Skatteudvalget 2023-24
L 185 Bilag 1
Offentligt
2858466_0001.png
29. april 2024
J.nr. 2024 - 1043
Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven
og ejendomsvurderingsloven.
Lovforslaget indeholder en justering til den foreløbige betaling af
dækningsafgift og til opgørelsen af foreløbige 2024-/2025-vurderinger, som
begge har til hensigt at skabe mere retvisende foreløbige ejendomsskatter.
Ved høring over lovforslaget indgik begge elementer i forslag til lov om
ændring af minimumsbeskatningsloven, ejendomsskatteloven,
ejendomsvurderingsloven og ligningsloven (Gennemførelse af OECD’s
administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne, justering
af reglerne om betaling af dækningsafgift på et foreløbigt grundlag,
justering af reglerne om 2024- og 2025-vurderinger og ændring af listen
over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger).
Elementerne er efter høringen udskilt i et selvstændigt forslag om lov om
ændring af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven.
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
Advokatrådet bemærker, at
der foreslås en ændring af
ejendomsvurderingslovens §
33, stk. 6, hvorefter
ejendomsejere kan vælge at
fastholde den
dækningsafgift, der er betalt i
skatteåret 2023, fremfor at
betale dækningsafgift af den
foreløbige grundværdi pr. 1.
januar
2023.
Advokatrådet anfører, at det
foreslås at gøre denne
ordning mere fleksibel, idet
ejere nu frit kan fastsætte
dækningsafgiftsbetalingen til
et beløb, der udgør mindst
det samme beløb, der er
opkrævet i 2023 og højest
den opgjorte dækningsafgift
iht. den foreløbige
grundværdi pr. 1. januar
2023.
Advokatrådet bemærker
videre, at det fremgår af §
33, stk. 6, at denne ordning
ikke kan benyttes fsva.
ejendomme, som der ikke er
Skattepligten for
erhvervsdækningsafgift blev
videreført i
ejendomsskattelovens § 12.
Side 2 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
opkrævet dækningsafgift for i
kalenderåret 2023.
Efter Advokatrådets
opfattelse bør dette krav
modificeres, da det skaber
problemer for ejendomme,
hvor der er bygninger på
fremmed grund (som f.eks.
havnearealer).
Hertil anfører Advokatrådet,
at frem til og med 2023 er
dækningsafgiften opkrævet
af de pågældende bygninger
på fremmed grund, og
kommunen har således sendt
særskilt opkrævning af
dækningsafgift til de
respektive ejere på baggrund
af bygningsværdien.
Advokatrådet bemærker
videre, at selve
moderejendommen
(havnearealet) ikke har været
opkrævet dækningsafgift,
idet der er tale om et
ubebygget areal uden en
dækningsafgiftspligtig
forskelsværdi.
Advokatrådet anfører hertil,
at fra 2024 og frem skal
Af ejendomsskattelovens § 12,
stk. 2, 3. pkt., følger det, at er
bygningerne, hvorfra den
dækningsafgiftspligtige
anvendelsesker, omfattet af
ejendomsvurderingslovens §
2, stk. 1, nr. 3, fastsættes den
dækningsafgiftspligtige værdi
efter 1. pkt. til grundværdien af
den fremmede grund, hvorpå
bygningerne er placeret.
Efter
ejendomsvurderingslovens §
2, stk. 1, nr. 3, forstås
bygninger på fremmed grund,
hvis grunden er matrikuleret,
som fast ejendom.
Af bemærkningerne til
ejendomsskattelovens § 12
følger det, at bestemmelsen
indebærer, at fordelingen
herefter skal ske
forholdsmæssigt, så der skal
betales dækningsafgift af den
andel af den samlede
grundværdi, som svarer til den
andel af det samlede
bygningsareal, der anvendes til
dækningsafgiftspligtig
virksomhed, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2.
Side 3 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dækningsafgiften opkræves
af moderejendommen og
således ikke længere af
bygningerne på fremmed
grund.
Advokatrådet anfører videre,
at det herefter er op til ejeren
af moderejendommen at
efteropkræve dette beløb hos
de respektive bygningsejere.
Det medfører ifølge
Advokatrådet, at idet der ikke
er opkrævet dækningsafgift
af moderejendommens
ejendomsnummer i 2023, vil
det ikke være muligt at
benytte sig af den foreslåede
ordning om frit at kunne
fastsætte dækningsafgiften,
hvorfor de står til en fuld
indfasning af betydelig beløb,
der potentielt hviler på
fejlbehæftede foreløbige
grundlag, som ikke kan
ændres.
Advokatrådet mener derfor,
at bestemmelsen bør
omformuleres, så ejere af
sådanne moderejendomme
får mulighed for frit at
samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 120.
Det følger videre af
bemærkningerne, at
bestemmelsen er en
videreførelse af reglerne herom
i § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat.
I ejendomsskatteloven
anvendes begrebet
»ejendomme« som et
samlebegreb, der både kan
forstås som grunde, bygninger
eller begge.
I relation til skattepligten for
dækningsafgift af
erhvervsejendomme, skal
begrebet »ejendomme« forstås
som bygningen.
Det er således fortsat ejeren af
bygningen, der er skattepligtig
for dækningsafgiften, og
dækningsafgiften opkræves
fortsat ved ejeren af bygningen.
Ejeren af bygningen er omfattet
af forslaget om frit at fastsætte
dækningsafgiftsbetalingen til et
beløb, der udgør mindst det
samme beløb, der er opkrævet i
Side 4 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
fastsætte
dækningsafgiftsbetalingen til
et beløb, der udgør mindst
det samme beløb, der er
opkrævet i 2023 for de
fremmede bygninger og
højest den opgjorte
dækningsafgift iht. den
foreløbige grundværdi pr. 1.
januar 2023 for
moderejendommen.
2023 og højest den opgjorte
dækningsafgift for de
efterfølgende kalenderår indtil,
at den første almindelige
vurdering eller omvurdering
udsendes for det pågældende
kalenderår.
BL – Danmarks
Almene Boliger
BL bemærker, det er positivt,
at der nu åbnes for
muligheden for frit at
korrigere beløbet ved anden
rateopkrævning for
dækningsafgiften for 2024,
således at den samlede
opkrævning for 2024 bliver
retvisende.
