Socialudvalget 2023-24
L 188 Bilag 1
Offentligt
2859146_0001.png
Social-, Bolig-
KRONPRINSESSEGADE 28
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 4. april 2024
SAGSNR.: 2024 - 892
ID NR.: 995383
Sendt pr. e-mail til [email protected]
H
udkast til forslag til lov om
underholdsbidrag og forskellige andre love.
Ved e-mail af 27. februar 2024 har Social-, Bolig-
anmodet om
:
Mere generelt har
udvidelser
i adgangen til magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for henholdsvis voksne med
, at al lovgivning om magtanvendelse
udvidelser i adgangen hertil
befolkningsgruppers retssikkerhed til
,
risiko for forringelse af disse
for disse indgreb er
af forslaget, og at
enteret forud
og baggrunden for yderligere
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0002.png
lovforslaget
u
for indgreb i disse befolkningsgruppers rettigheder.
Generelt om
indgribende i den enkeltes selvbestemmelsesret og frihed.
bl.a. at udvide adgangen til at optage borgere
i botilbud uden deres samtykke,
il ti timer, at
et botilbud, at observere borgeren via kamerakig samtidig med, at der
indgreb i selvbestemmelsesretten.
en stor del af de
dokumenteret
for en overvejende del af forslagene
om
en
lempelse af kravene til registrering og indberetning af magtanvendelse og andre
indgrebene er efterspurgt af de personer, som skal forvalte reglerne i praksis, og
hvorfor de regler, som eksisterer i dag,
d anden vej end ved yderligere anvendelse af magt, som
f.eks. bedre eller yderligere uddannelse af personale,
Rambølls
rapport af august 2023:
Evaluering: De
reviderede magtanvendelsesregler
, som bl.a. ligger til grund for lovforslaget, at
medarbejderne
efter
egen
opfattelse
kunne
uddannes
bedre
indenfor
magtanvendelse, hvilket er bekymrende.
Desuden f
det af
, jf. ovenfor, at der inden for de seneste
-
reducere magtanvendelse mest muligt, og udvidelse af
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0003.png
Konkrete forslag til
T
i serviceloven:
skabes
mulighed for, at
om magtanvendelse,
hygiejne-situationer.
t sikres, at vurderingerne om anvendelse af magt
genovervejes, selvom borgerens tilstand ikke bedres, da f.eks. boform,
, bemandingen af personale eller borgerens psykiske habitus kan
forandres.
Udvidelse af
I lovforslaget
for optagelse i botilbud uden samtykke
, at voksne med betydelig og varig nedsat
bl.a. anvendelse af
og kortvarig fastholdelse i
funktionsevne, som mangler evnen til at give informeret samtykke, men ikke
Samtidig
flyttes
a
kommunalbestyrelsen.
En konsekvens heraf er, at denne
samtykke, ligesom der
vil
gratis
myndighed, som vurderer,
bistand fra en advokat til at varetage sine interesser under en sag om flytning uden
om kriterierne for flytning er opfyldt.
Det er ikke i lovforslaget beskrevet, hvor stor en del af flyttesagerne denne gruppe
eller om Familieretshuset
klart.
oftest giver medhold
, hvorfor baggrunden for lempelsen i
www.advokatsamfundet.dk
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0004.png
K
vis
Med lovforslaget skabes der en hjemmel i
.
-
,
for en
borger med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
vil efter lovforslaget skulle
e
overfor
Borgere
med
Handicap
.
som
en
, sender et klart signal om, at dette kun skal ske i absolutte
for
, jf.
med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne
Af lovforslagets
lovforslaget
ved retten.
sen
om
2, stk. 1, nr. 1,
Der savnes i
,
meget lille.
til at varetage sine interesser under en sag
derudover
sig selv eller andre, kan
givet et informeret samtykke hertil. Det er eft
til fare for
, uagtet at disse har
www.advokatsamfundet.dk
4
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0005.png
rettet imod.
endvidere bekymrende, at
d gangen
i dagstimerne. For en person, som er til fare for sig selv eller andre, er det ikke
givet,
forekommer som meget lang tid.
,
hvorfor 8 timer
Med venlig hilsen
Nicolai Pii
www.advokatsamfundet.dk
5
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0006.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0007.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0008.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0009.png
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
26. marts 2024
Ankestyrelsens svar på høring over udkast til lovforslag om
ændring af lov om social service m.v. (SM Id nr.: 831591)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 27. februar 2024 bedt
om Ankestyrelsens eventuelle bemærkninger til lovforslag om ændring af
lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov
om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer
af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
og om forældelse af underholdsbidrag m.v.).
Ankestyrelsens bemærkninger
1. Administrativ klagesagsbehandling af afgørelser truffet af et
domstolslignende nævn
Det foreslås i § 130 a (lovforslagets § 1, nr. 29) at oprette Det
Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med
Handicap (herefter nævnet), som skal sekretariatsbetjenes af
Familieretshuset og træffe afgørelse efter de gældende bestemmelser i
servicelovens §§ 131 og 131 a med de foreslåede ændringer samt efter
de foreslåede nye bestemmelser i servicelovens §§ 131 b og 131 c.
Nævnet skal bestå af en formand, der er dommer, og to
nævnsmedlemmer, der kan repræsentere forskellige interessehensyn.
Det foreslås derudover, at servicelovens § 134, stk. 1, ændres
(lovforslagets § 1, nr. 41), så nævnets afgørelser efter servicelovens §§
131-131 c vil kunne påklages til Ankestyrelsen (svarende til ordningen
med Familieretshusets afgørelser i dag).
J.nr. 24-22147
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Ankestyrelsen har noteret sig, at der med den foreslåede ordning vil være
tale om, at en administrativ myndighed som klageinstans vil skulle
efterprøve et domstolslignende nævns afgørelser.
2. Klageadgang i det foreslåede § 129 b, stk. 3
Det fremgår af den forslåede § 129 b, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 27), at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om optagelse i et bestemt
botilbud m.v. for personer, der ikke modsætter sig flytning, men som
mangler evnen til at give informeret samtykke til flytning, jf. dog § 136 f.
Det er en betingelse, at optagelsen tiltrædes af borgerens værge eller
fremtidsfuldmægtige, hvis dennes kompetence omfatter disse forhold, og
at de øvrige betingelser i § 129 b, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Af bestemmelsens stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsens
afgørelse efter stk. 1, kan påklages til Familieretshuset.
Ankestyrelsen opfordrer til, at det præciseres, hvem der kan klage over
kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1.
3. Overgangsregler i lovforslagets § 6
Lovforslagets § 6, stk. 2, indeholder en regel om, at indstillinger efter §§
129 eller 129 a eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i lov om social service, som
Familieretshuset har modtaget før ikrafttrædelsestidspunktet, jf.
lovforslagets § 5, stk. 2, færdigbehandles af Familieretshuset. Det ses
ikke at fremgå, hvilke regler der gælder for Familieretshusets behandling
af indstillingerne.
Lovforslagets § 6, stk. 6, indeholder en overgangsregel om aktindsigt i
sager, som Familieretshuset har truffet afgørelse i før lovens
ikrafttræden, og hvor aktindsigtsanmodningen indgives efter lovens
ikrafttræden, jf. § 5, stk. 2. Der ses ikke at være taget direkte stilling til,
hvad der skal gælde i de situationer, hvor Familieretshuset træffer
afgørelse efter lovens ikrafttræden, jf. situationen i lovforslagets § 6, stk.
2. Det kan overvejes at indsætte en overgangsregel herom.
4. Økonomiske bemærkninger
Det har ikke været muligt at udarbejde et retvisende svar på de
økonomiske konsekvenser ved lovforslaget ved høringens deadline.
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet afholder i uge 14 et
møde med henblik på udarbejdelsen af en økonomisk beregning af
lovforslagets konsekvenser for Ankestyrelsen og eftersender denne
snarest herefter.
Venlig hilsen
Jesper Hagen
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0012.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0013.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0014.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0015.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0016.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0017.png
Side
1
af
3
21. marts 2024
Autismeforeningens høringssvar til forslag om revision af
magtanvendelsesreglerne på voksen- og børneområdet 2024
Sådan udtrykker psykolog og ekspert i forebyggelse og håndtering af konfliktadfærd Bo Hejlskov det, og det er en
holdning Autismeforeningen deler. Derfor er det vigtigt for os at understrege, at magtanvendelser er nødt til at
være allersidste udvej. Det kan og må ikke være et redskab, der bruges til at skabe ro, fordi det skal gå stærkt.
Lovforslagets første del vedrører ændringer af reglerne i lov om social service (serviceloven) om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne.
Det ærgrer os derfor, at revisionen af lovforslagene er lavet på baggrund af en evaluering af de nuværende
regler, hvor man hovedsageligt har spurgt medarbejdere og ledere på botilbud evalueringen består af
kvalitative data fra medarbejdere og ledere samt tre omgange af dybdegående interviews med medarbejdere og
ledere og interview med blot tre borgere (skema s. 14 i
https://sbst.dk/Media/638295058009167887/Evaluering%20af%20de%20reviderede%20magtanvendelsesregler_
Handicaptilg%c3%a6ngelig_V2.pdf
)
Autismeforeningen anerkender lovforslagenes formål, nemlig at man ønsker at sikre, at personalet har de rette
rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller overskue
konsekvenserne af deres handlinger.
Det er imidlertid vigtigt for os at understrege, at den primære faktor, ift. om personalet har de rette rammer til at
drage omsorg, handler om personalenormering og hvorvidt personalet har de nødvendige kompetencer ift.
målgruppen.
Det foreslås i lovforslaget, at den gældende mulighed for at fastholde, tilbageholde eller føre en person til bolig
eller opholdsrum, udvides til også at omfatte situationer, hvor det vurderes nødvendigt for at sikre en eller fleres
tryghed, værdighed og sikkerhed, eller hvor en person er gået ind i en anden persons bolig, uden at den anden
person ønsker det. I dag er det alene muligt med henblik på at forhindre eller afværge en fare. Derved ensrettes
reglerne for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne.
Autismeforeningen bakker ikke op
om det forslag, da vi finder, at der er stor risiko for, at det vil være
konfliktoptrappende. Hvis ikke der er risiko for farer, kan situationen løses på anden vis pædagogisk, med
tålmodighed og et grundlæggende dagligt fokus på borgernes trivsel. Tiltaget indebærer en risiko for at bidrage til
en forrået kultur.
Vold og anden uhensigtsmæssig adfærd er kontekstafhængig og situeret. Det er derfor vigtigt at undersøge,
hvad adfærden er en reaktion på det kan handle om, at rammerne ikke er, som de bør være, at der er mange
vikarer, uforudsigelig struktur, manglende aktivering, manglende overblik, forkert håndtering etc.
For at kunne tyde borgerne via deres adfærd, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt personale og særligt personale
med handicapspecifik og specialpædagogisk viden.
Banestrøget 19 - 2630 Taastrup - 70 25 30 65 -
[email protected]
Autismeforeningen.dk
cvr: 84414913
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0018.png
Side
2
af
3
Autismeforeningen foreslår
derfor, at man for at sikre det grundlæggende princip om, at magtanvendelser kun
må anvendes, når det har vist sig umuligt at løse situationen ved brug af socialpædagogiske metoder, at der i
tillæg til loven indføres regler for, hvilke normeringer og kvalifikationer der skal være til stede i et botilbud.
Autismeforeningen anbefaler
desuden, at man, for at imødekomme den stigende mangel på socialpædagoger/
pædagoger, stiller krav om, at medarbejdere inden for området opkvalificeres jævnligt, så det sikres, at alle, der
arbejder med målgruppen, har den viden, der er bydende nødvendig, i forhold til at vurdere om en
magtanvendelse er påkrævet. Her tænker vi særligt på undervisning i low arousal, som er en pædagogik, der har
fokus på at forebygge uhensigtsmæssig, udadreagerende adfærd.
Lovforslaget omhandler magtanvendelser for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der
ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger. Hertil er det vigtigt at
bemærke, at definitionen af hvem der falder ind under denne målgruppe varierer fra kommune til kommune.
For autister gælder, at deres funktionsniveau ofte er forbundet med de rammer, de skal forsøge at agere inden
for. De almenmenneskelige behov for at opleve autonomi og føle sig i kontrol gælder også for denne målgruppe,
og magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten vil derfor anspore dem til at kæmpe for at opnå
følelsen af kontrol. (selfdetermination theory/ Deci og Ryan og Self efficacy/ Bandura).
I Autismeforeningen ser vi derfor en risiko for, at indførslen af denne lov vil medføre, at endnu flere borgere
presses over i målgruppen, da brugen af magtanvendelser og indgreb i selvbestemmelsesretten vil have negativ
effekt på deres funktionsniveau. (Kim Berge og Karl Elling Ellingsen, Selvbestemmelse og bruk av tvang og makt.
Oppdragsforskning for Barne,- ungdoms- og familiedirektoratet, Tronheim: NAKU Nasjonalt kompetencemiljø om
utviklingshemming, 2015.)
personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at forskning peger på, at mennesker med kognitive handicap i
forvejen er udsatte ift. vold og overgreb, idet de har svært ved at mærke sig selv og dermed sige fra. Det at blive
udsat for en magtanvendelse, eller observere at en anden borger bliver udsat for en magtanvendelse, risikerer at
bidrage til dette. Magtanvendelser - både for den der oplever den og dem, der er vidne til den - kan desuden
virke retraumatiserende, og brugen kan derfor igangsætte en negativ spiral, hvor beboeren for hver
magtanvendelse føler sig mere og mere magtesløs og derfor bliver mere udadreagerende.
Autismeforeningen opfordrer derfor til,
at det undersøges, hvordan det at blive udsat for en magtanvendelse,
eller være vidne til den, opleves for beboerne.
for hensynet til omsorgspersonalets arbejdsvilkår samt at sikre en effektiv tids-
Det er vigtigt kontinuerligt at være opmærksom på denne balance ikke mindst i lyset af, at medarbejderne i
Rambølls analyse understreger, at en travl hverdag er den største hindring ift. at overholde reglerne på området.
Et dilemma kan eksempelvis være i hygiejnesituationer, hvor medarbejderen har behov for at overholde tiden,
mens beboeren har behov for tid til at blive klar.
Autismeforeningen anbefaler
derfor, at det tydeliggøres i
loven, at tidspres på medarbejdernes opgaver aldrig må blive en årsag til magtanvendelse eller indgreb i
selvbestemmelsesretten.
Det foreslås i lovforslaget, at det bliver muligt i særlige situationer at låse en beboer inde i sin egen bolig i op til ti
timer i døgnet fordelt på max to timer i dagtimerne og otte timer om natten i op til seks måneder, når beboeren
ved at forlade sin bolig udsætter sig selv eller andre for fare eller udviser en særligt truende adfærd.
Banestrøget 19 - 2630 Taastrup - 70 25 30 65 -
[email protected]
Autismeforeningen.dk
cvr: 84414913
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0019.png
Side
3
af
3
Autismeforeningen bakker ikke op
om det forslag, da vi ikke mener, at der er faglige og saglige argumenter for
at udvide denne mulighed for administrativ frihedsberøvelse. Det er voldsomt indgribende og nedbrydende for det
enkelte menneske.
Der foreslås desuden to tiltag med henblik på at lempe reglerne for flytning uden samtykke. Vi vil opfordre til, at
der indføres regler omkring, hvor ofte borgerne på botilbuddet må flyttes, da gentagne skift vil skabe stor
utryghed og dermed mistrivsel hos borgeren.
Autismeforeningen mener,
at der bør foreligge tungtvejende argumenter for en sådan flytning og opfordrer til,
at man indfører regler i forhold til at få en ekstern instans ind over beslutningsprocessen, eksempelvis VISO.
Med tanke på hvor meget rammerne betyder for borgernes adfærd,
vil Autismeforeningen opfordre til,
at der
indføres et krav om, at registreringen skal indeholde detaljer, ift. hvilken situation magtanvendelsen opstod i,
hvordan bemandingen var på det pågældende tidspunkt samt hvilke kompetencer, der var til stede. Ligeledes
opfordrer vi til, at der indføres regler om ekstern supervision i forbindelse med registreringen af magtanvendelser
for at sikre, at refleksionen ikke præges af en eventuel kultur på det pågældende bosted.
I forhold til det socialfaglige nævn, der skal sikre, at borgerens rettigheder håndhæves,
er det
Autismeforeningens anbefaling,
at nævnet bliver bredere repræsenteret inden for handicapområdet, så der i
højere grad tages højde for borgernes forskellige behov.
Autismeforeningen finder det vigtigt at understrege, at et botilbud er borgerens hjem. Et sted hvor borgeren skal
have ret til at indrette sig efter eget ønske
Handicapkonventionen
(n) anerkender vigtigheden af, at personer med handicap har ret til personlig autonomi og uafhængighed,
herunder frihed til at træffe egne valg.
Banestrøget 19 - 2630 Taastrup - 70 25 30 65 -
[email protected]
Autismeforeningen.dk
cvr: 84414913
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0020.png
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att.
[email protected]
Høringssvar over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og
forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Bedre Psykiatri takker for muligheden for at bidrage til høringen og har følgende
bemærkninger.
Bedre Psykiatri er overordnet enig i, at voksne mennesker med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne har ret til selvbestemmelse, privatliv og personlig integritet. Borgerne
har grundlæggende rettigheder og kommunerne er forpligtet til at overholde disse ved at
sikre omsorg, værdighed og tryghed, også for denne gruppe af borgere, som ikke kan tage
vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som ofte ikke vil
være i stand til at give et informeret samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne efter
serviceloven. Det noteres i lovforslaget, at efter bestemmelsen er formålet med
bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten at
begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut
nødvendige. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der på socialområdet kommer
målsætninger og konkrete handlingsplaner for, hvordan man kan øge
selvbestemmelsesretten og nedbringe magtanvendelser.
Bedre Psykiatri vil godt understrege, at disse indgreb aldrig må erstatte omsorg, pleje og
socialpædagogisk bistand. Se også Bedre Psykiatri positionspapir på en
god socialpsykiatri.
2.2. Registrering, indberetning og orientering mv.
Enhver brug af magtanvendelse (alle typer) bør forebygges og der skal arbejdes systematisk
med at øge selvbestemmelsesretten. Det arbejde fordrer dokumentation for at sikre viden og
læring om, hvad der foregår. Dokumentation er også borgerens sikkerhed i forbindelse med fx
klagesag og det kan være nødvendigt for de pårørende for at vide, hvad der foregår.
Der findes i dag meget dårlig registrering af magtanvendelse og tallene er sjældent
sammenlignelige.
Med den foreslåede ændring af § 135 a, stk. 1, 1. pkt., og § 135 b, stk. 1, vil social- og
boligministeren kunne fastsætte lempeligere regler om registrering og indberetning af indgreb
efter §§ 125, 128, 128 b, 128 c og § 136 a, stk. 3, som foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 12-
16, 19-21 og 50, samt nye indgreb, som kræver forhåndsgodkendelse i §§ 128 d, 128 e, 128 f, 128
g og 128 i, i magtanvendelsesbekendtgørelsen, sådan at personalet ikke vil skulle registrere
alle indgreb, som de foretager, men at personalet i stedet vil skulle udarbejde en samlet
registrering, hvori der bl.a. vil skulle angives en skønsmæssig vurdering af antal af foretagne
indgreb.
Forslaget om at kunne foretage en skønsmæssig vurdering af hvor mange
magtanvendelsesindgreb, der er foretaget, er uhensigtsmæssig. Bedre Psykiatri vurderer, at
skøn vil gøre det svært at vurdere bostedernes egentlige praksis og dermed være en
forhindring i forhold til arbejde systematisk med at reducere unødvendig brug af låste døre,
låste skabe og skuffer i borgerens bolig, begrænsning af mulighed for at være på fællesarealer
mm.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0021.png
Den administrative besparelse, som kommunen opnår ved at afskaffe registrering, bør ses i
forhold til det indgreb, som borgerne er udsat for.
2.6.2. Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare eller særligt
truende eller chikanerende adfærd.
Bedre Psykiatri er enig i, at kommunalbestyrelsen skal have fornøden hjemmel til at forebygge
vold og trusler og højne sikkerheden for beboere og personale på botilbud med henblik på at
sikre gode rammer for, at botilbuddene kan yde beboerne den nødvendige hjælp og støtte.
Bedre Psykiatri er dog grundlæggende uenig i indholdet i Servicelovens § 129 a, der kom til for
at borgere kunne flyttes på de 150 særlige pladser i psykiatrien. Og nu foreslås målgruppen,
der kan flyttes uden samtykke, udvidet.
Bedre Psykiatri finder det uhensigtsmæssigt at fjerne mennesker fra deres bolig uden
samtykke, uagtet om det handler om mennesker med psykisk sygdom eller andre grupper. På
samme måde finder vi det uhensigtsmæssigtat fratage borgere muligheden for
medbestemmelse på, hvor de må bosætte sig.
For Bedre Psykiatri er det afgørende, at vi kan finde et hjem til de allermest syge, hvor
flerfaglig indsats og behandling, recovery, værdighed og tryghed er helt centrale elementer.
For Bedre Psykiatri er flytning af en borger uden samtykke af væsentlig indgribende og
uoprettelig karakter og dermed et væsentligt indgreb i selvbestemmelsesretten og den
enkelte borgers retssikkerhed. Meget ofte bunder konflikter (farer, vold, trusler mv.) på
bosteder i utilstrækkelig behandling, støtte, relation og hjælp samt misbrug og
uoverensstemmelser og misforståelser mellem beboerne og personalet
1
. Dertil spiller
ukvalificeret ansatte, ringe socialfaglige tilgange
2
og de fysiske omgivelser
3
også en væsentlig
betydning.
Ifølge VIVE 2017 er det veldokumenteret, at borgeres eventuelle alkohol- eller
stofafhængighed spiller ind i forhold til forekomsten af vold på botilbud og forsorgshjem, da
en sådan afhængighed øger forekomsten af vold blandt borgere med fx psykiske lidelser
Således viser en undersøgelse, at risikoen for voldskriminalitet og aggression bliver fire til ti
gange så stor hos patienter med en psykiatrisk diagnose (fx skizofreni eller psykotiske lidelser),
når de samtidig har et misbrug. I en dansk tværgående analyse af ti cases om voldsepisoder
på botilbud og forsorgshjem var misbrug af rusmidler impliceret i fire af episoderne. Faktisk ser
kombinationen af psykiske lidelser og misbrug ud til at kunne forklare en stor del og måske
hele den øgede forekomst af vold, der ses blandt personer med alvorlige psykiske lidelser.
Det er desuden estimeret at 60-90 pct. af vold i institutioner sker i forbindelse med
grænsesætning. I forhold til at forebygge og håndtere vold peger en del studier på
betydningen af at have veluddannede og engagerede medarbejdere, da de i højere grad vil
have kompetencer til at håndtere vanskelige situationer. Ved forebyggelse af vold i arbejdet
med personer med fx udviklings-hæmning eller psykiatriske udfordringer på botilbud og
forsorgshjem er dagligdagen og relationen mellem personale og borger af overordentlig stor
betydning. Et centralt element i denne relation er personalets opfattelse af borgerne deres
menneskesyn. Her viser talrige studier, at et øget fokus på borgernes egne ønsker til deres liv
og fx en øget forståelse af, hvad disse borgere forsøger at udtrykke med deres eventuelle
voldelige adfærd, kan nedbringe omfanget af vold markant. I arbejdet med at forebygge vold
er et vigtigt element, hvad man ser som grunden til, at givne voldsepisoder opstår. Her viser
1
2
VIVE 2017 VOLDSFOREBYGGELSE PÅ BOTILBUD OG FORSORGSHJEM
Psykiatriudvalgets hovedrapport, 2013; VIVE METODER I BOTILBUD, SFI, 2015; Vold i psykiatrien, FOA undersøgelse, 2014; VIVE 2017: VOLDSFOREBYGGELSE PÅ BOTILBUD OG FORSORGSHJEM;
Vold på botilbud og forsorgshjem, Defactum, 2016
3
Rapport - Vold på botilbud og forsorgshjem, Defactum, 2016
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0022.png
undersøgelser, at sundhedspersonale, der arbejder med borgere med psykiske lidelser, ofte
fortolker voldsepisoderne som noget, der udspringer af givne psykiske sygdomme. Spørger
man derimod patienterne om, hvad der ligger bag voldsepisoder, henviser de i langt højere
grad til konflikter med personalet. Disse forskellige fortolkninger har betydning, da de er med
til at sætte rammerne for, hvem der kan gøre hvad for at nedbringe forekomsten af vold: Ved
den sidstnævnte fortolkning har personalet en handlemulighed i forhold til at nedbringe
forekomsten af vold; det har det derimod ikke, hvis det bare forstår volden som noget, der
udspringer af givne diagnoser. (Se Bedre Psykiatri forslag til
bedre bosteder)
Bedre Psykiatri er desuden bekymret for udsigten til, at en borger kan flyttes til et andet
at sikre et botilbud, der er bedre egnet til at imødekomme den
. Bedring i borgerens tilstand kan være afstedkommet af at være i
et botilbud med tilstrækkelig støtte, og den bedring kan forværres, hvis borgeren flyttes uden
samtykke. Det er vigtigt for Bedre Psykiatri, at vurderingen af botilbuddets egnethed alene
afhænger af borgerens behov for støtte og ikke f.eks. økonomi. Det er desuden vigtigt, at der
ses på borgerens langsigtede støttebehov, i det borgerens behov for støtte kan variere over
tid, og borgeren ikke bør flyttes flere gange.
2.7.1. Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig.
Det noteres af lovforslaget, at af hensyn til beboeren, beboerens familie, de øvrige beboere og
personalet på botilbuddet bør der indføres mulighed for, at der i særlige situationer og for en
meget begrænset periode kan træffes afgørelse om, at en beboer låses inde i sin egen bolig
på et botilbud.
Bedre Psykiatri vil gerne understrege, at indelåsning er et meget indgribende tiltag, der som
det klare udgangspunkt vil udgøre en administrativ frihedsberøvelse af beboeren.
Bedre Psykiatri mener ikke, at indelåsning hverken er meningsfuldt, socialfagligt begrundet
eller retfærdiggjort i lovforslaget. Forslaget savner proportionalitet, eftersom det vurderes at
være tale om få tilfælde om året, hvor det vil kunne være aktuelt at træffe afgørelse om
indelåsning af en beboer. Lovforslaget afspejler således hverken dokumenteret forhold,
proportionalitet, mindsteindgrebsprincippet eller rimelighed.
Hvis en beboer med f.eks. en psykiatrisk diagnose udsætter sig selv eller andre for fare eller
udviser en særligt truende adfærd over for andre er der i høj grad tale om et råb om akut hjælp
og støtte. Op til 10 timers indelåsning på et døgn (der ikke må overstige 6 måneder) er ikke
forenelig med værdighed, omsorg eller en betryggende hjælp til nogle af landets mest
udsatte grupper som mennesker med psykisk sygdom på bostederne.
Ensomhed og isolation er desuden et veldokumenteret problem blandt mennesker med
psykisk sygdom. Yderlig forstærkning ved indelåsning i op til 10 timer pr. døgn risikerer at
bidrage til forværring af tilstand og adfærd
4
. Uagtet tilsyn, overvågning, adgang toilet, vand og
nødvendig medicin og tilkaldemulighed er indelåsning af beboer i egen bolig stærkt
problematisk, kontraproduktivt og uhensigtsmæssig i vejen mod bedring jf. § 81 i serviceloven
(formålsbestemmelsen) og socialstyrelsens ambitioner om recoveryorienteret rehabilitering
5
.
Bedre Psykiatri mener, at 6 måneder er alt for lang tid at opretholde en vurdering af, om
borgeren er til væsentlig fare for sig selv eller andre eller vil udvise en særligt truende adfærd
over for andre, hvis beboeren forlader sin bolig.
4
5
Bedre Psykiatri Viden om ensomhed og isolation.
https://bedrepsykiatri.dk/ensomhed/
https://sbst.dk/handicap/recovery-orienteret-rehabilitering/hvad-er-recovery-orienteret-rehabilitering-
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0023.png
Afsnit
2.7.1.3
6) Boligen bebos ikke af andre, medmindre der også træffes afgørelse efter
stk. 1 i forhold til dem, eller de giver informeret samtykke til indelåsningen.
Bedre Psykiatri mener, at det bør præciseres, at flere borgere, der er til fare for sig selv eller
andre, ikke må låses inde på samme værelse. Borgere skal heller ikke kunne låses inde
sammen med personer, de bor sammen med. Heller ikke, hvis de giver samtykke til det.
Indelåsningen bør i det hele taget alene ske i absolut undtagelsestilfælde.
2.8. Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud.
Det noteres af
lovforslaget, at der bør etableres mulighed for uden samtykke at åbne en aflåst eller på anden
vis sikret yderdør til en beboers bolig i et botilbud, og at en sådan ordning bør give adgang til
døråbning i videre omfang, end hvad der i dag kan foretages straffrit efter nødværgereglerne.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og sit hjem. Artikel 8,
stk. 1, beskytter således mod indgreb i borgerens hjem, herunder bl.a. mod myndigheders
indtrængen i private hjem.
For Bedre Psykiatri er der tale om væsentlige indgreb i beboerens ret til privatliv (beboernes
selvbestemmelsesret, herunder retten til privatliv og til personlig integritet), hvorfor det bør
understreges i lovgivningen, at dette kun er absolut nødvendigt for at undgå en væsentlig og
nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade på sig selv
eller andre, eller der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren eller andre.
Hvorvidt der foreligger en risiko for væsentlig og alvorlig personskade eller væsentlig
sundhedsmæssig risiko, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
I bemærkningerne til forslaget står
Det vil som udgangspunkt ikke være en tilstrækkelig
sundhedsmæssig risiko, at en beboer ryger cigaretter i sin bolig uden at lufte ud.
Bedre Psykiatri mener ikke, at det under nogen omstændigheder bør være tilstrækkelig
begrundelse for at foretage indtrængning hos en borger, at vedkommende ryger cigaretter og
ikke vil lufte ud
Bedre Psykiatri mener desuden, at 12 måneder er alt for lang tid at opretholde en vurdering af,
om der foreligger en nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig
personskade på sig selv eller andre, eller der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko for
beboeren eller andre. Også selvom, der indledningsvist har været en forsøgsperiode på 8
uger, som nævnt i bemærkningerne til forslaget.
Bedre Psykiatri deler vurderingen af, at det bør være et uvildig nævn med bl.a. deltagelse af en
dommer, som træffer afgørelse herom.
2.9. Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere
med Handicap.
Bedre Psykiatri noterer sig i lovforslaget, at der skal nedsættes et nævn, der vil skulle træffe
afgørelse om de nye muligheder for magtanvendelse, som ministeriet vurderer, at der er
behov for, samt afgørelse om de eksisterende muligheder for optagelse i botilbud uden
samtykke. Herved vil afgørelseskompetencen for de omhandlede særligt indgribende former
for magtanvendelse blive placeret hos én landsdækkende myndighed, hvilket også vil
understøtte en ensartet praksis på tværs af kommunerne.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0024.png
Bedre Psykiatri noterer sig, at nævnet bør bestå af en dommer som formand samt to andre
medlemmer, der bør udpeges efter indstilling fra henholdsvis Danske Handicaporganisationer
og KL.
Bedre Psykiatri mener at en interesseorganisation som KL kun bør være repræsenteret i
nævnet ved vurdering af ny velfærdsteknologi.
Ved behandling af sager om borgere bør der i stedet udpeges en socialfaglig specialist, der
vurderer indgrebets berettigelse. Og der bør kunne indhentes sagkyndig bistand, f.eks. i sager
om borgere med psykisk sygdom. Desuden bør Danske Patienter være en del af nævnet i
tilfælde, hvor borgeren har en psykisk sygdom.
Bedre Psykiatri finder det også nødvendigt at borgeren har en repræsentant, i de sager om
magtanvendelse, der skabes hjemmel til med dette forslag ud over de begrænsede
muligheder, der lægges op til med forslaget. Repræsentanten skal have et kendskab til
borgeren og dennes omstændigheder, og dermed sikre at borgerens perspektiv er
repræsenteret. F.eks. gennem en beskikket bistandsværge, advokatbistand og bisidder.
Bedre Psykiatri henholder sig i øvrigt til høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Bedre Psykiatri
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0025.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0026.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0027.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0028.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0029.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
22.03.2024
J.nr. 3.7.27/amc
Et stift blik på børns rettigheder og monitorering er et krav, når
lovændring giver mulighed for mere brug af magt.
Børnerådets bemærkninger til udkast til ændring af lov om social service, lov om voksenansvar mfl. for så
vidt angår reglerne, der vedrører børn og unge. Det vil sige ændringerne i lov om voksenansvar.
Ændringen omhandler børn, der bor på børne- og ungehjem. Fremover vil personalet på stederne kunne
tage barnets mobiltelefon og elektronisk kommunikations- og spiludstyr i en nærmere afgrænset og
midlertidig periode. Det kan ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats, og det skal være begrundet i for eksempel nærliggende risiko for prostitution og kriminalitet.
Personalet kan dog også tage telefon eller spiludstyr, såfremt fx spil om natten medfører, at barnet har
Derudover kan personalet fratage et barn eller en ung euforisende stoffer ved brug af magt.
Personalet kan tage alkohol fra et barn eller en ung, såfremt den unge overtræder regler i en husorden,
eller når personalet vurderer, at det er nødvendigt for at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed
eller udvikling.
Børnerådet ser med bekymring på ændringen i lov om voksenansvar, fordi:
Der er ikke nok fokus på børnenes rettigheder, herunder klageadgang
Anvendelsen af de omtalte typer magt må forventes at være nødvendig i meget
få tilfælde. Det skal italesættes yderligere
Forslaget er uklart formuleret og åbner op for en alt for bred anvendelse
Interessenterne på området ikke er blevet inddraget i processen om
udformningen af lovforslaget
Magtanvendelse er et voldsomt indgreb for barnet
Børnerådet er bekymret over udvidelsen i beføjelserne for magtanvendelse. Alle pædagogiske tiltag og
omsorg skal være forsøgt, inden man som personale som sidste udvej må ty til magtanvendelse, som er
et kraftigt og alvorligt indgreb for barnet. Når magtanvendelsesindberetningen laves, skal personalet
redegøre deri for, hvordan han/hun har forsøgt med pædagogiske værktøjer, konfliktnedtrappende
adfærd og så videre. Barnet skal have mulighed for at udtale sig med sin side af sagen, og der skal følges
grundigt op med den unge, samtidig med at personalet/stedet kan angive, hvilken læring de tager med
sig fra magtanvendelsen.
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0030.png
Børnerådet mener, at der bør være langt større fokus på, hvor svært det er for både børn/unge
og personale at skulle skifte mellem relation og magt. Brug af magt bliver ofte en kæp i hjulet på
det socialpædagogiske arbejde, fordi relationen tager skade.
Børnerådet anerkender behovet for som allersidste udvej at tage mobiltelefonen fra nogle få børn eller
unge, hvor dialog og alle pædagogiske værktøjer er anvendt, uden at barnet frivilligt vil aflevere
telefonen, og hvor barnet ikke kan beskyttes på anden måde mod alvorlige konsekvenser. Der er ingen
tvivl om, at mobiltelefoner for nogle børn og unge kan medføre udfordringer, som kræver både tid og
omhyggelighed, og der vil være enkelte tilfælde, hvor omsorg og socialpædagogiske værktøjer i sidste
ende ikke er tilstrækkelige. Magtanvendelsen vil så ske med udgangspunkt i at beskytte barnet. Men når
det er sagt, vil samtykke fra barnet til enhver tid være det mål, man skal sigte efter. Ellers er der tale om
en falliterklæring, hvad angår stedets pædagogiske metoder.
Principper for magtanvendelse skal stadig betragtes
Generelt mener Børnerådet, at denne ændring i lovgivningen ikke kan stå alene. Hvis den gennemføres,
bør der laves nye kurser heri for ledere og personale, hvor også de grundlæggende principper for
magtanvendelse understreges og eksemplificeres. For det er helt afgørende, at personale kender og
forstår henholdsvis proportionalitetsprincippet, mindsteindgrebsprincippet samt at magtanvendelse altid
skal være absolut sidste udvej: omsorg og pædagogiske muligheder skal være udtømt. Kurserne skal
sikre, at barnet ikke kommer til at lide under mangelfuld uddannelse af eller kvalifikationer hos
personalet. Som lovforslaget er udformet nu, er der alvorlig risiko for, at principperne bliver svære at
overholde for personalet, og at der så vil komme unødvendige og for indgribende magtanvendelser.
Målgruppen for indgrebene er meget, meget lille
Vi vil understrege, at det må forventes at være en meget lille andel af alle anbragte børn og unge, hvor
dette kan være nødvendigt. Det er derfor af afgørende betydning, at hjemmelen skæres meget grundigt
til og afgrænses tydeligt. Børnerådet er bekymret for, om anvendelsen af de nye udvidede beføjelser vil
medføre en markant forøget brug af magt, og at langt flere børn end intenderet vil opleve at få frataget
sin mobiltelefon. Reglerne for magtanvendelse kan være svære at anvende i praksis, og fordi brug af magt
er så voldsomt et indgreb, stiller det krav om høj faglighed, og at principperne iagttages.
med magt udsulter faglige miljøer og giver øgetforråelse. Det vil fjerne både fokus og mulighed for reel
udvikling, og det vil helt sikkert medføre nye og større problemstillinger end dem, man ønsker at løse.
Derfor mener Børnerådet, at disse typer magtanvendelse med fordel kan betinges af en afgørelse fra
kommunen, om at magtanvendelsen må foretages (eventuelt på bagkant af magtanvendelsen, hvis den
er akut). Børnerådet mener, at magtanvendelse er et så indgribende et instrument, at det i flere tilfælde
bør kræve en afgørelse.
Der er mange hensyn at have for øje og rettigheder at overholde som personale over for udsatte børn og
unge, som bor på et børne- og ungehjem. Det handler både om retten til omsorg, beskyttelse, udvikling
samt til familieliv og til at søge informationer. Børnene er i forvejen afskåret fra en del af deres netværk
og relationer rent fysisk, og det er vigtigt at forstå, at fratager man telefonen, kan det betyde både
udelukkelse fra fællesskabet og isolation. Det kalder på ekstra opmærksomhed på og krav til begrundelse
af fratagelsen, samtidig med at der skal ydes ekstra omsorg og forståelse for betydningen af fratagelsen
over for barnet. Det skal sikres, at personalet er der for barnet.
Retten til at søge information og have kontakt med sin familie skal stadig kunne imødekommes, og det
skal barnet forsikres i. I forbindelse med magtanvendelsen skal barnet oplyses om, hvordan telefonen
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0031.png
gives tilbage, og det skal noteres i indberetningen, hvor længe der er tale om. Børnerådet mener,
som nævnt i tidligere høringssvar, at en fratagelse af mobiltelefonen har så mange ligheder med
telefonkontrol, at det bør stille krav om en beslutning i børne- og ungeudvalget på samme måde
som brev- og telefonkontrol. Derudover bør der indføres en uvildig klagemulighed. En af intentionerne
bag barnets lov var at give børnene flere rettigheder, så en tildeling af lovlighedsvurdering og
klagemulighed bør medfølge denne indskrækning af børnenes rettigheder.
Derudover er vi bekymrede for, om denne lempelse af reglerne for brug af magtanvendelse vil medføre
en kraftig stigning i antallet af magtanvendelser, eller at magtanvendelserne ikke vil blive registreret
korrekt eller i reelt antal.
Alt for bred vurdering af hvornår der kan ske magtanvendelse
Meget er overladt til vurdering, når der bruges et begreb som
unges trivsel, sundhed eller udvikling . Det betyder ret beset, at enhver af de tre årsager kan være nok i
sig selv. Det, mener Børnerådet, ikke er proportionelt. Det er uklart, om det betyder, at konflikter, som er
en del af hverdagslivet, og som jo reelt kan medføre søvnløse nætter med eller uden mobiltelefon, skal
medføre at mobiltelefonen fratages med magt. Det mener vi
ikke,
det skal, og det må der ikke være tvivl
om i lovgivningen.
I forhold til telefonen og/eller spil bruges udtrykket
Det er et ret åbent
udtryk, som kan gradbøjes rigtig meget. Det øger risikoen for, at telefonen fratages, hvor det er
unødvendigt, som for eksempel hvor årsagen til, at barnet ikke passer sin skole, skal findes et andet sted
end og afhjælpes på en anden måde end ved at tage mobiltelefonen med magt.
Generelt er det afgørende, at personalet er opmærksomme på, at en eventuel forskel i opfattelsen af
mobiltelefonens berettigelse kan være til stede mellem barn og voksen, hvor de voksne måske fokuserer
mere på farerne ved telefonen og glemmer fællesskabet og de andre gode ting, som telefonen også
repræsenterer for barnet. Disse overvejelser skal altid være foretaget, og dialogen med barnet søgt
fremmet, herunder i sidste ende, at der er givet en advarsel om fratagelse, hvis barnet eller den unge
fortsat forhindres i at passe sin skole.
Trivsel, sundhed og udvikling bruges også som rettesnor i forhold til at fratage et barn eller en ung
alkohol. Hensynet til trivsel, sundhed og udvikling vil i høj grad hænge sammen med barnets alder,
modenhed og livssituation. En 10- eller 12-årig skal naturligvis ikke besidde alkohol, men vil måske oftere
kunne nås med pædagogiske værktøjer og omsorg, end en 17-årig, som gerne vil være ligestillet med
andre unge, men hvor situationen måske ikke nødvendigvis kalder på en magtanvendelse jf.
Proportionalitetsprincippet.
Ændringen skal stille større krav til indberetningen
Vi mener, at magtanvendelsesindberetningen skal ændres, så der tilføjes et felt, hvor det skal beskrives,
hvad magtanvendelsen bidrager til eller løser. Det skal den, fordi det skærper opmærksomheden på, hvad
magtanvendelsen skal opnå. Det kan derfor bidrage til en tydeliggørelse af forløbet sammen med
følgende:
Hvad er der forsøgt op til?
Kunne magtanvendelsen være undgået?
Hvordan kan stedet lære af magtanvendelsen?
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0032.png
Hvordan er der blevet taget hånd om barnet efterfølgende
1
?
Barnets bidrag til indberetningen skal have bedre vilkår
Børns mulighed for at give sin oplevelse af magtanvendelsen har generelt vanskelige vilkår. Barnet sidder
ofte med enten lederen af stedet og/eller den pågældende medarbejder, der har foretaget
magtanvendelsen, når barnet skal afgive sin forklaring. Med en så skæv magtrelation vil det ofte være
vanskeligt for barnet at afgive sin oplevelse. Og hvis der så ovenikøbet ikke er mulighed for en uvildig
vurdering, fordi det jo er børne- og ungerådgiveren, som har valgt anbringelsesstedet, der kigger på
magtanvendelsesindberetningen, giver det god mening, hvis barnet ikke ønsker at udtale sig. Der er både
meget på spil i forhold til barnets hverdag på stedet og meget ringe mulighed for reelt at blive hørt og få
behandlet sin klage uvildigt. Vi anbefaler derfor, at der sættes fokus på, hvordan vi kan sikre barnets
stemme i indberetningen, og at barnet får en reel klagemulighed og en uvildig vurdering af
magtanvendelsen.
Overtrædelse af husordenen kan nu føre til magtanvendelse
Husordenen bør altid være et dialog- og ordensredskab, ikke en kilde til anvendelse af magt. Vi anbefaler,
at der sker en aldersinddeling, der følger lovgivningen for køb af alkohol. Børnerådet ser med bekymring
på, at overtrædelse af husordenens regler om besiddelse af alkohol kan føre til magtanvendelse, hvor
barnet eller den unge med magt fratages det alkohol, som barnet eller den unge ellers vil kunne købe
lovligt i butikkerne.
Derudover skal det tilføjes, at der skal ske en risikovurdering ift. proportionalitet og den enkelte unges
behov samt forhistorie. Så der ikke anvendes magt for en enkelt øl glemt i en taske fra en tidligere fest
eller lignende.
Fratagelse af euforiserende stoffer
Børnerådet vil igen understrege vigtigheden af mindsteindgrebsprincippet. En formodning må aldrig være
nok til at anvende magt, der bør være bestyrket mistanke om, at barnet besidder det eller har det gemt
på værelset. De særlige bemærkninger beskriver kriteriet på en måde, som kan efterlade tvivl: udtrykket
es ikke nok, og det mener vi, der vil være behov for, særligt så det afgrænses,
hvad en ukonkret grund er. Er det for eksempel, hvis en anden ung på stedet siger, at han/hun tror, at
den her ung er i besiddelse af stoffer? Det er nødvendigt, at det i de særlige bemærkninger skrives meget
tydeligt, hvad konkrete grunde eksempelvis er, udover de, som er nævnt allerede. Dermed bliver det
nemmere for personalet at undgå tvivl og unødige magtanvendelser.
Derudover er Børnerådet bekymret over, at personalet skal gennemsøge for og konfiskere ulovlige
stoffer. Det vil til enhver tid være at foretrække, hvis personalet i stedet skulle gøre det, de er uddannede
til: nemlig at bruge de pædagogiske værktøjer og den omsorg og beskyttelse, som barnet har behov for.
Visitering af besøgende på sikrede institutioner
Børnerådet kan tilslutte sig den foreslåede ændring, fordi det også sker med beskyttelsen af børnene og
de unge, der er anbragt på institutionen, for øje.
1
Denne opremsning er ikke udtømmende, da indberetningen kan have behov for flere punkter.
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
4
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0033.png
Rettigheder til børnene skal modsvare det indgreb, en
magtanvendelse er
Afsluttende vil vi nævne, at vi ser med bekymring på, at der åbnes op for yderligere beføjelser til at
anvende magt. Vi er bekymrede for, at reglerne kan anvendes og bliver anvendt forkert. Det må ikke ske,
og derfor anmoder vi indtrængende om, at ministeriet åbner op for en uvildig behandling af klager over
magtanvendelser, så magtanvendelser generelt behandles med den omhyggelighed og ansvarlighed, som
et så kraftigt indgreb kræver. Så vil børnene og de unge forhåbentlig få en oplevelse af at blive hørt, og at
der er respekt for deres rettigheder, også når de er anbragte.
Vi mener også, at antallet og typerne af magtanvendelser skal monitoreres langt grundigere fra centralt
hold, så det sikres, at der gøres mest muligt for at nedbringe antallet af magtanvendelser, og for at
antallet ikke pludseligt stiger.
Vi ser gerne en nationalt forankret indsats, som skal:
Understøtte børne- og ungehjem i nedbringelsen af magtanvendelser
Tilbyde rågivnings- og træningsforløb med afsæt i pædagogisk forebyggende
indsatser til børne- og ungehjem, som har et højt antal af magtanvendelser enten
periodisk eller generelt. Forløbene skal have afsæt i veldokumenterede og
evidensbaserede metoder
Sikre en national systematisk monitorering af både brugen af magtanvendelser
og udviklingen i pædagogisk praksis, som på sigt skal nedbringe antallet af
magtanvendelser
Børnerådet er ærgerligt over ikke at være blevet inddraget tidligere i processen med arbejdet omkring
lovændringen. Det er beklageligt, at den brede kreds af interessenter ikke er blevet indbudt til en fælles
drøftelse om problematikkerne, hvor der var mulighed for at byde ind med perspektiver og afbalancering
af hensyn, med henblik på at kvalificere de enkelte tiltag. Det havde været at foretrække, for det
lovforberedende arbejde og optakten dertil er helt afgørende for lovkvaliteten. Børnerådet vil kraftigt
opfordre til, at dialogen om nødvendigheden af lovforslaget her genoptages, så vi kan sikre børnenes
rettigheder.
Med venlig hilsen
Bente Boserup
Forperson
Maja Olesen
Sekretariatschef
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
5
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0034.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0035.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0036.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0037.png
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
[email protected]
www.bornsvilkar.dk
Marts 2024
Side 1
Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. lovforslag om lov om ændring af lov
om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov
om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Børns Vilkår takker for muligheden for at deltage i høring om lovforslag om
lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge.
Vi kommenterer udelukkende på den del af forslaget, der handler om
Voksenansvarsloven.
Indledningsvis vil vi gerne påpege, at processen op til denne høring har været
under al kritik. Børns Vilkår har
på linje med mange andre organisationer
ikke oplevet sig hverken inddraget eller hørt i udspillet, der rummer
principielle ændringer, og derfor burde have været del af en langt mere åben
proces. Vi vil også påpege, at anbragte børn og unges perspektiv på forslaget
i alt for lille grad indgår i forslaget. Vi vil derfor på linje med andre
organisationer forslå, at der tages initiativ til at genetablere det tværgående
samarbejde, der lå i magtanvendelsesudvalget med flere interessenter
involveret. Og at behovet for eventuelle ændringer af voksenansvarsloven
drøftes i den gruppe. Børns Vilkår genindtræder meget gerne i den
arbejdsgruppe.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0038.png
Børns Vilkår er bekymret ved forslaget om ændringer i voksenansvarsloven
om brug af magtanvendelser. En udvidelse af hjemlen er et principielt og
bekymrende skred i alle hidtidige principper når det handler om
magtanvendelser over for anbragte børn og unge. Der er i Børns Vilkårs optik
i langt højere grad brug for at styrke de pædagogiske kompetencer i
indsatsen over for anbragte børn og unge, så magtanvendelser i
udgangspunkt undgås.
De forslåede udvidelser af hjemmel virker meget brede og rummer for
derfor risiko for en for løs fortolkning. Der er derfor grund til bekymring, når
ummer den nuværende lovgivning allerede
mulighed for at løse de tre udvidelser med en god socialpædagogisk indsats.
Det er derfor Børns Vilkårs opfattelse, at den slags specifikke ændringer, der
lægges op til med ændringsforslaget, vil være en uheldig drejning fra
pædagogik til magt. En drejning, vi finder bekymrende, og som ikke stemmer
overens med takterne i Barnets Lov, som lægger vægt på, at barnet skal have
mere indflydelse og inddragelse i egen sag.
Det er i forslaget alt for utydeligt, hvornår der vil være tale om en sanktion og
hvornår det handler om beskyttelse af barnet. Ikke mindst forslaget om, at
det skal være nemmere at tage mobilen og andre kommunikationsmidler fra
en ung. Det vil kunne opleves som meget indgribende for den enkelte og vil
øge følelsen af at være isoleret fra eget netværk i en i forvejen sårbar
situation. Det er derfor Børns Vilkårs bekymring, at forslaget i højere grad vil
kunne bruges som straf end som en reel beskyttelse af de anbragte børn og
unge. Vores holdning er, at magtanvendelser skal være sidste udvej i
indsatsen overfor anbragte børn og unge.
Fra vores bisiddere og rådgivere på BørneTelefonen og HØRT ved vi, at
mange børn og unge, der har været udsat for en magtanvendelse i deres
anbringelse, alt for ofte oplever, at deres oplevelse af magtanvendelsen for
sjældent bliver hørt eller brugt i den fremadrettede pædagogik for at undgå
lignede situationer. Vi vil derfor igen pege på, at der er behov for, at man i
Side 2 af 3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0039.png
langt højere grad og mere systematisk end nu inddrager og hører barnet
eller den unge selv. Og at en sådan systematisk opfølgning bruges aktivt i
arbejdet med at mindske antallet af magtanvendelser.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl.
Side 3 af 3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0040.png
CP Danmark
Landsforeningen for cerebral parese
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
[email protected]
Taastrup, den 21. marts 2024
Høring om lovforslag til lov om ændring af lov om socialservice, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge m.v. (Ændring af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten m.v.).
CP Danmark, Landsforeningen for cerebral parese har med tak modtaget ovenstående lovforslag i
høring. CP Danmark skal i den anledning gøre følgende bemærkninger:
Vi er som interesseorganisation for ca. 10.000 mennesker med cerebral parese - hvoraf ca. 1/3 af
de over 30-årige, bor på botilbud - stærkt forundret over, at blive præsenteret for et lovforslag,
som grundlæggende og meget principielt ændrer og udvider adgangen til magtanvendelse, uden
der har været en forudgående dialog og inddragelse af de organisationer, institutioner og miljøer
som repræsenterer målgruppen eller har den faglige og praktisk indsigt i området. En lang og
konstruktiv tradition for at involvere alle relevante interessenter i drøftelser om så omfattende og
vidtgående ændringer, som nærværende lovforslag ligger op til, er tilsidesat.
Det er dybt beklageligt og det er der kommet et fuldstændig forfejlet lovforslag ud af. Vi skal på
den baggrund opfordre til, at lovforslaget trækkes tilbage, og at der i stedet inviteres til drøftelser
om en evt. revision af magtanvendelsesreglerne med alle de relevante interessenter.
Lovforslaget er, som det foreligger, udtryk for en total fejlfortolkning af behovet for opbakning til
og regulering af relationen mellem personale og beboerne på ofte ekstremt pressede botilbud.
I en situation præget af mistillid, frygt for forråelse, omsorgssvigt, mangelfuldt uddannet
personale, stor personalegennemstrømning og et meget stort forbrug af vikarer og andet
midlertidigt personale, er svaret ikke mere og lettere adgang til anvendelse af magt.
Mere fastholdelse, betoningen af kollektivet på bekostning af individets rettigheder, flere aflåste
døre, adgang til at låse en beboer inde i egen bolig, adgang til at låse sig ind i en beboeres bolig,
strider fundamentalt mod det forhold, at der er tale om beboernes eget hjem og bolig.
Lovforskabet er et stort skridt baglæns et skridt væk fra normalisering og et skridt i retning mod
øget institutionalisering.
Det er vores frygt, at de udvidede magtbeføjelser og den stærke fokusering på magtanvendelse vil
føre til konfliktoptrapning og en forråelse af arbejdsmiljøet på botilbuddene. Med sit entydige og
unuancerede fokus på mere magtanvendelse vil lovforslaget blive læst som et signal, der
legitimere en kultur hvor brugen af magt bliver svaret på den pressede økonomiske og
personalemæssige situation mange botilbud befinder sig i.
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0041.png
CP Danmark
Landsforeningen for cerebral parese
CP Danmark finder helt generelt, at lovforslaget har et helt forkert perspektiv, som risikerer at legitimere
magtanvendelse frem for at fremme andre pædagogiske værktøjer, som kunne deeskalere de situationer,
som fører til magtanvendelse og tilsidesættelse af borgernes selvbestemmelsesret.
Vi finder dog anledning til specifikt at fremdrage forslaget om at give adgang til at tvangsflytte mennesker,
der bor på botilbud alene med værgens samtykke. Det er et helt uacceptabelt vidtgående forslag.
Der findes allerede i dag regler for tvangsflytning fra botilbud. De regler er meget restriktive og de skal
være meget restriktive. At tvangsflytte en borger fra sit hjem er og skal være en af de absolut mest
restriktions belagte beslutninger i et retssamfund.
Det er i sig selv et uacceptabelt perspektiv, at en så vidtgående beslutning, som en tvangsflytning, kan
placeres alene hos en tredje person. Perspektivet bliver så meget desto mere uacceptabelt, når vi ved, at
Civilstyrelsen og Familieretshuset helt åbent erkender, at værgesystemet er tæt på sammenbrud. I et notat
fra Familieretshuset af 20. december 2023, som indgår i Civilstyrelsen redegørelse fra 12. januar 2024
oversendt til Folketingets Retsudvalget hedder det bl.a.:
Situationen udgør en helt uholdbar retstilstand for de berørte borgere, der de facto er afskåret fra at kunne
disponere over egen formue, og er grænsende til administration i strid med blandt andet god
De professionelle værger er helt rutinemæssigt værge for 40, 60, 80 helt op til 116 borgere på en gang. At
give værger under det nuværende værgesystem mulighed for at tage stilling til, om en borger skal
tvangsflyttes fra sit hjem, bør være helt utænkelig. De eksisterende krav til værgerne i værgemålsloven
understøtter på ingen måde, at værgen opnår et tilstrækkeligt kendskab til de borgere, de er værger for.
Udover at udvide og udbygge personalets værktøjskasse for magtanvendelse, så reducerer
lovforslaget også både dokumentationskravene og myndighedstilsynet med magtanvendelser ved
at ændre og forlænge terminerne for myndighedsgodkendelse af magtanvendelser herunder
introduktion af tidsubegrænsede tilladelser for forhåndsgodkendte magtanvendelser.
CP Danmark er dybt bekymret over den generelle forringelse af borgernes retssikkerhed, som
følger af en mindre og mere sporadisk myndighedskontrol. Vi anerkender, at der i konkrete
situationer kan være anledning til at se på dokumentationskravene og hyppigheden, hvormed der
skal ske registrering, men det bør ikke være muligt at give tidsubegrænset adgang til
forhåndsgodkendte magtanvendelser.
Det er vigtigt at fastholde, at registrering og ansøgning om godkendelse af magtanvendelse ikke
alene tjener et dokumenterende formål, men er tænkt forebyggende og som en anledning til at
reflektere og arbejde på alternative pædagogiske virkemidler. Indberetninger og tidsbegrænsede
godkendelser af magtanvendelse er en sikring af, at der jævnligt og løbende tages stilling til,
hvorvidt en given foranstaltning fortsat er relevant og nødvendig eller om der findes andre om
mindre indgribende foranstaltninger.
Der er elementer i lovforslaget, som sagtens kunne danne baggrund for fælles forståelse. Det
gælder således de foreslåede ændringer i regelsættet om stofseler. CP Danmark deler ministeriets
opfattelse af, at der er behov for at se på reglerne for anvendelse af stofseler og kan tilslutte os
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0042.png
CP Danmark
Landsforeningen for cerebral parese
store dele af forslaget. Det gælder dog ikke forslaget om at gøre forhåndsgodkendelsen af
stofseler tidsubegrænset.
Vi finder ligeledes, at der er gode intentioner og perspektiver i forslaget om oprettelse af et
Socialfagligt Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap. Vi skal imidlertid
tilslutte os Danske Handicaporganisationers bemærkninger om nævnets sammensætningen og
kompetence. Et nævn med kun tre medlemmer og uden social- og sundhedsfaglig repræsentation
er utilstrækkelig.
Det er CP Danmarks anbefaling, at lovforslaget trækkes tilbage, så der åbnes mulighed for at dialog
og inddragelse af alle relevante interessenter på området.
Med venlig hilsen
Mogens Wiederholt
direktør
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0043.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
27.03.24
Høringssvar vedr. høring af l
Det er kommet til Danish.Care og Medicoindustriens opmærksomhed, at der den 27. februar er
udsendt en høring om forslag til lov om ændringerne af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten. Høringslisten inkluderer hverken Medicoindustrien eller Danish.
Care, hvilket vi er ærgerlige over, og vi håber derfor fremadrettet at vi bliver inkluderet.
Til start kan vi oplyse, at Medicoindustrien er brancheorganisationen for over 230 virksomheder,
der udvikler, sælger eller producerer medicinsk udstyr, og har til formål at fremme
medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og politiske interesser.
Det er med stor interesse, at vi har gennemgået det fremlagte høringsmateriale om ændringer af
reglerne om magtanvendelse. Vi imødekommer overordnet intentionen om at gøre det nemmere
at anvende teknologi, hvilket vi ser som en positiv udvikling for både borgere og personale. Vi
anerkender også og støtter det positive i, at ministeriet finder det hensigtsmæssigt at udvide
reglerne, så de inkluderer teknologiske løsninger, der har vist sig at fungere godt i praksis. Dette
er i overensstemmelse med vores opfattelse af, at teknologi skal bidrage positivt til både
personalets arbejdsvilkår og borgernes livskvalitet.
Danish.Care og Medicoindustrien er dog alvorlig bekymret for den foreslåede specifikation af
teknologier i lovgivningen. Det er dybt problematisk, når lovgivningen bliver for detaljeret omkring
specifikke teknologier frem for at fokusere på anvendelsesområder og det bredere formål med
teknologianvendelsen. Ved at man netop specificerer enkelte teknologier risikerer man at
begrænse innovationen og anvendelsen af nye, effektive løsninger, som endnu ikke er opstået
eller anerkendt.
I høringsmaterialet fremhæves der bl.a. specifikt teknologier som kamerakik, lyd- og
bevægelsesmonitorering, lokaliserings- og sporingssystemer, epilepsialarmer, stofseler og
aflåsningsmekanismer. Dette rejser spørgsmålet om, hvorfor netop disse teknologier fremhæves,
og hvad konsekvenserne er for andre velfærdsteknologiske løsninger, der ikke er inkluderet.
Det er vores klare holdning, at lovgivningen bør fokusere meget mindre på fastlåste lister eller
oversigter over godkendte teknologier, da disse kan blive opfattet som udtømmende. Dette kan
føre til en fælles forståelse af og en praksis hos kommunerne, at teknologier, der ikke er nævnt,
ikke må anvendes, hvilket i væsentlig grad vil begrænse mulighederne for at implementere nye og
innovative løsninger, som jo ellers er til stor gavn for personale og borgere. Her kan vi informere,
at sensorbaseret teknologi, som jo i dag er en meget anerkendt og anvendt teknologi ude i
kommuner og regioner, ikke nævnes i lovforslaget. Som lovforslaget derfor ser ud, vil det betyde,
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0044.png
at der vil være regioner og kommuner der afventer, at denne teknologi specifikt nævnes, før den
er tilladt at anvende. Dette er dybt problematisk og understreger de alvorlige konsekvenser, der vil
være for borgere og kommuner, når man vælger at specificere teknologier i en lovgivning.
I høringsmaterialet fremgår det endvidere, at der foreslås at oprette et nyt nævn, som skal have
afgørelseskompetencen for særligt indgribende magtanvendelser, herunder bl.a. brug af
kamerakig og optagelse i et særligt botilbud. En af nævnets opgaver skal være at komme med
principielle udtalelser om nye former for velfærdsteknologi. I forbindelse med oprettelsen af
nævnet vil man ifølge bilag 1 i høringsbrevet nedlægge Rådet for Tryghedsskabende
Velfærdsteknologi. Nævnet skal derfor i modsætning til rådet træffe endelige afgørelser. Det
er uklart for os, hvordan det nye nævns afgørelser står ift. Ankestyrelsens afgørelser, hvorfor vi
ser frem til at få dette afklaret i den nærmere proces.
Danish.Care og Medicoindustrien finder det også afgørende, at et sådant nævn ikke begrænses af
en for snæver fokusering på enkeltsager, men derimod kan arbejde med en bredere forståelse for
feltets udvikling og behov og være proaktiv i forhold til at identificere og støtte op om nye
teknologiske muligheder. Det er også afgørende, at nævnet har en sammensætning, der består af
en bred vifte af ekspertiser, herunder teknologisk indsigt, klinisk erfaring, etiske overvejelser og
juridisk ekspertise, for at sikre, at alle aspekter af velfærdsteknologiens implementering bliver
grundigt overvejet.
Vi opfordrer derfor kraftigt til en revurdering af de ovenstående ændringer, der foreslås i
lovforslaget, og de konsekvenser, det måtte have både for borgerne og virksomhedernes
sikkerhed. Vi ser frem til, at vores høring vil blive overvejet grundigt i det videre lovarbejde for
anvendelse af teknologi, således at vi har en lovgivning, der både understøtter innovation og sikrer
borgernes velfærd.
Danish.Care og Medicoindustrien står selvfølgelig til rådighed med henblik på en uddybning af
vores synspunkter.
Med venlig hilsen
Morten Rasmussen
Direktør
Danish.Care
Lene Laursen
Vicedirektør
Medicoindustrien
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0045.png
DI-2023-07370
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringssvar til lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag
og forskellige andre love
Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) har den 27. februar 2024 modtaget udkast til lovforslag om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om
opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag mv.). Dansk Sundhed og Velfærd er en branchesektion under Dansk Industri
(DI), som samler private virksomheder indenfor sundhed og velfærd.
Lovforslaget indebærer tre delelementer. Det første er ændringer i servicelovens regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne. Den anden del vedrører ændringer i voksenansvarslovens
regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og
unge. Endelig indeholder forslaget ændring af bidragsopkrævningsloven med henblik på at undgå,
at krav på underholdsbidrag under opkrævning eller inddrivelse forældes.
Ændringerne er begrundet med det formål at understøtte personalets rammer til at sikre
omsorgen over for børn og voksne i sociale tilbud under fortsat hensyntagen til borgernes
retssikkerhed. Ændringerne er desuden begrundet med det formål, at de vil udgøre en
administrativ lettelse for kommunerne, frigøre ressourcer for personalet og sikre en mere effektiv
ressourceudnyttelse.
DSV kan helt generelt bakke op om at mindske unødige dokumentationskrav for magtanvendelser,
så der frigives tid hos personalet. DSV mener dog samtidig, at magtanvendelser udgør så stort et
indgreb i den enkeltes personlige frihed, at man skal være varsom med at fjerne visse krav og
lovbestemmelser. DSV vurderer, at flere af de foreslåede lovændringer går for vidt. DSV er
bekymret for, at udvalgte ændringsforslag vil lede til flere magtanvendelser end absolut
nødvendigt.
DSV kan desuden tilslutte sig det overordnede budskab i Institution for Menneskerettigheders
høringssvar om, at det er problematisk, at magtanvendelsesreglerne foreslås udvidet på mange
områder på samme tid, uden at behovet er blevet afdækket tilstrækkeligt.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Ændringer i registrering, indberetning og orientering mv.
DSV mener, at magtanvendelser som kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer eller
låsning og sikring af døre og låger, udgør så stort et indgreb i den enkeltes personlige frihed, at
man ikke bør mindske registrerings- og indberetningskravene. Det er vigtigt at foretage løbende
registreringer og indberetninger som grundlag for læring og refleksion i dialogen mellem
personaleleder og medarbejder. På den måde kan man finde socialpædagogiske løsninger på,
hvordan man undgår indgreb fremadrettet. DSV er enig i, at det som led i personalets anvendelse
af stofseler og tryghedsskabende velfærdsteknologi i særlige tilfælde kan være meningsfuldt at
bruge mindre tid på registrering og indberetning, så der frigøres tid til at varetage de
socialpædagogiske indsatser. DSV er ligeledes bekymret for udsigten til tidsubegrænsede
kommunale afgørelser på området. DSV frygter, at det også vil stå i vejen for pædagogisk læring
og opfølgning på brugen af magtanvendelse.
Ændringer i regler for tryghedsskabende velfærdsteknologi
DSV er overordnet positiv overfor ændringsforslag, der udvider anvendelsesmulighederne for
tryghedsskabende velfærdsteknologi i de tilfælde, hvor det forbedrer omsorgen og støtten for
borgeren. DSV mener dog, at det er vigtigt at understrege, at brugen af tryghedsskabende
velfærdsteknologi ikke må blive på bekostning af den socialpædagogiske indsats og omsorg.
Ændringer i servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
Lovforslaget indeholder en lang række ændringer, som skal øge mulighederne for at gøre brug af
magtanvendelse over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. DSV
mener, at magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. DSV mener derfor,
at flere af ændringerne er for vidtgående og øger risikoen for unødvendige indgreb overfor voksne
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
DSV er bekymret for, at de foreslåede ændringer til konfliktafværgelse og fastholdelse efterlader
for stort et skøn til den enkelte medarbejder, som i højere grad vil skulle foretage en konkret og
hurtig vurdering af, om en magtanvendelse er nødvendig og falder inden for de nødvendige
betingelser. DSV er bekymret for, hvordan ministeriet og kommunerne vil sikre en tilstrækkelig
implementering af reglerne, så de ikke leder til en kultur, hvor magtanvendelse bruges af hensyn
til det daglige arbejde frem for personens og andres tryghed, værdighed og sikkerhed.
DSV mener desuden, at kommunerne i dag har et tilstrækkelige handlerum for at aflåse døre,
skabe og låger, samt indelåse borgere i egen bolig, når rammerne for nødværge er opfyldt. DSV er
særligt bekymret for den foreslåede ordning, der giver mulighed for at indelåse beboer i egen
bolig i op til 10 timer. I tilfælde hvor der laves fejl og de nødvendige betingelser derfor ikke er
opfyldt, vil de personlige omkostninger for den enkelte borger være omfattende.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0047.png
Ændringer i voksenansvarslovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten overfor anbragte børn og unge
Det er DSV
, at opholdssteder og døgninstitutioner i dag har det fornødne handlerum til
at indskrænke barnet eller den unges brug af mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr af hensyn til deres trivsel, sundhed og udvikling.
DSV vurderer, at der er en forhøjet risiko for, at lovændringen i praksis vil lede til flere
magtanvendelser frem for mindre indgribende tiltag. Den udvikling truer barnet eller den unges
retssikkerhed og vil være ødelæggende for et trygt og tillidsfuldt forhold mellem barnet og
personalet. DSV mener, at omsorg og dialog er den bedste løsning, hvis børn eller unge skal lære
at have et sundt og balanceret forhold til teknologi i voksenlivet.
DSV står til rådighed for uddybende kommentarer og videre dialog.
Med venlig hilsen
Astrid Standly Henriksen
Sekretariatsansvarlig for Dansk Sundhed og Velfærd, en del af DI
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0048.png
3. april 2024
Sagsnr.: 2023 -9117
Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab vedrørende: Høring over udkast til lovforslag om lov om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om
opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag
m.v.)
DPS ønsker at fremføre følgende bemærkninger til dette udkast til lovforslag.
Det er DPS forståelse at de foreslåede ændringer til §§124 og 128 er møntet på beboere med
udtalte gennemgribende handicap, hvor der ikke er mulighed for behandling der i væsentlig grad
kan afhjælpe lidelsen. Det er afgørende at magtanvendelsen ikke finder udbredelse til også at
omfatte beboere med mindre indgribende lidelser, som burde behandles under psykiatri- eller
sundhedsloven. Dertil er der en bekymring for om personalet på bosteder vil være tilstrækkeligt
uddannet og bemandet til at vurdere indikationen for magtanvendelse og varetage denne som
foreslået i ændringerne.
Vedrørende:
§ 124 d, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Personalet kan fastholde,
tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum på et bo- eller
dagtilbud, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når
personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende
over for de øvrige personer på bo- eller dagtilbuddet, eller adfærden er til fare for den
pågældende selv eller andre, eller i situationer, hvor en person er gået ind i en bolig på et bo-
eller dagtilbud, uden at beboeren ønsker det.«
DPS finder det nødvendigt med en afgrænsning og præcisering af hvad forudsætningen for
magtanvendelse dækker over, da beskrivelsen
en adfærd, der er meget grænseoverskridende
eller meget konfliktskabende
ikke er entydig. Dermed er der en risiko for at forståelsen af disse
termer udtyndes og magtanvendelse finder sted i stadig større omfang. Dertil pålægges
bostedspersonale en væsentlig udfordring, ved at skulle vurdere disse tilfælde uden klare
forudsætninger herfor.
Vedrørende:
§ 128 b indsættes før stk. 1 som nyt stykke: »Kommunalbestyrelsen kan indstille til
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe
afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at anvende kamerakig for en person, når der er
risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at
afværge denne risiko.«
Dansk Psykiatrisk Selskab
www.dpsnet.dk
Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]
Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen: [email protected]
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0049.png
Der gøres opmærksom på at øget overvågning ikke altid vil være i overensstemmelse med
gældende principper for behandling af selvskade og i visse tilfælde kan forværre denne.
Vedrørende:
§ 128 h. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige situationer indstille til Det
Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe afgørelse
om at tillade for en periode, der ikke må overstige 6 måneder, jf. dog § 131 b, stk. 3, at en
beboer på et botilbud kortvarigt må låses inde i sin egen bolig på et botilbud, når følgende
betingelser er opfyldt: 1) Beboeren vil kunne være til væsentlig fare for sig selv eller andre eller
vil udvise en særligt truende adfærd over for andre, hvis beboeren forlader sin bolig. 2)
Forholdene i det enkelte tilfælde gør indgrebet absolut påkrævet. 3) Beboeren ikke er
selvmordstruet. 4) Særlige døråbnere, jf. § 125, samt mindst ét andet indgreb, jf. §§ 124 c, 124
d, 128 og 128 b-128 g, skal inden indstillingen have været anvendt i en kortere periode uden
tilstrækkelig virkning i forhold til nr. 1. 5) Indgreb, jf. §§ 124 c, 124 d og 128 b-128 g, som ikke
er forsøgt anvendt, vurderes ikke at ville have tilstrækkelig virkning i forhold til nr. 1. 6) Boligen
bebos ikke af andre, medmindre der også træffes afgørelse efter stk. 1 i forhold til dem, eller de
giver informeret samtykke til indelåsningen. Stk. 2. Indelåsning efter stk. 1 skal være så kortvarig
som mulig og må højst vare 10 timer på et døgn og ikke vare i længere perioder end følgende: 1)
8 timer i tidsrummet mellem kl. 21.00 og kl. 8.00. 2) 2 timer i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl.
21.00 og aldrig længere end 1 time ad gangen.
Det er DPS’s vurdering at denne særdeles indgribende magtanvendelse udelukkende skal kunne
finde sted for den gruppe af beboere på bosted der har et svært gennemgribende handicap uden
udsigt til afhjælpende behandling, som oftest indenfor det oligofrene område. Det er anbefales at
det afgrænses tydeligere hvem denne foranstaltning er møntet på, for at sikre at den ikke kan
finde anvendelse for beboere der ikke falder under den tilsigtede kategori, og fx i stedet burde
vurderes i forhold til muligheden for tvangsindlæggelse i henhold til psykiatriloven.
Med venlig hilsen
Christian Legind
Næstforperson Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykiatrisk Selskab
www.dpsnet.dk
Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]
Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen: [email protected]
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0050.png
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att
[email protected]
D. 26. marts 2024
Vedr. Høring over udkast til lovforslag om ændring af Forslag til
Lov om ændring af
lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om
opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
(Ændringer af reglerne
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse
af underholdsbidrag m.v.)
DASAMS, som er det faglige selskab for speciallæger i samfundsmedicin, takker for muligheden
for at afgive høri
Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige
andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Indledningsvis vil selskabet bemærke, at det undrer, at der med denne lov lægges op til at lovlig-
gøre tvangsanvendelse overfor borgere med handikap, når der samtidig på psykiatriområdet arbej-
des for at reducere tvang, og når Danmark gentagne gange har modtaget kritik fra Europarådets
Torturforebyggelseskomité for anvendelsen af tvang i psykiatrien. For så vidt angår høringslisten
savner vi at man har sikret sig høring fra sundhedsfaglige selskaber mv. og patientforeninger med
særlig indsigt og erfaringer vedr. tvangsanvendelse fx dansk psykiatrisk selskab.
Selskabet har følgende specifikke bemærkninger:
Det er godt, at husorden skal udarbejdes sammen med beboere og pårørende.
Når en patient er bæltefikseret i hht. Psykiatrilovens bestemmelser, skal der være fast vagt.
Selskabet kan ikke af lovforslaget se, hvilke krav der er til fast vagt i forbindelse med
anvendelse af stofseler, men formoder, at der ved anvendelse af stofseler er personale til
stede hele tiden? Herudover fremgår det af § 128, at anvendelse af stofseler forudsætter,
at personen ikke modsætter sig anvendelsen. Hvilke muligheder er der, hvis personen
modsætter sig anvendelsen?
Selskabet er meget bekymret over forslaget til § 128 h. Af denne fremgår det, at kommunal-
bestyrelsen i helt særlige situationer kan indstille til Det Socialfaglige Nævn, at en beboer
kortvarigt må låses inde i sin bolig. I bemærkninger til lovforslaget benævnes det med
rette - frihedsberøvelse. I Psykiatriloven er det udelukkende tilladt at låse patienter på
Sikringen inde, og disse patienter har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Dette er i
skærende kontrast til, at lovgiver med dette forslag lægger op til, at borgere med handikap
kan låses inde i op til 10 timer i døgnet i en periode på op til seks måneder. Selskabet
finder dette forslag både bekymrende i relation til den indelåste persons sikkerhed og ser
endvidere dette forslag som et meget og disproportionalt alvorligt indgreb overfor en gruppe
af borgere, som i forvejen er sårbare, og vi anbefaler, at dette forslag tages ud af den
endelige lov.
Selskabet finder det hensigtsmæssigt at der, hvis de øgede magtbeføjelser vedtages,
nedsættes et nævn, som skal have afgørelseskompetence for særligt indgribende
magtanvendelse.
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0051.png
Vi står selvfølgelig til rådighed ved behov for uddybning.
Med venlig hilsen,
Ane Bonnerup Vind, forperson
Speciallæge i samfundsmedicin
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0052.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
[email protected]
Høringssvar til høring over udkast til lovforslag om lov om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, lov om opkrævning af
underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af
reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag m.v.)
Danske Fysioterapeuter takker for høring over udkast til lovforslag om lov om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.).
Vi har alene bemærkninger til lovændringen i reglerne om magtanvendelse.
Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshandicap, med
opbakning fra Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi og Dansk Selskab
for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri, har i tæt samarbejde med Danske
Fysioterapeuter arbejdet med evaluering og mulige lovændringer i forhold til
brugen af seler i kørestole.
Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshandicap har bidraget
med stor og gedigen faglig viden. Det er derfor med stor glæde, at vi af
ministeriets bemærkninger til loven kan læse, at ministeriet har hørt hvad der
særligt er blevet fremlagt af Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med
Udviklingshandicap.
Vi er meget glade for lovændringen!
Det er fagligt og patientsikkerhedsmæssigt et stort skridt, at det med
lovændringen fremadrettet bliver muligt for fysioterapeuter og andre
personaler at anvende stofseler til en stor gruppe af borgere med
funktionsnedsættelse, der netop på grund af deres funktionsnedsættelse har
brug for ydre støtte for at opnå/understøtte funktion og livsmuligheder.
Vi vil gerne kvittere til ministeriet for at være blevet hørt OG for ministeriets
håndtering af sagen. Foreningen og Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne
Dato:
15-03-2024
Email:
[email protected]
Tlf. direkte:
3341 4656
1/2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
med Udviklingshandicap deltog med stor entusiasme i ministeriets workshop
d. 2. maj 2023.
Vi kan se af bemærkningerne til loven, at ministeriet har hørt hvad der blev
fremlagt af særligt Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med
Udviklingshandicap ved denne workshop. Tak!
Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis ministeriet ønsker vores høringssvar
uddybet.
Med venlig hilsen
Linnea Møller
Dansk Selskab for Fysioterapi til
Voksne med Udviklingshandicap
Jeanette Præstegaard
Danske Fysioterapeuter
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0054.png
Høringssvar
22. marts 2023
Høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om social
service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov
om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre
love
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Magtanvendelsesreglerne er til for at
begrænse brugen af magt og sikre borgernes retssikkerhed. Selvom lovforslaget
tager udgangspunkt i at de fagprofessionelle skal søge alternative måder at
handle på uden at bruge magt, er lovforslaget på nogle punkter for vidtgående og
dermed ude af trit med magtanvendelsesreglernes overordnede formål om at
begrænse brugen af magt og sikre borgers retssikkerhed. Det gælder særligt i
forhold til muligheden for indespærring i op til ti timer i døgnet op til seks
måneder ad gangen og for muligheden for værges samtykke til flytning.
Helt overordnet spiller socialrådgiverne en vigtig rolle i forhold til udmøntningen
af lovforslagets bestemmelser, både i forhold til anvendelse af magt, som indgår
i det personrettede tilsyn med borgerne samt i forhold til flytning af borger uden
samtykke.
Vi vil derfor gøre opmærksom på at socialrådgiverne har høje sagstal på
voksenområdet, idet nogle socialrådgivere har op til 150 sager, og hovedparten
er vores erfaring at socialrådgiverne ofte prioriterer visitationen og de indkomne
sager, mens der kan gå lang tid mellem opfølgningerne på borgere i botilbud. Det
er således et område, som vi mener bør styrkes, både fordi magtanvendelse over
for borgeren er særdeles relevant at følge op på. Men også fordi en tæt opfølgning
af borger og en god dialog i nogle tilfælde kan forebygge nødvendigheden af at
flytte borger til et andet tilbud uden samtykke.
Flytning alene med værges samtykke og lempeligere betingelser for flytning
uden samtykke af hensyn til fællesskabet
Lovforslaget foreslås at give adgang til at værge kan samtykke til flytning til et
andet botilbud på vegne af borgeren samt at indføre lempeligere betingelser for
flytning af borger af hensyn til fællesskabet. Det foreslås således at fjerne kravet
om at borger skal have en varig nedsat funktionsevne som følge af en
sindslidelse, når den pågældende er til væsentlig fare for eller er truende over for
beboere og personale, når sikkerheden gør det uforsvarligt ikke at sørge for
flytningen, at det er absolut påkrævet og det nye botilbud er bedre egnet.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0055.png
Side 2 af 3
Dansk Socialrådgiverforening anerkender, at der kan være situationer, hvor det
kan være nødvendigt at flytte borger til et bedre egnet tilbud, og at reglerne i
højere grad kunne tage højde for borgers trivsel ved godkendelsen af flytningen.
Samtidig er flytning uden samtykke er et vidtgående indgreb i borgers
grundlæggende rettigheder, og trivslen vil i sig selv være en (for) bred
bestemmelse.
Dansk Socialrådgiverforening mener at tæt dialog altid bør gå forud for et så
vidtgående indgreb som flytning uden samtykke er. Vi vil gerne stille
spørgsmålstegn ved, om der i dag er en så grundig opfølgning på borgerne i dag,
at der altid har været den dialog, som vi etisk og fagligt mener der skal gå forud
for så vidtgående indgreb som flytning uden samtykke er. Selv i de dyreste sager
på over to mio. årligt er det ikke usædvanligt, at der går langt mellem
opfølgningerne således er bliver hver fjerde borger i botilbud til over to mio. kr.
fulgt op sjældnere end årligt (Komponent 2023, Botilbud til over 2 mio. kr., side
29).
Dansk Socialrådgiverforening gør desuden opmærksom på, at det ikke er
ualmindeligt, at værgen slet ikke kender den borger, værgen varetager
værgemålet for, og derfor vil være ude af stand til kvalificeret at give samtykke til
flytning af borger. Derfor bør denne del af lovforslaget stilles i bero, indtil
værgemålssystemet er revideret. Vi minder i den forbindelse om at 20 pct. af
borgere på botilbud næsten ingen kontakt har med pårørende og at 12 pct. slet
ingen kontakt har (Bureau 2000, februar 2024). De borgere er i en særdeles
sårbar situation og lovforslaget vil forringe deres beskyttelse markant, som det
ser ud nu.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at man kan se på kriterierne for flytning
uden samtykke, der i dag kan være omstændelige, men at hensynet til den
enkelte borger bør være det bærende hensyn.
Indelåsning af borger i op til ti timer i døgnet i op til seks måneder ad gangen
Lovforslaget baner vejen for alt for vidtgående indgreb i den enkelte borgers
rettigheder, og bør udelades fra lovforslaget. Det er desuden misvisende at kalde
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det være afgørende at det forslåede
Socialfaglige Nævn bliver etableret. Men Dansk Socialrådgiverforening anbefaler
som sagt, at dette punkt bliver udeladt af det endelige lovforslag.
Registrering og indberetning af anvendelsen af stofsele
Det vil være en administrativ lettelse at socialrådgiverne fremover ikke skal
behandle indberetningerne om anvendelse af stofseler. På dette punkt bakker
Dansk Socialrådgiverforening op om lovforslaget.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0056.png
Side 3 af 3
Lov om voksenansvar
Lovforslaget indeholder forslag om at indføre hjemmel til midlertidig inddragelse
af anbragte børn og unges mobiltelefoner og lignende, hvis det er nødvendigt for
at sikre barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Dansk Socialrådgiverforening anerkender, at der kan være behov for at inddrage
mobiltelefonen ved åbenlys og destruktiv risikoadfærd hos barnet/den unge
såsom salg af stoffer eller sugardating. Det er dog fænomener, som det kan være
svært at være sikker på foregår og dermed kan der også opstå tvivl om, hvorvidt
inddragelse/fysisk magt kan retfærdiggøres.
Dansk Socialrådgiverforening mener dertil, at det er for bred en hjemmel, der
sugardating eller ludomani. Det er i lovforslaget upræcist i hvilket omfang
barnets trivsel, sundhed og udvikling skal være i fare. Hensyn såsom passe på
barnets søvn bør i øvrigt som hovedregel kunne løses ved at indgå aftaler med
barnet.
afgrænset periode Endvidere er det uklart, om mobiltelefonen kan inddrages
regelmæssigt (eksempelvis hver aften) og i givet fald hvilke konsekvenser det vil
have for barnet og barnets relation til de voksne.
Derudover foreslås det med lovforslaget, at der indføres hjemmel til, at
personalet med fysisk magt kan tage stoffer og alkohol fra de anbragte børn og
unge og denne magt foreslås hjemlet i husordenen.
Spørgsmålet er imidlertid om magten til at tage alkohol skal ske med
udgangspunkt i husordenen. Eller om ikke husordenen hellere skal fungere som
et socialpædagogisk værktøj, præget af inddragelse og frivillighed, frem for et
redskab for tvang. Lovforslagets brede bestemmelser kan desuden øge risikoen
for vilkårlighed. En mere afgørelsesbaseret bestemmelse vil være at foretrække.
Det bemærkes samlet set at anvendelse af tvang og magt påvirker relationen til
barnet/den unge og også internt på opholdsstederne kan skabe et
uhensigtsmæssigt pres for at anvende magt mellem de voksne. Derfor er det
vigtigt at beføjelserne ikke bliver mere vidtgående og brede end højst nødvendigt.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0057.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 11. april 2024
Dansk Sygeplejeråd
Høring over ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om
opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag m.v.)
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at eftersende
høringssvar til ændring af lov om social service, lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag
og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag m.v.).
Samtidig vil vi problematisere, at hverken Dansk Sygeplejeråd eller
Dansk Sygepleje Selskab figurerede på den oprindelige høringsliste
og opfordre til, at DSR og DASYS fremadrettet vil blive inkluderet, når
der udsendes høringer, der berør sygeplejerskers dagligdag på
arbejdet.
Generelle bemærkninger: magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne mv.
I denne del forholder vi os til den del af ændringerne, der har med
servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne mv.
DSR er generelt opmærksom på anvendelse og lovgivning af
magtbeføjelser i relation til mennesker, der af forskellige årsager har
brug for sundhedspersoners hjælp eller pleje.
At forvalte magtbeføjelser kræver viden, ledelse, kompetencer og
ressourcer.
Der har gennem mange år været stort fokus på at tilføre områderne
faglig viden og forskning om betydning af tidlig indsats, forebyggelse
og metoder til at nedsætte og undgå unødig brug af magt.
Derfor er vi bekymrede for dele af lovforslaget, der lægger op til
yderligere vidtgående muligheder.
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
Fax: +45 33 15 24 55
www.dsr.dk
[email protected]
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0058.png
Vi anerkender intentionen om at understøtte personalets rammer for
at yde omsorg til målgruppen for lovforslaget, men de konkrete
forslag er for vidtgående. I stedet skal der skabes rammer til at det
socialt- og sundhedsfaglige personale der med deres faglighed
understøtter interventioner, som forebygger magtanvendelse.
I værste fald skubbes der til en skrøbelig balance, hvor
magtanvendelse under pressede arbejdsmæssige vilkår og
manglende viden, utilsigtet øger risikoen for forråelse.
Lovforslagets vidtgående forslag stemmer ikke overens med et helt
grundlæggende princip for magtanvendelse, at magt først kan
anvendes, når det har vist sig umuligt at løse den pågældende
situation med en faglig indsat
Specifikke kommentarer
Fjernelse af registrering og dokumentation af magtanvendelse, er
begrundet i stort og ofte unødvendigt tidsforbrug hos medarbejderen,
fordi f.eks. stofseler anvendes flere gange daglig hos den samme
beboer.
Der er generelt et stort politisk fokus på, at midlet til
afbureaukratisering er at forenkle og fjerne dokumentation. DSR
mener at faglig dokumentation er nødvendig for kvalitet,
patientsikkerhed og udvikling af fagligheden, og en afskaffelse af dele
af dokumentationen skal ske med grundige faglige overvejelser. Uden
dokumentation vil det være vanskeligt at vurdere om f.eks. mindste
middel princippet er anvendt.
Samtidig mener vi at unødvendig administrativ dokumentation, der
ikke berører beboeren/borgerens daglige behov og pleje, skal
undgås.
Udvidelse af anvendelsesområdet for stofseler
DSR finder det positivt at der indføres hjemmel til at anvende
stofseler for at undgå personskader som konsekvens af
uhensigtsmæssig siddestilling, samt pludselige og ukontrollerbare
bevægelser (hjælpemiddel): Samt at understøtte borgerens
funktionsniveau fremfor at undgå personskade. Vi er enige i, at
stofselen ikke bør kunne anvendes, hvis borgeren giver udtryk for, at
vedkommende ikke ønsker at bruge stofselen.
Konfliktafværgelse, fastholdelse, indelåsning af beboer
Lovforslaget giver personalet en mulighed for at stille sig fysisk
mellem to personer for at afværge en mulig konflikt. og med magt
løsner en persons greb i en anden/håndtag på en andens bolig.
DSR savner belæg for at dette har konfliktnedtrappende effekt.
Samtidig er det risikofyldt for personalet. Til gengæld er der viden om
betydning af tilstrækkelige kompetencer, deescaleringsmetoder og
viden om håndtering af borgere med f.eks. demens.
Side 2 af 3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0059.png
Kortvarig indelåsning af beboer og låsning af fællesrum
DSR kan ikke støtte forslag om periodevis låsning og sikring af døre
til fælles opholdsrum, eller kortvarig at låse en beboer inde i egen
lejlighed, hvis beboeren gentagne gange har udvist en adfærd, der er
grænseoverskridende eller konfliktskabende over for de øvrige
beboere. Forslaget er uetisk og der er ingen faglige begrundelser for
effekt af en sådan handling. DSR er bekymret for at forslaget utilsigtet
understøtter holdninger og kultur, hvor magtanvendelse for hurtigt
bliver en løsning. Der bør i stedet sættes ind med fokus på
implementering og anvendelse af den faglige viden, der allerede
findes og de mange tiltag med arbejdet med f.eks. værdig ældrepleje.
Generelle bemærkninger: Ændringer i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge
I dette afsnit forholder vi os til de ændringer i lovgivningen, der
omhandler voksenansvar for anbragte unge.
Fratagelse af alkohol og euforiserendes stoffer med fysisk magt
Dansk Sygeplejeråd mener, at der til enhver tid skal være forsøgt
andre og mindre indgribende metoder, førend man tyer til fysisk
magtanvendelse. Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det,
der søges at opnås. Samtidig skal man have opmærksomhed på, at
magtanvendelsen udøves så skånsomt som muligt.
Brug af og tilstedeværelse af alkohol og euforiserende stoffer hos
målgruppen er et stort problem, og DSR anerkender behovet for at
kunne fratage det, og i den sammenhæng anvende fysisk magt.
Det er helt nødvendigt, at der forud for dette er afprøvet og anvendt
alle andre muligheder og at det er dokumenteret. Der bør samtidig
være kontinuerlig fokus på den unges ansvar, forebyggelse, viden om
rusmidler og andre handlemuligheder. Lovforslaget er forbundet med
en risiko for yderligere konfliktoptrappende situationer og der bør
være en plan for personalets arbejdstryghed.
Med venlig hilsen
Harun Demirtas
1. Næstforperson
Dansk Sygeplejeråd
Side 3 af 3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0060.png
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
27. februar 2024 / lkb_dh
Sag 16-2020-00254
Dok. 646708
DH: Høringssvar til forslag om revision af magtanvendelsesreglerne på
voksen- og børneområdet 2024
DH stiller sig stærkt kritiske over for centrale dele af forslaget om revision af magtanvendelsesreglerne på
henholdsvis voksen- samt børne- og ungeområdet.
Vi opfordrer til, at flere af forslagene trækkes tilbage, og at der afsættes midler til at understøtte personalet
i både indsats og visitation samt til national monitorering af implementeringen.
Generelt lægges der op til at lempe reglerne, så det bliver muligt for personalet at udføre omfattende og
meget indgribende magtanvendelser, der i udpræget grad indebærer låsning af døre, lempelse af flytning
uden samtykke mm. samtidig med, at der for flere magtanvendelser lægges op til tidsubegrænset tilladelse
og lempelse eller helt fravær af registreringer og indberetninger og dermed kravet om opfølgning og læring.
Indhold af de foreslåede revisioner
DH er uforstående over for, at brugen af mere magt er den politiske løsning på et område og en indsats,
som er præget af udfordrede vilkår og rammer, der i forvejen presser fagligheden i indsatsen. Det vil få
mærkbare konsekvenser for borgernes trivsel.
Ud over, at lovforslaget indeholder det meget indgribende forslag om at låse en borger inde i egen bolig i
op til ti timer i døgnet, er der også forslag om at give mulighed for at låse adskillige døre suppleret af særli-
ge døråbnere. Det vil bidrage til en øget institutionalisering, der har fængselslignede karakter, hvor beboere
på botilbud skal vænnes til medarbejdere med nøglebundter og en adskillelse fra det omgivende samfund.
Flere af forslagene om låse vil få indvirkning på alle eller flere beboere på botilbuddet og ikke kun den en-
kelte beboer. Endvidere er der forslag om at lempe reglerne for flytning uden samtykke med henvisning til
kommunernes administrative lettelser og kapacitetsudnyttelse uden blik for borgernes trivsel og, hvor ind-
gribende det er at flytte mennesker uden deres samtykke.
Danmark ratificerede FN’s handicapkonvention i 2009. Flere af artiklerne er i den forbindelse relevante at
fremhæve. Det gælder ikke mindst artikel 19 om Retten til et selvstændigt liv og være inkluderet i samfun-
det, der lægger vægt på mennesker med handicaps mulighed for selv at vælge deres bopæl. Artikel 22 om
Respekt for privatlivet, der lægger vægt på, at ingen uanset boform må udsættes for vilkårlig indblanding i
sit privatliv. Artikel 15 om Frihed for totur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, der lægger vægt på, at ingen må underkastes umenneskelig eller nedværdigende behandling. Og arti-
kel 16 Frihed for udnyttelse, vold og misbrug, der lægger vægt på, at Danmark skal træffe lovgivningsmæssi-
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0061.png
ge og andre foranstaltninger, der beskytter og forebygger mennesker med handicap mod vold og misbrug
og enhver form for udnyttelse.
Samtidig er der ingen tiltag med henblik på at undervise socialrådgivere og personale, der skal henholdsvis
træffe afgørelse og udleve de nye beføjelser. Der er således tale om en juridisk lempelse, der ikke bliver
fulgt op af en etisk og pædagogisk understøttelse samt national monitorering. Det risikerer i høj grad at
skubbe fokus fra forebyggelse og omsorg til en forrået og lempelig tilgang til magt. I kombination med tidsu-
begrænsede tilladelser, markante lempelser eller helt fravær af krav om registrering og indberetning for
mange af magtanvendelserne, samt mangel på faguddannet personale, hvor timelønnede vikarer og vagt-
personale ikke er en sjældenhed, er det en farlig cocktail, der bidrager til at konfliktoptrappe frem for at
understøtte borgernes trivsel.
Det er et stort tilbageskridt for den pædagogiske indsats over for nogle af de mest sårbare borgere i sam-
fundet, der er dybt afhængige af en tryg og tillidsfuld relationel til personalet i tilbuddet. Det matcher hver-
ken, det råb om hjælp som TV2 Operations X’s udsendelser i efteråret 2023 om omsorgssvigt på bosteder
eller regeringens undskyldning til tidligere anbragte under særforsorgen, er udtryk for.
Proces for revision af magtanvendelsesreglerne
Når der foreslås så væsentlige lempelser af personalets muligheder for at anvende magt som led i den dag-
lige indsats over for borgere med psykiske funktionsnedsættelser, skal det hvile på saglig og velfunderet
viden, sikre at det reelt tager udgangspunkt i borgernes behov for omsorg, og at det ikke tilsidesætter pæ-
dagogiske indsatser.
DH mener ikke, at ovenstående gør sig gældende med dette lovforslag.
DH har været inddraget i det forberedende arbejde ved deltagelse på en workshop med en række aktører
på området, ved efterfølgende dialog med Social- og boligministeriet om udvalgte emner ligesom revisio-
nen er blevet drøftet i Sammen om handicap. Der har ikke ved disse lejligheder været drøftet mulighed for
at låse en borger inde samt øvrige yderligtgående tiltag for i langt højere grad at låse og sikre døre og låger.
Rambøll har evalueret de eksisterende magtanvendelsesregler på voksenområdet
1
, som trådte i kraft janu-
ar 2020. Vi stiller os uforstående over for, at der stort set ikke henvises til evalueringen i det fremsatte for-
slag eller henvises til andre vidensdokumenter. Vi er ligeledes uforstående over for, at perspektivet fra dem,
der oplever magtanvendelserne på egen krop, ikke er inddraget som grundlag for revisionen af reglerne.
Det kunne have været relevant at inddrage borgernes perspektiv fx fra bogen: Erfaret magt
2
om borgernes
oplevelse af magtanvendelser over for dem, skrevet af forskerne Stine Grønbæk Jensen og Jesper Vaczy
Kragh. I stedet henvises til aktører på området. Vi er kritiske over for, at et forslag af så indgribende karakter
i høj grad kan bero på enkeltsager og en styringsdagsorden frem for etik og faglighed.
DH har ikke været inddraget i de foreslåede lempelser i Voksenansvarsloven, magtanvendelsesreglerne på
børne- og ungeområdet.
1
https://sbst.dk/Media/638351182120355303/Rapport%20om%20socialtilsynenes%20virksomhed%202022.pdf
https://nota.dk/bibliotek/bog/erfaret-magt#manifestation_647207
2
Side 2 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0062.png
Indholdsfortegnelse
DH: Høringssvar til forslag om revision af magtanvendelsesreglerne på voksen- og
børneområdet 2024
_____________________________________________________________________________1
Indhold af de foreslåede revisioner ________________________________________________________________1
Proces for revision af magtanvendelsesreglerne___________________________________________________2
Indholdsfortegnelse________________________________________________________________________________3
Forslag til revision af magtanvendelsesreglerne på voksenområdet______________________________4
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap
___________________4
Flytning uden samtykke
_____________________________________________________________________________________5
Indelåsning af en beboer i egen bolig
______________________________________________________________________6
Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud_________________________________7
Særlige døråbnere: Yderdøre, låger og døre der afgrænser afdelinger
___________________________________8
Låsning og sikring af låger mv. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal________________________________________9
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
___________________________________________________________9
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
_________________________________________10
Aflåsning af skabe og skuffer
______________________________________________________________________________10
Kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering
________________________________________________________10
Epilepsialarmer
____________________________________________________________________________________________11
Konfliktafværgelse
_________________________________________________________________________________________12
Fastholdelse, tilbageholdelse eller føre en person
_______________________________________________________12
Stofseler
___________________________________________________________________________________________________12
Lempet registrering og indberetning af forhåndsgodkendte magtanvendelser
_________________________13
Tidsubegrænset tilladelse
_________________________________________________________________________________15
Implementering af de nye regler __________________________________________________________________15
Forslag til revision af magtanvendelsesreglerne på børneområdet _____________________________16
Mulighed for at inddrage mobiltelefoner
_________________________________________________________________16
Side 3 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0063.png
Forslag til revision af magtanvendelsesreglerne på voksenområdet
Her følger DH’s kommentarer til hver af de foreslåede nye tiltag inden for voksenområdet.
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap
Det foreslås, at der etableres Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med
Handicap, som er én landsdækkende myndighed. Nævnet skal have afgørelseskompetencen efter indstilling
fra kommunen i forhold særligt indgribende magtanvendelser, konkret de nye muligheder for at låse skabe
og skuffer, anvende kamera-kig, indelåsning af en beboer i sin bolig i et botilbud, åbning af låst dør til en
beboers bolig samt flytning uden samtykke. Nævnet får også til opgave at tage stilling til anvendelsen af
bestemte former for velfærdsteknologi, herunder om de konkrete velfærdsteknologiske løsninger er egnet
til at sikre omsorg og tryghed for borgerne og offentliggøre principielle udtalelser herom.
Nævnets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen.
Nævnet skal bestå af en dommer som formand, samt en repræsentant for DH og en repræsentant for KL
samt suppleanter og få sekretariatsbistand fra Familieretshuset. Nævnets afgørelser træffes ved flertal.
DH er som udgangspunkt enige i, at det er relevant
at etablere et nyt socialfagligt nævn, der skal afgøre sager
om særligt indgribende foranstaltninger.
DH er dog stærkt kritiske
over for den foreslåede sammensætning, afgørelseskompetence samt rolle i for-
hold til velfærdsteknologi, jf. følgende bemærkninger.
Nævnets sammensætning
DH mener, at det er utilstrækkeligt,
at der kun skal være en dommer og henholdsvis en DH- og en KL-repræ-
sentant. Det gør det meget sårbart og er et bekymrende fravær af social- og sundhedsfaglig ekspertise. Vi
mener, at der skal være social- og sundhedsfaglig repræsentation i nævnet. De social- og sundhedsfaglige
repræsentanter skal bidrage med social- og sundhedsfaglig ekspertise med henblik på at sikre, at borgeren
er tilstrækkelig sundhedsfagligt behandlet, og der i tilstrækkelig grad er afprøvet socialpædagogiske indsat-
ser. Det kan ikke hedde et socialfagligt nævn uden, at der også er socialfaglig kompetence i nævnet.
Derudover mener vi, at der skal tilknyttes særligt sagkyndige, der kan bidrage med viden om udsathed i de
tilfælde, der er tale om mennesker med både en funktionsnedsættelse og en udsatteproblematik. Den sær-
lig sagkyndige har ikke stemmeret men kan udtale sig i den konkrete sag.
Nævnets kompetence i forhold til særligt indgribende magtanvendelser
DH er enig i,
at nævnet skal afgøre sager om kamerakig og aflåsning af skabe og skuffer og låsning og sikring
af døre til fælles opholdsrum.
Derudover mener vi, at nævnet også skal have afgørelseskompetencen i forhold til låsning og sikring af døre
til fællesarealer og låger fra yderarealer, såfremt disse forslag ikke trækkes tilbage.
DH finder det stærkt kritisabelt,
at nævnet skal have kompetence til at afgøre sager om de foreslåede nye
muligheder for at låse en beboer inde i sin bolig samt at låse en dør op til en bolig. Vi mener, at disse for-
slag skal trækkes tilbage. Såfremt forslagene ikke trækkes tilbage, mener vi, at Familieretshuset skal have
Side 4 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0064.png
afgørelseskompetencen, da det er væsentligt, at sådanne afgørelser træffes af en uvildig instans uden re-
præsentation for den visiterende myndighed.
Vi er ligeledes stærkt kritiske
over for, at nævnet skal have afgørelseskompetencen for sager om flytning uden
samtykke. Det skal Familieretshuset fortsat, da det er yderst vigtigt, at sager om flytning uden samtykke
afgøres af en uvildig myndighed, hvor KL, som repræsenterer den visiterende myndighed, ikke har plads.
DH mener ikke,
at nævnet skal komme med principielle udtalelser om anvendelsen af bestemte former for
velfærdsteknologi, da nævnets medlemmer ikke kan forventes at have et særligt indgående kendskab hertil.
Vi mener, at nævnet kan bidrage til drøftelser om anvendelsen af velfærdsteknologi, men at Socialstyrelsen
må forventes at have den viden og ekspertise inden for tryghedsskabende velfærdsteknologi og derfor skal
være afsender på principielle udtalelser på baggrund af input fra relevante eksterne aktører.
Nævnets kompetence i forhold til velfærdsteknologi
Flytning uden samtykke
Der foreslås to tiltag med henblik på at lempe reglerne for flytning uden samtykke: Lempe reglerne for flyt-
ning uden samtykke med værgesamtykke samt flytning uden samtykke ved truende og chikanerende ad-
færd.
DH er stærkt imod at lempe reglerne for flytning uden samtykke.
Det er allerede i dag muligt at flytte menne-
sker med funktionsnedsættelse uden samtykke under helt særlige forudsætninger og med godkendelse af
Familieretshuset, hvis borgeren ikke kan eller vil give samtykke. Vi finder de gældende regler tilstrækkelige.
Det er voldsomt indgribende at flytte en borger uden samtykke fra sin bolig, nærmiljø og sociale relationer
på botilbuddet. Økonomiske og administrative hensyn må aldrig være direkte eller indirekte årsag til flytning
uden samtykke.
Flytning af borgere, der mangler evnen til at give samtykke, men med værgesamtykke
Det foreslås, at reglerne for flytning uden samtykke, hvor borgeren mangler evne til at give samtykke, men
en værge eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke, lempes og ensrettes med reglerne for flytning uden
samtykke af borgere med demens og anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Det indebæ-
rer, at kommunen kan beslutte at flytte en borger uden samtykke uden Familieretshusets godkendelse, og
med forudsætning om at:
1. Ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at den pågældende kan få den nødven-
dige hjælp.
2. Det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågæl-
dende.
DH mener ikke,
at reglerne om flytning af borgere, der ikke kan give samtykke, men med en værges samtykke
skal lempes. Langt fra alle professionelle værger kender den borger, de er værge for godt. Det sker ofte, at
professionelle værger har over 100 værgemål og i et tilfælde også op til 500 værgemål. Det indebærer fra-
vær af eller meget lille kontakt mellem borger og værge. Vi mener derfor, at værgeloven skal ændres inspi-
reret af det personlige ombud i Sverige, inden der kan ses på, om flytning af borgere, der mangler evnen til
at give samtykke men med en værges samtykke, skal lempes.
Flytning uden samtykke ved truende og chikanerende adfærd
Side 5 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0065.png
Det foreslås, at fjerne kravet om, at en borger skal have en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
som følge af en sindslidelse
kan flyttes uden samtykke når:
1. Den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikane-
rende adfærd over for øvrige beboere eller personale.
2. Det er uforsvarligt over for de øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke at sørge for flytnin-
gen.
3. Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
4. Det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egent til at imødekomme den pågældendes støtte-
behov.
Med fjernelse af kravet om en sindslidelse foreslås målgruppen således udvidet til alle med en betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, der enten mangler evnen til at give samtykke eller modsætter sig at
give samtykke.
DH mener, at det er stærkt problematisk,
konfliktoptrappende og underkendelse af borgenes trivsel at udvide
målgruppen for flytning uden samtykke ved truende og chikanerende adfærd. Vi mener, at det at lempe
reglerne for at flytte borgere uden samtykke er symptombehandling
og skal trækkes tilbage.
Det kan bidrage til en kultur, hvor beboer og pårørende kan trues med at blive flyttet uden samtykke, hvis
de udtrykker kritik. I stedet skal der politisk tages initiativ til at styrke rammerne for indsatsen på botilbud
og et forpligtende og skærpet fokus på borgernes trivsel, så det sikres, at der er den rette faglighed til ste-
de, og at der inddrages ekstern faglig ekspertise i de svære og komplekse sager. Vi mener også, at det per-
sonrettede tilsyn på voksenområdet skal styrkes, så der sker en forpligtende opfølgning på niveau med
børneområdet. Det er afgørende, at der er et forpligtende fokus på årsagen til den truende og chikaneren-
de adfærd med henblik på at styrke borgernes trivsel både i indsatsen og det personrettede tilsyn.
I Komponents analyse af botilbudsager til over 2. mio. kr. årligt
3
fremgår det, at 30 % af beboerne havde
haft mindst to tilbud inden for fem år inden det dyre tilbud, så de er i forvejen blevet flyttet uden, at trivslen
af den grund er blevet bedre. I 44 % af tilfældene ved kommunen ikke, om borgeren er velbehandlet i psyki-
atrien, og i 52 % af tilfældene har kommunen ikke anvendt VISO. Vi mener på den baggrund, at det er
stærkt kritisabelt at lempe reglerne for flytning uden samtykke. Derimod er der behov for, at botilbud for-
pligtes til at inddrage VISO og til at sikre sig, at borgeren er velbehandlet psykisk og somatisk.
Indelåsning af en beboer i egen bolig
Det foreslås, at det bliver muligt i særlige situationer at låse en beboer inde i sin egen bolig i op til ti timer i
døgnet fordelt på max to timer i dagtimerne og otte timer om natten i op til seks måneder, når beboeren
ved at forlade sin bolig udsætter sig selv eller andre for fare eller udviser en særligt truende adfærd.
Det forudsættes, at:
1. Beboeren vil kunne være til væsentlig fare for sig selv eller andre eller vil udvise en særligt truende
adfærd over for andre, hvis beboeren forlader sin bolig.
2. Forholdene i det enkelte tilfælde gør indgrebet påkrævet.
3. Beboeren ikke er selvmordtruet.
3
https://www.komponent.dk/sites/komponent.dk/files/2023-12/S%C3%A6rligt%20dyre%20enkeltsager%2C%20Komponent%20december%202023.pdf
Side 6 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0066.png
4. Særlige døråbnere samt mindst et andet indgreb skal inden indstillingen have været anvendt i en
kortere periode uden tilstrækkelig virkning i forhold til betingelsen i nr. 1.
5. Indgreb, som ikke er forsøgt anvendt, vurderes ikke at ville have tilstrækkelig virkning i forhold til be-
tingelsen i nr. 1.
6. Boligen bebos ikke af andre, medmindre der også træffes afgørelse efter st.1 i forhold til dem, eller
de giver informeret samtykke til indelåsningen.
Kommunen skal løbende føre tilsyn med, om betingelserne er opfyldt. Ligeledes skal beboeren have ad-
gang til toilet og vand og nødvendig medicin i sin bolig. Og beboeren skal have tilkaldemulighed fra boligen,
som den pågældende er i stand til at betjene, og at personalet via den kan tilkaldes. Der iværksættes jævn-
lig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst inde. Forhåndsgodkendelsen er ikke omfattet af
grundloven, men de faktiske indelåsninger er omfattet af grundloven og kan derfor domstolsprøves.
DH er stærkt kritiske over for forslaget og opfordrer på det kraftigste til, at det bliver trukket tilbage.
Det er i dag
muligt i helt særligt kritiske situationer at låse en borger inde efter reglerne om nødværge. DH mener ikke,
at der er faglige og saglige argumenter for at indføre en mulighed for yderligere administrativ frihedsberø-
velse. Det er voldsomt indgribende og nedbrydende for det enkelte menneske. Ydermere er det både i strid
med FN’s handicapkonvention og Grundloven.
Vi mener, at forslaget er en pædagogisk og samfundsmæssig falliterklæring, der er blottet for en tillidsfuld
og omsorgsfuld tilgang til mennesker, der har behov for hjælp, samt et meget bekymrende fravær af fokus
på forebyggelse, udvikling og trivsel. Mennesker, der udsætter sig selv eller andre for fare eller udviser en
særligt truende adfærd ved at forlade sin bolig, og hvor andre tiltag ikke har virket, er mennesker der ikke
har modtaget den rette faglige hjælp.
Komponents analyse af dyre botilbudsager
4
viser blandt andet, at en stor del af modtagerne af de særligt
dyre botilbud har en udadreagerende adfærd, og at knap 20 % af har en dom. Knap 40 % af dommene
skyldes vold mod personalet.
DH mener, at der skal sættes forebyggende ind med den rette faglighed frem for at låse beboere inde. Vi
mener derfor, at botilbud skal forpligtes til at inddrage VISO og til at sikre, at borgeren er velbehandlet psy-
kisk og somatisk ved udadreagerende adfærd. De rette faglige kompetencer på tilbuddet og inddragelse af
den nødvendige eksterne faglige ekspertise vil bidrage til at øge borgernes trivsel, mindske udadreageren-
de adfærd, forebygge vold mod personale og andre beboere og i sidste ende voldsdomme.
Af forslaget fremgår, at der er tale om en kortvarig indelåsning. Vi finder det groft misvisende at kalde det
kortvarigt, når der er tale om op til ti timer i døgnet i op til seks måneder.
Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud
Det foreslås, at det som noget nyt, kan gives tilladelse til at åbne en aflåst eller på anden måde sikret yder-
dør til en bolig på et botilbud uden beboerens samtykke, når det er absolut nødvendigt for at undgå en
væsentlig og nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade på sig selv
eller andre, eller der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren eller andre. Det nye Socialfaglige
4
https://www.komponent.dk/voksne/karakteristika-handlemuligheder-sager-botilbud-over-2-mio-kr
Side 7 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0067.png
Nævn (jf. afsnit ovenfor) skal træffe afgørelse om åbning af aflåst dør. Forhåndsgodkendelsen kan gives i op
til 12 måneder.
DH er stærkt kritiske
over for forslaget, da det er et meget indgribende tiltag, og mener, at det skal trækkes
tilbage. Vi kan ej heller bakke op om en tilladelse på op til 12 måneder. Samlet med de øvrige forslag om at
lempe mulighederne for at låse døre er vi meget bekymret for, at det bidrager til en glidebane og tiltagende
forråelse, som er konfliktoptrappende frem for reel omsorg og faglig støtte af borgernes udvikling og trivsel.
Såfremt forslaget ikke trækkes tilbage,
mener DH, at det er afgørende, at de konkrete åbninger af aflåste eller
sikrede yderdøre registreres og indberettes hver gang, da det er en meget indgribende foranstaltning. Der
skal være en forpligtigelse til løbende at forholde sig til behovet for magtanvendelsen og de forebyggende
socialpædagogiske tiltag.
Særlige døråbnere: Yderdøre, låger og døre der afgrænser afdelinger
Det foreslås, at reglerne for brug af særlige døråbnere udvides, så det bliver muligt at anvende særlige
døråbnere for en eller flere borgere i en afgrænset periode på bo- eller dagtilbuds yderdøre, bo- eller dag-
tilbuds døre, der tilhører eller afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder samt låger mv. der er udgang
fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal.
Det er en forudsætning, at:
- Der er en nærliggende risiko for, at en eller flere borgere ved at forlade tilbuddet udsætter sig selv
eller andre for at lide væsentlig personskade.
- Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og andre
muligheder forgæves har været afprøvet.
Det foreslås, at kommunen har afgørelseskompetencen.
DH er kritiske
over for forslaget, da det indebærer en institutionalisering af tilbud, idet alle yderdøre inkl.
låger derved kan være aflåst (jf. nedenfor) samt den sidste yderdør/låge påsat en særlig døråbner i kraft af
dette forslag. Ydermere vil borgerens bevægelsesfrihed inden for tilbuddet blive begrænset. Et tilbud som
vel at mærke, er borgerens eget hjem. Forslaget er endnu en løsning på dårlige rammer og begrænset fag-
lighed på tilbuddene på det specialiserede socialområde. Vi mener, at behovet for at adskille beboere fra
hinanden inden for et tilbud ikke skal imødekommes af særlige døråbnere men ved at etablere mindre
botilbud af mere hjemlig karakter, sikre de rette faglige kompetencer og sikre, at beboerne er velbehandlet
somatisk og psykisk.
Vi mener, at forslaget er udtryk for, at mange botilbud er for store og institutionaliseret. Hvis der er behov
for at adskille beboere på botilbud fra hinanden, skal der i stedet ses på årsagen til behovet for at adskille
beboerne. Personalet skal forholde sig til den bagvedliggende grund til, at personen er i risiko for at udsæt-
te sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Er beboeren tilstrækkeligt behandlet somatisk og
psykisk, er der nok og de rette faglige ressourcer målrettet beboernes behov, er der indhentet ekstern fag-
lig sparring, og er målgruppen for bostedet for bred?
Såfremt forslaget ikke trækkes tilbage,
mener vi at afgørelseskompetencen skal ligge i Det Socialfaglige nævn,
da der skal være tale om helt særlige og ganske få tilfælde. Ligeledes mener vi, at tilladelsen i så fald skal
gælde i op til seks måneder og derefter revurderes.
Side 8 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0068.png
Låsning og sikring af låger mv. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal
Det foreslås at gøre det muligt at låse eller på anden vis sikre en eller flere låger fra et tilbuds udeareal i en
afgrænset periode, når der er risiko for, at en borger vil forlade udearealet og derved udsætte sig selv eller
andre for fare. Det er en forudsætning, at det sikres, at der er en anden ulåst udgang fra tilbuddet med
henblik på at forsinke eller besværliggøre, at en beboer forlader et tilbud uden opsyn. Det er også en forud-
sætning at andre mindre indgribende tiltag har været forsøgt, herunder den nye mulighed for at anvende
særlige døråbnere på yderdøre, jf. ovenfor.
Det foreslås, at kommunen har afgørelseskompetencen.
DH bakker ikke op
om
forslaget, da det vil bidrage til institutionalisering af bo- og dagtilbud og have en
fængselslignende karakter. Vi finder tiltaget meget indgribende og mener, at den nye mulighed for anven-
delse af særlige døråbnere på yderdøre er tilstrækkelig. Borgere på bo- og dagtilbud kan have mange for-
skellige udfordringer. Langt fra alle er dørsøgende og udsætter sig selv eller andre for farer ved at komme
uden for tilbuddet. Hvis låger låses, vil det have indvirkning på alle tilbuddets borgere. Derudover finder vi
det kritisabelt, at der tyes til at løse udfordringer med dørsøgende borgere ved endnu en aflåsning af døre.
Der er alternativer til at låse låger. For det første skal personalet forholde sig til, hvorfor borgeren er dørsø-
gende, og forholde sig grundlæggende til borgerens trivsel. For et andet er det muligt fysisk at indrette til-
bud på andre måder, der bidrager til at mindske dørsøgende tendenser.
Såfremt forslaget ikke trækkes tilbage,
mener vi, at det er afgørende, at Det Socialfaglige Nævn får afgørelses-
kompetencen, ligesom magtanvendelsen skal registreres hver gang og indberettes, da det er et meget ind-
gribende tiltag. Endvidere mener vi, at tilladelsen i så fald skal gælde i op til seks måneder og derefter revur-
deres.
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
Det foreslås, at det bliver muligt låse eller på anden vis sikre den nærmeste dør mellem en beboers egen
bolig og ét eller flere bestemte fælles opholdsrum på et botilbud i en afgrænset periode, når beboeren
gentagne gange har udvist en adfærd, der er grænseoverskridende eller konfliktskabende over for de øvri-
ge beboere. Det er en betingelse, at der er mindst en ulåst adgang mellem beboerens egen bolig og de
omhandlende fælles opholdsrum. Derved vil aflåsningen af den pågældende dør virker forsinkende, men
borgeren vil fortsat have adgang til fællesrummet. Det er også en betingelse, at der ikke kan være tale om
døre ind til beboerens bolig.
Det foreslås, at kommunen har afgørelseskompetencen.
DH er enige i,
at der i helt særlige tilfælde kan være behov for at sinke en enkel beboers adgang til et fælles
opholdsrum.
Men vi er bekymret for,
at det bidrager til en generel glidebane mod mere institutionalisering samt forråelse,
ligesom vi mener, at muligheden kun skal anvendes i ganske særlige tilfælde.
Vi mener, at det er afgørende, at Det Socialfaglige Nævn får afgørelseskompetencen, da det vil bidrage til at
forebygge, at det ikke bliver generelle tiltag til gene for flere eller alle på tilbuddet, men målrettet den kon-
krete borger. Vi mener endvidere, at tilladelsen skal gives for op til seks måneder og derefter revurderes.
Side 9 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0069.png
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
Det foreslås, at det bliver muligt at låse eller på anden vis sikre døre til et serviceareal eller fælleskøkkener i
en afgrænset periode, når en person gentagne gange har udsat sig selv for fare eller forårsaget væsentlig
ødelæggelse af genstande på servicearealet eller i fælleskøkkenet. Det må ikke afskære beboerens mulig-
hed for at forlade bo- eller dagtilbuddet eller i at bevæge sig frit i tilbuddets øvrige arealer.
Det foreslås, at kommunen har afgørelseskompetencen.
DH er kritiske
over for forslaget, da vi er mener, at det vil bidrage til en generel glidebane mod mere institu-
tionalisering samt forråelse. En aflåsning af døre til servicearealer og fælleskøkkener vil i praksis rette sig
mod alle på tilbuddet. Vi er ligeledes stærkt imod, at det er kommunen der skal træffe afgørelse om foran-
staltningen.
Såfremt forslaget ikke trækkes tilbage,
mener vi, at det afgørende, at Det Socialfaglige Nævn får afgørelses-
kompetencen, da der skal være tale om helt særlige og sjældne tilfælde med fokus på, at foranstaltningen
er målrettet den konkrete borger. Tilladelsen vil i så fald skulle gælde i op til seks måneder.
Aflåsning af skabe og skuffer
Det foreslås, at det bliver muligt i helt særlige tilfælde og i en afgrænset periode at låse eller på anden vis
sikre skabe og skuffer, herunder køleskabe, i en beboers egen bolig på et botilbud for at forhindre, at bebo-
eren påfører sig selv eller andre væsentlig personskade eller væsentlig tingskade. Aflåsningen omfatter de
skabe eller skuffer, der indeholder genstande, som beboeren anvender til at påføre sig selv eller andre
væsentlig personskade eller at foretage sig væsentlig tingskade. Tiltaget vil alene kunne anvendes, hvis det
er muligt at sikre, at beboeren får adgang til de aflåste skabe og skuffer, hvis beboeren ønsker det, og hen-
synet bag foranstaltningen iagttages.
Det Socialfaglige Nævn får godkendelseskompetencen og kan beslutte, at aflåsningen kun må foregå i et
nærmere bestemt tidsrum af døgnet.
DH er enige i,
at der er i helt særlige tilfælde kan være behov for at aflåse skabe og skuffer. Og vi enige i, at
Det Socialfaglige Nævn skal have afgørelseskompetencen, da det er et meget indgribende tiltag. Der er en
risiko for, at sådanne tiltag kan blive rutineindgreb. Det skal derfor være en forudsætning, at det dokumen-
teres, at alternative og mindre indgribende tiltag har været afprøvet. Endvidere mener vi, at tilladelsen skal
kunne gives i op til seks måneder og derefter revurderes.
Kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering
Det foreslås at gøre det muligt i en begrænset periode at anvende kamerakig samt lyd- og bevægelsesmo-
nitorering til at overvåge en person, hvis der er risiko for personskade. Med tilladelsen bliver det muligt
kortvarigt at kigge ind til borgeren via kamera. Det er en forudsætning, at risikoen for personskade er for-
søgt afværget på anden vis, og at kamerakig vil bidrage til at forebygge og afværge risikoen for personskade,
og at samme virkning ikke vil kunne opnås med mindre indgribende metoder. Monitoreringen kan ske både
dag og nat.
Det Socialfaglige Nævn får afgørelseskompetencen.
Side 10 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0070.png
DH hilser det velkomment,
at det bliver muligt i helt særlige tilfælde at anvende kamerakig samt lyd- og bevæ-
gelsesmonitorering, og at Det Socialfaglige Nævn skal give tilladelse i den konkrete sag. Det kan i visse tilfæl-
de være mindre indgribende at overvåge en person i risiko for personskade ved at anvende kamerakig, lyd-
og bevægelsesmonitorering end personalets tilstedeværelse særligt om natten.
DH mener, at der er yderligere følgende fem forudsætninger,
der skal være opfyldt for at anvende kamerakig,
lyd- og bevægelsesmonitorering:
Det må ikke føre til generelle tilladelser
Vi mener, at det er afgørende, at der er tale om individuelle tilladelser. Vi kan være bekymret for, at ka-
merakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering anvendes generelt på et botilbud og anvendes som led i en
ressourcebesparelse. En tilladelse skal altid tage udgangspunkt i hensynet til den enkelte borger. Vi mener
derfor, at det skal præciseres, at Det Socialfaglige Nævn skal forholde sig til øvrige tilladelser på samme
botilbud og skal sikre sig, at anvendelsen af kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering tager ud-
gangspunkt i individuelle forhold og ikke med afsæt i en generel ressourcebesparelse.
Det skal alene være muligt om natten
Vi mener, at kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering alene er relevant at anvende om natten. Det
er vigtigt for borgernes trivsel, personalets kendskab til borgerne samt personalets mulighed for at forebyg-
ge personskade i konkrete og akutte tilfælde, at personalet er til stede og nærværende i dagtimerne. Det er
risiko for, at kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering anvendes i dagtimerne med henblik på en
ressourcebesparelse på personaletimer. Vi mener derfor, at kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitore-
ring kun skal kunne anvendes om natten.
Der skal værnes om borgernes privatliv
Vi mener, at det skal være en forudsætning, at kamera-, lyd- og bevægelsesmonitorering skal indstilles og
anvendes, så det værner om borgerens privatliv. Det indebærer fx, at der ved indstilling af kameraet kun
fokuseres på borgeren og det/de relevante rum og ikke må fokusere på det øvrige af borgerens private
bolig. Ligesom kamera-, lyd- og bevægelsesmonitorering kun må være slået til, når der er et dokumenteret
behov.
Kamera-, lyd- og bevægelsesmonitorering kan give falsk tryghed
Vi mener endvidere, at der skal være en forpligtigelse til at reagere på det indblik personalet får i borgerens
eventuelle akutte risiko for samt aktuelle personskade via monitoreringen. Det kan lyde indlysende men i
en travl hverdag under pressede vilkår, er der risiko for, at monitoreringen giver en falsk tryghed, og at per-
sonskade samt risiko for personskade overses.
Tilladelsen længde
Vi mener, at det er væsentligt, at personalet løbende forholder sig til nødvendigheden af monitoreringen og
ikke mindst forholder sig til årsagen og forebyggelsen af, at personen er i risiko for personskade. Dette
kendskab, forebyggende tiltag samt muligheden ved at reagere hurtigst muligt ved personskade opnås
bedst ved tilstedeværelse af personalet. Af den grund skal monitoreringen begrænses så vidt muligt. Derfor
mener vi, at tilladelsen skal gives af op til tre måneders varighed.
Epilepsialarmer
DH sætter stor pris
på, at epilepsialarmer tages ud af magtanvendelsesreglerne, da alarmerne er livredende
førstehjælp for personer med livstruende epilepsianfald. Vi opfordrer til, at bekendtgørelsen om trygheds-
Side 11 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0071.png
skabende velfærdsteknologi, som er en forudsætning for, at epilepsialarmer tages ud af magtanvendelses-
reglerne, ændres hurtigst muligt.
Vi gør opmærksom på, at nogle epilepsialarmer har mulighed for kamerakig, og at det skal være en forud-
sætning for, at epilepsialarmer ikke er en magtanvendelse, at denne mulighed ikke anvendes uden godken-
delse af Det Socialfaglige Nævn. Denne betingelse skal tilføjes den nye mulighed for at anvende kamerakig
som en del af magtanvendelsesreglerne.
Endvidere mener, vi at epilepsialarmer selvfølgeligt også skal tages ud af magtanvendelsesreglerne for børn
og unge, da alarmerne har samme funktion for børn og unge.
Konfliktafværgelse
Det foreslås, at det bliver muligt for personalet at stille sig imellem en person, der udviser grænseoverskri-
dende eller konfliktskabende adfærd, og en anden person med henblik på at afværge en konflikt. Det fore-
slås også, at det bliver muligt at løsne en persons greb i en anden eller løsne grebet om et dørhåndtag til
en anden persons bolig, hvis personen udviser grænseoverskridende adfærd.
DH er kritiske
over for forslaget om muligheden for at stille sig imellem to personer eller løsne en persons
greb om et dørhåndtag i situationer. Vi er bekymrede for, at magt anvendes rutinepræget og ureflekteret,
og mod hensigten vil bidrage til konfliktoptrapning, øget vold mod personalet og heraf følgende arbejdsska-
der. Hvis der er behov for lempelse, mener vi alene, der skal være tale om at kunne stille sig imellem en
person, der udviser grænseoverskridende adfærd, da dette er mindre indgribende.
Fastholdelse, tilbageholdelse eller føre en person
Det foreslås, at den gældende mulighed for at fastholde, tilbageholde eller føre en person til bolig eller op-
holdsrum, udvides til også at omfatte situationer, hvor det vurderes nødvendigt for at sikre en eller fleres
tryghed, værdighed og sikkerhed, eller hvor en person er gået ind i en anden persons bolig, uden at den
anden person ønsker det. I dag er det alene muligt med henblik på at forhindre eller afværge en fare. Der-
ved ensrettes reglerne for mennesker med handicap med reglerne for mennesker med demens.
DH er kritiske
over for forslaget. Vi finder, at der er stor risiko for, at det vil være konfliktoptrappende. Hvis
ikke der er risiko for farer, kan situationen løses på anden vis pædagogisk, med tålmodighed og et grund-
læggende dagligt fokus på borgernes trivsel. Tiltaget indebærer en risiko for at bidrage til en forrået kultur,
der påvirker omgangsform og rutiner.
Stofseler
Det foreslås, at stofseler vil kunne anvendes til positionering af en person uden, at der er risiko for, at per-
sonen udsætter sig selv for at lide
væsentlig
personskade men alene risiko for personskade, herunder som
følge af både fald og som noget nyt uhensigtsmæssig siddestilling eller pludselige og ukontrollerede bevæ-
gelser.
DH er enige i
behovet for at
anvende stofseler til positionering, der kan bidrage til at forebygge fysiske gener
hos en borger ved forkert siddestilling. Vi mener, at det ved anvendelse af stofsele skal sikres, at borgeren
har fri bevægelsesmulighed i nogle dele af kroppen. Det skal således ikke være tilladt at fastspænde en
borger på både arme, ben og torso samtidigt.
Side 12 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0072.png
Det er væsentligt for DH,
at der ikke gives tilladelse til at anvende stofsele til at positionere en borger i sin
seng en helt nat, da det ville være et voldsomt indgribende tiltag. Ligesom det er væsentligt for os, at stofse-
ler kun må anvendes i et begrænset antal timer under hensyns til borgerens fysiske funktionsniveau.
Vi er ligeledes enige i behovet for at anvende stofseler med henblik på at understøtte en borgers funktions-
niveau ved at hjælpe borgeren i at udføre en handling, der uden anvendelse af en stofsele ville være særde-
les begrænset eller anstrengt.
DH bemærker,
at der med lovforslaget skrives stofseler
og lignende.
Vi mener, at der med tilføjelsen: ”og lig-
nende” skal præciseres, hvilke konkrete hjælpemidler, der er tale om. Vi anerkender behovet for at kunne
anvende hjælpemidler som bækkenbælte, sternumstøtte og neopren sandal, som nævnt i bemærkninger til
forslaget. En åbning som: ”og lignende” giver mulighed for at anvende diverse andre uspecificerede materi-
aler heraf også materialer, der er mindre behagelige end stof, hvorfor vi ikke kan bakke op om den formule-
ring.
Vi mener, at anvendelse af en stofsele fortsat er en magtanvendelse, hvis borgeren ikke giver samtykke,
også selv om det fortsat er en forudsætning, at borgeren ikke modsætter sig anvendelsen af stofselen. Der-
for mener vi, at anvendelsen af stofseler fortsat skal godkendes samt registreres og indberettes, jf. neden-
for.
Lempet registrering og indberetning af forhåndsgodkendte magtanvendelser
I dag skal alle magtanvendelser registreres hver gang og indberettes månedligt, både forhåndsgodkendte
og akutte. Registreringer og indberetninger skal anvendes med henblik på læring og forebyggelse. Registre-
ringerne er også målrettet det personlige tilsyn med henblik på, at kommunen løbende skal vurdere, om
borgeren modtager den rette faglige indsats.
Det foreslås at følgende forhåndsgodkendte magtanvendelser ikke skal registreres og indberettes hver
gang:
- Stofseler
- Tryghedsskabende velfærdsteknologi
- Særlige døråbnere
- Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
- Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
- Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
- Aflåsning og sikring af låger mv.
- Låsning og sikring af skabe og skuffer mv.
- Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
- Åbning af aflåst yderdør til bolig
Det vil blive fastlagt i bekendtgørelsen, hvor ofte der skal registreres eller indberettes, eller om kravet om
registreringer og indberetninger helt fjernes.
Samtidig foreslås det, at følgende magtanvendelser forsat skal registreres hver gang og indberettes:
- Afværgehjælp: Fastholdelse eller føre en person med henblik på at afværge væsentlig ødelæggelse
på indbo
- Fastholdelse, tilbageholdelse eller føre en person, når personen er til fare for sig selv eller andre
Side 13 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0073.png
-
-
-
Kortvarige ikke forhåndsgodkendte fastholdelser i personlige hygiejnesituationer
Flytning uden samtykke
Indelåsning af en beboer i egen bolig i et botilbud
DH er kritiske
over for, at kravene om registreringer og indberetninger skal lempes i så markant grad, som
der lægges op til. Vi er ligeledes kritiske over for, at den konkrete fastsættelse af kravene fastsættes i be-
kendtgørelsen og ikke lovgivningen, da registreringer og indberetninger er et forpligtende element i forhold
til fokus på pædagogisk læring og forebyggelse af magtanvendelser i indsatsen, et væsentligt grundlag for
socialtilsynets vurdering af tilbuddet samt det personrettede tilsyns opfølgning på borgerens trivsel.
Vi mener ikke, at der kan være magtanvendelser, hvor kravet om registreringer og indberetninger helt fjer-
nes, da der altid skal være fokus på så vidt muligt at undgå magtanvendelsen og fremadrettet forebygge
behovet for magtanvendelse.
DH anerkender behovet
for at begrænse unødig dokumentation for at frigive tid til personalets borgernære
indsats og mener godt, at der kan lempes på
nogle af kravene
til registrering og indberetning af forhånds-
godkendte magtanvendelser. Siden seneste revision af reglerne, er indberetningerne på handicapområdet
mere end fordoblet fra 2019 til 2022 fra 5.551 i 2019, året før de nye regler trådte i kraft, til 13.127 i 2022.
5
Så markant en stigning indebærer en risiko for, at registreringerne ikke anvendes til læring og refleksion og
samtidig fjerner fokus fra de nødvendige registreringer til gavn for borgerne, fordi der ikke skelnes mellem
typer af magtanvendelser.
Vi mener, at Åbning af aflåst yderdør til bolig
altid skal registreres og indberettes, da det er en meget indgri-
bende foranstaltning.
Vi mener, at forhåndsgodkendt Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer
fortsat skal registreres hver gang og
indberettes månedligt, da det er en intimt indgribende foranstaltning.
Vi mener, at den nye mulighed for Låsning og sikring af skabe og skuffer mv., den nye mulighed for Kamerakig
samt bevægelses- og lydmonitorering samt Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
skal registreres og indbe-
rettes ofte, da det er indgribende foranstaltninger i privatsfæren. Vi mener, at kravet kan lempes, så det
registreres ugentligt og indberettes hver tredje måned.
Følgende foranstaltninger vil ikke alene få konsekvenser for en enkelt borger men for flere eller alle borgere
på tilbuddet:
- Særlige døråbnere
- Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
- Aflåsning og sikring af låger mv.
- Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
Vi mener, at Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
skal registreres ugentligt og indberettes hver tred-
je måned.
5
https://sbst.dk/Media/638295058009167887/Evaluering%20af%20de%20reviderede%20magtanvendelsesregler_Handicaptilg%C3%A6ngelig_V2.pdf
Side 14 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0074.png
Vi mener, at forslagene om Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener, Aflåsning af låger samt
udvidelsen af anvendelse af Særlige døråbnere skal trækkes tilbage.
Såfremt disse forslag ikke trækkes tilbage,
mener vi, at foranstaltningerne skal registreres hver gang og indberettes.
Vi mener, at kravet til registrering af Tryghedsskabende velfærdsteknologi og Stofseler kan lempes
så anvendelsen
registreres ugentligt og indberettes hvert halve år.
Tidsubegrænset tilladelse
For en række forhåndsgodkendte magtanvendelser er der i dag fastsat en tidsbegrænsning på forhånds-
godkendelsen på op til 12 måneder. Det gælder brug af særlige døråbnere, tryghedsskabende velfærdstek-
nologi, låsning og sikring af yderdøre og vinduer, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer. Ved
brug af stofseler skal personalet revurdere behovet for anvendelsen løbende, dog senest 18 måneder efter
seneste forhåndsgodkendelse.
Det foreslås, at der ikke længere skal være en tidsbegrænsning på forhåndsgodkendelser for anvendelsen
af stofseler og tryghedsskabende velfærdsteknologi samt kortvarige fastholdelse i hygiejnesituationer, når
særlige betingelser er opfyldt. Det fremgår dog ikke, hvilke særlige betingelser der skal være opfyldt andet
end, at der hentydes til, at personen ikke har udsigt til bedring
DH er stærkt kritiske
over for forslaget om, at der er nogle forhåndsgodkendte magtanvendelser, der bliver
tidsubegrænset, da forpligtelsen til fagligt at revurdere nødvendigheden af indgrebet fjernes, ligesom det
bidrager til at fjerne fokus fra, at der er tale om en magtanvendelse. Det kan bidrage til lempelig og forrået
kultur ikke mindst i kobling til de mange andre tiltag i dette forslag. Vi er bekymret for, at der ved en fuld-
stændig ophævelse af tidsbegrænsningen ikke følges op med den rette indsats, og at fokus på at undgå og
forebygge magtanvendelserne forsvinder. Der er risiko for, at magtanvendelser bliver rutinepræget og ure-
flekteret.
For anvendelsen af stofseler og tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger kan vi acceptere, at de
revurderes op til hvert andet år.
Implementering af de nye regler
Med de foreslåede regler vil der både være nye muligheder for magtanvendelser i indsatsen, ny ansøg-
ningsproces for nogle af foranstaltningerne samt ny praksis for registrering og indberetning. Det vil indebæ-
re behov for en skærpet opmærksomhed fra både personale i indsatsen, herunder ledelse, samt socialråd-
giver og kommune, men også på nationalt niveau i forhold til monitorering ag den generelle udvikling.
Vi mener ikke, at der kan gennemføres juridiske ændringer i forhold til magtanvendelser uden, at det samti-
dig understøttes af en etisk og pædagogisk undervisning samt ansvarlig national monitorering. Vi mener
derfor, at der skal afsættes midler til at understøtte implementeringen og foreslår, at der nedsættes et rej-
sehold, der kan understøtte personalet i indsats og sagsbehandling samt midler til at sikre den nationale
monitorering af implementeringen af reglerne. Det er vigtigt at huske, at en magtanvendelse er et væsent-
ligt indgreb i menneskers selvbestemmelsesret.
Side 15 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0075.png
Forslag til revision af magtanvendelsesreglerne på børneområdet
Der lægges også op til ændringer på magtanvendelsesområdet overfor anbragte børn og unge. DH har
bemærkninger til ændringerne om at udøve fysisk magtanvendelse ved inddragelse af mobiltelefon og an-
det elektronisk udstyr.
Mulighed for at inddrage mobiltelefoner
Det foreslås, at der det bliver muligt at inddrage mobiltelefon og andet elektronisk udstyr fra anbragte børn
og unge i en afgrænset periode.
DH er stærkt kritiske over for forslaget og mener, at det skal trækkes tilbage.
Det vil være en pædagogisk falliter-
klæring, hvis personalet er nødt til at bruge fysisk magt for at tage et barns eller ungs mobiltelefon, PlaySta-
tion eller lignende. Her må og skal pædagogikken være redskabet.
Mange anbragte børn og unge lever med en psykisk funktionsnedsættelse og har brug for helt særlige pæ-
dagogiske tiltag for at kunne trives i deres anbringelsestilbud. Nogle børn og unge bruger det elektroniske
udstyr som kompenserende indsats eller understøttende deres trivsel og udvikling. Det kan fx være, at ud-
styret anvendes til at strukturere dagligdagen, understøtte kommunikation gennem særlige kommunika-
tionsprogrammer mv. Magtanvendelse overfor den gruppe af børn og unge er stærkt problematisk og skal
kun ske, når det er proportionelt med den skade, som det eventuelt vil medføre, hvis personalet ikke udø-
vede magt.
Modsat magtanvendelse ved inddragelse af alkohol og euforiserende stoffer, som også er en del af lovfor-
slaget, og hvor der er en beviselig sundhedsmæssig skade ved brug af disse, mener vi ikke, at fysisk magtan-
vendelse ved konfiskering af mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr er proportionalt med den skade,
der vil ske, hvis barnet eller den unge ikke afleverer sin mobil eller det elektroniske udstyr.
Børn og unge på anbringelsessteder er sårbare og kan for eksempel komme fra voldelige hjem. At give
personalet på anbringelsessteder hjemmel til at udøve en fysisk magt ved inddragelse af disse effekter kan
være et meget voldsomt overgreb og svigt overfor en målgruppe, som har brug for tryghed, omsorg og er
afhængige af et tillidsfuldt forhold til personalet. Det sænker barrieren for, hvornår personalet må og kan
udøve fysisk magt, hvilket vi finder problematisk.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand
Side 16 af 16
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0076.png
20-03-2024
EMN-2024-00332
1690032
Julie Kjærgaard
Danske Regioners høringssvar over udkast til lovforslag om lov om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige
andre love
Danske Regioner har den 27. februar 2023 modtaget høring over udkast til lov-
forslag om lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige
andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.) fra Social-,
Bolig- og Ældreministeriet.
Indledende vil vi gerne understrege, at vi finder høringsfristen for dette omfat-
tende og vidtrækkende lovforslag uhørt kort og uden mulighed for forudgående
politisk behandling. Høringssvaret fremsendes med forbehold for godkendelse
af Danske Regioners bestyrelse på møde den 23. maj 2024.
Overordnet er det Danske Regioners opfattelse, at lovforslaget indeholder be-
tragtelige udvidelser af mulighederne for at bruge magt over for personer med
betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Således vurderes det, at æn-
dringerne i lovforslaget muliggør en betydelig indgriben i den enkeltes og den-
nes pårørende liv, hvilket derfor ikke kan stå alene. For at sikre både borgerens
retssikkerhed og medarbejdernes arbejdsmiljø finder Danske Regioner det af-
gørende, at der samtidig med de foreslåede lempelser stilles klare krav til de
faglige anvisninger og retningslinjer, som medarbejderne skal handle efter.
Magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må alene anvendes for at
sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fæl-
lesskabet på bo- eller dagtilbuddet. Ligeledes er det væsentligt at understrege,
at anvendelse af bestemmelserne om magtanvendelse altid skal ske i overens-
stemmelse med et mindsteindgrebsprincip og et proportionalitetsprincip og al-
drig må erstatte det socialpædagogiske arbejde og bistand.
Af lovforslaget fremgår det, at ministeriet vil oprette et nyt nævn, som skal have
afgørelseskompetencen for særligt indgribende magtanvendelser. Nævnet går
under betegnelsen Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over-
for Borgere med Handicap men vil i nærværende høringssvar blive henvist til
som »nævnet«. Danske Regioner finder det positivt, at afgørelseskompetencen
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0077.png
for de særligt indgribende former for magtanvendelse blive placeret hos én
landsdækkende myndighed, hvilket vil understøtte en ensartet praksis på tværs
af kommunerne.
Yderligere muliggør lovforslaget øget brug af velfærdsteknologiske løsninger.
Danske Regioner finder det positivt at der åbnes op for tiltag, som for den en-
kelte borger udgør et mindre indgribende indgreb end tidligere praksis. Det er
dog væsentligt at understrege, at brug af velfærdsteknologiske løsninger her-
under kamerakig altid skal ske på baggrund af en konkret individuel vurdering
og aldrig må ske af ressourcemæssige hensyn. I forlængelse heraf er det væ-
sentligt, at det kommer til at fremgå af loven, at der ikke er pligt for driftsher-
rene til at bruge de omhandlede indgreb, hvis tilbuddet ikke bakker op om en
sådan anvendelse.
I nedenstående er Danske Regioners bemærkninger til ændringerne i først Ser-
viceloven og dernæst Voksenansvarsloven fremført. Bemærkningerne er ind-
delt under henholdsvis
generelle
og
tekstnære
bemærkninger til de to lovkom-
plekser.
Generelle bemærkninger til ændringer i Serviceloven
-
Finansiering af udstyr og teknologiske løsninger
Der ses ikke, at der er taget stilling til, hvordan de værktøjer, der gives konkret
tilladelse til at anvende i en periode/evt. varigt, skal finansieres.
Danske Regioner finder, at der enten i en generel regel gældende for alle de
magtmidler, der fordrer konkret kommunal afgørelse/nævnsafgørelse, eller i
tilknytning til de enkelte relevante bestemmelser, indsættes en passus om, at
kommunerne, ved deres beslutning/indstilling til et indgreb efter magtreglerne,
samtidig giver betalingstilsagn til det nødvendige indgrebshjælpemiddel f.eks.
udstyr til kamerakig, trædemåtte med tilknyttet kommunikationsudstyr inklu-
sive evt. nødvendige abonnementer, der er knyttet op på anvendelsen af det
bevilgede indgreb.
-
bud oprettet efter Serviceloven eller Barnets lov, da hjælpemidlerne bevilges
til anvendelse hos/af en konkret borger. Da der således ikke er tale om basis-
hjælpemidler, kan bekendtgørelse om hjælpemidler (Bekendtgørelse nr. 1466
af 05/12/2023 § 8) ikke finde anvendelse. Sociale botilbud, hvor boligerne er
oprettet efter lov om almene boliger, er desuden ikke omfattet af hjælpemid-
delbekendtgørelsen.
Manglende mulighed for brug af særlige sikkerhedsseler efter tilladelse
fra Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen giver tilladelser til særlige målgrupper, der ikke kan anvende al-
mindelige sikkerhedsseler. Det kan f.eks. dreje sig om seler, som borgerne ikke
selv kan spænde op. Men Trafikstyrelsen tager i deres tilladelser forbehold for,
2
-
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0078.png
at andre lovgivninger også iagttages ved anvendelsen, herunder reglerne om
magtanvendelse i Serviceloven.
Det vil være ønskværdigt, at der gives mulighed for at påføre en person, der
ikke selv kan samtykke, en sikkerhedssele, som borger ikke selv kan åbne uden
hjælp fra personalet. Da mangel på en sådan mulighed vil medføre, at visse bor-
gere ikke kan medtages i botilbuddenes busser/andre befordringsmuligheder,
da vedkommende spænder sig selv op under kørsel.
Der efterspørges derfor en regel, evt. i kombination med reglen, der vedrører
seler, der giver personalet på botilbud tilladelse til at anvende en særlig sikker-
hedssele, når Trafikstyrelsen har fundet grundlag for at give tilladelse til anven-
delse af den særlige sele, som borgerne ikke selv kan lukke op, baseret på ud-
førlig beskrivelse af borgers funktionsniveau.
Tilladelsen til denne form for magt kan evt. knyttes sammen med en forhånds-
godkendelse, som det gør sig gældende for flere indgreb efter Serviceloven.
-
Manglende hjemmel til at aflåse enkelte skuffer i fælleskøkkener
Af lovforslaget indgår forslag om aflåsning og sikring af døre til servicearealer
og fælleskøkkener. Da indgreb altid bør ske efter mindstemiddelsprincippet, fo-
respørges selvstændig hjemmel tilføjet, så det bliver muligt at aflåse enkelte
skuffer/skabe i køkkenet, hvis sikkerheden kan varetages med dette indgreb.
Således vil køkkenet fortsat være tilgængeligt for alle beboere og kun de en-
kelte skuffer med eksempelvis skarpe knive være aflåst.
Yderligere finder Danske Regioner, at der kan være behov for at opbevare an-
dre fællesting i aflåste skuffer/skabe i fællesarealerne f.eks. særlige stik til
diverse elektronik m.v., der også vil kunne indeholde en sikkerhedsrisiko, hvis
borgerne bruger dem mod hinanden/sig selv, hvorfor låsemuligheden bør ind-
føres i alle borgernes fællesarealer og ikke kun i fælleskøkkenet.
-
Ønske om præcisering af tidsfrist
Der ønskes en præcisering af tidsfristen for registrering og indberetning. Det
opleves, at socialtilsynene har forskellig tolkning af eksisterende regel; hvorvidt
der er tale om 30 dage eller indeværende måned.
Tekstnære bemærkninger til ændringer i Serviceloven
Servicelovens § 124 b, stk. 2 vedrørende personalets mulighed for at afværge en
konflikt ved at stille sig mellem en person, der udviser grænseoverskridende el-
ler konfliktskabende adfærd, og en anden person
Oplevelsen er, at medarbejdere også med nugældende lovgivning har mulighe-
den for at stille sig mellem 2 borgere. Det bør dog altid overvejes, om denne
mulighed skal udnyttes, idet det for nogle borgeres vedkommende kan anses
for konfliktoptrappende og dermed medføre, at borgeren bliver mere ophidset
og faktisk bliver udadreagerende på grund af medarbejderens ageren. Såfremt
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0079.png
en sådan bestemmelse indsættes i serviceloven, kan det bidrage til en opfat-
telse af, at medarbejdere altid bør benytte denne mulighed. I forhold til hvor-
vidt en sådan mulighed bør tages i brug, bør det også tages i betragtning, at
medarbejderen udsættes for en risiko for personskade, idet der vil være situa-
tioner, hvor en eller flere borgere kan blive fysisk udadreagerende.
Det fremstår uklart, især når forarbejderne inddrages, hvornår indgrebet kan
tages i anvendelse. I kommentarerne til punkt 5 4. fremgår det, at guidning
uden kropsstøtte ikke er magt, modsat guidning med kropsstøtte. Denne kom-
mentar ses uforenelig med forståelsen af, hvad fysisk guidning er jf. tidligere
forarbejder til hovedreglen om guidning.
Servicelovens § 125 vedrørende kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe
afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af særlige døråb-
nere for en eller flere personer efter betingelser fremført i lovforslaget
Det findes positivt, at det fremadrettet bliver muligt at få tilladelse til dørfor-
sinkende foranstaltninger flere steder end ved tilbuddets yderdøre. Men reglen
bør afgrænses/tydeliggøres i en bekendtgørelse, da det er en smule svært helt
konkret at se, hvad der reelt bliver muligt at få tilladelser til i form af dørforsin-
kelser. Hensynet til de øvrige borgere, og problemstillingen med flere handle-
myndigheder, der skal orientens med hensyn til øvrige borgeres klagemulighe-
der, bør desuden uddybes i en bekendtgørelse.
Servicelovens § 128 vedrørende muligheden for at anvende stofseler og lig-
nende for at undgå personskader som følge af uhensigtsmæssig sidestilling
samt pludselige og ukontrollerbare bevægelser, når forholdene gør det absolut
påkrævet. Herunder foreslås det blandt andet, at der indføres hjemmel til at
anvende stofseler og lignende for at hjælpe en person med at udføre en hand-
ling, som uden en stofsele vil være særdeles begrænset eller anstrengt, når for-
holdene gør det absolut påkrævet.
Anvendelsen forudsætter, at personen ikke modsætter sig, hvilket kan være
udfordrende at sikre ved eksempelvis
pludselige og ukontrollerbare bevægel-
ser
.
Der ønskes en uddybning i bekendtgørelsen af, hvad der konkret kan komme
på tale i forhold til
hjælpe en person med at udføre en handling, som uden
en stofsele vil være særdeles begrænset eller anstrengt
.
Servicelovens § 128 d vedrørende kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe
afgørelse om for en afgrænset periode at tillade, at den nærmeste dør mellem
en beboers bolig og ét eller flere bestemte fælles opholdsrum på et botilbud
låses eller på anden vis sikres i en afgrænset periode, når beboeren gentagne
gange har udvist en adfærd, der er grænseoverskridende eller konfliktskabende
over for de øvrige beboere.
4
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0080.png
De situationer, hvor det er nødvendigt at hindre en borger i at komme i et fæl-
leslokale, er det typisk fordi borgeren er udadreagerende, og hvor det er min-
dre indgribende at låse døren end at foretage en fysisk fastholdelse i forhold til
risikoen for personskade. I disse situationer er der behov for en akut indgriben,
og situationerne kan opstå ved alle indgange til et fælleslokale, ikke kun i for-
hold til indgangen fra borgerens bolig. Den foreslåede bestemmelse vurderes
ikke at kunne løse disse situationer. Bestemmelsen vurderes i stedet at kunne
bevirke, at der sker en unødig indgriben i borgerens selvbestemmelsesret, da
døren låses eller sikres i hele perioden, dvs. også på tidspunkter, hvor borgeren
ikke er udadreagerende.
Servicelovens § 128 e vedrørende kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe
afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at låse eller på anden vis sikre
døre til et serviceareal eller et fælleskøkken på et bo- eller dagtilbud, når en
person gentagne gange har udsat sig selv for fare eller forårsaget væsentlig
ødelæggelse af genstande i det omhandlende serviceareal eller fælleskøkken.
Det er allerede i nuværende lovgivning et driftsherreansvar at sikre serviceare-
aler. Baggrunden for at borgerne frit skal kunne bevæge sig rundt i egen bolig
samt fællesarealer (herunder fælleskøkkener) er, at de betaler husleje hertil, og
at arealerne derfor må anses for deres egne boliger. De betaler ikke husleje til
servicearealer og heller ikke til øvrige borgeres boliger. Der er vel ingen tvivl
om, at en borger kan låse døren til lejligheden for at hindre de øvrige borgere i
at gå ind i lejligheden. Tilsvarende må gælde ved servicearealer. Såfremt en så-
dan bestemmelse bliver indsat i serviceloven, skal tilbuddet til at søge handle-
kommunen om låsning til kontorer, medicinrum og andre lokaler, hvortil bor-
gerne normalt ikke skal have fri adgang af forskellige årsager.
Udover ovenstående undring, så henvises der til de generelle bemærkninger
hvor der efterspørges
enkelte skuffer m.v. af sikkerhedsmæssige årsager, frem for hele køkkenet, til
stor gene for alle, hvis skuffelåsningen egentligt var nok til at sikre alle beboere
og personale.
Servicelovens § 128 g vedrørende kommunalbestyrelsen mulighed for at ind-
stille til nævnet at træffe afgørelse om for en afgrænset periode i helt særlige
tilfælde at tillade at låse eller på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer
m.v. i en beboers bolig på et botilbud, når en beboer gentagne gange har an-
vendt genstande i skabene eller skufferne m.v. til at påføre sig selv eller andre
væsentlig personskade eller til at foretage væsentlig tingsskade.
Det må anses som et meget indgribende indgreb, hvorfor det er godt, at beslut-
ningen er henlagt til nævnet. Det bør klarlægges, hvorvidt driftsherren kan sige
nej til at efterleve en nævnsbeslutning, hvis leverandørtilbuddet ikke har været
enig med kommunen i indstillingen.
5
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Det kan desuden være forbundet med visse udgifter at skulle anskaffe låse/nøg-
ler m.v. til beboernes egne skabe og skuffer. Regionen antager således, at kom-
munen ved indstilling til nævnet, samtid træffer beslutning om, at udgiften til
låse m.v. skal afholdes af handlekommunen. Betalingsspørgsmålet bør således
løses i Servicelovens kapitler om magtanvendelse.
Servicelovens § 128 h. vedrørende kommunalbestyrelsen mulighed for i helt
særlige situationer at indstille til nævnet at træffe afgørelse om at tillade for en
periode, der ikke må overstige 6 måneder, jf. dog § 131 b, stk. 3, at en beboer
på et botilbud kortvarigt må låses inde i sin egen bolig på et botilbud. Betingel-
ser herfor fremgår af lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse vurderes for indgribende. Bestemmelsen minder
om bestemmelsen i servicelovens § 137 j, der kan anvendes over for dom-
fældte, men er faktisk mere indgribende, idet der også kan godkendes indelås-
ning i egen bolig i 2 timer i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 21.00. Det risike-
res, at boligen, der skulle være borgerens fristed i stedet vil blive forbundet
med frihedsberøvelsen.
Det bør klarlægges, hvorvidt driftsherren kan sige nej til at efterleve en nævns-
beslutning om indelåsning, hvis leverandørtilbuddet ikke har været enig med
kommunen i indstillingen. Det er desuden uklart, hvorvidt beslutningen også
kan tages for beboere, der har ophold i et botilbud oprettet iht. almenboliglo-
ven.
Servicelovens § 128 i vedrørende kommunalbestyrelsen mulighed for at indstille
til nævnet at træffe afgørelse om at tillade for en periode, der ikke må overstige
12 måneder, at en aflåst eller på anden måde sikret yderdør til en bolig på et
botilbud må åbnes, når dette er absolut nødvendigt for at undgå en væsentlig
og nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig person-
skade på sig selv eller andre, eller en væsentlig sundhedsmæssig risiko for be-
boeren eller andre.
Ordlyden vurderes ikke at være tilstrækkelig. Der kan i forbindelse med de væ-
sentlige sundhedsmæssige risici være behov for at få rengjort en bolig og smidt
sundhedsskadelige ting ud.
Servicelovens § 128 b vedrørende kommunalbestyrelsen mulighed for at ind-
stille til nævnet at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at
anvende kamerakig for en person, når der er risiko for personskade, og forhol-
dene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at afværge denne ri-
siko
De begrænsninger, der fremgår af forarbejderne, bør indføres enten direkte i
loven eller som minimum i bekendtgørelsen.
6
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0082.png
Det er ikke muligt ud fra lovtekst og forarbejder, at vurdere om udfører/leve-
randøren kan undlade at efterleve en nævnsbeslutning om kamerakig, hvis ud-
fører er uenig i kommunens vurdering, der har dannet baggrund for indstillin-
gen.
Serviceloven § 129 vedrørende tiltag med henblik på at lempe reglerne for flyt-
ning uden samtykke med værgesamtykke
Der gøres opmærksom på, at professionelle værger kan have adskillige værge-
mål. Konsekvensen heraf vil ofte være, at værgen kun i ringe grad har kendskab
den enkelte borger situation. Således kan værgen ikke forventes at have de
rette forudsætninger for at give et sådant samtykke til flytning på vegne af bor-
geren med funktionsnedsættelse.
Servicelovens § 133 vedrørende klageadgang til kommunalbestyrelsen
Der bør indsættes en klagefrist, uanset at de akutte magtanvendelser udført af
personalet anses for faktisk forvaltningsvirksomhed. Når der ingen klagefrist er,
kan en klage i princippet komme mange år efter indgrebet er udført. Dette er
problematisk i forhold til at få belyst de faktiske forhold, der ikke er beskrevet i
indberetningsskemaet, idet det vil være sjældent, at de tilstedeværende kan
huske episoden detaljeret efter så lang tid.
Generelle bemærkninger til ændringer i Voksenansvarsloven
-
registrering og indberetning
Reglerne vedrørende registrering og indberetning der fremgår af voksenan-
svarsloven § 21, er ikke berørt af dette høringsforslag. Danske Regioner finder,
at der er behov for at ændre § 21 og særligt den tilknyttede regel i bekendtgø-
relse § 22 (Bek. nr. 810 af 13/08/2019). Heraf fremgår det, at en magtanven-
delse skal registrenes senest 24 timer efter magtanvendelsen har fundet sted.
Af samme regel fremgår, at indberetningen skal foretages senest 24 timer efter
registreringen.
Danske Regioner har fuld forståelse for, at tidsfristen bør være kort, især i de
sager, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved indgrebets berettigelse. En kon-
sekvens ved den nuværende frist er dog, at ledere og medarbejdere skal møde
ind på fridage i weekender og helligdage for at indberette og ledergodkende
magtanvendelsesindberetninger. Der er set opsigelser/orlovsanmodninger
som konsekvens af, at ledere skal stå til rådighed hver weekend.
I mange tilfælde indsendes registreringen til en kommune, som holder week-
end, og som derfor ikke behandler indberetningerne før næstkommende hver-
dag. Det vurderes, at det vil give bedre betingelser for at varetage den unges
omsorg og trivsel, hvis tidsfristerne forlænges og eksempelvis følger voksenom-
. Et alternativ hertil kunne være, at tidskravet friholdes af weekender og
helligdage, samt at den eksisterende frist på 2 x 24 timer slås sammen til én.
7
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
-
Medarbejderes adgang til barnet/den unges eget værelse
I situationer hvor medarbejderne er bekymret for, at barnet/den unge er til fare
for sig selv, fx i situationer med selvskade, er det meget vanskeligt for medar-
bejderne at foretage en vurdering uden for en lukket dør. I nogle tilfælde gør
bygningens indretning også, at det ikke er muligt at høre hinanden gennem den
lukkede dør, fx hvor barnet/den unge har lukket sig ude på eget badeværelse.
Dette bevirker at medarbejderne kan blive i tvivl om de må handle, og om de i
så fald handler rigtigt, hvilket skaber usikkerhed. I praksis betyder det, at med-
arbejderne enten foretager (nødvendige) ulovlige magtanvendelser, ved at gå
ind uden samtykke, eller at medarbejderne ikke tør gå ind pga. manglende sam-
tykke, og dermed kommer til at gribe ind for sent til skade for barnet/den unge.
Det foreslås derfor, at der udarbejdes en bestemmelse, som hjemler at perso-
nalet, såfremt der er en reel og begrundet risiko for, at borgeren skader sig selv
eller andre, kan lukke sig ind i borgerens lejlighed uden borgerens samtykke.
-
Tilbagehold på delvis lukkede afdelinger
Med nuværende lovgivning kan der aktiveres tilbagehold i maksimalt fem sam-
menhængende dage og i alt 30 dage om året på delvis lukkede afdelinger, når
der er mistanke om rømning til kriminalitet, misbrug eller anden skadelig ad-
færd. Regionerne oplever udfordringer med at sikre den nødvendige omsorg
og sundhed for unge, der er i massive misbrugsproblemer eller har kriminali-
tetstruet adfærd, når de indskrives på en delvis lukket afdeling. Det anbefales,
at antallet af dage øges til maksimum 60 dage om året og maksimum 14 dage
sammenhængende. 14 dage vil give bedre muligheder for at foretage en afrus-
ning og stabilisering. Fem dage vurderes ikke at være nok til afrusning og stabi-
lisering, og risikoen for rømning og tilbagefald til misbrug er ofte fortsat høj
efter fem dage.
-
Mulighed for videoovervågning af isolationsrum
Isolationsrum på sikrede døgninstitutioner bør indgå som undtagelse i lovgiv-
ningen, som et rum der kan videoovervåges, selvom det ikke er et fællesareal.
Det anses som mindre konfliktoptrappende at der videoovervåges, så medar-
bejder kan holde øje med den unge på afstand, end at en medarbejder kigger
på den unge gennem et vindue. Der kan også være blinde vinkler ved et vindue,
som typisk er placeret i døren. Desuden er den unge placeret i rummet grundet
overhængende fare for sig selv eller andre, og er i en yderst skrøbelig position
i forhold til skadelig adfærd, hvilket bør give force majeure i forhold til at kunne
være visuel på den unge og dennes adfærd.
-
Fysisk guidning (kortvarig fastholdelse)
Det anbefales at adgangen til kortvarig fastholdelse, som beskrevet i vejledning
om voksenansvar, enten fjernes eller gøres konkret og handleanvisende.
8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
I vejledningen står der, at begrebet kortvarigt retter sig mod varigheden og ikke
den situation, som den unge fjernes fra. Der kan ikke defineres en øvre tids-
grænse og adgangen til fysisk guidning beror på en vurdering af de konkrete
omstændigheder, den unges alder og modenhed samt under iagttagelse af pro-
portionalitetsprincippet. Der vurderes at være et paradoks i adgangen til fast-
holdelse og kravet om fravær af fysisk modstand, og det har vist sig at være
meget svært at forvalte i praksis.
Tekstnære bemærkninger vedrørende reglerne om magtanvendelse efter lov
om Voksenansvar
Lov om voksenansvar § 23, stk. 1 vedrørende anbragte børn og unge, der er fyldt
12 år, og forældremyndighedsindehavere mulighed for at klage
For at skabe sammenhæng med barnets lov bør aldersgrænsen for klageberet-
tigede børn og unge sænkes til 10 år.
Der bør indsættes en klagefrist for disse indgreb, uanset at de akutte magtan-
vendelser udført af personalet anses for faktisk forvaltningsvirksomhed. Når
der ingen klagefrist er, kan en klage i princippet komme mange år efter, indgre-
bet er udført. Dette er problematisk i forhold til at få belyst de faktiske forhold,
der ikke er beskrevet i indberetningsskemaet, idet det vil være sjældent, at de
tilstedeværende kan huske episoden detaljeret efter så lang tid.
Lov om voksenansvar § 15 b. vedrørende lederen af et anbringelsessted mulig-
hed for at beslutte inddragelse af et barns eller en ungs mobiltelefon og andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, i en midlertidig og nærmere af-
grænset periode, hvis dette efter en konkret og individuel vurdering er nødven-
digt for at sikre barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
I forhold til adgangen til midlertidigt at inddrage barnets eller den unges mobil
eller andet kommunikations- og spilleudstyr, foreslås indført at inddragelse/be-
varing også kan ske, såfremt barnets eller den unges anvendelse af mobiltele-
fonen udgør en fare for personalet eller andre anbragte børn og unge og/eller
er til grov chikane for andre.
Reglen indskrænkes meget, når forarbejderne inddrages. Der må derfor forven-
tes, at bekendtgørelsen bliver meget udførlig i forhold til denne regel, også i
forhold til periodeafgrænsninger samt mulighed for nye afgørelser om frata-
gelse af udstyr - overfor samme unge.
Lov om voksenansvar § 16 vedrørende ændring fra »den, der bemyndiges der-
til,« til: »dennes stedfortræder«
Det findes positivt, at ministeriet benytter lejligheden til at ensarte sprogbru-
gen i loven, i forhold til stedfortræder, samt at ændringen begrundes i forarbej-
derne. Herunder hvad begreberne dækker. Det kunne være ønskværdigt, hvis
9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
det samme ville ske i forhold til indberetning og registreringsreglerne for magt-
anvendelse i Voksenansvarsloven, så det tydeligt fremgår, hvilke personaler til-
buddets leder kan henlægge opgaven til.
Der er fremkommet udtalelser fra tilsynenes side der tyder på, at der tænkes
på personaleledere, men dette fremgår ikke af reglerne, hverken i Voksean-
svarsloven eller i den tilknyttede bekendtgørelse.
10
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0086.png
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Mail: [email protected]
Den 27. marts 2024
Høring vedr. lovforslag om ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.
Danske Ældreråd kvitterer for modtagelsen af høring over lovforslag om ændringer af
reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.
Mistrivsel skal ikke bekæmpes med vidtgående magtbeføjelser
Danske Ældreråd finder det dybt bekymrende, at regeringen med dette lovforslag
lægger op til en række meget vidtgående magtbeføjelser fx indelåsning i egen bolig -
over for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, som har svært ved at tale deres
egen sag. Det gælder ikke mindst mennesker med demens.
Vi ved, at voldsomme episoder og grænseoverskridende adfærd typisk er udtryk for, at
mennesker med demens ikke trives eller ikke føler sig forstået. Svaret er derfor ikke
indelåsning og mere magt, ligesom svaret ikke er mere antipsykotisk medicin. Svaret er
personcentreret omsorg, psykosociale indsatser, pleje og behandling, der kan sikre
bedre trivsel, tryghed og helbred for mennesker med demens.
Vi ser flere elementer i lovforslaget som udtryk for en manglende tro på, at vi kan få
mere kvalitet i plejen og omsorgen for mennesker med nedsat psykisk funktionsevne.
Det er en falliterklæring.
Lukket proces
Lovforslagets tilblivelse har været en meget lukket proces. Danske Ældreråd har i lighed
med flere andre organisationer på ældre- og demensområdet ikke været inddraget,
selvom mennesker med demens udgør en meget stor del af den målgruppe, der
rammes. Det mener vi er problematisk.
Aflåsning
Indelåsning i egen bolig op til 10 timer i døgnet
Danske Ældreråd finder det foruroligende, at der med lovforslaget skabes mulighed for,
at man i en periode på 6 måneder kan tillade en indelåsning af beboere i eget værelse
på op til 10 timer i døgnet. Det kan man, hvis borgeren er til væsentlig fare for sig selv
eller andre, eller hvis borgeren udviser en særligt truende adfærd over for andre.
Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi låser meget sårbare mennesker inde i deres
eget hjem. Det svarer til en administrativ frihedsberøvelse, og vi tager kraftig afstand fra
den del af forslaget.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0087.png
Låsning af døre til fællesrum
Vi finder det ligeledes bekymrede, at der med lovforslaget gives adgang til at låse døre
til fælles opholdsrum
situationer,
hvor beboeren udviser en grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd.
Der kan og skal gøres meget for at sikre, at det er rart og trygt for alle beboere at
opholde sig på fællesarealerne, men
i sig selv
kan retfærdiggøre aflåsning af døre til fælles opholdsrum. Der skal findes andre
løsninger.
Låsning og sikring af skabe i bolig
Danske Ældreråd er enig i, at det kan være fornuftigt at give mulighed for aflåsning af
skabe og skuffer i egen bolig for at undgå farlige situationer.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Det er vigtigt, at lovgivningen følger med den teknologiske udvikling og giver mulighed
for anvendelse af nye teknologier, der viser positive resultater og skaber mere sikkerhed
og kvalitet for borgerne, når det er etisk forsvarligt.
Det kan derfor undre, at der i lovforslaget så ensidig er fokus på traditionel overvågning
med kamera eller lyd. Der findes i dag langt mindre indgribende teknologiske løsninger,
som giver en meget bedre beskyttelse af privatlivet.
Kameraovervågning er overhalet af den teknologisk udvikling
Danske Ældreråd er opmærksom på, at flere kommuner har gode erfaringer med
optagelserne til animererede figurer eller på baggrund af kunstig intelligens sender
notifikationer til personalet, hvis noget er galt. Disse nye teknologier er altså
kendetegnet ved at have indbygget privatlivsbeskyttelse i modsætning til traditionel
overvågning med kamera og lyd.
Vi ser gerne en øget anvendelsen af de nye og mindre indgribende teknologier i stedet
for at give kommunerne carte blanche til anvendelse af traditionel kameraovervågning i
omsorgen og plejen.
Kameraovervågning skal ikke være en naturlig del af omsorgen
Danske Ældreråd er meget betænkelig ved, at personalet i forhold til mennesker med
demens gives mulighed for kamerakig for at sikre personens tryghed, værdighed og
omsorg, medmindre borgeren eller dennes fremtidsfuldmægtige/værge modsætter sig.
For mennesker med demens skal traditionel kameraovervågning altså ikke som vi
læser lovforslaget (side 250) betragtes som magtanvendelse, men som en naturlig del
af omsorgen. Det tager vi afstand fra. Særligt i betragtning af, at der i forslaget ikke
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0088.png
fastsættes klare rammer for anvendelse af kamerakig i forhold til eksempelvis diskretion
og privatlivsbeskyttelse.
Der findes i dag langt mindre indgribende teknologiske løsning, som altid bør afprøves
først.
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap
Danske Ældreråd finder det positivt, at der oprettes et nyt nævn, der skal have
afgørelseskompetence for særligt indgribende former for magtanvendelse. Vi deler
Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering af, at afgørelseskompetencen i disse sager
bør placeres hos én landsdækkende myndighed, og at man på den måde også kan
understøtte en ensartet praksis på tværs af kommunerne.
Det er dog et stort problem, at mennesker med demens er helt fraværende i denne
konstruktion. Både når det gælder nævnets betegnelse og nævnets sammensætning.
magtanvendelse overfor en meget bredere målgruppe, herunder også mennesker med
demens.
Nævnet er sammensat af en dommer som formand samt to andre medlemmer, der
udpeges efter indstilling fra henholdsvis Danske Handicaporganisationer og KL. Der er
ingen medlemmer,
nævnet, hvilket
vi finder problematisk.
Det undrer os, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet i oprettelsen af nævnet
tilsyneladende helt glemmer den store gruppe af mennesker med demens, der er
ældreministerens ansvar.
Inger Møller Nielsen
Formand
Trine Toftgaard Lund
Direktør
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0089.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
22. marts 2024
J.nr. 2024-11-0094
Dok.nr. 574111
Sagsbehandler
Kamilla Bay
Christensen
Sendt til:
[email protected]
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service, lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af
underholdsbidrag og forskellige andre love
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 27. februar 2024 anmodet om Datatilsynets even-
tuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Det fremgår af lovforslaget bl.a., at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ønsker at udvide ad-
gangen til at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologier efter serviceloven, således at
det fremover vil følge af den foreslåede § 128 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan indstille
til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at
træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at anvende kamerakig for en person,
når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkræ-
vet for at afværge denne risiko.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har oplyst, at Det Socialfaglige Nævn vil have afgørelses-
kompetence for bl.a. kamerakig med henblik på at varetage borgernes retssikkerhed. Nævnets
afgørelse vil efter servicelovens § 133 kunne påklages til Ankestyrelsen.
Datatilsynet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt – og i hvilket omfang –
kamerakig (tv-overvågning) er en egnet og proportional foranstaltning i sagens natur må afgø-
res på baggrund af en flerhed af hensyn, herunder hensynet til privatlivet. Datatilsynet bemær-
ker hertil, at tv-overvågning – også uden lagring af optagelserne – generelt skal anses for en
indgribende form for overvågning.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at de foreslåede ændringer efter ministeriets
opfattelse ”samlet
vurderes at balancere hensynet til borgerens retssikkerhed over for hensy-
net til omsorgspersonalets arbejdsvilkår samt at sikre en effektiv tids- og ressourceudnyt-
telse.”,
og at ministeriet har vurderet, at kamerakig ”i
nogle situationer kan udgøre en mindre
indgribende foranstaltning i den enkeltes selvbestemmelsesret end fysisk overvågning og der-
med harmonere bedre med intentionen om at understøtte den enkeltes værdighed, selvbe-
stemmelse og frihed.”
Datatilsynet har endvidere noteret sig, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet har anført, at det
er en forudsætning for brugen af kamerakig, at det i den konkrete situation skal bidrage til at
forebygge eller afværge risiko for personskade; at der skal foretages en konkret vurdering af,
at samme virkning ikke vil kunne opnås med en mindre indgribende metode; og at risikoen for
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0090.png
personskade skal være forsøgt afværget på anden vis, inden der vil kunne træffes afgørelse
om at tillade kamerakig. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har i den forbindelse henvist til
servicelovens § 124 vedrørende principperne om proportionalitet og skånsomhed.
Det fremgår endvidere af ministeriets bemærkninger, at forslaget ikke vil omfatte foretagelse
af kamerakig i længere tidsstræk, hvorved forstås over 15 minutter, medmindre tungtvejende,
faglige grunde taler for det.
Derudover bemærker Datatilsynet, at den omhandlede udvidelse af adgangen til at anvende
tryghedsskabende velfærdsteknologier alene ses at omhandle traditionel tv-overvågning (ka-
merakig). Det fremgår således ikke af forslaget, hvorvidt der efter forslaget – eller efter de
nugældende regler – er muligt at benytte f.eks. kunstig intelligens til intelligent billedanalyse.
Det kunne f.eks. være teknologi, der analyserer et løbende videofeed og genkender om bor-
geren er faldet eller på anden vis har behov for hjælp, hvorefter de relevante medarbejdere
adviseres elektronisk.
Datatilsynet henstiller, at ministeriet som led i forslaget nærmere vurderer og præciserer i for-
slaget, om det er muligt at anvende sådanne løsninger – og kunstig intelligens-løsninger i
øvrigt – enten som led i de nugældende eller de foreslåede regler, og i givet fald under hvilke
omstændigheder.
Datatilsynet finder endvidere anledning til at bemærke, at selvom Social-, Bolig- og Ældremi-
nisteriet ses at have foretaget en række overvejelser om foranstaltningens anvendelse, ses
ministeriet kun i begrænset omfang at have anført konkrete overvejelser om forslaget om ka-
merakig set i lyset af databeskyttelsesreglerne. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har således
bl.a. ikke – udover en generel henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9 –
taget konkret stilling til, med hvilken hjemmel behandlingen vil foregå.
Ministeriet bør derfor i forarbejderne nærmere angive, hvilke grundlag i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6 og 9, der udgør grundlag for behandling af oplysninger i medfør af de
foreslåede bestemmelser, herunder om de foreslåede bestemmelser – i det omfang behand-
ling sker på grundlag af artikel 6, stk. 1, e – udgør såkaldt supplerende hjemmelsgrundlag som
krævet efter artikel 6, stk. 3. Tilsvarende i forhold til oplysninger omfattet af databeskyttelses-
forordningens 9, hvis grundlaget for behandling af sådanne oplysninger er artikel 9, stk. 2,
litra g.
Hvis ministeriet vurderer, at det efter forslaget – eller efter de nugældende regler – er muligt
at bruge f.eks. kunstig intelligens til intelligent billedanalyse, bør ministeriet også nærmere
angive, hvilke grundlag i databeskyttelsesforordningen, der udgør behandling af sådanne per-
sonoplysninger. Datatilsynet henviser i den forbindelse til tilsynets vejledning om offentlige
myndigheders brug af kunstig intelligens, herunder navnlig at behandling af personoplysninger
ved brug af kunstig intelligens, som er særligt indgribende over for borgeren forudsætter et
særligt klart og præcist behandlingsgrundlag.
1
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at enhver behandling af personoplysninger, som lovforslagets
bestemmelser foranlediger, sker i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen, herunder reglerne om dataminimering, oplysningspligt (også eventuelle relevante krav
til skiltning i TV-overvågningsloven) mv.
Side 2 af 3
1
Der henvises særligt til vejledningens s. 31f.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Med venlig hilsen
Kamilla Bay Christensen
Side 3 af 3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0092.png
Til:
Social
ældre og boligstyrelsen
[email protected].
Høringssvar fra De Anbragtes Vilkår til h
øring over udkast til lovforslag om lov om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Vi takker for muligheden for at kunne kommentere på forslagene til revision af
voksenansvar for anbragte børn og unge.
Vi kommenterer kun på den del af lovforslaget, der handler om voksenansvarsloven.
Brug børnenes viden og inddrag centrale parter på området
Vi bemærker indledningsvis, at vi er forundrede over den manglende inddragelse i
forbindelse med lovforslagets tilblivelse, da vi havde fået forståelsen af, at ministeriet ville
byde ind til en inddragende proces ifm. revision af den eksisterende lov.
Vi bemærker også, at anbragte børn og unges perspektiver ikke eller kun i meget
begrænset omfang indgår i det datagrundlag, som lovforslaget henviser til fsva.
ministeriets overvejelser og begrundelser for det fremsatte forslag.
perspektiver er en central forudsætning for at lykkes og en værdi, der gennemsyrer både
aftale- og lovtekst. Der bør for os at se gælde det samme, når vi taler om
magtanvendelser. Både når det gælder håndteringen af magtanvendelser i det enkelte
anbringelseshjem men også fsva. lovgivning om magtanvendelser.
Magtanvendelser er særdeles indgribende, og vi ved fra vores bagland, hvor voldsomt
det opleves af de børn og unge, der er udsat for magtanvendelser og af de børn og
unge som er vidner til det. Regeringen
sikre, at børn
og unges perspektiver høres og inddrages i lovarbejdet. Vi opfordrer derfor til, at der
nedsættes en arbejdsgruppe med centrale interessenter, der kan drøfte behovet for
ændringer og bidrage til at kvalificere eventuelle ændringer af voksenansvarsloven. I De
Anbragtes Vilkår bidrager vi meget gerne til en sådan proces.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0093.png
Ikke brug for mere magt overfor den brede målgruppe af børn og unge
Grundlæggende er vi kritiske overfor antagelsen om, at udvidede beføjelser til brug af
fysisk magt og tvang er det, som vil hjælpe børn og unge i vanskeligheder. For os at se er
der i stedet brug for at styrke den socialpædagogiske kompetence, herunder med viden
om hvilke faktorer som medvirker til at forebygge, at magtanvendelser finder sted.
Vi er kritiske overfor den foreslåede brede hjemmel til at kunne anvende magt. Den
spænder over meget forskellige problemstillinger, lige fra børn der spiller computer om
natten til unge, der er i risiko for (gråzone) prostitution. Der bør i vores optik sondres meget
klarere mellem de forskellige situationer.
Bedre mulighed for at beskytte i få - men vigtige - situationer
Vi anerkender, at der i få men vigtige situationer kan være brug for, at det enkelte
barn eller den unge beskyttes, hvor brug af fysisk magt eller midlertidig fratagelse af
elektroniske kommunikationsmidler kan være nødvendig for at undgå en farlig situation. Vi
forstår, at der i øjeblikket ikke findes fuld klarhed over, hvorvidt og hvordan voksne kan
handle for at beskytte indenfor de gældende regler, og at der derfor kan være brug for
at sikre tydelig hjemmel til dette.
I disse situationer er det væsentligt, at det sikres, at der skal træffes en konkret og specifik
afgørelse ift. det enkelte barn eller den enkelte unge. Dette for at sikre barnet/den unges
retsstilling og klageadgang. Det er herudover væsentligt, at der stilles krav til præcise
begrundelser for en sådan afgørelse, og at der følger en forklaring af 1) hvad der har
været prøvet pædagogisk, som ikke har været tilstrækkeligt 2) hvordan
magtanvendelsen er en del af en løsning på problemet.
Dokumentation af den type kan samtidig være afsæt for vejledning til
anbringelseshjemmets voksne ift. at håndtere problemstillingerne på måder, som kan
bidrage til konfliktnedtrapning, pædagogiske løsninger og inddragelse af barnet og den
unge.
Lovgivningen bør samtidig præciseres ift. at beskrive i hvilke tilfælde, der kan træffes
afgørelse om undersøgelse af værelser og anvendelse af fysisk magt, så der allerede her
bliver en reel støtte til de professionelle, der skal vurdere, om det er det rette tiltag.
Her kan lovgivningen i serviceloven paragraf 136a på voksenområdet omkring personlig
hygiejne muligvis være en vej at lade sig inspirere af. Brug af en lignende bestemmelse vil
betyde at der dels vil kunne handles akut, men at afgørelser om fratagelse af effekter og
undersøgelser af børn og unges værelser skal afgøres af kommunalbestyrelsen eller børne-
og ungeudvalget eller delegeres til barnet eller den unges børne- og ungerådgiver, som
kunne have denne rolle, da rådgiveren kender det enkelte barn eller ung.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0094.png
Flyt beslutningen ud af den enkelte institution
Med lovforslaget lægges op til at give lederen eller dennes stedfortræder mulighed for at
kunne træffe beslutninger om brug af fysisk magt og undersøgelser af børn og unges
opholdsrum.
Det at få sit værelse endevendt er en voldsom indgriben i barnets/den unges privatliv,
ligesom en beslutning om at anvende fysisk magt overfor et barn eller en ung er et
voldsomt indgreb. Vi opfordrer derfor til, at en sådan beslutning ikke kan træffes af
lederen alene. Dette for at sikre, at tilgangen ikke kan sive ind i hverdagen og blive
ionen og for at vurdere om
magtanvendelse er nødvendig og en vej til en løsning.
I forlængelse heraf mener vi også, at det er altafgørende vigtigt, at magtanvendelser ikke
eller
at kunne passe sin skole .
Med den løse og brede formulering følger en risiko for, at brugen af magt kan opfattes
som generelt acceptabel og som noget, der kan have plads i hverdagen. Det kan
fremme en straffende og sanktionerende kultur overfor børn og unge. Risikoen er, at
pædagogikken trænges i baggrunden på institutioner, der i forvejen mangler
pædagogisk kvalitet. Her ser vi, at der nogle steder bliver et usundt fokus på, at børn og
unge kan/skal styres med magt i stedet for, at der skabes rum for omsorg og beskyttelse af
børn og unge. Den type af miljøer findes, og de giver ikke børn og unge de muligheder for
at udvikle sig og trives, som var formålet med anbringelsen. I disse miljøer støder de voksne
børn og unge fra sig og vanskeliggør, at der kan skabes tillid til voksne og systemet. Det
giver i sidste ende børn og unge, der er magtesløse, og har vi børn og unge, der er det, så
er sandsynligheden for at vi lykkes sammen med dem meget lille.
Fokus bør derfor være på, hvordan man kan arbejde med at undgå/mindske brug af
magt, snarere end generelt at give flere beføjelser til det. For anbringelsessteder med god
pædagogisk kvalitet, som der heldigvis er mange af, vil de nye beføjelser ikke gøre en
væsentlig forskel, da de kan løse konflikter og uenigheder i hverdagen gennem
pædagogisk arbejde og inddragelse af barnet eller den unge. Den sunde udvikling for
området går via opsamling og udbredelse af den erfaring og viden.
En husorden er et pædagogisk værktøj - pas på det
Dialog om fastsættelse af husordensprincipper og værdier mellem anbringelsesstedets
voksne og børn og unge er et pædagogisk værktøj, som dygtige anbringelseshjem har
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0095.png
succes med at bruge konstruktivt. Kobles der, som udkastet lægger op til, mulighed for at
anvende magt op på det værktøj mister det sin kerne og det, som faktisk gør det til et
værdifuldt værktøj, netop at det kan bruges til, at man som barn/ung ad frivillig vej er
med til at definere rammerne om hverdagen og fællesskabet i sit (anbringelses)hjem.
Lad ikke børnene og de unge stå alene
Flere undersøgelser viser, at børns og unges perspektiver på magtanvendelser sjældent
registreres og mange børn og unge, der har været anbragt beskriver, at de ikke oplever,
at der har været taget hånd om deres følelser og oplevelser efterfølgende. Det er også
oplevelser vi kender fra vores eget bagland. Og det er oplevelser, som er ødelæggende
for det børne- og ungeliv, man kan have i anbringelsen, og de trækker spor ind
voksenlivet.
Vi har tidligere peget på, at barnet eller den unge bør have en uvildig person, som de kan
tale magtanvendelserne igennem med, det mener vi fortsat vil være en vigtig vej til at
sikre, at der børnene og de unge, bliver mødt, hørt og inddraget og det kan medvirke til
at afbøde en del af de negative konsekvenser børn oplever som følge af
magtanvendelser overfor for dem.
Konkret foreslår vi samtidig, at der sikres en systematisk opfølgning på magtanvendelser
med børn og unge, så deres ret til at blive hørt ifm. magtanvendelser bliver reel.
Oplysninger om magtanvendelser overfor barnet/den unge kunne med fordel inddrages
systematisk som en del af samtalen i det personrettede tilsyn. Det er i den forbindelse
vigtigt med opmærksomhed på at sikre, at børne- og ungerådgiverne er klædt på til at
varetage denne opgave.
Endelig er vi bekymrede for, at grænsen mellem magtanvendelse og fysisk guidning flyder
ud eller er ikke-eksisterende. Vi ved, at det for børn eller unge kan være vanskeligt at
gennemskue, hvornår noget går fra at være en fysisk guidning til at blive en fysisk
magtanvendelse. Det betyder også, at det er vanskeligt for barnet at håndhæve sin ret
ift. at blive hørt, når der har været en magtanvendelse. Vi møder børn og unge og
tidligere anbragte, som har oplevet noget, de ikke var i tvivl om, var en magtanvendelse
blive forklaret for dem som fysisk guidning. Der er således en vigtig opmærksomhed på, at
beføjelser af den type skaber mere plads til magtanvendelser og at forklaringerne på,
tenderer med de typer, som ikke skal indberettes.
Om børn og unge og deres livline til venner og familie
Vores hverdagsliv og kontakter med hinanden bindes sammen med elektroniske
kommunikationsmidler på helt andre måder end for kun få år siden. Det er således meget
indgribende for et børne/ungeliv i dagens Danmark, hvis man ikke har adgang til sin
mobil. For børn og unge, der er anbragt, er det ofte være endnu mere vigtigt at have
adgang til en telefon el.lign. fordi det er et middel til at bevare kontakten til venner,
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
familie og netværk som ofte bor langt væk. For nogen kan det være det, som gør, at man
ikke føler sig isoleret. Her får ens mobil en helt særlig betydning. Vi er derfor skeptiske over
om man i praksis vil kunne respektere børn og unges ret til at kommunikere i et scenarie,
hvor der er bred hjemmel til at konfiskere deres kommunikationsmidler.
Det anerkendes med en bemærkning i lovforslaget, at det er et meget vidtgående
indgreb, som foreslås, og det fremhæves, at børn har ret til at kunne være i kontakt med
fx deres familie, også i en periode hvor deres kommunikationsmidler er konfiskeret. I praksis
er vi bekymrede for om det reelt vil blive muligt.
Voksne og børn/unge kan have meget forskellige opfattelser af, hvad mobiltelefonen
betyder i børns og unges liv. Det er her væsentligt, at de voksne ikke kun fokuserer på
farerne ved telefonen, men husker, at telefonen også er en forbindelse til fællesskaber og
kan være en beskyttelsesfaktor for barnet/den unge. Det må vægtes højt i dialogen med
barnet og den unge, og det bør sikres, at der gives advarsler, som barnet/den unge kan
nå at reagere på, hvis det vurderes, at det er nødvendigt, at mobiltelefonen bliver
konfiskeret i en kort periode.
Fængsler er ikke en model, vi skal kopiere
Afslutningsvis vil vi udtrykke bekymring for, at forslaget om at indføre mulighed for at
kropsvisitere besøgende på sikrede institutioner trækker disse institutioner endnu mere i
retning af at ligne et fængsel frem for et trygt børne- og ungehjem. Vi forstår intentionen
om at forsøge at sikre, at der ikke kommer euforiserede stoffer eller våben ind på
afdelingerne, men vi er også opmærksomme på at jo flere foranstaltninger hentet fra
fængselsverdenen der indføres, jo dårligere muligheder har børnene/de unge for at
udvikle en positiv identitet som børn og unge der kan og vil bidrage positivt til samfundet.
Der er brug for en helt anden konstruktion, hvis vi som samfund skal hjælpe nogle af de
børn og unge, som har allermest behov for hjælp.
Venlig hilsen
Leika Fuglsang
Konstitueret forkvinde, De Anbragtes vilkår
Camilla M. Kronborg
Sekretariatsleder, De Anbragtes Vilkår
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0097.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0098.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0099.png
27. marts 2024
LBEJ
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt på mail til
[email protected]
Høringssvar til lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af under-
holdsbidrag og forskellige andre love.
DI Life Science har den 27. februar 2024 modtaget udkast til lovforslag om ændring af
lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkræv-
ning af underholdsbidrag og forskellige andre love (ændringer af reglerne om magtan-
vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbi-
drag mv.).
DI Life Science forholder sig i dette høringssvar til de dele af lovforslaget, der vedrører
brugen af velfærdsteknologi.
Generelle bemærkninger
Fremskrivninger viser, at Danmark i meget stort omfang kommer til at mangle uddannet
social- og sundhedspersonale i sundheds- og ældreplejen, hvis vi fortsætter som nu. Vel-
færdsteknologi og andre digitale løsninger, der eksempelvis kan bidrage til at selvstæn-
diggøre borgere med behov for hjælp, understøtte personalet i plejen og omsorgen for
borgerne samt automatisere manuelle processer for at frigøre personalets tid til pleje og
andre borgernære aktiviteter. Derfor anbefalede Robusthedskommissionen en generel
tilgang om
g
Kommunernes ibrugtagning og implementering af velfærdsteknologi og digitale løsnin-
ger er i dag præget af forskellige fortolkninger af nationale og europæiske regler. Det be-
tyder konkret, at løsninger, der med succes anvendes i nogle kommuner ikke kan ibrug-
tages i andre på grund af en anden fortolkning af reglerne. Denne praksis betyder, at ud-
rulning og skalering af velfærdsteknologiske og digitale løsninger forsinkes og hindres,
ligesom virksomhedernes muligheder for at afsætte deres løsninger på det danske mar-
ked svækkes sammenlignet med andre europæiske lande.
DI Life Science opfordrer derfor til, at ministeriet sikrer en hurtigere, systematisk og
mere smidig juridisk afklaring for kommunernes brug af nye teknologiske løsninger. Det
skal sikre, at der ikke fremover fortsat skal skabes lovhjemmel til enkelte løsninger eller
teknologier, som det eksempelvis er tilfældet med den foreslåede ændring af § 128 b.
Med denne tilgang risikerer kommunernes hjemmelsgrundlag at blive overhalet af den
teknologiske udvikling og behov hos borgere og medarbejdere.
DI Life Science bistår gerne i det arbejde med at sikre en bedre proces for juridisk afkla-
ring og ibrugtagning af nye velfærdsteknologiske og digitale løsninger i kommunerne.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0100.png
Konkrete bemærkninger
Der findes i dag en række løsninger inden for digitale tilsyn, der baserer sig på generiske
piktogrammer og pseudonymiserede animationer af utilsigtede hændelser frem for di-
rekte video fra borgerens bolig. Det er velfærdsteknologiske løsninger, som er mindre
indgribende for borgerens privatliv, da der ikke er muligt at se billedinput direkte ind i
borgerens bolig.
I den foreslåede ændring af § 128 b bør der også gives lovhjemmel til brug af mindre ind-
gribende løsninger end kamerakig, der kan anvendes til en mere kontinuerlig og intelli-
gent monitorering.
DI Life Science foreslår derfor, at ordlyden i § 128 b ændres til »Kommunalbestyrelsen
kan indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med
Handicap at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at anvende kamera-
kig eller kontinuerligt monitorere med et kamera-/sensorbaseret digitalt tilsyn for en
person, når der er risiko for personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør anven-
delsen påkrævet for at afværge denne risiko.«
DI Life Science står til rådighed for uddybende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lars Bech-Jørgensen
Fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen, DI Life Science
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0101.png
Marts 2024
[email protected]
Høringssvar fra DKDK over høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om
social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af
underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Vi undrer os over, at vi som forening ikke er blevet inddraget i den forudgående proces op til
udfærdigelsen af lovforslaget, og ej heller er på høringslisten. Vi sender hermed et svar
alligevel og opfordrer til, at vi fremefter bliver inddraget. Ændringer i servicelovens regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne er yderst relevante for os, som repræsenterer
fagprofessionelle, der arbejder med mennesker med demens. Vi forholder os i det følgende
overvejende til netop denne del af lovforslaget.
En overordnet betragtning er, at vi er meget bekymrede i forhold til en så markant lempelse af
magtanvendelsesreglerne, som der her lægges op til. Vi mener, at flere af forslagene står i
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen
dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning
som Den Europæiske
Forslaget til lovændring repræsenterer et brud på en tilgang, hvor der er fokus på forebyggelse
og personcentreret omsorg, som fx er fremtrædende i det igangværende arbejde omkring
nedbringelse af brugen af antipsykotisk medicin, hvor DKDK er medlem af en national alliance
nedsat af Sundhedsstyrelsen. Her er fokus på, hvordan vi på demensområdet med forskellige
socialpædagogiske metoder kan forebygge situationer, hvor medicin kommer i spil. Den
lempelse, som der lægges op til her, strider direkte imod dette.
De tiltag, der foreslås, stiller desuden store krav til medarbejdernes faglighed - vi er bange for,
det krav ikke kan indfries, hvor ca. 22 procent af medarbejderne i den kommunale ældrepleje i
dag er ufaglærte.
Herunder enkelte nedslag fra lovforslaget:
Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med
Handicap med godkendelseskompetencen for særligt indgribende former for magtanvendelse
Vi bifalder umiddelbart en nedsættelse af et landsdækkende nævn med
godkendelseskompetence for særligt indgribende former for magtanvendelse,
men har to store indvendinger:
-
-
Hvorfor er mennesker med demens ikke nævnt som en del af
målgruppen?
I nævnet bør sidde repræsentanter med tilbundsgående fagprofessionel
viden fra praksis og ikke kun juridisk viden
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0102.png
Kortvarig indelåsning af en beboer i egen bolig i et botilbud
Vi ser med stor bekymring på dette forslag og mener ikke, at det bør vedtages.
Mulighed for anvendelse af kamerakig m.m.
Vi er betænkelige i forhold til muligheden for kamerakig. Vi anerkender, at der
kan være situationer, hvor det kan give mening, fx i forhold til at undgå at
forstyrre ved fysisk kig, når borgeren sover. Men det skal være en absolut sidste
udvej, når alt andet er forsøgt, og det kræver stor demensfaglighed og konstant
refleksion, at sætte denne løsning i spil. Vi er bekymrede for, om der er i den
daglige praksis er tid og rum for den etiske refleksion, der skal være til stede, og
om der er tilstrækkelig demensfagligt personale til dette.
Anvendelse af stofseler til positionering m.v.
Det er positivt, at der bliver lempet for regler vedrørende registrerings- og
indberetningsfrekvensen, når det drejer sig om positionering ved brug af
stofseler. Her giver det mening med totalindberetninger, så længe der er en
faglig opfølgning på praksis.
På bestyrelsens vegne
Gitte Kirkegaard
Formand
DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK)
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0103.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Kontor for Handicap
Holmens Kanal 22
1060 København K
18. april 2024
Dok.nr.: 24/05884-12
Sagsbehandler:
Celeste Sophia Enroth
[email protected]
Domstolsstyrelsens høringssvar
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 27. februar 2024 anmodet Domstolsstyrelsen
om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskel-
lige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.).
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at de økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige er under udarbejdelse, og Domstolsstyrelsen har derfor ikke på det
foreliggende grundlag mulighed for at komme med bemærkninger til lovudkastets økonomiske
konsekvenser.
På baggrund heraf tager Domstolsstyrelsen forbehold for at komme med eventuelle yderligere
bemærkninger om lovudkastets økonomiske konsekvenser for domstolene.
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at der lægges op til nedsættelse af Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap, og at nævnet skal have en formand,
der skal være dommer. Nævnet skal ifølge lovudkastet tage stilling til anvendelsen af bestemte
former for velfærdsteknologi, herunder de konkrete velfærdsteknologiske løsningers egnethed til
at sikre omsorg og tryghed for borgerne i forskellige situationer, ligesom nævnet skal komme med
og offentliggøre principielle udtalelser om nye former for velfærdsteknologi.
Domstolsstyrelsen gør for god ordens skyld opmærksom på, at viden om velfærdsteknologi ikke
ligger inden for en dommers kompetenceområde.
Vi hæfter os endvidere ved, at det af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at hvervet som
formand for nævnet skal være indtægtsgivende bibeskæftigelse, jf. retsplejelovens § 47 a, og
således ikke belaster domstolenes økonomi.
Med venlig hilsen
Mette Lilje
DOMSTOLSSTYRELSEN AMAGERFÆLLEDVEJ 56 2300 KØBENHAVN S TELEFON 70 10 33 22 [email protected]
CVR-NR. 21659509 EAN.NR. 5798000161184
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0104.png
Høringssvar d. 26/3 2024
Vi afgiver dette høringssvar i forbindelse med
lovforslaget i høring
vedrørende Servicelovens
kapitel 24. Ergoterapeutforeningen/EFS Geriatri og gerontologi vil gerne udtrykke vores
bekymringer og kritiske synspunkter vedrørende dette forslag, som vi mener indeholder
potentielle udfordringer og konsekvenser
Vi anerkender vigtigheden af, at kapitel 24 bliver revideret, men finder også at der i
lovforslaget er en rækker punkter, der giver anledning til bekymring. Vi vil påpege, at der på
trods af tiltag til at udbrede viden om anvendelsen af bestemmelserne i praksis, stadig er et
stort mørketal om forekomsten af magtanvendelse, der aldrig bliver indberettet, enten på
grund af uvidenhed blandt personalet, eller at der fra kommunal side foregår en direkte
tilsidesættelse af bestemmelserne, for eksempel ved brug af særlige døråbnere.
Baggrunden for vores kritik er, der er en række
punkter i forslaget,
der ikke nødvendigvis vil
medføre en øget trivsel for det enkelte menneske,
men tværtimod
vil indskrænke deres
selvbestemmelse og personlige frihed. Vi anser det som afgørende at bringe disse forhold
frem i lyset af den igangværende høringsproces.
Lovforslaget berører direkte mennesker med demens, der kan have en nedsat evne til at
varetage egne behov og interesser, hvorfor det er særligt vigtigt at tage højde for deres
interesser og behov for at sikre en afbalanceret og retfærdig
behandling.
I dette høringssvar vil vi gennemgå alle fremførte ændringsforslag. Vi søger ikke blot at
påpege udfordringerne, men også at bidrage konstruktivt med forslag til forbedringer og
alternative løsninger.
Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor
Borgere med Handicap med godkendelseskompetencen for særligt indgribende
former for magtanvendelse:
Vi anerkender behovet for at oprette et Socialfagligt
Nævn, men finder, at det er en meget snæver gruppe, der ikke nødvendigvis har de
rette faglige kompetencer til at vurdere tiltagene. Man kunne overveje om en
ansøgning skal følges op med besøg af en form for rejsehold eller anden faglig
bistand, der kan understøtte at der bliver arbejdet systematisk med de forebyggende
sundhedsfaglige område.
Minimering af registrerings- og indberetningspraksis:
Ud fra vores viden om
manglende indberetninger, som følge af manglende viden hos personale og ledere,
finder vi det bekymrende af man vil minimere registrerings- og indberetningspraksis,
da det i yderligere grad kan mindske borgerens retssikkerhed. Vi vil i stedet opfordre
til at der i de eksisterende omsorgssystemer i højere grad blive indarbejdet
muligheder for en indberetning, der bygger ovenpå dokumentationen og ikke som i
dag foregår i et andet system.
Mulighed for anvendelse af kamerakig m.m.:
Om end vi anerkender, at der kan
være behov for dette, er vi bekymret for kommunalbestyrelsens håndtering af denne
mulighed, da der allerede på nuværende tidspunkt er plejehjem, der arbejder med at
anvende det som en fast praksis for at aflaste personalet i nattevagter. Der er i
lovforslaget lagt op til at det er i tilfælde, hvor der er tale om risiko for personskade, og
at ansøgningen skal behandles af Det Socialfaglige Nævn. Vi vil anbefale, det der i
forbindelse med en evt. udmøntning af dette punkt vil medfølge obligatorisk
kompetenceudvikling for ledere og udvalgte nøglepersoner.
