L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 19 Bilag 1
Offentligt

4. oktober 2023

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til

forslag til lov om rammerne for arealanvendelse i Køben-

havns Lufthavn, Kastrup

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Transportministeriet hørte den 25. januar 2023 en række myndig-

heder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over ud-

kast til forslag til lov om rammerne for udvikling af Københavns

Lufthavn, Kastrup. Høringsfristen udløb den 26. februar 2023.

Lovudkastet blev den 25. januar 2023 endvidere sendt til Trans-

portudvalget til orientering.

Herudover blev lovudkastet offentliggjort på Høringsportalen den

25. januar 2023.

1.2. Bemærkning om titelændring

Det bemærkes, at lovforslaget efter høringen har ændret titel fra

”Forslag til lov om rammerne for udvikling af Københavns Luft-

havn, Kastrup”, til ”Forslag til lov om rammerne for arealanvendel-

sen i Københavns Lufthavn, Kastrup”. I høringsnotatet bevares

henvisningen til den oprindelige titel, da det er denne titel, som in-

teressenterne har forholdt sig til i forbindelse med den offentlige

høring over lovforslaget.

1.3. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/189

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-

ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-

danne interessenter er i oversigten markeret med *.

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Be-

mærk-

ninger

Ingen

be-

mærk-

ninger

Aalborg Lufthavn

Air Greenland

A/S

Ankenævnet for

Bus, Tog og Me-

tro

AOPA

Arbejderbevæ-

gelsens Er-

hvervsråd

Arbejdsmiljørå-

det for Luftfart

Arriva Danmark

A/S

Atlantic Airways

A/S

ATP

ATP-ejendomme

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/189

Bevar Jordfor-

bindelsen*

Billund Lufthavn

Borgergruppen

CPH uden udvi-

delse*

Brancheforenin-

gen Danske Dele-

biler

Brancheforenin-

gen Dansk Luft-

fart (ved DI)

Brancheforenin-

gen for Forret-

ningslimousiner

Brancheforenin-

gen for Limou-

sine Vognmænd

Cabin Union

Denmark

Centralforenin-

gen af Taxifor-

eninger i Dan-

mark (C.A.T.)

CTR - Central-

kommunernes

Transmissions-

selskab I/S

CFL Cargo Dan-

mark ApS

Copenhagen Ca-

pacity*

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/189

Danish Airline

Pilots Associa-

tion (Dalpa)

Danish Air Traf-

fic Controllers

Association

(DATCA) *

Danmarks Mete-

orologiske Insti-

tut

Danmarks Na-

turfredningsfor-

ening

Danmarks Rejse-

bureau Forening

Dansk Erhverv

Dansk Erhvervs-

fremme

Dansk Flyvele-

derforening

Dansk Industri

(DI)

Dansk Jernbane-

forbund

Dansk Metal *

Dansk Motorfly-

verunion

Dansk Parke-

ringsforening

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/189

Dansk Transport

og Logistik –

DTL

Dansk UL Flyve

Union

Dansk Vejfor-

ening

Danske Biludle-

jere

Danske Speditø-

rer

Danske Svæve-

flyverunion

DAT

DB Schenker Rail

Scandinavia A/S

Den Danske

Landinspektør-

forening

DI Hovedstaden

(ved DI)

DI Transport

(ved DI)

Dragør Kom-

mune

DSB

DTL KranBlok

DTU Transport

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/189

Erhvervsflyvnin-

gens Sammen-

slutning

Esbjerg Lufthavn

Flyvebranchens

Personaleunion

(FPU)

Flyvertaktisk

Kommando

Foreningen af

Rejsearrangører i

Danmark

Frie Grønne*

Greenpeace Dan-

mark

Global Aktion*

Greater Copen-

hagen*

Grundejeren.dk

Havarikommissi-

onen for Civil

Luftfart og Jern-

bane

HORESTA*

The Interna-

tional Air

Transport Asso-

ciation (IATA)*

Institut for miljø,

samfund og rum-

lig forandring –

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/189

Roskilde Univer-

sitet

Institut for plan-

lægning – Aal-

borg Universitet

ITD

Jettime

Karup Lufthavn

Klimabevægelsen

i Danmark*

Kommunernes

Landsforening –

Kommunistisk

Parti Amager*

Kongelig Dansk

Aeroklub

KZ & Veteranfly

Klubben

Københavns

Lufthavne A/S

Metroselskabet

I/S

Metroservice A/S

Movia

Naviair

NOAH-Trafik

Norwegian

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/189

Parcelhusejernes

Landsforening

Rambøll

Rådet for Bære-

dygtig Trafik

SAS

SLD

Starair

Sun Air

Sønderborg Luft-

havn

Thomas Cook

Trafikforbundet

Trafikselska-

berne i Danmark

Tværpolitisk For-

ening, Liste T*

Tårnby Kom-

mune

Aalborg Lufthavn

Aarhus Lufthavn

174 borgere,

grundejerfor-

eninger mv.*

2. Høringssvarene

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/189

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget

i forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales også

ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er

foretaget på ministeriets egen foranledning.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

Derudover bemærker Transportministeriet, at ministeriet har ano-

nymiseret de høringssvar, hvori der efter ministeriets vurdering

indgår følsomme personoplysninger i form af helbredsoplysninger.

Høringssvarene gennemgås tematisk på følgende vis:

Høringsnotat .................................................................................... 1

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget............................

2.1.1. Københavns Lufthavn, Kastrup, som et

konkurrenceparameter, vital infrastruktur mv. ..................... 10

2.1.2. Den grønne omstilling af luftfarten og lovforslaget

overordnet set i forhold til miljøforhold ................................. 17

2.1.3. Lovforslaget i forhold til byudvikling ........................... 18

2.1.4. Kommunal beskatning af Københavns Lufthavne A/S 20

2.1.5. Københavns Lufthavn, Kastrup, i relation til

fjernvarmeforsyning i Tårnby og Dragør ............................... 20

2.1.6. Høringssvar fra borgere, borgergrupper, foreninger,

organisationer, politiske partier mv. vedrørende støj, luft,

klimabelastning, miljøforhold mv. ......................................... 23

2.1.6.1. Placeringen af Københavns Lufthavn, Kastrup, i

forhold til omkringliggende miljø

..................................... 23

2.1.6.2. Antallet af flyvninger til og fra Københavns

Lufthavn, Kastrup

............................................................... 31

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/189

2.1.6.3. Klima

..................................................................... 34

2.1.6.4. Støj- og luftforurening...........................................

2.1.6.5. Grundvand

............................................................136

2.1.6.6. Biodiversitet.........................................................

140

2.1.6.7. Ejendomspriser

.....................................................144

2.1.6.8. Kompensation til boligforbedring

.......................146

2.1.6.9. Øgede krav til og kontrol med Københavns

Lufthavn, Kastrup

............................................................. 147

2.1.6.10. Støjmålingstekniske bemærkninger

................... 152

2.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

154

2.2.1. Lovforslagets § 2 om arealafgrænsning ....................... 154

2.2.2. Lovforslagets § 3 om banekapacitet, herunder

tværbanen .............................................................................158

2.2.3. Lovforslagets § 4 om rammerne for arealanvendelsen i

Københavns Lufthavn, Kastrup ............................................ 171

2.2.4. Lovforslagets § 5 om muligheden for at fastsætte

nærmere regler for varetagelse af plan- og miljøhensyn i

forbindelse med drift og udvikling af Københavns Lufthavn,

Kastrup ................................................................................. 184

2.2.5. Lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse ................ 186

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ................................... 188

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1.1. Københavns Lufthavn, Kastrup, som et konkurrencepara-

meter, vital infrastruktur mv.

Copenhagen Capacity

bemærker, at Københavns Lufthavn, Ka-

strup, spiller en afgørende rolle i relation til tiltrækning af interna-

tionale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter

til dansk erhvervsliv, så der ikke blot er en effektiv lokal infrastruk-

tur, men også let adgang til moderselskaber og samarbejdspartnere

over hele verden. Copenhagen Capacity oplyser, at for mange

udenlandske virksomheder er lufthavnen en væsentlig faktor i for-

hold til, om de vælger at placere sig her.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/189

Copenhagen Capacity bemærker, at internationale virksomheder

opererer i en global økonomi, der nødvendiggør en effektiv og tids-

svarende infrastruktur, der gør det nemt for virksomhedernes

medarbejdere og varer at komme til og fra udlandet, og at en nært-

liggende international lufthavn er også et globalt konkurrencepara-

meter, når virksomheder skal rekruttere internationale medarbej-

dere, der gerne vil kunne tage hurtigt hjem på familiebesøg. Co-

penhagen Capacity henviser dernæst til, at Københavns Lufthavn,

Kastrup, har en betydelig samfundsmæssig værdi (ifølge Greater

Copenhagen på næsten 100 mia. DKK i 2019), og at lufthavnens

position imidlertid ikke er naturgiven, og at en udvikling af luft-

havnen vil bidrage til at fremtidssikre det samfundsmæssige bi-

drag. Copenhagen Capacity bakker derfor op om Københavns Luft-

havns mulighed for en forskydning af tværbanen og dermed sikre,

at lufthavnen også i fremtiden kan sikre en smidig og effektiv infra-

struktur i regionen, der er afgørende for Danmarks tiltrækning af

internationale virksomheder og talenter.

Dansk Erhverv (DE)

bemærker overordnet set at være positive

over for lovforslaget, som udmønter den politiske aftale ”Gode

rammer for udvikling af Københavns Lufthavn” af 20. december

2021 indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal

Alliance. DE bemærker, at formålet med lovforslaget er at skabe

rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, således,

at lufthavnen både bliver i stand til at håndtere flere passagerer i

fremtiden og dermed bevare og udvikle sin hub-funktion, men også

at gøre lufthavnen fremtidssikker i forhold til den grønne omstil-

ling ved at blive i stand til at håndtere mere moderne og klimaven-

lige fly. DE bemærker til fulde at kunne tilslutte sig disse målsæt-

ninger for Københavns Lufthavn, Kastrup.

DE påpeger, at det er af afgørende betydning for dansk erhvervsliv,

at Danmark også i fremtiden har en stor, konkurrencedygtig knu-

depunktslufthavn, som er med til at sikre høj grad af national og

international tilgængelighed, hvilket ifølge DE vil være med til at

binde Danmark tættere sammen og bringe verden tættere på Dan-

mark. DE bemærker, at en konkurrencedygtig knudepunktsluft-

havn kan oversættes direkte til vækst og arbejdspladser for Dan-

mark og dansk erhvervsliv, og at det for eksempel bliver nemmere

at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til de mange danske virksom-

heder. DE påpeger endvidere, at en udvikling af Københavns Luft-

havn som beskrevet i lovforslaget vil være med til at generere flere

passagerer, hvilket i sagens natur ligeledes er til gavn for hele den

danske økonomi, inklusiv for eksempel turisme -, kultur – og ople-

velsesøkonomien.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/189

Dansk Industri (DI), DI Transport, DI Hovedstaden og

Brancheforeningen Dansk Luftfart

bemærker i et fælles hø-

ringssvar, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er hele Danmarks ho-

veddør og har en central betydning for erhvervslivets vækst, udvik-

ling, eksport og konkurrenceevne. Med lufthavnen har Danmark

ifølge DI m.fl. en uovertruffen tilgængelighed til det internationale

samfund, hvilket blandt andet gør Danmark attraktiv for internati-

onale virksomheder, talenter, investeringer, virksomheder og turi-

ster, mens lufthavnen er med til at fastholde virksomheder i Dan-

mark, da de mange direkte forbindelser giver god adgang til de

største globale vækst- og eksportmarkeder. DI m.fl. bemærker end-

videre, at udover at være en af Danmarks største arbejdspladser

udgør lufthavnen samtidig basen for dansk luftfart, der både di-

rekte og indirekte spiller ind på beskæftigelsen og genererer mange

tusinde arbejdspladser i andre sektorer.

DI m.fl. bemærker, at ved Københavns Lufthavns store betydning

for virksomheder og samfundet som helhed ser DI m.fl. generelt

positivt på tiltag, der forbedrer Københavns Lufthavns muligheder

for at styrke sin konkurrenceevne og position som knudepunkt for

nordeuropæisk luftfart. DI m.fl. understreger, at Københavns Luft-

havn, Kastrup, har en vigtig og lovbunden opgave med at opret-

holde en tilstrækkelig kapacitet til flyselskaberne, hvorfor lufthav-

nen både skal være effektiv og sikre de rette faciliteter til passage-

rer og flyselskaber, der har ønske om at benytte lufthavnen i Kø-

benhavn.

DI m.fl. bemærker, at den nye lov vil gøre det muligt for lufthavnen

at indrette sig i forhold til fremtidens krav til f.eks. standpladser og

terminaler, og at det i samme forbindelse er vigtigt at sikre, at luft-

havnens fremtidige erhvervsmæssige frihedsgrader indrettes, så

man fortsat har muligheden for at fastholde konkurrenceevnen

overfor konkurrerende lufthavne.

DI m.fl. vurderer, at udviklingen af lufthavnen nødvendiggøres af,

at flyselskaberne løbende investerer i moderne flytyper, der er

mindre miljøbelastende, men som samtidig er større.

Dansk Metal

bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup, hver

dag beskæftiger mange tusinde medarbejdere og har en vigtig

funktion som hub for både indenrigs og internationale flyvninger,

samt en uvurderlig betydning for dansk industri og dansk eksport.

En position, som man ifølge Dansk Metal skal bevare og udbygge i

de kommende år. Dansk Metal mener, at man skal sikre den fort-

satte udvikling af lufthavnen, som blev sat på pause på grund af co-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/189

vid-19-pandemien, og at dette er vigtigt for de mange arbejdsplad-

ser og ansatte i lufthavnen og den hub-funktion Københavns Luft-

havn, Kastrup, i dag nyder godt af. Dansk Metal bemærker, at udvi-

delsen er nødvendig for, at lufthavnen får den nødvendige kapaci-

tet og størrelse til at kunne tage imod fremtidens større flytyper og

det stigende antal af passagerer, som hver dag skal gennem luft-

havnen.

For Dansk Metal er det vigtigt, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

er konkurrencedygtig og bidrager til vækst og arbejdspladser i Ho-

vedstadsregionen og i Sydsverige, hvorfor det ifølge Dansk Metal er

afgørende, at lufthavnen har mulighed for at udnytte arealanven-

delsen til at udvikle lufthavnen og skabe en lufthavn under ét tag,

med sammenhæng mellem terminalerne, videre adgang til tog, bus

og metro samt tilpasning af standpladser. Dansk Metal bemærker,

at disse elementer tilsammen skal bidrage til en højeffektiv luft-

havn med en god passageroplevelse til følge - både for forretnings-

rejsende og for private.

Dansk Metal påpeger endvidere, at det er vigtigt, at luftfarten og

lufthavnen bidrager til den grønne omstilling, og at nye grønne tek-

nologier i de kommende år vil vinde indpas, og grønne brændsler

til fremtidens fly skal implementeres, hvorfor der vil komme nye

typer af materiel og teknologi, som skal kunne anvendes i lufthav-

nen i de kommende år. Dansk Metal bemærker, at dette stiller nye

og ukendte krav til lufthavnens kapacitet og muligheder for at følge

med udviklingen, men at med ændringen af udbygningsloven imø-

degås denne positive udvikling i luftfarten. Derfor bakker Dansk

Metal op om lovforslaget.

Greater Copenhagen

bemærker, at mobilitet og tilgængelighed -

regionalt og internationalt – er afgørende for, at arbejdstagere kan

søge job, og at virksomheder kan få de medarbejdere, de har behov

for i hele metropolregionen Greater Copenhagen. Greater Copen-

hagen bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er Skandina-

viens største lufthavn med mere end 180 internationale destinatio-

ner, og at lufthavnens fortsatte udvikling afhænger af en udbygget

hub-funktion og forbedret tilgængelighed lokalt, regionalt og inter-

nationalt. Greater Copenhagen bemærker, at mere end 60 procent

af alle lufthavnens passagerer bruger kollektiv trafik til og fra luft-

havnen fra begge sider af Øresund, og at Københavns Lufthavn,

Kastrup, hermed er et fælles trafikalt knudepunkt for Danmark og

Sydsverige, hvor internationale forbindelser er afgørende for at

skabe en attraktiv metropolregion.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/189

Greater Copenhagen henviser til, at lufthavnen er ved at være til-

bage til tiden før covid-19-pandemien med mere end 30 millioner

passagerer årligt, og at udviklingen i antallet af flyrejsende stiller

krav om løbende tilpasning af kapaciteten, mens udfordringer med

klima og miljøkrav stiller til en acceleration af den grønne omstil-

ling af lufthavnen og luftfarten. Greater Copenhagen bakker derfor

op om, at Københavns Lufthavns masterplan og klimastrategi bli-

ver realiseret og imødekommer fremtidens kapacitetsbehov inden

for Københavns Lufthavns nuværende areal.

Greater Copenhagen er positiv over for, at en ny lovramme gør det

muligt at forskyde lufthavnens tværbane, der benyttes sjældent og

primært under særlige vejrforhold, da det vil frigive plads til at ud-

vikle lufthavnen under ét tag, så der forsat vil være sammenhæng

mellem terminalerne og direkte adgang fra terminalerne til tog,

bus og metro.

HORESTA

bemærker, at forslaget er en anerkendelse af, at der er

et konstant behov for at udvikle vores infrastruktur således, at den

er tilpasset fremtidig turisme herunder også erhvervsturisme og

krydstogtsturisme målrettet hovedstadsregionen. HORESTA er

særligt optaget af, at regeringen sikrer en udmøntning af den tidli-

gere regerings vedtagne turismestrategi, der har sat et vækstmål

fra de nuværende knap 140 milliarder kr. omsætning til 190 milli-

arder kr. i 2030. Heri indgår international (erhvervs-)turisme, som

skal transporteres via Københavns Lufthavn, ifølge HORESTA også

som en væsentlig bidragsyder særligt til hovedstadsregionens ud-

vikling.

HORESTA bemærker, at en god lufthavns infrastruktur tiltrækker

købestærke turister fra hele verden, ligesom konferencer og events

også defineres ved at have en god transportinfrastruktur. HORE-

STA er derfor optaget af, at Danmark står godt over for de lande,

der konkurreres med, hvilket gør Danmark til et mere foretrukket

turistland med et stort bidrag af eksportkroner til følge. HORESTA

finder lovforslaget overvejende positivt for turismen og samtidigt

et skridt i den grønne bæredygtige retning og bakker op om dette.

Københavns Lufthavne A/S (CPH)

bemærker, at CPH har

som sit vigtigste formål at sikre, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

til enhver tid har kapacitet til at opfylde Danmarks behov for luft-

trafikforbindelser. CPH henviser til, at luftfartsbranchen imidlertid

er under konstant forandring i form af den teknologiske udvikling,

den grønne omstilling, øgede behov fra rejsende og virksomheder

samt akutte samfundspåvirkende hændelser, som eksempelvis co-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/189

vid-19 pandemien, der skaber langsigtede, kortsigtede og pludse-

lige behov, som CPH vanskeligt har mulighed for at forudse. For til

enhver tid at kunne efterleve ovennævnte formål og følge med ud-

viklingen, behov og efterspørgsel er det ifølge CPH afgørende, at

CPH har mulighed for at kunne agere inden for en mere fleksibel

lov- og planramme end de gældende rammer.

CPH tager derfor positivt imod lovforslaget, som muliggør at tvær-

banen, i overensstemmelse med CPH’s ansøgning fra december

2019, vil kunne forkortes og forskydes i forhold til dennes nuvæ-

rende placering, og CPH tager endvidere positivt imod lovforsla-

gets ændrede rammer for arealanvendelsen, således at arealerne i

Københavns Lufthavn, Kastrup vil kunne udnyttes mere fleksibelt

end det er muligt med den gældende lovgivning.

CPH bemærker, at det overordnede formål med lovforslaget er "at

sikre en mere optimal udnyttelse af arealerne i Københavns Luft-

havn med henblik på at understøtte lufthavnens udvikling i dens

nuværende og fremtidige funktion som trafikknudepunkt for fly-

trafik i Nordeuropa", og CPH kan tilslutte sig dette formål. Formå-

let tilgodeses ifølge CPH ved formuleringen af anvendelsesbestem-

melsen i § 4, som skaber bredere rammer for fleksibel planlægning

af lufthavnens areal set i lyset af en luftfartsbranche i konstant for-

andring (red.: CPH’s uddybende bemærkninger i forlængelse heraf

er at finde i afsnit 2.2.1-2.2.4).

Der har efter modtagelsen af de tekniske bemærkninger fra CPH,

jf. afsnit 2.2.1-2.2.4, været en dialog mellem Transportministeriet

og CPH, hvor ministeriet har beskrevet grundlaget for den lovtek-

niske udformning af forslaget.

CPH har herefter sendt et supplerende høringssvar af 26. maj

2023. CPH tilkendegiver heri sin fulde opbakning til lovforslaget

og takker for dialogen med Transportministeriet om den fortolk-

ningstvivl, som CPH påpegede i det oprindelige høringssvar, og

CPH oplyser at se frem til det endelige lovforslag.

CPH oplyser endvidere at være meget tilfreds med, at der med lov-

forslaget åbnes mulighed for, at CPH kan tilpasse udviklingen af

lufthavnen med efterspørgslen med udgangspunkt i, at tværbanen

vil kunne forkortes og forskydes i forhold til den nuværende place-

ring, hvilket ikke er muligt med den gældende udbygningslov. Lov-

ændringen er derfor en afgørende brik i, at CPH kan fastholde og

udvikle sin status som hub-funktion. CPH er af den opfattelse, at

muligheden for at forkorte og forskyde tværbanen, og dermed ud-

vikle arealerne ved de eksisterende terminaler, vil gøre det muligt

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/189

at drive lufthavnen så effektivt som muligt herunder tilbyde mo-

derne standpladser til de nye og fremtidige flytyper, som er større,

mere energieffektive og mindre støjende. CPH oplyser, at en effek-

tiv drift bidrager til CPH’s målsætning om nedbringelse af støj og

partikler i lufthavnens lokalområde, hvilket udviklingsplanerne og

lovændringen dermed vil understøtte.

CPH gør opmærksom på, at CPH som nævnt i sit indledende hø-

ringssvar tager positivt imod lovforslagets ændrede rammer for

arealanvendelsen, så arealerne i Københavns Lufthavn vil kunne

udnyttes mere fleksibelt, end det er muligt med den gældende lov-

givning. Dette har ifølge CPH afgørende betydning for CPH’s evne

til at investere i den nødvendige udvikling af lufthavnen, der mu-

liggør, at Københavns Lufthavn fortsat kan være Nordens knude-

punkt for flytrafik.

Naviair

bemærker at se positivt på lovforslaget, og at Københavns

Lufthavn, Kastrup, som international lufthavn er en vital del af

Danmarks samlede infrastruktur for luftfarten. Naviair bemærker,

at som leverandør af luftfartstjeneste og nabo til lufthavnen samar-

bejder Naviair tæt med Københavns Lufthavn, Kastrup, herunder

ikke mindst om trafikafviklingen, og at målet er at sikre smidig og

effektiv afvikling af lufttrafikken og at understøtte den grønne om-

stilling af luftfarten. Naviair ser frem til at blive inddraget i imple-

menteringen af de relevante dele af den nye regulering.

SAS

bemærker, at forslagets formål om at sikre fremtidige, gode

rammer for udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, efter

SAS’ opfattelse er helt essentielt; dette for at bevare Københavns

Lufthavn, Kastrup, som nordisk trafikknudepunkt og sikre mulig-

heden for at tilpasse lufthavnen til trafikudviklingen samt nye fly-

typer og flyteknologi under opretholdelse af både en operationel og

en kundeoplevet høj kvalitet for såvel lokalt afgående som for

transferpassagerer.

SAS oplyser, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er helt central for

SAS' forretningsmodel som netværksselskab med primært interna-

tionalt trafikknudepunkt i Københavns Lufthavn, Kastrup, og at

SAS' netværk betyder, at SAS på ruter til/fra andre destinationer i

Nordeuropa føder passagerer ind til CPH for at skabe grundlag for

ruter til/fra resten af verden. SAS oplyser, at ca. 40 procent af SAS'

passagerer udgøres således af transferpassagerer, og at SAS' andel

af det samlede antal transferpassagerer i Københavns Lufthavn,

Kastrup, er ca. 80 procent, hvilket giver et væsentligt større udbud

af ruter ud af Københavns Lufthavn, Kastrup, både til/fra Europa

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/189

og ikke mindst oversøisk, end det lokale marked i og omkring Kø-

benhavn tilsiger.

SAS oplyser, at gennem en periode at have været i dialog med Kø-

benhavns Lufthavne A/S om, hvordan lufthavnen i fremtiden bedst

understøtter også SAS' forretningsmodel og øvrige aktiviteter i luft-

havnen, herunder handlingvirksomhed, cargovirksomhed og tek-

nisk vedligehold, som alle er en forudsætning for at operere et net-

værk med base i Københavns Lufthavn, Kastrup. SAS er således

enig i, at den i lovforslaget beskrevne fremtidige anvendelse er den

mest optimale, selv om den vil skabe udfordringer for den fremti-

dige trafikafvikling (red.: uddybes særskilt i afsnit 2.2.2-2.2.3).

The International Air Transport Association (IATA)

be-

mærker, at de ikke har noget at udsætte på lovforslaget om ram-

merne for udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup. IATA be-

mærker, at luftfartsselskaber, passagerer og fragt har behov for

sikre, funktionelle og betalelig lufthavnsinfrastruktur til sine ope-

rationer for at trives. IATA bemærker at samarbejde med lufthavne

og myndigheder om store lufthavnsudviklingsprojekter i hele ver-

den, og at IATA vil bidrage til at sikre, at disse resulterer i tilstræk-

kelig infrastruktur for luftfartsselskaber. IATA bemærker at se

frem til at fortsætte dialogen for så vidt angår den fremtidige ud-

vikling af Københavns Lufthavn, Kastrup.

Transportministeriet har ingen bemærkninger hertil.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforsla-

get.

2.1.2. Den grønne omstilling af luftfarten og lovforslaget overord-

net set i forhold til miljøforhold

Dansk Erhverv (DE)

bemærker, at det er vigtigt, at Københavns

Lufthavn, Kastrup, får mulighed for at håndtere de større og mere

klimavenlige fly, så lufthavnen kan realisere sin målsætning om at

være 100 procent emissionsfri i 2050. DE bemærker, at de mere

moderne fly støjer mindre, hvilket fremadrettet faktisk kan betyde

færre støjgener for lufthavnens naboer og henviser i den forbin-

delse til transportministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S

230, hvor transportministeren netop understreger, at der ikke er

en 1 til 1 sammenhæng mellem stigende trafik og stigende støj.

DE henviser endvidere til, at der med lovforslaget lægges op til at

forkorte og forskyde tværbanen og at ensrette den, således at der

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 18/189

kun kan ske ind- og udflyvning fra Øresund, hvorfor det må forven-

tes, at hovedstadsområdet vil opleve en reduktion af støjniveauet i

tillæg til den allerede realiserede støjreduktion som beskrevet i

transportministerens svar på § 20-spørgsmål S 230.

DE udtrykker opbakning til, at støj- og miljøpåvirkning håndteres

adskilt fra selve udviklingsloven, som Transportministeriet netop

lægger op til med nærværende udkast til forslag til lov om ram-

merne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup.

Dansk Industri (DI), DI Transport, DI Hovedstaden og

Brancheforeningen Dansk Luftfart

bemærker, at udviklings-

loven som sådan må holdes adskilt fra miljøforhold, idet sidst-

nævnte reguleres på anden vis.

Greater Copenhagen

bemærker, at en effektiv, moderne luft-

havn med en robust økonomi understøtter mulighederne for at in-

vestere i den grønne omstilling og indfri Københavns Lufthavns

ambitiøse klimamålsætninger og EU’s krav om brug af bæredygtige

brændstoffer (SAF), hvor et passagerbidrag kan bruges til at ud-

vikle grønne brændstoffer. Greater Copenhagen bemærker, at støj-

kravene ikke bliver lempet for Københavns Lufthavn, Kastrup, med

denne lovændring, og at der stadig arbejdes på at nedbringe støjge-

ner og forbedre luftkvaliteten for lufthavns naboer. Greater Copen-

hagen henviser til, at i perioden 1994-2019 er antallet af støjramte

boliger reduceret med mere end 80 procent, og ved at forkorte luft-

havnens tværbane stopper det for, at fly kan lette og lande ind over

land. Greater Copenhagen bemærker, at dette vil få en betydning

for nærmiljøet og for resten af Greater Copenhagen.

Transportministeriet har ingen bemærkninger hertil.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforsla-

get.

2.1.3. Lovforslaget i forhold til byudvikling

Dragør Kommune

bemærker, at Dragør Kommunalbestyrelse er

stærkt bekymrede for, at lovforslaget og den efterfølgende revision

af støjrestriktionsområdet og støjcirkulære, ikke vil åbne for den

udvikling af kommunen, som kommunen tidligere har været i dia-

log med staten om. Dragør Kommune frygter, at lovforslaget vil be-

grænse Dragør Kommunes muligheder for bolig- og byudvikling

yderligere.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 19/189

Mere specifikt er kommunalbestyrelsen bekymret for, at flytning af

tværbanen og øget ud-/indflyvning fra sydøst vil medføre nye be-

grænsninger for byudvikling, at målsætningen om reduktion i støj-

plagede boliger i sig selv vil bevirke, at de ikke kan udvikle kommu-

nen, og at revision af vejledning om støj fra flyvepladser vil med-

føre yderligere begrænsning.

Tårnby Kommune

bemærker, at lovforslaget indeholder en

række rammer for lufthavnens udvikling, som Tårnby Kommune

grundlæggende mener peger i en fornuftig retning i forhold til en

afbalanceret udvikling af lufthavnen til fremtidens behov med ind-

dragelse af løsninger, som kan være med til at reducere lufthav-

nens negative indvirkning på de lokale omgivelser i Tårnby Kom-

mune.

Tårnby Kommune er særligt tilfreds med, at der er udsigt til, at

tværbanen, 12-30 kan blive lukket for start og landing i nordvestlig

retning – ind over de tæt befolkede dele af Amager. Herved forven-

ter Tårnby Kommune også, at der bliver mulighed for at planlægge

for en udvikling af boliger og erhverv i nogle af de områder, som i

dag ligger i støjkonsekvenszonen – særligt i den midlertidige støj-

zone. Det er også tilfredsstillende for kommunen, at udviklingen af

lufthavnen kan ske inden for lufthavnens nuværende geografi.

Desuden bemærker kommunen, at det er af særlig vigtighed for

kommunen er, at lufthavnen fortsat vil tage vare på miljøpåvirk-

ningerne på mindst samme niveau som i dag, og at staten som

myndighed vil følge op på, at lufthavnen kontinuerligt lever op til

de miljøkrav, man fra national side og fra eksempelvis EU stiller til

lufthavne.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget er en

udmøntning af aftalen »Gode rammer for udvikling af Køben-

havns Lufthavn«, der blev indgået mellem den daværende rege-

ring (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konser-

vative Folkeparti og Liberal Alliance den 20. december 2021. For-

kortningen og forskydningen af tværbanen og den heraf følgende

konsekvens, at der ikke længere kan ske overflyvning ind over Kø-

benhavn i forbindelse med start og landing fra tværbanen afspej-

ler indholdet af den politiske aftale.

Transportministeriet skal henlede opmærksomheden på, at det

fremgår af den politiske aftale, at det som led i udviklingen af Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, ligeledes vil blive undersøgt, om der

kan ske ændringer af støjkonsekvens- og restriktionsområdet om-

kring lufthavnen, der kan åbne nye muligheder for byudvikling i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 20/189

nabokommunerne. Dette arbejde sker adskilt fra udmøntningen

af den politiske aftales indhold om en ændring af udbygningslo-

ven og i regi af Kirkeministeriet.

For så vidt angår Københavns Lufthavne A/S’ niveau af vareta-

gelse af miljøhensyn og tilsyn hermed reguleres dette i regi af den

relevante plan- og miljølovgivning.

Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.1.4. Kommunal beskatning af Københavns Lufthavne A/S

Tårnby Kommune

bemærker, at det bør fastslås, at placering af

virksomheder på lufthavnens område sker på almindelige skatte-

mæssige vilkår, medmindre der er eksplicit grund til at undtage

dem herfor, og at det for kommunen er særligt vigtigt – set i lyset

af de ikke-ubetydelige kommunale omkostninger ved eksempelvis

vedligehold af infrastrukturen – at virksomhederne bliver under-

lagt skattepligt til kommunen af såvel grundskyld som dækningsaf-

gift.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at beskatning af virk-

somhederne beliggende på Københavns Lufthavns område ligger

uden for formålet med nærværende lovforslag. Beskatning af

virksomheder henhører under den relevante kommunal- og ejen-

domsbeskatningslovgivning.

Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.1.5. Københavns Lufthavn, Kastrup, i relation til fjernvarmefor-

syning i Tårnby og Dragør

Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR)

bemærker, at den grønne omstilling af varmeproduktionen forud-

sætter arealer i CTR’s ejerkommuner, som kan anvendes til tekni-

ske anlæg, og har i den forbindelse noteret sig, at der ikke umiddel-

bart er konflikt mellem lufthavnens arealbehov og behov for areal

til udvidelsen af CTR’s anlæg, KLC2, som er placeret øst for luft-

havnen, og at en udvidelse af KLC2 dels skal understøtte det sti-

gende fjernvarmebehov i Tårnby og Dragør og dels kan bidrage til

at reducere CO2-udledningen fra lufthavnen. CTR bifalder, at

Transportministeriet og lufthavnen har fokus på bæredygtighed og

CO2-neutralitet og foreslår, at udvidelsen af KLC2 eksplicit nævnes

i udviklingsplanen.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 21/189

CTR oplyser, at KLC2 er placeret alleryderst i den del af CTR’s

transmissionsledning, der løber langs Amager Strand og sikrer i

dag, at der altid er varme til fjernvarmekunderne i Tårnby - også

hvis der er udfald på et af kraftvarmeværkerne. I de kommende år

skal KLC2 ifølge CTR udvides med en havvandsbaseret varme-

pumpe, en elkedel og en varmeakkumuleringstank, og udvidelsen

af KLC2 er afgørende for udmøntning af de varmeplaner vedrø-

rende fjernvarmeudbygning, der er besluttet i Tårnby og Dragør

kommuner, som betyder, at ca. 12.000 husholdninger skal konver-

tere fra gas til fjernvarme.

CTR oplyser, at ni procent af lufthavnens samlede CO2-emission

stammer fra samarbejdspartnere, som ikke kontrolleres af lufthav-

nen, og at CTR i relation til potentialet for at reducere den samlede

CO2-emission fra lufthavnen, som behandles i udviklingsplanen,

gerne vil fremhæve muligheden for at udskifte gas til opvarmning

af bygninger i lufthavnen med fjernvarme.

CTR vurderer, at det vil styrke bæredygtigheden i den samlede ud-

viklingsplan at nævne i lovforslaget, at der er overensstemmelse

mellem udviklingsplanen og planen for fjernvarmeudbygning, her-

under udvidelsen af KLC2, som kan medføre, at bygningerne ved

central Vest kan konverteres fra naturgas til fjernvarme.

CTR bemærker, at med udviklingsplanen har lufthavnen mulighed

for at bidrage som en aktiv medspiller til udviklingen af samfunds-

økonomisk fordelagtig og bæredygtig varmeforsyning i samspil

med Tårnby, Dragør og CTR, idet fjernvarmeforsyning fra CTR vil

øge forsyningssikkerheden til lufthavnens områder.

CTR bemærker, at alt nyt byggeri kan forsynes med fjernvarme til

fordel for samfundet og varmeforbrugerne, og at den planlagte el-

kedel, havvandsvarmepumpe og varmelagertank ved KLC2 bidra-

ger til, at en større andel af varmen til lufthavnen kommer fra vind-

og solcellestrøm, som ellers ville gå til spilde i timer med overkapa-

citet. CTR bemærker endvidere, at den planlagte havvandsbaserede

varmepumpe (også ved KLC2) ligeledes vil bidrage til at øge ande-

len af vindenergi i fjernvarmen, og at havvandsvarmepumpen des-

uden vil kunne levere kølekapacitet til lufthavnens kølenet, der

samtidig vil kunne udstrækkes til de eksisterende kunder langs Sy-

stem4 samt CPH business park. I den forbindelse kan det ifølge

CTR overvejes, om KLC2 også skal kunne rumme en køleakkumu-

leringstank til lufthavnens fjernkølenet for derved at mindske be-

hovet for kølekompressorer og for at øge andelen af VE-baseret el

til køling.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 22/189

CTR’s planlagte elkedel og havvandsvarmepumpe på KLC2 vil have

behov for 40-50 MW el, som forventes tilvejebragt med en ny høj-

spændingsledning fra 132 kV net og transformeren nord for motor-

vejen, og denne kapacitet kan umiddelbart udformes, så den øger

elkapaciteten og forsyningssikkerheden til lufthavnen. CTR be-

mærker, at lufthavnens eksisterende 6 MW gaskedel i Central Vest

kan bevares til spids- og reservelast, og at den eventuelt vil kunne

udvides og overtages af CTR, som led i en samlet løsning.

Tårnby Kommune

bemærker også at notere sig, at lovforslagets

bestemmelser vedr. arealanvendelse ikke er til hinder for en ud-

bygning af CTR’s (Centralkommunernes Transmissionsselskab)

anlæg i lufthavnens østafsnit med en havvandsvarmepumpe, som

det er beskrevet i kommunens varmeplanlægningsstrategi. Tårnby

Kommune bemærker, at et sådant anlæg dog kun vil kunne etable-

res på permanente vilkår (med henvisning til lovforslagets § 2 stk.

2), hvis Transportministeren giver dispensation til det. Tårnby

Kommune anfører, at denne dispensation forventer Tårnby Kom-

mune kan blive opnået på et senere tidspunkt, når varmeplanlæg-

ningen skal realiseres, idet anlægget vil være til gavn for den

grønne omstilling og vigtigt for udbygningen af fjernvarmenettet i

Tårnby og Dragør Kommuner.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at for så vidt angår

samspillet mellem lovforslaget og behov for areal til udvidelsen af

CTR’s anlæg, KLC2, som er placeret øst for lufthavnen, vil luft-

havnens arealer som udgangspunkt skulle anvendes til anlæg,

bygninger og faciliteter med tilknytning til de i lufthavnen førte

aktiviteter. Som undtagelse hertil lægger lovforslaget op til, at

områderne nord for Lufthavnsboulevarden og Ellehammersvej og

øst for Kystvejen ikke skal være omfattet af denne arealanvendel-

sesbegrænsning og dermed alene være underlagt begrænsninger i

medfør af relevant planlovgivning. KLC2 ligger til Transportmi-

nisteriets forståelse øst for Kystvejen, hvor der ikke vil være area-

lanvendelsesmæssige begrænsninger for brugen af arealet. Lov-

forslaget i sig selv er således ikke til hinder for en udvidelse af

KLC2.

For så vidt angår forslagene om, at udvidelsen af KLC2-anlægget

eksplicit nævnes i udviklingsplanen og i lovforslaget at nævne, at

der er overensstemmelse mellem udviklingsplanen og planen for

fjernvarmeudbygning, herunder konvertering fra naturgas- til

fjernvarmeopvarmning, bemærker Transportministeriet, Køben-

havns Lufthavne A/S har fået gennemført en miljøvurdering af

den plan for udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, som

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 23/189

et forslag til lov om rammerne for udvikling af Københavns Luft-

havn, Kastrup, skal muliggøre. Miljøvurderingen ikke er et tillæg

til lovforslaget, og der skal således ikke ske en endelig vedtagelse

af ”Plan for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup”, da

denne alene er udarbejdet med henblik på at kunne miljøvurdere

og anskueliggøre en udvikling, der muliggøres med forslag til lov

om rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup.

Endvidere bemærker Transportministeriet, at styrkelse af forsy-

ningssikkerhedens til lufthavnens områder, forsyning af nyt byg-

geri med fjernvarme, forsyning af Københavns Lufthavn, Ka-

strup, med grøn strøm, kølekapacitet til lufthavnens kølenet mv.

ikke reguleres med nærværende lovforslag.

For så vidt angår Tårnby Kommunes bemærkning om, at forsy-

ningsanlægget i lufthavnens østafsnit kun vil kunne etableres på

permanente vilkår med henvisning til lovforslagets § 2, stk. 2, hvis

transportministeren giver dispensation til det, forstår ministeriet

Tårnby Kommunes bemærkning således, at en permanent etable-

ring af anlægget forudsætter frasalg af et område på Københavns

Lufthavns areal. Det er i så fald korrekt, at dette forudsætter di-

spensation fra transportministeren i medfør af det foreslåede § 3,

stk. 3, der giver transportministeren bemyndigelse til at give di-

spensation til et frasalg af mindre arealer på lufthavnes samlede

areal som angivet i bilag 1 til lovforslaget.

Transportministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges

op til, at der kan træffes en afgørelse om dispensation fra forbud-

det mod frasalg af areal, hvis dette ikke giver anledning til udfor-

dringer i forhold til Københavns Lufthavns nuværende og fremti-

dige rolle som infrastruktur af vital betydning. En afgørelse om

dispensation vil basere sig på en konkret vurdering af, om det

kunne blive relevant at inddrage det pågældende areal til luft-

fartsrelaterede aktiviteter grundet deres placering eller kapaci-

tetsmæssige relevans, lufthavnens generelle udvikling eller lig-

nende.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til æn-

dringer af lovforslaget.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 24/189

2.1.6. Høringssvar fra borgere, borgergrupper, foreninger, orga-

nisationer, politiske partier mv. vedrørende støj, luft, klimabelast-

ning, miljøforhold mv.

En lang række borgere, foreninger, organisationer mv. har udtrykt

bekymring over lovforslaget i sin helhed for så vidt angår støj, luft,

klimabelastning mv. Disse høringssvar gennemgås tematisk i det

følgende.

2.1.6.1. Placeringen af Københavns Lufthavn, Kastrup, i

forhold til omkringliggende miljø

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Dennis Jensin, en borger,

en borger bosiddende et par kilometer fra lufthavnen, en

borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerfor-

eningen Ny Kastrup, Grundejerforeningen Tømmerup-

vang, Helene Bach, Iben Lindemark, Jeppe Christensen,

Jette Gørtz Smestad, Karina Aagren, Kristina Sehested,

Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk Hansen, Maria Dyr-

berg, Morten K. Seligmann, Rasmus Steenberger, Ras-

mus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Sanne Martini, Sidsel

Ramdal, Susanne Mortensen, Svend Andersen, Thomas

Nørup, Tina Bergløv Kjær

bemærker, at Københavns Lufthavn,

Kastrup, er en af de mest bynære lufthavne i Europa, og at i andre

storbyer ligger lufthavnen længere uden for byen. Borgerne mener

ikke, det kan passe, at så bynær en lufthavn skal være nordisk hub

for fragt og betjene et stort antal transitpassagerer, hvilket

en mor

bosiddende med sin datter i Kastrup

Grundejerfor-

eningen Kastrupvænge

også påpeger. Der må ifølge borgerne

tænkes i andre løsninger, f.eks. en satellit for fragtflyvninger i et

område, hvor der ikke bor så mange børnefamilier, og hvor der er

både skoler, børneinstitutioner og udendørssportsarealer. En stor

del af borgerne henviser til, at andre lufthavne, f.eks. Schiphol, har

et loft over antal fly pr. døgn, hvilket også kunne være en mulighed,

hvor lufthavnen ville kunne give passagererne en god oplevelse

med et sammenhængende terminalområde og samtidig beskytte

borgerne mod mere støj og luftforurening.

Lotte Pérez Valera

Jensen, Morten Gøbel Poulsen og Connie Dupont

henviser

også til andre lufthavnes loft over antal flyvninger pr. døgn, mens

Lotte Pérez Valera Jensen

også peger på, at andre lande i Eu-

ropa har højere takster på flyvninger.

Jette Gørtz Smestad

sup-

plerer med at bemærke, at store områder af Amager i dag er gene-

ret af den forurening, som lufthavnen forårsager, og i den forbin-

delse er det vigtigt at have for øje, hvor mange mennesker der fak-

tisk bor på øen, og at antallet indbyggermæssigt er større end

mange provinsbyer.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 25/189

David Neil Kristensen

foreslår, at Københavns Lufthavn, Ka-

strup, flyttes til en nyanlagt lufthavnsø syd for Amager og henviser

til, at når man kan anlægge Lynetteholmen, kan man vel også an-

lægge en lufthavnsø syd for Amager. David Neil Kristensen bemær-

ker, at anlæg af en ny lufthavnsø syd for Amager vil have en masse

fordele og ingen ulemper. David Neil Kristensen begrunder dette

med, at der vil være mindre miljøbelastning, mindre støj og mindre

forurening; at en helt ny lufthavn syd for Amager vil betyde større

sikkerhed for flytrafikken og faren for, at et fly falder ned, bliver

formindsket; at Amager har brug for arealer til nye boliger og til er-

hverv, hvilket grunden efter Københavns Lufthavn, Kastrup, vil

være udmærket og velplaceret at overdrage til boliger og erhverv,

vel at mærke hvis ikke det bliver dyrt slum; og at mange af de nu-

værende bygninger ikke er moderne og virker forældede. David

Neil Kristensen henviser endvidere til, at udgifter til en ny luft-

havnsø syd for København kan dækkes helt eller delvist med ind-

tægter for grundsalg til boliger og erhverv; at fremtiden kalder på

moderne lufthavne og ikke Københavns Lufthavn, Kastrup, som

det ser ud i dag; at Københavns Lufthavn, Kastrup, er forældet og

ikke miljøsikret; og at udgifterne til en moderne up-to-date luft-

havn vil være mindre end det nuværende forældede Københavns

Lufthavn, Kastrup.

David Neil Kristensen bemærker på baggrund af ovenstående argu-

mentation, at der er en masse fordele ved anlæg en ny lufthavn syd

for Amager, ikke kun for Amager, men for hele Danmark og hele

verden. David Neil Kristensen finder, at anlæg af moderne luft-

havne kræver, at der politisk vilje og moderne politikere.

Christina Freudendal-Pedersen

bemærker, at hvis man vil

lave et europæisk hub for transportfly, kunne denne lige så godt

ligge i et mindre beboet område, og at det ikke giver mening med

alle de mennesker i byen og den i forvejen belastede støj at tilføre

yderligere støj og luftforurening. Hun henviser til, at forskning vi-

ser, hvordan støj påvirker vores krop og psyke.

En borger, der bor et par kilometer nord for Københavns

Lufthavn, Kastrup,

bemærker, at Københavns Lufthavn, Ka-

strup, er en af de mest bynære i verden og derfor ikke bør være

nordisk hub for fragt og passagertransport, som udbygningen og

lovforslaget reelt skal skabe rammerne for. Borgeren bemærker, at

udbygningen og væksten i flytrafikken med fordel kan henlægges

til områder, hvor der bor færre mennesker, og som derfor vil være

mindre påvirkede af støjen og luftforureningen, men hvor der

modsat er et stort behov for at skabe flere arbejdspladser.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 26/189

Dennis Jensin, Irene Sommer, Isac Jensin

Janne

Jensin Sommer Gudikesen

bemærker, at det er med stor be-

kymring at skulle se frem til en planlagt udvidelse af aktiviteterne i

Københavns Lufthavn, Kastrup, og at det undrer hende i høj grad,

at fagpersoner i kommunal og statslig regi bevidst ser bort fra un-

dersøgelser, dokumentation og viden fra andre europæiske luft-

havne nærtliggende ved storbyer, hvor alt taler for, i alle aspekter,

at det ikke er en bæredygtig eller sund udvikling, af udvide en luft-

havn beliggende i en storby. De spørger, hvad begrundelsen herfor

mon er.

Jens Peter Jensen

spørger, om man bør gentænke lufttrafikkens

ruter til og fra Københavns Lufthavn, Kastrup, når områderne er

blevet mere og mere tætbefolkede samtidigt med, at Københavns

Lufthavne A/S har øget og øget trafikken. Han bemærker, at luft-

havnen i 2022 havde 22 millioner passagerer, og at Københavns

Lufthavne A/S har planer om at nå 50 millioner passagerer, hvor-

med alle myndigheder intet foretager sig i en vækst på 127 procent

frem mod de fastsatte mål. Han henviser til, at grønne fly, der ikke

forurener, ikke kommer de næste årtier, hvorfor man ikke kan

krydse fingre og håbe på, at udstødningsforurening forsvinder af

sig selv som dug for solen.

Jens Peter Jensen spørger, om man fra myndighedernes side er til-

fredse med denne udvidelse, så Københavns Lufthavne A/S kan

gøre, som de vil efter gældende retningslinjer, der jo er fastsat ud

fra markant mindre trafik end fremtidens ambitioner, eller om

man vil tage befolkningens sundhed og påvirkning fra Københavns

Lufthavn, Kastrup, seriøst og begynde at undersøge dette, før man

kører videre i samme spor og skal have en endnu større lufthavn

inden for 10 kilometer af Københavns centrum med henvisning til,

at Københavns Lufthavn, Kastrup, er den mest bynære lufthavn af

væsentlig karakter i Europa.

Jens Peter Jensen henviser til, at Københavns Lufthavne A/S sam-

menligner sig selv med Oslo Lufthavn (Gardermoen) målt på om-

sætning i passagerer og fragt og derfor gerne vil have mulighed for

at vækste, så man kan være Nordens hub og den foretrukne luft-

havn og dermed den med størst omsætning målt på passagerer og

fragt. Han bemærker, at Oslo også engang havde en bynær luft-

havn, Fornebu, der lige som Københavns Lufthavn, Kastrup, lå in-

denfor 10 kilometer af Oslo centrum. Han henviser til, at Oslo Luft-

havn også gerne ville udvide og være større for at kunne konkur-

rere om at være Nordens største lufthavn, men at myndigheder og

politikere i Norge af hensynet til sin befolkning traf den beslutning,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 27/189

at lufthavnen skulle flyttes ud af byen, hvor der var plads og mulig-

hed for at vækste uden større gene for deres befolkning. Jens Peter

Jensen bemærker, at man traf denne beslutning i Norge for mere

end 30 år siden og spørger til, om vi virkelig er så langt efter Norge

i vores tanker, nu hvor vi i Danmark holder stædigt fast i, at Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, skal være Europas mest bynære sam-

tidigt med, at den skal være blandt de største i Nordeuropa.

Jens Peter Jensen påpeger, at det er på tide, at man fra myndighe-

dernes side undersøger påvirkningen af mennesker fra flyenes ud-

stødning og støj, inden man lader Københavns Lufthavne A/S ufor-

trødent fortsætte en rejse mod en fordobling i antallet af fly over

København og dens befolkning. Han mener, at hvis Københavns

Lufthavn, Kastrup, skal have mulighed for at vokse sig endnu

større, så bør det blive med mindst mulig påvirkning af menne-

skene, der bor i og omkring København, da det er det tættest bebo-

ede område i Danmark.

Jens Peter Jensen henviser til, at man i Norge var nervøse for, at

man ville miste turister og forretningsrejsende ved at flytte lufthav-

nen 50 kilometer væk fra Oslo centrum, hvilket deres omsætning i

Gardermoen viser, at man ikke bør frygte. Han oplyser, at han selv

er i Oslo et par gange om året i forbindelse med arbejde, og at tu-

ren med flytoget ind til byen tager godt 20 minutter med henvis-

ning til, at dette ikke er en skræmmende rejsetid og til sammenlig-

ning at tage metroen fra Københavns Lufthavn, Kastrup, til Køben-

havn ikke er væsentligt længere i rejsetid, hvor flytoget dog er mere

behageligt.

Jens Peter Jensen bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

har udviklet sig i takt med København, men allerede nu har et ni-

veau, hvor den er til stor støjgene på alle tider af døgnet for befolk-

ningen, der bor i nærheden af flyruterne. Han bemærker, at der

som samfund ikke er behov for at være med på en større vækst-

rejse, medmindre man som samfund vil gamble med befolkningens

helbred og håbe, at flyenes forurening fra støj og udstødning på mi-

rakuløs vis forsvinder op i den blå luft og på ingen måde påvirker

befolkningen. Han mener, at grundige undersøgelser herom ville

være fornuftige og ansvarlige at foretage sig inden.

Jens Peter Jensen henviser til, at COWI i sin miljøvurdering har

vurderet, at det ingen påvirkning vil have på befolkningen, fordi

lufthavnens samlede kapacitet ikke nødvendigvis bliver større ved

godkendelse af dette lovforslag. Han mener, at dette bør anfægtes

af alle, der har lidt forstand og interesserer sig for befolkningens

sundhed, da det er elastik i metermål

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 28/189

Jens Peter Jensen mener, at hvis Københavns Lufthavne A/S skal

gøre plads til større fly og flere fly, kommer der bedre forudsætning

for mere aktivitet, og at hvis ingen måler påvirkningen fra flyenes

udstødning i dag på befolkningen, så kan man blot fortsætte med

at være i den tro, at det ikke påvirker, for der ligger jo ingen under-

søgelser bag.

Jørgen Jans Hagen

bemærker, at det vil være fuldstændig juri-

disk uforsvarligt rent flysikkerhedsmæssigt at udvide Københavns

Lufthavn, Kastrup, fra 22 millioner internationale flypassagerer

med den i forvejen omdiskuterede og ukontrollerede fugleplage og

til 50 millioner flypassagerer med flere fly og afgange med større

fare for flyuheld i omkringliggende byområder. Jørgen Jans Hagen

henviser til, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er en af de mest by-

nære lufthavne i Europa, og at lufthavne i andre storbyer ligger

længere uden byen. Jørgen Jans Hagen bemærker, at da Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, ikke har den fornødne radarkapacitet til

at varsle fly mod fugleflokke i mørke og dårlig sigtbarhed, så vil en-

hver udvidelse være juridisk uforsvarlig. Jørgen Jans Hagen henvi-

ser desuden til en TV Lorry-udsendelse om, hvordan tusinder af

gæs truer flyvesikkerheden i Københavns Lufthavn, Kastrup, og en

artikel i Berlingske Tidende fra 1999, der handler om, at Danmark

krænker luftfartsaftale ved at anlægge fuglereservater så tæt på Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup.

Kirsten Olsen

bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er

en af de mest bynære lufthavne i Europe, hvorfor der bør indføres

et loft over antallet af flyvninger og et stop for flyvninger om natten

for at undgå en markant stigning i støj og luftforurening, mens der

samtidigt bør indføres en ordentlig myndighedskontrol med støjni-

veauet fra lufthavnen og en sænkning af støjgrænsen.

Kristina Sehested

bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

allerede vækker hende flere gange om natten, at der nogle gange

stinker af den giftige flybenzin, og at flyene hele tiden holder i tom-

gang. Hun finder, at ligegyldigheden over for naboerne er overvæl-

dende og henviser til, at alle andre steder i verden ligger hovedsta-

dens lufthavn ikke 14 minutter væk med en metro.

Kristina Sehested bemærker, at der må være en brakmark et sted

på Sjælland, der kan bruges, og at de har bosat sig i et historisk

miljø, ikke på en landingsbane, men at det begynder at føles sådan.

Maria Sørensen

bemærker, at når man rejser i andre lande, så

ligger der for det meste flere lufthavne i nærheden af en storby – og

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 29/189

de ligger som oftest meget længere væk end Kastrup Lufthavn lig-

ger fra København. Hun henviser til, at det er et valg, man har truf-

fet i andre lande, fordi man vægter borgernes sundhed højere end

den enkelte lufthavns profit, mens det i lovforslagets bemærknin-

ger tydeliggøres, at det ikke er den vægtning, der er i Danmark –

det fremgår her at miljøforhold ikke må begrænse den økonomiske

vækst.

Maria Sørensen bemærker, at hvis man har mod på at genoverveje

den balance, så kunne en løsning være at lave en ekstra lufthavn i

et område, hvor der er langt til og mellem naboer – og så kombine-

ret med et hurtigtog til København. Hun bemærker, at på den

måde kan f.eks. fragtflyvning og charterflyvning flyttes til et om-

råde, hvor der ikke er 200.000 borgere i umiddelbar nærhed, mens

man skaber reel økonomisk vækst i et tyndt befolket område af

Danmark. Hun bemærker, at de på Amager har brede skuldre –

men at hun synes, de bærer tilstrækkeligt støj og forurening med

både en lufthavn og en motorvej. Hun finder, at det må være mu-

ligt at fordele byrden bredere i fremtiden.

Maria Thorsmark Høj

oplyser, at det er med utrolig stor be-

kymring, hun læser oplægget vedrørende udvidelse af nuværende

kapacitet i Københavns Lufthavn, Kastrup. Maria Thorsmark Høj

bemærker, at placeringen af lufthavnen tæt på boliger, skoler,

idrætsfaciliteter burde tages meget seriøst, når man diskuterer ud-

videlse, fordi det er et faktum, at flytrafik er forurenende og sund-

hedsskadeligt. Maria Thorsmark Høj henviser til, at det ikke burde

være lovligt med en radikal kapacitetsændring på grund af lufthav-

nens placering, da den i dette nye omfang vil påvirke en stor del af

hovedstadens beboere. Maria Thorsmark Høj konstaterer, at folk i

forvejen er påvirket af støj og lugtgener fra lufthavnen, og at det

ikke kan være rigtigt, at man i denne verden, hvor der er så meget

fokus på sundhed, vil udsætte borgere for en så stor negativ påvirk-

ning. Maria Thorsmark Høj finder det fuldstændigt absurd, at man

ikke taler om et øget fokus på at begrænse de negative påvirkninger

fra Københavns Lufthavn, Kastrup, frem for en udvidelse. Maria

Thorsmark Høj bemærker, at hun inderligt håber, at borgerne i Kø-

benhavn, og særligt Kastrup og Tårnby, vil blive taget alvorligt og i

den forbindelse hjælpe med at få begrænset den nuværende stø-

jende og forurenende trafik fra lufthavnen og til gengæld arbejde

for en mere bæredygtig lufthavn.

Maureen Eriksen

bemærker, hun på det kraftigste er imod den

projekterede udvidelse af Københavns Lufthavn på Amager. Hun

henviser til, at da lufthavnen blev bygget og officielt indviet i 1925,

var lufttrafikken minimal, og at øen Amager dengang heller ikke

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 30/189

var så tæt bebygget. Maureen Eriksen bemærker, at i de følgende

årtier er udviklingen af lufthavnen og mængden af flytrafik taget

til, samtidig med at øen Amager, som en integreret del af Køben-

havn, har undergået en eksplosiv befolkningstilvækst.

Maureen Eriksen bemærker, at det er en kæmpe skandale, at et så

tætbebyggede område, herunder Kastrup, Tårnby, Dragør, Køben-

havn og Storkøbenhavn, skal udsættes for de store gener og farer

forbundet med lufthavnsudvidelsen. Maureen Eriksen mener, man

skal stå denne udvidelse imod for vores børns, børnebørns og olde-

børns skyld.

Nicolaj Hansen

bemærker, at det er utrolig relevant at vurdere,

hvorvidt vi har nået maksimal kapacitet af Københavns Lufthavn,

Kastrup, da lufthavnen er en meget bynær lufthavn, hvorfor det må

erkendes, at kapacitetsudvidelser må have deres begrænsninger.

Nicolaj Hansen foreslår, at hvis der mangler kapacitet, kunne der

oprettes en samarbejdsaftale mellem eksempelvis Billund Lufthavn

eller Malmø Lufthavn og Københavns Lufthavn, Kastrup.

Peder Walsøe Pedersen

bemærker, at støjforurening er et vil-

kår, når man bor i nærheden af en lufthavn, og at af samme grund

har de fleste europæiske hovedstæder valgt at placere deres luft-

havn 25-50 kilometer uden for byen, hvor befolkningstætheden er

lille. Han henviser til, at der i København helt unikt er cirka otte ki-

lometer til Rådhuspladsen, og at dette må siges at være en attraktiv

placering, men bestemt også en belastning for rigtigt mange men-

nesker. Han bemærker, at dette forhold bør den ansvarlige myn-

dighed tage med i overvejelserne, når udvidelserne evalueres.

Pernille Ø. Hansen

bemærker, at hun er yderst bekymret for

planerne om at øge fragtflyvningen i Københavns Lufthavn, Ka-

strup, og hvad der uvægerligt vil føre til øgede natflyvninger og for-

mentlig ældre mere støjende og forurenende fly. Hun bemærker, at

det i det hele taget er helt uforståeligt, at der tænkes i øget fragt i

en bynær lufthavn i moderne tider og bemærker, at det er der an-

dre storbyer, der med god grund har takket nej til. Pernille Ø. Han-

sen mener, der burde være fokus på borgernes sundhed, ikke øget

profit, når der ligger boliger og institutioner lige op ad lufthavnen.

Thomas Zelt og Marie Zelt Hauberg

mener, det kan diskute-

res, hvorfor et land med knap 6 millioner indbyggere har behov for

at udvide en meget bynær lufthavn til at kunne håndtere mellem

40 og 60 millioner passagerer om året, hvis det blot handler om at

drage økonomiske gevinster ud af transittrafikken.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 31/189

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget om

rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, er en

udmøntning af den politiske aftale »Gode rammer for udvikling

af Københavns Lufthavn«, hvori det understreges, at Københavns

Lufthavn, Kastrup, er af afgørende betydning for Danmarks for-

bindelser til omverdenen og for dansk økonomi. Aftaleparterne er

på den baggrund enige om at ændre udbygningsloven, der skal

give Københavns Lufthavne A/S mulighed for at indlede en udvik-

ling af lufthavnen i Kastrup, der skal understøtte lufthavnens po-

sition som Nordeuropas trafikknudepunkt. Lovforslaget er udfor-

met med afsæt heri, herunder at Københavns Lufthavn, Kastrup,

skal kunne sikre en effektiv trafikafvikling for transitpassagerer,

fragt mv. i sin rolle som trafikknudepunkt.

Lovforslaget har alene til formål at skabe de juridiske rammer for

en forkortning og forskydning af tværbanen med henblik på ud-

vikling af terminalområdet i lufthavnens nordafsnit og for en

mere fleksibel planlægning af lufthavnens areal.

Lovforslaget indebærer ikke en forøgelse af passager- og fragt-

trafikken til og fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Der henvises

til afsnit 2.1.6.2. for en uddybning af spørgsmålet om forøgning af

antal fragtflyvninger.

For så vidt angår forslag til og bemærkninger om loft over antal

flyvninger til og fra Københavns Lufthavn, takstniveauet i Køben-

havns Lufthavn, rammerne for natteflyvninger, luftfartssikker-

hedsrelaterede forhold om bl.a. fugledetektering mv. reguleres det

ikke i nærværende lovforslag, men i den øvrige relevante luft-

fartslovgivning, og lovforslaget har ikke en indvirkning herpå.

For så vidt angår bemærkningerne om myndighedskontrol med

Københavns Lufthavns støjniveauer henvises til afsnit 2.1.6.9. I

relation til lovforslagets konsekvenser i forhold til påvirkning af

det omkringliggende miljø henvises til afsnit 2.1.6.4.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til æn-

dringer.

2.1.6.2. Antallet af flyvninger til og fra Københavns Lufthavn, Ka-

strup

En bedsteforælder til beboere på Amager

oplyser at være

forælder og bedsteforælder til familie, som bor ca. 1,5 kilometer fra

Københavns Lufthavn, Kastrup. Borgeren stiller sig uforstående

over for, at politikerne og myndighederne tillader, at der fortsat

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 32/189

sker en stigning i antal flyvninger, uden at der igangsættes en or-

dentlig undersøgelse af luft- og støjforurening på Amager, og om

der er flere børn og voksne end i resten af Danmark, som bliver

syge. Denne bekymring udspringer af egne oplevelser med tung

tåge af diesel fra lufthavnen, så øjne og vejrtrækning har været me-

get generet, og så højt støvniveau fra fly, at man ikke har kunne

tale sammen. Borgeren henviser desuden til den store mediedæk-

ning af forurening, som skader helbredet både på kort og lang sigt

og fører til dødsfald, såsom PFAS.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Charlotte Jørgensen, Den-

nis Jensin, en borger, Gitte Jensen, Grundejerforeningen

Kastrupvænge, Grundejerforeningen Ny Kastrup, Grund-

ejerforeningen Tømmerupvang, Iben Lindemark, Jeppe

Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina Aagren, Kri-

stina Sehested, Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk Han-

sen, Maria Dyrberg, Morten K. Seligmann, Rasmus Steen-

berger, Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Sanne Mar-

tini, Sidsel Ramdal, Susanne Mortensen, Svend Ander-

sen, Thomas Nørup, Tina Bergløv Kjær

bemærker, den store

vækst i antallet af flyvninger, og at der med lovforslaget banes vej

for en yderligere vækst, og at standpladserne nær ved Kastrup og

København udbygges er bekymrende. Borgerne bemærker, at der

er en stor risiko for, at dette vil påvirke støj- og luftforureningen i

området, hvorfor støj-, lugt- og luftforurening må undersøges

grundigt, inden loven vedtages. Borgerne påpeger i forlængelse

heraf, at den udarbejdede miljøvurdering er mangelfuld.

Karina

Aagren

supplerer dette med, at det ikke giver mening at forsikre

om, at man anvender mindre støjende og forurenende fly, hvis fly-

trafikken bare bliver væsentligt forøget, for på den måde er der in-

tet sparet, og der er stadig den samme mængde eller forøget

mængde forurening og støj.

Grundejerforeningen Ny Kastrup

påpeger også, at dertil kommer, at standpladserne bygges nærmere

dem i Kastrup nordøst for Københavns Lufthavn, Kastrup, og man

i forbindelse med standpladserne ved, at der er taxistøj forbundet

under kørsel til og opstart fra standpladser.

Grundejerforeningen Ørnevang

henviser til lovforslagets be-

mærkninger om, at lovforslaget i sig selv ikke har klima- eller mil-

jømæssige konsekvenser, fordi lufthavnen allerede inden for den

nuværende lovgivning kan vækste i andre udviklingsmodeller og

påpeger, at disse formuleringer står i nogen modstrid med, at lov-

forslaget vel netop fremsættes for at sikre grundlaget for mere tra-

fik i lufthavnen.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 33/189

Mette Knudsen

bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er

den største fragtlufthavn i Nordeuropa, og at lufthavnen med udvi-

delsen vil mere end fordoble fragtkapaciteten, hvilket især vil be-

tyde flere flyvninger om natten. I forlængelse heraf bemærker

Mette Kure Hansen,

at øget flytrafik om natten vil forstyrre nat-

tesøvnen markant, og at det slet ikke burde være tilladt at lade fly

lette i Københavns Lufthavn, Kastrup, i tidsrummet 22.00-06.00.

Mette Kure Hansen oplyser, at flytrafikken allerede i dag forstyrrer

om natten, og at hun som beboer i Tårnby er imod udvidelsen af

Københavns Lufthavn, Kastrup.

Mathilde Schjerning og Morten Petz

bemærker, at de ofte op-

lever en kraftig luft af flydiesel fra Københavns Lufthavn, Kastrup,

og er især på vindstille dage og om aftenen generet af støj. De hen-

viser til, at begge dele er dokumenteret som værende sundhedsska-

deligt, hvilket gør dem bekymrede for deres eget og deres børns

sundhed. Mathilde Schjerning og Morten Petz henviser til, at begge

deres børn går i skole, børnehave og til fritidsaktiviteter tæt på luft-

havnen. Derfor er det helt uforståeligt for Mathilde Schjerning og

Morten Petz, at man vil tillade en voldsom stigning i aktiviteten i

lufthavnen med dertilhørende voldsom stigning i både støj- og luft-

forurening. De spørger til, om flere arbejdspladser i Tårnby Kom-

mune virkelig skal ske på bekostning af kommunens borgeres og

ikke mindst børns sundhed.

Peter og Sofie Jensen

spørger, om det er rigtigt forstået, at

fragtflyvning vil øges fremadrettet, og at den fortrinsvis vil ske om

natten. Peter og Sofie Jensen spørger endvidere, om det er rigtigt

forstået, at fragtflyvning, som skulle have været placeret i Køben-

havns Lufthavn, Roskilde, i 2015, blev ændret grundet argumenter

om støjgener fra en lokal nabogruppe, og at fragtflyvning blev flyt-

tet til Københavns Lufthavn, Kastrup, uden høring eller anden ind-

dragelse af lokalbefolkning i nærområdet til Københavns Lufthavn,

Kastrup. Peter og Sofie Jensen spørger, om det er rigtigt forstået, at

denne ændring skete under valgkampen i maj/juni 2015 og dermed

under en fungerende regering.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslag til lov om

rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, ikke

har til formål at øge antallet af flyvninger til og fra lufthavnen,

og at den forventede passagertilvækst i Københavns Lufthavn,

Kastrup, sker uafhængigt af en eventuel lovændring.

Inden for nuværende lovgivning er det muligt for passagertallet i

Københavns Lufthavn at stige væsentligt. Forslag til lov om ram-

merne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, har i sig

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 34/189

selv ikke indvirkning på udviklingen i passagertallet. Det er for-

ventningen, at der i takt med blandt andet den økonomiske udvik-

ling og øget turisme kommer flere passagerer, som fortsat vil

vælge at flyve i scenariet, hvor lovforslaget ikke blev vedtaget.

Det, som lovforslaget gør, er at sikre, at den forventede passager-

udvikling, kan imødekommes bedst muligt uden, at serviceni-

veauet forringes. Det sker ved, at tværbanen forkortes og dermed

frigør rum i den nordvestlige del af lufthavnen til at udvide det

eksisterende terminalområde, så det fortsat er et samlet terminal-

område. Transportministeriet vurderer, at en forringelse af ser-

viceniveauet i Københavns Lufthavn ikke i væsentlig grad vil

medføre færre lokalt afrejsende fra lufthavnen, idet passagerer i

lufthavnens passageropland forventeligt fortsat vil benytte luft-

havnen; uanset om serviceniveauet forringes i forhold til i dag.

Lovforslaget har således alene til formål at sikre en mere hen-

sigtsmæssig afvikling af passagertrafikken i Københavns Luft-

havn, Kastrup, og desuden en mere hensigtsmæssig ramme for

planlægning af lufthavnens areal. Lovforslaget fremsættes såle-

des ikke for at sikre grundlaget for mere trafik i lufthavnen, da

Københavns Lufthavn, Kastrup, også ville kunne udbygges under

rammerne af den nugældende udbygningslov.

Derudover bemærker Transportministeriet, at Københavns Luft-

havn, Kastrup, til enhver tid og uanset en eventuel stigning af ak-

tiviteter i lufthavnen skal overholde gældende regler om støj.

For så vidt angår spørgsmålet om øgningen af fragtflyvning er

dette ikke reguleret i lovforslaget. Lovforslaget medfører således

ikke ændringer i relation til mængden af fragtflyvninger, men re-

gulerer alene, at fragtfaciliteter fortrinsvis skal placeres i

østafsnittet i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Ministeriet er desuden ikke bekendt med, at der skulle have været

planer om at flytte fragtflyvningen til Københavns Lufthavn, Ros-

kilde. Ministeriet bemærker, at Københavns Lufthavn, Roskilde,

ikke har dedikerede fragtfaciliteter eller et banesystem, der kan

håndtere større flytyper.

Omfanget af fragtflyvning i Københavns Lufthavn, Kastrup, base-

rer sig alene på efterspørgsel fra luftfartsselskaber og luftfragt-

selskaber. Transportministeriet bemærker dog, at der er fastsat

begrænsninger i forhold til flystøj on natten mellem klokken 23 og

06, og at disse begrænsninger også gælder for fragtflyvning, lige-

som det bemærkes, at fragtflyvning indgår i lufthavnens miljø-

godkendelse.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 35/189

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til æn-

dringer i lovforslaget.

2.1.6.3. Klima

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Clara Vandeweerdt, Den-

nis Jensin, en borger, en borger bosiddende i Kastrup,

Gitte Jensen, Grundejerforeningen Kastrupvænge,

Grundejerforeningen Tømmerupvang, Iben Lindemark,

Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad, Johannes Lund-

berg, Karina Aagren, Kirsten Olsen, Kristina Sehested,

Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk Hansen, Maria Dyr-

berg, Mette Birchholdt, Morten Ammitzbøll, Morten K.

Seligmann, Rasmus Steenberger, Rasmus Ugilt, Sidsel

Ramdal, Susanne Mortensen, Thomas Meinert Larsen,

Thomas Nørup

mener, at det er helt uacceptabelt, at lovforslaget

ikke indeholder en beregning af klimaeffekterne af den øgede flyv-

ning både for så vidt angår stigning i antal passagerer fra 30 millio-

ner til 40 og potentielt 55 millioner og også fragtflyvninger. Bor-

gerne bemærker, at på alle andre infrastrukturprojekter laves en

beregning af klimaeffekterne og henviser til, at alle andre sektorer

skal reducere CO2-udledninger med 70 procent, hvilket også må

også gælde for lufthavnen. Sidstnævnte pointe understreger

Con-

nie Dupont, Morten Gøbel Poulsen, Karen Ansbæk

også.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Clara Vandeweerdt, Den-

nis Jensin, en borger, en borger bosiddende i Kastrup,

Connie Dupont, Gitte Jensen, Jens Elkjær Bach, Karen

Ansbæk, Karina Aagren, Grundejerforeningen Kastrup-

vænge, Grundejerforeningen Tømmerupvang, Iben Lin-

demark, Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad, Johan-

nes Lundberg, Kirsten Olsen, Kristina Sehested, Kristine

Isaack, Lotte Pérez Valera Jensen, Majbrit Fonnesbæk

Hansen, Maria Dyrberg, Mette Birchholdt, Morten Am-

mitzbøll, Morten Gøbel Poulsen, Morten K. Seligmann,

Rasmus Steenberger, Rasmus Ugilt, Sidsel Ramdal, Su-

sanne Mortensen, Thomas Nørup

bemærker, at regeringen

har forpligtet sig til Parisaftalen og derfor også må sikre, at alle lov-

forslag lever op til principperne i Parisaftalen.

Anne Sidenius,

Camilla Tiede, Clara Vandeweerdt, Dennis Jensin, en

borger, en borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen,

Grundejerforeningen Tømmerupvang, Iben Lindemark,

Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina Aagren,

Kristina Sehested, Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk

Hansen, Mette Birchholdt, Morten K. Seligmann, Rasmus

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 36/189

Steenberger, Rasmus Ugilt, Sidsel Ramdal, Susanne Mor-

tensen, Thomas Nørup

foreslår, at dette kunne gøres ved at

sætte krav til stigningen i antal flyvninger, så det afhænger af re-

duktionen i CO2-udslip fra flyvningerne – ikke kun selve luft-

havnsbygningerne.

Jette Gørtz Smestad

supplerer denne pointe

med, at Folketinget har vedtaget en klimalov på en 70 procent

CO2-reduktion, og at en udvidelse af lufthavnen vil medføre en for-

øgelse i flytrafikken og dermed i udledning af CO2. Jette Gørtz

Smestad bemærker, at udviklingen af og en mere udbredt benyt-

telse af Power-to- X er ikke lige rundt om hjørnet, hvorfor det har

lange udsigter med CO2-neutral flyvning og uanset hvilket brænd-

stof, der vil blive benyttet i fremtiden, så vil det kræve CO2 i selve

fremstillingen.

Anne Sidenius

henviser ligeledes til klimaloven.

Birte Strandby

bemærker, at når man ser på, hvad videnskaben

fortæller om klimaet, så har vi store vanskeligheder, men ingen er

rigtigt klar til at lave store ændringer for at sikre menneskeheden

fremover. Hun bemærker, at de netop har hørt i medierne, at grønt

flybrændstof ikke er et produkt, der forventes at blive færdigudvik-

let inden for en overskuelig fremtid, og at EU er blevet bedt om at

flytte grænserne for, hvornår brændstof er grønt - angiveligt fordi

det er lettere end at omlægge og reducere flytrafikken.

Camilla Tiede, en borger, Iben Lindemark, Kristine

Isaack, Majbrit Fonnesbæk Hansen, Rasmus Steenberger

og Susanne Mortensen

bemærker, at det er noget svineri at ud-

vide kapacitet til flytrafik i en tid med galoperende klimakrise og

henviser til, at flybrændstof ikke er grønt, hvilket også bemærkes af

borger bosiddende i Dragør.

Borgerne bemærker, at lov-

forslaget er på direkte kollisionskurs med danske klimaforpligtigel-

ser over for EU og COP-processen, hvilket bakkes op af

Dennis

Jensin.

Borgerne bemærker, at en hurtig udregning viser, at 10 mio. ekstra

passagerer betyder ca. 2,1 millioner tons ekstra CO2e pr år, hvor-

med udvidelsen af Københavns Lufthavn, Kastrup, svarer til ca. 10

procent af Danmarks mål for CO2-udledning i 2030, hvilket

Kir-

sten Olsen

Dennis Jensin

også bemærker. De spørger i for-

længelse heraf, hvordan lovforslaget ikke kan indeholde en klima-

vurdering og ikke beregner, hvad klimaeffekterne af den øgede

flyvning vil være. De bemærker, at man gør dette ved øvrige infra-

strukturprojekter. De henviser til, at en transportminister endda er

trådt tilbage, fordi han undlod at fortælle om samtlige klimaeffek-

ter. De bemærker, at de klimaeffekter, der skal indgå i behandlin-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 37/189

gen af udbygningsloven, handler såvel om selve byggeriet og natur-

ligvis den forventede øgede indenrigs- og udenrigs luftfart, som ud-

bygningen giver anledning til.

De anser det som urealistisk, at Folketinget godkender andre pro-

jekter frem mod 2030, som har den samme skadelige klimapåvirk-

ning, fordi så godt som alle andre projekter skal indarbejdes i kli-

mamålet, hvor man alt i alt med en passende sikkerhed kan sige, at

udvidelsen er Danmarks mest klimaskadelige projekt. De bemær-

ker, at lovforslaget dermed er det mest klimabelastende lovforslag i

mange år.

Christian Granhøj Alam Krause

bemærker, at lovforslaget ar-

bejder med en stigning i antal passagerer fra 30 millioner til 40

millioner og potentielt en stigning helt op til 55 millioner, herud-

over også fragtflyvninger, og at det formentligt med den stigning

vil være svært at kunne leve op til målsætningen med en CO2-re-

duktionen på op til 70 procent - med den forventede stigning af

flyvninger.

Christina Freudendal-Pedersen

bemærker, at set i betragt-

ning af, at vi skal nå en begrænsning af CO2-belastningen, virker

det underligt, at man vil øge flytransporten.

En borger bosiddende et par kilometer fra lufthavnen

be-

mærker, at det virker galimatias at udvide Københavns Lufthavn,

Kastrup, med tanke på klimaudfordringerne, vi står overfor. Borge-

ren bemærker, at vi bør fragte mindre gods med fly, end vi gør i

dag, og det, at Københavns Lufthavn, Kastrup, også ønsker at lave

en fragthub simpelthen er uforståeligt. Borgeren henviser til, at vi i

Danmark arbejder på at mindske vores CO2-udslip, og det at ud-

vide lufthavnens flyafgange, som planen er, er helt sort. Borgeren

bemærker, at hun er bevidst om, at der er håb om grønne fly, men

at dette ligger langt ude i fremtiden, og klimakrisen er her og nu,

og at vi ikke kan bruge luftkasteller til noget.

En bedsteforælder til beboere på Amager

bemærker, at det

ikke kan være rigtigt, at regeringen taler om klimamål, og samtidig

giver lov til store bygge- og infrastrukturprojekter, som forurener,

og får CO2-udslippet til at stige. Alle store bygge- og infrastruktur

projekter burde ifølge borgeren bedømmes og analyseres i forhold

til den klimabelastning, som de reelt har, medtaget flyafgangene og

ikke kun for bygningerne og selve lufthavnen.

Felix H. Henriksen

bemærker, at en udvidelse af Københavns

Lufthavn, Kastrup, vil belaste klimaet med mere CO2-forurening,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 38/189

og at før der bliver taget overvejelser med om klimapåvirkning, kan

man ikke på et oplyst grundlag udvide lufthavnen.

Frida Wedderkopp

bemærker, at de er en familie, der bor i en

villa på Amager nær grænsen til Tårnby med to børn, der går i

skole i nærområdet, og fordi de kerer sig om deres børns sundhed

og om klimaforandringerne, synes de, det er en helt utrolig dårlig

ide at udvide lufthavnen. Hun oplyser, at de slet ikke begriber,

hvorfor man overhovedet overvejer det i denne tid, i stedet for at

begynde at overveje, hvordan man kan transportere sig rundt uden

at ødelægge vores levesteder.

Frie Grønne ved Susanne Zimmer

bemærker, at hun på det

kraftigste vil protestere imod en udvidelse af Københavns Luft-

havn, Kastrup, fordi der ikke er lavet en uvildig og fyldestgørende

miljøkonsekvensvurdering, hvilket er en katastrofe for demokra-

tiet, de demokratiske processer i folketingsbehandlingen. Frie

Grønne bemærker, at Folketinget vil komme til at lovbehandle ud-

videlsen på en løsagtigt/fejlagtigt grundlag.

Anne Sidenius

er-

klærer sig enig i denne pointe og supplerer den med at bemærke, at

det i sidste ende også er en katastrofe for Danmarks samlede be-

folkning og det grundlovssikrede demokrati.

Frie Grønne er endvidere imod udvidelsen, fordi Folketinget har

vedtaget en klimalov på en 70 procent CO2-reduktion, hvorfor det

ikke giver mening af øge flytrafikken, hvilket en udvidelse i høj

grad vil medføre. Frie Grønne henviser til, at det har lange udsigter

med CO2-neutral flyvning, og at uanset hvilket brændstof der i

fremtiden benyttes, vil det kræve CO2 i fremstillingen; en pointe,

der bakkes op af

Anne Sidenius.

Frie Grønne er også imod, fordi udvidelsen vil forårsage en kæmpe

CO2-udledning i etableringsfasen, og fordi udvidelsen vil kræve

enorme mængde af råstoffer, naturens begrænsede ressourcer.

Anne Sidenius

bemærker ligeledes CO2-udledningen fra etable-

ringsfasen.

Hans Christian Hansen

bemærker, at det er helt skørt, at man

har tænkt at udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, inden man har

gjort langt flere tiltag for at mindske CO2-udslippet fra flyvningen.

Han bemærker, at vi først skal reducere udslippet og gå langt hur-

tigt imod en grønnere transportform og så først derefter eventuelt

udvide lufthavnen. Hans Christian Hansen finder, at en øget vækst

af lufttrafikken strider direkte imod Parisaftalen og bemærker, at

har man ikke viljen og evnen til at reducere CO2-udslippet signifi-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 39/189

kant, må man i stedet gøre det ved at reducere antallet af flyvnin-

ger og ikke øge det. Han spørger, hvad Københavns Lufthavne A/S

vil gøre af tiltag for at reducere drivhusgasudslippet i henhold til

Parisaftalen fra 2015.

Hans Christian Hansen bemærker, at med hensyn til klimaforan-

dringerne og de igangværende langsomme, men gradvise hav-

vandsstigninger, så virker det ikke gennemtænkt at udvide en luft-

havn, der ligger så lavt over havniveau og så tæt på kysten. Han

spørger, hvad Københavns Lufthavne A/S har tænkt sig at gøre ved

den tiltagende risiko for oversvømmelser i forbindelse med storm-

flod i fremtiden.

Jesper Agerschou

bemærker, at hans svar vedrørende lufthav-

nens udvidelse er et klart nej, og han finder, at det virker som om,

at hele spørgsmålet om CO2-udledningen er gået hen over hovedet

på Transportministeriet og de andre beslutningstagere. Han beteg-

ner dette som tonedøvhed.

Jens Elkjær Bach

spørger, hvordan det kan overvejes at accep-

tere en udvidelse af en af de mest miljøskadelige sektorer og henvi-

ser til, at vi alle skal flyve mindre, forbruge mindre og udlede min-

dre. Jens Elkjær Bach bemærker, at politikerne har ansvaret for, at

der bliver sat en retning og nogle rammer, der sikrer denne ret-

ning, og henviser til, at klimakatastrofen er den største udfordring,

menneskeheden har stået overfor, og det her er et valg i den for-

kerte retning.

Jens Elkjær Bach, Lotte Pérez Valera Jensen,

Morten Gøbel Poulsen og Connie Dupont

bemærker, at fly-

sektoren ikke er omfattet af en politisk drøftet og vedtaget klima-

handlingsplan, mens flybrændstof er afgiftsfritaget, hvorfor der kli-

mamæssigt er tale om en komplet ureguleret sektor.

Johannes Lundberg

bemærker, at han er bekymret for, at man

ikke har taget tilstrækkeligt højde for klimaeffekterne af en luft-

havnsudvidelse, og han spørger til, hvad en udvidelse af lufthavnen

vil betyde for Danmarks mulighed for at nå 70 procent-målet i

2030, og hvad det betyder for målsætningen om klimaneutralitet i

2045.

Karen Ansbæk

bemærker, at en udvidelse af Københavns Luft-

havn, Kastrup, modarbejder den grønne omstilling og udstiller den

manglende vilje til at indse, at det koster på komfort og økonomisk

vækst og økonomiske interesser, hvis vi reelt vil forsøge at bremse

den globale opvarmning.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 40/189

Kommunistisk Parti Amager

frygter, at udvidelsen og et øget

antal flyvninger vil blive en bombe under den danske klimapolitik.

Kristina Blomfrø og Frank Holmkvist

bemærker, at de med

bekymring læser, at der fra Københavns Lufthavn A/S’ side ønskes

en betragtelig udvidelse af dag og nat kapaciteten med hensyn til

flyafgange og landinger. For dem at se vil den ønskede udvidelse af

Københavns Lufthavn, Kastrup, være med til at understøtte en

transportform, der her i landet og i vores nabolande ønskes redu-

ceret og reguleret, da lufttrafik anses for at være en af kilderne til

den største udledning af klimagasser i atmosfæren – af en flybillet

fra SAS fremgår det, at en flyrejse fra København til Aalborg koster

ca. 30 kg CO2-udledning pr. passager hver vej. De bemærker, at

dette faktum står i skarp kontrast til, at der i befolkningen og fra

politisk side arbejdes målrettet med at reducere den miljøbela-

stende klimaudledning både i den private husholdning og i sam-

fundet generelt – begge steder med udgangspunkt i ønsket om en

grøn omstilling fra sorte energiformer mod grønne energi alterna-

tiver.

Kristoffer Jarlov Jensen

bemærker, at der er bred konsensus,

også politisk, i Danmark om, at verden står over for en galoppe-

rende klimakrise, der kræver hurtig handling, og at ansvaret også

påhviler Danmark. I forlængelse heraf påpeger Kristoffer Jarlov

Jensen, at flytrafikken imidlertid er i fortsat hastig vækst, fraset det

midlertidige dyk under covid-nedlukningerne, og at der samtidigt

ikke er udsigt til at flyene i hvert fald på de længere distancer bliver

klimaneutrale i overskuelig fremtid. Således vil luftfarten ifølge

Kristoffer Jarlov Jensen stå for en relativt stigende andel af klima-

belastningen i verden, mens andre sektorer vil stå for betydelige re-

duktioner.

Kristoffer Jarlov Jensen bemærker på den baggrund, at facilitering

af øget flytrafik er dermed i komplet modstrid med Parisaftalens

målsætninger, og at den danske regering samlet set kun gør ringe

forsøg på at begrænse den klimaskadelige flyaktivitet. Kristoffer

Jarlov Jensen påpeger, at afgiftsstrukturen er urimeligt favorabel

for luftfarten i forhold til f.eks. bus og tog, og at der end ikke beta-

les moms af flybilletter. Kristoffer Jarlov Jensen påpeger, at vi i

modsætning til vores nabolande ikke har passagerafgift på interna-

tionale ruter, mens der er planlagt blot 13 kr. i indenrigsafgift. Lo-

ven om udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, er ifølge Kri-

stoffer Jarlov Jensen endnu et eksempel på, at der stilles alt for få

grønne konkrete politiske krav til luftfartsindustrien, og loven bi-

drager blot til denne ærgerlige fortælling som endnu en

missed op-

portunity

i den grønne omstilling.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 41/189

Kristoffer Jarlov Jensen bemærker, at i forhold til lovforslaget er

det vigtigste anklagepunkt, at det forsømmes at foretage en grun-

dig beregning af klimaeffekterne som en udvidelse af Københavns

Lufthavn, Kastrup, måtte medføre. Kristoffer Jarlov Jensen påpe-

ger, at der forventes en stigning i passagertallet fra 30 til 40 mio.

passagerer årligt, med planer om endda at udvide til 55 mio passa-

gere, hvilket uomtvisteligt vil gøre stor klimaskade, men at vi ikke

ved, hvor stor effekt det vil have. Konsekvensen er ifølge Kristoffer

Jarlov Jensen et manglende fundamentalt beslutningsgrundlag for

lovgiverne, hvilket er både pinligt og uhensigtsmæssigt. Kristoffer

Jarlov Jensen henviser til, at lovteksten dog er helt eksplicit om, at

afvejningen mellem lufthavnsdrift og miljøhensyn ikke skal forryk-

kes i forhold til den gældende lov fra 1992, og han påpeger, at ver-

dens udfordringer har ændret sig på 30 år.

Kristoffer Jarlov Jensen henviser til, at den internationale luftfart

desværre er fritaget 70 procent-reduktionsmålet, hvilket vil sige, at

ligegyldigt hvor stor en øget udledning fra flytrafikken, som den

danske regerings politik måtte medføre, vil det aldrig belaste vores

nationale regnskab. Det er ifølge Kristoffer Jarlov Jensen i bedste

fald absurd, måske snarere tragisk og hyklerisk og reducerer klima-

politik til en skrivebordsøvelse. Kristoffer Jarlov Jensen mener, at

verden savner en mere rationel og oplyst klimapolitik end denne.

Lotte Pérez Valera Jensen, Morten Gøbel Poulsen og Con-

nie Dupont

mener ikke, at de klima- og miljøkonsekvenser er or-

dentligt behandlet i lovforslaget, og at det er stærkt bekymrende, at

lovforslaget og planen for lufthavnens udvikling præsenteres og

vurderes som et byggeprojekt og dekobles den stigning i antal pas-

sagerer og flyvninger, som alt peger på kommer til at ske i fremti-

den. De mener, at lovforslaget og stigningen i passager- og fragt-

flyvninger må miljøvurderes ud fra de konsekvenser, som det vil

have på klimaet, og at det er helt uacceptabelt, at en udbygning,

der reelt handler om at øge benyttelsen af lufthavnen, ikke bereg-

ner, hvad klimaeffekterne af den øgede flyvning vil være. De henvi-

ser til, at det gør man ved alle andre infrastrukturprojekter, og de

klimaeffekter, der skal indgå i behandlingen af lovforslaget, natur-

ligvis både skal inkludere indenrigs- og udenrigsflyvninger og

fragtflyvninger. De stiller spørgsmålstegn ved, hvad klimakonse-

kvensen vil være af en vækst i antal passagerer fra de nuværende

30 til 40 millioner og potentielt 55 millioner passagerer om året

plus en stigning i fragtflyvninger, når Københavns Lufthavn, Ka-

strup, vil være nordisk hub for fragtflyvninger.

Lotte Pérez Valera Jensen, Morten Gøbel Poulsen og Con-

nie Dupont

peger på, at lufthavnens argument er, at nye moderne

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 42/189

fly forurener mindre og udleder mindre CO2 og understreger, at

hvis dette skal blive en realitet, må der sættes krav sådan, at en

eventuelt stigning i antal flyvninger kun kan ske, hvis der sker en

reduktionen i CO2-udslip fra flyvningerne. De bemærker, at de mål

for klimareduktion, som lufthavnen har fremlagt, som minimum

må være bindende.

Louise Spanget

bemærker, at der fra hende skal lyde et rungende

nej til udvidelse af lufthavnen og ligeså en indtrængende bøn til

dem, der har indflydelse om at sige nej. Louise Spanget bemærker,

at vi i øjeblikket oplever kommerciel lufthavns-greenwashing af

værste slags, og at de beslutninger, vi træffer lige nu, de kan enten

hjælpe med at afbøde eller yderligere eskalere konsekvenserne af

vores misbrug af jordens ressourcer. Louise Spanget bemærker, at

vi skal afvikle og omstille, men at vi så absolut ikke skal udvide og

eskalere eller være hub eller knudepunkt, men skal trække i en helt

anden retning. Louise Spanget henviser til, at man skal forstå FN’s

verdensmål og vores fælles ansvar for at reducere udledning af

CO2 og nedbringe det ikke-cirkulære forbrug.

Mads Bonde Clausen

bemærker, at en markant forøgelse af ka-

paciteten i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil medføre en tilsva-

rende markant forøgelse af klimabelastning udløst af flytrafik i

Danmark, hvilket strider mod Danmarks klimaambitioner og øn-

sket om at være foregangsland på den grønne omstilling. Han be-

mærker, at teknologier til flyvning på grønne brændsler er umodne

og ikke mindst dyre, hvorfor udsigterne til mærkbart lavere CO2-

udslip i forbindelse med flyvning i Københavns Lufthavn, Kastrup,

er meget langsigtede.

Maria Wanscher

bemærker, at hun er bekymret over om æn-

dring af lov om rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn,

Kastrup, vil få negative konsekvenser for klimaet og spørger til,

hvordan det sikres, at ændringen ikke vil fremme endnu mere fly-

trafik og dermed en øget CO2-belastning. Hun spørger ligeledes til,

om der er foretaget de nødvendige klima- og miljømæssige bereg-

ninger af en øget flytrafik, og om der er sikret et loft over, hvor me-

get den øgede klima- og miljømæssige belastning må stige. Maria

Wanscher bemærker, at vi står midt i en klimakrise, og at det i hen-

des øjne er helt forkert tidspunkt at fremme flytrafik.

Marianne Wiltrup

bemærker, at det er en meget dårlig idé at

udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, fordi det bidrager til klima-

forandringerne med markant øget CO2-udledning, da flytrafik er

den store synder, og at det fjerner fokus fra den transportform, vi

hellere skulle fremelske og støtte i Europa, især toget. Marianne

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 43/189

Wiltrup håber, at Transportministeriet vil genoverveje en eventuel

tilladelse til lufthavnens ønske, da det er et meget dårligt signal at

sige ja til en udvidelse, når Danmark har forpligtet sig til at være

CO2-neutral i 2030.

Michael Anslev

bemærker, er udvidelsen af lufthavnen er stik

imod behovet for grøn omstilling, og at der skal færre flyrejser og

fragt til og ikke flere.

Michael Wieland

stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om CO2-

udledninger, og om en udvidelse af Københavns Lufthavn, Ka-

strup, holder stik i forhold til klimaplanerne.

Mille Lübbert Hansen

udtrykker sin udelte modstand mod ud-

videlse af Københavns lufthavn, Kastrup, med henvisning til, at vi

står midt i en klimakrise, hvor det ikke giver mening at udvide luft-

havnen. Mille Lübbert Hansen bemærker, at vi i stedet bør inve-

stere i, at det bliver lettere, hurtige og billigere at rejse med tog i –

og evt. i nærhed af – Europa. Mille Lübbert Hansen finder, at det

reelle CO2-udslip ved udvidelse må beregnes, at regeringen må

overholde Parisaftalen, og alle sektorer må sikre 70 procent CO2-

reduktion, også lufthavnen.

Morten Ammitzbøll

bemærker, at grundlaget for fremtidens

CO2-neutrale flybrændstof i bedste fald spinkelt, i værste en utopi,

hvorfor det siger sig selv, at lovforslaget vil have klimaskadende ef-

fekter, vi simpelthen ikke kan byde hverken os selv eller generatio-

nerne efter os.

Nicolaj Hansen

bemærker, at vi befinder os i en ny tid: En kli-

matid, hvor klimaet ikke længere kan ignoreres. Det er for ham

tankevækkende, at det politiske fokus blandt andet omhandler,

hvordan vi skal ændre vores forbrugsadfærd, madvaner, og at sam-

fundet skal indrettes anderledes for at imødekomme den grønne

omstilling, mens når vi som forbrugere stiller krav til politikerne

om at blive hørt i forbindelse med en kommende lokalplanændring

– herunder udvidelsesplanerne af Københavns Lufthavn, Kastrup

– så har tonen en anden lyd. Nicolaj Hansen finder, at det er som

om, at der ikke er nogen, som vil stille krav til én af Danmarks stør-

ste arbejdspladser, som har massiv indvirkning på klimaet både

nationalt og lokalt.

Nicolaj Hansen mener, det er uambitiøst at drive en virksomhed,

som ikke investerer i klima og gør nærområdet grønnere, og at vi i

fremtiden får flere og flere grønne alternativer til at transportere os

selv, som påvirker klimaet mindre i forhold til CO2, luftforurening

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 44/189

og støj. Han bemærker, at forbrugerne forventer mere af virksom-

hederne, og at forbrugerne også vil forvente mere af Københavns

Lufthavn, Kastrup, hvorfor det er ham en gåde, at der ikke præsen-

teres ambitiøse mål og konkrete tiltag som mindsker støj, luftforu-

rening og CO2-udledning.

Nicolaj Hansen stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, hvorvidt frem-

tidige potentielle flypassagerer vælger alternative transportmidler,

som forurener mindre, herunder partikeludledning, CO2 og på-

virkning af det lokale miljø for så vidt angår støj og luftforurening.

Nicolaj Hansen henviser til Tårnby Kommunes klimaplan og un-

drer sig over, hvordan en udvidelse af Københavns Lufthavn, Ka-

strup, med flere afgange til og fra lufthavnen og flere passagerer bi-

drager positivt til denne klimaplan.

Peder Walsøe Pedersen

bemærker, vi alle står overfor at skulle

ændre vores levevis inden for meget få år, og at regeringen har be-

sluttet at reducere CO2-udledningen med 70 procent til 2030,

hvorfor han er derfor dybt forundret over, at Transportministeriet

ser denne udvidelse som nødvendigt.

Rasmus Vedel

bemærker, at i en tid, hvor fokus bevæger sig væk

fra lufttransport og over til øget brug af bl.a. togdrift, giver udvidel-

sen af Københavns Lufthavn, Kastrup, ingen mening, da det vil

give øget udledning af CO2 i både byggeproces og efterfølgende

øget brug. Rasmus Vedel henviser til, at kræfter hellere bør bruges

på bedre skinner til fremtidens tog.

Rikke Tolddam

bemærker, at udvidelsen af Københavns Luft-

havn, Kastrup, er i strid med hendes ønsker som borger i det dan-

ske samfund. Hun mener, det er nødvendigt med en stærk trans-

portmæssig infrastruktur, hvilket vi bør prioritere som samfund,

men at det trækker os i den gale retning at prioritere udvidelse af

lufttrafikken. Rikke Tolddam bemærker, at der til sammenligning

lige nu er busruter, der må lukke på grund af energikrisen, hvilket

ødelægger grundlaget for velfungerende små samfund i vores land.

Rikke Tolddam bemærker, at det er væsentligt at beskytte infra-

strukturen til vores små samfund, og at det er væsentligt at be-

skytte kloden mod yderligere klimabelastning. Hun mener, man

skal stoppe udvidelsen af Københavns Lufthavn, Kastrup, og i ste-

det investere i bus og togtrafik. Hun foreslår at gøre det billigere

for billister at komme over broer og med færger, så rejser i højere

grad bliver i de nære omegne, fordi bilisterne ikke fristes af billige

flyrejser til den anden side af kloden.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 45/189

Rasmus Ugilt

bemærker, at han grundlæggende mener, at det er

absurd, at man planlægger at udvide en allerede stor lufthavn i en

tid, hvor vi alle sammen ved, at vi står over for en kæmpemæssig

udfordring med at bekæmpe klimaforandringer.

Rasmus Ugilt bemærker endvidere, at det naturligvis er rigtigt, at

byggebranchen er af afgørende betydning for den menneskeskabte

påvirkning af klimaet, men at det er flytrafikken bestemt også. Han

bemærker, at når man udvider en lufthavn, så er det primære af-

tryk på klimaet ikke i form af de nye bygninger, men naturligvis i

form af stigningen i flytrafik. Han finder, at det, at man kun kigger

på lufthavnsbygningerne, svarer lidt til kun at betragte miljøpå-

virkningen af en ny motorvej ud fra den asfalt, der bliver lagt i ve-

jen, og ikke ud fra udstødningen fra de biler, der kører på den.

Rådet for Bæredygtig Trafik, Bevar Jordforbindelsen,

NOAH-Trafik, Klimabevægelsen i Danmark, Global Ak-

tion, Borgergruppen CPH uden Udvidelse og Greenpeace

Danmark (Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl.)

bemærker i et

fælles høringssvar, at Danmark er et af de lande i verden, der har

den højeste udledning pr. indbygger, og at vi skal anerkende, at

hver dansker og hver verdensborger har et meget lille CO2-budget

tilbage, og at hvert ton tæller. Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. be-

mærker, at dette betyder, at hastigheden, hvormed vi reducerer vo-

res udledninger, er ekstremt vigtig, og at det betyder, at vi ikke skal

øge udledningerne i nogen sektor – heller ikke i luftfartssektoren,

selvom den ikke tæller med i de nationale reduktionsmål i klimalo-

ven.

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. bemærker, at ser man på det

samlede CO2-budget, indgår også den danske andel af internatio-

nal flytransport, og at broderparten af flysektorens udledninger

stammer herfra.

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. finder, at lovforslaget om udbyg-

ning af Københavns Lufthavn i Kastrup er bemærkelsesværdig

kortfattet og dermed minder den om luftfartsloven, som alene ser

på lufthavnenes opgave som at facilitere (øget) luftfart, og totalt

savner betragtninger om luftfartens klimaeffekter, og hvordan de

begrænses. Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. bemærker, at et er-

klæret formål for udbygningsloven er, at Københavns Lufthavn

skal kunne håndtere op mod 40 millioner passagerer.

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. finder det uacceptabelt, at lov-

forslaget handler om at øge benyttelsen af lufthavnen, og der så

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 46/189

ikke er beregnet, hvad klimaeffekterne vil være af den øgede flyv-

ning og henviser til, at denne beregning foretages ved øvrige infra-

strukturprojekter. Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. henviser til, at

en transportminister er trådt tilbage, fordi han undlod at fortælle

om samtlige klimaeffekter. Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. fin-

der, at de klimaeffekter, der skal indgå i behandlingen af udbyg-

ningsloven, handler om selve byggeriet og naturligvis den forven-

tede øgede indenrigs- og udenrigsluftfart, som udbygningen giver

anledning til. Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. bemærker, at de

ikke ved nøjagtigt, hvad konsekvenserne vil være for klimaet af, af

at man øger antallet af passagerer fra 30 til 40 millioner, men at de

har udregnet et forsigtigt bud. Forudsætningerne bag beregningen

fremgår af noterne til høringssvaret.

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. oplyser, at Bevar Jordforbindel-

sen har udregnet, at 10 millioner ekstra passagerer betyder ca. 2,1

millioner tons ekstra CO2e pr. år og oplyser, at i regnestykket ind-

går: Udledningen pr. passager fra Københavns Lufthavn, Kastrup,

er den samme som landsgennemsnittet; udledningen er baseret på

påfyldning af jetbrændstof (bunkring); danske passagerer rejser

også med fly retur, derfor tillader de sig at bruge antallet af udrej-

ser for samtlige passagerer til at give samlet bidrag fra de danske

rejsende (red.:

Dette bemærkes i høringssvaret at være et forsig-

tigt bud. Der henvises til høringssvaret for yderligere detaljer);

væksten i flyvning er siden 2017 gået til lange destinationer med

deraf følgende større udslip; øgning af cargo-flyvning (fragt) er

ikke medtaget, og Københavns Lufthavne A/S vil udvide denne for-

retning og være “Nordisk HUB for fragt”; flyvning giver anledning

til meget mere global opvarmning end alene udledninger af CO2,

og derfor taler man om

CO2e

ligesom for landbruget med henvis-

ning til, at Greenhouse Warming Potential (GWP) anerkendt af

EU-Kommissionen er på 3,0; forbedret brændstofeffektivitet af de

gennemsnitlige fly er på 0,5 procent pr. år, inklusiv Power-to-X-

brændsler; CO2e-bidrag fra selve ombygningsarbejdet på jorden i

Københavns Lufthavn, Kastrup er ikke indberegnet.

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. vurderer således, at en stigning

på 10 millioner passagerer som et forsigtigt mindstemål medfører

ekstra 2,1 millioner tons CO2e om året fra flyvninger til og fra Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup. Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl.

henviser til, at klimaloven fra december 2019 fastsætter et mål om

70 procent reduktion af CO2e-udledningen i forhold til 1990 sva-

rende til en samlet dansk udledning på 22,2 millioner tons CO2e i

2030, hvor det officielle mål ser bort fra udledning fra internatio-

nal luftfart og skibsfart mm.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 47/189

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. bemærker, at den nuværende år-

lige udledning fra lufthavnens passagerer er pt. cirka 8,2 millioner

tons CO2e, og den samlede udledning – forudsat 40 millioner pas-

sagerer i 2030 – vil være ca. 10,3 millioner tons CO2e om året. Rå-

det for Bæredygtig Trafik m.fl. uddyber, at international luftfart fra

Københavns Lufthavn, Kastrup, – indenrigs er lille – vil dermed

svare til ca. 40 procent af Danmarks samlede nationale klimamål

for 2030 på 22,2 millioner tons. Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl.

påpeger, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, men alligevel

er målestokken, at udvidelsen af Københavns Lufthavn, Kastrup,

svarer til ca. 10 procent af Danmarks mål for CO2e udledning i

2030.

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. bemærker, at international luft-

fart indgår ikke i klimalovens beregninger, men at tallene anskue-

liggør, at luftfart udgør en langt større andel af vores CO2e-udled-

ninger end mange forestiller sig, og det vurderes som urealistisk, at

Folketinget godkender andre projekter frem mod 2030, som har

den samme skadelige klimapåvirkning, fordi så godt som alle andre

projekter skal indarbejdes i klimamålet.

Alt i alt bemærker Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. med en pas-

sende sikkerhed at kunne sige, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

og udvidelsen er Danmarks mest klimaskadelige projekt, og at lov-

forslaget dermed er det mest klimabelastende lovforslag i mange

år.

Det er ifølge Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl. en skærpende om-

stændighed, at flysektoren ikke er omfattet af en politisk drøftet og

vedtaget klimahandlingsplan, hvorfor der er tale om en ureguleret

sektor, hvor kun en relativ ubetydelig andel af klimaeffekten regu-

leres via kvotehandelssystemet for intra-EU flyvninger. Rådet for

Bæredygtig Trafik m.fl. henviser til, at der er ifølge Klimarådet

(november 2022) ikke er udsigt til nævneværdig beskatning, der i

sig selv kunne dæmpe lysten til at flyve.

Sara Helene Gregersen

bemærker, at hun er stærk modstander

af lufthavnsudvidelsen med henvisning til, at det i en verden med

påviste og stigende konsekvenser af global opvarmning virker fuld-

stændig paradoksalt ligefrem at skulle udvide lufthavnen

Signe Utoft Andersen

bemærker, at klimakrisen er en af de

største udfordringer, som vores samfund står over for i dag, og at

en udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, vil bidrage yderli-

gere til problemet. Hun bemærker, at luftfart er en af de mest CO2-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 48/189

intensive industrier, og at det med den stigende klimakrise er afgø-

rende, at vi tager ansvar for vores CO2-udledning og reducerer den

i stedet for at øge den.

Signe Utoft Andersen bemærker, at det desværre også er blevet

rapporteret, at flytrafikken er en af de hurtigst voksende kilder til

CO2-udledning, og en udvidelse af lufthavnen vil sandsynligvis

medføre en stigning i flytrafikken og dermed også en stigning i

CO2-udledningen, hvilket vil have en negativ indvirkning på vores

klima og vil sætte vores børns fremtid i fare.

Signe Utoft Andersen mener, at det er i vores alles interesse at af-

vise forslaget om at udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, og at vi

skal tage hensyn til vores børns helbred og trivsel og tage ansvar

for vores CO2-udledning for at bekæmpe klimakrisen. Hun opfor-

drer til at tage disse bekymringer alvorligt og afvise forslaget om at

udvide lufthavnen.

Thea Sandeman Jensen

bemærker, at hun ikke synes, det giver

mening, at regeringen snakker om klimamål, men samtidig giver

lov til store byggeprojekter, som forurener og får CO2-udslippet til

at stige - for ikke at tale om alle de ekstra flyafgange. Hun håber,

man kan få sat en stopper for dette projekt.

Thomas Meinert Larsen

bemærker, at klimaloven forpligter til,

at de samlede udledninger skal reduceres med 70 procent frem

mod 2030, og derfor må luftfarten også påtage sig en forpligtelse

om at nedsætte sine CO2-udledninger væsentligt. Han mener, at en

udvidelse af lufthavnen og en stigning i passagerantallet er i di-

rekte modstrid i ånden med klimaloven. Thomas Meinert Larsen

henviser desuden til, at Danmark har tilsluttet sig Parisaftalen og

derfor også må sikre, at alle lovforslag i videst muligt omfang støt-

ter op om Paris-aftalen, hvilket man ikke gør ved en udvidelse af

lufthavnen. Han mener, at Danmark i stedet burde fastsætte et

krav om væsentlige CO2-reduktioner fra luftfarten, herunder fast-

lægge nogle rammer, der kan sikre en egentlig reduktion i antallet

af flyvninger.

Thomas Zelt og Marie Zelt Hauberg

undrer sig over, at ud-

bygningen af Københavns Lufthavn, Kastrup, overhovedet er på

tegnebrættet med henvisning til, at Folketinget har vedtaget en kli-

malov, som foreskriver, at Danmarks CO2-udledninger standses

fuldstændigt senest i 2050, og at flytrafikken er en af de store kli-

masyndere, og det er ikke realistisk, at teknologier som Power-to-X

vil kunne dække hele verdens behov for syntetiske brændstoffer in-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 49/189

den for den nærmeste fremtid. Familien påpeger, at med lovforsla-

get øger Københavns Lufthavn, Kastrup, sine CO2-udledninger i

det såkaldte scope 3 betydeligt, hvilket går stik imod Danmarks

målsætning om at reducere CO2-udledningen i samfundet med ha-

stige skridt.

Transportministeriet skal hertil indledningsvis bemærke, at lov-

forslaget ikke har som sit formål at øge antallet af flyvninger til

og fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Der henvises til afsnit

2.1.6.2. for en nærmere beskrivelse af dette. Lovforslaget vil i for-

længelse heraf heller ikke generere øget CO2-udledning som kon-

sekvens af øgning af antal flyvninger til og fra Københavns Luft-

havn, Kastrup.

Forslaget til lov om rammerne for udvikling af Københavns Luft-

havn eralene en rammelov for arealanvendelsen i Københavns

Lufthavn – og således ikke en anlægslov. Med lovforslaget vedta-

ges dermed ikke anlæg af eksempelvis nye terminalområder. De

konkrete anlægsprojekter, som lovforslaget muliggør i Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, vil skulle godkendes og miljøundersøges

i overensstemmelse med reglerne herom som led i den sædvanlige

plan- og miljøprocedure. Henset til, at Københavns Lufthavn, Ka-

strup, også vil kunne udbygges under den nuværende udbyg-

ningslov, vil lovforslaget ikke nødvendigvis resultere i øget CO2-

udledning med den udvikling af terminalområdet, der bliver mu-

lig med lovforslaget.

I relation til bindende klimamål for Københavns Lufthavne A/S

og Københavns Lufthavn, Kastrup, reguleres dette ikke med nær-

værende lovforslag. Der henvises til transportministerens besva-

relse af TRU (alm. del) spørgsmål 70 for flere oplysninger om Kø-

benhavns Lufthavne A/S’ klimamål. Transportministeriet kan

desuden henvise til Københavns Lufthavne A/S for så vidt angår

spørgsmål til virksomhedens tiltag i relation til begrænsning af

drivhusgasudledning, oversvømmelsessikring mv.

Endvidere bemærker Transportministeriet, at krav til antal til-

ladte flyvninger, grønt brændstof, afgiftsregulering af brændstof

og luftfart, moderne flytyper i forhold til forureningsgrad mv.

ikke reguleres med nærværende lovforslag. Transportministeriet

har i forlængelse heraf heller ikke forholdt sig til bemærkninger,

der relaterer sig til fremme af alternative transportformer inden

for andre transportsektorer, da dette ikke reguleres med lov-

forslaget.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 50/189

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til æn-

dringer i lovforslaget.

2.1.6.4. Støj- og luftforurening

Alex Lauridsen

bemærker, at han bor i yderkanten af støjzone

for ind- og udflyvning, og at han oplever en øget støjgene fra fly,

der ikke korrekt overholder deres rute, hvorfor boligområderne

overflyves unødigt til stor gene.

Alex Lauridsen oplyser, at de

i for-

vejen er meget plaget af støjende fragtfly, der i de sene aftentimer

benytter 04R/22L med flyvninger over LEVDO og derved direkte

over boliger, og at hvis disse flyvninger øges, kan man på ingen

måde holde sig inden for støjgrænserne.

Alex Lauridsen spørger, om LDEN-flystøjberegninger er retvi-

sende. Han oplyser, at man må forvente, at støjberegningerne er

beregnet ud fra, at flyene korrekt starter på 22R mod RUBAT eller

lander over RUBAT på 04L, og at når fly korrekt passerer over RU-

BAT, så flyver de ikke over boliger, men over Kongelundsskoven.

Alex Lauridsen oplyser, at der desværre dagligt er mange afvigel-

ser, hvor flyene drejer væk fra ruterne, så snart de har sluppet jor-

den eller ankommer fra punkter, hvor de ikke passerer RUBAT.

Alex Lauridsen tror ikke, at alle disse ulovlige afvigelser er medreg-

net i støjberegninger foretaget af Københavns Lufthavne A/S,

hvorfor de i området er langt mere støjbelastet, end hvad der offici-

elt fremgår.

Alex Lauridsen oplyser, at hans grundejerforening i 2021 har an-

modet Københavns Lufthavne A/S om en permanent støjmåler for

at få afdækket, hvilken støjbelastning der reelt er i området, hvilket

lufthavnen desværre ikke kunne tilbyde, men i stedet henviste til

Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen. Senere har Alex Lauridsens

grundejerforening ansøgt om at låne en mobil støjmåler opsat på

Kalvebodvej 217, hvilket man desværre fik afslag på, da der tidli-

gere havde været støjmålinger på Kalvebodvej 247.

Alex Lauridsen oplyser, at støjmålingen i 2019 på Kalvebodvej 247

viste, at flystøjbelastningen (LDEN) i måleperioden var omkring 64

dB, hvilket er 2 dB mere end i beregninger fra 2018. København

Lufthavne A/S konkluderede, at der i måleperioden var en større

andel af starter på bane 22 (ca. 90 procent) end årsgennemsnittet

(68 procent) og vurderede derfor, at måling og beregninger stemte

meget godt overens.

Alex Lauridsen bemærker at kunne konstatere, at der er mange

uregelmæssigheder i baneanvendelse og ruter, hvor flyene ikke

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 51/189

korrekt overflyver RUBAT, hvorfor han ønsker målingerne genta-

get, gerne permanent, men i det mindste i en periode med spidsbe-

lastning i Københavns Lufthavn, Kastrup. Alex Lauridsen er sikker

på, at sådanne reelle målinger vil afdække et stort problem, alle-

rede uden at man udvider yderligere.

Amelliya Rosenberg

bemærker, at hun er bekymret for, hvad

udvidelsen af Københavns Lufthavn, Kastrup, vil have af både hel-

bredsmæssige konsekvenser og konsekvenser for den omkringlig-

gende natur. Amelliya Rosenberg oplyser, at hun ofte færdes i om-

rådet, da hun har familie boende der, og at familien har bemærket,

at forureningen fra flyene er blevet værre og værre, og at man som

beboer i området oftest ikke kan lufte ud, uden at få benzinos i sit

hus. Amelliya Rosenberg oplyser, at man heller ikke kan nyde en

stille stund i sin have, uden at osen er til stede. Hun vil derfor

gerne appellere til, at der indstilles muligheder for at lave dybdegå-

ende undersøgelse for de helbredsmæssige konsekvenser, det kan

have på lokalområdet og naturen omkring.

Andelsboligforeningen Kastaniegården i Dragør,

belig-

gende i en gård fra 1861, bemærker, at de i de seneste 5 år har ople-

vet en ekstrem stigning i luft- og støjforurening fra Københavns

Lufthavn, Kastrup. Andelsboligforeningen oplyser at være gået fra

at være støjpåvirket udendørs til også at være støjpåvirket inden-

dørs i deres hjem.

Andelsboligforeningen Kastaniegården bemærker, at de gennem

flere år har været i kommunikation med lufthavnens miljøchef In-

ger Seeberg til ingen verdens nytte, og at miljøchefen har absolut

ingen intentioner om at afhjælpe den sundhedsfarlige luftforure-

ning og støjpåvirkning af vores boliger og udendørsarealer. Ifølge

Andelsboligforeningen Kastaniegården vil lufthavnens miljøchef

end ikke placere en mobil støjmåler på deres ejendom, så der kan

foretages retvisende støjmålinger, selvom de har efterspurgt dette

gentagne gange.

Andelsboligforeningen Kastaniegården undrer sig som naboer

over, at myndighederne ikke griber ind over for lufthavnens sti-

gende miljøforurening og negative påvirkning af omkringliggende

boligejendomme. Andelsboligforeningen Kastaniegården oplyser,

at luftforureningen til tider er så grel, at de må holde deres vinduer

lukkede, hvilket er en bekymrende og uønsket udvikling.

Andelsboligforeningen Kastaniegården mener, at udvidelsespla-

nerne bør stoppes og bemærker, at udbygningen af Københavns

Lufthavn, Kastrup, med tilhørende planer om en stigning fra 30 til

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 52/189

40 millioner årlige passagerer er dybt foruroligende, hvortil kom-

mer fragtflyvningerne. Andelsboligforeningen Kastaniegården me-

ner, at udvidelsesplanerne bør bremses øjeblikkeligt, da de nuvæ-

rende forhold er uacceptable for lufthavnens naboer.

Andelsboligforeningen Kastaniegårdens bemærker, at dennes ejen-

dom på 8.119 kvadratmeter ifølge Miljøstyrelsens støjkortlægning

rammes blot på et lille hjørne af deres samlede boligareal på 1.102

kvadratmeter, hvilket ikke er korrekt, da virkeligheden ser ganske

anderledes ud hos dem. Andelsboligforeningen Kastaniegården op-

lyser, at hele ejendommen støjpåvirkes indvendigt og udvendigt – i

dagtimerne, såvel som i nattetimerne. Andelsboligforeningen Ka-

staniegården bemærker, at eftersom støjtrykket på Andelsboligfor-

eningen Kastaniegården bl.a. også indbefatter opstartsfasen på fly,

der letter fra Københavns Lufthavn, Kastrup, så er lydtrykket mar-

kant anderledes på Kirkevej 56 i det åbne landskab end på f.eks.

Hovedgaden i Store Magleby og parcelhusområder med tæt bebyg-

gelse.

Andelsboligforeningen Kastaniegården bemærker, at Miljøstyrel-

sens støjkortlægning ikke stemmer og bør opdateres, så den er ret-

visende i deres lokalområde, og at Transportministeriet bedes af-

vise lufthavnens sundhedsskadelige udvidelsesplaner.

Anette og Ole Jensen

bemærker, at det er ufatteligt uansvarligt

at udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, da der i forvejen er mas-

sive problemer med forurening og støj. Anette og Ole Jensen påpe-

ger, at man ødelægger Amager fuldkomment for befolkning og na-

tur, og at der er grænser for, hvad øen kan rumme.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen

bemærker, at de som

naboer til Københavns Lufthavn, Kastrup, og forældre til tre små

børn er dybt bekymrede for den planlagte kapacitetsudvidelse i Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, særligt fordi ingen tilsyneladende har

et overblik over hverken det nuværende eller kommende omfang af

luftforurening fra lufthavnen og de helbredsmæssige konsekvenser

for beboerne omkring lufthavnen.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen oplyser, at de bor på Delosvej,

som ligger et stykke fra lufthavnen, men at de ofte bliver generet af

en stærk lugt af jet-fuel, og at de derfor er bange for, at deres børn

skal tage skade af at vokse op i en sky af udstødningsgasser. De

spørger, om de kan lægge deres 1-årige barn til at sove middagslur

udenfor i den forurenede luft, og om børnene kan lege i haven,

uden at de tager skade. De henviser til, at Fagbladet 3F i en artikel

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 53/189

fra den 17. december 2019 har beskrevet, hvorledes ansatte i luft-

havnen får kræft af deres arbejde på flypladsen, og at det i artiklen

beskrives, hvordan de ultrafine partikler fra flymotorer og køretø-

jer i lufthavnen er yderst skadelige, da de blandt andet kan give

blodpropper, hjertekarsygdomme, astma, bronkitis og kræft.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen henviser til, at det ud fra må-

linger foretaget af Google er bevist, at de ultrafine partikler ikke

bliver inde på lufthavnens område, men spredes over et stort om-

råde på Amager og dermed må have de samme skadevirkninger for

personer i områderne omkring lufthavnen.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen oplyser, at de til Københavns

Lufthavne A/S’ beboermøde den 14. juni 2022 havde lejlighed til at

tale med den medarbejder i lufthavnen, som er ansvarlig for luft-

målingerne, og at denne medarbejder selv udtrykte bekymring spe-

cifikt for de ultrafine partikler, fordi udledningen fra lufthavnen er

stor, og skadevirkningerne ikke er klarlagt. De mener, at det ud fra

et almindeligt forsigtighedsprincip må være absolut nødvendigt at

få undersøgt forureningens omfang og konsekvenser inden lov-

forslaget godkendes. De bemærker, at det vil være uansvarligt og

stærk kritisabelt, hvis man fra politisk side tager stilling til udvidel-

sen på et bevidst uoplyst grundlag, og at de som borgere lægger de-

res tillid til, at myndighederne varetager deres interesser, særligt i

forhold til deres helbred.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen bemærker, at et andet spørgs-

mål, som skal belyses, inden lovforslaget skal stemmes igennem,

er, hvorvidt Københavns Lufthavn, Kastrup, skal være Nordens

største fragtlufthavn. De henviser til, at Københavns Lufthavne

A/S i samarbejde med DHL har opført en ny stor fragtterminal og i

modsætning til andre lufthavne ikke har begrænsninger på natlige

fragtflyvninger. De henviser til, at en stor del af den kommende

vækst i lufthavnen derfor vil komme fra fragtflyvninger, der pri-

mært opereres med ældre, mere forurenende og støjende fly, hvil-

ket ikke harmonerer med lufthavnens eget udsagn om, at den

fremtidige flytrafik vil bestå at nyere og mindre forurenende og lar-

mede flytyper. Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen bemærker, at

som en af Europas mest bynære lufthavne giver det ikke mening i

udpræget grad at benytte Københavns Lufthavn, Kastrup, til fragt-

flyvninger, da fragtflyvningerne er til meget stor gene for beboerne

omkring lufthavnen, hvorfor man i lovforslaget bør sætte en

grænse for antallet af fragtflyvninger pr. døgn og helt forbyde fragt-

flyvninger om natten, som man har gjort i andre lufthavne. De be-

mærker, at der bør sættes en deadline for, hvornår Københavns

Lufthavne A/S skal leve op til deres vision om at benytte mindre

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 54/189

forurenende og støjende flytyper for at sikre, at det faktisk bliver til

en realitet. De bemærker, at man alternativt kan stille krav om, at

lufthavnen primært afvikler sine fragtflyvninger ud af Roskilde

lufthavn, hvor der er ledig kapacitet, og hvor fragtflyvninger ikke

vil være til gene for nær så mange mennesker.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen bemærker, at der er mange

uafklarede spørgsmål omkring lufthavnsudvidelsen, og at det vil

være forhastet at stemme lovforslaget igennem på nuværende tids-

punkt. De bemærker, at den planlagte udbygning af standplad-

serne i det terminalområde er endnu et punkt, som bør belyses

nærmere. De oplyser, at på Københavns Lufthavne A/S’ beboer-

møde den 14. juni 2022 oplyste Københavns Lufthavne A/S, at

man ikke havde valgt at følge beboernes ønske om at flytte place-

ringen af de nye standpladser til lufthavnenes sydøstlige område,

men derimod havde valgt at udvide det eksisterende standplads-

område. Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen henviser til, at der er

en meget høj koncentration af luftforurening ved de nuværende

standpladser, hvorfor den omfattende udbygning af standplad-

serne kan have meget alvorlige konsekvenser for det tætbefolkede

område lige nord for lufthavnen. De bemærker, at området i værste

fald kan blive ubeboeligt på grund af sundhedsrisikoen og støjge-

ner, og at det, inden lovforslaget godkendes, skal afklares, hvorvidt

staten vil ekspropriere eller økonomisk godtgøre naboerne til luft-

havnen. De bemærker, at det må forventes, at mange boligejere vil

opleve betydelige fald i deres ejendommes værdi, og at nogle også

må forventes at blive teknisk insolvente.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen oplyser, at de har forståelse

for, at enhver virksomhed, også lufthavne, har brug for at udvikle

sig, men at udviklingen bør, set i lyset af lufthavnens placering tæt

på bebyggelse, have fokus på at være helbredsmæssigt forsvarlig

både for naboer og ansatte. De bemærker, at hvis man som tanke-

eksperiment forestillede sig, at der i stedet for lufthavnen lå en

kæmpemæssig industrivirksomhed, som man positivt vidste hvert

år udledte tonsvis af kræftfremkaldende ultrafine partikler ind over

Amager og hele København, så ville den aldrig få tilladelse til at

fordoble kapaciteten uden at skulle leve op til meget skrappe krav

om grænseværdier og kontrol.

