
Pct. af samlet antal beskæftigede
6
5
4
3
2
1
0
1992
EU-11
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
EU-14 (Østrig, Finland, Sverige)
EU-24 (Østudvidelsen)
EU-26 (Bulgarien, Rumænien)
EU-27 (Kroatien)
Pct. af samlet antal beskæftigede
6
5
4
3
2
1
0
Anm.: EU er opgjort ekskl. Storbritannien.
Østudvidelsen
omfatter Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slove-
nien, Tjekkiet og Ungarn. Data er opgjort på baggrund af AKM- og BEF-registret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Boks 3.8
EU gør et stort udbud af arbejdskraft tilgængeligt i Danmark
Den fri bevægelighed af arbejdskraft i EU er vigtig for det samlede udbud af arbejdskraft i Danmark. Det un-
derstreges af udviklingen i internationale lønmodtagere i Danmark fra de lande, der er kommet til – og for det
land, der har forladt EU – over årene. Fx blev Kroatien medlem af EU i 2013, og siden er antallet af kroatiske
lønmodtagere i Danmark steget med 2.200 personer. Relativt til den trend, som antallet af lønmodtagere fra
Kroatien fulgte inden deres optagelse i EU, er det 1.800 lønmodtagere mere, svarende til en merstigning på
knap 290 pct.,
jf. figur a.
Det modsatte gør sig gældende for Storbritannien, der officielt udtrådte af EU i 2020.
I den forbindelse var der et stort fald i britiske lønmodtagere i Danmark, og relativt til trenden forinden udtræ-
delsen er antallet af britiske lønmodtagere nu 1.900 personer lavere, svarende til et fald på 15 pct.,
jf. figur b.
Figur a
Kroatiske lønmodtagere i Danmark
1.000 lønmodtagere
3
EU-medlemskab
1.000 lønmodtagere
3
Figur b
Britiske lønmodtagere i Danmark
1.000 lønmodtagere
13
1.000 lønmodtagere
Brexit
13
2
2
11
11
1
+1.800 /
+290 pct.
-1.900 /
-15 pct.
1
9
9
0
2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024
Kroatiske lønmodtagere
Pre-EU-trend
0
7
2008
2011
2014
2017
2020
2023
Britiske lønmodtagere
7
Pre-Brexit-trend
Anm.: Fremskrevne trends er baseret på en eksponentiel udglatning (ETS).
Kilde: Jobindsats og egne beregninger.
74
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
August 2024
 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024 L 191 - 2023-24 - Bilag 2: Økonomisk Redegørelse, august 2024
2899875_0078.png
Økonomisk Redegørelse
August 2024
oem.dk