Skatteudvalget 2023-24
L 183 Bilag 9
Offentligt
2869482_0001.png
17. maj 2024
J.nr. 2022-14171
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Det bemærkes, at ændringsforslag nr. 8 har til formål at sikre, at virksomheder, der fanger
CO
2
med henblik på lagring, kan få tilbagebetalt den del af afgiften, der kan henføres til
den fangede CO
2
, idet energibeskatningsdirektivets minimumssatser fortsat skal overhol-
des.
Den i ændringsforslaget foreslåede model for sikring af overholdelsen af minimumssat-
serne indebærer, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor der ved fjernvarmeværkers le-
verancer til rumvarme ikke sker en reduktion af afgiften ned til det lavest mulige. Der ar-
bejdes med en løsning herpå, som forventes at kunne indarbejdes i et ændringsforslag,
der fremsættes til 2. behandlingen uden for betænkningen.
Der har været en god dialog med bl.a. Dansk Fjernvarme om udformningen af ændrings-
forslaget. Dansk Fjernvarme er også orienteret om den løsningsmodel, der arbejdes på for
at sikre, at afgiften altid reduceres ned til det lavest mulige, og har erklæret sig enig i, at
modellen forekommer at være den optimale.
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v.
fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af
adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.) (L 183)
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 2, stk. 1, nr. 11, 3. pkt.,
ændres ”1.
pkt.” til: ”1. og 2. pkt.”
[Rettelse af henvisning]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 2, stk. 1, nr. 11, 5. pkt.,
ændres ”1. og
2. pkt.” til: ”1.-4. pkt.”
[Rettelse af henvisning]
3)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 2, stk. 3,
indsættes efter ”pr. ton”: ”udledt”.
[Sproglig korrektion]
4)
I den under
nr. 7
foreslåede
§ 7, stk. 1, nr. 5,
udgår ”anvendelse af”.
[Sproglig korrektion]
5)
I den under
nr. 13
foreslåede ændring af
§ 9
ændres ”§§
9 a, 9 b, 9 d og 9 e”
til:
”§§
9 a, 9 b og 9 d-9
f”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
6)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§ 9 a, stk. 2,
ændres i
4. pkt.
”stk. 1 og
2” til: ”1. og 2. pkt. og stk. 1”.
[Rettelse af henvisning]
7)
I den under
nr. 20
foreslåede
§ 9 e, stk. 5,
ændres ”der” til: ”der, jf. stk. 1,”, og
”m.v., jf. stk. 1” ændres til: ”m.v.”
[Sproglig korrektion]
Side 2 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0003.png
8)
Efter den under
nr. 20
foreslåede § 9 e indsættes:
Ӥ
9 f.
En momsregistreret virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af stk. 6
har indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for afgiftspligtige produkter pr.
ton CO
2
, der er fanget og geologisk lagret. Afgiften kan tilbagebetales fra tids-
punktet, hvor fangsten har fundet sted. Det beløb, hvormed afgiften kan tilbagebe-
tales, opgøres efter stk. 2-4 særskilt for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale ef-
ter 1. pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksomhedens angivelser
efter merværdiafgiftsloven for den momsperiode, hvor fangsten af CO
2
er sket.
Beløbet angives i hele kroner.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre den samlede udledning af CO
2
fra det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede mængde CO
2
fra anlægget.
Opgørelsen af den samlede udledning af CO
2
skal foretages inden fangstpunktet.
Opgørelsen af den fangede mængde CO
2
skal ske i overensstemmelse med de krav
til måling m.v., der fremgår af de til enhver tid gældende EU-regler om overvåg-
ning og rapportering af drivhusgasemissioner. Opgørelserne skal foretages pr. ka-
lendermåned.
Stk. 3.
Tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den afgift, der kan opgøres for
de i måneden forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter denne bestem-
melse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkommer ved at gange af-
giften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for måneden. Fordelingsfaktoren for
måneden opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO
2
med den
samlede udledning af CO
2
.
Stk. 4.
Afgiften fra et ikkekvoteomfattet anlæg kan uanset stk. 3 ikke udgøre et be-
løb pr. ton CO
2
, der er lavere end en afgift svarende til 4,5 kr. pr. GJ for varer om-
fattet af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., 1,2 kr. pr. GJ for varer
omfattet af lov om naturgas og bygas m.v. og 1,2 kr. pr. GJ for varer omfattet af
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Hvis virksomheden ikke kan doku-
mentere en opgørelse efter 1. pkt., skal afgiften udgøre mindst 20 pct. i 2025-2028
og 10 pct. i 2029 og frem af afgiften opgjort før tilbagebetalingen.
Stk. 5.
Modtager en virksomhed varme eller kulde, hvor afgiften er nedsat efter
stk. 4, skal godtgørelsen efter § 9 e nedsættes, så satserne i stk. 4 overholdes.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter efter aftale med klima-, energi- og forsynings-
ministeren regler om, hvilken myndighed der indgår aftale med virksomheder efter
stk. 1, indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og administration af afta-
lerne, samt om krav til fakturaoplysninger ved levering af varme eller kulde fra
virksomheder, der har indgået en sådan aftale.”
