Skatteudvalget 2023-24
L 184
Offentligt
2868627_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
7. maj 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 184
Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.
Af skatteminister Jeppe Bruus (S)
Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvordan passagerafgiften i Sverige fungerer? Hvor
længe har den eksisteret, hvad indbringer afgiften, hvordan har afgiften påvirket
antallet af rejsende fordelt på indenrigs- og udenrigsflyvninger, samt oplyse om der
er overvejelser om at ændre passagerafgiften herunder helt at ophæve afgiften?
Spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse et estimat på, hvor stort et fald i antallet af passagerer
indenrigslufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland kan tåle som følge af
passagerafgiften, før deres eksistens er truet, efter at der er taget højde for
statstilskuddet på henholdsvis 8, 10 og 10 mio. kr., der følger af aftalen om ”Grøn
indenrigsfart”? Vil ministeren samtidig oplyse et estimat på, hvad faldet i
passagerer for lufthavnene i Aalborg, Aarhus og Bornholm må være, før deres
eksistens er truet?
Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ifølge regler fra EU er vanskeligt at støtte
indenrigslufthavne som Aalborg, Aarhus og Bornholm, fordi der er tale om større
lufthavne, herunder oplyse om der er tale om, at de nævnte lufthavne på konkrete
kriterier falder uden for reglerne for statslige tilskud, eller om der er tale om en
tolkning/overfortolkning af EU-reglerne i Skatteministeriet?
Spørgsmål 4
Vil ministeren oplyse et estimat på antallet af passagerer fra indenrigslufthavnene i
Aalborg, Aarhus, Midtjylland, Sønderborg, Esbjerg og Bornholm i 2030 på både
indenrigs- og udenrigsflyvninger sammenholdt med det faktiske passagerantal fra
de nævnte lufthavne i 2023?
Spørgsmål 5
Vil ministeren redegøre for, hvad statstilskuddet til lufthavnene i Aalborg, Aarhus
og Bornholm ville være, såfremt EU-regler ikke forhindrede Folketinget i at yde
statstilskud til disse lufthavne, og tilskuddene blev tildelt efter samme kriterier som
statstilskuddet til lufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland er tildelt?
Udskrevet 07-05-2024 Kl. 15:27:58
Side 1 | 2
L 184 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor stort et fald i passagertallet lufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland samt Aalborg, Aarhus og Bornholm kan tåle som følge af passagerafgiften, før deres eksistens er truet
2868627_0002.png
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Jesper Petersen (S)
formand
Udskrevet 07-05-2024 Kl. 15:27:58
Side 2 | 2