Skatteudvalget 2023-24
L 182 Bilag 8
Offentligt
2869613_0001.png
17. maj 2024
J.nr. 2022 - 14171
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 182 - Forslag til Lov om afgift af CO
2
e-emissioner fra kvoteomfattede sek-
torer (emissionsafgiftsloven) og L 183 - Forslag til lov om kuldioxidafgift af visse energi-
produkter, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, æn-
dringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær gen-
optagelse på afgiftsområdet).
Af L 182 og L 183 fremgår det, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv. er
vurderet samlet for de to lovforslag, og at Erhvervsstyrelsen på baggrund af oplysninger
fra Skatteministeriet (og med betydelig usikkerhed) har opgjort de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet ved implementeringen til ca. 30 mio. kr. i løbende omkostninger
og ca. 2 mio. kr. i omstilling. Det fremgår, at der derfor skal foretages en AMVAB-måling
for at kvantificere omkostningerne nærmere, og at resultaterne af målingen vil blive til-
sendt Skatteudvalget i forbindelse med behandlingen af lovforslagene.
Erhvervsstyrelsen har på baggrund af denne AMVAB vurderet, at de administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet udgør ca. 100.000 kr. i en løbende lettelse og ca. 104 mio. kr. i
omstillingsomkostning. Den løbende lettelse er relateret til ophævelsen af bundfradraget i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO
2
-afgiftsloven). Omstillingsomkost-
ningen, der er en engangsomkostning, er relateret til den omstilling, der skal ske i virk-
somhederne med den foreslåede opdeling mellem procesforbrug og rumvarme m.v. i
CO
2
-afgiftsloven og den foreslåede differentiering mellem kvote- og ikkekvoteomfattet
varme m.v. i energiafgiftslovenes bestemmelse om godtgørelse for procesforbrug. Det
vurderes, at omstillingen vil udgøre 3 dage pr. virksomhed og omfatte ca. 25.000 virksom-
heder.
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage