Socialudvalget 2023-24
L 188
Offentligt
2868646_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3735
Doknr.
865755
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 31
(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 31:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser lovforslagets bestemmelser
har for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er
en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse?”
Svar:
Servicelovens kapitel 24 omhandler magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne. Kapitel 24 a og 24 b indeholder særlige regler i forhold
bestemte grupper af voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne. Kapitel 24 a indeholder regler om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller
anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, mens kapitel 24 b
indeholder regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet
og fremadskridende mental svækkelse.
Med lovforslaget indføres ændringer i magtanvendelsesreglerne over for alle
voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og således vil
konsekvenserne være de samme, uanset om personens betydelige og varigt
nedsatte psykisk funktionsevne er en konsekvens af demens eller anden
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse eller ej. Dertil kommer mindre
konsekvensændringer i kapitel 24 b.
Dog bemærkes, at forslag om fastholdelse m.v. ved meget
grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd samt flytning med
værges samtykke allerede gælder i dag for personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden
erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1