Sundhedsudvalget 2023-24
L 189 Bilag 1
Offentligt
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved mail af 12. april 2024 sendt et forslag til lov om ændring af lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Skader ved behandling hos privatpraktiserende tandlæger finansieres i dag igennem en kollektiv frivillig
forsikring i forhold til erstatningsbeløb mellem 1.000 og 10.000 kr., mens erstatningsbeløb over 10.000 kr.
finansieres af regionerne.
Der er stillet forslag om, at erstatningssager på over 1.000 kr. fra 1. juli 2024 skal anlægges ved
Patienterstatningen, når skaden er forvoldt af den privatpraktiserende tandlæge. Alle erstatningerne vil
herfra blive finansieret af regionerne.
ATO har hele tiden været af den opfattelse, at alle tandskadeerstatningssager bør behandles af
Patienterstatningen. Vi finder det fortsat mest hensigtsmæssigt, at en lovpligtig
Tandskadeerstatningsordning behandles af en uvildig myndighed og ser derfor positivt på ændringen.
Til den del af forslaget der går på at sænke undergrænsen fra 10.000 kr. til 1.000 kr. er ATO også positivt
indstillede, da dette bevarer patienternes nuværende retssikkerhed og forenkler klageadgangen. Dermed
indstilles også den hidtidige praksis, hvor den lovpligtige ordning og den ikke-lovpligtige ordning har
eksisteret sideløbende, og hvis snitflader har skabt usikkerhed for patienterne.
ATO imødeser, at der vedtages en permanent ordning.
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0002.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Den 18. april 2024
Dansk Tandsundheds høringssvar til udkast til lovforslag om sikring af
mindre erstatninger i tandskadesager
Dansk Tandsundhed er brancheforening for tandlægevirksomheder, der leverer
tandlægeydelser i Danmark jf. bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde.
Foreningen blev stiftet i oktober 2021 og medlemsvirksomhederne rummer i alt 129
klinikker og over 2000 medarbejdere.
Generelle bemærkninger
Dansk Tandsundhed ser positivt på overflytningen af tandskadeerstatningssager fra den
hidtidige Tandskadeerstatning til Patienterstatningen som sker automatisk pr. 1. juli 2024.
Det vil forenkle processen for patienterne, som fremover kun skal benytte én indgang til
klager over tandskader, uanset i hvilket regi de er sket. Det vil samtidig sikre større
habilitet og uvildighed omkring ordningen, i modsætning til i dag, hvor en privat operatør
administrerer en ordning for tandskader for sine egne medlemmer.
Derudover ser Dansk Tandsundhed positivt på forslaget om at sænke grænsen for
patienterstatninger fra 10.000 kr. til 1000 kr. for tandskader, i perioden fra 1. juli 2024 til
1. januar 2025, hvorefter der forventes at være etableret en ny ordning for
tandskadeerstatning. Dansk Tandsundhed støtter derudover, at regionerne i perioden for
lovforslagets gyldighed, dækker de udgifter der er forbundet med at sænke grænsen for
skader fra 10.000 kr. til 1000 kr.
Den nuværende ordning
Sager om tandskader behandles i dag i to systemer. Sager om tandskader på sygehus, i
privat praksis for tandtekniker og i tandplejeklinik hører under Patienterstatningen. Sager
om tandskader i privat tandlægepraksis, i den kommunale tandpleje, regionstandplejen,
universiteterne, kriminalforsorgen og forsvaret hører under Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning. Det giver anledning til flere problemstillinger, idet der er en gruppe
af patienter, hvor den samme sag skal afgøres i Patienterstatningen og
Tandskadeerstatningen.
Dansk Tandsundhed har ved tidligere møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet
kritiseret den nuværende ordning, idet vi mener at den nuværende ordning savner
habilitet og at det for ikke-medlemmer og for patienter giver anledning til usikkerhed om
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0003.png
afgørelsernes uvildighed, at den manglende uvildighed skaber grobund for kritik af
afgørelserne, samt at den nuværende ordning ikke er transparent, og at ordningen har vist
sig ikke at fungere, idet der er verserende retssager om administrationen af ordningen.
Ny ordning for tandskadeerstatning pr. 1. januar 2025
Af høringsmaterialet fremgår det, at der pr. 1. januar 2025 forventes ikrafttræden af en ny
permanent ordning for tandskadeerstatningen.
Dansk Tandsundhed har ved tidligere møder med Indenrigs- og Sundhedsministeriet givet
udtryk for, at vi ønsker en model, hvor der ikke er forskel på reglerne for erstatning for
tandskader og skader begået i andre dele af sundhedssektoren.
Dansk Tandsundhed anerkender imidlertid, at der er et politisk ønske om at patienters
retsstilling i privat tandlægepraksis ikke forringes med en ny organisering af
tandskadeerstatningen, og at patienter i en ny ordning dermed fortsat er dækket for skader
ned til 1.000 kr.
Dansk Tandsundhed foreslår derfor, at skader over 10.000 kr. også efter 1. januar 2025
dækkes af Patienterstatningen, mens der for skader mellem 1000 kr. og 10.000 kr.
indføres en forsikringspligt. Patienterstatningen står i første omgang for at udbetale alle
erstatninger, men opkræver efterfølgende erstatninger mellem 1000 og 10.000 kr. fra
tandlægens eget forsikringsselskab.