Undtagelse for epilepsialarmer ift. Magtanvendelsesreglerne:
Ingen
bemærkninger
Nedlæggelse af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi:
Vi anerkender
det store arbejde Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi har udført og tager
til efterretning, at rådet selv lægger op til nedlæggelse. Vi vil dog bemærke, at det
fortsat er vigtigt at have en form for faglig vurdering i forhold til eventuelle justeringer i
listen over velfærdsteknologiske løsninger. Vi bemærker, at man kunne igangsætte en
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0105.png
form for oplysning til forhandlerne af velfærdsteknologiske hjælpemidler, da vi oplever,
at de i mindre grad er bekendt med deres handlerum i forhold til lovens rammer.
Anvendelse af stofseler til positionering m.v.:
Vi bifalder dette tiltag, da det har
været en unødig bureaukratisk proces for medarbejderne, når de skal hjælpe en
borger med at blive forflyttet eller få siddestillingen korrigeres. Vi mangler dog at det
for eksempel borde på kørestol,
lejringspude, tyngdetæppe eller?
Særlige døråbnere på yderdøre, der afgrænser boenheder eller afdelinger m.v.:
Vi anerkender behovet for at præcisere, hvad der er udgangsdøre, så låger også
bliver inkluderet. Vi oplever meget ofte, at der på plejehjemmene (kommunale såvel
som private) er en permanent særlig døråbner, uden at der foreligger en konkret
afgørelse på en konkret borger. Det er ikke vores opfattelse, at dette bliver påtalt ved
de mange tilsyn, der er på plejehjemmene. Vi vil derfor opfordre til at det bliver
tydeliggjort, at kommunalbestyrelse har en pligt til at sikre bevægelsesfrihed for
beboere eller brugere af bo- eller dagtilbud.
Udvidede muligheder for fysisk guidning:
Om end vi anerkender behovet for fysisk
guidning, kan vi være bekymret for personalets sikkerhed og handlemuligheder i
forhold til at stille sig i midten i en situation, hvor der kan være tale om borgere, der er
i højt konfliktniveau.
Udvidede muligheder for fastholdelse m.v.:
Her har vi samme bekymringer som de
udvidede muligheder for fysisk guidning. Vi efterlyser et fokus på, at
kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til at sikre, at personalet har de fornødne
kompetencer til at arbejde ud fra de 4 grundprincipper (begrænse magtanvendelse,
mindsteindgreb, proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet).
Husorden hensyn til fællesskab:
Vi bifalder, at det præciseres, at det også
omhandler brugere.
Låsning of sikring af døre til fælles opholdsrum:
Vi finder dette punkt og de
følgende punkter er stærkt bekymrende i forhold til det menneskesyn, der lægges ind i
lovgivningen. Vi har i mange år arbejdet efter at implementere en National
tiltag anlægger man et menneskesyn, hvor borgere bliver behandlet som potentielt
farlige og forstyrrende. Deri ligger en risiko for, at man ekskluderer fra fællesskabet
fremfor at arbejde med at fremme trivslen for den enkelte. Fremme af trivslen kan for
eksempel ske ved at arbejde med meningsfulde aktiviteter, fysisk aktivitet,
sansestimuli, velfærdsteknologiske løsninger eller lindrende tiltag, der kan skærme
borgeren uden at der konfliktoptrappes i form af låste døre.
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener:
Dette står i
skærende kontrast til de tiltag, der har været i demenshandlingsplanen (National
handlingsplan for demens - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk),
hvor der under
fokus
boliger
. Låste døre vil medføre et øget konfliktniveau, da
mennesker med demens ikke nødvendigvis vil kunne forholde sig til, hvorfor døren er
låst. Også her vil vi påpege behovet for at understøtte muligheden for meningsfulde
aktiviteter, fysisk aktivitet, sansestimuli, velfærdsteknologiske løsninger eller lindrende
tiltag, der kan skærme borgeren uden at der konfliktoptrappes i form af låste døre.
Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal:
Se indsigelse
ovenfor
Låsning og sikring af skabe m.v. i bolig:
Vi anerkender behovet for dette tiltag, og
at det er en afgørelse, der skal indbringes for Det Socialfaglige Nævn.
Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig på et botilbud:
Dette står i skærende
kontrast til de tiltag, der har været i demenshandlingsplanen, hvor der under
fokusområde 2, 4 og 5 lægges op bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering,
demensvenlige boliger og et øget videns- og kompetenceniveau. Vi anser ikke en
øget mulighed for at låse mennesker med demens inde i egen bolig er forenelige de
tre fokuspunkter. Vi antager at mennesker med demens, der udviser en truende
adfærd, vil have denne adfærd som følge af deres demenssygdom og dermed
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0106.png
følgende BPSD-symptomer. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til behandling af BPSD-
symptomer, som er beskrevet i de nationale kliniske retningslinjer, beskriver i punkt 4
at,
En indelåsning er i direkte
modstrid med en personcentreret tilgang, der bygger på inklusion, trøst, tilknytning,
identitet og meningsfuld beskæftigelse. (Guideline
National klinisk retningslinje for
forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos
personer med demens (sst.dk))
I demenshandlingsplanens fokusområde 1 er der i
initiativ 5 en ambition om at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt
mennesker med demens. Vi er bekymrede for at løsningen på at nedbringe forbruget
af antipsykotisk medicin bliver at låse mennesker inde i stedet for at arbejde med at
fremme trivsel ved at tilbyde meningsfulde aktiviteter, fysisk aktivitet, sansestimuli,
velfærdsteknologiske løsninger eller lindrende tiltag, der kan skærme borgeren uden
at der konfliktoptrappes i form af låste døre. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom
på de etiske perspektiver i dette forslag. Håndhævelsen af reglen vil sandsynligvis
medføre mærkbart etisk ubehag for såvel borgeren som for det personale, der
pålægges at håndhæve reglen. Det vil øge risikoen for forekomst af moralsk stress og
forråelse blandt personalet, som der i andet regi arbejdes på at nedsætte.
Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud:
Vi
anerkender nødvendigheden af denne mulighed, men vil påpege, at denne mulighed
er gældende i form af nødret eller nødværge, hvis der er tale om risiko for væsentlig
personskade. Vi kan være bekymret for, at der i sådanne tilfælde ikke vil blive arbejdet
tilstrækkeligt med de forebyggende tiltag i form at meningsfulde aktiviteter, fysisk
aktivitet, sansestimuli, velfærdsteknologiske løsninger eller lindrende tiltag, der kan
understøtte borgerens trivsel.
Ændring af tidspunkt for beskikkelse af værge ved optagelse i botilbud uden
samtykke:
Der bør i denne sammenhæng arbejdes med ventetiderne på behandling
af værgemålsansøgning.
Optagelse i særlige botilbud med værges samtykke:
Vi bifalder, at der bliver en
ensretning i forhold til mulighed for optagelse i særligt botilbud uanset diagnose, men
på baggrund af den aktuelle nedsatte funktionsevne. Vi vil opfordre til, at man i
beskrivelse af funktionsevne tager udgangspunkt i funktionsevnebegrebet, der
omfatter fysisk, psykisk, cognitiv og social funktionsevne.
Ændring af målgruppe for optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved
væsentlig fare for andre eller særligt truende eller særligt chikanerende adfærd:
Ingen bemærkninger.
Mulighed for at frabede sig orientering af pårørende:
Vi anerkende behov for at
sikre denne ret, men vi vil påpege, at borgere, der er omfattet af kapitel 24 også er
omfattet af SEL §82, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at inddrage pårørende for
at sikre personens medvirken til omsorgen. Det kan derfor stille personalet i et
paradoks hvor de ud fra den ene paragraf skal inddrage pårørende og ud fra den
anden paragraf ikke må. Det bør desuden i denne forbindelse overvejes om borgeren
er i stand til at overskue konsekvenserne af at frabede sig pårørende. I den
forbindelse bør der skeles til viden om borgerens livshistorie og den tidligere
tilknytning og relation til de pårørende.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0107.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
[email protected]
St Gråbrødrestræde 10, 1.
5000 Odense C
Tlf +45 66119091
CVR-nr.: 57 41 54 28
[email protected]
www.epilepsiforeningen.dk
Odense, den 26. marts 2024
Høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og
forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.).
Epilepsiforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de foreslåede
lovændringer.
Epilepsialarmer bør fjernes fra magtanvendelsesreglerne
Epilepsiforeningen støtter forslaget om at fjerne epilepsialarmer fra magtanvendelsesreglerne.
Brug af en epilepsialarm er efter Epilepsiforeningens opfattelse ikke magtanvendelse.
Brug af en epilepsialarm drejer sig om i tide at kunne yde livreddende førstehjælp til personer med
livstruende epilepsianfald.
Brug af en klinisk godkendt epilepsialarm, når hurtig livreddende førstehjælp og medicinering kan
igangsættes ved behov, anbefales i National Behandlings- og Visitationsvejledning for Epilepsi
her.
Efter gældende lov er brug af epilepsialarm magtanvendelse. Der kan være lang sagsbehandling
og andet besvær for personalet forbundet med at opnå forhåndsgodkendelse i en afgrænset
periode fra den kommune, hvor bostedet ligger, før alarmen må bruges. Hver gang alarmen
aktiveres, så skal det registreres, dokumenteres og sendes ind til kommunen.
Hvis lovforslaget vedtages, hvilket Epilepsiforeningen på det kraftigste anbefaler, så betyder det, at
personale på bosteder uden forhåndsgodkendelse kan anvende epilepsialarmer til personer, som
ikke selv kan give samtykke.
Epilepsialarmerne vil kunne anvendes straks og uden unødig forsinkelse, når behovet for en alarm
opstår. Således vil flere anfald kunne blive opdaget, og borgeren vil hurtigere kunne få den
nødvendige hjælp.
Kamerakig kan bidrage til bedste pleje
Epilepsiforeningen støtter forslaget om muligheden for tilladelse til, at personalet i en afgrænset
periode og efter konkret vurdering kortvarigt kan anvende situationsbestemt videobaseret
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
kamerakig for at afværge risiko for personskade eller dødsfald, med mindre tungtvejende faglige
grunde taler for kontinuerlig overvågning.
Personer med epilepsi kan have brug for at være under permanent opsyn både nat og dag for at
sikre, at epilepsianfald opdages i tide.
Efter Epilepsiforeningens opfattelse kan kamerakig være afgørende for, at personalet giver den
bedste pleje til borgere med risiko for livstruende epilepsianfald.
Erfaringen fra frikommuneforsøg er, at kamerakig ofte forstyrrer mindre end et fysisk tilsyn.
Epilepsiforeningen vurderer, at hyppige kortvarige kamerakig har mindre risiko for at forstyrre
borgeren unødigt med risiko for epilepsianfald, og i øvrigt giver borgeren relativt mere privatliv, end
hvis en medarbejder åbner døren og/eller opholder sig i rummet for fysisk at overvåge beboeren.
Kamerakig skal ifølge lovforslaget være omfattet af magtanvendelsesreglerne. Tilladelsen skal
være forhåndsgodkendt af et nyoprettet socialfagligt nævn efter konkret vurdering og kun gælde i
en afgrænset periode.
Velfærdsteknologi forventes hurtigt udviklet i retning af, at epilepsialarmer i samspil med kamerakig
kan være bevægelses- eller lydbaserede, og kun aktiveres, når der er uro som ved epilepsianfald.
Epilepsiforeningen anbefaler, at afgørelser i det socialfaglige nævn fremtidssikres ved at muliggøre
justering af nævnets vurderingskriterier i takt med den velfærdsteknologiske udvikling.
Særligt vedrørende børn
Af lovforslaget bør klart og tydeligt fremgå, at heller ikke overfor børn er der tale om
magtanvendelse ved brug af epilepsialarm.
Det fremgår af lovudkastet, at der i forhold til børn er mulighed for anvendelse af kamerakig efter
godkendelse i Det Socialfaglige Nævn. Imidlertid er almindelige epilepsialarmer til brug for børn
ikke nævnt.
Der bør ikke herske tvivl om, hvorvidt der er lovhjemmel til anvendelse af epilepsialarm i forhold til
børn. For at undgå misforståelser vedrørende muligheden for anvendelse af epilepsialarm til børn
med epilepsi, bør tilføjes, at der heller ikke i forhold til børn i dag- og døgntilbud er tale om
magtanvendelse ved brug af epilepsialarm.
Epilepsialarmer til børn har samme formål som til voksne; de fungerer som livreddende førstehjælp
ved anfald, og tilkalder hjælp, når personen ikke selv er i stand til at påkalde sig hjælp, så
personen kan få den rette hjælp.
Stærk bekymring over øvrige forslag
Lovforslaget omfatter andre ændringer i magtanvendelsesreglerne end for epilepsialarmer og
kamerakig.
Den del af lovforslaget stiller Epilepsiforeningen sig meget kritisk overfor.
Der accepteres en langt mere udbredt brug af magt, tvangsflytning, indelåsning, aflåsning m.v.,
som ellers er redskaber, bosteder m.m. skal gøre alt for at undgå brug af.
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0109.png
Vi henviser til og bifalder høringssvar til lovforslaget fra Danske Handicaporganisationer.
Epilepsiforeningen står til rådighed for yderligere oplysninger og dialog.
Venlig hilsen
Landsformand Lone Nørager Kristensen
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0110.png
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Kontor for Handicap
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
Cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 25. marts 2024
Side 1
Ref.: TSK
E-mail: [email protected]
Direkte tlf.: 53 36 49 79
Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre
love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart.
I dette høringssvar vil vi indledningsvis komme med nogle generelle betragtnin-
ger til ændringsforslagene, hvorefter vi kommenterer på udvalgte forslag, fort-
løbende som opstillet i bilag 1.
Generelle betragtninger
Ergoterapeutforeningen bifalder tiltag, der nedbringer unødvendig registrering
og dokumentation. Tilstrækkelig og let udførlig dokumentation af magtanven-
delse har til formål at sikre, at magt er sidste mulighed og har således en faglig
funktion.
Ergoterapeutforeningen anbefaler, at alle mennesker skal have ret til frisk luft
hver dag for at stimulere krop, hjerne og sanser. Stimuli stiller krav om fysik og
kognitiv aktivitet, og derved øges velvære og naturlig træthed, og den indre uro,
der kan føre til udadreagerende adfærd sænkes. Derfor forebygges behov for
magtanvendelse.
Ergoterapeutforeningen understreger nødvendigheden af, at social- og sund-
hedsfagligt uddannede medarbejdere, samt ansvarlige ledere, kontinuerligt
fastholder og udvikler kompetencer til pædagogisk og terapeutisk intervention
og relations dannelse. Denne professionsfaglighed er dog ikke tilstrækkelig. Der
er også behov for kompetenceudvikling og træning i teori og metoder, der kan
anvendes til deeskalering af situationer, så anvendelsen af magt så vidt muligt
undgås.
Ergoterapeutforeningen vil også påpege risikoen for nedsat trivsel og tryghed
samt øget forråelse blandt medarbejderne, hvis de er presset fagligt og ressour-
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0111.png
cemæssigt, og er nødsaget til at anvende magt. Derfor er kompetenceudvikling,
supervision og relationel ledelse særligt væsentligt i arbejdet med borgergrup-
per, som er uden mulighed for selvregulerende adfærd.
Kommentarer til udvalgte forslag/tiltag i lovforslaget
Vedr: Ændringer i servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne
Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Bor-
gere med Handicap med godkendelseskompetencen for særligt indgribende
former for magtanvendelse:
Ergoterapeutforeningen anerkender behovet for at oprette et Socialfag-
ligt Nævn, som sikrer ensartet national praksis.
Minimering af registrerings- og indberetningspraksis:
Ergoterapeutforeningen bifalder en forenkling af registrering og indbe-
retning, med det formål at effektivisere arbejdsgange, herunder optime-
ring af digitale omsorgssystemer.
Krav om tilstrækkelig registrering og indberetning bør fastholdes, idet
det medvirker til at sikre, at magtanvendelse er et sidste valg efter an-
vendelse af faglige redskaber til samarbejde og forebyggelse af behov
for magtanvendelse.
Mulighed for anvendelse af kamerakig m.m.:
Ergoterapeutforeningen anerkender at kamerakig udelukkende anven-
des, hvor der er risiko for personskade, og hvor mindre indgribende for-
anstaltninger er afsøgt, samt ansøgningen skal behandles af Det Social-
faglige Nævn.
Nedlæggelse af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi:
Ergoterapeutforeningen anerkender det store arbejde Rådet for Tryg-
hedsskabende Velfærdsteknologi har udført og tager til efterretning, at
rådet selv lægger op til nedlæggelse.
Anvendelse af stofseler til positionering m.v.:
Ergoterapeutforeningen bifalder hjemmel til brug af stofseler, sternum-
støtte og lignende, ikke kun for at forebygge personskade, men i høj
grad også for bl.a. at hjælpe en person med at udføre en handling, som
uden en stofsele vil være særdeles begrænset eller anstrengt. En god og
stabil opret siddestilling er en forudsætning for at kunne udføre aktivite-
ter, så som at håndtere fx spiseredskaber, synke og tale. Aktiviteter der
er dele af et værdigt liv. Således kan en stofsele være et hjælpemiddel
2/6
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0112.png
afhængigt af formålet med anvendelsen, og der bør derfor sondres mel-
lem formål med anvendelse af stofsele m.v. Ergoterapeuter har særlige
faglige kompetencer i vurdering og valg af hjælpemidler som fremmer
borgens mulighed for aktivitet og tryghed.
Særlige døråbnere på yderdøre, der afgrænser boenheder eller afdelinger m.v.:
fordres til at tydeliggøre hvordan bevægelsesfrihed for beboere eller
brugere af bo- eller dagtilbud sikres.
Udvidede muligheder for fysisk guidning:
Ergoterapeutforeningen anerkender behovet for generel fysisk guidning,
og træning heri
At stille sig mellem en truende og truet person, kan eskalere konflikten
og øge risikoen for personalets sikkerhed og handlemuligheder. Der
henvises til indledende betragtninger om behovet for tilstrækkelige
kompetencer og ressourcer.
Udvidede muligheder for fastholdelse m.v.:
Der henvises til indledende betragtninger om behovet for tilstrækkelige
kompetencer og ressourcer.
Husorden hensyn til fællesskab:
Ergoterapeutforeningen bifalder at borger og brugere, samt evt. pårørende, nu
skal inddrages i udarbejdelse af husorden.
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum,
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener,
Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal,
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener samt
Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal:
Ergoterapeutforeningen finder disse initiativer stærkt bekymrende. Med
nærværende initiativer anlægger man et menneskesyn, hvor borgere
bliver behandlet som potentielt farlige og forstyrrende. Deri ligger en ri-
siko for, at man ekskluderer borgere fremfor at arbejde med at fremme
trivslen for den enkelte via pædagogiske, terapeutiske eller social- og
sundhedsfaglige redskaber og indsatser.
Særligt for demensområdets vedkommende, er dette svært foreneligt
med fagligt grundlag og tiltag i den nationale demenshandlingsplan
(National
handlingsplan for demens - Social-, Bolig- og Ældreministeriet
(sm.dk),
som der i mange år er arbejdet for at implementere under tit-
.
Låsning og sikring af skabe m.v. i bolig
3/6
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0113.png
Ergoterapeutforeningen anerkender behovet for dette initiativ, og be-
mærker, at det er en afgørelse, der skal indbringes for Det Socialfaglige
Nævn.
Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig på et botilbud:
Ergoterapeutforeningen vil henlede opmærksomheden på de etiske og
moralske perspektiver i dette initiativ. Håndhævelsen af reglen vil sand-
synligvis medføre mærkbart etisk ubehag for såvel borgeren som for det
personale, der pålægges at håndhæve reglen. Håndhævelse af friheds-
berøvelse stiller krav om høj faglighed indenfor magtanvendelse, de-
eskalering, og efterfølgende debriefing. Uden denne høje faglighed øges
oplevelsen af afmagt, og derved øges risikoen for forekomst af moralsk
stress og forråelse blandt personalet, som der i andet regi arbejdes på at
nedsætte.
Ergoterapeutforeningen vil i denne sammenhæng også gøre opmærk-
som på, at indelåsning af beboere står i skærende kontrast til de tiltag,
der er i den nationale demenshandlingsplan. En indelåsning er i direkte
modstrid med en personcentreret tilgang, som beskrevet i Sundhedssty-
relsens anbefalinger af inklusion, trøst, tilknytning, identitet og menings-
fuld beskæftigelse. (Guideline
National klinisk retningslinje for forebyg-
gelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos
personer med demens (sst.dk))
Ergoterapeutforeningen ser endvidere en risiko for, at indelåsning af
borgere med demens, bliver en løsning på Demenshandleplanens mål
om at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin hos borgere med
BPSD-symptomer (Behavioural
and Psychological Symptoms of Dementia).
Dette bør i stedet imødekommes af tilbud om nærvær, meningsfulde ak-
tiviteter, fysisk aktivitet, sansestimuli, velfærdsteknologiske løsninger el-
ler lindrende tiltag, der kan skærme borgeren uden at der konfliktop-
trappes i form af låste døre.
Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud:
Ergoterapeutforeningen anerkender nødvendigheden af denne mulig-
hed og bifalder at ændringen medfører nedsat administration i tilfælde
af nødret eller nødværge.
Ændring af tidspunkt for beskikkelse af værge ved optagelse i botilbud uden
samtykke:
Der bør i denne sammenhæng arbejdes med at nedbringe ventetiderne
på behandling af værgemålsansøgning af hensyn til både borgere og
personale.
Optagelse i særlige botilbud med værges samtykke:
4/6
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0114.png
Ergoterapeutforeningen bifalder, at mulighed for optagelse i særligt bo-
tilbud kan ske på baggrund af den aktuelle nedsatte funktionsevne, og
ikke på baggrund af diagnose. Der opfordres til, at man i beskrivelse af
funktionsevne tager udgangspunkt i funktionsevnebegrebet, der omfat-
ter fysisk, psykisk, kognitiv og social funktionsevne.
Mulighed for at frabede sig orientering af pårørende:
Ergoterapeutforeningen anerkender at voksne over 18 år, har ret til pri-
vatliv og dermed kan frabede sig orientering om magtanvendelse til på-
rørende.
Vedr.: Voksenansvarslovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selv-
bestemmelsesretten over for anbragte børn og unge
Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikati-
ons- og spilleudstyr:
Ergoterapeutforeningen bifalder muligheden for at inddrage mobiltele-
foner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, dels for
grupper af anbragte børn og unge, dels individuelt.
i stort omfang har negativ indflydelse på børn
og unges søvn, læring, øvrige behandlingsaktiviteter og generelle me-
ningsfulde aktiviteter. Indholdet på tablets mv. kan have en dopaminud-
løsende effekt, der kan være svær at konkurrere med i det pædagogiske
arbejde og i den psykosociale rehabilitering. Begrænsning af skærmfor-
brug er et voksenansvar. Det er derfor relevant at regulere brugen heraf
i en husorden, gældende for alle beboere præcis som det praktiseres i
nogle folkeskoler.
Herudover kan der i særlige tilfælde være behov for individuelle restrik-
tioner, efter nøje relevant faglig vurdering.
Fratagelse af alkohol og euforiserendes stoffer med fysisk magt:
Ergoterapeutforeningen bifalder muligheden for at håndhæve forbud
mod alkohol og euforiserende stoffer ved at fratage dette med fysisk
magt. Det kan være et vigtigt element i at kunne varetage den daglige
omsorg for anbragte børn og unge.
Desuden bifaldes, at regler for besiddelse og indtagelse af alkohol og eu-
foriserende stoffer, samt mulige handlinger og konsekvenser heraf, ind-
går i husordenen.
Som del af meningsfulde aktiviteter bør indgå læring om effekt og kon-
sekvens af brug af euforiserende stoffer, samt motivation til alternativer
til stimulation, så misbrug forebygges. Relationel god kontakt samt pas-
sende stimuli, fysisk, psykisk og kognitivt, nedsætter behovet for brug af
euforiserende stoffer.
5/6
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0115.png
Ergoterapeutforeningen står naturligvis til rådighed for eventuelle uddybende
kommentarer i forhold til høringssvaret, og vi ser frem til at følge det fortsatte
arbejde.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
formand for Ergoterapeutforeningen
6/6
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0116.png
Borger & Arbejdsmarked
Sekretariat-BA
Social-, bolig og ældreministeriet
Dato
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
20. marts 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af magtanvendelses-
bestemmelserne efter lov om social service. Social-, bolig og
ældreministeriets sag nr. 2023-9117
Hermed giver Esbjerg Kommune, Borger & Arbejdsmarked høringssvar til
lovforslaget der vedrører voksne.
Det er vores indtryk at ministeriet har imødekommet kommunernes ønske om
færre løbende registreringer af forhåndsgodkendte magtanvendelser og at der
ikke fremover skal søges om anfaldsalarmer. Det ser Esbjerg Kommune som
positivt.
Typer af botilbud
Det bør generelt gøres tydeligt i hvilke typer af botilbud der kan anvendes magt.
en beboer i egen bolig i et
botilbud
retlig forstand. Derfor vækker formuleringen tvivl.
Der har også ofte hersket tvivl om hvilke regler, der gælder for de botilbud der er
oprettet efter almenboligloven § 105. Mange nyere botilbud til borgere med
svære psykiske funktionsnedsættelser er oprettet efter almenboligloven § 105. I
botilbud efter almenboligloven § 105 har beboeren en lejekontrakt og retligt set
er det derfor beboerens eget hjem. Det fremgår, som eksempel, af bemærk-
ningerne til forslagets § 128 g, side 187 at:
Telefon
76 16 16 16
www.esbjerg.dk
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0117.png
Borger & Arbejdsmarked
Sekretariat-BA
Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes i dagtilbud (f.eks.
aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud
efter servicelovens § 84) eller i beboerens eget hjem.
Betyder det at magtanvendelse efter den foreslåede § 128 g ikke kan anvendes i
botilbud efter almenboliglovens § 105?
Vi vil også gøre opmærksom på, hvis mulighederne ikke gælder i alle former for
botilbud, vil det kunne blive nødvendigt at flytte borgere fra f.eks. botilbud efter
almenboligloven § 105 til botilbud efter serviceloven § 108 med det formål at
kunne udøve bestemte magtformer. Hvilket kan være meget indgribende, hvis
borgeren ellers er velplaceret i forhold til botilbuddets pædagogiske kompetencer
og f.eks. borgerens familie.
Krav om at der er udpeget en værge inden indstilling til Det Socialfaglige
nævn
Det er foreslået at det bliver et krav at Familieretshuset har udpeget en værge
inden der kan indstilles til Det Socialfaglige Nævn. Vi gør opmærksom på at
Familieretshusets sagsbehandlingstid kan være en udfordring. Det tidsmæssige
aspekt i denne type af sager kan være af stor betydning for såvel borgeren som
den pædagogiske indsats.
Kommunens mulighed for at uddelegere magtanvendelse
Det fremgår af Det Kommunale Tilsyns udtalelse af 30.11.2023 til Odense
Kommune (se
link),
at kommunen ikke kan uddelegere magtanvendelse til
vagter.
servicelovens regler om magtanvendelse og principperne om delegation af
myndighedsudøvelse ved at bruge vagter på botilbud, der assisterer ved
Tilsynet henviser til bemærkningerne til serviceloven L 156 af 6. februar 2019:
indgreb i selvbestemmelsesretten, at der foreligger den fornødne faglige
dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at den enkelte borger får
en helhedsorienteret hjælp og støtte baseret på en konkret og individuel
-2-
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0118.png
Borger & Arbejdsmarked
Sekretariat-BA
vurdering af hans eller hendes behov. Kommunalbestyrelsen har således
ansvaret for at oplyse den enkelte sag tilstrækkeligt, i praksis ved at
foretage en korrekt og fyldestgørende udredning af borgerens ressourcer,
udfordringer og funktionsevne og på denne baggrund afdække borgerens
støttebehov. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om et bestemt
støttetilbud
f.eks. ved at visitere borgeren til en almen plejebolig eller et
skal dette derfor ske med
botilbud eller til hjælp efter serviceloven
afsæt i og med henvisning til en udredning eller anden baggrund for
afgørelsen, som blandt andet er baseret på dokumentation for borgerens
psykiske funktionsevne. Det bemærkes i øvrigt, at det alene er det
personale, der er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der
kan anvende magt efter de foreslåede bestemmelser. Pedeller,
rengøringspersonale o. lign. er så
Esbjerg Kommune kan tilslutte sig Odense Kommunes oplevelse af at der kan
være situationer, hvor en borgers udadreagerende adfærd gør det nødvendigt at
sætte ind med kort varsel. At rekruttere nyt socialfagligpersonale
borgeren til et nyt botilbud med kort varsel er ikke en mulighed.
Esbjerg Kommune vil bede ministeriet sikre, at kommunerne får hjemmel til at
uddelegere magtanvendelse når dette er nødvendigt.
eller flytte
Aflåsning af skabe og skuffer
Vi er uforstående overfor hvad baggrunden er for at aflåsning af skabe og skuffer
skal søges gennem indstilling til Det Socialfaglige Nævn. I dag har vi aflåst skabe
med wc-rens og enkelte skuffer med knive hos nogle borgere. De har på grund af
et lavt udviklingsniveau og alder, ingen forståelse for at det kan være farligt at
drikke ex. wc-rens eller kan ikke selvstændigt håndtere de knive de har i deres
rum. Vi vil henstille til at kompetencen til at forhåndsgodkende aflåsning af skabe
og skuffer i borgers rum tillægges kommunen.
Vi forudser at Det Socialfaglige Nævn vil få mange indstillinger til aflåsning af
skabe og skuffer. Fra Esbjerg Kommune vil der komme ca. 20 indstillinger.
I bemærkningerne til forslaget står der:
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med
Handicap vil skulle vurdere, om der for den pågældende beboer er
dokumenteret tidligere episoder eller skader, hvor beboeren har påført sig
-3-
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0119.png
Borger & Arbejdsmarked
Sekretariat-BA
selv eller andre væsentlig personskade med genstande fra sin egen
bolig .
Vi erkender imidlertid, at dokumentation af sådanne skader kan udgøre en
udfordring, da vores tilgang er præventiv og sigter mod at intervenere, før
skader opstår. Gentagne indgreb overfor den samme borger kan eskalere
konflikter og skabe uro blandt de pågældende borgere. Vores erfaring indikerer,
at begrænsning af adgangen til skabe og skuffer skaber en beroligende effekt for
borgerne. Før vi implementerer låsemekanismer, har vi udforsket forskellige
pædagogiske og nudging-tiltag i forsøget på at fremme ønsket adfærd hos
borgerne.
I er velkomne til at kontakte os for yderligere dialog og uddybning af vores
synspunkter.
Med venlig hilsen
Maiken Skalborg Schmidt
Myndighedschef
Voksen Myndighed
Borger & Arbejdsmarked
-4-
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0120.png
26/3 2024
TIL Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Fremsendt på mail til
[email protected]
Hermed fremsender FADD høringssvar vedr.:
Høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af
lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af
underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
FADD takker for lejligheden for at afgive høringssvar i forhold til den fremsendte vejledningstekst om
ungestøtte.
FADD er en praksisnær medlemsforening, der samlet dækker indsatser for 2.200 børn og unge i
udsatte positioner og deres familier. Vores medlemmer er selvejende og offentlige b&u-
anbringelsessteder i spektret fra familiedøgn og spædbørn-indsatser til delvist lukkede og sikrede
afdelinger. Derudover har FADD også medlemmer på det specialiserede dagområde; skoleområdet og
familieindsatser.
Generelle bemærkninger til høringsprocessen
FADD har offentligt ytret sin utilfredshed med nærværende lovforslag. På trods af flittige forsøg på at
blive inddraget og hørt i processen er FADD på ingen måde blevet inddraget. Ved møde med
ressortministerieren i juni 2023, ved henvendelse til embedsværk i samme efterår og ved andre
lejligheder har FADD gjort opmærksom på ønsket om inddragelse, men uden interesse fra
departementet eller ministerium.
FADD har qua sin tætte forankring til praksis en meget detaljeret viden om Lov om voksenansvar i et
børne-, unge- og udfører perspektiv. Vi har konkrete forslag til forbedring af nuværende lovgivning og
enkelte nye forslag til relevante handlemuligheder.
Fra et praksisperspektiv er det yderst bemærkelsesværdigt, at man ikke har ønsket en mere
inddragende og undersøgende lovgivningsproces omkring disse vigtige emner.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0121.png
Kommentarer til høringsmaterialet
I nedenstående har vi i FADD valgt at fokusere på ændringerne på børne- og ungeområdet (Lov om
voksenansvar).
Lov om voksenansvar s. 253
§ 16c undersøgelse af besøgende på sikrede afdelinger.
Generelt en fornuftig bestemmelse men det bør sikres at det gennemføres med hensyntagen til at
den person der skal undersøges, kan bevare sin integritet og værdighed i relation til samme skal der
ikke kunne være tilskuere til processen.
Vedr. husordener (§ 4)
I gældende ret er husordenen et stærkt og væsentligt redskab. Det er muligt at definere hvordan man
gerne vil have det på anbringelsesstedet og i mange tilfælde er det regler og retningspile for
samspillet, der laves i et samarbejde mellem børn, unge, personale og ledelse. Dermed er husordener
positivt retningsanvisende og i høj grad kulturdefinerende i den socialpædagogiske praksis. Det er helt
afgørende, at husordenen skal efterkommes frivilligt og dermed er der i høj grad tale om en
socialpædagogisk kontekst. Husordenen kan i gældende ret ikke følges op med anvendelse af magt,
hvis husordenen ikke overholdes. OG DET ER GODT. Mange har fornemme resultater med dette
arbejde og det er med til at skal gode rammer om de børn og voksen, der er sammen i
anbringelsesstedet.
Med forslaget om at kunne definere regler om inddragelse af alkohol, euforiserende stoffer,
mobiltelefoner og skærme samt at de kan følges op med anvendelse af magt er virkelig uheldigt
(dumt) og vil fuldstændig ødelægge det gode redskab, som husordenen er i dag.
Vedr. Alkohol og euforiserende stoffer. (§§ 4 og 9)
Vi er enige i at det skal være muligt at inddrage alkohol og stoffer, men den foreslåede konstruktion
er ikke fornuftig, da netop husordenen bliver ødelagt i processen.
Vi mener, at det bør reguleres i reglerne om undersøgelse af person- og opholdsrum. Hvor det
allerede i dag er muligt at inddrage farlige effekter. I situationer for børn opbevarer eller betjener
stærk alkohol er det allerede i nuværende regler muligt at inddrage disse effekter. Men det er
afgørende, at det skal være en FARE der udløser magtanvendelsen. Det er altså ikke tilstrækkeligt,
hvis en 17årig opbevarer seks øl under sengen. Men det vil det være muligt at inddrage en flaske
vodka fra en 10årig.
Vedr. telefoner skærme og spilleenheder (§§ 4, 9 og 16)
I langt de fleste tilfælde vil socialpædagogisk intervention være det rette tilgang, hvis anvendelsen af
skærme skal reguleres. Det er evident, at tiltrækningskraften til skærme og sociale medier er stor og
at det kan være svært at lære at administrere for et barn eller en ung. Men nuværende praksis viser
at det er muligt, hvis tilgangen er kvalificeret og der arbejdes indgående med den unge i en
samarbejdende og relationel tilgang. Desuden er inddragelse af børn og unges skærme et meget
alvorligt og vidtgående greb, der er svært for voksne at begribe. Alle sociale kontakter til venner,
skolekammerater, familier m.fl. er via telefonen. Desforuden er mange af den unges ejendele digitale
at finde på telefonerne.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0122.png
I FADD forudser vi, at indførelsen af muligheden for inddragelse af telefoner og skærme vil være et
stort fejltrin, samt at det vil have dårlig indvirkning på samarbejdet/relationen med børnene og de
unge. Og i et vist omfang være med til at skabe afstand til den gode pædagogik, meningsskabelse og
opgaveløsning. Der er ligeledes risiko for at reglerne kan misbruges til en uheldig belønning/straf-
pædagogik, som ikke hører hjemme i et udviklet fagligt miljø.
Alternativt forslag vedr. skærme og spilleenheder
Vi kender til sjældne tilfælde, hvor børn og unge har en risikabel adfærd og udsætter sig selv for en
urimelig risiko (fare) på grund af en ekstrem grænsesøgende digital adfærd. De kendte situationer er
fx ved digital prostitution, digital bandekriminalitet og bandetilknytning og i forhold til
misbrugsproblematikker. Det er nogle erfaringer som børn og unge ikke har glæde af at få, hvormed
de har brug for beskyttelse.
Derfor foreslår vi, at der etableres en todelt hjemmelskonstruktion, der minder om opbygningen i
voksenreglernes rammer for magtanvendelse i forbindelse med hygiejnesituationer.
Det skal være muligt for den lokale leder at træffe afgørelse om at inddrage skærme med anvendelse
af magt i tilfælde, hvor den unges adfærd vurderes som risikabel/farlig for den unge. Derefter skal
den lokale leder vurdere om det forventes, at det bliver nødvendigt at gentage denne
magtanvendelse. Hvis dette er tilfældet, skal der ansøges om en konkret godkendelse (afgørelse) fra
anbringende myndighed, der kan vælge at udstede en hjemmelsgivende afgørelse til inddragelse af
digital kommunikation i kortere eller længere tid, men kun for denne konkrete unge.
Dette vil sikre, at vi ikke åbner en ladeport til anvendelse af magt på dette følsomme område, samt at
der indbygges både en mulighed for at handle akut OG en mulighed for at risici adfærden kan
vurderes konkret og individuelt af anbringende myndighed, hvilket også sikrer den nødvendige
klagemulighed.
Vi anmoder om, at dette forslag gives grundig opmærksomhed.
Socialtilsynets vigtige opgave
FADD anbefaler, at socialtilsynets rolle i forhold til behandlingen af magtanvendelser beskrives
tydeligere og med øget fokus på de konkrete opgaver.
o
Det bør præciseres at socialtilsynet skal forholde sig til de enkelte magtanvendelser samt det samlede
magtanvendelsesbillede for et socialt tilbud eller en plejefamilie, med henblik på at vurdere den
generelle kvalitet.
Det bør præciseres at socialtilsynet skal give de sociale tilbud og plejefamilier en tilbagemelding på
deres magtanvendelser fx hver 6. måned.
Det bør præciseres at alle magtanvendelser skal indberettes, også magtanvendelser der er udført uden
hjemmel. Fx magtanvendelser i almene og forstærkede plejefamilier.
o
o
Samtlige præciseringer foreslås med henblik på læring og reduktion af magtanvendelser. Det er
tydeligt at netop bearbejdning og dialog om magtanvendelse er med til at udvikle praksis og dermed
reducere anvendelsen af magt.
Afsluttende bemærkninger
Som nævnt i den indledende tekst har FADD konkrete ændringsforslag til gældende ret, som ikke er
taget med i dette forslag til ændring af Lov om voksenansvar. Da dette er første gang loven er
indholdsmæssigt revurderet siden ikrafttrædelsen i 2017 (der var en implementeringsevaluering i
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0123.png
2020, som ikke forholdt sig til indholdet), vurderer FADD det uholdbart at processen har været så
lukket og blind for perspektiver fra praksis og eksperter.
Nogle af de indholdselementer som FADD gerne havde set i lovforslaget er:
o
o
o
o
o
o
Muliggørelse af medicinering af mindre børn med lægeordineret medicin, fx blodsukkermåling,
epilepsimedicin eller fx astma-inhaleringsmaske til spædbørn. (i dag er det ikke muligt)
Indførelse af tryghedsfremmende velfærdsteknologi, som vi kender fra voksenområdet, fx epilepsialarm.
Justere indberetningspraksis for at lette den operationelle anvendelse.
Sikre børn unges rettigheder og skabe relevant tilsynspraksis ift. videoovervågning.
Det bør også præciseres at socialtilsynet skal behandle magtanvendelserne og give aggregeret
tilbagemelding til tilbuddet/plejefamilien om vurderingen af magtanvendelsesbilledet, fx 6. måned.
Det bør præciseres at nødret og nødværge jf. straffeloven skal indberettes som magtanvendelser i øvrigt
jf. Lov om voksenansvar, samt at det hører under politiets myndighedsområder, hvormed politiet skal
informeres/orienteres om konkrete hændelser.
FADDs perspektiver er udfoldet yderligere i politikpapiret Proaktive Perspektiver fra Praksis fra
december 2023.
Link
Vi deltager gerne i opfølgende aktiviteter, herunder uddyber vi gerne vores høringssvar
Med venlig hilsen
Tore Kargo
Chefkonsulent, FADD
2921 6840
[email protected]
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0124.png
familieretshuset.dk
Til Social,- Bolig- og Ældreministeriet
Skriv til os via borger.dk
Telefon: 72 56 70 00
Dato:
22-03-2024
2024 - 22076
Sagsnummer:
2024 - 22076
Svar på høring over udkast til lovforslag - ændring af lov om social service,
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af un-
derholdsbidrag og forskellige andre love (SM Id nr.: 834514)
Familieretshuset har ikke i anledning af den eksterne høring bemærkninger til
lovforslaget.
Sagsbehandler:
Maria Wenzel Sørensen
Med venlig hilsen
Maria Wenzel Sørensen
Kontorchef, Værgemål
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0125.png
26. marts 2024
FOAs høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.
Del 1: FOAs kommentarer til forslag til ændringer i servicelovens regler om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne mv.
Med lovforslaget foreslås en række ændringer i reglerne om magtanvendelse. FOA, der
repræsenterer en stor andel af det personale der til daglig yder omsorg, støtte og pleje overfor
lovforslagets målgruppe, er enig i de overordnede formål med ændringerne om at understøtte
personalets rammer til at sikre omsorgen over for en gruppe af borgere, som ikke kan tage
vare på sig selv. Et vigtigt aspekt i dette er selvfølgelig, at regler og principper om borgernes
retssikkerhed fortsat iagttages og er i højsædet, herunder at magtanvendelse først kan
anvendes, når det har vist sig umuligt at løse den pågældende situation med faglige indsatser.
Desværre viser FOAs egne undersøgelser, at brugen af magtanvendelse er mere kompliceret
end et regelsæt i sig selv kan regulere. Korrekt brug afhænger således også af ledelsens fokus
og understøttelse, personalets vilkår og faglighed, de fysiske rammer og ikke mindst
personalets praktiske forståelse af reglerne samt mange andre forhold. Derfor er det relevant
at notere sig, at disse forhold er vigtige at understøtte og at sikre gode rammer for, hvis
reglerne om magtanvendelse skal følges optimalt.
Lovforslaget der er sendt i høring er omfattende og henset til, at den praktiske implementering
afhænger af ovennævnte forhold, kommenterer FOA kun på de overordnede nye principper og
forslag.
Registrering, indberetning og orientering m.v.
FOAs medlemmer har længe haft et ønske om at nedbringe den tid, der bruges på at registrere
og indberette forhåndsgodkendte indgreb i selvbestemmelsesretten, fordi den ikke
forekommer meningsfuld og fordi den tager tid fra pleje og støtte.
FOA støtter derfor forslaget om, at ikke alle konkrete indgreb skal registreres og at visse af
dem kan være med en tidsubegrænset periode ved særlige betingelser (A-C). Det gælder A.
stofseler, B. tryghedsskabende velfærdsteknologi, C. forhåndsgodkendt kortvarig fastholdelse i
personlig hygiejne-situationer, samt låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum, låsning og
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0126.png
sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener, aflåsning og sikring af låger m.v., låsning
og sikring af skabe og skuffer, åbning af aflåst yderdør til en bolig i et botilbud.
FOA støtter desuden, at der ikke sker ændringer i reglerne for registrering og indberetning af
akutte magtanvendelser, da det er med til at sikre personalets udvikling og læring.
Ændring af orienteringspligten
Forslaget skal regulere, at pårørende ikke skal orienteres om brug af magtanvendelse eller i
givet fald hvilke indgreb der måtte være foretaget, hvis personen, der er foretaget
magtanvendelse over for, ikke ønsker det. Forslaget gælder for voksne med betydelig og varig
nedsat psykisk funktionsevne, men som selv er i stand til at frabede sig orienteringen og i
øvrigt selv er i stand til at klage på egne vegne.
Det forekommer som en relevant ændring, der sikrer mest muligt privatliv, for de borgere der i
forvejen er i en udsat position.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
§ 128 a foreslås omformuleret så ministeren kan fastsætte regler om, hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes. Det foreslås fx udvidet til at omfatte
kamerakig, udvidet brug af lyd- og bevægelsesmonitorering samt epilepsialarmer.
FOA støtter forslaget som har været efterspurgt af personalet. Forslaget om kamerakig
betyder fx, at personalet kan nøjes med at bruge kamerakig i stedet for at skulle tjekke en
borger om natten og risikere at vække denne, blot fordi der er udløst en bevægelsesalarm, da
borgeren vendte sig i sengen. Desuden betyder epilepsialarm evt. i kombination med
kamerakig, at et epilepsianfald kan tages i opløbet og skader afbødes.
Særlige døråbnere
Med forslaget vil § 125 give hjemmel til at kommunalbestyrelsen for en afgrænset periode kan
træffe afgørelse om, at der bruges særlige døråbnere for en eller flere personer. Det gælder
yderdøre, døre der afgrænser afdelinger eller boenheder, låger til omgivende udeareal. Med ny
teknologi er det i højere grad muligt kun at lade denne udvidede mulighed for særlige
døråbnere gælde for visse personer og ikke alle, fx ved at lade borgerens kaldeapparat om
håndleddet indeholde en dørforsinker, så kun borgeren der har brug for en ledsager, bliver
forsinket i døren.
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0127.png
FOA mener, at forslaget bør betinges yderligere i form af at der er søgt andre løsninger fx i
form af GPS-tracking, så begrænsningen for den enkelte er sidste udvej. Hvis sådanne
løsninger ikke er brugbare er FOA positive overfor forslaget, der medfører at udviklingen af
velfærdsteknologiske løsninger giver en øget mulighed for at passe på de borgere, der har
særligt behov for det, samtidig med at andre borgere ikke unødigt mister deres frihed.
Forslaget vil være positivt for personalet, der får hjælp til at passe på og drage omsorg for de
borgere der fx er dørsøgende, men som ikke kan passe på dig selv i trafikken m.v.
Stofseler
Med forslaget følger en udvidet mulighed for brug af stofseler, hvis borgeren ikke modsætter
sig. Den udvidede brug er ikke for at fastspænde borgere, men for at beskytte mod
personskade fx ved fald ud af kørestol ved pludselige og ukontrollerbare bevægelser, støtte så
det undgås at en uhensigtsmæssig siddestilling skaber varige ryg- og vævsskader mv.
Forslaget har været efterspurgt af personalet, og under de nævnte forbehold og betingelser,
støtter FOA forslaget.
Optagelse i botilbud uden samtykke
Med forslaget skal en borger der ikke aktivt modsætter sig, kunne flyttes med samtykke fra
dennes værge. Forslaget er en ensretning, så regler der i dag gælder for mennesker med
demens, også vil kunne finde anvendelse over for personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne.
FOA er kritiske over for denne del af forslaget, da der er tale om borgere, som mangler evnen
til at give informeret samtykke og hvor værgen i nogle tilfælde vil have et ringe kendskab til
borgeren og dennes ønsker og behov. Det er væsentligt, at vurderingen foretages med
udgangspunkt i kendskabet til den enkelte person og dennes funktionsniveau samt individuelle
ønsker og behov. Derfor bør forslaget stille krav til værgens relation og kendskab til borgeren.
Der er stor risiko for en interessekonflikt, hvori borgeren ikke har den nødvendige talsperson
for sin interesse. Behovet for at flytte en borger er ofte kompleks og en følsom proces. Derfor
er FOA af den opfattelse, at der må investeres i en proces og kommunikation omkring flytning,
så ønsket om flytning så vidt muligt bliver modnet hos den enkelte borger.
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0128.png
Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare eller særligt
truende eller chikanerende adfærd
Med forslaget udvides målgruppen således at det ikke kun er borgere med en sindslidelse, men
alle med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder demens, der kan
flyttes fra et botilbud til et andet mere egnet botilbud. Flytningen kræver, at borgeren har en
særligt truende eller chikanerende adfærd over for andre beboere eller personalet.
FOA finder forslaget relevant under de givne omstændigheder, særligt hvis det vurderes at
borgeren kan få en bedre og nødvendig støtte i et andet botilbud. FOA har noteret, at der skal
foreligge aktuelle læge- og socialfaglige vurderinger som belyser problemer med væsentlig
fare for eller særligt truende eller chikanerende adfærd, for andre beboere og personale. Det
burde her fremgå mere eksplicit, at problemerne ikke har kunnet løses med de
forhåndenværende muligheder, samt hvorfor det vurderes, at problemerne kan løses bedre et
andet sted. Desuden bør det fremgå, at i de tilfælde hvor der er pårørende, skal de inddrages i
beslutningen, da en flytning fx kan forringe en gangbesværet forælders muligheder for at
besøge sin søn/datter.
Kortvarig indelåsning af en beboer i egen bolig i et botilbud
Kommunalbestyrelsen skal i helt særlige situationer kunne indstille til Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse at træffe afgørelse om at tillade for en periode, der ikke må
overstige 6 måneder, at en beboer på et botilbud må låses inde i sin egen bolig på et botilbud,
når særlige betingelser er opfyldt. Med kortvarigt menes 10 timer i døgnet fordelt på 8 timer
mellem kl. 21 og 8 og 2 gange 1 timer mellem kl. 8 og 21.
På trods af de særlige betingelser opstillet i forslaget til § 128 h, kan FOA ikke støtte en så
omfangsrig indespærring. Der er ikke tale om borgere, der er frihedsberøvede og der må
kunne findes andre metoder til at inddæmme og begrænse adfærd, der generer fællesskabet,
herunder brug af velfærdsteknologi. Dertil må det være i meget få tilfælde det kan komme på
tale, og som FOA forstår det, er bestemmelsen formuleret for at imødekomme et enkelt
eksempel. Det mener FOA ikke berettiger til en generel bestemmelse som flere kan blive
underkastet.
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
Forslaget giver mulighed for at låse til indendørs fællesarealer, hvis fællesarealet stadig kan
tilgås via en anden dør/vej. FOA er betænkelig ved forslaget, der begrænser en beboers
adgang til et areal som vedkommende betaler husleje til. Desuden mener FOA, at problemet
4
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0129.png
kan løses ved at hjælpe den dørsøgende beboer med faglige indsatser fx med
sansestimulation.
Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
Forslaget indebærer, at et serviceareal eller et fælleskøkken kan låses af, så borgere ikke
risikerer at komme til skade ved fx at kunne drikke rengøringsmidler, overspise eller lignende.
FOA kan støtte forslaget under betingelsen af at bestemmelsen kun finder anvendelse når der
er tale om at undgå ødelæggelse af genstande eller fare for personens liv eller helbred og altså
ikke hvis der er tale om at beboeren ønsker at tage mad eller drikke i rimelige mængder.
Låsning og sikring af låger m.v., fra et bo- eller dagtilbuds udeareal
FOA er enig i forslaget der skal passe på, at borgere ikke forlader deres vante omgivelser,
farer vild og risikerer liv og lemmer, og når forslaget betinger, at der stadig er andre
muligheder for at komme ud og når stedet i øvrigt sikrer nem udgang ved ildebrand.
Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v.
Forslaget sigter på at forebygge adgang til steder hvor der opbevares ting eller genstande som
beboeren kan komme til skade på eller med, både når det gælder privat bolig og når det er i
botilbud. Det vil være hensigtsmæssigt i første omgang, så vidt muligt at opbevare disse ting
og genstande uden for borgerens bolig eller ved naturligt mere utilgængelige steder.
Ønsket om muligheden er bl.a. rejst af pårørende til borgere med handicap, og FOA kan støtte
forslaget under de ellers beskrevne forudsætninger.
Åbning af aflåst dør eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud
Som reglerne er aktuelt, er det ikke muligt at åbne en aflåst dør til en bolig med mindre, der
er tale om nødværge. For at sikre en nemmere adgang til at yde omsorg for en person med
handicap ved fx at sikre sundhedsmæssige forhold i boligen, skal hjemlen sikre mulighed for at
åbne en aflåst yderdør til en bolig i et botilbud, når det er absolut nødvendigt for at undgå en
væsentlig og nærliggende risiko for, at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade
på sig selv eller andre eller der er væsentlig sundhedsmæssig risiko for beboeren eller andre.
5
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0130.png
Åbningen skal søges løst i mindelighed og om nødvendigt med størst muligt hensyn. Adgangen
skal godkendes af Det Socialfaglige nævn vedr. Magtanvendelse.
Under de beskrevne omstændigheder kan FOA støtte forslaget.
Det socialfaglige nævn vedrørende magtanvendelse overfor Borgere med handicap
Det foreslås at oprette et nyt nævn, som skal have afgørelseskompetencen for særligt
indgribende magtanvendelser, herunder bl.a. brug af kamerakig og optagelse i et særligt
botilbud samt åbning af aflåst yderdør. Nævnet skal endvidere komme med principielle
udtalelser om nye former for velfærdsteknologi.
FOA støtter forslaget, men finder kredsen bestående af 1 dommer, 1 medlem fra Danske
Handicaporganisationer og 1 medlem fra KL for snæver. Nævnet bør udvides med en
brugerrepræsentant ud over DH. For at sikre flertal, kan dommerens stemme vægtes med to.
Det er vigtigt, at behandlingstiden i nævnet holdes nede på de to uger som forslaget nævnes.
Dette bør være en garantiforskrift.
Konfliktafværgelse, fastholdelse og husorden
Med forslaget udvides personalets mulighed for at afværge en konflikt ved at stille sig fysisk
mellem en person der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd og en anden
person. Samt at personalet kan løsne en persons greb i en anden person eller greb i
dørhåndtaget til en anden persons bolig, hvis personen udviser grænseoverskridende eller
konfliktskabende adfærd.
Forslagene skal medvirke til at give mulighed for en mindre indgribende foranstaltning ved fx
at undgå en fastholdelse.
At stille sig mellem to personer hvor den ene er grænseoverskridende eller truende, er ikke
risikofrit for personalet, som dermed selv udsætter sig for en større fare. Muligheden for dette
indgreb bør derfor overvejes nøje før det bruges. Det vil i nogle situationer være for risikofyldt,
og en deeskalering i anden form vil være mere aktuel, da personalet ikke skal udsætte sig selv
for overhængende fare for at beskytte en anden. Derfor er det afgørende, at personalet har de
rette rammer for at forebygge at konflikter opstår. Det kræver bl.a. et tilstrækkeligt antal faste
medarbejdere på arbejde, der har en relation til borgeren samt kendskab til borgernes
handleplaner og funktionsniveau.
6
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0131.png
Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd
Med forslaget ønskes målgruppen for brug af fastholdelse, udvidet til ikke kun at gælde
personer med demens men også personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne.
Forslaget søges tilmed at udvide adgangen til fastholdelse til ikke kun at være i de situationer,
hvor den pågældende selv eller andre er i fare, men også i de situationer hvor der udvises en
grænseoverskridende eller meget konfliktskabende.
FOA er ikke fortalere for fastholdelse, men guidning, deeskalering og fokusflytning, alt efter
hvad den enkelte medarbejders faglighed vurderer i den enkelte situation.
Husorden
Med forslaget præciseres det, at reglerne om husorden kun er gældende for tilbud hvor der
befinder sig beboere eller brugere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og ikke fx
krisecentre. Tilbud hvor beboere og brugere evner at give udtryk for egne holdninger og
ønsker er således ikke omfattet af reglerne om husorden, men har adgang til at fastsætte
generelle forskrifter, herunder ordensforskrifter, der skal gælde for tilbuddet.
7
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0132.png
Del 2: FOAs kommentarer til ændringer i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge
Med lovforslaget foreslås ændringer i lov om voksenansvar. FOA, der repræsenterer en andel
af det personale, der til daglig yder omsorg, støtte og pleje overfor lovforslagets målgruppe,
har følgende kommentarer til de foreslåede ændringer af voksenansvarsloven.
Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr
Med forslaget kan lederen af et anbringelsessted, eller den der bemyndiges hertil, beslutte at
inddrage et barn eller ungs mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr, i en midlertidig og afgrænset periode, hvis dette efter en konkret og individuel
vurdering er nødvendig for at sikre barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
FOA er forbeholdende overfor at give mulighed for at inddrage mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr. Det er der flere årsager til.
For det første er mobiltelefoner og andet kommunikations- og spilleudstyr i dag en central del
af børn og unges hverdagsliv. En inddragelse af sådan udstyr skal betragtes som meget
indgribende og af væsentlig intensitet, da børn og unge i dag ofte vil have store dele af deres
sociale liv på mobiltelefonen, og da det ofte vil være barnet eller den unges primære adgang til
kommunikation med familie, netværk, venner, skole m.v. Nogle børn og unge har i dag også
en væsentlig del af deres sociale netværk gennem online-spil, og for denne gruppe vil
inddragelse af spilleudstyr være en begrænsning i deres deltagelsesmuligheder i online
fællesskaber.
FOA er bekymret for forslagets ordlyd om, at inddragelsen sker på baggrund af en vurdering af
nødvendighed for at sikre barnets/den unges trivsel, sundhed og udvikling. Det er tre begreber
med stort fortolkningsrum. Og FOA kan være bekymret for, hvordan vurderingen af indvirkning
på barnets trivsel, sundhed og udvikling foretages, og om den baseres på evidensbaseret
viden eller leder/personales personlige holdninger til børns brug af skærme.
Livet som anbragt bør i videst muligt omfang afspejle et almindeligt familieliv i en
velfungerende familie. Det er derfor væsentligt, at vi med forslaget ikke underlægger anbragte
børn og unge strengere regler for brug af elektronisk udstyr end deres jævnaldrende alene på
baggrund af, at de er anbragt udenfor hjemmet. Ligesom de på samme vis ikke skal
begrænses i deltagelsesmuligheder i onlinefællesskaber.
FOA er desuden bekymret for, hvorvidt en praksis med inddragelse af mobiltelefon og andet
kommunikations- og spilleudstyr kan øge konfliktniveauet og føre til flere magtanvendelser.
8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0133.png
På baggrund af ovenstående ser FOA gerne, at forslaget om at inddrage mobiltelefoner og
andet kommunikations- og spilleudstyr indgrænses yderligere end til en individuel vurdering af
indvirkning på barnet/den unges trivsel, sundhed og udvikling. Det kan fx være til de nævnte
konkrete eksempler i høringsmaterialet: Brug af elektronisk udstyr til køb og salg af
euforiserende stoffer, sugardating, eller til at spille på i løbet af natten, således at barnet eller
den unge ikke får sin søvn.
FOA mener også, at muligheden for at inddrage udstyr skal afgrænses i konkret tid, det kunne
fx være 3 måneder, så det sikres, at inddragelse af udstyr ikke bliver en fast praksis eller
trussel med uvis bagkant/ophør for barnet eller den unge. Og så der fastholdes et kontinuerligt
arbejde med pædagogisk samtale/indsats med barnet/den unge sammen med andre indsatser
om at begrænse uhensigtsmæssig brug af mobiltelefon og andet elektronisk udstyr, fx tiltag
som at slukke for internettet om natten.
For FOA er det desuden helt centralt, at barnet/den unge er gjort bekendt med de lokale regler
og retningslinjer for brug af mobiltelefon- og andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr på en måde, som er tilpasset deres alder og funktionsniveau. Og i det omfang
alder og funktionsniveau tillader det, skal børn/unge inddrages i udformningen af regler for
brug af elektronisk udstyr, så de sikres medbestemmelse og mulighed for at give egne ønsker
til, hvornår udstyret må/ikke må anvendes. Det kan være med til at nedbringe konflikter om
brug af det nævnte udstyr.
Mulighed for magtanvendelse ved inddragelse af mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr
FOA kan ikke bakke op om forslaget om, at personalet kan anvende fysisk magt, når det er
nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr.
Samt forslaget om, at lederen, eller den der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan
beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barn eller anbragt ungs person
eller opholdsrum, når det er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage udstyret.
FOA mener ikke, at brug af magtanvendelse eller undersøgelse af person eller opholdsrum står
i rimeligt forhold til det at inddrage mobiltelefon eller elektronisk udstyr. Det ville formentlig
sjældent ske i velfungerende familier.
Fratagelse af alkohol og euforiserendes stoffer med fysisk magt
FOA kan bakke op om lovændringen, så længe den forudsættes af at der er anvendt flere
pædagogiske metoder til at få barnet/den unge til frivilligt at aflevere alkohol og euforiserende
stoffer. Og de i øvrigt gældende regler omkring magtanvendelse overholdes. Magtanvendelsen
9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0134.png
skal således stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Magtanvendelsen udøves så skånsomt og
kortvarigt som omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller
den unges personlige integritet. Der skal desuden tages hensyn til andre tilstedeværende,
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende,
hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt. Det vil altid bero på en konkret
og individuel vurdering, om det er nødvendigt at foretage en magtanvendelse.
Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner
FOA kan bakke op om, at besøgende ikke må medbringe effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden på sikrede døgninstitutioner for børn og unge. Og at personalet gives mulighed for
at anmode besøgende om at tømme lommer og tasker og lade sig scanne. Det bør praktisk
tilstræbes at sådanne procedure er standard for alle besøgende og ikke kun over for konkrete
personer. Det vil dæmpe evt. konflikter når det er almindelig procedure over for alle.
Der kan potentielt opstå konflikter i forbindelse med anmodning om undersøgelse af
besøgendes tasker, lommer og scanning af person. FOA bemærker derfor, at der lokalt skal
sikres fokus på de ansattes sikkerhed, når der udføres undersøgelse af besøgende på sikrede
døgninstitutioner.
10
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0135.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0136.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0137.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0138.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0139.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0140.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0141.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0142.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0143.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0144.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0145.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0146.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att:
[email protected]
27. marts 2024
Høringssvar over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige
andre love.
Hjernesagen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Hjernesagen støtter fuldstændig op om Danske
Handicaporganisationers grundige og detaljerede høringssvar, men vil gerne benytte lejligheden til at
komme med nogle mere generelle betragtninger i forhold til lovforslaget.
Hjernesagen er en forening for mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Der er tale om
en stor målgruppe med følger efter erhvervet hjerneskade og flere af dem vil have behov for et botilbud
eller alternativt en plejebolig.
En erhvervet hjerneskade kan medføre store ændringer i et menneskes funktionsniveau det være sig fysisk,
kognitivt, herunder sprogligt, adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt. Der er som oftest tale om mennesker,
som har levet et liv med familie, børn, arbejde/uddannelse m.v., som pludseligt får et mere eller mindre
omfattende handicap. Det er ligeledes en mindre andel, som kan udvise manglende forståelse for egen
situation, manglende impulsstyring og nedsat evne til empati. Det antages, at det særligt er denne gruppe
lovforslaget er tiltænkt.
Hjernesagen har stor forståelse for den frustration, afmagt og bekymring familier kan opleve i relation med
den meget lille gruppe, som kan handle impulsstyret, uden selvindsigt og/eller som mangler empati for
andre. Derfor er der brug for at disse mennesker kan få botilbud med høj neurofaglig viden og erfaring, hvor
der arbejdes tværfagligt og interdisciplinært fx med psykiatrien, og hvor der foregår en systematisk
indsamling af viden om, hvilken pædagogiske indsatser der virker, så området hele tiden udvikler kvaliteten
af indsatserne. Det er derfor en helt forfejlet og farlig vej at betræde, når kommunerne og ministeriets
analyse af situationen fører til forslag om brug af øget magtanvendelse. Hjernesagen mener, at lovforslaget
er en falliterklæring og en fejltolkning af behovet på de meget pressede botilbud.
Handicapkonvention og grundloven
På baggrund af dette lovforslag finder Hjernesagen det nødvendigt at fremhæve, at grundlæggende
menneskerettigheder også omfatter mennesker med handicap, herunder også personer med behov for
intensiv og omfattende støtte. Der skal være en grundlæggende respekt for et menneskes naturlig
værdighed, personlig autonomi, herunder friheden til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0147.png
personer. Det fokus skal konstant være i mente, når vi som samfund med forskellige indsatser skal dække
mennesker med handicaps behov.
Grundlovens § 71, stk. 1 fremhæver, at den personlig frihed er ukrænkelig, så når lovforslaget beskriver
aflåsning og indskrænkning borgeren frihed er det grundlovens § 71, stk. 1, som tilsidesættes. Hjernesagen
er bevidst om, at lovforslaget begrunder det i omsorg for den enkelte og de nærmeste. Det samme gør sig
gældende om forslaget omkring at skaffe sig adgang til borgers bolig, hvor der igen bliver rykket ved
grundlovens § 72, som beskriver, at boligen er ukrænkelig.
Hjernesagen finder det vigtigt, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet er helt bevidst om, at forslaget netop
tilsidesætter den personlige frihed og vil tiltvinge sig adgang til borgers hjem med dette forslag.
Botilbudsområdet
Der står i høringsforslaget, at magtanvendelse kun skal anvendes, når det har vist sig umuligt at løse en
situation socialpædagogisk. Som samfund befinder vi os i en situation, hvor netop botilbudsområdet er
præget af frygt for forråelse, omsorgstræthed, personale uden de rette kompetencer, stor
personalegennemstrømning, dårlig ledelse og mistillid. Svaret på den problemstilling er ikke lettere og
udvidet adgang til brug af magtanvendelse.
Det betones i lovforslaget, at disse magtanvendelser også er af hensyn til det kollektive fællesskab. Her bør
der måske ses på andre årsager til problemerne på botilbuddene. Ud over de åbenlyse vanskeligheder med
at få relevant uddannet personale, fastholdelse af kompetent personale, dårlig ledelse m.v. har der været en
tendens til at bygge større og samle mennesker med forskellige former for handicap. Skridt der i forvejen
skaber mindelser om fordums institutionalisering, hvilket disse lovforslag om øget magtanvendelse ligeledes
peger henimod og er et skridt væk fra normalisering. Der kunne ses i løsninger med mindre bofællesskaber,
indretning af indendørs- og udendørsarealer, samt sikre en mere homogen beboersammensætning.
I Hjernesagen frygter vi, at lovforslaget vil føre til yderligere konfliktoptrapning mellem beboerne og mellem
beboer og personale. Yderligere er vi meget bekymrede for, at lovforslaget vil medføre en forråelse og
mangel på medmenneskelighed i samværet med en gruppe borger, som har brug for samfundets omsorg og
støtte. Vi frygter at legitimeringen af øget brug af magtanvendelse kan blive svaret/løsningen på de
problemer, der er på området med at fastholde og få veluddannet personale og kvalificeret ledelse.
Særlige bemærkninger
Det socialfagligt Nævn
Hjernesagen er positiv over, at lovforslaget peger på nedsættelse af et Socialfagligt Nævn, som skal stilling til
behovet af nogle af de foreslåede magtanvendelser. Hjernesagen undrer sig derfor meget over
repræsentationen i det foreslåede nævn. Noget der er så indgribende, som at give magtbeføjelser til
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0148.png
personale skal ikke vurderes af lægmænd (DH og KL-repræsentanter) samt en dommer, men bør altid
indbefatte eksperter med relevant social- og sundhedsfaglig viden. Det er nødvendigt at sikre sig, at
beboeren fx er velmedicineret og behandlet samt at den nyeste viden om pædagogiske indsatser er blevet
inddraget i den hidtidige indsats. Der er brug for stor faglig ekspertise i et Socialfagligt Nævn.
