Skatteudvalget 2023-24
L 183 Bilag 16
Offentligt
2875599_0001.png
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0002.png
Til:
Skatteministeriet
Den 29.04.2024
Vedr. Høring over udkast til forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer
(emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift
af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om grøn
skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse
af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.).
Journalnummer: 2022-14171
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme beklager meget, at vi havde overset denne betydningsfulde
høring. Vi anerkender fuldt ud, at vi på nuværende tidspunkt ikke er berettiget til at fremsætte et fuldstændigt
høringssvar til ovenstående. Vi håber dog, at I vil inddrage vores anbefalinger og fakta i jeres overvejelser,
idet en højere afgift desværre vil have en modsatrettet effekt og medføre en stigning i CO2-udledningen.
Vi ønsker at understrege, at en højere afgift, hvad enten det er en CO2-afgift, emissionsafgift og/eller
omlægning af Energi- og CO2-afgifter, vil påvirke de Decentrale Kraftvarmeværker betydeligt, set i lyset af den
vigtige samfundskritiske rolle de har og får i fremtiden med forsyningssikkerhed og balancering af el-nettet.
Det er vores vurdering, at en højere afgift, der udelukkende pålægges danske anlæg, vil flytte en betydelig del
af elproduktionen til udlandet, hvilket vil resultere i højere CO2-udledning, som angivet nedenfor.
Vi anbefaler derfor, at de Decentrale Kraftvarmeværker fritages for alle afgifter for den andel af brændslet, der
anvendes til fremstilling af elektricitet. Denne fritagelse bør kun gælde ved samproduktion af el og varme med
en total virkningsgrad på mindst 90% for anlæg, der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på
stationære motorer i kraft-varme-værker.
De Decentrale Kraftvarmeværker spiller en afgørende rolle i den samfundskritiske infrastruktur, hvor de vil
bidrage til at balancere sol- og vindenergi i den grønne omstilling samt sikre national forsyningssikkerhed.
Der er ingen grund til bekymring over, at de Decentrale Kraftvarmeværker vil anvende fossile brændstoffer
unødigt. De anvender kun fossile brændstoffer, når der er mangel på strøm i el-nettet, og der er behov for at
balancere el-nettet. De opererer under 100% kommercielle vilkår og er kun i drift, når elpriserne er høje. Disse
høje elpriser opstår, når der er mangel på strøm i el-nettet, og solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
I de følgende tre afsnit vil Brancheforeningen forklare, hvorfor en højere CO2-afgift i form af emissionsafgift
og/eller omstrukturering af Energi- og CO2-afgifter vil resultere i højere CO2-udledning.
Fakta viser at;
vi importerer
mere end 50%
af vores elforbrug i Danmark, med høj CO2-udledning til følge.
i 2022 havde vi en CO2-udledning på
433 g/kWh
el for den generelle el-deklaration, hvilket udgjorde
66%.
i henhold til EU-direktiver har motorerne på Decentrale Kraftvarmeværker en CO2-udledning på under
270 g/kWh
produceret energi ved brug af fossile brændstoffer, når dette sker i samproduktion af el og
varme som højeffektiv kraftvarme
-
.
hvis vi bibeholder samproduktion af el og varme i Danmark
opnås en lavere CO2-udledning.
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Tel: +45 96 26 11 11 [email protected]
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0003.png
1.
Elforbrug og import af el
Ifølge Energistyrelsens dokument "el-maanedsstatistik_2402_0", der er tilgængeligt online, viser det sig, at
Danmark i 2023 importerede el svarende til 55% af det faktiske elforbrug i landet.
Brancheforeningen har sammensat en figur (Figur 1), der illustrerer elforbruget og importen baseret på data
fra Energistyrelsens dokument.
Figur 1. Import af el i forhold til elforbruget.
Elproduktion kræver øjeblikkeligt forbrug, da teknologien til lagring af elektricitet fortsat udgør en udfordring.
Dette betyder, at vi historisk set har eksporteret store mængder elektricitet til vores nabolande i perioder med
høj sol- og vindenergiproduktion i Danmark. Omvendt har vi importeret betydelige mængder elektricitet, når
solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det er almindeligt blandt politikere at referere til en "nettoimport" af
elektricitet som i 2023 var 9%, men da vi ikke umiddelbart kan lagre elektricitet, kan vi ikke modregne eksport
i forhold til import. Dette har resulteret i, som vist i figur 1, at vi siden 2020 har importeret mere end 50% af
vores elforbrug, med høj CO2-udledning til følge.
2.
El-deklaration på 1 kWh el
På baggrund af nedenstående information om el-deklaration vurderer Brancheforeningen, at den elektricitet,
der forbruges til balancering af el-nettet, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, stammer fra den
generelle deklaration. I 2022 udgjorde den generelle deklaration 66% af forbruget i Danmark.
Dette indebærer, at 1 kWh elektricitet, der er forbrugt i Danmark til balancering og forsyningssikkerhed - hvoraf
en betydelig del er importeret - havde en
CO2-udledning på 433 g/kWh
i 2022.
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Tel: +45 96 26 11 11 [email protected]
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0004.png
Hos Energinet kan man på deres hjemmeside finde information om el-deklaration på 1 kWh el.
Deklarationen viser brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved almindeligt salg af
elektricitet i Danmark. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark og er korrigeret
for udvekslingen af el med nabolandene samt el-salget til de elkunder, der har købt individuelt deklareret
elektricitet, fx vindmøllestrøm. Figuren nedenfor til højre viser hvor stor en del af elforbruget i Danmark i 2022,
der er købt som individuelt deklareret elektricitet. Det resterende elsalg er deklareret ved hjælp af den generelle
deklaration.
