L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
L 184 Bilag 1
Offentligt

,29. april 2024

J.nr. 2023 - 1819

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om passagerafgift på flyrejser.

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

3F Kastrup

3F Kastrup bemærker, at koblin-

gen mellem grønne afgifter i luft-

farten og finansieringen af ældre-

checken er ulogisk. 3F Kastrup

mener, at bidrag fra afgiften skal

blive i branchen og bruges til

forskning, udvikling og afprøvning

af fx flyvemetoder, nye flymotorer

og ikke forurenede udstyr, som vil

komme dem til gavn, der bor nær

en lufthavn.

Det fremgår af regeringsgrundla-

get, at der skal indføres en passa-

gerafgift på flyrejser på gennem-

snitligt 100 kr., og at provenuet

bl.a. anvendes på grøn indenrigs-

luftfart og en forhøjelse af ældre-

checken. Lovforslaget udmønter

den del af

Aftale om Grøn luftfart i

Danmark af 15. december 2023 (heref-

ter Aftale om Grøn Luftfart i Dan-

mark),

der indfører en passageraf-

gift på flyrejser, som skal være

med til at finansiere begge formål.

3F Kastrup bemærker, at der bør

overvejes en differentieret afgift,

så fly der støjer og forurener min-

dre, skal betale mindre i afgift.

Aftalepartierne er med

Aftale om

Grøn luftfart i Danmark

enige om, at

der i 2027 skal være et

”pitstop”,

hvor afgiftens niveau evalueres, og

hvor mulighederne for at ned-

bringe luftfartens udledninger fra

kondensstriber undersøges.

3F Transport og 3F In-

dustri

3F Transport og 3F Industri støt-

ter en passagerafgift på flyrejser

med henblik på at efterleve prin-

cippet om, at forureneren betaler.

Samtidig øger passagerafgiften in-

citamentet til at overveje alterna-

tive transportformer.

3F Transport og 3F Industri un-

drer sig over, at afgiftens provenu,

der fra 2025 til 2030 stiger til 1,2

mia. kr., ikke fuldt ud anvendes til

grøn omstilling af dansk luftfart,

som det anbefales af klimapartner-

skaberne i transportsektoren. 3F

Transport og 3F Industri påpeger,

at der ikke er en logisk kobling

mellem grønne afgifter i luftfarten

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Side 2 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og finansiering af ældrechecken og

opfordrer til, at provenuet fra af-

giften bliver i sektoren.

Billund Lufthavn

Billund Lufthavn bemærker, at Bil-

lund Lufthavn med 4 mio. rej-

sende og 120 direkte forbindelser

er afgørende for adgangen til Vest-

danmarks virksomheder, universi-

tetsmiljøer og turisme. Tilgænge-

ligheden til Billund Lufthavn bør

derfor styrkes.

Billund Lufthavn bemærker, at

lovforslaget rejser spørgsmål om

de infrastrukturelle udfordringer

og muligheder, som Billund Luft-

havn står overfor. Billund Luft-

havn er i direkte konkurrence med

de andre lufthavne i Danmark og

anfører, at hvis lufthavnen fortsat

skal kunne konkurrere på lige fod

med disse, kræver det investerin-

ger, der fordeles ligeligt mellem

lufthavnene. Dette kan ved Billund

Lufthavn ske via infrastrukturelle

investeringer, som kan sikre en

bedre adgang til lufthavnen fx med

en videreførelse af Midtjysk Mo-

torvej, eller ved at motorvejsaf-

kørslen ved Billund tager højde for

trafiksituationen.

Lovforslaget implementerer den

del af

Aftale om Grøn luftfart i Dan-

mark,

der indfører en passageraf-

gift på flyrejser. Det ligger uden

for formålet med dette lovforslag

at regulere infrastrukturelle for-

hold herunder adgang til lufthavne

m.v.