Flytning uden samtykke
Udgangspunktet må altid være, at borgeren giver et aktivt samtykke til en flytning. Tier borgeren eller siger
aktivt fra, må der ikke ske en flytning uden at de gældende regler om magtanvendelse er overholdt og
Familieretshusets godkendelse. Det må aldrig blive nemt at flytte mennesker, hvis de ikke ønsker eller kan
tage stilling til en flytning.
Lovforslaget indeholder et forslag om flytning af borgere med værgesamtykke, så reglerne ensrettes og
kommer til at ligne reglerne for borger med demens eller anden fremadskridende mental svækkelse.
Hjernesagen mener, at vi skal være varsomme med at udvide reglerne på nuværende tidspunkt, da en del
mennesker med handicap, herunder følger af en erhvervet hjerneskade har professionelle værge. Langt fra
alle professionelle værger har specielt godt kendskab til deres borger og deres behov, da de kan have rigtig
mange værgemål. Der bør derfor ses på værgemålslovgivningen inden vi evt. lemper reglerne.
Hjernesagen har kendskab til, at reglerne om flytning uden samtykke allerede i dag omgås og der sker
flytning uden inddragelse af Familieretshuset. StrokeLinjen Hjernesagens rådgivning har medvirket og hørt
om tilfælde, hvor kommunerne anvender en kommunikationsform overfor borgerne, som grænser sig til det
truende eller som er decideret misinformation. Det kan være i situationer, hvor kommunen vil have borger
på plejehjem, hvor borger eller pårørende får oplyst, at borger nu SKAL på plejehjem, og i nogle tilfælde føler
pårørende sig tvunget til at underskrive på borgerens vegne for at denne kan indskrives på en
plejehjemsplads, da borger ikke er i stand til at give et informeret samtykke. Hjernesagen finder
ovenstående kommunal adfærd dybt problematisk, og det løser lovforslaget ikke. Forslaget gør det blot
endnu nemmere at flytte folk uden samtykke.
Vi ser også ulykkelige situationer, hvor borger med omfattende funktionsnedsættelser har et ønske om at
komme hjem, men hjemme er der en familie, som ikke ønsker den opgave eller at bo under samme tag med
et menneske, som har behov for hjælp, guidning og støtte 5-6 gange i døgnet og evt. også om natten. Det er
et svært dilemma, men lovgivningen ser i dag kun på personen med funktionsnedsættelse og deres behov,
og hvis de vil hjem, så får de lov at komme hjem. Alligevel ser vi situationer i grænselandet, hvor kommunen
og pårørende bliver enige om at borger flyttes i botilbud eller på plejehjem uden at have givet samtykke.
Dette viser noget om, hvor vanskeligt og dilemmafyldt området er, derfor er det vigtigt, at vi får set på
værgemålslovgivningen og på Famil
-vurderinger med hensyn
til flytning uden samtykke i akutte situationer fx når et menneske har fået en pludselig erhvervet
hjerneskade og ikke kan eller skal hjem i eget hjem.
I lovforslaget ligger der også et forslag om flytning uden samtykke ved truende og chikanerende adfærd. Den
beslutning skal kun ske efter grundig og nøje vurderinger ligesom i dag. I Hjernesagen ser vi dette som ren
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0149.png
symptombehandling og et skridt i den helt forkerte retning på baggrund af den viden der ligger på området. I
stedet bør man se på rammerne for botilbuddene og for borgerne.
Komponent har i 2023 lavet en rapport over særlig dyre botilbud og denne viser, at i 86 % af tilfældene har
borgerens adfærd har været udslagsgivende for et sådan tilbud og at 30 % af borgerne har haft mindst to
botilbud indenfor de seneste 5 år. Vi har altså at gøre med en gruppe borger, hvor en vanskelig adfærd er
normalen indenfor dette område og flere af dem flyttes allerede hyppigt i dag. Komponents rapport viser, at
der i dag mangler viden om borgernes trivsel og hvorvidt de får den rigtige støtte i deres nuværende tilbud fx
viser rapporten, at der er meget stor variation i, hvorvidt kommunerne søger hjælp hos VISO, og en stor
andel af kommunerne ved ikke ved om borgeren er velbehandlet i psykiatrien. I over halvdelen af sagerne i
Komponents analyse var der kun ét tilbud at vælge i mellem.
Komponents rapport viser med al tydelighed, at meget kan forbedres på området og lovforslaget om flytning
uden samtykke ved truende og chikanerende adfærd er ikke løsningen.
Reducerede dokumentationskrav og myndighedstilsyn
Lovforslaget lægger også op til at reducere dokumentationskrav og myndighedstilsyn, hvilket på alle måder
virker beskæmmende, når der samtidig lægges op til at udvide magtbeføjelserne. Hjernesagen læser
lovforslaget som en generel forringelse af mennesker med handicaps retssikkerhed. Der kan være god grund
til at se på dokumentationskravende, da Hjernesagen støtter, at vi dokumenterer klogt, så den viden kan
bruges til et kvalitetsløft. Vi kan nu ikke se, at tidsubegrænset adgang til forhåndsgodkendte
magtanvendelser falder i den kategori.
Det er helt nødvendigt at dokumentere indsatser, herunder også magtanvendelser ud fra et udviklende og
forebyggende sigte, hvad er formålet med indsatsen, hvilken effekt giver indsatsen, får borgeren en bedre
trivsel, er der alternative metoder m.m. Derfor må magtanvendelser aldrig gives tidsubegrænset, men bør
løbende overvejes i forhold til evt. ny kontekst.
Hjernesagens anbefaling
Hjernesagen anbefaler, at lovforslaget trækkes tilbage i sin fulde form og der i stedet åbnes op for en dialog
om, hvordan vi kan gøre botilbud til trygge og trivselsfremmende boliger til mennesker med handicap og for
de medarbejdere, som arbejder der.
Med Venlig Hilsen
Tue Byskov Bøtkjær
Landsformand
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0150.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5685
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/00593-2
27. MARTS 2024
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
ÆNDRING AF REGLERNE OM MAGTANVENDELSE OG
ANDRE INDGREB I SELVBESTEMMELSESRETTEN
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mail af 27. februar 2024
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af serviceloven,
voksenansvarsloven og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten mv.).
Instituttet har følgende bemærkninger:
SAMMENFATNING
Lovforslaget indeholder en længere række ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for
personer med nedsat funktionsevne og anbragte børn og unge.
Alle ændringerne går i retning af at udvide adgangen til at anvende
magt og gøre indgreb i borgernes rettigheder. Behovet for at foretage
disse udvidelser er ikke blevet undersøgt i forhold til flere af forslagene.
Borgernes holdning er generelt ikke blevet undersøgt, og Rambølls
evaluering blandt ledere og medarbejdere peger ikke på et behov for
væsentlige udvidelser af magtanvendelsesreglerne.
Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil det føre til flere og
større indgreb i borgernes muligheder for at leve et selvstændigt liv og
træffe egne valg og udvide mulighederne for at anvende fysisk magt
over for dem og begrænse deres bevægelsesfrihed.
Udfordringer omkring konflikter og vold på blandt andet botilbud bør
først og fremmest søges løst via pædagogiske og konfliktnedtrappende
indsatser frem for anvendelse af magt.
1/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0151.png
Der eksisterer lige nu ikke pålidelige tal for anvendelsen af magt og
andre indgreb. Det gør det umuligt at følge udviklingen på området
eller vurdere effekten af dette og andre lovforslag.
Det er derfor instituttets overordnede anbefalinger:
At ministeriet sikrer, at der løbende bliver indsamlet og
offentliggjort pålidelige tal om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten efter serviceloven og
voksenansvarsloven, så udviklingen kan monitoreres, og at
årsagerne til eventuelle stigninger bliver undersøgt.
At ministeriet iværksætter tiltag for at forebygge og reducere
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
At regeringen tager initiativ til, at der bliver vedtaget en konkret
målsætning om at forebygge og reducere magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter både serviceloven
og voksenansvarsloven mest muligt.
Instituttets væsentligste anbefalinger til lovforslagets enkelte dele er
følgende:
Ministeriet foreslår at skabe en videre adgang til at optage mennesker
med handicap i botilbud uden deres samtykke. Instituttet vurderer, at
et så vidtgående indgreb altid kræver meget tungtvejende grunde.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet ændrer forslaget, så kravene til optagelse i
botilbud efter forslaget til § 129 b skærpes betydeligt.
At ministeriet ændrer forslaget, så det i stedet bygger på en
ordning med støttet beslutningstagen, hvor borgeren støttes i at
træffe egne beslutninger og i at give udtryk for egen vilje.
Ministeriet foreslår at udvide adgangen til at anvende fysisk magt til at
fastholde, tilbageholde eller tilbageføre personer med handicap.
Instituttet vurderer, at der er tale om en betydelig udvidelse, hvis
nødvendighed ikke er dokumenteret. Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet undlader at fremsætte forslaget om at udvide
adgangen til at anvende fysisk magt efter servicelovens § 124 d.
At ministeriet – hvis det fastholder bestemmelsen – tydeliggør,
hvornår det er tilladt at anvende fastholdelse, tilbageholdelse og
tilbageførsel efter den foreslåede bestemmelse.
Ministeriet foreslår at skabe adgang til at låse borgere inde i deres bolig
på botilbud i op til ti timer. Instituttet vurderer, at der er tale om et
2/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0152.png
betydeligt indgreb i borgernes rettigheder, hvis nødvendighed ikke er
dokumenteret. Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet undlader at fremsætte forslaget til § 128 h, stk. 1,
om at låse beboere inde i deres boliger på botilbud.
At ministeriet – hvis det fastholder bestemmelsen – ændrer
forslaget, således
at
forhåndsgodkendelsen fra Det Socialfaglige
Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med
Handicap gælder for en kortere periode,
at
indelåsning ikke kan
anvendes, hvis beboeren er til væsentlig fare for sig selv, eller
begrundes med, at beboeren er udendørssøgende, og
at
indelåsning aldrig kan anvendes, hvis boligen bebos af andre.
Ministeriet foreslår at skabe en lovhjemmel til, at personalet kan
tiltvinge sig adgang til borgerens bolig, hvis vedkommende eksempelvis
er til fare for sig selv. Instituttet vurderer, at der er tale om et betydeligt
indgreb i borgernes privatliv, som kræver tungtvejende grunde at
anvende. Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør i bemærkningerne til § 128 i, at den
kun kan anvendes, når der er fare for beboerens eller andres liv,
legeme eller helbred.
At ministeriet forkorter den periode, Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicaps
forhåndsgodkendelse kan gælde for.
Ministeriet foreslår at skabe mulighed for, at kommunerne kan
observere borgere i deres hjem via kamerakig. Instituttet vurderer, at
der er tale om et betydeligt indgreb i borgernes privatliv, som kræver
tungtvejende grunde at anvende. Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet indsnævrer betingelserne for, hvornår kamerakig
kan anvendes, så det tydeliggøres, at det skal være det mindst
indgribende middel.
At ministeriet stiller som betingelse, at borgeren, eventuelt med
støtte, har samtykket til anvendelsen af kamerakig.
At ministeriet stiller som krav, at der skal være en indikator på
kameraet for, hvornår det er tændt, for eksempel via en lille
lampe eller lyd (afhængig af borgerens behov og præferencer).
Instituttet fremsætter desuden en række anbefalinger vedrørende
forslagene om aflåsning og sikring af døre mv. på bo- og dagtilbud,
anvendelse af stofseler, anvendelse af lyd- og bevægelsesmonitorering,
sagkundskaben i Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse
overfor Borgere med Handicap, registrering og indberetning af visse
3/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0153.png
magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten samt
tidsubegrænsede forhåndsgodkendelser af visse indgreb.
I det følgende redegør instituttet først kort for lovforslagets indhold og
menneskeretlige ramme. Dernæst peger instituttet mere overordnet på
behovet for at monitorere udviklingen i anvendelsen af magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten og iværksætte tiltag for at begrænse
og forebygge disse mest muligt. Herefter gennemgår instituttet
lovforslagets enkelte dele.
LOVFORSLAGETS INDHOLD
Ministeriet foreslår at udvide mulighederne for at anvende magt og
gøre andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne og for anbragte børn
og unge på døgninstitutioner og opholdssteder.
Forslagene skal ifølge de almindelige bemærkninger afsnit 1 varetage
hensynet til borgeren selv og til andre ved at sikre, at personalet på
blandt andet botilbud har de rette rammer til at drage omsorg for
borgerne. Desuden skal en række andre tiltag lette administrationen for
kommunerne og frigøre ressourcer for personalet samt sikre en mere
effektiv ressourceudnyttelse.
For de voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
foreslås det blandt andet:
At give myndighederne en bredere adgang til at optage borgere
i botilbud uden deres samtykke (lovforslagets § 1, nr. 24-27)
At udvide adgangen til at fastholde, tilbageholde eller føre en
borger tilbage til egen bolig (lovforslagets § 1, nr. 9)
At skabe hjemmel til at låse beboere inde i deres egen bolig på
botilbud i op til ti timer (lovforslagets § 1, nr. 22 (§ 128 h))
At skabe hjemmel til at tiltvinge sig adgang til en beboers bolig
på botilbud (lovforslagets § 1, nr. 22 (§ 128 i))
At skabe hjemmel til at aflåse og sikre visse døre mv. i bo- og
dagtilbud (lovforslagets § 1, nr. 22 (§§ 128 d-128 f))
At skabe hjemmel til at låse og sikre skabe og skuffer mv. i en
beboers bolig på botilbud (lovforslagets § 1, nr. 22 (§ 128 g))
At give mulighed for at observere borgere via kamerakig og
udvide mulighederne for lyd- og bevægelsesmonitorering
(lovforslagets § 1, nr. 18-19)
Samtidig foreslås det at lempe kravene til indberetning og registrering
af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
(lovforslagets § 1, nr. 45 og 48).
4/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0154.png
For anbragte børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder
foreslås det:
At skabe hjemmel til at inddrage euforiserende stoffer, alkohol
og mobiltelefoner mv. med fysisk magt (lovforslagets § 2, nr. 4)
At skabe hjemmel til at undersøge deres person og opholdsrum
for at finde alkohol og mobiltelefoner (lovforslagets § 2, nr. 7)
At skabe hjemmel til at undersøge besøgende på sikrede
døgninstitutioner for effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden på institutionen (lovforslagets § 2, nr. 11)
DEN MENNESKERETLIGE RAMME
To af FN’s Handicapkonventions mest centrale principper er respekten
for menneskets værdighed og personlige autonomi, herunder friheden
til at træffe egne valg, og muligheden for fuld og effektiv deltagelse og
inklusion i samfundslivet.
1
Historisk set har institutionalisering af mennesker med handicap været
et af de største indgreb i og barrierer for deres muligheder for at leve et
værdigt og selvstændigt liv og for at indgå i familie- og samfundslivet på
lige fod med andre. Institutionalisering forekommer stadig i dag, når
mennesker med handicap optages i botilbud, hvor de underlægges
begrænsninger i deres personlige frihed, kontakt til omverdenen og
selvbestemmelse.
Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention i 2009 og påtog sig herved
at sikre, at mennesker med handicap – på lige fod med andre – har
mulighed for at vælge deres bopæl, herunder hvor og med hvem de vil
bo, samt adgang til den nødvendige støtte for at kunne leve og være
inkluderet i samfundet og for at forebygge isolation.
2
Anvendelsen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kan
øge institutionaliseringen af mennesker med handicap og udgøre
betydelige indgreb i menneskerettighederne for en udsat gruppe
borgere.
Myndighedernes beslutning om at optage borgere i botilbud uden
deres samtykke udgør således et stort indgreb i deres ret til at vælge
bolig og være inkluderet i samfundet, ret til privat- og familieliv mv.
3
FN’s Handicapkonventions artikel 3, litra a og c, samt artikel 12 og 19.
2
FN’s Handicapkonventions artikel 19, litra a og b.
3
FN’s Handicapkonventions artikel 19, 22 og 23 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
1
5/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0155.png
Desuden udgør anvendelsen af fysisk magt et indgreb i borgernes ret til
personlig integritet og selvbestemmelse.
4
Endvidere vil tilbageholdelser af borgere udgøre et indgreb i deres ret
til personlig frihed og vil både kunne bestå i frihedsberøvelser
5
og andre
begrænsninger i deres bevægelsesfrihed.
6
Endelig begrænses borgernes ret til privatliv blandt andet ved de
gældende regler om undersøgelser af deres person og opholdsrum og
de foreslåede regler om at tiltvinge sig adgang til deres boliger og
observere dem via kamerakig.
7
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bør derfor
forebygges og begrænses mest muligt. Udvidelser af servicelovens og
voksenansvarslovens magtanvendelsesregler bør derfor også hvile på et
solidt vidensgrundlag.
BEHOV FOR BEDRE MONITORERING AF MAGTANVENDELSE
OG TILTAG FOR AT FOREBYGGE DET MEST MULIGT
Nærværende lovforslag indeholder som anført ovenfor en række
udvidelser i adgangen til at anvende magt og gøre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med nedsat psykisk
funktionsevne og anbragte børn og unge.
For serviceloven bygger disse ændringer på Rambølls evaluering fra
august 2023, input fra interessenter (blandt andet fra en workshop
afholdt i ministeriet i maj 2023) og anbefalinger fra Ekspertudvalget på
socialområdet. For voksenansvarsloven bygger ændringerne på fire
undersøgelser og evalueringer fra 2020 og oplysninger om relevante
problemstillinger fra interessenter og Folketingets Ombudsmand (de
almindelige bemærkninger afsnit 1).
Instituttet finder det bekymrende, at der indføres så vidtgående
udvidelser i adgangen til at anvende magt og gøre indgreb over for
borgerne på et forholdsvis begrænset vidensgrundlag. Behovet for flere
af de foreslåede ændringer ses slet ikke at være blevet undersøgt i de
FN’s Handicapkonventions artikel 3, litra a, og artikel 17 og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
5
Grundlovens § 71, FN’s Handicapkonventions artikel 14 og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5.
6
FN’s Handicapkonventions artikel 18 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions 4. tillægsprotokol artikel 2.
7
Grundlovens § 72, FN’s Handicapkonventions artikel 22 og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
4
6/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0156.png
nævnte undersøgelser. Det gælder for eksempel forslagene om at
udvide adgangen til at fastholde, tilbageholde og tilbageføre borgere
med fysisk magt og at låse dem inde i deres bolig på botilbud.
Hvis lovforslaget vedtages med sit nuværende indhold, vil det være et
markant tilbageskridt for afinstitutionaliseringen af mennesker med
handicap. Forslaget vil således begrænse deres muligheder for at leve
et selvstændigt liv og træffe egne valg ved blandt andet at udvide
mulighederne for at optage borgere i botilbud uden deres samtykke,
anvende fysisk magt og gøre indgreb i deres bevægelsesfrihed.
Der er desuden væsentlig risiko for, at forslaget vil føre til en stigning i
anvendelsen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Forskning viser således, at magtanvendelse kan medføre frustrationer
og konflikter, der kan resultere i, at der anvendes endnu mere magt.
8
På nuværende tidspunkt kan det ikke siges med sikkerhed, hvilken vej
udviklingen går på magtanvendelsesområdet, da der mangler pålidelige
tal. Rambølls evaluering viser således, at mange magtanvendelser ikke
indberettes.
9
Der er desuden forskellige praksisser for at registrere og
indberette magtanvendelser.
10
Det er i sig selv stærkt kritisabelt, at det
ikke er muligt at monitorere udviklingen inden for et område, hvor
borgernes grundlæggende rettigheder let kan komme under pres.
Rambølls evaluering viser, at der er sket en stor stigning i antallet af
indberettede magtanvendelser på handicapområdet fra 5.551 i 2019 til
13.127 i 2022 samtidig med, at 39 procent af de adspurgte kommuner
svarer, at det faktiske antal magtanvendelser på dette område i 2022
var højere end det indberettede.
11
Det er som anført ikke muligt at
afgøre, i hvilket omfang denne udvikling skyldes et stigende antal
magtanvendelser eller en ændret indberetningspraksis.
Tallene bør ikke desto mindre give anledning til at undersøge, om
anvendelsen af magt faktisk er stigende, hvilke typer af magt der
Stine Grønbæk Jensen og Jesper Vaczy Kragh, Erfaret magt:
Frustrationer og fastholdelse på botilbud, Syddansk Universitetsforlag,
2020, side 17-19 med henvisninger.
9
Rambøll, Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler, august
2023, side 16-18.
10
Social- og Boligstyrelsen, Baggrundsdata til Social- og Boligstyrelsens
rapport om socialtilsynenes virksomhed 2022, november 2023, side 4.
11
Rambøll, Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler, august
2023, side 17-20.
8
7/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0157.png
anvendes, hvilke årsager der ligger bag, og hvad der kan gøres for at
nedbringe anvendelsen af magt mest muligt.
Instituttet anbefaler på denne baggrund:
At ministeriet sikrer, at der løbende bliver indsamlet og
offentliggjort pålidelige tal om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten efter serviceloven og
voksenansvarsloven, så udviklingen kan monitoreres, og at
årsagerne til eventuelle stigninger bliver undersøgt.
At ministeriet iværksætter tiltag for at forebygge og reducere
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
At regeringen tager initiativ til, at der bliver vedtaget en konkret
målsætning om at forebygge og reducere magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter både serviceloven
og voksenansvarsloven mest muligt.
Instituttet vil i de følgende afsnit kommentere på de enkelte dele i
lovforslaget. De ovenstående bemærkninger og anbefalinger gælder
både for serviceloven og voksenansvarsloven, men instituttet har kun
konkrete bemærkninger og anbefalinger til forslagene vedrørende
serviceloven.
BORGERE BØR KUN OPTAGES I BOTILBUD UDEN DERES EGET
SAMTYKKE NÅR DET ER ABSOLUT PÅKRÆVET
Som reglerne er i dag, kan personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne blive optaget i særlige botilbud uden deres
samtykke, hvis det er absolut påkrævet for, at de får den nødvendige
hjælp, og de ellers udsætter sig selv for væsentlig personskade
(servicelovens § 129), eller hvis personens nedsatte funktionsevne
skyldes en sindslidelse, og vedkommende samtidig er til væsentlig fare
for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende
adfærd over for øvrige beboere eller personale, og det er absolut
påkrævet at flytte dem (§ 129 a).
Desuden kan personer, hvis nedsatte funktionsevne er en konsekvens
af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, men
ikke modsætter sig flytning, blive optaget i et bestemt botilbud, hvis
deres værge eller fremtidsfuldmægtig samtykker til det, og flytningen
vurderes påkrævet for, at borgeren kan få den pågældende hjælp, og
hensigtsmæssig (servicelovens § 136 f).
Nærværende lovforslag indebærer en udvidelse af disse regler i to
henseender. For det første vil lovforslaget indføre en ny bestemmelse i
8/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0158.png
servicelovens § 129 b, som med enkelte modifikationer vil betyde, at
muligheden for at flytte borgere med værgens/fremtidsfuldmægtigens
samtykke i servicelovens § 136 f kommer til at gælde for alle personer,
der er omfattet af lovens magtanvendelsesregler (lovforslagets § 1,
nr. 27). En væsentlig forskel mellem de to bestemmelser vil være, at
kommunen efter § 136 f kan indstille til Familieretshuset, at flytningen
skal gennemføres, hvis værgen/fremtidsfuldmægtigen modsætter sig
kommunens indstilling. Denne mulighed vil ikke gælde efter § 129 b.
For det andet ophæves kravet i servicelovens § 129 a om, at den
nedsatte funktionsevne skal være en følge af en sindslidelse. Dermed vil
reglen kunne anvendes over for flere personer, uanset hvad årsagen er
til deres nedsatte psykiske funktionsevne (lovforslagets § 1, nr. 26).
Forslagene har sin baggrund i en anbefaling fra Ekspertudvalget på
socialområdet. Udvalget anførte blandt andet, at de nuværende regler
for optagelse i botilbud uden samtykke ifølge kommunerne “fører til
ineffektiv ressourceudnyttelse i de tilfælde, hvor borgerens aktuelle
behov betyder, at vedkommende ikke er en del af den målgruppe,
tilbuddet er godkendt til.”
12
Instituttet bemærker, at flytning af borgere uden deres eget samtykke
udgør et betydeligt indgreb i deres ret til selvbestemmelse, til at vælge
deres egen bolig og til familie- og privatliv. De berørte borgere vil blive
flyttet væk fra deres hjem, nære relationer og vante omgivelser. De
risikerer at blive flyttet længere væk fra deres familier og venner.
Samtidig vil reglerne kun ramme personer med nedsat psykisk eller
kognitivt handicap og vil derfor være udtryk for forskelsbehandling. Det
kræver derfor meget tungtvejende grunde i hvert enkelt tilfælde at
retfærdiggøre så vidtgående indgreb i borgernes hjem og liv.
Forslaget til § 129 b vil sænke kravene betydeligt til, hvornår borgere
kan flyttes uden samtykke sammenlignet med den gældende regel i
servicelovens § 129: Fra at flytningen efter § 129 skal være “absolut
påkrævet” for, at vedkommende kan få den nødvendige hjælp, til, at
det i § 129 b blot skal være “påkrævet”. Og fra at borgeren efter § 129
skal udsætte sig selv for at lide væsentlig personskade, og det derfor vil
være “uforsvarligt” ikke at flytte vedkommende, til, at det i § 129 b blot
skal vurderes “omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt”.
12
Ekspertudvalget på socialområdet, Delrapport 1 – foreløbige
anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af
socialområdet, maj 2023, side 13-14.
9/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0159.png
Det vil være et krav efter § 129 b, at værgen eller fremtidsfuldmægtigen
tiltræder, at borgeren optages på et (andet) botilbud. Dette forhold
ændrer dog ikke på, at borgeren fortsat vil opleve, at de bliver flyttet
væk fra deres aktuelle bolig, omgangskreds og livssituation uden selv at
have ønsket eller samtykket til det.
FN’s Handicapkonventions artikel 12, stk. 3, bestemmer, at personer
med handicap skal sikres adgang til den støtte, de måtte have behov for
til at udøve deres rets- og handleevne.
13
Konventionen hviler således på
et princip om støttet beslutningstagen, hvorefter mennesker med
handicap skal støttes i at træffe egne beslutninger og i at give udtryk for
egen vilje, hvis de har behov for det. FN’s Handicapkomité har opstillet
retningslinjer for gennemførelsen af støttet beslutningstagen.
14
Den
foreslåede ordning med et substitueret samtykke fra værgen eller
fremtidsfuldmægtigen stemmer ikke overens med dette princip.
Endelig har flere faste værger mange værgemål, de er ansvarlige for.
15
Det kan skabe risiko for, at de ikke er i dialog med eller har godt nok
kendskab til de personer, de er værger for.
Det er på denne baggrund instituttets vurdering, at den foreslåede
ordning risikerer at føre til krænkelser af borgernes grundlæggende
rettigheder, idet den opstiller en for bred adgang til at foretage et så
vidtgående indgreb i deres ret til selvbestemmelse, til at vælge deres
egen bolig og til deres familie- og privatliv.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet ændrer forslaget, så kravene til optagelse i
botilbud efter forslaget til § 129 b skærpes betydeligt.
At ministeriet ændrer forslaget, så det i stedet bygger på en
ordning med støttet beslutningstagen, hvor borgeren støttes i at
træffe egne beslutninger og i at give udtryk for egen vilje.
Endelig ser instituttet med bekymring på, at personkredsen for
servicelovens § 129 a bliver udvidet, idet bestemmelsen i forvejen giver
mulighed for betydelige indgreb i borgernes rettigheder. Instituttet
Se Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 30. januar
2018 i Enver
mod Tyrkiet, præmis 63.
14
FN’s Handicapkomité, General comment No. 1: Equal recognition
before the law, 19. maj 2014, afsnit 29.
15
Justitsministerens svar af 26. maj 2023 på Retsudvalgets spørgsmål
nr. 700 (2022-23, 2. samling, alm. del).
13
10/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0160.png
henviser til sine høringssvar af 25. januar 2017 og 24. februar 2017
vedrørende indførelsen af servicelovens § 129 a.
ADGANG TIL AT FASTHOLDE, TILBAGEHOLDE OG
TILBAGEFØRE BORGERE BØR IKKE UDVIDES
Som reglerne er i dag, kan personalet som hovedregel kun fastholde,
tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet
opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den
pågældende selv eller andre (servicelovens § 124 d, stk. 1).
Ministeriet foreslår at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, så
personalet også kan fastholde, tilbageholde og tilbageføre en person:
Hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed,
værdighed og sikkerhed
Når personen udviser en meget grænseoverskridende eller
meget konfliktskabende adfærd over for de øvrige personer på
bo- og dagtilbuddet
I situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind
i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer
ønsker det (lovforslagets § 1, nr. 9)
Det vil betyde, at den bredere adgang til at anvende magt, der i dag
gælder for personer, hvis nedsatte funktionsevne er en konsekvens af
demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
(servicelovens § 136 d), kommer til at gælde alle personer i målgruppen
for magtanvendelsesreglerne.
Forslaget indebærer således en væsentlig udvidelse af de situationer,
hvor der kan anvendes magt over for borgere med nedsat psykisk
funktionsevne.
Behovet for at udvide adgangen til fastholdelse, tilbageholdelse og
tilbageførelse ses imidlertid ikke at være underbygget på nogen måde.
Borgernes ønsker for eller imod at udvide adgangen til at bruge magt
ses ikke at være blevet undersøgt til trods for, at forslaget i høj grad
begrundes i hensynet til dem.
Rambølls evaluering af magtanvendelsesreglerne, som lovforslaget
bygger på, viser desuden, at kun en lille del af ledere og medarbejdere
(13-15 procent) oplever, at magtanvendelsesreglerne ikke giver de
muligheder, der er nødvendige for at drage omsorg for målgruppen.
Evalueringen viser desuden, at de magtanvendelsesmuligheder, lederne
og medarbejderne efterlyser, ikke vedrører mulighederne for
11/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0161.png
fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførelse generelt, men forhold
omkring hygiejnesituationer og brugen af stofseler og sengeheste.
16
Der er risiko for, at lovforslaget vil have den modsatte effekt end
tilsigtet, idet det kan resultere i, at der bruges magt i flere situationer,
hvilket kan føre til flere konflikter og endnu mere magt og lægge et
yderligere pres på relationen og tilliden mellem personale og borgere.
17
Det kan således – stik imod intentionen – øge utrygheden blandt
beboerne.
Ønsker man at styrke beboernes tryghed, kunne man for eksempel i
stedet arbejde for at forebygge konflikter og lignende, så anvendelse af
magt så vidt muligt undgås, og fællesskabet understøttes. Det er
veldokumenteret, at magtanvendelse kan forebygges via relevante
indsatser, og at det fører til færre episoder med trusler, vold og
magtanvendelse til gavn for såvel borgere som personale.
18
Samtidig skaber den foreslåede bestemmelse en bred og upræcis
adgang til at anvende magt over for borgere. Det skyldes dels, at dens
ordlyd er vagt formuleret og åben for fortolkning, dels at lovforslagets
bemærkninger ikke uddyber nærmere, hvordan den skal forstås.
Det er for eksempel ikke klart, hvad der skal forstås ved hensynet til
andres værdighed, eller om begrebet tryghed refererer til personalets
vurdering af de andre personers tryghed eller personernes subjektive
oplevelse af tryghed. Det er heller ikke klart, hvornår en adfærd vil
kunne anses for meget grænseoverskridende eller konfliktskabende.
Lovforslaget indeholder ingen retningslinjer for eller eksempler på,
hvordan den nye bestemmelse vil skulle forstås og anvendes. Det
anføres blot, at der vil “afhænge af en konkret og individuel vurdering i
den enkelte situation” (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9). Det
Rambøll, Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler, august
2023, side 41.
17
Stine Grønbæk Jensen og Jesper Vaczy Kragh, Erfaret magt:
Frustrationer og fastholdelse på botilbud, Syddansk Universitetsforlag,
2020, side 19.
18
Maria Røgeskov m.fl., Voksne med udviklingshæmning og
udadreagerende adfærd – en kortlægning af virksomme metoder og
lovende praksis, VIVE, 2018, Socialstyrelsen, Erfaringsopsamling:
Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud, november 2018,
og Anika Liversage og Lea Iversen, Forebyggelse af magtanvendelser på
botilbud for mennesker med udviklingshæmning – midtvejsevaluering
af implementering af metoden LA2u, VIVE, 2023.
16
12/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0162.png
samme gælder forarbejderne til servicelovens § 136 d, som
nærværende forslag bygger på.
19
Instituttet anbefaler på denne baggrund:
At ministeriet undlader at fremsætte forslaget om at udvide
adgangen til at anvende fysisk magt efter servicelovens § 124 d.
At ministeriet – hvis det fastholder bestemmelsen – tydeliggør,
hvornår det er tilladt at anvende fastholdelse, tilbageholdelse og
tilbageførsel efter den foreslåede bestemmelse.
BORGERE BØR IKKE LÅSES INDE I DERES BOLIGER
Servicelovens regler giver i dag ikke mulighed for at låse beboere inde i
deres bolig. Der findes alene regler om at aflåse botilbuddets yderdøre,
hvis der er risiko for, at beboere vil forlade botilbuddet og udsætte sig
selv eller andre for fare (servicelovens § 128 c).
Ministeriet foreslår at indføre adgang til at låse beboere inde i deres
egen bolig på et botilbud, hvor beboeren er til væsentlig fare for sig selv
eller andre eller vil udvise en særligt truende adfærd over for andre,
hvis beboeren forlader sin bolig, og hvor forholdene i det enkelte
tilfælde gør indgrebet absolut påkrævet (lovforslagets § 1, nr. 22 (§ 128
h, stk. 1)). Der skal være indhentet en forhåndsgodkendelse fra Det
Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med
Handicap, som højst kan gælde seks måneder (§ 128 h, stk. 1). Det er
desuden et krav, at mindre indgribende tiltag skal være overvejet og
afprøvet, at beboeren ikke må være selvmordstruet, og at boligen som
udgangspunkt ikke bebos af andre (stk. 1, nr. 3-6). Indelåsningen skal
vare så kort tid som muligt og må højst vare ti timer i løbet af et døgn
og i kortere tid i bestemte tidsrum (stk. 2). Endelig skal beboeren
jævnligt overvåges, have adgang til toilet, vand og nødvendig medicin i
sin bolig samt have tilkaldemulighed fra boligen (stk. 4).
Forslaget indebærer efter instituttets opfattelse et betydeligt indgreb i
borgernes grundlæggende ret til personlig frihed og værdighed og kan i
høj grad medvirke til at øge institutionaliseringen af mennesker med
handicap.
Nødvendigheden af dette forslag ses ikke dokumenteret på nogen
måde. Borgernes syn på forslaget er ikke undersøgt, og det er heller
ikke omtalt i hverken Rambølls evaluering eller opsamlingen fra
ministeriets workshop om magtanvendelsesreglerne.
19
Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, lovforslag nr. L 156,
side 15 og 54.
13/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0163.png
De potentielle skadevirkninger for de borgere, der vil blive indespærret,
og som i forvejen har betydelige funktionsnedsættelser, er heller ikke
blevet undersøgt.
Endelig harmonerer forslaget ikke med servicelovens formål, der blandt
andet er at understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne
ressourcer og fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes
sociale og personlige funktion.
20
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet undlader at fremsætte forslaget til § 128 h, stk. 1,
om at låse beboere inde i deres boliger på botilbud.
Hvis forslaget fastholdes, bør der efter instituttets opfattelse stilles
strengere krav på en række punkter.
For det første bør forhåndsgodkendelsen fra Det Socialfaglige Nævn
gælde for en kortere periode, for eksempel én eller tre måneder.
For det andet bør en beboer ikke låses inde i sin bolig, hvis pågældende
er til fare for sig selv, da der i så fald kan være risiko for, at de udøver
selvskade. En beboer bør heller ikke låses inde med den begrundelse, at
de er udendørssøgende, da det bør kunne håndteres med pædagogiske
værktøjer og i sidste ende de eksisterende regler i servicelovens §§ 125
og 128 c og den foreslåede regel i § 128 f.
Endelig bør to eller flere beboere, der er til væsentlig fare for andre
eller udviser en særlig truende adfærd, aldrig låses inde sammen i deres
fælles bolig. Beboere bør heller ikke låses ind i boliger, de deler med
andre, med den konsekvens, at den anden beboer i boligen afskæres
fra den fælles bolig.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet – hvis det fastholder bestemmelsen – ændrer
forslaget, således
at
forhåndsgodkendelsen fra Det Socialfaglige
Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med
Handicap gælder for en kortere periode,
at
indelåsning ikke kan
anvendes, hvis beboeren er til væsentlig fare for sig selv, eller
begrundes med, at beboeren er udendørssøgende, og
at
indelåsning aldrig kan anvendes, hvis boligen bebos af andre.
20
Servicelovens § 81, nr. 2, samt FN’s Handicapkonventions artikel 26.
14/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
ÅBNING AF LÅSTE DØRE TIL BORGERENS BOLIG BØR
BEGRÆNSES TIL DET STRENGT NØDVENDIGE
Der findes ikke i dag regler i serviceloven om, at personalet må tiltvinge
sig adgang til en borgers bolig, hvis deres dør for eksempel er låst.
Personalet kan derfor kun skaffe sig adgang til boligen på grundlag af
nødværge (lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1).
Ministeriet foreslår at skabe hjemmel i serviceloven til, at personalet
kan tiltvinge sig adgang til en borgers bolig på et botilbud, når det er
absolut nødvendigt for at undgå en væsentlig og nærliggende risiko for,
at beboeren forårsager væsentlig og alvorlig personskade på sig selv
eller andre, eller når der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko for
beboeren eller andre. Kommunen skal indhente forhåndsgodkendelse
fra Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor
Borgere med Handicap, som højst kan gælde for en periode på tolv
måneder (lovforslagets § 1, nr. 22 (§ 128 i)).
Instituttet anerkender, at reglen tjener et væsentligt og legitimt formål,
som er at beskytte beboeren mod væsentlig og alvorlig personskade på
sig selv eller andre eller mod en væsentlig sundhedsmæssig risiko.
Samtidig er der tale om et vidtgående indgreb i borgerens privatliv, som
kræver tungtvejende grunde og løbende revurdering af dets nødvendig.
Ifølge bemærkningerne vil en væsentlig sundhedsmæssig risiko blandt
andet kunne opstå ved skimmelsvamp, store mængder affald, rådne
madvarer og skadedyr. Desuden anføres det, at det “som udgangspunkt
ikke [vil] være en tilstrækkelig sundhedsmæssig risiko, at en beboer
ryger cigaretter i sin bolig uden at lufte ud” (de specielle bemærkninger
til § 1, nr. 22 (til 128 i)).
Den sidste sætning antyder et væsentligt bredere anvendelsesområde
for § 128 i end de øvrige eksempler, idet den antyder, at det forhold, at
borgeren ryger i sit hjem uden at lufte ud, i nogle tilfælde vil kunne
berettige, at personalet tiltvinger sig adgang til boligen. Det kan åbne
op for en fortolkning af bestemmelsen, hvor for eksempel manglende
rengøring i nogle tilfælde også vil kunne begrunde, at personalet
tiltvinger sig adgang til boligen.
Instituttet vurderer, at der er behov for at præcisere bemærkningerne,
så det tydeligt fremgår, at § 128 i kun vil kunne anvendes, når der er
fare for beboerens eller andres liv, legeme eller helbred.
Instituttet bemærker derudover, at forhåndsgodkendelsen fra Det
Socialfaglige Nævn vil gælde i op til tolv måneder. Det er en meget lang
15/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0165.png
periode, hvor borgeren vil kunne blive underlagt et regime, hvor
personalet kan tiltvinge sig adgang til vedkommendes bolig.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør i bemærkningerne til § 128 i, at den
kun kan anvendes, når der er fare for beboerens eller andres liv,
legeme eller helbred.
At ministeriet forkorter den periode, Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicaps
forhåndsgodkendelse kan gælde for.
BEHOV FOR AT AFLÅSE DØRE I BO- OG DAGTILBUD BØR
UNDERSØGES NÆRMERE
Ministeriet foreslår en række ændringer af magtanvendelsesreglerne i
serviceloven, som vil udvide mulighederne for at låse og sikre døre i
botilbud.
Det drejer sig om låsning eller sikring af døre mellem en borgers bolig
og fællesarealer, døre til servicearealer og fælleskøkkener samt låger,
der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds udeareal (lovforslagets § 1,
nr. 22 (§§ 128 d-128 f)). Desuden skabes der mulighed for at anvende
særlige døråbnere på døre, der afgrænser afdelinger eller boenheder,
og låger, der er udgang fra udearealet (lovforslagets § 1, nr. 12).
Disse forslag fremstår i et vist omfang velbegrundede. Det kan for
eksempel i visse situationer være hensigtsmæssigt at forsinke en
beboers adgang til fælles opholdsrum for at hindre vold og konflikter.
Samtidig vil forslagene dog bidrage til den øgede institutionalisering af
mennesker med handicap, som lovforslaget generelt skaber. Beboere
på bo- og dagtilbud vil således i højere grad end i dag opleve, at deres
bevægelsesfrihed begrænses på forskellig vis. Beslutninger om at låse
eller sikre visse døre af hensyn til én eller flere beboere vil således
påvirke alle beboerne på bo- eller dagtilbuddet.
Nødvendigheden af at indføre så mange begrænsninger på én gang ses
heller ikke at være afdækket. Kun forslaget om at hindre borgerens
direkte adgang til fælles opholdsrum blev nævnt af en leverandør på
ministeriets workshop om magtanvendelsesreglerne i maj 2023.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet nærmere undersøger, om disse ændringsforslag
er nødvendige og relevante, og ændrer forslagene i lyset heraf.
16/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0166.png
UDTØMMENDE OPREGNING AF TILLADTE HJÆLPEMIDLER
Ministeriet foreslår en række ændringer af reglerne om stofseler i
servicelovens § 128. Ministeriet foreslår blandt andet at give mulighed
for at anvende andre hjælpemidler end stofseler, hvis hjælpemidlet i sin
funktion og anvendelse mv. vil kunne fungere på tilsvarende måde som
en stofsele. Derfor tilføjes ordene “eller lignende” efter “stofseler” i
bestemmelsens ordlyd.
Instituttet bemærker, at servicelovens magtanvendelsesregler bør gøre
udtømmende op med, hvilke indgreb der kan anvendes over for
borgerne. Derfor er det problematisk at anvende udtryk som “eller
lignende”, da der kan opstå tvivl om, hvilke midler der kan anvendes
efter § 128.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet ændrer forslaget til servicelovens § 128, så den
udtømmende opregner de tilladte hjælpemidler.
KAMERAKIG BØR KUN ANVENDES HVIS DET ER DET MINDST
INDGRIBENDE MIDDEL
Ministeriet foreslår at indføre hjemmel til, at der kan anvendes
kamerakig over for en person, når der er risiko for personskade, og
forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at
afværge denne risiko (lovforslagets § 1, nr. 19).
Instituttet anerkender, at kamerakig kan være det mindst indgribende
middel i forhold til at overvåge borgere i visse situationer, for eksempel
fordi borgeren bliver forstyrret af personalets fysiske tilstedeværelse.
Kamerakig udgør imidlertid et betydeligt indgreb i borgernes privatliv,
da der vil være mulighed for at observere intime situationer i borgerens
hjem, for eksempel i deres soveværelse om natten. Borgeren vil
desuden ikke vide på forhånd, hvornår, hvor ofte eller af hvem de bliver
overvåget, og kan opleve, at de aldrig ved, hvornår de er alene.
Derfor bør forslaget begrænses til de situationer, hvor det er det mindst
indgribende middel. Det bør desuden være et krav, at borgeren,
eventuelt med støtte, har givet et informeret samtykke til kamerakig.
Instituttet anbefaler på denne baggrund:
At ministeriet indsnævrer betingelserne for, hvornår kamerakig
kan anvendes, så det tydeliggøres, at det skal være det mindst
indgribende middel.
17/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0167.png
At ministeriet stiller som betingelse, at borgeren, eventuelt med
støtte, har samtykket til anvendelsen af kamerakig.
At ministeriet stiller som krav, at der skal være en indikator på
kameraet for, hvornår det er tændt, for eksempel via en lille
lampe eller lyd (afhængig af borgerens behov og præferencer).
UDVIDET BRUG AF LYD- OG BEVÆGELSESMONITORERING
BØR SKER MED RESPEKT FOR BORGERNES RETTIGHEDER
Ministeriet foreslår at bemyndige social- og boligministeren til at kunne
fastsætte regler om anvendelse af flere velfærdsteknologiske løsninger
uden forudgående indstilling fra Rådet for Tryghedsskabende
Velfærdsteknologi, som foreslås nedlagt (lovforslagets § 1, nr. 18).
Ministeriet anfører, at bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte
regler om anvendelse af lyd- og bevægelsesmonitorering i videre
omfang end i dag (de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.3).
Det vil blandt andet kunne indebære, at borgere lydovervåges i længere
tidsstræk, hvis tungtvejende faglige grunde taler for det. Uanset hvor
længe overvågningen varer ad gangen, vil personalet kunne komme til
at overhøre fortrolige og private samtaler i borgernes hjem. Som borger
vil man desuden ikke vide på forhånd, hvornår, hvor ofte eller hvem der
lytter med. Det kan betyde, at man aldrig kan føle sig helt alene.
Instituttet finder det derfor betænkeligt, at ministeriet anfører, at
“lydmonitorering, som kun reagerer på lyde fra borgeren, efter
omstændigheder [vil] kunne give borgeren mere privatliv end ved
personalets fysiske tilstedeværelse”, og at brugen af disse teknologier “i
mange tilfælde kan være mindre indgribende i borgernes
selvbestemmelsesret, end hvis personalet skal være fysisk til stede hos
borgeren” (de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2).
Det er væsentligt, at der er et vedvarende fokus på brugen af
teknologier baseret på borgernes rettigheder og retssikkerhed,
socialfaglighed og teknologisk indsigt.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet sikrer, at udvidelser i adgangen til at anvende
velfærdsteknologier baseres på borgernes rettigheder og
retssikkerhed, socialfaglighed og teknologisk indsigt og
gennemføres på baggrund af en betryggende proces med
inddragelse af relevante fagpersoner og interessenter.
18/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0168.png
SAGKUNDSKAB I DET SOCIALFAGLIGE NÆVN VEDRØRENDE
MAGTANVENDELSE OVERFOR BORGERE MED HANDICAP
Ministeriet foreslår at oprette Det Socialfaglige Nævn vedrørende
Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap (lovforslagets § 1,
nr. 29). Nævnet vil for det første overtage Familieretshusets
afgørelseskompetence i sager om blandt andet optagelse i botilbud
uden samtykke. For det andet vil nævnet få til opgave at afgive
vejledende udtalelser om velfærdsteknologi, hvormed det til dels
erstatter Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.
Nævnet vil være sammensat af en formand, der skal være dommer, og
to medlemmer beskikket af social- og boligministeren efter indstilling af
ét medlem fra Danske Handicaporganisationer og ét medlem fra
Kommunernes Landsforening. Familieretshuset vil sekretariatsbetjene
nævnet.
Instituttet bemærker, at nævnet vil skulle træffe indgribende afgørelser
i indviklede sager over for borgere, som kan have komplicerede
funktionsnedsættelser og støttebehov. Det vil kræve betydelig social-
og sundhedsfaglig indsigt at vurdere disse sager, for eksempel i forhold
til om en borger vil kunne få tilstrækkelig hjælp og støtte i sin bolig, så
det ikke er nødvendigt at flytte vedkommende til et (andet) botilbud
efter servicelovens § 129.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet ændrer lovforslaget, så Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap
sikres relevante og tilstrækkelige social- og sundhedsfaglige
kompetencer.
LEMPEDE KRAV TIL REGISTRERING OG INDBERETNING BØR
VARETAGE BORGERNES RETSSIKKERHED
Ministeriet foreslår at lempe kravene til registrering og indberetning af
visse magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter
serviceloven.
Navnlig vil social- og boligministeren blive bemyndiget til at bestemme,
at konkrete indgreb, der hviler på en forhåndsgodkendelse, ikke skal
registreres hver gang, de foretages, i følgende tilfælde:
Personalets anvendelse af stofseler
Personalets anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi
Forhåndsgodkendt kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
19/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0169.png
Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
Aflåsning og sikring af låger mv. fra et udeareal
Låsning og sikring af skabe og skuffer mv.
Åbning af aflåst yderdør til en bolig i et botilbud.
I stedet lægges der op til, at personalet ved disse indgreb skal foretage
en samlet registrering, hvor der skal angives en skønsmæssig opgørelse
af antallet af indgreb. Registrerings- og indberetningsfrekvensen vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform og vil ifølge lovbemærkningerne for
eksempel kunne fastsættes til hvert år eller hvert andet år (de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 45).
De øvrige magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
efter serviceloven vil som hidtil fortsat skulle registreres og indberettes
hver gang, de anvendes.
På den ene side varetager registrerings- og indberetningsreglerne et
væsentligt retssikkerhedsmæssigt hensyn til at sikre monitorering af og
kontrol med magtanvendelse og andre indgreb.
På den anden side er det relevant at sikre, at reglerne ikke bliver en
tung bureaukratisk byrde for personalet. Formålet med at registrere og
indberette magtanvendelser og andre indgreb er blandt andet, at det
skal bidrage til faglig refleksion omkring brugen af disse indgreb, og
hvordan de kan undgås i fremtiden. Hvis arbejdet bliver rutinepræget,
kan det stå i vejen for dette formål. Desuden kan det forklare, at en del
magtanvendelser og andre indgreb ikke indberettes.
21
Der skal således findes en rimelig balance mellem disse til dels
modsatrettede hensyn. Instituttet vurderer i den forbindelse, at det er
væsentligt at sikre, at magtanvendelse og andre væsentlige indgreb i
selvbestemmelsesretten altid bør registreres og indberettes hver gang,
de foretages, for at understøtte borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Instituttet finder det derfor problematisk, at forhåndsgodkendte
kortvarige fastholdelser i hygiejnesituationer og beslutninger om at
tiltvinge sig adgang til boligen ikke vil skulle indberettes hver gang.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet ændrer lovforslaget, så kortvarig fastholdelse i
hygiejnesituationer og åbning af en aflåst eller sikret yderdør til
21
Rambøll, Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler, august
2023, side 18-20.
20/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0170.png
borgerens bolig skal indberettes og registreres hver gang, de
anvendes.
Desuden er det væsentligt at sikre pålidelige tal om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter serviceloven og
voksenansvarsloven, så udviklingen kan monitoreres. Instituttet
henviser i den forbindelse til sine anbefalinger i indledningen til dette
høringssvar.
FORHÅNDSGODKENDELSER BØR VÆRE TIDSBEGRÆNSEDE
Efter servicelovens regler skal visse indgreb forhåndsgodkendes af
kommunen. En sådan forhåndsgodkendelse skal være tidsbegrænset.
Ministeriet foreslår, at forhåndsgodkendelser fremover skal kunne
være tidsubegrænsede ved brug af stofseler og tryghedsskabende
velfærdsteknologi samt kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer, når
“visse særlige betingelser” er opfyldt (de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.1.3). Tidsubegrænsede forhåndsgodkendelser vil især skulle
bruges over for borgere, som ikke har udsigt til bedring (de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.1.2), men betingelserne er ikke nærmere
uddybet, da de vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse.
Det er problematisk, at disse forhåndsgodkendelser vil kunne være
tidsubegrænsede, især når forslaget ses i sammenhæng med, at de
konkrete indgreb ikke vil skulle registreres og indberettes hver gang, jf.
ovenfor. Det vil i betydelig grad svække kontrollen med, om det fortsat
er proportionelt at foretage indgrebene.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet ændrer forslaget, så alle forhåndsgodkendelser
fortsat skal være tidsbegrænsede.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023-9117.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL OMRÅDECHEF
21/21
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0171.png
Social-, Bolig, og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til [email protected].
Høringssvar fra KL vedr. udkast til lovforslag om lov om æn-
dring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og for-
skellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag m.v.)
Social-, Bolig, og Ældreministeriet har sendt et udkast til lovforslag om
lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskel-
lige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre ind-
greb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag
m.v.) i høring den 27. februar 2024.
høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil frem-
sende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk
behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske konsekven-
ser af udkastet til ændringer af lovene.
Bemærkninger vedr. ændringer af lov om social service
Lovens målgruppe
De muligheder for indgreb, der er beskrevet i kapitel 24 i serviceloven
omhandler alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, det vil sige personer med for eksempel udviklingshandicap, hjerne-
skade eller epilepsi men også personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden er-
hvervet og fremadskridende mental svækkelse.
I lovforslaget og lovbemærkningerne anvendes gennemgående begre-
berne botilbud og dagtilbud. Imidlertid anvendes ofte en anden sprogbrug
om tilbud til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktions-
evne, som er en konsekvens af demens mv. I disse tilfælde anvendes
f.eks. ordene dagcenter, plejehjem eller plejeboliger. KL foreslår, at
sprogbrugen i lovforslaget ændres, så det tydeligt fremgår, at forslagene
til regelændringer i kapitel 24 omhandler mulige indgreb overfor hele mål-
gruppen.
Dato: 22. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
E-mail:
[email protected]
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 1 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0172.png
Stofseler
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkt 15-17, at det foreslås at ændre
reglerne i § 128 om brug af stofseler. Jf. forslagets § 1, punkt 16 foreslås
det at indsætte et nyt stk. 2, hvor der står, at brug af stofseler til borgere,
som bl.a. har en uhensigtsmæssig siddestilling forudsætter, at personen
ikke modsætter sig anvendelsen.
KL vurderer, at der kan være tilfælde, hvor nogle borgere vil modsætte
sig verbalt eller fysisk, selvom borgeren har behov for selen for en kor-
rekt siddestilling. Men da borgerne som oftest har en betydeli g og varigt
nedsat psykisk funktionsevne og ikke kan give et informeret samtykke,
kan borgerne ikke nødvendigvis altid selv vurdere nødvendigheden af en
siddestillingssele.
Denne gruppe vil med det aktuelle lovforslag ikke kunne tilbydes en stof-
sele til at sikre en korrekt siddestilling. Det kan derfor overvejes at ind-
føre en ekstra bestemmelse i § 128, som giver kommunen mulighed for
at indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over-
for Borgere med Handicap at træffe afgørelse om at give tilladelse til an-
vendelse af en stofsele, når betingelserne i den foreslåede § 128, stk. 1
er opfyldt, men borgeren modsætter sig anvendelsen.
Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkt 22, at det foreslås at indføre en ny
bestemmelse (§ 128 e) om, at kommunen kan træffe afgørelse om for en
afgrænset periode at tillade at låse eller på anden vis sikre døre til et ser-
viceareal eller et fælleskøkken på et bo- eller dagtilbud, når en person
gentagne gange har udsat sig selv for fare eller forårsaget væsentlig
ødelæggelse af genstande i det omhandlende serviceareal eller fælles-
køkken.
KL undrer sig over, at o
indgår i bestemmelsen. Ser-
vicearealer er arealer, hvor kommunen betaler huslejen , og det er såle-
des kommunens arealer. Det antages derfor, at kommunen allerede i dag
har hjemmel til at låse dørene ind til disse arealer. KL foreslår, at ordet
Fæl-
lesarealer er borgernes, fordi de betaler husleje hertil.
Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v.
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkt 22, at det foreslås at indføre en ny
bestemmelse (§ 128 g) om, at kommunen kan indstille til Det Socialfag-
lige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at
træffe afgørelse om for en afgrænset periode i helt særlige tilfælde at til-
lade at låse eller på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer m.v. i
en beboers bolig på et botilbud, når en beboer gentagne gange har an-
vendt genstande i skabene eller skufferne m.v. til at påføre sig selv eller
andre væsentlig personskade eller til at foretage væsentlig tingsskade.
KL vurderer, at kriterierne for at anvende den nye bestemmelse er meget
restriktive og ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til borgernes retsstil-
ling, tryghed og sikkerhed, såvel for den beboer, der risikerer at anvende
genstandene, som for andre beboere, der bor i samme botilbud.
Dato: 22. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 2 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0173.png
KL vurderer, at der er risiko for, at bestemmelsen ikke vil nå at kunne
komme i anvendelse og dermed ikke være relevant i de tilfælde, hvor be-
boeren påfører andre væsentlig personskade. Det må antages, at der i
disse tilfælde rejses en straffesag mod vedkommende, og at vedkom-
mende vil kunne modtage en dom for de handlinger, han/hun har forvoldt .
Herunder risikerer beboeren at skulle flytte til en anden social boform
med døgndækning, som er godkendt til formålet, jf. § 108.
KL vurderer desuden ikke, at det er forsvarligt overfor hverken den b e-
boer, der risikerer at anvende genstandene, eller andre beboere, der bor
i samme botilbud og personalet, at borgeren gentagne gange skal have
anvendt genstande i skabe eller skuffer m.v. til at påføre sig selv eller an-
dre væsentlig personskade. Det vil i værste fald betyde, at borgeren selv
eller andre beboere eller personalet risikerer varige mén eller i værste
fald, at borgeren ufrivilligt begår selvmord eller drab.
KL foreslår derfor, at kriterierne ændres, så det bliver muligt at indstille til
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere
med Handicap at træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade
at låse eller på anden måde sikre et eller flere skabe, skuffer m.v. i en
beboers bolig på et botilbud, når der er en risiko for, at en person vil på-
føre sig selv eller andre væsentlig personskade eller vil foretage væsent-
lig tingsskade.
Kortvarig indelåsning af en beboer i egen bolig i et botilbud
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkt 22, at det foreslås at indføre en ny
bestemmelse (§ 128 h) om, at kommunen i helt særlige situationer kan
indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor
Borgere med Handicap at træffe afgørelse om at tillade, at en beboer på
et botilbud kortvarigt må låses inde i sin egen bolig på et botilbud, når en
række betingelser er opfyldt.
KL vurderer, at denne del af lovforslaget er meget indgribende, trods det
at en række betingelser skal være opfyldt for at anvende bestemmelsen.
Det vil desuden ændre på ansvarsfordelingen mellem Kriminalforsorgen,
behandlingspsykiatrien og kommunerne, hvilket KL ikke mener er hen-
sigtsmæssigt. Derfor foreslår KL, at bestemmelsen udelades.
Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare eller
særligt truende eller chikanerende adfærd
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkt 26, at det foreslås at ændre reg-
lerne i § 129 a, så kommunen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe af-
gørelse om, at en person med en betydelig og varigt nedsat psykisk funk-
tionsevne, der modsætter sig flytning, eller som mangler evnen til at give
informeret samtykke heri, i særlige tilfælde skal udskrives fra sit botilbud
og optages i et bestemt botilbud efter § 108, når en række betingelser er
opfyldt, herunder bl.a. at den pågældende er til væsentlig fare for eller
udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for
øvrige beboere eller personale.
Dato: 22. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 3 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0174.png
Det fremgår af lovbemærkningerne, at § 129 a kun vil kunne anvendes til
at indstille til en flytning fra en bolig jf. §§ 107-108. Det beskrives desu-
den specifikt i lovbemærkningerne, at bestemmelsen også vil finde an-
vendelse for beboere, hvis betydelige og varigt nedsat psykisk funktions-
evne skyldes demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse.
KL foreslår, at § 129 a ændres, så det bliver muligt at indstille til en flyt-
ning til og fra et bestemt botilbud efter serviceloven, botilbud i boliger op-
ført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for æl-
dre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger el-
ler botilbud efter lov om almene boliger m.v., svarende til de muligheder,
der gælder i § 129.
Baggrunden for dette er dels, at langt de fleste borgere med demens eller
anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse ikke vil bo i en
servicelovsbolig, og dels at 54 % af alle botilbudspladser til personer med
betydelige og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke skyldes de-
mens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse er op-
ført efter almenboligloven.
Hvis det bliver muligt at indstille til en flytning efter § 129 a til og fra flere
boformer og plejeboliger vil det øge muligheden for, at borgeren, uanset
årsagen til dennes betydelige og varigt nedsat psykisk funktionsevne, vil
kunne indstilles til at flytte til et botilbud, der er egnet til at yde den rette
socialpædagogiske hjælp, pleje og omsorg.
Hvis lovforslaget fastholdes i sin nuværende form kan det betyde, at det i
praksis ikke vil kunne anvendes i forhold til personer, hvis betydelige og
varigt nedsat psykisk funktionsevne skyldes demens eller anden erhver-
vet og fremadskridende mental svækkelse, og at det generelt kan blive
svært at finde et botilbud efter § 108, der er egnet til at hjælpe persone r
med betydelige og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Klageadgang
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkterne 38-42, at det foreslås at æn-
dre reglerne i §§ 133-134 omkring klageadgang ift. de forskellige mulige
indgreb jf. loven. Ifølge de foreslåede §§ 133-134 vil der kunne klages til
Ankestyrelsen, bl.a. over afgørelser om flytning uden samtykke, som er
truffet af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor
Borgere med Handicap.
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkt 27, at kommunalbestyrelsens af-
gørelser jf. den foreslåede § 129 b om flytning uden samtykke, som til-
trædes af værge eller fremtidsfuldmægtig og hvor borgeren ikke modsæt-
ter sig, vil kunne påklages til Familieretshuset, jf. den foreslåede § 129 b,
stk. 3.
KL foreslår, at Ankestyrelsen bliver klagemyndighed i forhold til afgørel-
ser efter den foreslåede § 129 b, og ikke Familieretshuset. Det forekom-
mer ikke hensigtsmæssigt, at klageadgangen indenfor et kompliceret re-
gelsæt spredes ud på flere forskellige klageinstanser, med de øgede ri-
sici for uensartet ankepraksis, det kan medføre.
Dato: 22. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 4 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0175.png
Dato: 22. marts 2024
Registrering og indberetning
Det fremgår af lovforslagets § 1, punkt 45, at det foreslås at ændre reg-
lerne i § 135 a, som handler om registrering og indberetning af magtan-
vendelser. Det foreslås, at forhåndsgodkendte indgreb, både de aktuelt
gældende og de foreslåede i lovforslaget, ikke vil skulle registreres hver
gang af det personale, som har foretaget indgrebet.
Dog fremgår det af lovbemærkningerne, at der vil skulle ske registrering
og indberetning af videoovervågning (side 172) og af åbning af aflåst el-
ler på anden måde sikret yderdør ind til en borgers bolig i botilbud (side
203). Det er uklart, om der er tale om en fejl, eller der henvises til den be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a. registrering og indbe-
retning, som det foreslås, at social- og boligministeren får, jf. forslagets §
1, punkt 48. KL foreslår, at lovforslaget præciseres, så der ik ke er uklar-
hed om, hvorvidt kamerakig og/eller åbning af borgers yderdør skal regi-
streres og indberettes hver gang eller ej.
Som nævnt fremgår det af lovforslagets § 1, punkt 48, at det foreslås at
ændre reglerne i § 135 b om social- og boligministerens bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om iværksættelse af foranstaltninger, regi-
strering, indberetning mv. efter bestemmelserne i kapitel 24, 24 a og 24
b.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at forhåndsgodkendte indgreb efter
en række gældende og nye bestemmelser ikke skal registreres hver gang
af det personale, som har foretaget indgrebet, at den gældende registre-
let blandt andet vil skulle angive et skøn for, hvor mange indgreb de har
foretaget og at den samlede registrering som udgangspunkt vil skulle ud-
arbejdes og indberettes på samme tidspunkt, herunder f.eks. på årsbasis
eller hvert andet år.
KL foreslår, at det præciseres, hvordan kravene til registrering og indbe-
retninger konkret lempes. Lovbemærkninger kan så tvivl om, hvorvidt de
foreslåede ændringer reelt indebærer, at personalet fremover kan bruge
mindre tid på registrering og indberetning, og mere tid til at varetage de
socialpædagogiske indsatser.
Bemærkninger vedr. ændringer lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge
Mulighed for fratagelse af alkohol og euforiserende stoffer
Det fremgår af forslaget, at lederen eller dennes stedfortræder på et an-
bringelsessted, i en afgrænset periode, kan beslutte at fratage et barn el-
ler en ung euforiserende stoffer eller alkohol. Det vil være muligt, når le-
deren eller dennes stedfortræder vurderer, at det er nødvendigt af hen-
syn til stedets husorden eller for at sikre barnet eller den unges trivsel,
sundhed eller udvikling. Det foreslås også, at personalet kan anvende fy-
sisk magt, når det er nødvendigt for at gennemføre beslutningen.
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 5 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0176.png
Hertil kommer, at fratagelsen af alkohol og stoffer kan ske uden retsken-
delse ved at undersøge et barns eller en ungs person eller opholdsrum,
som led i fratagelsen.
KL anerkender, at der kan være situationer, hvor det er hensigtsmæssigt,
at lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte at fratage et barn eller
en ung euforiserende stoffer eller alkohol af hensyn til barnet eller den
unges trivsel, udvikling eller sundhed. Og, at det kan være nødvendigt at
bruge magt for at lykkes med dette. Det kan også være nødvendigt at un-
dersøge et barn eller ungs person eller opholdsrum.
Men det er vigtigt at anvendelse af magt, er den sidste udvej for at fra-
tage et barn eller en ung stoffer eller alkohol. Det bør først være en mu-
lighed når alle andre pædagogiske muligheder er forsøgt anvendt.
Hvis lovforslaget vedtages, mener KL, at det er vigtigt, at der i en vejled-
ning gives eksempler på, hvornår det kan være nødvendigt at fratage et
barn eller ung euforiserende stoffer eller alkohol i en afgrænset periode,
og hvad der menes med en nærmere afgrænset periode.
Adgang til midlertidigt at inddrage barnet eller den unges mobil
eller andet kommunikations- og spilleudstyr
I lovforslaget fremgår det, at lederen eller dennes stedfortræder på et an-
bringelsessted, kan beslutte at inddrage et barn eller en ungs mobiltele-
foner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i en afgræn-
set periode, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre barnet eller
den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Det foreslås også, at personalet kan anvende fysisk magt, når det er
nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en mobiltelefon og andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr.
Endelig foreslås det, at lederen af anbringelsesstedet, eller dennes sted-
fortræder, uden en retskendelse, vil kunne beslutte, at der skal foretages
en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller
opholdsrum, når det er nødvendigt for midlertidigt at kunne inddrage en
mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr.
KL vurderer, at der et stort indgreb i de unges hverdag, hvis de fx for ind-
draget deres mobiltelefon. Men KL anerkender, at der kan være situatio-
ner, hvor det er hensigtsmæssigt, at lederen eller dennes stedfortræder
kan inddrage et barn eller en ungs mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr i en afgrænset periode. Og, at det kan
være nødvendigt at bruge magt for at lykkes med dette. Det kan også
være nødvendigt at undersøge et barn eller ungs person eller opholds-
rum.
Men det er vigtigt, at anvendelse af magt er den sidste udvej for kunne
inddrage en mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations - og spille-
udstyr. Det er vigtigt at alle andre pædagogiske muligheder er forsøgt an-
vendt.
Dato: 22. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 6 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0177.png
Hvis lovforslaget vedtages, mener KL, at det er vigtigt, at der i en vejled-
ning gives eksempler på, hvornår det kan være nødvendigt at inddrage
et barn eller en ungs mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikati-
ons- og spilleudstyr i en afgrænset periode, og hvad menes med en nær-
mere afgrænset periode.
Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner
Det foreslås, at besøgende til børn og unge, der er anbragt på sikrede
døgninstitutioner, ikke må medbringe effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden på institutionen. Personalet kan som betingelse for et besøg
kræve, at en besøgende tømmer sine lommer og tasker og undersøges
med en scanner.
Det foreslås også, at lederen af institutionen eller dennes stedfortræder
kan afvise en besøgende, der ikke vil tømme sine lommer og tasker og
undersøges med en scanner.
KL mener, det er hensigtsmæssigt, at personalet kan kræve, at besø-
gende på sikrede institutioner tømmer sine lommer og tasker og undersø-
ges med en scanner. Og, at lederen af institutionen eller dennes stedfor-
træder kan afvise en besøgende, der ikke vil tømme sine lommer og ta-
sker og undersøges med en scanner.
Teknologiske hjælpemidler
Det følger af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge (vok-
senansvarsloven § 17), at kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra et
anbringelsessted efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov i særlige tilfælde
kan træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har bety-
delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når der er risiko for, at bar-
net eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet skader sig selv eller
andre, det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge
denne risiko og forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til
anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem.
Der er i dag ikke hjemmel i lovgivningen til at anvende personlige alarm -
eller pejlesystemer for børn og unge i aflastning efter barnets lov § 90,
stk. 1 punkt 2, jf. servicelovens § 84, eller § 32, stk. 1, punkt 7, og ej hel-
ler hjemmel i lovgivningen til at anvende situationsbestemt video -, audio-
og bevægelsesovervågning af et barn eller en ung med betydelig og va-
rigt nedsat psykisk funktionsevne som led i en social indsats efter bar-
nets lov.
KL foreslår, at bestemmelserne i § 14 c i lov om frikommunenetværk ind-
arbejdes i forslaget til ændring af voksenansvarsloven, så teknologierne
kan anvendes på samme vis som på voksenområdet. Også, at det dæk-
ker både børn/unge, der er anbragt, samt for de børn der er i aflastning
på tilbuddene. Herunder også, at der er mulighed for at anvende alarm -
og pejlesystemer for børn i aflastning. Baggrunden er, at forsøgene har
været en succes i frikommunerne.
Dato: 22. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 7 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0178.png
KL har ingen bemærkninger til forslag til ændring af bidragsopkrævnings-
loven.
Med venlig hilsen
Dato: 22. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00940
Dok. ID: 3434054
Direkte: 3370 3238
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Janet Samuel
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 8 af 8
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0179.png
Til
Social-, bolig-, og ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til:
[email protected]
d. 27.marts 2024
Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående og fremsender
hermed høringssvar på foreningens vegne.
Det skal indledningsvist bemærkes, at vi er tilfredse med, at der nu foreligger et lovforslag, som forsøger at
sikre bedre arbejdsvilkår for personalet samt en mere effektiv tids- og ressourceudnyttelse ved at kravene
til registrering og indberetning lempes. Derudover er vi glade for, at udkastet til lovforslaget lægger op til
mere ligestilling mellem målgrupperne i servicelovens kap. 24 a og kap 24 b, da det i praksis giver bedre
mening at se på den enkelte borgers adfærd og behov, fremfor hvilken kategori borgerens funktionsevne
henhører under. Vi har imidlertid, en række bemærkninger til forslaget, som er beskrevet nedenfor.
Reguleringens udformning
På den ene side er det positivt, at ministeriet med lovforslagets nye magtanvendelsesbestemmelser har
taget stilling til flere af de situationer, hvor et indgreb i selvbestemmelsesretten er nødvendigt i praksis. På
denne anden side sætter vi spørgsmålstegn ved, om området reguleres på den bedst mulige måde. Når
reguleringsformen udgøres af en positivliste med restriktive regler, der udtømmende beskriver hvilke
indgreb, der lovligt kan foretages, og hvilke betingelser der skal være opfyldt, risikerer ministeriet, at der
vedvarende vil opstå uforudsete og nye situationer i praksis samt nye og forandrede hjælpemidler, som
ikke er omfattet af de gældende magtanvendelsesregler. Magtanvendelsesreglerne skal derfor løbende
revideres, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at der indsættes en form for revisionsbestemmelse,
hvorefter loven skal revideres i et nærmere angivet folketingsår på baggrund af indhentede erfaringer.
Alternativt kan reglerne udformes på en måde, så der gives mere rum til det faglige skøn, eventuelt ved at
de gældende bestemmelser gøres mere åbne, så de kan omfatte flere situationer i praksis, eller ved at
indsætte en supplerende generalklausul til de gældende regler, som henviser til omsorgsmæssige hensyn.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0180.png
Særregler for målgrupperne i servicelovens kap. 24 a og kap. 24 b
Da enkelte af magtanvendelsesbestemmelserne fortsat differentierer mellem personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som hhv. er og ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet
fremadskridende mental svækkelse, ønsker vi en tydeliggørelse af, hvilke særregler der gælder for hver af
målgrupperne samt hensynene bag disse særregler.
Tidsubegrænsede forhåndsgodkendelse samt fjernelse af registreringskravet
Vi er betænkelige ved forslaget om, at afgørelser om forhåndsgodkendelse i en række tilfælde kan gøres
tidsubegrænsede samtidig med at registreringskravet fjernes, fx ved anvendelse af seler, jf. § 128, og
tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Vi mener, at der skal indarbejdes et krav om, at der skal
ske løbende opfølgning på om indgrebet fortsat er nødvendigt, ligesom det skal tydeliggøres, at personalet
altid skal arbejde målrettet på at forsøge at lykkes med pædagogiske strategier først.
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap
psykiatriske udfordringer eller ældre, som nævnet også dækker. Da mange nye velfærdsteknologiske
løsninger har ældre borgere som målgruppe, vil det være yderst relevant også at have en repræsentant fra
ældreområdet i Nævnet, fx Ældre Sagen eller Alzheimerforeningen.
Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser:
Kommunale Velfærdschefer har følgende bemærkninger til de foreslåede bestemmelser:
Lovforslagets § 1
Husorden, jf. § 123 -
Ingen bemærkninger.
Afværgehjælp, jf. § 124 b
Vi er glade for, at regeringen i § 124 b har indsat afværgehjælp som et supplement til fysisk guidning, så det
tydeliggøres overfor personalet, hvilke mindre indgreb de kan benytte, uden at der er tale om
magtanvendelse. Det er imidlertid væsentligt at tydeliggøre, at hensynet til personalets sikkerhed har
højeste prioritet, og at indgrebene ikke må træde i stedet for faglige tilgange og metoder.
Fastholdelse m.v., jf. § 124 d
Det vurderes hensigtsmæssigt, at fastholdelse, jf. § 124 d er udvidet til også at omfatte muligheden for at
løsne borgerens greb i en anden person eller greb i dørhåndtaget til en anden persons bolig, hvis borgeren
udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, ligesom det bliver muligt at føre borgeren
tilbage, når borgeren udviser en grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd over for de øvrige
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0181.png
personer. Vi har flere eksempler på, at disse indgreb er nødvendige i praksis, hvorfor ændringen af § 124 d
vurderes hensigtsmæssig. Igen skal det dog bemærkes, at det bør tydeliggøres, at hensynet til personalets
sikkerhed har højeste prioritet, og at indgrebene ikke må træde i stedet for faglige tilgange og metoder.
Særlige døråbnere, jf. § 125
Vi er enige i forslaget. Vi oplever jævnligt forvirring i praksis over samt uhensigtsmæssigheder i forhold til
nuværende regler om, hvor de særlige døråbnere skal og kan placeres.
Anvendelse af stofseler m.v., jf. § 128
Vi er meget positive over for, at væsentlighedskravet i bestemmelsen udgår. Dette fordi det ikke er
overensstemmende med omsorgsvaretagelsen af borgeren, at der kun kan anvendes seler, hvis den
risikerede personskade har karakter af fx brækkede lemmer, kraniebrud og hjernerystelse. Det er desuden
særdeles hensigtsmæssigt, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, så der blandt andet kan
anvendes positioneringsseler og andre tilsvarende hjælpemidler. Vi oplever, at det i praksis er en
udfordring, at borgere (som ikke er kendt for at opleve skader eller fald) sidder dårligt med ledskader og
smerter til følge. En sund positionering er ikke altid mulig med alternative hjælpemidler.
Vi mangler imidlertid, at der med lovforslaget tages stilling til anvendelse af særlige seler/selelås under
befordring. Der ses i praksis et behov for afklaring på, om der må anvendes særlige sikkerhedsseler under
befordring over for de borgere, som under kørslen klikker sig ud af den almindelige sikkerhedssele og rejser
sig op, og derved er til fare for trafiksikkerheden, og dermed sig selv og andre. Vi oplever, at
færdselsstyrelsen giver godkendelse til en række særlige seler under forudsætning af, at det ikke er i strid
med magtanvendelsesbestemmelserne, men spørgsmålet er ikke behandlet i magtanvendelsesreglerne.
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi, jf. § 128 a
Vi har ingen bemærkninger til nedlæggelse af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.
Vi er enige i ministeriets forslag om, at anvendelse af epilepsialarmer (anfaldsalarmer) og tilsvarende
alarmer, ikke er magtanvendelse og skal kunne benyttes uden forudgående afgørelse fra
kommunalbestyrelsen. Vi savner generelt kriterier, der gør det muligt at afgøre, hvilke teknologier der er
tryghedsskabende velfærdsteknologier. Det vil have stor betydning for, hvordan lovforslaget omsættes til
handling. F.eks. vil teknologierne kunne anvendes som tilsynsbesøg og dermed sikre tryghed for borgerne.
Kamerakig, jf. § 128 b
Vi er positive over for, at der kan gives tilladelse til anvendelse af kamerakig, da vi ser et behov herfor i
teknologiske udvikling har resulteret i nye løsninger, der er langt mindre indgribende i borgerens privatliv.
F.eks.
og det vil i nogle situationer være den mindst indgribende løsning. Det vil være hensigtsmæssigt, at
løsningen tages i anvendelse over for alle borgere, der har en betydelig og varigt nedsat psykisk
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0182.png
funktionsevne, uanset hvad der er årsagen til den nedsatte funktionsevne. Vi vurderer, at brugen af digitalt
tilsyn altid skal foregå på baggrund af en kritisk stillingtagen ud fra et nødvendigheds-princip.
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum, jf. § 128 d
Vi er enige i forslaget.
Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener, jf. § 128 e
Vi er positive over for den nye bestemmelse om låsning til fælleskøkkener, da den imødekommer et behov i
praksis. Det er i praksis antaget, at man kan låse ind til servicearealer, og er derfor uklart om bestemmelsen
er nødvendig eller det allerede følger af gældende ret.
Låsning og sikring af låger m.v. fra tilbuddets udeareal ny § 128 f
Vi er positive over for den nye bestemmelse, da den imødekommer et behov i praksis.
Låsning og sikring af borgers skabe og skuffer, jf. § 128 g
Vi støtter forslaget ud fra det perspektiv, at nogle borgere ikke kan vurdere egen eller andres sikkerhed i
forhold til konkrete genstande.
Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v., jf. § 128 g
Vi er positive over for den nye bestemmelse, da den imødekommer et behov i praksis. Grundet indgrebets
karakter vurderer vi det hensigtsmæssigt, at Det Socialfaglige Nævn træffer afgørelse herom. Vi efterlyser
en stillingtagen fra lovgivers side til muligheden for at opbevare borgerens værdigenstande ved brug af
aflåsning.
Kortvarig indelåsning beboer, jf. § 128 h
Vi er meget betænkelige overfor den nye bestemmelse om indelåsning af beboere. Bestemmelsen giver
personalet mulighed for at forhindre eller forebygge situationer, som kan eskalere og blive personfarlige
uden at skulle anvende nødværge. Der er tale om et indgreb, hvor de af bestemmelsen berørte borgere får
en retsstilling, som ligner retsstillingen for personer med nedsat psykisk funktionsevne i henhold til en
strafferetlig afgørelse eller kendelse, uden at der foreligger en strafferetlig afgørelse eller kendelse. Vi
mener desuden, at indelåsning ikke er en opgave for et socialt botilbud, men derimod er en opgave for
politiet og psykiatrien.
Vi er tilmed betænkelige ved, at botilbuddet skal have forhåndsgodkendelse hertil, da vores vurdering er, at
personalet på botilbuddet sjældent vil kunne forudse, overfor hvem og hvornår indelåsning kan blive
nødvendigt. Hvis bestemmelsen gennemføres, foreslår vi, at indelåsning i stedet skal kunne anvendes som
en akut magtanvendelse og kun meget kortvarigt, indtil fx politi eller egen læge ankommer, eller indtil
situationen er under kontrol.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0183.png
Adgang til beboers bolig, jf. § 128 i
Vi er positive over for den nye bestemmelse, da den imødekommer et behov i praksis.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jf. § 129
Der henvises til bemærkningen til § 131.
Optagelse i bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller
særligt chikanerende adfærd, jf. § 129 a
Vi er positive over for, at bestemmelsen udvides til at omfatte alle beboere på botilbud, der har en
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset hvad der er årsagen til den nedsatte
funktionsevne. Vi ser et behov herfor i praksis. Vi undrer os over, at bestemmelsen fortsat er begrænset til
boliger efter servicelovens § 108, og vi mener, at den i lighed med de øvrige regler om optagelse i særlige
botilbud bør udvides til også at omfatte flytning til botilbud i almene boliger.
Der bør gives mulighed for deling af oplysninger uden samtykke i denne type sager i lighed med sager efter
§ 129 a.
Optagelse i særligt botilbud alene med samtykke fra værge eller fremtidsfuldmægtig, jf. § 129 b
Vi er positive over for, at muligheden for flytning efter § 136 med den nye bestemmelse også kommer til at
gælde for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af
demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Der bør ikke være forskel i
præmisserne for målgrupperne, da de har samme behov for og ret til omsorg og beskyttelse. Idet
bestemmelserne i § 129 b og § 136 f indeholder ens betingelser for en flytning, bør særbestemmelsen i §
136 f ophæves.
Det bemærkes, at bestemmelsens praktiske anvendelsesområde vil være begrænset, da der ofte er behov
for at iværksætte en flytning hurtigst muligt, men Familieretshusets sagsbehandlingstid i værgemålssager
ofte er lang (ca. 4-6 måneder). Der er behov for en stillingtagen fra lovgivers side til, hvad man gør i sager,
hvor en optagelse i et særligt botilbud ikke kan afvente beskikkelse af værge med rette kompetence.
Der bør gives mulighed for deling af oplysninger uden samtykke i denne type sager i lighed med sager efter
§ 129 a.
Grundlaget for afgørelser om forhåndsgodkendelse, jf. § 130
Ingen bemærkninger.
Det Socialfaglige Nævn, jf. § 130 a
Ingen bemærkninger.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0184.png
Afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke, jf. § 131
Ifølge bestemmelsens stk. 4 skal Familieretshuset, forinden Kommunalbestyrelsen indstiller til en flytning
efter § 129, have truffet afgørelse om værgebeskikkelse. Som beskrevet i bemærkninger til § 129 b, kan
Familieretshusets lange sagsbehandlingstid give anledning til problemer i praksis.
Det Socialfaglige Nævn afgørelser efter § 128 h, stk. 1, jf. § 131 b
Ingen bemærkninger.
Det Socialfaglige Nævn afgørelser efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, og § 128 i, stk. 1, jf. § 131 c
Ingen bemærkninger.
Advokatbistand, jf. § 132
Ingen bemærkninger.
Klageadgang, jf. § 133 og § 134
Vi er enige i, at klageadgangen efter §133 ændres til ikke at omfatte klage over fysisk
guidning/afværgehjælp, jf. § 124 og anvendelse af tryghedsskabende adfærd, jf. § 136 e, idet disse mindre
indgreb ikke udgør magtanvendelse eller indgreb i selvbestemmelsesretten.
Ingen bemærkninger til § 134.
Domstolsprøvelse, jf. § 135
Ingen bemærkninger.
Registrering og indberetning af indgreb og orientering af pårørende m.v., jf. § 135 a
Vi er enige i, at orienteringspligten ikke skal gælde borgerens pårørende, hvis borgeren, der er foretaget
magtanvendelse overfor, frabeder sig at disse orienteres. Der henvises herudover til de generelle
bemærkninger.
Social- og boligministerens kompetence til at fastsætte regler om iværksættelse af foranstaltninger,
registrering- m.v., jf. § 135 b
Ingen bemærkninger.
Kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe afgørelse om forhåndsgodkendelse til fastholdelse i
personlige hygiejnesituationer, jf. § 136 a
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0185.png
Vi mener ikke, at der skal være forskel i præmisserne for denne målgruppe og målgruppen omfattet af §
136 c, idet begge målgrupper har samme behov for og ret til omsorg og beskyttelse.
Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 136 e
Ingen bemærkninger.
Lovforslagets § 2
Grundlæggende hilses de foreslåede regler på børneområdet også velkommen. Der er et udtalt behov for
lovændringer på området, som kan bidrage til at bedre den unges trivsel og udvikling under anbringelsen.
De foreslåede lovændringer giver anbringelsesstederne forpligtelser og handlemuligheder, som de ikke har
i dag, og det er positivt.
Det er overordnet set vigtigt, at der er fokus på dialogen og kommunikationen mellem anbringelsessted og
rådgiver i kommunen, da de arbejdsopgaver og forpligtelser, de hver især har, influerer på hinanden.
Overordnet bør det også haves for øje, om den unge er anbragt det rigtige sted, hvis en husorden gentagne
gange overtrædes. Dette enten med henblik på at tage stilling til spørgsmålet om iværksættelse af
relevante tiltag for at ændre den unges adfærd eller ændring af anbringelsessted. Flere anbringelsessteder
efterspørger sanktionsmuligheder vel vidende, at det er et vilkår, når man arbejder med udsatte og unge i
mistrivsel, at der løbende vil være udfordringer, som ikke kan løses ved sanktioner eller opsigelse af en
kontrakt.
Neden for kommenteres på de tre dele af lovforslaget:
1. Adgang til midlertidigt at inddrage barnets eller den unges mobil eller andet kommunikations- og
spilleudstyr og
2. Mulighed for fratagelse af alkohol og euforiserende stoffer.
For så vidt angår pkt. 1 og pkt. 2 har vi noteret os den fælles opbygning af bestemmelserne:
1.
2.
3.
4.
afgørelse om fratagelse,
undersøgelse af person/rum,
adgang til magtanvendelse mhp. fratagelse,
opbevaring af effekter.
Som nævnt ovenfor, er dialogen med myndighedsrådgiver i anbringende kommune væsentlig, herunder
bør det nævnes, at der i barnets lov § 67, stk. 2 er en mulighed for ligeledes at træffe afgørelse om
fratagelse af eksempelvis mobiltelefon. Det ses ikke omtalt i lovforslaget. Det ses alene omtalt, at der er
mulighed for kontrol med kommunikation. Det vurderes væsentligt, at grænserne for anvendelse af fysisk
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0186.png
magt i forbindelse med inddragelse af kommunikationsudstyr tydeliggøres, herunder at der er fokus på
proportionalitetsbetragtninger.
For så vidt angår fratagelse af alkohol hilses det med tilfredshed, at anbringelsessteder vil kunne fastsætte
regler om og forbud mod alkohol. Håndhævelse kan ske ved både brug af magtfastholdelse eller ledes til et
andet opholdsrum, samt tage alkohol og stoffer fra barnet/den unge. Der kan ønskes en uddybning og
konkretisering af disse muligheder ud over at det er beskrevet, at personalet kan anvende magt efter § 9
stk. 1, hvis det er nødvendigt for at inddrage alkohol og stoffer.
3. Undersøgelse af besøgende på sikrede institutioner.
Institutionens (negative/positive) erfaringer med de besøgende bør videregives til den unges
myndighedsrådgiver, idet denne nøje løbende skal forholde sig til, hvilke personer, der har adgang til
besøg/har samvær med den unge, herunder om eksisterende afgørelser om samvær/besøg skal ændres.
Det er vigtigt, at institutionen og personalet har de nødvendige kompetencer til og retningslinjer for,
hvordan man skal håndtere tilfælde, hvor man opdager ulovlige effekter på en besøgende, eks. vis. våben
eller ulovlige stoffer? Det bør tydeliggøres, at bestemmelsen også omhandler besøg på særligt sikrede
afdelinger.
Lovforslagets § 3
Vi har ingen bemærkninger til lovforslagets § 3.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0187.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0188.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0189.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0190.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0191.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0192.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0193.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0194.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0195.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0196.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0197.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0198.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0199.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0200.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0201.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0202.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0203.png
27. marts 2024
Høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om
social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige
andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag m.v.)
Kommentarer til høringssvar
Skrevet af ergoterapeut og kandidatstuderende i ergoterapi, Maria Find
Indledende kommentarer og perspektiver vedr. lempelserne omkring brug af magt
Det bekymrer mig generelt, at der forekommer lempelser i magtanvendelsesreglerne og at dette vil medføre
unødvendige magtanvendelser for nogle af de mest sårbare børn, unge og voksne. Jeg mener generelt, at
lempelserne er et udtryk for en generel magtesløshed på området der både gør sig gældende af lov om social
service samt lov om voksenansvar for anbragte børn og unge samt at løsningen ikke er lempelser på området.
I en samfundsmæssig tid, hvor at det er sværere at rekruttere og fastholde uddannet og kvalificeret
personale på arbejdspladserne, er det ekstra bekymrende, at sådanne lempelser forslås. Dette kan medføre,
at disse sårbare mennesker i højere grad kommer til at bo i utrygge- frem for trygge rammer. På
samfundsniveau, er vi efter min vurdering nødsaget til at finde en anden måde at mobilisere kræfter til
området på, frem for ved brug af magt.
Jeg er fortaler for, at der derimod generelt sker en stramning på området. Både i relation til hvornår og
hvordan at der udøves magt samt at de der udøver magten har de fornødne faglige kompetencer. Jeg mener,
at der i lovgivningen bør stilles krav til at det personale der udøver magtanvendelsen har uddannelse og
løbende kurser i dette.
Min klare holdning er, at ufaglært såvel som faglært personale ikke kan følge lovens anvisning om
at
magtanvendelsen skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst
mulig hensyntagen til barnets, den unges eller voksnes personlige integritet,
med mindre at disse er uddannet
i netop dette (deeskalering, greb mv.).
Jeg har igennem mit arbejde i psykiatrien de seneste ni år oplevet, at fagligt såvel som ufaglært personale
ikke er klædt på til opgaven og er utrygge ved at skulle udøve magt. Utrygheden jeg har bevidnet være udtrykt
har både været ud fra et etisk og moralsk perspektiv, men også en afmagt i at stå i en situation uden at have
de fornødne kompetencer til at varetage en sådan indgriben.
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0204.png
Det bør være et ledelsesmæssigt ansvar at netop dette personale har de fornødne kompetencer, hvilket ikke
kan forventes hvis der ansættes ufaglært personale i faste stillinger eller som vikarer. Såfremt at ledelsen
anvender sådant personale som en del af normeringen, bør der i vagtdækningen tages højde for dette,
således at der altid er kompetente personaler til stede, der kan varetage en sådan situation. Ydermere er det
at udøve magt ikke en del af en grunduddannelse som for eksempel pædagog, lærer, ergoterapeut,
sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, hvorfor der bør forventes krav om efteruddannelse i
magtudøvelse.
Jeg har samtidig oplevet, at det personale der ikke er klædt på til opgaven, kan være med til at øge risikoen
for at det menneske der bliver udsat for en magtanvendelse kommer til at udøve vold mod personalet eller
udsættes for uhensigtsmæssig vold, da personalet ikke har været fagligt klædt på til eksempelvis at møde
den pågældende ud fra kommunikative deeskaleringsprincipper, eller ikke haft viden og erfaring i at fastholde
eller fysiske guide en person. Den sårbare person der udsættes for magt, kan hvis et personale ikke formår
at holde et greb korrekt, komme til at handle voldeligt og samtidig kan et personale forvolde skade, såfremt
at de ikke er bekendt med hvordan at en magtanvendelse foretages mest skånsomt.
Lov om ændring af lov om social service
§ 123, stk. 1 og stk. 2
Jeg anser det som værende positivt, at der indsættes lovtekst der har fokus på at medinddrage beboere samt
deres pårørende, i udfærdigelsen af en husorden.
§ 124b, stk. 2
Ud fra et deeskaleringsprincip, kan det at stille sig i mellem en person, virke konfliktoptrappende og derved
kan der være risiko for at den person der udviser en grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd,
kommer til at have en mere truende og/eller voldelig adfærd.
Jeg kan være nervøs for, hvorvidt at en sådan § øger risikoen for magtanvendelser.
§ 124d
Det er bekymrende, at der ikke står angivet hvordan at disse greb må løsnes og at den pågældende borger
kan blive udsat for vold eller skade, såfremt at grebet ikke kan løsnes nænsomt.
§ 125, stk. 1
Hvordan forholdes der til, at elektroniske ydredøre låses i et specifikt tidsrum og at pågældende beboer ikke
har nøgle til at kunne komme ind af disse døre og derved principielt ikke har adgang til sin bolig/sit værelse,
med mindre at der tages telefonisk kontakt til et personale?
§ 135 a, stk. 3
At pårørende til voksne over 18 år kun informeres, såfremt at den involverede borger giver samtykke hertil,
vurderer jeg rimeligt i henhold til retten til privatliv.
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0205.png
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
§4
Hvad angår husorden, synes jeg at der bør være lov om fastsættelse af en husorden, der angiver de nærmere
regler og retningslinjer for ophold på børne- og ungehjem, ligesom at dette gør sig gældende i udkastet vedr.
§ 123 i lov om social service. Herunder at børn- og unge samt deres forældre inddrages i denne proces,
således at der jf. barnets lov i højere grad er fokus på indflydelse og medinddragelse.
§9
Hvad angår det at håndhæve forbud mod alkohol og euforiserende stoffer anses som positivt i forhold til at
kunne varetage den daglige omsorg for de anbragte børn og unge.
Der bør præciseres i lovforslaget hvordan at ledelse og personale forholder sig efterfølgende efter fund af
euforiserende stoffer mv., eksempelvis at dette skal afleveres til politiet. Herunder hvorledes at alkohol skal
afleveres til forældre eller bortskaffes.
§ 15b
Jeg ser på denne del af lovforslaget med en vis ambivalens, hvilket jeg vil forsøge at synliggøre og
argumentere for nedenfor.
Jeg arbejder til dagligt på et børne- og ungehjem (tidligere institution) for anbragte psykisk sårbare børn og
unge samt med unge voksne. Jeg har i de seneste år, haft efterspurgt lovgivning omkring husorden,
vejledninger mv. omkring denne målgruppes brug af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations-
og spilleudstyr.
Brug af digitale medier herunder brug af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr er aktuelt en stor del af den samfundsmæssige og politiske debat. Flere folkeskoler, efterskoler
og ungdomsuddannelser har skærpet retningslinjerne for brug af netop dette. Det vurderes derfor som
positivt at lov om voksenansvar for børn og unge forholder sig til dette emne og ikke mindst ansvar.
Jeg er som ergoterapeut dagligt vidne til, at denne målgruppe bruger rigtig meget tid på netop disse
aktiviteter i løbet af deres hverdag og at dette både har indflydelse på: deres søvn, deres skolegang, øvrige
behandlingsaktiviteter og generelle meningsfulde aktiviteter. Ydermere at brugen af mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, påvirker de psykopatologiske symptomer som målgruppen er
diagnosticeret med (læderede kognitive funktioner, nedsat impulskontrol, selvskade, angst, depression mv.).
Ud fra et biologisk og psykologisk perspektiv, tænker jeg at denne dopaminudløsende superstimuli, kan være
svær at konkurrere imod i det pædagogiske arbejde og den psykosociale rehabilitering og at der netop derfor
er et voksenansvar.
Selvom et børne- og ungehjem har sat en elektronisk timer på brug af stedets internet om natten, anser jeg
denne restriktion som mangelfuld, eftersom at børn og unge kan spille offline samt at barnet/den unge kan
bruge deres mobile netværk eller forældrene til barnet/den unge kan købe eget mobilt internet.
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0206.png
Jeg er bekendt med, at aktiviteterne der foregår via brug af mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr kan være af positiv og negativ karakter. Hvad angår eksempelvis kontakt til
målgruppens familie og venner anses både som positiv og negativ, i form at det anses som positivt i forhold
til barnets sociale netværk samt identitet. Omend kan det også være negativt, hvis barnet har svært ved at
indgå i andre typer af aktiviteter.
Den mere negative side af brug af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr er
jeg som fagperson bekymret for. Herunder at børn og unge anbragt på børne- og ungehjem eksempelvis
bruger tid på disse devices i løbet af natten, i skoletiden (eller på værelset når de ikke er i skole), i forums
med selvskade (eksempelvis både deling af selvskade og mobning af sig selv) samt til at komme i kontakt med
ældre mennesker på en uhensigtsmæssig måde. Dette gør sig ligeledes gældende, såfremt at barnet eller
den unge blot har et højt forbrug af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i
hverdagen. Jeg ved, at man som forældre i mange hjem, vil sætte grænser for brugen heraf og på nuværende
tidspunkt oplever jeg i mit daglige arbejde, at nogen børn og unge bruger over 10 timer online dagligt, uden
at der i dag er lovhjemmel til at der kan gribes ind. Dette ser jeg som et direkte omsorgssvigt og manglende
voksenansvar.
Jeg er enig i, at der på nuværende tidspunkt er manglende lovhjemmel til, midlertidigt at kunne inddrage
mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr og at der derfor bør være denne
mulighed.
Det bekymrer mig, at der i lovforslaget ikke står defineret mere præcist hvad
midlertidigt
og
i en nærmere
afgrænset periode
indebærer. Hvis denne vurdering bliver personbåren (lederen eller stedfortræder af
stedet), er jeg nervøs for at dette kan komme til at have negativ indflydelse på barnet og den unges trivsel,
sundhed og udvikling. Herunder, når der må bruges magt til at inddrage disse. Omvendt er jeg positiv for, at
det netop er på ledelsesniveau at denne vurdering træffes.
Jeg vurderer at der generelt bør være et større krav til det pædagogiske arbejde og den indsats der er i forhold
til at tale med målgruppen om netop brugen af deres digitale adfærd (eksempelvis via gaming eller tid på de
sociale medier). Jeg oplever aktuelt, at der ikke bliver talt med børn og unge om dette og at samtalerne
herom igen er tilfældige og personbåren. Ydermere at fagprofessionelle har en manglende viden omkring
digital adfærd samt en berøringsangst til at kunne tale med børn og unge omkring deres digitale færden.
Hvis en magtanvendelse i relation til dette godkendes, vurderer jeg at der bør kunne dokumenteres fagligt
og stringent hvordan at man har forsøgt at tale med barnet og/eller den unge om deres forbrug af
mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr samt at denne pædagogiske indsats,
har været over en længere periode. Ydermere at der forinden har været involveret andre vigtige aktører i
barnets/den unges liv såsom forældre, fagprofessionelle og anbringende myndighed, før at en beslutning om
magt besluttes.
Jeg mener dog, at hvis en sådan lov vedtages bør den gælde alle børn og unge der er anbragt uanset hvilken
form for børne- og ungehjem de er anbragt på, da jeg ikke mener at det er anbringelsesformen der har
betydning for barnets/den unges brug af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr.
4
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0207.png
§ 16
Det er uklart hvad besiddelse af effekter der medfører at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan
iagttages indebærer. Henvises der specifikt til alkohol og euforiserende stoffer, eller kan det eksempelvis
også være andre genstande der vurderes sikkerhedsmæssige uforsvarlige?
§ 23
Hvad angår retten til at klage efter en magtanvendelse, bør der skærpes i lovgivningen at personalet der er
omkring barnet i forbindelse med anbringelsen har pligt til at hjælpe og støtte barnet/den unge i en sådan
klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
5
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0208.png
27. marts 2024
Til Social- Bolig- og Ældreministeriet
Vedr. høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse
af underholdsbidrag m.v.)
Nationalt Videnscenter for Demens er desværre ikke omfattet af høringslisten, hvilket vi finder beklageligt.
Vi fremsender hermed vores høringssvar med udtryk for bekymringer over de nye lovforslag om ændringer
i servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
I betragtning af de velkendte udfordringer der er på ældreområdet og demensområdet, såsom
rekrutteringsudfordringer, mangel på faglært personale, nedskæringer og manglende sundhedsfaglige og
socialfaglige kompetencer, så ser vi med stor bekymring på de udvidede magtbeføjelser som lovgivningen
lægger op til.
Med de nye lovforslag fremstår lovgivningen endnu mere kompleks end tidligere, hvilket vil kræve
yderligere kompetencer at kunne administrere og fortolke. Kompetencer der for nuværende ikke vil være
til stede på alle tidspunkter af døgnet i landets hjemmepleje og plejecentre.
Borgerens retssikkerhed forringes og dette gøres til fordel for personalets arbejdsvilkår. Med viden om hvor
pressede arbejdsvilkårene generelt er i ældreplejen, og udfordringer med forråelse blandt personalet, så er
det foruroligende, at i stedet for at tage fat på de store udfordringer, så øges magtbeføjelserne.
Bekymringen er, at der ikke tages hånd om arbejdsvilkårene, og det kan medføre mistrivsel både blandt
beboere og medarbejdere, og dermed vil der opstå flere situationer med udfordrende adfærd. Dette bør
ikke løses med magt. Men med de øgede beføjelser vil der være risiko for at denne løsning misbruges i
situationer, hvor der ikke er taget tilstrækkelig hånd om arbejdsmiljøet og den psykologiske tryghed.
Lovforslaget lægger op til mulighed for at låse borgerne inde, § 128 h, hvilket svækker borgerens
grundlovssikrede rettigheder og menneskerettigheder. Mennesker med svær demens vil ikke kunne tilkalde
hjælp eller være i stand til egenomsorg. At være alene og låst inde kan være angstfremkaldende,
foranledige utryghed og medføre farlige situationer. Det rejser en bekymring for, at denne indgribende
magtanvendelse vil komme til at erstatte omsorg og støtte fra personalet.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Aflåsning af døre mellem bolig og fælles opholdsrum, § 128 d, vil være ekskluderende og bør løses med
tilstrækkelige kompetente medarbejdere, der kan yde personcentreret omsorg og socialpædagogisk
bistand.
Med hensyn til at udvide beføjelser for fastholdelse, eller førelse af en person til bolig eller opholdsrum §
124 d, er vores bekymring, hvordan det vurderes og hvem der vurderer, at adfærden har en
grænseoverskridende og konfliktskabende karakter. I arbejdet med mennesker med demens opstår
konflikter, og mange konflikter kan forebygges med tilstrækkeligt og kompetent personale, psykosociale
indsatser og indretning af miljøer der er egnet til målgruppen.
Med lovgivningen vil magtanvendelse blive mere udbredt, og vi mener ikke at lovforslaget balancerer
hensynet til borgerens retssikkerhed over for hensynet til omsorgspersonalets arbejdsvilkår.
De øgede magtbeføjelser og forringelser af borgernes retssikkerhed harmonerer ikke med den nationale
demenshandlingsplan 2025 som har det overordnede mål, at Danmark skal være et demensvenligt
samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv. Et andet
nationalt mål er, at en forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk
medicin blandt mennesker med demens med 50%. Forbedring af denne indsats har vist sig at være en stor
udfordring på demensområdet, og løsningen skal findes andre steder end i brug af magt.
Vi står naturligvis til rådighed, såfremt I har spørgsmål til vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Nationalt Videnscenter for Demens
Rigshospitalet
Inge Lehmanns Vej 8, afsnit 8007
2100 København Ø
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0210.png
Høringssvar angående Servicelovens regler om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne
Da socialministeren på Facebook i et svar til en borger med et handicap har udtrykt ønske om
at høre så mange berørte som muligt, tillader vi os at give vores bemærkninger til lovforslag
vedrørende magtanvendelse overfor blandt andet mennesker med udviklingshæmning.
Helt overordnet er vi meget og altid imod, hvis et menneske kan låses inde i sin lejlighed, også
selvom der kun er tale om en kortvarig indespærring. Vi er imod fysisk vold, som let kan blive
resultatet, hvis og når der ikke er medarbejdere nok, og det er ofte tilfældet, fordi
normeringerne er alt for lave. Vi er generelt rystede over, at forslag om deciderede
magtanvendelser kommer frem som del af endnu flere besparelser.
Når det er sagt, så er vi som pårørende til en svært udviklingshæmmet datter glade for,
at der i lovforslaget peges på
-
-
-
-
-
at der skal være færre registreringer ved forhåndsgodkendte arbejdsrutiner såsom fx
påspænding af stofseler
at der med en ansøgning kan opnås tilladelse til at låse bestemte skabe eller
rengøringsrum og lignende
at der skal være mulighed for kamerakig, så man slipper for at sove med en fremmed i
værelset
at der skal gives mulighed for at flytte en borger, der ikke selv kan give samtykke, til et
mere egnet tilbud, hvis værgen tillader det
at der skal gives lov til at epilepsipatienter kan overvåges elektronisk med fx en
epilepsimåtte
Vores datter har og er utrolig ramt af loven om magtanvendelse, og hun er og har derfor været
udsat for omsorgssvigt i høj grad. Vi skal her kun give et par eksempler:
Da vores datter havde brækket anklen, skulle hendes ben være i benskinne og være hævet i
kørestolen, men personalet måtte ikke binde hendes ben fast med et løst tørklæde for at
undgå at benet faldt ned og gjorde bruddet værre.
Hun må ikke komme regelmæssigt i narkose hos tandlægen, fordi man kalder det
magtanvendelse at lægge hende i narkose, hvilket betyder, at der er stor risiko for, at hendes
tænder bliver ødelagt, fordi hun ikke vil have børstet sine tænder. Hun kan kun komme i
narkose, hvis der er stærke smerter og indikation for betændelse med mere. Her er altså tale
om et voldsomt omsorgssvigt.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Personalet har brugt uforholdsmæssig meget tid på at dokumentere op og i-lukning af blød
sele i kørestol, på trods af at det er tydeligt, at risikoen for at falde ud af stolen ved epileptiske
anfald er stor.
Vores datter fik ikke tilladelse af Familieretshuset til at flytte til et mere specialiseret tilbud,
fordi hun ikke selv kan give samtykke. Bostedets ledelse, bostedets ansatte, sagsbehandler,
visitationskonsulent, syndromoverlæge, egen læge og værge kunne argumentere for, at vores
datter skulle flytte, og alligevel sagde Familieretshuset nej. Der er altså tale om en helt
urimelig stavnsbinding. Ankestyrelsen gav os naturligvis ret, da vi klagede over
Familieretshusets afgørelse, men den egnede plads var væk, fordi kommunen helt
uretmæssigt ikke havde betalt for pladsen i ankeperioden.
Med venlig hilsen
Ole Frimann Olesen, far og værge
Annette-Marie Frimann Jensen, mor
Forældre til en svært udviklingshæmmet ung kvinde
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0212.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0213.png
Social- Bolig og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, 21. marts 2024
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenan-
svar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
(Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om
forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Social- Bolig og Ældreministeriet har ved e-mail af 27. februar 2024 anmodet om Red Barnets eventuelle
bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love.
Red Barnet har følgende generelle bemærkninger til lovforslaget, der omhandler
Mulighed for fratagelse
af alkohol og euforiserende stoffer
samt
midlertidigt at inddrage barnet eller den unges mobil eller andet
kommunikations- og spilleudstyr.
Tydeliggørelse af, at fratagelsen skal ske i beskyttelsesøjemed
Med lovforslaget udvides de ansattes beføjelser, idet der gives hjemmel til, at ansatte midlertidigt kan ind-
drage barnets eller den unges mobil eller andet kommunikations- og spilleudstyr, samt kan fratage barnet
eller den unge euforiserende stoffer med fysisk magt. Derudover gives der hjemmel til at fratage et barn
eller en ung alkohol, hvis barnet eller den unge overtræder regler i husordenen om indtagelse og besid-
delse af alkohol,
Det fremgår, at de ansatte kan fratage henholdsvis euforiserende stoffer, alkohol og mobiltelefon, når det
vurderes nødvendigt for at sikre barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Red Barnet er bekymret for børn og unges retssikkerhed, idet lovforslaget giver mulighed for en meget
bred fortolkning, og det gøres muligt, at fratagelsen kan ske som sanktioner og for at håndhæve husor-
dens regler.
Red Barnet anerkender, at det kan være nødvendigt at fratage børn og unge henholdsvis mobiltelefon,
euforiserende stoffer og alkohol, men det må altid være i beskyttelsesøjemed, fx hvis der er tale om et
barn eller en ung med højrisiko adfærd, der er til fare for sig selv eller andre, eller som udsættes for fare
af andre. Fysiske magtanvendelser skal ikke anvendes som en straf og bør altid vær sidste udvej.
At de ansatte med det aktuelle lovforslag får hjemmel til at fratage børn og unge alkohol som en sanktion,
hvis de overtræder husordensreglerne, er desuden i strid med det gældende børnesyn, som også Bar-
nets Lov udspringer af, hvor barnets stemme og perspektiv er i fokus. Sanktioner kan skabe mistillid og
utryghed og kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på børn og unges relation til de voksne, som skal
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
altid på børnenes side
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0214.png
yde dem omsorg. Derved kan det også være direkte uhensigtsmæssigt for børn og unges trivsel og ud-
vikling.
For at understøtte børn og unges trivsel, sundhed og udvikling er det afgørende, at de har tillid til de
voksne, der skal passe på dem, og at de oplever sig inddraget og respekteret som selvstændige indivi-
der.
Red Barnet
anbefaler,
at loven omformuleres således, at fratagelsen af euforiserende stoffer, alkohol,
mobil eller andet kommunikations- og spilleudstyr kun kan ske i beskyttelsesøjemed eller ved åbenlys
højrisikoadfærd, hvis barnet eller den unge er i fare eller til fare for andre. Derfor anbefaler Red Barnet
også, at det slettes, at de ansatte kan fratage et barn eller en ung alkohol, som barnet er i besiddelse af,
hvis barnet eller den unge overtræder regler i en husorden. Red Barnet anbefaler desuden, at det tydelig-
gøres, at der altid skal forsøges dialog med barnet og, at de ansatte er forpligtet til at arbejde konfliktned-
trappende med omsorg og ud fra socialpædagogisk indsats og metode. Det bør tydeliggøres, at der før
fysiske magtanvendelser altid skal forsøges med socialpædagogiske tiltag og undersøges om mindre ind-
gribende foranstaltninger kan anvendes.
Inddragelse af barnet eller den unge oplysning om klageret
For at børn og unge kan føle sig trygge og have tillid i relationen til de voksne på børne- og ungehjemmet
er det afgørende, at de føler sig inddraget og respekteret. Red Barnet
anbefaler derfor,
at det indskrives,
hvordan barnet eller den unges perspektiv sikres inddraget. Samtidig
anbefaler
Red Barnet, at det gøres
helt tydeligt, hvordan barnet eller den unge sikres viden om, hvordan de kan agere og klage, hvis de ople-
ver, at rammerne for de fysiske magtanvendelser overtrædes.
Sikring af faglige kompetencer
For at forebygge fysiske magtanvendelser er det afgørende, at ansatte der arbejder på børne- og unge-
hjem har de nødvendige faglige kompetencer. Derfor
anbefaler
Red Barnet, at ansatte på børne- og un-
gehjem sikres undervisning om reglerne om magtanvendelser samt kontinuerligt sikres undervisning i
konfliktnedtrappende værktøjer og socialpædagogiske metoder til forebyggelse af fysiske magtanvendel-
ser.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt Ditte Brix Andersson, bør-
nefaglig konsulent, Team Beskyttelse med Overgreb,
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
2/2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0215.png
Høringssvar til udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge
Ungdommens Røde Kors har med interesse læst udkastet til revision af voksenansvarsloven, og vi takker
for muligheden for at afgive kommentarer.
Manglende inddragelse af områdets aktører til at kvalificere lovforslaget
I Ungdommens Røde Kors undrer vi os først og fremmest over, at man ikke på et tidligere tidspunkt har
inddraget aktørerne på området, som kunne have hjulpet med at komme med faglig sparring og ikke
mindst perspektiver fra børn og unge selv.
Mere reel børne- og ungeinddragelse i stedet for øgede magtbeføjelser til personalet
Vi er uforstående over at dette udspil til revision af voksenansvarsloven er i åbenlys modstrid med børne-
synet i barnets lov, hvor der ellers var lagt op til et fokus på mere reel børne- og ungeinddragelse. I stedet
for øgede magtbeføjelser til personalet bør der være fokus på at sikre rammerne for god socialpædagogisk
praksis, hvor børnene og de unge perspektiver indgår i løsningen af de udfordringer og uoverensstemmel-
ser der opstår på børne- og ungehjemmene.
Vi er bekymrede for de meget generelle formuleringer omkring øgede magtbeføjelser, som ændrer sig fra
magtanvendelse som beskyttelse overfor fare hen imod en meget bred betegnelse. Vi er bekymrede for,
at formuleringerne i det fremlagte lovforslag kan risikere at legitimere magtanvendelse med mange for-
skellige begrundelser, herunder som sanktion. Det bør beskrives meget mere konkret og afgrænset hvornår
de magtbeføjelserne kan anvendes og med hvilke begrundelser.
urk.dk/ungereform),
bør der være et
langt større fokus på at opnormere og opkvalificere det pædagogisk personale på børne- og ungehjem frem
for at give personale, der på grund af for få ressourcer eller for dårlige socialpædagogiske kompetencer
ender i magtesløse situationer, øgede magtbeføjelser. Et personale der mange steder er børnene og de
unges eneste omsorgspersoner. Magtesløse voksne skaber urimelige situationer for magtesløse børn og
unge.
Den trygge og nære relation til de voksne skal være i centrum
I vores kontakt med nuværende og tidligere anbragte unge og i vores arbejde med udformning af et oplæg
til ungereformen ved vi at den trygge og nære relation til de voksne på børne- og ungehjemmene er
afgørende for at de unges hverdag fungerer. En øget beføjelse til magt og tvang er ikke befordrende for at
skabe trygge relationer i de anbragte børn og unges hjem. Derfor gør vi opmærksom på, at overskridelse
af husorden ikke bør være begrundelse for anvendelse af magt og tvang arbejdet med husordenen skal
være præget af inddragelse og frivillighed, som der er gode erfaringer med mange steder. Det er væsentligt
at beskytte husordenen som et retningsgivende redskab i den socialpædagogiske praksis, som ikke kan
følges op ved hjælp af anvendelse af magt.
De sikrede institutioner skal være et trygt børne- og ungehjem og ikke et fængsel
Vi er desuden meget bekymrede over forslaget om at give mulighed for at kropsvisitere besøgende på
sikrede institutioner. Det er vigtigt at være opmærksom på at jo flere foranstaltninger der indføres fra
fængselsverden, jo dårligere mulighed er der for at børnene og de unge kan udvikle en positiv identitet
som børn og unge.
Med venlig hilsen
Jonas Wiederholt Larsen
Forperson i Ungdommens Røde Kors
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0216.png
Enhed:
Handicap og Den
Nationale
Tolkemyndighed
Sagsbehandler:
Max Peder Jensen
Sagsnr.:
2024 - 4806
Dato:
22. marts 2024
Høringssvar vedr. lovforslag om lov om ændring
af lov om social service (magtanvendelses-
reglerne)
Høringssvar vedr. lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og
forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Rådet takker for muligheden for at afgive høringssvar.
1.
Generelle bemærkninger
Rådet ser flere gode tiltag, der vil gøre det lettere at anvende tryghedsskabende
velfærdsteknologi hensigtsmæssigt i tråd med formålet i SEL afsnit VII.
Epilepsianfaldsalarmer
Rådet finder det positivt, at epilepsi anfaldsalarmer skrives ud af magtanvendelsesregl-
erne, da det er at betragte som livreddende førstehjælp, og epilepsi anfaldsalarmer
betragtes som et personligt hjælpemiddel jf. Ankestyrelsens principafgørelse 77-15, for
på den måde at kunne i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte
funktionsevne.
Kamerakig/videoovervågning
Der er lagt op til, at der kan anvendes kamerakig (videoovervågning) af borgere i
særlige situationer, hvor det er nødvendigt at føre tilsyn med borgeren for at sikre
dennes bevægelsesfrihed, omsorg, værdighed, tryghed og sikkerhed. I lovforslaget
foreslås det samtidigt at oprette et nyt nævn, Det Social Faglige Nævn vedrørende
Magtanvendelse over for Borgere med Handicap, der får opgaven at træffe afgørelse
om i en begrænset periode at anvende kamerakig (videoovervågning) til at overvåge en
borger, som er i risiko for at lide personskade. Rådet fortolker kamerakig i denne
sammenhæng som det samme som videoovervågning, og anser dette som et alvorligt
indgreb i borgerens selvbestemmelsesret. Rådet er enig i lovforslaget, der gør
kamerakig (videoovervågning) til et indgreb, der kræver en central afgørelse, og det
altid vil være omfattet af magtanvendelsesreglerne uanset, hvilket formål
kamerakigget/videoovervågningen har.
Den teknologiske udvikling og anvendelse af ny teknologi
Lovforslaget lægger op til at det nye Social Faglige Nævn vedrørende Magtanvendelse
overfor Borgere med Handicap, også får opgaven at følge den teknologiske udvikling og
oplyse om anvendelse af ny teknologi. Nævnet vil skulle tage stilling til anvendelsen af
bestemte former for velfærdsteknologi, herunder de konkrete velfærdsteknologiske
løsningers egnethed til at sikre omsorg og tryghed for borgerne i forskellige situationer,
og offentliggøre principielle udtalelser herom. Det er en stor opgave, og da nævnet
kommer til at bestå af tre medlemmer, en dommer, en udpeget repræsentant fra hhv.
DH og KL, anser rådet dette for en meget smal konstruktion, hvor der kommer til at
mangle repræsentanter fra myndighedernes fagkontorer. Endvidere finder rådet at
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0217.png
Side 2
nævnets sammensætning kun i begrænset omfang fagligt dækker de borgergrupper der
er på ældreområdet. Rådet mener, at der er behov for både en faglig viden og en
teknologisk viden, samt viden om borgernes rettigheder og retsstilling, som Rådet for
Tryghedsskabende Velfærdsteknologi besidder, via de aktører der sidder i rådet i dag.
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
Rådet har tidligere foreslået en fortsættelse af rådet med et ændret mandat ved en ny
forretningsordning evt. anden sammensætning. Nedenstående fra rådets bidrag til
evalueringen af magtanvendelsesreglerne marts 2023:
Det er dog rådets opfattelse at en ændring af rådets forretningsorden,
herunder formål og opgaver kan ændre på dette. En eventuel
videreførelse af rådet med et justeret opdrag er interessant, men at det i
så fald er væsentligt, at arbejdet ikke udelukkende er koblet til
magtanvendelsesreglerne. Rådet kan bl.a. se på hvordan
velfærdsteknologi kan bruges og understøtte kerneopgaven med
velfærd, fx bør der være ændrede regler vedr. overvågningsteknologi,
der kan anvendes i omsorgsarbejdet. En yderligere opgave for rådet kan
også være at følge udviklingen på velfærdsteknologiområdet, og
understøtte udbredelse og implementeringen af hjælpemidler og
velfærdsteknologier på velfærdsområderne. Ved en udvidelse af
mandatet ift. generelt at rådgive om velfærdsteknologi uden for
rammerne af magtanvendelsesreglerne, bør sammensætningen af rådet
overvejes.
En fortsættelse af rådet med et nyt eller udvidet mandat (forretningsorden) vil sikre en
bred tilgang til anvendelse af ny teknologi og ændret anvendelse af eksisterende
teknologi på velfærdsområderne, hvor mange aspekter vil være med i overvejelserne,
når der udarbejdes principielle udtalelser om konkrete velfærdsteknologiske løsningers
egnethed til at sikre omsorg og tryghed for borgerne i målgruppen for SEL afsnit VII.
Der er enighed i rådet om, at det er de rigtige aktører, der er repræsenteret, som
betyder en faglig bredde og viden.
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
Lov om social service afsnit VII
Vedrørende lovforslaget §128 a:
Generelle bemærkninger til § 128 a, der fastsætter reglerne for indstilling til hvilke
former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII i SEL:
Rådet finder det relevant, at kompetencen for udvælgelses af hvilke former for
tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes efter afsnit VII i SEL, er hos
ministeren. Men det skal sikres at ministeren har mulighed for at få en bred og relevant
faglig rådgivning, eksempelvis ved Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.
Vedrørende lovforslaget §128 b stk. 1:
Rådet foreslår at æ
»Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Socialfaglige Nævn
vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap at træffe
afgørelse om for en afgrænset periode at tillade at anvende
kamerakig
videoovervågning
for en person, når der er risiko for personskade, og
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0218.png
Side 3
forholdene i det enkelte tilfælde gør anvendelsen påkrævet for at
afværge denne risiko.«
Bemærkning til §128 b stk. 1:
Der skal ske registrering og dokumentation af anvendelsen af videoovervågningen,
således at fx kameraet kun kan fange det der er nødvendigt for at sikre personens
trivsel, og at det kontinuerligt overvejes om indgrebet fortsat er nødvendigt.
Der må ved videoovervågning aldrig kunne foretages arkivering af billede- eller
videomateriale (videooptagelse eller foto).
Generel bemærkning til § 128 b om anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger:
Der vil dog aldrig kunne gives tilladelse til anden videoovervågning af borgerne end det,
der er anført i § 128 b stk. 1.
Rådet er enig i ministeriets bemærkning, at videoovervågning altid skal betragtes som
magtanvendelse, og Det Socialfaglige Nævn skal træffe afgørelse om anvendelse af
videoovervågning efter den foreslåede bestemmelse i § 128 b, stk. 1, i serviceloven.
3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Vedrørende lovforslaget § 11 c, stk. 1, nr. 5:
»5) indstilling til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse
overfor Borgere med Handicap om at træffe afgørelse om optagelse i
botilbud uden samtykke, kortvarig indelåsning, anvendelse af
kamerakig videoovervågning,
adgang til en beboers bolig og
aflåsning af skabe efter §§ 131-131 c i lov om social service
og«.
Generel bemærkning til § 11 c, nr. 5: Videoovervågning forstået som monitorering på
afstand med adgang til stilbillede eller video i real time er meget indgribende i borgerens
selvbestemmelsesret, men kan være eneste (sidste) mulighed for at yde den
nødvendige omsorg for borgeren for at sikre dennes bevægelsesfrihed, omsorg,
værdighed, tryghed og sikkerhed.
Venlig hilsen
Formand for
Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi
Sanna Dragholm, Kontorchef Social- og Boligstyrelsen
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0219.png
Social- Bolig og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
22. marts 2024
Høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag
og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Selveje Danmark og Dansk Erhverv modtog d. 27. februar høring over ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag m.v. Selveje Danmark og Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive
høringssvar.
1. Proces for udarbejdelse af lovforslaget
Indledningsvist vil Selveje Danmark og Dansk Erhverv gerne benytte lejligheden til at knytte
nogle ord på processen for udarbejdelsen af nærværende lovforslag, som har været meget
kritisabel.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv mener ikke, at aktører og interessenter på området i
tilstrækkeligt omfang har fået mulighed for at komme med deres perspektiver, bekymringer og
forslag i forbindelse med revisionen af magtanvendelsesreglerne. Processen har derimod været
kendetegnet af lukkethed og manglende inddragelse, hvilket også afspejles i dele af lovforslaget,
som ikke i tilstrækkelig grad afspejler faktiske behov og ønsker fra medarbejdere, borgere, som
omfattes af magtanvendelsesreglerne, og deres pårørende.
2. Det specialiserede socialområde
Selveje Danmark og Dansk Erhverv bemærker, at lovforslaget sendes i høring på et tidspunkt,
hvor der i forvejen kører en række parallelle politiske spor på det specialiserede socialområde
med fokus på at håndtere de stigende udgifter på området. I en årrække har kommunerne og KL
Side 1 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0220.png
desuden gjort opmærksom på behovet for, at det specialiserede socialområde gøres økonomisk
styrbar. Selveje Danmark og Dansk Erhverv mener ikke, at man kan se lovforslaget uafhængig af
denne kontekst.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv finder det meget uhensigtsmæssigt, at revisionen af
magtanvendelsesreglerne bliver et element i kommunernes ønske om at styre udgifterne på det
specialiserede socialområde. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må
alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til
fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet. Helt grundlæggende mener Selveje Danmark og Dansk
Erhverv derfor ikke, at økonomiske hensyn må eller bør udgøre et væsentligt hensyn i revisionen
af magtanvendelsesreglerne, men at faglige og saglige argumenter bør have forrang.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv noterer, at lovforslagets økonomiske konsekvenser for det
offentlige er under udarbejdelse. Selveje Danmark og Dansk Erhverv ser gerne, at ministeriet
redegør for de mulige økonomiske besparelser, som lovforslagets forskellige initiativer vurderes
at afstedkomme.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv vil derudover gerne understrege behovet for, at der i
forlængelse af nærværende lovforslag er politisk fokus på at skabe de nødvendige forudsætninger
og rammer for, at magtanvendelsesindgreb ikke sker som erstatning eller på grund af knappe
personaleressourcer eller i fraværet af de rette kompetencer på tilbuddene.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
en revision af socialtilsynet, som understøtter kvalitet og faglighed på tilbuddet.
Socialtilsynet bør foretage en faglig vurdering af brugen af magtanvendelse, herunder om
den er uforholdsmæssig sammenholdt med persongruppens behov, kompleksitet mv.
Tilsynsførende bør have et skærpet fokus på, om der er mønstre i brugen, som giver
anledning til dialog om tilbuddets forebyggelsesindsats.
en specialeplanlægning på det specialiserede socialområde, sammenkoblet med en
styrket kommunal visitation og opfølgning, der understøtter, at borgere modtager en
indsats, der imødegår deres behov.
en større gennemsigtighed i økonomien på socialområdet, så det bliver muligt at
sammenligne pris, kvalitet og indsats på tværs af tilbud
kommunal, regional eller selvejende.
uanset om ejerformen er privat,
Side 2 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0221.png
3. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.1 Magtanvendelse skal være en undtagelse
For Selveje Danmark og Dansk Erhverv er det helt afgørende, at magtanvendelse er og skal være
en undtagelse. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må aldrig stå i stedet
for en socialpædagogisk faglighed eller indsats. Det noteres, at det i lovbemærkningerne
præciseres, at det forsat skal gælde, at magt først kan anvendes, når det har vist sig umuligt at
løse den pågældende situation med en socialpædagogisk indsats.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at det præciseres i lovbestemmelserne
ikke kun i lovbemærkningerne
at
magtanvendelse først kan anvendes, når det har vist sig umuligt at løse den
pågældende situation med en socialpædagogisk indsats.
3.2 Behov for praksisnær vejledning
Selveje Danmark og Dansk Erhverv vil gerne understrege behovet for, at
magtanvendelsesreglerne er tydelige og gennemskuelige i forhold til, hvilke regler der gælder for
hvilke persongrupper, tilbud og indsatser. Det styrker borgernes retssikkerhed og sikrer tryghed
på arbejdspladsen.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv bemærker, at magtanvendelsesreglerne kan gælde for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med demens,
der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-
87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103
og 104, og som ikke samtykker i det pågældende indgreb. Ligesom bestemmelser vil kunne
anvendes i bo- og dagtilbud, for eksempel midlertidige boformer efter servicelovens § 107,
længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens §
5, stk. 2, plejehjem og lignende efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven og
tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale.
Dertil bemærkes, at der i praksis er forskel på måden borgeren bor på, alt efter om det er et
botilbud efter § 107 og § 108 eller om borgeren for eksempel har egen lejekontrakt. Det bør
fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, hvordan de foreslåede magtanvendelsesregler foreslås
anvendt i borgerens egen bolig.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at ministeriet uddyber lovændringerne med en praksisnær vejledning, hvor der tages højde for de
forskellige persongrupper og tilbud, der er omfattet af magtanvendelsesreglerne. Selveje
Side 3 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0222.png
Danmark og Dansk Erhvervs medlemmer bidrager meget gerne med praksisnære eksempler.3.3
Bestemmelser i voksenansvarsloven: Uoverensstemmelse med anden lovgivning
Selveje Danmark og Dansk Erhverv noterer, at de foreslåede ændringer i voksenansvarslovens
regler om magtanvendelse kan risikere at konflikte med det børnesyn, som Barnets Lov
repræsenterer, hvor børn og unges inddragelsesmuligheder og stemme styrkes.
Barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaverne skal efter gældende ret oplyses om
deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder klageadgangen, jf. § 23, stk. 2 og 3 i bekendtgørelsen af voksenansvarsloven.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv bemærker, at børn og unge i dag navigerer i et komplekst
klagesystem. Derfor bør der igangsættes yderligere initiativer, så det tydeliggøres for barnet eller
den unge og forældre-myndighedsindehaverne, hvilke rettigheder de har i relation til
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder hvad klagereglerne er,
samt hvem barnet eller den unge skal klage til. Selveje Danmark og Dansk Erhverv mener, at det
er afgørende, at barnet eller den unge får reel mulighed for at klage, når de har været udsat for
såvel planlagt som uplanlagt magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at det præciseres, hvordan barnets eller den unges synspunkter og perspektiver inddrages
i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
at det tydeliggøres gennem vejledningsmateriale el.lign. målrettet barnet eller den unge
og forældremyndighedsindehaverne, hvilke rettigheder de har i relation til
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
3.4 Implementering og evaluering af nye magtanvendelsesregler
Selveje Danmark og Dansk Erhverv noterer, at det af lovbemærkningerne fremgår, at
lovforslagets implementerings-konsekvenser er under udarbejdelse.
I evalueringen af magtanvendelsesreglerne (Rambøll Management Consulting for Social- og
Boligstyrelsen, 2023) fremgår det, at knap en tredjedel af medarbejderne gav udtryk for, at der
kan være tvivl til stede, når reglerne skal anvendes i praksis. Tvivlen opstår særligt, når man som
medarbejder for eksempel skal balancere mellem omsorgspligten og borgerens
selvbestemmelsesret i hygiejnesituationer. Eller når for eksempel sundhedslov og arbejdsmiljølov
trækker i forskellig retning.
Side 4 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0223.png
Selveje Danmark og Dansk Erhverv forudser, at de ændringer, der lægges op til med gældende
lovforslag, i høj grad kan medføre de samme tvivlsspørgsmål i praksis
særligt eftersom flere af
de foreslåede ændringer giver medarbejderne mere vidtgående beføjelser.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
et todelt implementeringsfokus: Dels et fokus på personalet, der skal anvende reglerne,
dels et fokus på de kommunale sagsbehandlere og det nye Nævn, jf. § 130 a, der skal
træffe afgørelse efter de nye bestemmelser.
at der foretages en evaluering af magtanvendelsesreglerne i 2027, der ligesom
evalueringen fra 2023 har fokus på i hvilket omfang, de reviderede regler for
magtanvendelse er implementeret, samt om de nye regler opfylder deres formål.
4. Specifikke bemærkninger til bestemmelser i serviceloven
4.1 § 123, stk. 2
husorden
Jf. lovforslagets § 123, stk. 2 forslås det at tydeliggøre, at udarbejdelse af husordner sker af
hensyn til fællesskabet. Ligesom det fremgår, at beboere og brugere i bo- eller dagtilbuddet og
deres pårørende skal inddrages i arbejdet med udarbejdelse af husordenen.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv bemærker, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at
bo- og dagtilbud med udsatte beboere og brugere, der har sociale problemstillinger af forskellig
karakter og kompleksitet, men som er habile og i stand til at give udtryk for egne holdninger og
ønsker, ikke er omfattet af servicelovens § 123.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at det præciseres, hvad der forstås med inddragelse , herunder hvor ofte husordenen skal
revideres ved tilflytning af nye beboere, samt hvilke sanktionsmuligheder der knyttes til
husordenen.
at det præciseres, hvordan samtlige beboere på et tilbud kan klassificeres som
henholdsvis habile eller ikke habile.
4.1 Registrering og indberetning af indgreb og orientering af pårørende mv.
Lovforslagets foreslåede ændring af § 135 a, stk. 1, 1. pkt. tydeliggør, at alle indgreb efter
lovforslagets §§ 124 c, 124 d, 129-129 b, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c og 136 f vil skulle registreres
hver gang af det personale, som har foretaget indgrebet, og at alle indgreb efter den foreslåede
nye § 128 h, stk. 4, også vil være omfattet af dette krav. En række forhåndsgodkendte indgreb
Side 5 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0224.png
efter øvrige bestemmelser og lovforslagets nye §§ 128 d, 128 e, 128 f, 128 g og 128 i undtages fra at
skulle registreres hver gang, at indgrebet foretages.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv noterer, at social- og boligministeren dermed får
bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at ikke alle konkrete indgreb skal registreres ved
personalets anvendelse af for eksempel stofseler, tryghedsskabende velfærdsteknologi,
forhåndsgodkendt kortvarig fastholdelse i personlige hygiejne-situationer mv. Ligesom social- og
boligministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunale afgørelser om
forhåndsgodkendelser vil kunne være tidsubegrænset, når visse særlige betingelser er opfyldt.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv s medlemmer erfarer, at de nuværende regler om registrering
og indberetning af forhåndsgodkendte indgreb i selvbestemmelsesretten kan være meget
tidskrævende og tage tid væk fra den socialpædagogiske indsats. Selveje Danmark og Dansk
Erhverv støtter derfor op om hensigten i lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at
magtanvendelsesbekendtgørelsen vil blive ændret, så den vil indeholde krav om, at relevant
personale og personaleleder sammen vil skulle udarbejde én samlet registrering. Registreringen
vil skulle udarbejdes efter en nærmere afgrænset tidsperiode og indeholde et kvalificeret skøn
over, hvor mange gange det forhåndsgodkendte indgreb har været anvendt over for den
pågældende borger inden for dette tidsrum.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv mener, i tråd med lovbemærkningerne, at registrering og
indberetning skal bidrage til refleksion hos personalet over brugen af magtanvendelse, som kan
understøtte faglig læring og bidrage til forebyggelse af magtanvendelser. Selveje Danmark og
Dansk Erhverv ser derfor positivt på de foreslåede lovændringer.
4.2 § 128 a
tryghedsskabende velfærdsteknologi
Selveje Danmark og Dansk Erhverv mener, at det er fornuftigt løbende at have fokus på, hvilke
nye former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan bringes i anvendelse i praksis.
Tryghedsskabende velfærdsteknologier kan understøtte borgerens værdighed, tryghed og
sikkerhed, ligesom de kan være et tryghedsskabende supplement til den menneskelige pleje og
omsorg.
