Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. november 2023
2023-4672
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. november stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L19 – Forslag til lov om rammerne for areal-
anvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup, som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren tage initiativ til at gennemføre støjmålinger omkring
lufthavnen fremfor simulerede støjmålinger som nævnt i lovforsla-
get, så det bliver muligt at måle udviklingen i støj omkring lufthav-
nen efter udvidelsen?
Svar:
Jeg har anmodet Miljøministeriet om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet, som jeg kan henholde mig til. Miljøministeriet oply-
ser følgende:
”I miljøgodkendelsen for Københavns Lufthavn er fastsat en række
vilkår vedrørende støj, herunder krav til dokumentation for over-
holdelse af støjvilkår. Som et vilkår i miljøgodkendelsen indgår
både krav til målinger og beregninger af støjen. Beregninger udfø-
res hvert tredje år, og inkluderer støj fra starter, landinger og taxi-
støj til og fra standpladser mv., både for dag, aften og nat. Bereg-
ningen baseres på de tre mest trafikerede måneder. Beregningen
sammenlignes med miljøgodkendelsens fastsatte støjgrænser.
Støjmålinger fra målestationerne vises i Flight Tracker
Copenha-
gen Airport - flight tracker (casper.aero).
Det bemærkes, at de faste målestationer kun giver en indikation af
lufthavnens støjudbredelse. For at kunne måle et støjniveau, der
kan forholdes til en given støjgrænse, skal en lang række faktorer
være opfyldt, herunder baggrundsstøj og de meteorologiske for-
hold.”
Der foretages således i forvejen målinger af støj, som gør det mu-
ligt at følge udviklingen fremover.