Skatteudvalget 2023-24
L 183
Offentligt
2868720_0001.png
16. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 13. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Pelle Dragsted.
Jeppe Bruus
/ Jacob Vastrup
 L 183 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om der forventes en produktionsnedgang i raffinaderierne, og om forventningerne til CO2-udledningsreduktion i aftalen falder, hvis ikke der kommer en produktionsnedgang
2868720_0002.png
Spørgsmål
Af Skatteministeriets notat ”Effekter af Aftale om grøn skattereform for industri m.v.”
fra 25. april 2023 fremgår det, at reduktionen af drivhusgasudledningerne som følge af
”Aftale om grøn skattereform for industri m.v.”, blandt andet forudsætter
en produkti-
onsnedgang hos raffinaderierne på 29 pct. i 2030, i forhold til niveauet i KF22. Vil mini-
steren udregne den historiske værdi for bruttoværditilvæksten fra 2010 til i dag i raffinade-
ribranchen og fremskrive BVT-udviklingen for raffinaderibranchen til 2030 givet de for-
udsætninger om råolieprisen samt prisen på benzin og diesel, der ligger til grund for Ener-
gistyrelsens seneste fremskrivning? Vil ministeren på den baggrund oplyse, om ministeren
stadig forventer en produktionsnedgang i raffinaderierne, samt hvorvidt forventningerne
til CO
2
-udledningsreduktion i aftalen falder, hvis ikke der fremkommer en produktions-
nedgang, jf. også artiklen ”Det tidligere Dansk Shell vender underskud til milliardover-
skud efter salg” (finans.dk, den 30. maj 2023)?
Svar
Der er stor usikkerhed forbundet med skøn af provenu- og CO
2
-effekter af
Aftale om grøn
skattereform for industri mv. 2022.
Særligt er der stor usikkerhed, når der ses på enkelte bran-
cher.
Det fremgår af lovforslaget (L 183), at
”[o]pgørelsen af
provenueffekt er opgjort med stor usikker-
hed. Der er tale om markante afgiftsforhøjelser på en række forskelligartede grundlag, hvor effekterne er
uden for erfaringsområdet. Hertil kommer usikkerheden som følge af udvikling i priser på brændsler,
kvotepriser, fremskrivninger af afgiftsgrundlaget m.v. Indretning af den aftalte omstillingsstøtte og tilskud
til fangst og lagring af CO
2
(CCS) kan ligeledes påvirke afgiftsgrundlaget.”
Den danske målsætning er at reducere udledninger af danske drivhusgasser med 70 pct. i
2030 i forhold til 1990. Der er ikke en særlig målsætning for reduktioner for fx raffinade-
rier, ligesom der ikke er aftalt en særlig CO
2
-beskatning af udledninger fra raffinaderier.
Skatteministeriet kan ikke vurdere, om en større indtjening i et raffinaderi i en kort år-
række også vil indebære en større strukturel indtjening. På den baggrund er der ikke fore-
taget genberegninger for de skønnede CO
2
-effekter for raffinaderierne mv.
Overvejelser om ændringer i rammevilkårene vil skulle ses i lyset den faktiske opgjorte
CO
2
-udledning samt de kommende fremskrivninger, herunder i forbindelse med de af-
talte genbesøg af aftalen.
Således fremgår det af
Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022,
at
”[a]ftalepartierne
er
enige om, at aftalen genbesøges i 2023, 2026 og 2028. Genbesøgene skal ses i lyset af, at der er stor
usikkerhed forbundet med at skønne over Danmarks udledninger frem mod 2030, opgørelse af fremtidige
CO
2
-reduktioner, kvoteprisens udvikling, den teknologiske udvikling og den nuværende udvikling på
energimarkederne, senest som følge af krigen i Ukraine.”
Side 2 af 2