Anna Klüver og Kristian Buch-Olsen bemærker, at deres bekym-

ring for udvidelsen er reel og velbegrundet, og at sundhedsrisikoen

ikke er klarlagt, og lovforslaget er mangelfuldt. De appellerer til at

politikerne, myndighederne og ikke mindst lufthavnen selv tager

ansvar og får forberedt en omfattende uvildig rapport, der belyser

de ovenstående emner, inden forslaget sendes til afstemning.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 55/189

Anne Sidenius, Camilla Tiede, en borger, en borger bosid-

dende et par kilometer fra lufthavnen, en borger bosid-

dende i Kastrup, en borger bosiddende i Dragør gennem

knapt 20 år, Gitte Jensen, Grundejerforeningen Tømme-

rupvang, Grundejerforeningen Ny Kastrup, Iben Linde-

mark, Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina

Aagren, Kristina Sehested, Kristine Isaack, Kongelun-

dens Grundejerforening, Majbrit Fonnesbæk Hansen,

Maria Dyrberg, Michael Wieland, Morten K. Seligmann,

Rasmus Steenberger, Rikke Gunderstofte, Sanne Martini,

Sidsel Ramdal, Susanne Mortensen, Svend Andersen,

Thomas Nørup

bemærker, at støjgrænserne i Danmark er 58 db,

men at lufthavnen alligevel må støje om natten op til 80 db, og at

det særligt er fragtfly, som er ældre og mere støjende, som flyver

om natten. Dette forstyrrer ifølge borgerne nattesøvnen. Sidst-

nævnte pointe om fragtfly om natten bakkes op af

Helene Bach,

der supplerer med at oplyse, at til hendes forståelse er gennem-

snitsalderen for DHL’s fly over 22 år.

Mette Knudsen

henviser

til, at verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at støj fra

lufthavne ikke overstiger 45 db, men at grænsen for Københavns

Lufthavn, Kastrup, er 55 db.

Mette Knudsen

Anne Sidenius

bemærker, at decibelskalaen er logaritmisk, hvorfor en forskel på

10 db svarer til en tredobling af lydstyrken.

Dennis Jensin

be-

mærker, at støjgrænserne for lufthavne, anbefalet af WHO, over-

skrides hver eneste dag, og alligevel har Københavns Lufthavne

A/S ambition om at blive europæisk fragthub med mere nattestøj

som konsekvens. Dennis Jensin påpeger også, at det særligt er

fragtfly, som er ældre og mere støjende, som flyver om natten.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Dennis Jensin, en borger,

en borger bosiddende i Dragør gennem knapt 20 år, en

borger bosiddende et par kilometer fra lufthavnen, en

borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerfor-

eningen Ny Kastrup, Grundejerforeningen Tømmerup-

vang, Helene Bach, Iben Lindemark, Jette Gørtz Sme-

stad, Karina Aagren, Kristina Sehested, Kristine Isaack,

Kongelundens Grundejerforening, Majbrit Fonnesbæk

Hansen, Maria Dyrberg, Michael Wieland, Morten K. Se-

ligmann, Rasmus Steenberger, Rikke Gunderstofte,

Sanne Martini, Susanne Mortensen, Svend Andersen,

Thomas Nørup

henviser til, at WHO har kritiseret de danske

støjgrænser på 58 db for at være for høje, da det kan skade helbre-

det med støj, og at ny forskning viser, at støj kan give kræft og de-

mens.

Jette Gørtz Smestad

supplerer dette med, at forskning

også viser, at støj kan give hjerteinfarkt, diabetes, slagtilfælde, for-

tykker blodårer, arterie i vægge i lungerne og bevirker ændringer

på celleniveau, og at det især anses for skadeligt at være udsat for

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 56/189

støj i sit hjem, hvor man skal restituere.

Anne Sidenius

henviser

ligeledes til risikoen for depression, stress og diabetes.

Helene

Bach

bemærker, at politikerne og myndighederne bør arbejde for,

at det bliver en del af lovforslaget, og inden en stigning i antal flyv-

ninger bliver en realitet, at der laves beregninger af, hvor meget

mere støj det stigende antal passagerer fra 30 millioner til 40 og

potentielt 55 millioner om året og stigningen i fragtflyvninger vil

give, og at der arbejdes for at følge WHO’s anbefalinger om at ar-

bejde for at reducere støj.

Derudover henviser

Anne Sidenius, borgeren bosiddende i

Kastrup, CPH uden udvidelse, en borger, en borger bo-

siddende i Dragør gennem knapt 20 år, en borger bosid-

dende et par kilometer fra lufthavnen, Camilla Tiede,

Dennis Jensin, Gitte Jensen, Grundejerforeningen Ny Ka-

strup, Grundejerforeningen Tømmerupvang, Helene

Bach, Iben Lindemark, Jette Gørtz Smestad, Karina Aag-

ren, Kristina Sehested, Kristine Isaack, Kongelundens

Grundejerforening, Majbrit Fonnesbæk Hansen, Maria

Dyrberg, Morten K. Seligmann, Rasmus Steenberger,

Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Sanne Martini, Sidsel

Ramdal, Susanne Mortensen, Svend Andersen, Thomas

Nørup

til, at andre lufthavne i Europa, f.eks. Hamborg, Frank-

furt og München, har forbud mod flyvninger om natten, hvilket

også burde indføres i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Borgeren bosiddende i Kastrup har selv målt op til 60 db i sit sove-

værelse om sommeren, hvor det på grund af hedebølge har været

nødvendigt med åbent vindue. Borgeren bosiddende i Kastrup op-

lever desuden at blive vækket adskillige gange i løbet af natten og

mener, at de nuværende forhold er tortur.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, en borger, en borger bosid-

dende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen

Tømmerupvang, Iben Lindemark, Jeppe Christensen,

Kirsten Olsen, Kristina Sehested, Kristine Isaack, Majbrit

Fonnesbæk Hansen, Maria Dyrberg, Rasmus Steenber-

ger, Rikke Gunderstofte, Sidsel Ramdal, Susanne Mor-

tensen, Svend Andersen, Thomas Nørup

oplever ofte en

kraftig lugt af flydiesel fra Københavns Lufthavn, Kastrup, så det

næsten ikke er muligt at have åbne vinduer. Dette skaber bekym-

ring i forhold til, om det er sundhedsskadeligt.

Camilla Tiede, en

borger, Iben Lindemark, Kirsten Olsen, Kristine Isaack,

Majbrit Fonnesbæk Hansen, Rasmus Steenberger, Su-

sanne Mortensen

oplyser endvidere, at det er som at bo på en

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 57/189

tankstation, og at det vidner om direkte udledninger fra lufthav-

nen.

Morten K. Seligmann

oplever ofte en kraftig lugt af flydie-

sel fra lufthavnen og oplyser, at det er overalt inde, ude, hjemme, i

børnehaven, skolen osv., og at man ikke kan lukke det ude. Morten

K. Seligmann bemærker, at deres børn kender lugten og smagen,

hvilket gør ham bekymret, fordi det er sundhedsskadeligt.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, en borger, en borger bosid-

dende et par kilometer fra lufthavnen, en borger bosid-

dende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen Ny

Kastrup, Grundejerforeningen Tømmerupvang, Kirsten

Olsen, Iben Lindemark, Jeppe Christensen, Jette Gørtz

Smestad, Karina Aagren, Kristina Sehested, Kristine

Isaack, Kongelundens Grundejerforening, Majbrit Fon-

nesbæk Hansen, Maria Dyrberg, Rasmus Steenberger,

Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Morten K. Seligmann,

Sidsel Ramdal, Susanne Mortensen, Svend Andersen,

Thomas Nørup

bemærker, at det anerkendes i lovforslagets be-

mærkninger, at der kan være risiko for, at ultrafine partikler kan

påvirke det omkringliggende miljø og dermed være sundhedsska-

delige. Borgerne påpeger, at dette ikke er en mulig fremtidig risiko,

men at der allerede er masser af dokumentation og viden på områ-

det, som viser, at ultrafine partikler kan give kræft, hjertekarsyg-

domme, astma og for tidlige fødsler. Dette bemærkes ligeledes af

Thomas Anker

Louise Toft Anker. Anne Sidenius

sup-

plerer dette med, at et dansk studie af professor Ulla Vogel har

konkluderet, at partikler fra flymotorer ligner dieseludstødning,

som er veldokumenteret sundhedsskadeligt, og at det i dét lys er

fuldstændigt uacceptabelt at udvide Københavns Lufthavn, Ka-

strup, og øge flytrafikken, så de som naboer udsættes for endnu

mere luftforurening. Borgerne bemærker, at der i flere målinger er

målt høje koncentrationer af ultrafine partikler i områderne om-

kring Københavns Lufthavn, Kastrup, foretaget af CPH Solution

Lab, Kåre Press og af Københavns Lufthavn, Kastrup, selv, hvilket

ligeledes bemærkes af

Michael Wieland.

Borgerne mener, at der

må være rettidigt omhu og gælde et forsigtighedsprincip, sådan at

borgernes sundhed ikke sættes på spil, at den nuværende luftforu-

rening må undersøges grundigt, inden loven vedtages, og at det må

undersøges, om der er flere, der bliver syge på Amager på grund

af luftforurening.

Kongelundens Grundejerforening

supple-

rer dette med, at et øget antal flystarter og flylandinger naturligvis

vil give mere forurening i deres rekreative område og gøre det mere

sundhedsskadeligt at opholde sig i deres haver.

Grundejerfor-

eningen Ny Kastrup

oplyser i forlængelse af ovenstående at

stille sig til rådighed for sundhedsundersøgelser.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 58/189

Anne Sidenius

bemærker, at hun bor med sin mand og to børn i

Kastrup ca. 2 kilometer i fugleflugtslinje fra Københavns Lufthavn,

Kastrup, og at hun ofte oplever, at der lugter voldsomt af diesel fra

lufthavnen, og at hun er bekymret for, hvad det gør ved hendes

eget helbred, men især hendes børns. Hun oplyser, at hendes æld-

ste søn går på Kastrupgårdsskolen, som ligger tæt på lufthavnen,

og i hans SFO er støjniveauet fra fly nogle gange så højt på lege-

pladsen, at man ikke kan tale sammen. Anne Sidenius bemærker

endvidere, at de samtidig ofte er generet af støj fra startbanerne, og

nogle gange så slemt, at de ikke kan opholde sig i deres egen have.

Anne Sidenius bemærker endvidere, at Københavns Lufthavne A/S

er en virksomhed, hvis opgave er at sikre en sund virksomhed med

mange passagerer og opgaver, tilfredse medarbejdere og ikke

mindst tilfredse aktionærer. Hun bemærker, at Københavns Luft-

havne A/S således ikke arbejder for dens naboers psykiske og fysi-

ske trivsel og sundhed, og derfor må politikere og myndigheder

tage ansvar og tænke længere end til næste flyafgang – det fortje-

ner både Amagers borgere, den danske befolkning og ikke mindst

klimaet.

Annette Jensen

bemærker, at hun synes, at det er absolut uetisk

at trække dette tiltag om udvidelsen af lufthavnen ned over hove-

det på alle de folk, der bor i området. Hun bemærker, at det er ty-

deligt, at det blot handler om profit og ikke om menneskers vel-

være og helbred. Annette Jensen påpeger, at der i forvejen er en

forfærdelig stank af diesel og forurening fra lufthavnen og ekstrem

støj fra fly, især når de er lavtgående og helt ned over hustagene.

Hun finder dette tiltag umoralsk og uetisk og håber inderligt, at det

bliver taget af bordet.

Berit Puggaard

bemærker at efter at have studeret kortet over

Københavns Lufthavn, Kastrup, nøje står det klart for hende, at de

nye standpladser vil blive placeret så tæt på befolkningen i Tårnby

Kommune, som det overhovedet kan, da det vil være helt tæt på to

skoler, 50 procent af kommunens placering af idrætsaktiviteter,

sundhedshuset i sig selv og rådhuset. Berit Puggaard finder denne

plan ualmindeligt kortsigtet givet, at man accepterer den alment

beviselige påstand om, at partikler fra drift af en lufthavn påvirker

den omkringliggende befolkning. Berit Puggaard bemærker, at

standpladserne alene placeres i det foreslåede område med henblik

på den mindst mulige investering i fremtiden foretaget af lufthav-

nen selv, nemlig i forlængelse af eksisterende bebyggelser.

Berit Puggaard bemærker, at dette ikke løser behovet for yderligere

udvidelse og derfor er ekstremt kortsigtet og uholdbart i forhold til

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 59/189

de langsigtede planer for lufthavnen og med mest mulige påvirk-

ning for de rekreative områder og befolkning som umiddelbare na-

boer. Berit Puggaard foreslår derfor en i hendes optik mere lang-

sigtet løsning, og som politikerne kan pålægge lufthavnen som

virksomhed, at få bygget en selvstændig terminal i den sydlige ende

af tværbanen, hvormed placeringen kan foretages uden at påvirke

nærliggende bebyggelser både så vidt angår partikler og støj.

Berit Puggaard bemærker, at dette givetvis vil medføre en stigning i

budgettet for udvidelsen af Københavns Lufthavn, Kastrup, men at

dette er tiltag, mange andre lufthavne formår at implementere med

langsigtede mål for øje frem for kortsigtede uhensigtsmæssige mål.

Berit Puggaard oplyser, at en sådan beslutning vil medføre behov

for transport af passagererne fra indgangen i den nordlige del (ter-

minal 2+3), men at der ved brug af underjordisk TRAM-system

ikke behøves anvendt bustransit, som Københavns Lufthavne A/S

ellers påstår, og at der alternativt kan føres transit i overjordisk

linje langs Kystvejen inde på lufthavnens nuværende areal.

Berit Puggaard bemærker, at ved denne sydlige placering er der til-

lige taget højde for, at hvis denne udvidelse på sigt viser sig ikke at

være tilstrækkelig, så er der mulighed for yderligere udvidelser på

det valgte område - en mulighed der ikke foreligger med den nuvæ-

rende projekterede udvidelse, fordi der ganske enkelt ikke er mere

areal i den nordlige ende, såfremt det skulle vise sig at behovet op-

står.

Berit Puggaard oplyser, at hun ikke er imod en udvidelse af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, fordi den betyder en del for regionens

økonomi og attraktivitet, men Berit Puggaard mener, der bør fin-

des mere langsigtede løsninger, der viser at virksomheden Køben-

havns Lufthavne A/S forstår at geare sig langsigtet og ikke blot

med kortsigtede nemme kapitalfonds løsninger. Berit Puggaard be-

mærker at fremsende høringssvaret som en bekymret borger i

Tårnby, som ser flere generationer af unge allerede nu indånde

massive mængder af partikler, når de dyrker deres fritidsaktiviteter

i det pågældende område.

Besnik Hyseni

bemærker, at han som nabo til Københavns Luft-

havn, Kastrup, oplever konstante støjgener fra tidlig morgen til

sent om aftenen og henviser til, at adskillige undersøgelser har do-

kumenteret, at støj - inklusiv den støj, som ikke kan høres af det

menneskelige øre, f.eks. fra flyenes API - er skadeligt for helbredet.

Besnik Hyseni bemærker endvidere, at lugten af kerosin om mor-

genen og sent om aftenen er uudholdelig.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 60/189

Besnik Hyseni forstår ikke, hvorfor Københavns Lufthavn, Ka-

strup, bør have tilladelse til at udvide, især når der er andre luft-

havne i nærheden af København, hvor større fly kan lande, og spør-

ger til, hvorfor al trafik skal samles i denne ene lufthavn. Besnik

Hyseni foreslår en model som den, der allerede eksisterer i flere

storbyer, hvor der er separate lufthavne til lavprisfly og fragtfly.

Besnik Hyseni oplyser, at selv i den nuværende situation, hvor

fragtfly letter om natten, og vinduerne ryster på grund af de store

motorer, eller om morgenen, hvor der er flere propelfly, der kører i

tomgang og larmer, er situationen uudholdelig, og at han slet ikke

kan forestille sig, hvordan det vil være i fremtiden. Besnik Hyseni

bemærker, at man bør stille krav til lufthavnen om at bygge flere

større støjvolde og opsamle støvpartikler fra flyene, hvilket er mu-

ligt med den eksisterende teknologi. Samtidig mener Besnik Hy-

seni, at man bør tilbyde alle borgere en gratis mulighed for at skifte

til mere effektive lyddæmpende vinduer, hvilket borgerne i Aalborg

allerede har fået tilbudt.

Besnik Hyseni bemærker, at han er stor modstander af, at man

overser og negligerer borgernes utilfredshed med den nuværende

situation og endda overvejer at lade lufthavnen udvide. Han ople-

ver desuden, at Københavns Lufthavne A/S er aktiv på flere sociale

medier, men at når man skriver til dem, kommer kritiske kommen-

tarer altid nederst, hvilket er en udemokratisk dialog.

Birte Strandby

bemærker, at vi efterhånden ved, hvad støj og

forurening gør ved mennesker og miljø og spørger til, hvornår vi

begynder at tage det alvorligt. Hun spørger til, om VVM-undersø-

gelsen ikke burde omfatte ny viden og anbefalinger om grænser for

støj og luftforurening og tage hensyn til WHO’s nye grænseværdier.

Birte Strandby spørger, hvornår klima, miljø og sundhed i det hele

taget begynder at spille en rolle i planlægning i infrastruktur.

Bjarne Stehmann

bemærker, at han siger nej til mere støj og

luftforurening på grund af udvidelse af Københavns Lufthavn, Ka-

strup.

Borgeren bosiddende i Kastrup

oplyser at bo lige nord for Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, og oplever ofte, hvordan der hænger

en tyk dyne af fuel-/benzinstank over hele beboelsesområdet, hvor

der både er vuggestuer og fodboldbaner, og hvor børn er tvunget til

at inhalere den giftige partikelforurening, som både kan lugtes og

smages. Borgeren bosiddende i Kastrup er meget nervøs for disse

børns fremtidige helbredsproblemer, som må blive en enorm byrde

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 61/189

for det danske samfund, når de måske fra tidlig alder får luftvejsre-

laterede sygdomme.

Camilla Tiede, en borger, Iben Lindemark, Kirsten Olsen,

Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk Hansen, Rasmus

Steenberger

Susanne Mortensen

bemærker, at de oplever,

at lufthavnen støjer og lugter, og de bemærker, at det allerede er

mere end nok, og at de er bekymrede for deres egen og deres børns

sundhed. De synes derfor ikke, at lufthavnen skal have lov til at ud-

vide med dobbelt så mange flyvninger som følge af vækst i både

passagerer og en masse mere fragt. De bemærker, at der må sættes

skrappere miljøkrav, som beskytter alle 210.000 borgere på Ama-

ger, hvilket bakkes op af

Kirsten Olsen.

De oplyser, at partikler fra fly grundlæggende opfører sig præcist

som dieselpartikler, hvilket både danske og hollandske sektorforsk-

ningsinstitutter har vist, hvilket også bakkes op af

Dennis Jensin

Kirsten Olsen.

De mener, der skal være krav om lavere støj-

grænser, lavere partikelgrænser og mindre CO2-udledning, og at

det bør være en del af lovforslaget fra starten.

De bemærker, at der skal være bedre klageadgang for at sikre, at

borgernes stemme bliver hørt og reageret på.

Med henvisning til lovforslagets bemærkninger henviser de desu-

den til, at der ikke er nogen som helst intentioner om at stramme

miljøkravene for at gøre dem mere tidssvarende eller imødekomme

borgernes ønsker. De mener, at det er nødvendigt, at miljøvurde-

ringen indtænker ny viden og anbefalinger om grænser for støj og

luftforurening, sådan at det ikke kun er de gældende grænsevær-

dier, miljøvurderingen tager hensyn til, men at anbefalinger fra

f.eks. WHO om nye grænseværdier for støj tages i betragtning samt

den reelle sundhedssituation i områderne omkring lufthavnen og

de mulige sundhedskonsekvenser undersøges grundigt, inden lov-

forslaget kan vedtages.

Carsten Aabo

bemærker, at han er helt og aldeles imod den plan-

lagte udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, da det vil inde-

bære øgede støjgener for de omkringboende og en langt større luft-

forurening, end tilfældet er i dag. Carsten Aabo beder på den bag-

grund om, at disse planer droppes.

Borgeren bosiddende i Kastrup oplyser, at hun selv kender mange

naboer, som har fået astma inklusiv sig selv, at hun desværre også

har oplevet flere, som boede tæt på Københavns Lufthavn, Kastrup,

som er døde af lungekræft. Borgeren bosiddende i Kastrup mener,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 62/189

at hensynet til borgernes sundhed og trivsel trods alt må veje tun-

gere end den ønskede profitforhøjelse i Københavns Lufthavn, Ka-

strup, endsige en profit, som især udenlandske investorer vil få

gavn af.

Christian Granhøj Alam Krause

bemærker, at han bor på Syd-

vestpynten på Amager og i dag kan konstatere, at han har overflyv-

ninger af sin gård, selvom det slet ikke burde forekomme, medmin-

dre der er særlige vejrforhold, der taler for anden indflyvning. Han

bemærker, at indflyvning burde ske over skoven, men at dette ikke

respekteres. Han bemærker, at hvis lufthavnen udvides og der

kommer mange flere flyvninger, så vil den procentuelle andel, der

ikke respekterer indflyvningen, også stige, og støjgenerne vil blive

markante – langt værre end i dag.

Christian og Dorthe Frydenlund Bundgaard

bemærker

også, at den store vækst i antal flyvninger, og at der med lovforsla-

get banes vej for en yderligere vækst, og at standpladserne nær ved

Kastrup udbygges, bekymrer dem. De bemærker, at støj og luftfor-

urening er sundhedsskadeligt, og at særligt de ultrafine partikler,

som er målt i høje koncentrationer i områderne omkring lufthav-

nen, bekymrer dem. De oplyser, at deres hus og beboerområde

jævnligt er omkranset af en stærk lugt af flybrændstof, når vinden

kommer i retning fra lufthavnen, hvilket ikke kan være sundt, og

det skal i hvert fald ikke blive værre.

Christian og Dorthe Frydenlund Bundgaard henviser til, at Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, ligger i et tæt bebygget område, hvor der

bor mange børnefamilier og er mange institutioner, og at hvis antal

standpladser udvides ud mod Kastrup, og der bliver en stigning i

antal afgange, er der en risiko for, at dette vil påvirke støj og luft-

forureningen i Kastrup området. De mener, at der som et mini-

mum må laves grundige undersøgelser af luftforurening og støj, og

om der er en overrepræsentation af sygdomme blandt børn og

voksne i området, før at en ombygning og udvikling af lufthavnen

iværksættes. De henviser til, at sagen om PFAS-forureningen viser,

hvor let det er at komme for sent. Christian og Dorthe Frydenlund

Bundgaard mener også, at der må være rettidigt omhu og gælde et

forsigtighedsprincip, særligt når det gælder børns sundhed, hvor-

for der, udover at lave grundige undersøgelser af støj og luftforure-

ning, også må sættes krav til lufthavnen, sådan at stigningen i antal

fly ikke medfører, at støj og luftforureningen øges til skade for børn

og voksne i området.

Christina Freudendal-Pedersen

bemærker, at hvis man vil ud-

vide lufthavnen på nuværende placering, skal man som minimum

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 63/189

stille krav om, at støjen ikke øges generelt, og at der med det menes

flere timer med flystøj både dag og nat. Hun oplyser, at det støjer

meget, når fly taxier rundt, letter og lander, og at en øgning af dette

giver øget irritation og dårlig nattesøvn. Christina Freudendal-Pe-

dersen bemærker, at der bør arbejdes på, at der udvikles og kom-

mer flere støjsvage flyvemaskiner og stilles krav til indkommende

flys støj og forurening. Hun bemærker, at der er mange mennesker,

som har deres bolig rundt om Københavns Lufthavn, Kastrup, som

lever med det, men hvor en øgning ikke er rimelig.

Christian Freudendal-Pedersen bemærker endvidere, at man bør

stille højere krav til micropartiklerne i luftforureningen, og at der

findes internationale undersøgelser, som viser, at disse er skadelige

for vores organisme.

CPH uden udvidelse

oplyser at være en borgergruppe, som er

dannet af en gruppe af naboer til lufthavnen, som de senere år har

oplevet stigende miljømæssige gener fra lufthavnen. CPH uden ud-

videlse bemærker, at udsigterne til en udvidelse af kapaciteten i

lufthavnen til op mod 55 millioner passagerer årligt gør dem meget

bekymrede for konsekvenserne for den store del af Amager, som er

påvirket af lufthavnen.

CPH uden udvidelse oplyser, at de ikke er imod lufthavnen, og at

den for de fleste af dem altid har været der, og at den var der, før de

kom. De er heller ikke imod, at den udvikler sig og bliver bedre til

det, som den er sat i verden for.

CPH uden udvidelse oplyser dog at være imod, at den udvikler sig,

så den skader deres og deres børns og børnebørns sundhed mere,

end den gør i dag, og at deres høringssvar er et opråb om at tage de

fremtidige miljøpåvirkninger fra lufthavnens kapacitetsudbygning

alvorligt. CPH uden udvidelse oplyser, at i de seneste 5-6 år har

lufthavnens negative påvirkning af borgernes liv, trivsel og sund-

hed i dette område været stigende, og at dette er dokumenteret i

det til høringssvaret vedlagte dokumentation for udviklingen i an-

tal klager og registreringer i en app, som de har udviklet over støj

og lugt fra lufthavnen de seneste fem år.

CPH uden udvidelse bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

er en af de mest bynære lufthavne i Europa, og at der bor ca.

200.000 mennesker på Amager i lufthavnens umiddelbare nær-

hed, og ud over beboelsesejendomme ligger der, som direkte nabo

til lufthavnen, fodboldbaner, skoler, daginstitutioner, SFO’er og

klub. De oplyser, at deres børn opholder sig mange af døgnets ti-

mer i lufthavnens nærmiljø.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 64/189

CPH uden udvidelse bemærker, at der er grænseværdier for støj og

luftforurening, som regulerer driften af lufthavnen, og som lufthav-

nen bryster sig af at ligge under, men at de vejledende grænsevær-

dier i Danmark på 55 dB (DENL) for støj fra lufthavne, med et

maksimalt loft for enkeltstående støjhændelser på 80 dB om nat-

ten, ligger langt over de grænseværdier som WHO anbefaler for fly-

støj: 45 dB Lden og 40 dB Lnight. De bemærker, at WHO har gene-

relt kritiseret de danske støjgrænser for at være for høje, og at når

det gælder luftforurening, så er der f.eks. slet ingen grænseværdier

for ultrafine partikler. CPH uden udvidelse bemærker, at den ople-

velse, de som borgere har, er, at grænsen for, hvad der er accepta-

belt, er nået nu, både hvad angår støj og luftforurening fra lufthav-

nen.

CPH uden udvidelse bemærker, at det er den virkelighed, lovforsla-

get skriver sig ind i, og at forslaget skaber rammerne for en udbyg-

ning af Københavns Lufthavn, Kastrup, som vil øge støj- og forure-

ning - og derfor vil forringe miljø- og sundhedstilstanden yderli-

gere for beboerne på Amager.

CPH uden udvidelse henviser til, at det af lovforslaget fremgår, at

lovforslaget vurderes ingen væsentlige påvirkninger at have på mil-

jøet, og at den primære begrundelse for denne konklusion er, at

”Udvikling

af lufthavnen i det nordvestlige område vurderes

[dog] ikke at medføre yderligere flytrafik end evt. andre udvik-

lingsmodeller, som Københavns Lufthavn vil kunne udføre inden

for den eksisterende udbygningslov.”

CPH uden udvidelse bemærker, at det er dygtigt spin, som tilslører

det faktum, at lovforslaget skaber rammerne for den udviklingsmo-

del

–

og ikke en af flere mulige andre udviklingsmodeller – som

skal muliggøre den vækst til 40-55 millioner passagerer årligt, som

er målet i lufthavnens udviklingsplan. CPH uden udvidelse bemær-

ker også, at udviklingsplanen i øvrigt i mange år har heddet ”ud-

bygningsplan”, men skiftede navn til ”udviklingsplan”, da klimapo-

litikken og CO2-reduktion kom højt på den politiske dagsorden for

et par år tilbage.

CPH uden udvidelse henviser ligeledes til, at det fremgår direkte af

lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget ligger i forlængelse af

Luftfartsstrategien fra 2017, som ”behandler

udvidelsesplanerne

for Københavns Lufthavn, Kastrup, der vil gøre lufthavnen i

stand til at håndtere op mod 40 mio. passagerer om året. Heri

indgår betragtninger om både mere fleksible rammer for areal-

anvendelsen på lufthavnens område og lufthavnens såkaldte

»tværbane«.”

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 65/189

CPH uden udvidelse bemærker, at man således ikke skal lade sig

narre af ord, og at det lovforslag, som er i høring, en forudsætning

for – og ikke bare en understøttelse af – væksten af kapaciteten i

lufthavnen, så den kan håndtere op til 40-55 millioner passagerer

årligt; en vækst, som ikke vil kunne lade sig gøre uden de ændrede

lovmæssige rammer. CPH uden udvidelse mener derfor, at man

naturligvis skal miljøvurdere denne vækst i kapacitet, som planen

forventes at afstedkomme - ikke mindst af hensyn til den store be-

folkningsgruppe, der lever og bor og arbejder så tæt på lufthavnen.

CPH uden udvidelse sammenligner det med, når man udbygger en

motorvej for at få mere kapacitet til en forventet vækst i biltrafik-

ken, og at myndighederne i disse tilfælde laver en VVM-undersø-

gelse, der afdækker de miljømæssige påvirkninger, påvirkning af

Natura 2000-områder og konsekvenser for støj, CO2 og emissioner

af den forøgede trafik, som udbygningen vil medføre, uagtet at en

del af væksten i trafikken ville komme alligevel uden udbygning af

motorvejen, i form af pres på alternative ruter eller øget trængsel

på den eksisterende motorvej.

CPH uden udvidelse bemærker, at Transportministeriet i forbin-

delse med lovforslaget har besluttet at få Københavns Lufthavne

A/S til at udarbejde en strategisk miljøvurdering (SMV), selvom

man på grundlag af en juridisk fortolkning af miljøvurderingsloven

har vurderet, at udviklingsplanen ikke er miljøvurderingspligtig, og

at SMV’en pudsigt nok når til samme konklusion som lovforslaget

om udviklingsplanens konsekvens for kapaciteten i lufthavnen:

”Planen vil ikke afstedkomme en udvidelse af lufthavnens samlede

kapacitet, som ikke også vil kunne etableres under de gældende

rammer. På den baggrund vurderes det, at planen vil afsted-

komme ingen påvirkning på befolkningen.” ”Det vurderes, at der

vil være ingen påvirkning af lufthavnens samlede emission, idet

planen ikke påvirker lufthavnens kapacitet.” (Citering

fra miljø-

vurderingen, som pt er i høring på Trafikstyrelsens hjemmeside)

CPH uden udvidelse bemærker, at man fra myndighedernes

(Transportministeriets) side har besluttet, at lufthavnen selv skulle

udarbejde SMV’en (som har engageret COWI til at udføre opgaven)

gør den – sammenholdt med ovenstående konklusion om ”ingen”

miljøpåvirkning – utroværdig som beslutningsgrundlag.

CPH uden udvidelse mener, at Folketinget bør blive oplyst om de

reelle miljøpåvirkninger, der forventeligt vil ske med udvidelse af

lufthavnens kapacitet, og at ingen bliver klogere af at få at vide, at

udvidelsesplanen ikke vil have miljøpåvirkninger ud over dem,

man kunne forvente med alternative udvidelsesplaner. CPH uden

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 66/189

udvidelse mener, at dette er vildledning, også af Folketingets politi-

kere.

CPH uden udvidelse bemærker, at det fremstår i lovforslaget som

om, at afkortningen og ensretningen af tværbanen vil betyde, at der

samlet set kommer mindre støj fra lufthavnen, hvilket de mener, er

en misforståelse, der bygger på en falsk præmis om, at den pri-

mære støjmæssige gene fra lufthavnen udgøres af tværbanen.

CPH uden udvidelse bemærker, at fly ind over København som

følge af anvendelse af tværbanen under særlige vejrforhold udgør

1-2 procent af al flyaktivitet i lufthavnen, og at de få gange årligt, at

man hører et fly højt ind over beboelsesområder, naturligvis er en

kilde til støj. De bemærker, at for beboelsesområderne på Amager

er sjældne punktvise støjoplevelser fra tværbanen ikke det primære

støjproblem fra lufthavnen.

CPH uden udvidelse bemærker, at støjproblemerne fra lufthavnen

udgøres af den normale flytrafik fra lufthavnen, og at de som bor-

gere på Amager har oplevet en stigende støjpåvirkning de senere

år, som afspejler væksten i flytrafikken, og som også afspejler sig i

lufthavnens egne målinger af støjudviklingen. De bemærker, at det

enkelte fly generelt er blevet mere støjsvagt, men afgangsfrekven-

sen er øget i dagtimerne og er stærkt stigende i nattetimerne på

grund af den øgede fragtflyvning, og at udviklingen afspejler sig i

den stigende mængde klager over støj, som Miljøstyrelsen har

modtaget i takt med lufthavnens vækst de forløbne år med henvis-

ning til bilagsmateriale til høringssvaret. CPH uden udvidelse be-

mærker endvidere, at de derudover oplever markant stigning i støj

fra lufthavnens nordvestlige område, når flyene venter, taxakører

og/eller motorafprøver, og at vinden er fra syd-sydøst en stor pro-

centdel af årets dage, og støjen fra lufthavnens nordvestlige om-

råde derfor er et stort problem for det store beboelses- og instituti-

onsområde, der ligger nord-vest for lufthavnen.

CPH uden udvidelse henviser til, at ifølge lovforslaget vil netop

denne støj vokse, som det fremgår af lovforslaget: ”Modsat

må der

forventes støj som følge af den mulige etablering af nye stand-

pladser i lufthavnens nordvestlige område, da flyene vil være tæt-

tere placeret på lufthavnens yderområde.”

For så vidt angår ultrafine partikler bemærker CPH uden udvi-

delse, at der udover støj også er en sødlig stank af jetfuel, som på

nogle dage ligger som en dyne over et område 3-4 kilometer eller

mere fra lufthavnen. De oplyser, at det især er, når vinden i som-

merhalvåret er fra syd sydøst, at de mange borgerer i området

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 67/189

nord-nordvest for lufthavnen gør opmærksom på problemet. De

oplyser, at mange undgår at lufte ud, at man er bange for, hvad det

er man indånder, og det, at flyenes emissioner er sundhedsskade-

lige, er et faktum, som understøttes af utallige forskningsundersø-

gelser. De henviser til, at lufthavnsmedarbejdere i Kastrup, som

har arbejdet tæt på kilden, har fået kræft og anerkendt det som ar-

bejdsskade.

CPH uden udvidelse bemærker, at der i de seneste år har været fo-

kus på de ultrafine partikler, som er særligt karakteristiske for

emissioner fra fly, men mens der er grænseværdier for NOx og

større partikler, så er der ikke opstillet grænseværdier for ultrafine

partikler. De bemærker, at dette bl.a. er, fordi man ikke har belæg

for en nedre grænse, dvs. at de er skadelige i selv små mængder, da

de har nanostørrelse og finder vej gennem lungevævet ind i blod-

banerne og til de indre organer.

CPH uden udvidelse bemærker, at det anerkendes også i bemærk-

ningerne til loven, at der kan være risiko for, at ultrafine partikler

påvirker miljøet – altså at de kan være sundhedsskadelige. De be-

mærker, at dette er ikke en mulig fremtidig risiko, men helt akut,

og at der allerede er masser af dokumentation og viden på områ-

det, som viser at ultrafine partikler kan give kræft, hjertekar-syg-

domme, astma og for tidlige fødsler.

CPH uden udvidelse henviser til, at Copenhagen Solution Lab via

et samarbejde med Google og Googlebilerne har foretaget uvildige

målinger af partikelforurening i københavnsområdet, og at disse

målinger viser, at der er en meget høj koncentration af ultrafine

partikler i villakvartererne nordvest for lufthavnen, hvor der ellers

er lav biltrafik.

CPH uden udvidelse henviser desuden til andre landes afvejning

mellem miljø og lufthavnsudvikling ved som f.eks. Schipol at have

et loft over antal fly, hvilket også bemærkes af

Helene Bach,

og at

mange storbyer har opdelt aktiviteten i to lufthavne og har flyttet

flyvningerne med fragt og charter længere væk fra de tæt beboede

områder i storbyerne.

Dennis Jensin, Irene Sommer, Isac Jensin

Janne

Jensin Sommer Gudikesen

bemærker, at efter at have boet på

Amager op mod 35 år, kan de med ærlighed berette om, at aktivite-

terne i og omkring Københavns Lufthavn, Kastrup, har ændret sig.

De bemærker, at der sådan set altid har været plads til både luft-

havnen og borgerne omkring den, men at i de senere år har luft-

havnen med deres aktiviteter fyldt mere med øget støj og oftere

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 68/189

tung diesellugt. De oplyser, at det desværre ikke længere er en selv-

følge at have åbent vindue om sommeren, da støjen fra fly sen af-

ten, og rigtig mange gange efter klokken 24.00, gør det til en umu-

lighed at sove.

Dennis Jensin

oplyser, at Københavns Lufthavne

A/S den senere tid også har rykket morgenflyvningerne, så den før-

ste start er klokken 05.30.

Dennis Jensin, Irene Sommer, Isac Jensin og Janne Jensin Som-

mer Gudikesen bemærker, at som nabo til lufthavnen og borgere i

Tårnby og København S sidder de med en opfattelse af, at der ikke

er plads til, at det også handler om menneskernes ve og vel, men i

stedet arbejdspladser og profit, og at det kan undre hende, at kla-

ger over diesellugt begrundes med vindretningen, motorvejen og

nu også Malmø. De bemærker, at Miljøstyrelsen, Trafikstyrelsen

m.fl. fuldstændigt ukritisk accepterer lufthavnens egne undersøgel-

ser og rapporter, samtidig med at de på villavejene oplever, ser og

bor i et noget anderledes miljø end lufthavnens egne rapporter op-

lyser.

Dennis Jensin, Irene Sommer, Isac Jensin og Janne Jensin Som-

mer Gudikesen opfordrer til, at de involverede myndigheder gør

sig den umage at indsamle og undersøge valide oplysninger om

projektet - uvildige oplysninger om konsekvenser omhandlende

luftforurening, støj, lugt, grundvandsforurening, indvirkning på

menneskene, som bor og opholder sig i nabo- og påvirkningsområ-

derne. De henviser til, at disse oplysninger er tilgængelige i andre

europæiske lande.

Dennis Jensin, Irene Sommer, Isac Jensin og Janne Jensin Som-

mer Gudikesen bemærker endvidere, at enhver beslutningstager,

der stemmer for en udvidelse af lufthavnens aktiviteter, burde

spørge sig selv, om de frivilligt vil bosætte sig som nabo til lufthav-

nen, da de lige nu oplever, at flere er flyttet væk, og at flere taler om

at flytte udelukkende på grund af lufthavnen. De finder det sørge-

ligt og tankevækkende, når man ellers tænker på den gode udvik-

ling, Amager har gennemgået de sidste 10-15 år.

Dennis Jensin bemærker også, at der kan og må sættes skrappere

miljøkrav, som beskytter alle 210.000 borgere på Amager.

Dorthe Jensen

bemærker, at dagen for indsendelsen af hørings-

svaret havde været en dag, hvor hun kunne lufte ud i løbet af da-

gen, og hvor der ikke havde været en konstant larm fra en tom-

gangsmotor fra lufthavnen, men at sådan er det desværre alt for

sjældent. Hun oplyser, at de ofte må droppe af lufte ud, fordi der

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 69/189

stinker af brændstof udenfor - og den lugt er hverken rar ude som

inde.

Dorthe Jensen bemærker, at det ikke kun er luften, der er et sti-

gende problem fra lufthavnen og har været det gennem flere år,

men også støjniveauet. Hun bemærker, at der ofte er en konstant

lyd af motorstøj, og at hun ikke kun taler om fly, der letter og lan-

der, da man ikke altid kan høre disse. Hun henviser til lyden af en

motor, der bare bliver ved med at køre i hvad, der føles som det

uendelige og nattesøvn, der nat efter nat bliver forstyrret af støj fra

lufthavnen.

Dorthe Jensen oplyser, at lugt- og støjniveauet fra lufthavnen efter-

hånden er så ulideligt, at det er helt uforståeligt, at der ikke er no-

gen myndigheder, der gør noget ved det og sætter en stopper for

det, som alle ved, men lukker øjnene for: At det er usundt og ska-

deligt for både mennesker og miljø.

Dorthe Jensen oplyser at bo med sin familie i Københavns Kom-

mune, og at der er ca. 2 kilometer i fugleflugtslinje ud til lufthav-

nen. Hun oplyser, at da de flyttede derud for 14 år siden, var der på

ingen måder det niveau af lugt- og støjgener, som der nu har været

i flere år. Hun bemærker, at de ikke er imod lufthavnen, men at

lufthavnen skal udvides.

Dorthe Jensen bemærker, at der er flere ting, der bekymrer hende

over at bo så tæt på lufthavnen, hvilket er, at vi ved, at støj har hel-

bredsmæssige konsekvenser, og hun spørger derfor, hvordan kan

man så overhovedet overveje en udvidelse af lufthavnen, der alle-

rede nu overskrider det anbefalede støjniveau. Hun bekymrer sig

også over de miljø- og klimamæssige konsekvenser, som må være

betragtelig store fra en lufthavn på størrelse med Københavns Luft-

havn, Kastrup.

Dorthe Jensen oplyser, at når generne har været størst, har hun

henvendt sig til såvel Københavns Kommune, Transportministeriet

og Tårnby kommune, men blot fået at vide, at det ikke er det rette

sted at henvende sig, men derimod skal sende sin bekymring til

lufthavnen. Hun bemærker, at det ikke er til at forstå, og at det er

helt ufattelig svært at gennemskue, hvordan man kan klage over

lufthavnens stigende lugt- og støjniveau, for der er ingen myndig-

heder, der vil tage ansvar. Hun bemærker, at der er så meget på

spil her, at de er så mange mennesker, der bor i det her område, at

de er folk, der er bekymrende.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 70/189

Dorthe Jensen bemærker, at modsat andre metropoler, så fasthol-

der man en lufthavn i bynært område, og hun spørger om årsagen

til dette. Hun bemærker, at det synes som om, Københavns Luft-

havne A/S får carte blanche til støje og forurene, fordi vækst åben-

bart er vigtigere end helbred og miljø. Hun bemærker, at det alle-

rede er rigtig slemt nu, og at hun slet ikke tør tænke på, hvad der

vil ske, hvis der sker en udvidelse af lufthavnen.

En borger

bemærker, at han netop har gennemlevet et sygdoms-

forløb to år med behandling for Arteritis Temporalis (Inflamma-

tion i de store blodkar) og Reumatisk Polymylagi (Muskel-

gigt). Borgeren oplyser, at sygdommene ofte er forårsaget af na-

nopartikler i udstødningen fra forbrændingsmotorer, drevet af die-

sel/flybrændstof, uden partikelfilter, såsom fly. Borgeren oplyser,

at det har været et særdeles alvorligt sygdomsforløb med stor doser

af binyrebarkhomon, hvilket indebærer risici for sideeffekter som

permanent nedsat synsevne, eller blindhed, knogleskørhed, Reu-

matisk Polymylagi, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk, der

alle relateres til støjbelastning, svarede til den, de får fra Køben-

havns Lufthavn, Kastrup.

En borger bosiddende et par kilometer fra lufthavnen

be-

mærker, at hun gennem de seneste otte år har oplevet en markant

stigning i flystøj og lugt af flydiesel. Borgeren oplyser, at det helt

konkret betyder, at hun ofte må lukke vinduer og døre, så lugten af

flydiesel ikke kommer ind i hendes hus, og det betyder også, at hun

ofte er meget utryg ved at sende sine børn i skole og afsted til fri-

tidsinteresser, når lugten af flydiesel er så skarp og hænger tungt i

luften. Borgeren er meget bange for, at osen af flydiesel er sund-

hedsskadelig for børnene.

For borgeren bosiddende et par kilometer fra lufthavnen er det

mest generende rent støjmæssigt ikke overflyvningerne, men når

flyene varmer op og står med motoren tændt i lang tid. Borgeren

oplyser, at det lyder, som om der står en enorm støvsuger i hendes

have, og at lyden kan også høres indendørs. Borgeren bemærker, at

den larm sætter sig i hendes krop som stress og er en utrolig belast-

ning. Borgeren er derfor vældig bekymret for udsigten til, at luft-

havnen nu skal udvide, og hun vil meget gerne indtrængende bede

om, at denne udvidelse gentænkes. Borgeren mener, at støj-, lugt-

og luftforurening må undersøges grundigt, inden lovforslaget ved-

tages og henviser til, at den udarbejdede miljøvurdering er virkelig

mangelfuld.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 71/189

En borger bosiddende i Dragør

oplyser, at hun som borger op-

lever, at Københavns Lufthavn, Kastrup, støjer og lugter og bemær-

ker, at det allerede er mere end nok, og at hun er bekymret for sin

egen, hendes børnebørns og alle Amagerbeboeres sundhed. Hun

mener derfor ikke, at lufthavnen skal have lov til at udvide med

dobbelt så mange flyvninger, som følge af vækst i både passagerer

og en masse mere fragt. Borgeren henviser til, at Københavns Luft-

havn, Kastrup, er en af de mest bynære lufthavne i Europa, og at

lufthavne i andre storbyer ligger længere uden for byen, hvilket

ifølge borgeren forpligter. Derfor er det ifølge borgeren uhørt at fo-

restille sig, at de skal belemres med endnu flere afgange, hvilket alt

andet lige kun kan betyde mere støj og luftforurening.

Borgeren oplyser, at støjen nogle dage er så generende, at den dri-

ver hende til vanvid, og at hun nogle nætter dårligt får lukket et øje.

Borgeren bemærker bare at være en gammel kone, der kan tage sig

en eftermiddagslur, men hun husker tydeligt, hvordan det var at

skulle være frisk og virke på arbejde efter sådan en nat. Borgeren

bemærker, at hun bor i udkanten og ikke det værst plagede om-

råde, så hun tænker på og føler med alle de, der bor tættere på.

En borger bosiddende i Dragør gennem knapt 20 år

oply-

ser, at de siden flytningen til Dragør kun har oplevet stigende støj-

gener, især i de sene nattetimer og siden flytrafikken oven på co-

vid-perioden, så de er langt mere støjplaget om natten. Borgeren

bemærker at kunne mærke, at hendes helbred er presset, fordi hun

ofte vågner på grund af støj og oplyser, at det tidligere var muligt at

gå i seng inden 22.30 og få en fuld nattesøvn, men at det nu larmer

langt over midnat, og at især de store fragtfly larmer utroligt me-

get.

En borger bosiddende et par kilometer nord for Køben-

havns Lufthavn, Kastrup,

bemærker, at de i hendes område si-

den slutningen af 2018 har oplevet en stor stigning i støj- og lugt-

forurening fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Borgeren oplyser, at

generne både er steget og faldet i takt med antallet af operationer i

lufthavnen og dermed har en meget tæt sammenhæng med mæng-

den af flytrafik.

Borgerne oplyser, at smertegrænsen for hende og mange andre, der

bor i området, blev nået, da flytrafikken var på sit højeste i 2019 og

starten af 2020, før corona lukkede landet og Københavns Luft-

havn, Kastrup ned.

Borgeren oplyser, at de i perioden konkret oplevede, at de kunne

høre støjen fra flyene i lufthavnen inden døre i deres hjem både

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 72/189

dag og nat, og at familien blandt andet havde svært ved at falde i

søvn om aftenen på grund af larmen og derfor var meget trætte og

uoplagte i løbet af dagen. De oplevede også, at de fik et markant

dårligere indeklima i hjemmet, fordi de måtte vente til sen aften el-

ler tidlig morgen, når trafikken i lufthavnen blev mindre, med at

lufte ud i boligen på grund af den voldsomme støj og lugt udefra,

og at det ikke længere var muligt for dem at opholde sig udendørs i

haven på grund af støj og lugt, og at deres generelle livskvalitet og

glæde ved at bo i området derfor dalede voldsomt.

Borgeren oplyser, at alle henvendelser og klager til lufthavn og

myndigheder blev besvaret med, ”at alle grænser for støj og forure-

ning er overholdt” til trods for, at det, der før var et stille og dejligt

villakvarter, nu var blevet tæt på ubeboeligt på grund af støj og

lugt. Borgerne oplyser, at mange naboer derfor brugte coronaperi-

odens midlertidige fald i flytrafikken og tiden umiddelbart efter til

at sælge boligen og fraflytte området.

Borgeren bemærker, at familien og naboer nu igen oplever, at ge-

nerne fra lufthavnen tager til i takt med stigningen i flytrafikken,

og beskeden fra Københavns Lufthavne A/S igen er, at alle grænser

for støj og forurening er overholdt. Borgeren er derfor stærkt be-

kymret for, at udviklingsplanen vil skubbe yderligere til balancen,

så områderne omkring lufthavnen atter bliver ofre for en voldsom

stigning i den lokale miljøpåvirkning fra flytrafikken.

Borgeren henviser til, at Københavns Lufthavne A/S blandt andet

ønsker at udvide både antallet og størrelsen af standpladser for at

kunne huse endnu flere fly, herunder nye og større fly. Borgeren

påpeger, at dette vil skabe rammer for endnu mere trafik og der-

med endnu mere støj og forurening i lokalområdet. Borgeren be-

mærker, at de som naboer oplever, at mængden af operationer har

helt afgørende betydning for støjen og forureningen i området,

bl.a. fordi det øger mængden af motorstarter, motorafprøvninger

og taxakørsel til og fra landingsbanerne – og at når mange fly hol-

der i kø på landingsbanen og venter på starttilladelse og samtidig

letter og lander som perler på en snor, er stanken og støjen meget

voldsom i en radius af 3-4 kilometer fra lufthavnen.

Borgerne læser derfor med stor bekymring i lovforslaget, at udbyg-

ningen af lufthavnen ikke vurderes at få nogle nævneværdige mil-

jøkonsekvenser, og at den lokale sundheds- og miljømæssige be-

tydning derfor ikke behøver at blive vurderet nærmere. Borgeren

bemærker, at udbygningen og lovforslaget vil skabe rammer for at

etablere langt flere standpladser og dermed for at udvide antallet af

flyoperationer i Københavns Lufthavn, Kastrup, med det formål at

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 73/189

gøre lufthavnen til nordisk hub for fragt og passagerfly, og borge-

ren frygter, at det vil få voldsomme sundheds- og miljømæssige

konsekvenser for lokalområdet og gå hårdt ud over de tusindvis af

børn og voksne, der bor og arbejder i området. Borgeren påpeger

samtidigt, at udbygningen af standpladser især vil ske i lufthavnens

nordvestlige område, hvor der bor allerflest mennesker, og hvor

skoler, dagtilbud og udendørs idrætsfaciliteter ligger meget tæt på.

Borgeren vil derfor kraftigt opfordre til, at man kortlægger den mil-

jømæssige og sundhedsmæssige betydning af udbygningen,

inden

loven vedtages, og at man kun tillader udbygning og udvidelse af

kapaciteten i takt med at støjen og luftforureningen beviseligt ned-

bringes. At man indfører uvildige målinger af støj og luftforurening

fra lufthavnen, så det ikke er Københavns Lufthavne A/S, der er

bestiller på opgaven med at beregne og måle miljøpåvirkningen. At

man indfører mere tidssvarende støjgrænser, da støjbelastningen i

dag beregnes som et gennemsnit over et døgn, og det tillader endog

meget voldsomme støjhændelser, som forstyrrer nattesøvnen hos

naboerne, fordi grænsen samlet set over hele døgnet ikke er over-

skredet. Borgerne mener, at man i stedet bør operere med en mak-

simumgrænse for støjhændelser, og støjgrænser, som i højere grad

flugter med WHO’s anbefalinger. At man - som i mange andre luft-

havne - lægger begrænsninger på væksten i flytrafik, f.eks. ved at

forbyde eller begrænse flyvninger om natten og lægge loft over an-

tallet af operationer. At man indfører regler og prisstrukturer, som

tilgodeser de mere miljøvenlige og støjsvage fly, som beflyver Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, og i endnu højere grad end i dag ind-

fører initiativer, som begrænser støj og forurening fra flyene. At

man ikke giver tilladelse til, at der etableres endnu flere standplad-

ser til fly i lufthavnens nordvestlige område, som er det tættest be-

boede af alle områderne omkring lufthavnen.

En borger bosiddende lige nord for Københavns Luft-

havn, Kastrup,

bemærker, at hun er meget skeptisk ved en yder-

ligere udvidelse af lufthavnen, og hun oplyser, at de seneste 10 år

er støj, lugtgener og partikelforurening blevet værre. Borgeren

spørger til, hvordan beboere og natur skal kunne kapere en udvi-

delse med flere fly og passagerer og henviser til, at vi taler en for-

dobling fra 30 millioner til et fra Københavns Lufthavne A/S ønske

om 60 millioner. Borgeren bemærker, at om sommeren er det ikke

mere gul pollen, hun tørrer af på sine udendørsmøbler og paneler

indenfor, men at det er sort og henviser til, at hun og andre indån-

der dette.

Borgeren bemærker, at medarbejdere på forpladserne får godkendt

kræft i f.eks. hals som arbejdsskade nu, da flypartikler beviseligt er

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 74/189

kræftfremkaldende og spørger til, om staten og Københavns Luft-

havne A/S er beredt på de søgsmål af erstatning, der snart vil

komme fra omkringliggende beboere.

Borgeren oplyser, at de ikke mere kan sove om natten for støj fra

gamle fragtfly og spørger til, hvorfor kommunen og staten og Kø-

benhavns Lufthavne A/S er så pengeliderlige, at vi tillader fragtfly

om natten og derfor nu er blevet hub for stort set alle fragtfly om

natten i Europa, da ingen andre lande tillader dette. Borgerne oply-

ser at have insisteret på skræddersyede ørepropper, at have flyttet

soveværelse, at gå til stresscoach og så videre for at kompensere for

intervalvækning om natten og spørger, om det er rimeligt.

Borgeren bosiddende lige nord for Københavns Lufthavn, Kastrup,

fremhæver dernæst en række bekymringspunkter, som hun ikke

mener er ordentligt belyst.

Borgeren spørger til, om det er korrekt, at Danmark tillader højere

støj fra lufthavnen over tæt bebyggede områder end andre europæ-

iske lande (80 dB mod 60 dB), og i så fald hvad grunden er til

dette. Borgeren spørger, om det er korrekt, at de fleste europæiske

lufthavne forbyder fragtfly om natten ind over tæt bebyggede om-

råder, og i så fald hvad argumentet for at tillade det ind over Ka-

strup og Dragør er.

Borgeren spørger i forhold til partikeludledning og -forurening,

som beviseligt er kræftfremkaldende, hvad argumentet er for ikke

at gøre noget for at mindske dette inden for kort tid i disse områ-

der. Borgeren bemærker, at flere medarbejdere på pladserne i Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, løbende får kræft og får godkendt

dette som arbejdsskade og dermed opnår erstatning og spørger i

forlængelse heraf til, om staten er forberedt på søgsmål om erstat-

ning fra omkringliggende beboelser og deres beboere, der udsættes

for samme forurening. Borgeren spørger, om der er en beregning,

der viser, hvad erstatninger kommer til at koste, kontra hvad det

vil koste at mindske partikelforurening ved at forbyde fragtfly om

natten, overdække, forbyde gamle flytyper og så videre.

Borgeren bemærker, at det logiske valg for at mindske generne og

koncentrationen af partikel- og støjforurening ville have været at

placere en charterlufthavn i Roskilde og dermed dele byrden. Bor-

geren bemærker, at Roskilde fik gjort stor modstand mod dette, og

derfor blev placeringen desværre i København. Borgene bemærker,

at Miljøministeriet ved, hvad den massive forurening betyder for

beboere i området i form af kortere levetid, kræft, stress, hjertepro-

blemer m.m. og spørger til, hvad planen er for at gøre noget ved

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 75/189

dette.

Borgeren spørger, om det er korrekt, at Københavns Lufthavne A/S

selv bestemmer, hvor bilerne, der måler støj og forurening, skal

placeres. Borgeren oplyser at efter at have læst alle rapporter og bi-

lag tilsendt fra Miljøministeriet på dette at have yderligere bekym-

ringer og spørgsmål. Borgeren bemærker, at konklusionen om, at

stigning af NO’er m.m. hovedsageligt skyldes vindretning eller ude-

frakommende partikler fra andre lande eller andre trafikårer er au-

diteret af Miljøstyrelsen og er korrekt, da det lyder som ansvarsfra-

skrivelse.

Borgeren bemærker, at antallet af boliger og personer generet af

støj over grænseværdien 55 dB er halveret, uden at der er gjort no-

gen tiltag fra Københavns Lufthavne A/S’ side og spørger til forkla-

ring eller dokumentation på dette fald. Borgeren finder det bekym-

rende, at der ikke er stillet spørgsmål til dette.

Borgeren bemærker, at klager over støj (over 800) ikke er speci-

fikke nok, hvorfor man ikke kan behandle disse og spørger bekym-

ret til, hvad en klage over støj mere skal indeholde end tidspunkt,

placering og så, at der er en støjgene.

Borgeren bemærker, at alle værdier er faldende, siden Københavns

Lufthavne A/S begyndte at måle og dermed udføre egenkontrol og

finder det bekymrende, at Miljøministeriet accepterer denne præ-

mis.

Borgeren henviser til et citat om, at Københavns Lufthavne A/S har

en række støjkrav til lufthavnens aktiviteter og stiller spørgsmåls-

tegn ved, at Københavns Lufthavne A/S selv sætter de krav, de skal

leve op til og ikke Miljøstyrelsen eller EU. Borgeren udtrykker øn-

ske om at se en auditrapport på Københavns Lufthavn, Kastrup,

med 0 violations.

Afslutningsvis bemærker borgeren, at miljøgodkendelsen er mange

år gammel, og at der endda henvises til tal fra 2014/2015.

En borger, der har boet i Kastrup tæt ved Københavns

Lufthavn, Kastrup, i en lang årrække,

oplyser, at han efter

udvidelsen af lufthavnen har søvn- og stressproblemer lige som

over 1.500 andre personer. Borgeren henviser til, at Københavns

Lufthavn, Kastrup, som de eneste tillader natteflyvning og en støj-

grænse på 80 dB over for 60 dB i andre lande. Borgeren oplever, at

hans klude er kulsorte efter at have tørre terrassebordet af, og at

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 76/189

luften på flere og flere dage er fyldt med kraftig brændstofslugt,

hvilket den ifølge borgeren ikke var før covid-19-pandemien.