BL anfører videre, at
muligheden for indeksering
af 2022- og 2023-
vurderingerne er
hensigtsmæssig, da det
forventeligt vil kunne
nedbringe
efterreguleringerne, når de
endelige vurderinger kendes.
Side 5 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv vil gerne
kvittere for at der er blevet
lyttet til erhvervslivets
bekymring i forhold til
betaling af dækningsafgiften.
Dansk Erhverv anfører videre,
at mange virksomheder har
skulle stå i valget mellem
foreløbigt at betale alt for lidt
eller alt for meget.
Dansk Erhverv bemærker
hertil, at de nu får
muligheden for at betale det,
som de mener er tættest på
den korrekte betaling, for at
reducere usikkerheden mest
muligt, samt forbedre
mulighederne for ”korrekt”
opkrævning af husleje ifm.
erhvervslejemål i
dækningsafgiftspligtige
kommuner. Dansk Erhverv
bemærker, at forslaget er
meget positivt og tiltrængt.
Justering af reglerne for
betaling af foreløbig
dækningsafgift
Dansk Erhverv vil dog også
benytte lejligheden til at
Justeringer til den politisk
aftalte stigningsbegrænsning
for dækningsafgiften af
Side 6 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gentage ønsket om et loft
over hvor meget
dækningsafgiften må stige i
overgangsperioden. Dansk
Erhverv anfører, at nogle
erhvervsejendomme ser ind i
stigninger på flere tusinde
procent, hvilket selv med de
vedtagne
stigningsbegrænsninger
udgør en meget stor
likviditetsbelastning. Der er
efter Dansk Erhvervs
opfattelse tale om relativt få
ejendomme som bliver
ekstraordinært hårdt ramt,
hvorfor de varige udgifter for
statskassen vurderes at være
ikke-nævneværdige.
erhvervsejendomme falder
uden for rammerne af
lovforslaget.
Justering af reglerne om 2024
og 2025-vurderinger
Dansk Erhverv ser gerne, at
erhvervslivets muligheder for
at få ændret de foreløbige
vurderinger udvides, så
erhvervslivet får samme
muligheder som private ift. at
få ændret åbenlyse og meget
skæve vurderinger, hvilket
derfor bør skrives ind i
ejendomsvurderingslovens §
89 d. Dansk Erhverv er
De gældende regler skal ses i
lyset af, at der fra og med 2024
Ejendomsvurderingslovens §
89 d, stk. 4, nr. 1-6, oplister
udtømmende de tilfælde, hvor
en foreløbig 2022-/2023-
vurdering kan ændres. En
justering til disse regler falder
uden for rammerne af dette
lovforslag.
Side 7 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bekendt med op til flere
situationer, hvor en
midlertidig
ejendomsvurdering er
åbenlys forkert, hvilket også
erkendes af
Vurderingsstyrelsen, men
hvor der ikke er hjemmel til
at foretage en justering
heraf, medmindre det er ifm.
fx en købs- eller
salgssituation.
gælder en
stigningsbegrænsning for
grundskyld, som betyder, at
grundskylden højst kan stige
med 4,75 pct. årligt af den fuldt
indfasede grundskyld for det
pågældende år.
Begrænsningen for, hvor meget
grundskylden kan stige, følger
ejendommen og gælder, uanset
om ejendommen skifter ejer før
eller efter 2024.
I 2024 gælder desuden den
særlige regel, at grundskylden
ikke kan stige mere, end den
ville have gjort, hvis de tidligere
gældende regler i lov om
kommunal ejendomsskat var
blevet videreført.
Grundskylden for 2024 kan
derfor maksimalt stige 2,8 pct. i
forhold til, hvad
ejendomsejeren skulle have
betalt i 2023, hvis de tidligere
gældende regler var blevet
videreført.
Sammenfattende skema ift.
ejendomsvurderinger
Side 8 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Dansk Erhverv er af den
opfattelse at ministeriet bør
notere sig, at der er tale om
en begrænset økonomiske
forbedring for erhvervslivet
som følge af de foreslåede
ændringer. Dansk Erhverv
bemærker, at for nuværende
står der ”ingen” hvilket de
berørte virksomheder nok
ikke er enige i – med positivt
fortegn. Dansk Erhvervs
anfører, at roses det, som
roses bør.
Dansk Industri
Justering af reglerne for
betaling af foreløbig
dækningsafgift
Dansk Industri kvitterer for
den foreslåede justering af
reglerne for betaling af
foreløbig dækningsafgift i
2024 og 2025 (og indtil
udsendelsen af den første
almindelige vurdering eller
omvurdering).
Dansk Industri anfører, at
justeringen vil give ejerne
mulighed for selv valgfrit at
fastsætte den foreløbige
dækningsafgift mellem de to
valgmuligheder, der hidtil
Der henvises til kommentaren
til Dansk Erhverv om, at
justeringer til den politisk
aftalte stigningsbegrænsning
for dækningsafgift falder uden
for rammerne af dette
lovforslag.
Side 9 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udgjorde et enten/eller.
Dansk Industri bemærker
hertil, at nu udgør de
henholdsvis top og bund for
den foreløbige betaling,
hvilket er i tråd med Dansk
Industris ønske, eftersom det
i højere grad vil give
virksomhederne – herunder
særligt udlejere af
erhvervsejendomme –
mulighed for at fastsætte
den foreløbige betaling af
dækningsafgift så tæt som
muligt på den forventede
endelige dækningsafgift (som
vil blive baseret på endelige
2023-vurderinger inklusive
stigningsbegrænsning).
Dansk Industri vil dog gerne
benytte lejligheden til fortsat
at efterlyse en forbedring af
den omtalte
stigningsbegrænsning for
dækningsafgift – særligt
vedrørende 2022 og 2023,
hvor den endelige
dækningsafgift endnu ikke er
opgjort. Specifikt vil Dansk
Industri fremhæve, at –
stigningsbegrænsningen til
trods – enkelte virksomheder
Side 10 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
i kommuner med
dækningsafgift fortsat kan
risikere at blive mødt med en
betydelig efteropkrævning af
dækningsafgift for 2022 og
2023, hvor den foreløbige
dækningsafgift har været
baseret på 2021-betalingen
(og dermed gamle
vurderinger).