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Tel: +45 96 26 11 11 [email protected]
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0005.png
3.
CO2 udledning fra stationære gasmotorer på fossilt brændsel i henhold til EU-direktiv.
Som det fremgår af EU-direktiver, herunder de to nedenfor nævnte, har en stationær motor, der anvender
fossilt brændstof og producerer både el og varme (Kraftvarme), en CO2-udledning
på under 270 g/kWh
af
energiproduktionen fra den kombinerede produktion.
Betingelser for denne CO2 udledning for Kraftvarme
EU-direktiver.
-
fremgår af Annex III i disse
Med en minimum total virkningsgrad på 90%, som Brancheforeningen har foreslået for fritagelse af afgift for
den andel af brændslet, der bruges til elproduktion, vil kravene til
-
i de nævnte
EU-direktiver være opfyldt. Faktisk vil vi overgå disse krav betydeligt.
a) EU-direktiv;
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om
energieffektivitet og ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdet)
Annex III
b) EU-direktiv;
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juli 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om energieffektivitet (omarbejdet) (KOM(2021)0558 C9-0330/2021 2021/0203(COD))
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Tel: +45 96 26 11 11 [email protected]
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0006.png
Hvis Skatteministeriet ikke fritager den del af brændslet, der bruges til elproduktion hos de Decentrale
Kraftvarmeværker, forventes det, at mange af disse værker (motoranlæg) vil blive nedlagt. Dette vil
sandsynligvis have en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, da Kraftvarmeværkerne spiller en vigtig
samfundskritisk rolle i produktionen af elektricitet.
Det er vigtigt at huske, at de Decentrale Kraftvarmeværker tilbyder en regulerbar elektricitetsproduktion til
forsyningssikkerhed og balancering af el-nettet, som bliver en mangelvare, jo mere vind- og solkapacitet der
installeres i Danmark.
Vi vil gerne deltage i et møde med Skatteministeriet for at drøfte vores anbefalinger.
Vi beklager endnu en gang, at vi ikke fik fremsendt vores synspunkter rettidigt.
Med venlig hilsen
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
v/ formand Leif Hornbak
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Tel: +45 96 26 11 11 [email protected]
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0007.png
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0008.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Emma Sommer Degn
Mail:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Fjernvarmens Hus
Merkurvej 7
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000
[email protected]
www.danskfjernvarme.dk
cvr dk 55 83 10 17
Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulærs
høringssvar vedrørende lovforslag om delvis gen-
nemførelse af grøn skattereform for industri mv.
(J.nr. 2022 – 14171)
Dansk Fjernvarme (DFJ) og Brancheforeningen Cirkulær (BC) takker for muligheden for at
afgive høringssvar til forslag til ny emissionsafgiftslov og følgelovforslag om CO
2
-afgift mv.
Den grønne skattereform har til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre
klima gennem højere CO
2
-afgifter og dermed større incitament til at sænke udledningen af
CO
2
. DFJ og BC
støtter grundlæggende op om, at der med aftalen om grøn skattereform nu
lægges op til et nyt CO
2
-afgiftssystem, som i højere grad beskatter udledning af CO
2
og dermed
giver et øget incitament til at begrænse denne udledning.
8. marts 2024
Side 1/12
Nedenfor fremgår DFJ og BC’s bemærkninger til lovforslaget. Afgiftssatser benævnes
2022-prisniveau.
Der skal ikke betales afgift af CO
2
ved CCS
I affaldsenergi- og fjernvarmesektoren har vi haft en klar forventning om, at den grønne
skattereform skulle bidrage til den grønne omstilling ved bl.a. at skabe et langt større øko-
nomisk incitament til omstilling væk fra fossile brændsler – og til fangst af CO
2
i bl.a. af-
faldsenergisektoren. Helt i tråd hermed blev man politisk enige om en omlægning fra ener-
giafgifter til CO -afgifter, dvs. en omlægning fra energiafgifter til en afgift, der er baseret på
udledningen af CO
2
og som derfor ikke skal betales, når udledningen reduceres (DFJ og
BC har den opfattelse, at en CO
2
-afgift dermed naturligvis skal være en udledningsafgift).
Derved skabes et incitament til bl.a. fangst af CO
2
, hvilket aktuelt er særligt relevant for de
mange danske affaldsenergianlæg, som udfører en uundgåelig miljøopgave og som derfor
helt oplagt kan begrænse udledningen af CO
2
gennem etablering af fangst af CO
2
.
Implementeringen er på dette punkt i strid med den politiske aftale
Hensigten med lovforslaget er, at kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren ved CCS
alene kan spare halvdelen af de 750 kr. pr. ton CO
2
, som de samlet pålægges i ny
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0009.png
emissions- hhv. CO
2
-afgift ifm. den grønne skattereform. Derudover lægger forslaget også
op til, at de ikke-kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren slet ikke får afløftet CO
2
-
afgiften ved CCS. Skatteministeriet har desuden overfor DFJ og BC ifm. høringen af lov-
forslaget skriftligt bekræftet, at ”Der
er i nærværende lovforslag ikke lagt op til, at CO
2
-
afgiften kan afløftes ved anvendelse af CCS.”
DFJ og BC mener, at dette er i strid med
hensigten med den politiske aftale af 24. juni 2022 om omlægning til en CO -afgift.