Billund Lufthavn mener, at mid-

lerne til Global Connected bør hæ-

ves og opfordrer til, at disse midler

fordeles efter hvilke lufthavne, der

kan understøtte luftfartsudviklin-

gen bedst. Dermed kan man

komme i mål med et Danmark i

bedre balance og sikre, at de tre

Det følger af

Aftale om Grøn Luft-

fart i Danmark,

at aftalepartierne er

enige om at afsætte i alt 550 mio.

kr. fra 2025 til 2030 til støtte til

danske lufthavne og luftfartssekto-

ren svarende til 83,3 mio. kr. i

2025 og 94,8 mio. kr. årligt i perio-

den 2026-2030. Rammen til tiltag

Side 3 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

store lufthavne forbliver en kerne i

Europas transportnetværk og kan

tiltrække udenlandske investerin-

ger.

til lufthavne afsættes som en re-

serve på 94,8 mio. kr. årligt efter

2030, og aftalepartierne vil træffe

beslutning om konkret udmønt-

ning af rammen efter 2030 på bag-

grund af oplæg fra regeringen.

Midlerne fordeles på følgende

støtteområder: støtte til mindre,

regionale lufthavne, ruteudvik-

lingsprogrammet, Global Con-

nected, og andre tiltag til danske

lufthavne og luftfartssektoren.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har koordineret sit

høringssvar med Danmarks Rejse-

bureau Forening (DRF).

Dansk Erhverv er enig i behovet

for en ambitiøs grøn omstilling af

luftfarten og målsætningen om

grøn indenrigsluftfart. Det vil ud-

vikle luftfarten som en bæredygtig

mobilitetsform og bidrage til et

sammenhængende Danmark i ba-

lance. Samtidig vil det være med til

at markedsføre Danmark som en

grøn luftfartsnation og bane vejen

for et nyt eksporteventyr i form af

udviklingen af bæredygtige fly-

brændstoffer, hvilket også kan bi-

drage til danske arbejdspladser.

Dansk Erhverv er kritisk over for,

at en stor del af provenuet fra af-

giften kanaliseres over i en forhø-

jelse af ældrechecken. Dansk Er-

hverv opfordrer til, at provenuet

tilbageføres en-til-en til grøn om-

stilling af branchen, mens pengene

til forhøjelse af ældrechecken

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Side 4 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

findes i råderummet i regeringens

2030-plan.

Dansk Erhverv bemærker, at bran-

chen sidder tilbage med spørgsmå-

let om, hvorfor regeringen fortsæt-

ter Klimapartnerskaberne herun-

der Klimapartnerskabet for Luft-

fart, når man ikke lytter til anbefa-

lingerne herfra. Dansk Erhverv be-

mærker, at Klimapartnerskabet for

Luftfart i sommeren 2023 frem-

lagde et forslag, der omfavnede

ambitionerne i regeringsgrundlaget

og tog højde for den EU-regule-

ring, der er på vej.

Aftale om Grøn luftfart i Danmark

følger samme grundtanke som kli-

mapartnerskabets anbefalinger.

Kernen i den politiske aftale er så-

ledes, at der opkræves en passager-

afgift, og at provenuet føres tilbage

til branchen til den grønne omstil-

ling. Hertil kommer så i den politi-

ske aftale en forhøjelse af ældre-

checken. Klimapartnerskabets an-

befalinger om, at passagerafgiften

skal afhænge af flyrejsens længde,

og at landeopdelingen skal følge

den svenske passagerafgiftsmodel,

indgår ligeledes i aftalen.

Dansk Erhverv bemærker, at det

bør fremgå af lovforslaget, at der

er aftalt et

”pitstop” i 2027, hvor

passagerafgiftens niveau kan evalu-

eres. Det bør også fremgå af lov-

forslaget, at det fortsatte behov for

en passagerafgift skal evalueres i

takt med indfasningen af de fælles

europæiske krav til grøn luftfart.

Dansk Erhverv har den holdning,

at international lovgivning som ud-

gangspunkt er at foretrække, da

både klimaforandringer og luftfart

er grænseoverskridende, og da in-

ternational regulering kan sikre en

grøn omstilling på lige konkurren-

cevilkår.

Det er tilføjet i indledningen til

lovforslaget, at der som følge af

Aftale om Grøn luftfart i Danmark

vil

være et ”pitstop” i

2027, hvor pas-

sagerafgiftens niveau mv. kan eva-

lueres. Aftalepartierne vil træffe

beslutning om konkret udmønt-

ning på baggrund af et oplæg fra

regeringen.

Dansk Erhverv advarer mod den

foreslåede model, da den vil inde-

bære betydelig meradministration

og økonomiske byrder for både

Af hensyn til en administrerbar

løsning for de omfattede luftfarts-

selskaber følger det nu af lov-

forslaget, at afgiftspligten

Side 5 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rejse- og luftfartsbranchen. Dansk

Erhverv opfordrer til, at lovforsla-

get justeres, så indberetninger ba-

seres på afrejse frem for salg. Prin-

cippet bør være, at passagerafgif-

ten på flyrejser indføres på flyrej-

ser solgt fra og med den 1. januar

2025.

indtræder på afrejsetidspunktet.

Afgiften vil fortsat blive pålagt fly-

billetter, der er solgt fra og med

den 1. januar 2025.

Dansk Industri Trans-

port og Brancheforenin-

gen Dansk Luftfart

(BFL)

BFL bemærker, at luftfarten er et

internationalt konkurrenceudsat

erhverv, og at nationale særregler

og afgifter vil svække konkurren-

ceevnen. Derfor bør regulering af

luftfarten foregå på EU-niveau for

at sikre lige konkurrence.

Det vurderes, at danske lufthavne i

et vist omfang er i konkurrence

med lufthavne i Nordtyskland og

Sydsverige. Afgiftsniveauet er der-

for indrettet under hensyntagen til

passagerafgiften i andre europæi-

ske lande. Tysklands passagerafgift

udgør pr. den 1. januar 2024 ca.

100 kr. for rejser til europæiske

lande, ca. 240 kr. for rejser til

nord- og centralafrikanske lande,

arabiske, og asiatiske lande og

cirka 420 kr. for øvrige rejser. Sve-

riges passagerafgift udgør pr. den

1. januar 2024 ca. 45 kr. for inden-

rigs/EU-rejser, ca. 180 kr. for

korte interkontinentale rejser og

ca. 290 kr. for øvrige rejser.

Det vurderes, at afgiftssatserne for

passagerafgiften i 2025 vil ligge un-

der det tyske niveau og på niveau

med det svenske. Umiddelbart stil-

les danske lufthavne derfor ikke

konkurrencemæssigt dårligere som

følge af indførelsen af en passager-

afgift, der vil skulle betales af alle

luftfartsselskaber med afgange fra

danske lufthavne.

BFL bemærker, at provenuet i

mindre grad bidrager til reel grøn

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Side 6 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omstilling, da afgiften også forven-

tes at finansiere en forhøjelse af

ældrechecken. Branchen har svært

ved at se sammenhængen mellem

målsætningen om at finansiere

”Vejen til grøn luftfart”, når over

halvdelen af afgiften bruges til æl-

drechecken.

BFL bemærker, at regeringen des-

værre har valgt en mindre ambitiøs

vej for omstillingen end anbefalin-

gerne fra Klimapartnerskabet for

Luftfart. BDL anerkender, at der

er afsat midler til fx øget iblanding

af bæredygtige flybrændstoffer,

men at klimapartnerskabets anviste

vej ville være mere omkostningsef-

fektiv og klimavenlig for både pas-

sagerer, branchen og samfundet.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv om anbefalingerne

fra Klimapartnerskabet for Luft-

fart.

BFL bemærker, at lovforslaget

konflikter med international prak-

sis, hvor der afregnes og opgøres

afgifter med udgangspunkt i antal-

let af fløjne passagerer. Den fore-

slåede model vil medføre en væ-

sentlig administrativ byrde for er-

hvervet og kan vise sig umulig at

administrere. BFL opfordrer til, at

afregning og opkrævning ændres,

så der tages udgangspunkt i antal-

let af fløjne passagerer, der rejser

på billetter købt fra lovens ikraft-

trædelse den 1. januar 2025.

BFL bemærker, at begrebet

booking i lovforslagets § 3 ikke er

tilstrækkeligt defineret. En

booking indeholder ikke en trans-

aktion og kan ikke henføres til et

bestemt selskab, hvorfor det ikke

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Lovforslaget er justeret, så det

alene er salgstidspunktet, der er

definerende for, hvornår en flybil-

let eller et tilsvarende dokument,

er solgt.

Side 7 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er egnet til at definere afregnings-

tidspunktet.

BFL bemærker, at den tidligere lov

om afgift af visse flyrejser fortsat

fremgår af bilag 1, liste A i op-

krævningsloven.

Lovforslaget er justeret, så der ta-

ges højde herfor.

BFL bemærker, at lovforslaget

ikke indeholder et afsnit om luft-

fartsselskabets mulighed for at

klage over myndighedernes hånd-

tering af lovens bestemmelser og

opfordrer til, at det tilføjes.

Der er tilføjet et afsnit i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger

om, at skatteforvaltningslovens al-

mindelige processuelle regler ved-

rørende genoptagelse, klage m.v.,

vil finde anvendelse.

BFL bemærker, at der med fordel

kan tilføjes en definition af lov-

forslagets forståelse af privatfly og

helikopterflyvning, og at det bør

fremgå tydeligt, om de er omfattet

af loven. BFL lægger til grund, at

privatfly er undtaget uanset vægt

og passagerkapacitet, når de ikke

anvendes kommercielt. Herudover

bør loven indeholde en definition

af en dansk lufthavn.

Det bemærkes, at det af lovforsla-

gets specielle bemærkninger til § 2

fremgår, at der svares afgift af en

passagers kommercielle flyrejser,

hvorfor lovforslaget ikke omfatter

privatfly.

Lovforslaget omfatter helikopter-

flyvning, hvis disse er godkendt til

mere end 10 passagersæder eller

har en størst tilladt startvægt på

mere end 5.700 kg.

Øvrige definitioner svarer til dem,

der i øvrigt finder anvendelse på

luftfartsområdet.

BFL bemærker, at statsfly ikke fo-

reslås omfattet af afgiften.

Det er korrekt, at lovforslaget ikke

omfatter transport af passagerer i

statsfly.

BFL er uenig i, at de administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet

vurderes at være under 4 mio. kr.

Erhvervsstyrelsens Området for

Bedre Regulering (OBR) har vur-

deret, at lovforslaget har

Side 8 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Den foreslåede model er en nyska-

belse, og luftfartsselskaberne har

ikke it-systemer, der kan håndtere

dette. BFL’s

forslag til afregnings-

model vil kunne omfattes af de ek-

sisterende systemer, hvor den ad-

ministrative byrde for erhvervet er

markant mindre.

administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.,

hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

Ændring af tidspunktet for afgifts-

pligten indtræden fra flybillettens

salgstidspunkt til passagerens afrej-

setidspunkt vurderes at medføre

færre administrative konsekvenser.

BFL bemærker til de økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, at

fritidsrejsende bør indgå, samt at

der bør nævnes en forventet om-

sætningsreduktion for luftfartssel-

skaberne. Efter BFL’s

opfattelse

bør det fremgå, at danske luftfarts-

selskabers indtjeningsevne også re-

duceres, idet hele afgiften ikke

skubbes videre til de rejsende. Det

bør fremgå af lovforslaget, at pas-

sagerafgiften vil medføre øgede

omkostninger foretaget af kom-

munale, regionale og statslige an-

satte.

Passagernedgangen skønnes i 2025

til ca. 7 pct. for indenrigsluftfarten

og knap 1 pct. for udenrigsluftfar-

ten. For 2030 skønnes en passa-

gernedgang på ca. 9 pct. for inden-

rigsluftfarten og godt 1 pct. for

udenrigsluftfarten.

Det fremgår af de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, at det

skønnes, at luftfartsselskaberne

som følge af nedgangen i passager-

tallet vil få en omsætningsreduk-

tion på ca. 550 mio. kr. i 2030. Der

er tale om usikre estimater. Luft-

havnene og andre erhverv tilknyt-

tet luftfartssektoren såsom catering

vil også få en mindre omsætning

som følge af det lavere passagertal.

Kommunale, regionale og statslige

merudgifter som følge af passager-

afgiften føres tilbage til statskas-

sen.

Dansk Metal

Dansk Metal er kritisk overfor, at

provenuet fra passagerafgiften skal

være med til at finansiere en

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Side 9 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forhøjelse af ældrechecken. Afgif-

ten bør gå tilbage til luftfarten.

Dansk Metal finder det problema-

tisk, at afgiften er høj i forhold til

omkringliggende landes afgiftsni-

veau og havde gerne set, at afgif-

ten var på niveau med afgiften i

Tyskland og Sverige.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industri Transport og

Brancheforeningen Dansk Luft-

farts høringssvar.

Dansk Metal mener, at der bør

være klarhed over hvilke fly, der

bliver pålagt en afgift, og at alle

passagerer og flytyper bør bidrage,

herunder privatfly og statsfly.

Med lovforslaget foreslås det, at

der svares afgift for hver passager,

der rejser med et luftfartøj, der er

godkendt til mere end 10 passager-

sæder eller har den største tilladte

startvægt på mere end 5.700 kg.

Dansk Metal bakker op om Bran-

cheforeningen Dansk Luftfart og

DI Transports høringssvar og hen-

stiller til, at problematikken om-

kring afgiftspligt og den foreslåede

opkrævningsmodel afklares.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Drivkraft Danmark

Drivkraft Danmark bemærker, at

forslaget kun har begrænset effekt

på udledningen af emissioner, når

hovedparten af provenuet går til

finansiering af en ældrecheck og

støtter omlægning af indenrigsluft-

farten efter en dråbe-til-dråbe mo-

del frem for massebalance.

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Drivkraft Danmark opfordrer til,

at en større del af provenuet mål-

rettes initiativer, der direkte støtter

en omstilling af luftfarten, herun-

der investeringer i dansk ekspertise

og produktion af VE-brændstoffer

Side 10 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som e-fuels og lav-aromatiske fly-

brændstoffer. Dette vil støtte den

opskalering af PtX-produktion,

der er behov for bl.a. som følge af

kommende EU-krav til luftfart,

skibsfart og industri.

Erhvervsflyvningens

Sammenslutning (ES)

ES bemærker, at der ingen kom-

muner er på høringslisten, hvilket

havde været hensigtsmæssigt. ES

bemærker, om det fra centralt hold

er vurderet, at ingen kommuner

har en direkte interesse.

Skatteministeriets officielle hø-

ringsliste er anvendt i forbindelse

med den offentlige høring af lov-

forslaget. KL har i den forbindelse

modtaget lovforslaget.

ES bemærker, at der ikke skelnes

mellem traditionelle fly med moto-

rer, som bruger almindeligt eller

bæredygtigt brændstof og fremti-

dens elfly. Elfly forventes inden

for de kommende år at kunne

transportere 30-40 passagerer.

Lovforslaget omfattet alle former

for luftfartøjer.

ES bemærker, at helt grønne fly og

flyruter bør friholdes for passager-

afgift. Fritagelse for afgiften kan

fremme grøn omstilling og udvik-

lingen af de små lufthavne.

Passagerafgiften har ikke indbyg-

get et brændstof- eller CO

-ele-

ment. En fritagelse for de flyvnin-

ger, der er 100 pct. grønne, følger

dermed ikke strukturen i afgiftssy-

stemet og vil kunne udgøre stats-

støtte.

ES mener, at provenuet fra passa-

gerafgiften alene bør gå til luftfar-

tens grønne omstilling og ikke til

ældrechecken. ES bemærker, at det

er et problem, at der ikke er nok

penge til at sikre, at producenter

har lyst til at understøtte, udvikle

og producere grønne brændstoffer.

Der henvises til kommentaren til

3F’s høringssvar.

Side 11 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ES bemærker, at det kunne præci-

seres, hvad en kommerciel flyrejse

er, ved at tilføje, at det er en flyv-

ning, som foretages af et fly regi-

streret i et AOC godkendt selskab.

Der henvises til definitionerne i

den gældende regulering af luft-

fartsområdet.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk støtter over-

ordnet set lovforslaget, men havde

hellere set, at det samlede provenu

blev anvendt til at fremme den

grønne omstilling af passagertrans-

porten, herunder forbedring af

langdistancetog.

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke,

at det foreslåede afgiftsniveau er

specielt ambitiøst, da det ikke

overstiger, hvad man finder i na-

bolande, der allerede har indført

en afgift. Det fremgår af lovforsla-

get, at det skønnes at have en be-

grænset klimamæssig effekt. For-

brugerrådet Tænk opfordrer til, at

afgiften kun betragtes som et før-

ste skridt, og at der bør ses på luft-

fartsbranchens fritagelse for ener-

giafgifter og moms.