Dansk Industri bemærker, at
det skyldes, at den indførte
stigningsbegrænsning måles
relativt i forhold til den
endelige dækningsafgift
(baseret på endelige 2021-
vurderinger, når disse
foreligger).
Dansk Industri anfører
videre, at selv om stigningen
således i 2022 er begrænset
til 10 pct. (af den endelige
dækningsafgift) og
stigningen i 2023 er
begrænset til yderligere 10
pct. (af den endelige
dækningsafgift) – en samlet
stigning for de to år på 30
pct. af den endelige
dækningsafgift – så kan dette
i nogle tilfælde udgøre en
Side 11 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
meget større andel af den
betalte dækningsafgift de
pågældende (og
forudgående) år. Til det
bemærker Dansk Industri, at
der således intet er, der
hindrer, at den samlede
efteropkrævning for 2022 og
2023 kan være på flere
hundrede procent af den
dækningsafgift,
virksomheden betalte i 2021.
Dansk Industri opfordrer
derfor til, at
stigningsbegrænsningen for
dækningsafgiften suppleres
med et loft over den samlede
mulige efteropkrævning for
2022 og 2023 set i forhold til
dækningsafgiften i 2021. Som
absolut minimum bør
efteropkrævningen for de to
år tilsammen maksimalt
kunne udgøre 100 pct. af den
betalte dækningsafgift i
2021. Helst ser Dansk
Industri selvfølgelig gerne et
lavere maksimum på 50 pct.
eller 25 pct. af 2021-
dækningsafgiften (for de to
års efteropkrævning under
ét).
Side 12 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Hertil anfører Dansk Industri,
at da der trods alt er relativt
få virksomheder, der vil
opleve meget høje
efteropkrævninger, må
provenutabet forbundet med
et sådant loft være
beskedent. Dansk Industri
bemærker videre, at for den
enkelte virksomhed vil loftet
dog have stor betydning.
Dertil bemærker Dansk
Industri, at der er noget
fundamentalt problematisk
ved, at det er
virksomhederne – og ikke
staten – der skal bære
omkostningen ved, at
vurderingerne ikke var på
plads ved ikrafttræden af den
nye lovgivning, sådan som
det var forudsat i den
oprindelige boligaftale.
Dansk Industri anfører
videre, at for de
virksomheder, som bliver
mødt med betydelige
efteropkrævninger for 2022
og 2023, vil dette føles
særdeles uretfærdigt,
ligesom der i mange tilfælde
Side 13 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vil være tale om udlejere af
erhvervsejendomme, som
ingen realistisk mulighed har
for at sende regningen videre
til de lejere, der brugte
ejendommen de pågældende
år.
Justering af reglerne om 2024
og 2025-vurderinger
Dansk Industri bemærker, at
siden seneste lovændring har
det vist sig, at systemet kan
understøtte en ændret
praksis, hvorfor lovforslagets
pkt. 2.6. lægger op til, at der
ved udarbejdelsen af 2024-
og 2025-vurderinger sker
indeksering til 2024-/2025-
prisniveau med anvendelse
af de foreløbige 2022- og
2023-vurderinger. Dansk
Industri anfører, at der
argumenteres med, at det
bør sikres, at alle ejendomme
behandles ens, og at det
foreløbige
beskatningsgrundlag bliver
så retvisende som muligt.
Dansk Industri bemærker, at
i lov nr. 379 af 3. juni 2023
ellers blev besluttet, at de
foreløbige 2022- og 2023-
Indledningsvist vil
indekseringen ske på baggrund
af foreløbige 2022-/2023-
vurderinger. Af systemtekniske
årsager blev det dog med lov
nr. 379 af 3. juni 2023 vedtaget,
at foreløbige 2022- og 2023-
vurderinger ikke skulle
indekseres til 2024-/2025-
prisniveau ved udarbejdelsen
af 2024- og 2025-vurderinger,
hvis den foreløbige vurdering
Med lov nr. 379 af 3. juni 2023
blev der indført en forenkling af
vurderingsterminerne 2024 og
2025 ved, at disse vurderinger
udarbejdes ved at indeksere
2022-/2023-vurderinger til
henholdsvis 2024- og 2025-
prisniveau, jf.
ejendomsvurderingslovens §
87 b, stk. 2, og § 88 a, stk. 2.
Side 14 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderinger ikke skulle
indekseres til 2024-/2025-
prisniveau.
var blevet ændret efter
ejendomsvurderingslovens §
89 d, stk. 4.
Det er derfor hovedreglen, at
2024-/2025-vurderinger
udarbejdes ved at indeksere
2022-/2023-vurderinger til
henholdsvis 2024- eller 2025-
prisniveau.
Dansk Industri kan
konstatere, at der med
indekseringen med for stor
sandsynlighed ikke vil nås et
resultat, der ligger tættere på
det endelige, fordi de
vurderinger, der nu foreligger,
er på baggrund af data fra
handler de foregående fem
år. Det betyder ifølge Dansk
Industri, at de stigninger, der
ses i ejendomsskatten nu,
ikke indgår i de anvendte
prisdata, og Dansk Industri
formoder, at disse vil blive
påvirket negativt. Derfor
opfordre Dansk Industri til, at
indeksering udelades, så lov
nr. 379 af 3. juni 202
fastholdes på dette punkt.
Den foreslåede ophævelse af
ejendomsvurderingslovens §
87 b, stk. 2, og § 88 a, stk. 2,
vil alene betyde, at alle 2024-
/2025-vurderinger
indledningsvist opgøres på
baggrund af foreløbige 2022-
/2023-vurderinger, som
indekseres til henholdsvis
2024- eller 2025-prisniveau.
Dermed sikres det, at der er
taget hensyn til prisudviklingen
fra 2022-/2023-vurderinger til
2024-/2025-vurderinger, så alle
ejendomsejere beskattes på et
så retvisende foreløbigt
beskatningsgrundlag som
muligt.
Side 15 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske
Advokater
Danske Advokater bemærker,
at i forhold til ændringerne af
reglerne i
ejendomsskatteloven er det
glædelig, at der åbnes for
muligheden for at
selvansætte den foreløbige
dækningsafgift for 2024 til et
andet beløb end den i 2023
opkrævede dækningsafgift.
