Socialudvalget 2023-24
L 188
Offentligt
2868631_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3735
Doknr.
865755
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 29
(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 29:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at man på
psykiatriområdet arbejder intenst på at nedbringe anvendelsen af tvang, mens
man på socialområdet øger muligheden for magtanvendelse?”
Svar:
Intentionen med lovforslaget er ikke at øge antallet af magtanvendelser.
Lovforslaget indeholder en række forslag, som skal varetage hensynet til
borgeren selv og hensynet til andre med henblik på at sikre, at personalet på
bl.a. botilbud har de rette rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke kan
tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger.
Personalet får fx mulighed for at afværge konflikter ved at stille sig mellem to
beboere for at undgå, at situationen eskalerer. Den mulighed har de ikke i dag.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1