Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 1479
Doknr.
856428
Dato
22-04-2024
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Håndtering af
konsekvenserne af afvikling af Danish International Adoption).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 19. april 2024 til
den 24. april 2024 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Adoption
og Samfund, Adoption og Samfund Ungdom, Adoptionsnævnet,
Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatsamfundet, Amnesty
International, Ankestyrelsen, Børnerådet, Danish Korean Rights Group,
Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Departement for Børn og Unge
(Grønland), DIA, Digitaliseringsstyrelsen, Familieretshuset, Institut for
Menneskerettigheder, Justitsministeriet (Færøerne), Koreaklubben, Retspolitisk
Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Tænketanken Adoption og
Åbenhed i Adoption.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet svar inden for høringsfristen fra følgende høringsparter:
Adoption og Samfund, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten,
Ankestyrelsen, Danish Korea Rights Group (DKRG), DIA, Familieretshuset,
Institut for Menneskerettigheder, Korea Klubben, Rigsombudsmanden i
Grønland og Åbenhed i Adoption
Der er endvidere inden for høringsfristen indkommet høringssvar fra Against
Child Trafficking og Familier for Evigt
–
Bevar international adoption.
Ankestyrelsen, Familieretshuset og Rigsombudsmanden i Grønland har afgivet
høringssvar om, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I høringsnotatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene,
som vedrører de med lovforslaget foreslåede ændringer af adoptionsloven.
Høringsnotatet indeholder dog indledningsvist en kort opsummering af
høringssvarenes bemærkninger af generel karakter vedrørende international
adoption.
3. Hovedpunkter i høringssvarene
Adoption og Samfund
finder det væsentligt, at alle børn, der har brug for det,
kan få en familie også gennem international adoption.
Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Against Child Trafficking
og
Åbenhed i Adoption
ønsker et stop for internationale adoptioner til Danmark.
DKRG
finder, at proceduren for internationale adoptioner har vist sig
utilstrækkelig, usikker og med store risici for, at internationale adoptioner ikke
sker på betryggende vis.
1