Dansk Tandsundhed står til rådighed for at uddybe og drøfte ovenstående forslag, og
forventer som repræsentant for en betydelig andel af branchen i Danmark, at blive
inddraget i det kommende arbejde med en ny ordning for tandskadeerstatning.
Dansk Tandsundhed står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående
høringssvar.
Med venlig hilsen
Laura Duus Dahlin
(interim) Sekretariatschef
Dansk Tandsundhed
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0004.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
[email protected]
[email protected]
18-04-2024
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (Sikring af mindre erstatninger i
tandskadesager)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 12. april 2024 anmodet Danske
Regioner om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Sikring af mindre erstatninger
i tandskadesager) med svarfrist den 18. april 2024.
Danske Regioner kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar men finder
den korte svarfrist uhensigtsmæssig.
Baggrunden for lovforslaget, er at Tandlægeforeningen har opsagt aftalen
med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om henlæggelse af
erstatningsordningen på tandlægeområdet til Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning. Tandskadesager der anmeldes fra 1. juli 2024 behandles
af Patienterstatningen.
Ordningen er kendetegnet ved at der gives erstatning fra 1.000 kr.
Lovforslaget har til hensigt at videreføre at patienter kan opnå erstatning for
tandskader fra 1.000 kr. Danske Regioner bifalder at ordningen videreføres og
konstaterer at der er tale om en ordning som midlertidigt pålægger
regionerne øgede udgifter til tandskadeerstatningssager, herunder ankesager.
Danske Regioner forudsætter en videre dialog med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om de fremtidige forhold på tandskadeområdet
herunder hvordan regionerne kompenseres.
Høringssvaret sendes med forbehold for godkendelse i Danske Regioners
bestyrelse.
Venlig hilsen
EMN-2024-00425
1697608
Tina Vester Jensen
Anders Kühnau
Mads Duedal
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0005.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
E-mail: [email protected] og [email protected]
18. april 2024
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: [email protected]
www.dansketandplejere.dk
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om sikring af mindre erstatninger i tandskadesager
Danske Tandplejere takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte høring.
Danske Tandplejere støtter op om de foreslåede ændringer i lovforslaget.
Danske Tandplejere bemærker, at det forhold, at tandskadeerstatningssager fra 1. juli 2024 skal behandles af
Patienterstatningen, kan give anvendelige data og viden om antal og omfang af skader indenfor området,
som tilmed kan kaste lys på kvalitetsstandarder samt potentiale for forbedringer og ændringer i strukturer og
behandlingsmåder.
Danske Tandplejere står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Venlig hilsen,
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0006.png
PG Forsikringspligt for tandlæger
F&P’s høringssvar vedr. lovforslag om sikring af de min-
dre erstatninger i tandskadesager
Vi har modtaget ”Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om klage-
og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet” i høring.
Udkastet lægger op til, at tandskadesager skal anmeldes til og behandles af
Patienterstatningen efter reglerne i Lov om klage- og erstatningsadgang in-
den for sundhedsvæsenet (KEL) pr. 1. juli d.å.
Der lægges dog op til, at lovens § 46, stk. 2 om fratrækning af et egetbidrag
på 7.300 kroner (2018-priser) ikke skal gælde for tandskadesager, hvor der
derimod skal ydes erstatning og godtgørelse, såfremt det samlede beløb over-
stiger 1.000 kroner.
Som følge af, at sagerne overgår til Patienterstatningen, lægges der op til, at
alle erstatningerne fremover finansieres af regionerne.
Endelig lægger udkastet op til, at den særlige undergrænse på 1.000 kroner
ophæves 1. januar 2025, og at der indføres permanente regler for området
med virkning herfra.
***
Selvom lovforslaget ikke vedrører forsikrings- og pensionsbranchen direkte
på nuværende tidspunkt, finder vi alligevel anledning til at komme med nogle
overordnede bemærkninger, som tager udgangspunkt i det scenarie, at de
permanente regler, der forventes indført pr. 1. januar 2025, omfatter en for-
sikringspligt for de privatpraktiserende tandlæger.
Vi forstår baggrunden for indførelse af den særlige (og særligt lave) under-
grænse på 1.000 kroner for erstatning og godtgørelse på tandskadeområdet.
18.04.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Astrid Breuning Sluth
Chefkonsulent
Dir.
41 91 90 71
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
abs
GES-2024-00036
482800
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Vi bemærker blot, at alle sager, der anmeldes til Patienterstatningen, koster
et administrationsgebyr, som er uafhængigt af, hvor mange ressourcer Pati-
enterstatningen skal bruge på at behandle sagen. Det betyder, at omkostnin-
gerne ved at behandle sagen i mange tilfælde kommer til (langt) at overstige
selve erstatningen.
Erfaringen fra indførelsen af forsikringspligt for private sygehuse, speciallæ-
gepraksisser mv.
tilbage i start 2010’erne
var, at - alt efter, hvordan reglerne
for en eventuel kommende forsikringspligt bliver
netop administrations-
gebyret havde indflydelse på lægens incitament til at hjælpe patienten med
at anmelde en skade. Vi forventer ikke, at det forholder sig anderledes for
tandlægernes vedkommende
særligt ikke den lave undergrænse taget i be-
tragtning.