Skatteministeriet henviser i den forbindelse til, at CO
2
-afgiften rent skatteteknisk reelt er en
”Energiafgift”, i det omfang den er baseret på brændselsforbrug. Hvis det gør sig gældende,
så er det vanskeligt at se, at der med lovforslaget til implementering af grøn skattereform
for industri mv. reelt er lavet en omlægning fra energiafgift til en ny CO
2
-afgift / udlednings-
afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
, sådan som det fremgår af den politiske aftale af 24. juni 2022:
”Aftalepartierne
er enige om at indføre en CO
2
-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO
2
i
2030”.
Det bemærkes her, at det fremgår tydeligt af den politiske aftale, at den nye CO
2
-
afgift skal være pr. ton
udledt
CO
2
.
Skatteministeriet oplyser desuden overfor DFJ og BC, at de ”i
det videre arbejde [vil] ind-
drage Kommissionen for at afdække eventuelle muligheder for afgiftsløftning.”
DFJ og BC
er uforstående overfor, hvorfor ministeriet ikke langt tidligere har inddraget Kommissionen,
hvis der var opstået EU -retslige barrierer for at afløfte den fulde afgift ved CCS. Resultatet
er nu, at den foreslåede implementering og ministeriets hensigt hermed er i strid med den
politiske aftale og skaber regulatorisk usikkerhed for de affaldsenergianlæg, som i flere år
har planlagt investering i CCS.
Afgiftsløft (fritagelse) skal gælde både emissionsafgift og CO
2
-afgift
Det nyligt udsendte lovforslag deler for de kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren
afgiften op i en emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO
2
og en CO
2
-afgift på 375 kr. Det
samlede niveau på 750 kr. pr. ton CO
2
(i 2022-priser) ligger på niveau med det, der fremgik
af den politiske aftale – imidlertid er det helt uventet, at Skatteministeriet i høringsproces-
sen som nævnt har bekræftet, at de har til hensigt, at selskaber i rumvarmesektoren alene
skal kunne spare emissionsafgiften (375 kr.) og
ikke
CO
2
-afgiften (375 kr.), hvis de sænker
udledningen ved at fange og lagre CO
2
.
Udover at dette er i strid med aftalen og hele hensigten med omlægning til en CO -afgift –
nemlig at den skal give incitament til at reducere udledningerne, herunder gennem CO -
fangst, så er det ydermere i strid med de politiske aftaler på CCS-området, herunder den
seneste ’Aftale
om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark’,
hvor det fremgår, at ”Det
er
ambitionen, at CCS på sigt skal udrulles på markedsmæssige vilkår, hvor øgede privatøko-
nomiske incitamenter via bl.a. afgifter og kvoter for CO
2
fra fossile kilder og evt. certifikat-
salg af klimakreditter fra biogene kilder, skal blive de bærende økonomiske incitamenter i
markedet.”
Side 2/12
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0010.png
Det er helt afgørende for udbygningen af CCS i Danmark, at den grønne skattereform også
på dette punkt lever op til sit formål, nemlig at skabe det incitament til CCS, som man
politisk har besluttet, og som selskaberne nu siden juni 2022 har lagt til grund i deres plan-
lægning af de store investeringer, som etableringen af CCS indebærer.
DFJ og BC har gjort Skatteministeriet opmærksom på, at CO -afgiftslovens nuværende
bestemmelser muliggør afløft af CO -afgift ved CO -fangst på affaldsenergianlæg, da CO
2
-
afgiften for affaldsenergianlæg allerede i de gældende regler kan baseres på den faktiske
udledning. CO
2
-afgiftslovens § 5, stk. 2 (som ikke ændres med følgelovforslaget) giver kvo-
teomfattede affaldsenergianlæg mulighed for at opgøre afgiftsgrundlaget enten som pro-
duktet af brændselsinput og en standardemissionsfaktor eller ved faktisk måling af CO
2
-
udledningen i skorstenen. Baggrunden for denne særbestemmelse for affaldsenergi er, at
det for affald ikke er muligt at angive en retvisende og korrekt standardemissionsfaktor.
Skatteministeriet har i dialogen med DFJ og BC i februar 2024 indikeret, at de mener at
CO
2
-afgiftsgrundlaget også for affald skal være baseret på brændselsinput, og ikke den
udledte faktiske målte CO
2
, hvilket som nævnt ovenfor betyder, at man ikke kan få fradrag
for denne afgift ved CO
2
-fangst. Dette vil kræve, at Skatteministeriet ændrer CO
2
-afgiftslo-
ven ift. reglerne i dag. Vi har uden held bedt om skriftligt afklaring herpå, da det er afgø-
rende for udviklingen af CO
2
-fangst, og dermed hvorledes Grøn Skattereform tilskynder til
grøn omstilling. Da vi ikke har kunne få endeligt svar fra Skatteministeriet herpå baseres
vores høringssvar sig således på den mundtlige tilkendegivelse, vi har fået fra ministeriet.
Da den påtænkte ændring vil være meget central for affaldsenergien, skal konsekvenser
af en sådan ændring belyses ordentligt, og der skal i så fald laves en høring af ændringen.
Det kunne alternativt være en mulighed at lægge hele afgiften for de kvoteomfattede sel-
skaber på rumvarme over på emissionsafgiften, sådan at de fulde 750 kr. kan afløftes ved
CCS og dermed give de rette incitamenter til CO
2
-fangst. Til et sådan forslag har Skatte-
ministeriet skriftligt svaret, at ”Der
er en række forskellige begrundelser for, at vi er endt
med den model, som fremgår af høringen. Det skyldes forskellige statsstøtteretlige over-
vejelser, herunder retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, sam-
menhængen i hele omlægningen og administration ift. afgiftsopkrævning.”
