L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
L 182 Bilag 1
Offentligt

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

8. marts 2024

Høring af forslag til emissionsafgiftsloven og gennemførelse af dele af

aftale om grøn skattereform for industri m.v.

Skatteministeriet har udsendt 2 udkast til lovforslag i høring,

J. nr. 2022-14171:

•

Udkast til forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og

•

Udkast til lovforslag om ændring af kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas

mv, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og

forskellige andre love (gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022,

ændringer som følge af emissionsafgifsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på

afgiftsområdet m.v.).

Generelle bemærkninger

Biogas Danmark noterer, at lovforslagene implementerer den politiske aftale om en grøn skattereform for energi

og industri og at der i forbindelse med indførelsen af en emissionsbestemt CO2-afgift sker en tilsvarende

reduktion i energiafgifterne m.v.

Biogas Danmark tager endvidere til efterretning, at dette sker under hensyntagen til EU’s

Energibeskatningsdirektiv og herunder minimum satser for diverse energiprodukter og anvendelser.

Biogas Danmark stiller sig derimod uforstående over for, at der lægges op til, at opgraderet biogas, som leveres

via det fælles gassystem, skal pålægges samme afgift som naturgas.

I den politiske aftale om grøn skattereform for energi og industri er det aftalt, at Skatteministeriet senest i foråret

2023 skulle fremlægge en analyse i forhold til dokumentation af virksomheders brug af opgraderet biogas ved køb

af oprindelsesgarantier, og der blev aftalt en pulje på 100 mio. kr. årligt i 2024

–

2030 til finansiering af denne

afgiftsrefusion.

Virksomheders køb af opgraderet biogas leveret via gasnettet dokumenteret med køb af de af Energinet i henhold

til VE-direktivet, udstedte oprindelsesgarantier, er for store dele af industrien den eneste mulighed, de har for

grøn omstilling.

SKAT anerkender - som det fremgår tydeligt af de almindelige bemærkninger til nærværende forslag til

emissionsafgiftsloven - oprindelsesgarantier i forhold til kvoteomfattede udledninger.

Derfor er Biogas Danmark fuldstændig uforstående overfor, at det i forbindelse med fremlæggelsen af disse

lovforslag ikke præciseres, at der er mulighed for refusion af CO2-afgifter for opgraderet biogas leveret via

gasnettet gennem virksomhedernes køb af oprindelsesgarantier.

Side 1 af 4

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Biogas Danmark er indforstået med, at denne afgiftsrefusion alene bør gælde for

ustøttet

opgraderet biogas, som

tilføres det fælles gassystem, men ikke for opgraderet biogas, som har modtaget støtte i henhold til VE-loven.

Herigennem sikres det, at biogassen ikke modtager dobbelt støtte og til gengæld understøttes en udvikling så

biogassen bliver mindre afhængig af støtte. Og samtidig ligestilles biogas leveret via det fælles gassystem med

andre CO2-neutrale og vedvarende energikilder, såsom biobrændstoffer, som ikke pålægges CO2-afgift.

Biogas Danmark skal derfor på det kraftigste opfordre til, at §1 stk. 5 i forslaget til Emissionsafgiftsloven ændres

ved tilføjelse af følgende i kursiv markerede tekst:

Stk. 5. For udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, skal der betales

afgift af udledningen uden hensyn til kvotefritagelse

med mindre det via køb af oprindelsesgarantier er

dokumenteret, at der er tale om bæredygtig bionaturgas, som ikke har modtaget støtte efter lov om vedvarende

energi.

I de almindelige bemærkninger til forslag om emissionsafgiftsloven skal der ligeledes ske tilpasninger hertil i sidste

afsnit i 3.1.2.1. på side 41 (3.2.1. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning).

Det giver ingen mening, at virksomheder betaler CO2-afgift af biogas leveret via gasnettet som om der var tale om

fossil naturgas:

•

Den nuværende CO2-beskatning hæmmer danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til udlandet og

erhvervslivets grønne omstilling.

•

Den danske skattelovgivning halter bagefter EU-reguleringen, hvor der i modsætning til Danmark tages højde

for, at gasnettet distribuerer grønne gasser.

•

I øjeblikket udgør opgraderet biogas leveret via gasnettet omkring 40 pct. af det danske gasforbrug og

Energistyrelsen forventer, at det inden for få år bliver 100 pct.

•

Med vedtagelsen af VE III-direktivet i efteråret 2023, som skal implementeres i dansk ret senest i maj 2025, er

det bestemt, at VE-andelene flytter til de medlemsstater, der anvender oprindelsesgarantierne, hvorfor det

nu er ekstra nødvendigt, at skattelovgivningen anerkender oprindelsesgarantierne.

Der foreligger allerede tilstrækkelig dokumentation for CO2-afgiftsrefusion for ustøttet biogas leveret via

gassystemet:

•

VE-direktivet stiller krav om, at alle medlemsstater skal udstede oprindelsesgarantier som dokumentation for,

at der er tilført bæredygtig biogas til gassystemet.

•

I Danmark udsteder Energinet på vegne af den danske stat oprindelsesgarantierne. Der udstedes én

oprindelsesgaranti for hver 1 MWh opgraderet biogas, som tilføres gasnettet.

•

Hver enkelt oprindelsesgaranti er påstemplet, om der er tale om støttet eller ustøttet biogas.

•

Der er ingen risiko for dobbelttælling, idet oprindelsesgarantierne slettes fra det fælles register, når den købes

af en virksomhed som dokumentation for, at de har brugt opgraderet biogas

–

og det dokumenteres, om der

er tale om støttet eller ustøttet biogas.

•

Som det fremgår af både lovforslaget og bemærkningerne til lovforslaget anerkendes oprindelsesgarantierne

i forhold til CO2-kvotesystemet og endvidere anerkendes de af Energistyrelsen i forhold til iblandingskrav i

transportsektoren.

•

Her i 2024 kommer den nye EU-database for oprindelsesgarantier i drift, hvormed medlemsstaternes

myndigheder effektivt kan kontrollere hele værdikæden fra biogasproducent til slutkunde.

Side 2 af 4

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Specifikke bemærkninger

Ad Emissionsafgiftsloven

Ad §1 stk. 5

Stk. 5 omformuleres ved tilføjelse af følgende i kursiv markerede tekst:

Stk. 5. For udledninger fra bæredygtig bionaturgas, som er fritaget for kvotereturneringspligt, skal der betales

afgift af udledningen uden hensyn til kvotefritagelse

med mindre, det via køb af oprindelsesgarantier er

dokumenteret, at der er tale om bæredygtig bionaturgas, som ikke har modtaget støtte efter lov om vedvarende

energi.

Ad Almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.1.

I de almindelige bemærkninger til forslag om emissionsafgiftsloven skal teksten tilpasses, så det fremgår, at det er

muligt at bruge oprindelsesgarantier som dokumentation for afgiftsrefusion.

Ad høringslisten

Biogas Danmark skal endnu en gang anmode om, at Foreningens navn ændres fra Foreningen Biogasbranchen til

Biogas Danmark.

Ad bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bemærkningerne til §1 stk. 5 side 65 og 71 skal teksten justeres, så det fremgår, at det er muligt at give

afgiftsrefusion for ustøttet biogas leveret via gassystemet dokumenteret med oprindelsesgarantier.

Ad forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af

naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (gennemførelse af dele af aftalen om grøn

skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og

udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.):

Ad 3.1.1.2. CO2-afgift

Det fremgår af bemærkningerne, at der skal betales afgift af biogas, der distribueres via det kollektive gasnet, idet

det er blandet med fossilt gas. Endvidere angives det, at

”størstedelen

af den ledningsførte biogas modtager

imidlertid støtte i form af et produktionstillæg efter lov om gasforsyning som overstiger afgiften”.

Biogas Danmark skal understrege, at det er irrelevant, om den støtte, som udbetales i henhold til VE-loven til

anvendelse af biogas til opgradering og tilførsel til gasnettet, er højere eller lavere end afgiften.

Dernæst skal Biogas Danmark påpege, at en stigende andel af den til gassystemet tilførte mængde opgraderet

biogas ikke modtager støtte. I 2023 var der tale om 5 pct.

Dermed falder Skatteministeriets bemærkning til jorden, idet det bør være åbenlyst, at der ikke bør svares CO2-

afgift, når virksomheder dokumenterer forbruget af CO2-neutralt bæredygtigt biogas ved køb af

oprindelsesgarantier, hvorpå det er specifikt anført, at der er tale om ustøttet biogas.

Side 3 af 4

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ad 3.1.1.2. Metanafgiften

Der lægges op til en fordyrelse af anvendelsen af biogas til fremstilling af varme og elektricitet på motoranlæg

over 1.000 kW, idet det

–

som vi læser forslaget

–

at metanafgiften også omfattes af de foreslåede

afgiftsstigninger. Dette er hæmmende for omstillingen fra naturgas til biogas.

Ad 3.1.2.2. Godtgørelse af energiafgifter på ikke-kvoteomfattede procesformål

Det bør præciseres, at der ikke betales CO2-afgift af gas, der er fremstillet på basis af biomasse, når der er tale om

ustøttet biogas dokumenteret med oprindelsesgarantier.

Ad høringslisten

Biogas Danmark skal endnu en gang anmode om, at Foreningens navn ændres fra Foreningen Biogasbranchen til

Biogas Danmark.

Ad side 132

Det skal præciseres, at der ikke betales afgift for ustøttet biogas dokumenteret med oprindelsesgarantier.

Ad side 203

Der er forhåbentlig tale om en slåfejl, når det anføres, at afgiften for gas der anvendes eller er bestemt til

anvendelse som motorbrændstof er 146,5 kr. pr. Nm

Afsluttende bemærkninger

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger og forbeholder sig

muligheden for at fremsende yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

[email protected]

C.c.: Emma Sommer Degn ([email protected]) og Stine Bundgaard Hansen ([email protected])

Side 4 af 4

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Forslag til

Lov om afgift af CO₂e-emissioner

fra kvoteomfattede

sektorer - gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform

BlueNord takker for muligheden for at indgive høringssvar til forslag til lov om

afgift af CO₂e-emissioner

fra

kvoteomfattede sektorer - gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform.

BlueNord støtter hensigten i den grønne skattereform og anerkender, at CO₂-afgifter er den mest effektive

måde at anspore aktører til at tage ansvar for og bidrage til den grønne omstilling. Dansk Undergrunds

Consortium (DUC), som BlueNord er en del af, er Danmarks største og vigtigste producent af olie og naturgas.

DUC bidrager væsentligt til dansk og europæisk forsyning af naturgas og deraf uafhængighed af russisk gas og

importeret LNG (liquified natural gas), der har et betragteligt højere klimaaftryk end danskproduceret

naturgas. Som en del af DUC ønsker BlueNord at bidrage til, at danskproduceret olie og gas produceres med så

lille CO₂-udledning som muligt.

Ifølge Energistyrelsens beregninger er Danmark afhængig af olie og gas i en længere årrække endnu, og i dag

er Danmark på trods af Nordsøens produktion nettoimportør af råolie fra især USA. De senere års

begivenheder og særligt krigen i Ukraine har på ny understreget behovet for EU-produceret rørført naturgas.

Det er politisk anerkendt, og det har derfor også været en udtalt politisk målsætning

–

eksempelvis i det

nationale kompromis

–

at øge den danske gasindvinding. Det ønsker BlueNord at bidrage til.

Væsentligt reduktionspotentiale, men særlige betingelser gælder i Nordsøen

BlueNord støtter op om ambitionerne i grøn skattereform og indførelsen af emissionsafgift i industrien. Men

indførelsen af CO₂-afgiften bør ske under hensyntagen til særlige vilkår i de enkelte industrier, så Danmark ikke

risikerer at miste konkurrenceevne i forhold til udlandet, forsyningssikkerhed og ikke mindst den ønskede

status som foregangsland i klimaproblematikken. BlueNord er bekymret for, at lovforslaget med en flad,

ensartet CO₂-afgift ikke i tilstrækkelig grad formår at varetage disse hensyn.

Nordsøproduktionen er en af Danmarks største udledere af CO₂. Men samtidig er industrien en af dem, der af

en række årsager har sværest betingelser for at omstille sig til mindre CO₂-intensiv drift:

•

Der er aftalt et totalt stop for udvinding af olie og gas i Danmark fra 2050. Industriens korte

tidshorisont betyder, at store og dyre investeringer f.eks. i grøn omstilling alt andet lige er svære at

gennemføre. Investeringsviljen er der, men mulighederne er begrænsede på grund af den korte

tidshorisont og risikeres at begrænses yderligere, hvis branchens rammevilkår forringes.

Et af de største potentialer for reduktion af CO₂-udledninger er ved at elektrificere olie- og gasfelter.

Det tekniske reduktionspotentiale via elektrificering anslås til 0,66 mio. tons CO₂ ud af den danske del

af Nordsøens totale udledning på 0,9 mio. tons CO₂, men omkostningerne ved at elektrificere er

meget høje (1.530

–

10.100 DKK/ton CO₂) og således i de fleste scenarier væsentligt højere end f.eks. i

landbruget.

Desuden tager reformen ikke højde for olie- og gasproduktionens risiko for lækage til andre lande, der

ellers anerkendes af EU. Resultatet kan meget vel blive, at den danske og europæiske energiforsyning

forskydes til import af LNG fra lande som Qatar og Rusland, hvor olie og gas produceres med et

væsentligt højere CO₂-aftryk.

•

Følgende årsager og BlueNords konkrete løsningsforslag udfoldes i det følgende.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Reduktionspotentialet i Nordsøen

–

afgiften kan ikke stå alene

Udledningen fra dansk nordsøproduktion er i de senere år reduceret betragteligt, og dansk olie- og

gasproduktion er i dag, når der bortses fra de fuldt elektrificerede norske felter, blandt de mindst udledende i

verden. Der vurderes, jf. regeringens Klimaprogram 2023, at være et teknisk reduktionspotentiale på 0,66 mio

tons CO₂ via elektrificering af visse dele af Nordsøproduktionen.

Elektrificering kan

–

teoretisk set - ske via

tilkobling til energiø, kabel til land eller via vindmøllepark. Uanset løsningen er der tale om meget omfattende

milliardinvesteringer i ændring af flere af de turbinedrevne platformskomplekser, kabelinfrastruktur,

transformerstationer mv. Samtidig vil udførelsesfasen for projekter af den karakter formentlig strække sig over

6-8 år.

Tidligere studier foretaget i samarbejde med Energistyrelsen har ikke påvist økonomisk rentable løsninger,

hvilket især skyldes restlevetiden

af industrien, som har et politisk besluttet sluttidspunkt i 2050 og for DUC’s

vedkommende ved koncessionens udløb i 2042.

Afgiftspålæggelsen i en så omstillingstung industri som dansk olie- og gasproduktion risikerer bl.a. derfor alene

at medføre en merbeskatning, hvilket alt andet lige gør det dyrere at producere en kubikmeter dansk naturgas

end en tilsvarende fra f.eks. USA eller Qatar, uden det medfører de ønskede reduktioner og dermed reelt

bidrager til hensigten i den grønne skattereform.

BlueNord ønsker, at det i lyset af grøn skattereform genbesøges, hvorvidt der i dag vil kunne opnås en

økonomisk rentabel nedbringelse af Nordsøens emissioner. Det kræver omfattende studier af flere mulige

tekniske løsninger, inddragelse af flere aktører, og det kræver en politisk vilje til at tage højde for de særlige

vilkår, der vil gør sig gældende for et sådant projekt.

Formålet med grøn skattereform er at skabe incitament for industriens aktører til at investere i grøn omstilling.

Dette må hvile på den forudsætning, at der med afgiften skabes en økonomisk rentabel mulighed for at

investere i reduktioner og dermed blive helt eller delvist fri af afgiften. Med de væsentlige reduktioner, som

f.eks. en hel eller delvis elektrificering af nordsøproduktionen vil medføre, efterspørger BlueNord en løsning,

hvor afgiften ikke står alene, og hvor det bliver muligt at iværksætte økonomiske emmissionsreducerende

tiltag.

I stedet for alene at satse på konkrete tilskudspuljer, bør man være villig til at skabe ambitiøse rammevilkår,

der igangsætter grønne initiativer hos de enkelte aktører. Og dette gerne

samtidigt

med indførelsen af CO₂ -

afgiften, afgiften kan ikke stå alene.

BlueNord opfordrer til, at man inddrager industrien i de konkrete overvejelser omkring kompensationssiden af

grøn skattereform. Dette vil skabe det bedste grundlag for, at de reduktionsmuligheder, der er fremsat i

klimaprogrammet rent faktisk opnås.

Indførelsen af afgiften adresserer ikke de særlige forhold, der gør sig gældende for olie- og

gassektoren i Nordsøen

Konkret for DUC medfører koncessionens udløb i 2042, at større emissionsreducerende tiltag er særdeles

vanskelige at gennemføre. Samtidig er offshore-aktører generelt underlagt særlige produktions- og

markedsvilkår, hvor der konkurreres på et globalt marked, hvor prissætning og omkostningsniveau kun i meget

begrænset omfang kan påvirkes af den enkelte aktør. Disse særlige forhold bør iagttages i afvejningen af

ønsket om at opnå reduktionsmålene mod hensynet til det fortsatte behov for egenforsyning af

samfundskritiske ressourcer.

Når afgiften forventes fuldt indfaset i 2030,

vil de samlede omkostninger alene til at kompensere CO₂ blive

meget væsentlige totalt set og pr. produceret enhed olie eller gas. Samtidig er produktionen fra flere felter

kendetegnet ved at være faldende i perioden fra nu til 2042, hvilket allerede jf. prognoserne gør det dyrere at

producere en dansk enhed olie eller gas. Stigningen i de samlede

omkostninger til CO₂-kompensering

kan

–

alt

afhængig af udviklingen i markedet for olie og gas og driftsøkonomien i de enkelte felter

–

medføre, at nogle

felter, hvis udledning ikke er mulig at reducere, må lukkes, før alle ressourcer er fuldt udvundet.

Det vil svække dansk og europæisk forsyningssikkerhed, hvilket er stik imod de politiske målsætninger, der

blandt andet er slået fast i det nationale kompromis.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

BlueNord opfordrer derfor til, at man fra 2030 etablerer en mekansime, hvor afgiften på produktion af

ressourcer, som anses for samfundskritiske eller særligt konkurrence-/lækageudsatte, fastsættes under

hensyntagen til det tekniske og økonomiske reduktionspotentiale. Afgiften bør tilpasses produktionen og

økonomien i det enkelte felt sammenholdt med priserne i det globale marked for olie og gas. Mekanismen skal

tilsikre, at afgiften ikke medfører nedlukning eller udflytning af dansk, samfundskritisk produktion som følge af

omstillingsvanskeligheder og lave globale markedspriser.

På den måde sikres udvinding af de resterende reserver på dansk sokkel, og det undgås at dansk produktion

lukkes præmaturt på et tidspunkt, hvor Danmark og EU i omstillingsfasen til vedvarende energi fortsat har et

behov for olie og gas.

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Der bør indføres et loft over CO₂-afgiftsbelastningen

De senere år har vist en generelt stigende tendens i ETS-markedet og de seneste prognoser for udviklingen på

markedet for EU CO₂-kvoter

indikerer samtidigt væsentligt højere priser end de 100 EUR/ton i 2030, som er

antaget i grøn skattereform. De større analysebureauer forudser priser i niveauet 120-140 EUR/ton i 2030, og

andre forudser priser over 160 EUR/ton.

BlueNord advarer imod, at en dansk afgift på 375 kr./ton oveni en kvotepris på 120-160 EUR/ton samlet set

kan medføre et prisniveau for danske aktører, som vil forringe konkurrenceevnen for lokaltproduceret olie og

gas i forhold til andre EU-ETS-producenter, UK-baserede olie- og gasproducenter eller LNG-import. En

signifikant stigning i kvoteprisen vil i forvejen skabe incitament til omstillingstiltag, hvorfor en national afgift i

det beskrevne tilfælde kan betragtes som særbeskatning uden reel indvirkning og derved ikke levere efter

hensigten i den politiske aftale. I yderste konskvens kan det medføre, at Danmark mister kritisk egenforsyning

af energiressourcer med deraf følgende øget klimaaftryk, når ressourcerne skal hentes via øget import af olie

og naturgas.

BlueNord foreslår derfor, at der i lovforslagets § 2 indsættes en bestemmelse om et prisloft svarende til EU-

kvoteprisen, såfremt denne svarer til de 1.125 kr./ton i 2030 (2022-priser), som er fastsat i grøn skattereform.

Hvis f.eks. EU-kvoteprisen udgør 150 EUR/ton, svarende til ca. 1.120 kr/ton, da vil den danske afgift automtisk

alene udgøre forskellen mellem de 1.120 kr. og de 1.125 = 5 kr./ton. Hvis kvoteprisen er højere end de 1.125

kr/ton, da betales ingen dansk afgift.

En sådan mekanisme er allerede implementeret i Holland, hvor der er fastsat en samlet pris pr. ton på 127 EUR

i 2030. Størrelsen af den hollandske afgift vil variere afhængig af kvoteprisen, således der kun betales de 127

EUR pr. ton i alt. Mekanismen forhindrer ikke, at omkostningen bliver højere, hvis EU-kvoteprisen bliver højere

end 127 EUR pr. ton.

En lignende mekanisme i Danmark vil medføre, at danske aktører ligestilles med aktører i resten af EU og UK.

Når den samlede omkostning per ton antager de 1.125 kr., som anses for ambitiøst i aftalen

–

og tilstrækkeligt

til at incentivere grønne investeringer - går man heller ikke på kompromis med reduktionsmålet i grøn

skattereform.

Afgiften bør indfases under hensyntagen til risiko for CO₂-lækage

I grøn skattereform har man valgt at adressere risikoen for CO₂-lækage

og konkurrenceforvridning ved at give

en permanent og væsentlig rabat på afgiften til visse lækageudsatte, kvoteomfattede industrier (mineralogiske

processer). Det begrundes ikke, hvorfor anden industri som f.eks. olieproduktion, der også i EU-regi anses for

at være i risiko for CO₂-lækage,

ikke omfattes af en lignende ordning.

Det savner umiddelbart rationale, at enkelte industrier gives en klækkelig rabat, medens andre industrier

pålægges fuld afgift, uanset at risikoen for CO₂-lækage – i henhold til EU’s vurdering –

fortsat eksisterer.

BlueNord opfordrer derfor ministeriet til, at implementeringen af grøn skattereform sker under hensyntagen

til den væsentlige risiko for CO2-lækage, der gør sig gældende for olieproduktion.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

BlueNord anser det for nødvendigt, at danske aktører ikke mister konkurrenceevne i forhold til andre

Nordsøaktører og ikke mindst i forhold til import af LNG, som har et op til fire gange større klimaaftryk end

dansk rørført gas

og som indtil videre ikke bliver omfattet af EU’s grænsetilpasningsmekanisme (CBAM).

BlueNord foreslår derfor, at man i stedet for rabatter til specifikke industrier, følger

EU’s retningslinjer for

mitigering af CO₂-lækage og afgiftsfritager den andel af udledningerne på tværs af industrier, der i perioden fra

2025 til 2034 fortsat vurderes at være i risiko for lækage i EU-regi. Når CBAM er indfaset og

EU’s tildeling af

gratiskvoter er fuldt udfaset i 2034, vil den danske afgift også være fuldt indfaset for alle udledninger, og

aktører vil have haft mulighed for at omstille til mere klimaeffektive løsninger, uden at konkurrenceevnen i

mellemtiden er sat over styr.

Alternativ model, der kan sikre

”level playing field”

Som alternativ til ovenstående indfasning i overensstemmelse med EU’s principper, kan der indføres en model,

der tilsigter godtgørelse for emissionsafgiften i forbindelse med eksport af de producerede produkter,

sideløbende med, at der implementeres en standardafgift i forbindelse med import af varer, en såkaldt

dækningsafgift. Importafgiften kan så lempes, hvis den udenlandske producent kan dokumentere, at CO

aftrykket er reduceret. En lignende systematik er kendt fra andre danske afgiftslove, ligesom dette princip også

indføres i EU i forbindelse med implementering af CBAM.

På den måde sikres det, at CO

-afgiftsbelastningen sidestilles på både dansk og udenlandsk producerede varer,

og derved sikres

level playing field,

så der tages hensyn til dansk konkurrencekraft, både i forhold til

hjemmemarkedet og i forhold til eksportmarkeder, så vi derved også i fremtiden har danske

produktionsvirksomheder med danske arbejdspladser og ikke mindst dansk egenforsyning af olie- og gas, samt

raffinerede brændsler.

Den foreslåede model vil derudover være medvirkende til, at Danmark ikke bliver uhensigtsmæssigt afhængig

af at importere brændstoffer fra udlandet og derved bidrager den ligeledes til at opretholde den nationale

forsyningssikkerhed i fremtiden for de sektorer, hvor den direkte elektrificering ikke er en mulighed.

-------------

BlueNord stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger, eller hvis der er behov for at uddybe

ovenstående punkter.

Med venlig hilsen

Euan Shirlaw

CEO

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Journalnummer 2022-14171

København den 8. marts 2024

Høringssvar vedrørende lovforslag om gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for

industri mv.

Skatteministeriet har den 9. februar 2024 udbedt sig bemærkninger til et forslag til lov om afgift af

emission fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og lovforslag om ændring af lov om

kuldioxidafgift mv.

Bryggeriforeningen støtter op generelt op om DI's synspunkter i deres høringssvar vedrørende CO2-

afgiften. Herunder bemærkningerne om, at:

•

Det er uacceptabelt, at der er en afvigelse fra aftaleteksten i forhold til de samlede afgiftssatser i lovud-

kastet, der ifølge DI er på knap 300 mio. kr. fra 2025-2030.

Bryggeriforeningen bakker op om DI’s forslag

til at afbøde effekten af energiafgiften ved enten at implementere energiafgiften med udgangspunkt i de

faktiske mindstesatser i energibeskatningsdirektivet eller ved en tilbageførelse af merprovenuet til sekto-

ren.

Implementeringen af CO2-emissionsaftalen er uhensigtsmæssig på grund af uforudsigeligheden om den

samlede prissætning af CO2 i kvotesektoren samt det uens afgiftsgrundlag i kvotesektoren.

Uhensigtsmæssigheden i tilbagebetalingsmodellen, der betyder, at virksomhederne først skal betale afgif-

ten og siden søge godtgørelse, hvilket indebærer administrativt besvær og et uhensigtsmæssigt likvidi-

tetsdræn for virksomhederne.

Uklarheden om flere af de centrale elementer i aftalen, bl.a. grønne investeringsvindue, pulje til fangst og

lagring af CO2 mm., gør det meget vanskeligt for virksomhederne at tilpasse deres produktion og investe-

ringer i forhold til den kommende CO2-afgift. Der bør derfor hurtigst muligt skabes klarhed om disse for-

hold.

•

Venlig hilsen

Peter Fenger

Skatte- og arbejdsmiljøchef

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Høringssvar er sendt til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar til lovforslag, der skal implementere den politiske aftale om en grøn skattereform for

industrien m.v.

Crossbridge Energy A/S har fulgt arbejdet med implementering af den politiske aftale om en grøn

skattereform for industri m.v., og vi fremsender hermed høringssvar til lov om afgift af CO2-emissioner

(herefter emissionsafgiftsloven) og følgelovforslaget.

Som virksomhed støtter vi princippet bag Grøn Skattereform og intentionen om at afgiftsbelægge

udledningen af fossile drivhusgasser, hvilket vi også har italesat ved tidligere anledninger med henvis-

ning til, at en kommende afgiftsstruktur skal være fair og effektiv.

Nærværende høringssvar skal derfor ses i lyset heraf samt vores bidrag til at sikre, at afgiften indføres

på den mest hensigtsmæssige og optimale måde.

Kort om Crossbridge Energy A/S og den grønne omstilling

Crossbridge Energy A/S (herefter CBE eller vi) driver raffinaderiet i Fredericia med tilhørende

aktiviteter.

CBE har igennem en lang årrække arbejdet fokuseret med at sikre en effektiv energianvendelse, og

som følger heraf er raffinaderiet i Fredericia det mest energieffektive i Europa, og det andet mest

energieffektive i Verden.

Raffinaderiet producerer omkring 3,4 millioner tons brændstof, hvilket nogenlunde svarer til 70

procent af det samlede danske forbrug. Ca. halvdelen af dette afsættes dog på andre markeder end

det danske grundet geografi og forbrugsmønstre.

Vi er dog bevidste om, at raffinaderiet i Fredericia er én af Danmarks største CO

-udledere. Dette

hænger sammen med, at raffinaderiprocessen er en energiintensiv proces, hvortil vi i dag primært

anvender egne olieprodukter samt har mulighed for brug af naturgas.

Hele samfundet står over for en enorm omstillingsopgave, hvor blandt andet elektrificeringen kommer

til at spille en betydelig rolle. Det er vigtigt at understrege, at CBE naturligvis støtter den generelle

elektrificering af samfundet, men dette kan ikke stå alene, da der fremover ligeledes vil være behov

for grønne brændstoffer i de sektorer for hvem den direkte elektrificering ikke er en mulighed.

Som raffinaderi spiller vi derfor en nøglerolle i den grønne omstilling af transporten

–

ikke mindst den

tunge transport, skibe og fly. CBE er allerede på forkant med udviklingen i det omkringliggende

samfund med blandt andet produktion af grøn brint i samarbejde med Everfuel (HySynergy-projektet)

ligesom, at vi i dag er involveret i en række andre grønne projekter, eksempelvis Sludge2Fuel, ReSuit

1/5

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

og Kvasir. Derudover arbejder vi målrettet med raffinaderiets transition fra en fossil fortid til en grøn

fremtid, hvilket også kræver enorme investeringer i nye teknologier de kommende år.

Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at CBE med storskalaproduktion og

eksisterende kompetencer inden for blandt andet processikkerhed har de nødvendige forudsætninger

for at levere mærkbare drivhusgasreduktioner, og derved bidrage betydeligt til nationale og

internationale klimamålsætninger samtidigt med, at vi opretholder fremtidens nationale forsynings-

sikkerhed. Derfor er vi også en del af løsningen, både i dag og i fremtiden.

Implementering af den grønne skattereform

Vi støtter op om den danske klimalov og de danske klimaambitioner, ligesom resten af den danske

industri. Industriens opbakning fremgår tydeligt af præamblen til klimapartnerskabernes afrappor-

tering:

”Fremtidig økonomisk vækst er forudsætningen for, at vi har råd til at løse klimaudfordringerne på en

måde, hvor vi samtidig har et godt og velfungerende samfund. Det kræver, at vi sikrer Danmarks

konkurrenceevne og skaber vækst og nye job samtidig med, at vi omsætter klimaambition til

handling.

Klimaudfordringen er global. Vi skal nå vores nationale mål uden at skubbe aktiviteter ud af landet. Vi

skal lave en reel grøn omstilling af vores samfund, som målbart reducerer udledningen af

klimagasser globalt set – og det skal ske ved udvikling og ikke afvikling.”

Det er derfor vigtigt, at implementering af den grønne skattereform understøtter udviklingen uden at

svække vores konkurrenceevne i en sådan grad, at det ikke er muligt at gennemføre de nødvendige

investeringer og derved sikre en reel grøn omstilling af vores samfund.

Derudover er det også altafgørende, at der

–

sideløbende med implementeringen af den grønne

skattereform

–

sikres de rette rammevilkår for den grønne omstilling, som blandt andet indebærer:

Udbygning af produktion af vedvarende elektricitet

Etablering og udbygning af produktion af grøn brint, inkl. en brintinfrastruktur

Sikring af rammebetingelser for fangst, anvendelse og lagring af CO

(CCUS)

Etablering af CO

-infrastruktur

Helt overordnet kan vi konstatere, at de rette rammevilkår for den grønne omstilling, særligt

udbygning af produktion af vedvarende elektricitet og etablering/udbygning af grøn brint, endnu ikke

er på plads, hvorfor vi står i en situation, hvor vi reelt ikke har de tekniske muligheder for at investere

i den grønne omstilling, hvorfor afgiften heller ikke har den ønskede adfærdseffekt.

Ny emissionsafgift

Et lovforslag om implementering af en ny emissionsafgift på kvoteomfattede virksomheder er på

nuværende tidspunkt i høring. Vi anerkender, at hensigten med lovforslaget er at skabe incitament

for virksomheder til at gennemføre en grøn omstilling, der kan bidrage til at nedbringe CO

udledningerne fra danske virksomheder. En udskydelse af implementeringen eller en gradvis

implementering heraf i takt med sikring af de rette rammevilkår vil være en optimal løsning, henset til

at vi endnu ikke har adgang til vedvarende elektricitet og grøn brint i de nødvendige mængder.

2/5

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Af hensyn til den fortsatte grønne omstilling og i respekt for de politiske klimamål har CBE forståelse

for, at en udskydelse af den grønne skattereform ikke er realistisk. Vi støtter op om det overordnede

formål, men vi kan konstatere, at lovforslaget ikke indeholder en hensyntagen til at sikre vores

konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter, hvilket vil få store negative konsekvenser på

vores muligheder for at investere i den grønne omstilling.

Den nye emissionsafgift foreslås pålagt den samlede CO

-udledning, uanset om de producerede

produkter er solgt i Danmark eller eksporteret til andre lande. Samtidig bliver der ikke opkrævet

emissionsafgift på konkurrerende produkter fra udlandet, der bliver solgt i Danmark.

Sammenlagt vil opbygningen af den nye emissionsafgift derved skabe en uhensigtsmæssig

skævvridning i CO

-afgiftsbelastningen, der vil påvirke vores markedsandele negativt, både på

hjemmemarkedet og på eksportmarkeder.

Problemstillingen for CBE er, at oliemarkedet er globalt, og prissætningen sker uafhængigt af nationale

forhold som for eksempel en ny emissionsafgift. Resultatet af den nye emissionsafgift vil derfor være

en forringelse af vores konkurrenceevne, der direkte bidrager til at begrænse vores evne og

muligheder til at investere i en grøn omstilling, og i værste fald lukke raffinaderiet.

CBE løsningsforslag til model, der skal sikre lige konkurrencevilkår

I henhold til klimaloven skal klimaindsatsen ske under hensyntagen til en række guidende principper,

herunder at:

”Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til

både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft,

sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.”

Med afsæt i ovenstående vil vi derfor foreslå, at der i lovforslaget indarbejdes en model, der tilsigter

godtgørelse for emissionsafgiften i forbindelse med eksport af de producerede produkter, samt at der

implementeres en standardafgift i forbindelse med import af varer, en såkaldt dækningsafgift.

Importafgiften kan lempes/justeres, hvis den udenlandske producent kan dokumentere, at CO

aftrykket fra produktionen af det importerede produkt er reduceret, sammenlignet med

forudsætningerne for standardafgiften. En lignende systematik er kendt fra andre danske afgiftslove,

ligesom dette princip også indføres i EU i forbindelse med implementering af Carbon Border

Adjustment Mechnism (CBAM).

På den måde sikres det, at CO

-afgiftsbelastningen sidestilles på både dansk og udenlandsk

producerede varer, og samtidig opnår de danske virksomheder, der gennemfører grøn omstilling, en

fordel i konkurrencen med klimabelastende produkter fra udlandet.

Dette vil bidrage til at skabe lige vilkår og derved sikre, at der tages hensyn til dansk konkurrencekraft,

både i forhold til hjemmemarkedet og i forhold til eksportmarkeder, så vi derved også i fremtiden har

danske produktionsvirksomheder med danske arbejdspladser.

Den foreslåede model vil derudover være medvirkende til, at Danmark ikke bliver uhensigtsmæssigt

afhængig af at importere brændstoffer fra udlandet og derved bidrager den ligeledes til at opretholde

den nationale forsyningssikkerhed i fremtiden for de sektorer, hvor den direkte elektrificering ikke er

en mulighed.

3/5

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er således vores vurdering, at indførelsen af den nye emissionsafgift uden en model til at sikre lige

konkurrencevilkår vil have en stor negativ indvirkning på den danske forsyningssikkerhed. Den øgede

afgiftsbelastning vil 1:1 nedsætte vores bundlinje (fuldt indfaset vil emissionsafgiften ”skære”

minimum 1/3 af vores fortjeneste pr. ton) og derved begrænse vores muligheder for at gennemføre

de nødvendige investeringer i den grønne omstilling. Det vil resultere i færre arbejdspladser indenfor

den kemiske procesindustri, hvilket igen vil påvirke fremtidens energiproduktion, da medarbejdere

indenfor den kemiske procesindustri besidder nøglekompetencer for at drive fremtidens PtX anlæg.

Derudover er det vores vurdering, at den beskrevne model vil ligestille danske og udenlandske

virksomheder, hvilket vil resultere i lige konkurrencevilkår. Modellen vurderes ikke at påvirke hverken

den politiske hensigt med den nye emissionsafgift eller provenuet, da der skal betales en indirekte

emissionsafgift på udenlandsk producerede varer, ligesom den nye emissionsafgift fortsat vil skabe et

incitament til at begrænse CO

-udledningen.

Godtgørelse som en aftaleordning

Af hensyn til at sikre industriens forpligtelse til den grønne omstilling kan den foreslåede model med

godtgørelse af emissionsafgiften i forbindelse med eksport blive gjort betinget af, at der indgås en

form for aftaleordning mellem virksomheden og staten for at sikre, at virksomheden prioriterer de

nødvendige midler til investeringer i den grønne omstilling.

Historisk er der indgået flere forskellige aftaleordninger mellem dansk erhvervsliv og staten i forhold

til opnåelse af tilskud, og der kan med fordel hentes inspiration herfra.

Modellen er mulig at implementere

Det er vores vurdering, at den foreslåede tilføjelse til reglerne kan gennemføres uden store ændringer

i den politiske aftale. Ekspertgruppen, der arbejdede med anbefalingerne op til den politiske aftale,

var af den opfattelse, at den foreslåede model er mere effektiv end resultatet af den politiske aftale

og lovforslaget.

Årsagen hertil var implementeringsproblemer, som vi må antage at være løst nu, hvor EU

efterfølgende har vedtaget og er i gang med implementering af Carbon Border Adjustment

Mechanism (CBAM), som er i overensstemmelse med vores forslag.

Det er ydermere vores vurdering, at der efter indgåelse af den politiske aftale er kommet afklaring af,

at det er muligt at gennemføre den foreslåede model, uden at komme i kollision med

energibeskatningsdirektivets fritagelsesbestemmelser, jf. strukturdirektivets art. 1, stk. 2, jf. Rådets

Direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008, hvilket kan udledes af ændringen af lov om afgift af

kvælstofoxider som ændret ved § 5, nr. 2 i lov nr. 329 af 28. marts 2023.

Opsummeret sikrer den foreslåede model dansk konkurrenceevne med opretholdelsen af stærke

omstillingsincitamenter under hensyntagen til den indgåede politiske aftale.

Loft over CO

-afgiftsbelastningen

Den nye emissionsafgift skal udelukkende gælde for kvoteomfattede virksomheder, herunder CBE.

Vores samlede CO

-afgiftsbelastning bliver herefter den nye emissionsafgift sammen med den til

enhver tid gældende kvotepris, dog under hensyntagen til gratiskvoter.

4/5

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kvoteprisen er volatil og markedsbestemt ud fra udbud og efterspørgsel. Den nye emissionsafgift vil

på forhånd være et kendt omkostningselement, hvorimod kvoteprisen kan svinge i både op- og

nedadgående retning.

Af den politiske aftale fremgår det, at de foreslåede afgiftsniveauer i 2030 på 750 kr. pr. ton for ikke-

kvoteomfattede virksomheder, 375 kr. pr. ton for kvoteomfattede virksomheder og 125 kr. pr. ton for

mineralogiske processer mv. er baseret på en forventning om en kvotepris på 100 EUR (dvs. ca. 750

kr.) i 2030.

Vi har i løbet af de seneste år oplevet en signifikant stigning i kvoteprisen, og de seneste prognoser

for udviklingen på markedet for EU CO

-kvoter indikerer væsentligt højere priser end 100 EUR i 2030.

De større analysebureauer forudser priser i niveauet 120-140 EUR i 2030, og andre forudser priser

over 160 EUR.

En emissionsafgift på 375 kr. pr. ton i 2030 oveni en væsentligt højere kvotepris end den forventede

på 100 EUR vil resultere i en væsentlig forringelse af vores konkurrenceevne. En signifikant stigning i

kvoteprisen vil i forvejen skabe incitament til omstillingstiltag, hvorfor en national afgift i det

beskrevne tilfælde kan betragtes som særbeskatning uden reel indvirkning og derved ikke levere efter

hensigten i den politiske aftale.

Af hensyn til at modvirke en sådan usikkerhed og yderligere forringelse, udover hvad selve

emissionsafgiften resulterer i, vil vi foreslå, at der indarbejdes et loft svarende til EU’s CO

-kvotepris,

såfremt denne svarer til de 1.125 kr. pr. ton i 2030 (2022-priser), som er fastsat i den politiske aftale.

Et sådant loft vil resultere i, at emissionsafgiften bliver reguleret i takt med EU’s CO

-kvotepris, ligesom

emissionsafgiften vil udgøre 0 kr., hvis EU’s CO

-kvotepris er 1.125 kr. eller højere (2022-priser).

En sådan mekanisme er allerede implementeret i Holland, hvor der er fastsat en samlet pris pr. ton på

127 EUR i 2030. Størrelsen af den hollandske afgift vil variere afhængig af kvoteprisen, således der kun

betales de 127 EUR pr. ton i alt. Mekanismen forhindrer ikke, at omkostningen bliver højere, hvis EU-

kvoteprisen bliver højere end 127 EUR pr. ton.

En lignende mekanisme i Danmark vil medføre, at danske aktører ligestilles med aktører i resten af EU

og UK. Når den samlede omkostning per ton antager de 1.125 kr., som anses for ambitiøst i aftalen –

og tilstrækkeligt til at sikre grønne investeringer – går man heller ikke på kompromis med

reduktionsmålet i grøn skattereform.

Ligeledes vil det skabe kendte rammevilkår og derved øget sikkerhed omkring de økonomiske

forudsætninger, som vores investeringer i den grønne omstilling skal baseres på.

***

Crossbridge Energy A/S står til rådighed for uddybning og nærmere drøftelse af vores forslag.

Med venlig hilsen

Marlene Christensen

Business Director

5/5

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Danish

Seafood

Association

Skatteministeriet

Nicholai

Eigtveds

Gade

Danish Seafood Association

Axelborg, Axeltorv

6. sal

DK-1609 København V

DK-

1402

KØbenhavn

Tlf

Fax726011

E-mail

[email protected]

www.danishseafood.org

København den 7.

marts

2024

Bankkonto

nr.

5059-0001

36804

CVR

nr. 32

59 94

HØring

over forslag

til

lov om ændring af lov om

kuldioxidafgift

af visse

energiprodukter, lov om

afgift af

naturgas og

bygas

m.m.

Danish

Seafood Association

repræsenterer

dansk

fiskeindustri

med en årlig

eksportomsætning

på

3+ mia.

kr.

fordelt

på 115 lande. Forsyningen med fiskeråvarer fra

farvande omkring

Danmark samt

Øvrige

farvande

det

nordøstatlantiske område

udgør en afgørende

forudsætning

for

aktiviteten

den

forarbejdende

danske

fiskeindustri

for at

kunne

opretholde

betydelig eksport

af dansk

højkvalitetsfisk

til

især markederne

syd

for

grænsen i

det

øvrige

EU.

Vi noterer

lovforslaget om

lov

ændring

lov

om kuldioxidafgift

afsnit

3.3.2.2.2.,

i.3.2.2.2. Fiskeri

Fritagelsen

CO2-afgiftslovens

stk

nr.

for

matorbrændstof anvendt

til

brug

bord

på

skibe

udenrigsfart,

fiskerfartøjer

med en

bruttotonnage

på

5 ton og derover

eller

bruttoregistertonnage

på

ton og

derover

fore-slås

ændret

til

ikke

omfotte

fiskerfartøjer.

Godtgørelsen

CO2-afgiftslovens

stk. 4,

nr.

foreslås

ændret,

således

fiskerfartøjer

udgår.

Motorbrændstof

anvendt am

bord

påfiskerfartøjer vil

dermedfremover skulle

leveres

medfuld

Co2-afgift

uden

mulighedfor

godtgørelse.

Afgiftspligten

gælder

både

for

indenrigs

udenrigs

fiskeri,

når

tankning sker i

Danmark

indenfor

dansk

land- eller søterritorium.

Dette forslag

vil

svække

den danske

fiskeindustris

fiskeeksports konkurrencebetingelser betydeligt.

Dansk

fiskeindustri er

pristagere,

kan ikke

overvælte

en sådan

afgift

priserne

på

fiskevarer på

markederne

(og

globalt)

heller

ikke på

hjemmemarkedet.

Gør

det,

vil

miste

betydelige

markedsandele

eller

ganske

enkelt blive konkurreret

af markedet.

Priserne

på

fisk

bestemmes

en skarp

global

konkurrence.

Afgiften vil

stække dansk

fiskeri

dermed

hele den

efterfølgende

forsyningskæde. Fiskeerhvervet

afstedkommer afledte

aktiviteter

form

køb

af varer

tjenester

andre dele

økonomien,

så

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

nedgang

erhvervet

vil

medføre en

nedgang også

tilgrænsende

erhverv. Fiskeerhvervet

spiller

især

vigtig

rolle

for

lokalsamfundene

langs kysterne.

til

diesel-driftfyringsgasolie for fiskefartøjer,

så

afgiften vil

slå

rent igennem uden

udsigt

til

kunne

konvertere

til

andre

drivmidler. Afgifternes effekt

på

fiskefartØjers

Økonomi er

veldokumenteret

vil

være

ganske

betydelig. Afgiften vil få

meget

stor betydning

for

især

mellemstore

store

tarløjel

Udenlandske

fiskefartøjer lander betydelige

mængder

værdier

danske fiskerihavne

.l2022landede

knap 250.000 tons fisk

til

en vaerdi

L,284 mia.

kr.

Pålægges

energiafgift

tankning

i Danmark,

vil

højere grad vælge

lande

andre

havne,

herunder

norske og

britiske.

Hermed

vil

gå

glip af den

aktivitet

på

land

danske havne

auktioner,

som

landingerne

igangsætter.

Også danske

fiskere

vil

kunne

tanke

uden

Der

findes

ikke

markedsmodne alternativer

afgift

andre landes havne og

dermed vil det

være mere

attraktivt

også

lande

fungster i

udenlandske

havne.

Lækage-effekten

vil

på

netop fiskeområdet vil

samlet set være

betydelig,

derfor opfordrer

til

gentænke lovforslaget,

så

undgår,

at det

ensidigt

vil

ramme rentabiliteten

aktiviteten

det

danske

fiskeerhverv.

Med

ig hilsen

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 216989 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar j.nr. 2022-14171 - CO2-afgift på fiskerierhvervet (DFPO og DPPO) ] --

Lovgivning og Økonomi ([email protected])

Emma Sommer Degn ([email protected]), Stine Bundgaard Hansen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Lise Laustsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Lasse Toft ([email protected]), Marie Odgaard-Mogensen ([email protected])

Mette Lund Hansen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar j.nr. 2022-14171 - CO2-afgift på fiskerierhvervet (DFPO og DPPO)

Sendt:

08-03-2024 19:36

Bilag:

Høringssvar fra fiskeriforeningerne DFPO og DPPO.pdf;

Til:

Cc:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære Emma og Stine

På vegne af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation

(DPPO) fremsender vi her høringssvar vedrørende lovforslag i høring om ændring af CO2-afgiftsloven.

Med venlig hilsen

METTE LUND HANSEN

Partner, Afgifter

Telefon: +4563127165

Mobil: +4524661639

[email protected]

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

CVR: 20222670

Fælledvej 1

5000 Odense

Tlf.: +4563127100

www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-

baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO-netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke

for både BDO-netværket og for alle BDO-medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.700 medarbejdere, mens det

verdensomspændende BDO-netværk har ca. 115.000 medarbejdere i mere end 166 lande.

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-

mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.

Tænk på miljøet - er det nødvendigt at printe mailen?

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 216989 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra fiskeriforeningerne DFPO og DPPO ] --

Tlf: 63 12 71 00

[email protected]

www.bdo.dk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Fælledvej 1

DK-5000 Odense C

CVR-nr. 20 22 26 70

Skatteministeriet

Att. Emma Sommer Degn

8. marts 2024

Vores ref. mld

Høringssvar fra fiskerierhvervet

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energipro-

dukter mv. (gennemførelse af dele af grøn skattereform for industri mv. fra juni 2022 mv.).

Skatteministeriet har den 9. februar 2024 sendt to udkast til lovforslag i høring, henholdsvis

udkast til forslag til lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissions-

afgiftsloven) og udkast til forslag til lov om ændring af kuldioxidafgift af visse energiproduk-

ter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov

om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love i høring (følgeloven),

j.nr. 2022-14171.

Nærværende høringssvar sker på vegne af Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation

og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Da fiskerierhvervet ikke er omfattet af CO2-kvotesektoren og dermed ikke berøres af den nye

emissionsafgiftslov vedrører fremsendte bemærkninger alene følgelovforslagets beskatning af

motorbrændstof på fiskeriområdet.

Opsummering af bemærkninger

1. Energibeskatningsdirektivet

CO2-afgiftsbeskatning af inden- og udenrigsfiskeriaktiviteter anses for at være i strid

med energibeskatningsdirektivets hensigt (sikre lige konkurrence) og direktivets ufra-

vigelige krav om afgiftsfritagelse for international transport og transport mellem EU-

lande.

2. Konkurrenceforvridning/udskubning af fiskerierhvervet til udlandet - CO2-lækage

Beskatning af alt brændstofforbrug på fiskefartøjer der tanker i Danmark, medfører

konkurrenceforvridning til udlandet og mellem små/store aktører i branchen, udskub-

ning af fiskeri- og afledt erhverv til udlandet og der sker derved CO2-lækage.

3. CO2-afgiftsbeskatning vil medføre øget brændstofforbrug i fiskeriet

Omstillingsteknologi ikke til rådighed for fiskerierhvervet pt., den foreslået øget be-

skatning vil derfor medføre en ændret adfærd, der medfører øget brændstofforbrug i

branchen. Fiskefartøjer vil tilpasse deres sejlrutiner med henblik på at opnå tankning

i udlandet.

Ingen satsimplementering – i modstrid med politisk aftale

Afgiftsbeskatning med 2030-sats fra 1. januar 2025 er ikke en del af den politiske af-

tale fra 24. juni 2022

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret sel-

skab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

5. Vi foreslår:

Med henblik på at undgå CO2-lækage i fiskerierhvervet samt understøtte konkurren-

ceforhold i fiskerierhvervet foreslår vi:

a. Afstemning til energibeskatningsdirektivets obligatoriske fritagelsesbestemmelser.

b. Beskatning alene af brændstofforbrug til fiskeriaktiviteten

Beskatning på energiforbrug til fiskeriaktiviteten og ikke sejlads til og fra fiskeri-

aktiviteten – hvor der transporteres personale, forsyninger, og fangst (jf. praksis

for skibe med entreprenøraktiviteter).

c. Opretholdelse af afgiftsfritagelse for udenrigsfiskeri.

d. Udskydelse af beskatning til den nødvendige teknologi er til rådighed, hvorved af-

giften rent faktisk vil medføre nedsat brændstofforbrug.

e. CO2-afgiftssats justering – så der sker indfasning fra 2025 til 2030 i henhold til den

politiske aftale.

f. Pulje til omstillingsstøtte anvendes til at kompensere fiskerierhvervet.

Ad pkt. 1 Forholdet til Energibeskatningsdirektivet

Formålet med fritagelsesbestemmelserne i direktivet er at sikre konkurrencemæssig ligestil-

ling, bl.a. mellem EU-landene, hvor betydelige forskelle mellem medlemsstaternes energiaf-

giftssatser vil kunne vise sig at modarbejde et velfungerende indre marked, jf. præamblets

pkt. 4. Videre fremgår det af energibeskatningsdirektivet, at af hensyn til eksisterende inter-

nationale forpligtelser og for at fastholde EF-selskabernes konkurrenceevne bør energiproduk-

ter til luft- og søfart fortsat være fritaget, jf. præamblets pkt. 23 (uddrag). Der nævnes dog

også, at medlemsstaterne bør have mulighed for at indrømme visse andre fritagelser eller an-

vende lavere afgiftssatser, når det ikke er til skade for et velfungerende indre marked eller

medfører konkurrenceforvridning, jf. præamblets pkt. 24.

Dette er netop baggrunden for, at der i direktivet fremgår obligatoriske fritagelsesområder,

som forpligter medlemslandene til at afgiftsfri-holde f.eks. motorbrændstof til sejlads i EF-

farvande, herunder fiskeri, jf. artikel 14, litra c. I forlængelse heraf er medlemsstaterne til-

delt mulighed for at begrænse anvendelsesområdet herfor, til alene at omfatte international

transport og transport inden for EF.

Det er et faktum, at der ved fiskeri sker international transport og transport inden for EU,

både når der transporteres personale og fangst i både EF-farvande og internationale farvande.

Med lovforslag sker en konkurrencemæssig skævvridning inden for fiskerierhvervet i Danmark,

hvor mindre fartøjer vil være tvundet til at tanke i Danmark, og større fartøjer, der sejler ud

til fiskeområder uden for Danmark, forventeligt vil bunker i udlandet eller på havet. Videre

vil fiskeriet opleve, en forskel i beskatning mellem fiskefartøjer der har aktivitet i samme om-

råder, hvor udenlandske fiskefartøjer/fartøjer der tanker uden for Danmark vil opnå en kon-

kurrencemæssig fordel, hvilket vil skubbe fiskerierhvervet til udlandet.

Vi har noteret os at Skatteministeriet finder at begrebet ”international transport og EF-trans-

port” i energibeskatningsdirektivets art. 14, stk. 2

ikke omfatter fiskeri. Da fiskeri direkte er

nævnt i den obligatoriske fritagelse i art. 14, stk. 1, litra c, har vi vanskelig ved at se argu-

mentet for at netop denne type sejlads kan beskattes når der sker fiskeri uden for dansk sø-

territorium. Hertil kommer at et fiskefartøj har transport af besætning, forsyninger og fangst

mv.

Ad pkt. 2 Uhensigtsmæssige konsekvenser

Det er vores bekymring, at den store afgiftsbyrde, som fiskeriet står til at blive pålagt, kan få

uhensigtsmæssige konsekvenser for branchen såvel som for klimaet. Dette med hensyn til, at

der forventeligt vil findes alternative tankningsmuligheder og ændrede arbejdsprocesser/ru-

ter mv. for at minimere afgiftsbelastningen.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fiskeriet vil (som det eneste sejladserhverv) blive belastet med CO2-afgift af hele deres

brændselsforbrug både ved indenrigs- og udenrigsfiskeri, da beskatningen alene vil afhænge

af om tankning sker inden for dansk land- og søterritorium (12 sømil-grænsen).

Dette, sammenholdt med de manglende omstillingsmuligheder, vil have den konsekvens, at

fiskerierhvervet vil flytte aktiviteter med tankning til udlandet, hvilket kan resultere i at

både landinger og afledte aktiviteter med reparationer af fartøjerne, personale, levering af

forsyninger, havnedrift mv. ligeledes vil flytte ud af landet. Alternativt er der en risiko for, at

fiskeriet i højere grad vil forsøge at bunker brændstof ude på havet uden for dansk søterrito-

rium, for derved at undgå CO2-afgiften. Den ønskede CO2-reduktion for fiskeriaktiviteter vil

dermed ikke blive opnået, men vil i stedet medføre lækage af CO2-udledningen til udlandet.

Fiskerfartøjer vil desuden få en interesse i at omlaste deres fangst i andre fartøjer for trans-

port til aktioner mv. og tilsvarende med transport af personale og forsyninger til fiskefartø-

jerne. Både transport af bunkerbrændstof og transport af fiskefangst mv. uden fiskeriaktivitet

vil være omfattet af afgiftsfritagelsen for anden erhvervsmæssig sejlads (hvor afgiftsfriheden

bibeholdes i udkast til lovforslag) både for indenrigs- eller udenrigsfart. Vi ser derfor en be-

kymring i, at erhvervet i stedet for at opnå den ønskede adfærdsændring med brændselsbe-

sparelser, vil forsøge at overleve ved at indrette deres arbejdsprocesser og tankningsmønstre

mv. anderledes, hvilket medfører et øget brændstofforbrug som følge af flere ikke-fiskerire-

laterede sejladser. Det vil betyde en udskubning af fiskerierhvervet til vores nabolande, som

så vil øge brændstofforbruget for at sejle til de samme fiskeområder. Vores bekymring er der-

for, at CO2-afgiften på fiskeri vil føre til CO2-lækage.

Sammenholdes fiskeri med andre former for sejlads, har vi noteret os, at fiskefartøjer er den

eneste form for sejlads, der bliver beskattet af hele brændselsforbrug.

Beskatning af fiskefartøjer adskiller sig fra andre typer af sejlads ved, at:

Alt brændstofforbrug på fiskefartøjer vil blive beskattet, herunder både forbrug under

sejlads til og fra havn, i forbindelse med selve fiskeaktiviteten og ved eventuel sejlads til

auktion fx i andre lande. Dette til trods for, den etablerede praksis i Danmark for øvrige

fartøjer, hvor der sker fordeling mellem sejlads og sideaktiviteter med fx entreprenørakti-

viteter – og alene beskatning af sidstnævnte.

Fiskefartøjer i udenrigsfart belastes af CO2-afgiften, mens færger og fly alene belastes i

forhold til indenrigssejlads, og anden erhvervsmæssig sejlads er helt fritaget for afgift.

I forlængelse heraf skal det desuden bemærkes, at det fremgår af udkast til lovforarbej-

derne til emissionsafgiftsloven, at der ikke vil ske beskatning af andet erhvervsmæssig

sejlads end indenrigsfærgedrift, da det administrativt vil være for byrdefuldt, henset til

at disse skibe i højere grad sejler over landegrænser, hvorfor det vil være nødvendigt at

godtgøre en stor del af afgiften fra søfart (den del der kan henføres til udenrigsfart). Det

er vores opfattelse at tilsvarende gør sig gældende for fiskefartøjer. Vi formoder derfor,

at det tilsvarende er nødvendigt at godtgøre den del af CO2-afgiften for fiskeri, som kan

henføres til udenrigsfiskeri.

Fiskerierhvervet vil således blive stillet væsentligt dårligere end andre erhverv med aktivitet

på havet. Det vil typisk være indenrigssejlads (kortere ruter) der har mulighed for en elektri-

ficering, hvorimod udenrigssejlads med fiskefartøjer ikke har tilsvarende muligheder. Vi un-

deres os derfor over årsagen til at udvide beskatningsgrundlaget ene og alene for fiskeriet.

Ad pkt. 3 Begrænsede omstillingsmuligheder

Lovforslagene har samlet til formål at indføre en CO2-beskatning, der vil give erhvervslivet

incitament til energieffektivisering af deres processer og omstilling fra fossile brændsler, som

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

benzin og diesel, til en mere grøn og bæredygtig energianvendelse, som elektricitet og E-fuel.

Dette med henblik på at realisere klimalovens mål om 70 pct. reduktion i drivhusgasudlednin-

gen i 2030.

CO2-afgiften skal med andre ord medvirke til, at erhvervslivet, herunder fiskerierhvervet,

omstiller sig til mere klima- og miljøvenlige løsninger. Muligheden for at omstille til renere

energikilder i fiskeriet vurderes at være få, da teknologien på området ikke er færdigudvik-

let, og prisen på E-fuel er i en prisklasse, som vurderes ikke at være økonomisk rentabel. Vi

undrer os derfor over, at der indføres beskatning af et erhverv (her fiskeriet) på et tidspunkt,

hvor omstillingsmulighederne ikke er til rådighed. Dette særlig med henvisning til at det i den

politiske aftale erkendes at fiskerierhvervet står i en særlig situation, da de teknologiske løs-

ninger til nedbringelse af drivhusgasudledningen i fiskerierhvervet endnu ikke er klar. Selv om

der gives omstillingsstøtte til fiskerierhvervet, vil omstilling på nuværende tidspunkt ikke

være muligt. Vi foreslår derfor, at de støttemidlerne, der er afsat til fiskeriet i den politisk

aftale, anvendes til direkte at kompenserer erhvervet for CO2-afgiften en-til-en.

En CO2-afgift på fiskeriet vil således ikke få den ønskede adfærdsændring, men vil alene have

form af en skatteindtægt. Resultatet af en CO2-afgift vil blot være en forringelse af fiskerier-

hvervet i Danmark.

Vi er gjort bekendte med, at landbruget har fået lovning på, at den nye CO2e-afgift på land-

bruget vil blive tilbageført til landbrugserhvervet. Dette ligger i tråd med regeringsgrundlaget

af december 2022 hvori det tilkendegives, at en CO2e-afgift på landbruget føres tilbage krone

for krone til erhvervene. Yderligere er det i regeringsgrundlaget tilkendegivet at en afgift på

landbruget skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således erhvervets kon-

kurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet

set. Vi kan kun opfordre til, at tilsvarende hensyn tages for fiskerierhvervet.

Ad pkt. 4 Gradvis indfasning af CO2-afgiften

–

ikke for fiskeri mv.

De ovennævnte lovforslag er en gennemførelse af dele af den politiske aftale om grøn skatte-

reform for industri mv. Det er blevet os oplyst, at lovforslagene er udarbejdet med ønske om

at ligge tæt op ad den politiske aftale og hensigterne heri.

Ifølge den politiske aftale af 24. juni 2022 skal den nye høje CO2-afgift indfases i perioden fra

2025 til 2030, så afgiften for den ikke-kvoteomfattede sektor udgør 350 kr. pr. udledt ton CO2

i 2025 stigende med 80 kr. pr. årligt til 750 kr. i 2030.

I lovforslaget forhøjes CO2-afgift til 750 kr. pr. ton CO2 fuldt ud i 2025 for blandt andet rum-

varme og motorbrændstof (benzin og diesel). Baggrunden er at det samlede afgiftstryk

(energi- og CO2-afgift) på disse forbrug allerede i dag overstiger 750 kr. pr. ton CO2. Dermed

er der ifølge lovforslaget ikke tale om en afgiftsstigning for benzin og diesel (samlet set), men

alene en omlægning fra energiafgift til CO2-afgift. Dette forudsætter dog, at ingen af afgif-

terne i dag kan godtgøres.

Denne præmis er vi således enige i for så vidt angår den vejgående transport, men ikke i for-

hold til den sejlads, herunder fiskeri, som i dag er fritaget for både energi- og CO2-afgiften.

Fiskerierhvervet vil sammen med indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart gå fra at være frita-

get for beskatning af deres brændstof i dag, til fra 1. januar 2025 at blive beskattet med en

CO2-afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO2. Fiskerierhvervet mv. vil dermed ikke opleve en

gradvise indfasning af CO2-afgiften, men vil i modsætning til det øvrige erhvervsliv blive på-

lagt en voldsom afgiftsstigning allerede i 2025. Fuld indfasning af CO2-afgiften for fiskerier-

hvervet allerede i 2025 er ikke i overensstemmelse med udmeldingen i den politiske aftale

om, at den nye høje CO2-afgift skal indføres gradvist fra 2025 til 2030.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det undrer os derfor meget, at man i lovforslaget sidestiller vejgående transport med søtrans-

port og fiskeri, da vejtransport i dag er et højtbeskattet område (fuld energi- og CO2-afgift),

hvor CO2-afgiftsstigningen vil blive neutraliseret via satsnedsættelsen i energiafgiften. Søfart

og fiskeri mv. er derimod fritaget for beskatning (fritaget for både energi- og CO2-afgift),

hvorfor ophævelsen af CO2-afgiftsfritagelsen i sig selv vil medføre en øget afgiftsbeskatning,

som i udkast til lovforslag så øges til 750 kr./ton CO2 allerede fra 1. januar 2025.

I den politiske aftale er det anført at

”for brændstofafgifterne på transportområdet (benzin

og diesel) sker omlægningen mest muligt på samme måde som for rumvarmeafgifterne (dvs.

750 kr. pr. ton CO2). Der sker

ikke en afgiftsstigning

for benzin og diesel, men omlægningen

sikrer, at den generelle CO2- afgift

gælder på tværs af områderne industri, erhverv mv.,

rumvarme og brændstofafgifter.”

En fuld indfasning af CO2-afgiften i 2025 for vejgående transport vil som anført ikke medføre

en afgiftsstigning, mens en CO2-afgift på fiskeri vil påføre erhvervet en øget afgiftsbyrde. Det

synes derfor klart, at fuld indfasning af CO2-afgiften i transportsektoren alene henviser til

den vejgående transport, hvor den nye afgift kan rummes i det eksisterende afgiftsniveau. Da

industri og erhverv (proces) bliver mødt af en gradvis indfasning af CO2-afgiften, må den poli-

tiske aftale forstås således, at den generelle CO2-afgift gælder på tværs af alle områder, når

den er fuldt indfaset i 2030.

Tilsvarende gør sig gældende for aktiviteter der i dag alene er CO2-afgiftsbeskattet, fx jern-

banedrift, test af motorer, elproduktion mv., som ligeledes ifølge udkast til lovforslag vil

opnå 2030-CO2-afgiftssatsen allerede fra 1. januar 2025.

Afsluttende bemærkninger

Med henvisning til ovennævnte bemærkninger opfordrer vi til at beskatning af fiskerierhver-

vet genovervejes i forhold til Energibeskatningsdirektivets obligatoriske fritagelsesbestemmel-

ser, samt eksisterende dansk praksis for delvis beskatning af brændstofforbrug på fartøjer

med entreprenøraktiviteter mv.

Hvis der til trods heraf skal ske CO2-afgiftsbeskatning af brændstofforbrug på fiskefartøjer,

anbefaler vi, at CO2-afgiftsbeskatning udskydes til den nødvendige teknologi for grøn-omstil-

ling er til rådighed.

Under alle omstændigheder opfordrer vi til, at den politiske aftale efterleves, med indfasning

af CO2-afgiften gradvis - også for fiskerierhvervet. Det synes uforholdsmæssigt byrdefuldt at

et erhverv med få omstillingsmuligheder bliver pålagt den fulde afgiftsbyrde allerede i 2025,

mens den øget afgift for produktionsvirksomheder indføres gradvist over en seksårig periode.

Venlig hilsen

Mette Lund Hansen

Marie Odgaard-Mogensen

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

J. nr.: 2022-14171

Den 8. marts 2024

Dansk Erhvervs høringssvar til lovforslag om gennemførelse af dele af aftale

om grøn skattereform for industri mv. fra juni 2022

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til lovforslag

om gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri mv. fra juni 2022

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv mener, at CO2-afgifter skal være et centralt virkemiddel til at indfri Danmarks kli-

mapolitiske målsætninger. Indrettet rigtigt giver en afgiftsløsning et klart og omkostningseffektivt

incitament til klimavenlig produktion. Det gælder på tværs af samfundets sektorer.

Dansk Erhverv går generelt ind for, at der skal være omkostninger ved at forurene og princippet

om, at forureneren betaler

–

men samlet set skal det ikke være dyrere at være virksomhed. I 2020

foreslog Dansk Erhverv, at der blev indført en CO2-afgift, der skulle gælde alle danske udlednin-

ger. Dansk Erhverv bakkede derfor også op om, at der blev indført en CO2-afgift for industrien

sidste år.

I forlængelse heraf bakker Dansk Erhverv op om den generelle intention i de fremlagte lovforslag

om at indføre en højere og mere ensartet afgiftspålægning af virksomheders drivhusgasudlednin-

ger.

Dansk Erhverv bemærker dog, at der er udfordringer ved det præsenterede lovforslag, som risike-

rer at medføre unødigt høje administrative byrder for virksomhederne.

Specifikke bemærkninger

Administrative byrder

I dag er energiafgiftslovgivningen kompliceret og ofte administrativ tung for virksomhederne at

efterleve. Som følge heraf er der allerede mange virksomheder, der finder det for omkostnings-

tungt at opfylde kravene i energiafgiftslovgivningen, hvorfor virksomhederne fravælger en afgifts-

godtgørelse for at være på den sikre side og slippe for de administrative omkostninger.

Side 1/3

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Emissionsafgiften er en ny tilgang, og den kunne med fordel have afløst den nuværende energi-

og CO2-afgiftslovgivning, men i stedet for en nytænkning af afgiften, konstaterer Dansk Erhverv,

at der med lovforslaget er lagt endnu et administrativt element oveni en allerede kompliceret lov-

givning.

Lovforslagets Afgiftsgrundlag for emissionsafgiften baseres på, hvad virksomhedernes indberetter

til kvotehandelssystemet (ETS). Dermed er der tale om, at der føjes et nyt afgiftsgrundlag til ener-

gilovgivningen. Et afgiftsgrundlag som der for nuværende ikke forefindes fuldstændig data for.

Det skyldes, at ikke al energiforbrug er kvoteomfattet i virksomhederne i dag, og dermed vil langt

de fleste virksomheder, som har et vist kvoteomfattet forbrug skulle håndtere hele det administra-

tive setup for både den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede energi.

Kvoteomfattede virksomheder omfattes dermed af et ekstra lag administration, når virksomhe-

derne fremadrettet pålægges en emissionsafgift på deres udledning og fortsat skal tilbagesøge

energi- og CO2-afgifter på brændselsforbruget. Endvidere øger det administrationen unødigt, at

der skal opgøres og indberettes en aconto afgift.

Virksomhedernes administrative omkostninger til det nye afgiftsgrundlag må som følge heraf for-

ventes at blive meget høje.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at det overvejes at designe en form for

’fallback’-mekanisme,

hvor virksomheder kan tilvælge at betale en højere afgift for at slippe for de administrativt tunge

krav i emissionsafgiftens nye afgiftsgrundlag. Fx i form af tilvalg af en højere afgift på selve

brændslet eller et forhøjet eksisterende afgiftsgrundlag.

Indfasning og likviditetsbelastning

Den foreslåede indfasning, hvor virksomhederne pålægges den fulde afgift, og derefter delvist kan

tilbagesøge afgiften via momsangivelsen giver anledning til, at virksomhederne kan få en uhen-

sigtsmæssig likviditetsudfordring. Der burde i højere grad være taget højde for likviditetsbelast-

ningen f.eks. via mulighed for at nettoafregne afgifterne.

Manglende afklaring af kompenserende tiltag

Dansk Erhverv vil også kraftigt opfordre til, at der hurtigt kommer klarhed over den kompensa-

tion, som der er aftalt i regi af den politiske aftale om grøn skattereform for industrien. I aftalen

er det besluttet, at der ydes kompensation svarende til 1,6 mia. kr. i 2030. Den konkrete udmønt-

ning af kompensationsordningerne udestår dog i stort omfang stadig, herunder de 2 mia. kr., der

er afsat til omstillingsstøtte af virksomheder. Det er kritisabelt i en situation, hvor virksomhe-

derne skal tage investeringsbeslutning nu ift. at reducere udledningerne frem mod 2030.

Behov for opgør med administrative benspænd

Dansk Erhverv påpeger, at omlægningen af energiafgifterne også burde have givet anledning til at

ændre på de eksisterende krav og fordelingsregler for energiafgifter, som i sin grundform stam-

mer fra 1995. For eksempel kunne der med fordel ændres på kravet om, at fremløbstemperaturen

på kedler bl.a. skal være på over 90 grader, såfremt der skal måles på rumvarmeforbruget fremfor

Side 2/3

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

procesforbruget. Kravet fremstår forældet og kan spænde ben for den grønne omstilling, idet var-

mepumper kan have svært ved at fastholde en så høj temperatur. Endelig kan fremløbskravet gøre

det nødvendigt at ændre hele målerstrukturen, hvilket unødigt kan øge omkostningerne og der-

med hindre omstillingen.

Uhensigtsmæssigt at afgiftsfritage biogas der har modtaget støtte

Dansk Erhverv påpeger, at biogas, der har modtaget støtte, ikke bør afgiftsfritages. En afgiftsfrita-

gelse af støttet biogas er de facto et udtryk for ”dobbeltstøtte”.

En markedskonform understøttelse

af biogas bør således kun afgiftsfritage den biogas, der er produceret på markedsvilkår og uden

brug af støtte.

Samtidig bemærker Dansk Erhverv, at den aftale analyse af mulige modeller for afgiftsfritagelse

for biogas ved køb af oprindelsesgarantier forsat udestår. Dansk Erhverv vil i den sammenhæng

påpege, at analysen bør pege på modeller, hvor der kun sker afgiftsfritagelse for ustøttet biogas.

Mindre incitament til udnyttelse af overskudsvarme for kvoteomfattede virksomheder

En utilsigtet konsekvens af den foreslåede omlægning af energiafgifterne kan blive, at kvoteom-

fattede virksomheder gives et lavere økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarme fremfor

ikke-kvoteomfattede virksomheder. Dansk Erhverv vil i den forbindelse opfordre til, at der ses på

muligheder for at undgå denne utilsigtede incitamentsvirkning.

Med venlig hilsen,

Esben Thietje Mortensen

Fagchef for energi

Side 3/3

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Emma Sommer Degn

Mail:

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulærs

høringssvar vedrørende lovforslag om delvis gen-

nemførelse af grøn skattereform for industri mv.

(J.nr. 2022 – 14171)

Dansk Fjernvarme (DFJ) og Brancheforeningen Cirkulær (BC) takker for muligheden for at

afgive høringssvar til forslag til ny emissionsafgiftslov og følgelovforslag om CO

-afgift mv.

Den grønne skattereform har til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre

klima gennem højere CO

-afgifter og dermed større incitament til at sænke udledningen af

. DFJ og BC

støtter grundlæggende op om, at der med aftalen om grøn skattereform nu

lægges op til et nyt CO

-afgiftssystem, som i højere grad beskatter udledning af CO

og dermed

giver et øget incitament til at begrænse denne udledning.

8. marts 2024

Side 1/12

Nedenfor fremgår DFJ og BC’s bemærkninger til lovforslaget. Afgiftssatser benævnes

2022-prisniveau.

Der skal ikke betales afgift af CO

ved CCS

I affaldsenergi- og fjernvarmesektoren har vi haft en klar forventning om, at den grønne

skattereform skulle bidrage til den grønne omstilling ved bl.a. at skabe et langt større øko-

nomisk incitament til omstilling væk fra fossile brændsler – og til fangst af CO

i bl.a. af-

faldsenergisektoren. Helt i tråd hermed blev man politisk enige om en omlægning fra ener-

giafgifter til CO₂-afgifter, dvs. en omlægning fra energiafgifter til en afgift, der er baseret på

udledningen af CO

og som derfor ikke skal betales, når udledningen reduceres (DFJ og

BC har den opfattelse, at en CO

-afgift dermed naturligvis skal være en udledningsafgift).

Derved skabes et incitament til bl.a. fangst af CO

, hvilket aktuelt er særligt relevant for de

mange danske affaldsenergianlæg, som udfører en uundgåelig miljøopgave og som derfor

helt oplagt kan begrænse udledningen af CO

gennem etablering af fangst af CO

Implementeringen er på dette punkt i strid med den politiske aftale

Hensigten med lovforslaget er, at kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren ved CCS

alene kan spare halvdelen af de 750 kr. pr. ton CO

, som de samlet pålægges i ny

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

emissions- hhv. CO

-afgift ifm. den grønne skattereform. Derudover lægger forslaget også

op til, at de ikke-kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren slet ikke får afløftet CO

afgiften ved CCS. Skatteministeriet har desuden overfor DFJ og BC ifm. høringen af lov-

forslaget skriftligt bekræftet, at ”Der

er i nærværende lovforslag ikke lagt op til, at CO

afgiften kan afløftes ved anvendelse af CCS.”

DFJ og BC mener, at dette er i strid med

hensigten med den politiske aftale af 24. juni 2022 om omlægning til en CO₂-afgift.

Skatteministeriet henviser i den forbindelse til, at CO

-afgiften rent skatteteknisk reelt er en

”Energiafgift”, i det omfang den er baseret på brændselsforbrug. Hvis det gør sig gældende,

så er det vanskeligt at se, at der med lovforslaget til implementering af grøn skattereform

for industri mv. reelt er lavet en omlægning fra energiafgift til en ny CO

-afgift / udlednings-

afgift på 750 kr. pr. ton CO

, sådan som det fremgår af den politiske aftale af 24. juni 2022:

”Aftalepartierne

er enige om at indføre en CO

-afgiftssats på 750 kr. pr. ton udledt CO

2030”.

Det bemærkes her, at det fremgår tydeligt af den politiske aftale, at den nye CO

afgift skal være pr. ton

udledt

Skatteministeriet oplyser desuden overfor DFJ og BC, at de ”i

det videre arbejde [vil] ind-

drage Kommissionen for at afdække eventuelle muligheder for afgiftsløftning.”

DFJ og BC

er uforstående overfor, hvorfor ministeriet ikke langt tidligere har inddraget Kommissionen,

hvis der var opstået EU -retslige barrierer for at afløfte den fulde afgift ved CCS. Resultatet

er nu, at den foreslåede implementering og ministeriets hensigt hermed er i strid med den

politiske aftale og skaber regulatorisk usikkerhed for de affaldsenergianlæg, som i flere år

har planlagt investering i CCS.

Afgiftsløft (fritagelse) skal gælde både emissionsafgift og CO

-afgift

Det nyligt udsendte lovforslag deler for de kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren

afgiften op i en emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO

og en CO

-afgift på 375 kr. Det

samlede niveau på 750 kr. pr. ton CO

(i 2022-priser) ligger på niveau med det, der fremgik

af den politiske aftale – imidlertid er det helt uventet, at Skatteministeriet i høringsproces-

sen som nævnt har bekræftet, at de har til hensigt, at selskaber i rumvarmesektoren alene

skal kunne spare emissionsafgiften (375 kr.) og

ikke

-afgiften (375 kr.), hvis de sænker

udledningen ved at fange og lagre CO

Udover at dette er i strid med aftalen og hele hensigten med omlægning til en CO₂-afgift –

nemlig at den skal give incitament til at reducere udledningerne, herunder gennem CO₂-

fangst, så er det ydermere i strid med de politiske aftaler på CCS-området, herunder den

seneste ’Aftale

om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark’,

hvor det fremgår, at ”Det

ambitionen, at CCS på sigt skal udrulles på markedsmæssige vilkår, hvor øgede privatøko-

nomiske incitamenter via bl.a. afgifter og kvoter for CO

fra fossile kilder og evt. certifikat-

salg af klimakreditter fra biogene kilder, skal blive de bærende økonomiske incitamenter i

markedet.”

Side 2/12

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er helt afgørende for udbygningen af CCS i Danmark, at den grønne skattereform også

på dette punkt lever op til sit formål, nemlig at skabe det incitament til CCS, som man

politisk har besluttet, og som selskaberne nu siden juni 2022 har lagt til grund i deres plan-

lægning af de store investeringer, som etableringen af CCS indebærer.

DFJ og BC har gjort Skatteministeriet opmærksom på, at CO₂-afgiftslovens nuværende

bestemmelser muliggør afløft af CO₂-afgift ved CO₂-fangst på affaldsenergianlæg, da CO

afgiften for affaldsenergianlæg allerede i de gældende regler kan baseres på den faktiske

udledning. CO

-afgiftslovens § 5, stk. 2 (som ikke ændres med følgelovforslaget) giver kvo-

teomfattede affaldsenergianlæg mulighed for at opgøre afgiftsgrundlaget enten som pro-

duktet af brændselsinput og en standardemissionsfaktor eller ved faktisk måling af CO

udledningen i skorstenen. Baggrunden for denne særbestemmelse for affaldsenergi er, at

det for affald ikke er muligt at angive en retvisende og korrekt standardemissionsfaktor.

Skatteministeriet har i dialogen med DFJ og BC i februar 2024 indikeret, at de mener at

-afgiftsgrundlaget også for affald skal være baseret på brændselsinput, og ikke den

udledte faktiske målte CO

, hvilket som nævnt ovenfor betyder, at man ikke kan få fradrag

for denne afgift ved CO

-fangst. Dette vil kræve, at Skatteministeriet ændrer CO

-afgiftslo-

ven ift. reglerne i dag. Vi har uden held bedt om skriftligt afklaring herpå, da det er afgø-

rende for udviklingen af CO

-fangst, og dermed hvorledes Grøn Skattereform tilskynder til

grøn omstilling. Da vi ikke har kunne få endeligt svar fra Skatteministeriet herpå baseres

vores høringssvar sig således på den mundtlige tilkendegivelse, vi har fået fra ministeriet.

Da den påtænkte ændring vil være meget central for affaldsenergien, skal konsekvenser

af en sådan ændring belyses ordentligt, og der skal i så fald laves en høring af ændringen.

Det kunne alternativt være en mulighed at lægge hele afgiften for de kvoteomfattede sel-

skaber på rumvarme over på emissionsafgiften, sådan at de fulde 750 kr. kan afløftes ved

CCS og dermed give de rette incitamenter til CO

-fangst. Til et sådan forslag har Skatte-

ministeriet skriftligt svaret, at ”Der

er en række forskellige begrundelser for, at vi er endt

med den model, som fremgår af høringen. Det skyldes forskellige statsstøtteretlige over-

vejelser, herunder retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, sam-

menhængen i hele omlægningen og administration ift. afgiftsopkrævning.”

Skatteministe-

riet har desuden tilkendegivet, at der ved at lægge de fulde 750 kr. pr. ton CO

over i

emissionsafgiften angiveligt vil opstå et for stort spænd sammenlignet med satsen på 125

kr. pr. ton CO

for de mineralogiske processer i den nye emissionsafgiftslov. Et sådan

spænd kan ifølge Skatteministeriet betragtes som værende i strid med EU’s statsstøtte-

retslige regler, hvor den lavere sats for de mineralogiske processer i det nævnte scenarie

kan anses som ulovlig statsstøtte.

DFJ og BC anbefaler helt konkret, at Skatteministeriet ikke fjerner bestemmelserne i CO

afgiftslovens § 5, stk. 2 og desuden sikrer, at selskaber, som kan dokumentere fangst og

Side 3/12

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

lagring af CO

, ikke skal betale CO

-afgift. Det kan f.eks. ske ved henvisning til bestem-

melserne i CCS-direktivet.

Såfremt der måtte vise sig at være EU-retslige forhold, der står i vejen for en sådan løsning,

foreslår DFJ og BC som alternativ, at hele CO

-afgiften på 750 kr. pr. ton kan lægges ind i

emissionsafgiftsloven, og dermed kan afløftes fuldt. Dette er under antagelsen om, at der

kan findes en juridisk løsning på problemstillingen med spændet mellem satsen for de mi-

neralogiske processer på 125 kr./ton CO

og at lægge de fulde 750 kr./ton CO

for rum-

varme over i emissionsafgiftsloven.

Afgiftsløft (fritagelse) skal gælde ens for alle selskaber

Som ventet pålægges ikke-kvoteomfattede selskaber en CO₂-afgift på 750 kr. Parallelt til

problematikken for de kvoteomfattede, så lægger lovforslaget op til, at heller ikke de ikke-

kvoteomfattede vil kunne afløfte CO₂-afgiften ved fangst og lagring. I dette tilfælde betyder

det, at hvis et selskab etablerer CCS på sit anlæg, så skal selskabet fortsat betale en CO₂-

afgift på 750 kr. pr. ton CO₂, selvom det ikke udleder CO

Helt principielt skal reglerne naturligvis indrettes, så alle selskaber, der fanger og lagrer

CO₂ stilles ens forstået på den måde, at ingen skal betale CO₂-afgift af en CO₂, der ikke

udledes. DFJ skal derfor gøre opmærksom på, at de muligheder kvoteomfattede selskaber

stilles overfor, jf. de løsningsforslag, der fremgår af ovenstående afsnit, skal overføres til

de ikke-kvoteomfattede, således at der ikke gøres forskel på selskaberne pga. størrelse.

Dette kan evt. gøres ved, at de ikke-kvoteomfattede affaldsenergianlæg ligeledes får mu-

lighed for at betale CO

-afgift på baggrund af målinger, jf. CO

-afgiftslovens § 5, stk. 2.

Samtidig er det afgørende, at implementeringen af den grønne skattereform ikke får den

virkning, at enkelte selskaber pga. reguleringen i afgiftssystemet stilles ringere i konkurren-

cen om CCS-puljemidler, som udbydes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i de

kommende år.

Side 4/12

Negativ afgift er fortsat et vigtigt redskab

I tråd med den politiske aftale indgår der i lovforslaget ikke nogen negativ afgift ved fangst

af biogen CO₂. DFJ og BC er fortsat af den opfattelse, at der optimalt set skal træffes

politisk beslutning om at fastsætte en fast sats (en reel negativ afgift) pr. ton fanget CO

der gælder på tværs af alle biogene kilder. Denne kan over en årrække reduceres, i takt

med at der skabes et transparent marked for negative emissioner eksempelvis gennem

EU’s kommende certifikatsystem for CO

-optag. DFJ og BC anbefaler, at der arbejdes vi-

dere med mulighederne for at kunne indføre en sådan negativ afgift.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5/12

Den grønne skattereform skal indfases gradvist

CO2-afgift på rumvarme

Det fremgår af lovforslaget, at den fulde afgift på 750 kr. pr. ton CO

indføres fuldt ud på

rumvarme allerede fra 1. januar 2025 – hvorimod der på procesenergi skal ske en gradvis

indfasning fra 2025-2030.

Dette mener DFJ og BC er i strid med den politiske aftale om grøn skattereform af 24. juni

2022, hvor det dels fremgår, at der skal ske en gradvis indfasning af CO

-afgiften fra 2025-

30 samt at omlægningen af energiafgifter skal ske fra 2025 for både rumvarme og proces-

energi. Ordlyden i aftalen herom er ”Aftalepartierne

er desuden enige om, at afgiften ind-

fases fra 2025 til 2030.”

og ”Aftalepartierne

er enige om, at som en del af en høj og mere

ensartet CO

-afgift omlægges de nuværende energiafgifter på fossile brændsler til en sam-

let CO

-afgift fra 2025. Det gælder energiafgifterne på brændsler til proces i industrien (pro-

cesafgifter), energiafgifterne for kollektiv og individuel varme (rumvarmeafgiften) samt ben-

zin- og dieselafgifterne (brændstofafgifter).”

Der er med lovforslaget tale om en meget omfattende skattereform, som rykker mange

millioner på selskabernes afgiftsbetalinger. Skatteministeriet oplyser selv skriftligt herom,

at der er tale om en ”grundlæggende

omlægning af afgiftssystemet”.

DFJ og BC anser det

af den grund for uordentligt og principielt forkert, at ministeriet – uden at have et klart grund-

lag for det i den politiske aftale – vælger at fremskynde indfasningen på rumvarme – alene

fordi det ikke har nogen betydning for

naturgasfyrede

anlæg. Den fulde indfasning på rum-

varme rammer nu også kul, olie og fossilt affald. For affaldsenergianlæggenes vedkom-

mende afhænger det nye samlede afgiftsniveau af, hvor stor den fossile andel af affaldet

er. Her har skatteministeriet lagt en fossil affaldsfraktion til grund for sine beregninger, som

ikke er realistisk, og som derfor ikke giver et retvisende billede af, hvordan affaldsenergi-

anlæggene rammes af den grønne skattereform. Det kan således ikke lægges til grund, at

afgiftsbetalingen ikke stiger for en række affaldsenergianlæg.

Selskaberne har siden første delrapport fra ekspertgruppen for grøn skattereform (februar

2022) og siden på baggrund af den politiske aftale haft en

helt berettiget forventning

om,

at der på rumvarme såvel som i resten af industrien ville ske en gradvis indfasning af det

nye afgiftssystem.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel på afgiftsstigninger alene pga. fuld indfasning på rumvarme

Det afhænger af brændselsmixet hos det enkelte fjernvarmeselskab, hvordan den fulde indfasning slår igen-

nem på økonomien i det enkelte selskab i overgangsperioden 2025-2030. I de tilfælde, hvor den fulde indfas-

ning resulterer i en meromkostning til fjernvarmeselskabet i forhold til forventet ved en gradvis indfasning, så

ender denne meromkostning hos fjernvarmeforbrugerne.

Beregninger viser, at den fulde indfasning allerede i 2025 for et enkelt større fjernvarmeselskab i Danmark får

den virkning at de samlede omkostninger til afgifter i perioden 2025-2029 stiger fra ca. 130 mio. kr. til samlet

ca. 250 mio. kr. Altså knap en fordobling af den omkostning, der blev lagt op til i den politiske aftale om grøn

skattereform af 24. juni 2022, og som var den regulatoriske ramme, som selskabet har indrettet sig efter og

planlagt som brændselsomlægning efter.

For en varmeforbruger i et såkaldt standardhus (130 kvm med et varmeforbrug på 18,1 MWh) vil den fulde

indfasning i 2025 – fremfor den varslede gradvise indfasning – i sig selv betyde en ekstraregning på ca. 550

kr. i 2025, hvilket er en stigning på over 3 pct. i forhold til den nuværende pris. Denne stigning kommer oveni

de øvrige stigninger, som den grønne skattereform medfører ved anvendelse af fossile brændsler og indebæ-

rer en samlet stigning fra den ene dag til den anden på ca. 750 kr. for et standardhus.