Fra et rent forsikringsmæssigt perspektiv har administrationsgebyrernes
størrelse isoleret set indflydelse på forsikringspræmierne. Det samme har an-
tallet af anmeldelser, størrelsen på erstatninger og godtgørelser samt anke-
frekvensen.
Vi opfordrer derfor til, at de erfaringer, som Patienterstatningen gør sig i
overgangsperioden, løbende deles med forsikringsselskaberne i det videre
arbejde med de permanente regler på området.
Vi står selvfølgelig til rådighed for en uddybning af vores bemærkninger.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
abs
GES-2024-00036
482800
Med venlig hilsen
Astrid Breuning Sluth
Side 2
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0008.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København V
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
16. april 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-105077
Høringssvar om lovforslag om ændring af klage- og erstatningsloven (Sikring af
mindre erstatninger i tandskadesager). Ministeriets sagsnr. 2024-3724
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 12. april 2024 bedt om bemærkninger til et udkast
til forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Sikring af mindre erstatninger i tandskadesager).
Lovforslaget har som baggrund, at den nuværende henlæggelseaftale mellem Indenrigs-
og Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen om behandling af tandskadeerstatnings-
sager er opsagt fra 1. juli 2024. Tandskadeerstatningssager, som anmeldes efter dette
tidspunkt, skal behandles af Patienterstatningen. Hensigten med lovforslaget er at sikre,
at tandskadepatienter også efter 1. juli 2024 har samme rettigheder som i dag.
Lovforslaget omfatter efter sin ordlyd alene skader hos privatpraktiserende tandlæger eller
på vegne af disse. Med lovforslaget forslåes det, at undergrænsen for skader forvoldt af
privatpraktiserende tandlæger fastsættes til 1.000 kr. Herved lovfæstes den hidtidige af-
talebaserede undergrænse på 1.000 kr. Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1,
side 19, at der ikke skal fratrækkes egetbidrag. Det betyder, at der skal udbetales fuld
erstatning, hvis erstatningen overstiger 1.000 kr.
Patienterstatningen er således enig i, at patienter, der kommer til skade ved behandling
hos
privatpraktiserende tandlæger eller på vegne heraf
, opnår samme rettigheder til erstat-
ning, når sagsbehandlingen overgår til Patienterstatningen fra 1. juli 2024.
Patienterstatningen er derimod ikke enig i, at patienter i
de andre tandskadeerstatningssa-
ger, der i dag behandles efter henlæggelsesaftalen
også opnår samme rettigheder til er-
statning som i dag.
Efter henlæggelsesaftalen behandler Tandskadeerstatningen i dag erstatningssager inden
for regionstandplejen, børne- og ungdomstandplejen, tandlægeskolerne mv. For disse sags-
typer gælder der i dag en undergrænse på 10.000 kr. For skader på værnepligtige og ind-
satte i fængsler og arresthuse er undergrænsen 1.000 kr. Der fratrækkes ikke egetbidrag i
disse sager.
KALVEBOD
BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33
12 43
43 •
FAX +45 33 12 43 41
[email protected]
www.patienterstatningen.dk
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Det betyder, at der i dag efter henlæggelsesaftalen ydes fuld erstatning uden fradrag af
egetbidrag, hvis erstatningsbeløbet overstiger undergrænsen på enten 1.000 kr. eller
10.000 kr. Ved opsigelse af henlæggelsesaftalen falder tandskadeerstatningssagerne ind
under de almindelige patienterstatningsregler i klage- og erstatningsloven. Da lovforslaget
alene drejer sig om privatpraktiserende tandlæger, vil der i de
andre
tandskadeerstatnings-
sager, dvs. regionstandplejen, børne- og ungdomstandpjen mv., skulle fratrækkes det lov-
mæssige egetbidrag på 8.596 kr. (2024-niveau), jf. KEL § 24, stk. 2. De nuværende un-
dergrænser på 1.000 kr. og 10.000 kr. afløses således af et egetbidrag. Dette medfører
en forringelse af retstillingen i forhold til de nuværende aftalebaserede regler.
Den forringede retsstilling kan illustreres med to eksempler:
1.En værnepligtig påføres i dag en tandskade, der erstatningsmæssigt opgøres til 20.000
kr. Da beløbet overstiger den nuværende undergrænse på 1.000 kr., udbetales hele belø-
bet til den skadelidte patient. Samme patient vil efter 1. juli 2024 alene få udbetalt
11.404 kr. (20.000 kr. minus egetbidraget på 8.596 kr. ).
2.En patient i børnetandplejen påføres i dag en skade, der erstatningsmæssigt opgøres til
11.000 kr. Da beløbet overstiger den nuværende undergrænse på 10.000 kr., udbetales
hele beløbet til den skadelidte patient. Samme patient vil efter 1. juli 2024 alene få udbe-
talt 2.404 kr. (11.000 kr. minus egetbidraget på 8.596 kr.).
Patienterstatningen er usikker på, om denne konsekvens er tilsigtet.
Vi gør endvidere opmærksom på, at sager inden for socialtandplejen efter gældende regler
behandles af Patienterstatningen, og at der i disse sager gælder en undergrænse på
10.000 kr. Der trækkes ikke egetbidrag i disse sager.
I sin nuværende form har lovforslaget således som konsekvens, at der kommer til at gælde
både undergrænser og egetbidrag i tandskadeerstatningssager:
En undergrænse på 1.000 kr. uden egetbidrag for skader hos privatpraktiserende
tandlæger.
En undergrænse på 10.000 kr. uden egetbidrag for skader i socialtandplejen.
Egetbidrag på 8.596 kr. i alle andre sager.
Patienterstatningen foreslår, at reglerne tilrettes, så der kommer til at gælde ens regler.
Som vi tidligere har gjort opmærksom på, trækkes der egetbidrag i de sager, som Patient-
erstatningen allerede i dag behandler, dog ikke i sager vedrørende socialtandplejen.
Alternativt bør det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at der fremover bliver fratrukket et
egetbidrag i visse tandskadeerstatningssager, hvilket indebærer en forringet retstilling.
Det er helt afgørende for Patienterstatningens administration af sagerne efter 1. juli 2024,
at der ikke er nogen uklarhed om, hvornår vi skal opgøre erstatningerne med eller uden
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
fradrag af egetbidraget for så vidt angår de mange behandlingssteder, der er på tandområ-
det.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast
Direktør
Peter Jakobsen
chefkonsulent
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0011.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kontor for Sundhedsjura
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt pr mail til [email protected] og [email protected]
Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning
Amaliegade 17, 2. sal
1256 København K
[email protected]
www.tf-patientskade.dk
Høringssvar vedrørende sikring af mindre erstatninger i tand-
skadesager
Til rette vedkommende
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning (herefter Tandskadeerstatningen)
takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for høringsbrev af 12. april 2024 ved-
rørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet (sikring af mindre erstatninger i tandskadesa-
ger).
Henset til lovforslagets virkninger og tandskadeerstatningsordningens retslige
ramme, skal Tandskadeerstatningen beklage, at ministeriet har fastsat en for-
kortet høringsfrist på fem arbejdsdage. Det bemærkes i den forbindelse, at Tand-
skadeerstatningen ikke af ministeriet er blevet inddraget i udarbejdelsen af lov-
forslaget eller dets bemærkninger.
Det undrer Tandskadeerstatningen, at det af Tandlægeforeningen forslåede til-
læg til henlæggelsesaftalen ikke er tiltrådt af ministeriet, da ændringen alene
består i en præcisering af, at regionerne skal betale for administrationen sager
over 10.000 kr. Det bemærkes, at regionerne efter lovforslaget skal betale både
administration og erstatninger i sager mellem 1.000 og 10.000 kr. samt admini-
stration og erstatninger i sager over 10.000 kr.
I betragtning af at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har tilvejebragt en
fornyet henlæggelsesaftale med Tandlægeforeningen om behandling af tandska-
deerstatningssager, bekræftes det, at Tandskadeerstatningen i overensstem-
melse med lovforslaget og relevante aftaler vil færdigbehandle allerede anmeldte
sager og behandle sager, hvor der anmodes om genoptagelse, både efter erstat-
ningsansvarslovens § 11 og almindelige forvaltningsretlige principper om gen-
optagelse. Ankeadgangen til Tandskadeankenævnet vil også blive bibeholdt for
disse sager. Tandskadeerstatningen imødeser i den forbindelse dialog med mi-
nisteriet om en ændring af henlæggelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
494 af 3. maj 2018).
Tandskadeerstatningen noterer sig, at lovforslaget automatisk ophæves den 1.
januar 2025, medmindre reglernes gyldighedsperiode forinden forlænges ved
Dato: 18. april 2024
Sagsbeh: NOJ
Side 1/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0012.png
lov. Tandskadeerstatningen skal i forlængelse heraf bemærke, at ministeriet ikke
angiver, hvilke overvejelser, ministeriet har gjort sig i forhold til indholdet af den
permanente ordning for tandskadeerstatninger, som ministeriet beskriver, at der
skal vedtages inden lovens ophævelse. Det henstilles derfor til ministeriet at be-
skrive dette nærmere, da det er et væsentligt element i forståelsen af lovforsla-
gets potentielle fremadrettede virkninger. I den forbindelse skal Tandskadeer-
statningen bemærke, at det vil være uhensigtsmæssigt, såfremt praktiserende
tandlæger pålægges en forsikringspligt, der vil medføre, at privatpraktiserende
tandlægers omkostninger til erstatningssystemet øges, da disse omkostninger
som et naturligt udgangspunkt vil medvirke til at øge patienternes egenbetaling
i forbindelse med tandlægebehandling.
Tandskadeerstatningen har ikke yderligere substansbemærkninger til de kon-
krete lovbestemmelser i lovforslaget. Tandskadeerstatningen har imidlertid en
række overordnede bemærkninger og substansbemærkninger til lovforslagets
bemærkninger, da ministeriet efter Tandskadeerstatningens opfattelse har an-
ført upræcise beskrivelser og fortolkninger af den nuværende ordning og gæl-
dende ret. Disse bemærkninger fremgår af vedlagte bilag.
Tandskadeerstatningen har behandlet tandskadeerstatningssager siden indgåel-
sen af henlæggelsesaftalen i 2003, men den kollektive ordning, der giver pati-
enterne en mere udvidet dækning end den, loven hidtil har fastsat, stammer helt
tilbage fra 1988, hvor fremsynede tandlæger som en del af den daværende sy-
gesikringsoverenskomst fik sikret den nødvendige finansiering af ordningen.