Skatteministe-
riet har desuden tilkendegivet, at der ved at lægge de fulde 750 kr. pr. ton CO
2
over i
emissionsafgiften angiveligt vil opstå et for stort spænd sammenlignet med satsen på 125
kr. pr. ton CO
2
for de mineralogiske processer i den nye emissionsafgiftslov. Et sådan
spænd kan ifølge Skatteministeriet betragtes som værende i strid med EU’s statsstøtte-
retslige regler, hvor den lavere sats for de mineralogiske processer i det nævnte scenarie
kan anses som ulovlig statsstøtte.
DFJ og BC anbefaler helt konkret, at Skatteministeriet ikke fjerner bestemmelserne i CO
2
-
afgiftslovens § 5, stk. 2 og desuden sikrer, at selskaber, som kan dokumentere fangst og
Side 3/12
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0011.png
lagring af CO
2
, ikke skal betale CO
2
-afgift. Det kan f.eks. ske ved henvisning til bestem-
melserne i CCS-direktivet.
Såfremt der måtte vise sig at være EU-retslige forhold, der står i vejen for en sådan løsning,
foreslår DFJ og BC som alternativ, at hele CO
2
-afgiften på 750 kr. pr. ton kan lægges ind i
emissionsafgiftsloven, og dermed kan afløftes fuldt. Dette er under antagelsen om, at der
kan findes en juridisk løsning på problemstillingen med spændet mellem satsen for de mi-
neralogiske processer på 125 kr./ton CO
2
og at lægge de fulde 750 kr./ton CO
2
for rum-
varme over i emissionsafgiftsloven.
Afgiftsløft (fritagelse) skal gælde ens for alle selskaber
Som ventet pålægges ikke-kvoteomfattede selskaber en CO -afgift på 750 kr. Parallelt til
problematikken for de kvoteomfattede, så lægger lovforslaget op til, at heller ikke de ikke-
kvoteomfattede vil kunne afløfte CO -afgiften ved fangst og lagring. I dette tilfælde betyder
det, at hvis et selskab etablerer CCS på sit anlæg, så skal selskabet fortsat betale en CO -
afgift på 750 kr. pr. ton CO , selvom det ikke udleder CO
2
.
Helt principielt skal reglerne naturligvis indrettes, så alle selskaber, der fanger og lagrer
CO stilles ens forstået på den måde, at ingen skal betale CO -afgift af en CO , der ikke
udledes. DFJ skal derfor gøre opmærksom på, at de muligheder kvoteomfattede selskaber
stilles overfor, jf. de løsningsforslag, der fremgår af ovenstående afsnit, skal overføres til
de ikke-kvoteomfattede, således at der ikke gøres forskel på selskaberne pga. størrelse.
Dette kan evt. gøres ved, at de ikke-kvoteomfattede affaldsenergianlæg ligeledes får mu-
lighed for at betale CO
2
-afgift på baggrund af målinger, jf. CO
2
-afgiftslovens § 5, stk. 2.
Samtidig er det afgørende, at implementeringen af den grønne skattereform ikke får den
virkning, at enkelte selskaber pga. reguleringen i afgiftssystemet stilles ringere i konkurren-
cen om CCS-puljemidler, som udbydes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i de
kommende år.
Side 4/12
Negativ afgift er fortsat et vigtigt redskab
I tråd med den politiske aftale indgår der i lovforslaget ikke nogen negativ afgift ved fangst
af biogen CO . DFJ og BC er fortsat af den opfattelse, at der optimalt set skal træffes
politisk beslutning om at fastsætte en fast sats (en reel negativ afgift) pr. ton fanget CO
2
,
der gælder på tværs af alle biogene kilder. Denne kan over en årrække reduceres, i takt
med at der skabes et transparent marked for negative emissioner eksempelvis gennem
EU’s kommende certifikatsystem for CO
2
-optag. DFJ og BC anbefaler, at der arbejdes vi-
dere med mulighederne for at kunne indføre en sådan negativ afgift.
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0012.png
Side 5/12
Den grønne skattereform skal indfases gradvist
CO2-afgift på rumvarme
Det fremgår af lovforslaget, at den fulde afgift på 750 kr. pr. ton CO
2
indføres fuldt ud på
rumvarme allerede fra 1. januar 2025 – hvorimod der på procesenergi skal ske en gradvis
indfasning fra 2025-2030.
Dette mener DFJ og BC er i strid med den politiske aftale om grøn skattereform af 24. juni
2022, hvor det dels fremgår, at der skal ske en gradvis indfasning af CO
2
-afgiften fra 2025-
30 samt at omlægningen af energiafgifter skal ske fra 2025 for både rumvarme og proces-
energi. Ordlyden i aftalen herom er ”Aftalepartierne
er desuden enige om, at afgiften ind-
fases fra 2025 til 2030.”
og ”Aftalepartierne
er enige om, at som en del af en høj og mere
ensartet CO
2
-afgift omlægges de nuværende energiafgifter på fossile brændsler til en sam-
let CO
2
-afgift fra 2025. Det gælder energiafgifterne på brændsler til proces i industrien (pro-
cesafgifter), energiafgifterne for kollektiv og individuel varme (rumvarmeafgiften) samt ben-
zin- og dieselafgifterne (brændstofafgifter).”
