Socialudvalget 2023-24
L 188
Offentligt
2868816_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3626
Doknr.
864438
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 8 (L
188) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil
ministeren, i lyset af at lovforslaget indeholder en række forskellige tiltag,
der samlet set vil give mulighed for at låse væsentligt flere døre på botilbud,
tage initiativ til nærmere at undersøge behovet for at indføre så mange
begrænsninger i borgernes personlige frihed på én gang?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det blandt andet at indføre mulighed for aflåsning af
døre til fælles opholdsrum, servicearealer og fælleskøkkener, låger m.v. fra et
bo- eller dagtilbuds udeareal samt kortvarig indelåsning af borger i egen bolig i
et botilbud.
Regeringen har den 2. maj 2024 indgået en rammeaftale med LA, K og RV om
en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. Det fremgår af
aftalen, at der i forbindelse med behandlingen i Folketinget vil blive fremsat en
række ændringsforslag til lovforslaget, herunder om at kortvarig indelåsning af
borger i egen bolig i et botilbud udgår af lovforslaget, og at der indføres
mulighed for også at anvende særlige døråbnere på døre til servicearealer og
fælleskøkkener, som i mange tilfælde vil kunne være mindre indgribende end
aflåsning.
Der gælder i øvrigt en række forholdsregler for de forskellige bestemmelser om
aflåsning, før bestemmelserne finder anvendelse.
For låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum gælder, at hvis en afgørelse
vil betyde, at den pågældende beboer i praksis helt afskæres fra at tilgå
opholdsrummet
fx fordi beboeren er gangbesværet og derfor ikke vil kunne
anvende en alternativ rute til opholdsrummet på egen hånd
vil bestemmelsen
ikke kunne anvendes. Personalet på botilbuddet vil desuden altid skulle oplyse
de øvrige beboere, som ønsker at benytte opholdsrummet, om, hvilke adgange
der er til opholdsrummet, eller hjælpe beboerne til at komme dertil.
For så vidt angår aflåsning eller sikring af døre til et serviceareal eller
fælleskøkken på et bo- og dagtilbud vil bestemmelsen ikke kunne anvendes,
såfremt aflåsning eller sikring af den konkrete dør vil medføre, at personen
afskæres fra at forlade bo- eller dagtilbuddet eller bevæge sig frit i bo- eller
dagtilbuddets øvrige arealer.
1
L 188 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om initiativ til nærmere at undersøge behovet for at indføre så mange begrænsninger i borgernes personlige frihed på én gang
2868816_0002.png
På samme måde må aflåsning af låger m.v. fra udearealer ikke medføre risiko
for, at personer er låst inde. Forslaget vil kun kunne anvendes under
forudsætning af, at det sikres, at der er en anden ulåst udgang fra bo- eller
dagtilbuddet.
Personalet skal altid have forsøgt andre socialpædagogiske indsatser, før
muligheder for aflåsning vil kunne finde anvendelse. Når personalet foretager
aflåsning vil det bero på en konkret vurdering af, om aflåsning står i rimeligt
forhold til det, der vurderes at skulle forebygges. Hvis mindre indgribende
foranstaltninger vurderes tilstrækkelige, vil disse skulle anvendes. Jeg har tillid
til, at personalet kan varetage denne opgave.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2