Danske Advokater anfører
videre, at den tidligere regel
alene gav valgfrihed mellem
den foreløbige
dækningsafgift for 2024
opgjort ud fra den foreløbige
grundværdiansættelse pr. 1.
januar 2023 eller den i 2023-
opkrævede dækningsafgift,
hvilket var uhensigtsmæssigt.
Danske Advokater bemærker,
at selvom den tidligere regel
måske primært var rettet
mod den situation, hvor den
foreløbige dækningsafgift for
2024 opgjort ud fra den
foreløbige
grundværdiansættelse pr. 1.
januar 2023 stiger kraftigt i
forhold til den i 2023
opkrævede dækningsafgift,
Side 16 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
gav den tidligere regel også
mulighed for at selvansætte
den foreløbige
dækningsafgift for 2024 til
det samme, som blev
opkrævet i 2023, selvom
dette medførte en højere
foreløbig dækningsafgift for
2024, end hvis den blev
opgjort ud fra den foreløbige
grundværdiansættelse pr. 1.
januar 2023. Danske
Advokater anfører videre, at
dette kunne være
hensigtsmæssigt, hvis den
foreløbige grundværdi pr. 1.
januar 2023 var ansat
væsentligt for lavt, idet dette
kunne medføre, at der senere
ville komme en betydelig
efteropkrævning. Det
medfører ifølge Danske
Advokater, at for udlejede
ejendomme er dette en
betydelig risiko, idet det ofte
vil være vanskeligt at skulle
efteropkræve lejerne, hvis
der er betalt for lidt i
foreløbig dækningsafgift,
f.eks. hvis en lejer i
mellemtiden er fraflyttet.
Side 17 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Danske Advokater bemærker,
at denne mulighed ikke synes
at være tiltænkt videreført –
tværtimod fremgår følgende
blandt andet i pkt. 2.5.3:
”Beløbet vil dog ikke kunne
være lavere end den betalte
foreløbige dækningsafgift for
skatteåret 2023 eller højere
end den fulde foreløbigt
opgjorte dækningsafgift for
det indeværende kalenderår.”
Det er Danske Advokaters
opfattelse, at
ejendomsejerne bør have frit
valg til at selvansætte den
foreløbige dækningsafgift for
2024 til et hvilket som helst
beløb i intervallet mellem den
i 2023 opkrævede
dækningsafgift og den fulde
foreløbigt opgjorte
dækningsafgift for det
indeværende kalenderår.
Danske Advokater mener, at
dette bør fremgå tydeligt af
lovteksten og
bemærkningerne.
Danske Advokaters forslag
imødekommes. Bemærk-
ningerne er således justeret, så
det tydeligt fremgår, at ejere af
dækningsafgiftspligtige
erhvervsejendomme gives
mulighed for – inden 2.
rateopkrævning den 1. august
2024 – at foretage et omvalg af
den samlede dækningsafgift for
2024.
Side 18 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark
Generelt om den nye
ejendomsskattelov og
ejendomsvurderingslov
EjendomDanmark tror
grundlæggende på, at et
ejendomsvurderingssystem
skal afspejle de faktiske
markedsforhold for de
vurderede ejendomme.
EjendomDanmark mener, at
det er afgørende for tilliden
til skattesystemet, at der er
en tilstrækkelig
gennemskuelighed og
retssikkerhed, når
virksomhederne betaler
denne skat.
EjendomDanmark bemærker,
at vurderinger bør kunne leve
op til følgende principper:
Retvisende, gennemskuelige
og ensartede.
Hertil bemærker
EjendomDanmark, at der
derudover skal være gode
muligheder for at klage, hvis
vurderingerne kommer for
meget ud af trit med
virkeligheden.
EjendomDanmark anfører
videre, at vurderet på disse
Udarbejdelsen af
erhvervsvurderingerne,
herunder klageadgangen
herfor, falder uden for
rammerne af lovforslaget.
Side 19 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pejlemærker må det
igangsatte system siges at
have plads til væsentlige
forbedringer.
Efter EjendomDanmarks
opfattelse bør sigtepunktet
for en ejendomsvurdering
have en kobling til den
faktiske markedsværdi.
EjendomDanmark anfører, at
det samtidigt betyder, at den
offentlige vurdering bør
kunne holdes op mod
konkrete input såsom
lejeniveauer, afkastkrav og
handelspriser i fx klagesager.
Generelt om de udsendte
skatteopkrævninger på
baggrund af nye vurderinger
EjendomDanmark bemærker,
at der i forhold til de
udsendte første rate
opkrævninger af
dækningsafgiften for 2024
generelt er tale om en
særdeles knudret og
ugennemskuelig opkrævning.
EjendomDanmark anfører, at
det, at der udsendes
skatteopkrævninger på
Rateopkrævningerne af
dækningsafgift på baggrund af
foreløbige vurderinger blev
vedtaget med henholdsvis lov
nr. 678 af 3. juni 2023, og lov
nr. 679 af 3. juni 2023, hvorfor
forslaget falder uden for
rammerne af dette lovforslag.
Side 20 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
baggrund af de foreløbige
vurderinger, er et politisk
valg. Det, at disse ikke er
påhæftet med tilstrækkelig
gennemsigtighed, er derimod
et uhensigtsmæssigt fravalg.
EjendomDanmark bemærker
videre, at det faktum, at man
på baggrund af sin foreløbige
vurdering og de udsendte 1.
rate opkrævning af
dækningsafgift for 2024 ikke
kan gennemskue, hvordan
den foreløbige vurdering er
fremkommet, eller hvilke
forhold Vurderingsstyrelsen
har lagt til grund herfor, er
aldeles utilstrækkeligt, og
skaber en unødig mistillid til
det nye vurderingssystem.
EjendomDanmark foreslår på
den baggrund, at de
bagvedliggende beregninger
af vurderingerne skal
fremsendes til
ejendomsejerne, så de kan få
et reelt grundlag at forstå
den efterfølgende
opkrævning af
dækningsafgiften på.
Side 21 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Generelt om efterregulering
af dækningsafgift
EjendomDanmark tillader sig
at komme med
bemærkninger til princippet
om efterregulering af
dækningsafgiften generelt,
da lovændringen vedrører
opkrævning og
efterregulering af
dækningsafgiften for 2024 og
fremad.