Side 6/12

Som det fremgår af boksen ovenfor, så har forslaget om en fuld indfasning meget store

konsekvenser for nogle af selskaberne i rumvarmesektoren. Det afhænger af selskabernes

brændselssammensætning, hvor meget den fulde indfasning betyder.

Sektoren bakker op om den grønne skattereform og den forhøjede CO

-afgift, og fjernvar-

meselskaberne er i fuld gang med en omlægning af produktionen, som balancerer varme-

forbrugernes omkostninger i omstillingsperioden. Imidlertid er det beklageligt, at beslutnin-

ger hos embedsværket, som er i strid med teksten i den politiske aftale, i sig selv indebærer

så forholdsvist store ekstraregninger til danske varmeforbrugere.

Adskillige selskaber har allerede truffet beslutning om udfasning af CO

-udledende

brændsler. Selskaberne har siden den politiske aftale i 2022 planlagt efter den

gradvise

indfasning i 2025-2029,

og står nu med et meget kort aftræk på kun 10 måneder til at

omstille deres planer. En tidshorisont, der slet ikke er realistisk, og de kan ikke nå at ændre

planer, hvorfor der ikke vil kunne opnås nogen yderligere klimaeffekt ved den ”omgående

indfasning”. Derimod vil det nuværende forslag i nogle dele af Danmark betyde store stig-

ninger i varmepriserne, fordi selskaber med meget kort varsel bliver pålagt ekstra afgifts-

betalinger, som de ikke har nået at kunne indrette sig efter.

Endelig kan det nævnes, at DFJ og BC i mail af 21. feb. 2024 har bedt Skatteministeriet

om at præcisere hvor i den politiske aftale det fremgår, at det er den politiske hensigt at

indfase de nye afgifter fuldt allerede fra 1. jan. 2025. Ministeriet har hertil svaret, at ”det

indgår i beregninger af CO

-reduktioner, provenu og belastning af erhvervslivet, som

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ligger til grund for aftalen, at omlægningen af CO

-afgift skal ske fuldt i 2025 for rum-

varme … Det er dermed ift. CO

-reduktioner og økonomi kun forudsat at der skal ske ind-

fasning af CO

-afgiften på proces”.

Skatteministeriet har ikke anvist noget sted i den poli-

tiske aftale, hvoraf det fremgår, at der skal ske fuld indfasning på rumvarme allerede i

2025. Det må derfor lægges til grund, at Skatteministeriet heller ikke kan læse dette ud af

den politiske aftale. Dette bekræfter, at sektoren ikke har kunnet lægge andet til grund

end, at der ville ske en gradvis indfasning, sådan som det fremgår af den politiske aftale.

-afgift på fossil elproduktion for ikke-kvoteomfattede

Jf. afsnittet lige nedenfor om afgift på fossil elproduktion, så indføres der med lovforslaget

en afgift på fossil elproduktion for ikke-kvoteomfattede selskaber på 750 kr. (2022-priser).

Denne afgift foreslås – ligesom afgiften på rumvarme – indfaset fuldt allerede pr. 1. januar

2025.

Fossil elproduktion er fritaget fra energiafgift, og der er derfor ikke tale om en omlægning

fra energiafgift til CO

-afgift. Derimod er der tale om en markant stigning i selskabernes

-afgift fra 179,2 kr.pr. ton CO

(2022-niveau) til 750 kr., altså en stigning på 570,8 kr.

pr. ton CO

. Til sammenligning pålægger lovforslaget fossil elproduktion hos kvoteomfat-

tede selskaber en stigning/ny afgift på 375 kr. pr ton CO

Det vil sige, at de ikke-kvoteomfattede samlet set pålægges en større afgiftsstigning end

de kvoteomfattede, men det er alene de kvoteomfattede, der får en gradvis indfasning af

afgiften.

Skatteministeriet har skriftligt begrundet den fulde indfasning for de ikke-kvoteomfattede

med, at ”CO

-afgiften forhøjes generelt til 750 kr./ton CO2 fra 1. januar 2025 (2022-niveau).

Indfasning af afgiften fra 2025-2030 gælder kun for procesformål, jf. følgelovforslagets af-

snit 3.1.2.3. Elektricitetsfremstilling er ikke procesformål og omfattes derfor af afgift på 750

kr./ton CO

fra den 1. januar 2025 (2022-niveau)”.

Ministeriets begrundelse efterlader det indtryk, at der med aftalen af 24. juni 2022 er be-

sluttet, at den nye CO

-afgift generelt indfases fuldt pr. 1. januar 2025, men at der for så

vidt angår proces gøres en undtagelse herfra. Dette mener DFJ er i strid med den politiske

aftale, hvor det fremgår, at der skal ske en gradvis indfasning af CO

-afgiften fra 2025-30.

Ordlyden i aftalen herom er ”Aftalepartierne

er desuden enige om, at afgiften indfases fra

2025 til 2030.”

DFJ henviser i øvrigt til sin argumentation i afsnittet om indfasning på rum-

varme lige ovenfor.

Side 7/12

Afgift på fossil elproduktion

Der indføres med lovforslaget som nævnt en ny afgift på fossil elproduktion for de kvote-

omfattede og CO

-afgiften på elproduktion for de ikke-kvoteomfattede stiger.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DFJ og BC er ikke bekendt med, at Skatteministeriet skulle have analyseret eller belyst,

hvordan en ny CO

-afgift på fossil elproduktion på lidt længere sigt kan komme til at påvirke

hverken forbrugerpriserne på fjernvarme eller elforsyningssikkerheden.

Imidlertid vil afgiften i en række tilfælde få negative konsekvenser for varmekunderne. Kon-

kurrencesituationen for den danske termiske elproduktion svækkes ved indførelse af afgif-

ten. Det skyldes, at kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg producerer både

varme og el. Ved samproduktion af el og varme, herunder affaldsforbrænding, anvendes

typisk en model, hvor varmesiden (og evt. affaldssiden) betaler for de omkostninger, der

ikke dækkes af indtægter fra elsiden. En ny CO

-afgift på fossil elproduktion vil påvirke

marginalprisen for anlæggenes elproduktion og derigennem anlæggets drift og samlede

økonomi. Det vil i mange tilfælde slå negativt igennem på anlæggets varmepris, og dermed

gå ud over varmeforbrugerne (og potentielt affaldstaksten).

Beregninger viser, at nogle mindre selskaber, som har en gasmotor (der jo i høj grad an-

vender opgraderet biogas) i sit produktionsmix, fra den ene dag til den anden kan se ind i

at blive påført stigninger i varmeregningen på i omegnen af 1.000 kr. årligt alene på bag-

grund af indførelsen af afgiften på fossil elproduktion, såfremt de fortsat anvender gasmo-

toren i samme omfang som i dag. En afgiftsbetaling, som for en stor part slet ikke skulle

have været pålagt, da op mod halvdelen af den anvendte gas i det danske gasnet er op-

graderet og bæredygtig biogas.

DFJ opfordrer derfor til, at der foretages analyser af konsekvenserne, inden der indføres

en afgift på fossil elproduktion. Såfremt ændringen gennemføres alligevel, opfordrer DFJ

til, at det kombineres med afgiftsfritagelse på opgraderet biogas. Ellers vil det have nega-

tive konsekvenser for varmeforbrugernes pris og for elforsyningssikkerheden, jf. afsnittet

om opgraderet biogas nedenfor.

Den foreslåede CO

-afgift på fossil elproduktion indebærer således også en forringelse af

de danske kraftvarme- og affaldsenergianlægs konkurrenceevne, da udenlandsk elproduk-

tion typisk er beskattet mildere. Derved kan den foreslåede CO

-afgift på fossil elproduktion

medføre lavere kapacitet af termisk elproduktion i Danmark. Produktionen vil erstattes af

fossil termisk elproduktion i udlandet, typisk baseret på kul, naturgas mv. En CO

-afgift på

fossil elproduktion i Danmark risikerer derfor at medføre lækage af CO

-udledning til ud-

landet.

Den fossile, termiske elproduktion som spidslast er fortsat helt afgørende for elforsynings-

sikkerheden i Danmark. DFJ og BC skal derfor igen gøre opmærksom på, at man med

afgiften på fossil elproduktion risikerer at reducere kapacitet fra den fossile termiske elpro-

duktion, førend der i Danmark findes alternativer.

Side 8/12

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fritagelse af fjernvarmen fra afgifter på opgraderet biogas udestår

Det fremgår af den politiske aftale om grøn skattereform, at muligheder for afgiftsfritagelse

af opgraderet biogas skal analyseres. Skatteministeriet har oplyst, at dette arbejde endnu

ikke er afsluttet, hvorfor der i lovforslaget endnu ikke er taget stilling til, på hvilken måde

opgraderet biogas (biometan) kan afgiftsfritages.

Dansk Fjernvarme har ad flere omgange anbefalet Skatteministeriet at anvende data vedr.

andelen af opgraderet biogas i det danske forbrug af ledningsgas som grundlag for, at der

ikke længere skal betales afgift af den bæredygtige biometan. Det gælder både emissions-

og CO

-afgiften på rumvarme og elproduktion samt energiafgiften på naturgas. Data er

allerede tilgængeligt via statens eget selskab, Energinet.

Det fremgår af lovforslaget, at ”Omfattet

af CO

-afgift er varer, der er afgiftspligtige efter

kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, bortset fra biogas m.v. til varmefremstilling. Når sådan

biogas distribueres via det kollektive gasnet, vil det dog i udgangspunktet være blandet

med fossilt gas, og der betales derfor afgift af hele blandingen. Størstedelen af den led-

ningsførte biogas modtager imidlertid støtte i form af et produktionstillæg efter lov om gas-

forsyning, som overstiger afgiften.”

Der skal ikke lægges hverken CO

-afgifter eller andre naturgas-afgifter på grøn og bære-

dygtig biogas. Det strider direkte imod hensigterne med en grøn skattereform og hertil kom-

mer, at afgifterne er med til at udhule økonomien i kraftvarmeværker, som bidrager kritisk

til elforsyningssikkerheden i Danmark.

De gasbaserede anlæg i fjernvarmesektoren gør en stor og helt nødvendig forskel for el-

forsyningssikkerheden i Danmark og bidrager samtidig gennem spidslast til at holde fjern-

varmepriserne nede. Gas er et meget fleksibelt brændsel, som mange fjernvarmeselskaber

har stor gavn af i deres produktionsmix. Både gaskedler og -motorer kan på en omkost-

ningseffektiv og fleksibel måde understøtte elsystemet, når solen ikke skinner og det ikke

blæser.

Alt i alt gør de gasfyrede anlæg en forskel for de danske energiforbrugere i form af både

lavere varmepriser og bedre forsyningssikkerhed på både varme og el – men grundet langt

færre driftstimer end tidligere er anlæggenes økonomi truet og en stor del af kapaciteten

er enten allerede lukket eller risikerer at gøre det i de kommende år. Andelen af biometan

i gasnettet er på cirka 40 pct. stigende til 100 pct. frem mod 2029, og det er derfor på høje

tid, at der findes en løsning, således at selskaberne ikke betaler afgift for den grønne gas,

de anvender.

Side 9/12

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Energiafgifter på affaldsenergi

Affaldsvarmeafgiften stiger dobbelt så meget som andre afgifter

Energiafgifterne i Danmark prisreguleres som udgangspunkt årligt på baggrund af udvik-

lingen i nettoprisindekset i året to år forud. Det betyder f.eks., at satserne, der gælder for

2024, opgøres ved at pristalsfremskrive satserne i 2023 med årsgennemsnittet i nettopris-

indekset i 2022. Denne metode gælder imidlertid ikke for affaldsvarmeafgiften, som betales

af varmeforbrugerne, jf. kulafgiftslovens § 1, stk. 2. Beregningsmetoden for affaldsvarme-

afgiften betyder i praksis, at denne afgift prisreguleres med 2*udviklingen i nettoprisindek-

set – til forskel for fremskrivningen af andre afgifter.

I perioden 2013-2021 har udviklingen i nettoprisindekset i gennemsnit årligt været 0,8 pct.,

hvorfor den særlige prisreguleringsmetode for affaldsvarmeafgiften ikke har haft den store

betydning. Imidlertid har der som bekendt været store prisstigninger i samfundet de sene-

ste år, og grundet reglerne om prisregulering af afgifter, slår disse stigninger først nu igen-

nem på afgiftssatserne. Udviklingen i nettoprisindekset var i 2022 på 7,7 pct., og i 2023 på

4 pct. Dermed oplever varmeforbrugerne prisstigninger på den varme, der kommer fra af-

faldsforbrænding på 15,4 pct i 2024 og kan se frem til en yderligere stigning i 2025 på 8

pct.

DFJ har ad flere omgange gjort Skatteministeriet opmærksom på denne problemstilling, og

er på den baggrund uforstående overfor, at denne klare uhensigtsmæssighed i afgiftssy-

stemet ikke rettes op i forbindelse med det aktuelle lovforslag. Tværtimod videreføres den

dobbelte fremskrivning, på trods af at netop kulafgiftslovens § 1, stk. 2 ændres ifm. lov-

forslaget.

Energibalancemetoden

Skatteministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet m.fl. har i 2019-2021 samarbej-

det med affaldssektoren om at fastlægge den såkaldte energibalancemetode til brug for

afgiftsbelægningen på affaldsenergianlæg. Efterfølgende har Skatteministeriet foreslået at

drøfte en sammenlægning af de to afgifter (tillægsafgift og affaldsvarmeafgift) til én enkelt

afgift med energibalancemetoden som grundlag for den ny afgift. Dialogen og arbejdet her-

med blev imidlertid sat på pause, fordi grøn skattereform skulle klarlægges først.

DFJ og BC har nu foreslået at indføre energibalancemetoden som en del af afgiftssystemet

på affaldsenergianlæg – forslaget indebærer en afgiftsmodel, som skaber et mere nøjagtigt

afgiftsgrundlag og de rette incitamenter til optimering. Skatteministeriet har i januar 2024

oplyst, at ministeriet fortsat er positive overfor metoden. DFJ og BC skal derfor gøre op-

mærksom på, at arbejdet med at få indført energibalancemetoden skal igangsættes sna-

rest, således at der kan opnås de fordele denne metode har i forhold til at skabe de rette

incitamenter til optimering til gavn for forbrugerne.

Side 10/12

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det skal pointeres, at energibalancemetoden ikke er en stor afgiftsmæssig omlægning. Der

er reelt blot tale om en mere korrekt og retvisende opgørelse af energiindholdet i affaldet,

som er nødvendig for en korrekt opgørelse af afgiftsgrundlaget.

Side 11/12

Bundpris- og justeringsmekanisme

Der er politisk aftalt en såkaldt ”bundpris”, som indebærer, at CO

-afgiften for de kvoteom-

fattede selskaber kan justeres, såfremt kvoteprisen viser sig at udvikle sig lavere end den

aktuelle fremskrivning. Bundprisen kan aktiveres ved genåbning af den politiske aftale, en-

ten ved de allerede aftalte genåbninger i 2026 og 2028, eller i særlige tilfælde ved indkal-

delse af aftaleparterne.

Ved indførelse af denne type justeringstiltag er det afgørende, at der også sikres rettidig

nedjustering

af en eventuelt forhøjet CO

-afgift, i det tilfælde, hvor kvoteprisen efterføl-

gende stiger. Såfremt der gøres brug af denne ”bundpris”, så anbefales det, at der samtidig

indføres en model med løbende opkrævning af acontobetalinger af CO

-afgiften, og at der

fx ved slutningen af året sker en slutopkrævning med evt. justering i forhold til udvikling i

kvoteprisen. Derigennem sikres bedre regulatorisk forudsigelighed og stabilitet.

Elpatronordningen forringes

Lovforslaget indebærer, at godtgørelsen gennem elpatronordningen forringes ganske be-

tragteligt. For nogen selskaber medfører lovforslaget en godtgørelse, som er 50 pct. lavere

end i det nuværende afgiftssystem.

Godtgørelsen i den gældende elpatronordning gives ifølge lovgivningen på

både

energiaf-

gift og CO

-afgift, og dette videreføres med lovforslaget – blot med ændrede satser. Det er

vores klare opfattelse, at der politisk ikke er vedtaget nogen ændringer specifikt i den godt-

gørelsesmulighed, som elpatronordningen indebærer. Derfor er det for det første vanskeligt

at forstå, hvorfor lovforslaget medfører en så markant lavere godtgørelse. Dette gør sig

gældende på godtgørelsen på energiafgiften.

For det andet bemærkes, at elpatronordningens satser (niveauet af disse) for CO

-afgift i

en årrække har indebåret, at der generelt i praksis ikke kan opnås nogen godtgørelse på

-afgiften i ordningen – med mindre gaskedlen har en virkningsgrad nede omkring 72

pct. En gaskedel har typisk en langt højere virkningsgrad, og vil ofte ligge over 100 pct.

Ved en virkningsgrad på 72 pct. er kedlen ineffektiv og vil formentlig skulle skiftes. Satserne

i den gældende lovgivning må derfor anses for fejlbehæftede for så vidt angår CO

-afgiften.

Denne fejl er videreført i lovforslaget med de nye satser, der fremgår. DFJ anbefaler at

dette rettes, så ordningen fremover også i praksis har den virkning, som er myndigheder-

nes hensigt med ordningen.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ingen fradrag i CO

-afgiften for de kvoteomfattede på rumvarme

Med lovforslagene lægges der op til en højere beskatning af kvoteomfattede selskaber i

rumvarmesektoren sammenlignet med øvrige kvoteomfattede selskaber i industrien. Det

er principielt forkert, at der ikke gøres op med den eksisterende uens beskatning på områ-

det, hvor kvoteomfattede selskaber pålægges en anden omkostning pr. ton udledt CO

end

andre virksomheder, som har samme teknologi/brændsel.

Side 12/12

------------------

Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær har desuden i foråret 2023 sendt posi-

tionspapir af 8. februar, som der i øvrigt henvises til. Positionspapiret vedlægges som bi-

lag.

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget og står til rådig-

hed for dialog om høringssvarets indhold.

Med venlig hilsen

Rune Moesgaard

Politisk chef

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 24904149

Kathrine Olldag

Politisk Chef

Brancheforeningen Cirkulær

[email protected]

Tlf. +45 61742030

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

INDSPIL TIL SKATTEMINISTERIET

8-2-2023

Fjernvarme- og affaldsenergiens indspil til ud-

møntning af aftale om grøn skattereform

Dette papir indeholder Dansk Fjernvarmes og Dansk Affaldsforenings indspil til arbej-

det med at udmønte aftalen om en grøn skattereform af 24. juni 2022 i lovgivningen.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening støtter grundlæggende op om, at der med af-

talen om grøn skattereform nu lægges op til et nyt CO

-afgiftssystem, som i højere grad

beskatter udledning af CO

og dermed giver et øget incitament til at begrænse denne udled-

ning.

Der er dog fortsat nogle forhold i aftalen, som Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening

mener er uhensigtsmæssige for den igangværende grønne omstilling, og som derfor bør

justeres ifm. den planlagte genåbning af aftalen i 2023. Det drejer sig bl.a. om de rammer,

der med aftalen sættes for støtte til CO

-fangst.

Det lægges til grund, at Skatteministeriet går i gang med udmøntning af aftalen i lovgivning

inden for nær fremtid. Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening har i den forbindelse

identificeret en række forhold relateret til aftalen, som skal afklares og fastsættes endeligt i

forbindelse med dette udmøntningsarbejde.

Nedenfor beskrives de nævnte forhold nærmere. Afslutningsvis listes en række afklarende

spørgsmål, som foreningerne ønsker svar på snarest, og som (med enkelte undtagelser)

allerede er blevet stillet til Skatteministeriet i brev af 22. april 2022 samt i mail af 28. sept.

2022.

Side 1 af 12

1 Midler til støtte af CO

-fangst

Der er i aftalen om en grøn skattereform afsat 3 mia. kr. til indfasningsperioden frem til 2030

og herefter et beløb (1,1 mia. kr.) årligt i 15 år. Midlerne afsættes ifølge aftalen til støtte af

fangst og lagring af fossile og biogene kilder.

Det fremgår videre af aftalen, at ”Dermed

gives en tilskyndelse til såkaldte negative udled-

ninger fra fx fangst og lagring af CO

fra biogene kilder (biogas, biomasse og biogent affald).

Tilskuddet til negative udledninger kan ses som en slags ”negativ afgift” og skal ses i sam-

menhæng med, at negative udledninger indgår i 70 pct.-målet på samme måde som reduk-

tion af positive udledninger.”.

Det er i aftalen ikke klarlagt, hvilken del af de afsatte midler,

der skal gå til biogene kilder.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det fremgår desuden af aftalen, at udmøntning af midlerne indrettes som en konkurrence-

baseret pulje.

Det er positivt, at der i aftalen afsættes yderligere midler til støtte af CO

-fangst. Dog er det

uhensigtsmæssigt, at midlerne ikke øremærkes fangst af

biogen

, idet brændsler med

højt fossilt indhold dermed opnår en konkurrencefordel i forhold til anlæg med højt biogent

indhold som eksempelvis affaldsenergianlæg, biomasseanlæg mv. Der skabes incitament til

fangst af fossil CO

gennem den nye CO

-afgift (samt kvoter), da disse omkostninger spares

ved fangst af CO

Affaldsforbrænding er en nødvendig miljøteknologi, som er uundgåelig, og hvor vi derfor bør

fokusere på at støtte disse i at etablere fangst af CO

så hurtigt det er muligt. Tilsvarende

er den certificerede bæredygtige biomasse CO

-neutral og kan spille en afgørende rolle i at

indfri vores klimaambitioner gennem negative emissioner. Den biogene CO

kan ved fangst

og lagring nedbringe koncentrationen af CO

i atmosfæren, hvilket FN’s klimapanel (IPCC)

anser for et væsentligt bidrag i forhold til at afbøde den globale temperaturstigning. Således

er fangst af CO

fra både biogent affald og biomasse centralt i forhold til at komme i mål med

70 pct. reduktion af Danmarks CO

-udledning i 2030.

1.1 Støttemidler til CCS skal målrettes biogene kilder

I en konkurrencebaseret pulje, hvor de billigste reduktioner modtager støtten, stilles de bio-

gene kilder ringere end de fossile kilder ift. at få tildelt støttemidler. De fossile kilder vil via

grøn skattereform få et reduceret støttebehov, fordi de sparede afgifter og evt. kvoter kan

fratrækkes deres støttebehov. Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler derfor,

at der er særskilt fokus på fangst af biogen CO

ved, at de afsatte midler opdeles i to dele,

sådan at der øremærkes midler særskilt til fangst af biogene kilder.