Borgeren oplyser også at have købt formstøbte høreværn til at sove

med, men at det ikke er tilstrækkeligt til at tage støjen. Borgeren

oplyser, at hans søvnrytme er så påvirket, at han vågner op til otte

gange hver nat, også når han er på kraftig melatonin. Han frygter,

at generne fra flyvninger kun vil tiltage kraftigt med tiden, i takt

med antallet af flyafgange stiger.

Borgeren bemærker at have talt med og hørt om andre med lig-

nende problemer, og borgeren forstår ikke, at så mange mennesker

er tvunget til at sætte deres helbred på spil, når lufthavne i andre

lande har fundet alternative løsninger. Såsom forbud mod natte-

flyvninger eller at flytte noget af flytrafikken til andre lufthavne,

der ikke er placeret op og ned ad private boliger.

En langvarig nabo til Københavns Lufthavn, Kastrup,

be-

mærker, at han som nabo til Københavns Lufthavn, Kastrup, i en

meget lang årrække og som tidligere ansat i lufthavnen har oplevet

udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup på nærmeste hold.

Borgeren oplyser, at i 2019 nåedes grænsen for, hvor meget luftfor-

urening og støj, beboerne på Amager skal udsættes for fra Køben-

havns Lufthavn, Kastrup. Borgeren fortæller, at med vind fra syd-

lige retninger oplever han oftere dage, hvor han vågner med

kvalme i sin seng i soveværelset på grund af fuelexhaustfumes, og

at soveværelset ganske enkelt er fyldt med udstødningsgas fra fly.

Borgeren henviser til, at det er sundhedsfarligt, hvilket der er evi-

dens for i videnskabelige undersøgelser, der internationalt er ble-

vet foretaget siden 1970’erne.

Borgeren stiller sig derfor meget uforstående over for, at man nu

vil udbygge Københavns Lufthavn, Kastrup, yderligere midt i et bo-

ligkvarter og bemærker, at det klinger hult, at Amager Strandpark

er tiltænkt københavnske borgere som rekreativt område i forhold

til luftforureningen, som forgifter postnummer 2770 og 2300, når

vinden kommer fra sydlige retninger. Borgeren protesterer mod

grådig ekspansion af lufthavnen for pengenes skyld, når det sker

med borgeres liv og helbred som indsats.

En borger bosiddende i København S

oplyser at være meget

påvirket af den støj- og partikelforurening, der er fra Kastrup luft-

havn. Borgerne oplyser, at det giver sundhedsproblemer i form af

forstyrrelse af familiens søvn. Støj og ubehagelig, helbredsskade-

lig lugt gør det nogle dage umuligt for borgeren at opholde sig i sin

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 77/189

have og henviser til den store fraflytning fra området som konse-

kvens af støj og partikelforurening fra Københavns Lufthavn, Ka-

strup. Borgeren er derfor imod enhver udvidelse af Københavns

Lufthavn, Kastrup, og henviser til, at en udvidelse af lufthavnen ba-

serer sig på vækst og profit uden omtanke for den sande regning

for udvidelsen. Borgerne betegner det uforsvarligt, respektløst og

uansvarligt over for hovedstadens befolkning med henvisning til de

dokumenterede skadelige virkninger af støj- og partikelforurening.

Afslutningsvis bemærker borgeren, at det er irrelevant, om en ud-

videlse af lufthavnen sker inden for den nuværende matrikel, da

bekymringen relaterer sig til støj og forurening.

En borger bosiddende ved Saltværksvej

udtrykker bekym-

ring for en udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup. Dette fordi

borgeren allerede oplever en række udtalte gener, og hun frygter

for sit og sin families helbred. Borgeren oplyser, at fuellugten er

meget slem, og at den sidder i vasketøjet og i dyrenes pels, og at

vinduer må holde lukket adskillige dage hver uge. Borgeren oplever

ligeledes, at trafikstøjen fra biler er konstant og allerede nu alene

på Saltværksvej på over 8.000 køretøjer. For så vidt angår flystøj,

som borgeren tænker er skærende lyd fra bremser, er denne vold-

som og meget generende, og borgeren oplever, at fly flyver lavt og

ofte ind over hendes bolig, hvilket er utrygt og støjende. Borgeren

oplyser, at hun selv har været ramt af alle de fysiske sygdomme,

der nævnes som mulige bivirkninger fra fuel, mens hun har mistet

en del i sin omgangskreds, der har arbejdet i lufthavnen, til kræft.

En borger, der har boet på Amager i 20 år,

bemærker, at

hun og hendes familie oplever gener fra Københavns Lufthavn, Ka-

strup, i form af larm fra fly, der flyver hen over deres hus, ofte lavt-

flyvende. Borgeren oplyser, at når de åbner døren, er der oversky-

ede dage, hvor alt lugter råddent og usundt, og når hun på cykel

befinder mig endnu tættere på lufthavnen, f.eks. ved svømmehal-

len på Kamillevej, kan luften være så tyk af os, at hun må tage sit

tørklæde op for munden. Borgeren henviser til, at der er børn, der

spiller fodbold på plænerne derude, hvilket er hende ubegribeligt.

Borgeren oplyser, at de selv har børn, der har udviklet allergier, og

hun selv har fået konstateret KOL i en alder omkring de 40 år uden

nogensinde at have røget en cigaret. Borgerens bekymring for den

partikelforurening, som hun selv oplever dagligt, er så stor, at hun

overvejer at sælge huset og flytte.

Borgeren bemærker, at det er komplet uansvarligt, det der foregår,

og spørger, hvem der tager ansvaret for de helbredsmæssige konse-

kvenser og står på mål for alle de sager, der kommer til at dukke op

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 78/189

om 10 år. Borgerne bemærker, at de er tusindvis af mennesker, der

dagligt udsættes for partikelforurening svarende til en motorvej,

hvilket er er sundhedsskadeligt, og at konsekvenserne venter. Dette

gælder ifølge borgeren især børnene, der er særligt påvirkelige,

mens borgeren understreger, at ingen bør gamble med børnenes

helbred.

Borgeren spørger, om man selv bor tæt på Københavns Lufthavn,

Kastrup, eller man er villig til selv at flytte til Tårnby og leve i støj-

og partikelgener, der langt overstiger det anbefalede, og om I står

på mål for de helbredssager, der kan dukke op de næste 10 år, når

tilfældene af allergier og lungesygdomme begynder at stige på

Amager. Borgeren henstiller til, at der ikke træffes dårlige beslut-

ninger med så store skadelige konsekvenser for andre.

En borger, der har boet på Amager i 17 år,

bemærker, at hun

på egen og sin families krop har oplevet, hvordan støj- og luftforu-

rening bidrager meget negativt til deres sundhed, allerede med den

nuværende aktivitet i Københavns Lufthavn, Kastrup. Hun tør slet

ikke forestille sig, hvordan det vil blive, hvis aktiviteten øges.

Borgeren oplyser, at når de går ud af døren, hænger der ofte en tæt

fuel-stank i luften, og at der ofte er en vanvittig larm eller som mi-

nimum en lidt fjernere høj brummen fra fly, der varmer op, letter

og lander.

Borgeren oplyser, at hendes børn har døjet rigtig meget med ast-

matisk bronkitis, lungebetændelser og astma, og hun er ikke et se-

kund i tvivl om, at luftvejssygdomme i lufthavnens nærområde må

have en øget hyppighed og anderledes karakter. Hun bemærker, at

deres mentale helbred også må blive påvirket, i og med de aldrig

kan gå en tur udenfor, uden at skulle høre på støj, hvilket ifølge

borgeren virkelig forringer livskvaliteten. Hun er bekymret, som

aktiviteten er nu, og hun bliver kun endnu mere bekymret over at

tænke på en fremtid på Amager med mere støj- og luftforurening.

Borgeren spørger, hvornår Københavns Lufthavne A/S skal stå til

ansvar for det og påpeger, at hun er så vred over, at de bare kan

fortsætte med at ignorere nærmiljøet, fordi nogle politikere giver

dem carte blanche til hvad som helst. Borgeren bemærker at være

klar over, at de bidrager til økonomisk overskud og vækst, men at

man bør se økonomi i et større perspektiv, herunder at syge ama-

gerkanere koster kassen for samfundet, så hun tror ikke på, at der

er et reelt overskud. Borgeren foreslår at flytte lufthavnen eller at

bygge en større et sted, som ikke er så bynært.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 79/189

En mor, der har boet på Amager i 12 år,

oplyser, at i de

mange år hun har boet i kvarteret, har dette ændret sig meget; da

hun flyttede dertil, var der en anden stemning og et andet støjni-

veau. Borgeren oplyser, at støjen fra flyene spolerer ens søvn hver

nat, både sen aften, nat og tidlig morgen. Borgeren kan ikke huske,

hvornår hun sidst har fået det påkrævede fire-fem timers sammen-

hængende søvn, som det er påvist, man skal have for ikke at miste

hjerneceller. Borgeren oplyser at stå op til dage med dårlig hukom-

melse og luft, der er tyk af flybrændstof, så man får kvalme. Borge-

ren frygter den påvirkning, det har på familiens helbred, både det

fysiske og ikke mindst det psykiske.

Moren fortæller, at covid-19 var en øjenåbner for, hvordan de i

kvarteret fik en langt bedre luftkvalitet og ro i deres døgnrytme.

Moren bemærker, at en udvidelse af lufthavnen er mere end bare

arbejdspladser; det er mistrivsel for rigtigt mange Amagerborgere.

Borgeren bemærker, at deres helbred og trivsel bør om noget vægte

højere. Borgeren tilføjer, at de selv har at bo der, men at der den-

gang ikke var snak om 40-60 millioner passagerer om året som nu.

Borgeren bemærker, at der skulle være bevilliget penge til at opføre

et tre meter højt støjværn og spørger til, hvorfor dette ikke allerede

er sket. Borgeren er på det kraftigste imod en udvidelse af lufthav-

nen og understreger, skattekroner ikke burde være vigtigere end

mennesker.

En borger tidligere bosiddende på Amager

bemærker, at fly-

støjen var til at bære, da hun i sin tid flyttede til Amager, og at hun

kunne sidde på sin altan og nyde livet, men at efterhånden som

årene gik, blev begge dele utålelige. Hun oplyser at have skrevet til

Københavns Lufthavne A/S, som svarede tilbage, at hun nu også

kunne høre operationerne på landjorden, hvilket var årsagen. Bor-

geren bemærker, at lugten af brændstof, når hun gik ud på sin al-

tan, forværredes også år efter år.

Borgeren oplyser, at hun fik en stressrelateret hjertelidelse og blev

nødt til at flytte i 2020, men at hun desværre måtte efterlade noget

af familien, herunder børnebørn, derude. Borgeren bemærker, at

de sidste gange, hun hentede barn derude, kunne hun skære i luf-

ten, føltes det som om, fordi der stank så meget. Borgeren henviser

til, at det efterhånden er almindeligt kendt, at forurening påvirker

hjerner, selv efter kort tid.

Borgeren bemærker, at ambitionerne om udbygningen kun giver

grund til endnu mere bekymring for alle, der bor i nærheden og i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 80/189

særdeleshed børnene, der ikke selv har et valg om, hvor de vil bo,

og hvor de skal passes i institution og gå i skole.

Borgeren henviser til, at pengebegærlighed og ambitioner hos visse

mennesker, også statens, er det vigtigste her, og at det i al fald intet

har med menneskelighed at gøre. Borgeren bemærker, at påvirk-

ninger derude fra er mere end frygtelige også uden udbygningen,

og at flyene holder i kø for at lette, hvilket alt andet lige må give

meget mere udstødning, da de er længere tid om at komme i luften.

En familie bosiddende ved siden af Kastrup metrostation

gennem en række år

bemærker, at de er imod mere støj og luft-

forurening fra fly. Familien oplyser, at de allerede dagligt oplever

så slem luftforurening, at de må gå og cykle med maske mod foru-

rening og konstaterer, at familiens børn bliver udsat for det dagligt

og at datterens luftbesvær er blevet værre, efter de flyttede til Ka-

strup. Familien bemærker, at såfremt de havde vidst, at luftforure-

ningen fra flyene var så slemt, var de aldrig flyttet til Kastrup, og

det er også grunden til, de ikke vil lade deres børn vokse op der.

Familien oplyser, at de ikke kan bruge deres have og åbne vinduer

mv. på de dage, det er værst, da der ellers er lige så slem lugtforu-

rening inde i deres hus, som hvis man står ved siden af en flyver i

tomgang. Familien oplyser, at de gange deres børn sov ude som

små, og vinden ofte vendte, efter de havde lagt børnene, var det

forfærdeligt at vide, når de åbnede døren og ikke engang selv

kunne være i forureningen, at børnene havde ligget og sovet i det.

Familien konstaterer, at det ikke kan være sundt og siger derfor nej

tak til mere forurening, end der allerede er der, da det er så slemt

90 procent af tiden der.

En arbejdsmiljørepræsentant i Tårnby

bemærker, at han og

hans kolleger oplever ubehag og vejrtrækningsbesvær de dage, pas-

sagerfly flyver ind over København, og at de i den sammenhæng er

ved at prøve at få en måling af det omfangsrige luftforurening. Han

henviser desuden til, at Tårnby er en af de kommuner, hvor folk

hyppigst får kræft, og at han er nervøs for helbredsrisici fremadret-

tet.

En mor bosiddende med sin datter i Kastrup

udtrykker eks-

trem bekymring for den massive støj- og partikelforurening, som

borgere i 2770 Kastrup bliver udsat for af Københavns Lufthavn,

Kastrup. Hun henviser til, at der to-fire dage ugentlig er en ekstrem

støj, der giver sig til udtryk i en konstant hylen flere timer ad gan-

gen fra flymotorer og en massiv rungende støj ved fly, der letter og

lander i lufthavnen. Moren bemærker, at det er så slemt, at vind-

fang på altaner står og ryster. Moren bosiddende med sin datter i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 81/189

Kastrup oplyser, at støjen opleves som ekstrem stressende for bor-

geres hverdag.

Moren bosiddende med sin datter i Kastrup oplyser endvidere, at

der to-fire dage ugentlig ligger en massiv stank af fuel over 2770

Kastrup, og at denne partikelforurening gør det umuligt at kunne

lufte ud i boliger grundet den massive stank af fuel. Moren beskri-

ver, at denne partikelforurening ofte kan smages på tungen, hvor

der også føles en prikken på tungen, og en kvalmende fornemmelse

opstår. Hun finder det dybt alarmerende.

Moren bemærker, at børn, der færdes i skolegårde; børn i daginsti-

tutioner, der dagligt sover udendørs og færdes på legepladser da-

gen lang; og børn, der dagligt spiller fodbold på baner tæt op ad

lufthavnen, konstant bliver udsat for partikelforurening – og der-

med øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme.

Moren oplyser, at støj- og partikelforurening også foregår om nat-

ten, hvilket er meget generende for nattesøvnen, som ofte bliver af-

brudt. Hun finder det meget bekymrende, især når man om som-

meren bliver nødt til at sove med åbne vinduer grundet varmen, at

man samtidig vil blive forgiftet af støj- og partikelforurening 24 ti-

mer i døgnet og dermed en ekstrem øgning i risiko for kræft og

hjertekarsygdomme. Moren er meget uforstående over for, at man

så samtidig fra lufthavnens og statens side ønsker at udvide kapaci-

teten i lufthavnen, hvilket vil føre til yderligere støj og partikelforu-

rening.

Familien Norsker

bemærker, at de siger nej tak til, at Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, udvider kapaciteten, og at der ikke skal

være mere støj eller forurening, end der allerede er i forvejen. Fa-

milien bemærker, at lufthavnen ikke ligger ude på landet, men tæt

på beboelse, som i forvejen kan være til stor gene for disse menne-

sker. Familien Norsker tænker på miljø og mennesker og siger der-

for nej tak.

Felix H. Henriksen

bemærker, at han som bosiddende i Køben-

havn på Amager oplever støj fra fly og trafikken til og fra lufthav-

nen. Han er skeptisk over for en udvidelse, som ikke tager hensyn

til miljøet omkring lufthavnen, og som kommer til at betyde en

større trafikbelastning for borgere, der bor på Amager og omkring

lufthavnen.

Frie Grønne ved Susanne Zimmer

bemærker, at hun på det

kraftigste vil protestere imod en udvidelse af Københavns Luft-

havn, Kastrup, fordi udvidelsen vil betyde en øget støjbelastning og

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 82/189

påpeger, at lufthavnen er bynær, og området i forvejen er belastet

af trafikstøj, både fra fly og på veje. Frie Grønne bemærker, at støj

forringer livskvaliteten og er sundhedsskadelig, og at mennesker

dør tidligere på baggrund af støjgener.

Frie Grønne bemærker endvidere, at en udvidelse vil betyde en

øget trafik både af fly og transport til og fra lufthavnen, som vil

medføre en øget partikeludledning, som ligeledes er særdeles

sundhedsskadelig og kan medføre for tidlig død.

Grundejerforeningen Ny Kastrup

bemærker, at de oplever, at

generne fra Københavns Lufthavn, Kastrup, generelt er stigende,

og at de f.eks. har daglige luftgener fra fuel. Grundejerforeningen

Ny Kastrup oplyser, at fordi de i Ny Kastrup ofte oplever en kraftig

lugt af flydiesel fra lufthavnen, har de på deres generalforsamlinger

igennem de sidste 10 år hyppigt drøftet den negative udvikling,

som medfører, at færre har åbne vinduer. Grundejerforeningen Ny

Kastrup er derfor dybt bekymret med udsigt til endnu mere kapaci-

tet i Københavns Lufthavn, Kastrup, og de mener, at vi først må er-

fare en reducering i lugtgenerne og en undersøgelse af de

sundhedsmæssige konsekvenser.

Grundejerforeningen Ny Kastrup oplyser endvidere, at de er bosat i

et trafikalt knudepunkt, og at de ud over lufthavnen har flere støj-

kilder såsom godstog, motorvej, metro og almindelig vej, og at flere

af disse transportkilder står over for udvidelser, og det derfor er

nødvendigt at få klarlagt, hvad det samlede støjbillede er nu – og

beregninger på, hvordan det forventes at se ud i fremtiden, når

samtlige projekter er gennemført. Grundejerforeningen Ny Ka-

strup bemærker, at der dermed er behov for at få undersøgt det re-

elle støjbillede omkring sig og Københavns Lufthavn, Kastrup,

grundigt forud for at lovforslaget eventuelt kan vedtages. Støjen og

udsigt til yderligere støj bekymrer Grundejerforeningen Ny Ka-

strup i forhold til deres helbred, og det bekymrer dem i forhold til

de negative eksternaliteter, der medfølger.

Grundejerforeningen Skøjtevænget

bemærker, at foreningen

som udgangspunkt stiller sig positiv til ændringen af tværbanens

placering og ensretning af denne, da det formentlig vil påvirke støj-

billedet i Kastrupområdet positivt og bevirke mindre støj fra fly,

der benytter tværbanen. Foreningen ser med større bekymring på

muligheden for yderligere terminalbygninger og flystandpladser i

nord, da udvidelsen af standpladser vil betyde flere fly, hvis trans-

port til og fra standpladserne vil øge støjbelastningen i Kastrupom-

rådet.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 83/189

Grundejerforeningen Skøjtevænget har i den forbindelse en for-

håbning og forventning om, at lufthavnen i forbindelse med etable-

ring af nye terminalbygninger og standpladser sikrer, at disse byg-

ninger og standpladser konstrueres på en sådan måde, at støj fra

lufthavnen og dens trafik begrænses mest muligt, både gennem

foranstaltninger som arkitektur og støjabsorberende facademateri-

aler, samt andre innovative løsninger.

Grundejerforeningen Skøjtevænget opfordrer desuden til, at der i

forbindelse med udbygning af lufthavnen og den øgede trafik med

passager- og fragtfly, tillige træffes beslutning om begrænsninger

for hvornår fly på jorden tæt på Kastrup By må have sine motorer

tændte. Her tænker Grundejerforeningen Skøjtevænget særligt på,

at de standpladser, der giver støj mod Kastrup By ikke anvendes

om natten, tidlig morgen og sen aften, til andet end stillestående

fly.

Grundejerforeningen Ørnevang

er bekymret over de miljø-

mæssige konsekvenser af en fortsat udvidelse af Københavns Luft-

havn, Kastrup, uden at der samtidig iværksættes tiltag, der kan

rette op på de miljømæssige konsekvenser af lufthavnens aktivite-

ter. Grundejerforeningen oplyser allerede i dag at være plaget af

både støj og lugtgener, når vinden er i de østlige hjørner, og at de

perioder, hvor flyene starter fra området nær Englandsvej, og støj

og udstødningsgasser (med partikler) ryger deres vej. Grundejer-

foreningen Ørnevang oplyser, selv om de formentlig ikke vil blive

særligt berørt af forskydningen af tværbanen og den nye placering

af standpladser, vil væksten i lufthavnens aktiviteter alt andet lige

berøre dem negativt i forhold til deres nærmiljø.

Hanne og Preben Witt

bemærker, at de siger klart nej til mere

støj og luftforurening i forbindelse med udvidelsen af Københavns

Lufthavn, Kastrup.

Hans Christian Hansen

bemærker, at det er meget bekymrende

for beboere i Tårnby og Kastrup, at der er nye planer om at udvide

Københavns Lufthavn, Kastrup, og at lufthavnen i forvejen forure-

ner luften lokalt med ultrafine partikler og støj på Amager, hvor

der bor flere end 200.000 borgere. Han spørger, hvorfor der ikke

stilles krav til lufthavnen om at garantere mindre forurening i ste-

det for mere forurening.

Hans Christian Hansen bemærker, at man ofte kan lugte flybrænd-

stof fra lufthavnen, som spredes med vindretningen ud over lokal-

området, inden forureningen bliver så fortyndet, at man ikke kan

lugte det længere. Han spørger, hvorfor myndighederne ikke stiller

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 84/189

krav om en ”flybrændstof-emhætte” i forbindelse med tankning.

Han henviser til, at ultrafine partikler fra lufthavnen er sundheds-

skadelige, og at man bør gøre en meget større indsats inden for

målinger for at kortlægge denne forurening, hvilket gælder både

måling af partikler, støj, PFAS og påvirkning af grundvandet.

Hans Christian Hansen spørger, hvad Københavns Lufthavne A/S

vil gøre for at reducere partikel- og støjforureningen.

Hartvig Andersen

bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

forurener mere end rigeligt, som det er nu, hvorfor Københavns

Lufthavne A/S ikke skal have lov til at udvide deres antal flyvnin-

ger. Han oplyser, at det allerede er mere end nok, og at han er be-

kymret for folkesundheden, klima og miljøkonsekvenserne.

Hartvig Andersen oplyser, at han bor i Roskilde indre by, som bli-

ver overfløjet af fragt og charterfly fra og til Københavns Lufthavn,

Kastrup, og at der oven i er der Roskilde Lufthavn med de mange

lavtflyvende private hobbyfly og "Show off air shows", der overfly-

ver byen og boligområder. Han finder, at myndighederne har givet

op over for klagerne, og at der er store problemer med håndhævel-

sen af regler og lovkrav. Han bemærker, at det virker som om, at

flybranchen ledes og drives uden ansvar over for klima, miljøet,

sundhed, skat og økonomi. Hartvig Andersen mener ikke, det kan

være rigtigt, at en hel branche er hævet over loven og ikke er om-

fattet af alskens lovværker og får lov til en yderligere udvidelse.

Hartvig Andersen bemærker, at flere fly og mere trafik udleder

mere forurening.

Helene Bach

oplyser, at hun bor ca. 1,5 kilometer fra Københavns

Lufthavn, Kastrup, og at da hun flyttede dertil for 12 år siden, hørte

hun sjældent lufthavnen, kun på de relativt få dage, hvor tværba-

nen blev brugt, og at hun aldrig før 2018 har bemærket lugt fra

lufthavnen. Hun oplyser, at dette ændrede sig markant fra slutnin-

gen af 2018, og at der i perioder har været så meget støj, at hun har

overvejet at flytte, men at når man har børn, kan man jo ikke bare

flytte, da de har deres liv, hverdag, skole og venner i Kastrup. He-

lene Bach oplyser, at støjen på nogle dage gør, at de ikke har lyst til

at være i haven, de sover aldrig med åbne vinduer, og nogle gange

bliver hun vækket tidligt om morgenen på grund af flystøj, eller

børnene har svært ved at falde i søvn om aftenen på de dage, hvor

det larmer meget. Hun oplyser, at nogle gange er lugten af flydiesel

så slemt, at det rammer en som en mur, når man går ud ad døren

om morgenen, og at de på de dage ikke lufter ud.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 85/189

Helene Bach oplyser, at hendes børn går i skole, på klub og til

udendørssportsaktiviteter lige op ad lufthavnen, og at på fodbold-

banerne (som meget sigende bliver kaldt SAS banerne) er der ofte

en stank af flydiesel og en støj, så børnene har svært ved at høre

hinanden og træneren. Hun oplyser, at når man kommer hjem ef-

ter et par timer på fodboldbanerne, er man helt tung i hovedet og

træt.

Helene Bach bemærker, at den store vækst i antal flyvninger, og at

der med lovforslaget banes der vejen for en yderligere vækst samt

at standpladserne nær ved Kastrup udbygges, bekymrer hende, da

det netop er i det område, at hendes børn og mange andre børn går

i skole og opholder sig hele dagen. Hun oplyser, at den støj, som de

kan høre, ikke bare er fra take off og landinger, men ofte en pi-

vende enerverende lyd fra fly, som taxier eller holder og venter på

take off. Hun bemærker, at med flere standpladser tæt på Kastrup

frygter hun, at det vil blive værre og henviser til, at støj fra de flere

standpladser ved Kastrup, anerkendes i VVM’en. Hun mener der-

for, det burde gøre, at alternative løsninger i forhold til placering af

terminalbygningerne blev undersøgt.

Helene Bach bemærker, at det, som virkelig bekymrer hende, er,

hvilke sundhedskonsekvenser det har for hende og hendes børn at

bo så tæt på lufthavnen, og særligt for hendes børn, som jo ophol-

der sig meget tæt på lufthavnen i støj og lugt mange timer hver

dag.

For så vidt angår luftforurening bemærker Helene Bach, at fly-

brændstof minder om diesel, og at dieselbiler bliver udfaset og for-

budt i byområder, og at 13 medarbejdere i lufthavnen har fået an-

erkendt kræft som arbejdsskade, og partiklerne kan sprede sig

mange kilometer til de omliggende områder, hvor der er skoler,

børnehaver, udendørssportsarealer og bor mange familier. Hun

henviser til, at økonomer i januar 2023 præsenterede en ny grøn

regnemodel, som blev positivt taget imod også af klimaministeren,

og at denne grønne regnemodel viser, at sundhedsudgifter relateret

til luftforurening er på 95 milliarder om året. Hun henviser til, at

en undersøgelse af luftforureningen i København, som er lavet i

samarbejde med Google og universiteter i Århus og Utrecht, viser,

at store dele af Amager er kraftigt forurenet med ultrafine partik-

ler, som især stammer fra fly. Hun bemærker, at målingerne er la-

vet inden coronakrisen, og at koncentrationen af ultrafine partikler

er værst i områderne nær Københavns Lufthavn, som ligger langt

over niveauet i andre dele af byen. Hun bemærker, at efter at

Google-målingerne viste høj koncentration af ultrafine partikler,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 86/189

har lufthavnens egne målinger vist, at der nogle måneder er dob-

belt så høje koncentrationer som på HC Andersens Boulevard.

Helene Bach henviser til, at både dansk og international forskning

peger på, at luftforurening har alvorlige helbredseffekter, bl.a. for

tidlig død, inflammationssygdomme, astma og bronkitis, udvikling

af lungecancer, hjertekarsygdom, nedsat fødselsvægt, hæmmet ud-

vikling af lungefunktion hos børn og unge, allergi, og der er også

forskning som viser en potentiel sammenhæng mellem luftforure-

ning og autisme. Hun bemærker, at der i Tårnby kommune er en

overrepræsentation af diagnoser blandt børn.

Helene Bach peger på, at et studie fra Schiphol lufthavn konklude-

rer, at sundhedskonsekvenser, når man udsættes for luftforurening

fra flytrafik, ikke er anderledes end for luftforurening fra vejtrafik,

hvilket vil sige, at alle de sundhedskonsekvenser, som ses ved tra-

fik- og luftforurening generelt, også er gældende for luftforurening

fra flytrafik. Hun peger på, at et andet studie fra Schiphol lufthavn

konkluderer, at langtidseffekterne, når man udsættes for ultrafine

partikler fra flytrafik har en mulig effekt på hjertekarsygdomme,

hvor folk er begyndt at tage hjertemedicin i områder med høje kon-

centrationer af ultrafine partikler, og at ultrafine partikler kan have

konsekvenser for gravide og deres ufødte børn.

Helene Bach henviser til et svar på spørgsmål 420 til sundhedsmi-

nisteren om sundhedsmæssige konsekvenser ved en udvidelse af

Kastrup Lufthavn, hvor ministeren svarer, at:

”Sundhedsdatasty-

relsen har oplyst Sundhedsministeriet, at styrelsen ikke er be-

kendt med tal, som belyser en eventuel overrepræsentation af

astma blandt børn og voksne eller en overrepræsentation af for

tidligt fødte børn i områderne omkring Københavns Lufthavn.

Det er Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at afklaring af spørgs-

mål om overhyppighed/overrepræsentation vil kræve en register-

undersøgelse af videnskabelig karakter.”

Hun henviser til, at

sundhedsministeren i forlængelse heraf blev bedt om at svare på,

om der som del af en VVM og/eller en bredere undersøgelse i for-

bindelsen med det stigende antal operationer i Københavns Luft-

havn, Kastrup, vil blive gennemført en registerundersøgelse, der

kan fastslå om der er en overhyppighed/overrepræsentation af

astma blandt børn og voksen og/eller en overrepræsentation af for

tidligt fødte børn i områderne omkring Københavns Lufthavn,

hvortil ministeren svarer, at afklaring om overhyppighed/overre-

præsentation vil kræve en registerundersøgelse af videnskabelig

karakter. Hun bemærker, at hvis der mangler en registerundersø-

gelse, må det iværksættes.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 87/189

Politikerne og myndigheder bør ifølge Helene Bach beregne, hvor

meget mere luftforurening det stigende antal passagerer fra 30

millioner til 40 og potentielt 55 millioner om året og stigningen i

fragtflyvninger vil give som en del af lovforslaget og inden en stig-

ning i antal flyvninger bliver en realitet. Hun bemærker endvidere,

at myndighederne ikke behøver vente på ”fremtidig forskning i ul-

trafine partikler og disses indvirkning på omkringliggende miljø”,

som der står i lovforslaget, da forskning dokumenterer allerede nu,

at ultrafine partikler er skadelige, og at der er dobbelt så høje kon-

centrationer af ultrafine partikler i områderne omkring lufthavnen,

hvor børn opholder sig hele dagen. Hun bemærker, at hvis politi-

kerne mener, at der mangler forskning på nogle områder, må dette

iværksættes nu, sådan at deres sundhed ikke bliver prisen, som de

kommer til at betale for en ”konkurrencedygtig lufthavn”. Hun me-

ner endvidere, at der bør sættes krav til, at støj og luftforurening

mindskes, da det både er godt for sundheden og samfundsøkono-

mien. Helene Bach peger også på, at de hollandske undersøgelser

konkluderer, at partikler fra flybrændstof kan sammenlignes med

diesel, hvorfor den opmærksomhed på at mindske luftforurening

fra diesel også må gælde for flytrafik. Hun peger endvidere på, at

undersøgelser fra Schiphol viser, at flere mennesker tager medicin

for hjertesygdomme, og at de ultrafine partikler har konsekvenser

for gravide i form af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel, og at

spørgsmålene til sundhedsministeren peger på, at der er usikker-

hed og mangler viden om astma blandt børn og for tidligt fødte

børn, og at disse ting må undersøges som del af lovforslaget, og in-

den en stigning i antal flyvninger bliver en realitet.

Helene Bach henviser desuden til, at der står på side 10 i lovforsla-

get, at: ”Miljøministeriet

har vurderet, at lovforslaget ikke er mil-

jøvurderingspligtigt efter miljøvurderingslovens afsnit II. Trans-

portministeriet har af hensyn til den politiske og offentlige inte-

resse i miljøeffekter af udviklingen af Københavns Lufthavn dog

besluttet, at der udarbejdes en miljøvurdering i overensstemmelse

med principperne i miljøvurderingsloven. Dette gøres for at give

Folketinget et fyldestgørende beslutningsgrundlag for vedtagelse

af lovforslaget.”

Hun bemærker, at miljøvurderingen set fra et bor-

gerperspektiv er mangelfuld, idet det stigende antal passagerer fra

30 millioner til 40 og potentielt 55 millioner om året og stigningen

i fragtflyvninger ikke vurderes. Hun bemærker, at de som borgere

må have en garanti for, at der sker en miljøvurdering af konsekven-

serne i forhold til støj og luftforurening ved en mulig stigning i an-

tal flyvninger, inden det bliver en realitet, og at hvis dette ikke sker

som del af det nuværende lovforslag, må de have en garanti for, at

det bliver gjort og hvornår. Hun foreslår, at der alternativt lægges

et loft over antal flyvninger, som i Schiphol, da et loft over antal

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 88/189

flyvninger ville gøre, at naboerne ikke får yderligere negative kon-

sekvenser og samtidigt give lufthavnen mulighed for at give passa-

gerne en god oplevelse med et sammenhængende terminalområde

og være en konkurrencedygtig lufthavn, som der står, er formålet

med loven

Helene Bach finder, at det er helt uforståeligt, at en lov, som reelt

handler om at lave en ramme for en voldsom stigning i antal flyv-

ninger, ikke er miljøvurderingspligtig, og at det set fra et borger-

perspektiv virker det som spin, og bidrager – sammen med mange

andre ting – til en yderligere mistillid til systemet og politikerne.

Endvidere bemærker Helene Bach, at hele grundlaget for udvidel-

sen af Københavns Lufthavn, Kastrup, henføres i masterplanen til

luftfartsloven § 57, stk. 2, nr. 6, om Københavns Lufthavne A/S’

forpligtelser til at sikre den nødvendige kapacitet med hensyn til

afvikling af lufttrafik. Hun bemærker, at Københavns Lufthavne

A/S’ egne tal angiver, at passagertilvæksten sker blandt transitpas-

sagerer og ikke blandt de øvrige passagerer, dermed virker henvis-

ningen til vital dansk infrastruktur ikke ordentligt dokumente-

ret. Hun bemærker, at meget tyder på, at det er Københavns Luft-

havne A/S, som forsøger at skabe efterspørgslen f.eks. i forhold til

fragt ved proaktivt at bejle til Amazon og DHL i forhold til at blive

nordisk hub for fragt.

Helene Bach bemærker, at på længere sigt er der planer om en

langt større udvidelse af fragtflyvninger med en terminal på mere

end 300.000 m2, eller cirka 44 fodboldbaner, hvormed fragtkapa-

citeten vil blive fordoblet til mere end en million ton om året. Hun

bemærker, at dette ikke er vital infrastruktur, lige som turister fra

f.eks. Asien i transit til andre destinationer i Europe ikke er vital

infrastruktur. Hun finder, at henvisningen til vital infrastruktur må

kvalificeres ordentligt og ikke bare bredt få lov til at dække alle

vækstplaner, som lufthavnen præsenterer. Hun bemærker, at det

ikke kan passe, at politikerne tillader, at alle planer fra lufthavnen

får carte blanche med henvisning til vital infrastruktur.

Helle Q. Joensen

oplyser, at hun henvender sig som borger i

Tårnby Kommune og nabo til Københavns Lufthavn, Kastrup. Hun

oplyser, at hun i 2019 flyttede med sin familie til Kastrup ikke så

langt fra Københavns Lufthavn, Kastrup, og at de ønskede lys, luft

og en have, og at valget faldt på Klitrose alle, hvor de forventede, at

deres drømme kunne indfries. Hun oplyser, at familien er glad for

at bo i Kastrup, og at de selvfølgelig er opmærksomme på, at støjen

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 89/189

fra både motorvejen og lufthavnen vil være en del af pakken, sær-

ligt på dage, hvor vinden kommer fra sydøst, hvilket er til at leve

med.

Helle Q. Joensen oplyser, at da hun bliver opmærksom på lufthav-

nens udvidelsesplaner, bliver hun bekymret, da det ikke kun er stø-

jen fra lufthavnen, der er en gene ind imellem, men at også lugten

eller fuel fra flyene kan være voldsom nogle dage. Hun oplyser, at

hun går lange ture i lokalområdet hver dag med hunden og vælger

nogle gange at vende om og tage en anden rute end den, hun havde

planlagt, da hun gik ud ad hoveddøren, alene på grund af lugten fra

flyene, og at også løbeturene bliver omlagt, hvis lugten er tung.

Helle Q. Joensen oplyser, at de bruger Kastrup Boldklubs baner, da

de er en fodboldglad familie, og at deres drenge cykler derover selv

og mødes med kammerater og spiller bold, og at de på vejen der-

over cykler forbi en folkeskole, børnehaver, SFO og tennisbaner.

Hun bemærker, at hun i forbindelse med udvidelsen af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, har en forventning om, at de rette myn-

digheder undersøger den øgede kapacitets påvirkning af menne-

skers helbred.

Helle Q. Joensen er dybt bekymret over, at det er borgergrupper og

ikke vores demokratiske valgte repræsentanter og lovgivere, der er

vores garanter for, at vi ikke udsættes for luftforening og støj, der

overstiger anerkendte grænseværdier.

Helle Q. Joensen oplyser, at der i Tårnby Kommune er vid grad

konsensus om, at Københavns Lufthavn, Kastrup, skaber værdi for

lokalområdet, fordi mange borgere henter deres løn i et af de

mange job, der er direkte eller indirekte forbundet med flytrafik-

ken. Hun bemærker, at det derfor ikke er forventet i lokalmiljøet,

at det bliver Tårnby Kommunes valgte repræsentanter, der løfter

borgernes bekymringer ind på Christiansborg, da der på én eller

anden måde er skabt konsensus om, at lufthavnen skal have rum

og mulighed for at udvikle sig for at fastholde en konkurrence posi-

tion inden for luftfart.

Helle Q. Joensen bemærker, at der er etableret en større fragtcen-

tral, der øger kapaciteten til at håndtere pakker, hvilket er lig med

flere flyvninger og mere lastbiltransport, hvilket er lig med mere

forurening. Hun henviser til, at DHL på sin hjemmeside annonce-

rer, at man forventer i 2023 at kunne håndtere fem gange så

mange pakker som i dag.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 90/189

Hun henviser til, at CEO i Københavns Lufthavne A/S Thomas

Woldbye forbindelse med beslutningen om, at DHL vælger at slå

sig ned i København, udtaler:

”Luftfragt er afgørende for at fast-

holde og udvikle Københavns Lufthavn som et vigtigt nordeuro-

pæisk knudepunkt. En udvidelse som den vi nu ser, har været et

centralt mål i vores strategi, og vi er meget taknemmelige over, at

DHL har valgt CPH for deres nye hub.”

Helle Q. Joensen spørger, om denne udvikling/udvidelse af luft-

havnens kapacitet er undersøgt for luftforeningsskader på borgere

og ansatte i lufthavnen.

Helle Q. Joensen henviser dernæst til høringsbrevet, der blev ud-

sendt i forbindelse med høringen over lovforslaget, og bemærker,

at det som nabo uden at være fagperson inden for hverken støj- og

luftforening eller byplanlægning er svært at gennemskue konse-

kvenserne af oplægget til det nye lovgivningsarbejde. Hun bemær-

ker, at hun mangler en forståelse for, hvilke myndigheder der har

ansvaret for sin, sine børns og sine naboers sundhed.

Helle Q. Joensen henviser til, at det på Trafikstyrelsens hjemme-

side fremgår, at Fingerplan, støjcirkulære, kommuneplan, lokal-

plan og miljøvurdering skal foretages som led i de processuelle

skridt inden for plan- og miljøområdet efter vedtagelsen af lov-

forslaget. Hun bemærker, at i alt det materiale, hun som lægperson

har adgang til og har forsøgt at orientere sig i, kan hun ikke blive

betrygget i, at der er myndigheder, der forholder sig til kapacitet

som andet end logistik og de praktiske forhold for håndtering på

jorden af mennesker og pakker, og hun spørger, om det er det.

Helle Q. Joensen henviser til, at Miljøpunkt Nørrebro i december

2019 udgav deres egen rapport i forbindelse med et projekt, hvori

de forsøger at udfase dieselmotorer fra bybusdriften, og i den for-

bindelse har de haft luftmålere indsat i bus 5C, og at de undrede sig

over den voldsomme stigning i kurverne over de ultrafine partikler

i gaderne rundt om lufthavnen, hvor bus 5C kører. Helle Q. Joen-

sen henviser til vedlagt statistisk materiale.

Helle Q. Joensen bemærker, at det er hendes forventning, at der

også foregår en vurdering af antallet af fly, der letter og lander, og

hun spørger, hvad den maksimale kapacitet for påvirkning af bor-

gerne og naturen og klimaet er.

Helle Q. Joensen henviser til et projekt, hvori Google-cars laver

målinger af luftforurening omkring lufthavnen, og hvor man ser et

højt tal for ultrafine partikler. Hun spørger, hvad tallene viser, og

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 91/189

hvem der forholder sig til dem. Hun bemærker, at Københavns

Kommune og Solutions Lab indgår i samarbejdet, men spørger,

hvem der forholder sig til data vedrørende luftforurening omkring

lufthavnen. Hun henviser til vedlagt statistisk materiale.

Helle Q. Joensen spørger til, om det er en del af lovarbejdet at for-

holde sig til det, der foregår i luften, og ikke kun hvordan Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, indrettes til at håndtere den øgede kapa-

citet og udvikling på jorden.

Helle Q. Joensen henviser til, at Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø i 2019 udgav en rapport, som en del af et forsk-

ningsprojekt, hvor man undersøger de ultrafine partikler fra flymo-

torers påvirkning på helbredet, hvor man konkluderede, at der er

god grund til at mindske påvirkningen i arbejdsmiljøet. Hun henvi-

ser til, at det giver rigtig god mening at tage vare på medarbejder-

nes arbejdsmiljø og undersøge, hvordan man kan beskytte dem

mod luftforurening, og at det i samme ombæring ville det være for-

nuftigt også at se på, hvad der sker uden for lufthavnens hegn, hvor

partikler daler ned fra himlen under start og landinger, ligesom de

bæres med vinden, når flyene holder i tomgang på de såkaldte

standpladser.

Helle Q. Joensen spørger i forlængelse heraf om, hvilke konsekven-

ser det har for borgerne at blive udsat for støj og luftforurening.

Jajkob Liberski Dahlgaard

bemærker, at han gør indsigelse

mod, at en række støj- og forureningsforhold ikke er afdækket til-

strækkeligt i lovforslaget vedrørende rammerne for udvikling af

Københavns Lufthavn, Kastrup.

For så vidt angår støj bemærker Jajkob Liberski Dahlgaard, at støj-

kravene, Københavns Lufthavne A/S skal overholde i dag, er så

lempelige, at de er svære at overskride, og det, at udbygningen af

lufthavnen kan rummes inden for de eksisterende rammer, ikke si-

ger noget om, hvorvidt støjbelastningen vil stige eller falde som

følge af øget flytrafik.

Jajkob Liberski Dahlgaard henviser til, at Københavns Lufthavne

A/S ønsker at udbygge logistik og fragtforretningen og bemærker i

den forbindelse, at fragtfly typisk er udrangerede og ombyggede

passagerfly, der hovedsageligt flyver fragtflyvninger om natten.

Han bemærker, at fragtflyene, der i dag flyver til Københavns Luft-

havn, Kastrup, er de ældste og mest støjende fly, der beflyver luft-

havnen.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 92/189

Jajkob Liberski Dahlgaard bemærker, at der lægges op til, at luft-

havnen ikke længere skal overholde maksimale støjgrænseværdier

for enkelthændelser om natten, men alene overholde en gennem-

snitsbelastning. Han bemærker, at da det hovedsageligt er søvnfor-

styrrende enkelthændelserne, der er sundhedsskadelige, forekom-

mer lempelsen uforståelig, især med forventet øget nattrafik. Han

bemærker, at flystøj, modsat almindelige trafikstøj, er karakterise-

ret ved voldsomme støjenkelthændelser, hvorfor en gennemsnits-

værdi ikke er meningsfuld, hvis man skal udlede svar om, hvorvidt

støjen er sundhedsskadelig om natten. Han mener, at det svarer til,

at Tivoli f.eks. kunne affyre fyrværkeri to gange i timen hele natten,

hver nat, og stadig overholde gennemsnitlige støjgrænser. Jajkob

Liverski Dahlgaard oplyser, at Københavns Lufthavn, Kastrup, i

dag har flere hundrede natlige fragtflyvninger om ugen, hvor hver

flyvning genererer sundhedsskadelig og søvnforstyrrende støj, og

at antallet af natflyvninger med fragtfly er steget betragteligt de se-

neste år, jf. lufthavnens egne offentliggjorte trafiktal.

Jajkob Liberski Dahlgaard bemærker, at Københavns Lufthavne

A/S’ egen opgørelse af støjramte boliger tager udgangspunkt i gen-

nemsnitsværdier og ikke enkelthændelser om natten, og han me-

ner, at opgørelsesmetoden er yderst vildledende og intet siger om,

hvor mange mennesker der er udsat for søvnforstyrrende støj om

natten. Han bemærker, at før en udvidelse af Københavns Luft-

havn, Kastrup, vedtages, bør den reelle og kommende støjbelast-

ning og reelt støjramte boliger afdækkes, og at støjramte boliger

bør være defineret som boliger, der er udsat for sundhedsskadelig

støj, herunder især søvnforstyrrende enkelthændelser om natten.

Han finder, at definitionerne af sundhedsskadelig og søvnforstyr-

rende støj bør tage udgangspunkt i nyeste forskning på området.

Endvidere mener Jajkob Liberski Dahlgaard, at støjmålinger bør

være uvildige og ikke være foretaget af Københavns Lufthavne A/S

selv i egenkontrol, og at det bør være i alles interesse at få afdækket

lufthavnens reelle støjbelastning.

Jajkob Liberski Dahlgaard oplyser, at det som borger på Amager er

meget utryghedsskabende, især på hans børns vegne, at lufthav-

nens reelle omfang af sundhedsskadelig støj ikke er afdækket, og at

der findes meget, herunder ny dansk forskning, der afdækker støjs

skadevirkninger, herunder skadevirkningerne på børn.

For så vidt angår forureningen mener Jajkob Liberski Dahlgaard,

at der mangler uvildige målinger af partikelforurening fra Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, da lufthavnen forurener nærområdet i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 93/189

flere kilometers omkreds med især ultrafine partikler. Han bemær-

ker, at der ikke findes uvildige målinger af ultrafine partikler om-

kring lufthavnen, og at der ikke er nogen grænseværdier for disse.

Jajkob Liverski Dahlgaard henviser til, at Google og Københavns

Kommune i 2021 offentliggjorde målinger af forekomsten af ultra-

fine partikler, herunder i Tårnby Kommune, og at målingerne vi-

ste, at området i flere kilometers omkreds fra lufthavnen var de

mest forurenede områder i København. Han mener, at målingerne

bør være ministeriet bekendte.

Jajkob Liberski Dahlgaard oplyser, at i et svar, han fik i 2021 fra

daværende miljøordfører i Socialdemokratiet vedrørende partikel-

forureningen, fremgik det, at både daværende miljøminister og

Miljøstyrelsen var klar over, at partikelforureningen fra flyudstød-

ning er kræftfremkaldende. Han bemærker, at det på den baggrund

er komplet uforståeligt, at der forud for en udvidelse af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, ikke sker grundig afdækning af den nu-

værende og forventede partikelforurening med ultrafine partikler.

Han bemærker, at det eksempelvis bør være forholdsvis simpelt at

udregne, hvor meget flybrændstof der brændes af i Københavns

Lufthavn, Kastrup, nu og i fremtiden, da der jo findes tal for antal

starter og landinger; hvilke flytyper der opererer; og gennemsnitlig

taxitid til og fra startbanerne. Han bemærker, at flyselskaberne de-

taljeret kan oplyse, hvor meget brændstof et fly bruger under for-

skellige forhold. Jajkob Liberski Dahlgaard mener, at sådanne tal

bør indgå i overvejelserne om håndtering af lufthavnens forure-

ning.

Jajkob Liberski Dahlgaard bemærker, at det som borger giver en

voldsom ubehagelig utryghed at vide, at lufthavnens partikelforu-

rening allerede er enorm og sundhedsskadelig, og han mener, der

mangler uvildige målinger, tal, deklaration, vejledning og konse-

kvenshåndtering vedrørende lufthavnens nuværende og forventede

kommende partikelforurening med ultrafine partikler. Han finder

det også som forælder voldsomt ubehageligt at aflevere sit barn i

institution i lugten af kræftfremkaldende jetfuel.

Jajkob Liberski Dahlgaard bemærker afslutningsvis, at det fore-

kommer tragisk og uforståeligt, at udvidelsesplanerne giver luft-

havnen mulighed for at planlægge, at der etableres motorkørings-

pladser til et område, der ligger 500 meter fra Dragørs boligområ-

der, da motorkøringer og flymotorer er voldsomt støjende og foru-

renende.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 94/189

Jan Ove Østergaard

protesterer over, at man udbygger og der-

med fortsætter den uhørt massive forurening af tæt beboede områ-

der. Han henviser til, at det er helt overflødigt og unødvendigt at

udbygge Københavns Lufthavn, Kastrup, og at andre lufthavne nær

tæt bebyggede områder, som vi kan sammenligne os med, har hef-

tig regulering af de miljøkrav, der skal overholdes. Jan Ove Øster-

gaard bemærker, at de regler, som Københavns Lufthavn, Kastrup,

skal overholde, er stort set uændrede de sidste 20+ år, hvor Miljø-

styrelsen og co. blot har stemplet dem godkendt. Jan Ove Øster-

gaard bemærker, at vi lever i 2023 ikke i starten af 1900 tallet, og

at det mindste, man kan forlange, er vel, at disse krav til enhver tid

er opdaterede i forhold til den viden, man har vundet undervejs

om, at støj dræber og den forurening, som fly nu engang spreder,

også er livskortende og ødelæggende for helbred. Jan Ove Øster-

gaard bemærker, at der stort set ingen undersøgelser er om Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, der reelt og uafhængigt behandler data

om tidlig død, forureningsgrad, støj.

Jens Andreas Hjort

bemærker, at han finder det uforståeligt at

give tilladelse til at udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, og at

han som borger på Amager allerede oplever store gener fra lufthav-

nen. Jens Andreas Hjort oplyser at opleve, væsentlige støjgener

året rundt, at lufthavnen ikke overholder de gældende regler om-

kring støj, at lufthavnen ikke overholder WHO’s grænser for støj, at

der er væsentlige lugtgener året rundt, og at niveauet af forurening,

herunder udledning af ultrafine partikler, ligger over et acceptabelt

niveau, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at tillade en øget

mængde af skadelige stoffer i forhold folkesundheden. Han beder

om, at Københavns Lufthavn, Kastrup, ikke udbygges.

Jens Peter Jensen

finder det bekymrende, at man fra myndighe-

dernes side ikke har fokus på at få undersøgt forureningen fra fly-

ene (ikke kun støj) til sine nærmeste omgivelser på ind- og udflyv-

ningsruter fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Han påpeger, at når

de har flyene lavt ind ved brug af tværbanen, så kommer de meget

tæt på og nærmest henover tre folkeskoler og ét gymnasium i

Tårnby Kommune alene, det være sig Kastrupgårdsskolen (ca. 700

elever), Korsvejens skole (ca. 450 elever), Nordregårdsskolen (ca.

400 elever). Jens Peter Jensen påpeger, at det er 1.550 børn i alde-

ren 6-15 år, mens der på Tårnby Gymnasium er ydermere ca. 850

elever. Han påpeger, at det er ca. 2.400 børn og unge samlet ret tæt

på tværbanens aktiviteter, der passeres i lav flyvehøjde i Tårnby

Kommune alene, mens flyveruten fortsætter videre over Køben-

havn i nordvestlig retning, så der passeres i 10.000-vis af borgere i

Københavnsområdet hver gang tværbanen benyttes.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 95/189

Jens Peter Jensen spørger til, hvordan fly forurener omgivelserne,

der ligger i retning af tværbanen, i hvilken lavtgående flyvehøjde er

det over grænseværdierne, og hvor langt udstødningspartiklerne

bliver ført af vinden (afhængigt af retning), og hvor skadeligt det er

at indånde. Han spørger til, hvem der undersøger dette, før man

automatisk giver Københavns Lufthavne A/S mulighed for at fort-

sætte sin ustoppelige vækstrejse.

Jens Peter Jensen henviser til, at det fremgår af trafikstatistik, at

man havde 202.232 bevægelser i 2022 og dermed i gennemsnit

554 starter/landinger om dagen. Han bemærker, at det ikke behø-

ver at være ret hård vind fra sydlig/nordlig retning, før tværbanen

tages i brug, og han mener, den i hvert fald benyttes hyppigt og

hyppigere end tidligere, hvormed det hurtigt bliver til tusindvis af

fly, når denne benyttes i halve og hele dage af gangen. Jens Peter

Jensen spørger til, om der er sket en ændring i gennemsnitlig vind-

retning fra vestlige retning til syd-/nordlig retning, så man kan for-

vente øget aktivitet på denne end tidligere årtier. Han spørger end-

videre til, hvor mange partikler fra udstødning og støj der ledes

med vinden ind i de tætbeboede områder nord for lufthavnen ved

hyppigere sydlige vindretninger, og hvordan de er i forhold til fast-

satte grænseværdier.

Jens Peter Jensen bemærker, at han ikke har kunne finde statistik

på, hvor mange fly der præcis er kommet henover unge mennesker

mellem klokken 8-15 på hverdage (skole- og gymnasietid), men at

han tænker, at Københavns Lufthavne A/S har oplysninger om

dette, hvis myndighederne har interesse i at undersøge forurenin-

gen fra fly og påvirkning af befolkningen. Han bemærker, at hvor

meget flyene forurener, og hvilke sundhedsskadelige effekter dette

har på børn/unge, der bliver udsat løbende i forbindelse med deres

skoletid (10 år+), bør man vel kunne forvente de relevante myndig-

heder tager seriøst.

Jens Peter Jensen bemærker også, at der derudover ligger tætbebo-

ede områder nord for København (Lyngby, Gentofte mm.) på flye-

nes indflyvningsruter, når de skal ud at vende over Øresund for

landinger denne vej. Han bemærker, at disse områder også passe-

res i lav flyvehøjde og spørger, om myndighederne har foretaget

målinger af forureningen ved disse indflyvninger, og hvordan disse

ligger dette i forhold til grænseværdier.

Jette Gørtz Smestad

bemærker, at rigtig mange borgere, i såvel

Kastrup som i København S, ofte oplever en kraftig lugt af fly diesel

fra lufthavnen, og at nogle derfor afholder sig for at åbne deres vin-

duer, også på meget varme sommerdage. Hun oplyser selv tit at

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 96/189

have oplevet lugten af flydiesel dels i Oxford Have i København S,

som er et rækkehusområde med flere hundrede børnefamilier, og

dels ved fodboldbaner nær lufthavnen, hvor unge mennesker bru-

ger megen tid. Jette Gørtz Smestad bemærker, at der endvidere er

mange borgere i såvel umiddelbar nærhed af lufthavnen som i lidt

længere afstand fra denne, der klager over, at de, specielt i som-

merperioden, er afskåret fra at bruge deres altaner eller haver dels

på grund af støj og dels på grund af lugtgener. Hun bemærker, at

det giver stor utryghed blandt berørte borgere og bekymringer i

forhold til, om lugten af flydiesel er sundhedsskadeligt.

Jette Gørtz Smestad bemærker endvidere, at i og med at der ikke er

lavet en uvildig og fyldestgørende miljøkonsekvensvurdering, vil en

udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, være en katastrofe for

demokratiet og de demokratiske processer i folketingsbehandlin-

gen, og at Folketinget vil skulle lovbehandle udvidelsen på et fejl-

agtigt grundlag. Hun bemærker også, at udvidelsen vil betyde øget

trafik af både fly og transport til og fra lufthavnen, som vil medføre

øget partikelforurening, som man i dag ved, er særdeles sundheds-

skadelig og medfører for tidlig død hos et stort antal borgere. Jette

Gørtz Smestad mener, at udvidelsen vil betyde øget støjbelastning,

og da lufthavnen er bynær, er området omkring lufthavnen alle-

rede i dag kraftig belastet af trafikstøj fra såvel fly som veje og hen-

viser til, at støj forringer livskvaliteten og er sundhedsskadelig.

Hun bemærker, at mennesker dør for tidligt grundet støjgener,

hvilket forskning foretaget af Kræftens Bekæmpelses tydeligt viser.

Jorunn Keller

erklærer sig stærkt imod udvidelsen af lufthavnen,

da den stigende støj- og luftforurening, som udvidelsen vil med-

føre, bekymrer hende meget.

Jytte og John Kjær Verschelden

bemærker, at de på det kraf-

tigste protesterer imod udvidelsen af Københavns Lufthavn, Ka-

strup, idet flystøj, flyforurening med ultrafine partikler til følge og

kraftig luftforurening og en tung lugt hængende over deres hoveder

det meste af året. De bemærker, at det for dem er umuligt at være

hjemme i huset, når tværbanen er i brug, og at flyene nærmest

strejfer deres skorsten, og at det sker fra klokken 06 om morgenen

til klokken 23 nat og med 2 minutters mellemrum. De bemærker,

at ikke engang deres hund tør være ude i haven under disse lave

flylandinger. De bemærker at være bekymrede for deres børne-

børns helbred, da de færdes hos dem flere gange om ugen.

Karen Binger Holm

bemærker, at der var engang, hvor Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, lå langt ude på landet, men det gør

den ikke mere. Hun henviser til, at i dag er navnet CPH Lufthavn,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 97/189

og det indikerer, at lufthavnen med kun 8 km til Rådhuspladsen er

en af de absolut mest bynære lufthavne i Europa, og at i samme pe-

riode er indbyggertallet på Amager vokset til over 200.000, mens

Amager med Øresundsbroen er blevet et trafikalt knudepunkt.

Hun bemærker, at som det er i dag, er øen allerede stærkt belastet

af tung trafik - og det går ud over både børn og voksne, som bor og

lever her, hvilket blandt andet er dokumenteret gennem de data

om støj og luftforurening, som borgergruppen "CPH uden udvi-

delse" har indsamlet gennem en brugerdrevet app. Hun bemærker,

at også arbejdet med overdækning af Øresundsmotorvejen vidner

om, at støj og luftforurening plager mange borgere på Amager.

Karen Binger Holm henviser til, at der også er en politisk aftale om

udvidelse af Øresundsmotorvejen, og at det som borger er stærkt

bekymrende, at der igangsættes infrastrukturprojekter, som vil

medføre mere støj og luftforurening på Amager, uden at disse pro-

jekters samlede miljøbelastning, herunder også indvirkning på

borgernes sundhed, beregnes og vurderes samlet.

Karen Binger Holm bemærker, at med nærværende forslag om ud-

vikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, er der bl.a. lagt op til

markant udvidelse af fragttransport, hvilket vil betyde øget flyv-

ning om natten og øget godstrafik, hvilket går direkte imod tenden-

ser i andre europæiske lufthavne, hvor der i stigende grad indføres

forbud mod at flyve i nattetimerne.

Karen Binger Holm finder det stærkt bekymrende, at der ikke fra

myndigheds side udarbejdes samlede miljøkonsekvensvurderinger,

som gennem modelleringer kan fremskrive den samlede øgede

luftforurening og støj ved både udvidelse af Øresundsmotorvejen

og den øgede lufttrafik som konsekvens af nærværende lovforslag.

Hun henviser til, at flere studier peger på, at emissioner fra fly er at

sammenligne med luftforurening fra dieselmotorer, og at det er

veldokumenteret, at dieseludstødning er sundhedsskadeligt. Hun

henviser til notatet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø fremlagt i 2020, hvoraf det fremgår , at to studier af hen-

holdsvis tre lufthavne i staten New York og et stort område, der

dækker de 12 største lufthavne i Californien, viste, at lufthavns

emissioner var associeret med et øget antal af hospitalsindlæggel-

ser for astma og andre lungesygdomme samt hjertekarsygdomme,

særligt i følsomme grupper som børn under 5 år, ældre over 65 år

og socialt belastede borgere, og at en hollandsk rapport om Schip-

hol lufthavn ved Amsterdam viste, at skolebørn og voksne indtog

mere medicin og havde øgede luftvejssymptomer på dage, hvor de

var eksponeret for øgede emissioner fra lufthavnen. Hun henviser

til, at den hollandske rapport konkluderer, at helbredseffekter af

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 98/189

lufthavnsemissioner er sammenlignelige med helbredseffekter af

andre trafikemissioner.

Karen Binger Holm bemærker, at lovforslaget af respekt for bor-

gernes sundhed bør forkastes i sin nuværende form og en samlet

miljøvurdering af trafikale belastning, der også undersøger de

helbredsmæssige effekter for borgerne på Amager, bør igangsættes

som grundlag for en samlet trafikal løsning.

