Sundhedsudvalget 2023-24
L 189 Bilag 1
Offentligt
2861601_0001.png
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: ilj
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 5340
Dok. nr.: 145069
Dato: 18-04-2024
Kommenteret høringsnotat vedr. lovforslag om videreførelse af
gældende tandskadeerstatningsordning m.v.
I det følgende gennemgås de væsentlige bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om videreførelse af ordningen om mindre erstatninger for skader forvoldt af
privatpraktiserende tandlæger har i perioden 12. april 2024
–
18. april 2024 (6 dage) været sendt i høring.
Begrundelsen for den forkortede høringsperiode skyldes, at henlæggelsesaftalen blev opsagt med
forkortet varsel, hvorefter der på kort tid har skulle findes en alternativ løsning. Da der er tale om en
begunstigende ordning for patienterne, begrænsede økonomiske udgifter forbundet hermed, samt at der
er tale om en midlertidig ordning, vurderes det dog samlet, at være tilstrækkeligt med den foreslåede
høringsperiode.
Et udkast til lovforslag om mindre erstatninger for skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger har
været i offentlig høring ved følgende myndigheder og organisationer:
Danske Regioner, KL, Datatilsynet, Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),
Heilsumálaráðið (det færøske sundhedsministerium), Det grønlandske sundhedsdepartement,
Fólkaheilsust�½rið (den færøske sundhedsstyrelse), 3F, Akademikerne, Ansatte Tandlægers Organisation
(ATO), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk
Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Tandplejere,
Danske Bioanalytikere
–
dbio, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Dansk Sygepleje Selskab
(DASYS), De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Ergoterapeutforeningen (Etf),
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Speciallæger
(FAS), HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis),
Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), Ledernes Hovedorganisation,
Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Pharmadanmark, Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Tandlægeforeningen, Yngre
Læger, Bedre Psykiatri, Dansk Tandsundhed, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Patienter, Danske Ældreråd, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lev
–
livet med
udviklingshandicap, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Manderådets Udvalg for Familieret,
Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patientforeningen,
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund
(ULF), VaccinationsForum, Ældre sagen, Advokatrådet, ATP, Center for Etik og Ret, Center for
hjerneskade, Danish.Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fertilitetsselskab (DFS), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri a-s,
Dansk Industri (DI), Dansk IT
–
Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, DJS,
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Standard,
Danske Dental Laboratorier (DDL), Danske Seniorer, Danske Universiteter, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd,
Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD), Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension (F&P), Medicoindustrien,
 L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861601_0002.png
Patienterstatningen, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning
og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: Danske
Fysioterapeuter, PTO, Heilsumálaráðið, DASYS, Styrelsen for Patientsikkerhed, Fólkheilsust�½rið
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: Dansk
Tandsundhed, Danske Regioner, ATO, Danske Tandplejere, Forsikring og Pension, Patienterstatningen og
Tandlægeforeningen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer er
kursiverede.
Dansk Tandsundhed skriver, at de ser positivt på, at tandskader sket ved privatpraktiserende tandlæger
også fremover behandles med en undergrænse på 1.000 kr., samt at regionerne dækker udgifterne
forbundet hermed. Endvidere foreslår Dansk Tandsundhed, at der for skader mellem 1000 kr. og 10.000
kr. indføres en forsikringspligt pr. 1. januar 2025.
Endvidere bemærker Dansk Tandsundhed, at de ønsker en model, hvor der ikke er forskel på reglerne for
erstatning for tandskader og skader begået i andre dele af sundhedssektoren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Dansk Tandsundheds indstilling til erstatninger i
sundhedssektoren som helhed. Ministeriet vurderer, at det er af væsentlig betydning, at ingen patienters
retstilling forringes.
Danske Regioner skriver i deres høringssvar, at de bifalder, at ordningen videreføres og konstaterer, at
der er tale om en ordning som midlertidigt pålægger regionerne øgede udgifter til
tandskadeerstatningssager, herunder ankesager. Der forudsættes en videre dialog med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om de fremtidige forhold på tandskadeområdet herunder, hvordan regionerne
kompenseres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Danske Regioners svar og vil inddrage Danske Regioner i det
videre arbejde på området.
ATO stiller sig positivt over for at bevare patienternes nuværende retssikkerhed ved fastholdelse af
undergrænsen på 1.000 kr. Derudover angiver de, at den hidtidige praksis, hvor den lovpligtige ordning
og den ikke-lovpligtige ordning har eksisteret sideløbende, og hvis snitflader har skabt usikkerhed for
patienterne, ophører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
noterer sig ATO’s
høringssvar og gør opmærksom på, at der er tale om
en videreførsel af de nuværende undergrænser, og at de forskelle, der hidtil har været, således med
lovforslaget fortsat vil bestå. Til gengæld sikres det med lovforslaget, at tandskadepatienternes retstilling
ikke forringes i forhold til i dag.
Danske Tandplejere støtter op om de foreslåede ændringer og bemærker, at det forhold at
tandskadeerstatningssager fra 1. juli 2024 skal behandles af Patienterstatningen, kan give anvendelige
data og viden om antal og omfang af skader indenfor området, som kan kaste lys på kvalitetsstandarder
samt potentiale for forbedringer og ændringer i strukturer og behandlingsmåder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker sig Danske Tandplejeres høringssvar og støtter op om, at
data og viden om antal og skader bør inddrages i arbejdet kvalitetsstandarder samt med at forbedre og
ændre strukturer og behandlingsmåder.
Side 2
 L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861601_0003.png
Forsikring og Pension kommer med overordnede bemærkninger, som tager udgangspunkt i det scenarie,
at de permanente regler, der forventes indført pr. 1. januar 2025, omfatter en forsikringspligt for de
privatpraktiserende tandlæger.
Forsikring og Pension udtrykker bekymring for, at man ved en undergrænse på 1.000 kr. kommer til at få
sagsbehandlingsomkostninger, der i mange tilfælde kommer til (langt) at overstige selve erstatningen.
Erfaringen fra indførelsen af forsikringspligt for private sygehuse, speciallægepraksisser m.v. tilbage i start
2010’erne var, at –
alt efter, hvordan eventuelle reglerne for en eventuel kommende forsikringspligt ville
blive
–
netop administrationsgebyret havde indflydelse på lægens incitament til at hjælpe patienten med
at anmelde en skade. Forsikring og Pension forventer ikke, at det forholder sig anderledes for
tandlægernes vedkommende
–
særligt ikke den lave undergrænse taget i betragtning. Fra et rent
forsikringsmæssigt perspektiv har administrationsgebyrernes størrelse isoleret set indflydelse på
forsikringspræmierne. Det samme har antallet af anmeldelser, størrelsen på erstatninger og godtgørelser
samt ankefrekvensen.
Forsikring og Pension opfordrer derfor til, at de erfaringer, som Patienterstatningen gør sig i
overgangsperioden, løbende deles med forsikringsselskaberne i det videre arbejde med de permanente
regler på området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at administrationsomkostningerne vil kunne
overstige erstatningsudgifterne, når en ordning indebærer udbetaling af relativt lave erstatningsbeløb. På
nuværende tidspunkt er det ministeriets vurdering, at det er mest tungtvejende at sikre, at
tandskadepatienter også fremover kan få udbetalt erstatninger fra 1.000 kr. Ministeriet vil i det videre
arbejde involvere relevante parter ift. indholdet af en ny ordning, herunder eventuelle undergrænser.
Patienterstatningen gør i sit høringssvar opmærksom på, at lovforslaget i sin ordlyd alene omfatter skader
hos privatpraktiserende tandlæger eller på vegne af disse.
Patienterstatningen oplyser herefter, at efter henlæggelsesaftalen behandler Tandskadeerstatningen i
dag erstatningssager inden for regionstandplejen, børne- og ungdomstandplejen, tandlægeskolerne mv.
For disse sagstyper gælder der i dag en undergrænse på 10.000 kr. For skader på værnepligtige og
indsatte i fængsler og arresthuse er undergrænsen 1.000 kr. Der fratrækkes ikke egetbidrag i disse sager.
Det betyder, at der i dag efter henlæggelsesaftalen ydes fuld erstatning uden fradrag af egetbidrag, hvis
erstatningsbeløbet overstiger undergrænsen på enten 1.000 kr. eller 10.000 kr.
Ved opsigelse af henlæggelsesaftalen falder tandskadeerstatningssagerne ind under de almindelige
patienterstatningsregler i klage- og erstatningsloven. Da lovforslaget alene drejer sig om
privatpraktiserende tandlæger, vil der i de andre tandskadeerstatningssager, dvs. regionstandplejen,
børne- og ungdomstandplejen mv., skulle fratrækkes det lovmæssige egetbidrag på 8.596 kr. (2024-
niveau), jf. KEL § 24, stk. 2. De nuværende undergrænser på 1.000 kr. og 10.000 kr. afløses således af et
egetbidrag. Dette medfører en forringelse af retstillingen i forhold til de nuværende aftalebaserede
regler.
Patienterstatningen foreslår, at reglerne tilrettes, så der kommer til at gælde ens regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i Patienterstatningens betragtninger, og ministeriet vil derfor
også tilrette det endelige lovforslag på baggrund af Patienterstatningens høringssvar, således at
nuværende retstilstand i mestendels omfang videreføres med hjemmel i KEL. Dvs. at erstatningssager
inden for regionstandplejen, børne- og ungdomstandplejen, tandlægeskolerne m.v. også pr. 1. juli har en
undergrænse på 10.000 kr., som tilfældet er i dag. Endvidere videreføres en undergrænse på 1.000 kr. for
skader forvoldt af tandlæger påført værnepligtige eller kontraktsansatte som følge af sundhedsfaglig
behandling i det militære forsvar eller redningsberedskabet. Fsva. for skader forvoldt af tandlæger eller på
vegne af disse påført indsatte som følge af sundhedsfaglig behandling i kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse vil den nuværende undergrænse ikke blive videreført. Disse erstatninger vil fremover være
omfattet af den almindelige patienterstatning og blive fratrukket et egetbidrag på 8.596 kr. i
erstatningsbeløbet, jf. klage- og erstatningsloven.
