Skatteudvalget 2023-24
L 183 Bilag 5
Offentligt
2863017_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2024 - 2972
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 433 af 5. april 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
 L 183 - 2023-24 - Bilag 5: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 113 og SAU alm. del - svar på spm. 430-434 om lovforslaget
2863017_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren forholde sig til kronikken ”Skatteministeriet spænder ben for storstilet sats-
ning”, Børsen, den 20. marts 2024, herunder især hvad ministeren mener om, at direktø-
rerne for
en lang række store fjernvarmeselskaber mener, at ”Der vil ligeledes være en reel
risiko for, at de nuværende projekter ikke kan gennemføres, og flere aktører vil falde fra.
Den naturlige konsekvens bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO
2
indtil, vi er sikret rimelige rammevilkår. Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter
ikke på, at Skatteministeriet får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at
begå. Der skal derfor lyde en klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg
til Skatteministeriet: Fjernafgiften for den CO
2
, vi ikke udleder”? (”Fjern afgiften på den
CO
2
, vi ikke udleder”, Børsen, den 20. marts 2024).
Svar
Det fremgår af kronikken,
”Skatteministeriet spænder ben for storstilet satsning”,
i Bør-
sen den
20. marts 2024, at ”affaldsenergianlæg
fremover skal forvente at blive pålagt en
afgift for den CO
2
, som vi ikke længere vil udlede med et fangstanlæg”, og at dette er et
brud på den politiske aftale og hensigten med omlægning til en CO
2
-afgift.
Det fremhæves desuden i kronikken, at der vil være en ”reel risiko for, at de nuværende
projekter ikke kan gennemføres, og flere aktører vil falde fra. Den naturlige konsekvens
bliver derfor, at flere selskaber vil fortsætte med at udlede CO
2
, indtil vi er sikret rimelige
rammevilkår. Den tid har vi ikke. Klimaforandringerne venter ikke på, at Skatteministeriet
får rettet op på den alvorlige fejl, ministeriet er på vej til at begå. Der skal derfor lyde en
klar opfordring fra medunderskriverne af dette debatindlæg til Skatteministeriet: Fjern af-
giften for den CO
2
, vi ikke udleder.”
Kommentar
Med
Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022
blev det aftalt at indføre en høj og mere
ensartet CO
2
-afgift, som efter planen foreslås gennemført med vedtagelse af en ny emissi-
onsafgiftslov og en følgelov, der tilpasser de gældende energi- og CO
2
-afgifter.
I lovforslagene lægges der op til at indføre en ny emissionsafgift på CO
2
e-udledninger fra
kvoteomfattede aktiviteter, herunder rumvarme mv., og en CO
2
-afgift, som bl.a. omfatter
ikke-kvoteomfattet proces og kvoteomfattet rumvarme mv.
CO
2
-afgiften vil udgøre 750 kr. pr. ton CO
2
efter fuld indfasning, dog 375 kr. pr. ton CO
2
for kvoteomfattet rumvarme mv. CO
2
-afgiften er omfattet af energibeskatningsdirektivet,
der ikke umiddelbart giver mulighed for at lempe eller fritage for beskatning af energipro-
dukter på baggrund af fanget og lagret CO
2
.
Det skyldes, at CO
2
-afgiften modsat emissionsafgiften skal beregnes ud fra energiindhol-
det af brændslerne på tidspunktet for selve indfyringen.
I CCS-udbuddet lægges op til et udbudsdesign, hvor udbuddene evalueres ud fra samlet
støtte i form af direkte støtteudbetaling samt afløftede afgifter. Konkret lægges op til, at
Side 2 af 3
 L 183 - 2023-24 - Bilag 5: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 113 og SAU alm. del - svar på spm. 430-434 om lovforslaget
2863017_0003.png
evalueringen sker på baggrund af en evalueringspris, som er summen af budpris og afløf-
tede afgifter, hvor budprisen er den direkte støtte, der udbetales, og afløftede afgifter er
emissionsafgiften, der spares som følge af CCS. Det er evalueringsprisen og ikke budpri-
sen, der afgør priskomponenten af CCS-udbuddet. Udbudsdesignet er ikke endeligt fast-
lagt og skal statsstøttegodkendes af Kommissionen.
Udbudsdesignet vil dermed sikre lige konkurrencevilkår mellem forskellige bydere uanset
forskelle i emissionsafgift eller CO
2
-afgift.
Det er undersøgt, om der kan etableres en model, hvorefter der gives mulighed for godt-
gørelse af CO
2
-afgiften, når CO
2
opsamles og lagres ved anvendelse af CCS.
En tilbagebetaling af CO
2
-afgiften svarende til den CO
2
, der opsamles og lagres, vil give
den rette tilskyndelse til at anvende CCS og dermed reducere CO
2
-udledningen. Ordnin-
gen vil desuden give alle virksomheder mulighed for afløftning af CO
2
-afgiften svarende
til den opsamlede og lagrede CO
2
, og den vil derfor ikke blot sikre afløftning af afgiften
for kvoteomfattede affaldsværker, men også for ikkekvoteomfattede virksomheder, der
måtte beslutte sig for at etablere CCS.
Det er vurderingen, at en sådan model vil kunne gennemføres som en aftaleordning med
hjemmel i energibeskatningsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra b. Af denne bestemmelse
fremgår det, at medlemsstaterne kan anvende lavere afgifter (ned til minimumssatserne)
på elektricitet og energiprodukter efter indgåelse af aftaler med virksomheder mv., hvis
disse aftaler medfører opfyldelsen af miljøbeskyttelsesmål eller forbedret energieffektivi-
tet.
Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen om den aftalebaserede ordning.
Det er den klare forventning, at Kommissionen vil anse ordningen for at være i overens-
stemmelse med direktivet.
Under lovforslagenes behandling vil jeg således fremsætte ændringsforslag med henblik
på at håndtere den rejste problemstilling om afløftning af CO
2
-afgift ved anvendelse af
CCS. Der vil blive foreslået etablering af en aftaleordning, der sikrer afløftning af CO
2
-
afgiften ned til minimumssatserne, når der opsamles og lagres CO
2
.
Der har også været set på at flytte så meget som muligt af afgifterne fra CO
2
-afgiften over
i emissionsafgiftsloven for på den måde at give fradrag ved CCS. En sådan løsning vil in-
debære en række statsstøtteretlige og administrative udfordringer og løser isoleret set ikke
problemet for ikkekvoteomfattede virksomheder. Jeg er dog som altid åben over for at
kigge videre på foreslåede løsninger, og der vil derfor blive arbejdet videre med afdækning
af modellen, herunder som en del af de igangværende drøftelser om revision af EU’s
energibeskatningsdirektiv.
Side 3 af 3