Med det som afsæt støtter Selveje Danmark og Dansk Erhverv ikke op om den forslåede ændring,
hvor Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi nedlægges og social- og boligministeren får
bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi,
der kan anvendes.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv bemærker, at det i lovbemærkningerne fremgår, at social- og
boligministeren vil skulle have oplysninger om anvendelse af ny teknologi og ændret anvendelse
af eksisterende teknologi andetsteds fra. Selveje Danmark og Dansk Erhverv mener, at det er
Side 6 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0225.png
nødvendigt at have en tæt inddragelse af praksisfeltet, når det besluttes, hvilke tryghedsskabende
velfærdsteknologier, der kan bringes i anvendelse. Dermed sikres den rette faglige ekspertise og
relevante perspektiver i forhold til velfærdsteknologiernes potentiale, samt hvordan de kan
anvendes i praksis.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv er meget positive overfor, at regeringen i regi af
ældreudspillet foreslår at afsætte 150 millioner kroner til en national strategi for at udbrede
velfærdsteknologi i ældreplejen, samtidigt med at der skal etableres et partnerskab herom. Det
undrer Selveje Danmark og Dansk Erhverv, at der foreslås en helt anden tilgang til udbredelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi under social- og boligministeren, særligt eftersom
lovforslagets bestemmelser også gælder borgere med demens.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at det præciseres, hvordan social- og boligministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
om tryghedsskabende velfærdsteknologier afgrænses fra ældreområdet, herunder
borgere med demens på plejecentre, som også er omfattet af lovforslaget.
at relevante aktører involveres i at pege på og vurdere, hvorvidt og hvordan kommende
tryghedsskabende velfærdsteknologi kan anvendes i praksis på det specialiserede
socialområde.
4.3 § 128 h
kortvarig indelåsning af en beboer i egen bolig eller botilbud
Jf. lovforslagets § 128 h foreslås det, at det skal være muligt i særlige situationer at låse en beboer
inde i sin egen bolig i op til ti timer i døgnet, fordelt på max to timer i dagtimerne og otte timer
om natten, i op til seks måneder, når beboeren ved at forlade sin bolig udsætter sig selv eller
andre for fare eller udviser en særligt truende adfærd.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv forholder sig meget kritisk til forslaget og mener, at det er et
alt for invasivt indgreb i den personlige frihed (frihedsberøvelse). Derfor opfordrer Selveje
Danmark og Dansk Erhverv til, at denne lovændring helt udgår af lovforslaget.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv kan være bekymrede for, at en af konsekvenserne af de øgede
magtbeføjelser bliver, at det socialpædagogiske personale i mødet med borgeren i højere grad
skal agere dørvagter, fremfor at yde socialfaglig- og pædagogisk omsorg og støtte. Ligesom
Selveje Danmark og Dansk Erhverv er bekymrede for, at forslaget vil begrænse det helt
nødvendige fokus på forebyggelse, udvikling og trivsel i en socialpædagogisk kontekst.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv vil henvise til høringssvarets indledende anbefalinger om
nødvendigheden af en styrket visitation, der sikrer, at borgeren visiteres til et tilbud, der kan
imødegå borgerens behov. Behovet for at benytte sig af § 128 h vil dermed være meget begrænset.
Side 7 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0226.png
Endelig vil Selveje Danmark og Dansk Erhverv gerne bemærke, at det i dag allerede er muligt at
tage mere indgribende foranstaltninger i brug med afsæt i sundhedsloven (indlæggelse på røde
papirer). Det kræver dog, at der er de nødvendige ressourcer og kapacitet i den regionale
psykiatri.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at § 128 h helt udgår fra lovforslaget.
4.4 Optagelse i særlige botilbud alene med samtykke fra værge eller fremtidsfuldmægtig
Selveje Danmark og Dansk Erhverv noterer, at ministeriet foreslår følgende ændringer i henhold
til flytning uden samtykke,
-
at anvendelsesområdet for § 129 a udvides til at omfatte alle beboere på botilbud, der har
en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset hvad der er årsagen til den
nedsatte funktionsevne.
-
at der indføres en ny hjemmel til, at kommunalbestyrelsen under nærmere betingelser
kan træffe afgørelse om optagelse i et særligt botilbud for personer, der ikke modsætter
sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke, hvis optagelsen
tiltrædes af den pågældendes værge eller fremtidsfuldmægtige, § 129 b.
-
at afgørelser efter §§ 129, 129 a, 129 b og 136 f vil udgøre hjemmelsgrundlaget for såvel
udskrivelse (om nødvendigt) fra den pågældendes aktuelle botilbud som optagelse i et
bestemt botilbud.
-
at Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap
overtager Familieretshusets kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i botilbud
efter de omhandlede bestemmelser, jf. §§ 129, 129 a, 131, 131 a, 136 f.
Helt grundlæggende mener Selveje Danmark og Dansk Erhverv ikke, at der skal træffes
beslutning om sager om flytning uden samtykke i Nævnet, da disse beslutninger ikke bør
partsbelægges.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv er bekendt med, at
som
bestyrer en lang række værgemål uden samtidig at have et personligt kendskab til den konkrete
sag. Eftersom flytning uden samtykke er en meget indgribende foranstaltning for den enkelte
borger, er det afgørende, at værgen har det fornødne kendskab til personen, der er under
værgemål. Det er ikke altid tilfældet i dag, og lovforslagets § 129 b kan således udfordre borgernes
retssikkerhed. Det bekymrer Selveje Danmark og Dansk Erhverv.
Side 8 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0227.png
Selveje Danmark og Dansk Erhverv
som mangler evnen til at give
informeret samtykke meget problematisk, jf. § 129 b. Det bør præciseres, hvad der forstås med at
mangle evnen til at give informeret samtykke. Selveje Danmarks og Dansk Erhvervs medlemmer,
der arbejder med persongruppen, der er omfattet af reglerne, oplever, at man i de fleste tilfælde
med en socialpædagogisk tilgang og kendskab til borgeren kan skabe klarhed over, om borgeren
modsætter sig en beslutning om flytning. Hvis man til trods for en indikering af, at borgeren
ønsker at blive i sit hjem, fortsat kan tilsidesætte det ønske, udgør det en voldsom tilsidesættelse
af borgerens grundlæggende rettigheder.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv er bekendt med, at afgørelser efter bl.a. serviceloven kan
påklages. I forhold til en afgørelse om flytning uden samtykke vil det være afgørende, at en klage
gives opsættende virkning, i det hele formålet med klagen ellers vil kunne fortabes
flytningen er
gennemført, den tidligere bolig bebos nu af en anden borger osv. For Selveje Danmark og Dansk
Erhverv er det helt centralt, at lovforslaget tillægger en klage på dette område opsættende
virkning. Det fremgår ikke tydeligt i lovforslaget, om den nye § 129 b er omfattet af klage med
opsættende virkning.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv hæfter sig samtidig ved, at den opsættende virkning kan
fraviges, men det synes ikke klart, hvad der konkret kan begrunde en sådan
i visse tilfælde
nødvendig - tilsidesættelse. I lovbemærkningerne præciseres det, at Nævnet vil få mulighed for
samtidig med en afgørelse om tilladelse om kortvarig indelåsning eller om optagelse i botilbud
uden samtykke efter §§ 131 eller 131 a, også at træffe afgørelse om at iværksætte indelåsningen
eller optagelsen straks.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at værgers kendskab til borgere under værgemål styrkes.
at det tydeligt præciseres, hvad der ligger i at mangle evnen til at give informeret
samtykke .
at klage over flytning uden samtykke, uanset om borgeren modsætter sig flytning eller
mangler evnen til at give informeret samtykke, har opsættende virkning.
at det tydeligt præciseres, hvornår det kan fraviges, at en klage over flytning uden
samtykke har opsættende virkning.
4.5 §§§ 130 a
Handicap
Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med
Selveje Danmark og Dansk Erhverv bakker op om, at der etableres et nyt nævn, der skal afgøre
sager om særligt indgribende magtforanstaltninger.
Side 9 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0228.png
Selveje Danmark og Dansk Erhverv er dog kritiske overfor den foreslåede
medlemssammensætning i Nævnet, da det er uklart, hvilken rolle og mandat den udpegede KL-
repræsentant har. Det fremgår ikke, om personen udpeges som repræsentant for et
myndighedsperspektiv, eller om personen repræsenterer et leverandørperspektiv.
Derudover undrer det Selveje Danmark og Dansk Erhverv, at der i medlemssammensætningen
ikke foreslås udpeget en repræsentant, som har et udsatte-perspektiv og kan bidrage med viden,
når sager omhandler borgere, som har en nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 123, stk. 1, og en
udsatte-problematik.
Af den foreslåede § 130 a, stk. 3. fremgår det, at der beskikkes en eller flere stedfortrædere for
formanden og de to medlemmer. Selveje Danmark og Dansk Erhverv kan blive bekymret for
sagsbehandlingstiden, hvis der ikke sikres flere stedfortrædere, når det betragtes som en
bibeskæftigelse at sidde i Nævnet, jf. lovbemærkningerne.
Jf. tidligere bemærkninger, mener Selveje Danmark og Dansk Erhverv ikke, at der skal træffes
beslutning om sager om flytning uden samtykke i Nævnet, da disse beslutninger ikke bør
partsbelægges.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv's anbefaler,
at der skal være en klar og tydelig social- og sundhedsfaglig repræsentation i nævnet,
herunder at der udpeges endnu et medlem, som har et tydeligt udsatte-perspektiv.
5. Specifikke bemærkninger til bestemmelser i voksenansvarsloven
5.1 § 9, stk. 3-4
Husorden
Selveje Danmark og Dansk Erhverv bemærker, at det i den gældende vejledning til
voksenansvarsloven præciseres, at hvis barnet eller den unge ikke overholder reglerne i
husordenen, skal personalet gå pædagogisk til værks. Det fremgår desuden af vejledningen, at
hvis formålet med et indgreb alene er at håndhæve husordenen, må det ikke have en sådan
karakter, at der er tale om en fysisk magtanvendelse.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anerkender, at det kan være nødvendigt at anvende fysisk
magt, når barnet eller den unge overtræder reglerne i husordenen, men
kun
hvis barnet eller den
unge er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Det er dog væsentligt at bemærke, at dette
allerede er muligt i dag, jf. § 9, stk. 2 i voksenansvarsloven.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv er meget bekymrede for, at en udvidelse af disse beføjelser
kan skabe rum for at legitimere magtanvendelser med andre begrundelser, som for eksempel en
sanktion.
Side 10 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0229.png
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at husordenen bliver ved med at være et retningsgivende redskab i den
socialpædagogiske praksis, som skal være præget af inddragelse og frivillighed.
5.2 § 15 b
Adgang til midlertidigt at inddrage barnet eller den unges mobil eller andet
kommunikations- og spilleudstyr
Det foreslås, jf. lovforslagets § 15 b, at det skal være muligt at inddrage et barn eller en ungs
mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr i en midlertidig og nærmere
afgrænset periode. Det bemærkes, at inddragelse af elektronisk udstyr kan være nødvendigt for at
sikre barnets trivsel, sundhed og udvikling.
Det fremgår af lovforslagets eksempler, at en inddragelse af udstyr kan begrundes i, at barnet
eller den unge bruger sin spillekonsol hele natten, lige såvel som det kan begrundes i et hensyn
om at beskytte barnet eller den unge mod at begå kriminalitet eller foretage andre handlinger,
som for eksempel sugardating.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt at skelne mellem situationer, hvor
barnet eller den unge udsætter sig selv eller andre for fare og situationer, som har en
opdragelsesmæssig karakter.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv finder det positivt, at det i lovbemærkningerne fremgår, at
inddragelsen altid vil skulle betragtes som meget indgribende, da et barn eller en ung kan have
store dele af sit sociale liv på sin mobiltelefon, og da det ofte vil være barnets eller den unges
primære adgang til kommunikation med familie, venner m.v.
Selveje Danmark og Dansk Erhverv anbefaler,
at det tidsmæssigt præciseres, hvad der skal forstås med, at mobiltelefoner og andet
elektronisk kommunikation- og spilleudstyr kan inddrages midlertidigt og i en nærmere
afgrænset periode.
at det konkretiseres og afgrænses, hvornår de øgede magtbeføjelser kan anvendes som
led i at sikre barnets trivsel, sundhed og udvikling således, at magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten kun sker undtagelsesvist og ikke erstatter den
socialpædagogiske indsats.
Side 11 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0230.png
Selveje Danmark og Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver
anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark
Tony Bech, branchedirektør, Dansk Erhverv
Side 12 af 12
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0231.png
magtanvendelsesreglerne på henholdsvis voksen- samt børne- og ungeområdet. Generelt lægges
der op til at lempe reglerne, så det bliver muligt for personalet at udføre omfattende og meget
indgribende magtanvendelser, der i udpræget grad indebærer låsning af døre mv. samtidig med,
at der for flere magtanvendelser lægges op til tidsubegrænset tilladelse og lempelse eller fravær af
registreringer og indberetninger og dermed kravet om opfølgning og læring.
Af den grund opfordrer DH til, at flere af forslagene trækkes tilbage, og at der afsættes midler til at
understøtte personalet i både indsats og visitation samt til national monitorering af
borgerens private hjem respekteres, og der skabes fleksible fællesområder.
I det faglige oplæg for 10-årsplanen for psykiatrien skriver de:
at
skabe værdige forhold for alle mennesker, som bor på bosteder, og de rette arbejdsbetingelser for
personalet på området.
Derfor bakker vi op om Danske Handicaporganisationer og LEVs kommentar til
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0232.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0233.png
NOTAT
Kontakt:
Lotte Lyhne
[email protected]
Dok.nr.
Sagsnr.
SJ-TEMP-000149
13-03-2024
Bilag a. Høringssvar til udkast til lovforslag om
lov om ændring af lov om social service, lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge
Socialpædagogerne har 27. februar 2024 modtaget h
øring over udkast til lov-
forslag om ændring af lov om social service og lov om voksenansvar for børn og
unge.
Socialpædagogerne er tilfredse med, at det fortsat fremgår tydeligt, at det er et
grundlæggende princip for magtanvendelse, at magt først kan anvendes, når det
har vist sig umuligt at løse den pågældende situation med en socialpædagogisk ind-
sats, og at magtanvendelser altid vil skulle ske under iagttagelse af de generelle
principper om mindsteindgreb, proportionalitet og skånsomhed.
Socialpædagogerne er dog generelt bekymrede over, at den socialpædagogiske fag-
lighed, der skal forebygge brugen af magt, ikke er tilstrækkeligt til stede på mange
af landets sociale tilbud. Det kan fx betyde, at der kan være tidspunkter på døgnet
samt i weekender og helligdage, hvor der ikke er uddannede socialpædagoger til
stede til at forebygge eller foretage en faglig vurdering i forhold til en magtanven-
delse. Andelen af uddannede socialpædagoger er kritisk lav og er over de seneste
år faldet samtidig med at andelen af ufaglærte er stor og stigende. På hvert femte
socialpædagogiske tilbud (børne- og ungehjem, botilbud til voksne mv.) er det un-
der hver tredje medarbejder, der har en socialpædagogisk uddannelse. På hvert
femte tilbud er det over halvdelen af personalet, der er ufaglærte. Samtidig er den
højt specialiserede faglige viden og relevante tilbud til små målgrupper og til men-
nesker med stor kompleksitet i udfordringer under pres. Det betyder, at der er bor-
gere med behov for højtspecialiseret støtte, der ikke får en dækkende og virksom
støtte. En national specialeplan med skærpede krav til medarbejdernes og ledernes
uddannelse er en vigtig forudsætning for, at det er muligt at forebygge magtanven-
delser med socialpædagogiske indsatser.
Socialpædagogernes 40.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med soci-
ale problemer eller funktionsnedsættelser.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0234.png
Side 2 af 9
Det er vigtigt, at det understreges, at magtanvendelser aldrig kan foretages af øko-
nomiske hensyn.
Nedenfor kommenteres lovforslagene hvert for sig.
Generelt om lovforslaget
På voksenområdet er det vigtigt, at der med lovgivningen findes de rette balancer
mellem hensynet til borgernes selvbestemmelsesret, medarbejdernes omsorgspligt
og at medarbejdere og ledere ikke drukner i hverdagen i omfattende og unødven-
digt bureaukrati, som vi ser på nogle dele af magtanvendelsesreglerne i dag.
Vi bakker derfor op om, at lovforslaget lægger op til, at omfanget af registreringer
reduceres betydeligt på områder, hvor formålet primært er at sikre borgernes sund-
hed og funktionsniveau; at stofseler kan bruges i videre omfang til at give støtte i
dagligdagen; at det bliver muligt at anvende kamera-kig, når det er til borgernes
bedste; at der i højere grad kan tages hensyn til særlige målgrupper (fx mennesker
med epilepsi og Prader Willis syndrom) og bedre muligheder for at skabe tryghed
for borgere, der er i fare, når de forlader matriklen. Det er vores vurdering, at der er
tale om en række forslag, som både kan forbedre beboernes livsforhold, og som kan
frigøre mere tid til den socialpædagogiske kerneopgave.
På enkelte områder mener vi, at lovforslagene er for vidtgående. Her vil vi særligt
fremhæve lovforslagets § 128 h, stk. 2, som giver mulighed for indelåsning af bor-
gere med svære handicap i op til 10 timer i døgnet og med en godkendelsesperiode
på seks måneder. Når det ses i sammenhæng med de øvrige vidtgående forslag til
aflåsning af døre, får vi et indtryk af, at lovforslaget peger mod en retning, hvor
grænserne mellem lukkede sikrede institutioner og åbne socialpædagogiske botil-
bud udviskes. Det er ikke en udvikling, vi ønsker for mennesker, der har brug for so-
cialpædagogisk støtte eller for de medarbejdere, der yder støtten.
Socialpædagogerne har følgende kommentarer til lovforslagets enkelte/specifikke
dele:
Registreringer, indberetning og orientering mv.
Socialpædagogerne er meget tilfredse med, at
der i lovforslaget lægges op til, at
der ikke skal foretages løbende registreringer ved anvendelse af stofseler,
tryg-
hedsskabende velfærdsteknologi, kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne situati-
oner, låsning og sikring af skabe, aflåsning af låger
mv., når der foreligger en for-
håndsgodkendelse.
Det er samtidigt positivt, at det præciseres, at pårørende ikke bliver orienteret om
magtanvendelser, hvis en beboer/bruger frabeder sig dette.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0235.png
Side 3 af 9
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Socialpædagogerne er meget tilfredse med, at der bliver bedre muligheder for at
gøre brug af velfærdsteknologier, som vigtige redskaber til at yde støtte og omsorg
for borgerne, herunder at der gives mulighed for at anvende kamerakig samt lyd- og
bevægelsesmonitorering.
Det er også positivt, at epilepsialarmer ikke betragtes som et indgreb i selvbestem-
melsesretten og derfor tages ud af reglerne om magtanvendelse.
Særlige døråbnere
Socialpædagogerne ser positivt på forslaget om mulighed for at opsætte særlige
døråbnere på yderdøre og låger, der er udgang fra et bo- eller dagtilbud, når det er
nødvendigt for at øge sikkerhed og tryghed for mennesker, som er i risiko for alvor-
lig fare, hvis de forlader matriklen alene.
Ved brug af særlige døråbnere mellem afdelinger, bør det kun være muligt at få til-
ladelse til at anvende teknologiske løsninger, som ikke hindrer andres bevægelses-
frihed.
Stofseler
understreges, at stofseler anvendes til at beskytte borgeren og øge funktionsni-
veauet.
Aflåsning
Socialpædagogerne mener, at det samlede forslag til udvidelser af muligheder for
aflåsning af døre mv. er for vidtgående. Grænserne mellem sikrede og åbne institu-
tioner udviskes, hvis botilbud i videre omfang har låste døre på hele tilbuddet.
Kortvarig indelåsning af borger i egen bolig
Socialpædagogerne kan ikke tilslutte sig forslaget om, at en beboer på et botilbud
kan indelåses i egen bolig i op til 10 timer i døgnet med en forhåndsgodkendelse i
op til seks måneder. Det er Socialpædagogernes grundlæggende forståelse, at når
mennesker med svære udviklingshandicap og nedsat kognitivt udviklingsniveau har
udadreagerende adfærd, bunder det ofte i mistrivsel (som kan skyldes at borgeren
ikke oplever at blive set, hørt eller forstået), eller at borgeren bliver stillet overfor
nogle krav, som pågældende ikke kan overskue. Det skal mødes og forebygges med
socialpædagogisk faglighed og ikke ved indespærring.
Det er veldokumenteret, at socialpædagogiske indsatser, specialiserede tilgange
og metoder, fx Low Arousel og KRAP, kan understøtte udvikling, sociale kompe-
tencer og trivsel, der forebygger udadreagerende adfærd.
Vi har hæftet os ved, at forslaget har til formål at forhindre, at beboeren gør skade
på sig selv eller andre. Fx fordi beboeren har svært ved at styre sine reaktioner, til
tider udtrykker sig voldeligt eller er udendørssøgende, men ikke trafiksikre. Det er
adfærd, som er relativt almindeligt forekommende for målgruppen, og som kan op-
træde med forskellig hyppighed og alvorsgrad. Det er ikke socialpædagogisk
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0236.png
Side 4 af 9
faglighed at anvende indelåsning i sådanne tilfælde, når der i øvrigt er tale om bor-
gere, der har deres hjem på åbne socialpædagogiske tilbud.
Udgangspunktet skal altid være en grundig faglig vurdering af, om der på tilbuddet
er den socialpædagogiske faglighed og de fysiske rammer, der kan matche borger-
nes behov. Hvis der er behov for mere viden og flere redskaber, kan det være rele-
vant at inddrage behandlingspsykiatrien, VISO - og i fremtiden et af de mere specia-
liserede tilbud under specialeplanen. En undersøgelse fra Komponent fra 2023 vi-
ser, at VISO kun har været inddraget i 34 pct. af de dyre sager over 2 mio. kr., og at
kommunerne kun i 31 pct. af sagerne vurderer, at borgerne er velbehandlede i psy-
kiatrien.
Det er Socialpædagogernes opfattelse, at straffelovens nødværge- og nødretsbe-
stemmelser dækker behovet for helt undtagelsesvis og i helt særlige situationer
at kunne låse borgere inde. Socialpædagogerne vil derfor kraftigt opfordre til, at
forslaget om mulighed for kortvarig indelåsning udgår af lovforslaget.
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
Socialpædagogerne kan ikke tilslutte sig forslaget om mulighed for yderligere aflås-
ninger af døre til fælles opholdsrum. Beboerne skal kunne færdes frit i deres hjem.
Beboere med udfordrende adfærd skal mødes med socialpædagogisk faglighed.
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
Socialpædagogerne kan ikke tilslutte sig forslaget om mulighed for yderligere aflås-
ninger af døre til servicearealer og fælleskøkkener. Beboerne skal kunne færdes frit
i deres hjem. Beboere med udfordrende adfærd, skal mødes med socialpædagogisk
faglighed.
Låsning og sikring af låger mv. fra et bo- eller dagtilbuds udeareal
Socialpædagogerne kan tilslutte sig, at det i helt særlige tilfælde og når særlige dør-
åbnere ikke er tilstrækkeligt, skal være muligt at låse låger fra tilbuddets udeareal,
for at beskytte en borger mod alvorlig fare. Socialpædagogerne ser det som proble-
matisk, at der først skal være påvist et mønster, hvor en borger flere gange har for-
ladt matriklen og været i fare eller udgjort en fare for andre, før der kan gives en til-
ladelse til aflåsning af låger fra udeareal.
Låsning og sikring af skabe mv. i bolig
Socialpædagogerne kan tilslutte sig, at det i helt særlige tilfælde, som beskrevet i
lovforslaget, skal være muligt at aflåse og sikre skabe på en beboers bolig på et boti-
lbud.
Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelser overfor Bor-
gere med Handicap
nævnet udvides med et sagkyndigt medlem, som har de faglige forudsætninger for
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0237.png
Side 5 af 9
at vurdere, om magtanvendelsen vil kunne undgås ved hjælp af socialpædagogisk
indsats.
Konfliktafværgelse, fastholdelse og husorden
Socialpædagogerne kan tilslutte sig præciseringen af, at en medarbejder får mulig-
heden for at stille sig mellem to personer, hvor den ene udviser konfliktskabende
eller truende adfærd over for den anden, uden der er tale om en magtanvendelse,
når det vurderes, at det kan afværge eller nedtrappe en konflikt. Og tilsvarende, at
det præciseres, at der mulighed for at løsne greb i en anden person eller i et hånd-
tag til en andens bolig, uden det betragtes om en magtanvendelse.
Det er Socialpædagogernes oplevelse, at en konflikt ikke nødvendigvis eller altid kan
afværges eller nedtrappes ved, at en medarbejder stiller sig mellem to personer.
Medarbejderen skal være i stand til at foretage en faglig vurdering af, hvilken inter-
vention, der bedst virker konfliktdæmpende og forholde sig til risikoen for at bringe
sig selv i fare ved en given handling.
Socialpædagogerne er betænkelige ved, at der med lovforslaget gives yderligere
magtbeføjelser i forhold til at fastholdelse, tilbageholde eller føre en person tilbage
til boligen eller til et opholdsrum. I dag er det kun muligt, når personen har en ad-
færd der er til fare for pågældende selv eller andre. Med lovforslaget bliver det mu-
ligt at gribe ind med fastholdelse m.v. i flere situationer, som det er muligt på æld-
reområdet. Det bliver således muligt at fastholde, tilbageholde og føre en person til-
bage til egen bolig eller et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en
eller flere andre beboeres tryghed, værdighed og sikkerhed når personen udviser en
adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konflikt- skabende for de
øvrige personer på bo- eller dagtilbuddet. Indgreb bliver også muligt, hvis adfærden
er til fare for den pågældende selv andre, eller i situationer, hvor en beboer på et
dag- eller botilbud er gået ind på en anden beboers bolig, uden at en anden beboer
ønsker det. Socialpædagogerne mener, at situationer, hvor en beboer generer en
anden beboer herunder i en andens bolig eller i fællesrum, skal håndteres med soci-
alpædagogiske indsatser og med afsæt i stedets husorden.
Socialpædagogerne er tilfredse med præciseringen omkring målgruppen for husord-
ner.
2. Udkast til lovforslag om ændrede regler i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge
Generelt om lovforslaget
Med lovforslaget lægges der op til at give personale på børne- og ungehjem nye be-
føjelser til anvendelse af fysisk magt efter §9. De nye beføjelser giver mulighed for
at fratage et anbragt barn eller ung euforiserende stoffer og alkohol samt for mid-
lertidigt at inddrage anbragte børn eller unges mobiltelefon eller andet elektronisk
kommunikations- eller spilleudstyr.
Vi ved, at der eksisterer udfordringer på anbringelsesstederne i dag med bl.a. eufo-
riserende stoffer, alkohol samt brugen af digitale medier og spilplatforme, hvor det
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0238.png
Side 6 af 9
kan føles nødvendigt at gribe ind for at beskytte og drage omsorg for et anbragt
barn eller ung. Samtidig ved vi, at den socialpædagogiske indsats er afhængig af, at
barnet eller den unge, som ofte har været udsat for omsorgssvigt og har vold-
somme oplevelser med i bagagen, opnår tillid til personalet på børne- og ungehjem.
Den tillid bryder man i situationer, hvor personalet laver en magtanvendelse, under-
søger barnet/den unges værelse eller inddrager barnet/den unges ejendele, ligesom
det i nogle situationer kan virke konfliktoptrappende, fordi barnet/den unge ople-
ver det, som et voldsomt indgreb. Det kræver derfor solid faglig viden og indsigt i
socialpædagogiske indsatser at kunne lave en afvejning i den enkelte situation af
hensynet til at gribe ind for at beskytte eller yde omsorg for barnet/den unge kontra
hensynet til barnets/den unges personlige integritet og tillid til de voksne. Ligesom
det også kræver solid faglig viden og indsigt, at kunne genopbygge tilliden til barnet
eller den unge efter en magtanvendelse.
Socialpædagogerne foreslår, at der foretages en grundig evaluering af implemente-
ring og indhold i lovforslagets ændringer i lov om voksenansvar.
Socialpædagogerne foreslår, at der sker en vurdering af, om der er forslag til nye
regler på voksenområdet, som med fordel også vil kunne indarbejdes i reglerne for
børne- og ungeområdet, specifikt rettet mod anbragte børn og unge med varig og
betydelig nedsat psykisk funktionsevne (fx brug af tryghedsskabende velfærdstek-
nologi og hensyn til særlige grupper fx Prader Willi og børn og unge med epilepsi).
Socialpædagogerne har følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
Mulighed for fratagelse af alkohol og euforiserende stoffer
Lovforslaget vil give personalet på børne- og ungehjem hjemmel til at anvende fysisk
magt efter §9 i lov om voksenansvar for at fratage et anbragt barn eller ung euforise-
rende stoffer og alkohol. Lovforslaget vil gøre det muligt at fratage et barn eller ung
alkohol ud fra enten en konkret vurdering af, at det er nødvendigt for at sikre barnet
eller den unges trivsel, sundhed eller udvikling, eller fordi det er i uoverensstem-
melse med gældende husorden på børne- og ungehjemmet. Lovforslaget vil også
gøre det muligt for lederen af et børne- og ungehjem at beslutte at undersøge et an-
bragt barn eller ung og dennes opholdsrum for at fratage et euforiserende stoffer og
alkohol efter §16, nyt stk. 2.
Socialpædagogerne
mener helt grundlæggende ikke, at alkohol og stoffer hører
hjemme på børne- og ungehjem og forstår derfor de ambitioner, der ligger bag lov-
forslaget. Men vi må også erkende, at nogle børn og unge, der anbringes på børne-
og ungehjem, kommer med netop problematikker relateret til alkohol og stoffer, og
hvor det at gribe ind med fysisk magt eller ransage et værelse kan risikere at skade
eller stå i vejen for det socialpædagogiske arbejde med netop disse børn og unge.
Socialpædagogerne er set i det lys bekymrede for, at lovforslaget opstiller for brede
hjemler til anvendelse af fysisk magt og undersøgelse af person og opholdsrum, der
vil pålægge
det enkelte børne- og ungehjem for stort et skøn ift. hvornår det er nød-
vendigt og forsvarligt at gribe ind med magt, og som også kan føre til en meget uens
praksis på området.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0239.png
Side 7 af 9
Socialpædagogerne mener dog, at der kan være særlige tilfælde, hvor der er behov
for at kunne gribe ind
og fratage stoffer og alkohol for at sikre anbragte børn og un-
ges trivsel, sundhed eller udvikling, som ikke er dækket ind af de gældende regler i
dag. Vi foreslår derfor, at man i stedet ser nærmere på muligheden for, at det en-
kelte børne- og ungehjem kan søge forhåndsgodkendelse for en nærmere afgrænset
periode til om nødvendigt at anvende fysisk magt og undersøge person og opholds-
rum for at fratage et barn eller en ung stoffer og alkohol ud fra et hensyn til dennes
trivsel, sundhed eller udvikling.
Lovforslaget vil give generel mulighed for, at der i husordner kan fastsættes regler
og retningslinjer om - og forbud mod - indtagelse og besiddelse af alkohol på børne-
og ungehjem efter §4, stk. 1 i lov om voksenansvar. Socialpædagogerne mener, det
er fornuftigt at give mulighed for et generelt alkoholforbud på et børne- og unge-
hjem via husorden. Lovforslaget om udvidelse af §9 lægger dog samtidig op til, at
det fremadrettet skal gøres muligt at håndhæve en husorden på åbne institutioner
ved brug af fysisk magt fsva. at fratage anbragte børn og unge alkohol. Socialpæda-
gogerne mener, at denne ændring vil rykke grundlæggende ved formålet med hus-
ordener på børne- og ungehjem som et socialpædagogisk redskab til at påvirke an-
bragte børn og unges adfærd og lære dem at begå sig i et fællesskab med andre og
kan derfor ikke tilslutte sig, at det skal gøres muligt at håndhæve en regel om alko-
hol i en husorden med brug af fysisk magt.
Adgang til midlertidigt at inddrage barnet eller den unges mobil eller andet kom-
munikations- og spilleudstyr
Socialpædagoger på anbringelsessteder samt plejefamilier står i stigende grad med
udfordringer relateret til anbragte børn og unges digitale liv, og i nogle situationer
er anbragte børn og unge særligt sårbare over det, som de møder, oplever og gør på
nettet sammenlignet med andre børn og unge. Udfordringerne spænder bredt fra
de helt alvorlige sager om fx digitale krænkelser og afpresning til mere generelle
problematikker, hvor børn og unges sociale online liv forstyrrer deres nattesøvn, ud-
fordrer den socialpædagogiske indsats og påvirker barnets eller den unges trivsel og
udvikling negativt. Socialpædagogerne kvitterer derfor for, at man fra politisk hold
er optaget af, hvordan man på anbringelsessteder kan ramme den rette balance
mellem digital dannelse og digital beskyttelse, samt hvad det betyder for ledelsens
og personalets rammer og muligheder for den socialpædagogiske indsats.
Der foreslås en ny §15 b, hvor lederen af et anbringelsessted eller dennes stedfor-
træder får mulighed for at inddrage mobiltelefoner og andet elektronisk kommuni-
kations- og spiludstyr midlertidigt og for en nærmere afgrænset periode og kun
efter konkret og individuel vurdering. Indgrebet skal være nødvendigt for at sikre
barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.
Socialpædagogerne mener, at den nuværende regel efter §15 i lov om voksenan-
svar om, at det er kommunens børne- og ungeudvalg, der træffer afgørelse om kon-
trol med anbragte børn og unge på børne- og ungehjems kommunikation med nær-
mere angivne personer uden for institutionen er fornuftig. Socialpædagogerne be-
mærker dog, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor udfordringerne med an-
bragte børn og unges brug af mobiltelefoner og andet elektronisk kommunikations-
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0240.png
Side 8 af 9
og spilleudstyr ikke knytter sig til kommunikation med en eller flere specifikke per-
soner uden for institutionen, men handler om fx spilafhængighed eller prostitution
via en digital platform. Det kan derfor være relevant at undersøge, hvorvidt der kan
være situationer, hvor børne- og ungeudvalget skal have udvidede beføjelser efter
§15 til at træffe afgørelse om kontrol med anbragte børn og unges brug af mobilte-
lefoner mv.
Lovforslaget vil også udvide magtbeføjelserne for personale på børne- og ungehjem
efter §9 og hjemlen til at undersøge person og opholdsrum efter §16 til at omfatte
muligheden for midlertidigt at inddrage anbragte børn og unges mobiltelefoner og
andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, hvis dette efter en konkret og
individuel vurdering er nødvendigt for at sikre barnet eller den unges trivsel, sund-
hed og udvikling.
Socialpædagogerne er uenige i forslaget om at udvide magtbeføjelserne for perso-
nale på børne- og ungehjem efter §9 og hjemlen til at undersøge person og op-
holdsrum efter §16 til at omfatte muligheden for midlertidigt at inddrage fx mobil-
telefoner. Der er tale om en meget bredt defineret hjemmel til at gribe ind og bl.a.
foretage en fysisk magtanvendelse på et område, der berører børn og unges helt
grundlæggende ret til fri kommunikation og privatliv. Det indebærer en risiko for, at
et indgreb ikke vil være proportionalt med situation, og derfor hverken vil være for-
svarligt, virkningsfuldt eller lærerigt for målgrupperne af anbragte børn og unge.
Med formuleringen om hensynet til det anbragte barn eller unges
vil der desuden påhvile det enkelte børne- og ungehjem et meget
stort skøn, der også indebærer en risiko for en uens praksis på tværs af tilbuddene.
Der er behov for, at lovforslaget præciserer, i hvilke tilfælde og ud fra hvilke hensyn,
der kan gives hjemmel til fysisk magtanvendelse. Socialpædagogerne vil også på-
gelse.
Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner
Socialpædagogerne forholder sig positivt til forslaget om en ny §16c, hvorefter sik-
rede døgninstitutioner som betingelse for et besøg kan kræve, at den besøgende
tømmer sine lommer og tasker og undersøges med scanner samt at effekter, der
kan true ordenen eller sikkerheden på institutionen, kan opbevares i et aflåst
rum/skab. Socialpædagogerne forholder sig desuden positivt til forslaget om at give
sikrede døgninstitutioner beføjelser til at afvise en besøgende, hvis vedkommende
nægter at lade sig undersøge eller lade sine effekter opbevare.
Socialpædagogerne vil dog påpege, at det er vigtigt at ledelse og personale fortsat
er sig bevidst, hvordan man arbejder tillids- og relationsbaseret med besøgende, ty-
pisk biologiske forældre, på den enkelte sikrede døgninstitution. Socialpædago-
gerne foreslår derfor også, at det i vejledningen til lov om voksenansvar med den
nye tilføjelse beskrives, hvordan man kan gennemføre en undersøgelse af besø-
gende på en sådan måde, at det ikke skader det socialpædagogiske arbejde med det
anbragte barn eller den unge og dennes nærmeste relationer. Det kan fx være ved,
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0241.png
Side 9 af 9
at en undersøgelse skal foregå et sted på matriklen, som er ude af syne for barnet
eller den unge og evt. at undersøgelsen ikke må foretages af barnet eller den unges
kontaktpædagog/primære socialpædagoger.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0242.png
Kochsgade 31A, 5000 Odense C
tlf.: 2388 5995
[email protected]
www.socialtlederforum.dk
Social-, Bolig- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til
[email protected]
27. marts 2024
Høringssvar vedrørende lovforslag om lov om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige
andre love (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.)
Ministeriets sagsnr.: 2023 9117
Socialt Lederforum takker for det modtagne udkast til ovenstående lovforslag. Vi har følgende
indledende kommentarer:
Lovforslaget består af tre dele.
Vi har valgt at holde os til at kommentere del 1:
-
-
-
1. Del indeholder ændringer i servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne.
2. Del vedrører ændringer i voksenansvarslovens regler om magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge.
3. Del vedrører ændring af bidragsopkrævningsloven med henblik på at undgå, at krav på
underholdsbidrag under opkrævning eller inddrivelse forældes.
Socialt Lederforum har følgende overordnede kommentarer til lovforslaget vedrørende
ændringer
i servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for
voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne:
Hos Socialt Lederforum har vi har set frem til en revidering og en præcisering af lovgivningen på
området, således at den i højere grad matcher de problemstillinger, der er i arbejdet med
Viden
Netværk
-1-
Udvikling
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0243.png
målgruppen og ikke mindst nedbringer noget af det registreringsbureaukrati, der i mange
henseender har været meget tidskrævende og formålsløst. Dette hilser vi i høj grad velkommen.
Når muligheden har været til stede har vi bidraget med input til ministeriet ligesom vi har været
en del af flere lovforberedende workshops. På den måde har der været et konstruktivt og
fremadrettet samspil mellem praksisfeltet og ministeriet. Vi har haft en fornemmelse af, at der er
blevet lyttet til os undervejs i processen og vi finder det positivt, at vi direkte kan se, at der er
blevet lyttet til vores anbefalinger og erfaringer.
I det nye forslag udvides beføjelserne til magtanvendelser betydeligt. I den forbindelse er det
vigtigt for os at understerege, at anvendelse af magt fortsat bør være en sidste udvej og kun
anvendes, når alle andre alternativer er udtømt. Pædagogiske handlemuligheder, der er baseret
på den rette tilgang, faglig viden og tilstrækkelige ressourcer, bør prioriteres for at støtte og styrke
den enkeltes udvikling og trivsel.
Indledende præmis:
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Gennemgang af de enkelte punkter:
Registrering, indberetning og orientering m.v. (2.2):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.2.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne
. Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi (2.3):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.3.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ø . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Viden
Netværk
-2-
Udvikling
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0244.png
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Særlige døråbnere (2.4):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.4.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ø . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Udvidelse af anvendelsesområdet for stofseler (2.5):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.5.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ø . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Vi har tidlige været i konstruktiv dialog med ministeriet vedrørende brugen af stofseler. Ligesom vi
har været en del af de lovforberedende workshops i ministeriet.
Vi har primært anført vores frustrationer i forhold til gentagen dokumentation og gentagne
ansøgninger i forhold til anvendelsen af stofseler. På mange af de tilbud, der er medlemmer hos
Socialt Lederforum anvendes stofseler dagligt i arbejdet med borgerne. Simpelthen for at
muliggøre, at borgeren kan sidde op/holde sig oprejst/trække vejret/undgå at synke
sammen/undgå at falde ud af kørestol eller lignende. I den forbindelse har vi konkret foreslået, at
stofseler blev underlagt sundhedsloven frem for serviceloven.
Optagelse i botilbud uden samtykke (2.6):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.6.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ører . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
sammenhæng finder vi det relevant at nævne, at netop det udsigtsløse i at være vidner til at
Viden
Netværk
-3-
Udvikling
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0245.png
borgere, der trives meget dårligt sammen, men er påtvunget hinandens selskab har været
gældende praksis.
Jeg plejer selv at sige det på denne måde:
Hvis du er udviklingshæmmet og ender på et bosted, hvor din nabo hver dag forsøger at kvæle dig,
så er udsigten til et liv med evig konflikt og angst mange, mange gange større end udsigten til at en
af jer kommer til at flytte. Hvis du er rigtig heldig, bliver der sat en støttepædagog på. Det er de
forhold, vi byder en særlig udsat (og sart) gruppe mennesker, som vi som samfund har bestemt
skal bo sammen.
Aflåsning (2.7):
Om at låse borgere inde (2.7.1):
Servicelovens regler giver i dag ikke mulighed for at låse beboere inde i deres egen bolig. Der
findes regler om at aflåse botilbuddets yderdøre, forudsat at der er risiko for at beboere vil forlade
botilbuddet og dermed udsætte sig selv eller andre for fare.
Der er ingen tvivl om, at dette forslag udgør et betydeligt indgreb i den enkelte borgers ret til
personlig frihed. Der er heller ingen tvivl om, at der vil være tale om et markant brud med kendt
praksis, hvis denne lov indføres.
Alene af den grund skal der allerede indledningsvis hejses et rødt advarselsflag. Udover at der er
tale om en ny og kontroversiel praksis, så KAN der også være risiko for en potentiel
forhold til jura, etik,
menneskesyn og anstændighed.
Udover at dette magtindgreb vil udfordre grundlovssikrede rettigheder, vil der være en potentiel
risiko for en meget negativ påvirkning af den enkelte borgers trivsel og udvikling. Borgere der er i
målgruppen for dette tiltag, lider ofte af angst og det kan forværre denne tilstand at låse dem
inde.
Udover at det er essentielt at sikre, at personalet, der arbejder med denne målgruppe er uddannet
til opgaven er det vigtigt, at Socialtilsynet klædes på til at kunne vurdere opgavevaretagelsen, og
at et kommende Socialfagligt nævn også får de nødvendige kompetencer herunder et indgående
kendskab til praksis.
Så det røde advarselsflag hejser vi også for at understrege, at indgreb af denne karakter aldrig må
finde sted som en erstatning for gennemarbejdet pædagogisk intervention eller som et
økonomisk tiltag (læs: besparelse).
Man bør måske spørge sig selv, præcis hvilke borgere det er, at dette forslag retter sig imod? Hvis
målgruppen er så lille, som den vurderes til at være i kommentarerne, så er spørgsmålet om ikke
disse ekstraordinære problematikker kunne løses på andre måder (læs: ved ekstraordinære
pædagogiske indsatser).
Viden
Netværk
-4-
Udvikling
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0246.png
HVIS loven gennemføres, så vil anbefalingen fra Socialt Lederforum være, at man genovervejer
den maksimale grænse på 10 timer på et døgn. Det er meget lang tid. Det er en stor del af et døgn.
Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum (2.7.2):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.7.2.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ører . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Låsning af døre og sikring af døre til fælles opholdsrum mener vi bør registreres. Der er brug for
yderligere tydeliggørelse og præcisering, hvis dette forslag gennemføres.
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener (2.7.3):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.7.3
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ører. Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Låsning og sikring af låger m.v. fra et bo-eller dagtilbuds udeareal (2.7.4):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.7.4.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ø . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Låsning og sikring af skabe m.v. i bolig (2.7.5):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.7.5.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ører . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Viden
Netværk
-5-
Udvikling
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0247.png
Som tidlige nævnt, er vi hos Socialt Lederforum fortalere for at der lovgivningsmæssigt gives plads
til udfoldelsen af det lederskøn og den ledelsesmæssige fingerspidsfornemmelse der i forvejen er
et nødvendigt omdrejningspunkt på det enkelte bo- eller dagtilbud. Vi går ind for, at det skal være
muligt at låse skabe, når det giver mening i den store sammenhæng.
Generel lovgivning kan noget i forhold til at yde omsorg for den enkelte borger. Men kun til en vis
grænse. Alle borgere har ret til at blive set og vurderet op imod den gældende lovgivning. Alle
borgere er forskellige.
Derfor er den lokale pædagogiske fornemmelse af den enkelte og det lokale ledelsesskøn vigtigt!
Naturligvis ledsaget af en indiskutabel forpligtelse til at give gode begrundelser og argumenter på
enkelte individuelle løsninger.
Vi plæderer alene for at få lov til at støtte den enkelte borger bedst muligt.
Fremadrettet gælder det om at lovgive og at skabe en praksis, der ikke lægger op til at der skal
Jeg har tidligere beskrevet en sådan praksis overfor ministre, kontorchefer og overfor
departementet i det hele taget. Det vil jeg ikke bruge mere plads på her. Men jeg vil meget gerne
understrege, at jeg og andre ledere fra Socialt Lederforum altid gerne stiller op og fortæller også
om den side af praksis.
Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud (2.8):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.8.
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ø . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Oprettelse af Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med
Handicap
(Herefter
omtalt som: Det Socialfaglige Nævn (2.9):
Hos Socialt Lederforum anser vi oprettelsen af Det Socialfaglige Nævn for at være en god ide. Det
er vigtigt, når man bevæger sig nye steder hen rent lovgivningsmæssigt, at der er en
velfungerende instans, der kan forholde sig til konkrete problemstillinger og agere som en fælles
central myndighed.
Viden
Netværk
-6-
Udvikling
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0248.png
Helt konkret vil vi foreslå, at nævnet suppleres med en ekspert fra praksisfeltet. Det ville være
oplagt at bruge Socialt Lederforum i denne forbindelse. Udover at vi er specialister i forhold til
udøvelsen af praksis, så er lederne i Socialt Lederforum i forvejen dem, der dygtig og loyalt
foretager den indledende vurdering i forhold til al anvendelse af magt på bosteder og dagtilbud. Vi
er således vant til simultant at dilemmabehandle lovgivning, pædagogik, myndighed, ledelse,
fysiske rammer og etik.
Det vil være en skam allerede i opstartsfasen at få skabt en ny enhed, der ikke besidder alle
nødvendige færdigheder. Og dermed ikke formår at agere i takt med indkomne sager.
Konfliktafværgelse, fastholdelse og husorden (2.10):
Fra Socialt Lederforum kan vi som udgangspunkt tilslutte os de fremsendte forslag i punkt 2.10.
Dette gælder Konfliktafværgelse (2.10.1), Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller
konfliktskabende adfærd (2.10.2) samt Husorden (2.10.3).
Det er vigtigt for os at understrege, at lederen på det enkelte tilbud er kommunalbestyrelsens
forlængede arm, øjne og ø . Ligesom det er vigtigt for os at understrege, at den
ledelsesmæssige vurdering er vigtig.
Vi vil anbefale, at ministeriet løbende gør brug af den ekspertise, vi er i besiddelse af på såvel
praksis- som ledelsesområdet. Vi kan netop illustrere dilemmaer og tvivlssituationer fra flere sider.
Så mange var ordene i denne omgang.
Vi uddyber, underbygger og forklarer naturligvis meget gerne, hvis der bliver behov for det!
Med venlig hilsen
Bo Mollerup
Direktør Socialt Lederforum
Mobil: 4045 6242
Email:
[email protected]
Viden
Netværk
-7-
Udvikling
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0249.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: [email protected]
Dato:
26-03-2024
Sagsnr:
00.15.00-A00-32-24
Høringssvar over udkast til høring om ændringer af reglerne om magt-
anvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om foræl-
delse af underholdsbidrag m.v.
Socialtilsyn Hovedstaden har ved e-mail af den 27. februar 2024 modtaget Social-, Bolig- og Æl-
dreministeriets udkast til høring om ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.
Socialtilsyn Hovedstaden har følgende bemærkninger:
Socialtilsynets rolle
Det fremgår af udkastets specielle bemærkninger til nr. 48 vedrørende indberetningen af magtan-
vendelsesregistreringer, at forslaget ikke vil ændre på, at socialtilsynet som led i sit driftsoriente-
rede tilsyn med tilbuddets samlede kvalitet vil skulle forholde sig til forebyggelse af magtanvendel-
ser, herunder at den pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelse så vidt muligt undgås,
selvom visse typer af magtanvendelser fremover ikke vil skulle registreres, hver gang de anvendes.
Kommuner, interesseorganisationer, sociale tilbud og socialtilsynet selv har over en længere peri-
ode været i dialog med Social-, Bolig- og Ældreministeriet samt Social- og Boligstyrelsens audit-
funktion om, at der på tværs af de fem socialtilsyn er forskelligartet praksis vedrørende rækkevid-
den og intensiteten af socialtilsynets tilsyn og beføjelser ved modtagelse af magtanvendelsesind-
beretninger. På baggrund heraf oplyste ministeriet mundtligt socialtilsynene den 24. maj 2023 på
et møde om, at socialtilsynet ikke skal træffe afgørelse om magtanvendelsers lovlighed og ikke
kan udstede påbud eller på anden vis sanktionere som følge af enkelte magtanvendelsesindgreb.
Ministeriet oplyste derudover, at vejledning om socialtilsyn bl.a. ville blive revideret, så det bliver
præciseret, hvad den juridiske ramme for socialtilsynets tilsyn er på dette område.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0250.png
Socialtilsyn Hovedstaden ønsker at gøre opmærksom på, at vejledningen endnu ikke er blevet
ændret, hvorfor den nugældende vejledning for socialtilsynets arbejde er fra den 30. april 2015.
Det har derfor siden mødet i maj 2023 været uklart for socialtilsynet, hvilke beføjelser tilsynet har i
forhold til magtanvendelser. Derudover finder socialtilsynet det også uhensigtsmæssigt, at bor-
gere, sociale tilbud, andre myndigheder m.v. fortsat er af den overbevisning, at socialtilsynet har
en anden rolle og flere beføjelser den dem, som Social-, Bolig- og Ældreministeriet mundtligt har
skitseret.
Socialtilsynet bemærker, at tilsynets rolle med at føre tilsyn med sociale tilbuds brug og forebyg-
gelse af magtanvendelse i høj grad er fraværende i udkastet til lovbemærkninger. Præciseringen
af rækkevidden og intensiteten af socialtilsynets tilsyn fremgår derudover ikke. Henset til at nær-
værende udkast indfører hjemmel til et betydeligt antal nye indgreb i borgeres menneskerettighe-
der samtidig med en lempeligere registreringspligt for sociale tilbud, finder Socialtilsyn Hovedsta-
den det nødvendigt at det fremgår tydeligt af udkastets lovbemærkninger, hvilke myndigheder der
fører tilsyn med hvad, herunder intensiteten deraf og sanktionsbeføjelser, samt samspillet mellem
socialtilsynenes driftsorienterede tilsyn og andre tilsyn. Dette for at klargøre, hvilke myndigheder
der har hvilke opgaver i forhold til magtanvendelsesområdet, men også af hensyn til borgernes
retssikkerhed, så det er tydeligt, hvem en borger eller dennes pårørende på et socialt tilbud skal
henvende sig til, hvis de oplever bekymrende forhold.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet præciserer i udkastet med hvilken intensitet de forskel-
lige tilsynsmyndigheder kan føre tilsyn og sanktionere indberetninger om magtanvendelse
samt præciserer, hvorledes de forskellige tilsynsmyndigheder adskiller sig og hvornår der
foreligger snitflader på området tilsynene imellem.
”Undtagelsesvis” og mindst indgribende anvendelse af magtbestemmelser
Det fremgår af udkastet til de almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.), at magtanvendelse generelt
skal ske i overensstemmelse med mindsteindgrebs- og proportionalitetsprincippet. Det fremgår
derudover af de almindelige bemærkninger til de foreslåede indførte bestemmelser i voksenan-
svarslovens §§ 15 b om inddragelse af mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spil-
leudstyr, og servicelovens 128 h om kortvarig indelåsning af en beboer, at disse bestemmelser
”undtagelsesvis” kan anvendes, når andre mere skånsomme indgreb og dialog er forsøgt uden
virkning.
Socialtilsynet bemærker, at det ikke fremgår eksempelvis hvor intensivt eller hvor mange gange
ansatte skal have forsøgt at anvende mindre indgribende indgreb, før de tyr til de foreslåede magt-
anvendelser, der er meget indgribende i borgerens menneskerettigheder, som også er beskrevet
i udkastet til lovbemærkninger. Tilsynet bemærker også, at det ikke fremgår tydeligt af udkastet,
hvorledes forsøg på disse mindre indgribende indgreb skal dokumenteres, så det er muligt for
socialtilsynene og hjemkommunerne at vurdere, om de sociale tilbud understøtter og respekterer
borgernes værdighed, autonomi og integritet, herunder om tilbuddet i sin pædagogiske indsats har
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0251.png
fokus på at forebygge og lære af magtanvendelser. Dette bør ifølge socialtilsynet tilføjes og præ-
ciseres.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet præciserer og eksemplificerer i udkastet, hvor intensivt
og hvor mange gange der skal være forsøgt anvendt mindre indgribende indgreb og hvor-
ledes disse skal dokumenteres, før de foreslåede bestemmelser må anvendes.
Socialtilsynet bemærker, at det ikke fremgår af udkastet, hvorvidt et mere skånsomt indgreb før
anvendelsen af den foreslåede § 15 b om inddragelse af elektronisk kommunikations- og spilleud-
styr, f.eks. kan være i form af begrænsning af adgangen til tilbuddets wi-fi-forbindelse. Tilsynet har
modtaget flere henvendelser vedr. sociale tilbud, der har tidsmæssigt begrænset denne adgang
for at børn eller unge ikke spiller på deres computer eller lignende i løbet af natten. Dette hensyn
til deres egen og andre beboeres nattesøvn. Flere tilbud er dog i tvivl og modtager divergerende
svar fra hjemkommuner om, hvorvidt dette er tilladt efter voksenansvarsloven samt hvordan for-
holdet mellem denne lov og lokale husregler eller anstaltsforhold er. Det kunne derfor med fordel
generelt eksemplificeres i udkastets lovbemærkninger til de enkelte foreslåede indførte magtan-
vendelsesbestemmelser, hvilke mere skånsomme indgreb, der kunne tages i brug, samt med hvil-
ken hjemmel, før sociale tilbud går i dialog med en kommune om, hvorvidt der skal træffes afgø-
relse om at indføre en mere indgribende magtanvendelse som f.eks. inddragelse af barnet eller
den unges mobiltelefon.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet:
i udkastet eksemplificerer, hvilke mere skånsomme indgreb der kunne tages i anvendelse,
før de foreslåede magtanvendelsesbestemmelser bliver søgt taget i brug.
i udkastet præciserer, hvordan forholdet mellem voksenansvarsloven og lokale husregler
eller anstaltsforhold skal fortolkes.
Inddragelse af mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr
Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 15 b i voksenansvarsloven, at en
leder eller dennes stedfortræder midlertidigt og for en afgrænset periode kan inddrage et barns
eller ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr. Inddragelsen må
aldrig stå i vejen for kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller bistands-
værger. Det vil derudover skulle sikres, at barnet eller den unge har mulighed for at henvende sig
anonymt til det socialtilsyn, som fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet. Det fremgår
endvidere, at den institution eller afdeling, hvor barnet eller den unge opholder sig, skal stille kom-
munikationsudstyr til rådighed, at der ikke vil kunne indføres regler, der helt afskærer barnet eller
den unges adgang til elektronisk kommunikation og medier m.v., og at regler om, at en ansat skal
lytte eller læse med, når barnet eller den unge har kontakt med omverdenen heller ikke kan indfø-
res.
Socialtilsyn Hovedstaden finder det positivt, at der skal sikres en adgang til at kommunikere med
myndigheder, værger, bistandsværger m.v. Socialtilsynet ønsker dog at bemærke, at det ikke frem-
går af udkastet, hvorledes det skal sikres, at barnet skal sikres denne ret uden at tilbuddet er
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0252.png
vidende herom, ligesom det ikke fremgår, hvorledes barnet eller den unge, udover at kunne komme
i kontakt med sin værge, også sikres en sådan kommunikationsret i forhold til forældremyndig-
hedsindehaver og nærmeste pårørende. Uanset om et barn eller ung er anbragt med eller uden
samtykke af forældremyndighedsindehaver viser forskningslitteraturen, at kontakten med familie
og andre pårørende har afgørende betydning for børn og unge, der er anbragt. Derfor ønsker
socialtilsynet at gøre opmærksom på, at inddragelse af mobiltelefoner m.v. i sig selv kan have et
konfliktoptrappende aspekt. Dette kan føre til andre magtanvendelser og være en motivation for
en ung til at rømme et tilbud. Derfor vurderer tilsynet, at uddelegeringen af retten til at træffe be-
slutning om at inddrage mobiltelefon og andre kommunikationsmidler til en ledelse af et socialt
tilbud, fordrer, at der er en særlig opmærksomhed på at denne ret forvaltes til barnets bedste.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skriver ind i udkastet om inddragelse af et barn eller
ungs mobiltelefon og andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr, at inddragelsen
aldrig må stå i vejen for kommunikation med barnet eller den unges forældremyndigheds-
indehaver og nærmeste pårørende.
Derudover står det ikke nærmere beskrevet i udkastet, hvorledes tilbuddet skal sikre, at barnet
eller den unge skal kunne henvende sig anonymt til socialtilsyn eller anden myndighed i praksis.
Det fremgår således ikke, hvordan barnet og den unge til enhver tid sikres fri adgang til et kommu-
nikationsmiddel, uden at anbringelsesstedet og dets ansatte får kendskab til med hvilket formål,
barnet eller den unge skal anvende et kommunikationsmiddel. Det fremgår heller ikke, hvordan
det i praksis skal sikres, at barnet eller den unge ikke sættes i en position, hvor denne ser sig
nødsaget til f.eks. at lyve for de ansatte for at kunne kontakte socialtilsyn uden anbringelsesstedets
kendskab derom, eller oplever at skulle igennem en barriere i form af ansatte, hvor de skal argu-
mentere for, hvordan de skal tillades adgang til kontakt med omverdenen. Det overlades dermed i
meget høj grad til de enkelte anbringelsessteder at fortolke, hvordan det i praksis sikres, at børn
og unge har fri adgang til at whistleblowe om bekymrende forhold på netop anbringelsesstedet.
Dette bekymrer Socialtilsyn Hovedstaden, da der her i sagens natur kan opstå en interessekonflikt.
Socialtilsyn Hovedstaden kan oplyse, at det med jævne mellemrum modtager whistleblows om
bekymrende forhold, som består af optagelser eller billeder taget af anbragte børn eller unge med
deres mobiltelefon.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skriver ind i udkastet, hvordan det i praksis skal sikres,
at barnet og den unge til enhver tid kan få fri og uhindret adgang til at kontakte socialtilsy-
nene eller andre myndigheder anonymt og uden at skulle argumentere herfor.
Socialtilsynet ønsker endeligt at bemærke, at det ikke fremgår af udkastet, at børnene og de unge
på anbringelsesstederne skal informeres og vejledes om, at de fortsat har kommunikationsrettighe-
der ved inddragelse af elektronisk kommunikations- og spiludstyr. Det fremgår således heller ikke,
at anbringelsesstedet skal vejlede barnet eller den unge om, hvor og hvordan de kan få adgang til
at kommunikere med omverdenen, og om hvorvidt denne vejledning altid skal ske i forbindelse
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0253.png
med en inddragelse. Det fremstår heller ikke klart for socialtilsynet, hvorvidt barnet eller den unges
forældremyndighedsindehavere skal orienteres om inddragelsen, så de ved, hvorfor det ikke er
muligt at komme i direkte kontakt med deres barn. Derudover fremgår det ikke af udkastet en
nærmere definition af, hvornår en periode er ”midlertidig og afgrænset” ud over, at perioden ikke
må strække sig ud over formålet med inddragelsen, og at det ved behov for ”længerevarende”
inddragelse bør overvejes, om der i stedet ville skulle indføres kontrol med barnet eller den unges
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for
institutionen efter voksenansvarslovens § 15. Dette efterlader et særdeles stort fortolkningsrum for
tilbudsleder eller dennes stedfortræder og uklare rammer for den myndighed, der skal vurdere om
bestemmelsen og indgrebet i barnets eller den unges rettigheder forvaltes efter dets formål. Soci-
altilsynet anbefaler derfor, at det bliver præciseret, hvornår der er tale om en længerevarende
inddragelse, herunder om der er tale om eksempelvis timer, døgn eller uger.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet:
skriver ind i udkastet, at anbringelsessteder i forbindelse med hvert indgreb tydeligt skal
vejlede børn og unge om, at de fortsat har kommunikationsrettigheder i den periode, hvor
deres elektroniske kommunikations- eller spiludstyr er blevet inddraget samt hvor og hvor-
dan de kan få adgang til at kommunikere med omverdenen.
skriver ind i udkastet, at anbringelsesstedet skal orientere barnet eller den unges forældre-
myndighedsindehaver eller nærmeste pårørende om inddragelsen af mobiltelefonen.
præciserer i lovbemærkningerne til udkastets § 15 b i voksenansvarsloven, hvornår en ind-
dragelse er længerevarende.
Hensyn til andre beboere og oplysningsforpligtelse
Med udkastet foreslås det at indføre en række bestemmelser, der udvider adgangen til at anvende
magt og andre indgreb, der bl.a. hjemler indelåsning af beboere, låsning af døre til opholdsrum,
fælleskøkkener, skabe, servicearealer og låger, samt kamerakig og audioovervågning i beboerens
eget hjem.
Socialtilsyn Hovedstaden bemærker, at der af udkastet ikke fremgår en stillingtagen til, hvorledes
indførelsen og et potentielt forøget brug af magt og andre indgreb kan påvirke andre beboere i et
socialt tilbud samt hvordan dette skal ses afspejlet i den pædagogiske indsats og bibeholdelsen af
hjemlige fysiske rammer. De beskrevne indgreb målrettet en beboers adfærd vil også påvirke de
andre beboeres hverdag på et socialt tilbud, hvilket også betyder, at jo flere indgreb der er iværksat
på én gang over for en eller flere beboere jo mere påvirkes beboernes samlede adgang til fælles-
rum, yderdøre, skabe m.v. For gruppen af mennesker med handicap kan ændringer i fysiske ram-
mer have stor betydning for deres hverdag og trivsel. Det fremstår dog ikke for socialtilsynet klart
ud fra udkastets lovbemærkninger, hvornår f.eks. en låst dør af hensyn til en borger ikke er pro-
portionalt henset til indgrebets påvirkning af de andre beboere, der har deres hjem i det sociale
tilbud. Socialtilsynet finder det også uklart, hvad de nye regler i praksis vil betyde for tilbuddenes
mulighed for at fremstå som hjemlige og ikke-institutionaliserede samt socialtilsynenes opgave i
forhold til at vurdere dette parameter ud fra den lovbestemte kvalitetsmodel.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0254.png
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skriver ind i udkastet, hvordan de øvrige beboeres trivsel
og forudsætninger for hjemlighed – især ved flere iværksatte indgreb på samme tid – skal
sikres i praksis.
Med den foreslåede § 128 e i serviceloven får det sociale tilbud mulighed for at låse eller på anden
vis sikre døre til et fælleskøkken. Socialtilsyn Hovedstaden bemærker, at det ikke fremgår af ud-
kastet, at beboerne i forbindelse med en sådan aflåsning på anden vis skal sikres fri adgang til
mad og drikke. Det kunne f.eks. være i form af adgang til et tekøkken. En sådan adgang vurderer
socialtilsynet er vigtig både ud fra sundheds-, trivsels- og hjemlighedshensyn. Socialtilsynet be-
mærker også, at det ikke fremgår af udkastet, at det sociale tilbud ved låsning af eksempelvis låger
og døre skal informere beboeren eller beboerne om, at dette ikke – alt efter det indførte indgreb –
betyder, at beboeren(e) ikke kan tilgå lokaler eller forlade deres værelse eller det sociale tilbud, og
fremvise, hvor man ville kunne få adgang. Det er socialtilsynets erfaring, at det i praksis er vigtigt
at informere beboerne herom, så de ikke fejlagtigt er af den opfattelse, at de eksempelvis ikke kan
bevæge sig frit rundt eller forlade sit værelse eller det sociale tilbud.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet:
skriver ind i udkastet, at beboere ved aflåsning af fælleskøkken efter udkastets § 128 e i
serviceloven på anden vis skal sikres fri adgang til mad og drikke.
skriver ind i udkastet, at sociale tilbud ved iværksættelse af aflåsningsindgreb er forpligtede
til at informere beboerne om alternative ruter og at de fortsat har ret til at bevæge sig frit.
Terminologi
Det fremgår flere steder i udkastet terminologien ”opholdssted” eller ”døgninstitution” i relation til §
43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Socialtilsyn Hovedstaden ønsker at gøre opmærksom på, at terminologien i barnets lov er ”børne-
og ungehjem”.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl (anca13)
Jurist
Socialtilsynet Hovedstaden
www.socialtilsyn.frederiksberg.dk/
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0255.png
22.03.2024
Vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om social service, lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af
underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse
af underholdsbidrag m.v.)
Socialtilsyn Midt takker for muligheden for at afgive høringssvar om lovforslag 2023-
9117.
Indledningsvist skal Socialtilsyn Midt bemærke, at lovforslaget i sin helhed foreslår en
række betydelige indgreb i borgernes rettigheder inden for magtanvendelse og
selvbestemmelse. Såfremt indgrebene indføres i den foreslåede form, kan det få stor
betydning for målgruppen i fremtiden.
Samtidig skal Socialtilsyn Midt anerkende, at der tages fat i en række dilemmaer, som
i dag udfordrer det specialiserede socialområde.
Lovforslaget adresserer en række udfordringer på voksenområdet, som foreslås løst
med løbende godkendelser fra kommunalbestyrelse eller nævn. I udgangspunktet byder
Socialtilsyn Midt muligheden for løbende godkendelse af udvalgte emner velkommen.
Vi ser dog en stor risiko for, at personalet og ledelsens incitament til at arbejde med
borgerens udvikling udhules af sådanne godkendelser. Socialtilsyn Midt har erfaring for,
at registrering og indberetning sammenholdt med et løbende krav om, at personalet
foretager pædagogiske prøvehandlinger ofte medfører, at personalet formår at få
borgeren til at ændre uhensigtsmæssig adfærd.
I forhold til lovforslaget vedr. børn og unge, hvor der gives udvidede muligheder for at
anvende magt, ser vi dog en række mulige udfordringer i praksis, der kan have en
langsigtet indvirkning på de unges livsmestringsmuligheder. Socialtilsyn Midt fører bl.a.
tilsyn med, om tilbuddene arbejder med at understøtte de unges selvstændighed og
relationer. Her er det bl.a. vigtigt, at tilbuddene medvirker til, at borgerne opnår sociale
kompetencer og opnår færdigheder, der kan lette den daglige tilværelse og fremme de
enkelte borgeres mulighed for at kunne klare sig selv. For børn og unge gælder det, at
tilbuddet forbereder dem til et selvstændigt voksenliv. Et vigtigt led heri er, at tilbuddet
i deres pædagogiske tilgange har fokus på at arbejde med at fremme en indre styring
hos børnene og de unge. Socialtilsyn Midt har vanskeligt ved at se, hvordan de nye
Socialtilsyn Midt
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 56 00
www.tilsynmidt.dk
Søvej 1 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborg.dk
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0256.png
bestemmelser (ydre styring) er foreneligt med udviklingen af en indre styring hos
børnene og de unge.