[Mulighed for tilbagebetaling af CO
2
-afgift, når emissionerne fanges og lagres]
Side 3 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0004.png
9)
I den under
nr. 21
foreslåede ændring af
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
”§§
9 a, 9 b
og 9 e”
til: ”§§
9 a, 9 b, 9 e
og 9 f”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
10)
I den under
nr. 24
foreslåede ændring af
§ 13, stk. 3,
ændres
”§§
9 a, 9 b eller
9 e”
til: ”§§
9 a, 9 b, 9 e
eller 9 f”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
Til § 3
11)
I den under
nr. 6
foreslåede affattelse af §
10 a
ændres i
1. pkt.
”4,5
kr. pr. GJ”
til: ”1,2
kr. pr. GJ”, og i
2. pkt.
ændres ”4,5
kr. GJ”
til: ”1,2
kr. pr. GJ”.
[Nedsættelse af processatsen i gasafgiftsloven til 1,2 kr. pr. GJ og sproglig korrek-
tion]
Til § 4
12)
I den under
nr. 4
foreslåede affattelse af
§ 8 a
ændres i
1.
og
2. pkt.
to steder
”4,5
kr. pr. GJ”
til: ”1,2
kr. pr. GJ”.
[Nedsættelse af processatsen i kulafgiftsloven til 1,2 kr. pr. GJ]
Side 4 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0005.png
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at nyaffatte CO
2
-afgiftslovens § 2, stk. 1
og 2, hvorved stk. 1, nr. 11, vil få følgende ordlyd:
”Naturgas
og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3: 160,6 øre pr.
Nm3. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, der anvendes eller
er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i
tillæg til 1. pkt.: 27,5 øre pr. Nm3. For gas nævnt i 1. og 2. pkt., foretages der en
forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end
39,6 MJ pr. Nm3.”
Det foreslås med ændringsforslag nr. 1 og 2, at i den under
nr. 1
foreslåede affat-
telse af
§ 2, stk. 1, nr. 11,
ændres i
3. pkt.
”1. pkt.” til ”1. og 2. pkt.”, og i
5. pkt.
ændres ”1. og 2. pkt.” til ”1.-4. pkt.”
Der er alene tale om rettelse af en lovteknisk fejl i henvisningerne.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i CO
2
-afgiftslovens
§ 2
indsættes
et nyt
stk. 3,
hvorefter registrerede virksomheder som alternativ til stk. 1, nr. 19,
kan vælge, at den afgiftspligtige vares CO
2
-udledning beregnes eller analyseres på
baggrund af akkrediterede målinger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf.
stk. 9, og pålægges en afgiftssats på 711,6 kr. pr. ton CO
2
(2015-niveau).
Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at der i den under
nr. 2
foreslåede
§ 2, stk.
3,
efter ”pr. ton” indsættes ”udledt”.
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det bl.a., at der indsættes en ny bestemmelse i
CO
2
-afgiftslovens
§ 7, stk. 1, nr. 5,
med følgende ordlyd:
”hvorefter
jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed,
der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug i luftfartøjer til flyvninger,
for hvilke et luftfartsselskab er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for
CO
2
-udledninger
fra anvendelse af det konkrete luftfartøj, og”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 4, at der i den under
nr. 7
foreslåede
§ 7, stk.
1, nr. 5,
udgår ”anvendelse af”.
Side 5 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0006.png
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 5
Det følger af CO
2
-afgiftslovens § 9, at afgiften efter nærværende lov ikke tilbage-
betales, jf. dog §§ 9 a-9 d.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det i CO
2
-afgiftslovens § 9 bl.a. at ændre
”§§
9 a-9 d” til
”§§
9 a, 9 b, 9 d og 9 e”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 5, at i den under
nr. 13
foreslåede ændring af
CO
2
-afgiftslovens
§ 9
ændres ”§§
9 a, 9 b, 9 d og 9 e”
til ”§§
9 a, 9 b og 9 d-9
f”.
Dermed vil afgiften efter CO
2
-afgiftsloven også kunne tilbagebetales efter § 9 f,
der foreslås indsat ved ændringsforslag nr. 8.
Til nr. 6
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at nyaffatte CO
2
-afgiftslovens § 9 a, stk.
2, hvorved den vil få følgende ordlyd:
”Der
ydes delvis tilbagebetaling, jf. 3. pkt., af afgift af varme og afgiftspligtige va-
rer som nævnt i stk. 1, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af
varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksom-
heden. Opgørelse af afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Tilbagebe-
taling efter 1. pkt. opgjort efter 2. pkt. reduceres med satsen for det pågældende
energiprodukt efter § 2 ganget med 675/750 i 2025, med 615/750 i 2026, 555/750 i
2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og med 2030, jf. dog 4. pkt.
For varme opgjort efter stk. 1 og 2, der opfylder kravene i § 7, stk. 6, og § 7 b, stk.
1, reduceres tilbagebetalingen opgjort efter 1. og 2. pkt. dog med satsen i § 7, stk.
6, 2. og 3. pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., ganget med 675/750 i 2025, med
615/750 i 2026, 555/750 i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og
med 2030.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 6, at i den under
nr. 14
foreslåede affattelse
af
§ 9 a, stk. 2,
ændres i
4. pkt.
”stk. 1 og 2” til ”1. og 2. pkt. og stk. 1”.
Der er alene tale om en rettelse af en lovteknisk fejl i henvisningen.
Side 6 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0007.png
Til nr. 7
Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
CO
2
-afgiftslovens § 9 e, hvor det af bestemmelsens stk. 5 vil fremgå, at skattemi-
nisteren kan fastsætte regler for opgørelsen af afgift af energiforbrug efter denne
lov, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i § 11, stk. 3, i lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v., § 10, stk. 3, i lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. eller § 9, stk. 9, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. stk. 1, og
bestemmelser om dokumentation efter stk. 4.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 7, at i den under
nr. 20
foreslåede
§ 9 e, stk.
5,
ændres ”der” til ”der, jf. stk. 1,”, og ”m.v., jf. stk. 1” ændres til ”m.v.”
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget foreslås der indsat en ny bestemmelse i CO
2
-afgiftslovens
§
9 f,
der indebærer, at virksomheder, der fanger CO
2
med henblik på lagring, Car-
bon Capture and Storage (CCS), kan indgå en aftale med en statslig myndighed,
således at virksomhederne kan få tilbagebetalt den del af afgiften, der kan henføres
til den fangede CO
2
. Herved sikres det, at der ikke skal betales afgift af CO
2
, der
ikke udledes. Dog vil minimumssatserne efter Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energi-
produkter og elektricitet (herefter energibeskatningsdirektivet) skulle overholdes.
CCS er en teknologi, der består i fangst af CO
2
fra punktkilder, evt. tryksætning el-
ler fordråbning med henblik på, transport heraf til en lagringslokalitet og injektion
i en egnet geologisk formation til permanent lagring. CCS-teknologien er ikke ud-
bredt i dag, men det forventes, at flere virksomheder vil investere i denne type tek-
nologi.
De gældende regler om geologisk lagring af CO
2
findes i lov om anvendelse af
Danmarks undergrund (herefter undergrundsloven) og i bekendtgørelse nr. 1425 af
30. november 2016 om geologisk lagring af CO
2
m.v. (herefter CCS-bekendtgørel-
sen). De danske regler om geologisk lagring af CO
2
er indført bl.a. som led i im-
plementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geolo-
gisk lagring af kuldioxid med senere ændringer (herefter CCS-direktivet).
Der er efter CO
2
-afgiftsloven ikke mulighed for at fradrage CO
2
-afgift for fanget
og lagret CO
2
.
Efter CO
2
-afgiftslovens § 5, stk. 2, gælder der for kvoteomfattede anlæg, der for-
brænder affald, en mulighed for at anvende opgørelser efter kvotereguleringen.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det dog at ændre § 5, stk. 2, så det fremgår, at
Side 7 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0008.png
bestemmelsen ikke indebærer mulighed for at undgå at skulle betale CO
2
-afgift for
CO
2
, der er fanget og lagret i overensstemmelse med CO
2
-kvotereguleringen.
Den manglende mulighed for at få tilbagebetalt afgiften af fanget CO
2
ved opgø-
relsen af CO
2
-afgiften skal ses i lyset af, at afgiften efter CO
2
-afgiftsloven pålæg-
ges på grundlag af CO
2
-indholdet i de anvendte brændsler m.v. Loven er derfor re-
guleret af energibeskatningsdirektivet, der ikke umiddelbart giver mulighed for at
afløfte afgiften af den mængde CO
2
, der fanges ved CCS.
For at fremme anvendelsen af CCS foreslås det, at der ikke skal betales afgift af
den CO
2
, der fanges og geologisk lagres, når der er indgået en aftale med en stats-
lig myndighed.
En aftaleordning som den foreslåede har hjemmel i energibeskatningsdirektivets
artikel 17, stk. 1, litra b, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne kan anvende la-
vere afgifter (ned til minimumssatserne) på elektricitet og energiprodukter efter
indgåelse af aftaler med virksomheder m.v., hvis disse aftaler medfører opfyldel-
sen af miljøbeskyttelsesmål eller forbedret energieffektivitet.
Det foreslås i § 9 f,
stk. 1, 1. pkt.,
at en momsregistreret virksomhed, der efter reg-
ler fastsat i medfør af stk. 6 har indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for
afgiftspligtige produkter pr. ton CO
2
, der er fanget og geologisk lagret.
Efter den foreslåede bestemmelse vil momsregistrerede virksomheder, der fanger
CO
2
med henblik på geologisk lagring, kunne indgå en aftale efter regler fastsat i
medfør af forslaget til stk. 6 og derved få mulighed for tilbagebetaling af CO
2
-af-
gift. Aftalen skal vedrøre udledninger fra konkrete anlæg.
De virksomheder, der kan indgå en aftale, vil skulle være momsregistrerede, mens
det derimod ikke vil være et krav, at virksomheden er registreringspligtig efter
CO
2
-afgiftsloven. Da tilbagebetalingen kun vedrører CO
2
-afgift, vil indgåelse af
en aftale kun være relevant for virksomheder, som anvender energiprodukter, som
er afgiftspligtige efter CO
2
-afgiftsloven.