Der henvises til kommentaren til

BFL’s høringssvar

vedrørende

sammenligning med afgiftsni-

veauer i nabolande.

Det bemærkes i forlængelse heraf,

Aftale om Grøn luftfart i Danmark

går længere end, hvad man har

gjort i Tyskland og Sverige, i den

forstand, at provenuet fra passa-

gerafgiften i disse lande ikke er

øremærket den grønne omstilling

af luftfarten.

Lovforslaget har til formål at ind-

føre en passagerafgift på flyrejser.

Fritagelse for energiafgifter og

moms falder uden for rammerne

af lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk ser en be-

grænsning i, at passagerafgiften

nedbringer flytrafikken, men ikke

fremmer omstillingen til klimaven-

lige drivmidler, fordi afgiften ikke

afhænger af flyenes

Passagerafgiften er en afgift, der

pålægges på baggrund af antallet af

passagerer, og ikke på baggrund af

det faktiske brændstofforbrug.

Den forventede reduktion i CO

udledningerne fra passagerafgiften

Side 12 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

klimabelastning. Forbrugerrådet

Tænk mener derfor, at Danmark,

som Klimarådet har gjort opmærk-

som på, bør arbejde for afgifter el-

ler anden regulering, der mere ef-

fektivt tilskynder til grøn omstil-

ling. Dette kunne fx være ved at

afgiftsbelægge flybrændstof, stille

krav om iblanding af vedvarende

energi og opkræve betaling for kli-

maeffekter ud over CO

kommer dermed fra en nedgang i

antallet af passagerer.

Skulle passagerafgiften differentie-

res efter anvendelsen af grønne

brændsler, ville der være tale om

en brændstofafgift. Det er ikke for

nuværende muligt efter EU-retten

at indføre en CO

-afgift på fly-

brændstoffer til udenrigsluftfart.

Forsikring og Pension

Forsikring & Pension finder det

positivt og nødvendigt at presse på

med den grønne omstilling over

for luftfarten, men er ærgerlige

over, at afgiftens provenu ikke går

ubeskåret til grønne initiativer.

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

FSR

FSR bemærker til lovforslagets § 9,

stk. 2, om indbetaling af afgiften,

at ordet ”stiftes”,

synes at være

uden betydning for bestemmelsen,

når det i øvrigt fremgår, at angi-

velse og betaling af afgiften i øvrigt

sker efter reglerne i opkrævnings-

loven. FSR bemærker,

at ”stiftes”

skal forstås i relation til opkræv-

ningslovens § 16 a, stk. 3, så når

angivelsen efter lovforslagets § 8 er

sket, vil betalingen blive registreret

på skattekontoen som et skyldigt

beløb.

Lovforslagets § 9, stk. 2, skal imø-

dekomme Skatteforvaltningens be-

hov for præcise stamdata vedrø-

rende bl.a. stiftelsestidspunktet.

Selv uden bestemmelsen ville ud-

gangspunktet være, at afgiften stif-

tes den første dag efter afgiftsperi-

oden, der ifølge lovforslagets § 6

er måneden. Det antages således

traditionelt, at krav, der vedrører

en periode, stiftes, når perioden er

udløbet, dvs. den 1. dag efter peri-

oden. Bestemmelsen har således

blot til formål udtrykkeligt at fast-

slå stiftelsestidspunktet. Bestem-

melsens angivelse af stiftelsestids-

punktet har ingen direkte sammen-

hæng med opkrævningslovens § 16

a, stk. 3, hvorefter krav registreres

på skattekontoen fra det tidspunkt,

hvor der er sket angivelse heraf.

Side 13 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at pålæg af daglige

tvangsbøder uden forudgående på-

bud virker som en voldsom

”straf”. FSR bemærker, at

lov-

forslaget indeholder de normale

straffebestemmelser, men med en

skærpelse af opkrævningslovens §

4 a, hvor der kan ske pålæg af dag-

lige bøder, dog kun efter fremsen-

delse af et påbud.

Det fremgår af de specielle be-

mærkninger til den foreslåede § 13,

stk. 1, at hvis en registreret virk-

somhed ikke rettidigt har angivet

oplysninger i medfør af lovforsla-

gets § 8, kan Skatteforvaltningen

sende en rykker til virksomheden.

