Socialudvalget 2023-24
L 188
Offentligt
2868548_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3625
Doknr.
864483
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L
188) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren ikke ser en fare i at give lederen på
børne- og ungehjem så stort ansvar for at træffe beslutninger om
magtanvendelser eller fratagelse af fx alkohol og elektroniske
kommunikationsmidler uden at skulle konsultere andre udenfor børne
og
ungehjemmet? Der henvises til, at kontrol med brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation i dag kun kan ske efter godkendelse af børne- og
ungeudvalget i kommunen eller foreløbig afgørelse fra børne- og
ungeudvalgets formand, ligesom det skal foretages med hjemmel i, at den
unge er til fare for sig selv eller
andre.”
Svar:
Muligheden for inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr, har til formål at sikre, at personalet får
adgang til at handle i situationer, hvor personalet fx bliver bekendt med, at en
ung er ved at gråzoneprostituere sig selv eller køber stoffer over
mobiltelefonen.
Beføjelsen til at beslutte, at der skal ske midlertidig inddragelse, lægges hos
lederen eller dennes stedfortræder. Her er der lagt vægt på, at inddragelsen
kun vil kunne ske i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, samt at der
ikke vil kunne fastsættes regler, der helt afskærer de anbragte børns og unges
adgang til elektronisk kommunikation og medier. Der vil ligeledes ikke kunne
indføres regler om, at samtaler til eller fra et barn eller en ung skal kontrolleres,
eller at en ansat skal lytte eller læse med, når barnet eller den unge har kontakt
med omverdenen. Kontrol med telefonsamtaler og anden kommunikation vil,
som der henvises til i spørgsmålet, kun kunne ske på baggrund af en afgørelse
fra børne- og ungeudvalget, jf. voksenansvarslovens § 15 eller efter §§ 18 og
19 for anbragte børn og unge, der er anbragt i henhold til en strafferetlig dom
eller kendelse. Der er desuden lagt vægt på, at mobiltelefonen alene kan
inddrages, hvis det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel,
sundhed og udvikling.
Hvad angår adgangen til at fratage alkohol, foreslås det med lovforslaget, at
personalet på et opholdssted eller en døgninstitution kan fratage et barn eller
en ung alkohol, hvis barnet eller den unge herved overtræder regler i
1
L 188 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om ministeren ikke ser en fare i at give lederen på børne- og ungehjem ansvar for at træffe beslutninger om magtanvendelser eller fratagelser uden at skulle konsultere andre uden for børne- og ungehjemmet
2868548_0002.png
husordenen, eller hvis børne- og ungehjemmet vurderer, at det er nødvendigt
for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Jeg betragter det som helt væsentligt, at vores børne- og ungehjem kan tilbyde
trygge rammer, hvilket forudsætter, at de har de nødvendige redskaber til at
sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling. Dette er essentielt
for at give dem de bedst mulige betingelser for deres udvikling og trivsel.
Lederen af børne- og ungehjemmet bærer her et stort ansvar. Dette er et
ansvar, jeg mener, at de som ledere skal kunne løfte.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2