For at understøtte udviklingen af CO

-fangst i Danmark og for at sikre, at en større del af

potentialet realiseres, foreslår Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening desuden, at

eventuelle midler, der bliver i overskud fra udmøntningen af CCUS-puljen fra klimaaftalen af

22. juni 2020, overføres til en ny eller eksisterende pulje, fx regeringens Grønne Fond, mål-

rettet etablering af yderligere CO

-fangst. Således sikres, at midlerne reelt anvendes til at

støtte udbygningen af CCUS i Danmark, sådan som det politisk har været tiltænkt. Som

CCUS-puljen (fra Klimaaftalen fra juni 2020) er indrettet nu, lægges der op til, at oversky-

dende midler (f.eks. som følge af øget tilskyndelse fra en stigende kvotepris) ikke videreføres

i senere udbud. Det fulde beløb på de 16 mia. kr. bør i alle tilfælde gives til støtte af CCUS,

da dette netop er politisk aftalt.

Side 2 af 12

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 12

Figur 1: Overførsel af overskydende midler til CCS-puljen fra grøn fond

Kilde: Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at der sikres særskilt fokus på fangst af biogen CO

ved at de afsatte midler opdeles

i to dele, sådan at der øremærkes midler særskilt til fangst fra biogene kilder.

at eventuelle midler, der bliver i overskud fra udmøntningen af CCUS-puljen fra kli-

maaftalen af 22. juni 2020 (og evt. andre puljer), overføres til en ny eller eksiste-

rende pulje, fx regeringens Grønne Fond, målrettet etablering af yderligere CO

fangst.

1.2 Aftalebestemmelser om støttemidler til CCS bør justeres ved genåbning i 2023

Optimalt set skulle udmøntning af midlerne

ikke

ske ved konkurrenceudsættelse, da dette

skaber en barriere for selskabernes arbejde med etablering af fangst-anlæg, idet konkurren-

ceudsættelsen af støttemidlerne indebærer stor usikkerhed om anlæggenes økonomi og

forsinker udviklingen af CO

-fangst i Danmark til skade for klimaet og en dansk førerposition

på området.

I stedet anbefaler Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, at aftalen om grøn skattere-

form ved den planlagte genåbning i 2023 justeres, således at der fastsættes en fast sats (en

reel negativ afgift) pr. ton fanget CO

, der gælder på tværs af alle biogene kilder. Denne kan

over en årrække reduceres, i takt med at der skabes et transparent marked for negative

emissioner eksempelvis gennem EU’s foreslåede certifikatsystem for CO

-optag.

Derudover anbefaler Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, at der arbejdes på at

sikre, at negative emissioner udløser CO

-kvoter, sådan som det tidligere er foreslået i et

ændringsforslag til kvotedirektivet fra EU Parlamentets miljøudvalg

. Den negative afgift vil

i så fald kunne indføres som en såkaldt Carbon Contract for Difference (CCfD) i stil med de

seneste års udbud af havvind. For CO

-fangst vil aktøren således sikres en fast tilskyndelse,

og her kan andelen fra en negativ afgift (fast sats) falde, efterhånden som kvoteprisen stiger.

Europa-Parlamentets miljøudvalgs ændringsforslag til kvotedirektivet, jan. 2022.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det giver aktøren sikkerhed for sin investering og statskassens bidrag vil blive reduceret

over tid.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at aftalen ved den planlagte genåbning i 2023 justeres, således at der fastsættes

en fast sats (en reel negativ afgift) pr. ton fanget CO

at danske myndigheder arbejder på at sikre, at negative emissioner udløser CO

kvoter, sådan som det er foreslået i et ændringsforslag til kvotedirektivet fra EU

Parlamentets miljøudvalg.

Side 4 af 12

2 Administrative regler vedr. fangst i modstrid med grøn skattereform

Det er afgørende, at den grønne skattereform gennem indførelse af den ny og højere CO

afgift

styrker incitamentet

til fortsat omstilling væk fra fossile brændsler, men også til fangst

af CO

Der er allerede en stor del af aktørerne i vores sektorer, som har ambitioner om at etablere

-fangst. En undersøgelse Dansk Fjernvarme har lavet blandt en mindre gruppe af med-

lemmer i sommeren 2022 viser, at 22 selskaber overvejer eller har konkrete planer om CO

fangst. Heraf har halvdelen deciderede planer om etablering af fangstanlæg og vil kunne

fange mere end 4 mio. ton CO

, hvoraf 75 pct. vil være negative emissioner. Fire selskaber

har meget konkrete planer, som de er langt fremme med, og forventer at fange 2,25 mio. ton

, hvoraf mindst 67 pct. vil være negative emissioner.

De af selskaberne, som i øjeblikket alene har overvejelser afventer lige nu, hvordan ramme-

betingelserne bliver.

Kommunalt ejede selskaber må alene indgå i de aktiviteter, som de har lovhjemmel til. Det

er politisk besluttet, at kommunalt ejede anlæg skal have klar hjemmel til etablering af CO₂-

fangst.

Myndighederne har imidlertid valgt en juridisk løsning, hvor selskaberne skal etablere CO₂-

fangst i en såkaldt

tilknyttet virksomhed

til deres hovedvirksomhed på trods af, at der er tale

om tæt forbundne aktiviteter, når der etableres CO₂-fangst på et kraftvarme- eller affalds-

energianlæg.

Kravet om selskabsmæssig adskillelse medfører en række udfordringer, herunder at der ved

CO₂-fangsten sker en reduktion i hovedvirksomhedens betaling af CO₂-afgifter samt kvote-

forpligtelse. Denne besparelse sker i hovedvirksomheden, mens omkostningerne til at opnå

besparelsen sker i den tilknyttede CO₂-fangstvirksomhed.

Det strider imod formålet med den grønne skattereform og indførelsen af en høj CO

-afgift,

som netop skal styrke incitamentet til at reducere udledning af CO

, bl.a. ved at fange CO

de steder, hvor det giver bedst mening.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

De nuværende rammevilkår skaber en barriere for udbredelsen af fangstanlæg. CO₂-fangst

skal kunne foregå i selskabets hovedvirksomhed, hvorved dette og andre væsentlige pro-

blemstillinger vil blive løst. Alternativt bør det som minimum sikres, at den opnåede bespa-

relse i hovedvirksomheden kan overføres til CO₂-fangstvirksomheden, således at den kan

anvendes til finansiering af CO₂-fangst. Det er ikke tilfældet under de gældende rammevil-

kår.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at CO₂-fangst skal kunne foregå i selskabets hovedvirksomhed.

At det alternativt sikres, at den opnåede besparelse i hovedvirksomheden kan over-

føres til CO₂-fangstvirksomheden, således at den kan anvendes til finansiering af

CO₂-fangst.

Side 5 af 12

3 Ny afgift på fossil elproduktion

I forlængelse af et forslag fra ekspertgruppen for grøn skattereform indgår det i aftalen om

en grøn skattereform, at der indføres en ny afgift på fossil elproduktion for de kvoteomfat-

tede.

Det fremgår herom i ekspertgruppens rapport, at ”Det

gældende energibeskatningsdirektiv

indeholder en række obligatoriske fritagelser for flere af disse erhverv. … Ved udvidelserne

af CO

-afgiften er det derfor en forudsætning, at de kan indrettes på en måde, som er EU-

medholdelig og ikke strider mod energibeskatningsdirektivet, de obligatoriske afgiftsfritagel-

ser eller øvrige juridiske forpligtelser.”

Det er Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforenings opfattelse, at både den eksisterende

og en eventuel ny afgift på fossil elproduktion er i strid med EU's regler på området, som

netop forbyder alle andre afgifter end miljøafgifter på elproduktion. KPMG fører i øjeblikket

en sag om lovmedholdeligheden af den eksisterende CO

-afgift på fossil elproduktion, som

der afventes afklaring på.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening er ikke bekendt med, at der skulle være lavet

analyser af, hvordan en ny CO

-afgift på fossil elproduktion på lidt længere sigt kan komme

til at påvirke hverken forbrugerpriserne på fjernvarme eller elforsyningssikkerheden. Det

fremgår ikke af ekspertgruppens første delrapport, hvor der til sammenligning indgår bereg-

ninger af, hvordan øvrige afgifter rammer forbrugerpriserne på varmeområdet.

En sådan afgift vil i mange tilfælde ende med at ramme varmekunderne. Det skyldes, at

kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg producerer både varme og el. Ved sampro-

duktion af el og varme, herunder affaldsforbrænding, anvendes typisk en model, hvor var-

mesiden (og evt. affaldssiden) betaler for de omkostninger, der ikke dækkes af indtægter fra

elsiden. En ny CO

-afgift på fossil elproduktion vil påvirke marginalprisen for anlæggenes

elproduktion og derigennem anlæggets drift og samlede økonomi. Det vil i mange tilfælde

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

slå negativt igennem på anlæggets varmepris, og dermed gå ud over varmeforbrugerne (og

potentielt affaldstaksten).

Den foreslåede CO

-afgift på fossil elproduktion indebærer således også en forringelse af

de danske kraftvarme- og affaldsenergianlægs konkurrenceevne, da udenlandsk elproduk-

tion typisk er beskattet mildere. Derved kan den foreslåede CO

-afgift på fossil elproduktion

medføre lavere kapacitet af termisk elproduktion i Danmark. Produktionen vil erstattes af

fossil termisk elproduktion i udlandet, typisk baseret på kul, naturgas mv. En CO

-afgift på

fossil elproduktion i Danmark risikerer derfor at medføre lækage af CO

-udledning til udlan-

det.

På nuværende tidspunkt er den fossile termiske elproduktion som spidslast fortsat afgø-

rende for elforsyningssikkerheden i Danmark. Konsekvenser af en ny afgift skal belyses, så

vi ikke risikerer at reducere kapacitet fra den fossile termiske elproduktion, førend der i Dan-

mark findes alternativer.

Der er umiddelbart ikke fremlagt nogen analyser af, hvordan denne afgift vurderes at påvirke

den termiske elproduktion i Danmark, herunder vurdering af risiko for lækage-effekter, så-

fremt dansk elproduktion erstattes af udenlandsk produktion (som i øvrigt ofte ikke udnytter

varmedelen).

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at der fremlægges analyser af, hvordan en ny CO

-afgift på fossil elproduktion kan

påvirke forbrugerpriserne hhv. den indenlandske elforsyningssikkerhed.

at bestemmelsen om en ny CO

-afgift på fossil elproduktion fjernes fra aftalen om

grøn skattereform ved den planlagte genåbning i 2023, med mindre der skabes

klarhed omkring, at CO

-afgiften på fossil elproduktion ikke forventes at påvirke

hverken varmeforbrugerpriserne eller den indenlandske elforsyningssikkerhed.

Side 6 af 12

4 Fradrag i CO

-afgiften for de kvoteomfattede i rumvarmesektoren

Det fremgår ikke entydigt af aftalen om grøn skattereform, om der for kvoteomfattede sel-

skaber i rumvarmesektoren sker en reduktion i CO

-afgiften, sådan som det ellers er tilfældet

for øvrige kvoteomfattede selskaber i Danmark. Dansk Fjernvarme har i mail af 23. august

2022 bedt om afklaring heraf, men har ikke modtaget et skriftligt svar.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening støtter op om det nye CO

-afgiftssystem, som

i højere grad beskatter udledning af CO

og sektoren arbejder fortsat målrettet på at blive

fossilfri i 2030. Imidlertid er det principielt forkert, hvis der ikke gøres op med den eksiste-

rende uens beskatning på området, hvor kvoteomfattede selskaber pålægges en anden om-

kostning pr. ton udledt CO

end andre virksomheder, som har samme teknologi/brændsel.

Der er tale om en urimelig forskelsbehandling, som rammer de kvoteomfattede varmepro-

ducenter på konkurrenceevnen i forhold til individuelle varmekilder, fordi kvoteomfattede

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

fjernvarmeselskaber – sammenlignet med fjernvarmeselskaber uden for kvotesektoren – alt

andet lige får pålagt en ekstra omkostning, som fjernvarmeforbrugerne skal afholde, og som

derfor også øger prisen på fjernvarme. Det kan i nogle tilfælde risikere at begrænse mulig-

hederne for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme, fordi fjernvarmen i de tilfælde ri-

sikerer at blive for dyr sammenlignet med individuelle varmekilder.

Samtidig skaber den uens beskatning ulige vilkår (incitamenter) mellem selskaber inden for

og uden for kvotesektoren i forhold til CO

-fangst, men også i forhold til selskaber uden for

rumvarmesektoren.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform nævner ifm. sine anbefalinger, at jo større nedslag

der er til gruppen af kvoteomfattede, jo højere må det generelle niveau af CO

-afgiften sæt-

tes.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening er af den opfattelse, at kvoteomfattede virk-

somheder på rumvarme skal sidestilles med øvrige kvoteomfattede virksomheder i Dan-

mark. Eventuelle overvejelser om afgiftsprovenu i den forbindelse skal tage udgangspunkt i

ekspertgruppens anbefaling om sammenhæng mellem nedslag til de kvoteomfattede virk-

somheder og niveauet for CO

-afgiften. På den måde vil denne justering af den grønne skat-

tereform også indebære en mere ensartet beskatning af danske virksomheder.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at kvoteomfattede virksomheder i rumvarmesektoren sidestilles med øvrige kvote-

omfattede virksomheder og får samme nedslag i CO

-afgiften.

Side 7 af 12

5 Bundpris og justeringsmekanisme

Det fremgår af aftalen om en grøn skattereform, at der indføres en såkaldt bundpris, som

indebærer, at CO

-afgiften for de kvoteomfattede selskaber skal justeres, såfremt kvotepri-

sen viser sig at udvikle sig lavere end den aktuelle fremskrivning. Det fremgår videre, at

bundprisen kan justeres ved genåbning af den politiske aftale, enten ved de allerede aftalte

genåbninger i 2026 og 2028, eller i særlige tilfælde ved indkaldelse af aftaleparterne.

Ved indførelse af denne type justeringsværktøj er det afgørende, at der også sikres rettidig

nedjustering af en eventuelt forhøjet CO

-afgift, i det tilfælde, hvor kvoteprisen efterfølgende

stiger til et højere niveau end forventet i fremskrivningen.

I stedet for en træg proces med genåbning af den politiske aftale for at justere CO

-afgiften

anbefaler Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, at det ved genåbning af aftalen i

2023 besluttes at indføre en model med løbende opkrævning af acontobetalinger af CO

afgiften, og at der fx ved slutningen af året sker en slutopkrævning med evt. justering i forhold

til udvikling i kvoteprisen. Derigennem sikres, at selskaberne ikke ender med at blive opkræ-

vet højere afgifter, end det er tiltænkt med aftalen om en grøn skattereform. Det er desuden

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

vigtigt, at detaljer vedrørende justeringsmekanismen fastlægges hurtigst muligt, og at mo-

dellen herfor bliver enkel og overskuelig for selskaberne.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at der ved den planlagte genåbning af aftalen i 2023 indføres en model med lø-

bende opkrævning af acontobetalinger af CO

-afgiften, og at der årligt sker en slut-

opkrævning med evt. justering i forhold til udvikling i kvoteprisen.

Side 8 af 12

6 Afgiftsfritagelse af biogas

Det fremgår af den politiske aftale, at der i første halvår af 2023 skal fremlægges en analyse

for aftalepartierne med mulige modeller til afgiftsfritagelse af biogas ved køb af oprindelses-

garantier.

Den opgraderede biogas er en oplagt del af løsningen på den aktuelle udfordring med at

udfase mest muligt naturgas fra den danske energisektor. Helt i tråd med det har EU med

REpowerEU Plan

foreslået at fordoble mængden af biomethan (opgraderet biogas) i EU.

Biogas bør derfor prioriteres til bl.a. anvendelse som reserve- og spidslast i kraftvarmen, og

det bør gøres attraktivt for fjernvarmeværker at anvende opgraderet biogas.

Der er imidlertid i dag en afgiftsmæssig barriere for denne løsning, idet al gas fra gassyste-

met beskattes ens, og den opgraderede biogas dermed sidestilles afgiftsmæssigt med na-

turgas, selv om biogassen er et bæredygtigt brændsel.

Der findes i dag data på, hvor stor en andel opgraderet biogas udgør af det danske forbrug

af ledningsgas. Disse data kan danne grundlag for en afgiftslettelse til den opgraderede

biogas. En sådan ændring kan tænkes ind i det igangværende arbejde med afgiftsfritagelse

af biogas.

Alternativt kan oprindelsesgarantier anvendes som et grundlag for, at der kan gives afgifts-

fritagelse for opgraderet biogas til selskaber, som køber oprindelsesgarantier for den opgra-

derede biogas. Køb af oprindelsesgarantier er også nødvendigt for at tilvejebringe det rette

grundlag for CO

-kvoter, således at der alene betales kvoter for naturgassen.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at fjernvarmeselskaber pt.

ikke

må købe oprindelses-

garantier, da Forsyningstilsynet har udtalt, at hverken oprindelsesgarantier for el eller opgra-

deret biogas er en ”nødvendig omkostning”. Derfor er der behov for at få justeret reglerne,

da Forsyningstilsynets vurdering er en hindring for den grønne omstilling.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at data vedr. andelen af opgraderet biogas i det danske forbrug af ledningsgas skal

kunne danne grundlag for afgiftsfritagelse af biogas.

REpowerEU Plan – Communication from the Commission to the European Parliament, the European

Council, the Council, the European economic and social committee and the committee of the regions, Maj

2022.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

•

alternativt, at oprindelsesgarantier kan danne grundlag for afgiftsfritagelse af bio-

gas, og i den forbindelse skal reglerne justeres, således at det fremgår direkte heraf,

at oprindelsesgarantier er en nødvendig omkostning, som fjernvarmeselskaber må

opkræve via tarifferne.

Side 9 af 12

7 CO

-afgift på affaldsenergianlæg

Det fremgår ikke af aftale om en grøn skattereform, om CO

-afgiften på affaldsenergianlæg

skal ramme affaldssiden eller varmesiden. Formålet med den ny CO

-afgift må være at

skabe et incitament til at begrænse udledning af fossil CO

. Varmesiden har ikke indflydelse

på andelen af fossile kilder (særligt plastik) i de blandede affaldslæs. Med det udgangspunkt

er det umiddelbart mest hensigtsmæssigt, at CO

-afgiften overvæltes på affaldssiden, lige-

som det typisk sker i dag. Men samtidig er der stor usikkerhed omkring både de fremtidige

energiafgifter for affaldsenergianlæg samt om de fremtidige økonomiske rammevilkår for

affaldsenergianlæggene pga. den planlagte konkurrenceudsættelse.

Desuden bemærkes, at affaldsenergiselskaberne uanset hvad har yderst begrænset mulig-

hed for at påvirke affaldets indhold. Ansvaret for at fremme genanvendelse og mindske

mængden af plastik ligger andre steder, særligt hos virksomhederne og kommunerne. Det

anbefales, at der også sættes ind i producentleddet, hvor der bør indføres en punktafgift på

plast.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at der kommer en snarlig afklaring i forhold til energiafgifterne for fremtidige affalds-

energianlæg samt disses rammevilkår, således at der er grundlag for at vurdere,

hvordan CO

-afgiften på affaldsenergianlæg skal finansieres.

•

at der indføres en punktafgift på plast i producentleddet.

8 Energiafgifter på affaldsenergianlæg

Der skal skabes klarhed omkring konsekvenser af en grøn skattereform for affaldsenergian-

læg hurtigst muligt. Ekspertgruppen for grøn skattereform konkluderer i deres første delrap-

port, at ”Det

er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne præcist over CO

-effekterne

af en omlægning af rumvarmeafgifterne på affaldsområdet.”.

Der er ikke fremlagt en model

for, hvordan en omlægning af de nuværende afgifter på affaldsområdet skal ske. Det er

nødvendigt, at der kommer en dialog om de fremtidige afgifter på affaldsområdet, bl.a. skal

det afklares, hvordan en omlægning af de eksisterende afgifter på affaldsområdet skal ske.

Der er tale om en sektor, som løser en uundgåelig og nødvendig miljøopgave. Dansk Af-

faldsforening og Dansk Fjernvarme anbefaler, at det sikres, at det samlede afgiftsniveau for

affaldsenergianlæg ikke bliver højere end ved det nuværende afgiftssystem, idet dette vil

komme forbrugerne til ugunst. Bliver afgiftsniveauet for højt, vil man desuden risikere, at

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

dansk forbrændingsegnet affald vil blive sendt til udenlandske anlæg i forbindelse med den

planlagte konkurrenceudsættelse af sektoren, hvorfor CO

-udledningen blot eksporteres.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at det sikres, at det samlede afgiftsniveau for affaldsenergianlæg ikke bliver højere

end ved det nuværende afgiftssystem, idet dette vil komme forbrugerne til ugunst.

Side 10 af 12

Fremtidig fordeling af affald på biogent hhv. fossilt affald

Regeringens ekspertgruppe for grøn skattereform vurderer, at fjernvarmekunder i områder med af-

faldsvarme alt andet lige vil opleve lavere varmepriser med ekspertgruppens anbefalede afgiftssystem.

Denne vurdering baseres bl.a. på forudsætninger om fremtidigt indhold af biogene hhv. fossile affalds-

fraktioner, der ikke virker realistiske, og som er baseret på fremskrivninger, der i for høj grad lægger

vægt på udokumenterede såkaldte ”synergieffekter” og ikke på erfaringer og pålidelige kvantificeringer.

Disse fremskrivninger ligger langt fra det aktuelle indhold af biogent hhv. fossilt affald på affaldsenergi-

anlæggene, og det er forbundet med meget stor usikkerhed, om de tendenser, der er indlagt i frem-

skrivningen, bliver en realitet.

De fremtidige affaldsfraktioner har stor betydning for de faktiske afgifter, som affaldsenergiselskaberne,

der ikke fanger CO

, står overfor. Dansk Affaldsforening vurderer, at de biogene affaldsfraktioner ved

et optimistisk skøn kan komme til at udgøre ca. 65 pct. af de samlede affaldsmængder i 2030. For at

sikre større klarhed om konsekvenserne af de forestående beslutninger om et nyt afgiftssystem anbe-

faler Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening, at de nævnte fremskrivninger genbesøges.

Det er desuden Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforenings anbefaling, at der pålægges en punktaf-

gift på fossile plastprodukter og dermed skabes incitament til at reducere produktion af plast.

9 CO

-opgørelsesmetode

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal etableres en CO

-opgørelsesmetode, som

skal skabe klarhed for virksomhederne om deres afgiftsbetaling. Der findes allerede i dag

en metode, som de større selskaber anvender. Fjernvarme- og affaldsenergisektoren me-

ner, at sektoren bør inddrages i dette arbejde svarende til, at der tidligere har været et sam-

arbejde om bl.a. energibalancemetoden.

Det er væsentligt, at muligheden for at anvende standard-faktorer til opgørelse af CO

-ud-

ledning bibeholdes fremadrettet.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening anbefaler

•

at fjernvarme- og affaldsenergisektoren skal inddrages i dette arbejde svarende til,

at der tidligere har været et samarbejde om bl.a. energibalancemetoden.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

10 Afklarende spørgsmål til Skatteministeriet

Aftalen om grøn skattereform sætter nogle overordnede rammer for det nye CO

-afgiftsy-

stem. Der er en række forhold omkring det nye afgiftssystem, som ikke indgår i aftalen. I den

forbindelse har Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening afklarende spørgsmål til en

række forhold i afgiftssystemet. Størstedelen af disse spørgsmål er også stillet til Skattemi-

nisteriet i brev af 22. april 2022, men ministeriet har endnu ikke svaret på de stillede spørgs-

mål.

Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening søger afklaring af nedenstående forhold på

vegne af en lang række medlemmer og det har stor betydning for selskabernes investerings-

beslutninger, at der kommer klarhed omkring de afgiftsmæssige forhold snarest, og i forhold

til bl.a. CO

-fangst skal rammerne være klarlagt langt før 2025, hvor den grønne skattere-

form indfases.

3.1 Ny CO

-afgift

•

Hvordan omlægges den eksisterende CO₂-afgift til den nye CO₂-afgift?

Det fremgår ikke entydigt af aftalen om grøn skattereform, om der for kvoteomfat-

tede selskaber i rumvarmesektoren sker en reduktion i CO

-afgiften, sådan som det

er tilfældet for øvrige kvoteomfattede selskaber i Danmark. Dansk Fjernvarme har i

mail af 23. august 2022 bedt om afklaring heraf. Vi har alene drøftet det mundtligt

og ønsker et skriftligt svar på spørgsmålet.

Side 11 af 12

3.2 Affald – energiafgifter

•

Er det korrekt forstået, at der lægges op til, at når/hvis CO

-afgiften for affaldsfor-

brændingsanlæg overvæltes på affaldssiden for at skabe incitament til at reducere

den fossile affaldsmængde, har det den konsekvens, at elproduktion på affaldsan-

læg friholdes for CO

-afgift?

•

Hvordan skal afgiftsreduktionen på affaldsområdet beregningsteknisk ske? Den ek-

sisterende lovgivning tillader CO

-afgiftsreduktion for biogent affald ved (ud fra må-

linger) at opgøre den biogene og fossile andel i røggassen. Er den samme metode

også tiltænkt at kunne anvendes i forbindelse med den nye CO

-afgift?

•

I dag er der en tillægsafgift, der overvæltes på affaldssiden og en affaldsvarmeafgift,

der er en output energibeskatning. Sidstnævnte tager ikke højde for energieffektivi-

tet modsat energiafgifter på fossile brændsler (inputbeskatning). Hvordan lægges

der op til, at de eksisterende afgifter på affaldsvarmeområdet omlægges?

•

Hvordan vil den delvise omlægning til CO

-afgift ske i perioden 2025-2030? Kon-

krete satser i denne periode?

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

3.3 Ny afgift på fossil elproduktion

•

Hvad er baggrunden for, at der ikke skelnes mellem kvote-omfattede og ikke-kvo-

teomfattede i forhold til CO

-afgift på fossil elproduktion? Hvad er tænkt omkring

-beskatning af de ikke-kvoteomfattede?

Side 12 af 12

3.4 Procesgodtgørelsesregler

•

Kan det bekræftes, at der lægges op til, at procesgodtgørelsesreglerne fortsat skal

være gældende jf. den nuværende lovgivning?

3.5 Virksomheder med særlig kritisk funktion

•

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal ske ”Monitorering af virksomheder,

der har en særlig kritisk funktion ift. fjernvarmebehov”. Hvad ligger der i denne afta-

lebestemmelse?

3.6 Bundpris og justeringsmekanisme

•

Modregning i energiafgiften: Vi har af Energistyrelsen i anden sammenhæng fået

oplyst, at hvis bundpris-princippet bliver aktiveret svarende til at CO

-afgiften sættes

op, så vil det endvidere medføre, at energiafgiften vil blive sænket tilsvarende, så

det vil ikke have betydning for den totale afgift betalt for varme produceret på gas

(eller anden brændsel). Kan det bekræftes?

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Sendt til:

[email protected]

Att.:

[email protected]

(kopi)

Høring over emissionsafgiftsloven samt følgelovforslag om tilpasning af energi- og

CO2-afgifter (j.nr. 2022-14171)

Dansk Gartneri takker for muligheden for at kommentere på Høringen over emissionsafgifts-

loven samt følgelovforslagene om tilpasning af energi- og CO2-afgifter. Gartnerierhvervet

producerer planter og blomster til det grønne miljø både indendørs og udendørs og leverer

den sunde kost i form af frugt og grønt. Der er omkring 800 gartnerier i Danmark, som be-

skæftiger knap syvtusinde personer både i gartnerier og i følgeindustrien. Gartnerierhvervet

spiller således en væsentlig rolle for økonomien i landdistrikterne og i de mindre landsby-

samfund rundt om i landet.

Dansk Gartneri bidrager til den grønne omstilling

Siden 1990 har gartnerisektoren reduceret sin CO2-udledning markant og ifølge Danmarks

Statistik, er energiforbruget pr. kvadratmeter i væksthusgartnerierne faldet med næsten

halvdelen fra 2002 til 2022. Vi tror på, at sektoren kan nå målet om en 70 procent reduktion

af CO2-udledningen inden 2030.

Dansk Gartneris vurdering af CO2-afgiftens konsekvens for gartnerierhvervet

Lovforslaget om gennemførelse af dele af aftalen om grøn skattereform for industri mv., på-

lægger væksthusgartnerier en CO2-afgift og en afskaffelse af det eksisterende bundfradrag i

CO2-afgiften fra 2025. De samlede konsekvenser for branchen ud fra den foreslåede model

vurderes at løbe op i

402 mio. kr.,

når der tages udgangspunkt i en samlet udledning på

179.196 ton CO2.

År

2025

2026

2027

2028

2029

2030

I alt

Kvoteomfattet

6.000.000 kr.

10.800.000 kr.

15.600.000 kr.

20.400.000 kr.

25.200.000 kr.

30.000.000 kr.

108.000.000 kr.

Ikke kvoteomfattet

31.150.000 kr.

38.270.000 kr.

45.390.000 kr.

52.510.000 kr.

59.630.000 kr.

66.750.000 kr.

293.700.000 kr.

Samlet konsekvens

37.150.000 kr.

49.070.000 kr.

60.990.000 kr.

72.910.000 kr.

84.830.000 kr.

96.750.000 kr.

401.700.000 kr.

Beregning for et ikke-kvoteomfattet gartneri

Eksempel: gartneri der producerer væksthusgrøntsager på Sjælland og udleder 2.027 tons

CO2. Gartneriet kan ikke umiddelbart konvertere til fjernvarme, men er udstyret med klima-

computer og gardiner, som giver en mulig besparelse mod år 2030 på 20-30% i CO2. Der vil

den foreslået CO2-afgift betyde en årlig regning på

1,5 mio. kr.

i 2030.

Beregning for et kvoteomfattet gartneri

Eksempel: gartneri der producerer potteplanter i omegnen af Odense og er forsynet med

fjernvarme fra Fynsværket med et varmeforbrug på 15.048 MWh. Gartneriet har i dag opti-

meret langt de fleste muligheder for energibesparelser og har en mulig besparelse mod år

2030 på 10 %. Der vil den foreslået CO2-afgift betyde en årlig regning på

810.000 kr.

2030.

Axeltorv 3 • 1609 København V • Telefon: 3339 4545 • E-mail: [email protected] • www.danskgartneri.dk

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

Dertil skal medregnes omkostninger til køb af CO2-kvoter. Hvis der tages udgangspunkt i en

kvotepris på 100 euro, vil regningen til dette gartneri udgøre 1.609.236 kr. Dermed kommer

den samlet udgift op over 2,4 mio. kr.

Risiko for tab af produktion og konkurrenceevne

I regeringsgrundlaget står der “Afgiften

skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøt-

tes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes ar-

bejdspladser ud af landet samlet set”

og klimaloven slår fast, at: ”Indfrielsen

af Danmarks

klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den lang-

sigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde

offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.”

Det er Dansk Gartneris vurdering, med udgangspunkt i konsekvensberegningerne ovenfor,

at den foreslåede CO2-afgift kraftigt vil forringe gartnerierhvervets konkurrenceevne og at

der vil være tab af produktion og arbejdspladser. CO2-afgiften vil således ikke medføre en

udvikling af erhvervet, men derimod en afvikling.

Vigtigt med kompensation på et korrekt grundlag

Gennemføres lovforslaget, er det dermed vitalt for gartnerierhvervet, at den kompensation

som er angivet i Den Grønne Skattereform, matcher de omkostninger, som CO2-afgiften

medfører. Ifølge Dansk Gartneris beregninger vil den kompensation, som er nævnt i Den

Grønne Skattereform på 145 millioner kroner, kun dække

36 %

af omkostningerne som følge

af den foreslåede CO2-afgift.

Dansk Gartneri foreslår en kompensation, som reelt vil sikre udviklingsmuligheder for

et erhverv, der allerede har vist vejen og selv har opnået betydelige klimareducerende

resultater. Denne kompensation bør udgøre 80 % af erhvervets tab, hvilket svarer til

320 mio. kr. fordelt over fem år.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede

Med venlig hilsen

Mikael Petersen

Formand for Dansk Gartneri

M: 20 21 14 05

E: [email protected]

Silas Berthou

Chefkonsulent

M: 20 56 80 07

E: [email protected]

Axeltorv 3 • 1609 København V • Telefon: 3339 4545 • E-mail: [email protected] • www.danskgartneri.dk

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

2024-00949

Deres sagsnr.: 2022-14171

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Forslag til lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer

(emissionsafgiftsloven) og lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift mv.

Den 9. februar 2024 har Skatteministeriet udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et forslag til

lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og lovforslag om

ændring af lov om kuldioxidafgift mv.

DI kvitterer for forslagene og har nedenstående bemærkninger til de to lovudkast;

Fsva. energiafgiften på kvotesektorens almindelige processer

finder DI det helt uacceptabelt, at de

samlede afgiftssatser i lovudkastet til emissionsafgiftsloven ikke stemmer overens med de satser,

som der blev indgået aftale om ifm.

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

fsva.

kvotevirksomheders almindelige proces.

At det forholder sig sådan skyldes, at kvotevirksomheders almindelige proces vil blive udsat for en

højere samlet beskatning end forudsat i aftalen, idet Skatteministeriet ikke har vurderet det muligt

at undtage kvotesektorens almindelige processer for energiafgift af hensyn til

Energibeskatningsdirektivet. Det medfører konkret, at den samlede afgift på kvotevirksomhedernes

almindelige proces stiger med 60 kr./ton CO2, svarende til at den samlede beskatning bliver 435

kr./ton CO2 snarere end de 375 kr./ton CO2, som forligspartier indgik aftale om ifm. indgåelsen af

Aftale om grøn skatteform for industri mv.

Udover den samlede afgift på 435 kr./ton CO2 kommer

dernæst virksomhedernes udgifter til kvotekøb, som i 2030 forventes at ske med udgangspunkt i en

kvotepris på godt 800 kr./ton CO2,

jf. Klimastatus og -Fremskrivning 2023.

I lyset af, at en sådan implementering udgør en substantiel og betydelig afvigelse fra aftaleteksten

finder DI det uforklarligt og unødigt bebyrdende, at Skatteministeriet ikke har fundet anledning til

at indrette den foreslåede beskatning på en måde der sikrer, at de aftalte satser for den samlede

beskatning af CO2 bliver overholdt.

Det kunne ske ved, at de berørte kvotevirksomheder fik reduceret andre afgifter tilsvarende samt

ved at de kompenseres indirekte via øgede tilskud mv. Alternativt kunne det ske ved en lempelse af

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

CO2-emissionsafgiften til 315 kr./ton CO2, så den samlede beskatning på 375 kr./ton CO2 forbliver

uændret for kvotesektorens almindelige proces desuagtet at dette vil påvirke afgiften for de øvrige

udledninger, der er pålagt CO2-emissionsafgiften på 375 kr./ton CO2.

I fraværet af juridiske muligheder for at undgå opkrævningen af en energiafgift, lægger DI op til at

man ad forskellig vej afbøder og modvirker effekten af energiafgiften for at bringe lovudkastet

tættere på aftaletekstens ånd. Det kunne f.eks. ske ved;

1. I første instans at implementere energiafgiften med udgangspunkt i

de faktiske

mindstesatser

i det europæiske energibeskatningsdirektiv. Det skal ses i lyset af, at den

hidtidige danske praksis har været, at energibeskatningsdirektivets minimumssatser blev

gennemført via en ensartet beskatning af energiindhold på 4,5 kr./GJ. Hvis man i stedet tog

udgangspunkt i de

faktiske

volumen- og vægtbaserede mindstesatser i

energibeskatningsdirektivet, ville det for naturgas

–

det langt mest anvendte fossile

brændstof i kvotesektoren

–

medføre, at afgiften kan lempes til ca. 1,1 kr./GJ, svarende til

ca. 20 kr./ton CO2. Det vil alt andet lige bidrage til at reducere den bebyrdende afvigelse fra

aftaleteksten, energiafgiften repræsenterer.

2. I anden instans at sikre, at det merprovenu, der ville komme fra en sådan energiafgift blev

tilbageført til sektoren. Det kunne bl.a. ske ved, at provenuet blev øremærket

kvotevirksomheder via f.eks. den grønne omstillingsfond.

Vigtigheden af at finde en løsning, der bringer udkastet tættere på aftaleteksten skal ikke mindst

ses i lyset af, at den foreslåede implementering medfører en mærkbar forøgelse af de berørte

virksomheders afgiftsbetaling i særligt de første år efter afgiftens indførelse i 2025.

Tager man udgangspunkt i den opgørelse af kvotesektorens udledninger fra almindelige proces, der

indgår i

Klimastatus og -Fremskrivning 2023

vil en energiafgift på 60 kr./ton CO2 således medføre

en umiddelbar merbelastning af kvotevirksomhederne på godt 70 mio. kr. i 2025, faldende til knap

50 mio. kr. i 2027 og dernæst ca. 20 mio. kr. i 2030.

Denne mærkbare forøgelse af afgiftsbelastningen af kvotesektoren svarer over perioden 2025 til

2030 til et kapitaldræn på knap 300 mio. kr., som virksomhederne i stedet kunnet have bruge på at

gennemføre grønne investeringer. Også af den grund er det derfor helt afgørende, at der findes en

model for energibeskatningen af kvotesektoren, der

–

hvis afgiften ikke kan fjernes helt

–

så i al fald

minimerer dens effekt så meget som muligt ad forskellig vej. Det skal også ses i lyset af, at den

forhøjede afgiftsbyrde skal bæres af en relativt lille gruppe virksomheder.

Dog bemærker DI med tilfredshed, at lovudkastet medfører en tilbagerulning af de forudsatte

forhøjelser af procesenergiafgiften, som isoleret set medfører en lille afgiftslempelse i nogle

sektorer i hhv. 2025 og 2026.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Fsva. CO2-emissionafgiften på kvotesektoren generelt

finder DI det principielt beklageligt, at den

danske CO2-emissionsafgift reelt blot bliver lagt oveni kvoteprisen og at der derfor ikke sikres

sammenhæng mellem kvoteprisen og den danske afgift, sådan som det f.eks. er tilfældet med den

svenske CO2-afgift. Uanset hvad man principielt måtte mene om dobbeltbeskatning af

kvotesektorens CO2-udledninger, finder DI imidlertid, at der er foretaget en række

uhensigtsmæssige valg ifm. den konkrete implementering af CO2-emissionsafgiften.

Dels medfører nogle af valgene, at der opstår stor uforudsigelighed om den samlede prissætning af

CO2 i kvotesektoren - hvilket i sig selv er til skade for hastigheden i den grønne omstilling - og dels

medfører en række andre valg, at CO2-afgiften vil medføre store og i sidste ende unødvendige

praktiske udfordringer og administrative byrder for de berørte virksomheder.

Konkret stiller DI sig kritisk overfor;

1. Uforudsigeligheden om den samlede prissætning af CO2 i kvotesektoren idet der i

lovforslaget

ikke

indgår et loft over den samlede prissætning af kvotesektorens

drivhusgasudledninger. At CO2-emissionsafgiften på kvotesektorens almindelige processer

fra og med 2030 således forbliver på 375 kr./ton CO2

uanset

en eventuel markant stigning i

kvoteprisen medfører således dels uforudsigelighed om investeringsvilkårene og medfører

samtidigt, at der principielt ikke er nogen øvre grænse for, hvor uensartet den samlede

prissætning af CO2 kan blive i Danmark.

Givet at der er indbygget en indirekte bund under den samlede prissætning af CO2 i

kvotesektoren, foreslår DI derfor, at der også indføres et loft, så de berørte virksomheder

sikres de bedst mulige betingelser for at træffe de grønne investeringsvalg, lovforslaget har

til formål at påskønne dem til.

2. Uens afgiftsgrundlag indenfor kvotesektoren idet eksempelvis certificeret biogas behandles

forskelligt i hhv. EU’s kvotesystem og i den danske CO2-emissionsafgift.

Idet certificeret

biogas ikke kræver

kvoteannullering i EU’s kvotesystem, men er omfattet af den danske CO2-

emissionsafgift, vil der derfor opstå en situation, hvor oprindelsesgarantier for certificeret

biogas tæller med i det ene afgiftsregime (kvotesystemet) men ikke gør det i det andet (den

danske CO2-emissionsafgift). At samme mængde biogas på den måde behandles vidt

forskelligt i de to systemer, vil ikke blot bidrage til en uens beskatning men også medføre

store administrative omkostninger og en øget risiko for fejl i forbindelse med beskatningen

af biogas.

DI opfordrer på den baggrund til, at der

skabes klarere samspil mellem EU’s kvotesystem og den

danske CO2-emissionsafgift. Det bør som minimum ske ved, at indførelsen af et loft over CO2-

prissætningen i kvotesektoren, der f.eks. kunne gennemføres ved, at den del af kvoteprisen, der

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris (på 750 kr./ton CO2 i 2030) modregnes direkte i den

danske CO2-emissionafgift.

Dernæst opfordrer DI til, at afgiftsgrundlaget for CO2-emissionafgiften bliver identisk med

grundlaget for kvotevirksomhedernes kvotebetaling. Dette er ikke mindst relevant i forhold til

afgiftsbehandlingen af certificeret biogas.

Fsva. indfasningen af CO2-afgiftsstigningerne

finder DI det beklageligt, at afgiftens indfasningsprofil

opnås ved en tilbagebetalingsordning, hvorigennem de berørte virksomheder i 2025 til 2029 i første

omgang vil skulle betale de satser, der er gældende for dem fra 2030 (dvs. enten 750, 375 eller 125

kr/ton CO2 afhængig af sektor) og derefter vil skulle søge om en tilbagebetaling, der nedbringer

deres nettoafgiftsbetaling til det niveau, der er aftalt i det enkelte år.

For en virksomhed udenfor kvotesektoren vil det i 2025 betyde, at de i første omgang vil blive

opkrævet en afgift svarende til 750 kr./ton CO2 og først derefter skal søge om at få tilbagebetalt de

400 kr./ton CO2, der nedbringer deres nettobetaling til det aftalte niveau på 350 kr./ton CO2 i 2025.

At der jf.

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift mv. § 9 stk. 3

fremgår at denne

tilbagebetaling skal søges på baggrund af relativt omfattende dokumentation, vil forventeligt

medføre meget store administrative omkostninger og et mærkbart likviditetsdræn for

virksomhederne. Dette kunne have været undgået, hvis indfasningen var blevet opnået

uden

brug

af tilbagebetaling, f.eks. ved, at bruttoafgifterne i de enkelte år blot var blevet opkrævet i

overensstemmelse med de satser, der følger af aftalens indfasningsprofil i de enkelte år.

Likviditetsdrænet skal ikke mindst ses i sammenhæng med emissionsafgiftslovens § 5 stk. 3, hvoraf

det fremgår, at afgiftsbetaling opgøres på baggrund af registrerede drivhusgasudledninger i de

foregående op til to kalenderår. Det kan særligt for virksomheder, der sikrer en hurtig grøn

omstilling, kunne medføre væsentlige forskelle på den bruttoafgift, der opkræves og den

nettoafgift, der er gældende for det enkelte år.

DI vil derfor indtrængende opfordre til, at tilbagebetalingsmodellen erstattes af en løbende ændring

i selve afgiftssatsen, så de omfattende og helt unødvendige administrative byrder, det påfører både

skattevæsnet og de berørte virksomheder, kan undgås.

Fsva. samtidigheden i implementeringen af aftalens forskellige elementer

finder DI det meget

beklageligt, at der på nuværende tidspunkt fortsat er uklarhed om en række centrale elementer i

aftalen. Det gælder ikke mindst det grønne investeringsvindue, analysearbejdet vedr. en mulig

afgiftsfritagelse af ledningsført biogas samt såvel den generelle omstillingspulje som de

erhvervsspecifikke omstillingspuljer, der gælder for hhv. fiskeriet og gartneriet.

At der fortsat er uklarhed om den konkrete udformning af disse tiltag gør, at de berørte

virksomheder har ufuldstændige forudsætninger for at vurdere, hvordan de bedst kan tilpasse deres

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

produktion som reaktion på den kommende CO2-afgift. Det har særligt stor betydning for mange

virksomheders planlægning, om bionaturgas vil blive afgiftsfritaget eller opleve en stigende afgift,

sådan som det, efter lovforslagets vedtagelse, umiddelbart vil være tilfældet i fraværet af en generel

CO2-afgiftsfritagelse af ledningsført bionaturgas. For så vidt angår sidstnævnte problematik kan der

også henvises til DI’s svar på Energistyrelsens høring om de nye biogas-udbud.