EjendomDanmark mener, at
det, at der i udgangspunktet
efterreguleres og dermed
betales aconto skat, er en
urimelig byrde for landets
ejendomsejere og
administratorer.
EjendomDanmark anfører, at
det, at de nye
ejendomsvurderinger ikke
har været klar tidsnok til, at
der har kunnet foretages
korrekte opkrævninger af
dækningsafgift, næppe kan
tilskrives ejendomsejerne.
EjendomDanmark påpeger,
at der dermed pålægges
erhvervslivet en økonomisk
Hertil er der ligeledes indgået
en politisk aftale mellem
regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne),
Radikale Venstre, Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance
om, at der skal skabes en øget
tryghed for
erhvervsdækningsafgiftspligtige
virksomheder.
Der kvitteres derfor for
EjendomDanmarks deltagelse i
tværministerielle drøftelser om
mulige løsningsforslag, som
kan begrænse konsekvenserne
mest muligt.
Det anerkendes, at
forskydningen i udsendelsen af
de almindelige
erhvervsvurderinger har
uhensigtsmæssige
konsekvenser for fx
erhvervsudlejer.
Et forslag om at droppe
efterreguleringer af
dækningsafgiften falder uden
for rammerne af lovforslaget.
Side 22 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
og risikomæssig byrde, for en
suboptimal
implementeringsproces af
det nye ejendomsvurderings-
og skattesystem.
EjendomDanmark bemærker,
at alene for årene 2022 og
2023 kan ejendomsejerne se
frem til en
efterreguleringsregning på op
imod 640 mio. kr.
EjendomDanmark anfører, at
det er en regning, man reelt
ikke har haft mulighed for at
forudse, eller planlægge sin
drift efter, og alene kan
henføres til langsom
implementering af de nye
vurderinger.
EjendomDanmark anfører
videre, at denne
efterregulering har en
forstærket negativ effekt for
ejendomsudlejere. Det
skyldes ifølge
EjendomDanmark, at
lejelovgivning for både
erhvervsleje og
boligudlejning ikke i
tilstrækkelig grad tager højde
for, at der betales skatter og
Af aftalen fremgår det, at der
skal indføres en
stigningsbegrænsning på 10
pct. for dækningsafgiften af
erhvervsejendomme. Det
betyder, at dækningsafgiften
årligt ikke kan stige med mere
end 10 pct. af den nye fuldt
indfasede dækningsafgift.
Stigningsbegrænsningen
tillægges bagudrettet virkning
fra den 1. januar 2022. Dermed
reduceres efterreguleringerne i
betydelig grad.
Side 23 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
afgifter med tilbagevirkende
kraft.
EjendomDanmark påpeger,
at det naturligvis heller aldrig
har været formålet med disse
bestemmelser, men ikke
desto mindre stiller
efterreguleringen af skatten
udlejere i en situation, hvor
det for mange reelt vil være
umuligt at håndtere
efterreguleringen på anden
vis, end at finde midlerne til
at betale i egen
likviditetsreserve. En reserve,
der for manges
vedkommende er hensat til
både renoveringer og
investeringer i den
bæredygtige omstilling af
ejendomsmassen.
EjendomDanmark foreslår
derfor, at efterreguleringerne
droppes helt for hele
perioden indtil de endelige
vurderinger fastlægges.
Generelt om opkrævningen af
dækningsafgift for 2024
EjendomDanmark er
overordnet set positive over,
Side 24 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
at Skatteministeriet forsøger
at rette op på en
uhensigtsmæssig situation
for landets ejendomsejere og
udlejere. EjendomDanmark
bemærker, at det længe har
været kendt, at det ikke er
hensigtsmæssigt enten at
betale den for lave foreløbig
dækningsafgiftssats for 2023
eller den for høje fuldt
indfasede dækningsafgift i
2024.
EjendomDanmark påpeger,
at er der tale om en
udlejningsejendom, er det
således endnu mere
problematisk, idet skatte- og
afgiftsstigninger opkræves
over lejen. EjendomDanmark
anfører, at eventuelle
stigninger i lejen på
baggrund af stigende
dækningsafgift, skal varsles
lejer forlods jf. gældende
varslingsregler.
EjendomDanmark mener
derfor, at det er særdeles
uhensigtsmæssigt at betale
en aconto skat, da det ikke
tillader korrekt overførsel på
lejeforholdet, hvilket i sidste
Side 25 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ende leder til økonomiske tab
for udlejer, samt forhøjede
administrationsomkostninger.
EjendomDanmark mener, at
det derfor er glædeligt, at der
nu bliver større fleksibilitet
for betalingen af den
foreløbige dækningsafgift for
2024, med virkning fra anden
rates betaling.
EjendomDanmark finder
dette meget positivt.
Ad § 2 (nu § 1)
EjendomDanmark bemærker,
at Skatteministeriet foreslår
at korrigere
ejendomsskatteloven således
at § 33 stk. 6. 1. pkt.,
ændres fra: ”så den udgør
det samme beløb, som er
opkrævet i dækningsafgift for
kalenderåret 2023” til: ”frit
ændres til et beløb, der
mindst udgør det samme
beløb, der er opkrævet i
dækningsafgift for skatteåret
2023, og højst udgør den
opgjorte dækningsafgift for
kalenderåret”.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til Danske Advokater
om, at lovbemærkningerne til
den foreslåede ændring til
ejendomsskattelovens § 33
justeres.
Side 26 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark er som
skrevet endog meget positive
over, at Skatteministeriet har
forholdt sig til denne
problematik, hvor mange af
landets ejendomsejere, har
været tvunget til enten at
skulle betale for meget eller
for lidt i foreløbig
dækningsafgift i 2024.
EjendomDanmark påpeger
dog, at den foreslåede tekst
fortsat rummer en
usikkerhed om, hvordan den
fulde foreløbige
dækningsafgift for 2024 skal
betales. Ifølge
EjendomDanmark skyldes
det, at nærværende
lovforslag først vil have
betydning fra anden rate
opkrævning af
dækningsafgiften i 2023. Det
vil ifølge EjendomDanmark
sige, at ejendomsejer
allerede har betalt første
rate, som enten har været
den (for lave) foreløbige
afgift fra 2023, eller den fuldt
indfasede (for høje) sats på
baggrund af de foreløbige
2023-vurderinger.
