L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

Skatteudvalget 2023-24
L 183 Bilag 14
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 183

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2024

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og

bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre

love

(Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri m.v.« fra juni 2022, ændringer som følge af

emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.)

[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 16 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 1

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§ 2, stk. 1,

ændres i

nr. 11, 3. pkt.,

»1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

[Rettelse af henvisning]

I den under

nr. 1

foreslåede affattelse af

§ 2, stk. 1,

ændres i

nr. 11, 5. pkt.,

»1. og 2. pkt.« til: »1.-4. pkt.«

[Rettelse af henvisning]

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 2, stk. 3,

indsættes efter

»pr. ton«: »udledt«.

[Sproglig korrektion]

I det under

nr. 7

foreslåede

§ 7, stk. 1, nr. 5,

udgår

»anvendelse af«.

[Sproglig korrektion]

I den under

nr. 13

foreslåede ændring af

§ 9

ændres

»§§ 9 a, 9 b, 9 d og 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b og 9 d-9 f«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]

I den under

nr. 14

foreslåede affattelse af

§ 9 a, stk. 2,

ændres i

4. pkt.

»stk. 1 og 2« til: »1. og 2. pkt. og stk. 1«.

[Rettelse af henvisning]

DokumentId

Journalnummer

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

I den under

nr. 20

foreslåede

§ 9 e,

ændres i

stk. 3

»satsen efter § 2« til: »afgiften efter eventuel tilbagebetaling

efter § 9 f«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

I den under

nr. 20

foreslåede

§ 9 e

ændres i

stk. 5

»der« til: »der, jf. stk. 1,«, og »m.v., jf. stk. 1« ændres til:

»m.v.«

[Sproglig korrektion]

nr. 20

indsættes efter den foreslåede

§ 9 e:

»§ 9 f.

En momsregistreret virksomhed, der efter regler

fastsat i medfør af stk. 4 har indgået en aftale, kan få tilba-

gebetalt afgiften for afgiftspligtige produkter pr. t CO

, der

er fanget og geologisk lagret. Afgiften kan tilbagebetales

fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted. Det beløb,

hvormed afgiften kan tilbagebetales, opgøres efter stk. 2 og

3 særskilt for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale efter

1. pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virk-

somhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven for den

momsperiode, hvor fangsten af CO

er sket. Beløbet angives

i hele kroner.

Stk. 2.

Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre den

samlede udledning af CO

fra det anlæg, som aftalen ve-

drører, og den fangede mængde CO

fra anlægget. Opgørel-

sen af den samlede udledning af CO

skal foretages inden

fangstpunktet. Opgørelsen af den fangede mængde CO

skal

ske i overensstemmelse med de krav til måling m.v., der

fremgår af de til enhver tid gældende EU-regler om over-

vågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Opgørel-

serne skal foretages pr. kalendermåned.

Stk. 3.

Tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den

afgift, der kan opgøres for de i måneden forbrugte energi-

produkter, før tilbagebetaling efter denne bestemmelse. Til-

bagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkommer ved

at gange afgiften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for

måneden. Fordelingsfaktoren for måneden opgøres ved at

dividere den samlede fangede mængde CO

med den samle-

de udledning af CO

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter efter aftale med klima-,

energi- og forsyningsministeren regler om, hvilken myndig-

hed der indgår aftale med virksomheder efter stk. 1, om

indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og admini-

stration af aftalerne, og om krav til fakturaoplysninger ved

levering af varme eller kulde fra virksomheder, der har ind-

gået en sådan aftale.«

[Mulighed for tilbagebetaling af CO

-afgift, når emissioner-

ne fanges og lagres]

10)

I den under

nr. 21

foreslåede ændring af

§ 10, stk. 4,

1. pkt.,

ændres »§§ 9 a, 9 b og 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e og 9

f«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

11)

I den under

nr. 24

foreslåede ændring af

§ 13, stk. 3,

ændres »§§ 9 a, 9 b eller 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e eller 9 f«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Til § 2

12)

I den under

nr. 9

foreslåede affattelse af

§ 11 a

indsæt-

tes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk.

1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energipro-

dukter m.v. reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 til lov om kuldioxidafgift af ener-

giprodukter m.v., nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter

§ 11, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift

efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af energiprodukter

m.v. på 4,5 kr. pr. GJ.«

[Nedsættelse af tilbagebetaling for ikkekvoteomfattet pro-

ces, når CO

-afgiften er reduceret som følge af CO

-fangst

og -lagring]

Til § 3

13)

I den under

nr. 6

foreslåede affattelse af

§ 10 a

ændres

1. pkt.

»4,5 kr. pr. GJ« til: »1,2 kr. pr. GJ«, og i

2. pkt.

ændres »4,5 kr. GJ« til: »1,2 kr. pr. GJ«.

[Nedsættelse af processatsen i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v. til 1,2 kr. pr. GJ og sproglig korrektion]

14)

I den under

nr. 6

foreslåede affattelse af

§ 10 a

indsæt-

tes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk.

1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energipro-

dukter m.v. reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 til lov om kuldioxidafgift af ener-

giprodukter m.v., nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter

§ 10, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift

efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af energiprodukter

m.v. på 1,2 kr. pr. GJ.«

[Nedsættelse af tilbagebetaling for ikkekvoteomfattet pro-

ces, når CO

-afgiften er reduceret som følge af CO

-fangst

og -lagring]

Til § 4

15)

I den under

nr. 4

foreslåede affattelse af

§ 8 a

ændres i

2. pkt.

»4,5 kr. pr. GJ« til: »1,2 kr. pr. GJ«.

[Nedsættelse af processatsen i lov om afgift af stenkul, brun-

kul og koks m.v. til 1,2 kr. pr. GJ]

16)

I den under

nr. 4

foreslåede affattelse af

§ 8 a

indsæt-

tes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk.

1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energipro-

dukter m.v. reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s

minimumssats, jf. bilag 5 til lov om kuldioxidafgift af ener-

giprodukter m.v., nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter

§ 8, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift

efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af energiprodukter

m.v. på 1,2 kr. pr. GJ.«

[Nedsættelse af tilbagebetaling for ikkekvoteomfattet pro-

ces, når CO

-afgiften er reduceret som følge af CO

-fangst

og -lagring]

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at nyaffatte

-afgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, hvorved stk. 1, nr. 11, vil

få følgende ordlyd:

»Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6

MJ pr. Nm3: 160,6 øre pr. Nm3. Naturgas med en nedre

brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, der anvendes eller er be-

stemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stem-

pelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt.: 27,5 øre pr. Nm3. For

gas nævnt i 1. og 2. pkt., foretages der en forholdsmæssig

regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi

end 39,6 MJ pr. Nm3.«

Det foreslås med ændringsforslag nr. 1 og 2, at i den

under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 11, ændres

i 3. pkt. »1. pkt.« til »1. og 2. pkt.«, og i 5. pkt. ændres »1.

og 2. pkt.« til »1.-4. pkt.«

Der er alene tale om rettelse af en lovteknisk fejl i hen-

visningerne.

Til nr. 3

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i CO

-af-

giftslovens § 2 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter registrerede

virksomheder som alternativ til stk. 1, nr. 19, kan vælge, at

den afgiftspligtige vares CO

-udledning beregnes eller ana-

lyseres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre

målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 9, og pålægges en

afgiftssats på 711,6 kr. pr. ton CO

(2015-niveau).

Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at der i den un-

der nr. 2 foreslåede § 2, stk. 3, efter »pr. ton« indsættes

»udledt«.

Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæs-

sig betydning.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det bl.a., at der

indsættes en ny bestemmelse i CO

-afgiftslovens § 7, stk. 1,

nr. 5, med følgende ordlyd:

»jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en

virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8,

til brug i luftfartøjer til flyvninger, for hvilke et luftfartssel-

skab er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for

-udledninger fra anvendelse af det konkrete luftfartøj,

og«.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 4, at der i den under

nr. 7 foreslåede § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »anvendelse af«.

Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæs-

sig betydning.

Til nr. 5

Det følger af CO

-afgiftslovens § 9, at afgiften efter nær-

værende lov ikke tilbagebetales, jf. dog §§ 9 a-9 d.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det i CO

-afgifts-

lovens § 9 bl.a. at ændre »§§ 9 a-9 d« til »§§ 9 a, 9 b, 9 d og

9 e«.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 5, at i den under nr.

13 foreslåede ændring af CO

-afgiftslovens § 9 ændres »§§

9 a, 9 b, 9 d og 9 e« til »§§ 9 a, 9 b og 9 d-9 f«.

Dermed vil afgiften efter CO

-afgiftsloven også kunne

tilbagebetales efter § 9 f, der foreslås indsat ved ændrings-

forslag nr. 9.

Til nr. 6

Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at nyaffatte

-afgiftslovens § 9 a, stk. 2, hvorved den vil få følgende

ordlyd:

»Der ydes delvis tilbagebetaling, jf. 3. pkt., af afgift af

varme og afgiftspligtige varer som nævnt i stk. 1, der direkte

eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, der leve-

res fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i

virksomheden. Opgørelse af afgift af energiforbrug nævnt

i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og

bygas m.v.«

Tilbagebetaling efter 1. pkt. opgjort efter 2. pkt. reduce-

res med satsen for det pågældende energiprodukt efter § 2

ganget med 675/750 i 2025, med 615/750 i 2026, 555/750

i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og

med 2030, jf. dog 4. pkt. For varme opgjort efter stk. 1 og 2,

der opfylder kravene i § 7, stk. 6, og § 7 b, stk. 1, reduceres

tilbagebetalingen opgjort efter 1. og 2. pkt. dog med satsen

i § 7, stk. 6, 2. og 3. pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.,

ganget med 675/750 i 2025, med 615/750 i 2026, 555/750

i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og

med 2030.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 6, at i den under nr.

14 foreslåede affattelse af § 9 a, stk. 2, ændres i 4. pkt. »stk.

1 og 2« til »1. og 2. pkt. og stk. 1«.

Der er alene tale om en rettelse af en lovteknisk fejl i

henvisningen.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at der ind-

sættes en ny bestemmelse i CO

-afgiftsloven som § 9 e,

der omhandler indfasning af forhøjelsen af CO

-afgiften for

ikkekvoteomfattet procesforbrug. Indfasningen sker som en

tilbagebetaling af afgiften for brændsler, varme og kulde

anvendt til procesformål. Efter den foreslåede bestemmelse

i § 9 e, stk. 3, vil tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 skulle

reduceres med satsen efter § 2 ganget med 350/750 i 2025,

med 430/750 i 2026, med 510/750 i 2027, med 590/750 i

2028 og med 670/750 i 2029. Tilbagebetalingen reduceres

med udgangspunkt i afgiftssatserne pr. energiprodukt, der

fremgår af CO

-afgiftslovens § 2.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 7, at i den under

lovforslagets § 1, nr. 20, foreslåede § 9 e, ændres i stk. 3

»satsen efter § 2« til: »afgiften efter eventuel tilbagebetaling

efter § 9 f«.

Det medfører, at virksomheder, der vil anmode om godt-

gørelse af CO

-afgiften for procesforbrug, vil skulle tage

udgangspunkt i den afgift, der skulle betales før procesgodt-

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

gørelsen. Virksomhederne vil, hvis CO

-afgiften tilbagebe-

tales efter § 9 f, skulle tage udgangspunkt i afgiftstilsvaret

efter dette fradrag ved beregning af procesgodtgørelsen.

Til nr. 8

Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at der indsæt-

tes en ny bestemmelse som CO

-afgiftslovens § 9 e, hvor

det af bestemmelsens stk. 5 vil fremgå, at skatteministeren

kan fastsætte regler for opgørelsen af afgift af energiforbrug

efter denne lov, der er tilbagebetalingsberettiget efter regler-

ne i § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieproduk-

ter m.v., § 10, stk. 3, i lov om afgift af naturgas og bygas

m.v. eller § 9, stk. 9, i lov om afgift af stenkul, brunkul

og koks m.v., jf. stk. 1, og bestemmelser om dokumentation

efter stk. 4.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 8, at i den under nr.

20 foreslåede § 9 e, stk. 5, ændres »der« til »der, jf. stk. 1,«,

og »m.v., jf. stk. 1« ændres til »m.v.«

Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæs-

sig betydning.

Til nr. 9

Ved ændringsforslaget foreslås der indsat en ny bestem-

melse i CO

-afgiftslovens § 9 f, der indebærer, at virksom-

heder, der fanger CO

med henblik på lagring, Carbon

Capture and Storage (CCS), kan indgå en aftale med en

statslig myndighed, således at virksomhederne kan få tilba-

gebetalt den del af afgiften, der kan henføres til den fangede

. Herved sikres det, at der ikke skal betales afgift af

, der ikke udledes. Dog vil minimumssatserne efter Rå-

dets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstruk-

turering af EF-bestemmelserne for beskatning af energipro-

dukter og elektricitet (herefter energibeskatningsdirektivet)

skulle overholdes, jf. ændringsforslag nr. 12, 14 og 16.

CCS er en teknologi, der består i fangst af CO

fra punkt-

kilder, evt. tryksætning eller fordråbning med henblik på,

transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet

geologisk formation til permanent lagring. CCS-teknologien

er ikke udbredt i dag, men det forventes, at flere virksomhe-

der vil investere i denne type teknologi.

De gældende regler om geologisk lagring af CO

findes i

lov om anvendelse af Danmarks undergrund (herefter under-

grundsloven) og i bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november

2016 om geologisk lagring af CO

m.v. (herefter CCS-be-

kendtgørelsen). De danske regler om geologisk lagring af

er indført bl.a. som led i implementeringen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk

lagring af kuldioxid med senere ændringer (herefter CCS-di-

rektivet).

Der er efter CO

-afgiftsloven ikke mulighed for at fradra-

ge CO

-afgift for fanget og lagret CO

Efter CO

-afgiftslovens § 5, stk. 2, gælder der for kvote-

omfattede anlæg, der forbrænder affald, en mulighed for at

anvende opgørelser efter kvotereguleringen. Med lovforsla-

gets § 1, nr. 4, foreslås det dog at ændre § 5, stk. 2, så det

fremgår, at bestemmelsen ikke indebærer mulighed for at

undgå at skulle betale CO

-afgift for CO

, der er fanget og

lagret i overensstemmelse med CO

-kvotereguleringen.

Den manglende mulighed for at få tilbagebetalt afgiften

af fanget CO

ved opgørelsen af CO

-afgiften skal ses

i lyset af, at afgiften efter CO

-afgiftsloven pålægges på

grundlag af CO

-udledningen af de anvendte brændsler m.v.

Loven er derfor reguleret af energibeskatningsdirektivet, der

ikke umiddelbart giver mulighed for at afløfte afgiften af

den mængde CO

, der fanges ved CCS.

For at fremme anvendelsen af CCS foreslås det, at der

ikke skal betales afgift af den CO

, der fanges og geologisk

lagres, når der er indgået en aftale med en statslig myndig-

hed.

En aftaleordning som den foreslåede har hjemmel i ener-

gibeskatningsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra b, hvoraf

det fremgår, at medlemsstaterne kan anvende lavere afgifter

(ned til minimumssatserne) på elektricitet og energiproduk-

ter efter indgåelse af aftaler med virksomheder m.v., hvis

disse aftaler medfører opfyldelsen af miljøbeskyttelsesmål

eller forbedret energieffektivitet.

Det foreslås i § 9 f, stk. 1, 1. pkt., at en momsregistreret

virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af stk. 4 har

indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for afgiftsplig-

tige produkter pr. ton CO

, der er fanget og geologisk lagret.

Efter den foreslåede bestemmelse vil momsregistrerede

virksomheder, der fanger CO

med henblik på geologisk

lagring, kunne indgå en aftale efter regler fastsat i medfør af

forslaget til stk. 4 og derved få mulighed for tilbagebetaling

af CO

-afgift. Aftalen skal vedrøre udledninger fra konkrete

anlæg.

De virksomheder, der kan indgå en aftale, vil skulle væ-

re momsregistrerede, mens det derimod ikke vil være et

krav, at virksomheden er registreringspligtig efter CO

-af-

giftsloven. Da tilbagebetalingen kun vedrører CO

-afgift, vil

indgåelse af en aftale kun være relevant for virksomheder,

som anvender energiprodukter, som er afgiftspligtige efter

-afgiftsloven.

Reglerne om det konkrete indhold af og vilkårene i de

aftaler, der indgås, herunder om hvilken statslig myndighed

aftalen vil skulle indgås med, foreslås i stk. 4 at blive fastsat

af skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse

nedenfor.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiften kan tilbagebetales

fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted.

Dermed vil virksomheder kunne anmode om tilbagebeta-

ling af afgift fra det tidspunkt, hvor fangsten er sket, selv om

den fangede CO

endnu ikke er lagret. Hvis der ikke sker

lagring efter fangsten, vil virksomheden ikke være berettiget

til at få afgiften af den fangede CO

tilbagebetalt. Afgørende

for, om der er krav på at få afgiften af den fangede CO

tilbagebetalt, vil være, om den fangede CO

faktisk lag-

res i overensstemmelse med aftalevilkårene. En almindelig

forsinkelse mellem fangst- og lagringstidspunktet medfører

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

derfor ikke, at virksomheden ikke kan få afgiften af den

fangede CO

tilbagebetalt.

Sker der ikke lagring i overensstemmelse med aftalevil-

kårene, og er der allerede sket tilbagebetaling af afgiften,

vil den del af den tilbagebetalte afgift, der vedrører den

ikkelagrede CO

, skulle efterbetales. Da tilbagebetalingen

i givet fald er sket med urette, vil opkrævningslovens § 5

finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 1, 3.-5. pkt., at det beløb, hvormed

afgiften kan tilbagebetales, opgøres efter stk. 2 og 3 særskilt

for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale efter 1. pkt. Det

samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksomhedens an-

givelser efter merværdiafgiftsloven for den momsperiode,

hvor fangsten af CO

er sket. Beløbet angives i hele kroner.

Virksomheder, der har indgået aftale efter stk. 1, vil såle-

des skulle lave særskilte opgørelser af den del af afgiften,

der kan tilbagebetales, for hvert enkelt anlæg, der er omfat-

tet af aftalen. Opgørelserne vil skulle foretages efter det

foreslåede stk. 2, mens tilbagebetaling af afgiften sker efter

det foreslåede stk. 3.

Det vil i de regler, der kan fastsættes efter det foreslåede

stk. 4, nærmere kunne afgrænses, hvilke enheder der skal

anses for at udgøre et særskilt anlæg.

Virksomheder, der anvender ordningen, vil i momsangi-

velsen i feltet for CO

-afgift skulle angive den samlede af-

gift, der kan tilbagebetales (fradrages). Angivelsen vil skulle

ske for den momsperiode, hvor fangsten af CO

er sket.

Virksomhederne vil på fakturaen skulle påføre den fak-

tisk betalte afgift ved salg af varme eller kulde, dvs. efter

fradrag for den del af afgiften, der tilbagebetales. På den

faktura, som virksomheden udsender, må således som betalt

afgift alene fremgå det afgiftsbeløb, som virksomheden har

betalt efter tilbagebetaling for fanget og geologisk lagret

. Dermed mindskes CO

-afgiftstilsvaret også i senere

led, når f.eks. et fjernvarmeværk har fanget CO

med hen-

blik på lagring og indgået aftale efter stk. 1. Der vil i medfør

af forslaget til stk. 4 kunne fastsættes krav til de oplysninger,

der skal fremgå af fakturaerne, således at det for aftagerne er

muligt at fastslå, om, og i givet fald i hvilket omfang, de vil

kunne kræve godtgørelse af afgiften, når varme eller kulde

er anvendt til proces.

Godtgørelser efter CO

-afgiftsloven ydes generelt ved

tilbagebetaling i virksomhedens momsangivelse. Forslaget

følger dermed samme ordning som den, der i øvrigt anven-

des, når der er adgang til tilbagebetalinger efter CO

-afgifts-

loven.

Virksomheder, der er registreret efter CO

-afgiftsloven,

skal ved deres angivelse og betaling af afgift ikke medreg-

ne den del, for hvilken der gives tilbagebetaling. En sådan

nettoafregning kan også anvendes for registrerede virksom-

heder ved godtgørelse for fanget og geologisk lagret CO

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at virksomheder omfat-

tet af stk. 1 skal opgøre den samlede udledning af CO

fra

det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede mængde

fra anlægget. Opgørelsen af den samlede udledning af

skal foretages inden fangstpunktet.

Virksomheder, der indgår en aftale efter stk. 1, vil således

skulle lave særskilte opgørelser af den samlede udledning

af CO

– før fangsten – fra hvert af de anlæg, som aftalen

vedrører. Virksomheden vil også skulle lave særskilte opgø-

relser af mængden af CO

, der fanges fra hvert af disse

anlæg. Opgørelserne vil blive anvendt til beregning af ned-

sættelsen af afgiften.

Fangstpunktet for CCS er det punkt, hvor der efter MR-

forordningen sker opgørelse af de mængder af CO

, som

ikke udledes fra anlægget, men overføres fra anlægget med

henblik på langsigtet geologisk lagring, jf. MR-forordnin-

gens artikel 49.

Virksomhedens opgørelser skal vedrøre al udledt CO

fra

ethvert anlæg, der er omfattet af aftalen, dvs. CO

fra både

afgiftspligtige og ikkeafgiftspligtige brændsler.

Det foreslås i stk. 2, 3. og 4. pkt., at opgørelsen af den

fangede mængde CO

skal foretages i overensstemmelse

med de krav til måling m.v., der fremgår af de til enhver

tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af

drivhusgasemissioner. Opgørelserne skal foretages pr. kalen-

dermåned.

Virksomheden vil derfor efter forslaget for hver kalen-

dermåned skulle foretage opgørelserne i overensstemmelse

med de regler, der fremgår af Kommissionens gennemførel-

sesforordning om overvågning og rapportering af drivhusga-

semissioner fra de aktiviteter, der er omfattet af direktiv

2003/87/EF (herefter MR-forordningen).

MR-forordningen fastlægger reglerne for overvågning

og rapportering af drivhusgasemissioner og aktivitetsdata

i henhold til direktiv 2003/87/EF (kvotedirektivet). MR-for-

ordningen gælder for overvågning og rapportering af driv-

husgasemissioner, som er specificeret i forhold til de akti-

viteter, der er opført i kvotedirektivets bilag I og III, for

aktivitetsdata fra stationære anlæg, luftfartsaktiviteter og fri-

givne brændselsmængder fra de aktiviteter, der er omhand-

let i kvotedirektivets bilag III, der omhandler forbrug af

brændsel i bygningssektoren, vejtransportsektoren og øvrige

sektorer.

MR-forordningens artikel 43 indeholder regler om be-

stemmelse af emissioner. Det følger af stk. 1, at driftslederen

bestemmer de årlige emissioner fra en emissionskilde i løbet

af rapporteringsperioden ved at summere alle timeværdier

af den målte drivhusgaskoncentration ganget med timevær-

dier for røggasstrømmen, hvor timeværdierne er gennemsnit

af alle individuelle måleresultater for den respektive drifts-

time. For så vidt angår CO

-emissioner, fastsætter drifts-

lederen de årlige emissioner baseret på ligning 1 i bilag

VIII. Kulmonoxid (CO) udledt i atmosfæren behandles som

den molære ækvivalensmængde af CO

Af artikel 43, stk. 2, følger, at såfremt der findes flere

emissionskilder i et anlæg, og disse ikke kan måles som én

emissionskilde, måler driftslederen emissionerne fra disse

emissionskilder separat og lægger resultaterne sammen for

at opnå de samlede emissioner for den pågældende gas i

rapporteringsperioden.

Efter artikel 43, stk. 3, bestemmer driftslederen drivhus-

gaskoncentrationen i røggassen ved kontinuerlig måling på

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

et repræsentativt punkt ved hjælp af én af følgende metoder:

a) direkte måling, b) i tilfælde af en høj koncentration i røg-

gassen beregnes koncentrationen ved hjælp af en indirekte

koncentrationsmåling ligning 3 i bilag VIII og under hen-

syntagen til de målte koncentrationsværdier for alle andre

komponenter af gasstrømmen som fastlagt i driftslederne

overvågningsplan.

MR-forordningen indeholder i artikel 49 regler om over-

førsel af CO

Efter artikel 49, stk. 1, fratrækker driftslederen fra anlæg-

gets emissioner den CO

, som stammer fra fossilt kulstof

i aktiviteter, der er omfattet af kvotedirektivets bilag I, og

som ikke udledes fra anlægget, men overføres fra anlægget

med henblik på langsigtet geologisk lagring.

Efter artikel 49, stk. 3, anvender driftslederen en målings-

baseret metode, bl.a. i henhold til direktivets artikel 43, 44

og 45 for at opgøre mængden af overført CO

fra et anlæg

til et andet. Emissionskilden skal svare til målingspunktet,

og emissionerne udtrykkes som mængden af overført CO

Efter artikel 49, stk. 4, anvender driftslederen det høje-

ste metodetrin, jf. definitionen i bilag VIII, afsnit 1, til

bestemmelse af mængden af overført CO

fra et anlæg til

et andet. Driftslederen kan dog anvende det næste lavere

metodetrin, forudsat at vedkommende kan dokumentere, at

anvendelsen af det højeste metodetrin, som defineres i bilag

VIII, afsnit 1, ikke er teknisk mulig eller medfører urimelige

omkostninger.

En virksomhed, der indgår en aftale efter stk. 1, vil skulle

foretage opgørelser i overensstemmelse med ovenstående

bestemmelser m.v.

Da MR-forordningen finder anvendelser på aktiviteter

omfattet af kvotedirektivet, vil det ikke være alle virksom-

heder, der indgår en aftale med den statslige myndighed

efter det foreslåede stk. 1, der i forvejen foretager opgørelser

efter MR-forordningen. For at opnå adgang til fradrag for

-afgift af den fangede CO

, vil virksomheden dog efter

aftaleordningen skulle forpligte sig til at foretage sådanne

opgørelser i overensstemmelse med MR-forordningen.

Udledninger, der ikke har en fastsat emissionsfaktor efter

MR-forordningen, skal også overvåges og indgå i den årlige

udledningsrapport. Af MR-forordningen fremgår regler om,

hvordan emissionsfaktoren skal fastsættes. Disse udlednin-

ger vil skulle medregnes i den samlede mængde udledt CO

og i den samlede mængde fanget CO

. Ved opgørelse af

den udledte og den fangede mængde CO

efter MR-forord-

ningen indgår også ikkeenergirelaterede udledninger.

Udledning i form af udslip eller udsivning af CO

efter

fangst af CO

, der måtte indtræffe, efter at den fangede CO

er overført til en transport- eller lagringsvirksomhed, vil ik-

ke medføre, at den registrerede virksomhed, der har indgået

en aftale, vil skulle svare afgift af den udledte CO

. Da

CCS er en kvoteomfattet aktivitet, vil sådanne udledninger

i stedet blive omfattet af en kvotereturneringspligt, og, hvis

de foregår inden for anvendelsesområdet af den foreslåede

emissionsafgiftslov, af emissionsafgift.

Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetalingen beregnes på

grundlag af den afgift, der kan opgøres for de i måneden

forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter denne

bestemmelse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der

fremkommer ved at gange afgiften efter 1. pkt. med en for-

delingsfaktor for måneden. Fordelingsfaktoren for måneden

opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO

med den samlede udledning af CO

Tilbagebetalingsmuligheden gælder for virksomheder for

-udledning fra de anlæg, hvorom der er indgået aftale

omfattet af stk. 1. Tilbagebetalingsmuligheden skal beregnes

pr. måned og fratrækkes i det beløb, der kan opgøres som

afgiftsbeløbet efter loven for samme måned, idet dette af-

giftsbeløb opgøres uden hensyn til den stedfundne fangst af

Virksomheden vil dermed skulle anvende opgørelserne af

den samlede mængde udledt CO

og den samlede mængde

fanget CO

til at beregne en fordelingsfaktor. Denne forde-

lingsfaktor anvendes til at opgøre, hvor stor en andel af virk-

somhedens samlede CO

-udledning fra anlæg omfattet af

aftalen efter stk. 1, der er fanget med henblik på geologisk

lagring. Fordelingsfaktoren skal beregnes pr. anlæg, der er

omfattet af aftalen efter stk. 1.

Fordelingsfaktoren ganges herefter med det samlede af-

giftstilsvar, der relaterer sig til virksomhedens udledning

fra det anlæg, som fordelingsfaktoren er beregnet ud fra. Af-

giftstilsvaret nedsættes med resultatet heraf.

Fordelingsfaktoren beregnes med udgangspunkt i afgiften

efter fradrag for kraftvarmeproduktion.

Anvendelsen af en fordelingsfaktor medfører mulighed

for en administrerbar opgørelse af tilbagebetalingsberettiget

afgift, når det er ikke muligt at lave en fordeling mellem af-

giftspligtigt og ikkeafgiftspligtigt CO

i den fangede mæng-

de.

Eksempel

En virksomhed anvender i en måned både stenkul, der er

afgiftspligtigt, og halm i rene læs, der ikke er afgiftspligtigt,

i et anlæg, der er omfattet af aftalen. Den samlede CO

-ud-

ledning fra stenkul og halm inden fangstpunktet udgør 800

ton CO

. Den fangede mængde fra anlægget udgør 300 ton

Fordelingsfaktoren findes ved at dividere den fangede

mængde med den udledte mængde, og regnestykket vil se

ud som følgende:

300 ton CO

/800 ton CO

=0,375

Fordelingsfaktoren vil dermed være 0,375 for det konkre-

te anlæg i måneden.

Har virksomheden forbrugt 3.000 GJ stenkul i måneden,

hvor afgiftssatsen er 100 kr. pr. GJ (fiktiv afgiftssats), vil

afgiften for CO

fra dette forbrug udgøre 300.000 kr. Har

virksomheden samtidig brugt 3.000 GJ af et energiprodukt,

der ikke er afgiftspligtigt efter CO

-afgiftsloven, vil afgiften

for CO

fra dette forbrug udgøre 0 kr.

Fordelingsfaktoren ganges med virksomhedens samlede

afgiftstilsvar for afgiftsperioden, altså de 300.000 kr.

300.000 kr.*0,375=112.500 kr.

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

Virksomheden vil dermed i momsangivelsen kunne angi-

ve et fradrag på 112.500 kr. Virksomheden ender derfor med

at betale 300.000 kr.-112.500 kr.=187.500 kr. i CO

-afgift.

Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren efter aftale med

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,

hvilken myndighed der indgår aftale med virksomheder ef-

ter stk. 1, indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og

administration af aftalerne, samt om krav til fakturaoplys-

ninger ved levering af varme eller kulde fra virksomheder,

der har indgået en sådan aftale.

Det forudsættes, at skatteministeren efter aftale med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om

den nærmere administration af aftaleordningen, herunder

om hvilken statslig myndighed, der indgår disse aftaler med

virksomhederne, kravene til indholdet af og vilkårene i af-

talerne, herunder afgrænsningen af de i aftalen omfattede

anlæg, om opgørelserne af den samlede mængde udledt CO

og den samlede mængde fanget CO

, samt om krav til faktu-

raoplysninger ved levering af varme eller kulde fra virksom-

hederne, der har indgået en sådan aftale, med henblik på at

aftagere kan fastslå og dokumentere, i hvilket omfang de vil

kunne kræve godtgørelse af CO

- og energiafgift, når varme

eller kulde anvendes til proces.

Fakturakravene vil f.eks. kunne bestå i et krav om, at det

af fakturaen fremgår, at den leverende virksomhed har redu-

ceret CO

-afgiften efter CO

-afgiftslovens § 9 f som følge

af fangst og lagring af CO

. Der vil desuden kunne stilles

krav om oplysninger om den anvendte fordeling mellem

brændslerne ved beregning af nedsættelsen af godtgørelsen,

herunder oplysning om afgiftsbelastningen i kr. pr. GJ for

hvert brændsel efter fradrag efter § 9 f og godtgørelse efter

§ 9 e. Fakturakravene kan desuden vedrøre opgørelsen af

det beløb, som modtagere med procesforbrug, vil skulle

nedsætte tilbagebetalingen efter mineralolieafgiftslovens §

11, gasafgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 8 med, jf.

ændringsforslag nr. 12, 14 og 16.

Det forudsættes desuden, at der fastsættes regler om kon-

trol, herunder om Energistyrelsens kontrol af, at opgørelses-

reglerne og aftalevilkårene overholdes. Der vil derudover

kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke oplysninger

virksomhederne vil skulle stille til rådighed for Energistyrel-

sen.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre provenumæssige kon-

sekvenser.

Til nr. 10

Efter CO

-afgiftslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., skal virk-

somheder, der leverer gas, naturgas, bygas og varme, mindst

en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for

opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter §§ 9 a-9 c. Efter 2.

pkt. fastsætter skatteministeren de nærmere regler herom.

I lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i CO

-afgiftslo-

vens § 10, stk. 4, 1. pkt., at ændre »§§ 9 a-9 c« til »§§ 9 a, 9

b og 9 e«.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at i den under

nr. 21 foreslåede ændring af CO

-afgiftslovens § 10, stk. 4,

1. pkt., ændres »§§ 9 a, 9 b og 9 e« til: »§§ 9 a, 9 b, 9 e og 9

f«.

Det vil medføre, at virksomheder, der leverer gas, natur-

gas, bygas og varme, mindst en gang årligt afgive de oplys-

ninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalings-

beløb efter CO

-afgiftslovens § 9 f, der foreslås indsat ved

ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 11

Efter CO

-afgiftslovens § 13, stk. 3, skal registrerede

virksomheder ikke indbetale afgift af den del af eget for-

brug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9 a, 9 b

eller 9 c.

I lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det i CO

-afgiftslo-

vens § 13, stk. 3, at ændre »”§§ 9 a, 9 b eller 9 c«” til »”§§ 9

a, 9 b eller 9 e«”.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 11, at i den under

nr. 24 foreslåede ændring af CO

-afgiftslovens § 13, stk. 3,

ændres »§§ 9 a, 9 b eller 9 e« til »§§ 9 a, 9 b, 9 e eller 9 f«.

Det vil medføre, at registrerede virksomheder kan mod-

regne den afgift af den del af eget forbrug, der kan tilbage-

betales efter CO

-afgiftslovens § 9 f, der foreslås indsat ved

ændringsforslag nr. 9, i deres angivelse af afgift til Skatte-

forvaltningen.

Til nr. 12

Ved ændringsforslaget foreslås der indsat et nyt stk. 2 i

mineralolieafgiftslovens § 11 a, der indebærer, at godtgørel-

sen af energiafgift for procesforbrug nedsættes for ikkekvo-

teomfattede produktionsenheder og ikkekvoteomfattet var-

me og kulde, når CO

-afgift som følge af fangst og lagring

af CO

helt eller delvist er tilbagebetalt efter CO

-afgiftslo-

vens § 9 f og godtgjort efter § 9 e, og dette har medført,

at CO

-afgiften er blevet nedsat til et beløb, der lavere end

EU’s minimumssatser.

Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med kvo-

teomfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatser-

ne via energiafgifterne, mens virksomheder med ikkekvote-

omfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatser-

ne via CO

-afgiften. Der skal derfor kun ske nedsættelse

af godtgørelsen i mineralolieafgiftslovens § 11 a for kvote-

omfattet procesforbrug, mens ikke-kvoteomfattet procesfor-

brug kan opnå fuld godtgørelse efter mineralolieafgiftslo-

vens § 11.

Efter den ved ændringsforslaget under nr. 9 foreslåede §

9 f i CO

-afgiftsloven vil virksomheder, der har indgået en

aftale efter regler fastsat i medfør af § 9 f, stk. 4, kunne

få godtgjort CO

-afgiften svarende til den mængde CO

der fanges og lagres. Med lovforslagets § 9 e foreslås det

at indfase forhøjelsen af CO

-afgiften for ikkekvoteomfattet

proces i løbet af perioden 2025-2030.

-afgiften efter reduktion af §§ 9 e og 9 f vil i visse

tilfælde ikke overstige minimumssatserne, der f.eks. for olie

udgør ca. 60 kr. pr. ton CO

. Forbruges produktet eller var-

men af en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces, vil

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

-afgiften i denne situation derfor ikke være tilstrække-

ligt høj til at opfylde minimumssatserne.

Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overhol-

des, vil godtgørelsen for procesforbrug i energiafgiftslovene

derfor skulle nedsættes for ikkekvoteomfattet proces, når

-afgiften efter CO

-afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er redu-

ceret til et beløb, der ligger under minimumssatserne. Godt-

gørelsen for procesforbrug vil skulle reduceres ned til et

beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO

-afgift

er betalt afgift svarende til den højeste minimumssats fastsat

pr. afgiftslov for den samlede afgiftspligtige CO

-udledning

pr. måned. Tilsvarende bestemmelser som den, der foreslås

med dette ændringsforslag, foreslås derfor også indsat i gas-

afgiftslovens § 10 a og kulafgiftslovens § 8 a, jf. ændrings-

forslag nr. 14 og 16, og der vil således skulle foretages

opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor der sker fradrag

af CO

-afgiften efter CO

-afgiftslovens § 9 f.

Det foreslås som stk. 2 i mineralolieafgiftslovens § 11 a,

at er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§

9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.

reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats,

jf. bilag 5 til lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.,

nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11, så der for

forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og

lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. på 4,5 kr. pr.

GJ.

Efter mineralolieafgiftslovens § 11 tilbagebetales afgif-

ten, når det afgiftspligtige produkt anvendes til procesfor-

brug.

Det følger af § 11 a, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgift

efter § 11 nedsættes med 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og

med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og

10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025,

jf. dog §§ 11 b-11 d.

Med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås det, at mineralolie-

afgiftslovens § 11 a affattes, så tilbagebetalingen af afgift ef-

ter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der

ikke svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i lov om kuldioxidafgift

af energiprodukter m.v., jf. dog § 11 d. Godtgørelsesberetti-

gede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. GJ delt

med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over

1,2.

Det foreslåede § 11 a, stk. 2, vil dermed ikke gælde

for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter CO

-afgifts-

lovens §§ 9 a og 9 b, dvs. at den ikke vil gælde for

kvoteomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde, der

anvendes af en momsregistreret virksomhed til proces. Det

bemærkes, at det ikke er nødvendigt at begrænse tilbagebe-

talingen for kvoteomfattede virksomheders vedkommende,

da de under alle omstændigheder betaler afgift svarende til

minimumssatserne efter energiafgiftslovene.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil dermed gælde for

ikkekvoteomfattet proces, dvs. varme og kulde produceret

på et ikkekvoteomfattet varmeanlæg, som leveres til en virk-

somhed med proces, og forbrug af afgiftspligtige produkter i

en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces. Nedsættelsen

af tilbagebetalingen vil desuden kun omfatte tilfælde, hvor

virksomheden, der anvender de afgiftspligtige produkter, har

indgået en aftale omfattet af CO

-afgiftslovens § 9 f, og

hvor CO

-afgiften som følge af fangst og lagring af CO

er reduceret til under de minimumssatser, der fremgår af

-afgiftslovens bilag 5.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den fulde tilbage-

betaling efter § 11 skulle nedsættes, så der for forbruget

mindst er betalt en samlet afgift efter mineralolieafgiftsloven

og CO

-afgiftsloven på 4,5 kr. pr. GJ. Nedsættelsen af godt-

gørelsen vil dermed udgøre differencen mellem den betalte

-afgift og den højeste minimumssats for produkter om-

fattet af mineralolieafgiftsloven.

Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO

-afgifts-

lovens § 9 f, og som leverer varme og kulde, vil blive

omfattet af faktureringskrav, der vil blive fastsat i medfør af

den ved ændringsforslag nr. 9 foreslåede bestemmelse i § 9

f, stk. 4, i CO

-afgiftsloven, jf. bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Disse faktureringskrav vil skulle sikre, at fakturaerne in-

deholder oplysninger om det beløb, som modtagere af var-

men og kulden vil skulle nedsætte tilbagebetalingen efter

mineralolieafgiftslovens § 11 med, ligesom der kan stilles

krav om, at fakturaerne indeholder oplysninger om den an-

vendte fordeling mellem brændslerne ved beregning af ned-

sættelsen af godtgørelsen, så det er muligt for Skatteforvalt-

ningen at kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt

opgjort.

Der kan i øvrigt for eksempler på, hvordan modellen

for overholdelse af minimumsafgifterne vil skulle fungere

i praksis, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag

nr. 14 vedrørende eventuel nedsættelse af tilbagebetalingen

efter gasafgiftsloven for ikkekvoteomfattet proces.

Til nr. 13

Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling

efter gasafgiftslovens § 10 skulle nedsættes med 1,2 kr. pr.

GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer anvendt

til kvoteomfattede procesformål efter gasafgiftslovens § 10

a. Det er en forudsætning, at der ikke betales CO

-afgift af

samme varme og varer.

Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirekti-

vet for energiprodukterne omfattet af gasafgiftsloven. Mini-

mumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer til ca.

1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne

er overholdt ved eventuelle kursudsving, foreslås det at fast-

sætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.

Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til bemærkningerne til ændringsnummer 15.

Til nr. 14

Ved ændringsforslaget foreslås der indsat et nyt stk. 2

i gasafgiftslovens § 10 a, der indebærer, at godtgørelsen

af energiafgift for procesforbrug nedsættes for ikkekvoteo-

mfattede produktionsenheder og ikkekvoteomfattet varme

og kulde, når CO

-afgift som følge af fangst og lagring

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

af CO

helt eller delvist er tilbagebetalt efter CO

-afgiftslo-

vens § 9 f og godtgjort efter § 9 e, og dette har medført,

at CO

-afgiften er blevet nedsat til et beløb, der lavere end

EU’s minimumssatser.

Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med kvo-

teomfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatser-

ne via energiafgifterne, mens virksomheder med ikke-kvote-

omfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatserne

via CO

-afgiften. Der skal derfor kun ske nedsættelse af

godtgørelsen i gasafgiftslovens § 10 a for kvoteomfattet

procesforbrug, mens ikke-kvoteomfattet procesforbrug kan

opnå fuld godtgørelse efter gasafgiftslovens § 10.

Efter den ved ændringsforslaget under nr. 9 foreslåede §

9 f i CO

-afgiftsloven vil virksomheder, der har indgået en

aftale efter regler fastsat i medfør af § 9 f, stk. 4, kunne

få godtgjort CO

-afgiften svarende til den mængde CO

der fanges og lagres. Med lovforslagets § 9 e foreslås det

at indfase forhøjelsen af CO

-afgiften for ikkekvoteomfattet

proces i løbet af perioden 2025-2030.

-afgiften efter reduktion af §§ 9 e og 9 f vil i visse

tilfælde ikke overstige minimumssatserne, der f.eks. for olie

udgør ca. 60 kr. pr. ton CO

. Forbruges produktet eller var-

men af en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces, vil

-afgiften i denne situation derfor ikke være tilstrække-

ligt høj til at opfylde minimumssatserne.

Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overhol-

des, vil godtgørelsen for procesforbrug i energiafgiftslovene

derfor skulle nedsættes for ikkekvoteomfattet proces, når

-afgiften efter CO

-afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er redu-

ceret til et beløb, der ligger under minimumssatserne. Godt-

gørelsen for procesforbrug vil skulle reduceres ned til et

beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO

-afgift

er betalt afgift svarende til den højeste minimumssats fastsat

pr. afgiftslov for den samlede afgiftspligtige CO

-udledning

pr. måned. Tilsvarende bestemmelser som den, der foreslås

med dette ændringsforslag, foreslås derfor også indsat i

mineralolieafgiftslovens § 11 a og kulafgiftslovens § 8 a,

jf. ændringsforslag nr. 12 og 16, og der vil således skulle

foretages opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor der sker

fradrag af CO

-afgiften efter CO

-afgiftslovens § 9 f.

Det foreslås som stk. 2 i gasafgiftslovens § 10 a, at er

afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9

e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.

reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats,

jf. bilag 5 til lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.,

nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10, så der for

forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og

lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. på 1,2 kr. pr.

GJ.

Efter gasafgiftslovens § 10 tilbagebetales gasafgiften, når

det afgiftspligtige produkt anvendes til procesforbrug.

Det følger af § 10 a, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgift

efter § 10 nedsættes med 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og

med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og

10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025,

jf. dog §§ 10 b-10 d.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at gasafgiftslo-

vens § 10 a affattes, så tilbagebetalingen af afgift efter § 10

nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der ikke

svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i lov om kuldioxidafgift

af energiprodukter m.v., jf. dog § 10 d. Godtgørelsesberetti-

gede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes

som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. GJ delt

med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over

1,2. Med ændringsforslagets § 2, nr. 13, foreslås det, at

satserne nedsættes til 1,2 kr. pr. GJ.

Det foreslåede § 10 a, stk. 2, vil dermed ikke gælde

for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter CO

-afgifts-

lovens §§ 9 a og 9 b, dvs. at den ikke vil gælde for

kvoteomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde, der

anvendes af en momsregistreret virksomhed til proces. Det

bemærkes, at det ikke er nødvendigt at begrænse tilbagebe-

talingen for kvoteomfattede virksomheders vedkommende,

da de under alle omstændigheder betaler afgift svarende til

minimumssatserne efter energiafgiftslovene.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil dermed gælde for

ikkekvoteomfattet proces, dvs. varme og kulde produceret

på et ikkekvoteomfattet varmeanlæg, som leveres til en virk-

somhed med proces, og forbrug af afgiftspligtige produkter i

en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces. Nedsættelsen

af tilbagebetalingen vil desuden kun omfatte tilfælde, hvor

virksomheden, der anvender de afgiftspligtige produkter, har

indgået en aftale omfattet af CO

-afgiftslovens § 9 f, og

hvor CO

-afgiften som følge af fangst og lagring af CO

er reduceret til under de minimumssatser, der fremgår af

-afgiftslovens bilag 5.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den fulde tilbage-

betaling efter § 10 skulle nedsættes, så der for forbruget

mindst er betalt en samlet afgift efter gasafgiftsloven og

-afgiftsloven på 1,2 kr. pr GJ. Nedsættelsen af godtgø-

relsen vil dermed udgøre differencen mellem den betalte

-afgift og den højeste minimumssats for produkter om-

fattet af gasafgiftsloven.

Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO

-afgifts-

lovens § 9 f, og som leverer varme og kulde, vil blive

omfattet af faktureringskrav, der vil blive fastsat i medfør af

den ved ændringsforslag nr. 9 foreslåede bestemmelse i § 9

f, stk. 4, i CO

-afgiftsloven, jf. bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Disse faktureringskrav vil skulle sikre, at fakturaerne in-

deholder oplysninger om det beløb, som modtagere af var-

men og kulden vil skulle nedsætte tilbagebetalingen efter

gasafgiftslovens § 10 med, ligesom der kan stilles krav om,

at fakturaerne indeholder oplysninger om den anvendte for-

deling mellem brændslerne ved beregning af nedsættelsen

af godtgørelsen, så det er muligt for Skatteforvaltningen at

kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt opgjort.

Eksempler på overholdelse af minimumsafgift

I eksemplet nedenfor bruges naturgas og olie til ikkekvo-

teomfattet proces. Det er forudsat, at mængderne kan om-

regnes til GJ af den virksomhed, der har indgået en aftale

omfattet af CO

-afgiftslovens § 9 f. Der er taget udgangs-

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

punkt i afgifter for 2025. Eksemplet gennemgås for natur-

gas:

Fanger en virksomhed, der har indgået en aftale omfattet

af den foreslåede § 9 f i CO

-afgiftsloven, faktisk ikke CO

faktureres den fulde betalte CO

-afgift, svarende til 852 kr.

pr. ton CO

i 2025 (750 kr. pr. ton CO

i 2022-priser). For

naturgas udgør det en afgift på 1,922 kr. pr. Nm

. Ved et

forbrug på 95.000 Nm

giver det en bruttoafgift på (1,922

kr. pr. Nm

*95.000 Nm

=) 182.590 kr.

Fanger virksomheden derimod 95 pct. af den samlede

mængde udledt CO

, skal der alene betales afgift af 5 pct. af

182.590 kr., dvs. 9.129,50 kr. Forbruget på 95.000 Nm

skal

omregnes til GJ, hvilket giver 3.762 GJ. Ved et forbrug på

3.762 GJ svarer afgiftstilsvaret på 9.129,50 kr. til en afgift

på (9.129,50/3.762=) 2,4 kr. pr. GJ. I dette tilfælde er afgif-

ten over minimumsafgiften på 1,2 kr. pr. GJ for naturgas,

hvis der ikke skal ske en godtgørelse efter indfasningen efter

§ 9 e. Det svarer dermed også til det, som fjernvarmeværket

vil fakturere videre til proceskunden som betalt CO

-afgift.

Forhøjelsen af CO

-afgiften for proces indfases i løbet

af perioden 2025-2030 efter CO

-afgiftslovens § 9 e. I

2025 skal procesvirksomheden derfor alene betale afgift på

350/750 eller ca. 47 pct. af den fakturerede afgift. Afgifts-

tilsvaret efter fradraget til fjernvarmeværket efter § 9 f og

godtgørelsen til procesvirksomheden efter § 9 e bliver da

4.260,4 kr. Det svarer til en afgift på 1,1 kr. pr. GJ, hvormed

der mangler at blive betalt 0,1 kr. pr. GJ for at overholde

EU’s minimumssats. Ved et forbrug af naturgas på 3.762 GJ,

bliver det en nettoafgift på 254 kr. pr. GJ.

Virksomheden kan altså maksimalt opnå tilbagebetaling

af energiafgiften efter gasafgiftsloven ned til 254 kr. pr.

GJ. Den fulde tilbagebetaling efter § 10 skal derfor nedsæt-

tes til det beløb, der indebærer, at der efter tilbagebetalingen

fortsat er betalt energiafgift efter gasafgiftsloven med 254

kr. pr. GJ.

Det vil sikre, at summen af betalt CO

- og energiafgift

svarer til energibeskatningsdirektivets minimumsafgift.

Til nr. 15

Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling

efter kulafgiftslovens § 8 skulle nedsættes med 1,2 kr. pr.

GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer anvendt

til kvoteomfattede procesformål efter kulafgiftslovens § 8

a. Det er en forudsætning, at der ikke betales CO

-afgift af

samme varme og varer.

Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirekti-

vet for energiprodukterne omfattet af gasafgiftsloven. Mini-

mumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer til ca.

1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne

er overholdt ved eventuelle kursudsving, foreslås det at fast-

sætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.

Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.

Provenumæssige konsekvenser

Nedsættelse af afgifterne til minimumssatserne skønnes

samlet set at indebære et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd og en øget udledning på 0,01 mio.

ton CO

i 2030 i forhold til lovforslagene.

Erhvervenes merbelastning vil med ændringsforslag nr.

13 og 15 blive lempet med ca. 10 mio. kr. i forhold til

lovforslaget.

Til nr. 16

Ved ændringsforslaget foreslås der indsat et nyt stk. 2

i kulafgiftslovens § 8 a, der indebærer, at godtgørelsen af

energiafgift for procesforbrug nedsættes for ikkekvoteomfat-

tede produktionsenheder og ikkekvoteomfattet varme og

kulde, når CO

-afgift som følge af fangst og lagring af CO

helt eller delvist er tilbagebetalt efter CO

-afgiftslovens §

9 f og godtgjort efter § 9 e, og dette har medført, at CO

afgiften er blevet nedsat til et beløb, der lavere end EU’s

minimumssatser.

Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med kvo-

teomfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatser-

ne via energiafgifterne, mens virksomheder med ikkekvote-

omfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatserne

via CO

-afgiften. Der skal derfor kun ske nedsættelse af

godtgørelsen i kulafgiftslovens § 8 a for kvoteomfattet pro-

cesforbrug, mens ikkekvoteomfattet procesforbrug kan opnå

fuld godtgørelse efter kulafgiftslovens § 8.

Efter den ved ændringsforslaget under nr. 9 foreslåede §

9 f i CO

-afgiftsloven vil virksomheder, der har indgået en

aftale efter regler fastsat i medfør af § 9 f, stk. 4, kunne

få godtgjort CO

-afgiften svarende til den mængde CO

der fanges og lagres. Med lovforslagets § 9 e foreslås det

at indfase forhøjelsen af CO

-afgiften for proces i løbet af

perioden 2025-2030.

-afgiften efter reduktion af §§ 9 e og 9 f vil i visse

tilfælde ikke overstige minimumssatserne, der f.eks. for olie

udgør ca. 60 kr. pr. ton CO

. Forbruges produktet eller var-

men af en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces, vil

-afgiften i denne situation derfor ikke være tilstrække-

ligt høj til at opfylde minimumssatserne.

Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overhol-

des, vil godtgørelsen for procesforbrug i energiafgiftslovene

derfor skulle nedsættes for ikkekvoteomfattet proces, når

-afgiften efter CO

-afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er redu-

ceret til et beløb, der ligger under minimumssatserne. Godt-

gørelsen for procesforbrug vil skulle reduceres ned til et

beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO

-afgift

er betalt afgift svarende til den højeste minimumssats fastsat

pr. afgiftslov for den samlede afgiftspligtige CO

-udledning

pr. måned. Tilsvarende bestemmelser som den, der foreslås

med dette ændringsforslag, foreslås derfor også indsat i mi-

neralolieafgiftslovens § 11 a og gasafgiftslovens § 10 a,

jf. ændringsforslag nr. 12 og 14, og der vil således skulle

foretages opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor der sker

fradrag af CO

-afgiften efter CO

-afgiftslovens § 9 f.

Det foreslås som stk. 2 i kulafgiftslovens § 8 a, at er

afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9

e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.

reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats,

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

jf. bilag 5 til lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.,

nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10, så der for

forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og

lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. på 1,2 kr. pr.

GJ.

Efter kulafgiftslovens § 8 tilbagebetales afgiften, når det

afgiftspligtige produkt anvendes til procesforbrug.

Det følger af § 8 a, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgift

efter § 8 nedsættes med 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og

med den 1. april 2023 til og med den 31. december 2024 og

10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025,

jf. dog §§ 8 b-8 d.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at kulafgiftslo-

vens § 8 a affattes, så tilbagebetalingen af afgift efter § 8

nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der ikke

svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i lov om kuldioxidafgift af

energiprodukter m.v., jf. dog § 8 d. Godtgørelsesberettigede

kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som

en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. GJ delt med af-

giftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Med

ændringsforslagets § 3, nr. 15, foreslås det, at satserne ned-

sættes til 1,2 kr. pr. GJ.

Det foreslåede § 8 a, stk. 2, vil dermed ikke gælde for

forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter CO

-afgiftslo-

vens §§ 9 a og 9 b, dvs. at den ikke vil gælde for kvo-

teomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde, der

anvendes af en momsregistreret virksomhed til proces. Det

bemærkes, at det ikke er nødvendigt at begrænse tilbagebe-

talingen for kvoteomfattede virksomheders vedkommende,

da de under alle omstændigheder betaler afgift svarende til

minimumssatserne efter energiafgiftslovene.

Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil dermed gælde for

ikkekvoteomfattet proces, dvs. varme og kulde produceret

på et ikkekvoteomfattet varmeanlæg, som leveres til en virk-

somhed med proces, og forbrug af afgiftspligtige produkter i

en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces. Nedsættelsen

af tilbagebetalingen vil desuden kun omfatte tilfælde, hvor

virksomheden, der anvender de afgiftspligtige produkter, har

indgået en aftale omfattet af CO

-afgiftslovens § 9 f, og

hvor CO

-afgiften som følge af fangst og lagring af CO

er reduceret til under de minimumssatser, der fremgår af

-afgiftslovens bilag 5.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den fulde tilbagebe-

taling efter § 8 skulle nedsættes, så der for forbruget mindst

er betalt en samlet afgift efter kulafgiftsloven og CO

-af-

giftsloven på 1,2 kr. pr GJ. Nedsættelsen af godtgørelsen vil

dermed udgøre differencen mellem den betalte CO

-afgift

og den højeste minimumssats for produkter omfattet af kul-

afgiftsloven.

Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO

-afgifts-

lovens § 9 f, og som leverer varme og kulde, vil blive

omfattet af faktureringskrav, der vil blive fastsat i medfør af

den ved ændringsforslag nr. 9 foreslåede bestemmelse i § 9

f, stk. 4, i CO

-afgiftsloven, jf. bemærkningerne til denne

bestemmelse.

Disse faktureringskrav vil skulle sikre, at fakturaerne in-

deholder oplysninger om det beløb, som modtagere af var-

men og kulden vil skulle nedsætte tilbagebetalingen efter

kulafgiftslovens § 8 med, ligesom der kan stilles krav om,

at fakturaerne indeholder oplysninger om den anvendte for-

deling mellem brændslerne ved beregning af nedsættelsen

af godtgørelsen, så det er muligt for Skatteforvaltningen at

kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt opgjort.

Der kan i øvrigt for eksempler på, hvordan modellen

for overholdelse af minimumsafgifterne vil skulle fungere

i praksis, henvises til bemærkningerne til ændringsforslag

nr. 14 vedrørende eventuel nedsættelse af tilbagebetalingen

efter gasafgiftsloven for ikkekvoteomfattet proces.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til

1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og skatteministeren sendte den 9. februar

2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag

152. Den 29. april 2024 sendte skatteministeren høringssva-

rene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <13> bilag på lov-

forslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <1> skrift-

lig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <13> spørgs-

mål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-

ren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S)

fmd.

Malte Larsen (S)

Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)

Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)

L 183 - 2023-24 - Bilag 14: 2. udkast til betænkning

Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)

nfmd.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)