Der er med lovforslaget tale om en meget omfattende skattereform, som rykker mange
millioner på selskabernes afgiftsbetalinger. Skatteministeriet oplyser selv skriftligt herom,
at der er tale om en ”grundlæggende
omlægning af afgiftssystemet”.
DFJ og BC anser det
af den grund for uordentligt og principielt forkert, at ministeriet – uden at have et klart grund-
lag for det i den politiske aftale – vælger at fremskynde indfasningen på rumvarme – alene
fordi det ikke har nogen betydning for
naturgasfyrede
anlæg. Den fulde indfasning på rum-
varme rammer nu også kul, olie og fossilt affald. For affaldsenergianlæggenes vedkom-
mende afhænger det nye samlede afgiftsniveau af, hvor stor den fossile andel af affaldet
er. Her har skatteministeriet lagt en fossil affaldsfraktion til grund for sine beregninger, som
ikke er realistisk, og som derfor ikke giver et retvisende billede af, hvordan affaldsenergi-
anlæggene rammes af den grønne skattereform. Det kan således ikke lægges til grund, at
afgiftsbetalingen ikke stiger for en række affaldsenergianlæg.
Selskaberne har siden første delrapport fra ekspertgruppen for grøn skattereform (februar
2022) og siden på baggrund af den politiske aftale haft en
helt berettiget forventning
om,
at der på rumvarme såvel som i resten af industrien ville ske en gradvis indfasning af det
nye afgiftssystem.
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0013.png
Eksempel på afgiftsstigninger alene pga. fuld indfasning på rumvarme
Det afhænger af brændselsmixet hos det enkelte fjernvarmeselskab, hvordan den fulde indfasning slår igen-
nem på økonomien i det enkelte selskab i overgangsperioden 2025-2030. I de tilfælde, hvor den fulde indfas-
ning resulterer i en meromkostning til fjernvarmeselskabet i forhold til forventet ved en gradvis indfasning, så
ender denne meromkostning hos fjernvarmeforbrugerne.
Beregninger viser, at den fulde indfasning allerede i 2025 for et enkelt større fjernvarmeselskab i Danmark får
den virkning at de samlede omkostninger til afgifter i perioden 2025-2029 stiger fra ca. 130 mio. kr. til samlet
ca. 250 mio. kr. Altså knap en fordobling af den omkostning, der blev lagt op til i den politiske aftale om grøn
skattereform af 24. juni 2022, og som var den regulatoriske ramme, som selskabet har indrettet sig efter og
planlagt som brændselsomlægning efter.
For en varmeforbruger i et såkaldt standardhus (130 kvm med et varmeforbrug på 18,1 MWh) vil den fulde
indfasning i 2025 – fremfor den varslede gradvise indfasning – i sig selv betyde en ekstraregning på ca. 550
kr. i 2025, hvilket er en stigning på over 3 pct. i forhold til den nuværende pris. Denne stigning kommer oveni
de øvrige stigninger, som den grønne skattereform medfører ved anvendelse af fossile brændsler og indebæ-
rer en samlet stigning fra den ene dag til den anden på ca. 750 kr. for et standardhus.
Side 6/12
Som det fremgår af boksen ovenfor, så har forslaget om en fuld indfasning meget store
konsekvenser for nogle af selskaberne i rumvarmesektoren. Det afhænger af selskabernes
brændselssammensætning, hvor meget den fulde indfasning betyder.
Sektoren bakker op om den grønne skattereform og den forhøjede CO
2
-afgift, og fjernvar-
meselskaberne er i fuld gang med en omlægning af produktionen, som balancerer varme-
forbrugernes omkostninger i omstillingsperioden. Imidlertid er det beklageligt, at beslutnin-
ger hos embedsværket, som er i strid med teksten i den politiske aftale, i sig selv indebærer
så forholdsvist store ekstraregninger til danske varmeforbrugere.
Adskillige selskaber har allerede truffet beslutning om udfasning af CO
2
-udledende
brændsler. Selskaberne har siden den politiske aftale i 2022 planlagt efter den
gradvise
indfasning i 2025-2029,
og står nu med et meget kort aftræk på kun 10 måneder til at
omstille deres planer. En tidshorisont, der slet ikke er realistisk, og de kan ikke nå at ændre
planer, hvorfor der ikke vil kunne opnås nogen yderligere klimaeffekt ved den ”omgående
indfasning”. Derimod vil det nuværende forslag i nogle dele af Danmark betyde store stig-
ninger i varmepriserne, fordi selskaber med meget kort varsel bliver pålagt ekstra afgifts-
betalinger, som de ikke har nået at kunne indrette sig efter.
Endelig kan det nævnes, at DFJ og BC i mail af 21. feb. 2024 har bedt Skatteministeriet
om at præcisere hvor i den politiske aftale det fremgår, at det er den politiske hensigt at
indfase de nye afgifter fuldt allerede fra 1. jan. 2025. Ministeriet har hertil svaret, at ”det
indgår i beregninger af CO
2
-reduktioner, provenu og belastning af erhvervslivet, som
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0014.png
ligger til grund for aftalen, at omlægningen af CO
2
-afgift skal ske fuldt i 2025 for rum-
varme … Det er dermed ift. CO
2
-reduktioner og økonomi kun forudsat at der skal ske ind-
fasning af CO
2
-afgiften på proces”.
Skatteministeriet har ikke anvist noget sted i den poli-
tiske aftale, hvoraf det fremgår, at der skal ske fuld indfasning på rumvarme allerede i
2025. Det må derfor lægges til grund, at Skatteministeriet heller ikke kan læse dette ud af
den politiske aftale. Dette bekræfter, at sektoren ikke har kunnet lægge andet til grund
end, at der ville ske en gradvis indfasning, sådan som det fremgår af den politiske aftale.
CO
2
-afgift på fossil elproduktion for ikke-kvoteomfattede
Jf. afsnittet lige nedenfor om afgift på fossil elproduktion, så indføres der med lovforslaget
en afgift på fossil elproduktion for ikke-kvoteomfattede selskaber på 750 kr. (2022-priser).
Denne afgift foreslås – ligesom afgiften på rumvarme – indfaset fuldt allerede pr. 1. januar
2025.
Fossil elproduktion er fritaget fra energiafgift, og der er derfor ikke tale om en omlægning
fra energiafgift til CO
2
-afgift. Derimod er der tale om en markant stigning i selskabernes
CO
2
-afgift fra 179,2 kr.pr. ton CO
2
(2022-niveau) til 750 kr., altså en stigning på 570,8 kr.
pr. ton CO
2
. Til sammenligning pålægger lovforslaget fossil elproduktion hos kvoteomfat-
tede selskaber en stigning/ny afgift på 375 kr. pr ton CO
2
.
Det vil sige, at de ikke-kvoteomfattede samlet set pålægges en større afgiftsstigning end
de kvoteomfattede, men det er alene de kvoteomfattede, der får en gradvis indfasning af
afgiften.
Skatteministeriet har skriftligt begrundet den fulde indfasning for de ikke-kvoteomfattede
med, at ”CO
2
-afgiften forhøjes generelt til 750 kr./ton CO2 fra 1. januar 2025 (2022-niveau).
Indfasning af afgiften fra 2025-2030 gælder kun for procesformål, jf. følgelovforslagets af-
snit 3.1.2.3. Elektricitetsfremstilling er ikke procesformål og omfattes derfor af afgift på 750
kr./ton CO
2
fra den 1. januar 2025 (2022-niveau)”.
Ministeriets begrundelse efterlader det indtryk, at der med aftalen af 24. juni 2022 er be-
sluttet, at den nye CO
2
-afgift generelt indfases fuldt pr. 1. januar 2025, men at der for så
vidt angår proces gøres en undtagelse herfra. Dette mener DFJ er i strid med den politiske
aftale, hvor det fremgår, at der skal ske en gradvis indfasning af CO
2
-afgiften fra 2025-30.
Ordlyden i aftalen herom er ”Aftalepartierne
er desuden enige om, at afgiften indfases fra
2025 til 2030.”
DFJ henviser i øvrigt til sin argumentation i afsnittet om indfasning på rum-
varme lige ovenfor.
Side 7/12
Afgift på fossil elproduktion
Der indføres med lovforslaget som nævnt en ny afgift på fossil elproduktion for de kvote-
omfattede og CO
2
-afgiften på elproduktion for de ikke-kvoteomfattede stiger.
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0015.png
DFJ og BC er ikke bekendt med, at Skatteministeriet skulle have analyseret eller belyst,
hvordan en ny CO
2
-afgift på fossil elproduktion på lidt længere sigt kan komme til at påvirke
hverken forbrugerpriserne på fjernvarme eller elforsyningssikkerheden.
Imidlertid vil afgiften i en række tilfælde få negative konsekvenser for varmekunderne. Kon-
kurrencesituationen for den danske termiske elproduktion svækkes ved indførelse af afgif-
ten. Det skyldes, at kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg producerer både
varme og el. Ved samproduktion af el og varme, herunder affaldsforbrænding, anvendes
typisk en model, hvor varmesiden (og evt. affaldssiden) betaler for de omkostninger, der
ikke dækkes af indtægter fra elsiden. En ny CO
2
-afgift på fossil elproduktion vil påvirke
marginalprisen for anlæggenes elproduktion og derigennem anlæggets drift og samlede
økonomi. Det vil i mange tilfælde slå negativt igennem på anlæggets varmepris, og dermed
gå ud over varmeforbrugerne (og potentielt affaldstaksten).
Beregninger viser, at nogle mindre selskaber, som har en gasmotor (der jo i høj grad an-
vender opgraderet biogas) i sit produktionsmix, fra den ene dag til den anden kan se ind i
at blive påført stigninger i varmeregningen på i omegnen af 1.000 kr. årligt alene på bag-
grund af indførelsen af afgiften på fossil elproduktion, såfremt de fortsat anvender gasmo-
toren i samme omfang som i dag. En afgiftsbetaling, som for en stor part slet ikke skulle
have været pålagt, da op mod halvdelen af den anvendte gas i det danske gasnet er op-
graderet og bæredygtig biogas.
DFJ opfordrer derfor til, at der foretages analyser af konsekvenserne, inden der indføres
en afgift på fossil elproduktion. Såfremt ændringen gennemføres alligevel, opfordrer DFJ
til, at det kombineres med afgiftsfritagelse på opgraderet biogas. Ellers vil det have nega-
tive konsekvenser for varmeforbrugernes pris og for elforsyningssikkerheden, jf. afsnittet
om opgraderet biogas nedenfor.
Den foreslåede CO
2
-afgift på fossil elproduktion indebærer således også en forringelse af
de danske kraftvarme- og affaldsenergianlægs konkurrenceevne, da udenlandsk elproduk-
tion typisk er beskattet mildere. Derved kan den foreslåede CO
2
-afgift på fossil elproduktion
medføre lavere kapacitet af termisk elproduktion i Danmark. Produktionen vil erstattes af
fossil termisk elproduktion i udlandet, typisk baseret på kul, naturgas mv. En CO
2
-afgift på
fossil elproduktion i Danmark risikerer derfor at medføre lækage af CO
2
-udledning til ud-
landet.