Katja Krøjby

er ligeledes imod en udvidelse af Københavns luft-

havn og forstår ikke, hvordan det kan komme på tale. Katja Krøjby

oplyser, at hende og hendes familie selv bor tæt på landingsbanen i

Københavns Lufthavn, Kastrup, og at der kan være støj i dagti-

merne såvel som i nattetimerne. Katja Krøjby bemærker, at hun

ganske vist selv har valgt at bosætte sig i området, men at der ikke

på det tidspunkt var planer om en kæmpe udvidelse, mere forure-

ning og mere støj. Katja Krøjby henviser til, at flyene om 10-15 år

måske ikke forurener så meget, men fordi der kommer over dob-

belt så mange fly, må der også komme mere forurening, og at vi

under alle omstændigheder skal mange år frem, før vi får fly, der

ikke forurener. Katja Krøjby stiller sig uforstående over for, at man

kan være så ligeglad med de mennesker, der bor på Amager, og

spørger, om det kan passe, at folk skal flytte. Katja Krøjby påpeger,

at det er mennesker, der tales om, men at det for Københavns Luft-

havne A/S handler om kroner og ører, at de er ligeglade er med be-

folkningen, og at hvis de bekymrede sig om folk, ville de ikke have

flere fly. Afslutningsvis spørger Katja Krøjby, hvordan man kan ret-

færdiggøre penge frem for mennesker, mens halvdelen af aktierne

endda er ejet af udenlandske investorer.

Kenn Hamburger

bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

længe har bekymret ham i forhold til støj, miljø m.m. Han bemær-

ker, at det kan undre ham, at han som vognmand, at lastbiler alle-

rede i 2006 blev pålagt at have partikelfiltre på, hvis Euro-normen

var under Euro 4, vel og mærke et filter, som ikke var helt billigt.

Han bemærker, at dette blev et krav, hvis der skulle køres i Køben-

havns Kommune, men ikke i lufthavnen, og at det har der aldrig

været, selvom lufthavnen råder over væsentligt ældre køretøjer på

det tidspunkt. Han spørger, hvordan en af Danmarks største syn-

dere inden for miljøet kan blive undtaget for dette.

Kenn Hamburger bemærker, at ved en udvidelse af Københavns

Lufthavn, Kastrup, specielt fragtområdet, flyves der stadig med æl-

dre fly, som rent faktisk udleder mere, end de gamle lastbiler,

hvortil skal lægges, at de støjer mere. Han bemærker, at der endda

er blevet dispensation til, at Københavns Lufthavne A/S nu må

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 99/189

operere i tidsrummet 23 til 06 fast, selvom ingen vil stå ved, at de

har givet den tilladelse. Han bemærker, at førhen var det kun for-

sinkede fly, som måtte lande eller starte i det tidsrum, men at det

nu sker, gør bare, at flere og flere får ødelagt deres dyre nattesøvn,

hvilket giver flere sygdomme.

Kenn Hamburger bemærker, at en udvidelse af f.eks. fragtområdet

vil skabe mange flere gener end kun fly, da lastbiler i døgndrift til

og fra på en motorvej, som er rigeligt belastet i forvejen i nogle

tidsrum. Han påpeger, at dette igen vil give mere nattestøj til øens

beboere.

Kenn Hamburger oplyser, at han selv bor tæt på og er født på øen,

men at i de sidste år specielt efter corona har han aldrig oplevet så

megen støj- og lugtgener som nu, hvilket kan undre, eftersom Kø-

benhavns Lufthavne A/S’ målinger siger noget helt andet. Han be-

mærker, at dette er som at lade ræven vogte høns. Han bemærker

ligeledes, at det efterhånden er sjældent, der ikke lugter af fuel i

område, og at det ikke har været sådant før. Han oplyser, at det før

kun var maksimalt nogle dage om måneden, mens det i dag er om

ugen.

Kenn Hamburger bemærker, at et aspekt af udvidelsen af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup vil være, at meget trafik fremover vil være

transittrafik, hvilket er trafik, som intet har med Danmark at gøre,

både i forhold til passagerer og fragt. Han spørger, om en storby

som København skal udsættes for det, når det på ingen måde gav-

ner folket eller miljøet omkring.

Kenn Hamburger oplyser, at en anden stor gene er, at de, som bor

tæt på lufthavnen, hver dag er chikaneret af biler, som ferieparke-

rer på deres private villaveje og dermed skaber et problem for dem,

som reelt betaler for vejens vedligeholdelse m.m. Han bemærker,

at dette også vil øges væsentligt, idet han ikke tænker, at Køben-

havns Lufthavne A/S vil indføre gratis parkering til deres kunder.

Kenneth Olsen

oplyser, at mange naboer til Københavns Luft-

havn, Kastrup, oplever, at der er dage, hvor de ikke kan lufte ud i

deres boliger, da luften er tyk af forbrugt flybrændstof, og at det er

flere år siden, at de selv på varme sommerdage stoppede med at

have vores småbørn til at sove udendørs i barnevogne. Kenneth Ol-

sen finder det alarmerende og tankevækkende. Kenneth Olsen me-

ner, at rammerne for arealanvendelsen i lufthavnen under ingen

omstændigheder bør give den storforurenende virksomhed Køben-

havns Lufthavne A/S yderligere mulighed for udvidelse og kapaci-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 100/189

tetsforøgelse. Kenneth Olsen bemærker, at den nuværende og vold-

somme belastning af naboerne og miljøet derimod bør tages alvor-

ligt og undersøges grundigt i henhold til gældende forskrifter i be-

kendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, støjcirkulæret, kommune-

planerne, lokalplanerne og Fingerplanen.

Kirsten Anslev

bemærker, at man med skræk ser scenariet, at

lufthavnen udvides til mindst det dobbelte antal flyvninger. Hun

henviser til, at vi lever i en tid, hvor den grønne omstilling er så

vigtig, og at dette vil bestemt ikke gøre det bedre, mens vi har et

kæmpe ansvar for, at vores børn ikke udsættes for flere partikler,

som giver en øget risiko for kræft og hjertesygdomme. Kirsten Ans-

lev beder om, at man gør noget godt og får stoppet denne udvi-

delse, da det er nu, vi har en mulighed for at passe på hinanden.

Kommunistisk Parti Amager

protesterer på det kraftigste mod

den planlagte udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, og be-

mærker, at udvidelsen vil medføre øget flytrafik, hvilket kan få al-

vorlige konsekvenser for folkesundheden på Amager og Danmarks

mulighed for at nå de fastsatte klimamål. Kommunistisk Parti

Amager bemærker, at fortsat vækst i flyvninger vil få store negative

konsekvenser for dem, der bor i områderne omkring lufthavnen, og

at de ser det som en afvikling af Amager som et sted, hvor børnefa-

milier fortsat har lyst til at bo.

Kommunistisk Parti Amager bemærker, at ved udvidelsen af luft-

havnen ignorerer man den voldsomme stigning i luftforureningen

og støjgenerne på Amager, som vil være konsekvensen af stærkt

øget flytrafik, og at dem, der bor tæt på Københavns Lufthavn, Ka-

strup, ikke kan tåle mere luftforurening.

Kommunistisk Parti Amager gør opmærksom på, at der i Miljøsty-

relsens Datablad fra 2021 allerede er målt lige så høj koncentration

af ultrafine partikler i områderne ved lufthavnen som ved H. C. An-

dersens Boulevard, der ellers anses som den mest forurenede gade

i København. Kommunistisk Parti Amager tilføjer, at borgerne

samtidigt plages af støjgener fra lufthavnen og henviser til, at der-

for eksempel ofte er fragtflyvninger om natten med gamle fly.

Kommunistisk Parti Amager finder, at problemerne vil vokse med

en udvidelse og deraf følgende øget flytrafik, hvorfor det samlet må

siges, at borgernes sundhed med lovforslaget ikke tages alvorligt,

hvilket er helt uacceptabelt.

Kongelundens Grundejerforening

henviser til miljøvurderin-

gen af plan for udvikling af Københavns Lufthavn, hvori der står

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 101/189

angivet, at området syd for Københavns Lufthavn, Kastrup, er re-

kreativt område. Grundejerforeningen bemærker, at det ikke er be-

skrevet, at deres lokalområde også består af Kongelundens Grund-

ejerforening der omfatter området Kalvebodvej fra Skovvej til Syd-

vestpynten, Rosenlundsvej, Rosenlund Sidevej, Militærvej og rum-

mer over 70 boliger og sommerhuse beliggende syd for lufthavnen;

landzone med lav helårsbebyggelse - flere med rekreativt erhverv

(rideskoler); sommerhusområdet Rosenlund består af helårsboli-

ger og sommerhuse (rekreativt område); børnehuset Burlunden

huser cirka 350 børn (5 udflytterbørnehaver); Natura 2000-om-

råde; EU-fuglereservat; og Naturpark Amager.

Kongelundens Grundejerforening oplyser, at de i de seneste 10 år

har oplevet en øget støjpåvirkning af området på grund af ændret

benyttelse (flymønster over området) samt flere flystarter og fly-

landinger, hvilket har medført, at starter og landinger ikke længere

kun foregår midt over Kongelundsskoven, men nu landes og startes

der over Kalvebodvej og ind over sommerhusområdet og børnein-

stitutionen Burlunden. Kongelundens Grundejerforening bemær-

ker, at diagrammer over støjzonerne i vores område, på baggrund

af ’beregnede oplysninger’, hvor flyene benytter starter og landin-

ger over Kongelundsskoven, er ikke retvisende, da man siden Emi-

raterne med Airbus A380 fik tilladelse til en indflyvning over deres

grundejerforening. Kongelundens Grundejerforening oplyser, at

der blot er kommet flere starter og landinger i denne linje for hvert

år, og nu bruges linjen flere gange dagligt og især om natten, hvor-

for støjzonerne er misvisende og ligger længere mod syd.

Kongelundens Grundejerforening oplyser, at grundejerforeningens

lydtryk ved øgede ankomster/landinger over området vil stige til et

støjniveau langt over den af Miljøministeriet anbefalede grænse-

værdi.

Kongelundens Grundejerforening bemærker, at konsekvenserne af

lovforslaget vil være, at især støjtrykket i sommerhusområdet vil

blive mere end en 100 procent overskridelse af den vejledende

grænseværdi for støj i sommerhusområder, hvilket på ingen måder

kan accepteres af grundejerforeningen.

Kongelundens Grundejerforening bemærker, at de 28 helårsboliger

i området også vil få et støjtryk på over max 80 dB i tidsrummet kl.

23.00-06.00, især ved brug af bane 4 L/R, hvor det blå område, jf.

COWI’s rapport: ’Miljøvurdering af plan for udvikling af Køben-

havns Lufthavn’, figur 7-6, side 50, vil trække sig længere mod syd.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 102/189

Kongelundens Grundejerforening oplyser, at udvidelsen vil gøre

området ubeboeligt, da man i hele sommerperioden ikke vil kunne

have åbne døre og vinduer på grund af støj, og at støjforureningen

vil blive opfulgt af klagemål til EU om manglende overholdelse af

EU’s støjdirektiv, da sommerhusområdet ganske enkelt vil miste

sin rekreative funktion og værdi. Kongelundens Grundejerforening

bemærker, at den øgede passagerfremgang på 1.869 starter og lan-

dinger pr. år bør opgøres på måneder, da det er af stor betydning,

hvor mange ekstra starter og landinger, der er i sommerperioden

april til oktober, hvor grundejerne opholder sig mere udendørs, og

hvor støjen allerede i dag er stærkt generende.

Kongelundens Grundejerforening bemærker, at foreningen har

bedt om at få opstillet en permanent støjmåler, men er blevet afvist

med begrundelsen, at lufthavnen godt ved, at det støjer i vores lo-

kalområde, og at lufthavnen ikke vil opsætte en permanent måler i

et sommerhusområde. Foreningen bemærker, at her har man helt

set bort fra de 28 eksisterende helårsboliger i lokalområdet.

Kongelundens Grundejerforeningen oplyser, at de i november/de-

cember måned 2019 fik en mobil støjmåler sat op på Kalvebodvej

247 og i sommerhusområdet på Rosenlundsvej, men at lufthavnen

benægter, at det er flystøj på målingerne, men fortolker derimod,

at det på den blinde vej skulle være biltrafikstøj og vindstøj. Konge-

lundens Grundejerforeningen bemærker, at målingen vel at mærke

fortolkes af lufthavnen. Den mobile støjmåler var ifølge Kongelun-

dens Grundejerforeningen også opstillet i sommerhusområdet på

Rosenlundsvej, men Kongelundens Grundejerforening har stadig

ikke modtaget et resultat efter 3 års venten.

Kongelundens Grundejerforeningen har ved sit høringssvar vedlagt

Københavns Lufthavne A/S’ ”Støjrapport – Mobilmålestation –

Kalvebodvej 247”.

Kongelundens Grundejerforeningen ønsker en uvildig og langvarig

støjmåling, især i sommerperioden, i sit område inden behandling

af lovforslaget.

Kristina Blomfrø og Frank Holmkvist

bemærker, at det med

en udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, må forventes, at

den ønskede kapacitetsforøgelse i flytrafikken vil intensivere den

allerede eksisterende støj- og miljøbelastningen over hele døgnet,

og dermed yderligere udfordre de ca. 200.000 borgere, der bor i

tilknytning til lufthavnens driftsområde.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 103/189

De bemærker, at allerede i dag opleves den praksis, at flyverne selv

skal taxie ud fra standpladserne, som en vedvarende og unødig

ekstra støj- og miljøbelastning blandt borgere, der bor i tilknytning

til lufthavnen, og at hvis den nuværende praksis fortsættes og in-

tensiveres, må de forvente, at denne støj- og miljøbelastning vil

forøges yderligere. Dette vil i deres perspektiv gøre den allerede på-

gående transport- og taxistøj uacceptabel – særligt hvis ønsket om

øget cargoflyvninger skal intensiveres i nattetimerne, og støjgræn-

serne hæves for at imødekomme Københavns Lufthavne A/S’ øn-

ske om flere flyvninger.

Kristina Blomfrø og Frank Holmkvist bemærker, at hertil kommer

den øgede mængde af dage med lugtgener fra flymotorernes ud-

stødningsgasser og den heraf øget mængde af ultrafine partikler i

indåndingsluften, som kan blive konsekvensen af Københavns

Lufthavne A/S’ ønske om en væsentlig øget passager-, transport-

og flykapacitet. De bemærker, at denne forøgelse i flytrafikken på

sigt også må forventes at påvirke folkesundheden for de borgere,

der bor i de områder, der grænser op til lufthavnens driftsområde.

Kristina Blomfrø og Frank Holmkvist bemærker, at alle, der bosæt-

ter sig i nærheden af en lufthavn, ved, at der vil være støj og miljø-

udfordringer i forbindelse med driften af denne; men at Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, i modsætning til andre store lufthavne i

Europa, ønsker miljømæssige dispensationer og samtidigt ser stort

på WHO’s anbefalinger for støjgrænser, oplever de som et udtryk

for Københavns Lufthavne A/S’ arrogance og manglende blik for,

hvad der sker i det omkringliggende samfund, hvor regeringen,

Folketingets øvrige partier og vi som borgere, hver på vores måde,

arbejder for de klimamål, som der er opsat internationalt.

Lene Høj Larsen

bemærker at have boet tæt på Københavns

Lufthavn, Kastrup, siden 1982, og at de tydeligt har mærket den

øgede partikelforurening. Lene Høj Larsen oplyser, at deres have-

møbler bliver meget hurtigt snavset, og at der skal lægges ekstra

kræfter i med rengøring. Hun oplyser også, at der ofte ligger et fed-

tet lag på overfladen og langs kanter af deres pool, og at de nu også

generes af støj om natten, hvilket ikke er holdbart. Lene Høj Mad-

sen bemærker, at hun bestemt ikke kan gå ind for en udvidelse af

en i forvejen meget stor lufthavn.

Linda og Thorbjørn Johannessen

udtrykker dyb bekymring

over udvidelsesplanerne for Københavns Lufthavn, Kastrup, og

mangel på undersøgelse af støj- og forurening og generel indfly-

delse på lokalområdet. De oplyser at bo på Vestamager, hvor situa-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 104/189

tionen omkring Københavns Lufthavn, Kastrup, ifølge dem efter-

hånden er ulidelig, og at støj- og lugtgener er tiltaget meget kraf-

tigt.

Linda og Thorbjørn Johannessen bemærker, at Københavns Luft-

havne A/S efterhånden er i stand til at sende fly op med ca. ét mi-

nuts mellemrum, og at flyene har lydniveau på ca. 70db, og at

mange har op til 90db rungende ned i beboelseskvartererne. De

bemærker, at Københavns Lufthavne A/S ikke på nogen måde

overholder støjgrænser, og at det er svært at se, hvordan en udvi-

delse skulle kunne bedre deres hensyntagen til naboerne. De hen-

viser til WHO’s støjgrænse på 58db, hvilket ikke overholdes på no-

gen måde med deraf skadelige helbredsmæssige konsekvenser.

Linda og Thorbjørn Johannessen bemærker, at når Københavns

Lufthavne A/S er i stand til at afsende fly i den hastighed, kan de

umuligt overholde de eksisterende støjgrænser, som måles meget

uigennemsigtigt for almindelige borgere.

Linda og Thorbjørn Johannessen oplyser, at der derudover er kraf-

tigt nedfald af sort fedtet belægning, som er både på vinduer og på

borde og henviser til vedlagt fotodokumentation.

Linda og Thorbjørn Johannessen bemærker, at der derudover er

natflyvninger med det mest larmende flytyper, der overhovedet

kan opdrives. De oplyser endvidere, at kraftige lugtgener af flyben-

zin eller udstødning også er voldsomt fremkommende, og at det

drejer sig om hele området omkring Københavns Lufthavn, Ka-

strup, og at det flere steder er så kraftigt, at man kan smage det.

Linda og Thorbjørn Johannessen føler sig som borgere taget som

gidsel af Københavns Lufthavne A/S, da der ikke er støjmålinger

eller partikelmålinger i deres området, mens der heller ikke er no-

gen, der fører tilsyn med Københavns Lufthavne A/S’ ageren i lo-

kalområdet. De oplever, at man som borger er sat i et slags ”wild

west”, hvor det er tilladt, at Københavns Lufthavne A/S agerer,

som de vil.

Linda og Thorbjørn Johannessen bemærker desuden, at alle Kø-

benhavns Lufthavne A/S’ støjmålere står strategisk rigtigt, så der

er mange blinde vinkler imod beboelseområderne, og at det desu-

den ikke vides, om der forefindes partikelmålere. De bemærker, at

der i det hele taget mangler en ordentlig uvildig undersøgelse af

skadelige indvirkning af Københavns Lufthavn, Kastrup.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 105/189

Line Huusom

bemærker, at de er en familie på fem, som bor i

postnummer 2300 og er meget imod den planlagte udvidelse af

Københavns Lufthavn, Kastrup. Line Huusom angiver en række

grunde til dette med henvisning til en række relevante links.

Line Huusom bemærker, at de lokalt ikke oplever, at de nuværende

støjgrænser for lufthavnen overholdes - på trods af hvad lufthav-

nen selv dokumenterer i deres rapport "Årsrapport 2021 Flystøj i

København Lufthavn". Line Huusom bemærker, at de flere gange

har indsendt klager over støj, hvor de har målt støjniveauer over

grænseværdier, og at lufthavnens målemetoder er baseret på gen-

nemsnit af et døgn og ikke aktuelle målinger, f.eks. pr. time, hvilket

ikke giver et retvisende billede af det støjniveau, de oplever lokalt.

Line Huusom bemærker endvidere, at de ikke kan forstå, at Køben-

havns Lufthavne A/S ikke skal overholde WHO’s grænser for støj

fra lufthavne (45 dB), når der er dokumenteret sundhedsskadelige

effekt af for høje lydniveauer. Line Huusom henviser til, at en lang

række studier har vist, at trafikstøj påvirker menneskers helbred

negativt (her tænkes på iskæmiske hjertesygdomme, karsygdomme

i hjernen og blodtryksforhøjelse), hvorfor det medfører omkostnin-

ger for samfundet bl.a. på grund af for tidlig død, tabt livskvalitet

og øgede udgifter i sundhedsvæsenet i form af udgifter til medicin,

lægebehandling og hospitalsindlæggelser. Line Huusom bemærker

endvidere, at trafikstøj ligeledes påvirker boligejere negativt, og at

trafikstøjens direkte omkostninger betales af boligejerne, idet støj-

belastede boliger oplever et værditab på boligen. Line Huusom

henviser endvidere til, at kommuner og regioner betaler for be-

handling af sygdomstilfældene, og at samfundet mister arbejdsind-

tægter på grund af fravær ved sygdom.

Line Huusom henviser til, at gener af støj især gør sig gældende om

natten ifølge miljøministeriet: "Støj

har således sundhedsskadelige

virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre

til egentlige helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som

skadelig, da støj om natten kan gøre det vanskeligere at falde i

søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for

tidlig vækning",

hvorfor natflyvninger fra lufthavnen klart vil for-

ringe deres livskvalitet og potentielt deres og deres børns helbred

Line Huusom oplyser også, at de bor med små børn tæt på lufthav-

nen og er meget bekymrede for de sundhedsskadelige effekter af de

ultrafine partikler fra flytrafikken. Hun bemærker, at de ofte kan

lugte jet-fuel i luften omkring deres bolig, skolen og børnenes insti-

tutioner, hvilket gør dem meget bekymrede. Line Huusom bemær-

ker, at når flytrafikken øges markant, øges koncentrationen af de

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 106/189

skadelige partikler også, og med så høje niveauer allerede i dag (på

niveau med HC. Andersens Boulevard, som allerede oversteg græn-

seværdierne i 2018, vil forureningen i deres område blive det mest

forurenede område i København.

Line Huusom bemærker, at når man udvider lufthavnens kapacitet

med minimum 40 procent på passagertrafikken og samtidig zoo-

mer ind på den stigende luftforurening fra 2015 til 2019 med hen-

visning til datamateriale, kigges der ifølge hende potentielt ind i en

massiv stigning i luftforureningen på tværs CO, THC, Nox og

SOx. Line Huusom påpeger herudover, at tal for luftforureningen

fra lufthavnen kun er baseret på to målestationer (øst og vest),

hvor man må henvise til følgende kommentar fra Årsrapporten

"Luftkvalitetsmålinger i Københavns Lufthavn 2021: "Hertil

kom-

mer at lufthavnen er anlagt nær et stort byområde med en rela-

tivt høj egenforurening, som delvis maskerer lufthavnens eventu-

elle bidrag."

Line Huusom bemærker, at der også bør opsættes

yderligere målestationer i nord og syd for at dokumentere effekten

af luftforureningen.

Line Huusom bemærker dernæst, at det er foruroligende, at der

ikke arbejdes mere med at inkludere borgere i sådanne udvidelses-

processer, hvor der fra regeringens side peges på Luftfartsloven §

57, stk. 2, nr. 6, om Københavns Lufthavne A/S’ forpligtelser til at

sikre den nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af lufttra-

fik. Line Huusom bemærker, at især når Københavns Lufthavne

A/S’ egne tal angiver, at passagertilvæksten sker blandt transitpas-

sagerer og ikke blandt de øvrige passagerer. Dette retfærdiggør

ifølge Line Huusom ikke den manglende dialog og borgerinddra-

gelse i forhold til, hvordan udvidelserne skal gennemføres og

hvilke miljø- og borgerhensyn, der skal skrives ind i vilkårene, som

er et grundvilkår, når man taler om andre store anlægsprojekter

som f.eks. Lynetteholmen. Line Huusom finder endvidere, at det er

meget foruroligende, at der ikke svares på indsendte klager over

støj og luftforurening omkring lufttrafikken fra Københavns Luft-

havn, Kastrup. Hun oplyser at have indsendt fem klager gennem

det sidste år, og at hun ikke har hørt noget om, hvordan denne

klage behandles eller status på den, og at hun desuden ikke har fået

(auto)svar fra København Lufthavn på den seneste indsendte

klage. Sidst men ikke mindst bemærker Line Huusom at få det ind-

tryk, at antallet af klager er faldet, når Københavns Lufthavne A/S

selv skriver, at der i alt var 824 støjklager i 2021 – et fald på 36

procent i forhold til i 2020, som er en logisk konsekvens af, at der

på grund af covid-19-pandemien nærmest ingen fly lettede eller

landede.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 107/189

Line Huusoms høringssvar bakkes i sin helhed op af

Søren S. Ni-

elsen.

Lise Holm

oplyser, at på et nabomøde om udviklingsplanerne, af-

holdt den 7. februar 2023, har Københavns Lufthavne A/S oplyst

om og forklaret, hvad der mere konkret ønskes ændret, hvilket bl.a.

er ønsket om at bygge større flystandpladser ved terminalerne og

udvide terminalområdet, da der her ønskes større standpladser til

de nye større fly, ligesom der ønskes flere standpladser, cirka dob-

belt så mange. Hun henviser til, at dette ønskes etableret i den

nordvestlige del af lufthavnen, dvs. den del af lufthavnen, der er al-

lertættest på Kastrup By, skoler, børneinstitutioner, sportsanlæg

m.v. Hun henviser til, at når flyene skal dreje ind og ud fra stand-

pladserne, bruges meget flybrændstof, og at det efter det af Køben-

havns Lufthavne A/S oplyste, er det faktisk her – når de mange

tons tunge fly skal dreje rundt – at flyene bruger allermest brænd-

stof, og der udledes flest partikler.

Lise Holm bemærker, at som det er i dag, er det slemt nok at være

nabo til lufthavnen, og at der er dage, hvor luften lugter så meget af

flydiesel, at udluftning må undlades, og døre og vinduer holdes

lukket. Hun bemærker, at der de dage heller ingen leg eller ophold

er i haven.

Lise Holm bemærker, at en udvidelse af standpladser allertættest

på Kastrup By, alt andet lige vil forværre situationen, da det jo

netop er ved standpladserne, at flyene bruger allermest brændstof

og udleder flest partikler. Det undrer derfor hende, at man i forbin-

delse med udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, ikke har

større fokus på luftforurening og sundhedsskadelige effekter. Lise

Holm bemærker, at standpladserne i forbindelse med udvidelsen

bør flyttes til det modsatte hjørne af lufthavnen, så dieseldampene

og partiklerne kan blæse ud over Øresund og ikke ind over Kastrup

By, skoler, børneinstitutioner, sportsanlæg m.v.

Lise Holm bemærker, at Københavns Lufthavne A/S selv foretager

målinger af luftkvalitet inden for hegnet, dog ikke på de ultrafine

partikler, som anses som de mest sundhedsskadelige. Hun bemær-

ker, at Tårnby Kommune og miljømyndighederne efter det oplyste

ingen former for målinger foretager uden for hegnet, hvorfor det

ikke vides, hvordan luftkvaliteten er i Kastrup By. Hun bemærker,

at efter det oplyste havde Tårnby Kommune overvejelser om at lave

målinger af luftkvaliteten nær børneinstitutioner, men at det blev

sat på stand by, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke ses gjort

noget for at sikre – endsige overvåge – luftkvaliteten, selvom der er

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 108/189

skoler, børneinstitutioner, sportsarealer og naboer klos op ad luft-

havnen.

Lise Holm oplyser, at der i Københavns Kommune er etableret et

varslingssystem med hensyn til luftkvalitet, og at der sidder målere

forskellige steder, bl.a. på Backersvej, ikke så langt fra Kastrup By.

Hun bemærker, at der er dage, hvor der varsles om, at luftkvalite-

ten er så dårlig, at astmatikere bør holde sig indendørs, men at

man i Tårnby Kommune så vidt vides ikke har noget lignende, til

trods for at lufthavnen er endnu tættere på.

Lise Holm bemærker, at det kan undre meget, at der ikke foretages

målinger af luftkvaliteten uden for lufthavnen, og hun spørger til,

hvordan myndighederne vil sikre, at grænseværdierne for luftforu-

rening overholdes, og at naboer og børn i skoler og institutioner

tæt på lufthavnen ikke bliver syge på grund af forureningen fra

lufthavnen.

Lonni Nordstrand

bemærker, at hun siger nej til mere støj og

luftforurening i Tårnby, Dragør og København. Hun bemærker, at

lufthavnen skal overholde WHO’s grænser for støj, og at der skal

tænkes på miljøet med hensyn til luftforurening, og at der ikke kun

skal tænkes i penge.

Louise Spanget

beder om, at der udvises respekt for lufthavnens

nære naboer og alle i byen omkring lufthavnen og om at fri dem for

mere støj, partikelforurening og fortsat kortsigtet, kommerciel tis-

sen i bukserne.

Mads Bonde Clausen

bemærker, at han som borger i Danmark

og bosiddende på Amager med to børn er stærkt bekymret over

den planlagte udvikling og kapacitetsudvidelse i Københavns Luft-

havn, Kastrup, af en række årsager. Han bemærker, at udvidelsen

kan medføre markant stigning i luftforurening, hvormed der er

øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme som følge af den sti-

gende forurening.

Mads Bonde Clausen bemærker, at udvidelsen kan medføre mar-

kant stigning i støjforurening og en yderligere overskridelse af

WHO's anbefaling vedrørende støj fra lufthavne. Han bemærker, at

støjgrænser om natten udvides af Københavns Lufthavne A/S for at

sikre udvidelsen af lufthavnen og forøgelse af flyvning med stø-

jende fragtfly. Han påpeger, at moderne fly muligvis støjer mindre,

men hvis der flyves dobbelt så meget, så vil det stadig være en mas-

siv forøgelse af det samlede støjniveau.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 109/189

Mads Bonde Clausen bemærker også, at det er uklart og ikke kom-

munikeret fra hverken lufthavnen eller myndighedernes side, hvad

den sundhedsmæssige effekt af lufthavnsudvidelsen vil blive.

Mads Bonde Clausen finder det endvidere uklart, hvorfor Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, overhovedet skal udvides. Han påpeger,

at argumenterne for at udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, ikke

er velbegrundede, og at forventningerne til det fremtidige kapaci-

tetsbehov i lufthavnen fremstår urealistiske og derfor må opdate-

res. Dette med henvisning til, at lufthavnens største flyselskab,

SAS, er i dyb krise primært på grund af faldende passagertal. Mads

Bonde Clausen bemærker, at internationale undersøgelser viser, at

antallet af flypassagerer i verden fortsat vil være lavt i de kom-

mende år, og at forretningsrejsende nedbringer deres rejseaktivite-

ter, da fysiske møder kan erstattes af virtuelle møder, så rejsetrafik

undgås, mens inflation reducerer midlerne til rejseaktiviteter i be-

folkningerne.

Mads Bonde Clausen peger også på, at der fra Københavns Luft-

havne A/S tidligere er nævnt et ønske om at kunne understøtte e-

handelsvirksomheder som bl.a. Amazon og Alibaba, hvilket strider

mod regeringens bekymringer for techgiganters forretninger i Dan-

mark. Han bemærker, at en understøttelse af Amazons forretnings-

muligheder kan styrke tendensen til butiksdød i Danmark, når bu-

tikshandel erstattes af e-handel.

Mads Bonde Clausen peger også på, at i forbindelse med udvidel-

sen af Københavns Lufthavn, Kastrup, forventes jobskabelse, men

at Danmark mangler arbejdskraft, så det er uklart, hvordan job-

bene skal besættes. Han peger på, at hvis de besættes af dansk ar-

bejdskraft, vil disse personer i så fald mangle i andre sektorer.

Mads Bonde Clausen bemærker, at en udvikling af Københavns

Lufthavn, Kastrup, der understøtter den nuværende kapacitet og

nedbringer støj og forurening er fornuftig, men at en udvikling og

fordobling af kapaciteten er uacceptabel og irrelevant.

Mads Caspersen

oplyser at bo i den nordvestlige ende af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, og bemærker, at det ud fra lovforslaget

ser det ud til, at man vil stoppe med at lande og lette fra denne

ende af lufthavnen, men at der til gengæld kan være støjgener, da

arealet så i stedet vil bruges til at opbevare fly. Mads Caspersen

spørger, om der er nogen garantier i lovforslaget for at støj- og luft-

forurening ikke vil stige i Kastrup som en del af udvidelsen.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 110/189

Mads Nyborg

bemærker, at han er bekymret for de negative kon-

sekvenser, som denne udvidelse kan have på vores miljø og befolk-

ning. Han bemærker, at støj- og luftforurening allerede er et stort

problem i Københavnsområdet, at og en udvidelse af lufthavnen

kun vil forværre situationen yderligere og henviser til, at det er vi-

denskabeligt bevist, at stigende støj og luftforurening kan have al-

vorlige konsekvenser for menneskers sundhed og trivsel, herunder

risikoen for kræft og hjertekarsygdomme.

Mads Nyborg er særligt bekymret for det problematiske i at ændre

støjgrænserne, især om natten og henviser til, at det er velkendt, at

søvn er vigtig for menneskers helbred og velvære, og at støj om

natten kan forårsage søvnforstyrrelser og andre negative helbreds-

effekter. Han bemærker, at WHO’s støjgrænser ikke overholdes i

dag, hvilket betyder, at skoler og borgere generelt udsættes for støj

og luftforurening på et niveau, der overstiger de anbefalede græn-

ser.

Mads Nyborg bemærker endvidere, at der er risikoen for flere ul-

trafine partikler i luften med tilhørende risiko for kræft og hjerte-

karsygdomme i befolkningen, da disse partikler kan trænge dybt

ind i vores lunger og skade vores helbred, og en udvidelse af luft-

havnen vil sandsynligvis føre til en stigning i deres niveauer.

Mads Nyborg mener, at det er af afgørende betydning at tage hen-

syn til disse bekymringer og afvise forslaget om at udvide Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, og at vi skal tage ansvar for vores miljø

og vores sundhed, hvilket inkluderer at begrænse støj- og luftforu-

rening i vores by.

Maria Lyngsø Hougaard

bemærker, at hun bor på Amager, og

at det bekymrer hende med udvidelsen af lufthavnen. Hun oplyser,

at de er rigtig mange børnefamilier på øen og spørger i den forbin-

delse til, om deres børn skal vokse op i en endnu værre luftforure-

ning, med støj og med ultrafine partikler, der øger risikoen for

kræft. Maria Lyngsø Hougaard henviser til, at der er mange skoler,

institutioner og boligområder og påpeger, at lufthavnen ligger i et

tæt befolket boligområde, hvorfor hun mener, at man er nødt til at

tage hensyn til det, hvilket giver sine begrænsninger for lufthav-

nens størrelse. Hun mener derfor, det er meget uforsvarligt at ud-

vide lufthavnen.

Marianne Wiltrup

bemærker, at det er en meget dårlig idé at

udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, fordi det øger støjbelast-

ningen på det meste af Amager, dels under udbygningen og dels

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 111/189

ved mertrafik af fly senere, og det øger luftforureningen med

brændstofpartikler fra fly.

Maria Sørensen

bemærker, at hun bor med sin familie i Kastrup

cirka 1,5 kilometer fra Københavns Lufthavn, Kastrup, og at hen-

des børn går i skole, klub og til idræt i lufthavnens umiddelbare

nærhed. Hun henviser til, at motion skulle være så sundt, men at

hun ikke er sikker på, at de cirka syv timer om ugen hendes søn

spiller fodbold på banerne i Kastrup og Tårnby er særlig sunde –

der lugter ofte af diesel, og støjen er voldsom.

Maria Sørensen bemærker, at hun synes, der mangler viden om og

kontrol med lufthavnens miljø- og sundhedspåvirkning og peger

på, at det er lufthavnen selv, der finansierer monitoreringen af sin

egen miljøpåvirkning. Hun bemærker, at støj beregnes ud fra ma-

tematiske modeller, og at resultaterne ligger langt fra den oplevelse

hun og hendes naboer har, mens der i modelberegningerne ikke ta-

ges højde for, at der også ligger en motorvej lige ved siden af, og at

det kan godt være, det er forskellige støjkilder, når det gælder

grænseværdier og hvilke myndigheder, der skal lave beregnin-

gerne, men for beboere akkumuleres støjen til ét samlet støjtæppe.

Hun bemærker, at når det gælder luftforurening, så er der slet ikke

grænseværdier og løbende målinger af de ultrafine partikler, som

er et dokumenteret problem i og omkring lufthavnen.

Maria Sørensen bemærker, at det skaber utryghed omkring at være

nabo til lufthavnen, og at det med lovforslaget, der skaber ram-

merne for at øge aktiviteten i lufthavnen til det dobbelte, bliver

dobbelt så utrygt.

Maria Sørensen henviser til, at det fremgår af diverse planer og do-

kumenter fra Københavns Lufthavne A/S, at den vækst, der via lo-

ven skal skabes kapacitet til, vil forøge passagerflyvninger til det

dobbelte, men at fragtflyvninger også skal vækste. Hun bemærker,

at det tydeliggøres både med beslutningen om at etablere DHL’s

nordeuropæisk hub i Københavns Lufthavn, Kastrup, (et ønske om

at femdoble DHL’s fragtkapacitet) og med investeringen i projektet

Airport Business Park (et ønske om at fordoble den nuværende

fragtkapacitet fra 5000.000 til 1.000.000 tons luftfragt årligt).

Hun bemærker, at fragtflyvningerne er et særskilt problem for be-

boere på Amager, da de oftest foregår om natten og i ældre, mere

støjende og forurenende fly.

Maria Sørensen bemærker, at fragtflyvningerne samtidigt skaber

en masse godstransport til og fra lufthavnen, mens væksten i pas-

sagerflyvninger skaber øget biltrafik i området, og at omkring en

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 112/189

tredjedel af alle passagerer ikke ankommer til lufthavnen med kol-

lektiv trafik. Hun bemærker, at det betyder, at den vækst i lufthav-

nen, som lovforslaget muliggør, også giver øget trafik i lokalområ-

det.

Endvidere bemærker Maria Sørensen, at lovforslaget peger på, at

der skal indrettes nye standpladser til passagerflyvninger i det om-

råde, hvor der i umiddelbar nærhed ligger udendørs fritidsfacilite-

ter, skoler og dagtilbud. Hun finder, at det virker uigennemtænkt

at øge aktiviteten i det område, og at det bør undersøges, om

standpladserne kan placeres ud mod Øresund, hvor der ikke er

børne-, skole- og fritidsinstitutioner i den umiddelbare nærhed.

Hun bemærker, at der må sørges for, at det særligt undersøges,

hvilken udledning flyene skaber, når de står i tomgang på stand-

pladserne, og når de taxies rundt fra standplads til banerne.

Maria Sørensen bemærker i forhold til støj, at de har boet i Kastrup

i 15 år og har oplevet en markant stigende støjpåvirkning de senere

år, bortset fra i covid-19-årene. Hun bemærker, at godt nok er det

enkelte fly generelt blevet mere støjsvagt, men at afgangsfrekven-

sen er øget markant i dagtimerne og stærkt stigende i nattetimerne

på grund af den øgede fragtflyvning, og at de derudover oplever

mere og mere støj fra landjorden, når flyene venter, taxakører

og/eller motorafprøver. Hun henviser til, at ny viden påviser, at

støj er meget sundhedsskadeligt, og at der i Danmark også er sti-

gende opmærksomhed på f.eks. trafikstøj, overdækning af motor-

veje osv., men at miljø- og sundhedsmyndighederne ikke har æn-

dret i tilgangen til støj fra Københavns Lufthavn. Hun henviser til,

at flyene f.eks. fortsat må larme 80 db om natten, mens der ikke er

en absolut støjgrænse pr. fly i dagtimerne. Hun oplyser, at det sær-

ligt er fragtfly, som er ældre og mere støjende, som flyver om nat-

ten, hvilket forstyrrer nattesøvnen. Hun oplyser, at de f.eks. aldrig

mulighed for at sove med åbne vinduer på en varm sommerdag,

hvis vinden kommer fra syd-vest, og at deres datter altid sover med

ørepropper og naturligvis med lukkede vinduer.

Maria Sørensen henviser til, at på de nabomøder, Københavns

Lufthavne A/S har afholdt, påpeger de gang på gang, at de vil over-

holde støjgrænserne, selv hvis de vækster, men at støjgrænserne er

meget høje, og lufthavnen ligger for nuværende langt under de

grænser, som blev lavet i 80’erne. Hun bemærker, at de derfor må

påregne en stor stigning i støj, hvis lufthavnens vækst giver støj

helt op til grænseværdien.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 113/189

Maria Sørensen henviser til, at det påpeges i bemærkningerne til

lovforslaget, at fly i fremtiden vil udlede mindre støj og færre par-

tikler, mens der ikke i loven stilles krav om, at væksten i lufthavnen

kun kan ske i takt med, at støj og forurening reduceres. Hun be-

mærker, at da alle udviklinger i Københavns Lufthavn for nuvæ-

rende foregår på markedsvilkår, vil der kun ske en udskiftning af

mere miljø- og sundhedsrigtige fly, hvis det kan betale sig for luft-

havnen og flyselskaberne. Hun finder, at myndighederne derfor

gennem krav og overvågning må sikre, at det reelt er de nye og

mere miljørigtige fly, som kommer til at flyve fra Københavns Luft-

havn, hvis en aktivitetsforøgelse skal accepteres. Hun mener, at

krav om lavere støjgrænser og lavere partikelgrænser både pr. fly

og samlet set bør være en del af lovforslaget fra starten.

Matthias Kisch

bemærker, at han klokken lidt i 6 om morgenen

en lørdag lå og overvejede, om han skulle lave et høringssvar i for-

hold udvidelsen af Københavns Lufthavn, Kastrup, alt imens det

summer i baggrunden, og denne lyd stiger og falder igen. Matthias

Kisch bemærker, at det er et fly, han ved ikke, hvor skal hen på

dette tidspunkt, men det sætter tanker i gang om udlængsel, ferie,

oplevelser, men det kan også høres, hver dag og nogle dage mere

end andre. Matthias Kisch bemærker, at en udvidelse har betyd-

ning for Amager på godt og ondt, og at han som 4. generation i sin

familie på Amager og hans børn som 5. generation har lufthavnen i

mange år også påvirket ham og hans familie.

Matthias Kisch oplyser at have boet under indflyvningen til tvær-

banen, som har været benyttet, når vinden har været hård fra øst

og bemærker, at tværbanen er en del af hans opvækst. Han bemær-

ker, at han på mange måder har et nostalgisk syn på baggrundsstø-

jen fra lufthavnen, den minder ham om, hvor han er; hjemme på

sit og vores Amager. Men en udvidelse har ifølge Matthias Kisch

konsekvenser; konsekvenser, vi lærer, ikke bare påvirker miljøet,

men også mennesker, og at det er støj, og det er miljøet og vores

sundhed. Han viser til, at det er hans børns fremtid, der påvirkes;

at de også er her og indånder den samme luft og lytter til den

samme støj. For deres skyld vil Matthias Kisch opfordre til, at man

ikke kun tænker økonomi og vækst, og hvad der er godt for lufthav-

nen, men også hvad der er godt for menneskene og familier, der

bor omkring lufthavnen, hvorfor han opfordrer til, at man tænker i

begrænsning af støj og forurening.

Matthias Kisch bemærker, at støjen må holdes til dagtimerne og

ikke skal øges ved at lempe på grænseværdier, og at man også må

tænke støj på en anden måde end bare et gennemsnit over en tids-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 114/189

periode, fordi støj opleves i nuet. Matthias Kisch bemærker, at vo-

res ører og hjerner ikke laver et gennemsnit, når den skal vurdere,

om noget larmer og støjer, så er det den umiddelbare støj i nuet, vi

oplever, og som skal begrænses. Han bemærker, at det lige så om

natten, hvor andre støjkilder i baggrundskludetæppet forsvin-

der. Matthias Kisch mener, at natten bør være hellig i forhold til

støj og afslapning og ikke gennembrydes af øjeblikke af ekstrem

larm fra fragtfly, der lander og letter.

Matthias Kisch bemærker, at han ved, at mange høringer opleves

som skinprocesser, hvor resultatet er givet på forhånd, men han vil

alligevel afgive sit høringsbrev, der ikke har forholdt sig til de kon-

krete tal eller lufthavnens fysiske forhold de ønsker, og opfordre til,

at man kigger på de grænseværdier, der er for støj og forurening,

måske etablere yderligere målestationer og gentænker, om man

kan lave støjgrænserne på en måde, der tilgodeser naboer, som op-

lever støjen i øjeblikket og ikke i regnearket som et gennemsnit.

Maya Arffmann

bemærker, at hun har boet forskellige steder på

Amager i 23 år og i de seneste år – med kulmination lige før covid-

19 brød ud – har oplevet en markant stigning i støj- og lugtgener

fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Hun oplyser, at covid-19 satte

en midlertidig stopper for generne, men at de nu desværre er ved

at komme tilbage.

Maya Arffmann oplyser, at de er en gruppe borgere, der med bor-

gergruppen

CPH uden udvidelse

gennem flere år har forsøgt at

komme i dialog med Københavns Lufthavne A/S om deres udvidel-

sesplaner, og at det trods dialog på overfladen aldrig er lykkedes

dem at få svar på centrale spørgsmål om, hvad udvidelsen betyder i

forhold til en stigning i støj- og lugtgener. Det er ikke Maya Arff-

manns oplevelse, at der på nogen måde foreligger dokumentation

for, er der ikke kommer en forøgelse af støj og lugtgener og øget

luftforurening med ultrafine partikler.

Maya Arffmann spørger, hvad Københavns Lufthavne A/S gør for

at mindske generne for de mange, mange tusinde borgere, institu-

tioner og virksomheder, som bor på Amager. Hun oplyser, at hun

ikke er imod en forøgelse af kapaciteten i lufthavnen og er fuld-

stændig på det rene med, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er en

kæmpe virksomhed med en masse medarbejdere og en vigtig brik i

den danske økonomi, men at politikerne som det mindste kan gøre

i forbindelse med udvidelsen er at stille krav om, at der støjafskær-

mes/støjreduceres, og at omfanget af ultrafine partikler mindskes,

begge dele af sundhedsmæssige hensyn.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 115/189

Merete Greniman

bemærker, at hun bor i Kolding og har en søn

og to børnebørn, som bor i Kastrup ca. 1.5 kilometer i fugleflugts-

linje fra Københavns Lufthavn, Kastrup. Hun oplyser, at hun ofte

er på besøg i Kastrup, og at hun et par gange har oplevet en kraftig

dunst af flybrændstof fra lufthavnen, hvilket hun finder bekym-

rende i forhold til, hvad det gør ved familiens sundhed – særligt for

hendes børnebørns vedkommende, som går i daginstitutioner, som

ligger tæt på lufthavnen.

Merete Greniman bemærker, at hun ikke kan forstå, at politikerne

og myndighederne tillader, at der fortsat sker en stigning i antal

flyvninger, uden at der igangsættes en ordentlig undersøgelse af

luft- og støjforurening på Amager, og om der er flere børn og

voksne end i resten af Danmark, som bliver syge. Hun henviser til,

at der i medierne er mange eksempler på forurening, som skader

helbredet både på kort og lang sigt, og fører til dødsfald – PFAS,

som det seneste eksempel. Merete Greniman mener, at dette burde

lede til mere forsigtighed fra politikernes side, sådan at tvivlen

kommer borgerne til gode, og at det burde betyde, at luft- og støj-

forureningen fra lufthavnen undersøges til bunds, inden en yderli-

gere stigning i antal flyvninger sker.

Mette Bøttiger

bemærker, at hun og hendes familie er meget be-

kymret for den voksende støj og ikke mindst den kommende sund-

hedsskadelige forurening, når Københavns Lufthavn, Kastrup, ud-

bygges. Mette Bøttiger spørger til, hvem der undersøger, hvor

mange mennesker der vil blive syge og dø af den stigende luftforu-

rening, og hvad man har gjort sig af overvejelser i forhold til konse-

kvenserne af luftforureningen.

Mette Knudsen

henviser til, at der i 2022 var 22 millioner passa-

gerer i Københavns Lufthavn, Kastrup, og at der med udvidelsen

vil ske en kapacitetsstigning til 40 mio. med mulighed for at udvide

til 60 millioner. Dette henviser Mette Knudsen til at forventes at

ville føre til en markant stigning i støj- og luftforureningen. Mette

Knudsen henviser endvidere til, at for at kunne gennemføre udvi-

delsen af Københavns Lufthavn, Kastrup, skal de nuværende støj-

regler lempes, f.eks. grænsen på 80 db i tidsrummet 23.00-06.00,

der ændres i forbindelse med udvidelsen.

Mette Knudsen bemærker endvidere, at forureningen med ultra-

fine partikler i området omkring Københavns Lufthavn, Kastrup,

ifølge målinger er større end Rådhuspladsen. Mette Knudsen hen-

viser i den forbindelse til, at ultrafine partikler er de mest sund-

hedsskadelige, og at de bl.a. øger risikoen for hjertekarsygdomme

og kræft. Mette Knudsen påpeger endvidere, at der er få hundrede

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 116/189

meter fra Københavns Lufthavns start- og landingsbaner til sports-

faciliteter, institutioner og skoler, hvor børn og unge udsættes for

luftforurening.

Michael Anslev

bemærker, at han synes, det er helt uacceptabelt

at give Københavns Lufthavne A/S tilladelse til udvidet aktivitet,

da det giver forhøjet miljøbelastning i form af bl.a. støj og ultrafine

partikler.

Michael Blak

bemærker, at de over de seneste år har oplevet

stærk støj fra lufthavnen, som er stærk tiltagende, og at det også

om natten er stærkt forøget. Michael Blak bemærker også, at der

har været utrolig meget lugt af fuel fra Københavns Lufthavn, Ka-

strup, stærkt tiltagende over de sidste år, og at de er utroligt bange

for denne lugt, da det umuligt kan være sundt.

Michael Blak påpeger, at målinger må og skal være fyldestgø-

rende, og at det ikke hjælper at lave disse målinger, når vinden er

modsat af opsat hardware. Michael Blak bemærker, at det er det

samme med støj, da det ikke kan være rigtigt at bruge gennemsnit-

lige målinger, når man er vågnet gentagende gange over natten,

når gamle og nye fly letter og lander. Han bemærker, at flyenes støj

er stærkt forøget, hvormed nattesøvnen ødelægges.

Michael Blak bemærker afslutningsvis, at skoler og idrætsanlæg

ligger op ad lufthavnen, hvorfor man burde tænke på befolkningen,

som bor i og bruger områderne omkring lufthavnen og ikke på

kolde kontanter.

Michael Jensen

bemærker, at han gennem de seneste 20 år har

oplevet en stigning i støjpåvirkningerne af sin bolig, selvom Køben-

havns Lufthavne A/S påstår det modsatte. Michael Jensen oplyser,

at han med en stigning af landinger og starter over området ikke

kunne føre en samtale i sin have. Han oplyser endvidere, at

flymønstret inden for de seneste år har ændret sig, idet man bruger

andre linjer, hvor man overflyver hans helårsbolig, især om natten.

Michael Jensen mener derfor, at der inden en vedtagelse af lov-

forslaget bør opstilles permanent støjmåler i området, da det er det

eneste område uden fast måler, og oplevelserne herude er en an-

den end den i Københavns Lufthavne A/S’ beregnede støjbelast-

ning.

Michael Vestergaard

bemærker, at han som borger i Kastrup er

imod udvidelsen af lufthavnen og konstaterer, at den støjer og svi-

ner allerede rigeligt i forvejen. Michael Vestergaard bemærker, at

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 117/189

lufthavnens eksistens fornemmes mere eller mindre konstant gen-

nem brændstoflugt og støjniveau, og tanken om, at dét kun vil blive

værre end det allerede er, tiltaler ham ikke.

Michael Wieland

bemærker, at han har hørt, at de lokale miljø-

konsekvenser ikke er ordentligt behandlet i lovforslaget, hvilket

han ikke håber er rigtigt, da han mener, at kortene skal på bordet

med hensyn til miljøkonsekvenserne, så alle har konkrete resulta-

ter at forholde sig til, inden en så vigtig beslutning om yderligere

udvidelse af Københavns Lufthavn i Kastrup tages. Michael Wie-

land påpeger endvidere, at der oftere og oftere lugter af flyverdiesel

fra lufthavnen og henviser til, at der ikke er nogen, der er i tvivl

om, at det er sundhedsskadeligt. Han kalder det helt uacceptabelt,

og henviser til, at ultrafine diesel- og flyverbenzinpartikler kan på-

virke de omkringliggende miljøer og skabe alvorlige sygdomspro-

blemer.

Morten Bak McKenna

bemærker, at han er bekymret for luft-

kvaliteten på Amager ved en udvidelse af lufthavnen. Han spørger

til, hvordan det kan accepteres, at en del af København får øget ri-

siko for kræft og hjertekarsygdomme, og han kan som beboer på

Amager ikke acceptere en udvidelse uden denne risikoforøgelse eli-

mineres.

Morten K. Seligmann

bemærker, at børnene i Kastrup, Dragør

og Tårnby ved, hvordan jetfuel smager. Han er derfor stærkt be-

kymret over risikoen for flere store fly tættere på sit hjem, børne-

haver, vuggestuer og skoler. Morten K. Seligmann bemærker, at

der er brug for mere viden og intelligente beslutninger for fremti-

den, og ikke mere jetfuel i deres lunger, som kan blive konsekven-

serne af dette lovforslag.

Nanette Bang Mogensen

spørger, om man i forbindelse med

udvidelsen af Københavns Lufthavn, Kastrup, har foretaget nogen

indsamling af sygdomsudvikling på Amager i forhold til eksempel-

vis forekomsten af lungekræft sammenholdt med resten af landet.

Nicolai Matz

bemærker, at de bor i Dragør og er meget bekym-

rede over udvidelsesplanerne, som de siger nej tak til. Nicolai Matz

oplyser, at støjen er steget voldsomt de seneste år, og at de udtjente

maskiner, som især fragtfirmaer bruger, støjer mere og nu også om

natten, og at det er oftere og oftere, at de decideret kan lugte avia-

tion fuel i Dragør Gamle By, hvormed et af de mest cancer-fremkal-

dende elementer i et moderne samfund dagligt bliver sprayet ud

over flere folkeskoler og børnehaver. Nicolai Matz spørger, hvem

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 118/189

der vil stå til ansvar for det om 5-10-20 år, når cancer-forekom-

sterne eksploderer.

Nicolaj Hansen

bemærker, at det er naboerne til lufthavnen, der

især oplever støjbelastninger og luftforurening fra Københavns

Lufthavn, Kastrup. Nicolaj Hansen bemærker, at det er tydeligt, at

dele af Amager bliver massivt støjbelastet alt efter vindretning, og

at han oplever, at området især bliver støjplaget, når vindretningen

er fra syd, sydøst eller øst. Nicolaj Hansen oplyser, at støjbelastnin-

gen i perioder kan være så massiv, at han som beboer ikke kan

holde ud at sidde i sin egen have alt efter vindretningen, hvorfor

det er bekymrende, at der planlægges massiv udvidelse af lufthav-

nen, hvor blandt andet terminalområdet i den nordvestlige del af

lufthavnen mod Amager Landevej skal udvides. Han henviser lige-

ledes til studier, som påpeger konsekvenserne af støj, herunder en

øget risiko for hjerte-/karsygdomme, demens og kræft.

Nicolaj Hansen henviser til, at der på Amager er mange børn, som

lever deres hverdag i et til tider støjplaget og luftforureningsplaget

miljø, og han er uforstående overfor, hvordan et politisk fokus ikke

er på at fremme borgernes trivsel og sundhed, og hvorfor børns

sundhed ikke tages seriøst.

Nicolaj Hansen finder det tankevækkende, at der på nuværende

tidspunkt ikke er lavet effektive støjhegn med et korrekt anvendt

materiale, som kan absorbere støjen eller forhindre støjudbredel-

sen på Amager og påpeger, at der mangler effektive støjvolde flere

steder omkring lufthavnen. Han mener, der skal være massive og

effektive støjvolde, som forhindrer støjudbredelsen i nærmiljøet og

boligområderne, hvor der bor mange børnefamilier. Han mener

endvidere, der skal udvikles og bruges teknologi, som forhindrer

støjudbredelse og luftforurening fra Københavns Lufthavn, Ka-

strup, i beboelsesområder nær lufthavnen.

Nicolaj Hansen mener, at der skal stilles krav til, hvilken flytype

der må benytte standpladser i bolignære områder, hvis det bliver

en realitet med udvidelsesplanen, og at der skal stilles krav til at

flymotorerne ikke må være tændte til og fra terminalområdet.

Nicolaj Hansen oplyser desuden, at han som beboer ofte oplever

perioder, hvor han kan lugte petroleum/fuel fra Københavns Luft-

havn, Kastrup, og at det på ingen måde er i orden, at der ikke inve-

steres massivt i at fjerne luftforurening fra lufthavnen i de nærlig-

gende boligområder, og at der ikke investeres massivt i at reducere

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 119/189

støj fra lufthavnen, således at vores børn – vores fremtid – ikke bli-

ver belastet helbredsmæssigt grundet den nuværende situation og

deraf følgende ikke gennemtænkt udvidelsesplan.

Otte Lerche

oplyser, at de er naboer til Københavns Lufthavn,

Kastrup, og de seneste år har oplevet en meget markant stigning i

støj- og luftforurening i området. Han oplyser, at man i lange peri-

oder ikke kan opholde sig udendørs på grund af larmen, og andre

dage kan man lugte fuel i området, hvis man åbner vinduer eller

opholder sig udendørs. Otto Lerche finder det helt uacceptabelt og

henviser til, at de bor mere end tre kilometer fra lufthavnen.

Otto Lerche bemærker, at de, ligesom mange andre borgere, gen-

tagne gange har gjort Københavns Lufthavne A/S opmærksom på

dette, og at de har en forventning om og en tiltro til, at man både

på politisk niveau og i administrationerne vil undersøge konse-

kvenserne for borgerne, inden en endelig beslutning.

Otto Lerche opfordrer derfor til en række tiltag i form undersøgel-

ser blandt beboerne af støjpåvirkningen i området, og at der laves

systematisk måling af støj med henvisning til, at der i dag sker en

beregning af støjen, og at beregningerne tager udgangspunkt i

vindstille, såkaldt nulvind, hvorfor den reelle er forskellig. Han be-

mærker, at ved vind "flyttes" det mørke område på Københavns

Lufthavns støjkort ind over boligkvarterne, hvilket Miljøministeriet

ikke var bekendt med, da de talte med en embedsmand på områ-

det, da han var af den overbevisning, at beregningerne tog hensyn

til vindpåvirkning, hvilket selvfølgelig ville være logisk. Otto Lerche

foreslår ligeledes, at der gennemføres flere målinger af partikelfor-

urening i boligområderne omkring Københavns Lufthavn, Kastrup.

Han bemærker, at ifølge forskningsprojektet Copenhagen Air View,

som er gennemført af blandt andre Københavns Kommune i sam-

arbejde med Utrecht Universitet og Aarhus Universitet, er koncen-

trationen af ultrafine partikler i villakvarterne omkring lufthavnen

på niveau med den på H.C. Andersens Boulevard.

Otto Lerche henleder desuden opmærksomheden på Københavns

Lufthavne A/S’ argument for udvidelsen. Han bemærker, at i med-

før af luftfartsloven er Københavns Lufthavn, Kastrup, defineret

som et infrastrukturanlæg af vital betydning for Danmarks natio-

nale og internationale trafikforbindelser, og at det er uden for en-

hver tvivl, at lufthavnen er nødvendig for danske rejsende og dan-

ske virksomheder. Otto Lerche bemærker dog, at i forbindelse med

ansøgningen om en udbygning fejlfortolker Københavns Lufthavne

A/S denne definition, da den ansøgte udvidelse ikke handler om vi-

tal infrastruktur, fordi en stor del af den stigende trafikmængder

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 120/189

sker i transfer for udenlandske turister til andre lande og ikke

mindst godstransport. Otto Lerche henviser til, at Københavns

Lufthavne A/S vil være "hub" for europæisk fragttransport og tre-

doble mængden af fragt fra 350.000 tons i dag til mere end en mil-

lion, og han mener ikke, at det er af vital betydning for Danmark,

at vi skal være logistikcenter, hvorfra gods til hele verden modtages

og fordeles, snarere tværtimod. Otto Lerche bemærker, at det in-

gen betydning har for andre danske virksomheder end Københavns

Lufthavne A/S og heller for almindelige danskere, at man kan

modtage pakker og distribuere dem videre i Europa. Han henviser

til Københavns Lufthavne A/S’ præsentation af sine godstransport-

visioner, der på tidspunktet for høringssvaret lå offentligt tilgænge-

ligt på YouTube.com, men som nu ikke længere er tilgængelig. Otto

Lerche mener, at der skal laves en analyse af betydningen af udbyg-

ningen for danske virksomheder og dansk økonomi og holde den

analyse op mod miljøkonsekvenserne, som lovforslaget forventes

at have.

Peder Walsøe Pedersen

bemærker, at han som udgangspunkt

ikke er imod udvidelsen, men at det skal være en forudsætning, at

udvidelsen kan ske uden yderligere forureningsbelastning for luft-

havnsområdets beboere. Han bemærker, at som lovforslaget fore-

ligger vil der uomtvisteligt ske en større støj- og partikelforurening.

For så vidt angår støjforurening bemærker Peder Walsøe Pedersen,

at det i lovgrundlaget er godtgjort, at støjen reduceres ved at tvær-

banen flyttes længere mod øst, og at der etableres en ny gatefinger i

lufthavnens nordvestlige hjørne. Han bemærker, at på deres

adresse oplever de, at den værste støjbelastning kommer fra takse-

ring af fly på jorden og opvarmning af motorer – og specielt fra tur-

boprop-fly – og at denne støjkilde må forventes at blive forøget

drastisk med den nye finger. Peder Walsøe Pedersen bemærker li-

geledes, at der i forbindelse med udvidelsen af lufthavnen også er

lagt op til, at det tidsrum, hvor der vil landes og lettes, skal forøges

en time om aftenen og en time om morgenen.

Peder Walsøe Pedersen bemærker, at på nuværende tidspunkt

overholder Københavns Lufthavne A/S ikke de tidsrammer, der er

sat for, hvornår der må lettes og landes, hvorfor han mener, at der

er en velbegrundet frygt for at overskridelserne blot flyttes tilsva-

rende en time morgen og aften, og at dette bliver et nyt normalt.

For så vidt angår partikelforurening bemærker Peder Walsøe Pe-

dersen, at de oplever voldsomme lugtgener, som de fornemmer

kommer fra fly på jorden; fly, som enten takserer, varmer op eller

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 121/189

er under service. Han bemærker, at lugtgenerne tydeligvis er fly-

brændstof og er meget ubehagelige, og at de visse dage må vælge at

blive indendørs. Han finder, at med planen og den nye finger vil

der nødvendigvis også komme mere taksering på jord, og flere fly,

hvor motorerne kører, mens flyet er på jorden, hvorfor lugtgenerne

må forventes at tiltage.

Peder Walsøe Pedersen bemærker ligeledes, at der ved flere parti-

kelmålinger er blevet eftervist, at koncentrationen i nærheden af

Københavns Lufthavnen er adskillige gange højere end på de mest

forurenede gader i centrum, f.eks. H.C. Andersens Boulevard, og at

nogle målinger endda viser koncentrationer, som er 30 gange hø-

jere end de anbefalede værdier. Han finder det derfor meget be-

kymrende, at myndighederne står til at godkende en så voldsom

driftsforøgelse.

Peder Walsøe Pedersen bemærker, at nanopartiklers påvirkning på

mennesker er et område, som forskerne ved meget lidt om, og at

han håber, at denne uvidenhed og tvivl vil komme beboerne til

gode, og at der stillet strenge krav til lufthavnen. Han henviser til,

at WHO anser partikelforurening som den største enkeltstående

dræber og udfordring for menneskesundheden.

Da mange gener ifølge Peder Walsøe Pedersen kommer fra fly på

jorden, foreslår han et krav om, at alle fly skal takseres af f.eks. el-

drevne køretøjer til og fra startbanerne.

Per Ruby

bemærker, at alt stritter i den forkerte retning ved udvi-

delse af Københavns Lufthavn, Kastrup; dette både med hensyn til

udvikling af København som en renere by, en mere rummelig by,

nedbringelse af forurening samt nedbringelse af udledning af CO2.

Han bemærker, at det at flyve er og bør være den sidste løsning in-

den for transport, da det er den mest belastende form for trans-

port, mens forureningen er enorm og placeret så tæt på hovedsta-

den som den er. Han henstiller til, at man i stedet satser på en elek-

trificering af jernbanenettet.

Pernille Ø. Hansen

bemærker, at hun som beboer i Sundbyøster

oplever, at Københavns Lufthavn, Kastrup, støjer og forurener, og

at det er ofte, at luften er tyk og tung. Hun er meget bekymret for

de sundhedsskadelige, ultrafine partikler, som deres luft i nærom-

rådet er fuld ud, og hun oplever ikke, at det bliver taget alvorligt og

målt og opgjort ordentligt. Hun oplyser at være bekymret for sin

families sundhed, og at der er planer om at udvide lufthavnen, er

derfor noget de i deres familie er meget bekymrede for.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 122/189

Pernille Ø. Hansen mener, at der burde være langt mere fokus på

miljø og sundhed for byens borgere, for børnene i daginstitutioner,

skoler og fritidsinstitutioner, som leger udenfor i denne luft i time-

vis. Hun er meget bekymret for planerne om en udvidelse af luft-

havnen, fordi hun ikke ønsker mere luftforurening, støjforurening

og flere ultrafine partikler i luften, hvor hun og hendes familie bor,

lever, går i børnehave og skole hver dag. Hun mener, at der i stedet

burde handles reelt for reduktion.

Peter Gjerndrup

udtrykker baseret på sine 50 år som beboer i

Tårnby Kommune bekymring for de planer, der er om udvidelse af

Københavns Lufthavn, Kastrup, da luftforureningen og støj er på

det nærmeste visse dage ulidelig, hvorfor han af frygt for sit hel-

bred må opholde sig indendørs. Det er ifølge Peter Gjerndrup kun

blevet værre og værre henover tid, og at en øget trafik af f.eks.

fragtfly om natten vil reducere den i forvejen korte fredstid betrag-

teligt. En udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, vil derfor

have negativ indvirkning på Peter Gjerndrups livskvalitet.

Peter og Sofie Jensen

spørger, om det er rigtigt forstået, at lav-

frekvente lyde om natten fra eksempelvis flymotorer, der enten la-

ver motorkørsel eller taxikørsel, ikke nødvendigvis gør, at man våg-

ner, men blot vågner fra sin dybe søvn, men bliver forstyrret, så

man sover resten af natten i en overfladisk søvn, og spørger hvor-

dan dette påvirker et menneskes helbred?

Pia Hellesøe

bemærker, at han ikke ønsker en udvidelse af luft-

havnen, fordi der i forvejen er rigelig støj ved hendes bopæl, især

ved øst/sydøstlig vind, og fordi der ofte er en dårlig lugt fra flyenes

udstødning, og at forureningen bliver værre. Hun bemærker, at det

er sundhedsmæssigt uforsvarligt.

Rasmus Vedel Wiik

bemærker, at de er meget imod udvidelsen

af Københavns Lufthavn, Kastrup, og at de allerede har larm og

lugtgener med de nuværende forhold.

Rodrigo Galindo

bemærker, at han gerne vil tilkendegive, at det

i forvejen kan føles som om, man står blandt lastbiler med tændte

motorer, når man kommer på SAS-banerne Ved Diget nær lufthav-

nen, hvor han kommer regelmæssigt med mine tvillingedrenge til

deres fodboldtræning og -kampe. Han bemærker at ville være ked

af udvidet trafik og proportionelt forhøjet (støj)forurening fra

denne.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 123/189

Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl.

henviser til, at der i lov-

forslagets bemærkninger står, at:

“Samtidigt skal der i miljøbe-

skyttelsesmæssig sammenhæng lægges stor vægt på behovet for

en optimal drift af lufthavnens aktiviteter. Det er ikke hensigten

med lovforslaget at ændre på forholdet til de miljømæssige aspek-

ter ved udvikling af lufthavnen i forhold til de, der gør sig gæl-

dende under den nugældende udbygningslov.”

Rådet for Bæredyg-

tig Trafik m.fl. bemærker, at der her står, at der ikke er nogen som

helst intentioner om at stramme miljøkravene for at gøre dem

mere tidssvarende eller imødekomme naboernes ønsker. Rådet for

Bæredygtig Trafik m.fl. mener i modsætning til bemærkningerne til

lovforslaget, at det er nødvendigt, at miljøvurderingen indtænker

ny viden og anbefalinger om grænser for støj og luftforurening, så-

dan at det ikke kun er de gældende grænseværdier, miljøvurderin-

gen tager hensyn til, men at anbefalinger fra f.eks. WHO om nye

grænseværdier for støj tages i betragtning samt den reelle sund-

hedssituation i områderne omkring lufthavnen og de mulige sund-

heds konsekvenser undersøges grundigt inden udbygningsloven

kan vedtages.

CPH uden udvidelse

henviser ligeledes til denne

passus i lovforslaget og bemærker, at allerede med tidligere lov-

grundlag for lufthavnen blev denne vægtning til fordel for optimale

forhold for lufthavnens drift over for miljøhensyn etableret, og at

det i forhold til den larmende klimakrise og kompromittering af så

mange borgeres sundhed mener de, at det er på tide at sætte

spørgsmålstegn ved denne afvejning.

Helene Bach

henviser også

til denne del af lovforslaget og bemærker, at med klimaloven, Pa-

risaften, WHO-anbefalinger om lavere grænseværdier for støj og

luftforurening, en anerkendelse af sundhedskonsekvenserne af støj

og luftforurening, og beregninger af, hvad det årligt koster i form af

sundhedsudgifter (95 milliarder om året), er det uacceptabelt, at et

mål om at stille skærpede krav for klima og miljø ikke skrives ind i

loven. Helene Bach bemærker, at i forlængelse heraf er det også

helt uacceptabelt, at der i loven og bemærkningerne til loven hen-

vises til en konkurrencedygtig lufthavn, behovet for optimal drift af

lufthavnen, at give passagerne en god oplevelse med et sammen-

hængende terminalområde, mens der ydermere står der i lovforsla-

get, at fremtidig forskning i ultrafine partikler og disses indvirk-

ning på omkringliggende miljø skal afbalanceres behovet for en

konkurrencedygtig lufthavn. Hun bemærker, at man som borger og

nabo til lufthavnen får et indtryk af, at lufthavnens vækst vejer tun-

gere end borgernes sundhed.

Sara Helene Gregersen

bemærker, at hun er stærk modstander

af lufthavnsudvidelsen af flere grunde, der tager afsæt i lokale såvel

som globale problemstillinger og udfordringer, og at det bl.a. er

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 124/189

sundhed i forhold til partikelforurening, der har risiko for at på-

virke borger i området og nabogener i form af støj, hvor især fragt-

flyvningerne bekymrer hende. Hun oplyser selv at være fra Kastrup

og stadig havende forældre og bedsteforældre boende.

Sidsel Ramdal

oplyser at være nytilflytter til Kastrup, og hun er

meget overrasket over, hvor tung diesellugten hænger over famili-

ens bolig halvdelen af året. Sidsel Ramdal er klar over, at lydgener

må forventes, når man vælger at bo tæt på en lufthavn, men hun er

nu meget bekymret for den luft, hendes børn indånder - både i for-

bindelse med den sport de dyrker udendørs, og når de er hjemme i

haven eller huset med åbne vinduer. Sidsel Ramdal bemærker, at

bekymringen ikke bliver mindre af at vide, at der er en udvidelse af

lufthavnen på vej.

Signe Skarequist

opfordrer på det kraftigste til ikke at udvide

Københavns Lufthavn, Kastrup, og bemærker at de som borgere på

Amager i forvejen er rigeligt plaget af støjgener derfra.

Signe Utoft Andersen

bemærker, at hun er særligt bekymret for

konsekvenserne af denne udvidelse for vores børn og klima, og at

en udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, vil medføre en stig-

ning i støj- og luftforurening i området, og det vil have en særligt

negativ indvirkning på vores børns helbred og trivsel. Hun henvi-

ser til, at støj- og luftforurening kan føre til en række helbredspro-

blemer, herunder øget risiko for astma, allergi og andre luftvejssyg-

domme, og at det også kan påvirke børnenes indlæring og adfærd.

Simon Josefsen

bemærker, at han siger nej tak til udvidelsen af

Københavns Lufthavn, Kastrup.

Sofie Astrid Jensen

bemærker, at hun som nabo til Københavns

Lufthavn, Kastrup, ikke kan bakke op om udvidelsen, da de alle-

rede i dag med det nuværende niveau for antal flyvninger er bela-

stet af både støj, luftgener og nogle gange endda kan smage flyenes

jetfuel. Hun håber, at politikerne vil begynde at stille krav til, at

Københavns Lufthavn, Kastrup, reducerer disse gener for lufthav-

nens naboer, og hun beder om, at man tænker på de børn, der bor,

går i skole og daginstitution og har et fritidsliv i Tårnby Kommune.

Stefan Nilsson

bemærker, at han er imod udvidelse af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup.

Susanne Felland

bemærker, at Københavns Lufthavne A/S støj-

forurener, luftforurener, jordforurener og vandforurener i Dragør

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 125/189

og Tårnby. Hun er som nabo bekymret over udbygningen af Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, med tilhørende planer om en stigning

fra 30 mio. til 40 mio. årlige passagerer, og at der oveni kommer

fragtflyvninger i alle døgnets timer.

Susanne Felland bemærker, at hendes bekymring får ekstra næ-

ring, når Københavns Lufthavne A/S prøver at tiltrække flere ca-

goflyvninger med et salgsargument om, at der i København er ‘NO

CURFEW’, især fordi Københavns Lufthavn, Kastrup, er den luft-

havn i Skandinavien, der ligger tættest på boligområder med dag-

institutioner, skoler og fodboldbaner i lufthavnens baghave. Hun

henviser til en video på YouTube, hvor man kan se boliger i bag-

grunden i forbindelse med en video fra lufthavnen og bemærker, at

dette giver anledning til mange bekymringer for naboerne.

Hun oplyser at være bekymret over, at Københavns Lufthavne A/S

lykkes med deres lobbyarbejde om, at vækst og hensyn til erhverv

og arbejdspladser er vigtigere end mennesker af kød og blod, som

er nabo til lufthavnen. Susanne Felland er ligeledes bekymret over,

at de naboer som bliver ignoreret i debatten om udvidelsen af Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, når Miljøstyrelsens vejstøjstrategi

vurderer, at støj har negative sundhedseffekter og er årsag til 200-

500 for tidlige dødsfald om året. Desuden bekymrer det hende, at

Transportministeriet ikke har lavet en lignende strategi for at redu-

cere trafikstøj, som indbefatter flytrafik.

Susanne Felland bemærker at være bekymret over, hvad udvidel-

sen vil betyde for hele infrastrukturen på Amager, som bivirkning

af flere passager- og cargoflyvninger; over langtidseffekterne af, at

hendes børn har løbet og spillet fodbold i en stigende dunst af fuel

fra Københavns Lufthavn, Kastrup; og over, om de som naboer til

Københavns Lufthavn, Kastrup, bliver hørt, og om deres bekymrin-

ger vil blive taget alvorligt.

Susanne Mortensen

bemærker, at vi som samfund skal ned-

bringe trafikken i lufthavnen og ikke understøtte øget trafik ind og

ud af denne. Susanne Mortensen oplyser, at de to år med nedluk-

ning i forbindelse med covid-19 med al tydelighed viste, hvor me-

get trafikken påvirker livet som borger i Kastrup; lugtgener og ån-

denød forsvandt, det blev muligt at sove om natten, og om dagen

var himlen af en helt anden kulør.

Susanne Mortensen oplyser, at hun har boet i Tårnby kommune si-

den 1960, og at den øgede aktivitet med flere fly ind og ud af Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, ikke er til den sunde side, og at hun

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 126/189

derfor snart ikke orker at bo der mere. Hun oplyser, at der ofte lug-

ter forfærdeligt, og som noget nyt oplever hun også nu, at lugten af

lufthavn kan lugtes helt inde på hendes arbejdsplads, Gerbrand-

skolen. Susanne Mortensen finder det absurd, at de skal lufte ud

for at skaffe ilt til elevernes læring, og så lukker hun forurening lige

ind i lokalet. Hun bemærker, at hun er super ærgerlig over dette,

og at hun begræder at skulle forlade sin fødeø.

Søren Madsen

bemærker, at efter at have læst udkastet til lov om

rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, står

han tilbage med en række ubesvarede svar omkring klima- og mil-

jøpåvirkningerne af forslaget, herunder støjpåvirkninger i forbin-

delse med standpladser i det nordvestlige hjørne, som ligger op til

mange tusinder menneskers boliger. Han spørger, om der vil blive

foretaget en støjredegørelse og –beregning og udarbejdet en rede-

gørelse for betydning for luftkvaliteten i dette område i forbindelse

med miljøvurderingen.

Søren Madsen bemærker, at miljøpåvirkningerne og klimapåvirk-

ningen af lovforslaget i det hele taget er utroligt mangelfuldt, og at

kommunen, lufthavnen og Transportministeriet forhåbentlig nu vil

tage borgerne i Kastrup og Dragør alvorligt og lave og offentliggøre

miljø-, støj- og luftforureningspåvirkninger for byområderne nær

lufthavnen.

Susanne og Søren Erlandsen

bemærker, at de siger nej tak til

mere udvidelse og støj fra Københavns Lufthavn, Kastrup, og at

særligt luftforureningen er stærkt bekymrende for beboerne i om-

rådet.

Thea Halse og Kenn Andersen

bemærker, at de som børnefa-

milie og beboere på Amager ikke ønsker, at der tillades mere støj

og luftforurening fra lufthavnen, end det allerede er tilfældet i dag.

Thea Halse og Kenn Andersen oplyser, at de især oplever daglige

gener i form af lugt af flybrændstof, og at de derfor ikke ønsker ud-

videlse af lufthavnen, men at der stilles skrappere krav til udled-

ning af partikler (herunder ultrafine partikler) og støj.

Thea Sandeman Jensen

oplyser, at hun er imod udvidelsen af

Københavns Lufthavn, Kastrup, på grund af luft- og grundvands-

forurening, miljø, støj, klima, biodiversitet og boligpriser. Thea

Sandeman Jensen er specielt bekymret for førstnævnte i forhold til

sin lille familie bestående af hende, hendes mand, deres hund og

deres søn på 1,5 år; hun bemærker, at familien gerne skulle kunne

gå en tur i skoven eller hygge i haven uden at skulle bekymre sig

om sundhedsskadelige ultrafine partikler og drikke vand fra hanen,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 127/189

uden at det er forurenet med PFAS. Hun påpeger, at begge disse er

sager, der må afsluttes og findes løsninger på, inden sådan et byg-

geri kan finde sted.

Thomas Anker

Louise Toft Anker

oplyser, at deresbolig

kun er få hundrede meter fra den nordvestlige del af lufthavnen, og

at de fremsatte ændringer, som lovforslaget tager stilling til, poten-

tielt kan have store konsekvenser for deresfamilie, i form at støj og

luftforureningen i området. Thomas Anker og Louise Toft Anker

oplever ofte en kraftig lugt af flydiesel fra lufthavnen, så de ikke

kan have åbne vinduer, hvilket gør dem bekymrede i forhold til, om

det er sundhedsskadeligt.

Thomas Anker og Louise Toft Anker henviser til, at det er et veldo-

kumenteret faktum, at støjgener kan medføre alt fra stress til mere

fysiske følgesygdomme. De bekymrer sig for, at når flyene kommer

væsentlig tættere på deres hjem, at dette har negative konsekven-

ser for helbredet. Thomas Anker og Louise Toft Anker mener der-

for, at både den nuværende og potentielle fremtidige luftforurening

må undersøges grundigt inden at lovændringen vedtages; dette

med henblik på at bevise, at ændringerne ikke belaster den om-

kringliggende befolknings helbred negativt.

Thomas Junker og hans familie

bemærker, at han syntes ud-

bygningen af Københavns Lufthavn, Kastrup, er en rigtig dårlig

ide, og at de som en af de nærmeste naboer er voldsomt generede

af de flere natteflyvninger, som bliver foretaget både nat og dag.

Han bemærker, at Københavns Lufthavne A/S bruger de tværgå-

ende baner, som forstyrrer nattesøvnen voldsomt for familien med

tre børn, mens de natlige transportfly larmer mere end andre fly.

Thomas Junker bemærker, at en udbygning helt sikkert også vil ge-

nerere mere forurening for de omkringboende, og at det ikke kan

undgås, at der kommer mere forurening, hvis man øger fra 22 mil-

lioner til 40-50 millioner årlige passagerer.

Thomas Junker bemærker også, at flere fly starter, også meget små

fly, i starten af banen, som går i retning af Øresund, mens det

skønnes, at der er ikke er behov for en så lang startbane for de me-

get små fly, men det skaber en voldsom ekstra larm i St. Magleby,

hvor de ikke er noget støjværn. Han henviser til, at der til gengæld

er blevet udvidet med dobbelt støjvolde langs Ndr. Dragørvej, hvor

der til gengæld ikke bor mange mennesker.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 128/189

Thomas Junker påpeger, at de i den grad mangler, og der bør prio-

riteres støjværn i St. Magleby, og at det bør være både støjvolde og

levende læhegn, som kan dæmpe lyden.

Thomas Vestergaard

bemærker, at de som naboer i 2770 Ka-

strup må forvente en vis miljømæssig ulempe som følge af lufthav-

nen, og at det var et kendt vilkår, da de bosatte sig for snart 20 år

siden, men at omkring en fordobling af kapaciteten er noget helt

andet. Han kalder det et nyt forhold og oplyser, at de især er be-

kymrede for partikelforureningen, men naturligvis også støjen.

Thomas Vestergaard bemærker, at en vis forøgelse af lufttrafikken

måske kan være rimelig for at udvikle hovedstaden, men ikke så

meget, at det er de lokale, som skal betale den fulde pris med for-

værring af sundheden - og det vil være tilfældet med den planlagte

fordobling.

Thomas Zelt og Marie Zelt Hauberg

bemærker, at de som na-

boer til Københavns Lufthavn, Kastrup, er meget bekymrede for de

miljømæssige konsekvenser af lufthavnens udbygningsplaner. De-

res bekymringer er baseret på særligt tre forhold. For det første

fremgår det i bemærkningerne til lovforslaget, at der ”må […] for-

ventes støj som følge af den mulige etablering af nye standpladser i

lufthavnens nordvestlige område, da flyene vil være tættere place-

ret på lufthavnens yderområde.” Thomas Zelt og Marie Zelt Hau-

berg bor tæt på lufthavnens nordvestlige grænse, frygter ikke kun

øgede støjgener ved østlige og sydøstlige vindretninger, men også

øget partikelforurening, da forureningskilderne (flyene) flyttes tæt-

tere på beboede områder. Thomas Zelt og Marie Zelt Hauberg op-

lyser allerede i dag at i visse vejrmæssige situationer at opleve

øgede lugtgener fra jetfuel og bemærker, at det hverken fremgår i

bemærkningerne til lovforslaget eller i lufthavnens kommunikation

om udbygningsplanerne, hvordan man har tænkt sig at begrænse

støj og partikelforurening som følge af planerne. Familien påpeger,

at dette ellers bør være afgørende, når man udbygger en meget by-

nær lufthavn.

Thomas Zelt og Marie Zelt Hauberg påpeger dernæst, at udbygning

af lufthavnens kapacitet ikke kun sker i forhold til passagerer, men

også i forhold til luftfragt, og at fly, der bruges til at transportere

luftfragt, typisk er af ældre model, der forårsager større støjgener.

Familien henviser til, at det ikke fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, hvorfor Københavns Lufthavn, Kastrup, har behov for

en øget luftfragtkapacitet. Dertil bemærker familien, at der foregår

fragtflyvning oftest om natten, hvilket forværrer støjproblematik-

ken, og at det heller ikke fremgår af bemærkningerne, hvordan

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 129/189

Transportministeriet eller Københavns Lufthavn, Kastrup, har

tænkt sig at begrænse støjgener fra natteflyvninger.

Afslutningsvis bemærker Thomas Zelt og Marie Zelt Hauberg, at

deres børn går i skoler og institutioner, som er tæt beliggende på

lufthavnens nordvestlige grænse, og at der ikke er foretaget uvil-

dige undersøgelser af partikelforureningen i disse områder, og at

der med udbygningen af lufthavnen må forventes øget partikelfor-

urening, hvorfor de er bekymrede for deres børns helbred.

Som naboer til lufthavnen har Thomas Zelt og Marie Zelt Hauberg

flere forslag til at begrænse støj og partikelforurening i fremtiden,

som består i at undersøg muligheden for øget støjafskærmning;

forbyde brugen af Auxillary Power Units (APU) i Københavns Luft-

havn, Kastrup; undersøge muligheden for at indføre forbud mod

natteflyvninger, som der eksisterer ved mange bynære europæiske

lufthavne i dag; henstille til Københavns Lufthavn, Kastrup, at der

skal benyttes bestemte baner til afvikling af flytrafikken under be-

stemte vejrforhold, da brugen af 22R, som det er tilfældet i dag ved

sydøstlige vindretninger, øger støjgenerne i lufthavnens nordvest-

lige område ganske betydeligt; foretage uvildige undersøgelser af

støj og partikelforurening i lufthavnens naboområde; og at præci-

sere opgørelsesmetoderne for støjgrænser, der er fastsat i støjcir-

kulæret.

Thomas Østergaard

Mette Østergaard

spørger, om det vir-

kelig kan passe, at politikerne og ministerierne vægter hensynet til

lufthavnen højere end hensynet til borgernes sundhed og trivsel på

Amager. Familien bemærker, at det vil betyde flere negative konse-

kvenser for lufthavnens naboer og miljøet, hvis den danske stat vil

tillade, at lufthavnen forøger sin vækst i årligt passagerantal fra 30

millioner til 40 millioner (potentielt 55 millioner), og at lufthavnen

efter planen skal være nordisk hub for fragtflyvninger. Familien be-

mærker, at det nærmest ikke kan forklares, hvor slemt det står til

med støjpåvirkningen af naboejendommene i Dragør Kommune og

Tårnby Kommune, og det virker meget besynderligt, at man nu vil

tillade en decideret forureningsforøgelse. Thomas Østergaard og

Mette Østergaard bemærker, at det går den helt forkerte vej, og at

alle naboernes velmenende klager ignoreres af myndighederne, der

har ansvar for at passe på os og sikre vores retssikkerhed.

Thomas Østergaard og Mette Østergaard fortæller, at de har været

ejere af en gård på Kalvebodvej i Dragør Kommune siden 1991 med

henblik på at drive landbrug. Thomas Østergaard og Mette Øster-

gaard oplyser, at flytrafikken er vokset voldsomt i årenes løb og har

bevæget sig længere og længere uden for »støjcigaren«, i en sådan

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 130/189

grad at det nærmest er uudholdeligt at være udsat for lufthavnens

støj- og luftforurening dag og nat. Thomas Østergaard og Mette

Østergaard har prøvet alle konstruktive muligheder, blandt andet

kommunikation med lufthavnen, Dragør Kommunes lufthavnsre-

præsentant og Tårnby Kommunes Miljøafdeling, men selv ved selv-

syn af, at der ikke burde være flytrafik henover deres ejendom, er

der ingen myndigheder, der har vist nogen form for vilje til at gøre

noget ved problematikken, snarere tværtimod er alt blevet tiet

ihjel.

Thomas Østergaard og Mette Østergaard oplyser, at lufthavnens

PFAS-forurening af Dragørs drikkevandsressource var dråben, der

fik bægeret til at flyde over, og at familien sidste år flyttede til Møn,

og at de ikke vender tilbage.

Thomas Østergaard og Mette Østergaard bemærker, at lufthavnen

ikke bør få lov til at udbygge og belaste borgerne på Amager i hø-

jere grad, og at det drejer sig om voksne og børns ve og vel, hvilket

man ikke kan lukke øjnene for. Thomas Østergaard og Mette

Østergaard håber, at lufthavnens naboer snart kan få en smule fred

og renere luft.

Tina Bergløv Kjær

bemærker, at hun har boet som nær nabo til

Københavns Lufthavn, Kastrup, siden 2005, og at de seneste år - i

lighed med mange andre i lokalområdet – har noteret sig øgede

støj og lugtgener fra lufthavnen, faktisk så store gener med jetfuel i

luften, at hun ofte er bekymret for at sende sin søn udendørs. Hun

bemærker, at hvad støj angår, kan de som udgangspunkt ikke sove

med vinduer på klem om sommeren, da de oftest vågner adskillige

gange på grund af tunge og larmede fragtflyvninger. Hun oplyser,

at de ikke kan holde til at lufthavnen udvider deres kapacitet yder-

ligere, uden at det kommer til at gå ud over deres trivsel og sund-

hed.

Tina og Anders Kjær

bemærker, at de har boet tæt på Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, siden 2005, og at de siden 2016 har ople-

vet en væsentlig øgning i støj- og lugtgener fra Københavns Luft-

havn, og at de reelt er bekymrede for de fremtidsplaner Køben-

havns Lufthavne A/S har vedrørende kapacitetsudvidelse. De be-

mærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup, ligger i et by- og bolig-

nært område, hvorfor moderniseringen af rammerne skal tage væ-

sentligt mere hensyn, end der er lagt op til i nærværende lov-

forslag.

Tina og Anders Kjær bemærker, at der i lovforslaget alene tales om

én positiv miljøeffekt i forhold til, hvor mange borgere, der oplever

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 131/189

støjgener fra lufthavnen, fordi starter og landinger ind over det

centrale København via tværbanen vil ophøre, men ikke hvordan

terminaludbygningen vil resultere i ekstra støj fra flymaskiner på

jorden som skal til og fra de nye terminaler i lufthavnens nordvest-

lige område, som er tættest på boligområderne herunder skoler og

fritidsaktiviteter.

Tina og Anders Kjær bemærker, at det angives, at Københavns

Lufthavne A/S arbejder for klimaet og CO2-aftrykket, men at de

som naboer synes, at Københavns Lufthavne A/S bør vægte miljøet

i forhold til støj, fuel lugt, vand- og luftkvalitet i deres fremtidspla-

ner. De oplever, at lufthavnens nuværende bygningsmasse ikke ta-

ger disse hensyn, f.eks. er parkeringshusene bygget i glas og stål,

som forøger støjniveauet – og der bruges ikke støjabsorberende

materiale omkring eller tæt på støjkilderne herunder på terminal-

bygning, men alene støjvolde i randzonerne. De bemærker, at de

også ser udvidelsen med natlige fragtflyvninger som en ekstra støj-

belastning - over hele døgnet.

Tina og Anders Kjær bemærker, at miljøhensyn og det gode nabo-

skab må vægtes højere i de skitserede løsningsmodeller, og at de al-

lerede i dag er plaget mere af terminalstøj på jorden end de relativt

få start og landinger på tværbanen. De er derfor af den holdning, at

lovforslaget ikke bør vedtages, idet Københavns Lufthavne A/S

ikke tidligere har udvist interesse og forståelse for varetagelse af

deres fælles nærmiljø i den nuværende lovramme og bemærker, at

forslaget vil betyde endnu mere sundhedsskadelig støj og fuelstank

til gene for os naboer.

Tommas Brogaard

bemærker, at han som bosat på Kalvebodvej

i Dragør er meget bekymret for sit og andre naboer til lufthavnes

helbred, hvis udvidelsen bliver en realitet. Han bemærker, at støj

fra natlige fragtfly allerede virker søvnforstyrrende og med en ud-

sigt til, at den vil forøges kraftigt, er han meget bekymret for sit og

andres helbred, særligt hvis passagertrafik i dagtimerne samtidigt

øges betragteligt, som der lægges op til.

Tommas Brogaard bemærker, at lige nu er situationen, at fly ikke

bliver inde i den korridor, de er anvist, og som omtales som "støjci-

garen", når de skal lette ud over Sydvestpynten, og at mange fly lig-

ger alt for langt mod syd, og de som naboer ikke har indtryk af, at

dette har nogen konsekvenser. Han ser det som, at dette problem

kun vil øges, jo flere fly der skal på vingerne, og særligt i natteti-

merne vil det kunne gøre livet ulideligt som nabo til Københavns

Lufthavn, Kastrup.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 132/189

Tommas Brogaard bemærker at kunne nævne en lang række andre

faktorer som partikelforurening, udslip af giftige stoffer a la PFAS,

lugtgener, alt sammen faktorer eller gerer, der vil blive forøget som

et resultat af en udvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup. Han

bemærker, at jo mere man øger belastningen af de forskellige fak-

torer, jo større bliver cirklen omkring Københavns Lufthavn, Ka-

strup, hvor man vil påvirke folks liv negativt, og at man i denne

proces bør tage dette med i sine betragtninger.

Tommas Brogaard bemærker, at vi lever i et samfund, hvor man

kan regne ud, hvor mange liv brændeovne koster om året, men at

han endnu har til gode at se beregninger på, hvor mange liv Køben-

havns Lufthave f.eks. koster om året som følge af søvnforstyrrelse

og de andre påvirkninger, som Københavns Lufthavn, Kastrup, har

på de naboer, der bor i lufthavnen nærområde, og hvor mange liv

Københavns Lufthavn, Kastrup, kommer til at koste efter udvidel-

sen.

Tommas Brogaard bemærker endvidere, at det uundgåeligt vil

gøre, at de som naboer til lufthavnen vil stå som tabere af udbyg-

ningen af Københavns Lufthavn, Kastrup, med deres trivsel og hel-

bred er på spil, men også deres privatøkonomi, da mere støj og de

andre faktorer vil forringe ejendomsværdien på deres boliger.

Tove Møller

bemærker, at det er bekymrende for beboere i Ka-

strup, at der er planer om at udvide Københavns Lufthavn, Ka-

strup, da det allerede i dag er en stor forurenende virksomhed, der

i dag forurener luften lokalt med partikler og støj. Tove Møller

spørger til, hvorfor der ikke stilles krav til lufthavnen om at garan-

tere mindre forurening og henviser til, at myndighederne bør sætte

en øvre grænse for, hvor meget partikelforurening, støjforurening

og forurening af grundvandet lufthavnen må være årsag til. Hun

mener dernæst, at Københavns Lufthavne A/S skal gøre rede for,

hvordan de holder forureningen under disse krav, inden der kan

gives tilladelse til at udvide.

Tove Møller bemærker, at Københavns Lufthavne A/S har planer

om at øge antallet af fragtflyvninger om natten, og hun spørger til,

hvad det har af konsekvenser for økonomien i projektet, hvis der

kommer et forbud mod flyvninger om natten, som man gør i andre

storbyer. Hun spørger, om lufthavnen vil kunne gennemføre pro-

jektet også under de omstændigheder.

Tove Møller spørger, hvad myndighederne har af planer for at måle

partikelforureningen i forbindelse med lufthavnen og understreger,

at det er nødvendigt at kortlægge det fulde omfang af forureninger

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 133/189

(støj, store som små partikler, grundvandsforurening og CO2-ud-

ledninger).

Tove Møller bemærker, at det er hendes ønske, at vi i Danmark fra

nu af sætter en anden retning for vækst, hvor hensynet til omgivel-

serne i form af naturen, dyrene og menneskene vægtes langt hø-

jere, end det har været kutyme, da det er en nødvendighed for

menneskets overlevelse, at vi rejser grønt, men det er ikke nødven-

digt, vi rejser mere eller sender mere fragt med fly.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det er givet, at en

bynær international lufthavn som Københavns Lufthavn, Ka-

strup, vil påvirke omgivelserne herunder i forhold til støj og lugt.

Derfor er der i Københavns Lufthavns miljøgodkendelser stillet en

række vilkår, som lufthavnen skal overholde, og som jævnligt skal

dokumenteres.

Ministeriet skal understrege, at forslaget til lov om rammerne for

udvikling af Københavns Lufthavn er en rammelov for arealan-

vendelsen i Københavns Lufthavn og således ikke en anlægslov.

Med lovforslaget vedtages dermed ikke anlæg af eksempelvis nye

terminalområder. De konkrete anlægsprojekter, som lovforslaget

muliggør i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil skulle godkendes

og miljøundersøges i overensstemmelse med reglerne herom som

led i den sædvanlige plan- og miljøprocedure.

De miljø- og naturmæssige konsekvenser af planen for udvikling

af Københavns Lufthavn, som muliggøres af lovforslaget, er ble-

vet behandlet i miljøvurdering af plan for udvikling af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, som er sendt i høring fra den 25. januar

2023 til og med den 22. marts 2023.

For så vidt angår støj fremgår det af miljøvurderingen, at der i

regi af miljøvurderingen er foretaget en støjvurdering af scena-

riet, hvor tværbanen forskydes, der lukkes for ind- og udflyvning

mod nordvest, terminalområdet i den nordvestlige del udvides, og

hvor niveauet af flyoperationer er på ca. 390.000 om året. Det

bemærkes, at en udvidelse af niveauet af flyoperationer også kan

realiseres med nugældende lovgivning og landingsbaneinfra-

struktur.

Støjvurderingen viser, at støjbelastningen ved fly målt ved L

DEN

ligger inden for støjbelastningskurverne for lufthavnens nuvæ-

rende miljøgodkendelse, og at støjpåvirkningen af boliger med

over 55 dB omfatter færre boliger i både det sydlige Tårnby og

det nordlige Dragør i forhold til miljøstatus i 2018. Den samlede

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 134/189

støjbelastning målt ved TDENL forventes at falde i forhold til

2018. Ingen boliger omkring lufthavnen vil opleve en maksimal

støjbelastning, målt ved L

A,max

, fra starter og landinger om nat-

ten, der er over den vejledende grænse på 80 dB. Den maksimale

støjbelastning fra taxikørsel er beregnet til at ligge indenfor eller

tæt på tilsvarende støjbelastningskurve fra lufthavnens miljøgod-

kendelse, og det vurderes, at påvirkningen vil være sammenligne-

lig med miljøstatus i 2018.

I vurderingen af flystøj er støjbelastningen angivet som L

DEN

, der

i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning for flystøj er beregnet for

et gennemsnitsdøgn af flytrafikken i de tre mest trafikerede må-

neder. I praksis benyttes tværbanen på få specifikke dage eller ti-

mer, hvor særlige vind- eller driftsforhold gør brugen af banen

nødvendig. På disse dage (oftest få timer) kan den oplevede gene,

når tværbanen benyttes, lokalt være større, end det fremgår af

beregningerne af flystøjen, idet denne er vurderet for et gennem-

snitsdøgn af tre måneders trafik. Ved en realisering af planen

sker der ændringer i brugen af tværbanen. Den lejlighedsvise

brug af tværbanen til starter eller landinger, hvor området nord-

vest for lufthavnen overflyves, vil ophøre. Herved vil boliger i

blandt andet Rødovre, Vanløse, Valby, Frederiksberg, Vesterbro,

Ørestaden og Tårnby ikke længere opleve perioder med støj i for-

bindelse med brugen af tværbanen. Endvidere kan boliger i det

nordlige Dragør opleve et ændret støjbillede fra tværbanen, hvis

tværbanen forskydes, da det sted, hvor fly letter og lander, ligele-

des forskydes.

Udvikling af terminaler og standpladser i nordvest kan give an-

ledning til et ændret støjbillede, idet omfanget heraf dog afhæn-

ger af terminalbyggeriets endelige udformning, og effekten kan

derfor ikke vurderes. Et nyt terminalanlæg vil både kunne give

anledning til mere støj, men også reduceret støj i form af nyere

udstyr eller ved afskærmning af bagvedliggende støjemissioner.

Transportministeriet kan henholde sig til de i miljøvurderingen

anførte vurderinger for så vidt angår støj.

Derudover bemærker Transportministeriet, at Københavns Luft-

havne A/S til enhver tid og uanset en eventuel stigning af aktivite-

ter i lufthavnen skal overholde gældende regler om støj.

For så vidt angår luft fremgår det af miljøvurderingen, at luft-

havnen bidrager til lokal luftforurening fra bl.a. flymotorer og

køretøjer anvendt i driften. Københavns Lufthavn, Kastrup, har i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 135/189

sin miljøgodkendelse vilkår om kontinuerlig måling af kvælstof-

oxider (NOX/NO₂) og fine partikler (PM2,5), der overvåges med

målestationer placeret i den nordlige ende af tværbanen og den

østlige del af lufthavnen ved Kystvejen. Københavns Lufthavn har

i sin miljøgodkendelse endvidere vilkår om udarbejdelse af en år-

lig opgørelse over emissioner af CO, THC, NOX og SOX fra flytra-

fikken.

Ændringer i arealanvendelse vil ændre lufthavnens lokale påvirk-

ning af nærmiljøet (immission), idet der skabes rammer for flyt-

ning af emissionskilder. Den endelige påvirkning heraf afhænger

af en række forhold, der ikke er omfattet af lovforslaget, herunder

antallet af flyafgange, den endelig placering af standpladser og

fordelingen af trafikken på disse, den fremtidige øvrige drift af

lufthavnsarealet, emissionen fra fremtidens flymotorer med frem-

tidens flybrændstof samt antallet af operationer med hver enkelt

flytype. Det vil gennem den regelmæssige miljøregulering af virk-

somheden i medfør af miljøbeskyttelsesloven og tilsynsbekendtgø-

relsen blive sikret, at en eventuel ændring ikke fører til sundheds-

farlig påvirkning.

Transportministeriet kan henholde sig til de i miljøvurderingen

anførte vurderinger for så vidt angår luft.

I relation til bemærkningerne om miljøvurderingens anvendelig-

hed bemærker ministeriet, at miljørapporten er udarbejdet efter

principperne i miljøvurderingsloven, herunder er der anvendt

kvalificerede og kompetente eksperter. Det er desuden almindelig

praksis for miljøvurdering af konkrete projekter, at det er bygher-

ren, som fremlægger en miljørapport, der er udarbejdet for byg-

herren af en ekstern rådgiver. Lovforslaget er ikke byggeretsgi-

vende og vil således skulle følges op af ændrede landsplandirekti-

ver samt kommune- og lokalplanlægning, før der kan ansøges om

konkrete anlægsprojekter i medfør af lovforslagets ændrede ram-

mer. I den sammenhæng vil der blive gennemført yderligere mil-

jøvurderinger i henhold til miljøvurderingsloven

For så vidt angår bemærkningen i lovforslaget, om at der i miljø-

beskyttelsesmæssig sammenhæng skal lægges stor vægt på beho-

vet for en optimal drift af lufthavnens aktiviteter, og at det ikke er

hensigten med lovforslaget at ændre på forholdet til de miljømæs-

sige aspekter ved udvikling af lufthavnen i forhold til de, der gør

sig gældende under den nugældende udbygningslov, er formålet

med dette ikke at regulere, at miljøvurderinger og myndigheds-

krav til støj ikke må skærpes fremover i forhold til de nugældende

regler. Formålet er alene at gøre det klart, at dette lovforslag ikke

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 136/189

har til hensigt at ændre på de eksisterende rammer for at lave

miljøvurderinger. Det overordnede formål med lovforslaget er

ikke at regulere miljøvurderinger og myndighedskrav til støj, da

dette henhører under den relevante plan- og miljølovgivning.

I forhold til forslag til alternative udbygninger frem for den, der

er angivet i Københavns Lufthavne A/S’ masterplan, ud fra hvil-

ken tværbanen kræves forrykket og forkortet, bemærker ministe-

riet, at indholdet af lovforslaget afspejler den bagvedliggende po-

litiske aftale, hvori det angives, at tværbanen skal forkortet og

forrykkes. Dette med henblik på udbygning af terminalområdet i

forlængelse af det eksisterende terminalanlæg.

For så vidt angår bemærkningerne om øgning af antal flyvnin-

ger, øgning af fragtflyvninger, Københavns Lufthavn, Kastrup,

som bynær lufthavn, opsplitning af lufthavnsaktiviteter over flere

lufthavne og flytning af fragtfaciliteter til Roskilde Lufthavn hen-

vises til ministeriets bemærkninger i afsnit 2.1.6.1-2.1.6.2.

For så vidt angår bemærkningerne vedrørende lufthavnen som

vital infrastruktur, fremgår det af forslag til lov om rammerne

for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, at det er afgø-

rende, at infrastrukturen i lufthavnen har den nødvendige kapa-

citet og kvalitet for at opretholde en velfungerende lufthavnsdrift.

Lovforslaget og planen for udvikling af Københavns Lufthavn,

Kastrup, skal ses i den sammenhæng.

Begrænsning af antallet af fragtflyvninger, forbud mod flyvnin-

ger om natten, krav til flytyper, ændring af støjgrænser, pris-

strukturer for lufthavnsdrift mv. reguleres ikke af nærværende

lovforslag.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår miljøkonsekvensvurderingerne i relation til støj- og luftfor-

urening.

2.1.6.5. Grundvand

Anne Sidenius, en borger bosiddende i Kastrup, Gitte

Jensen, Grundejerforeningen Kastrupvænge, Grundejer-

foreningen Tømmerupvang, Jeppe Christensen, Jette

Gørtz Smestad, Karina Aagren, Kristina Sehested, Ras-

mus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Maria Dyrberg, Michael

Wieland, Morten K. Seligmann, Sanne Martini, Sidsel

Ramdal, Svend Andersen

bemærker, at Københavns Lufthavn,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 137/189

Kastrup, i årevis har forurenet grundvandet og drikkevand i

Tårnby og Dragør med PFAS. Borgerne mener, at denne sag må af-

sluttes, inden Københavns Lufthavn, Kastrup, kan få lov til at gen-

nemføre så stort et byggeprojekt.

Anne Sidenius, en borger bo-

siddende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen

Tømmerupvang, Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad,

Karina Aagren, Kristina Sehested, Morten K. Seligmann,

Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Sanne Martini, Sidsel

Ramdal, Svend Andersene

mener desuden, at Københavns

Lufthavne A/S må vedkende sig sit erstatningsansvar, da regnin-

gen ellers risikerer at ende hos borgerne.

Kenneth Olsen

bemærker, at drikkevandsressourcen i Dragør er

ødelagt af PFAS- og pesticidforurening, og at Dragør Kommunes

jord, drikkevandslommer, vandløb og havvand er forurenet med

PFAS-stoffer, der via brandslukningsskum er spredt over brand-

øvelsespladserne i Københavns Lufthavn. Kenneth Olsen bemær-

ker, at Københavns Lufthavne A/S og Københavns Lufthavn, Ka-

strup, støjforurener, luftforurener, jordforurener og vandforurener

i Dragør og Tårnby, og at den politiske aftale ’Gode rammer for ud-

vikling af Københavns Lufthavn’ af den 20. december 2021 bør

ikke realiseres. Kenneth Olsen mener, der derimod er behov for, at

myndighederne varetager folkesundheden frem for lufthavnens in-

teresser i yderligere udvidelse af transportvirksomhedens sund-

hedsskadelige aktiviteter.

Kenneth Olsen har i sit høringssvar vedlagt diverse kortmateriale,

der ifølge ham viser omfanget af den vandforurening, der indtil vi-

dere er blevet kortlagt, jf. vedlagte høringssvar. Kenneth Olsen be-

mærker, at PFAS er blandt andet mistænkt for at give leverskader,

nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonfor-

styrrelser, svagere immunforsvar, påvirke fosterudviklingen nega-

tivt og nogle af stofferne er kendt som værende kræftfremkaldende.

Kenneth Olsen oplyser, at PFAS er en gruppe stoffer, der er kende-

tegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen, og at stofferne

kaldes også ”evighedskemikalier” og er op mod 200.000 gange gif-

tigere end de pesticidrester, der er fundet i Dragør Kommunes lo-

kale drikkevandsindvinding, som varetages af HOFOR A/S. Han

påpeger, at skadelidte er Dragør Kommune og det kommunalt fæl-

lesejede vandforsyningsselskab HOFOR – sidstnævnte grundet

kontaminerede drikkevandsboringer. Kenneth Olsen oplyser, at

Dragør i 2012 var 95 procent selvforsynende med drikkevand, men

nu blot 10 år senere er HOFOR nærmest ude af stand til at levere

rent lokalt drikkevand til borgerne og henviser til, at HOFOR alene

i 2021 måtte lukke fire vandboringer i Dragør. Kenneth oplyser, at

boringerne ikke overholdt grænseværdierne for giftige fluorholdige

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 138/189

stoffer i drikkevandet. Han bemærker, vi kun har set toppen af is-

bjerget, hvorfor der fortsat skal opspores og afgrænses forurening

af drikke- og drænvand.

Kenneth Olsen bemærker, at det inden for miljøret er et økonomisk

princip, at det er forureneren, der betaler for forureningsbegræn-

sende tiltag og genopretning efter miljøskader, men at lufthavnen

ikke vil vedkende sig sit erstatningsansvar. Kenneth Olsen henviser

til, at Dragør Kommune heller ikke ligefrem stiller krav til Køben-

havns Lufthavn, Kastrup; dette med henvisning til en landzonetil-

ladelse fra 2022 til en ny brandøvelsesplads på Krogvej 4 i Store

Magleby på trods af dette blev frarådt i en klagesag. Kenneth Olsen

bemærker også, at der heller ikke sanktioneres over for lufthavnen,

selvom det er fuldt ud muligt via Miljøstyrelsen og det forpligtende

samarbejde med Tårnby Kommunes Miljøafdeling, og at Miljøsty-

relsen tillige er myndighed i forhold til støj- og luftforurening i for-

bindelse med lufthavnens afvikling af flytrafik. Kenneth Olsen fin-

der, at Dragør Kommunes kommunalbestyrelse har udvist en åre-

lang og fuldstændig passiv tilgang til lufthavnens planlagte udvi-

delse og aktiviteter, der påvirker miljøet og folkesundheden nega-

tivt i Dragør Kommune såvel som Tårnby Kommune.

Kenneth Olsen henviser herefter til, at Dragør Kommunes borgme-

ster Kenneth Gøtterup (C) i oktober måned 2022 fik kommunalbe-

styrelsens mandat til egenhændigt at foretage forhandlinger med

Københavns Lufthavns administrerende direktør Thomas Wold-

bye, om hvem der betaler for oprensningen efter lufthavnens foru-

renende aktiviteter og henviser til den manglende oplysning om,

hvorvidt lufthavnen vil vedkende sig sit erstatningsansvar for den

vidtfavnende og sundhedsskadelige PFAS-forurening i Dragør og

Tårnby eller ej. Kenneth Olsen henviser til de manglende tiltag fra

en nedsat arbejdsgruppe, og at Dragør Kommune og Tårnby Kom-

mune som sædvanlig har lagt sig på maven for Københavns Luft-

havne A/S. Kenneth Olsen påpeger, at det vel næppe kan være Dra-

gørs skatteborgere, der som sidste uskyldige led i kæden, skal be-

tale for oprensning af PFAS-stofferne, der har ødelagt store dele af

vort grundvand og vore vandløb, men at der derimod er et erstat-

ningskrav, som skal gøres op. Kenneth Olsen bemærker, at hvis

lufthavnen fortsat nægter at betale, så må regningen sendes retur

til staten.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget til lov om

rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn er en rammelov

for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn og således ikke en

anlægslov. Med lovforslaget vedtages dermed ikke anlæg af ek-

sempelvis nye terminalområder. De konkrete anlægsprojekter,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 139/189

som lovforslaget muliggør i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil

skulle godkendes og miljøundersøges i overensstemmelse med

reglerne herom som led i den sædvanlige plan- og miljøproce-

dure. Lovforslaget i sig selv har derfor ikke miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser.

De miljø- og naturmæssige konsekvenser af planen for udvikling

af Københavns Lufthavn, som muliggøres af lovforslaget, er ble-

vet behandlet i miljøvurdering af plan for udvikling af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, som er sendt i høring fra den 25. januar

2023 til og med den 22. marts 2023.

For så vidt angår grundvand fremgår det af miljøvurderingen, at

lufthavnsområdet er omfattet af en række udpegede grundvands-

interesser. Lufthavnsområdet overlapper med nitratfølsomt ind-

vindingsopland for Dragør Kommune i syd og Tårnby Kommune

i nordvest. Lokaliteter på lufthavnsområdet er hertil udpeget som

boringsnæreområder, da der er aktive boringer både inden for og

i nærheden af området.

Forskydning af tværbanen mod sydøst vil ske på arealer, der ikke

er indvindingsopland eller boringsnært beskyttet område. Udvi-

delse af terminal- og standpladsfaciliteter i nordvest vil medføre

ændringer i området, der er udpeget som nitratfølsomt indvin-

dingsområde, da området ændrer funktion fra tværbane til termi-

nal- og standpladsfaciliteter. Ændringer kan muliggøre nedsiv-

ning fra potentielt forurenet jord, fjerne eksisterende kilder til for-

urening såsom tankanlæg og etablere nye kilder til forurening så-

som standpladser til tankende fly.

Ny planlægning inden for indvindingsoplandet vil forventeligt af-

stedkomme krav om udarbejdelse af en grundvandsredegørelse,

hvor det vil skulle godtgøres, at der er foretaget forebyggende til-

tag mod grundvandsforurening. Københavns Lufthavn, Kastrup,

er endvidere omfattet af krav om miljøgodkendelse og regelmæs-

sigt miljøtilsyn, hvorigennem det sikres, at virksomhedens drift

ikke udgør en risiko for forurening af grundvand.

Det vurderes ikke, at der vil være øget risiko for grundvandforu-

rening i forhold til nugældende lov- og plangrundlag.

Det er muligt, at en ændret befæstelse vil have en mindre påvirk-

ning af grundvandsdannelse, som dog afhænger af den konkrete

ændring, og det vil skulle håndteres i forbindelse med konkrete

ansøgninger om byggetilladelse.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 140/189

En ændring i den samlede befæstelse kan ændre behovet for afled-

ning af overfladevand, hvor en udvidelse af det befæstede areal

også er muligt inden for nugældende lov. Regnvand afledes via

lufthavnens overfladevandssystem og herfra til henholdsvis Øre-

sund og Hovedgrøften. Overfladevandet stammer fra lufthavns-

områdets bygninger, landingsbaner og interne veje, der alle er

befæstede. Overfladevandet kan indeholde forskellige miljøfrem-

mede stoffer fra f.eks. glatførebekæmpelse og småspild. Køben-

havns Lufthavne A/S har indhentet tilladelse til udledningen ved

miljømyndigheden, hvori der stilles krav til forrensning af vandet

i sandfang og olieudskillere og krav til prøvetagninger. Tillige

renses størstedelen af overfladevandet for PFAS inden udledning

til Hovedgrøften.

Det vil gennem konkret behandling af byggetilladelser blive sik-

ret, at realisering af planen hverken udgør en hindring af kyst-

vandets målopfyldelse i medfør af Vandplanerne eller god miljø-

tilstand i Øresund i medfør af Havstrategien. En væsentlig øget

udledning af overfladevand vil medføre krav om ny udledningstil-

ladelse.

Transportministeriet kan henholde sig til de i miljøvurderingen

anførte vurderinger for så vidt angår grundvandsforurening.

Eksisterende forureningsforhold i forhold til Københavns Luft-

havn og eventuelt erstatningsansvar i forlængelse heraf reguleres

ikke med lovforslaget, men henhører under den relevante miljø-

lovgivning.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår miljøkonsekvensvurderingerne i relation til grundvand.

2.1.6.6. Biodiversitet

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Clara Vandeweerdt, en

borger, en borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen,

Grundejerforeningen Kastrupvænge, Grundejerforenin-

gen Tømmerupvang, Helene Bach, Iben Lindemark,

Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina Aagren,

Kirsten Olsen, Kristina Sehested, Kristine Isaack, Majbrit

Fonnesbæk Hansen, Maria Dyrberg, Mette Birchholdt,

Morten K. Seligmann, Rasmus Steenberger, Sanne Mar-

tini, Sidsel Ramdal, Susanne Mortensen, Thomas Nørup

bemærker, at de naturmæssige konsekvenser er alt for overfladisk

behandlet i lovforslaget og i miljøvurderingen.

Anne Sidenius,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 141/189

Camilla Tiede, Clara Vandeweerdt, en borger, en borger

bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen

Tømmerupvang, Helene Bach, Iben Lindemark, Jeppe

Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina Aagren, Kirsten

Olsen, Kristina Sehested, Kristine Isaack, Majbrit Fon-

nesbæk Hansen, Maria Dyrberg, Mette Birchholdt, Mor-

ten K. Seligmann, Rasmus Steenberger, Sanne Martini,

Sidsel Ramdal, Susanne Mortensen, Thomas Nørup

henvi-

ser til, at der står i miljøvurderingen, at: »arealer plejes og vedlige-

holdes løbende og bevidst med henblik på at undgå tilstedeværelse

af fugleliv eller plantevækst, der kan udgøre en risiko for flysikker-

heden,« og at kun er inde på området inden for Københavns Luft-

havn, Kastrup, at der på denne måde bevidst begrænses biologisk

mangfoldighed. Borgerne bemærker, at der er flere observationer

af, at der i områderne uden for lufthavnen er færre insekter, og at

viben over de senere år nærmest er forsvundet.

Helene Bach

sup-

plerer med, at også heste er blevet syge.

Anne Sidenius, Camilla

Tiede, Clara Vandeweerdt, en borger, en borger bosid-

dende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen Ka-

strupvænge, Grundejerforeningen Tømmerupvang, He-

lene Bach, Iben Lindemark, Jeppe Christensen, Jette

Gørtz Smestad, Karina Aagren, Kirsten Olsen, Kristina

Sehested, Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk Hansen,

Maria Dyrberg, Mette Birchholdt, Morten K. Seligmann,

Rasmus Steenberger, Sanne Martini, Sidsel Ramdal, Su-

sanne Mortensen, Thomas Nørup

mener derfor, at det bør

undersøges grundigt, om bekæmpelse af insekter og fugleliv på

lufthavnens områder påvirker områderne uden for lufthavnen.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Clara Vandeweerdt, en

borger, en borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen,

Grundejerforeningen Kastrupvænge, Grundejerforenin-

gen Tømmerupvang, Helene Bach, Iben Lindemark,

Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina Aagren,

Kristina Sehested, Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk

Hansen, Maria Dyrberg, Mette Birchholdt, Morten K. Se-

ligmann, Rasmus Steenberger, Sanne Martini, Sidsel

Ramdal, Susanne Mortensen, Thomas Nørup

bemærker, at

den indflydelse, som væksten i antal fly, både passagerer og fragt,

vil have på Natura 2000-område 142 eller Natura-2000 område

143 samt fredede og rødlistede arter, må vurderes i en grundig mil-

jøvurdering, inden lovforslaget vedtages.

Camilla Tiede, en bor-

ger, Iben Lindemark, Kristine Isaack, Majbrit Fonnesbæk

Hansen, Rasmus Steenberger og Susanne Mortensen

sup-

plerer dette med, at lovforslaget ellers vil blive vedtaget i strid mod

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 142/189

den seneste FN-biodiversitetsaftale fra efteråret 2022, som Dan-

mark har tilsluttet sig.

En borger bosiddende i Kastrup

oplyser, at det er helt tydeligt

at opleve, at der ikke længere er ret mange småfugle i Kastrup, og

at det selvfølgelig er på grund af det stærkt reducerede antal insek-

ter. Borgeren oplyser hver sommer at plante biodiversitetsvenlige

blomster, men at det ikke er noget, der kommer mange insekter af.

Frie Grønne ved Susanne Zimmer

bemærker, at hun på det

kraftigste vil protestere imod en udvidelse af Københavns Luft-

havn, Kastrup, fordi det ikke bare er byens borgere, børn som

voksne, der vil komme til at lide under gener, men at naturen også

vil, og at specielt dyrelivet vil påvirkes af støj, luftforurening og

partiklerne.

Frie Grønne

Anne Sidenius

henviser til, at der

ligger fredede og værdifulde naturområder tæt på lufthavnen, og at

vi i Danmark i forvejen har bundrekord på verdensplan i biodiver-

sitet og naturbeskyttelse.

Helene Bach

henviser til, at der står i miljøvurderingen, at

”reali-

sering af planen for udvikling af Københavns Lufthavn vil hver-

ken påvirke Natura 2000-område 142 eller Natura 2000-område

143 direkte, idet disse områder er beliggende udenfor lufthavns-

området.”

Hun bemærker, at denne konklusion kun kan nås ved, at

lovforslaget/planen udelukkende behandles som et byggeprojekt,

hvor stigningen i flyvninger ikke tages med, hvilket hun finder mis-

visende og en fordrejning af realiteterne.

Helene Bach oplyser, at hun forgæves siden juni 2022 har forsøgt

at få klarhed over regler for endofytter/giftgræs, som bruges til at

bekæmpe insekter på lufthavnens område, men at der tilsynela-

dende ingen myndigheder er, som kan fortælle præcist, hvad reg-

lerne er, eller hvem som er ansvarlig. Hun bemærker at have ventet

fire måneder på svar fra Miljøstyrelsen, og efter igen at have rykket

fik hun svar om, at det ikke var Miljøstyrelsen, men kommunen el-

ler Landbrugsstyrelsen. Hun oplyser, at hun siden august også har

prøvet at få et svar ud af Tårnby kommune om det, men også uden

held, og hun bemærker, at det ikke kan passe, at der er så lidt klar-

hed og kontrol med et område, som påvirker biodiversitet også i

områder, der er beskyttet.

Helene Bach mener, at det må undersøges grundigt om bekæm-

pelse af insekter og fugleliv på lufthavnens områder påvirker områ-

derne uden for lufthavnen i forhold fugleliv, insekter og også heste,

og om man som nabo i de områder sikkert kan dyrke og spise

grøntsager. Hun bemærker, at myndighederne som minimum må

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 143/189

oplyse borgerne i områderne om, hvilke regler der gælder for brug

af insektbekæmpelse (endofytter/giftgræs).

Jette Gørtz Smestad

bemærker, at det er meget bekymrende og

meget bemærkelsesværdigt, i og med at vi befinder os i en tid med

stor fokus på vores klode og klima, at virksomheder kan få særsta-

tus, og borgere udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger. Det

er således ikke kun borgere i Tårnby, Dragør og København, børn

som voksne, der lider og kommende vil lide under de ovennævnte

gener; det er naturen – herunder dyrelivet, der specielt vil påvirkes

af støj, partikler og luftforurening. Jette Gørtz Smestad bemærker,

at tæt på lufthavnen ligger fredede og værdifulde naturområder,

som det er vigtigt at værne om, og at det er vigtigt, at dette tages al-

vorligt, da Danmark i forvejen på verdensplan har bundrekord i

biodiversitet og naturbeskyttelse.

Marianne Wiltrup

bemærker, at det er en meget dårlig idé at

udvide Københavns Lufthavn, Kastrup, fordi flere fly i luften vil

stjæle himmelrummet og udsyn, både dag og nat, og fordi flere fly i

luften vil øge risikoen for kollision med beskyttede fugle på Ama-

ger, hvor dele af Sydamager er et Natura 2000-område.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget til lov om

rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn er en rammelov

for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn og således ikke en

anlægslov. Med lovforslaget vedtages dermed ikke anlæg af ek-

sempelvis nye terminalområder. De konkrete anlægsprojekter,

som lovforslaget muliggør i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil

skulle godkendes og miljøundersøges i overensstemmelse med

reglerne herom som led i den sædvanlige plan- og miljøproce-

dure. Lovforslaget i sig selv har derfor ikke miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser.

