Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
13. maj 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 183
Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love. (Gennemførelse af
dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som
følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på
afgiftsområdet m.v.).
Af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Spørgsmål 13
Af Skatteministeriets notat ”Effekter af Aftale om grøn skattereform for industri m.v.”
fra 25. april 2023 fremgår det, at reduktionen af drivhusgasudledningerne som følge
af ”Aftale om grøn skattereform for industri m.v.”, blandt andet forudsætter en produk-
tionsnedgang hos raffinaderierne på 29 pct. i 2030, i forhold til niveauet i KF22. Vil
ministeren udregne den historiske værdi for bruttoværditilvæksten fra 2010 til i dag i
raffinaderibranchen og fremskrive BVT-udviklingen for raffinaderibranchen til 2030 givet
de forudsætninger om råolieprisen samt prisen på benzin og diesel, der ligger til grund
for Energistyrelsens seneste fremskrivning? Vil ministeren på den baggrund oplyse,
om ministeren stadig forventer en produktionsnedgang i raffinaderierne samt hvorvidt
forventningerne til CO2-udledningsreduktion i aftalen falder, hvis ikke der fremkommer
en produktionsnedgang, jf. også artiklen ”Det tidligere Dansk Shell vender underskud til
milliardoverskud efter salg” (finans.dk, den 30. maj 2023)?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Jesper Petersen
formand
1/1