Side 27 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
EjendomDanmark bemærker,
at der derfor kan være behov
for, af hensyn til at ramme
det rette
skattebetalingsniveau i 2024,
at betale et ”negativt beløb”
ved anden rate, eller med
andre ord at få penge tilbage
for at ramme det rette
niveau. Det er
EjendomDanmarks
opfattelse, jf. intentionen i
lovforslaget, at dette burde
være muligt.
EjendomDanmark foreslår
derfor, at det gøres eksplicit i
lovteksten eller dens
forarbejde, at anden
ratebetaling for 2024, kan
være en tilbagebetaling, så
den samlede dækningsafgift
for 2024 rammer det
tiltænkte niveau på tværs af
de to ratebetalinger.
Ad § 3 (nu § 2)
EjendomDanmark bemærker,
at Skatteministeriet foreslår,
at ophæve § 87 b, stk. 2, nr.
4, 2. pkt., og § 88 a, stk. 2,
nr. 4, 2. pkt. i
Det gengivne tekstbidrag
stammer fra bemærkningerne
til lov nr. 679 af 3. juni 2023, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 114 som
Side 28 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ejendomsvurderingsloven.
EjendomDanmark deler
Skatteministeriets opfattelse
af at de udskrevne
dækningsafgifter skal være
retvisende. EjendomDanmark
bemærker, at det nu er
muligt at indeksere 2022-
2023 vurderinger, er positivt i
den forstand, at det
nedbringer den forventelige
efterregulering, såfremt der
er tale om mere retvisende
vurderinger.
EjendomDanmark påpeger,
at hvorvidt dette vil være
tilfældet efter indeksering af
de foreløbige vurderinger, må
dog fortsat antages at
afhænge af præcisionen af
de foreløbige vurderinger for
2022-2023.
EjendomDanmark bemærker,
at i bemærkninger til
lovforslagets § 3 fremfører
Skatteministeriet blandt
andet at: ”
For at sikre, at de
fremsat, side 31, og indgår i
beskrivelsen af gældende ret.
Der er dermed ikke tale om en
beskrivelse af den foreslåede
ordning. Afsnittet fastholdes
derfor.
foreløbige vurderinger kunne
laves med et begrænset
ressourcetræk, så
ressourcerne i stedet kan
bruges på at sikre, at den
Side 29 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
resterende del af de
almindelige 2020-vurderinger
samt 2021-, 2022- og 2023-
vurderingerne udsendes efter
de udmeldte tidsplaner,
foretages de foreløbige
vurderinger uden partshøring
og klageadgang. Det skal ses
i sammenhæng med, at de
foreløbige vurderinger i de
fleste tilfælde ikke har
økonomisk betydning for
ejeren, hvilket bl.a. skyldes
den samtidigt indførte
skatterabatordning”
(EjendomDanmarks
understregning).
EjendomDanmark skal i den
sammenhæng bemærke, at
det på ingen måde er rigtigt,
at der ikke følger økonomiske
omkostninger med de
foreløbige vurderinger. Ifølge
EjendomDanmark har
stigninger i dækningsafgift og
grundskyld tværtimod, en
meget stor økonomiske
konsekvens for
erhvervsejendomme og deres
ejere. Ifølge
EjendomDanmark skyldes
det konkret, at de foreløbige
Side 30 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
vurderinger danner grundlag
for blandt andet opkrævning
af dækningsafgift for 2022 og
frem. Ifølge
EjendomDanmark vil det
sige, at det har en væsentlig
økonomisk betydning for
erhvervslivet når disse
ændres, da man ikke er
omfattet af samme
beskyttelsesordninger som er
gældende for private
husejere. EjendomDanmark
bemærker, at konkret oplever
mange ejendomsejere meget
store skattestigninger i den
dækningsafgift der allerede
er udsendt første rate
opkrævning af for 2024,
hvorfor der således ikke er
tale om at vurderingerne
”ikke har økonomisk
betydning for ejeren” snarer
tværtimod.
EjendomDanmark skal derfor
opfordre til, at bemærkninger
til lovforslaget tilrettes så det
tydeligt fremgår at
vurderingerne af
erhvervsejendomme har
økonomiske konsekvenser
Side 31 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for erhvervslivet, upåagtet
om disse er tilsigtede eller ej.
Økonomiske og
administrative konsekvenser
EjendomDanmark påpeger,
at Skatteministeriet anfører i
sit lovforslag, at der ikke er
hverken økonomiske eller
administrative konsekvenser
for erhvervslivet i forlængelse
af forslagene til ændringer af
ejendomsskatteloven og
ejendomsvurderingsloven.
Dette vurderer
EjendomDanmark ikke er
tilfældet. EjendomDanmark
bemærker, at for det første
kan der henvises til
kommentaren til § 3 (nu §
2) ovenfor. EjendomDanmark
påpeger for det andet, at
korrektionen i forbindelse
med anden rate betaling af
dækningsafgiften for 2024 alt
andet lige medfører, at der
skal foretages en korrektion
af en allerede varslet
huslejestigning.
EjendomDanmark anfører, at
en sådan korrektion foruden
For så vidt angår kommentaren
vedr. økonomiske og
administrative konsekvenser
for den foreslåede ændring til
ejendomsskattelovens § 33,
stk. 6, har erhvervsudlejer i
forvejen en valgmulighed
mellem at betale den fuldt
indfasede dækningsafgift eller
at betale det samme som i
2023.
EjendomDanmarks kommentar
til lovforslagets § 3 (nu § 2)
omhandler et afsnit, som er
gengivet fra lov nr. 679 af 3.
juni 2023, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A,
L 114 som fremsat, side 31.
Afsnittet er indsat under
beskrivelsen af relevant
gældende ret. De økonomiske
og administrative konsekvenser
for erhvervslivet for dette afsnit
er derfor beskrevet i det
tidligere lovforslag.
Side 32 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
varslingen indebærer en ikke
ubetydelig omkostning til
administration for landets
erhvervsejendomsudlejere.
Ifølge EjendomDanmark
skyldes det at skatte- og
afgiftsstigninger skal varsles
lejer i forbindelse med en
lejeforhøjelse.
EjendomDanmark påpeger,
at sådan en varsling skal
følge de lovfastsatte rammer
for varsling fastsat i diverse
lejelovgivninger.