Heraf skal det fremgå, at hvis virk-

somheden ikke har angivet inden

en i rykkeren fastsat dato, kan

Skatteforvaltningen pålægge dag-

lige tvangsbøder.

Lovforslagets § 13 er udformet i

lighed med bl.a. skattekontrollo-

vens § 72 og minimumsbeskat-

ningslovens § 60. Den foreslåede

bestemmelse afviger dermed ikke

indholdsmæssigt fra, hvad der i

øvrigt gælder for anvendelsen af

daglige tvangsbøder.

International Air

Transport Association

(IATA)

IATA anfører, at den foreslåede

opkrævningsmodel strider mod

den internationale praksis på luft-

fartsområdet, hvor afgifter normalt

fastsættes på baggrund af antallet

af afrejsende passagerer. Ifølge

IATA vil den foreslåede model

medføre en betydelig administrativ

byrde for luftfartsindustrien, som

samtidig vil være umulig at admini-

strere for både industrien og myn-

dighederne. IATA støtter luftfarts-

branchens anmodning om, at op-

krævning af afgiften ændres, så

den baserer sig på antallet af afrej-

sende passagerer, der rejser på bil-

letter købt fra den 1. januar 2025.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Side 14 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Rejsearrangører i Dan-

mark

RID vurderer, at den foreslåede

model for beregning og indberet-

ning af afgiftspligtige flyrejser vil

indebære betydelig meradministra-

tion og økonomiske byrder for

branchen. RID anbefaler, at passa-

gerafgiften på flyrejser indføres på

flyrejser solgt og afrejst fra 1. ja-

nuar 2025.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Grøn omstilling står højt på RIDs

dagsorden. Siden regeringsgrundla-

get og

Aftale om Grøn luftfart i Dan-

mark

har rejsebranchen håbet på,

at provenuet i endnu højere grad

vil blive anvendt til at fremme

grøn luftfart, end tilfældet er.

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar

Ved at afgiften indtræder ved

salgstidspunktet, skal rejsearrangø-

rer udarbejde en liste med både

fremadrettede salg og bagudret-

tede annulleringer. RID anfører, at

det vil indebære betydelige, admi-

nistrative byrder for rejse- og luft-

fartsbranchen, og estimatet af de

administrative merudgifter for er-

hvervslivet på 4 mio. kr. forekom-

mer langt fra tilstrækkeligt. RID

anfører, at det vil være en ulykkelig

situation, hvis der skal anvendes

betydelige ressourcer på at leve op

til opgørelseskravene.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs og Dansk Indu-

stri Transport og Brancheforenin-

gen Dansk Luftfarts høringssvar.

RID anbefaler, at passagerafgiften

indføres på flyrejser solgt og afrejst

fra og med den 1. januar 2025.

Dette vil lette indrapporteringen,

og RID forventer, at den samlede

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar.

Side 15 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rejse- og luftfartsbranche vil bakke

op.

Rådet for Bæredygtig

Trafik

Rådet for Bæredygtig Trafik bifal-

der den foreslåede afgift, men me-

ner ikke, at afgiften kan stå alene,

hvorfor den bør følges op af andre

afgifter med et mere målrettet sigte

på at beskatte forureneren.

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri m.v. 2022

er det aftalt at

indføre en CO

-afgift på flybrænd-

stof til indenrigsluftfarten.

Rådet for Bæredygtig Trafik be-

mærker, at luftfart er begunstiget i

forhold til andre rejseformer ved,

at der ikke er afgifter på flybrænd-

stof, moms på internationale rej-

ser, og afgifter, der matcher trans-

portmidlets klimaskadelig effekter.

Der henvises til kommentaren til

Forbrugerrådets Tænks hørings-

svar.

Rådet for Bæredygtig Trafik fore-

slår, at provenuet fra afgiften øre-

mærkes til andre og mere klima-

venlige transportformer fx ved at

gå direkte til at subsidiere togrejser

eller til støtte af ruter med forskel-

lige operatører. Provenuet bør så-

ledes gå til at sikre billigere og

mere klimavenlige alternativer til

flyvning.