Side 3
 L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2861601_0004.png
Tandlægeforeningen har i sit høringssvar givet en række faktuelle rettelser til lovforslaget.
I det udsendte udkast til lovforslag har ministeriet skrevet, at Tryg Forsikring varetager sagsbehandlingen
af sagerne. Tandlægeforeningen angiver i sit høringssvar rettelig, at det er Tandlægeforeningen, der
modtager, oplyser og afgør sagerne som følge af delegation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af
myndighedskompetence hertil. Tandlægeforeningen har blot indgået aftale med en
underleverandøraftale med Tryg Forsikring A/S om at bestå dele af opgavevaretagelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet retter dette til i det endelige lovforslag.
Tandlægeforeningen angiver endvidere i sit høringssvar, at sagsbehandlingsomkostningerne er højere,
end det angivne, og at en sag som ankes, fremover vil koste 33.953 kr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig heri og angiver de korrekte beløb i det endelige lovforslag.
Tandlægeforeningen angiver i sit høringssvar, at det stadig er Tandlægeforeningens Praksisforening, der
har ansvaret for varetagelsen af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, i modsætning til, hvad
ministeriet havde angivet i lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet retter lovforslaget til herefter.
Tandlægeforeningen angiver i sit høringssvar, at det ikke er korrekt, når ministeriet i lovforslaget skriver,
at det alene var Tandlægeforeningen, der havde ønske om at fortsætte den hidtidige ordning.
Som Tandlægeforeningen retteligt skriver i sit høringssvar, udtrykte Sundhedsudvalget i sin betænkning nr.
1346 fra 1997 sig positivt om (daværende) Dansk Tandlægeforeningens frivillige ordning, og fandt det
mest hensigtsmæssigt at give mulighed for, at denne kunne opretholdes i sin daværende form.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet retter dette til i det endelige lovforslag.
Tandlægeforeningen angiver i sit høringssvar, at aftalen mellem Færøernes Landsstyre og
Tandlægeforeningen er opsagt pr. d. 31. maj 2024. Dette er imidlertid ikke korrekt. Aftalen vil derimod
blive opsagt d. 31. maj 2024 med én måneds varsel til ophør d. 30. juni 2024.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilretter dette i det endelige lovforslag.
Tandlægeforeningen henviser i sit høringssvar til lovforslagets bemærkninger, hvor ministeriet har
skrevet, at Tandskadeerstatningen (Tryg Forsikring) træffer afgørelse i de enkelte sager efter reglerne i
klage- og erstatningsloven med enkelte afvigelser. Tandlægeforeningen stiller sig uforstående over for,
hvilke enkelte afvigelser, der er tale om, da alle afgørelser altid træffes i henhold til klage- og
erstatningsloven. Det bør derfor slettes, at der sker
enkelte afvigelser,
da dette ikke er tilfældet. Under
alle omstændigheder bør det angives, hvad afvigelserne består i.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilretter teksten, da det er korrekt, at afgørelserne træffes efter reglerne
i klage- og erstatningsloven. Der henvistes i afsnittet i lovforslagets bemærkninger til, at
erstatningsudmålingen i sager fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning adskilte sig fra den
almindelige ordning, da undergrænserne er lavere. Det er således upræcist, når der står, at afgørelserne
træffes efter andre regler.
Tandlægeforeningen anmoder i sit høringssvar om, at omstændighederne op til opsigelsen af
henlæggelsesaftalen tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Tandlægeforeningens synspunkt.
Tandlægeforeningen henviser i sit høringssvar til, at ministeriet i lovforslaget har skrevet, at
privatpraktiserende tandlæger i dag igennem en kollektiv frivillig forsikring finansierer skader med
Side 4
 L 189 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
erstatningsbeløb mellem 1.000 og 10.000 kr., hvilket Tandlægeforeningen angiver er ukorrekt. Det
angives, at der hverken er tale om en frivillig ordning eller en forsikring, men derimod en
obligatorisk
ordning
for privatpraktiserende tandlæger, der modtager offentligt tilskud. Tandlægeforeningen beder på
den baggrund om, at dette konsekvensrettes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Tandlægeforeningens redegørelse for baggrunden for
indførslen af den obligatoriske ordning for privatpraktiserende tandlæger, der modtager offentligt tilskud
samt for Tandlægeforeningens retsopfattelse af ordningen, ligesom ministeriet har justeret beskrivelse af
ordningen i lovforslaget.
Side 5