EjendomDanmark bemærker,
at det således ikke er en
øvelse, der for
ejendomsudlejere kan
gennemføres uden yderligere
administrative konsekvenser
omkostninger.
Det er således
EjendomDanmarks vurdering,
at lovforslaget har både
økonomiske og
administrative omkostninger
for erhvervslivet, og at dette
bør fremgå af lovforslaget.
Med forslaget gives
ejendomsejerne en større
fleksibilitet i deres betaling af
den foreløbige dækningsafgift.
Det anerkendes, at nogle ejere
vil foretage et omvalg, men på
baggrund af antallet af brugere
af den eksisterende ordning i
ejendomsskattelovens § 33,
stk. 6, vurderes det, at forslaget
ikke vil medføre nævneværdige
yderligere økonomiske og
administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
De økonomiske og
administrative konsekvenser,
der måtte være forbundet med
ejendomsskattelovens § 33,
stk. 6, er opgjort i afsnit 6. i
forslaget til
ejendomsskatteloven, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 77ff.
Side 33 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0034.png
FSR – danske
revisorer (FSR)
FSR bemærker, at der er tale
om et samlelovforslag uden
indholdsmæssig
sammenhæng i strid med
Justitsministeriets vejledning
om lovkvalitet, afsnit 3.2.,
hvor
det bl.a. fremgår at ”
…
Lovforslagets §§ 2 og 3
(forslag om ændring af
henholdsvis
ejendomsskattelovens § 33,
stk. 6, og
ejendomsvurderingslovens §
87 b, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., og
§ 88 a, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.)
er udskilt i et selvstændigt
lovforslag inden
fremsættelse i
overensstemmelse med
Justitsministeriets vejledning
om lovkvalitet, afsnit 3.2.
ændringslovforslag i
almindelighed ikke bør
indeholde ændringer af
forskellige love
(samlelovforslag), hvis der
ingen indholdsmæssig
sammenhæng er mellem
disse ændringer. Det gælder
også, selv om der for en
umiddelbar betragtning
måtte synes at være
administrative og praktiske
fordele forbundet med at
samle de pågældende
lovændringer i ét
ændringslovforslag i stedet
for at fremsætte et
ændringslovforslag for hver
lov, som ønskes ændret
.”
Specifikke bemærkninger til
ejendomsvurderingsloven
FSR bemærker, at det
anføres i forslaget om
ændringer til
Side 34 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0035.png
ejendomsvurderingsloven, at
bestemmelsen om, at en
foreløbig vurdering, som er
ændret i henhold til
ejendomsvurderingslovens §
89 d,
stk. 4, kan videreføres til
vurderingen pr. 1. januar
2024 og 2025 dog uden
indeksering, ophæves.
FSR forstår denne ændring
således, at for ejendomme,
hvor der ikke er udarbejdet
en almindelig vurdering pr. 1.
januar 2022/2023 eller en
omvurdering pr. 1. januar
2023/2024, vil den foreløbige
vurdering kunne anvendes til
den almindelige vurdering pr.
1. januar 2024 og 2025. FSR
anfører herunder, at denne
foreløbige vurdering
fremskrives, både når den er
uændret eller ændret i
henhold til reglerne herom i
ejendomsvurderingslovens §
89 d, stk. 4.
FSR finder det positivt, at det
er muligt at indeksere også
ændrede foreløbige
vurderinger, hvorfor FSR
imødekommer
Side 35 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0036.png
Skatteministeriets forslag til
ændringerne i
ejendomsvurderingsloven.
Specifikke bemærkninger til
ejendomsskatteloven
FSR finder det positivt, at §
33, stk. 6, 1. pkt., ændres, så
det bliver muligt at fastsætte
den foreløbige
dækningsafgift i et interval
mellem det i 2023 opkrævede
og
dækningsafgiften på
baggrund af den foreløbige
vurdering.
FSR bemærker dog, at
nærværende forslag ikke
indeholder en ændring og
opdatering af
bestemmelsens 2. pkt. Heraf
fremgår det, at 1. pkt. Ikke
finder anvendelse, “
for så
Der er på nuværende
tidspunkt ikke mulighed for
at systemunderstøtte en
sådan ændring af § 33, stk.
6, 2. pkt. Skatteministeriet vil
undersøge forslaget
nærmere.
¨
vidt angår ejendomme, der
bliver dækningsafgiftspligtige
pr. 1. januar 2024 eller
senere, eller for så vidt angår
ejendomme, som der ikke er
opkrævet dækningsafgift for i
kalenderåret 2023.
”
FSR bemærker, at den
nuværende formulering af 2.
Side 36 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0037.png
pkt. er uhensigtsmæssig og
derfor bør omformuleres.
FSR påpeger, at ejendomme,
der ikke var
dækningsafgiftspligtige i
2021, f.eks. fordi der var tale
om ubebyggede grunde pr. 1.
oktober 2019, på grund af
det tidligere foreløbige loft
over dækningsafgiften er
blevet opkrævet maksimalt
30 pct. af 0 kr. i skatteårene
2022 og 2023.
FSR anfører, at
erhvervsejendomme således
kan have været
dækningsafgiftspligtige siden
2022, uden at blive opkrævet
dækningsafgift, hvilket
skaber flere
uhensigtsmæssigheder.
FSR foreslår, at betingelsen
om, at der skal have været
opkrævet dækningsafgift i
skatteåret 2023,
omformuleres således, at
betingelsen er, at den
pågældende ejendom
har været
dækningsafgiftspligtig. FSR
bemærker, at der herved
imødekommes de
Side 37 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0038.png
grundejere, der af
lovtekniske årsager ikke er
blevet opkrævet
dækningsafgift i 2023 på
trods af, at de har været
dækningsafgiftspligtige, og
giver dem muligheden for at
anvende § 33, stk. 6, 1. pkt.
FSR bemærker i forlængelse
heraf, at det er nødvendigt at
få præciseret af
Skatteministeriet, hvorvidt
grundejer bliver tilskrevet
rentegodtgørelse, hvor den
foreløbige dækningsafgift
viser at have været for høj
ved den senere
efterregulering, og i givet fald
størrelsen på den
pågældende
rentegodtgørelse.
