Til lovforslag nr.
L 184
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om passagerafgift på flyrejser
[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, EL og RV) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (LA, DD, KF, DF og ALT) ind-
stiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemær-
ker, at flyafgiften ikke er andet end en ny skat, der gør det
dyrere at være dansker, og indstiller lovforslaget til forkas-
telse.
I 2025 vil passagerafgiften indbringe 900 mio. kr., hvoraf
de 610 mio. kr. går til forhøjelse af ældrechecken og 290
mio. kr. til omstilling af grøn luftfart. Det er umiddelbart
svært at forstå, hvad en forhøjelse af ældrechecken har at
gøre med den grønne omstilling af luftfarten.
At afgiften i virkeligheden ikke har meget at gøre med
den grønne omstilling, fremgår også af, at afgiften skal be-
tales af alle rejsende på alle fly, der er godkendt til mere
end 10 passagersæder, uanset om flyet er et moderne og
klimavenligt elfly, der forventes på markedet om få år. Det
fremgår af svar på spørgsmål 6.
SAS åbnede allerede i 2023 for pladsreservation på sel-
skabets første kommercielle flyvning med et elfly, der skal
finde sted i 2028. Rejsende på et elfly, der må antages at
være et gode for den grønne omstilling, skal altså også beta-
le flyafgift. Der giver ingen mening, hvis man vil fremme
den grønne omstilling, at man brandbeskatter rejsende på
klimavenlige fly. Ergo er flyafgiften en ny skat – intet andet.
I Sverige har man haft en flyafgift siden 2018, men her
går man nu den anden vej. I april 2024 foreslog Finansde-
partementet at sænke flyafgiften, således at flyafgiften hal-
veres fra 2025. Det fremgår af svar på spørgsmål 1.
Hvis forslaget i Sverige bliver en realitet, vil passageraf-
giften i Danmark, når den er fuldt indfaset i 2030, være
mellem to og tre gange så stor som i Sverige, jf. artik-
len »Svensk regering foreslår at sænke flyafgift«, Mobility-
watch, den 23. april 2024.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget el-
ler af svar på spørgsmål 2, hvordan flyafgiften kommer
til at påvirke antallet af rejsende fra provinslufthavnene og
lufthavnenes fremtidige eksistens. Det er derfor umuligt at
forholde sig til, om det ekstraordinære statstilskud til inden-
rigslufthavnene i Sønderborg, Esbjerg og Midtjylland på
henholdsvis 8, 10 og 10 mio. kr. som følge af aftalen »Grøn
indenrigsfart« på nogen måde opvejer den nedgang i antallet
af flypassagerer, som skal til for at reducere CO
2
-udslippet
fra flytrafik til gavn for klimaet.
Flyafgiften er en ny skat, der primært kommer modtage-
re af ældrecheck til gavn, den risikerer at blive en trussel
mod provinslufthavnenes eksistens, og afgiften er selvmod-
sigende, når rejsende på moderne klimavenlige elfly også er
omfattet af afgiften.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til
1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
AX030047