De miljø- og naturmæssige konsekvenser af planen for udvikling

af Københavns Lufthavn, som muliggøres af lovforslaget, er ble-

vet behandlet i miljøvurdering af plan for udvikling af Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, som er sendt i høring fra den 25. januar

2023 til og med den 22. marts 2023.

For så vidt angår biodiversitet fremgår det af miljøvurderingen,

at driften af Københavns Lufthavn gør, at der inden for selve luft-

havnsområdet er begrænsede interesser og mulighed for biologisk

mangfoldighed. Der ligger to Natura-2000 områder i umiddelbar

nærhed af lufthavnen ved henholdsvis Saltholm og den sydvest-

lige del af Amager. Der er foretaget en væsentlighedsvurdering i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 144/189

henhold til krav i habitatsbekendtgørelsen for at afklare, om pla-

nens ændringer i beflyvning af lufthavnen kan medføre en væ-

sentlig påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundla-

get for de to berørte Natura 2000-områder. Det vurderes, at an-

tallet af starter og landinger hen over Natura 2000-områderne

maksimalt vil kunne øges med 1 procent i forhold til i dag. Brugen

af banesystemet er i dag styret af blandt andet vindforhold, hvil-

ket betyder, at brugen af banesystemet varierer meget. Derfor vil

en forøgelse på op til 1 procent i praksis være langt mindre end

den årstidsmæssige variation, der i forvejen gør sig gældende.

Med baggrund heri vurderes det i væsentlighedsvurderingen, at

planen kan realiseres uden at medføre en væsentlig påvirkning af

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.

Der er en mindre sø på lufthavnens område øst for Kystvejen, der

er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og som i henhold til

reglerne ikke må ændres. Søen forventes ikke påvirket af aktivite-

ter i forbindelse med udviklingen. Ændringer, som kan have ind-

flydelse på søen, vil være underlagt reglerne i naturbeskyttelses-

loven.

Der er herudover registeret fredede og/eller sjældne og såkaldt

rødlistede arter i nærheden af lufthavnen. Der er endvidere regi-

streret grønbroget tudse i den østlige del af lufthavnsarealet, som

ikke er omfattet af den foreslåede forskydning af tværbanen mod

sydøst. Grønbroget tudse er en beskyttet art efter EU’s habitatsdi-

rektiv (en såkaldt bilag IV-art), hvorfor den videre tilvejebrin-

gelse af plangrundlag og behandling af konkrete projekter skal

sikre, at arten ikke påvirkes.

Samlet set vurderes det, at planen, som lovforslaget giver mulig-

hed for at realisere, i sig selv ingen påvirkning har på områdets

økologiske funktionalitet og individbeskyttelse af bilag IV-arter

samt af fredede eller rødlistede arter.

Transportministeriet kan henholde sig til de i miljøvurderingen

anførte vurderinger af biodiversitet.

Høringssvarene giver anledning til en uddybning af lovforslagets

bemærkninger i overensstemmelse med ovenstående for så vidt

angår miljøkonsekvensvurderingerne i relation til biodiversitet.

2.1.6.7. Ejendomspriser

Anne Sidenius, Camilla Tiede, en borger bosiddende i Ka-

strup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen Kastrupvænge,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 145/189

Grundejerforeningen Ny Kastrup, Grundejerforeningen

Tømmerupvang, Iben Lindemark, Jeppe Christensen,

Jette Gørtz Smestad, Kristina Sehested, Kristine Isaack,

Kongelundes Grundejerforening, Majbrit Fonnesbæk

Hansen, Maria Dyrberg, Morten K. Seligmann, Rasmus

Steenberger, Rasmus Ugilt, Sanne Martini, Susanne Mor-

tensen, Thomas Nørup

bemærker, at hvis flytrafikken og støjen

stiger yderligere, er der en risiko for, at huspriserne falder. Bor-

gerne henviser til en undersøgelse fra Skrydstrup Flyveplads, der

viste, at hvis flystøjen stiger én db, så falder huspriserne med 0,5-

1,1 procent.

Borgerne bemærker, at disse selv bor tæt på Københavns Lufthavn,

Kastrup, og derfor risikerer, at pågældendes bolig falder i værdi,

hvorfor borgerne mener, at en kompensationsordning må etableres

for dem, der bor tæt ved Københavns Lufthavn, Kastrup.

Grund-

ejerforeningen Ny Kastrup

bemærker, at den kompensations-

ordning skal på samme måde som de nødvendige målinger i både

støj og ultrafine partikler være på plads, før en lov om mulighed for

udvidelse af lufthavnen vedtages.

Christian Granhøj Alam Krause

bemærker, at det bør fastlæg-

ges, om deres boliger bliver mindre værd grundet stigningen af

flyvningerne, og såfremt det kan påvises, at boligpriserne falder

som en konsekvens af udvidelsen, bør der ses på en mulighed for at

kompensere de boligejere, der bor på Sydvestpynten.

Kongelundens Grundejerforening

bemærker, at grundejerne

i Kongelunden og på Sydvestpynten bor tæt på lufthavnen og risi-

kerer, at deres boliger falder i værdi og potentielt stavnsbinder

grundejerne, hvis lovforslaget vedtages, da boligerne ikke vil være

egnede til beboelse og slet ikke til sommerhusområde, da det re-

kreative formål vil være med omvendt fortegn.

Linda og Thorbjørn Johannessen

bemærker, at der er et øko-

nomisk spørgsmål i, hvordan ejendomspriser falder i områderne

omkring Københavns Lufthavn, Kastrup, og spørgsmålet er, om

man kan sælge sit hus, eller om man er stavnsbundet grundet ud-

viklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup. De bemærker, at man

generelt må overveje en ekspropriation af berørte ejendomme, da

det efterhånden er ulideligt at være nabo til lufthavnen, og at det

ikke virker som om, at de gener bliver mindre i fremtiden.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 146/189

Mette Kure Hansen

oplyser, at hun er imod en udvidelse af Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, fordi hun frygter, at prisen på famili-

ens bolig vil falde markant, da området omkring lufthavnen vil

blive mindre attraktiv grundet støj og forurening.

Michael Jensen

bemærker, at han kan frygte for at blive stavns-

bundet i sin bolig, da den vil blive usælgelig og miste stor værdi, så-

fremt lovforslaget vedtaget, og at der bør indskrives kompensation

for boligerne i området.

Nicolaj Hansen

spørger til, hvilken konsekvens udvidelsespla-

nerne har for boligpriserne på Amager, især Kastrup, Tårnby, Dra-

gør og dele af København S, da den øgede støjbelastning og luftfor-

urening må påvirke borgernes lyst til at bosætte sig i områder på

Amager. Nicolaj Hansen bemærker, hvis efterspørgslen på boliger

falder i disse områder, vil det betyde, at boligpriserne falder, og der

må og skal kompenseres for dette tab. Nicolaj Hansen mener, at

konsekvensen er, at boligerne kan blive usælgelige, hvormed at

kommunerne får svært ved at tiltrække borgere, mens der er risiko

for stor fraflytning med konsekvens for kommunernes skatteind-

tægtsgrundlag. Han mener endvidere, at en fraflytning af ressour-

cestærke borgere og faldende boligpriser, kan skabe øgede belast-

ning af kommunernes budget på Amager som konsekvens af udgif-

ter til sygedagpenge, førtidspension og borgere, som bliver ældre

og får flere kroniske sygdomme.

Susanne Felland

bemærker ligeledes at være bekymret over, om

prisen på deres ejendomme falder, hvis ikke Transportministeriet

sætter en stopper for, at gamle cargofly kan lande og lette i Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, hele døgnet.

Thea Sandeman Jensen

bemærker, at en stigning i støj højest

sandsynlig også betyde et fald i huspriserne, hvorfor hun og hendes

familie risikerer, at deres bolig falder i værdi. Derfor mener hun, at

en kompensationsordning må etableres for dem, som en eventuel

udbygning af lufthavnen vil påvirke.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget i sig selv

ikke medfører øget antal flyvninger til og fra København Luft-

havn, Kastrup, men alene har til formål at sikre en mere hensigts-

mæssig trafikafvikling og arealanvendelse i lufthavnen. Der hen-

vises til afsnit 2.1.6.2. for yderligere uddybning af dette.

Der vurderes på den baggrund heller ikke at være grundlag for en

kompensationsordning eller ekspropriation af ejendomme i om-

kringliggende boligkvarterer.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 147/189

For så vidt angår regler for start og landing med fragtfly i Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, reguleres dette ikke med nærvæ-

rende lovforslag.

Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.1.6.8. Kompensation til boligforbedring

Christian Granhøj Alam Krause

bemærker, at økonomisk

hjælp til støjforbedringer af boligerne, f.eks. i form af nye 4-lags

termovinduer, også bør være en mulighed for beboerne, hvilket

ikke ses muligt i den VVM, der for nærværende er udarbejdet.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget i sig selv

ikke medfører øget antal flyvninger til og fra København Luft-

havn, Kastrup, men alene har til formål at sikre en mere hensigts-

mæssig trafikafvikling og arealanvendelse i lufthavnen. Der hen-

vises til afsnit 2.1.6.2. for yderligere uddybning af dette.

Der vurderes på den baggrund heller ikke at være grundlag for en

kompensation til boligforbedring.

Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer af lov-

forslaget.

2.1.6.9. Øgede krav til og kontrol med Københavns Lufthavn, Ka-

strup

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Dennis Jensin, en borger,

en borger bosiddende i Dragør gennem knapt 20 år, en

borger bosiddende et par kilometer fra lufthavnen, en

borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerfor-

eningen Kastrupvænge, Grundejerforeningen Ny Ka-

strup, Grundejerforeningen Tømmerupvang, Iben Linde-

mark, Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina

Aagren, Kristina Sehested, Kristine Isaack, Kongelun-

dens Grundejerforening, Majbrit Fonnesbæk Hansen,

Maria Dyrberg, Morten K. Seligmann, Rasmus Steenber-

ger, Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Sanne Martini,

Sidsel Ramdal, Susanne Mortensen, Svend Andersen,

Thomas Nørup

mener, at den reelle støj omkring Københavns

Lufthavn må undersøges grundigt før lovforslaget vedtages, og at

der må sikres en ordentlig kontrol med støjen fra Københavns

Lufthavn, Kastrup, hvor det ikke er lufthavnen selv, som står for

det.

Rasmus Ugilt

bemærker i forlængelse heraf, at der sjældent

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 148/189

kommer noget godt ud af at store forurenere selv skal undersøge

deres egen forurening – det bør altid være en opgave for myndig-

hederne.

Anne Sidenius, en borger bosiddende i Kastrup, Gitte

Jensen, Grundejerforeningen Tømmerupvang, Jeppe

Christensen, Karina Aagren, Kristina Sehested, Maria

Dyrberg, Morten K. Seligmann, Rasmus Ugilt, Rikke Gun-

derstofte, Sanne Martini, Sidsel Ramdal, Svend Ander-

sen, Thomas Nørup

bemærker, at man udover at lave grundige

undersøgelser af støj og luftforurening, også må sætte krav til Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, sådan at stigningen i antal fly ikke

medfører, at støj og luftforureningen øges til skade for børn og

voksne i området.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, en borger,

en borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejer-

foreningen Kastrupvænge, Grundejerforeningen Tømme-

rupvang, Iben Lindemark, Jeppe Christensen, Jette Gørtz

Smestad, Karina Aagren, Kristina Sehested, Kristine

Isaack, Maya Arffmann, Majbrit Fonnesbæk Hansen, Ma-

ria Dyrberg, Morten K. Seligmann, Rasmus Steenberger,

Rasmus Ugilt, Sanne Martini, Rikke Gunderstofte, Sidsel

Ramdal, Susanne Mortensen, Svend Andersen, Thomas

Nørup, Tina Bergløv Kjær

henviser til, at Københavns Luft-

havn, Kastrup, skriver, at nye og moderne fly støjer mindre, hvor-

for myndighederne gennem krav må sikre, at det reelt er disse fly,

som kommer til at flyve fra Københavns Lufthavn, Kastrup.

Anne Sidenius, Christian og Dorthe Frydenlund Bund-

gaard, en borger bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen,

Grundejerforeningen Ny Kastrup, Grundejerforeningen

Tømmerupvang, Jeppe Christensen, Jette Gørtz Smestad,

Karina Aagren, Kristina Sehested, Maria Dyrberg, Mor-

ten K. Seligmann, Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte,

Sanne Martini, Sidsel Ramdal, Svend Andersen, Thomas

Nørup, Tina Bergløv Kjær

bemærker, at med den stigende op-

mærksomhed på forurening og de sundhedsmæssige konsekven-

ser, som f.eks. PFAS-sagen er et eksempel på, må der som et mini-

mum laves grundige undersøgelser af støj og luftforurening i områ-

derne omkring lufthavnen samt være grundig og uvildig kontrol

med Københavns Lufthavn, Kastrup, inden en yderligere stigning i

passagerer og fragtflyvninger tillades, og inden lovforslaget om et

omfattende byggeri i Københavns Lufthavn, Kastrup, vedta-

ges.

Christian og Dorthe Frydenlund Bundgaard

bemærker

i forlængelse heraf, at den nuværende støj fra fragtflyvninger alle-

rede er uacceptabel og med til at forstyrre nattesøvnen.

Camilla

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 149/189

Tiede, en borger, Iben Lindemark, Kristine Isaack, Maj-

brit Fonnesbæk Hansen, Rasmus Steenberger og Susanne

Mortensen

bakker op om dette behov for grundig og uvildig kon-

trol forud for vedtagelsen af lovforslaget.

Maya Arffmann

be-

mærker ligeledes, at myndighederne må stille krav til lufthavnen

om uvildig kontrol med henvisning til, at lufthavnen i dag kontrol-

lerer sig selv, og at der udover at lave grundige undersøgelser af

støj og luftforurening, også må sættes krav til overvågning.

Anne Sidenius, Camilla Tiede, Christian og Dorthe Fry-

denlund Bundgaard, en borger, en borger bosiddende i

Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen Kastrup-

vænge, Grundejerforeningen Ny Kastrup, Grundejerfor-

eningen Tømmerupvang, Helene Bach, Hans Christian

Hansen, Iben Lindemark, Jeppe Christensen, Jette Gørtz

Smestad, Karina Aagren, Kristina Sehested, Kristine

Isaack, Majbrit Fonnesbæk Hansen, Maria Dyrberg, Maya

Arffmann, Morten K. Seligmann, Rasmus Steenberger,

Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Sanne Martini, Sidsel

Ramdal, Svend Andersen, Susanne Mortensen, Thomas

Nørup, Tina Bergløv Kjær

understreger, at de som borgere og

naboer til Københavns Lufthavn, Kastrup, er nødt til at have en ga-

ranti for, at der fra myndighederne føres grundig og uvildig kontrol

med en så stor virksomhed og forurener som Københavns Luft-

havn, Kastrup. En stor del af borgerne bemærker, at den nuvæ-

rende kontrol er svært gennemskuelig, og at borgerne ikke føler, at

de har et godt overblik over, hvilke myndigheder der er ansvarlige

for kontrol med støj, luftforurening og grundvand.

Hans Chri-

stian Hansen

finder den nuværende kontrol for lille og uansvar-

lig.

CPH uden udvidelse

bemærker ligeledes, at der generelt for nu-

værende ikke er et overblik over Københavns Lufthavns miljø- og

sundhedseffekt på nærmiljøet, da der ikke pågår en uvildig, tids-

svarende og grundig overvågning af lufthavnens udledning af støj

og luftforurening – og sundhedspåvirkningen af denne. De bemær-

ker, at det gælder både udledningen fra fly i luft og på landjord, di-

verse maskiner/biler knyttet til lufthavnens drift, samt den afledte

biltrafik som lufthavnen skaber.

CPH uden udvidelse bemærker, at den uvildige overvågning må

igangsættes, inden en lovændring muliggør en yderligere stigning i

passagerer og fragtflyvninger, da det vil være rettidigt omhu og i

tråd med et forsigtighedsprincip. De bemærker, at alternativet kan

være, at vi om få år står med en ny skandale á la den igangværende

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 150/189

PFAS-skandale. CPH uden udvidelse bemærker, at det særligt gæl-

der i forhold til den indretning af nye standpladser til passagerflyv-

ninger, som lovforslaget giver mulighed for: den øgede mængde

standpladser er placeret i det område, hvor der meget tæt på ligger

udendørs fritidsfaciliteter, skoler og dagtilbud.

En langvarig nabo til Københavns Lufthavn, Kastrup,

op-

lyser, at de målemetoder for så vidt angår støj og partikelforure-

ning, som Københavns Lufthavne A/S anvender, ikke er tidssva-

rende, og at han ikke har tillid til objektiviteten af de udførte må-

linger.

Helene Bach

bemærker, at sikkerhedsbristen fra 2021 er et ek-

sempel på, at den udbredte egenkontrol, som lufthavnen har, ikke

fungerer, og at PFAS-forureningen, som bl.a. stammer fra brand-

pladsen, er et andet eksempel, på at kontrollen er mangelfuld, og at

myndighedernes krav og opfølgning herpå slet ikke er tilstrække-

lig.

Hun bemærker, at luftforurening og støj i vid udstrækning er egen-

kontrol med alt for få ressourcer fra uafhængige myndigheder til at

følge op og stille krav. Helene Bach bemærker, at der må laves lø-

bende uafhængige målinger af støj og luftforurening.

Jens Peter Jensen

bemærker, at myndighederne fremover som

det mindste bør føre tilsyn med, at støjgrænser og forurening er in-

den for fastsatte grænseværdier i EU med henvisning til, at myn-

dighederne i Danmark alene lader forureneren i form af Køben-

havns Lufthavne A/S stå for at undersøge.

Jens Peter Jensen henviser til, at der også var engang, vi ikke

havde et uvildigt tilsyn omkring banker og finansielle selskaber i

Danmark, hvilket man har rettet op på, da det viste sig at være en

dårlig idé. Han henviser til, at det må forstås at det er økonomiske

forhold og ikke befolkningens sundhed, hvor myndighedernes pri-

oriteringer ligger.

Jørgen Jans Hagen og Marianne Hagen

bemærker, at det er

dybt bekymrende i et retssamfund som det danske, at de politikere,

der skal overholde landets love, tillader grov inhabilitet i forbin-

delse trafikudvidelse af Københavns Lufthavn, Kastrup, fra 22 mil-

lioner til 50 millioner flypassagerer og en omfattende øgning af

fragtflyvning i nattetimerne til stor gene for borgernes nattesøvn i

en af mest bynære lufthavne i Europa. Jørgen Jans og Marianne

Hagen mener, at der af hensyn til borgernes sundhed og helbred

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 151/189

må sikres en ordentlig uafhængig kontrol med støjen fra lufthav-

nen, hvor det ikke er lufthavnen selv, der forestår støjmålingerne.

Jørgen Jans og Marianne Hagen finder, at det er stærkt problema-

tisk, at et privatejet lufthavnsselskab i form af Københavns Luft-

havne A/S selv foretager egenkontrollen i forbindelse med øget

lufthavnsaktivitet langt ud i fremtiden

–

dette både for så vidt an-

går støj, røg, luftgener, luftforurening, partikelforurening, sikring

af vandmiljøet og havmiljøet og fuglelivets påvirkning af flyvesik-

kerheden.

Jørgen Jans og Marianne Hagen finder det bekymrende, at det er

Københavns Lufthavns egen miljøkontrol, der kontrollerer sig selv,

også set i kontekst af, at der er store problemer med befolkningens

tillid i Dragør og Tårnby, hvor der er omfattende støjproblemer,

luftgener, CO2-udledning, PFAS-grundvandsforurening, udledning

af flybrændstof via overfladevandet, omfattende partikelforurening

i og over Københavns Lufthavn, Kastrup. De henviser endvidere til,

at medarbejdere fra 3F har fået tildelt erstatning for testikelkræft.

Jørgen Jans og Marianne Hagen henviser til, at det står endnu

mere galt til med lufthavnens egen miljø- og fuglekontrol, der

skulle forhindre livstruende fuglekollisioner i og over lufthavnen.

Ifølge Jørgen Jans og Marianne Hagen har dette paradoksalt nok

gjort Københavns Lufthavn, Kastrup, til en af de mest fugleplagede

lufthavne i verden og har kostet diverse internationale flyselskaber,

der benytter sig af Københavns Lufthavn, Kastrup, og deres forsik-

ringsselskaber hundredvis af millioner, muligvis flere milliarder, i

form af skader på fly og dyre reparationer. Jørgen Jans og Mari-

anne Hagen henviser til, at siden Københavns Lufthavn, Kastrup,

fik faglig biologisk fuglekontrol ved VVM’en i 1992-3, har lufthav-

nen givet los og grønt lys for talrige fuglefredninger få kilometer fra

lufthavnen i tæt samarbejde med de naturinteresseorganisationer,

der har kræver og rejst de pågældende fredninger. Jørgen Jans og

Marianne Hagen henviser til, at dette er et paradoks, der rejste en

mediestorm i luftfartskredse mod Københavns Lufthavn, Kastrup,

for at krænke en luftfartsaftale, der skulle forhindre, at fuglereser-

vater ikke måtte ligge inden for en radius af 13 kilometer fra luft-

havne. Jørgen Jans og Marianne Hagen spørger til, hvad Køben-

havns Lufthavne A/S’ interesse var i så tætliggende og givetvis

ulovlige fuglereservater 2-4 kilometer fra lufthavnen.

Endvidere bemærker Jørgen Jans og Marianne Hagen, at der kon-

stateret PFAS-forurening fra Københavns Lufthavn, Kastrup, og at

lufthavnsledelsen havde mere travlt med at sende milliarder i skat-

tely end at gøre noget ved PFAS-forureningen på brandpladsen, og

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 152/189

at lufthavnens miljøkontrol ikke gjorde noget for at forhindre foru-

reningen. Jørgen Jans og Marianne Hagen henviser i den forbin-

delse til et nyhedsklip fra TV2 News.

Nicolaj Hansen

spørger til, om vi skal acceptere, at der ikke laves

ordentlige undersøgelser om udvidelsesplanerne og lokalplanæn-

dring med en risiko om, at der opstår en ny Lynetteholmsag, og

spørger til, om vi skal acceptere, at der ikke føres ordentlige eks-

terne kontroller med Københavns Lufthavn, Kastrup, egne støj- og

luftforureningsmålinger.

Nicolaj Hansen mener, der skal stilles ambitiøse krav til Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, om at reducere støjbelastningen og luft-

forurening, og at der skal laves eksterne undersøgelser på støjbe-

lastningen af den nuværende situation og den fremtidige udvidelse.

Ligeledes skal der ifølge ham laves eksterne undersøgelser af den

nuværende luftforurening og fremtidige luftforurening og konse-

kvenserne af dette. Nicolaj Hansen mener også, der skal udføres

kontrol med lufthavnen således, at der sikres en effektiv bæredyg-

tig udvikling af lufthavnen. Han påpeger, at der skal lyttes til bebo-

ere i nærmiljøet, og at der skal være kontrol af støj, indrapporte-

rede gener fra lufthavnen og kontrol af luftforurening. Nicolaj Han-

sen mener, det er på tide, at Københavns Lufthavn, Kastrup, giver

mere tilbage til lokalmiljøet, og at staten og Tårnby Kommune har

ambitiøse mål om fremtidens lufthavn med klimaet og befolknin-

gens helbred og sundhed i fokus.

Tina Bergløv Kjær

bemærker, at man som nabo til lufthavnen

ofte hører Københavns Lufthavne A/S argumentere med, at udvik-

lingen fra deres side har været, at de har reduceret luftforurening

og støj. Hun oplyser, at dette er stik modsat af, hvad de som naboer

oplever, og at de simpelthen ikke kan forstå, at der ikke bliver fore-

taget uvildige målinger af lufthavnens støj og luftforurening. Tina

Bergløv Kjær mener, at myndighederne må begynde at stille større

krav til lufthavnen og foretage uvildige prøver og kontrol.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at tilsyn med og kon-

trol af støvniveauer, forureningsniveauer, Københavns Lufthavne

A/S’ støjmålinger mv. ikke reguleres med nærværende lovforslag,

men derimod den relevante plan- og miljølovgivning, herunder i

lufthavnens miljøgodkendelse.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til æn-

dringer af lovforslaget.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 153/189

2.1.6.10. Støjmålingstekniske bemærkninger

Peter og Sofie Astrid Jensen

bemærker, at de som naboer til

Københavns Lufthavn, Kastrup, er bekymret for øget støj som følge

af lovforslaget, herunder øget fragtflyvning og natflyvning. Peter og

Sofie Jensen stiller i forlængelse heraf en række støjtekniske

spørgsmål.

Peter og Sofie Jensen bemærker, at de forstår, at metoden, man

anvender til beregning af støj, ikke kan indregne effekten af støjaf-

skærmende bygninger eller landskabselementer, men at det er

hensigten, at metoden udvides med en mulighed for at tage højde

for akustisk hårde overflader, f.eks. en sø eller havet. Peter og Sofie

Jensen spørger i forlængelse heraf, hvad konsekvensen vil være af

at medtage akustisk hårde overflader, f.eks. havet, i forhold til støj-

beregningen af støjbelastningen, som lovforslaget medfører.

Peter og Sofie Jensen forstår det således, at forpladser, rulleveje og

lignende områder med akustisk hårde overflader er en betydelig

del af terrænet i Københavns Lufthavn, Kastrup, og spørger, om

det er rigtigt forstået, at disse arealer i dag opgøres som bløde over-

flader og i forlængelse heraf spørger de, om det har indflydelse på

støjberegningen.

Peter og Sofie Jensen spørger dernæst, om det vil ske automatisk,

at beregningsmetoden Københavns Lufthavn, Kastrup, skal bruge

vil blive udvidet med akustisk hårde overflader, når det er muligt,

eller om den relevante vejledning skal opdateres, og hvornår det i

så fald vil kunne ske.

Peter og Sofie Jensen bemærker, at de forstår det således, at støj-

følsomme områder, der ikke tidligere har være anset som støjbela-

stede, kan ændre status til at være støjbelastede og spørger i for-

længelse heraf, om tilsynsmyndigheden ved konkret sagsbehand-

ling i situationer, hvor støjbelastningen fra en flyveplads øges alene

på grund af ændrede beregningsmetoder ved krav om overholdelse

af vilkår tage hensyn til, at de ændrede beregningsresultater ikke er

udtryk for, at støjen er øget, men dog at den er højere end hidtil an-

taget. De spørger endvidere, om tilsynsmyndigheden, hvis en opda-

teret støjberegningsmetode viser, at der reelt er mere støj, end man

troede, da skal følge op med skærpede krav om overholdelse af

disse vilkår. Peter og Sofie Jensen spørger også, om hvis man inden

længe opdaterer metoden til støjberegning til at kunne indeholde

akustisk hårde overflader, som alt andet lige vil medføre højere

støjværdier, om det så vil ændre tilsynsmyndighedens vurdering af

overholdelse af vilkår.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 154/189

Peter og Sofie Jensen forstår det således, at man skal være op-

mærksom på, at de beregnede niveauer for støjbidraget fra taxikør-

sel kan blive højere ved brug af ny støjberegningsmetode

Nord2000 og spørger i forlængelse her, om de kan gå ud fra, at den

kommende anvendelse af Nord 2000, som alt andet lige vil med-

føre højere støjværdier, vil skærpe tilsynsmyndighedens vurdering

af overholdelse af vilkår. Peter og Sofie Jensen bemærker, at de

også forstår, at hvis det kan påvises, at støj fra taxikørsel i alle rele-

vante støjfølsomme naboområder er uden betydning for den sam-

lede støj, kan yderligere beregninger udelades og spørger i forlæn-

gelse heraf om, hvordan man kan påvise det, hvilken metode an-

vendes her.

Peter og Sofie Jensen bemærker, at støj fra øvrige terminalaktivite-

ter beregnes som anført i vejledning 5/1994 /1/, hvori der indgår

støj fra taxikørsel, der ikke er knyttet til starter og landinger, f.eks.

kørsel til motorafprøvning eller kørsel mellem standpladser og

hangarer, der ikke er knyttet til start eller landing og spørger, om

regler for terminalaktiviteter vil blive opdateret i forbindelse med

implementeringen af lovændringen, så de er opdateret med nyeste

viden.

Peter og Sofie Jensen henviser til, at hvis beregning af den samlede

støj i beregningspunkter, der repræsenterer alle relevante støjføl-

somme naboområder, viser, at støj fra taxikørsel er uden betydning

for den samlede støj, kan det udelades at kombinere de to datasæt i

samlede støjkonturer og spørger her, hvad det vil sige at være

”uden betydning”.

Peter og Sofie Jensen spørger til, om det er korrekt, at de hidtidige

vejledende grænseværdier for støj fra fly ved start og landing er an-

givet som den vægtede døgnmiddelværdi, LDEN, og at de fasthol-

des uændret. De spørger ligeledes, hvorfor man fortsat arbejder

med vejledende grænseværdier, hvorfor de vejledende grænsevær-

dier fastholdes uændret, og hvad det betyder, at "Lnight" angives

uden det tillæg på 10 dB, der anvendes ved beregning af LDEN?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at støjmålingstekniske

forhold ikke reguleres med lovforslaget. Disse forhold henhører

under miljølovgivningen.

Høringssvaret svarene giver således ikke anledning til ændring af

lovforslaget.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 155/189

2.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

2.2.1. Lovforslagets § 2 om arealafgrænsning

Københavns Lufthavne A/S (CPH)

bemærker, at CPH anser

lovudkastets § 2 som en indirekte regulering af lufthavnskapacite-

ten og påpeger i denne forbindelse, at CPH allerede er underlagt en

kapacitetsforpligtigelse i medfør af luftfartslovens § 57, stk. 2, som

sikrer, at CPH hverken kan afhænde arealer eller lukke for baner,

der fører til en utilstrækkelig kapacitet. Kapacitetsforpligtelsen er

efter CPH’s opfattelse en meget velfungerende reguleringsmeka-

nisme, og CPH påpeger, at CPH’s efterlevelse heraf ikke på noget

tidspunkt er blevet udfordret af transportmyndighederne, som fø-

rer tilsyn med forpligtelsen. CPH henviser i den forbindelse også til

ønsket om at hindre dobbeltregulering.

CPH henviser til, at lovteksten bestemmer, at nye permanente an-

læg og bygninger i Københavns Lufthavn alene må etableres inden

for den i bilag 1 angivne arealafgrænsning og foreslår i den forbin-

delse, at bestemmelsen tilpasses den gældende formulering i ud-

bygningsloven (”Udbygningen

skal foretages inden for lufthav-

nens nuværende grænser”).

Særligt indsnævringen til sætningen

”Nye permanente anlæg og bygninger” bør ifølge CPH udgå. CPH

begrunder dette med, at forslaget om brug af (tilpasset) gældende

formulering for den totale arealafgrænsning skal ses i lyset af, at

den foreslåede § 2, stk. 1, i kombination med kortbilaget kan have

en uhensigtsmæssig restriktiv betydning for lufthavnens arealan-

vendelse i strid med den fleksibilitet, der er tilsigtet med lovforsla-

get.

CPH bemærker, at CPH ikke vil placere større primære lufthavns-

anlæg som terminaler, hangarer, standpladser, rulleveje med mere

uden for det af CPH ejede areal, men at CPH ser behov for til en-

hver tid at kunne etablere lufthavnstekniske anlæg, såsom master,

radar, vandrensningsanlæg, målestationer til eksempelvis støj og

partikler og andet teknologisk udstyr uden for det af CPH ejede

areal, således at CPH også i fremtiden kan leve op til gældende

krav. CPH oplyser, at placering af sådanne anlæg uden for det af

CPH ejede areal alene vil ske i nødvendigt omfang, som det alle-

rede er tilfældet i dag, og at det ikke kan være hensigten med be-

stemmelsen at begrænse en sådan anvendelse. CPH finder, at der

således er behov for en mere fleksibel bestemmelse for arealaf-

grænsningen direkte i lovteksten og ikke alene i bemærkningerne;

eksempelvis

”Udvikling af Københavns Lufthavn skal foretages

inden for den arealafgrænsning, der fremgår af bilag 1”.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 156/189

CPH ser også behov for at kortbilaget opdateres, så afgrænsningen

omfatter samtlige arealer, som CPH ejer. Alle de af CPH ejede are-

aler bør kunne anvendes til lufthavnsformål, idet formålet med

ejerskabet af arealerne ellers forspildes. CPH bemærker, at en re-

gulering, der leder til usikkerhed om, hvad CPH kan anvende sine

arealer til, der ikke er omfattet af kortbilaget til loven, skaber for-

tolkningstvivl. CPH anmoder derfor om, at der skabes klarhed over

anvendelsesmulighederne for disse arealer. CPH har vedhæftet et

kort, hvor de af CPH ejede arealer, som ikke ses omfattet af lov-

forslagets kortbilag, er fremhævet.

For så vidt angår den foreslåede § 2, stk. 2, henviser CPH til, at det

fremgår, at det til Københavns Lufthavn tilhørende areal ikke må

formindskes ved frasalg eller lignende. CPH foreslår, at stk. 2 ud-

går af lovforslaget. CPH anser formålet med en frasalgsforbudsbe-

stemmelse som opfyldt med CPH’s kapacitetsforpligtelse i henhold

til vilkårene i luftfartslovens § 57, hvor transportministeren kan

modsætte sig foranstaltninger, herunder frasalg af et areal, hvis det

vurderes, at den aeronautiske kapacitet er i fare. CPH stiller endvi-

dere spørgsmålstegn ved, om det foreslåede indgreb i ejendomsret-

ten er ekspropriation.

CPH bemærker dernæst, at det fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at ”med frasalg

eller lignende”

forstås blandt andet lang-

tidserhvervsudlejning. CPH oplyser, at CPH først og fremmest in-

vesterer i aeronautisk kapacitet, hvorefter ejendomsudvikling her-

udover oftest sker ved, at tredjemand investerer og opfører bygnin-

ger på lejet grund (CPH’s grund), og at enkelte opfører bygninger

til eget brug, men de fleste ejendomsudviklere vil være investorer,

der udlejer bygningerne. CPH oplyser, at hvis CPH pålægges re-

striktive krav, vil det begrænse lysten for tredjemænd til at inve-

stere langsigtet i bygninger eller til at etablere deres virksomhed i

CPH frem for andre lufthavne. CPH bemærker, at lovbestemte op-

sigelsesvarsler vil afskrække investorer, idet det vil påvirke risiko-

billedet og finansieringsmuligheder, f.eks. vanskeliggøre realkre-

ditbelåningsmulighederne med videre. CPH supplerer dette med at

oplyse, at indtægter fra CPH’s ikke-aeronautiske aktiviteter bidra-

ger væsentligt til, at CPH har kunnet holde et højt investeringsni-

veau i den aeronautiske kapacitet, hvorfor det er afgørende, at CPH

ikke pålægges restriktive krav, der vil begrænse udviklingen af

ikke-aeronautiske aktiviteter.

CPH bemærker, at hvis Transportministeriet ikke er indstillet på at

lade § 2, stk. 2 udgå i sin helhed, skal CPH, med baggrund i oven-

stående, foreslå, at ”eller

lignende”

slettes fra både lovtekst og be-

mærkninger.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 157/189

CPH skal gøre opmærksom på, at med kapacitetsforpligtelsen for

øje indeholder CPH’s erhvervslejekontrakter allerede bestemmel-

ser, som gør det muligt for CPH at opsige lejemålet til brug for ae-

ronautisk kapacitet. Det er unødvendigt med yderligere regulering,

når kapacitetsforpligtelsen allerede sikrer formålet.

CPH ser derudover positivt på, at transportministeren i særlige til-

fælde kan dispensere fra bestemmelsen i § 2, stk. 2, og på baggrund

af CPH’s bemærkninger ovenfor til § 2, stk. 1, om den (for) restrik-

tive bestemmelse om arealafgrænsning, finder CPH det nødven-

digt, at dispensationsmuligheden – såfremt § 2 stk. 1 og stk. 2 bibe-

holdes i lovforslaget – udvides til også at omfatte § 2, stk. 1. Det vil

ifølge CPH være en nødvendig sikkerhedsventil, hvis CPH eksem-

pelvis bliver pålagt krav, der nødvendiggør en placering af luft-

havnsanlæg uden for arealafgrænsningen i kortbilaget.

Dragør Kommune

bemærker i et supplerende høringssvar, at

kommunen er blevet opmærksomme på, at Københavns Lufthavne

A/S har indsendt høringssvar til lovforslag om lufthavnen, hvor de

ønsker at få inddraget en del af deres areal, der er beliggende i Dra-

gør Kommune, i det kortbilag, der medfølger til lovforslaget. Kom-

munen bemærker, at arealet er en del af det nye landsplandirektiv

fra december 2021 som udlægger et større område til erhvervsud-

vikling i Dragør Kommune. Dragør Kommune vurderer, at det mu-

ligvis kan vanskeliggøre en samlet planlægning og udvikling af hele

erhvervsområdet bl.a. i forhold til tidsperspektiver i planlægnin-

gen, og sikring af en samlet karakter i området, herunder den over-

ordnede vejføring, hvis lufthavnens område ikke indgår i den nye

lokalplan for området.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at kortbilaget til lov-

forslaget er udformet i overensstemmelse med den nuværende

geografiske afgrænsning af lufthavnsarealet. Der lægges med

lovforslaget ikke op til at udvide lufthavnens areal med yderligere

arealer, da dette ikke ligger inden for rammerne af den bagved-

liggende politiske aftale.

Transportministeriet bemærker dernæst, at lovforslaget ikke har

til formål at hindre, at master, radarer, støjmålere, diverse tekni-

ske anlæg mv. af bl.a. lovgivningsmæssige årsager placeres uden

for det areal, der er angivet i lovforslagets bilag 1. På baggrund

af Københavns Lufthavne A/S’ bemærkninger anser ministeriet

det for formålstjenstligt at ensrette ordlyden af lovforslagets § 2,

stk. 1, om den arealmæssige begrænsning af udbygning af Køben-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 158/189

havns Lufthavn, Kastrup, med den nugældende bestemmelse i ud-

bygningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., 1. led, med henblik på at sikre

varetagelsen af førnævnte hensyn.

For så vidt angår forbuddet mod frasalg af delarealer fra lufthav-

nens samlede areal bemærker Transportministeriet, at dette ikke

nødvendigvis er omfattet af kapacitetsreguleringen i medfør af

luftfartslovens § 57, stk. 2. Væsentlige ændringer af Københavns

Lufthavn, Kastrup, kræver i medfør af luftfartslovens § 55, stk. 1,

tilladelse fra Trafikstyrelsen, mens Københavns Lufthavne A/S li-

geledes i sin driftstilladelse til Københavns Lufthavn, Kastrup, er

forpligtet til at underrette transportministeren om ethvert forslag

til beslutning, disposition, omlægning af driften eller fysiske æn-

dringer, der ikke er omfattet af § 55, stk. 1, og som indebærer en

væsentlig risiko for, at flyvepladsen ikke vil kunne tilbyde den be-

skrevne nødvendige kapacitet, jf. luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 8.

Frasalg af delarealer i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil dog

ikke nødvendigvis være underlagt hverken tilladelses- eller under-

retningsforpligtelsen afhængig af de konkrete omstændigheder. I

relation til spørgsmålet om, hvorvidt ubetinget langtidsudlejning

skal sidestilles med frasalg af delarealer og ligeledes omfattet af

forbuddet i den foreslåede § 2, stk. 2, bemærker ministeriet, ube-

tinget langtidsudlejning i praksis vil have samme arealanvendel-

sesmæssige begrænsninger som frasalg. Ministeriet har i den for-

bindelse noteret sig, at Københavns Lufthavne A/S oplyser, at Kø-

benhavns Lufthavne A/S med kapacitetsforpligtelsen for øje alle-

rede i dag sikrer, at erhvervslejekontrakter indeholder bestem-

melser, som gør det muligt for Københavns Lufthavne A/S at op-

sige lejemålet til brug for aeronautisk kapacitet. Den foreslåede

bestemmelse har således karakter af en formaliseret videreførelse

af den eksisterende kontraktindgåelsespraksis.

Det er desuden Transportministeriets klare vurdering, at den fo-

reslåede bestemmelse ikke har ekspropriativ karakter.

Høringssvarene giver således anledning til en omformulering af

lovforslagets § 2 i relation til muligheden for at placere master

mv. uden for det i bilag 1 angivne areal.

2.2.2. Lovforslagets § 3 om banekapacitet, herunder tværbanen

Danish Airline Pilots Association (DALPA)

Flyvebran-

chens Personale Union (FPU)

bemærker, at en afkortning af

bane 30 i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil få mærkbare og sær-

deles negative konsekvenser for infrastrukturen til og fra Danmark

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 159/189

via Københavns Lufthavn, Kastrup, og DALPA og FPU fraråder

derfor på det kraftigste sådan en afkortning.

DALPA og FPU bemærker, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er

den sidste indgang til Danmark fra udlandet, når kraftige vejrfor-

hold finder vej til hovedstadsområdet, og at Øresundsforbindelsen

og færgerne i kraftig vind lukker ned, hvorfor infrastrukturen i luft-

havnen er af afgørende betydning for den grænseoverskridende

mobilitet. DALPA og FPU bemærker, at det er baneforholdene i

Københavns Lufthavn, Kastrup, der afgør, hvorvidt hovedstaden er

i stand til at håndtere landende lufttrafik i kraftig vind, og at en

forringelse af baneforholdene utvivlsomt vil påvirke lufttrafikken

på en sådan måde, at det vil føre til aflysninger, forsinkelser eller

omdirigering af lufttrafik til andre lufthavne.

DALPA og FPU påpeger, at i sådanne tilfælde vil luftfartsselska-

berne i Københavns Lufthavn, Kastrup, blive påvirket særdeles ne-

gativt, da aflysninger, omdirigeringer eller markante forsinkelser

efterfølgende kan udmønte sig i erstatningsansvar i medfør af fly-

passagerrettighedsforordningen (forordning (EF) nr. 261/2004).

DALPA og FPU påpeger, at disse konsekvenser også vil påvirke den

enkelte passager, der vil opleve unødvendige forsinkelser eller af-

lysninger af flyrejser, og at det i sidste ende vil have mærkbar ind-

virkning på det samlede passagertal i Københavns Lufthavn, Ka-

strup.

DALPA og FPU bemærker, at en lufthavn bedømmes ud fra dens

beliggenhed og regularitet, og at Københavns Lufthavn, Kastrup,

med sin centrale placering og for nuværende attraktive regularitet

har et godt renommé at beskytte. DALPA og FPU finder, at en for-

kortelse af bane 30 vil medføre, at ovenstående kommer under et

uhensigtsmæssigt pres, da kraftige vejrforhold på en forkortet lan-

dingsbane vil påvirke afgangs- og ankomsttider i lufthavnen for be-

standigt. DALPA og FPU bemærker, at i sådanne tilfælde vil flypas-

sagerrettighedsforordningen, hvor det påhviler selskaberne at

kompensere betalende gæster, endnu engang træde i kraft og føre

til både utilfredse passagerer og luftfartsselskaber.

DALPA og FPU oplyser, at erfaringsudtalelser fra flere piloter kon-

kluderer, at en forkortelse af bane 30 er en direkte nedgradering af

landingsbanen, hvilket ikke blot medfører forsinkelser, aflysninger

og omdirigeringer med økonomiske konsekvenser for luftfartssel-

skaberne, men samtidigt udgør en reel sikkerhedsrisiko for passa-

gerer og medarbejdere. Vurderingen er ifølge DALPA og FPU enty-

dig, at en landing på forkortet landingsbane i kraftige vejrforhold

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 160/189

vil forøge risikoen for incidents eller accidents. DALPA og FPU på-

peger, at der er en væsentlig forskel i, hvordan landingsberegnin-

ger i teoretisk forstand afviger fra landinger i praktisk forstand, og

at aktuelle vejrforhold kan være en medvirkende faktor til, at en

landingsdistance i praksis ikke er at sidestille med en teoretisk be-

regning af landingsdistance. DALPA og FPU oplyser, at hver eneste

meter landingsbane er essentiel som pilot, og at det vil øge risiko-

faktoren betydeligt, hvis der mangler bare en meter. DALPA og

FPU ønsker ligeledes at minde om, at en landingsdistance vil være

kraftigt forøget i vinterlige vejrforhold, og at tilisede baner og kraf-

tig vind oftest er sammenfaldende faktorer, der begge øger lan-

dingsdistancen. Af sikkerhedsmæssige årsager kan DALPA og FPU

derfor kun appellere til, at planerne for en baneforkortelse af bane

30 i Københavns Lufthavn, Kastrup, opgives.

DALPA og FPU bemærker endvidere, at en forkortelse af bane 30

herudover vil være en forringelse af adskillige parametre for både

selskaber, flyveledere og passagerer. DALPA og FPU finder, at ud-

viklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, er en vigtig brik i kva-

liteten af infrastrukturen i Danmark, men at udviklingsprojekter

aldrig må være på bekostning af sikkerheden og regulariteten i luft-

trafikken. DALPA og FPU bemærker, at den medfølgende forsin-

kelsesrisiko samtidigt vil bevirke, at luftfartsselskaberne er nødsa-

get til at hæve prisen på billetter for at kompensere for eventuelle

kompensationsbetalinger til forsinkede passagerer, og at øgede bil-

letpriser vil føre til faldende passagertal, som vil påvirke både sel-

skaber, men i den grad også lufthavnen. DALPA og FPU bemærker,

at en forkortelse af bane 30 potentielt også vil være medvirkende

til, at selskaber fravælger at benytte lufthavnen, da øget risiko for

omdirigeringer kan påvirke selskabernes indtjening negativt.

DALPA og FPU oplyser, at i kraftige vejrforhold vil der typisk være

Single Runway Operation i brug i lufthavnen, hvilket resulterer i

forsinkelser. DALPA og FPU forklarer, at ved normal flyoperation

er det muligt for selskaberne at planlægge deres turer uden alter-

nativ landingsmulighed, såfremt visse parametre er opfyldt, og at

ved sådan planlægning kan man nedsætte den lovpåkrævede

brændstofmængde, hvilket medfører lavere brændstofforbrug på

ruten i sig selv, da flyvemaskinen får en lavere totalvægt. Disse pa-

rametre opfylder en planlagt rute til Københavns Lufthavn, Ka-

strup, ifølge DALPA og FPU. DALPA og FPU påpeger, at det er er

vigtigt at give selskaberne så stor sikkerhed i at lande som overho-

vedet muligt, og at lavere landingssikkerhed vil resultere i, at sel-

skaberne vil øge brændstofmængden og dermed også brændstof-

forbruget, som har en direkte negativ indflydelse på miljøet.

DALPA og FPU bemærker, at jo større risiko, der er for forsinkelse

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 161/189

ved f.eks. at bringe et fly i en holdning position, jo større chance er

der for, at piloten vil tage yderligere brændstof med for at øge sik-

kerheden til et acceptabelt niveau.

Det er DALPA og FPUs klare vurdering, at en forkortelse af bane

30 vil resultere i en forringet service, et forringet sikkerhedsniveau

og en negativ påvirkning af miljøet hos Københavns Lufthavn, Ka-

strup. DALPA og FPU bemærker, at det er yderst vigtigt, at de ser-

vices, som Københavns Lufthavn yder i dag, bliver ved med at være

på et så højt plan fremadrettet, og at gå på kompromis kan resul-

tere i en nedsat indtjening for lufthavnen og en forøget omkost-

ningsrisiko for selskaberne. DALPA og FPU afslutter med at be-

mærke, at den service, som Københavns Lufthavn leverer i dag, er

en af Europas bedste og indstiller til, at det skal fortsætte sådan.

Danish Air Traffic Controllers Association (DATCA)

be-

mærker at være af den opfattelse, at en afkortning og delvis luk-

ning af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil få mærk-

bare og særdeles negative konsekvenser for infrastrukturen til og

fra Danmark via Københavns Lufthavn. DATCA fraråder på det

kraftigste en sådan afkortning.

DATCA oplyser, at et luftfartøj i forbindelse med start og landing

har brug for så meget direkte modvind som muligt, hvorfor det op-

timale valg af start- og landingsbane altid er den/de baner, der pe-

ger i retning mod vinden. I forlængelse heraf bemærker DATCA, at

i Københavns Lufthavn, Kastrup, ligger hovedbanerne (RWY

04/22) i kompasretningerne 40 og 220 grader, og at der er to ho-

vedbaner, som er parallelle, hvilket gør, at der kan startes på den

ene bane, mens der landes på den anden bane, og at Københavns

Lufthavn, Kastrup, også har en krydsbane eller tværbane (RWY

12/30), som ligger i kompasretningerne 120 og 300 grader. Den

samlede banekonstellation i Københavns Lufthavn, Kastrup, dæk-

ker ifølge DATCA alle behov for baneretninger i forbindelse med

alle slags vejrtyper, og denne stærke konstellation gør, at Køben-

havns Lufthavn, Kastrup aldrig lukker for starter og landinger på

grund af infrastrukturen opbygning. DATCA bemærker, at det i sig

selv er både beundrings- og bemærkelsesværdigt, og at den stærke

konstellation af baner gør Københavns Lufthavn, Kastrup, attraktiv

for alle rejsende, da regulariteten, effektiviteten og ikke mindst for-

udsigeligheden/tilgængeligheden for ens rejse er i den absolutte

topklasse i verden.

DATCA bemærker, at den nuværende infrastruktur i Københavns

Lufthavn, Kastrup, er et stykke specielt dansk infrastruktur, som er

essentiel for fremadrettet at opretholde samme regularitet som i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 162/189

dag. DATCA bemærker, at til sammenligning er det værd at be-

mærke, at mange af de store europæiske lufthavne alle har bane-

retninger, der ligger i en mere optimal vindretning end Køben-

havns Lufthavn, Kastrup, banesystem, og at disse lufthavnes bane-

systemer ligger i en mere øst-/vestlig retning og dermed i større

grad tager højde for den meget udbredte øst-/vestenvind.

DATCA bemærker, at i tilfælde af at tværbanen (bane 12/30) gøres

kortere, og der lukkes for operationer i bestemt retning, vil det, hæ-

vet over enhver tvivl, betyde perioder, hvor Københavns Lufthavn,

Kastrup, er lukket for operationer til stor gene for de rejsende.

For så vidt angår argumenterne i lovforslaget henviser DATCA til,

at det angives i forslaget, at Københavns Lufthavn, Kastrup, ved en

ændring af tværbanen fortsat vil ligge inden for ICAO’s anbefaling

om en anvendelsesprocent på 95. DATCA bemærker, at 95 procent

umiddelbart kan lyde af meget, men hvis man tager genen for den

enkelte borger i betragtning, så bliver tallet af en markant og anse-

elig størrelse.

DATCA henviser til, at Københavns Lufthavn, Kastrup, i 2019

håndterede ca. 30 millioner passagerer årligt, og med en anvendel-

sesprocent på 95 procent vil det betyde, at 1,5 millioner borgere po-

tentielt vil blive berørt af en banelukning og baneforkortelse.

DATCA bemærker, at Københavns Lufthavne A/S’ ambition om at

nå et årligt passagertal på ca. 40 millioner passagerer, vil betyde, at

potentielt 2 millioner borgere vil blive berørt, hvilket er store tal

med store konsekvenser til følge for den enkelte borger.

DATCA bemærker, at adgangen/tilgangen til Københavns Luft-

havn, Kastrup, i dag er 100 procent på grund af den nuværende

gode banekonstellation, og at hvis en banelukning og baneforkor-

telse gennemføres, betrædes der urørte vande, og i takt med stig-

ningen i mere ekstreme vejrfænomener, vil det få mange uforudsi-

gelige konsekvenser for den enkelte borger.

DATCA henviser dernæst til, at det vurderes i lovforslaget, at de

samfundsøkonomiske gevinster vil overstige de omkostninger, der

forbundet med en ændring af tværbanen og bemærker, at hvis til-

gangen til banelukningen og baneforkortelsen udelukkende er

merkantil, er ovenstående korrekt, men betragtes bane 12/30 som

et stykke kritisk dansk infrastruktur med tilgængelighed for øje, så

bliver resultatet et helt andet.

DATCA bemærker, at værdien af altid at have 100 procent tilgæn-

gelighed til Danmark via luften ikke kan gøres op monetært, da det

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 163/189

handler om værdien af at kunne komme hjem til sin familie i tide,

at kunne stole på, at Danmark altid er tilgængeligt og sikkerheden i

at vide, at Københavns Lufthavn, Kastrup, og dermed Danmark, al-

tid er åbent.

DATCA henviser dernæst til, at det fremgår, at lovforslaget ikke har

administrative konsekvenser for borgerne og bemærker, at hvis po-

tentielt 2 millioner passagerer årligt bliver berørt af banelukningen

og baneforkortelsen, så vil det unægtelig få administrative konse-

kvenser for borgerne i form af erstatningssager, tabt arbejdsfortje-

neste, omkostningsrefusioner mv.

DATCA konkluderer, at der er god grund til at tænke sig godt om,

inden et stykke dansk infrastruktur af høj klasse sløjfes uanset år-

sagerne hertil. DATCA oplyser, at den tilgængelighed, der i dag fin-

des for samtlige rejsende/brugere af Københavns Lufthavn, Ka-

strup, er unik, og at betydningen heraf ikke kan undervurderes.

DATCA beskriver, at hvor man som rejsende i dag altid kommer

hjem til Danmark, vil man ved en lukning af tværbanen i fremtiden

komme til at opleve, at man strander i f.eks. Stockholm eller andre

europæiske lufthavne til stor gene for den enkelte borger.

Dansk Industri (DI), DI Transport, DI Hovedstaden og

Brancheforeningen Dansk Luftfart

bemærker i et fælles hø-

ringssvar, at fremtidssikringen af lufthavnens indretning vil kræve,

at den eksisterende tværbane bliver flyttet. DI m.fl. påpeger her, at

tværbanen har gjort det muligt at holde flytrafikken stabil og undgå

aflysninger under særlige vejrforhold, hvorfor flyselskaberne har

set tværbanen som et vigtigt aktiv for deres drift. DI m.fl. bemær-

ker, at omplaceringen har været genstand for grundige drøftelser

mellem flyselskaberne og lufthavnen, og at DI m.fl. noterer sig med

tilfredshed, at det ad dialogens vej er lykkedes parterne at finde en

fælles forståelse, der både giver mulighed for at udvikle og frem-

tidssikre lufthavnen samtidig med, at tværbanens nye udformning

– om end i mindre omfang end i dag – fortsat kan bidrage til un-

derstøtte flytrafikken.

DI m.fl. bemærker, at ved at flytte tværbanen bliver det derudover

muligt at udvikle lufthavnen under ét tag og sikre, at udviklingen

og kapacitetsudvidelserne kan holdes inden for det nuværende

areal.

Dansk Industri, DI Transport, DI Hovedstaden og Brancheforenin-

gen Dansk Luftfart giver derfor sin fulde støtte til det fremsendte

lovforslag.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 164/189

DSB

bemærker, at DSB’s bekymring er i forhold til ind- og udflyv-

ning fra lufthavnen ikke må påvirke DSB’s virksomhed og produk-

tion, da DSB har master til kørestrøm i området, hvor der også vil

komme flere til, og de vil have behov for belysning af sikkerheds-

og arbejdsmiljø hensyn. DSB bemærker, at afhængig af hvordan

lufthavnen ønsker at forskyde, forkorte og dreje landingsbaner,

kan dette få indflydelse, hvis de skal ind over DSB’s område.

DSB bemærker også, at frasalg eller udbygning af terminaler og an-

læg på lufthavnens arealer vil kunne begrænse DSB’s virksomhed

og produktion, hvis de nye anlæg, bygninger og erhverv er føl-

somme over for især støj og lys, men også andre gener fra DSB’s

produktion.

Grundejerforeningen Godthåb og grundejerforeningen

Nordstranden

i Dragør bemærker til § 3, at det selvfølgelig er

glædeligt for københavnerne, at start og landinger mod nordvest

ikke kan lade sig gøre længere med lovudkastet til lufthavnsudvik-

lingen, da der har været mange klager. Grundejerforeningerne er

dog dybt bekymrede for, hvad dette får af konsekvenser for bebo-

erne i det nordlige- og østlige Dragør. Grundejerforeningerne hen-

viser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der po-

tentielt kan opstå et øget støjniveau i det østlige område ud over

Øresund, da fly med en ændring af tværbanen både vil foretage

starter og landinger i denne retning, hvilket muligvis kan påvirke

enkelte områder langs kysten i Dragør.

Grundejerforeningerne påpeger, at disse ”enkelte områder langs

kysten” er boligområder, og at det er uforståeligt, at man ikke i for-

bindelse med lovgivningsarbejdet har undersøgt, i hvilket omfang

beboerne i Dragør vil blive påvirket af ændringen, da især starter

på denne bane ud over Øresund vil være stærkt problematiske for

området.

Grundejerforeninger bemærker, at de er klar over, at tværbanen ta-

ges i brug ved vedligeholdelsesarbejde og hård vind fra nordvest,

men at de må forvente, som der også står i bemærkningerne, at der

vil komme flere storme i fremtiden, og at trafikken på startbanen

derfor vil blive yderligere øget.

Grundejerforeningerne bemærker sig også, at startbanen udvides

med 500 meter mod Øresund, hvilket vil medføre, at nærmeste

nabo vil komme til at bo ca. 500 meter fra banens østlige start-

/slutpunkt.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 165/189

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

bemærker, at de ikke

anser det for at være korrekt, når det i lovforslaget angives, at tvær-

banen bevares; dette som konsekvens af, at forslaget ikke giver ikke

mulighed for at benytte tværbanen fuldt ud, men kun ved landing

fra Øresund (bane 30) og start ud over Øresund (bane 12).

Erhvervsflyvningens Sammenslutning henviser samtidigt til, at der

i lovforslaget henvises til statistik for anvendelsen af tværbanen til

og med 2019 og bemærker, at en opdatering kunne være interes-

sant for at se, hvor mange gange man her benyttet sig af landing

over København (mod sydøst) og start over København (mod nord-

vest).

Erhvervsflyvningens Sammenslutning bemærker, at der i lovforsla-

get argumenteres for, at større selskaber (SAS, Norwegian og DAT)

ikke skulle have haft problemer med en afkortning af tværbanen,

og at store fly og fremtidens fly vil være mindre sidevindsføl-

somme, men at der imidlertid ikke står noget om de samme selska-

ber bifalder, at man ikke kan benytte tværbanen over København.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning bemærker, at der intet næv-

nes om de mindre rutefly på op til 90 sæder, og at der tages ikke

højde for fremtidige mindre/små elektriske rutefly. Erhvervsflyv-

ningens Sammenslutning understreger, at disse fly ikke vil kunne

benytte Københavns Lufthavn, Kastrup, fuldt ud, hvis man ikke

kan starte og lande over København. Erhvervsflyvningens Sam-

menslutning anerkender de miljø- og støjmæssige udfordringer,

som det giver at flyve over København, men påpeger, at det med

moderne og de nye støjsvage mindre fly og fremtidens elektriske fly

ikke burde være miljø- og støjmæssige problemer ved at flyve over

København.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning kan på baggrund af ovenstå-

ende ikke støtte det foreliggende forslag på grund af, at tværbanen

kun må benyttes halvt og dermed kun med start mod sydøst over

Øresund og landing fra Øresund mod nordvest. Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning skal imidlertid anbefale, at der i lovforslaget

gives mulighed for, at tværbanen kan benyttes af mindre fly med et

begrænset miljø- og støjmæssigt aftryk også ved start mod nord-

vest og landing mod sydøst over København.

Københavns Lufthavne A/S (CPH)

bemærker, at CPH anser

lovudkastets § 3 som en indirekte regulering af lufthavnskapacite-

ten og påpeger i denne forbindelse, at CPH allerede er underlagt en

kapacitetsforpligtigelse i medfør af luftfartslovens § 57, stk. 2, som

sikrer, at CPH hverken kan afhænde arealer eller lukke for baner,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 166/189

der fører til en utilstrækkelig kapacitet. Kapacitetsforpligtelsen er

efter CPH’s opfattelse en meget velfungerende reguleringsmeka-

nisme, og CPH påpeger, at CPH’s efterlevelse heraf ikke på noget

tidspunkt er blevet udfordret af transportmyndighederne, som fø-

rer tilsyn med forpligtelsen.

CPH henviser til, at lovteksten indeholder en minimumsbestem-

melse for banesystemet i Københavns Lufthavn, Kastrup, og CPH

foreslår, at den foreslåede § 3 udgår, da § 4, stk. 1, allerede reserve-

rer et areal til et banesystem, der opfylder kapacitetsbehovet.

CPH erklærer sig enig med det i lovbemærkningerne anførte, at

”en

vis start- og landingsbanekapacitet er en forudsætning for, at

lufthavnen kan opfylde den lovmæssige forpligtelse som værende

vital infrastruktur for Danmarks nationale og internationale tra-

fikforbindelser”,

og bemærker, at banekapaciteten er hele funda-

mentet for efterlevelse af CPH’s kapacitetsforpligtelse og således

også en central del af det årlige kapacitetstilsyn, som foretages af

Trafikstyrelsen. CPH bemærker i forlængelse heraf, at Trafikstyrel-

sen, som led i kapacitetstilsynet, med hjemmel i luftfartsloven har

vide rammer for at gribe ind overfor CPH, hvis det vurderes nød-

vendigt, jf. luftfartslovens § 57.

Hertil kommer ifølge CPH, at CPH allerede med gældende regule-

ring i luftfartslovens § 55 ikke vil kunne ændre på banesystemet

uden en særskilt godkendelse fra transportministeren, og at æn-

dringer af eksisterende banesystem er nævnt specifikt i forarbej-

derne til luftfartslovens § 55.