FSR anfører, at dette særligt
er henset til, at
Vurderingsstyrelsen på
Vurderingsportalen i
skrivende stund vejleder om,
at der tilskrives en
rentegodtgørelsen på 0,4 pct.
plus et variabelt tillæg, der i
2024 udgør 0,2 pct., mens
skatteministeren til et
spørgsmål i Skatteudvalget
Det lægges til grund, at der
med foreløbig dækningsafgift
menes den situation, hvor en
ejer af en
dækningsafgiftspligtig
erhvervsejendom har betalt
for meget dækningsafgift på
baggrund af en foreløbige
2023-vurdering.
Med lov nr. 678 af 3. juni
2023 overgik opgaven med
opkrævningen af grundskyld
og dækningsafgift fra
kommunerne til
Skatteforvaltningen pr. 1.
januar 2024, hvorved
efterreguleringer af
dækningsafgift blev omfattet
af de renteregler, som er
gældende for skattekontoen,
i opkrævningslovens kapitel
5, jf. lovbekendtgørelse nr.
573 af 6. maj 2019 med
senere ændringer.
Side 38 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0039.png
har oplyst, at der uanset om
efterreguleringen resulterer i
en tilbagebetaling eller
efteropkrævning,
ikke vil påløbe renter. FSR
henviser til svar på
spørgsmål nr. 308 af 1.
februar 2024.
FSR finder det derfor
nødvendigt at få præciseret
af Skatteministeriet, hvorvidt
grundejer vil blive tildelt
rentegodtgørelse, hvor der
foreløbigt er blevet betalt en
for høj
dækningsafgift sammenholdt
med den endeligt beregnede,
og herunder både i de
tilfælde, hvor grundejer har
ændret dækningsafgiften
eller betalt af
dækningsafgiften
opgjort på baggrund af den
foreløbige vurdering.
For skatteåret 2023 og
tidligere udbetales en
rentegodtgørelse, hvor en
ændring af ansættelsen eller
skatteberegningen medfører
godtgørelse af for meget
betalt skat, jf. § 29, stk. 4, i
lov om kommunal
ejendomsskat.
Rentegodtgørelse beregnes i
henhold til § 7, stk. 2, i lov
om opkrævning af skatter og
For kalenderåret 2024
beregnes der ikke renter,
uanset om efterreguleringen
resulterer i en tilbagebetaling
eller efteropkrævning, jf. SAU
alm. del – svar på spørgsmål
308 af 9. februar 2024.
For efterreguleringer af
dækningsafgift for skatteåret
2023 og tidligere finder
reglerne i den nu ophævede
lov om kommunal
ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med
senere ændringer,
anvendelse.
Side 39 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0040.png
afgifter m.v. med tillæg af 0,4
procentpoint.
Renten efter § 7, stk. 2,
beregnes pr. år på grundlag
af et simpelt gennemsnit af
den af Danmarks
nationalbank opgjorte
kassekreditrente for
ikkefinansielle selskaber i
månederne juli, august og
september i det forudgående
kalenderår.
Når det anføres på
Vurderingsportalen, at renten
for 2024 udgør 0,4 pct. plus
et variabelt tillæg, der i 2024
udgør 0,2 pct., så henvises
der til en rentegodtgørelse
for efterreguleringer af
dækningsafgift i 2024 af
skatteårene 2022 og 2023
pba. af udsendelsen af 2021-
vurderingerne.
Det anerkendes, at dette
kunne fremgå mere klart på
Vurderingsportalen, hvorfor
teksten nu er præciseret.
FSR bemærker desuden, at
Vurderingsstyrelsen ved de
foreløbige vurderinger ikke
Skatteforvaltningen er
bekendt med
problemstillingen, og er i
Side 40 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0041.png
tager højde for opgørelsen af
dækningsafgiftspligtige
arealer i ejendomme med
blandet benyttelse i form af
både bolig og erhverv. FSR
anfører, at den senest
foretagne vægtning af
arealerne blot videreføres.
Ifølge FSR medfører det, at
for blandede ejendomme, der
tidligere var
dækningsafgiftspligtige, men
som efter afskaffelsen af
reglerne om vægtning af
arealerne, ikke længere er
dækningsafgiftspligtige,
alligevel opkræves
dækningsafgift.
FSR spørger, hvilke
overvejelser
Skatteministeriet gør sig i
denne forbindelse henset til,
at den endelige
efterregulering af
dækningsafgiften forventeligt
først foretages ved
udsendelsen af de endelige
vurderinger pr. 1. marts 2021
i 2025 og 2026.
færd med at opdatere
datagrundlaget i de
foreløbige vurderinger.
Landbrug og
Fødevarer
Landbrug og Fødevarer kan
overordnet set bakke op om
lovforslaget, som blandt
Side 41 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0042.png
andet medfører en mere
retvisende opkrævning af
dækningsafgift, ens
behandling af alle
ejendomme samt der bl.a.
indføres værnsregler mod
indgåelse af
omgåelsesarrangementer
med henblik på udnyttelse af
den særlige overgangsregel i
minimumsbeskatningsloven.
Dækningsafgift
Landbrug og Fødevarer
finder det positivt, at den
foreløbige dækningsafgift
bliver mere retvisende, indtil
de endelige vurderinger eller
omvurderinger kan
udsendes.
Landbrug og Fødevarer vil
gerne opfordre til, at der i de
tilfælde, hvor der betales for
meget i foreløbig
dækningsafgift,
kompenseres rigeligt.
Landbrug og Fødevarer
bemærker videre, at for lidt
betalt dækningsafgift skal
komme virksomhederne til
gode, og ikke skal
tilbagebetales.
For så vidt angår forslaget
om, at der ikke skal beregnes
renter af en efterregulering
af for lidt betalt
dækningsafgift tilbage i tid
bemærkes, at dette allerede
er gældende ret.
Forslaget om eftergivelse af
efterreguleringer af for lidt
betalt dækningsafgift falder
uden for rammerne af dette
lovforslag.
Side 42 af 43
 L 185 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2858466_0043.png
Landbrug og Fødevarer
mener, at staten er den
tætteste til at bære ansvaret.
Dertil anfører Landbrug og
Fødevarer, at såfremt dette
ikke er muligt, skal der ikke
pålægges renter med
tilbagevirkende kraft.
Side 43 af 43