Den fossile, termiske elproduktion som spidslast er fortsat helt afgørende for elforsynings-
sikkerheden i Danmark. DFJ og BC skal derfor igen gøre opmærksom på, at man med
afgiften på fossil elproduktion risikerer at reducere kapacitet fra den fossile termiske elpro-
duktion, førend der i Danmark findes alternativer.
Side 8/12
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0016.png
Fritagelse af fjernvarmen fra afgifter på opgraderet biogas udestår
Det fremgår af den politiske aftale om grøn skattereform, at muligheder for afgiftsfritagelse
af opgraderet biogas skal analyseres. Skatteministeriet har oplyst, at dette arbejde endnu
ikke er afsluttet, hvorfor der i lovforslaget endnu ikke er taget stilling til, på hvilken måde
opgraderet biogas (biometan) kan afgiftsfritages.
Dansk Fjernvarme har ad flere omgange anbefalet Skatteministeriet at anvende data vedr.
andelen af opgraderet biogas i det danske forbrug af ledningsgas som grundlag for, at der
ikke længere skal betales afgift af den bæredygtige biometan. Det gælder både emissions-
og CO
2
-afgiften på rumvarme og elproduktion samt energiafgiften på naturgas. Data er
allerede tilgængeligt via statens eget selskab, Energinet.
Det fremgår af lovforslaget, at ”Omfattet
af CO
2
-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter
kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, bortset fra biogas m.v. til varmefremstilling. Når sådan
biogas distribueres via det kollektive gasnet, vil det dog i udgangspunktet være blandet
med fossilt gas, og der betales derfor afgift af hele blandingen. Størstedelen af den led-
ningsførte biogas modtager imidlertid støtte i form af et produktionstillæg efter lov om gas-
forsyning, som overstiger afgiften.”
Der skal ikke lægges hverken CO
2
-afgifter eller andre naturgas-afgifter på grøn og bære-
dygtig biogas. Det strider direkte imod hensigterne med en grøn skattereform og hertil kom-
mer, at afgifterne er med til at udhule økonomien i kraftvarmeværker, som bidrager kritisk
til elforsyningssikkerheden i Danmark.
De gasbaserede anlæg i fjernvarmesektoren gør en stor og helt nødvendig forskel for el-
forsyningssikkerheden i Danmark og bidrager samtidig gennem spidslast til at holde fjern-
varmepriserne nede. Gas er et meget fleksibelt brændsel, som mange fjernvarmeselskaber
har stor gavn af i deres produktionsmix. Både gaskedler og -motorer kan på en omkost-
ningseffektiv og fleksibel måde understøtte elsystemet, når solen ikke skinner og det ikke
blæser.
Alt i alt gør de gasfyrede anlæg en forskel for de danske energiforbrugere i form af både
lavere varmepriser og bedre forsyningssikkerhed på både varme og el – men grundet langt
færre driftstimer end tidligere er anlæggenes økonomi truet og en stor del af kapaciteten
er enten allerede lukket eller risikerer at gøre det i de kommende år. Andelen af biometan
i gasnettet er på cirka 40 pct. stigende til 100 pct. frem mod 2029, og det er derfor på høje
tid, at der findes en løsning, således at selskaberne ikke betaler afgift for den grønne gas,
de anvender.
Side 9/12
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0017.png
Energiafgifter på affaldsenergi
Affaldsvarmeafgiften stiger dobbelt så meget som andre afgifter
Energiafgifterne i Danmark prisreguleres som udgangspunkt årligt på baggrund af udvik-
lingen i nettoprisindekset i året to år forud. Det betyder f.eks., at satserne, der gælder for
2024, opgøres ved at pristalsfremskrive satserne i 2023 med årsgennemsnittet i nettopris-
indekset i 2022. Denne metode gælder imidlertid ikke for affaldsvarmeafgiften, som betales
af varmeforbrugerne, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2. Beregningsmetoden for affaldsvarme-
afgiften betyder i praksis, at denne afgift prisreguleres med 2*udviklingen i nettoprisindek-
set – til forskel for fremskrivningen af andre afgifter.
I perioden 2013-2021 har udviklingen i nettoprisindekset i gennemsnit årligt været 0,8 pct.,
hvorfor den særlige prisreguleringsmetode for affaldsvarmeafgiften ikke har haft den store
betydning. Imidlertid har der som bekendt været store prisstigninger i samfundet de sene-
ste år, og grundet reglerne om prisregulering af afgifter, slår disse stigninger først nu igen-
nem på afgiftssatserne. Udviklingen i nettoprisindekset var i 2022 på 7,7 pct., og i 2023 på
4 pct. Dermed oplever varmeforbrugerne prisstigninger på den varme, der kommer fra af-
faldsforbrænding på 15,4 pct i 2024 og kan se frem til en yderligere stigning i 2025 på 8
pct.
DFJ har ad flere omgange gjort Skatteministeriet opmærksom på denne problemstilling, og
er på den baggrund uforstående overfor, at denne klare uhensigtsmæssighed i afgiftssy-
stemet ikke rettes op i forbindelse med det aktuelle lovforslag. Tværtimod videreføres den
dobbelte fremskrivning, på trods af at netop kulafgiftslovens § 1, stk. 2 ændres ifm. lov-
forslaget.
Energibalancemetoden
Skatteministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet m.fl. har i 2019-2021 samarbej-
det med affaldssektoren om at fastlægge den såkaldte energibalancemetode til brug for
afgiftsbelægningen på affaldsenergianlæg. Efterfølgende har Skatteministeriet foreslået at
drøfte en sammenlægning af de to afgifter (tillægsafgift og affaldsvarmeafgift) til én enkelt
afgift med energibalancemetoden som grundlag for den ny afgift. Dialogen og arbejdet her-
med blev imidlertid sat på pause, fordi grøn skattereform skulle klarlægges først.
DFJ og BC har nu foreslået at indføre energibalancemetoden som en del af afgiftssystemet
på affaldsenergianlæg – forslaget indebærer en afgiftsmodel, som skaber et mere nøjagtigt
afgiftsgrundlag og de rette incitamenter til optimering. Skatteministeriet har i januar 2024
oplyst, at ministeriet fortsat er positive overfor metoden. DFJ og BC skal derfor gøre op-
mærksom på, at arbejdet med at få indført energibalancemetoden skal igangsættes sna-
rest, således at der kan opnås de fordele denne metode har i forhold til at skabe de rette
incitamenter til optimering til gavn for forbrugerne.
Side 10/12
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0018.png
Det skal pointeres, at energibalancemetoden ikke er en stor afgiftsmæssig omlægning. Der
er reelt blot tale om en mere korrekt og retvisende opgørelse af energiindholdet i affaldet,
som er nødvendig for en korrekt opgørelse af afgiftsgrundlaget.
Side 11/12
Bundpris- og justeringsmekanisme
Der er politisk aftalt en såkaldt ”bundpris”, som indebærer, at CO
2
-afgiften for de kvoteom-
fattede selskaber kan justeres, såfremt kvoteprisen viser sig at udvikle sig lavere end den
aktuelle fremskrivning. Bundprisen kan aktiveres ved genåbning af den politiske aftale, en-
ten ved de allerede aftalte genåbninger i 2026 og 2028, eller i særlige tilfælde ved indkal-
delse af aftaleparterne.
Ved indførelse af denne type justeringstiltag er det afgørende, at der også sikres rettidig
nedjustering
af en eventuelt forhøjet CO
2
-afgift, i det tilfælde, hvor kvoteprisen efterføl-
gende stiger. Såfremt der gøres brug af denne ”bundpris”, så anbefales det, at der samtidig
indføres en model med løbende opkrævning af acontobetalinger af CO
2
-afgiften, og at der
fx ved slutningen af året sker en slutopkrævning med evt. justering i forhold til udvikling i
kvoteprisen. Derigennem sikres bedre regulatorisk forudsigelighed og stabilitet.
Elpatronordningen forringes
Lovforslaget indebærer, at godtgørelsen gennem elpatronordningen forringes ganske be-
tragteligt. For nogen selskaber medfører lovforslaget en godtgørelse, som er 50 pct. lavere
end i det nuværende afgiftssystem.
Godtgørelsen i den gældende elpatronordning gives ifølge lovgivningen på
både
energiaf-
gift og CO
2
-afgift, og dette videreføres med lovforslaget – blot med ændrede satser. Det er
vores klare opfattelse, at der politisk ikke er vedtaget nogen ændringer specifikt i den godt-
gørelsesmulighed, som elpatronordningen indebærer. Derfor er det for det første vanskeligt
at forstå, hvorfor lovforslaget medfører en så markant lavere godtgørelse. Dette gør sig
gældende på godtgørelsen på energiafgiften.
For det andet bemærkes, at elpatronordningens satser (niveauet af disse) for CO
2
-afgift i
en årrække har indebåret, at der generelt i praksis ikke kan opnås nogen godtgørelse på
CO
2
-afgiften i ordningen – med mindre gaskedlen har en virkningsgrad nede omkring 72
pct. En gaskedel har typisk en langt højere virkningsgrad, og vil ofte ligge over 100 pct.
Ved en virkningsgrad på 72 pct. er kedlen ineffektiv og vil formentlig skulle skiftes. Satserne
i den gældende lovgivning må derfor anses for fejlbehæftede for så vidt angår CO
2
-afgiften.
Denne fejl er videreført i lovforslaget med de nye satser, der fremgår. DFJ anbefaler at
dette rettes, så ordningen fremover også i praksis har den virkning, som er myndigheder-
nes hensigt med ordningen.
 L 183 - 2023-24 - Bilag 16: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2875599_0019.png
Ingen fradrag i CO
2
-afgiften for de kvoteomfattede på rumvarme
Med lovforslagene lægges der op til en højere beskatning af kvoteomfattede selskaber i
rumvarmesektoren sammenlignet med øvrige kvoteomfattede selskaber i industrien. Det
er principielt forkert, at der ikke gøres op med den eksisterende uens beskatning på områ-
det, hvor kvoteomfattede selskaber pålægges en anden omkostning pr. ton udledt CO
2
end
andre virksomheder, som har samme teknologi/brændsel.
Side 12/12
------------------
Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær har desuden i foråret 2023 sendt posi-
tionspapir af 8. februar, som der i øvrigt henvises til. Positionspapiret vedlægges som bi-
lag.
Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget og står til rådig-
hed for dialog om høringssvarets indhold.
Med venlig hilsen
Rune Moesgaard
Politisk chef
Dansk Fjernvarme
[email protected]
Tlf: +45 24904149
Kathrine Olldag
Politisk Chef
Brancheforeningen Cirkulær
[email protected]
Tlf. +45 61742030