Det er således CPH’s vurdering, at luftfartslovens §§ 55 og 57 alle-

rede sikrer den nødvendige start-og landingsbanekapacitet.

Michael Wieland

bemærker, at han tydeligt husker, hvordan Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, sidst undskyldte i medierne over for

Kastrups borgere, da de under ombygning af de eksisterende start-

baner (øst-/vestlige retning ud over Øresund /Køgebugt området),

der skulle tilpasses de nye store Airbus-fly, brugte tværbanen til

starter i nord-/sydgående retning og ind over Kastrups boligkom-

plekser og det centrale København, og som de samtidig lige forin-

den flyttede 300 meter længere mod stranden. Michael Wieland

bemærker, at det er en uacceptabel løsning, at Københavns Luft-

havne A/S nu vil have tværbanen i permanent brug.

Michael Wieland oplever, at start-/landingstværbanen allerede er

taget i almindelig brug og oftere end tidligere, og det virker på ham

som om, det er det mest naturlige, og påpeger, at lufthavnen nu har

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 167/189

glemt, hvad de undskyldte for tidligere. Michael Wieland bemær-

ker at kunne få en fornemmelse af, at det hele var planlagt på for-

hånd, og at de nye tiltag blot er en godkendelsesformssag med Ka-

strup/Tårnby Kommune.

SAS

bemærker, at bestemmelsen i § 3, stk. 2 indebærer en afkort-

ning og forskydning af tværbanen, hvorved dens funktionalitet bli-

ver reduceret i forbindelse med stærk sidevid og som supplement

til hovedbanesystemet for en fleksibel og smidig afvikling af trafik-

ken. Det har for SAS været afgørende, at tværbanen bevares, men

bemærker samtidigt, at den begrænsede anvendelse som følge af

en kortere bane og manglende mulighed for anvendelse i nordvest-

lig retning vil betyde, at lufthavnen i kortere perioder er lukket, el-

ler at lufthavnen kun kan beflyves af et begrænset antal flytyper.

SAS konstaterer, at i det omfang lufthavnen ikke kan anvendes,

kan det have vidtrækkende konsekvenser i form af aflysninger og

forsinkelser. SAS understreger, at det er vigtigt at være opmærk-

som på, at dette særligt har konsekvenser for SAS som baseselskab

med en sammenhængende og kompleks netværksoperation og et

relativt større antal store (widebody) fly i CPH, og at det kan have

længerevarende konsekvenser for SAS' trafikafvikling - i op til et

par dage.

Tværpolitisk Forening, Liste T,

anerkender behovet for udvik-

ling af Københavns Lufthavn og bifalder, at forslaget vil medføre

færre støjgener for borgere i Tårnby Kommune, hvis forslaget gen-

nemføres med en reduktion af tværbanen, således at fly ikke frem-

over vil kunne starte og lande mod nordvest.

Tværpolitisk Forening bemærker dog, at en ændring af tværbanen

vil betyde, at støjbelastningen fra starter og landinger ud over Øre-

sund vil stige for beboere i Dragør Kommune. Foreningen bemær-

ker, at dette gælder især beboere i Store Magleby, men også bebo-

ere i den østlige del af kommunen, dvs. Dragør Nord og i og om-

kring den gamle by, vil blive yderligere belastet af støj fra lufthav-

nen. Tværpolitisk Forening finder det derfor nødvendigt, at brugen

af tværbanen reguleres mere, end der er lagt op til i lovforslaget,

således at den kun tillades anvendt, hvor det er flysikkerhedsmæs-

sigt nødvendigt, og foreningen foreslår ligeledes, at det forbydes, at

tværbanen rutinemæssigt anvendes i aften- og nattimerne, som det

er kendt fra andre lufthavne i bynære områder.

Tårnby Kommune

bemærker, at den foreslåede mulighed for

forskydning af tværbanen vil give nogle mindre begrænsninger i af-

viklingen af flytrafikken under særlige vindforhold for lufthavnen,

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 168/189

men også nye muligheder for udvikling af standpladser, sammen-

hængende passagerfunktioner mv. der kan være en væsentlig for-

del for lufthavnens udvikling og fortsatte vækst.

Tårnby Kommune bemærker, at afkortningen af tværbanen for

nærområderne i Tårnby Kommune vil betyde, at starter og landin-

ger alt andet lige vil give færre gener, når flyene ikke længere kan

flyve over byområderne i lav højde i forbindelse med brugen af

tværbanen. Tårnby Kommune bemærker endvidere, at udformnin-

gen af lovforslaget betyder, at ændringen af tværbanen ikke nød-

vendigvis skal gennemføres i forbindelse med lufthavnens fortsatte

driftsudvidelser, men er en mulighed, der kan gennemføres, når

lufthavnen vurderer behov herfor af hensyn til egen drift og fleksi-

bilitet, herunder udbygning af terminalkapaciteten. I forhold til

dette anfører Tårnby Kommune, at kommunen anser det for en

væsentlig positiv effekt af udviklingsplanen og lægger vægt på, at

denne del af planen gennemføres, og at det sker så tidligt i planpe-

rioden som muligt.

Tårnby Kommune påpeger, at hvis tværbanen forskydes mod syd-

øst, åbner det mulighed for, at der i et væsentligt udvidet nordaf-

snit kan etableres nye standpladser mv. mod nordvest, hvilket be-

tyder, at der kan komme mere flyaktivitet på jorden i dette område

og dermed tættere på byområdet ved Amager Landevej. Tårnby

Kommune mener derfor, at det skal sikres, at støjafskærmning

mod byområdet følger med, når/hvis der etableres flere standplad-

ser, og at eventuelle problemer med partikelforurening også hånd-

teres. Ambitionen må ifølge Tårnby Kommune være, at miljø- og

støjproblemerne i byområderne ikke forstørres ved udviklingspla-

nen, men tværtimod formindskes.

Transportministeriet skal hertil indledningsvis bemærke, at lov-

forslaget alene skaber rammerne for en ændring af tværbanen.

Lovforslaget regulerer således ikke, hvordan og i hvilke situatio-

ner tværbanen må anvendes og dermed heller ikke, at tværbanen

skal anvendes på lige fod med de to hovedbaner. De to hovedba-

ner vil fortsat udgøre den primære start- og landingsbanekapaci-

tet i Københavns Lufthavn, Kastrup.

For så vidt angår bemærkningerne fra Københavns Lufthavne

A/S i relation til banekapaciteten generelt bemærker Transport-

ministeriet, at den foreslåede § 3 i lovforslaget afspejler et ønske

om politisk stillingtagen til en lovbestemt bevarelse af tværbanen.

Et sådan hensyn varetages ikke med luftfartslovens bestemmelser

om kapacitetsforpligtelsen, hvorfor der ikke er tale om dobbeltre-

gulering.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 169/189

Transportministeriet anerkender, at den ændring af tværbanen,

som muliggøres med lovforslaget, vil få konsekvenser for regula-

riteten. Konsekvenserne er belyst i en trafikal og økonomisk ana-

lyse af Københavns Lufthavne A/S’ masterplan. Heraf fremgår

det, at ca. 0,5 procent af de totale operationer i lufthavnen, kan

blive påvirket af at gennemføre den ændring af tværbanen som

muliggøres med lovforslaget. At påvirkningen er så begrænset

skyldes dels, at det er en lille del af de operationerne i lufthavnen

som gennemføres på tværbanen, og dels at ca. 80 procent af de

operationer, som gennemføres på tværbanen, stadig ville kunne

gennemføres på en ændret tværbane.

Transportministeriet vurderer på baggrund, at de trafikale kon-

sekvenser ved at ændre tværbanen vil være af begrænset omfang,

og at antallet af berørte passagerer vil være langt mindre end an-

givet i DATCA’s høringssvar, hvor det er lagt til grund at 5 pro-

cent af passagererne potentielt vil blive berørt af at ændre tvær-

banen.

Det er ministeriets opfattelse, at de regularitetsmæssige og øko-

nomiske konsekvenser af en forkortning og forskydning af tvær-

banen er udførligt beskrevet i lovforslaget. Forkortning og for-

skydningen af tværbanen er en forudsætning for udmøntningen

af den politiske aftale om »Gode rammer for udvikling af Køben-

havns Lufthavn«.

Det er Transportministeriets vurdering, at en forkortelse og for-

skydning af tværbanen ikke i sig selv medfører flyvesikkerheds-

mæssige implikationer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de større luftfartssel-

skaber alene bakker op om en afkortning af tværbanen, og ikke at

tværbanen kan benyttes med ind- og udflyvning over København,

bemærker ministeriet, at en afkortning af tværbanen med henblik

på yderligere udvikling i lufthavnens nordvestlige område umu-

liggør operationer ind over København til og fra tværbanen ud

fra et krav om hindringsfrihed. En ændring af tværbanen med

henblik på udvikling af lufthavnens nordvestlige område betyder

således pr. automatik, at ind- og udflyvning over København via

tværbanen umuliggøres med henvisning til flyvesikkerhedsmæs-

sige regler.

Et forbud mod overflyvning af København i forbindelse med ind-

og udflyvning via tværbanen udspringer således ikke af miljø-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 170/189

mæssige hensyn og eventuelle lydsvage fremtidige mindre luft-

fartfartøjer vil således heller ikke kunne anvende tværbanen på

anden vis end ved ind- og udflyvning over Øresund.

Derudover kan ministeriet oplyse om, at henvisningen til stati-

stisk materiale om anvendelsen af tværbanen fra 2019 udspringer

af, at trafikken i lufthavnen i årene 2020, 2021 og til dels 2022

har været kraftigt påvirket af covid-19-pandemien og således ikke

giver et retvisende billede over antallet af operationer i Køben-

havns Lufthavn, Kastrup.

For så vidt angår bemærkningerne til vedrørende støjbelastnin-

gen af boligområder i det nordlige Dragør og Store Magleby fra

den ændrede tværbane som muliggøres med lovforslaget, kan

Transportministeriet oplyse, at ændringen af tværbanen i ud-

gangspunktet vil medføre, at starter og landinger, som i dag gen-

nemføres på den del af tværbanen, som lukkes (i nordvestlig ret-

ning), vil blive flyttet til hovedbanesystemet eller blive aflyst, hvis

vejrforhold gør, at der ikke kan opereres på hovedbanesystemet.

Der vil således ikke komme øget trafik på en ændret tværbane,

men reduceret trafik i forhold til i den nuværende situation. Såle-

des vil ca. 20 procent af den trafik, der foregår på tværbanen i

den nuværende situation, bliver overført til hovedbanesystemet

eller blive aflyst. I forhold til den samlede støjbelastning fra luft-

havnen er der tale om en begrænset mængde trafik, der overflyt-

tes, hvilket også er afspejlet i de støjberegninger, som er gennem-

ført. Forskydningen af tværbanen vil samtidig betyde, at støjkil-

den fra starter og landinger i sydvestlig retning forskydes ca. 300

meter mod sydvest, hvilket vil give et ændret støjbillede, når der

opereres på tværbanen. Transportministeriet bemærker i øvrigt,

at lovforslaget ikke er byggeretsgivende og således vil skulle føl-

ges op af ændrede landsplandirektiver samt kommune- og lokal-

planlægning, før der kan ansøges om konkrete anlægsprojekter i

medfør af lovforslagets ændrede rammer. I den sammenhæng vil

der blive gennemført yderligere miljøvurderinger i henhold til

miljøvurderingsloven, herunder også af støj.

Rammerne for baneanvendelse i Københavns Lufthavn, Kastrup,

herunder restriktioner for anvendelse af tværbanen reguleres i

anden lovgivning og ikke af nærværende lovforslag, som har til

formål at fastsætte de grundlæggende rammer for lufthavnens

areal.

Så vidt angår DSB’s bekymringer i forhold til DSB’s virksomhed

og produktion, såfremt ind- og udflyvningen fra Københavns

Lufthavn, Kastrup, påvirker DSB’s muligheder for at opstille nye

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 171/189

master, vurderer Transportministeriet ikke, at den påtænkte ud-

vikling af lufthavnen, herunder afkortning og forskydning af

tværbanen, vil påvirke den godkendte indflyvningsplan for luft-

havnen på DSB’s areal. Såfremt DSB ønsker at opstille nye master

inden for indflyvningsplanen til lufthavnen, skal den påtænkte

opstilling anmeldes til Trafikstyrelsen i henhold til luftfartslovens

bestemmelser med henblik på at opnå en attest om, at den på-

tænkte opstilling af master ikke skønnes at ville frembyde fare for

luftfartens sikkerhed.

I forhold til angivelse af administrative konsekvenser for borgere

i lovforslagets almindelige bemærkninger skal ministeriet henvise

til Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning, hvoraf det følger, at

administrative konsekvenser for borgerne bl.a. forøgelse eller let-

telse i de administrative krav, der stilles til privatpersoner i den

pågældende lovgivning, eller i forhold til borgernes retssikkerhed

(f.eks. klageadgang, oplysningspligt, registreringspligt eller krav

om tilladelse). Lovforslaget vurderes ikke at have indvirkning på

disse forhold.

For så vidt angår spørgsmålet om støjafskærmning og håndte-

ring af eventuel partikelforurening bemærker ministeriet, at for-

slaget til lov om rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn

alene er en rammelov for arealanvendelsen i Københavns Luft-

havn – og således ikke en anlægslov. De konkrete anlægsprojek-

ter, som lovforslaget muliggør i Københavns Lufthavn, Kastrup,

vil skulle godkendes og miljøundersøges i overensstemmelse med

reglerne herom som led i den sædvanlige plan- og miljøproce-

dure, hvortil også må tages stilling til støjafskærmning mv.

Høringssvarene giver anledning til en præcisering af lovforsla-

gets bemærkninger, så det fremgår klart, at begrænsningen af

ind- og udflyvningsretningen ved en ændring af tværbanen ud-

springer af de flyvesikkerhedsmæssige regler om hindringsfrihed.

2.2.3. Lovforslagets § 4 om rammerne for arealanvendelsen i Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup

Dansk Industri (DI), DI Transport, DI Hovedstaden og

Brancheforeningen Dansk Luftfart

bemærker i et fælles hø-

ringssvar, at Københavns Lufthavn, Kastrup, kan sikre en god ad-

gang fra terminalerne til tog, bus og metro, og at det i en tid med

skærpet konkurrence mellem de europæiske lufthavne yderligere

kan understøtte Københavns Lufthavns position som et effektivt og

passagervenligt knudepunkt for flytrafikken i Nordeuropa.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 172/189

Dansk Erhverv (DE)

bemærker, at for så vidt angår lovforsla-

gets § 4 og bemærkningerne hertil er DE af den opfattelse, at lov-

forslaget opstiller for restriktive lovgivningsmæssige rammer både

i forhold til hvilke anlæg, bygninger, faciliteter mv., som er relate-

ret til lufthavnens aktiviteter samt i forhold til kontorfaciliteter.

DE finder, at det må være udgangspunktet, at Københavns Luft-

havne A/S får de kommercielle frihedsgrader, der skal til for at

drive en international, konkurrencedygtig knudepunktslufthavn,

og at dette blandt andet indebærer en meget høj volumen af trans-

ferpassagerer, som i sagens natur bruger mere tid i lufthavnen end

øvrige passagerer, og derfor efterspørger flere aktiviteter. DE me-

ner derfor, at det bærende princip for, hvilke aktiviteter som relate-

rer sig til lufthavnens aktiviteter, bør være passagernes efterspørg-

sel, og såfremt en aktivitet efterspørges af passagererne, er den per

definition relateret til lufthavnen.

DE er ligeledes af den opfattelse, at Københavns Lufthavn, Ka-

strup, på egen hånd bør kunne råde over, hvilke kontorfaciliteter

som ville være passende på lufthavnens område.

DE opfordrer derfor Transportministeriet til at løsne op for disse

lovgivningsmæssige restriktioner og lade udbuddet matche efter-

spørgslen, da det blandt andet er det – i kombination med et glo-

balt forgrenet rutenetværk - der gør en lufthavn international kon-

kurrencedygtig.

Dansk Metal

bemærker, at ved den kommende udbygning af luft-

havnen, ønsker Dansk Metal Luftfart at påpege, de udfordringer,

der kan opstå ved at flytte SAS’ Tekniske Afdeling fra den nordlige

del af lufthavnen til den sydlige del, da en sådan flytning i spidsbe-

lastningstidspunkterne kan medføre en del udfordringer med at

krydse bane 22L med fly, som kommer fra vedligehold og skal på

standplads. Dansk Metal bemærker, at den samme udfordring også

vil gøre sig gældende for andre flyselskaber, som har deres vedlige-

holdelsesfaciliteter i den sydlige del af lufthavnen. Dansk Metal

indstiller derfor til, at Københavns Lufthavne A/S i den videre

planlægning og design af lufthavnen inddrager relevante faggrup-

per fra piloter, kabinepersonale og flymekanikere.

Dragør Kommune

udtrykker i et supplerende høringssvar en be-

kymring for, at motorstøj og lugtgener fra flyafprøvninger kommer

for tæt på boligerne i Dragør, hvorfor dette derfor bør flyttes læn-

gere væk.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 173/189

Grundejerforeningen Godthåb og grundejerforeningen

Nordstranden

i Dragør bemærker, at de kan læse i bemærknin-

gerne til § 4, at det nordlige område i Københavns Lufthavn, Ka-

strup, skal anvendes til terminalanlæg, og at ”hangar- og værk-

stedsområdet i nordafsnittets østlige del kan udbygges, og der kan

etableres et brændstofforsyningsanlæg”, og at ”vurderingen af,

hvor de forskellige anlæg, bygninger og faciliteter skal placeres, bør

derfor i stedet som udgangspunkt være op til Københavns Luft-

havne A/S at vurdere ud fra effektivitetsbetragtninger m.v., inden

for rammerne af de nærmere specificerede arealanvendelsesbe-

stemmelser i planlovgivningen”. Grundejerforeninger bemærker,

at de læser Københavns Lufthavne A/S’ masterplan som, at Køben-

havns Lufthavne A/S allerede har vurderet, at nordafsnittet på sigt

udelukkende skal bruges til terminalanlæg med tilhørende facilite-

ter, og at hele hangarområdet i det nordøstlige afsnit flyttes til syd-

afsnittet. Grundejerforeningerne peger på, at man på side 5 i Kø-

benhavns Lufthavne A/S’ masterplan kan se det udmøntet på et

kort, hvor et stort område lige nord for boligområdet i Dragør er

udlagt til hangarudviklingsområde.

Grundejerforeningerne bemærker, at måler man afstanden på

Google Maps, kommer nærmeste bebyggelse til at ligge 290-840

meter væk fra hangarområdet, og at de som nærmeste naboer til

det eksisterende hangaranlæg i sydafsnittet er dybt bekymrede for

også at blive nærmeste nabo til de aktiviteter, der i dag knytter sig

til hangar 5 i det nordøstlige afsnit. Grundejerforeninger påpeger,

at de allerede kender til motorafprøvninger, som giver store støjge-

ner, og samtidig får lugten af flybrændstof til at hænge i deres ha-

ver.

Grundejerforeningerne bemærker, at især ved nordlig vindretning

har de i dag kraftig brændstofos i deres område – antagelig fra luft-

havnen. Grundejerforeningerne bemærker, at dette accepteres,

men at de ikke kan acceptere en forstærket luftforurening, og de

derfor er helt uforstående over for, at en sådan støj- og lugtbela-

stende aktivitet kan blive placeret så tæt på et boligkvarter, hvorfor

der må findes en anden placering.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

bemærker, at det

burde fremgå af lovforslaget, at der i nordafsnittet også findes store

hangarer og værkstedsfaciliteter. Erhvervsflyvningens Sammen-

slutning bemærker, at der kun nævnes passagerterminaler o. lign.

Københavns Lufthavne A/S (CPH)

bemærker, at fleksibilitet i

arealanvendelsen er helt afgørende for CPH’s evne til at udvikle

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 174/189

den aeronautiske kapacitet, lufthavnstakstniveauet og CPH’s kon-

kurrenceevne, hvorfor CPH kvitterer for den foreslåede arealan-

vendelsesbestemmelse i lovforslagets § 4, der i vidt omfang synes

at imødekomme behovet for fleksibilitet.

I forhold til § 4, stk. 1 og 2, bemærker CPH dog, at det er væsentligt

for CPH, at bestemmelsernes ordlyd ikke hindrer, at der kan etab-

leres bygninger, anlæg og veje m.v. i det område, hvor start- og lan-

dingsbanerne er beliggende. CPH bemærker, at lovudkastet ikke

regulerer anvendelsen af dette område, og for at undgå misforståel-

ser, anmoder CPH om, at det tilføjes i lovbemærkningerne, at loven

ikke er til hinder for etablering af anlæg, bygninger og faciliteter

med tilknytning til de i lufthavnen førte aktiviteter i dette område.

Ud over denne bemærkning til selve lovbestemmelsen har CPH be-

mærkninger til lovforslagets bemærkninger, idet de på visse områ-

der efterlader fortolkningstvivl og forekommer restriktive i forhold

til både det videre arbejde med ændring af plangrundlaget for Kø-

benhavns Lufthavn og den efterfølgende administration heraf.

CPH henviser til, at lovbemærkningerne indeholder definitioner

mv., der er unødigt detaljerede og modarbejder den fleksibilitet,

som § 4 skal skabe. CPH mener, at reguleringen af arealanvendel-

sen bør grundlæggende være styret af efterspørgsel, krav og behov

fra passagerer og andre aktører i lufthavnen.

På denne baggrund fremkommer CPH med nedenstående be-

mærkninger til de specielle bemærkninger til § 4.

Det fremgår i relation til § 4, stk.1:

”Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at hindre fortsættelsen af hidtil lovlig anvendelse på

lufthavnens arealer, selvom en eksisterende lovlig anvendelse af

det pågældende areal ikke er i overensstemmelse med den foreslå-

ede lov og den efterfølgende planlægning.”

CPH bemærker, at det

er uklart for CPH, hvad dette betyder i forhold til forlængelse af le-

jekontrakter på CPH’s areal, og CPH anmoder om, at det bliver

præciseret, at CPH kan forlænge allerede eksisterende lejekontrak-

ter, og at disse kan forlænges med eller uden ændrede vilkår, så

længe CPH’s lejere måtte ønske det.

I relation til § 4, stk. 2, indledes de specielle bemærkninger med, at

"Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der som

udgangspunkt ikke anlægges bygninger, faciliteter m.v. på luft-

havnsarealet, der ikke er relateret til lufthavnens aktiviteter.”

CPH foreslår, at dette afsnit i bemærkningerne tages ud, da ordly-

den synes at underminere fleksibiliteten i lovbestemmelsen og

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 175/189

henviser til, at afsnittet anvender ordlyden ”relateret

til lufthav-

nens aktiviteter”,

som erfaringsmæssigt ofte leder til fortolknings-

tvivl. CPH henviser til, at kapaciteten er sikret via luftfartsloven og

kapacitetsforpligtelsen og kræver dermed ikke yderligere regule-

ring.

Det fremgår endvidere, at

”Der skal således være en direkte for-

bindelse med aktiviteterne i lufthavnen. Dette kriterium vil ikke

være opfyldt, hvis der er tale om anlæg af virksomheder, der

alene ud fra et logistisk eller virksomhedsøkonomisk perspektiv

anser det for hensigtsmæssigt at være placeret på lufthavnens

område.”

CPH bemærker, at formuleringen kan lede til den opfat-

telse, at eksempelvis logistikvirksomheder, der har gavn af at ligge

på CPH’s areal, ikke kan placeres der – uanset om virksomheden

har med luftfragt at gøre eller ej. CPH foreslår derfor, at den om-

talte passus udgår, og at formuleringen om, at der skal være

”en di-

rekte forbindelse med aktiviteterne i lufthavnen”

og tilsvarende

formuleringer, slettes gennemgående i bemærkningerne, da det er-

faringsmæssigt ofte leder til misforståelser af, hvad der ligger heri.

Sådanne formuleringer har ifølge CPH ofte ført til indskrænkende

fortolkninger af, hvad der kan placeres på CPH’s areal, hvilket vil

være imod hensigten med lovforslaget.

Videre fremgår det, at

”Det vil således ikke være muligt at anlægge

aktiviteter, som ikke bidrager til eller på anden vis understøtter

lufthavnens aktiviteter, som eksempelvis anlæg af et kasino eller

anden underholdningsindustri, såsom tivolier, badelande eller

andre friluftsaktiviteter.”

CPH foreslår, at eksemplerne fjernes fra

denne formulering, og at det samme sker andre steder i bemærk-

ningerne, hvor eksempelvis kasino og biblioteker bruges som ek-

sempler på aktiviteter, der ikke kan placeres i lufthavnen. Dette fo-

reslår CPH med henvisning til, at Schiphol Lufthavn i Amsterdam

har et kasino, og eksemplet derfor ikke kan bruges som eksempel

på en aktivitet, der ikke bidrager til eller understøtter lufthavnen.

Tilknytningen til de i lufthavnen førte aktiviteter skal fortolkes dy-

namisk i lyset af udviklingen i både lufthavnen og samfundet, jf.

også lovbemærkningerne, og derfor er et kasino ifølge CPH netop

et eksempel på den form for underholdning, der efterspørges alle-

rede i nutidens lufthavne, også fordi fysiske butikker erstattes mere

og mere af online shopping.

For at sikre, at

den dynamiske fortolkning

bliver efterspørgsels-

drevet, foreslår CPH følgende tilføjelse (med understregning) til

lovbemærkningen:

”Kravet om tilknytningen til de i lufthavnen

førte aktiviteter skal fortolkes dynamisk i lyset af udviklingen i

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 176/189

både lufthavnen og samfundet samt efterspørgslen, kravene og

behovene fra passagerer og andre aktører i lufthavnen.”

CPH henviser dernæst til, at de specielle bemærkninger indeholder

en lang række definitioner af anlæg, bygninger og faciliteter med

tilknytning til de i lufthavnen førte aktiviteter, og at der er tale om

definitioner af luftfragtanlæg, standpladsområder, hangarer, værk-

steder, tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsynings-

mæssige formål i lufthavnen, anlæg med service- og forsynings-

mæssige formål i lufthavnen og lufttrafiktjeneste. CPH foreslår, at

disse definitioner fjernes fra bemærkningerne, da der er tale om

eksempler på blandt andet de primære lufthavnsanlæg, og definiti-

oner af disse bidrager ikke til fortolkningen af bestemmelsen. Der

er ifølge CPH desuden tale om definitioner af ord og begreber, der

ikke alle fremgår af lovbestemmelserne, og som får den effekt, at

de kan komme til at indskrænke fortolkningen af arealanvendelsen

imod hensigten. Som eksempel nævner CPH, at CPH har et sned-

kerværksted, et smedeværksted og et VVS-værksted til løsning af

almindelige driftsopgaver, og at disse typer af værksteder er ikke

nævnt i definitionen af værksteder. Bemærkningernes eksempler

tager derfor ifølge CPH ikke højde for behovet i en virksomhed som

CPH eller den dynamiske udvikling af luftfartsbranchen.

CPH bemærker, at bemærkningerne til lovforslaget indeholder be-

skrivelser af, hvilke kontorfaciliteter CPH kan stille til rådighed, og

at det f.eks. fremgår, at:

”…et selskab, der alene ønsker kontorfaci-

liteter ud fra generelle logistiske eller virksomhedsøkonomiske be-

tragtninger og dermed uden direkte tilknytning til lufthavnens

aktiviteter ikke kunne anlægge kontorfaciliteter. Dette vil også

omfatte virksomheder, der som en del af deres kommercielle drift

gør brug af luftfragt til forsendelse af deres produkter til og fra

kunder, men hvis generelle virksomhed ellers ikke har sammen-

hæng til luftfragt.”

CPH foreslår, at dette tekststykke udgår af be-

mærkningerne for at undgå fortolkningstvivl og henviser til be-

mærkningerne ovenfor vedrørende

”…virksomheder, der alene ud

fra et logistisk eller virksomhedsøkonomisk perspektiv anser det

for hensigtsmæssigt at være placeret på lufthavnens område.”

CPH oplyser, at som øvrige kommercielle indtægter bidrager også

kontorleje til CPH’s konkurrenceevne, og som følge af CPH’s kapa-

citetsforpligtelsen er hensynet sikret. Hertil kommer ifølge CPH, at

der er tale om en vanskelig definition at håndtere i praksis, da der

kan være en flydende grænse imellem, hvornår en virksomhed be-

skæftiger sig med luftfragt, og hvornår der er tale om virksomhe-

der, der som en del af deres kommercielle drift gør brug af luftfragt

til forsendelse af deres produkter. CPH bemærker, at i behovet for

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 177/189

en fleksibel arealanvendelse virker bemærkningerne indskræn-

kende og dermed uhensigtsmæssige og vanskelige at operere un-

der.

CPH henviser til, at det fremgår flere steder i bemærkningerne, at

stationsnærhedsprincippet sætter begrænsninger for anvendelsen

af lufthavnens areal, herunder størrelsen af kontorfaciliteter. CPH

gør i denne forbindelse opmærksom på, at stationsnærhedsprin-

cippet ikke finder anvendelse på CPH’s areal, da lufthavnen er i

Fingerplanen udlagt som et særligt areal, der ikke er omfattet af de

bestemmelser, hvor stationsnærhedsprincippet gælder. CPH henvi-

ser til, at dette er konkluderet af en tidligere ressortmyndighed for

Fingerplanen. Alle henvisninger til stationsnærhedsprincippet bør

derfor ifølge CPH udgå. Desuden bør lovbemærkningerne ifølge

CPH ikke henvise til regulering i Fingerplanen, da Fingerplanens

regulering over tid kan ændres, mens loven stadig er gældende,

hvilket kan skabe unødig usikkerhed om, hvad der er gældende.

Det fremgår i relation til § 4, stk. 3, at

”Det forudsættes således

også, at lufthavnen i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter

med virksomheder, der ønsker eksempelvis at etablere større byg-

ninger i områderne, indføjer en klausul i den pågældende kon-

trakt, der muliggør opsigelse inden for en rimelig tidsperiode set i

forhold til behovet for brug af arealet til lufthavnsrelaterede akti-

viteter.”

CPH bemærker, at hensynet bag bemærkningen er vareta-

get via luftfartsloven og kapacitetsforpligtelsen og derfor bør udgå,

hvilket også ifølge CPH fremgår indirekte af afsnittene før den cite-

rede passus. CPH bemærker, at § 4, stk. 3, fastsætter undtagelser

til arealanvendelsen i stk. 2, netop fordi de omhandlede arealer er

beliggende, hvor arealanvendelsen ikke vil være begrænset af hen-

syn til lufthavnsdriften, fordi arealerne ikke synes nødvendige i for-

hold til selve lufthavnsdriften. I lyset heraf synes det i CPH’s optik

ikke korrekt at pålægge CPH eller CPH’s lejere et så byrdefuldt af-

talevilkår, der kan vanskeliggøre større investeringer i områderne

og dermed vanskeliggøre udlejning af områderne.

SAS

bemærker, at udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup,

af åbenlyse årsager må rummes inden for lufthavnens eksisterende

arealer, er det afgørende vigtigt, at ingen af disse arealer anvendes

på en måde, som kan begrænse lufthavnens udvikling og funktion

som trafikknudepunkt. SAS henviser i den forbindelse til arealerne

omtalt i lovforslagets § 4, stk. 3, hvorfor udleje til andre formål end

luftfartsaktiviteter i disse områder som nævnt i bemærkningerne

til bestemmelsen ifølge SAS bør være med mulighed for hurtig op-

sigelse fra Københavns Lufthavne A/S.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 178/189

SAS bemærker endvidere, at i takt med, at behovet for større områ-

der til passagerterminaler, fingre og standpladser øges, vil afstan-

den mellem de yderligst beliggende standpladser blive større, og at

afstanden i dag er allerede betydelig. For SAS er det centralt, at Kø-

benhavns Lufthavn, Kastrup, udvikles på en måde, så SAS' opera-

tion i Københavns Lufthavn, Kastrup, kan konsolideres og ikke

spredes ud over hele lufthavnen, hvilket skal ses i lyset af behovet

for at opretholde og effektivisere SAS' netværksoperation så meget

som muligt. SAS bemærker, at dette sker bedst gennem etablering

af korte afstande mellem flyene således, at såvel passagerer som

deres bagage skal tilbagelægge kortest mulige afstande ved flys-

kifte, og bemærker desuden, at en konsolidering af operationen vil

tillige skabe en mere effektiv handling på rampen, da denne kan fo-

regå inden for et begrænset område.

SAS bemærker i forhold til forslagets § 4, stk. 4, om nordområdets

fortrinsvise anvendelse til passagerterminaler, at dette ad åre vil

betyde, at SAS' cargofaciliteter såvel som hangarfaciliteter vil skulle

genhuses andets steds i lufthavnen. SAS understreger, at begge

disse funktionsområder er forudsætninger for, at SAS kan opret-

holde sin trafik med base i Københavns Lufthavn, Kastrup, og at

SAS' støtte til de i lovforslaget beskrevne fremtidige rammer er så-

ledes betinget af, at Københavns Lufthavne A/S i dialog med SAS

anviser alternative placeringer af disse på en måde, som sikrer, at

omkostningerne herved og tilgængeligheden i forhold til flystand-

pladserne ikke forringer SAS' konkurrencevilkår på en måde, som

vanskeliggør en opretholdelse af SAS' netværk i Københavns Luft-

havn, Kastrup,. Her tænker SAS både på placering, logistik, inve-

steringsomkostninger og huslejeniveauer.

Konkret henviser SAS til, at SAS Cargo Terminal i nordområdet

skal flyttes til alternativ placering i østafsnittet, jf. § 4, stk. 5, og at

SAS' vedligehold givetvis skal placeres i det sydlige område. SAS

bemærker, at SAS' fragtforretning udgøres af såkaldt bellyfragt -

dvs. fragt på passagerfly - og giver et betragteligt bidrag til lønsom-

heden af især SAS' oversøiske ruter, hvorfor det er vigtigt, at der

også i forhold til konkurrenterne i Københavns Lufthavn, Kastrup,

opretholdes bedst mulig tilgængelighed fra en fremtidig cargoter-

minal til standpladserne for passagerflyene gennem kortest mulige

afstande.

SAS bemærker, at ved en fremtidig placering af SAS' hangarfacili-

teter med tilhørende støttefunktioner i sydområdet opstår der en

udfordring med at bugsere flyene fra sydområdet til standplad-

serne i nordområdet efter gennemført vedligehold typisk om nat-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 179/189

ten. Sådanne bugseringer fra syd til nord skal ifølge SAS i vidt om-

fang foregå over banesystemet, mens dette er i brug af startende og

landende fly. Ifølge SAS er det en klar forudsætning for, at dette

kan lade sig gøre, at Københavns Lufthavne A/S er indstillet på at

foretage de fornødne investeringer i taxibaner m.v.

SAS oplyser, at SAS selvsagt er i dialog med CPH om ovenstående

forhold og har tillid til, at de operationelle og logistiske udfordrin-

ger løses på bedst mulig vis gennem de fornødne arealreservatio-

ner og investeringer. SAS bemærker, at det naturligvis er for tidligt

at tale om investerings- og driftsomkostninger for genhusning,

men da der er tale om for SAS uomgængelige genhusninger af hen-

syn til lufthavnens funktionalitet, må det være en klar forudsæt-

ning, at sådanne omkostninger afspejler markedsomkostninger ge-

nerelt og ikke overstiger sammenlignelige omkostninger uden for

lufthavnens område.

Alt i alt støtter SAS det fremlagte forslag om rammerne for udvik-

lingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, men bemærker samti-

digt, at en udfyldelse af disse rammer dog ikke er uden udfordrin-

ger, som skal løses, såfremt SAS skal kunne opretholde en effektiv

og kundevenlig netværksoperation med øget tilgængelighed for

Danmark. SAS oplyser, at Københavns Lufthavne A/S er bekendt

med disse udfordringer og SAS' ønsker, og at SAS har tillid til, at

Københavns Lufthavne A/S og SAS i fællesskab kan finde tilfreds-

stillende løsninger herpå.

Tværpolitisk Forening, Liste T,

bemærker, at en meget bela-

stende ting for beboerne i Dragør kun overfladisk er behandlet i

lovforslaget, og det drejer sig om placering af meget støjende funk-

tioner i område Syd. Foreningen henviser til, at lovforslaget tager

afsæt i Københavns Lufthavne A/S’ Masterplan, der anbefaler, at

service- og forsyningsmæssige funktioner, herunder eksempelvis

lager, spedition og luftfragt placeres i område Øst. Det indebærer

ifølge foreningen, at der skal ske såkaldt ”genhusning” af en række

meget støjende funktioner i område Syd, hvilket bl.a. drejer sig om

fragt- og hangarfaciliteter, herunder faciliteter til motorafprøvning.

Tværpolitisk Forening bemærker, at ved den nuværende placering i

den nordøstlige del af lufthavnen generer disse støjende funktioner

ikke beboede områder, men kun trafikanter på Kystvejen, men

med en placering i område syd, vil de markant øge støjbelastningen

af de nærliggende boligområder i Dragør Kommune.

Tværpolitisk Forening bemærker, at denne alvorlige støjforurening

er ikke belyst, hverken i Masterplanen eller lovforslaget, men hen-

viser til, at det blot fremgår som en ulempe, at disse funktioner skal

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 180/189

flyttes, jf. side 40: ”Genhusning af det nordøstlige fragt-, værk-

steds-, motorkørings- og hangarområde længere væk fra stand-

pladsområdet”.

Tværpolitisk Forening henviser til, at det fremgår af Masterplanen,

side 9, at: ”Støjberegninger er baseret på forudsætninger om trafik-

sammensætning ved en fuld udbygning. Beregningerne tager ud-

gangspunkt i kendte flytyper og en forventet videreudvikling af

kendte flytyper. Beregningerne inkluderer støj fra starter og lan-

dinger (flystøj) og støj fra taxikørsel mellem standplads og start- og

landingsbaner.”

Der er således ifølge Tværpolitisk Forening intet beskrevet om stø-

jen fra de tekniske vedligeholdelses- og afprøvningsfunktioner.

Foreningen mener ikke, at det bør tillades Københavns Lufthavne

A/S at flytte stærkt støjforurenende funktioner til områder nær bo-

ligområder i Dragør kommune, og at dette bør klart fremgå af lov-

forslaget, der i udpræget grad underbelyser denne del af lufthav-

nens udbygningsplaner.

Tværpolitisk Forening henviser endvidere til, at det fremgår af Ma-

sterplanen (side 12), at Københavns Lufthavne A/S er opmærksom

på sine naboer, og at der står: ”Hensynet til lufthavnens naboer

vægter højt”. Tværpolitisk Forening mener dette er betryggende,

men mener det også bør være muligt at finde en placering af stø-

jende funktioner i områder, der ligger langt fra beboede områder,

herunder i område øst.

Tårnby Kommune

henviser til, at der med lovforslaget lægges

op til, at lufthavnens forskellige afsnit kan tages i anvendelse til

bygninger, anlæg og faciliteter med tilknytning til de i lufthavnen

førte aktiviteter, og at den mere konkrete anvendelsesdisponering

dermed overlades til den efterfølgende planproces. Tårnby Kom-

mune har som udgangspunkt stor forståelse for dette, idet kommu-

nen er enig i, at loven skal være fleksibel og skal kunne rumme be-

hovet for væsentlige driftsmæssige ændringer for aktiviteterne på

lufthavnens område.

Tårnby Kommune forventer at blive inddraget i processen omkring

udarbejdelse af det kommende plangrundlag på trods af, at der er

foretaget en call in i henhold til planlovens § 3, stk. 5.

Tårnby Kommune henviser dernæst til, at der med lovforslaget

lægges op til, at lufthavnsarealerne nord for Ellehammersvej og

Lufthavnsboulevarden og øst for Kystvejen kan anvendes til er-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 181/189

hvervsaktiviteter, der som udgangspunkt ikke har nogen drifts-

mæssig tilknytning til lufthavnen. Tårnby Kommune bemærker, at

etablering af ikke lufthavnsafhængige erhverv på lufthavnens om-

råde har potentiale til at øge belastningen af omgivelserne, og det

derfor efter kommunens vurdering er hensigtsmæssigt at fastholde

en sikring af, at arealer inden for lufthavnsområdet primært an-

vendes til direkte lufthavnserhverv og erhverv, der har en sådan til-

knytning og behov for nærheden til lufthavnen, at det ud fra et

planlægningsperspektiv giver klart bedst mening at lokalisere dem

på lufthavnens areal. Tårnby Kommune påpeger, at erhverv der

blot nyder en mindre fordel af eller har en løsere tilknytning til

lufthavnen, luftfragt eller de umiddelbart tilknyttede virksomheder

ikke bør lokaliseres på lufthavnens arealer, medmindre der er en

særlig begrundelse herfor.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslaget om, at pas-

sagerefterspørgsel bør være det bærende princip for, hvilke akti-

viteter der relaterer sig til Københavns Lufthavne A/S’ aktiviteter,

potentielt vil kunne skabe en ubegrænset ramme for anlæggelse af

bygninger, aktiviteter mv. på lufthavnens område. Lovforslaget

har derimod til formål at sikre, at lufthavnsarealet er afsat til ak-

tiviteter, der har en direkte tilknytning til de aktiviteter, der er i

lufthavnen. Den hastige udvikling inden for lufthavnsdrift er for-

søgt imødekommet ved at angive i lovforslagets bemærkninger,

at tilknytningskravet skal fortolkes dynamisk i lyset af udviklin-

gen i både lufthavnen og samfundet.

For så vidt angår bemærkningerne om, at Københavns Lufthavne

A/S på egen hånd bør kunne råde over, hvilke kontorfaciliteter

der vil være passende at anlægge på lufthavnens område, bemær-

ker ministeriet, at den nugældende udbygningslov muliggør etab-

lering af kontorbygninger, som har sammenhæng med lufthav-

nens drift. Det nugældende krav om sammenhæng med lufthav-

nens drift fjernes med nærværende lovforslag og erstattes med

det væsentligt lempeligere tilknytningskrav, mens der i lovforsla-

gets bemærkninger er knyttet bemærkninger specifikt til fortolk-

ningen af dette i relation til kontorfaciliteter med henblik på at

imødekomme behovet for større fleksibilitet i forhold til typer af

kontorfaciliteter, der kan etableres på lufthavnens område. Mini-

steriet bemærker, at også i relation til tilknytningskravet for kon-

torfaciliteter baserer dette sig på formålet at sikre, at lufthavns-

arealet er afsat til aktiviteter, der har en direkte tilknytning til de

aktiviteter, der er i lufthavnen.

I relation til arealanvendelsesmuligheder på start- og landings-

baneområdet bemærker ministeriet,

at det ikke er formålet med

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 182/189

lovforslaget at begrænse Københavns Lufthavne A/S’ mulighed

for at etablere bygninger, anlæg og veje mv., i det område, hvor

start- og landingsbanerne beliggende. I den sammenhæng be-

mærker Transportministeriet, at Københavns Lufthavn, Kastrup,

er underlagt EU-regler på flyvepladsområdet, jf. Kommissionens

forordning (EU) nr. 139/2014 om fastsættelse af krav og admini-

strative procedurer for flyvepladser. Blandt andet foreskriver be-

stemmelserne i forordningen, at enhver ændring, der berører in-

frastruktur, kræver forhåndsgodkendelse, jf. kravpunkt

ADR.OR.B.040 i forordningen. En evt. forhåndsgodkendelse vil

altid bero på en konkret vurdering. I praksis skal ansøgninger om

ændringer og notifikationer om ændringer, som ikke kræver for-

håndsgodkendelse, sendes til Trafikstyrelsen, som har ansvar for

håndhævelse af bestemmelserne i forordningen.

For så vidt angår spørgsmålet om rammerne for fortsættelsen af

eksisterende lejemål har Transportministeriet noteret sig Køben-

havns Lufthavne A/S’ forespørgsel om præcisering i forhold til

muligheden for forlængelse af eksisterende lejekontrakter. Lov-

forslagets bemærkninger præciseres i overensstemmelse hermed.

I forhold til definitionen af ”anlæg, bygninger og faciliteter med

tilknytning til de i lufthavnen førte aktiviteter” bemærker ministe-

riet, at lovudformning forudsætter en grundig beskrivelse af ram-

merne for den praktiske anvendelse af den pågældende lov i be-

mærkningerne. Lovforslagets bemærkninger har således en vigtig

funktion af understøttelse af den praktiske udmøntning af lovens

bestemmelser, og eksemplificerende definitioner er i den forbin-

delse af væsentlig betydning. Transportministeriet anser det der-

for for problematisk at fjerne de pågældende definitioner mv. i

bemærkningerne. I forlængelse af dette er det ministeriets klare

opfattelse, at dybdegående bemærkningerne skaber klarhed over

formålet med lovbestemmelserne og mindsker fortolkningstvivl,

om end der – fortsat – i planmæssig sammenhæng vil være behov

for fortolkning af bestemmelserne i kontekst af de konkrete fore-

spørgsler om arealanvendelse.

Det er derudover korrekt, når det bemærkes, at der i nordafsnittet

i dag også forefindes hangarer og værkstedsfaciliteter, hvilket

kan tydeliggøres i lovforslaget.

I forhold til spørgsmålet om omplacering af visse af lufthavnens

anlæg og bygninger til andre lufthavnsafsnit og generel placering

af bygninger mv. i forbindelse med Københavns Lufthavne A/S’

udmøntning af sin masterplan bemærker ministeriet, at der ikke

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 183/189

er foretaget beregninger af ændrede placeringer af meget stø-

jende funktioner, da der ikke foreligger klare forudsætninger for

en sådan beregning. Herunder hvilke funktioner der flyttes, hvor

de flyttes hen, hvilke afværgeforanstaltninger der kan etableres

mv.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at forslag til lov om rammerne

for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, alene fastsætter

de overordnede rammer for udviklingen af lufthavnen. Konkrete

anlægsprojekter, som lovforslaget muliggør i Københavns Luft-

havn, Kastrup, vil skulle miljøundersøges i overensstemmelse med

reglerne herom. Herunder vil der skulle tages stilling til, om det

konkrete anlægsprojekt medfører, at der skal udstedes en ændret

miljøgodkendelse.

For så vidt angår SAS' bemærkninger om nødvendigheden af

konsolidering af SAS' operation i Københavns Lufthavn, Kastrup,

og SAS' bemærkninger om, at SAS' støtte til det i lovforslaget fore-

slåede § 4, stk. 4, i relation til en eventuel beslutning om omplace-

ring af hangarfaciliteter, er betinget af, at Københavns Lufthavne

A/S i dialog med SAS anviser alternative placeringer af disse på

en måde, der sikrer, at omkostningerne herved og tilgængelighe-

den i forhold til flystandpladserne ikke forringer SAS' konkurren-

cevilkår på en måde, som vanskeliggør en opretholdelse af SAS'

netværk i lufthavnen bemærker ministeriet, at dette ikke indgår i

lovforslaget. Med lovforslaget reguleres således ikke rammer for

konsolidering af SAS' aktiviteter og omplacering af SAS' hangar,

og ministeriet kan i forlængelse heraf heller ikke forholde sig de af

SAS rejste bekymringspunkter, da disse vil skulle håndteres i dia-

log mellem de to private selskaber Københavns Lufthavne A/S og

SAS. Det samme gør sig i øvrigt gældende for øvrige luftfartssel-

skaber mv. Ministeriet forstår SAS’ høringssvar således, at SAS er

bevidst om, at forflytningsspørgsmål vil skulle håndteres i dialog

mellem selskaberne.

I dag ligger lufthavnen i landzone i det, der i Fingerplanen beteg-

nes det øvrige hovedstadsområde. I det øvrige hovedstadsområde

gælder stationsnærhedsprincippet ikke. I det videre arbejde med

et nyt plangrundlag for lufthavnen skal det afklares, om lufthav-

nens område skal overføres til byzone og til det, der i Fingerpla-

nen betegnes det ydre storbyområde. Hvis lufthavnens område

overføres til det ydre storbyområde gælder Fingerplanens stati-

onsnærhedsprincip som udgangspunkt. Stationsnærhedsprincip-

pet er i udkast til forslag til lov om rammerne for udvikling af Kø-

benhavns Lufthavn nævnt som et eksempel på planmæssige hen-

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 184/189

syn, der kan have betydning for arealanvendelsen inden for luft-

havnens område. Der er således ikke taget endelig stilling til

dette. Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af det nye plan-

grundlag for lufthavnen tages endelig stilling til Fingerplanens

betydning for lufthavnen.

For så vidt angår områderne nord for Lufthavnsboulevarden og

Ellehammersvej og øst for Kystvejen lægges der med lovforslaget

op til, at disse ikke skal være omfattet af arealanvendelsesbe-

grænsninger. Dette sker med afsæt i, at områderne ligger afson-

dret fra den resterende del af lufthavnens areal, og at disses an-

vendelse ikke som de øvrige dele af lufthavnens område behøver

at være knyttet an til selve lufthavnsaktiviteterne.

Høringssvarene giver således anledning til en omformulering af

den foreslåede § 4 i relation til arealudnyttelse af start- og lan-

dingsbaneområdet og en præcisering af lovforslagets bemærk-

ninger, så det fremgår klart, at der i nordafsnittet også forefindes

hangarer og værkstedsfaciliteter. Høringssvarene giver endvi-

dere anledning til en præcisering af lovforslagets bemærkninger i

relation til forlængelse af eksisterende lejekontrakter på lufthav-

nens område.

2.2.4. Lovforslagets § 5 om muligheden for at fastsætte nærmere

regler for varetagelse af plan- og miljøhensyn i forbindelse med

drift og udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup

Dennis Jensin, Christian Granhøj Alam Krause, en bor-

ger bosiddende et par kilometer fra lufthavnen, en borger

bosiddende i Kastrup, Gitte Jensen, Grundejerforeningen

Kastrupvænge, Grundejerforeningen Ny Kastrup, Grund-

ejerforeningen Tømmerupvang, Helene Bach, Jeppe

Christensen, Jette Gørtz Smestad, Karina Aagren, Kirsten

Olsen, Kristina Sehested, Maria Dyrberg, Morten K. Se-

ligmann, Rasmus Ugilt, Rikke Gunderstofte, Sidsel Ram-

dal, Svend Andersen, Thomas Anker

Louise Toft Anker

bemærker, at de overordnet set ikke mener, at de lokale miljøkon-

sekvenser er ordentligt behandlet i lovforslaget, og at der i § 5 hen-

vises til, at miljøkonsekvenser kan behandles senere. Disse borgere

finder, at reduktion af støj, luftforurening og sikring af grundvan-

det må være en del af lovforslaget fra starten.

Grundejerfor-

eningen Ny Kastrup

supplerer denne bemærkning med at op-

lyse, at de bor mindre end 900 meter fra Københavns Lufthavn,

Kastrup, og at det for dem handler om sundhed og livskvalitet.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 185/189

Thomas Anker

Louise Toft Anker

mener desuden, at lov-

forslaget bør indeholde tilsagn om, at de nødvendige tiltag bliver

lavet for at sikre borgernes ve og vel.

Grundejerforeningen Godthåb og grundejerforeningen

Nordstranden

i Dragør bemærker, at de med interesse læser § 5,

hvoraf det fremgår, at

”transportministeren efter forhandling med

ministeren for landdistrikter og miljøministeren kan fastsætte de

nærmere retningslinjer for varetagelsen af miljøhensynene i for-

bindelse med udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup”.

Grundejerforeningen Ørnevang

bemærker i forhold til den fo-

reslåede § 5, at det er bekymrende, at eventuelle miljømæssig tiltag

henlægges som administrative afgørelser som resultatet af en for-

handling, som transportministeren

kan

have med miljøministeren

eller klimaministeren. Grundejerforeningen Ørnevang spørger, om

dette måske er et ønske fra Transportministeriet om vækst, som

klemmer livet ud af klima- og miljøhensyn. Grundejerforeningen

henviser ligeledes til, at der åbnes op for at placere noget af ansva-

ret hos Tårnby Kommune, som vil være klemt mellem ønsket om

arbejdspladser og miljøhensyn.

Grundejerforeningen Ørnevang foreslår, at lovforslagets § 5 æn-

dres således, at der stilles krav til lufthavnen om, at Københavns

Lufthavne A/S sammen med Transportministeriet og Miljømini-

steriet skal stille forslag til, hvordan den nuværende og kommende

partikelforening fra lufthavnes aktiviteter kan nedbringes væsent-

ligt, og at disse forslag bl.a. skal tage afsæt i den kommende miljø-

vurdering og basere sig på eksisterende og ny viden om partikler-

nes sundhedsskadelige virkning. Grundejerforeningen Ørnevangen

henviser til, at den aktuelle debat om PFAS-forurening med al ty-

delig viser, hvordan myndigheder ofte ender med at være på bag-

kant i forhold til de miljømæssige konsekvenser af manglende re-

gulering i erhvervslivet. Grundejerforeningen Ørnevang bemærker

ligeledes, at partikelforureningen i lufthavnens nærområder bør

dokumenteres dækkende ved alle vindretninger, inden tiltagene

iværksættes, og følges op med jævne mellemrum fremover.

Grundejerforeningen Ørnevang foreslår ligeledes, at § 5 bør inde-

holde krav om nedbringelse af støjgener i forbindelse med etable-

ringen af nye standpladser.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at den foreslå-

ede § 5 om, at transportministeren efter forhandling med ministe-

ren for landdistrikter og miljøministeren kan fastsætte nærmere

regler for varetagelse af miljøhensyn i forbindelse med drift og

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 186/189

udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, er et særlovsupple-

ment til den plan- og miljøregulering, der allerede finder anven-

delse.

Den foreslåede bestemmelse er, som det også angives i lovforsla-

gets bemærkninger, i vidt omfang en videreførelse af gældende

ret i udbygningsloven. Bestemmelsen har til formål at sikre, at så-

fremt det skulle være relevant at supplere den gældende miljølov-

givning i forbindelse med eksempelvis konkrete udviklingsprojek-

ter for så vidt angår behovet for afbalancering af miljøhensyn

over for hensynet til en konkurrencedygtig lufthavn, vil der være

hjemmel hertil.

Bestemmelsen indebærer således ikke, at miljøkonsekvensvurde-

ringer udsættes til en senere tidspunkt. Disse miljøkonsekvensvur-

deringer vil blive foretaget i medfør af den sædvanlige plan- og

miljølovgivning i forbindelse med de konkrete udviklingsprojekter

– og kan så eventuelt suppleres af retningssættende regler i med-

før af den foreslåede § 5 i lovforslaget, såfremt det vurderes rele-

vant.

For så vidt angår forslaget om, at der med den foreslåede § 5 skal

stilles krav til Københavns Lufthavne A/S, om, at Københavns

Lufthavne A/S sammen med Transportministeriet og Miljømini-

steriet skal stille forslag til, hvordan den nuværende og kom-

mende partikelforening fra lufthavnes aktiviteter kan nedbringes

væsentligt, har Transportministeriet noteret sig forslaget i rela-

tion til eventuelt behov for udstedelse af regler i forbindelse med

eksempelvis konkrete udviklingsprojekter. Det samme gør sig

gældende for forslaget om, at der med afsæt i § 5 skal fastsættes

regler om nedbringelse af støjgener i forbindelse med etablering

af nye standpladser.

For så vidt angår den udtrykte bekymring over, at miljømæssige

tiltag vil tage sit afsæt i en eventuel administrativ beslutning om

at iværksætte forhandlinger i medfør af den foreslåede § 5 skal

det understreges, at bestemmelsen som tidligere angivet er et sup-

plement til den gældende plan- og miljølovgivning, og at miljø-

mæssige hensyn således som det klare udgangspunkt vil blive va-

retaget med afsæt i denne. Hvis der dog ved f.eks. konkrete udvik-

lingsprojekter måtte vise sig behov for at tage særlige miljøhen-

syn, kan der udstedes regler om dette i medfør af den foreslåede §

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 187/189

Dernæst indebærer bestemmelsen ikke, at der åbnes op for at pla-

cere et ansvar hos relevante kommuner som angivet i høringssva-

rene. Bestemmelsen indebærer tværtimod, at transport-, landdi-

strikts- og miljøministeren kan fastsætte regler, der vil gælde for

kommunerne i relation til de afgørelser, de måtte træffe om miljø-

forhold relateret til Københavns Lufthavn, Kastrup.

Høringssvarene giver anledning til en præcisering af lovforsla-

gets bemærkninger, således at det fremgår klart, at lovforslagets

§ 5 muliggør fastsættelse af regler, der vil supplere de almindeligt

gældende plan- og miljøregler.

2.2.5. Lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse

Iben Lindemark

henviser til, at der står sidst i bemærkningerne,

"Med nærværende lovforslag ændres rammerne for arealan-

vendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup, og støjcirkulære, Fin-

gerplan, kommune- og lokalplaner vil skulle opdateres i overens-

stemmelse hermed efter lovforslagets vedtagelse. Dette vil ikke

kunne ske inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato for lovforsla-

get, hvorfor de planmæssige bestemmelser, der har sit afsæt i ud-

bygningslovens arealanvendelsesbestemmelser, vil skulle forblive

i kraft, indtil de erstattes af nye bestemmelser"

og spørger i for-

længelse heraf, om det er lovligt, både i forhold til national og in-

ternational lovgivning at behandle og eventuelt vedtage en lov ved-

rørende ændring af en lufthavn, inden de afledte konsekvenser er

undersøgt, og det er fremlagt, hvilke konsekvenser ændrin-

gerne konkret vil have for de ovennævnte og eventuelt andre cirku-

lærer og planer.

Iben Lindemark spørger, hvorfor man ikke har valgt at lægge for-

slag til ændringer i de nævnte cirkulærer og planer frem sammen

med lovforslaget, så borgere, politikere og andre interessenter har

en reel mulighed for at sætte sig ind i de samlede konsekvenser af

en ændring af lufthavnen, inden denne lov eventuelt vedtages. Hun

spørger endvidere, hvorfor man har valgt, at loven skal træde i

kraft, inden de nævnte cirkulærer og planer er opdaterede frem for

at afvente disse, inden loven eventuelt kan træde i kraft.

Iben Lindemark bemærker, at med tanke på, at Københavns Luft-

havne A/S påstår, at de kan håndtere den øgede passagermængde

med den nuværende udformning af lufthavnen, kan det ikke være

så presserende at behandle og eventuelt vedtage en ny lov, før alle

aspekter er undersøgt til bunds.

L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 188/189

Rådet for Bæredygtig Trafik, Bevar Jordforbindelsen,

NOAH-Trafik, Klimabevægelsen i Danmark, Global Ak-

tion, Borgergruppen CPH uden Udvidelse og Greenpeace

Danmark

foreslår, at lovforslagets § 6 ændres til følgende:

”Loven

træder i kraft i det øjeblik at der foreligger en vedtaget klima-

handlingsplan for dansk luftfart, der omfatter CO2e-udledninger

fra alle flyvninger til/fra danske lufthavne. Klimahandlingspla-

nen skal rumme retningslinjer for sektoren, så den på linje med

andre sektorer imødekommer 70% reduktionsmålet i 2030 og nul-

emission i 2050.”

Transportministeriet skal hertil bemærke, at forslag til lov om

rammerne for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup, er en

overordnet rammelov i forhold til arealanvendelsen i Københavns

Lufthavn, Kastrup. Folketingets stillingtagen til den nærmere ud-

formning af loven er dermed en forudsætning for, at der efterføl-

gende kan tages stilling til udformningen af landsplansdirektiver,

kommune- og lokalplaner mv.

For så vidt angår forslag til ændring af ikrafttrædelsesbestem-

melsen i relation til vedtagelsen af en klimahandlingsplan be-

mærkes det, at udformningen af ikrafttrædelsesbestemmelser i

love skal ske i overensstemmelse med Justitsministeriets lovkvali-

tetsvejledning.

Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til æn-

dringer.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:



Da mange af høringssvarene afspejler en misforståelse af

lovforslagets indhold ændres titlen fra ”Lov

om rammerne

for udvikling af Københavns Lufthavn, Kastrup”

til ”Lov

om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Luft-

havn, Kastrup”

med henblik på at gøre det tydeligere, at

lovforslaget omhandler arealanvendelsen i lufthavnen og

ikke relaterer sig til antallet af flyoperationer.

Ordlyden af den foreslåede § 2, stk. 1, er justeret, således at

der tages højde for eksempelvis lovgivningsmæssige krav

om placering af lufthavnsmaster mv. uden for lufthavnens

areal.



L 19 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 189/189



Der er tilføjet almindelige bemærkninger om lovforslagets

§ 2.

Ordlyden af den foreslåede § 4, stk. 2, er justeret med hen-

blik på at tage højde for, at der skal kunne placeres anlæg

mv. også på start- og landingsbanearealet.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret til den 1. januar

2024.

De klimamæssige konsekvenser af lovforslaget er præcise-

ret og uddybet.

De miljø- og naturmæssige konsekvenser af lovforslaget er

præciseret og uddybet.

Det præciseres i bemærkningerne, at begrænsningen af

ind- og udflyvningsretningen ved en ændring af tværbanen

udspringer af de flyvesikkerhedsmæssige regler om hin-

dringsfrihed.

Det præciseres i bemærkninger, at der også forefindes han-

garer og værkstedsfaciliteter i nordafsnittet.

Det præciseres i bemærkningerne til lovforslagets § 5, at

bestemmelsen muliggør fastsættelse af regler, der vil sup-

plere de almindeligt gældende plan- og miljøregler.

Kortbilaget er tilrettet i overensstemmelse med gældende

retningslinjer for udformning af kortbilag.



Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter.