Skatteudvalget 2023-24
L 183 Bilag 13
Offentligt
2873145_0001.png
24. maj 2024
J.nr. 2022-14171
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gen-
nemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændrin-
ger som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genopta-
gelse på afgiftsområdet m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag, og som erstatter ændringsforslaget fremsendt som SAU L 183
–
bilag
9.
Det bemærkes, at ændringsforslag nr. 8, 12, 14 og 16 har til formål at sikre, at virksomhe-
der, der fanger CO
2
med henblik på geologisk lagring, kan få tilbagebetalt den del af afgif-
ten, der kan henføres til den fangede CO
2
, idet energibeskatningsdirektivets minimums-
satser fortsat skal overholdes.
Der har været en god dialog med bl.a. Dansk Fjernvarme om udformningen af ændrings-
forslaget.
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v.
fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af
adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.) (L 183)
Til § 1
1)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 2, stk. 1, nr. 11, 3. pkt.,
ændres ”1.
pkt.” til: ”1. og 2. pkt.”
[Rettelse af henvisning]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede affattelse af
§ 2, stk. 1, nr. 11, 5. pkt.,
ændres ”1. og
2. pkt.” til: ”1.-4. pkt.”
[Rettelse af henvisning]
3)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 2, stk. 3,
indsættes efter ”pr. ton”: ”udledt”.
[Sproglig korrektion]
4)
I den under
nr. 7
foreslåede
§ 7, stk. 1, nr. 5,
udgår ”anvendelse af”.
[Sproglig korrektion]
5)
I den under
nr. 13
foreslåede ændring af
§ 9
ændres ”§§
9 a, 9 b, 9 d og 9 e”
til:
”§§
9 a, 9 b og 9 d-9
f”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
6)
I den under
nr. 14
foreslåede affattelse af
§ 9 a, stk. 2,
ændres i
4. pkt.
”stk. 1 og
2” til: ”1. og 2. pkt. og stk. 1”.
[Rettelse af henvisning]
7)
I den under nr. 20 foreslåede
§ 9 e,
ændres i
stk. 3
»satsen efter § 2« til: »afgif-
ten efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
Side 2 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0003.png
8)
I den under
nr. 20
foreslåede
§ 9 e, stk. 5,
ændres ”der” til: ”der, jf. stk. 1,”, og
”m.v., jf. stk. 1” ændres til: ”m.v.”
[Sproglig korrektion]
9)
Efter den under
nr. 20
foreslåede § 9 e indsættes:
Ӥ
9 f.
En momsregistreret virksomhed, der efter regler fastsat i medfør af stk. 4
har indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for afgiftspligtige produkter pr.
ton CO
2
, der er fanget og geologisk lagret. Afgiften kan tilbagebetales fra tids-
punktet, hvor fangsten har fundet sted. Det beløb, hvormed afgiften kan tilbagebe-
tales, opgøres efter stk. 2 og 3 særskilt for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale
efter 1. pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksomhedens angivel-
ser efter merværdiafgiftsloven for den momsperiode, hvor fangsten af CO
2
er sket.
Beløbet angives i hele kroner.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre den samlede udledning af CO
2
fra det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede mængde CO
2
fra anlægget.
Opgørelsen af den samlede udledning af CO
2
skal foretages inden fangstpunktet.
Opgørelsen af den fangede mængde CO
2
skal ske i overensstemmelse med de krav
til måling m.v., der fremgår af de til enhver tid gældende EU-regler om overvåg-
ning og rapportering af drivhusgasemissioner. Opgørelserne skal foretages pr. ka-
lendermåned.
Stk. 3.
Tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den afgift, der kan opgøres for
de i måneden forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter denne bestem-
melse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkommer ved at gange af-
giften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for måneden. Fordelingsfaktoren for
måneden opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO
2
med den
samlede udledning af CO
2
.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter efter aftale med klima-, energi- og forsynings-
ministeren regler om, hvilken myndighed der indgår aftale med virksomheder efter
stk. 1, indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og administration af afta-
lerne, samt om krav til fakturaoplysninger ved levering af varme eller kulde fra
virksomheder, der har indgået en sådan aftale.”
[Mulighed for tilbagebetaling af CO
2
-afgift, når emissionerne fanges og lagres]
10)
I den under
nr. 21
foreslåede ændring af
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
”§§
9 a, 9
b og 9 e”
til: ”§§
9 a, 9 b, 9 e
og 9 f”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
11)
I den under
nr. 24
foreslåede ændring af
§ 13, stk. 3,
ændres
”§§
9 a, 9 b eller
9 e”
til: ”§§
9 a, 9 b, 9 e
eller 9 f”.
Side 3 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0004.png
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
Til § 2
12)
I den under nr. 9 foreslåede affattelse af
§ 11 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov
om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. reduceret til et beløb, der er lavere end
EU’s minimumssats, jf. bilag 5
til lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.,
nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11, så der for forbruget mindst er betalt
en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.
på 4,5 kr. pr. GJ.«
[Nedsættelse af tilbagebetaling for ikkekvoteomfattet proces, når CO
2
-afgiften er
reduceret som følge af CO
2
-fangst og -lagring]
Til § 3
13)
I den under
nr. 6
foreslåede affattelse af §
10 a
ændres i
1. pkt.
”4,5
kr. pr. GJ”
til: ”1,2
kr. pr. GJ”, og i
2. pkt.
ændres ”4,5
kr. GJ”
til: ”1,2
kr. pr. GJ”.
[Nedsættelse af processatsen i gasafgiftsloven til 1,2 kr. pr. GJ og sproglig korrek-
tion]
14)
I den under nr. 6 foreslåede affattelse af
§ 10 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov
om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. reduceret til et beløb, der er lavere end
EU’s minimumssats, jf. bilag 5
til lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.,
nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 10, så der for forbruget mindst er betalt
en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.
på 1,2 kr. pr. GJ.«
[Nedsættelse af tilbagebetaling for ikkekvoteomfattet proces, når CO
2
-afgiften er
reduceret som følge af CO
2
-fangst og -lagring]
Til § 4
Side 4 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0005.png
15)
I den under
nr. 4
foreslåede affattelse af
§ 8 a
ændres i
1.
og
2. pkt.
to steder
”4,5
kr. pr. GJ”
til: ”1,2
kr. pr. GJ”.
[Nedsættelse af processatsen i kulafgiftsloven til 1,2 kr. pr. GJ]
16)
I den under nr. 4 foreslåede affattelse af
§ 8 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Er afgift for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov
om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. reduceret til et beløb, der er lavere end
EU’s minimumssats, jf. bilag 5
til lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.,
nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 8, så der for forbruget mindst er betalt
en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v.
på 1,2 kr. pr. GJ.«
[Nedsættelse af tilbagebetaling for ikkekvoteomfattet proces, når CO
2
-afgiften er
reduceret som følge af CO
2
-fangst og -lagring]
Side 5 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0006.png
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at nyaffatte CO
2
-afgiftslovens § 2, stk. 1
og 2, hvorved stk. 1, nr. 11, vil få følgende ordlyd:
”Naturgas
og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3: 160,6 øre pr.
Nm3. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, der anvendes eller
er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i
tillæg til 1. pkt.: 27,5 øre pr. Nm3. For gas nævnt i 1. og 2. pkt., foretages der en
forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere eller højere brændværdi end
39,6 MJ pr. Nm3.”
Det foreslås med ændringsforslag nr. 1 og 2, at i den under
nr. 1
foreslåede affat-
telse af
§ 2, stk. 1, nr. 11,
ændres i
3. pkt.
”1. pkt.” til ”1. og 2. pkt.”, og i
5. pkt.
ændres ”1. og 2. pkt.” til ”1.-4. pkt.”
Der er alene tale om rettelse af en lovteknisk fejl i henvisningerne.
Til nr. 3
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i CO
2
-afgiftslovens
§ 2
indsættes
et nyt
stk. 3,
hvorefter registrerede virksomheder som alternativ til stk. 1, nr. 19,
kan vælge, at den afgiftspligtige vares CO
2
-udledning beregnes eller analyseres på
baggrund af akkrediterede målinger eller andre målinger af tilsvarende kvalitet, jf.
stk. 9, og pålægges en afgiftssats på 711,6 kr. pr. ton CO
2
(2015-niveau).
Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at der i den under
nr. 2
foreslåede
§ 2, stk.
3,
efter ”pr. ton” indsættes ”udledt”.
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det bl.a., at der indsættes en ny bestemmelse i
CO
2
-afgiftslovens
§ 7, stk. 1, nr. 5,
med følgende ordlyd:
”hvorefter
jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed,
der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug i luftfartøjer til flyvninger,
for hvilke et luftfartsselskab er registreret for afgift efter emissionsafgiftsloven for
CO
2
-udledninger
fra anvendelse af det konkrete luftfartøj, og”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 4, at der i den under
nr. 7
foreslåede
§ 7, stk.
1, nr. 5,
udgår ”anvendelse af”.
Side 6 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0007.png
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 5
Det følger af CO
2
-afgiftslovens § 9, at afgiften efter nærværende lov ikke tilbage-
betales, jf. dog §§ 9 a-9 d.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det i CO
2
-afgiftslovens § 9 bl.a. at ændre
”§§
9 a-9 d” til
”§§
9 a, 9 b, 9 d og 9 e”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 5, at i den under
nr. 13
foreslåede ændring af
CO
2
-afgiftslovens
§ 9
ændres ”§§
9 a, 9 b, 9 d og 9 e”
til ”§§
9 a, 9 b og 9 d-9
f”.
Dermed vil afgiften efter CO
2
-afgiftsloven også kunne tilbagebetales efter § 9 f,
der foreslås indsat ved ændringsforslag nr. 8.
Til nr. 6
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at nyaffatte CO
2
-afgiftslovens § 9 a, stk.
2, hvorved den vil få følgende ordlyd:
”Der
ydes delvis tilbagebetaling, jf. 3. pkt., af afgift af varme og afgiftspligtige va-
rer som nævnt i stk. 1, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af
varme, der leveres fra virksomheden, eller rumvarme eller varmt vand i virksom-
heden. Opgørelse af afgift af energiforbrug nævnt i 1. pkt. sker efter reglerne i § 11
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Tilbagebe-
taling efter 1. pkt. opgjort efter 2. pkt. reduceres med satsen for det pågældende
energiprodukt efter § 2 ganget med 675/750 i 2025, med 615/750 i 2026, 555/750 i
2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og med 2030, jf. dog 4. pkt.
For varme opgjort efter stk. 1 og 2, der opfylder kravene i § 7, stk. 6, og § 7 b, stk.
1, reduceres tilbagebetalingen opgjort efter 1. og 2. pkt. dog med satsen i § 7, stk.
6, 2. og 3. pkt., og § 7 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., ganget med 675/750 i 2025, med
615/750 i 2026, 555/750 i 2027, 495/750 i 2028, 435/750 i 2029 og 375/750 fra og
med 2030.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 6, at i den under
nr. 14
foreslåede affattelse
af
§ 9 a, stk. 2,
ændres i
4. pkt.
”stk. 1 og 2” til ”1. og 2. pkt. og stk. 1”.
Der er alene tale om en rettelse af en lovteknisk fejl i henvisningen.
Side 7 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0008.png
Til nr. 7
Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i
CO
2
-afgiftsloven som § 9 e, der omhandler indfasning af forhøjelsen af CO
2
-afgif-
ten for ikkekvoteomfattet procesforbrug. Indfasningen sker som en tilbagebetaling
af afgiften for brændsler, varme og kulde anvendt til procesformål. Efter den fore-
slåede bestemmelse i § 9 e, stk. 3, vil tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 skulle re-
duceres med satsen efter § 2 ganget med 350/750 i 2025, med 430/750 i 2026, med
510/750 i 2027, med 590/750 i 2028 og med 670/750 i 2029. Tilbagebetalingen re-
duceres med udgangspunkt i afgiftssatserne pr. energiprodukt, der fremgår af CO
2
-
afgiftslovens § 2.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 7, at i den under lovforslagets § 1, nr. 20, fo-
reslåede
§ 9 e,
ændres i
stk. 3
»satsen efter § 2« til: »afgiften efter eventuel tilbage-
betaling efter § 9 f«.
Det medfører, at virksomheder, der vil anmode om godtgørelse af CO
2
-afgiften for
procesforbrug, vil skulle tage udgangspunkt i den afgift, der skulle betales før pro-
cesgodtgørelsen. Virksomhederne vil, hvis CO
2
-afgiften tilbagebetales efter § 9 f,
skulle tage udgangspunkt i afgiftstilsvaret efter dette fradrag ved beregning af pro-
cesgodtgørelsen.
Til nr. 8
Med lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som
CO
2
-afgiftslovens § 9 e, hvor det af bestemmelsens stk. 5 vil fremgå, at skattemi-
nisteren kan fastsætte regler for opgørelsen af afgift af energiforbrug efter denne
lov, der er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i § 11, stk. 3, i lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v., § 10, stk. 3, i lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. eller § 9, stk. 9, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. stk. 1, og
bestemmelser om dokumentation efter stk. 4.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 8, at i den under
nr. 20
foreslåede
§ 9 e, stk.
5,
ændres ”der” til ”der, jf. stk. 1,”, og ”m.v., jf. stk. 1” ændres til ”m.v.”
Der er tale om en sproglig korrektion uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 9
Ved ændringsforslaget foreslås der indsat en ny bestemmelse i CO
2
-afgiftslovens
§
9 f,
der indebærer, at virksomheder, der fanger CO
2
med henblik på lagring, Car-
bon Capture and Storage (CCS), kan indgå en aftale med en statslig myndighed,
således at virksomhederne kan få tilbagebetalt den del af afgiften, der kan henføres
Side 8 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0009.png
til den fangede CO
2
. Herved sikres det, at der ikke skal betales afgift af CO
2
, der
ikke udledes. Dog vil minimumssatserne efter Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energi-
produkter og elektricitet (herefter energibeskatningsdirektivet) skulle overholdes,
jf. ændringsforslag nr. 12, 14 og 16.
CCS er en teknologi, der består i fangst af CO
2
fra punktkilder, evt. tryksætning el-
ler fordråbning med henblik på, transport heraf til en lagringslokalitet og injektion
i en egnet geologisk formation til permanent lagring. CCS-teknologien er ikke ud-
bredt i dag, men det forventes, at flere virksomheder vil investere i denne type tek-
nologi.
De gældende regler om geologisk lagring af CO
2
findes i lov om anvendelse af
Danmarks undergrund (herefter undergrundsloven) og i bekendtgørelse nr. 1425 af
30. november 2016 om geologisk lagring af CO
2
m.v. (herefter CCS-bekendtgørel-
sen). De danske regler om geologisk lagring af CO
2
er indført bl.a. som led i im-
plementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geolo-
gisk lagring af kuldioxid med senere ændringer (herefter CCS-direktivet).
Der er efter CO
2
-afgiftsloven ikke mulighed for at fradrage CO
2
-afgift for fanget
og lagret CO
2
.
Efter CO
2
-afgiftslovens § 5, stk. 2, gælder der for kvoteomfattede anlæg, der for-
brænder affald, en mulighed for at anvende opgørelser efter kvotereguleringen.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det dog at ændre § 5, stk. 2, så det fremgår, at
bestemmelsen ikke indebærer mulighed for at undgå at skulle betale CO
2
-afgift for
CO
2
, der er fanget og lagret i overensstemmelse med CO
2
-kvotereguleringen.
Den manglende mulighed for at få tilbagebetalt afgiften af fanget CO
2
ved opgø-
relsen af CO
2
-afgiften skal ses i lyset af, at afgiften efter CO
2
-afgiftsloven pålæg-
ges på grundlag af CO
2
-udledningen af de anvendte brændsler m.v. Loven er der-
for reguleret af energibeskatningsdirektivet, der ikke umiddelbart giver mulighed
for at afløfte afgiften af den mængde CO
2
, der fanges ved CCS.
For at fremme anvendelsen af CCS foreslås det, at der ikke skal betales afgift af
den CO
2
, der fanges og geologisk lagres, når der er indgået en aftale med en stats-
lig myndighed.
En aftaleordning som den foreslåede har hjemmel i energibeskatningsdirektivets
artikel 17, stk. 1, litra b, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne kan anvende la-
vere afgifter (ned til minimumssatserne) på elektricitet og energiprodukter efter
indgåelse af aftaler med virksomheder m.v., hvis disse aftaler medfører opfyldel-
sen af miljøbeskyttelsesmål eller forbedret energieffektivitet.
Side 9 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0010.png
Det foreslås i § 9 f,
stk. 1, 1. pkt.,
at en momsregistreret virksomhed, der efter reg-
ler fastsat i medfør af stk. 4 har indgået en aftale, kan få tilbagebetalt afgiften for
afgiftspligtige produkter pr. ton CO
2
, der er fanget og geologisk lagret.
Efter den foreslåede bestemmelse vil momsregistrerede virksomheder, der fanger
CO
2
med henblik på geologisk lagring, kunne indgå en aftale efter regler fastsat i
medfør af forslaget til stk. 4 og derved få mulighed for tilbagebetaling af CO
2
-af-
gift. Aftalen skal vedrøre udledninger fra konkrete anlæg.
De virksomheder, der kan indgå en aftale, vil skulle være momsregistrerede, mens
det derimod ikke vil være et krav, at virksomheden er registreringspligtig efter
CO
2
-afgiftsloven. Da tilbagebetalingen kun vedrører CO
2
-afgift, vil indgåelse af
en aftale kun være relevant for virksomheder, som anvender energiprodukter, som
er afgiftspligtige efter CO
2
-afgiftsloven.
Reglerne om det konkrete indhold af og vilkårene i de aftaler, der indgås, herunder
om hvilken statslig myndighed aftalen vil skulle indgås med, foreslås i stk. 4 at
blive fastsat af skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsyningsmini-
steren, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor.
Det foreslås i stk. 1,
2. pkt.,
at afgiften kan tilbagebetales fra tidspunktet, hvor
fangsten har fundet sted.
Dermed vil virksomheder kunne anmode om tilbagebetaling af afgift fra det tids-
punkt, hvor fangsten er sket, selv om den fangede CO
2
endnu ikke er lagret. Hvis
der ikke sker lagring efter fangsten, vil virksomheden ikke være berettiget til at få
afgiften af den fangede CO
2
tilbagebetalt. Afgørende for, om der er krav på at få
afgiften af den fangede CO
2
tilbagebetalt, vil være, om den fangede CO
2
faktisk
lagres i overensstemmelse med aftalevilkårene. En almindelig forsinkelse mellem
fangst- og lagringstidspunktet medfører derfor ikke, at virksomheden ikke kan få
afgiften af den fangede CO
2
tilbagebetalt.
Sker der ikke lagring i overensstemmelse med aftalevilkårene, og er der allerede
sket tilbagebetaling af afgiften, vil den del af den tilbagebetalte afgift, der vedrører
den ikkelagrede CO
2
, skulle efterbetales. Da tilbagebetalingen i givet fald er sket
med urette, vil opkrævningslovens § 5 finde anvendelse.
Det foreslås i
stk. 1, 3.-5. pkt.,
at det beløb, hvormed afgiften kan tilbagebetales,
opgøres efter stk. 2 og 3 særskilt for hvert anlæg, der er omfattet af en aftale efter
1. pkt. Det samlede tilbagebetalingsbeløb anføres på virksomhedens angivelser ef-
ter merværdiafgiftsloven for den momsperiode, hvor fangsten af CO
2
er sket. Be-
løbet angives i hele kroner.
Virksomheder, der har indgået aftale efter stk. 1, vil således skulle lave særskilte
opgørelser af den del af afgiften, der kan tilbagebetales, for hvert enkelt anlæg, der
Side 10 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0011.png
er omfattet af aftalen. Opgørelserne vil skulle foretages efter det foreslåede stk. 2,
mens tilbagebetaling af afgiften sker efter det foreslåede stk. 3.
Det vil i de regler, der kan fastsættes efter det foreslåede stk. 4, nærmere kunne af-
grænses, hvilke enheder der skal anses for at udgøre et særskilt anlæg.
Virksomheder, der anvender ordningen, vil i momsangivelsen i feltet for CO
2
-af-
gift skulle angive den samlede afgift, der kan tilbagebetales (fradrages). Angivel-
sen vil skulle ske for den momsperiode, hvor fangsten af CO
2
er sket.
Virksomhederne vil på fakturaen skulle påføre den faktisk betalte afgift ved salg af
varme eller kulde, dvs. efter fradrag for den del af afgiften, der tilbagebetales. På
den faktura, som virksomheden udsender, må således som betalt afgift alene
fremgå det afgiftsbeløb, som virksomheden har betalt efter tilbagebetaling for fan-
get og geologisk lagret CO
2
. Dermed mindskes CO
2
-afgiftstilsvaret også i senere
led, når f.eks. et fjernvarmeværk har fanget CO
2
med henblik på lagring og indgået
aftale efter stk. 1. Der vil i medfør af forslaget til stk. 4 kunne fastsættes krav til de
oplysninger, der skal fremgå af fakturaerne, således at det for aftagerne er muligt
at fastslå, om, og i givet fald i hvilket omfang, de vil kunne kræve godtgørelse af
afgiften, når varme eller kulde er anvendt til proces.
Godtgørelser efter CO
2
-afgiftsloven ydes generelt ved tilbagebetaling i virksomhe-
dens momsangivelse. Forslaget følger dermed samme ordning som den, der i øv-
rigt anvendes, når der er adgang til tilbagebetalinger efter CO
2
-afgiftsloven.
Virksomheder, der er registreret efter CO
2
-afgiftsloven, skal ved deres angivelse
og betaling af afgift ikke medregne den del, for hvilken der gives tilbagebetaling.
En sådan nettoafregning kan også anvendes for registrerede virksomheder ved
godtgørelse for fanget og geologisk lagret CO
2
.
Det foreslås i
stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
at virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre
den samlede udledning af CO
2
fra det anlæg, som aftalen vedrører, og den fangede
mængde CO
2
fra anlægget. Opgørelsen af den samlede udledning af CO
2
skal fore-
tages inden fangstpunktet.
Virksomheder, der indgår en aftale efter stk. 1, vil således skulle lave særskilte op-
gørelser af den samlede udledning af CO
2
–
før fangsten
–
fra hvert af de anlæg,
som aftalen vedrører. Virksomheden vil også skulle lave særskilte opgørelser af
mængden af CO
2
, der fanges fra hvert af disse anlæg. Opgørelserne vil blive an-
vendt til beregning af nedsættelsen af afgiften.
Fangstpunktet for CCS er det punkt, hvor der efter MR-forordningen sker opgø-
relse af de mængder af CO
2
, som ikke udledes fra anlægget, men overføres fra an-
lægget med henblik på langsigtet geologisk lagring, jf. MR-forordningens artikel
49.
Side 11 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0012.png
Virksomhedens opgørelser skal vedrøre al udledt CO
2
fra ethvert anlæg, der er om-
fattet af aftalen, dvs. CO
2.
fra både afgiftspligtige og ikkeafgiftspligtige brændsler.
Det foreslås i stk. 2,
3.
og
4. pkt.,
at opgørelsen af den fangede mængde CO
2
skal
foretages i overensstemmelse med de krav til måling m.v., der fremgår af de til en-
hver tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissi-
oner. Opgørelserne skal foretages pr. kalendermåned.
Virksomheden vil derfor efter forslaget for hver kalendermåned skulle foretage op-
gørelserne i overensstemmelse med de regler, der fremgår af Kommissionens gen-
nemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner
fra de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF (herefter MR-forordnin-
gen).
MR-forordningen fastlægger reglerne for overvågning og rapportering af drivhus-
gasemissioner og aktivitetsdata i henhold til direktiv 2003/87/EF (kvotedirektivet).
MR-forordningen gælder for overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-
ner, som er specificeret i forhold til de aktiviteter, der er opført i kvotedirektivets
bilag I og III, for aktivitetsdata fra stationære anlæg, luftfartsaktiviteter og frigivne
brændselsmængder fra de aktiviteter, der er omhandlet i kvotedirektivets bilag III,
der omhandler forbrug af brændsel i bygningssektoren, vejtransportsektoren og øv-
rige sektorer.
MR-forordningens artikel 43 indeholder regler om bestemmelse af emissioner. Det
følger af stk. 1, at driftslederen bestemmer de årlige emissioner fra en emissions-
kilde i løbet af rapporteringsperioden ved at summere alle timeværdier af den
målte drivhusgaskoncentration ganget med timeværdier for røggasstrømmen, hvor
timeværdierne er gennemsnit af alle individuelle måleresultater for den respektive
driftstime. For så vidt angår CO
2
-emissioner, fastsætter driftslederen de årlige
emissioner baseret på ligning 1 i bilag VIII. Kulmonoxid (CO) udledt i atmosfæren
behandles som den molære ækvivalensmængde af CO
2
.
Af artikel 43, stk. 2, følger, at såfremt der findes flere emissionskilder i et anlæg,
og disse ikke kan måles som én emissionskilde, måler driftslederen emissionerne
fra disse emissionskilder separat og lægger resultaterne sammen for at opnå de
samlede emissioner for den pågældende gas i rapporteringsperioden.
Efter artikel 43, stk. 3, bestemmer driftslederen drivhusgaskoncentrationen i røg-
gassen ved kontinuerlig måling på et repræsentativt punkt ved hjælp af én af føl-
gende metoder: a) direkte måling, b) i tilfælde af en høj koncentration i røggassen
beregnes koncentrationen ved hjælp af en indirekte koncentrationsmåling ligning 3
i bilag VIII og under hensyntagen til de målte koncentrationsværdier for alle andre
komponenter af gasstrømmen som fastlagt i driftslederne overvågningsplan.
MR-forordningen indeholder i artikel 49 regler om overførsel af CO
2
.
Side 12 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0013.png
Efter artikel 49, stk. 1, fratrækker driftslederen fra anlæggets emissioner den CO
2
,
som stammer fra fossilt kulstof i aktiviteter, der er omfattet af kvotedirektivets bi-
lag I, og som ikke udledes fra anlægget, men overføres fra anlægget med henblik
på langsigtet geologisk lagring.
Efter artikel 49, stk. 3, anvender driftslederen en målingsbaseret metode, bl.a. i
henhold til direktivets artikel 43, 44 og 45 for at opgøre mængden af overført CO
2
fra et anlæg til et andet. Emissionskilden skal svare til målingspunktet, og emissio-
nerne udtrykkes som mængden af overført CO
2
.
Efter artikel 49, stk. 4, anvender driftslederen det højeste metodetrin, jf. definitio-
nen i bilag VIII, afsnit 1, til bestemmelse af mængden af overført CO
2
fra et anlæg
til et andet. Driftslederen kan dog anvende det næste lavere metodetrin, forudsat at
vedkommende kan dokumentere, at anvendelsen af det højeste metodetrin, som
defineres i bilag VIII, afsnit 1, ikke er teknisk mulig eller medfører urimelige om-
kostninger.
En virksomhed, der indgår en aftale efter stk. 1, vil skulle foretage opgørelser i
overensstemmelse med ovenstående bestemmelser m.v.
Da MR-forordningen finder anvendelser på aktiviteter omfattet af kvotedirektivet,
vil det ikke være alle virksomheder, der indgår en aftale med den statslige myndig-
hed efter det foreslåede stk. 1, der i forvejen foretager opgørelser efter MR-forord-
ningen. For at opnå adgang til fradrag for CO
2
-afgift af den fangede CO
2
, vil virk-
somheden dog efter aftaleordningen skulle forpligte sig til at foretage sådanne op-
gørelser i overensstemmelse med MR-forordningen.
Udledninger, der ikke har en fastsat emissionsfaktor efter MR-forordningen, skal
også overvåges og indgå i den årlige udledningsrapport. Af MR-forordningen
fremgår regler om, hvordan emissionsfaktoren skal fastsættes. Disse udledninger
vil skulle medregnes i den samlede mængde udledt CO
2
og i den samlede mængde
fanget CO
2
. Ved opgørelse af den udledte og den fangede mængde CO
2
efter MR-
forordningen indgår også ikkeenergirelaterede udledninger.
Udledning i form af udslip eller udsivning af CO
2
efter fangst af CO
2
, der måtte
indtræffe, efter at den fangede CO
2
er overført til en transport- eller lagringsvirk-
somhed, vil ikke medføre, at den registrerede virksomhed, der har indgået en af-
tale, vil skulle svare afgift af den udledte CO
2
. Da CCS er en kvoteomfattet aktivi-
tet, vil sådanne udledninger i stedet blive omfattet af en kvotereturneringspligt, og,
hvis de foregår inden for anvendelsesområdet af den foreslåede emissionsafgifts-
lov, af emissionsafgift.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilbagebetalingen beregnes på grundlag af den afgift, der
kan opgøres for de i måneden forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling efter
denne bestemmelse. Tilbagebetalingen opgøres til det beløb, der fremkommer ved
Side 13 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0014.png
at gange afgiften efter 1. pkt. med en fordelingsfaktor for måneden. Fordelingsfak-
toren for måneden opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO
2
med
den samlede udledning af CO
2
.
Tilbagebetalingsmuligheden gælder for virksomheder for CO
2
-udledning fra de
anlæg, hvorom der er indgået aftale omfattet af stk. 1. Tilbagebetalingsmuligheden
skal beregnes pr. måned og fratrækkes i det beløb, der kan opgøres som afgiftsbe-
løbet efter loven for samme måned, idet dette afgiftsbeløb opgøres uden hensyn til
den stedfundne fangst af CO
2
.
Virksomheden vil dermed skulle anvende opgørelserne af den samlede mængde
udledt CO
2
og den samlede mængde fanget CO
2
til at beregne en fordelingsfaktor.
Denne fordelingsfaktor anvendes til at opgøre, hvor stor en andel af virksomhe-
dens samlede CO
2
-udledning fra anlæg omfattet af aftalen efter stk. 1, der er fan-
get med henblik på geologisk lagring. Fordelingsfaktoren skal beregnes pr. anlæg,
der er omfattet af aftalen efter stk. 1.
Fordelingsfaktoren ganges herefter med det samlede afgiftstilsvar, der relaterer sig
til virksomhedens udledning fra det anlæg, som fordelingsfaktoren er beregnet ud
fra. Afgiftstilsvaret nedsættes med resultatet heraf.
Fordelingsfaktoren beregnes med udgangspunkt i afgiften efter fradrag for kraft-
varmeproduktion.
Anvendelsen af en fordelingsfaktor medfører mulighed for en administrerbar op-
gørelse af tilbagebetalingsberettiget afgift, når det er ikke muligt at lave en forde-
ling mellem afgiftspligtigt og ikkeafgiftspligtigt CO
2
i den fangede mængde.
Eksempel
En virksomhed anvender i en måned både stenkul, der er afgiftspligtigt, og halm i
rene læs, der ikke er afgiftspligtigt, i et anlæg, der er omfattet af aftalen. Den sam-
lede CO
2
-udledning fra stenkul og halm inden fangstpunktet udgør 800 ton CO
2
.
Den fangede mængde fra anlægget udgør 300 ton CO
2
.
Fordelingsfaktoren findes ved at dividere den fangede mængde med den udledte
mængde, og regnestykket vil se ud som følgende:
300 ton CO
2
/800 ton CO
2
=0,375
Fordelingsfaktoren vil dermed være 0,375 for det konkrete anlæg i måneden.
Har virksomheden forbrugt 3.000 GJ stenkul i måneden, hvor afgiftssatsen er 100
kr. pr. GJ (fiktiv afgiftssats), vil afgiften for CO
2
fra dette forbrug udgøre 300.000
kr. Har virksomheden samtidig brugt 3.000 GJ af et energiprodukt, der ikke er af-
giftspligtigt efter CO
2
-afgiftsloven, vil afgiften for CO
2
fra dette forbrug udgøre 0
kr.
Side 14 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0015.png
Fordelingsfaktoren ganges med virksomhedens samlede afgiftstilsvar for afgiftspe-
rioden, altså de 300.000 kr.
300.000 kr.*0,375=112.500 kr.
Virksomheden vil dermed i momsangivelsen kunne angive et fradrag på 112.500
kr. Virksomheden ender derfor med at betale 300.000 kr.-112.500 kr.=187.500 kr.
i CO
2
-afgift.
Det foreslås i
stk. 4,
at skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsy-
ningsministeren fastsætter regler om, hvilken myndighed der indgår aftale med
virksomheder efter stk. 1, indholdet af disse aftaler, herunder om kontrol og admi-
nistration af aftalerne, samt om krav til fakturaoplysninger ved levering af varme
eller kulde fra virksomheder, der har indgået en sådan aftale.
Det forudsættes, at skatteministeren efter aftale med klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil fastsætte regler om den nærmere administration af aftaleordningen,
herunder om hvilken statslig myndighed, der indgår disse aftaler med virksomhe-
derne, kravene til indholdet af og vilkårene i aftalerne, herunder afgrænsningen af
de i aftalen omfattede anlæg, om opgørelserne af den samlede mængde udledt CO
2
og den samlede mængde fanget CO
2
, samt om krav til fakturaoplysninger ved le-
vering af varme eller kulde fra virksomhederne, der har indgået en sådan aftale,
med henblik på at aftagere kan fastslå og dokumentere, i hvilket omfang de vil
kunne kræve godtgørelse af CO
2
- og energiafgift, når varme eller kulde anvendes
til proces.
Fakturakravene vil f.eks. kunne bestå i et krav om, at det af fakturaen fremgår, at
den leverende virksomhed har reduceret CO
2
-afgiften efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f
som følge af fangst og lagring af CO
2
. Der vil desuden kunne stilles krav om op-
lysninger om den anvendte fordeling mellem brændslerne ved beregning af ned-
sættelsen af godtgørelsen, herunder oplysning om afgiftsbelastningen i kr. pr. GJ
for hvert brændsel efter fradrag efter § 9 f og godtgørelse efter § 9 e. Fakturakra-
vene kan desuden vedrøre opgørelsen af det beløb, som modtagere med procesfor-
brug, vil skulle nedsætte tilbagebetalingen efter mineralolieafgiftslovens § 11, gas-
afgiftslovens § 10 og kulafgiftslovens § 8 med, jf. ændringsforslag nr. 12, 14 og
16.
Det forudsættes desuden, at der fastsættes regler om kontrol, herunder om Energi-
styrelsens kontrol af, at opgørelsesreglerne og aftalevilkårene overholdes. Der vil
derudover kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke oplysninger virksomhe-
derne vil skulle stille til rådighed for Energistyrelsen.
Provenumæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser.
Side 15 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0016.png
Til nr. 10
Efter CO
2
-afgiftslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., skal virksomheder, der leverer gas, na-
turgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er
nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter §§ 9 a-9 c. Efter 2. pkt.
fastsætter skatteministeren de nærmere regler herom.
I lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i CO
2
-afgiftslovens
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
at
ændre
”§§
9 a-9 c” til
”§§
9 a, 9 b og 9 e”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at i den under nr. 21 foreslåede ændring
af CO
2
-afgiftslovens
§ 10, stk. 4, 1. pkt., ændres ”§§
9 a, 9 b og 9 e”
til: ”§§
9 a, 9
b, 9 e
og 9 f”.
Det vil medføre, at virksomheder, der leverer gas, naturgas, bygas og varme, skal
mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af til-
bagebetalingsbeløb efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f, der foreslås indsat ved ændrings-
forslag nr. 9.
Til nr. 11
Efter CO
2
-afgiftslovens § 13, stk. 3, skal registrerede virksomheder ikke indbetale
afgift af den del af eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9 a, 9
b eller 9 c.
I lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det i CO
2
-afgiftslovens
§ 13, stk. 3,
at ændre
”§§
9 a, 9 b eller 9 c” til
”§§
9 a, 9 b eller 9 e”.
Det foreslås med ændringsforslag nr. 11, at i den under nr. 24 foreslåede ændring
af CO
2
-afgiftslovens § 13, stk. 3, ændres
”§§
9 a, 9 b eller 9 e”
til ”§§
9 a, 9 b, 9 e
eller 9 f”.
Det vil medføre, at registrerede virksomheder kan modregne den afgift af den del
af eget forbrug, der kan tilbagebetales efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f, der foreslås
indsat ved ændringsforslag nr. 9, i deres angivelse af afgift til Skatteforvaltningen.
Til nr. 12
Ved ændringsforslaget foreslås der indsat et nyt stk. 2 i mineralolieafgiftslovens
§
11 a,
der indebærer, at godtgørelsen af energiafgift for procesforbrug nedsættes for
ikkekvoteomfattede produktionsenheder og ikkekvoteomfattet varme og kulde, når
CO
2
-afgift som følge af fangst og lagring af CO
2
helt eller delvist er tilbagebetalt
Side 16 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0017.png
efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f og godtgjort efter § 9 e, og dette har medført, at CO
2
-
afgiften er blevet nedsat til et beløb, der lavere end EU’s minimumssatser.
Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med kvoteomfattet procesforbrug
vil skulle opfylde minimumssatserne via energiafgifterne, mens virksomheder med
ikkekvoteomfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatserne via CO
2
-af-
giften. Der skal derfor kun ske nedsættelse af godtgørelsen i mineralolieafgiftslo-
vens § 11 a for kvoteomfattet procesforbrug, mens ikke-kvoteomfattet procesfor-
brug kan opnå fuld godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11.
Efter den ved ændringsforslaget under nr. 9 foreslåede § 9 f i CO
2
-afgiftsloven vil
virksomheder, der har indgået en aftale efter regler fastsat i medfør af § 9 f, stk. 4,
kunne få godtgjort CO
2
-afgiften svarende til den mængde CO
2
, der fanges og lag-
res. Med lovforslagets § 9 e foreslås det at indfase forhøjelsen af CO
2
-afgiften for
ikkekvoteomfattet proces i løbet af perioden 2025-2030.
CO
2
-afgiften efter reduktion af §§ 9 e og 9 f vil i visse tilfælde ikke overstige mi-
nimumssatserne, der f.eks. for olie udgør ca. 60 kr. pr. ton CO
2
. Forbruges produk-
tet eller varmen af en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces, vil CO
2
-afgiften
i denne situation derfor ikke være tilstrækkeligt høj til at opfylde minimumssat-
serne.
Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overholdes, vil godtgørelsen for
procesforbrug i energiafgiftslovene derfor skulle nedsættes for ikkekvoteomfattet
proces, når CO
2
-afgiften efter CO
2
-afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er reduceret til et be-
løb, der ligger under minimumssatserne. Godtgørelsen for procesforbrug vil skulle
reduceres ned til et beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO
2
-afgift er
betalt afgift svarende til den højeste minimumssats fastsat pr. afgiftslov for den
samlede afgiftspligtige CO
2
-udledning pr. måned. Tilsvarende bestemmelser som
den, der foreslås med dette ændringsforslag, foreslås derfor også indsat i gasaf-
giftslovens § 10 a og kulafgiftslovens § 8 a, jf. ændringsforslag nr. 14 og 16, og
der vil således skulle foretages opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor der sker
fradrag af CO
2
-afgiften efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f.
Det foreslås som
stk. 2
i mineralolieafgiftslovens
§ 11 a,
at er afgift for forbrug,
der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energi-
produkter m.v.
reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bi-
lag 5 til lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v., nedsættes tilbagebetalin-
gen af afgift efter § 11, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter
denne lov og lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. på 4,5 kr. pr. GJ.
Efter mineralolieafgiftslovens § 11 tilbagebetales afgiften, når det afgiftspligtige
produkt anvendes til procesforbrug.
Side 17 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0018.png
Det følger af § 11 a, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med
8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. de-
cember 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025, jf. dog
§§ 11 b-11 d.
Med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås det, at mineralolieafgiftslovens § 11 a affat-
tes, så tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for for-
brug, hvoraf der ikke svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i lov om kuldioxidafgift af
energiprodukter m.v., jf. dog § 11 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilba-
gebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5
kr. GJ delt med afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2.
Det foreslåede § 11 a, stk. 2, vil dermed ikke gælde for forbrug, hvoraf der ikke
svares afgift efter CO
2
-afgiftslovens §§ 9 a og 9 b, dvs. at den ikke vil gælde for
kvoteomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde, der anvendes af en moms-
registreret virksomhed til proces. Det bemærkes, at det ikke er nødvendigt at be-
grænse tilbagebetalingen for kvoteomfattede virksomheders vedkommende, da de
under alle omstændigheder betaler afgift svarende til minimumssatserne efter ener-
giafgiftslovene.
Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil dermed gælde for ikkekvoteomfattet proces,
dvs. varme og kulde produceret på et ikkekvoteomfattet varmeanlæg, som leveres
til en virksomhed med proces, og forbrug af afgiftspligtige produkter i en virksom-
hed med ikkekvoteomfattet proces. Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil desuden
kun omfatte tilfælde, hvor virksomheden, der anvender de afgiftspligtige produk-
ter, har indgået en aftale omfattet af CO
2
-afgiftslovens § 9 f, og hvor CO
2
-afgiften
som følge af fangst og lagring af CO
2
er reduceret til under de minimumssatser,
der fremgår af CO
2
-afgiftslovens bilag 5.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den fulde tilbagebetaling efter § 11 skulle
nedsættes, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter mineralolieaf-
giftsloven og CO
2
-afgiftsloven på 4,5 kr. pr. GJ. Nedsættelsen af godtgørelsen vil
dermed udgøre differencen mellem den betalte CO
2
-afgift og den højeste mini-
mumssats for produkter omfattet af mineralolieafgiftsloven.
Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f, og som leve-
rer varme og kulde, vil blive omfattet af faktureringskrav, der vil blive fastsat i
medfør af den ved ændringsforslag nr. 9 foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 4, i
CO
2
-afgiftsloven, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.
Disse faktureringskrav vil skulle sikre, at fakturaerne indeholder oplysninger om
det beløb, som modtagere af varmen og kulden vil skulle nedsætte tilbagebetalin-
gen efter mineralolieafgiftslovens § 11 med, ligesom der kan stilles krav om, at
Side 18 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0019.png
fakturaerne indeholder oplysninger om den anvendte fordeling mellem brænds-
lerne ved beregning af nedsættelsen af godtgørelsen, så det er muligt for Skattefor-
valtningen at kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt opgjort.
Der kan i øvrigt for eksempler på, hvordan modellen for overholdelse af mini-
mumsafgifterne vil skulle fungere i praksis, henvises til bemærkningerne til æn-
dringsforslag nr. 14 vedrørende eventuel nedsættelse af tilbagebetalingen efter gas-
afgiftsloven for ikkekvoteomfattet proces.
Til nr. 13
Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling efter gasafgiftslovens §
10 skulle nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer
anvendt til kvoteomfattede procesformål efter gasafgiftslovens § 10 a. Det er en
forudsætning, at der ikke betales CO
2
-afgift af samme varme og varer.
Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirektivet for energiprodukterne
omfattet af gasafgiftsloven. Minimumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer
til ca. 1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne er overholdt ved
eventuelle kursudsving, foreslås det at fastsætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.
Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.
Provenumæssige konsekvenser
Der henvises til bemærkningerne til ændringsnummer 15.
Til nr. 14
Ved ændringsforslaget foreslås der indsat et nyt stk. 2 i gasafgiftslovens
§ 10 a,
der indebærer, at godtgørelsen af energiafgift for procesforbrug nedsættes for ikke-
kvoteomfattede produktionsenheder og ikkekvoteomfattet varme og kulde, når
CO
2
-afgift som følge af fangst og lagring af CO
2
helt eller delvist er tilbagebetalt
efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f og godtgjort efter § 9 e, og dette har medført, at CO
2
-
afgiften er blevet nedsat til et beløb, der lavere end
EU’s minimumssatser.
Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med kvoteomfattet procesforbrug
vil skulle opfylde minimumssatserne via energiafgifterne, mens virksomheder med
ikke-kvoteomfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatserne via CO
2
-
afgiften. Der skal derfor kun ske nedsættelse af godtgørelsen i gasafgiftslovens §
10 a for kvoteomfattet procesforbrug, mens ikke-kvoteomfattet procesforbrug kan
opnå fuld godtgørelse efter gasafgiftslovens § 10.
Side 19 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0020.png
Efter den ved ændringsforslaget under nr. 9 foreslåede § 9 f i CO
2
-afgiftsloven vil
virksomheder, der har indgået en aftale efter regler fastsat i medfør af § 9 f, stk. 4,
kunne få godtgjort CO
2
-afgiften svarende til den mængde CO
2
, der fanges og lag-
res. Med lovforslagets § 9 e foreslås det at indfase forhøjelsen af CO
2
-afgiften for
ikkekvoteomfattet proces i løbet af perioden 2025-2030.
CO
2
-afgiften efter reduktion af §§ 9 e og 9 f vil i visse tilfælde ikke overstige mi-
nimumssatserne, der f.eks. for olie udgør ca. 60 kr. pr. ton CO
2
. Forbruges produk-
tet eller varmen af en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces, vil CO
2
-afgiften
i denne situation derfor ikke være tilstrækkeligt høj til at opfylde minimumssat-
serne.
Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overholdes, vil godtgørelsen for
procesforbrug i energiafgiftslovene derfor skulle nedsættes for ikkekvoteomfattet
proces, når CO
2
-afgiften efter CO
2
-afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er reduceret til et be-
løb, der ligger under minimumssatserne. Godtgørelsen for procesforbrug vil skulle
reduceres ned til et beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO
2
-afgift er
betalt afgift svarende til den højeste minimumssats fastsat pr. afgiftslov for den
samlede afgiftspligtige CO
2
-udledning pr. måned. Tilsvarende bestemmelser som
den, der foreslås med dette ændringsforslag, foreslås derfor også indsat i mineral-
olieafgiftslovens § 11 a og kulafgiftslovens § 8 a, jf. ændringsforslag nr. 12 og 16,
og der vil således skulle foretages opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor der
sker fradrag af CO
2
-afgiften efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f.
Det foreslås som
stk. 2
i gasafgiftslovens
§ 10 a,
at er afgift for forbrug, der ikke er
omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energiprodukter
m.v.
reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bilag 5
til lov
om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v., nedsættes tilbagebetalingen af afgift
efter § 10, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og
lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. på 1,2 kr. pr. GJ.
Efter gasafgiftslovens § 10 tilbagebetales gasafgiften, når det afgiftspligtige pro-
dukt anvendes til procesforbrug.
Det følger af § 10 a, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med
8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. de-
cember 2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025, jf. dog
§§ 10 b-10 d.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at gasafgiftslovens § 10 a affattes, så til-
bagebetalingen af afgift efter § 10 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf
der ikke svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i lov om kuldioxidafgift af energiproduk-
ter m.v., jf. dog § 10 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen ef-
ter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. GJ delt med
Side 20 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0021.png
afgiftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Med ændringsforslagets §
2, nr. 13, foreslås det, at satserne nedsættes til 1,2 kr. pr. GJ.
Det foreslåede § 10 a, stk. 2, vil dermed ikke gælde for forbrug, hvoraf der ikke
svares afgift efter CO
2
-afgiftslovens §§ 9 a og 9 b, dvs. at den ikke vil gælde for
kvoteomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde, der anvendes af en moms-
registreret virksomhed til proces. Det bemærkes, at det ikke er nødvendigt at be-
grænse tilbagebetalingen for kvoteomfattede virksomheders vedkommende, da de
under alle omstændigheder betaler afgift svarende til minimumssatserne efter ener-
giafgiftslovene.
Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil dermed gælde for ikkekvoteomfattet proces,
dvs. varme og kulde produceret på et ikkekvoteomfattet varmeanlæg, som leveres
til en virksomhed med proces, og forbrug af afgiftspligtige produkter i en virksom-
hed med ikkekvoteomfattet proces. Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil desuden
kun omfatte tilfælde, hvor virksomheden, der anvender de afgiftspligtige produk-
ter, har indgået en aftale omfattet af CO
2
-afgiftslovens § 9 f, og hvor CO
2
-afgiften
som følge af fangst og lagring af CO
2
er reduceret til under de minimumssatser,
der fremgår af CO
2
-afgiftslovens bilag 5.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den fulde tilbagebetaling efter § 10 skulle
nedsættes, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter gasafgiftslo-
ven og CO
2
-afgiftsloven på 1,2 kr. pr GJ. Nedsættelsen af godtgørelsen vil dermed
udgøre differencen mellem den betalte CO
2
-afgift og den højeste minimumssats
for produkter omfattet af gasafgiftsloven.
Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f, og som leve-
rer varme og kulde, vil blive omfattet af faktureringskrav, der vil blive fastsat i
medfør af den ved ændringsforslag nr. 9 foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 4, i
CO
2
-afgiftsloven, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.
Disse faktureringskrav vil skulle sikre, at fakturaerne indeholder oplysninger om
det beløb, som modtagere af varmen og kulden vil skulle nedsætte tilbagebetalin-
gen efter gasafgiftslovens § 10 med, ligesom der kan stilles krav om, at faktura-
erne indeholder oplysninger om den anvendte fordeling mellem brændslerne ved
beregning af nedsættelsen af godtgørelsen, så det er muligt for Skatteforvaltningen
at kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt opgjort.
Eksempler på overholdelse af minimumsafgift
I eksemplet nedenfor bruges naturgas og olie til ikkekvoteomfattet proces. Det er
forudsat, at mængderne kan omregnes til GJ af den virksomhed, der har indgået en
aftale omfattet af CO
2
-afgiftslovens § 9 f. Der er taget udgangspunkt i afgifter for
2025. Eksemplet gennemgås for naturgas:
Side 21 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0022.png
Fanger en virksomhed, der har indgået en aftale omfattet af den foreslåede § 9 f i
CO
2
-afgiftsloven, faktisk ikke CO
2
, faktureres den fulde betalte CO
2
-afgift, sva-
rende til 852 kr. pr. ton CO
2
i 2025 (750 kr. pr. ton CO
2
i 2022-priser). For natur-
gas udgør det en afgift på 1,922 kr. pr. Nm
3
. Ved et forbrug på 95.000 Nm
3
giver
det en bruttoafgift på (1,922 kr. pr. Nm
3
*95.000 Nm
3
=) 182.590 kr.
Fanger virksomheden derimod 95 pct. af den samlede mængde udledt CO
2
, skal
der alene betales afgift af 5 pct. af 182.590 kr., dvs. 9.129,50 kr. Forbruget på
95.000 Nm
3
skal omregnes til GJ, hvilket giver 3.762 GJ. Ved et forbrug på 3.762
GJ svarer afgiftstilsvaret på 9.129,50 kr. til en afgift på (9.129,50/3.762=) 2,4 kr.
pr. GJ. I dette tilfælde er afgiften over minimumsafgiften på 1,2 kr. pr. GJ for na-
turgas, hvis der ikke skal ske en godtgørelse efter indfasningen efter § 9 e. Det
svarer dermed også til det, som fjernvarmeværket vil fakturere videre til proces-
kunden som betalt CO
2
-afgift.
Forhøjelsen af CO
2
-afgiften for proces indfases i løbet af perioden 2025-2030 efter
CO
2
-afgiftslovens § 9 e. I 2025 skal procesvirksomheden derfor alene betale afgift
på 350/750 eller ca. 47 pct. af den fakturerede afgift. Afgiftstilsvaret efter fradra-
get til fjernvarmeværket efter § 9 f og godtgørelsen til procesvirksomheden efter §
9 e bliver da 4.260,4 kr. Det svarer til en afgift på 1,1 kr. pr. GJ, hvormed der
mangler at blive betalt 0,1 kr. pr.
GJ for at overholde EU’s minimumssats.
Ved et
forbrug af naturgas på 3.762 GJ, bliver det en nettoafgift på 254 kr. pr. GJ.
Virksomheden kan altså maksimalt opnå tilbagebetaling af energiafgiften efter ga-
safgiftsloven ned til 254 kr. pr. GJ. Den fulde tilbagebetaling efter § 10 skal derfor
nedsættes til det beløb, der indebærer, at der efter tilbagebetalingen fortsat er betalt
energiafgift efter gasafgiftsloven med 254 kr. pr. GJ.
Det vil sikre, at summen af betalt CO
2
- og energiafgift svarer til energibeskat-
ningsdirektivets minimumsafgift.
Til nr. 15
Med den foreslåede ændring vil den fulde tilbagebetaling efter kulafgiftslovens § 8
skulle nedsættes med 1,2 kr. pr. GJ i stedet for 4,5 kr. pr. GJ for varme og varer
anvendt til kvoteomfattede procesformål efter kulafgiftslovens § 8 a. Det er en for-
udsætning, at der ikke betales CO
2
-afgift af samme varme og varer.
Det svarer til minimumssatsen i energibeskatningsdirektivet for energiprodukterne
omfattet af gasafgiftsloven. Minimumssatsen er fastsat i euro pr. GJ, hvilket svarer
til ca. 1,1 kr. pr. GJ. Af hensyn til at sikre, at minimumssatserne er overholdt ved
eventuelle kursudsving, foreslås det at fastsætte satsen til 1,2 kr. pr. GJ.
Afgiften på 1,2 kr. pr. GJ foreslås ikke indekseret.
Side 22 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0023.png
Provenumæssige konsekvenser
Nedsættelse af afgifterne til minimumssatserne skønnes samlet set at indebære et
mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd og en øget udledning
på 0,01 mio. ton CO
2
i 2030 i forhold til lovforslaget.
Erhvervenes merbelastning vil med ændringsforslag nr. 13 og 15 blive lempet med
ca. 10 mio. kr. i forhold til lovforslaget.
Til nr. 16
Ved ændringsforslaget foreslås der indsat et nyt stk. 2 i kulafgiftslovens
§ 8 a,
der
indebærer, at godtgørelsen af energiafgift for procesforbrug nedsættes for ikkekvo-
teomfattede produktionsenheder og ikkekvoteomfattet varme og kulde, når CO
2
-
afgift som følge af fangst og lagring af CO
2
helt eller delvist er tilbagebetalt efter
CO
2
-afgiftslovens § 9 f og godtgjort efter § 9 e, og dette har medført, at CO
2
-afgif-
ten er blevet nedsat til et beløb, der lavere end EU’s minimumssatser.
Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder med kvoteomfattet procesforbrug
vil skulle opfylde minimumssatserne via energiafgifterne, mens virksomheder med
ikkekvoteomfattet procesforbrug vil skulle opfylde minimumssatserne via CO
2
-af-
giften. Der skal derfor kun ske nedsættelse af godtgørelsen i kulafgiftslovens § 8 a
for kvoteomfattet procesforbrug, mens ikkekvoteomfattet procesforbrug kan opnå
fuld godtgørelse efter kulafgiftslovens § 8.
Efter den ved ændringsforslaget under nr. 9 foreslåede § 9 f i CO
2
-afgiftsloven vil
virksomheder, der har indgået en aftale efter regler fastsat i medfør af § 9 f, stk. 4,
kunne få godtgjort CO
2
-afgiften svarende til den mængde CO
2
, der fanges og lag-
res. Med lovforslagets § 9 e foreslås det at indfase forhøjelsen af CO
2
-afgiften for
proces i løbet af perioden 2025-2030.
CO
2
-afgiften efter reduktion af §§ 9 e og 9 f vil i visse tilfælde ikke overstige mi-
nimumssatserne, der f.eks. for olie udgør ca. 60 kr. pr. ton CO
2
. Forbruges produk-
tet eller varmen af en virksomhed med ikkekvoteomfattet proces, vil CO
2
-afgiften
i denne situation derfor ikke være tilstrækkeligt høj til at opfylde minimumssat-
serne.
Med henblik på at sikre, at minimumssatserne overholdes, vil godtgørelsen for
procesforbrug i energiafgiftslovene derfor skulle nedsættes for ikkekvoteomfattet
proces, når CO
2
-afgiften efter CO
2
-afgiftslovens §§ 9 e og 9 f er reduceret til et be-
løb, der ligger under minimumssatserne. Godtgørelsen for procesforbrug vil skulle
reduceres ned til et beløb, der indebærer, at der samlet i energi- og CO
2
-afgift er
betalt afgift svarende til den højeste minimumssats fastsat pr. afgiftslov for den
samlede afgiftspligtige CO
2
-udledning pr. måned. Tilsvarende bestemmelser som
Side 23 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0024.png
den, der foreslås med dette ændringsforslag, foreslås derfor også indsat i mineral-
olieafgiftslovens § 11 a og gasafgiftslovens § 10 a, jf. ændringsforslag nr. 12 og
14, og der vil således skulle foretages opgørelser for hvert enkelt brændsel, hvor
der sker fradrag af CO
2
-afgiften efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f.
Det foreslås som
stk. 2
i kulafgiftslovens
§ 8 a,
at er afgift for forbrug, der ikke er
omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af energiprodukter
m.v.
reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bilag
5 til lov
om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v., nedsættes tilbagebetalingen af afgift
efter § 10, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og
lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. på 1,2 kr. pr. GJ.
Efter kulafgiftslovens § 8 tilbagebetales afgiften, når det afgiftspligtige produkt
anvendes til procesforbrug.
Det følger af § 8 a, stk. 1, at tilbagebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 8,1
kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. april 2023 til og med den 31. december
2024 og 10 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025, jf. dog §§ 8 b-
8 d.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at kulafgiftslovens § 8 a affattes, så tilba-
gebetalingen af afgift efter § 8 nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ for forbrug, hvoraf der
ikke svares afgift efter §§ 9 a og 9 b i lov om kuldioxidafgift af energiprodukter
m.v., jf. dog § 8 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1.
pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. GJ delt med af-
giftssatsen i § 8, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Med ændringsforslagets § 3,
nr. 15, foreslås det, at satserne nedsættes til 1,2 kr. pr. GJ.
Det foreslåede § 8 a, stk. 2, vil dermed ikke gælde for forbrug, hvoraf der ikke sva-
res afgift efter CO
2
-afgiftslovens §§ 9 a og 9 b, dvs. at den ikke vil gælde for kvo-
teomfattet proces og kvoteomfattet varme og kulde, der anvendes af en momsregi-
streret virksomhed til proces. Det bemærkes, at det ikke er nødvendigt at begrænse
tilbagebetalingen for kvoteomfattede virksomheders vedkommende, da de under
alle omstændigheder betaler afgift svarende til minimumssatserne efter energiaf-
giftslovene.
Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil dermed gælde for ikkekvoteomfattet proces,
dvs. varme og kulde produceret på et ikkekvoteomfattet varmeanlæg, som leveres
til en virksomhed med proces, og forbrug af afgiftspligtige produkter i en virksom-
hed med ikkekvoteomfattet proces. Nedsættelsen af tilbagebetalingen vil desuden
kun omfatte tilfælde, hvor virksomheden, der anvender de afgiftspligtige produk-
ter, har indgået en aftale omfattet af CO
2
-afgiftslovens § 9 f, og hvor CO
2
-afgiften
som følge af fangst og lagring af CO
2
er reduceret til under de minimumssatser,
der fremgår af CO
2
-afgiftslovens bilag 5.
Side 24 af 25
 L 183 - 2023-24 - Bilag 13: Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
2873145_0025.png
Efter den foreslåede bestemmelse vil den fulde tilbagebetaling efter § 8 skulle ned-
sættes, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter kulafgiftsloven og
CO
2
-afgiftsloven på 1,2 kr. pr GJ. Nedsættelsen af godtgørelsen vil dermed udgøre
differencen mellem den betalte CO
2
-afgift og den højeste minimumssats for pro-
dukter omfattet af kulafgiftsloven.
Virksomheder, der har indgået en aftale efter CO
2
-afgiftslovens § 9 f, og som leve-
rer varme og kulde, vil blive omfattet af faktureringskrav, der vil blive fastsat i
medfør af den ved ændringsforslag nr. 9 foreslåede bestemmelse i § 9 f, stk. 4, i
CO
2
-afgiftsloven, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.
Disse faktureringskrav vil skulle sikre, at fakturaerne indeholder oplysninger om
det beløb, som modtagere af varmen og kulden vil skulle nedsætte tilbagebetalin-
gen efter kulafgiftslovens § 8 med, ligesom der kan stilles krav om, at fakturaerne
indeholder oplysninger om den anvendte fordeling mellem brændslerne ved bereg-
ning af nedsættelsen af godtgørelsen, så det er muligt for Skatteforvaltningen at
kontrollere, at tilbagebetalingsbeløbet er korrekt opgjort.
Der kan i øvrigt for eksempler på, hvordan modellen for overholdelse af mini-
mumsafgifterne vil skulle fungere i praksis, henvises til bemærkningerne til æn-
dringsforslag nr. 14 vedrørende eventuel nedsættelse af tilbagebetalingen efter gas-
afgiftsloven for ikkekvoteomfattet proces.
Side 25 af 25