Socialudvalget 2023-24
L 188
Offentligt
2868699_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3711
Doknr.
865460
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 14. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 23
(L 188) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at
bestemmelsen i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge om at indføre
hjemmel til midlertidig inddragelse af anbragte børn og unges mobiltelefoner og
andet elektronisk kommunikations-
og spilleudstyr udgår?”
Svar:
Der anmodes om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed hjemlen til
midlertidig inddragelse af anbragte børns og unges mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr udgår.
Vedlagt er bilag 1, som er et udkast til et ændringsforslag med dette indhold.
Med lovforslaget om ændring af lov om social service ændring af lov om social
service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område og lov om opkrævning af
underholdsbidrag forslås det, at lederen af et anbringelsessted efter § 43, stk.
1, nr. 6, i barnets lov eller dennes stedfortræder kan beslutte at inddrage et
barns eller en ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr i en midlertidig og nærmere afgrænset periode, hvis dette er
nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Baggrunden for forslaget er, at der ønskes mulighed for, at personalet, som led
i at varetage omsorg for de anbragte børn og unge, kan inddrage fx en
mobiltelefon, når personalet eksempelvis oplever, at barnet eller den unge
gentagne gange har brugt sin mobiltelefon til køb og salg af euforiserende
stoffer, sugardating eller til at spille på i løbet af natten, således at barnet eller
den unge ikke får sin søvn.
Det vedlagte ændringsforslag vil betyde, at personalet ikke har adgang til at
stoppe et barn eller en ung i en adfærd, der er til skade for barnets eller den
unges trivsel, sundhed eller udvikling.
På den baggrund kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
1
L 188 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at bestemmelsen om midlertidig inddragelse af anbragte børn og unges mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr udgår
2868699_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Teknisk bistand spm. 23
2