Reglerne om det konkrete indhold af og vilkårene i de aftaler, der indgås, herunder
om hvilken statslig myndighed aftalen vil skulle indgås med, foreslås i stk. 6 at
blive fastsat af skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsyningsmini-
steren, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor.
Det foreslås i stk. 1,
2. pkt.,
at afgiften kan tilbagebetales fra tidspunktet, hvor
fangsten har fundet sted.
Dermed vil virksomheder kunne anmode om tilbagebetaling af afgift fra det tids-
punkt, hvor fangsten er sket, selv om den fangede CO
2
endnu ikke er lagret. Hvis
der ikke sker lagring efter fangsten, vil virksomheden ikke være berettiget til at få
afgiften af den fangede CO
2
tilbagebetalt. Afgørende for, om der er krav på at få
Side 8 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0009.png
afgiften af den fangede CO
2
tilbagebetalt, vil være, om den fangede CO
2
faktisk
lagres i overensstemmelse med aftalevilkårene. En almindelig forsinkelse mellem
fangst- og lagringstidspunktet medfører derfor ikke, at virksomheden ikke kan få
afgiften af den fangede CO
2
tilbagebetalt.
Sker der ikke lagring i overensstemmelse med aftalevilkårene, og er der allerede
sket tilbagebetaling af afgiften, vil den del af den tilbagebetalte afgift, der vedrører
den ikkelagrede CO
2
, skulle efterbetales. Da tilbagebetalingen i givet fald er sket
med urette, vil opkrævningslovens § 5 finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 1, 3.-5. pkt.,
at det beløb, hvormed afgiften kan tilbagebetales,
opgøres efter stk. 2-4 særskilt for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale efter 1.
pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksomhedens angivelser efter
merværdiafgiftsloven for den momsperiode, hvor fangsten af CO
2
er sket. Beløbet
angives i hele kroner.
Virksomheder, der har indgået aftale efter stk. 1, vil således skulle lave særskilte
opgørelser af den del af afgiften, der kan tilbagebetales, for hvert enkelt anlæg, der
er omfattet af aftalen. Opgørelserne vil skulle foretages efter det foreslåede stk. 2,
mens tilbagebetaling af afgiften sker efter de foreslåede stk. 3 og 4.
Det vil i de regler, der kan fastsættes efter det foreslåede stk. 6, nærmere kunne af-
grænses, hvilke enheder der skal anses for at udgøre et særskilt anlæg.
Virksomheder, der anvender ordningen, vil i momsangivelsen i feltet for CO
2
-af-
gift skulle angive den samlede afgift, der kan tilbagebetales (fradrages). Angivel-
sen vil skulle ske for den momsperiode, hvor fangsten af CO
2
er sket.
Virksomhederne vil på fakturaen skulle påføre den faktisk betalte afgift, dvs. efter
fradrag for den del af afgiften, der tilbagebetales over momsangivelsen. På den
faktura, som virksomheden udsender, må således som betalt afgift alene fremgå
det afgiftsbeløb, som virksomheden har betalt efter tilbagebetaling for fanget og
geologisk lagret CO
2
. Dermed mindskes CO
2
-afgiftstilsvaret også i senere led, når
f.eks. et fjernvarmeværk har fanget CO
2
med henblik på lagring og indgået aftale
efter stk. 1. Der vil i medfør af forslaget til stk. 6 kunne fastsættes krav til de op-
lysninger, der skal fremgå af fakturaerne, således at det for aftagerne er muligt at
fastslå, om, og i givet fald i hvilket omfang, de vil kunne kræve godtgørelse af af-
giften, når varme eller kulde er anvendt til proces.
Godtgørelser efter CO
2
-afgiftsloven ydes generelt ved tilbagebetaling i virksomhe-
dens momsangivelse. Forslaget følger dermed samme ordning som den, der i øv-
rigt anvendes, når der er adgang til tilbagebetalinger efter CO
2
-afgiftsloven.
Virksomheder, der er registreret efter CO
2
-afgiftsloven, kan generelt fradrage
CO
2
-afgift, som de angiver til Skatteforvaltningen. En sådan nettoafregning kan
Side 9 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0010.png
også anvendes for registrerede virksomheder ved godtgørelse for fanget og geolo-
gisk lagret CO
2
.
Det foreslås i
stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
at virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre
den samlede udledning af CO
2
fra det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede
mængde CO
2
fra anlægget. Opgørelsen af den samlede udledning af CO
2
skal fore-
tages inden fangstpunktet.
Virksomheder, der indgår en aftale efter stk. 1, vil således skulle lave særskilte op-
gørelser af den samlede udledning af CO
2
–
før fangsten
–
fra hvert af de anlæg,
som aftalen vedrører. Virksomheden vil også skulle lave særskilte opgørelser af
mængden af CO
2
, der fanges fra hvert af disse anlæg. Opgørelserne vil blive an-
vendt til beregning af nedsættelsen af afgiften.