Nedenfor gennemgås ændringerne kronologisk i det omfang Socialtilsyn Midt har
kommentarer.
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
Socialtilsyn Midt har følgende bemærkninger:
§ 9, stk. 3, nr. 2: Fratagelse af alkohol, når barnet eller den unge overtræder husorden
Socialtilsyn Midt bemærker, at det vurderes meget indgribende at give mulighed for at
foretage en fysisk magtanvendelse på baggrund af overtrædelse af en husorden.
Særligt henset til, at der på anbringelsessteder opholder sig børn og unge i forskellige
aldersgrupper og med forskellige grader af funktionsnedsættelser, hvorfor nogle
målgrupper vil kunne håndtere alkohol. Socialtilsyn Midt vurderer, at det bør være
tilstrækkeligt med muligheden i lovforslagets § 9, stk. 3, nr. 3.
Socialtilsyn Midt konstaterer, at det af bemærkningerne fremgår følgende (s. 257):
er
alkohol, men det ville kunne fratages f.eks. barnet eller den unges hånd uden at barnet
eller den unge bliver fastholdt, er der ikke tale om magtanvendelse. Såfremt der vil
være brug for at fastholde et barn eller en ungs hånd eller krop kortvarigt, vil der være
Det anbefales, at det præciseres, om der er tale om et
indgreb i de tilfælde, hvor barnet eller den unge modsætter sig, og personalet trækker
eller hiver genstanden ud af hånden på barnet eller den unge, eller om det afgørende
er, om barnet eller den unge fastholdes.
§ 15 b: Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr
Socialtilsyn Midt foreslår, at sagsbehandler i stedet får kompetence til at træffe
afgørelse, henset til at det vurderes indgribende for et barn eller en ung ikke at have
adgang til sin telefon eller andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr. Dette
også særligt fordi det kan være yderst indgribende at skulle undvære sin telefon eller
spillekonsol i en kortere eller længere periode og at telefonkontrol, som umiddelbart
virker mindre indgribende, henhører under børne- og ungeudvalget.
D
Side 2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0257.png
Servicelovens regler om magtanvendelse overfor voksne
Socialtilsyn Midt har følgende bemærkninger:
§ 128 b, stk. 1: Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Henset til at det vurderes meget indgribende med kamerakig i en borgers bolig,
anbefaler Socialtilsyn Midt, at kravet om tilladelse fra Det Socialfaglige Nævn også
gælder i forhold til borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse. Der bør desuden være en opmærksomhed på, at ansøgninger kan indgå i
besparelsesovervejelser hos driftsherre.
§ 128 d: Låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum
Det vurderes for indgribende, at én borgers udfordringer kan sætte begrænsninger i
forhold til øvrige borgeres direkte adgang til fælles opholdsrum. Det bør derfor sikres,
at øvrige borgere har direkte adgang til fælles opholdsrum, eksempelvis med brug af
hotellåse.
§ 128 e: Låsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener
Socialtilsyn Midt bemærker, at der ikke bør være mulighed for at aflåse til servicearealer
og fælleskøkkener, medmindre de øvrige borgere sikres fri adgang. Dette da langt
størstedelen af borgerne på tilbuddene vurderes at have gavn af adgang til og brug af
særligt fælleskøkken. Det vurderes desuden for indgribende, at en borgers udfordringer
kan sætte begrænsninger i forhold til øvrige borgeres muligheder for at benytte et fælles
køkken. Endvidere bemærker Socialtilsyn Midt, at der opstår en lejeproblematik for de
borgere, der bor i almene boliger med egen lejekontrakt og betaler husleje for
fællesarealerne.
§ 128 g: Låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. i borgers bolig
Socialtilsyn Midt er enig i, at der bør gives hjemmel til at aflåse skabe i tilfælde, hvor
borgeren har en uhensigtsmæssig omgang med eksempelvis medicin, IT og andet. Det
anses for sandsynligt, at man kan samle udvalgte genstande i et aflåst skab og dermed
undgå den uhensigtsmæssige omgang uden at det i øvrigt begrænser borgeren
nævneværdigt.
Igen savner Socialtilsyn Midt dog en stillingtagen til, hvordan personalet tilpligtes at
foretage prøvehandlinger for med tiden at kunne oplåse skabene. Hidtidig erfaring viser,
at personalet ganske ofte formår at støtte borgeren til at kunne have oplåste skabe,
når der løbende foretages prøvehandlinger.
Side 3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0258.png
§ 128 h: Kortvarig indelåsning af en beboer i egen bolig i et botilbud
Dansk lovgivning giver i dag mulighed for, at borgere kan idømmes en anbringelse ved
dom, når borgeren har begået en strafferetlig overtrædelse. Det må derfor antages, at
lovforslaget ønsker at give mulighed for at låse borgere inde, som ikke har begået noget
strafbart, men i øvrigt har en uhensigtsmæssig adfærd på botilbuddet. Denne mulighed
vurderes at være yderst vidtgående og indgribende.
Socialtilsyn Midt har svært ved at se målgruppen for at anvende denne bestemmelse i
praksis medmindre det er hensigten at give hjemmel til at låse borgere inde, når de
er personalemæssigt ressourcekrævende. Socialtilsyn Midt vurderer desuden, at de
nuværende muligheder i form af personale, aflåsning af terrassedør/vinduer samt
alarm/pejlesystemer er tilstrækkelige foranstaltninger til at opnå formålet.
Når først tilladelsen til indelåsning er givet er det svært at se, hvordan personalet kan
få viden om, at indelåsning nu ikke længere er nødvendigt. Der bør derfor stilles krav
om, at tilbuddet i perioden med tilladelse foretager prøvehandlinger for at sikre, at
indelåsning fremover kan undgås.
§ 128 i: Adgang til en beboers bolig i et botilbud
Det fremgår af bestemmelsen, at der alene er tale om aflåste eller på anden vis sikrede
yderdøre. Det bør præciseres, om muligheden også omfatter adgang til borgerens bolig,
hvor døren er uaflåst, men borgeren ikke giver samtykke til adgang, idet retten til
privatliv og boligens ukrænkelighed vel er gældende uanset. Det bør desuden
præciseres, om bestemmelsen giver mulighed for at foretage sig handlinger mod
borgerens ønske som f.eks. rengøring og oprydning i boligen.
Endvidere bemærker Socialtilsyn Midt, at der kan være behov for adgang til aflåste rum
i borgerens bolig, fx badeværelset, hvilket bestemmelsen ikke giver mulighed for.
Afslutningsvist gør Socialtilsyn Midt opmærksom på, at bestemmelsen om adgang til en
beboers bolig ikke omfatter borgere, hvis funktionsniveau ikke er betydelig og varigt.
Socialtilsyn Midts erfaring er, at denne bestemmelse er mere relevant for målgrupper,
som ikke er omfattet af servicelovens kapitler om magtanvendelse, f.eks. sindslidende.
Med venlig hilsen
Ulla B. Andersen
Tilsynschef
Socialtilsyn Midt
Side 4
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0259.png
Hjørring Kommune
Socialtilsyn Nord
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Postadresse:
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring
Telefon 7233 6930
[email protected]
www.socialtilsynnord.hjoerring.dk
Sendt på mail til:
[email protected]
Den 27-03-2024
Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14
Høring over udkast til forslag til ændringer af lov om social service mv.
Social- Bolig- og Ældreministeriet sendte den 27. februar 2024 udkast til forslag om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,
lov om opkrævning af underholdsbidrag mv. i høring hos blandt andre Socialtilsyn
Nord, Hjørring Kommune.
Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive høringssvar til udkastet.
Socialtilsyn Nords kommentarer til udkast til ændringerne følger nedenfor.
Indhold
Socialtilsyn Nord har kommentarer til følgende:
1. Afgrænsning af område for magtanvendelse
2. Aflåsning af døre
3. Øvrige bemærkninger
Ad 1 - Afgrænsning af område for magtanvendelse
Det følger af udkastet, at servicelovens § 124 d, skal ændres, i forhold til
fastholdelse af borgere. I den nye stk. 2 vil der stå
”… til et andet opholdsrum på et
bo- eller dagtilbud”.
I lov om social service § 124 d er det på nuværende tidspunkt ikke præciseret, at det
skal være i bo- eller dagtilbuddet, man kan føre.
Det har været tilladt også uden for bo- eller dagtilbuddets matrikel, at føre borgeren
til et andet opholdsrum. Socialtilsynet mener derfor, at den nye formulering
indskrænker muligheden for at føre borgere væk, når det foregår uden for tilbuddets
matrikel, og er i tvivl om, hvorvidt det har været lovgivers hensigt.
Forslag til ændring
Socialtilsyn Nord foreslår, at det præciseres, om det er hensigten, at
magtanvendelser ikke kan udføres udenfor bo- eller dagtilbuddets matrikel.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0260.png
Side 2
Ad 2 - Aflåsning af døre
Det følger af den foreslåede § 128 e i serviceloven, at der kan gives tilladelse til at
aflåse eller sikre døre til fællesarealer og fælleskøkkener.
Det er angivet, at reglen også er gældende for borgere i botilbudslignende boformer,
jf. lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, hvor borgere bor i egen bolig efter
almenboligloven eller lejeloven.
Det er dog uklart, om det er lovgivers intention, at bestemmelsen også skal hjemle
adgang til at begrænse disse borgers råderet over en del af deres bolig, som de
betaler husleje for og derfor har adgang til.
Hertil er det uklart i hvilket omfang aflåsning af døre, kan indebære en adgang til at
nægte borgere adgang til mad i fælleskøkkener, og hvilke krav, er der til at sikre, at
borgerne har adgang til mad. Det bemærkes, at der ofte er tale om fødevarer, som
borger selv har betalt for.
Socialtilsynet skal, som en del af tema
Sundhed og trivsel
i kvalitetsmodellen påse,
at tilbuddet bl.a. respekterer borgernes autonomi og integritet, herunder sikrer
borgernes selv- og medbestemmelse. Det er med lovforslaget uklart, hvordan man
sikrer borgernes selvbestemmelse ved at aflåse rum, de selv betaler husleje for eller
ved at hindre dem adgang til fødevarer.
Forslag
Socialtilsyn Nord foreslår, at det tydeliggøres, hvordan borgernes
selvbestemmelsesret sikres i ovennævnte tilfælde.
Ad 3 - Øvrige bemærkninger
I forhold til den øvrige høringslov undrer Socialtilsynet sig over visse foreslåede
bestemmelser. Dette baseret på socialtilsynets hidtidige erfaring med at føre tilsyn
med tilbud og plejefamilier.
§ 128 d
Tilføjelsen af Servicelovens § 128 d – der kan aflåses en dør mellem en beboers
bolig og et eller flere bestemte fælles opholdsrum, med henblik på at forsinke
borgeren. Dog kan døren til borgerens bolig ikke aflåses.
Socialtilsyn Nord erfaring er, at de færreste botilbud vil være indrettet på en måde
hvor reglen kan anvendes i praksis. Dette medmindre bestemmelsen hjemler at
borgeren kan ledes udenfor, for at gå en anden vej ind i fællesarealet, og det er
aktuelt uklart hvorvidt det er tilfældet.
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0261.png
Side 3
§ 128 i
Tilføjelsen af Servicelovens § 128 i – adgang til en beboers bolig gennem
yderdøren. Det undrer os, at reglen ikke også gælder andre døre i borgers bolig.
Dette fordi, at der f.eks. ved suicidale borgere lige så ofte kan være behov for at
åbne en aflåst dør ud til et badeværelse, som yderdøren ind til borgerens bolig.
Voksenansvarsloven
Tilføjelsen af Voksenansvarslovens § 9 stk. 3 – adgang til med fysisk magt at fratage
børn og unge euforiserende stoffer, alkohol og elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr. Baseret på socialtilsynets erfaring, kan forslaget med fordel også tage
stilling til hhv. cigaretter, e-cigaretter (Vapes, Puff bars, Elf bars, og lign.) foruden
ulovlige genstande eller våben, såsom lightergas eller knive.
Derudover undrer det os, at bestemmelsen ikke åbner for mindre indgribende
foranstaltninger, som for eksempel mulighed for brug af indstilling på
kommunikationsudstyr, til ikke at kunne bruges om natten, eller indstillinger, der
begrænser muligheden for kommunikation på spilleudstyr. Socialtilsynet mener, at
det pædagogisk er at foretrække med det mindre indgribende, at låse
kommunikationsudstyr og spille udstyr med indstillinger, end at fratage det med
fysisk magt.
-o0o-
Har I spørgsmål, er I velkomne til at kontakte jurist Lene Skougaard Magle på telefon
72 33 69 38 eller på mail [email protected].
Med venlig hilsen
Line Hessellund
Tilsynschef
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0262.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsendes alene pr. e-mail til
[email protected]
Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til ændring af lov om social
service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.
Socialtilsyn Syd
Østerågade 40
5672 Broby
Tlf. 7253 1900
[email protected]
www.socialtilsynsyd.dk
26-03-2024
Social- og Ældreministeriet fremsendte den 27. februar 2024 udkast til ændring af
lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og
forskellige andre love i høring hos bl.a. Socialtilsyn Syd, som har følgende
bemærkninger til udkastet:
Socialtilsyn Syd har noteret, at socialtilsynenes opgave er uændret, og at
socialtilsynet derfor fortsat som led i det driftsorienterede tilsyn med tilbuddets
samlede kvalitet vil skulle forholde sig til forebyggelse af magtanvendelse,
herunder at den pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelse så vidt
muligt undgås.
Socialtilsyn Syd har noteret og er positiv over for, at det med den foreslåede
udvidede adgang til forhåndsgodkendt magtanvendelse søges sikret, at personalet
i højere grad har de rette rammer til at drage omsorg for borgerne.
Socialtilsyn Syd bemærker hertil, at den udvidede adgang til f.eks. at anvende
stofsele for at sikre mod, at en borger falder ud af sin kørestol samt til at aflåse
skabe med mad af hensyn til borgernes sundhed, er i overensstemmelse med
Socialtilsyn Syds hidtidige forståelse af og forvaltning af reglerne om
magtanvendelse.
Socialtilsyn Syd tager til efterretning, at registrerings- og indberetningsfrekvensen
indsnævres betydeligt ved forhåndsgodkendt magtanvendelse, og socialtilsynet
imødeser en nærmere regulering af dette i en senere
magtanvendelsesbekendtgørelse.
Socialtilsyn Syd har noteret, at det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke vil
være muligt i magtanvendelsesbekendtgørelsen at fastsætte en mere lempelig
registrerings- og indberetningspraksis for særligt indgribende typer af
magtanvendelser eller akutte magtanvendelser.
Kontakt
Tine Hedelund
[email protected]
+4572538984
Venlig hilsen
Peter Bjerregaard Andersen
Tilsynschef
Side 1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0263.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsendt pr. mail til: [email protected]
Dato:
Sagsansvarlig:
Telefon:
E-mail:
22. marts 2024
Sara-Sofie Brandt
7236 2996
[email protected]
Høringssvar til udkast til lovforslag - ændring af lov om social
service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om
opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love
Socialtilsyn Øst har den 27. februar 2024 modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring. Høringen
omfatter overordnet ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten og om forældelse af underholdsbidrag m.v.
Vi har noteret os, at der foreslås en række omfattende ændringer, der både udvider adgangen til
magtanvendelse betragteligt, samt ændrer den måde, hvorpå der for de forhåndsgodkendte
magtanvendelser skal ske registrering og indberetning.
Indledningsvist vil vi gerne anerkende forløbet med evaluering af revisionen fra 2019 af
magtanvendelsesreglerne på voksenområdet, hvor Socialtilsyn Øst den 2. maj 2023 deltog i ministeriets
workshop om servicelovens magtanvendelsesregler. Vi kan i dette lovforslag se, at der fra ministeriets
side er taget højde for en lang række af de faglige kommentarer og synspunkter, der fremkom under
workshoppens debatter.
I forbindelse med nedenstående bemærkninger til lovforslaget, ønsker vi at fremhæve, at de fem
socialtilsyn har koordineret og er enige i vores umiddelbare fortolkning af lovforslaget, herunder dettes
betydning for vores tilsynsmæssige forpligtelser. Vi er også enige om, at der er steder i lovforslaget, hvor
det vil være hensigtsmæssigt at uddybe yderligere i bemærkningerne til ændringerne. Dette skyldes, at
det efter vores vurdering er afgørende at sikre, at der i bemærkningerne til lovgivningen tages eksplicit
stilling til nogle af de forhold, som vi har erfaring med, vil fylde i vores tilsyn med tilbuddenes forståelse,
efterlevelse og læring på magtanvendelsesområdet.
Bemærkninger til foreslåede ændringer på voksenområdet:
Vi ser generelt, at der er et dilemma i, at der på den ene side sker en begrænsning af tilbuddets
forpligtelse til at registrere og indberette forhåndsgodkendt magt, når der samtidig sker betydelige
udvidelser af adgangen til forhåndsgodkendt magt. Der foreslås en række markante udvidelser i
tilbuddets mulighed for at indskrænke borgernes rettigheder samtidig med, at der ikke for de fleste af de
nye bestemmelser skal ske indberetning til socialtilsynet. Dette vil risikere at vanskeliggøre vores
mulighed for at risikovurdere tilbuddene med henblik på at tage på flere uanmeldte tilsynsbesøg eller
tilrettelægge tilsyn med fokus på borgernes sundhed og trivsel, herunder magtanvendelser. Får vi ikke
indblik i, hvilke slags forhåndsgodkendt magt, tilbuddene anvender og i hvilken grad, mister vi således
viden der kunne være nyttig i tilsynet. Dette vurderes særligt at gælde ved de nye bestemmelser om
Side 1/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0264.png
forhåndsgodkendt magt, der i høj grad udvider adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten. Med
lovforslaget vil vi således ikke have den viden, før vi står ude i tilbuddet, og først der bliver opmærksom
på fx uhensigtsmæssig brug af de mange nye bestemmelser. Vi ønsker hermed at fremhæve, at
indberetning til tilsynet har til formål at skabe grundlag for tilsynets vurdering af det enkelte botilbud. Vi
skal her påse, om indberetningerne af magtanvendelse giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser.
Hertil indgår registrering og indberetning desuden som et vigtigt element i læring og refleksion i forhold
til, hvordan indgreb vil kunne undgås fremover ved brug af socialpædagogiske metoder. Dette vurderes
særligt vigtigt, når vi taler om indgreb, der begrænser borgernes frihed.
Vi skal yderligere bemærke, at vi er bevidste om, at det ikke er den enkelte borgers aflåste dør, skab
eller låge men den generelle brug af reglerne i serviceloven, herunder tilbuddets viden og pædagogiske
indsats samt refleksion, vi skal inddrage i vores tilsyn. Vi kan dog samtidig se, at der i de forslåede
udvidelser af magtanvendelsesreglerne ses en risiko for, at én enkelt borgers problemstillinger kan
ramme mange borgere på tilbuddet. Vi ser således en risiko for, at individuel forhåndsgodkendt magt kan
have en indskrænkning af øvrige borgeres rettigheder, fx bevægelsesfrihed, adgang til mad/drikke mv.
Generelt i forhold til de bestemmelser, hvormed der gennem forhåndsgodkendelse kan gives tilladelse til
aflåsning af døre, låger skabe, fællesrum mv., finder vi det vigtigt, at der oplyses om tilbuddenes
forpligtelse til at gøre borgerne opmærksomme på, at de fortsat kan tilgå opholdsrum, fællesarealer mv.
Dette med henblik på at mindske risikoen for, at én borgers indgreb rammer flere.
Udvidede muligheder for fysisk guidning:
I forhold til den foreslåede nye mulighed for at
konfliktafværge skal vi bemærke, at det er vigtigt, at der tydeliggøres og gives eksempler på, hvad
”grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd” kan være. Dette for at sikre bedst forståelse for
den nye hjemmel i praksis.
Aflåsning og sikring af døre til servicearealer og fælleskøkkener:
I forhold til denne foreslåede
bestemmelse finder vi det afgørende at bemærke, at vi tidligere har godkendt, at tilbud har haft aflåst en
dør til et fælleskøkken forudsat, at der var mad og drikke til rådighed for borgerne et andet sted på
tilbuddets matrikel. Vi finder, at det med fordel kunne fremhæves i forslaget, at netop adgangen til mad
og drikke ikke må hindres for borgerne, når der sker aflåsning af køkkener. Dette for at anerkende
borgerens basale rettigheder samt understrege det faktum, at der er tale om borgernes hjem.
Kortvarig indelåsning af beboer i egen bolig på et botilbud:
Vi anser den foreslåede hjemmel for at
være enormt indgribende, om end vi samtidig anerkender de mange betingelser og vilkår, der skal
opfyldes før en indelåsning kan finde sted. Vi vil som socialtilsyn være interesserede i at undersøge, om
tilbuddet gennem pædagogiske indsatser eller mindre indgribende magtanvendelser har forsøgt andre
muligheder end indelåsning. I forhold til bemærkningerne til bestemmelser finder vi, at det med fordel
kunne uddybes, hvad der ligger i ”jævnligt tilsyn” fra personalet under indelåsningen. Vi er bevidste om,
at vi alene skal føre tilsyn med tilbuddets generelle viden om og brug af magtanvendelser, men vi
forudser, at der i tilsynet kan rejses spørgsmål herom.
Åbning af aflåst eller på anden vis sikret yderdør til en bolig i et botilbud:
Vi foreslår, at man
kunne udvide denne bestemmelse til også at omfatte andet end yderdøre. Vi ser i praksis, at
bestemmelsen ville kunne finde anvendelse i forbindelse med fx aflåste badeværelsesdøre, hvor der er
mistanke om, at borgeren har låst sig selv inde med henblik på selvskade eller selvmord.
Side 2/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0265.png
Bemærkninger til foreslåede ændringer på børne- og ungeområdet:
Midlertidig inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr:
Vi finder bestemmelsen meget vidtgående og indgribende. Dog anerkender vi de
grundlæggende tanker bag forslaget. Det er vores vurdering, at en så indgribende bestemmelse bør
ledsages af meget specifikke bemærkninger eller udfoldes yderligere på bekendtgørelses- eller
vejledningsniveau. Som eksempel fremgår det, at en mobiltelefon kan inddrages midlertidigt og i en
nærmere afgrænset periode, hvilket med fordel kunne yderligere uddybes og præciseres, så det bliver
tydeligt, hvad en ”nærmere afgrænset periode” betyder. Derudover ser vi en stor kompetence tillagt
tilbudsleder, da denne får direkte hjemmel til at inddrage mobiltelefoner mv. Vi finder det
hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres, hvordan det skal dokumenteres, at vilkårene for at inddrage fx en
mobiltelefon er opfyldt. Dette for at undgå den situation, at det bliver barnet eller den unges ord mod
tilbudsleder. Vi kan således undre os over, at denne kompetence ikke i stedet tilfalder
kommunalbestyrelsen, hvormed en afgørelse om inddragelse ville skulle ledsages af en klagemulighed.
Det er afgørende for os at bemærke, at en inddragelse af barnets eller den unges kommunikationsmiddel
ikke må hindre barnets eller den unges mulighed for at komme i kontakt med fx socialtilsynets WB-
telefon, sagsbehandler, advokat mv. Det skal hertil bemærkes, at det også er ganske væsentligt, at det
sikres, at barnets sociale liv understøttes i det fysiske miljø, når det digitale sociale univers er dem
frataget Endeligt skal vi bemærke, at der også med den foreslåede nye bestemmelse er markant forskel
på, hvilke indgreb man som barn eller ung kan opleve på et børne- ungehjem kontra i en plejefamilie,
hvor bestemmelsen ikke finder anvendelse. Der ses således også her en indirekte forskelsbehandling alt
efter barnets eller den unges anbringelsessted. Hvorvidt dette er hensigtsmæssigt, kunne med fordel
undersøges nærmere.
Fratagelse af alkohol og euforiserendes stoffer med fysisk magt:
Vi har alene bemærkninger til
den del af forslaget, der vedrører fratagelse af alkohol, samt forslag til en tilføjelse til bestemmelse.
Bestemmelsen har et overordnet formål, som vi anerkender og finder vigtig – vi ser endvidere ofte i
praksis, at problemstillinger med alkohol og euforiserende stoffer skaber udfordringer på børne- og
ungehjem. Det er vores vurdering, at bestemmelsen kommer til at få en stor betydning i praksis. I
forhold til fratagelse af alkohol kan der dog efter vores vurdering opstå den udfordring, at unge omfattet
af bestemmelsen fra en vis alder lovligt vil kunne købe alkohol. Der kan således opstå et vist dilemma for
tilbuddene i at sikre trivsel og sundhed for de unge, mens de unge lovligt, når de er væk fra tilbuddet,
kan købe alkohol – på lige fod med deres kammerater, der ikke er anbragt. Og hvis tilbuddet ønsker at
fratage den unge alkohol, vil det kunne ske gennem fysisk magt. Vi kan som socialtilsyn være
bekymrende for proportionaliteten i bestemmelsens rækkevidde, når det netop kommer til de unge, der
nærmer sig 18 år, og som selv kan købe alkohol, og som indgår i relationer med skolekammerater og
venner, hvor alkohol kan indgå. Vi finder det derfor hensigtsmæssigt at tydeliggøre, hvad der skal indgå i
tilbuddets vurdering efter den foreslåede paragraf § 9, stk. 3, nr. 3, i lov om voksenansvar.
Som et forslag til en tilføjelse til bestemmelsen er inddragelse af ulovlige effekter, fx våben. Vi oplever i
praksis flere børne- og ungetilbud, der står i den situation, at unge kommer i besiddelse af ulovlige
effekter købt på nettet – ofte våben eller våbenlignende genstande. Vi finder, at det kunne være
formålstjenligt, at tilbuddene i den situation kunne inddrage ulovlige effekter og sikre politiets
involvering.
Undersøgelse af besøgende på sikrede døgninstitutioner:
Vi ser ikke at have bemærkninger til den
foreslåede ændring på de sikrede døgninstitutioner, hvorefter det bliver muligt at undersøge besøgende,
herunder ved brug af scanner.
Side 3/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0266.png
-
Såfremt der måtte være nogle spørgsmål til dette brev, er I velkomne til at kontakte juridisk konsulent
Sara-Sofie Brandt, mail:
[email protected]
og tlf. 7236 2996.
Med venlig hilsen
Rasmus Johnsen
Tilsynschef
Side 4/4
SOØS-STAB og nye godkendelser | Skarridsøgade 37 | 4450 Jyderup
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0267.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0268.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0269.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0270.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0271.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0272.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0273.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0274.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0275.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0276.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0277.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0278.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0279.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0280.png
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0281.png
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Telefon 35 27 38 00
www.unicef.dk
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail:
[email protected]
Reference: Sagsnr.: 2023 - 9117
Dato: 26. marts 2024
UNICEF Danmarks bemærkninger til udkast til Voksenansvarslovens regler om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge vedrørende
midlertidig inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk kommunikations- og
spilleudstyr, samt fratagelse af alkohol og euforiserendes stoffer med fysisk magt
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 27. februar 2024 sendt udkast til lovforslag om lov om
ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om
opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse af
underholdsbidrag m.v.) i offentlig høring, og anmodet om eventuelle bemærkninger.
UNICEF Danmark har i nærværende høringssvar til udkastet valgt at fokusere på den del, der
omhandler Voksenansvarsloven regler om:
1)
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over børn og unge der er
anbragte, vedrørende midlertidig inddragelse af mobiltelefoner eller andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr, samt
Magtanvendelse i forbindelse med fratagelse af alkohol og euforiserendes stoffer med
fysisk magt
2)
1. Om baggrunden for udkastet
Det fremgår af Social-, Bolig- og Ældreministeriet (ministeriet) overvejelser, at ministeriet er
blevet opmærksom på, at en manglende adgang til midlertidigt at inddrage mobiltelefoner og
andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr på anbringelsesstederne udfordrer personalets
mulighed for at varetage den daglige omsorg for de anbragte børn og unge, herunder at sikre
barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling. Ministeriet fremhæver eksempler som kan
være, når personalet er bekendt med, at barnet eller den unge gentagne gange har brugt sin
mobiltelefon og andet kommunikations- eller spilleudstyr til køb og salg af euforiserende stoffer,
1
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0282.png
sugardating, eller til at spille på i løbet af natten, så barnet eller den unge ikke får sin søvn (side
103 i udkastet). Det er på den baggrund, at ministeriet vurderer, at der skal indføres mulighed for,
at mobiltelefoner m.v. kan inddrages midlertidigt og i en nærmere afgrænset periode, hvis der er
en konkret grund til at antage, at barnet eller den unge gør brug af dette på en sådan måde, at en
inddragelse er nødvendig af hensyn til at sikre barnets eller den unges trivsel, sundhed og
udvikling.
Samlet set vil forslagene medføre, at det fremover vil være muligt, at lederen af et
anbringelsessted, eller dennes stedfortræder, kan beslutte, at mobiltelefoner og andet elektronisk
kommunikations- og spilleudstyr inddrages midlertidigt og i en nærmere afgrænset periode, hvis
der er en konkret grund til at antage, at barnet eller den unge gør brug af dette på en sådan
måde, at en inddragelse er nødvendig af hensyn til at sikre barnets eller den unges trivsel,
sundhed og udvikling. Herudover medfører det, at inddragelsen kan effektueres med fysisk
magtanvendelse, samt at et barns eller en ung person eller opholdsrum kan undersøges, som led i
inddragelsen (udkastet s. 105).
2. UNICEF Danmarks bemærkninger
UNICEF Danmark har i nedenstående fokuseret på de børneretlige og menneskeretlige principper,
Europæiske Menneskerettighedskonvention, for så vidt angår indgreb over for børn og unge.
Følgende bemærkninger skal ses både i forhold til anvendelse af magt både i forhold til punkt 1)
og punkt 2) som ovenfor angivet.
2. 1 Om
UNICEF Danmark noterer indledningsvist, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets udkast indeholder
. Det er ministeriets
vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med rettighederne i Børnekonventionen, og det
forudsættes, at lovgivningen i sin praktiske implementering administreres inden for rammerne af
konventionen.
UNICEF Danmark noterer sig ministeriets vurdering af forslagets forenelighed med F
Børnekonvention og ønsker i den forbindelse at fremhæve to yderligere væsentlige bestemmelser
og grundlæggende principper i forbindelse med fortolkningen: forbuddet imod diskrimination
efter Børnekonventionens artikel 2, samt retten til medinddragelse i alle sager, der vedrører
barnet og den unge efter Børnekonventionens artikel 12. UNICEF Danmark anbefaler, at disse
bestemmelser og grundlæggende principper tydeligt fremgår af lovbemærkningerne. Denne
tilføjelse er vigtig, idet karakteren af magtanvendelse har en væsentlig intensitet og er et alvorligt
indgreb i den personlige selvbestemmelse og fysiske integritet, og derfor kræver særlig hensyn til
især proportionalitet, ligebehandling, samt retten til høring og medinddragelse. Særligt angående
medinddragelse bør barnet og den unge involveres i processen og i den konkrete sag inddrages
både forud og efterfølgende, så risikoen for misforståelser og konfliktoptrapning mindskes, samt
at barnet og den unge forstår og kan gøre brug af sin ret til at klage over indgrebet.
UNICEF Danmark er enig med ministeriet i, at en inddragelse kun bør ske undtagelsesvist,
aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats, samt at inddragelse af mobiltelefon
altid må anses som meget indgribende og af væsentlig intensitet, idet barnet ofte vil have en
2
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0283.png
stor del af deres sociale liv på mobiltelefonen og at mobiltelefonen vil være den primære
adgang til kommunikation med familie og venner m.v. (udkastets side 104).
Magtanvendelse må ikke erstatte den socialpædagogiske indsats, og hverken anvendes vilkårligt
eller som straf. På den baggrund anbefaler UNICEF Danmark, at det også i lovtekst understreges
og hjemmelsmæssigt indsnævres således, at magtanvendelse kun helt undtagelsesvist kan bruges,
og udelukkende i de mest alvorlige sager, hvor barnets sundhed utvivlsomt er i fare.
UNICEF Danmark ønsker endvidere at fremhæve, at beskyttelses- og tryghedstiltag skal være
proportionelle og tage hensyn til alle børns rettigheder, herunder også barnets ret til autonomi og
privatliv. UNICEF Danmark bemærker, at børn både har ret til privatliv og adgang til
informationssøgning og krav til respekt for og beskyttelse af disse rettigheder. Det fremgår både
, 16 og 17 (ret til ytringsfrihed, privatliv og ret til
informationssøgning). Endvidere har børn ret til fritid og leg jf. FN´s Børnekonventions artikel 31,
hvilket også for mange børn og unges vedkommende foregår online. Endelig har børn og unge ret
til at opretholde regelmæssig personlig kontakt til begge forældre jf. Børnekonventionens artikel
9, stk. 3.
UNICEF Danmark finder det uklart, hvorledes institutionen skal sikre, at barnet eller den unge
fortsat vil skulle have adgang til at foretage ekstern kommunikation, hvor det angives i
lovbemærkningerne, at institutionen eller afdelingen vil skulle stille kommunikationsudstyr til
rådighed for det anbragte barn og den unge. Der vil ikke kunne fastsættes regler, der helt
afskærer de anbragte børns og unges adgang til elektronisk kommunikation og medier.
Danmark er bekymret for, hvorledes retten til ekstern kommunikation sikres i praksis.
UNICEF Danmark anbefaler, at bemærkningerne i højere grad bygger på og inddrager et moderne
børnesyn, hvorved vi som samfund ser på og opfatter børn og unge som kompetente og
ligeværdige med voksne. Individets såvel som samfundets børnesyn er afgørende for, hvordan
børn og unge bliver mødt og behandlet, og hvilke muligheder for udvikling børn og unge har og
om voksne fx lytter og inddrager eller belærer, sanktionerer og anvender magt.
Børnekonventionen repræsenterer et børnesyn, hvor børn er værdifulde i sig selv, skal behandles
ligeværdigt og respektfuldt og har individuelle rettigheder. Børnesynet er fundamentet - ofte
ubevidst - for myndigheds- og omsorgspersoners arbejde med børn og unge. Under hensyntagen
til børns rettigheder og blandt andet proportionalitet, kan det i nærværende tilfælde indebære, at
de ansatte er tydelige i deres mundtlige kommunikation til børn og unge om hvad den voksne
iagttager er godt for børn og unge i forhold til brug af mobiltelefon.
UNICEF Danmark finder, at beslutningen om brug af magtanvendelse er særdeles indgribende for
barnet og den unge, og derfor bør have afgørelsesmæssig karakter. Deraf bør følge de sædvanlige
retssikkerhedsmæssige principper som begrundelse, partshøring og kontradiktion, samt
vejledning om klagemuligheder mv. UNICEF Danmark anbefaler endvidere, at der i
bemærkningerne med fordel eksplicit kan henvis
nr. 12 om Barnets ret til at blive hørt (CRC/C/GC/12 2009), som er et væsentligt fortolkningsbidrag
til forståelsen af rækkevidden af forpligtelsen til at høre og inddrage børn i alle sager, der angår
dem under hensyntagen til alder og modenhed.
3
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0284.png
2.2 Om forslagets forenelighed med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
UNICEF Danmark noterer sig ministeriet vurdering, at den foreslåede bestemmelse kan
gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
(beskyttelsen personlig integritet og privatliv), og at midlertidig inddragelse af et barns eller en
ungs mobiltelefon eller andet elektronisk kommunikations- og spilleudstyr kun vil kunne ske
undtagelsesvist og i en midlertidig periode og aldrig må erstatte omsorg og socialpædagogisk
indsats.
131).
UNICEF Danmark ønsker i forbindelse med ministeriets vurdering at understrege, at indgreb i den
personlige integritet ved magtanvendelse kræver en streng proportionalitetsafvejning og
nødvendighedsvurdering, samt en redegørelse for det legitime hensyn som bevæggrund for
indgrebet, som kan være af hensyn til barnet eller den unges sundhed.
Særligt kræver indgreb af den karakter, der er beskrevet i udkastet, ikke blot lovhjemmel som
tilvejebringes ved dette forslag, men også lovkvalitet og forudsigelighed. UNICEF Danmark er i den
forbindelse bekymret over begrundelsen
skabe risiko for vilkårlig
magtanvendelse, og manglende retssikkerhed for barnet og den unge. Som eksempel kan nævnes
den nuværende debat om skærmbrug og særligt brugen af sociale medier, hvor anvendelse af et
underminere barnet og den
unges retssikkerhed, når det lokalt på institutionerne besluttes, hvad der strider mod barnets
trivsel og sundhed uden nærmere præcisering af indholdet af disse begreber.
Endvidere finder UNICEF Danmark, at der i lovudkastet og lovbemærkningerne i højere grad bør
tages stilling til, på hvilken mistanke/begrundelse for hvornår magtanvendelse anvendes. I
lovbemærkningerne fremgår det, at beslutning om inddragelse foretages af lederen af et
anbringelsessted eller dennes stedfortræder, når det efter en konkret og individuel vurdering er
nødvendigt. Efter UNICEF Danmarks vurdering er denne del af udkastet upræcist, og
magtanvendelse eller truslen om denne, udover at være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, kan
virke konfliktoptrappende, særligt hvis indgrebet af barnet eller den unge opfattes som
ubegrundet. UNICEF Danmark anbefaler på den baggrund, at der opstilles et egentligt eller et
bestyrket mistankekrav på skadelig adfærd før magtanvendelse kan anvendes i stedet for den
almindelige socialpædagogiske fremgangsmåde.
4
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0285.png
3. UNICEF Danmarks anbefalinger
UNICEF Danmark anbefaler, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Præciserer og indsnævrer, hvilken mistanke og begrundelse for, hvornår magtanvendelse
er nødvendig, og i den forbindelse i højere grad kvalificerer forståelsen af begreberne
trivsel, sundhed og udvikling, samt sikrer en skærpet proportionalitetsvurdering i både
lovhjemmel og implementeringen af rammerne for magtanvendelse
Eksplicit tager stilling til, hvorvidt beslutningen om inddragelse af mobiltelefon og/eller
undersøgelse af person og opholdsrum har afgørelsesmæssig karakter, og i bekræftende
fald særligt sikrer de fornødne retssikkerhedsmæssige principper og hensyn som
begrundelse, partshøring og kontradiktion, samt vejledning om klagemuligheder
Tydeliggør, hvorledes det i praksis sikres, at institutionen inddrager barnet eller den unges
holdning og synspunkter i forbindelse med beslutningen om magtanvendelse, samt ved
indberetninger
I loven eller lovbemærkningerne tydeliggør, hvorledes retten til ekstern kommunikation
sikres, således at børn og unge ikke risikerer øget isolation og mistrivsel
Inddrager børn og unges perspektiv og hører relevante børn og unge, der er anbragt i
forbindelse med lovgivningsprocessen
Der henvises til sagsnr. 2023 9117.
Med venlig hilsen
Cecilia Decara
National chef, UNICEF Danmark
Mobil: +45 54 33 44
E-mail:
[email protected]
5
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0286.png
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social
service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af
underholdsbidrag og forskellige andre love (Ændringer af reglerne om
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og om forældelse
af underholdsbidrag m.v.)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte lovforslag.
Ældre Sagens nedenstående kommentarer retter sig udelukkende til de foreslåede
ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Indledningsvis skal vi bemærke, at langt størstedelen af de foreslåede ændringer generelt er
for vidtgående og rummer alt for stor risiko for unødvendige indgreb i sårbare menneskers
grundlæggende rettigheder i en presset hverdag på plejecentre og i hjemmeplejen. Ældre
Sagen er kraftigt imod dele af lovforslaget og kan således ikke bakke op om lovforslaget i sin
helhed.
Det fremgår af forslaget, at det samlet vurderes at balancere hensynet til borgerens
retssikkerhed over for hensynet til omsorgspersonalets arbejdsvilkår samt at sikre en
-
alance.
Vi vurderer, at balancen er fuldstændig ubalanceret til fordel for arbejdsvilkår og effektiv
tids- og ressourceudnyttelse og på bekostning af svækkede menneskers ret til omsorg.
Lovforslaget lægger op til alt for vidtgående indgreb i det enkelte menneskes
grundlæggende rettigheder
Ældre Sagen anerkender, at der er behov for løbende at forholde sig til og revidere reglerne
i servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Men det foreliggende lovforslag fremstår
med en historieløshed, hvor man har glemt, hvilken virkelighed vi kom fra som samfund i
forbindelse med ophøret af institutionsbegrebet i 1998 i forbindelse med overgangen fra
bistandslov til servicelov. Selvbestemmelsesretten og retssikkerheden for svækkede
mennesker skulle styrkes, og ophævelsen af institutionsbegrebet blev set som et skridt på
vejen mod inklusion af mennesker med handicap herunder af svækkede ældre som fx er
ramt af svær demens.
Det er klart og paradoksalt, at det i nogle tilfælde kan være helt nødvendigt at anvende
tvang og magt for at undgå omsorgssvigt. Men det er lige så klart, at brug af magt er sidste
udvej, som der også står i indledningen til servicelovens gældende regler om magt-
indgreb må aldrig erstatte
ift. mennesker med nedsat funktionsevne, som har brug for omsorg.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0287.png
Lovforslaget lægger op til vidtgående lempelser, hvor man fremover kan udsætte
mennesker med fx svær demens for flere magtanvendelser. Forslaget begrænser dermed
yderligere den enkeltes selvbestemmelse og frihed, og i Ældre Sagen ser vi det som et stort
tilbageskridt og en markant forringelse af den enkeltes retssikkerhed, som er svært
foreneligt med regeringens udspil til ældrereform (januar 2024) og de politiske ambitioner
om at skabe rammer for mere selvbestemmelse. Lovforslaget er et tydeligt eksempel på, at
omsorgen for og pleje af mennesker med demens ikke fungerer i dag. Retorikken i
lovforslaget afspejler et syn på mennesker i plejeboliger og i botilbud som værende farlige
og til besvær. Det syn er med til at fordreje vurderingen af behovet for tvangsregler.
Der lægges i lovforslaget op til en institutionspræget tankegang, hvor det skal være
nemmere for kommuner og andre aktører at effektivisere og bruge magt og tvang i den
forbindelse. Frem for at bruge pædagogiske og andre faglige metoder lempes muligheden
for at bruge tvang. Brug af magt og tvang bliver dermed på bekostning af faglighed,
menneskerettigheder og den enkeltes liv og værdighed.
Brug af rette faglige kompetencer skal altid gå forud for magt og tvang
Fremfor at lempe brugen af magt bør der i stedet være en fokuseret indsats for at sikre, at
plejehjem og botilbud besidder de rette faglige kompetencer, og at der er tilstrækkeligt med
faglært personale med forstand på fx demens og anden nedsat psykisk funktionsevne og
håndteringen heraf. Gang på gang ser vi desværre, at ældre med demens svigtes og ikke får
den nødvendige faglige hjælp, omsorg og pleje. Ved at bruge de rette faglige værktøjer til at
nedbringe konflikter og højne trivslen for den enkelte, kan der skabes trivsel for fælles-
skabet til gavn for alle beboere i et plejehjem eller botilbud.
Hvis der lempes på muligheden for at anvende magt i det foreslåede udkast til lovforslaget,
vil det fremover blive sværere at identificere de faglige svigt, som vi har set flere eksempler
på. Det bør derfor klart fremgå af loven, at det til stadighed må og skal være den stærke
faglighed og kendskabet til det enkelte menneskes personlighed og nedsatte funktionsevne,
som skal styrkes fremfor at lempe brugen af magt.
Processen omkring revisionen af magtanvendelsesreglerne har været lukket
Det er Ældre Sagens opfattelse, at Social- og Boligministeriet har haft en lukket proces
omkring revisionen af magtanvendelsesreglerne. Ældre Sagen har således alene været
inddraget i form af en enkelt workshop tilbage i foråret 2023. Vi har ikke været inddraget i
form af dialog om de konkrete ændringer af lovgivningen, hvilket vi er uforstående overfor.
Ikke mindst fordi vi under processen har stillet vores ekspertise og viden om svækkede
ældre til rådighed.
Lovforslaget mangler anvisninger på implementeringen af reglerne
Regler og retsgarantier på papir er aldrig en garanti for hverken retssikkerhed eller
retsbeskyttelse i praksis. Derfor er det helt afgørende, at der følges op med en grundig og
fortløbende implementering og oplæring, så det enkelte menneskes rettigheder sikres.
Der nævnes imidlertid intet i forslaget om, hvordan kommunale sagsbehandlere samt
plejepersonale, pædagogisk personale og andre faggrupper skal lære at anvende de nye
regler, som lemper adgangen til at anvende magt. Ældre Sagen skal derfor kraftigt opfordre
til, at lovforslaget tydeligt angiver, at der skal følges op med en klar og tydelig plan for
løbende pædagogisk undervisning i anvendelsen af reglerne, så det sikres, at alle både
nuværende og kommende ansatte på området kender til det samlede regelsæt, og så det
sikres, at magtanvendelse i praksis ikke går videre end formålet. I denne forbindelse skal vi
også henvise til, at ældreområdet er præget af mange ufaglærte, som ikke kan forventes at
have forhåndsviden på området.
Side 2 af 9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0288.png
Det Socialfaglige Nævn bør sammensættes med socialfaglige, sundhedsfaglige
og velfærdsteknologiske kompetencer
Ældre Sagen bifalder umiddelbart, at der etableres et socialfagligt nævn, der fremover skal
afgøre magtanvendelsessager. Vi har dog en række bemærkninger til nævnets sammen-
sætning og kompetence.
Det fremgår, at nævnet skal bestå af en dommer som formand samt en repræsentant for
DH og en repræsentant for KL. Ældre Sagen mener, at et
socialfagligt
nævn bør besidde
socialfaglige
kompetencer og ekspertise, så det sikres, at der i de konkrete sager er forsøgt
at løse problematikker med de rette socialfaglige, pædagogiske og andre faglige indsatser.
Der bør desuden også være sundhedsfaglige eksperter i et sådan nævn. Ikke mindst fordi
forståelsen for problemstillinger, der udspringer af funktionsnedsættelser, tilsiger det.
Lovforslaget lægger op til udvidet brug af velfærdsteknologi, og nævnet skal tage stilling til
anvendelse af velfærdsteknologi, og konkrete teknologiske løsninger og offentliggøre
udtalelser herom. Det er derfor helt afgørende, at nævnet besidder de rette teknologiske
kundskaber og viden om datasikkerhed mm. Den foreslåede konstruktion af nævnet
forekommer at være for snæver til at kunne varetage opgaven. Ældre Sagen mener således
ikke, at nævnets sammensætning sikrer kompetence til at kunne afgive principielle
udtalelser om velfærdsteknologi. Det bør derfor overvejes at supplere nævnet med
fagkyndig viden om velfærdsteknologi, så Det Socialfaglige Nævn ikke kommer til at stå
som afsender på udtalelser med faglige elementer, som nævnet ikke besidder.
Ældre Sagen mener desuden, at det er bekymrende, at nævnet skal have kompetence i sager
om flytning uden samtykke. Der er tale om yderst indgribende sager, hvor det er afgørende
for den enkeltes retssikkerhed, at afgørelsen træffes af en myndighed, der er uvildig, og
hvor KL derfor ikke medvirker ved beslutningen. Vi mener derfor, at Familieretshuset
fortsat bør have afgørelseskompetencen i disse sager.
Lempelse af regler om registrering og indberetning forringer retssikkerheden
Ældre Sagen anerkender, at det er vigtigt til stadighed at have et fokus på at begrænse
unødvendig dokumentation og dermed frigive hænder til gavn for den enkelte.
Ældre Sagen mener dog, at forslaget udgør en alvorlig forringelse af både retssikkerhed og
retsbeskyttelse af personer med alvorlig funktionsnedsættelse med behov for hjælp. Efter
vores opfattelse er det helt afgørende for den enkelte ældres retssikkerhed, at alle
magtanvendelser, hvor den ældre viser tegn på at modsætte sig, registreres og
dokumenteres som hidtil. Under hensyntagen til den enkelte ældres retssikkerhed er vi
bekymrede over forslaget om at minimere registreringer og indberetninger. Vi er derfor
imod den grad af lempelse, som lovforslaget lægger op til.
Efter vores opfattelse kan registrering og indberetning ikke blot ses som uforholdsmæssigt
bureaukrati. Vedtagelsen af servicelovens første samlede sæt regler om magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten hvilede på et grundigt udvalgsarbejde om psykisk
handicappedes retssikkerhed. Af forarbejderne til L 195 1998-99 (3.3.8) fremgår det
tydeligt, hvad formålet med registrering og indberetning er. Registrering var tænkt som
forudsætning for refleksion og læring for at undgå fremtidig magtanvendelse, og
indberetning var tænkt som kontrol fra og sparring med relevante myndigheder ved
indgreb i grundlæggende rettigheder.
Side 3 af 9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0289.png
Dokumentation i form af registreringer og indberetninger kan forebygge magtanvendelser
ved, at fokus bevares på pædagogiske værktøjer og faglighed generelt. Der er de seneste år
sket en ganske omfattende stigning i antallet af indberetninger. Det fremgår af Social- og
Boligstyrelsens hjemmeside, at der på handicapområdet er tale om mere end en fordobling
fra 5.551 til 13.127 indberetninger. På demensområdet har stigningen været fra 2.655 i 2019
til 3.447 i 2022. De markante stigninger kan betyde, at registreringer ikke bruges til den
nødvendige læring med fokus på at forebygge magtanvendelser.
Vi skal i denne forbindelse også henlede opmærksomheden på, at der formentlig er
mørketal mht. magtanvendelser, som aldrig bliver registreret og indberettet. Det kan
skyldes manglende viden blandt personale. Men i praksis ser vi ofte en direkte tilside-
løsninger med døråbnere, uden at der er truffet konkret afgørelse. Dermed er mange
plejehjem i praksis konstant aflåst for hovedparten af beboerne med den indskrænkning af
privatlivet, som aflåsningen medfører for den enkelte.
Kamerakig samt lyd- og bevægelsesmonitorering skal være sidste udvej
Vi er opmærksomme på, at brugen af kamera kan være den bedst egnede løsning i visse
situationer. Men mindsteindgrebsprincippet skal altid overholdes. Vi mener, at
velfærdsteknologi kan være relevant i omsorgen og plejen, hvis teknologi anvendes
velovervejet generelt og konkret, og at beslutninger om anvendelse tager udgangspunkt i
respekten for menneskerettigheder, uanset funktionsevne.
Efter vores opfattelse skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering af, om det
er nødvendigt at ty til en så kontroversiel løsning som kameraovervågning. Det er utrygt for
os alle, hvis vi ikke ved, hvornår vi bliver filmet. Hvis eller når sådanne løsninger anvendes,
skal den enkeltes ret til privatliv i størst mulig grad sikres.
Ældre Sagen mener, at brug af kamerakig både kan være i strid med principperne for
behandling af personoplysninger jf. GDPR art. 5 og med retten til respekt for privatliv jf.
EMRK art. 8. Dette bør efter vores opfattelse belyses nærmere ved inddragelse af eksperter
på området ved Institut for Menneskerettigheder. Efter vores opfattelse er der langt mindre
indgribende muligheder for at kigge ind til en beboer end ved brug af kamera. Vi er derfor
uenige i argumentation i lovforslaget.
Det forekommer i øvrigt ganske gammeldags og utidssvarende, at løsninger med kamerakig
skrives direkte ind i lovens § 128 b. Ikke mindst fordi den teknologiske udvikling formentlig
overhaler overvågningsteknologier med brug af kamera og lyd. Det er i dag muligt at
anvende sensorbaserede løsninger, som også omtales i lovforslaget, hvor den enkelte ikke
kan ses eller høres, men hvor teknologien sender beskeder til personalet om behovet for
hjælp. Det bør således fremgå af loven, at mindre indgribende løsninger altid skal være
afprøvet, inden der gribes til overvågning med kamera eller lyd.
Vi er desuden bekymrede for, om kommunerne formår at foretage den nødvendige
afvejning af, om brug af kamera i den konkrete situation er nødvendig. Vi er også
bekymrede for, om accept af brugen af kamera vil føre til generelle tilladelse som et led i
effektivisering af ressourcer. Tilladelse til brug af kamera eller lyd skal således altid være et
led i hensynet til det enkelte menneske og ikke en generel tilladelse fx på et helt plejehjem. I
Ældre Sagen hører vi, at der i dag er plejehjem, som anvender kamerakig for at effektivisere
ressourceforbruget i nattetimerne. Effektivisering må efter vores opfattelse aldrig ske på
bekostning af den enkeltes retssikkerhed og menneskerettigheder.
Side 4 af 9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0290.png
Efter vores opfattelse skal det som altovervejende udgangspunkt ikke være tilladt, at
kameraet foretager optagelser. Optagelser skal alene ske efter forhåndsgodkendelse af Det
Socialfaglige Nævn og må alene ske for at kunne anvendes som led i læring og for at
målrette den faglige indsats i særlige tilfælde.
Endelig mener vi, at brug af teknologi i form af kamera og lyd kan give en falsk tryghed.
Derfor er det afgørende nødvendigt, at man bibeholder et fagligt blik for behovet for
overvågningen, og at overvågning ikke kan stå alene.
Epilepsialarmer bør ikke være undtaget fra magtanvendelsesreglerne
Mange epilepsialarmer har indbygget kamera og mikrofon og har dermed karakter af at
være overvågning. Denne form for teknologi bør sidestilles med andre kameraløsninger og
dermed være omfattet af reglerne om magtanvendelse. Vi henviser til vores argumentation
ovenfor om kamerakig.
Vi bliver bekymrede, når vi kan læse i bemærkningerne (til nr. 18), at anvendelse af bl.a.
bevægelser eller lyde m.v.
magtanvendelse. Begrundelsen angives at være, at epilepsialarmer m.v. er redskaber, der
alarmerer om en potentiel helbredsskadelig tilstand, hvorfor anvendelsen ikke bør vurderes
som et indgreb i selvb
at argumentationen
afspejler en fejlagtig opfattelse af, hvad et indgreb i retten til respekt for privatliv er, jf.
EMRK artikel 8. Selvom betingelserne for indgreb i artikel 8, stk. 2 muligvis vil være
opfyldt, er det misvisende at påstå, at der ikke er tale om privatlivsindgreb.
Nedlæggelse af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og udvidet
mulighed for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er for
ukonkret
Ældre Sagen er opmærksom på, at Rådet selv lægger op til at skulle nedlægges. Vi mener
imidlertid, at der er behov for at have et vedvarende fagligt fokus på brugen af teknologi.
Ikke mindst i en tid, hvor den teknologiske udvikling buldrer derudaf. Det er helt
afgørende, at der anvendes de teknologier, som giver den største gavn for den enkelte. Der
er behov for viden om teknologier og et samlet overblik over anvendelsen, fordele, ulemper
og datasikkerhed. Det er derfor helt afgørende, at der sikres en organisering af enten Det
Socialfaglige Nævn eller andet sted, hvor der samles fagligt stærk ekspertise og skabe
gennemsigtighed omkring velfærdsteknologi, datasikkerhed mv.
Ældre Sagen mener desuden, at der er tale om en for ukonkret lempelse af reglerne ved
alene at lade beslutningen, om hvilke former for velfærdsteknologi der kan anvendes, være
op til den siddende minister.
Anvendelse af Stofseler m.v. til positionering kan være fornuftigt
Ældre Sagen bifalder umiddelbart ændringen om, at der efter en faglig vurdering kan
anvendes stofseler til at positionere siddestillingen i fx en kørestol. Vi er enige i, at stofseler
til positionering i en kørestol oftest ikke er et udtryk for anvendelse af magt, men et udtryk
for fagligt at sikre den optimale siddestilling. Det kan således være ganske fornuftigt at
lempe reglen om anvendelse af stofseler.
Der bør dog indsættes en klar og udtømmende liste i lovbestemmelsen over, hvilke typer af
hjælpemidler og seler der lovligt kan anvendes.
Særlige døråbnere indskrænker den personlige frihed
Ældre Sagen mener, at forslagene om døråbnere og aflåsninger indskrænker den enkeltes
frihed og selvbestemmelsesret, og vi mener derfor, at forslagene er for vidtgående.
Side 5 af 9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0291.png
Forslagene vidner om et ønske om en mere institutionaliseret tilgang, hvor det enkelte
plejehjem eller botilbud kan være helt aflåst. Det er vores opfattelse, at behovet for at skabe
ro og mindske konflikter kan opnås med de rette faglige kompetencer og et fokus på at
skabe hjemlighed, som bør gå forud for aflåsninger af døre.
Udvidede muligheder for fastholdelse mv, herunder fastholdelse af hensyn til
andre (som på demensområdet) er bekymrende indgreb i personlig frihed
Lovforslaget lemper muligheden for, at den enkelte kan udsættes for flere fastholdelser end
efter nugældende regler. Der er tale om væsentlige indgreb i den personlige frihed på
Derfor kan Ældre Sagen ikke tilslutte sig forslaget.
Vi mener, at det er bekymrende, at man i så kraftig grad udvider målgruppen for
fastholdelse, føre til andet rum mm., som begrundes med personalets tvivl om afgrænsning
af målgrupper. Den tvivl kunne vel gælde alle regler, som kun gælder på demensområdet.
Og ved lovændringen i 2020 vurderede ministeriet netop, at denne regel ikke var
nødvendig ift. alle personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Vi mener desuden af fastholdelse kan medvirke til konfliktoptrapning. Fremfor lempede
muligheder for fastholdelse mv. bør der være en klar forventning om brug af faglige og
pædagogiske metoder i mødet med den enkelte. Vi frygter desuden, at en lempet adgang til
fastholdelse kan medvirke til en forrået kultur på et plejehjem eller et botilbud. Det er en
kultur, vi har set flere eksempler på, og som der skal arbejdes intensivt for at undgå.
Låsning og sikring af skabe mv i en bolig kan være fornuftigt
Det kan være fornuftigt at lempe reglen om at kunne aflåse skabe og skuffer for at undgå
farlige situationer.
Det bør dog undersøges nærmere, om lempelsen er nødvendig og relevant for det øvrige
socialområde.
Kortvarig indelåsning i egen bolig er et helt uacceptabelt og voldsomt indgreb
Det foreslås, at der skabes hjemmel til i særlige situationer at låse en beboer inde i egen
bolig i op til ti timer pr. døgn, fordelt på op til maximalt to timer i tidsrummet 8.00-21.00
og otte timer i tidsrummet 21.00-8.00.
Ældre Sagen mener, at denne regel skal udgå. Der er efter Ældre Sagens opfattelse tale om
et forslag, som indebærer et voldsomt indgreb i selvbestemmelsesretten og i den private
frihed, som har karakter af administrativ frihedsberøvelse. Det er et meget kontroversielt
og helt uacceptabelt forslag, at det skal være muligt at låse svækkede mennesker inde i
kortere eller længere tid. Vi vil derfor kraftigt opfordre ministeriet til at trække forslaget
tilbage.
Forslaget i sin nuværende form anser vi for at være den definitive kapitulation på det
pædagogiske arbejde. Ophold i en plejebolig eller botilbud sidestilles her reelt med
indlæggelse på en lukket psykiatrisk afdeling og anses ikke som hverdagsliv i eget hjem. Der
er efter vores opfattelse en alt for stor risiko for misbrug, som kan have alvorlige
konsekvenser for indespærrede mennesker, som jo oftest vil være meget syge eller have
alvorlig udviklingshæmning.
Det er uklart af lovforslaget, om ministeriet i deres overvejelser har inddraget relevant
viden om, hvad indespærring kan forårsage af psykiske skader på mennesker med alvorlig
funktionsnedsættelse, som måske overhovedet ikke forstår, hvad der sker. Disse
overvejelser bør inddrages, når man foreslår et så alvorligt indgreb.
Side 6 af 9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0292.png
Ældre, som fx er svækket af demens, og som ikke modtager den nødvendige og
tilstrækkelige faglige omsorg, støtte og hjælp, kan på grund af mangelfuld faglighed udsætte
sig selv eller andre for fare eller udvise en særligt truende adfærd. I sådanne situationer er
det ikke indelåsning, der er behov for, men et stærkt fagligt fokus på at give en omsorg, der
modsvarer behovet.
Efter vores opfattelse er forslaget et eklatant eksempel på mangelfuld forståelse for de
mennesker i vores samfund, som har allermest behov for hjælp, omsorg og beskyttelse. Vi
mener, at det er meget bekymrende, at man lægger op til et så omfattende indgreb, og det
vidner desværre om en stærkt forrået tankegang om mennesker med handicap eller svær
demens.
Det er vores opfattelse af gældende regler om nødret og nødværge, at det undtagelsesvist i
helt særlige og uforudsete situationer vil være muligt at aflåse en bolig i kortere tid. Det
forekommer derfor både usagligt og unødvendigt at skabe lovhjemmel til et indgreb, der er
af så indgribende karakter i det enkelte menneskes selvbestemmelsesret og privatliv.
Vi er desuden stærkt kritiske overfor, at forhåndsgodkendelsen til indelåsninger ikke kan
domstolsprøves. Vi mener, at det er en undergravning af den enkeltes retssikkerhed og
menneskerettigheder, som er helt uacceptabel. Vi er opmærksomme på, at de faktiske
indelåsninger er omfattet af grundloven og derfor kan underlægges domstolsprøvelse. Vi
mener dog, uanset den retlige prøvelsesmulighed, stadig, at indgrebet er af så kontroversiel
og voldsom karakter, at det bør forkastes.
Det fremstår i øvrigt efter vores opfattelse meget misvisende at omtale indelåsninger af op
til 10 timers varighed i døgnet som kortvarige.
Flytning uden samtykke må ikke ske for at sikre ressourceudnyttelse
Som lovforslaget foreligger, lægges der op til at lempe adgangen til flytninger uden
samtykke. Ældre Sagen mener, at tvangsflytninger altid skal bero på en konkret og
individuel vurdering af det enkelte menneskes behov for flytningen.
-
Vi mener, at det kan være fornuftigt med den nuværende og mere lempelige flytteregel på
demensområdet. Men vi kan ikke vurdere, om det er nødvendigt og relevant at udvide
målgruppen, der heller ikke har de samme retsgarantier som fx advokatbistand ifm.
flytningen. Det, mener vi, bør undersøges nærmere.
Særligt vedrørende den foreslåede udvidelse af personkredsen i § 129a
Det er et ganske alvorligt indgreb at beslutte, at et menneske skal flytte ud af sit hjem og til
en anden bolig af hensyn til andre beboere eller personale. Og vi kan være meget
bekymrede for, at der kan forekomme flytninger på grund af adfærd, som kunne have været
afværget ved den rette pædagogiske og plejefaglige indsats. Derfor mener vi, at denne regel
er alt for vidtgående.
Det fremgår ikke af lovforslaget, om det er undersøgt nærmere, om der på demensområdet
er et proportionalt behov for så vidtgående en regel? Vi mener derfor, at det kan være
tvivlsomt, om EMRK art. 8 kan overholdes ift. hele målgruppen. Og det bør tydeligt
præciseres, om det er tanken, at mennesker med svær demens skal kunne flyttes i § 108-
tilbud. Det er uklart af det foreliggende, og derfor kan vi ikke udtale os om den problematik.
Side 7 af 9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
Vi noterer os, at der efter ministeriets opfattelse ikke er behov for at beskikke en værge til
en flytning efter § 129a, hvis der er en fremtidsfuldmægtig med kompetence til at træffe
beslutninger om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke. Vi foreslår, at det vil
fremgå af bemærkningerne, om kompetencen skal fremgå specifikt af en fremtidsfuldmagt,
eller om det er tilstrækkeligt, at fremtidsfuldmagten omfatter alle personlige forhold, som
det fx er tilfældet i koncepterne i Justitsministeries bilag til Vejledning om
Fremtidsfuldmagter.
Særligt vedrørende den foreslåede ændring i sagsbehandlingsreglen i § 131, stk.4.
Vi mener, det er en stor forbedring, at værger og fremtidsfuldmægtige sidestilles ved
flytningen. Dels pga. af en længere sagsbehandlingstid på værgemål end på ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagter, og dels fordi det på ældreområdet ofte alligevel vil være pårørende,
som beskikkes som flytteværger. Vi foreslår også her, at det vil fremgå af bemærkningerne,
om kompetencen skal fremgå specifikt af en fremtidsfuldmagt, eller om det er
tilstrækkeligt, at fremtidsfuldmagten omfatter alle personlige forhold, som det fx er
tilfældet i koncepterne i Justitsministeries bilag til Vejledning om Fremtidsfuldmagter.
Endelig mener vi, det er en forbedring, at det nu klart skal fremgå af loven, at et eventuelt
værgemål skal være på plads inden kommunens indstilling til Nævnet ved flytninger
efter § 129, § 136 f, stk. 3, 2. pkt. og § 129a.
Forhåndsgodkendte magtanvendelser skal altid have tidsbegrænsninger
Efter de nugældende regler er der en fastsat tidsbegrænsning for flere typer af
forhåndsgodkendte magtanvendelser, såsom brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi
og kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer.
Det fremgår af lovforslaget, at tidsbegrænsning på forhåndsgodkendelser for brug af
tryghedsskabende velfærdsteknologi samt ved kortvarig fastholdelse i hygiejnesituationer
skal fjernes, når særlige betingelser er opfyldt. Det er uklart, hvilke særlige betingelser det
drejer sig om. Ældre Sagen mener, at det er uhensigtsmæssigt helt at fjerne
tidsbegrænsningerne på forhåndsgodkendte magtanvendelser. Vi mener derfor, at der
fortsat skal være tidsbegrænsninger. Efter vores opfattelse skal al brug af magt være
proportional med formålet og basere sig på en konkret faglig vurdering af behovet for at
anvende magt. Hvis tidsbegrænsningen fjernes, frygter vi, at indgreb kan blive opfattet som
en handling, som ikke betragtes som magt, hvilket er en klar forringelse af den enkeltes
retssikkerhed og menneskerettigheder i øvrigt.
Ældre Sagen opfordrer til gennemgribende udvalgsarbejde for brug af magt
Da det første samlede regelsæt for magtanvendelse blev indført i 2000, var det på baggrund
af et omfattende udvalgsarbejde. Adskillige projekter og forsøg pegede entydigt på, at fokus
på pædagogisk udvikling mindskede behovet for at anvende tvang til omsorg. Siden da er
antallet af regler, som giver adgang til magt, stadigt stigende. Vi mener, at det er en helt
forkert vej at gå. Det er en kendt problemstilling, at der mangler personale og måske også
de nødvendige faglige kompetencer i plejen og omsorgen for nogle af de mest sårbare
mennesker, bl.a. mennesker med svær demens.
På den baggrund skal Ældre Sagen kraftigt opfordre til, at der igangsættes et
gennemgribende udvalgsarbejde om magtanvendelsesområdet som i 1996-98. Et
udvalgsarbejde, som skal have et skarpt fokus på det enkelte menneskes grundlæggende
rettigheder og med inddragelse af menneskeretlig fagekspertise. Ældre Sagen stiller sig
gerne til rådighed for dette arbejde.
Side 8 af 9
 L 188 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og boligministeren
2859146_0294.png
Afslutningsvis vil vi igen understrege, at lovforslaget efter vores opfattelse på ingen måde
harmonerer med regeringens forslag til en ældrereform og dens visioner om en ældrepleje
med mere selvbestemmelse for den enkelte ældre, der er afhængig af hjælp fra andre.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
Side 9 af 9