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Sikkerhedsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningens

Skatteudvalg

Ingen bemærkninger.

Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn bemærker, at

den samlede prisstigning for en re-

turbillet (indenrigs) er 200 kr. i

2030. Dette skal ses i lyset af, at

Skatteministeriet skønner passa-

gernedgangen i 2025 til ca. 7 pct.

for indenrigsluftfarten. For 2030

Side 16 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der i EU er vedtaget regulering i

form af Fit-for-55, der i tillæg til

den danske passagerafgift pålægger

luftfartsbranchen yderligere om-

kostninger. Som følge heraf for-

ventes den samlede passagerned-

gang på danske indenrigsflyvninger

at udgøre 16 pct. Dermed vil en

passagerafgift ramme dansk inden-

rigsluftfart uproportionalt hårdt.

skønnes en passagernedgang på ca.

9 pct. for indenrigsluftfarten.

Aalborg Lufthavn bemærker, at

den markante passagernedgang ri-

sikerer at ramme særligt de mindre

regionale lufthavne og henviser til

lovforslagets bemærkninger,

hvoraf det fremgår, at luftfartssel-

skaberne forventes at opleve en re-

duktion i omsætningen på ca. 550

mio. kr., mens lufthavne og andet

erhverv vil opleve en nedgang i de-

res omsætning som følge af et la-

vere passagertal. Aalborg Lufthavn

er bekymret for konsekvenserne af

forslaget, herunder om det vil føre

til lukning af mindre regionale luft-

havne, som bidrager til mobilitet

på tværs af landet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvar fra Dansk Industri

Transport og Brancheforeningen

Dansk Luftfart om reduktion i

omsætning.

Aalborg Lufthavn påpeger, at den

foreslåede afgift risikerer at få ne-

gative konsekvenser for Danmarks

yderområder, herunder Region

Nordjylland. Gode flyforbindelser

er afgørende for vækst og er-

hvervslivet. Afgiften kan give ud-

fordringer for rekruttering af kvali-

ficeret arbejdskraft og en markant

økonomisk udgift, der kan med-

føre, at pendlere må fraflytte regio-

nen. Dette risikerer at betyde en

øget centralisering, og at vilkårene

Der henvises til kommentaren til

Billunds Lufthavns høringssvar.

Side 17 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for at bosætte sig og arbejde i

yderområder forringes. Aalborg

Lufthavn er bekymret for, at for-

slaget vil svække sammenhængs-

kraften på tværs af landet og op-

fordrer til at sænke afgiftsniveauet.

Aalborg Lufthavn bemærker, at

det ikke er klart, hvor de grønne

brændsler, som bl.a. skal sikre en

grøn indenrigsrute i 2030, skal

komme fra, og at etablering af en

national produktion kræver priori-

tering af økonomiske ressourcer

mod at skabe en national værdi-

kæde og udbygning af vedvarende

energi til elektrolyse.

Lovforslaget har til formål at ind-

føre en passagerafgift på flyrejser.

Tilvejebringelse af grønne brænds-

ler ligger uden for rammerne af

lovforslaget.

Aalborg Lufthavn anbefaler, at

provenuet tilbagebetales ubeskåret

til luftfartsbranchen, så ambitio-

nerne om en helt grøn indenrigs-

luftfart sikres optimale vilkår, og at

udviklingen af grønne teknologier

understøttes bedst muligt.

Der henvises til kommentaren til

3F Kastrups høringssvar.

Aalborg Lufthavn anbefaler, at føl-

gende bør indgå i den planlagte

evaluering af afgiften i 2027: be-

tydningen for klimaet, antallet af

rejsende og indenrigsflyvninger,

dansk luftfarts konkurrenceevne

og indfasning af EU-regulering.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar om

pitstop.

Aalborg Lufthavn anbefaler, at

man undlader at gennemføre lov-

forslaget i sin nuværende form og

henstiller til, at afgiftsniveauet sæn-

kes, og at afgiftens provenu tilba-

geføres ubeskåret til branchen for

For så vidt angår anvendelsen af

provenu henvises der til kommen-

taren til 3F Kastrups høringssvar.

Side 18 af 19

L 184 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at understøtte luftfartens grønne

omstilling.

Side 19 af 19