Fangstpunktet for CCS er det punkt, hvor der efter MR-forordningen sker opgø-
relse af de mængder af CO
2
, som ikke udledes fra anlægget, men overføres fra an-
lægget med henblik på langsigtet geologisk lagring, jf. MR-forordningens artikel
49.
Virksomhedens opgørelser skal vedrøre al udledt CO
2
fra ethvert anlæg, der er om-
fattet af aftalen, dvs. CO
2.
fra både afgiftspligtige og ikkeafgiftspligtige brændsler.
Det foreslås i stk. 2,
3.
og
4. pkt.,
at opgørelsen af den fangede mængde CO
2
skal
foretages i overensstemmelse med de krav til måling m.v., der fremgår af de til en-
hver tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissi-
oner. Opgørelserne skal foretages pr. kalendermåned.
Virksomheden vil derfor efter forslaget for hver kalendermåned skulle foretage op-
gørelserne i overensstemmelse med de regler, der fremgår af Kommissionens gen-
nemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
fra de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF (herefter MR-forordnin-
gen).
MR-forordningen fastlægger reglerne for overvågning og rapportering af drivhus-
gasemissioner og aktivitetsdata i henhold til direktiv 2003/87/EF (kvotedirektivet).
MR-forordningen gælder for overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-
ner, som er specificeret i forhold til de aktiviteter, der er opført i kvotedirektivets
bilag I og III, for aktivitetsdata fra stationære anlæg, luftfartsaktiviteter og frigivne
brændselsmængder fra de aktiviteter, der er omhandlet i kvotedirektivets bilag III,
der omhandler forbrug af brændsel i bygningssektoren, vejtransportsektoren og øv-
rige sektorer.
MR-forordningens artikel 43 indeholder regler om bestemmelse af emissioner. Det
følger af stk. 1, at driftslederen bestemmer de årlige emissioner fra en emissions-
kilde i løbet af rapporteringsperioden ved at summere alle timeværdier af den
målte drivhusgaskoncentration ganget med timeværdier for røggasstrømmen, hvor
Side 10 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0011.png
timeværdierne er gennemsnit af alle individuelle måleresultater for den respektive
driftstime. For så vidt angår CO
2
-emissioner, fastsætter driftslederen de årlige
emissioner baseret på ligning 1 i bilag VIII. Kulmonoxid (CO) udledt i atmosfæren
behandles som den molære ækvivalensmængde af CO
2
.
Af artikel 43, stk. 2, følger, at såfremt der findes flere emissionskilder i et anlæg,
og disse ikke kan måles som én emissionskilde, måler driftslederen emissionerne
fra disse emissionskilder separat og lægger resultaterne sammen for at opnå de
samlede emissioner for den pågældende gas i rapporteringsperioden.
Efter artikel 43, stk. 3, bestemmer driftslederen drivhusgaskoncentrationen i røg-
gassen ved kontinuerlig måling på et repræsentativt punkt ved hjælp af én af føl-
gende metoder: a) direkte måling, b) i tilfælde af en høj koncentration i røggassen
beregnes koncentrationen ved hjælp af en indirekte koncentrationsmåling ligning 3
i bilag VIII og under hensyntagen til de målte koncentrationsværdier for alle andre
komponenter af gasstrømmen som fastlagt i driftslederne overvågningsplan.
MR-forordningen indeholder i artikel 49 regler om overførsel af CO
2
.
Efter artikel 49, stk. 1, fratrækker driftslederen fra anlæggets emissioner den CO
2
,
som stammer fra fossilt kulstof i aktiviteter, der er omfattet af kvotedirektivets bi-
lag I, og som ikke udledes fra anlægget, men overføres fra anlægget med henblik
på langsigtet geologisk lagring.
Efter artikel 49, stk. 3, anvender driftslederen en målingsbaseret metode, bl.a. i
henhold til direktivets artikel 43, 44 og 45 for at opgøre mængden af overført CO
2
fra et anlæg til et andet. Emissionskilden skal svare til målingspunktet, og emissio-
nerne udtrykkes som mængden af overført CO
2
.
Efter artikel 49, stk. 4, anvender driftslederen det højeste metodetrin, jf. definitio-
nen i bilag VIII, afsnit 1, til bestemmelse af mængden af overført CO
2
fra et anlæg
til et andet. Driftslederen kan dog anvende det næste lavere metodetrin, forudsat at
vedkommende kan dokumentere, at anvendelsen af det højeste metodetrin, som
defineres i bilag VIII, afsnit 1, ikke er teknisk mulig eller medfører urimelige om-
kostninger.
En virksomhed, der indgår en aftale efter stk. 1, vil skulle foretage opgørelser i
overensstemmelse med ovenstående bestemmelser m.v.
Da MR-forordningen finder anvendelser på aktiviteter omfattet af kvotedirektivet,
vil det ikke være alle virksomheder, der indgår en aftale med den statslige myndig-
hed efter det foreslåede stk. 1, der i forvejen foretager opgørelser efter MR-forord-
ningen. For at opnå adgang til fradrag for CO
2
-afgift af den fangede CO
2
, vil virk-
somheden dog efter aftaleordningen skulle forpligte sig til at foretage sådanne op-
gørelser i overensstemmelse med MR-forordningen.
Side 11 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0012.png
Udledninger, der ikke har en fastsat emissionsfaktor efter MR-forordningen, skal
også overvåges og indgå i den årlige udledningsrapport. Af MR-forordningen
fremgår regler om, hvordan emissionsfaktoren skal fastsættes. Disse udledninger
vil skulle medregnes i den samlede mængde udledt CO
2
og i den samlede mængde
fanget CO
2
. Ved opgørelse af den udledte og den fangede mængde CO
2
efter MR-
forordningen indgår også ikkeenergirelaterede udledninger.
Udledning i form af udslip eller udsivning af CO
2
efter fangst af CO
2
, der måtte
indtræffe, efter at den fangede CO
2
er overført til en transport- eller lagringsvirk-
somhed, vil ikke medføre, at den registrerede virksomhed, der har indgået en af-
tale, vil skulle svare afgift af den udledte CO
2
. Da CCS er en kvoteomfattet aktivi-
tet, vil sådanne udledninger i stedet blive omfattet af en kvotereturneringspligt, og,
hvis de foregår inden for anvendelsesområdet af den foreslåede emissionsafgifts-
lov, af emissionsafgift.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den afgift, der
kan opgøres for de i måneden forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter
denne bestemmelse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkommer ved
at gange afgiften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for måneden. Fordelingsfak-
toren for måneden opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO
2
med
den samlede udledning af CO
2
.
Tilbagebetalingsmuligheden gælder for virksomheder for CO
2
-udledning fra de
anlæg, hvorom der er indgået aftale omfattet af stk. 1. Tilbagebetalingsmuligheden
skal beregnes pr. måned og fratrækkes i det beløb, der kan opgøres som afgiftsbe-
løbet efter loven for samme måned, idet dette afgiftsbeløb opgøres uden hensyn til
den stedfundne fangst af CO
2
.
Virksomheden vil dermed skulle anvende opgørelserne af den samlede mængde
udledt CO
2
og den samlede mængde fanget CO
2
til at beregne en fordelingsfaktor.
Denne fordelingsfaktor anvendes til at opgøre, hvor stor en andel af virksomhe-
dens samlede CO
2
-udledning fra anlæg omfattet af aftalen efter stk. 1, der er fan-
get med henblik på geologisk lagring. Fordelingsfaktoren skal beregnes pr. anlæg,
der er omfattet af aftalen efter stk. 1.
Fordelingsfaktoren ganges herefter med det samlede afgiftstilsvar, der relaterer sig
til virksomhedens udledning fra det anlæg, som fordelingsfaktoren er beregnet ud
fra. Afgiftstilsvaret nedsættes med resultatet heraf.
Fordelingsfaktoren beregnes med udgangspunkt i afgiften efter fradrag for kraft-
varmeproduktion.
Anvendelsen af en fordelingsfaktor medfører mulighed for en administrerbar op-
gørelse af tilbagebetalingsberettiget afgift, når det er ikke muligt at lave en forde-
ling mellem afgiftspligtigt og ikkeafgiftspligtigt CO
2
i den fangede mængde.
Side 12 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0013.png
Eksempel
En virksomhed anvender i en afgiftsperiode både stenkul, der er afgiftspligtigt, og
halm i rene læs, der ikke er afgiftspligtigt, i et anlæg, der er omfattet af aftalen.
Den samlede CO
2
-udledning fra stenkul og halm inden fangstpunktet udgør 800
ton CO
2
. Den fangede mængde fra anlægget udgør 300 ton CO
2
.
Fordelingsfaktoren findes ved at dividere den fangede mængde med den udledte
mængde, og regnestykket vil se ud som følgende:
300/800=0,375
Fordelingsfaktoren vil dermed være 0,375 for det konkrete anlæg i afgiftsperioden.
Har virksomheden forbrugt 3.000 GJ stenkul i afgiftsperioden, hvor afgiftssatsen
er 100 kr. pr. GJ, vil afgiften for CO
2
fra dette forbrug udgøre 300.000 kr. Har
virksomheden samtidig brugt 3.000 GJ af et energiprodukt, der ikke er afgiftsplig-
tigt efter CO
2
-afgiftsloven, vil afgiften for CO
2
fra dette forbrug udgøre 0 kr.
Fordelingsfaktoren ganges med virksomhedens samlede afgiftstilsvar for afgiftspe-
rioden, altså de 300.000 kr.
300.000 kr.*0,375=112.500 kr.
Virksomheden vil dermed i momsangivelsen kunne angive et fradrag i sin CO
2
-af-
giftsbetaling på 112.500 kr. Virksomheden ender derfor med for afgiftsperioden at
betale 300.000 kr.-112.500 kr.=187.500 kr.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at afgiften fra et ikkekvoteomfattet anlæg uanset stk. 3
ikke kan udgøre et beløb pr. ton CO
2
, der er lavere end en afgift svarende til 4,5 kr.
pr. GJ for varer omfattet af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., til
1,2 kr. pr. GJ for varer omfattet af lov om naturgas og bygas m.v. og til 1,2 kr. pr.
GJ for varer omfattet af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Ikkekvoteomfattede virksomheder vil dermed mindst skulle betale afgift svarende
til minimumssatserne efter EU's energibeskatningsdirektiv fastsat pr. afgiftslov for
den samlede afgiftspligtige CO
2
-udledning pr. måned. En ikkekvoteomfattet virk-
somhed, der opgør det beløb, der mindst vil skulle betales i afgift, efter den fore-
slåede bestemmelse, vil skulle kunne opgøre og dokumentere den anvendte forde-
ling mellem brændslerne ved beregning af nedsættelsen af godtgørelsen, således at
det er muligt for Skatteforvaltningen at kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er
korrekt opgjort.
Det bemærkes, at det ikke er nødvendigt at begrænse tilbagebetalingen for kvote-
omfattede virksomheders vedkommende, da de under alle omstændigheder betaler
afgift svarende til EU’s minimumssatser, fordi de betaler afgift efter energiafgifts-
lovene.
Side 13 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0014.png
Det foreslås i stk. 4,
2. pkt.,
at hvis virksomheden ikke kan dokumentere en opgø-
relse efter 1. pkt., skal afgiften udgøre mindst 20 pct. i 2025-2028 og 10 pct. i
2029 og frem af afgiften opgjort før tilbagebetalingen.
Den foreslåede bestemmelse tager højde for, at EU’s minimumssatser er angivet i
kr. pr. GJ og angivet pr. afgiftslov, mens afgift efter CO
2
-afgiftsloven ikke bereg-
nes på baggrund af GJ, men en række andre enheder. En opgørelse af den afgift,
der mindst vil skulle betales for at overholde minimumssatserne efter forslaget til
1. pkt., forudsætter, at virksomheden er i stand til at foretage og dokumentere en
opgørelse baseret
på EU’s minimumssatser angivet i kr. pr. GJ.
Forventer virksomheden ikke at kunne godtgøre en opdeling af udledningen af
CO
2
fra varer efter forslaget til 1. pkt., vil loftet for nedsættelsen af afgift i stedet
skulle beregnes efter det foreslåede 2. pkt., hvor den højeste minimumssats er om-
regnet til en procentsats. Det vil medføre, at virksomheden vil kunne sikre, at mi-
nimumssatserne overholdes, ved at gange afgiftstilsvaret inden tilbagebetalingen
med procentsatsen efter 2. pkt.
Da forhøjelsen af CO
2
-afgiften indfases for procesforbruget fra 375 kr. pr. ton CO
2
i 2025 til 750 kr. pr. ton CO
2
i 2030 (2022-niveau), foreslås procentsatserne i
2025-2028 at udgøre 80 pct. og fra 2029 at udgøre 90 pct.
Det svarer til, at hvis der f.eks. i 2025 fanges og lagres 90 pct. CO
2
af den samlede
mængde udledt CO
2
, skal afgiften godtgøres fuldt af 80 pct. af udledningen.
Eksempel
En virksomhed med ikkekvoteomfattet anlæg har indgået aftale efter det foreslå-
ede stk. 1. I anlægget anvendes 3.000 GJ naturgas, hvilket svarer til en udledning
på 171 ton CO
2
ved en emissionsfaktor på 0,057 ton CO
2
pr. GJ naturgas.
Ved en afgift på ca. 400 kr. pr. ton CO
2
i 2025 for ikkekvoteomfattet proces udgør
CO
2
-afgiften for anlægget:
400 kr. pr. ton CO
2
*171 ton CO
2
= 68.400 kr.
Den samlede CO
2
-afgift for virksomhedens ikkekvoteomfattede proces for anlæg-
get udgør 68.400 kr.
I 2025 vil der, uanset hvor meget CO
2
der fanges og lagres ved CCS, maksimalt
kunne tilbagebetales 80 pct. af afgiften. Det svarer til en tilbagebetaling på
68.400*0,8 = 54.720 kr.
Dermed vil virksomheden skulle betale CO
2
-afgift på minimum 68.400-54.720 =
13.680 kr. Det svarer i gennemsnit til en afgift på 13.680 kr./3.000 GJ = 4,56 kr.
pr. GJ, hvilket overholder EU's højeste minimumsafgiftssats på 4,5 kr. pr. GJ.
Side 14 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0015.png
Dermed vil tilbagebetalingen maksimalt kunne udgøre 13.680 kr., selv om der i
2025 fanges 90 pct. af CO
2
-udledningen.
Fanges der mindre end 80 pct., vil EU’s
minimumssatser dog blive overholdt, og tilbagebetalingen vil således kunne opgø-
res til det beløb, der kan beregnes efter stk. 3.
Det foreslås i
stk. 5,
at modtager en virksomhed varme eller kulde, hvor afgiften er
nedsat efter stk. 4, skal godtgørelsen efter § 9 e nedsættes, så satserne i stk. 4 over-
holdes.
Efter det foreslåede § 9 e i CO
2
-afgiftsloven kan virksomheder med proces få
godtgjort en andel af CO
2
-afgiften i perioden 2025-2029. En godtgørelse efter § 9
e, stk. 3, skal ske på en måde, så satserne i stk. 4 overholdes. Tilbagebetalingen
efter § 9 e, stk. 3, vil skulle ske med udgangspunkt i den afgift, der faktureres til
virksomheden.
Den modtagende virksomhed vil kunne få afgiften nedsat i overensstemmelse med
§ 9 f, stk. 4, reduceret med de satser, der fremgår af § 9 e, stk. 3. Satserne i § 9 e,
stk. 3, er 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028 og
670/750 i 2029.
Eksempel
En virksomhed med et ikkekvoteomfattet anlæg med varmeproduktion, der er om-
fattet af en aftale efter stk. 1, fanger og lagrer CO
2
og nedsætter derfor CO
2
-afgift-
stilsvaret efter de foreslåede bestemmelser i § 9 f, stk. 3 og 4. Virksomheden leve-
rer varme til bl.a. en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces, der er berettiget
til godtgørelse af afgiften efter § 9 e i perioden 2025-2029.
Det foreslås i
stk. 6,
at skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om, hvilken myndighed der indgår aftale med
virksomheder efter stk. 1, indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og admi-
nistration af aftalerne, samt om krav til fakturaoplysninger ved levering af varme
eller kulde fra virksomheder, der har indgået en sådan aftale.
Det forudsættes, at skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil fastsætte regler om den nærmere administration af aftaleordningen,
herunder om hvilken statslig myndighed, der indgår disse aftaler med virksomhe-
derne, kravene til indholdet af og vilkårene i aftalerne, herunder afgrænsningen af
de i aftalen omfattede anlæg, samt om opgørelserne af den samlede mængde ud-
ledt CO
2
og den samlede mængde fanget CO
2
.
Det forudsættes desuden, at der fastsættes regler om kontrol, herunder om Energi-
styrelsens kontrol af, at opgørelsesreglerne og aftalevilkårene overholdes. Der vil
derudover kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke oplysninger virksomhe-
derne vil skulle stille til rådighed for Energistyrelsen.
Side 15 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0016.png
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser.
Til nr. 9
Efter CO
2
-afgiftslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., skal virksomheder, der leverer gas, na-
turgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er
nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter §§ 9 a-9 c. Efter 2. pkt.
fastsætter skatteministeren de nærmere regler herom.
I lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i CO
2
-afgiftslovens
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
at
ændre
”§§
9 a-9 c” til
”§§
9 a, 9 b og 9 e”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 9, at i den under nr. 21 foreslåede ændring af
CO
2
-afgiftslovens
§ 10, stk. 4, 1. pkt., ændres ”§§
9 a, 9 b og 9 e”
til: ”§§
9 a, 9 b,
9 e
og 9 f”.
Det vil medføre, at virksomheder, der leverer gas, naturgas, bygas og varme, skal
mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af til-
bagebetalingsbeløb efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f, der foreslås indsat ved ændrings-
forslag nr. 8.
Til nr. 10
Efter CO
2
-afgiftslovens § 13, stk. 3, skal registrerede virksomheder ikke indbetale
afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9 a, 9
b eller 9 c.
I lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det i CO
2
-afgiftslovens
§ 13, stk. 3,
at ændre
”§§
9 a, 9 b eller 9 c” til
”§§
9 a, 9 b eller 9 e”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at i den under nr. 24 foreslåede ændring
af CO
2
-afgiftslovens § 13, stk. 3, ændres
”§§
9 a, 9 b eller 9 e”
til ”§§
9 a, 9 b, 9 e
eller 9 f”.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder kan modregne den afgift af den del
af eget forbrug, der kan tilbagebetales efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f, der foreslås
indsat ved ændringsforslag nr. 8, i deres angivelse af afgift til Skatteforvaltningen.
Til nr. 11
Side 16 af 17
 L 183 - 2023-24 - Bilag 9: Ændringsforslag, fra skatteministeren
2869482_0017.png
Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling efter gasafgiftslovens §
10 skulle nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer
anvendt til kvoteomfattede procesformål efter gasafgiftslovens § 10 a. Det er en
forudsætning, at der ikke betales CO
2
-afgift af samme varme og varer.
Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirektivet for energiprodukterne
omfattet af gasafgiftsloven. Minimumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer
til ca. 1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne er overholdt ved
eventuelle kursudsving, foreslås det at fastsætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.
Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.
Til nr. 12
Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling efter kulafgiftslovens § 8
skulle nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer
anvendt til kvoteomfattede procesformål efter kulafgiftslovens § 8 a. Det er en for-
udsætning, at der ikke betales CO
2
-afgift af samme varme og varer.
Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirektivet for energiprodukterne
omfattet af gasafgiftsloven. Minimumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer
til ca. 1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne er overholdt ved
eventuelle kursudsving, foreslås det at fastsætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.
Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.
Provenumæssige konsekvenser
Nedsættelse af afgifterne til minimumssatserne skønnes samlet set at indebære et
mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd og en øget udledning
på 0,01 mio. ton CO
2
i 2030 ift. lovforslagene.
Erhvervenes merbelastning vil med ændringsforslagene blive lempet med ca. 10
mio. kr. ift. lovforslagene.
Side 17 af 17