Tandskadeerstatningen har i alle årene bestræbt sig på at sikre korrekte juridiske
afgørelser med samme omhu og samvittighedsfuldhed, som danske tandlæger
hver dag udfører deres virke i sundhedsvæsenet. Tandskadeerstatningen bekla-
ger, at dette arbejde ikke kan fortsætte, som følge af, at ministeriet ikke har
formået at få tilendebragt arbejdet med en revidering af nugældende henlæg-
gelsesaftale igennem mere end fem år.
Venlig hilsen
Susanne Kleist
Formand
Isabel Brandt Jensen
Adm. direktør
Henrik Paul Nielsen
Formand for
Praksisforsikringsudvalget
Noa Jankovic
Vicedirektør
Side 2/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Bilag 1
Bemærkninger vedrørende høringsbrevet
1. Henlæggelsesaftalens parter
I høringsbrevet beskrives det, at baggrunden for lovforslaget er, at den ”nuvæ-
rende henlæggelsesaftale mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen er
opsagt”. Dette er imidlertid ikke korrekt. Tandlægeforeningen har ikke
på noget
tidspunkt haft en henlæggelsesaftale med Danske Regioner, men derimod med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det bemærkes, at parterne er korrekt gen-
givet i selve lovforslaget.
Tandlægeforeningen har indtil 2018, hvor Regionernes Lønnings- og Takstnævn
opsagde Tandlægeoverenskomsten, haft en aftale med Danske Regioner om
dækning af erstatnings- og administrationsudgifter i tandskadeerstatningssager,
ligesom en del af finansieringen af tandskadeerstatningsordningen, herunder den
kollektive ordning for skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger, har væ-
ret forankret i samtlige overenskomstaftaler mellem Tandlægeforeningen og Re-
gionernes Lønnings- og Takstnævn.
Bemærkninger vedrørende lovforslagets bemærkninger
1. Sagsbehandling
I bemærkningernes indledning, afsnit 2.2. og afsnit 3, fremgår det, at det er
Tryg Forsikring, der varetager sagsbehandlingen af tandskadeerstatningssa-
gerne. Dette er ikke korrekt.
Tandlægeforeningen har af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået delegeret
myndighedskompetence til at
modtage, oplyse og afgøre
alle sager, der anmel-
des med krav om erstatning for tandskader. Myndighedskompetencen varetages
af Tandskadeerstatningen, der organisatorisk er henhørende under Tandlæge-
foreningens Praksisforsikring, og er en del af Tandlægeforeningen. At Tandlæ-
geforeningen har indgået en underleverandøraftale med Tryg Forsikring A/S om
at bistå med dele af opgavevaretagelsen ændrer ikke herpå. Omtalen af Tryg
Forsikring A/S bør således udgå.
2. Sagsbehandlingsomkostninger
I bemærkningernes afsnit 2.1 fremgår det, at Patienterstatningen opkræver et
beløb på 12.500 kr. for behandlingen af en sag, mens Ankenævnet for Patient-
erstatningen, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager, har en
standardtakst på 21.453 kr. (2024-niveau) pr. ankesag. Den fulde udgift for en
tandskadeerstatningssag, som ankes, vil derfor med lovforslaget være 33.953
kr.
Omkostningerne
til
behandling
af
en
tandskadeerstatningssag
i
Side 3/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0014.png
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet samlet
udgør 15.100 kr. (2023 niveau).
Det bør i lovforslaget fremhæves, at den foreslåede lovændring øger omkostnin-
gerne til tandskadeerstatninger.
3. Tandlægeforeningens Praksisforsikring
I bemærkningernes afsnit 2.2. fremgår det, at Tandlægeforeningens Praksisfor-
sikring nu hedder Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Det er dog ikke
korrekt. Det er fortsat Tandlægeforeningens Praksisforsikring, herunder Praksis-
forsikringsudvalget, som på vegne af Tandlægeforeningen har ansvaret for va-
retagelsen af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.
4. Baggrund for ordningen
I bemærkningernes afsnit 2.2. fremgår det, at det alene var efter ønske fra
Tandlægeforeningen, at den hidtidige ordning fortsatte som en del af lovudvidel-
sen i 2004. Dette er ikke korrekt. Der var et generelt ønske fra såvel daværende
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Folketinget og Tandlægeforeningen, der
medførte, at det vurderedes hensigtsmæssigt, at ordningen fortsatte. Dette bør
fremgå tydeligt af lovforslagets bemærkninger.
Ved Betænkning nr. 1346 fra 1997 om revision af lov om patientforsikring, ka-
pitel 3.1, beskrives fordelene ved Tandlægeforeningens kollektive patienterstat-
ningsordning. Endvidere omtales Tandlægeforeningens kollektive patienterstat-
ningsordning i Betænkning 1997 nr. 1346 om revision af lov om patientforsik-
ring, kapital 5.3.3, således: ”For
så vidt angår privatpraktiserende tandlæger,
gør der sig det særlige forhold gældende, at Dansk Tandlægeforening, på frivilligt
grundlag, har etableret en patienterstatningsordning, der dækker i overensstem-
melse med patientforsikringsloven. På visse punkter giver forsikringsordningen
endog en bedre dækning end loven. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1., hvor
ordningen er beskrevet nærmere. Udvalget finder det mest hensigtsmæssigt at
give mulighed for, at Dansk Tandlægeforening kan opretholde sin eksisterende
kollektive patienterstatningsordning, selv om den øvrige del af praksissektoren
inddrages under patientforsikringsloven. Dansk Tandlægeforening har, i forbin-
delse med udvalgsarbejdet, givet udtryk for, at man i givet fald vil benytte denne
mulighed for at videreføre ordningen. Ordningen giver en bedre erstatningsdæk-
ning end loven, og eftersom den har fungeret i flere år, er der i forsikringssel-
skabet og praksisforsikringsudvalget oparbejdet en betydelig ekspertise og erfa-
ring i behandling af tandlægesager. Hvis sagsbehandlingen flyttes til Patientfor-
sikringsforeningen, vil denne erfaring gå til spilde.”
(vores understregninger)
Ved Lov nr. 430 af 10. juni 2003 om ændring af patientforsikring blev primær-
sektoren, herunder de privatpraktiserende tandlæger, omfattet af Patientforsik-
ringsloven med ikrafttræden den 1. januar 2004, jf. ændringslovens § 1, stk. 1,
nr. 5. I Lov nr. 430 af 10. juni 2003 om ændring af patientforsikring § 1, stk. 5,
blev der endvidere indsat hjemmel til, at indenrigs- og sundhedsministeren
Side 4/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
kunne henlægge behandlingen af sager efter loven helt eller delvist til en privat
institution, og til at ministeren i den anledning kunne indgå nødvendige aftaler
herom. I Lovforslag nr. 225 af 30. april 2003 om ændring af lov om patientfor-
sikring mv. fremgår det eksplicit af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1,
vedrørende lovens § 1, stk. 5, at det var hensigten, at kompetencen til at træffe
afgørelse i sager, omfattet af Patientforsikringsloven inden for tandlægeområdet,
skulle henlægges til Tandlægeforeningen. Med hjemmel i Patientforsikringslo-
vens § 1, stk. 5, blev der samtidig med lovens ikrafttræden udstedt Henlæggel-
sesbekendtgørelsen, ligesom Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgik aftale om
henlæggelse af kompetence til Tandlægeforeningen.
5. Aftalen med Færøerne
I bemærkningernes afsnit 2.2. fremgår, at aftalen mellem Færøernes landsstyre
og Tandlægeforeningen er opsagt pr. 31. maj 2024. Dette er imidlertid ikke kor-
rekt. Aftalen vil derimod blive opsagt d. 31. maj 2024 med én måneds varsel til
ophør den 30. juni 2024.
6. Afgørelser efter klage- og erstatningsloven
I bemærkningernes afsnit 2.2. fremgår det, at Tandskadeerstatningen (Tryg For-
sikring) træffer afgørelse i de enkelte sager efter reglerne i klage- og erstat-
ningsloven med enkelte afvigelser. Tandskadeerstatningen stiller sig uforstående
over for, hvilke enkelte afvigelser, der er tale om, da alle afgørelser altid træffes
i henhold til klage- og erstatningsloven. Det bør derfor slettes, at der sker
enkelte
afvigelser,
da dette ikke er tilfældet. Under alle omstændigheder bør det angives,
hvad afvigelserne består i.
7. Den udvidede kollektive ordning
7.1 Ordningens karakter
I bemærkningernes afsnit 2.2. fremgår det, at for skader hos privatpraktiserende
tandlæger gælder i henhold til tandlægernes kollektive forsikringsordning en un-
dergrænse på 1.000 kr. Der er imidlertid ikke tale om en kollektiv
forsikrings-
ordning
med en forsikringspolice, men derimod om en udvidet kollektiv ordning,
som var en del af overenskomstaftalerne mellem Tandlægeforeningen og Regi-
onernes Lønnings- og Takstnævn og efterfølgende videreført i bekendtgørelse
om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge. Finanstilsynet har i brev
af 22. november 2005 bekræftet, at Tandlægeforeningens Praksisforsikring, her-
under Tandskadeerstatningen, ikke udøver forsikringsvirksomhed. Det bør derfor
slettes, at der er tale om en
forsikringsordning,
da dette er faktuelt forkert. Det
bemærkes i øvrigt, at betegnelsen
forsikringsordning
bruges flere steder i lov-
forslagets bemærkninger, hvorfor dette skal konsekvensrettes.
Side 5/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0016.png
7.2 Privatpraktiserende tandlægers pligt til at bidrage til ordningen
I bemærkningernes afsnit 3 fremgår det, at privatpraktiserende tandlæger i dag
igennem en kollektiv frivillig forsikring finansierer skader med erstatningsbeløb
mellem 1.000 og 10.000 kr. Dette er ikke korrekt, da der ikke er tale om hverken
en
frivillig
ordning eller, som tidligere redegjort for, en
forsikring,
men derimod
en
obligatorisk ordning
for privatpraktiserende tandlæger, der modtager offent-
ligt tilskud. Dette bedes derfor konsekvensrettes.
Baggrunden herfor er, at privatpraktiserende tandlæger var forpligtet til at betale
til Tandskadeerstatningen i medfør af Tandlægeoverenskomsten. I Tandlæge-
overenskomsten var der efter aftale mellem Tandlægeforeningen og amterne/re-
gionerne indsat hjemmel til, at der måtte foretages træk i de privatpraktiserende
tandlægers honorar/offentligt tilskud til dækning af deres bidrag til Tandskade-
erstatningen. Privatpraktiserende tandlæger, der var medlemmer af Tandlæge-
foreningen, tiltrådte automatisk Tandlægeoverenskomsten.
Indtil forbuddet mod eksklusivbestemmelser i 2006 var det et krav, at alle pri-
vatpraktiserende tandlæger var medlemmer af Tandlægeforeningen, hvorfor de
gennem deres medlemskab var omfattet af Tandlægeoverenskomsten. Forbud-
det om eksklusivbestemmelser betød, at det derefter var muligt for de privat-
praktiserende tandlæger at melde sig ud af Tandlægeforeningen. Derved opstod
spørgsmålet, om tandlæger, der ikke var medlemmer af Tandlægeforeningen,
kunne tiltræde Tandlægeoverenskomsten.
I den anledning blev der ved Forslag til lov nr. 173 af 15. marts 2006 om ændring
af sundhedsloven indsat en hjemmel til at opkræve betaling til dækning af om-
kostninger forbundet med driften af klagesystemer fra de sundhedspersoner,
herunder tandlægerne, som tilsluttede sig en overenskomst, uden at være med-
lem af den forening, der var part i overenskomsten, jf. sundhedslovens § 227,
stk. 7. Af lovforslagets almindelige bemærkninger, kapitel 4, fremgår følgende
om Tandskadeerstatningen (tidligere Tandlægeforeningens Patientskadeforsik-
ring):”Det
bemærkes i den forbindelse, at praktiserende tandlæger er tilsluttet
en særlig patientskadeforsikring med en bagatelgrænse for erstatningsudbeta-
ling på 1.000 kr. Bagatelgrænsen for erstatningsudbetaling efter patientforsik-
ringsloven er på 10.000 kr. for skader pådraget i forbindelse med behandlinger
i det øvrige sundhedsvæsen. Ved indførelse af patienterstatningsordningen ved
lov forudsattes denne særlige patientforsikring på tandlægeområdet videreført.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at denne særlige ordning forudsættes videreført
med adgang for alle tandlæger, uanset foreningsmedlemskab, som tilmelder sig
overenskomsten. Tandlæger, som ikke gennem sit foreningsmedlemskab bidra-
ger til dækning af omkostningerne ved denne særlige patienterstatningsordning,
vil efter overenskomstmæssig aftale herom kunne afkræves et bidrag til dækning
af omkostningerne ved at være dækket under ordningen.”
(vores understregnin-
ger) Af lovforslagets specielle bemærkninger til § 227, stk. 7, kan det udledes,
at tandlæger, som ikke var medlemmer af Tandlægeforeningen, men som havde
tiltrådt overenskomsten, kunne opkræves gebyrer til dækning af ydelser knyttet
Side 6/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
til overenskomsten. Lovforslaget blev vedtaget som fremsat ved Lov nr. 491 af
7. juni 2006 om ændring af sundhedsloven.
I forlængelse af lovændringen blev der indgået Tillæg til tandlægeoverenskom-
sten mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Taksnævn af 15.
maj 2008 (bilag), hvori det blev aftalt, at der kunne opkræves betaling til Tand-
skadeerstatningen (tidligere Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring) fra de
privatpraktiserende tandlæger, som ikke var medlemmer af Tandlægeforenin-
gen, men som tiltrådte overenskomsten. Tillægget udgjorde således en klar
hjemmel til, at regionerne kunne trække en del af honoraret fra de privatprakti-
serende tandlæger og videreoverføre beløbet til Tandskadeerstatningen via
Tandlægeforeningens Praksisforsikring, herunder fra de privatpraktiserende
tandlæger, som ikke længere var medlemmer af Tandlægeforeningen.
En tilsvarende hjemmel til at opkræve de privatpraktiserende tandlæger betaling
til Tandskadeerstatningen, uagtet medlemskab af Tandlægeforeningen, blev vi-
dereført i Tandlægeoverenskomsten (2010) § 29, stk. 1 og 2. Samme hjemmel
til opkrævning af de privatpraktiserende tandlæger til Tandskadeerstatningen
blev videreført i Tandlægeoverenskomsten (2014) § 29, stk. 1 og 2.
Tandlægeoverenskomsten (2014) blev opsagt af Danske Regioner med virkning
fra den 1. juni 2018. Ved opsigelse af Tandlægeoverenskomsten (2014), der fik
virkning fra den 1. juni 2018, bortfaldt det aftaleretlige hjemmelsgrundlag for
regionernes træk i de privatpraktiserende tandlæger honorarer/offentlige tilskud
til Tandskadeerstatningen. Som følge heraf blev der ved Lov nr. 558 af 29. maj
2018 om ændring af sundhedsloven mv. etableret en ny lovgivningsmæssig
ramme, som trådte i kraft den 1. juni 2018, dvs. samtidig med ophøret af Tand-
lægeoverenskomsten (2014). Den nye lovgivning indebar, at de praktiserende
tandlæger, der ønskede at levere tandlægehjælp til borgerne med tilskud fra
regionerne, skulle yde tandlægehjælp på en række nærmere fastsatte vilkår og
betingelser, svarende til de vilkår og betingelser, der hidtil havde været reguleret
ved Tandlægeoverenskomsten, jf. Forslag til lov nr. 235 af 2. maj 2018 om æn-
dring af sundhedsloven, afsnit 1.1.
I sundhedslovens § 64 d, stk. 1 og 2, blev der indsat bemyndigelse for sundheds-
ministeren til at fastsætte regler om den økonomiske ramme for tilskud til be-
handling samt finansiering af udgifterne til driften af de klageordninger om prak-
tiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1-2 og 3 b, i Lov om klage- og er-
statningsadgang, idet finansieringen af de erstatningssager, der var henlagt til
behandling hos en privat institution, også kunne indgå i den økonomiske ramme,
dvs. Tandskadeerstatningen. Af forarbejderne til sundhedslovens § 64 d omtales
den af Tandlægeforeningen og regionerne hidtil etablerede ordning under Tand-
lægeoverenskomsten (2014), jf. Forslag til lov nr. 235 af 2. maj 2018 om æn-
dring af sundhedsloven, afsnit 2.4.1. Af de specielle bemærkninger til sundheds-
lovens § 64 d, stk. 2, fremgår det, at bestemmelsen var tiltænkt som en videre-
førelse af hjemlen i Tandlægeoverenskomsten (2014) § 29, stk. 1, med henblik
på at sikre muligheden for at opkræve de privatpraktiserende tandlægers bidrag
Side 7/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
til Tandskadeerstatningen, jf. Forslag til lov nr. 235 af 2. maj 2018 om ændring
af sundhedsloven § 1, nr. 2.
Daværende Sundheds- og Ældreministerie har ved brev af 9. maj 2018 til Tand-
lægeforeningen bekræftet, at der ved ændringen af sundhedsloven fortsat var
hjemmel til at finansiere den del af ordningen under Tandskadeerstatningen,
som hidtil havde været finansieret via regionernes træk i de privatpraktiserende
tandlægers tilskud i henhold til Tandlægeoverenskomsten (2014).
Samtidig med ændringen af sundhedsloven blev bekendtgørelse nr. 581 om til-
skud til behandling hos praktiserende tandlæger vedtaget den 25. maj 2018,
med ikrafttræden den 1. juni 2018, dvs. ligeledes med ikrafttræden på tidspunk-
tet for ophøret af Tandlægeoverenskomsten (2014). Af bekendtgørelsens § 15,
stk. 2, 1. led, fremgår det, at regionerne fortsat var berettiget til at tilbageholde
honorarer/offentligt tilskud fra de privatpraktiserende tandlæger til Tandskade-
erstatningen, dog maksimalt 2% af rammen. Hjemlen i § 15, stk. 2, er bibeholdt
i efterfølgende (ændringer til) bekendtgørelser om tilskud til behandling hos
praktiserende tandlæger.
Den anførte hjemmel i bekendtgørelsen er således en videreførelse af Tandlæ-
geoverenskomsten (2014) med tilhørende tillægsaftale af 15. maj 2008, som
hjemlede, at alle privatpraktiserende tandlæger, uagtet medlemskab af Tandlæ-
geforeningen, som tiltrådte overenskomsten, skulle bidrage til den udvidede kol-
lektive ordning.
8. Forkortet opsigelsesvarsel
Indenrigs- og Sundhedsministeriet beskriver i bemærkningernes 3. afsnit, at
Tandlægeforeningen opsagde aftalen 12. december 2023 med et halvt års varsel
til udløb 30. juni 2024, uanset at aftalen i punkt 6, nr. 2, indeholder en frist på
1 år til en 1. januar, dvs. 31. december 2024. Baggrunden for opsigelsen og det
forkortede varsel indgår imidlertid ikke.
Tandlægeforeningens opsigelse af henlæggelsesaftalen skyldes, at regionerne er
stoppet med at afholde administrationsomkostningerne for de tandskadesager,
de er erstatningsansvarlige for, hvilket Tandlægeforeningen finder uacceptabelt.
Tandskadeerstatningen konstaterer, at regionerne med lovforslaget skal afholde
både erstatnings- og administrationsomkostningerne for alle tandskadesagerne.
Tandskadeerstatningen bemærker dog, at ministeriet ikke angiver, hvilke over-
vejelser, ministeriet har gjort sig i forhold til indholdet af den permanente ord-
ning for tandskadeerstatninger, som ministeriet beskriver, at der skal vedtages
inden lovens ophævelse. Det henstilles derfor til ministeriet at beskrive dette
nærmere, da det er et væsentligt element i forståelsen af lovforslagets potenti-
elle fremadrettede virkninger. En forsikringspligt, der medfører øget omkostnin-
gerne for privatpraktiserende tandlæger vil som et naturligt udgangspunkt med-
føre øget egenbetaling for borgerne i forbindelse med tandlægebehandling.
Side 8/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Baggrunden for det forkortede opsigelsesvarsel af henlæggelsesaftalen skyldes
en række særlige omstændigheder, herunder at Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet i over fem år har sagsbehandlet udarbejdelsen af en opdateret henlæggel-
sesaftale og stillet Tandlægeforeningen en sådan i umiddelbar udsigt, uden at en
opdateret aftale imidlertid blev indgået. Tandlægeforeningens Tandskadeerstat-
ning påskønner, at ministeriet har lagt disse særlige omstændigheder til grund
og accepteret det forkortede opsigelsesvarsel af henlæggelsesaftalen og skal an-
mode om, at dette tydeliggøres i bemærkningerne.
Side 9/9
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0020.png
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0021.png
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0022.png
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0023.png
L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861602_0024.png