L 186 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Skatteudvalget 2023-24
L 186 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 186

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2024

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven og ligningsloven

(Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne og ændring af listen over lande,

der er omfattet af defensive foranstaltninger)

[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 1

Efter nr. 21 indsættes som nye numre:

»01.

§ 34, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Har en jurisdiktion for et regnskabsår pålagt en aner-

kendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan den indberet-

tende koncernenhed ved beslutning truffet i overensstem-

melse med § 54, stk. 3, beslutte, at ekstraskatten ansættes

til nul for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den

pågældende jurisdiktion, og for statsløse gennemløbsenhe-

der, der er oprettet i jurisdiktionen, og som er pålagt den

indenlandske ekstraskat.«

02.

§ 34, stk. 2, 3. pkt.,

affattes således:

»Den indberettende koncernenhed kan ikke træffe en be-

slutning efter 1. pkt., hvis en gennemløbsenhed, der er det

ultimative moderselskab eller er forpligtet til at anvende en

regel om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler, er

hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kvalifi-

cerede indenlandske ekstraskat ikke er pålagt enheden.««

[Safe harbour vælges af den indberettende koncernenhed og

gælder også for statsløse gennemløbsenheder, men kan ikke

anvendes, hvis ekstraskatten ikke er pålagt gennemløbsen-

heder oprettet i jurisdiktionen]

Nr. 34

affattes således:

»34.

§ 54, stk. 3,

indsættes efter »§ 34, stk. 1«: »og 2, § 34

a, stk. 1,«.«

[Konsekvens af det under ændringsforslag nr. 1 foreslåede

nye nummer 01]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad nr. 01

Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, indeholder en

særlig undtagelsesbestemmelse (en såkaldt safe harbour-be-

DokumentId

Journalnummer

L 186 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

stemmelse), der er udformet i overensstemmelse med afsnit

5.1 i de administrative retningslinjer vedrørende OECD’s

modelregler, der blev offentliggjort i juli 2023.

Efter minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 1. pkt.,

beregnes der ikke ekstraskat for de koncernenheder, der er

hjemmehørende i en jurisdiktion, der for et regnskabsår har

pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

Af bemærkningerne til bestemmelsen (Folketingstidende

2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, side 144) fremgår,

at bestemmelsen indebærer, at den indberettende koncernen-

hed som udgangspunkt vil kunne fastsætte ekstraskatten i

et regnskabsår for alle koncernenheder i en koncernenhed

til nul, hvis den pågældende jurisdiktion har gennemført en

anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

Ved den ved ændringsforslaget foreslåede nyaffattelse af

minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 1. pkt., foreslås

det, at har en jurisdiktion for et regnskabsår pålagt en an-

erkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan den indbe-

rettende koncernenhed ved beslutning truffet i overensstem-

melse med § 54, stk. 3, beslutte, at ekstraskatten ansættes

til nul for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den

pågældende jurisdiktion, og for statsløse gennemløbsenhe-

der, der er oprettet i jurisdiktionen, og som er pålagt den

indenlandske ekstraskat.

Ændringsforslaget vil for det første medføre, at det af

bestemmelsens ordlyd vil fremgå, at det – som også forudsat

i de ovenfor nævnte bemærkninger til den gældende bestem-

melse – vil skulle være den indberettende koncernenhed, der

træffer beslutning om at bringe bestemmelsen i anvendelse,

når betingelserne herfor er opfyldt.

For det andet vil ændringsforslaget medføre, at safe har-

bour-bestemmelsen vil kunne finde anvendelse på statsløse

gennemløbsenheder, der er oprettet i en jurisdiktion, hvor de

er pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

Kravene til en kvalificeret indenlandsk ekstraskat frem-

går af punkt 115-118.54 i kommentarerne til artikel 10

i OECD’s modelregler, og det fremgår heraf bl.a. (punkt

118.8.1), at det er valgfrit, om en kvalificeret indenlandsk

ekstraskat pålægges statsløse gennemløbsenheder.

En gennemløbsenhed er i minimumsbeskatningslovens

§ 4, nr. 12, defineret som en enhed, der er skattemæssigt

transparent i den jurisdiktion, hvor den er oprettet, med-

mindre den er skattemæssigt hjemmehørende i en anden

jurisdiktion, hvor enheden anses for et selvstændigt skatte-

subjekt. Gennemløbsenheder anses for statsløse, medmindre

enheden er det ultimative moderselskab i koncernen eller

er pålagt at anvende reglen om indkomstmedregning efter

OECD’s modelregler, jf. minimumsbeskatningslovens § 5,

stk. 2.

Har en jurisdiktion valgt at pålægge statsløse gennem-

løbsenheder en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstra-

skat, skal safe harbour-bestemmelsen også kunne finde an-

vendelse i forhold til sådanne enheder, jf. bilag A, kapitel 3,

punkt 41, i kommentarerne til OECD’s modelregler.

Ændringsforslaget er nødvendigt for at sikre dette, da

den gældende bestemmelse i minimumsbeskatningslovens §

34, stk. 2, 1. pkt., kun finder anvendelse på koncernenheder

(herunder medlemmer af en joint venture-koncern, jf. mini-

mumsbeskatningslovens § 4, nr. 2, 2. pkt.), der er hjemme-

hørende i den jurisdiktion, der har indført den indenlandske

ekstraskat.

Ad nr. 02

Minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3. pkt., inde-

holder en undtagelse fra adgangen til at ansætte ekstraskat-

ten til nul efter safe harbour-bestemmelsen i § 34, stk. 2, 1.

pkt., i tilfælde, hvor en anerkendt kvalificeret indenlandsk

ekstraskat ikke er pålagt gennemløbsenheder, der er oprettet

i jurisdiktionen. Efter bestemmelsen finder safe harbour-be-

stemmelsen i disse tilfælde ikke anvendelse på statsløse

gennemløbsenheder, der er ultimative moderselskaber, og på

gennemløbsenheder, der er forpligtet til at anvende en regel

om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler.

Den danske safe harbour-bestemmelse skal leve op til de

særlige regler i bilag A, kapitel 3, punkt 37-49, i kommen-

tarerne til OECD’s modelregler. Disse regler finder anven-

delse i tilfælde, hvor en kvalificeret indenlandsk ekstraskat

er udformet på en måde, der ikke fuldt ud sikrer, at der

opkræves en ekstraskat, der mindst svarer til, hvad der føl-

ger af OECD’s modelregler, men hvor afvigelserne er af så

begrænset karakter, at det ikke bør være helt udelukket at

anvende safe harbour-bestemmelsen.

I stedet vil koncernerne specifikt i de tilfælde, hvor afvi-

gelserne vil kunne føre til resultater, der ikke er konsistente

med en anvendelse af OECD’s modelregler, være afskåret

fra at anvende safe harbour-bestemmelsen enten generelt for

jurisdiktionen eller for bestemte enheders vedkommende.

Efter OECD’s modelregler anses gennemløbsenheder, der

er ultimative moderselskaber, eller som er forpligtet til at

anvende en regel om indkomstmedregning efter OECD’s

modelregler, for at være hjemmehørende i den jurisdiktion,

hvor de er oprettet. Efter OECD’s modelregler skal sådanne

enheders kvalificerede indkomst eller tab derfor medregnes

ved opgørelsen af koncernens effektive skattesats og ekstra-

skat på jurisdiktionsniveau, jf. tilsvarende minimumsbeskat-

ningslovens § 28, stk. 2, og § 29, stk. 2. Indgår sådanne

enheder blandt koncernenhederne i en jurisdiktion, og er de

ikke pålagt den indenlandske ekstraskat, vil der ikke være

sikkerhed for, at den indenlandske ekstraskat for koncernen-

hederne mindst svarer til, hvad der følger af OECD’s model-

regler.

I overensstemmelse med bilag A, kapitel 3, punkt 42

og 43, i kommentarerne til OECD’s modelregler skal konse-

kvensen heraf være, at koncernen ikke skal kunne anvende

safe harbour-bestemmelsen i jurisdiktionen.

Ved den ved ændringsforslaget foreslåede nyaffattelse af

minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3. pkt., foreslås

det, at den indberettende koncernenhed ikke kan træffe en

beslutning efter 1. pkt., hvis en gennemløbsenhed, der er det

ultimative moderselskab eller er forpligtet til at anvende en

regel om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler, er

hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kvalifi-

cerede indenlandske ekstraskat ikke er pålagt enheden.

Ændringsforslaget er nødvendigt for at sikre, at mini-

mumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3. pkt., lever op til kra-

vene i bilag A, kapitel 3, punkt 42 og 43 i kommentarerne

til OECD’s modelregler, Det skyldes bl.a., at den gældende

L 186 - 2023-24 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 3.

pkt., kun afskærer koncernen fra at anvende safe harbour-

bestemmelsen specifikt for de pågældende gennemløbsenhe-

ders vedkommende, mens koncernen efter OECD-reglerne

generelt skal være afskåret fra at anvende bestemmelsen for

jurisdiktionen.

Det bemærkes, at koncernen efter forslaget vil være af-

skåret fra at anvende safe harbour-bestemmelsen i jurisdik-

tionen, hvis der efter reglerne om den anerkendte kvalifi-

cerede indenlandske ekstraskat beregnes en ekstraskat for

de pågældende gennemløbsenheder, men denne ekstraskat

pålægges andre enheder i jurisdiktionen.

Til nr. 2

Den indberettende koncernenhed har i en række hense-

ender mulighed for at træffe et valg med hensyn til anven-

delsen af minimumsbeskatningslovens regler. Loven giver

adgang til valg, der gælder for hele koncernen, men også

valg vedrørende anvendelsen af lovens bestemmelser for

enkelte koncernenheder eller for enkelte jurisdiktioner.

Minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 3, indeholder en

opregning af de valg, der skal oplyses til Skatteforvaltnin-

gen ved indgivelsen af det i minimumsbeskatningslovens §

53 omhandlede standardskema.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at lovforslagets nr. 34

affattes således, at der i minimumsbeskatningslovens § 54,

stk. 3, efter »§ 34, stk. 1« indsættes »og 2, § 34 a, stk. 1,«.

Det betyder, at der indsættes en henvisning til mini-

mumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, efter henvisningen til §

34, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med den

ved ændringsforslag nr. 1 under nr. 01 foreslåede nyaffattel-

se af minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 1. pkt. Efter

dette forslag skal den indberettende koncernenhed træffe et

valg om anvendelse af bestemmelsen i overensstemmelse

med minimumsbeskatningslovens § 54, stk. 3.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til

1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 23. februar

2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag

161. Den 29. april 2024 sendte skatteministeren høringssva-

rene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <4> bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <1> spørgsmål

til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S)

fmd.

Malte Larsen (S)

Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)

Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)

Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)

nfmd.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)