DI vil derfor opfordre indtrængende til, at der opnås klarhed om vilkårene for disse elementer inden

lovbehandlingen påbegyndes eller som minimum i god tid inden CO2-afgiften træder i kraft i 2025.

Fsva. de foreslåede afgiftsomlæggelser

støtter DI generelt princippet om, at CO2-afgiftsindholdet

bør være ensartet på tværs af anvendelsesområderne, men at der for f.eks. rumvarme og fossile

motorbrændstoffer sker en samtidig og tilsvarende reduktion i energiafgifterne, så den samlede

beskatning af f.eks. B7-diesel forbliver uændret i kr. per liter.

Særligt den foreslåede omlægning af beskatningen af motorbrændstof hilser DI velkommen, da det

vil øge tilskyndelsen til at køre på rent biobaseret motorbrændstof som f.eks. HVO. DI havde dog

gerne set, at man var gået endnu længere ad den vej, ved f.eks. at nedbringe energiafgiftselementet

i beskatningen af benzin og diesel så meget som muligt i henhold til Energibeskatningsdirektivets

rammer. På den ville der blive givet den maksimale tilskyndelse til at køre på bæredygtigt

biobrændstof snarere end fossil diesel og benzin.

Særligt ift. beskatningen af transportens udledninger, finder DI dog det beklageligt at lovudkastene

ikke tager eksplicit stilling til den samlede beskatning af motorbrændstof fra 2027, hvor det nye

europæiske kvotesystem for bl.a. transportrelaterede CO2-udledninger (ETS2), træder i kraft.

Her vil DI opfordre til, at der

–

i lyset af motorbrændstoffers samlede CO2-prissætning

–

udvikles en

model, hvor ikke bare udledninger indenfor det nuværende kvotesystem (ETS1) men også det

kommende kvotesystem (ETS2) omfattes af den nye CO2-emissionsafgift snarere den CO2-afgift,

der i 2030 vil udgøre 750 kr./ton CO2. På den måde vil den underliggende logik i den grønne

skattereform bevares.

I forhold til afgiftsomlægningen for varmesektoren, er der også opstået en række uhensigtsmæssige

forhold, som DI finder beklagelige.

Dels har omlægningen af den samlede beskatning af kvoteomfattet rumvarme medført, at

varmeproduktion i denne sektor

–

udover udgifter til den energibaserede rumvarmeafgift og

kvoteprisen

–

også vil omfattet af den nye CO2-emissionsafgift på 375 kr./ton CO2 og den

eksisterende CO2-afgift, der med lovforslaget vil blive forhøjet til 750 kr./ton CO2 fra 2030, men

som for netop denne sektor kun vil udgøre 375 kr./ton CO2.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

At lovforslaget er implementeret på denne måde medfører dels yderligere administrative

omkostninger, men medfører væsentligst, at der for denne sektor vil opstå mindre tilskyndelse til

at investere i CO2-fangst og -lagring (CCS). Det skal ses i sammenhæng med at det i

Forslag til

emissionsafgiftslov

indskærpes, at der ikke kan gives nedslag i CO2-emissionafgiften i de tilfælde,

der nævnes i

Kvotedirektivets bilag 1.

I sådanne tilfælde

–

f.eks. ifm. fjernvarmeproduktion - vil det

for den kvoteomfattede fjernvarmesektor medføre, at CO2-reduktioner opnået via CCS kun giver en

afgiftslettelse på 375 kr./ton CO2 og ikke på

mindst

750 kr./ton CO2, sådan som det er gældende i

de øvrige sektorer under forudsætning af en kvotepris på 750 kr./ton CO2.

DI opfordrer derfor til, at der i den kvoteomfattede fjernvarmesektoren også gives mulighed for, at

CCS kan give nedslag i CO2-emissionsafgiften.

For samme sektor lægger DI derudover op til at der gennemføres en afskaffelse af

rumvarmeafgiften, da den samlede CO2-prissætning af netop denne sektor medfører endog meget

høje CO2-skyggepriser, der er til skade for ensartetheden i CO2-beskatningen og som af samme

årsag medfører meget store samfundsøkonomiske omkostninger. Det skal ses i sammenhæng med,

at CO2-udledninger i den kvoteomfattede fjernvarmeproduktion skal betale ikke blot CO2-

emissionafgift (på 375 kr./ton CO2), rumvarmeafgift (på 534 kr./ton CO2) og CO2-afgift (på 375

kr./ton CO2), men også skal betale den europæiske kvotepris, der i

Klimastatus og -Fremskrivning

2023

forventes at udgøre godt 800 kr./ton CO2. Alt i alt vil kvoteomfattet varmeproduktion således

skulle opleve en skyggepris på ca. 2.100 kr./ton CO2, hvilket er knap tre gange så meget som den

højeste sats udenfor kvotesektoren.

Fsva. CO2-emissionsafgiftens anvendelse på indenrigsluftfarten

har DI, på vegne af

Brancheforeningen Dansk Luftfart, slutteligt følgende bemærkninger:

DI hæfter sig ved at, lovudkastet alene gælder for indenrigsluftfart, dvs. for flyvninger, der har start

og landing i lufthavne i dansk territorium, hvilket alt andet lige må forstås som indenfor 200-sømi-

legrænsen. Det bør følgeligt fremhæves i lovbemærkningerne, at flyvninger til og fra Grønland eller

Færøerne er undtaget, jf. emissionsafgiftslovens § 9, uanset om de påbegyndes eller afsluttes i

dansk territorium.

Det vil endvidere være ønskeligt, hvis man i lovbemærkningerne klarlagde og tydeliggjorde

principperne for at reducere det afgiftspligtige fuelforbrug, dvs. gennem øget iblanding / anvendelse

af bæredygtigt flybrændstof. Det forudsættes, at dette i praksis vil ske via MR-rapporteringens

principper og med afsæt i kvotedirektivets Bilag IV mv. Det medfører, at opgørelser af afgiftspligtige

emissioner i praksis reduceres med den iblandede bæredygtige mængde gange dennes

emissionsfaktor. Med tanke på, at regeringen parallelt forfølger en ambition om at opnå helt

bæredygtig indenrigsluftfart i 2030, bør nærværende lovudkast beskæftige sig med håndteringen

(og reduktionen) af den afgiftsbyrde, der følger af forslaget til lov om emissionsafgift.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Morten Munch Jespersen

Chefkonsulent

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

HØRINGSSVAR

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

J. nr. 2022-14171

Sendt til e-mail:

Formandssekretariatet

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Telefon +45 2229 3521

[email protected]

danskmetal.dk

8. marts 2024

[email protected]

Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om afgift af emissioner

fra kvotefattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om æn-

dring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter mv.

Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til Skatte-

ministeriet til

Høring over udkast til forslag til lov om afgift af emissioner fra

kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om æn-

dring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter mv.

Med

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

fra juni 2022, blev der po-

litisk indgået en aftale om en CO2e-afgift på industrien.

Dansk Metal bakker op om Danmarks samlet klimamål og det kræver tiltag

på tværs af sektorer, som hver især skal bidrage til, at vi opnår vores CO

reduktionsmål. Her har industrien et særligt ansvar for i at reducere CO

udledningerne. Med aftalen indføres CO2 afgifter på tværs af industrien og

omfatter således både de kvotebelagte og de ikke-kvotebelagte virksomhe-

der.

Dansk Metal anerkender, at en CO2e-afgift er den mest samfundsøkonomi-

ske fornuftige og et nødvendigt tiltag til at sikre CO2-reduktioner på tværs

af sektorer og dermed bidrage til, at Danmark overholder sine internatio-

nale klimaforpligtigelser. Vi mener samtidig, at det er afgørende, at den

danske CO2e-afgift indføres under stærk hensyntagen til virksomhedernes

konkurrenceevne og fastholdelsen af danske arbejdspladser.

Dansk Metal anerkender, at der er en række tekniske uhensigtsmæssigheder

i lovforslaget, som bl.a. er forårsaget af implementeringen af anden EU-

lovgivning. Vi opfordrer ministeriet til, at der findes en løsning herpå, så det

samlede afgiftsniveau er i overensstemmelse med den politiske

Aftale om

grøn skattereform for industri 2022.

Samtidig opfordrer Dansk Metal til, at lovforslaget bør bidrage til investerin-

ger og i opbygningen af en ny CO2-fangst og lagringsindustri (CCS) i Dan-

mark. Derfor bør man samlet se på mulighederne for investeringer i den

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

kvoteomfattede fjernvarmesektor, ved fx at give mulighed for, at CCS kan

give nedslag i CO2-emissionsafgiften.

Endvidere fremgår det af den politiske aftale, at der skal nedsættes en grøn

omstillingsfond til industrien. Dette vigtige kompenserede element af afta-

len udestår stadig. Dansk Metal mener, at det er afgørende, at der snarest

muligt bringes klarhed omkring fonden og det grønne investeringsvindue.

Danske virksomheder og titusindvis af danske arbejdspladser er afhængige

af, at den politiske aftale fra 2022 omsættes til virkelighed, så investeringer i

grøn omstilling kan tage fart.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står

vi til rådighed.

Med venlig hilsen

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef

Side 2 af 2

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til mail:

[email protected], [email protected], [email protected]

j.nr. 2022-14171

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2024-010637

8. marts 2024

Høringssvar til høring over udkast til lov om afgift af CO

e-emissioner fra

kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og lov om ændring af

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas

og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love

(gennemførelse af dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v.

fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse

af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.)

Danske Advokater takker for muligheden for at indgive høringssvar på lov om afgift

af CO

e-emissioner (herefter emissionsafgiftsloven) og følgelovforslaget, der skal

gennemføre dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v., der blev indgået

24. juni 2022. Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters

bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.

I aftalen om en grøn skattereform for industri m.v. er det aftalt, at afgiftsniveauet i

2030 skal udgøre 750 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder uden for EU’s

kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder indenfor. Det er

ligeledes aftalt, at afgiftsniveauet for mineralogiske processer mv. skal udgøre 125 kr.

pr. ton udledt CO

i 2030.

Lovforslaget om en ny emissionsafgift har til formål at indføre en ny afgift på 375 kr.

pr. udledt ton CO

for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem,

dog 125 kr. pr. ton udledt CO

for mineralogiske processer mv. Afgiften indfases over

perioden 2025-2030.

Følgelovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer i

eksisterende energi- og CO

-afgiftslovgivning, med henblik på at forhøje CO

-afgiften

til 750 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem,

dog 375 kr. pr. ton for kvoteomfattet rumvarme. Ændringerne foreslås indfaset for

procesformål i perioden 2025-2030. Derudover har følgelovforslaget også til formål

at indføre CO

-afgift på fiskeri, indenrigsfærger og indenrigsluftfart samt at ophæve

bundfradraget for visse ikkekvoteomfattede virksomheder.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Med følgelovforslaget foreslås nedsættelse af energiafgifter, en række andre

justeringer samt udvidelse af adgangen til ekstraordinær genoptagelse på

afgiftsområdet.

Danske Advokater har følgende bemærkninger.

Ny emissionsafgiftslov

Danske Advokater finder det positivt, at den nye emissionsafgiftslov er opbygget på

samme måde som andre, danske afgiftslove. Den nye lov omfatter kvoteomfattede

virksomheder, og derfor er det hensigtsmæssigt, at der er indarbejdet definitioner,

opgørelsesmetoder og deadlines, der har direkte sammenhæng med gældende regler

i forhold til EU’s kvotehandelssystem.

Dette gør det nemmere for virksomheder at implementere administration af den nye

afgiftslov i eksisterende processer og arbejdsgange.

Kvotedirektivets bilag 1

Med forslaget til en ny emissionsafgiftslov indføres en afgift på udledning af

drivhusgasser i Danmark, der stammer fra aktiviteter omfattet af kvotedirektivets

bilag 1, dvs. EU ETS I. Der henvises også til lovens bilag 1, hvori kvotedirektivets

bilag 1 er gengivet.

Hertil skal det bemærkes, at formuleringen i pkt. 3 i bilag 1 først er gældende i sin

helhed fra 1. januar 2026, jf. de seneste ændringer i kvotedirektivet, hvorefter anlæg

udelukkende fyret med biomasse fremover skal medregnes ved beregning af et

anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt.

Dette betyder, at i perioden fra ikrafttrædelse af den nye emissionsafgiftslov pr. 1.

januar 2025 og indtil 1. januar 2026 skal biomassefyrede anlæg ikke medregnes ved

beregning af et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt, hvilket kan

betyde, at visse anlæg for nuværende ikke er omfattet af EU ETS I, men at de efter 1.

januar 2026 kan blive omfattet og derved også omfattet af emissionsafgiftsloven.

Danske Advokater opfordrer til,

at denne sammenhæng og kommende ændring i

kvotedirektivets bilag 1 bliver præciseret, eventuelt ved en note til pkt. 3 i lovens bilag

Det afgiftspligtige område

Det afgiftspligtige område bliver præciseret i lovens § 1, hvori der i stk. 1 er direkte

henvisning til EU’s kvotedirektiv og efterfølgende ændringer heraf. Det præciseres

også, at afgiften skal betales af de udledninger, for hvilke der skal returneres CO

kvoter.

I stk. 2 og 3 er det præciseret, at der for så vidt angår flyvninger og søfart kun skal

betales emissionsafgift af indenrigsflyvninger og indenrigssejlads.

Yderligere er det i stk. 5 præciseret, at der skal betales afgift af udledningen fra

bæredygtig bionaturgas, uden hensyn til kvotefritagelse. Det kan derved konstateres,

at der i lovforslaget ikke er implementeret en afgiftsfritagelse på ledningsført

bionaturgas.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår:

”Emissionsafgiftsloven foreslås desuden at omfatte udledninger

fra bæredygtig bionaturgas med tilhørende oprindelsesgaranti.

Oprindelsesgarantierne bliver ikke anvendt i gældende CO2-

afgift eller energiafgift, og der vil derfor heller ikke i

emissionsafgiften kunne ske fradrag i afgiften for udledninger

fra bionaturgas, hvortil der er købt oprindelsesgarantier.”

Den manglende implementering af en afgiftsfritagelse på ledningsført bionaturgas

begrundes derved med, at principperne i emissionsafgiftsloven baseres på

principperne i gældende energi- og CO

-afgiftslovgivningen.

Danske Advokater vil gøre opmærksom på,

at det af den politiske aftale om en grøn

skattereform for industri mv. fremgår, at der skal udarbejdes en analyse af mulige

modeller for at biogas afgiftsfritages ved køb af oprindelsesgarantier. Analysen skulle

være fremlagt i første halvår af 2023. Vi har endnu ikke set den aftalte analyse,

ligesom den af flere omgange er blevet forsinket, og senest er det meldt ud, at

analysen først forventes at være færdig i 2. kvartal 2024, dvs. efter denne

høringsproces og tidspunktet for, hvornår lovforslaget forventes fremlagt.

Ydermere kan det af den første afrapportering fra

Ekspertgruppen for fremtidens

erhvervsstøtte,

”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, principper og sanering”

læses, at den nedsatte ekspertgruppe anbefaler, at den afsatte reserve til

afgiftsfritagelse af biogas saneres. Dette forslag begrundes med, at

”der findes

allerede støtteordninger til produktion af biogas, som neutraliserer den CO

-afgift,

der pålægges biogas, så en udmøntning af reserven vil udgøre dobbeltstøtte af

biogas”.

Disse anbefalinger er derved udarbejdet og præsenteret før den aftalte

analyse er færdig, hvilket synes bemærkelsesværdigt.

Som følge af forslaget om, at den nye emissionsafgiftslov også skal omfatte

udledninger fra bæredygtig bionaturgas, hvoraf der ikke skal returneres kvoter,

skabes der dårligere rammevilkår for gasforbrugende industrivirksomheders grønne

omstilling, hvilket vil være en uheldig konsekvens af indførelsen af en ny

emissionsafgift.

Danske Advokater finder det uheldigt, at der indføres en afgiftspligt på emissioner

fra bæredygtig bionaturgas, inden der foreligger resultater af den aftalte analyse af

mulige modeller for afgiftsfritagelse af biogas ved køb af oprindelsesgarantier.

Danske Advokater opfordrer derfor til,

at færdiggørelsen af analysen bliver

færdiggjort hurtigst muligt, sådan at der i forbindelse med fremsættelse af

lovforslaget kan sikres sammenhæng.

Afgiftens størrelse, herunder særlig afgift for mineralogiske processer

Af lovforslagets § 2 fremgår de to forskellige afgiftssatser og indfasningen heraf på

henholdsvis kvoteomfattet forbrug (basisafgiften) og på mineralogiske processer mv.

Disse er i overensstemmelse med de aftalte satser i den politiske aftale, og Danske

Advokater har derfor ikke bemærkninger hertil.

Den lavere afgiftssats foreslås at gælde for mineralogiske processer mv. Definitionen

på mineralogiske processer mv. er indskrevet direkte i § 2, stk. 2, hvori det også

præciseres, at udledningen omfatter ikke-energirelaterede udledninger fra disse

processer. Den indsatte definition er den samme, som den nugældende definition i

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

energiafgiftslovgivningen. Derudover er de omfattede mineralogiske processer mv.

oplistet i lovens bilag 2.

Af lovens bilag 2 ses det, at

mineralogiske processer mv.

dækker over mineralogiske

processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse, som i dag er

omfattet af en 100% energiafgiftsfritagelse, jf. bl.a. gasafgiftslovens § 10d (og

lignende bestemmelser i de andre energiafgiftslove). Der er derved skabt

sammenhæng med eksisterende regler.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Reglerne omkring opgørelse af den afgiftspligtige mængde fremgår af lovens § 5

vedrørende en foreløbig angivelse, der skal angives hver måned (senest d. 15. i

måneden efter) og lovens § 6 vedrørende en endelig opgørelse, der skal angives efter

kalenderårets udløb sammen med den ordinære angivelse for april måned, dvs. d. 15.

maj. Angivelsesfristerne fremgår af lovens §§ 8 og 9.

I henhold til lovens § 5 skal den foreløbige mængde afgiftspligtige

drivhusgasudledning i afgiftsperioden opgøres på grundlag af måling eller

drivhusgasudledningen i de op til 2 foregående kalenderår opgjort efter § 6.

I henhold til lovens § 6 skal den endeligt opgjorte afgiftspligtige mængde opgøres

som drivhusgasudledningen beregnet efter den udledningsrapport, der er indsendt til

og godkendt af Energistyrelsen. I stk. 2 er det præciseret, at der skal ske særskilt

opgørelse af omfanget af udledningen relateret til mineralogiske processer mv.,

såfremt den lavere afgift skal finde anvendelse. En sådan fordeling af udledningen fra

virksomheder med mineralogiske processer er ny og derfor ikke implementeret i

udledningsrapporterne for 2023 og 2024, der i henhold til § 5 kan danne grundlag

for den foreløbige mængde afgiftspligtige drivhusgasudledninger.

Danske Advokater

opfordrer derfor til,

at det bliver indskrevet i lovforslaget, at andre

fordelingsopgørelser, det kan f.eks. være afgiftsregnskabet, kan inddrages ved

opgørelsen af den foreløbige mængde afgiftspligtige drivhusgasudledninger. Derved

kan der i forbindelse med det første års foreløbige angivelser også tages højde herfor,

upåagtet at den samme fordeling ikke kan genfindes i udledningsrapporterne.

Ud af lovforslagets bestemmelser og bemærkninger kan det læses, at en

kvoteomfattet virksomhed med mineralogiske processer mv. skal angive hele

udledningen efter den almindelige sats og efterfølgende tage godtgørelse for

forskellen mellem den almindelige sats og den lave sats for så vidt angår udledninger,

der kan henføres til mineralogiske processer mv.

Danske Advokater formoder, at dette opgørelsesprincip gælder både for de

månedlige foreløbige angivelser og for den endelige opgørelse for året, upåagtet at

dette ikke fremgår klart af den foreslåede lovtekst.

Danske Advokater vil derfor

opfordre til,

at dette bliver præciseret i forbindelse med høringsprocessen, forud for

fremsættelse af lovforslaget.

I tilfælde af, at Danske Advokaters formodning ikke er korrekt, og lovforslaget i

stedet skal forstås på den måde, at der skal angives med den almindelige sats i de

månedlige foreløbige angivelser og først opnås godtgørelse i forbindelse med den

endelige opgørelse, vil det resultere i en unødvendig likviditetsbelastning for de

virksomheder, der har mineralogiske processer mv. I så fald

vil Danske Advokater

opfordre til,

at lovforslaget bliver justeret, sådan at der løbende på de månedlige

foreløbige angivelser kan opnås den lave afgiftsbelastning på udledninger relateret til

mineralogiske processer mv.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Manglende reguleringsmekanisme

Emissionsafgiftsloven gælder udelukkende for kvoteomfattede virksomheder, og

deres samlede afgiftsbelastning bliver derfor den nye emissionsafgift OG den til

enhver tid gældende kvotepris.

Kvoteprisen er volatil, og den er markedsbestemt, ud fra udbud og efterspørgsel. Den

nye emissionsafgift vil være kendt for de kvoteomfattede virksomheder, hvorimod

kvoteprisen kan svinge, i både op- og nedadgående retning.

Af den politiske aftale fra 24. juni 2022 fremgår det, at der er enighed om at indføre

en bundpris for CO

-afgiften,

der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked

ikke leverer som forventet

–

en reguleringsmekanisme.

Indledningsvis skal det bemærkes, at en sådan reguleringsmekanisme ved lavere

kvotepris end forventet ikke er en del af lovforslaget, som ellers synes at være i

overensstemmelse med den politiske aftale.

Stabile rammevilkår for danske virksomheder følger naturligt med en så klar

lovgivning som muligt, hvilket en reguleringsmekanisme kan bidrage med.

Danske

Advokater foreslår derfor,

at der bliver indarbejdet en reguleringsmekanisme, der

træder i kraft, både hvis kvoteprisen falder under et vist niveau, jf. den politiske

aftale, og hvis kvoteprisen stiger over et vist niveau. En sådan reguleringsmekanisme

kan indarbejdes ved henholdsvis en bundpris og et loft på den samlede

afgiftsbelastning, sådan at emissionsafgiften kan reguleres i op- og nedadgående

retning i takt med udviklingen i kvoteprisen.

Såfremt der ikke indføres en reguleringsmekanisme,

er det Danske Advokaters

vurdering,

at loven -

for konkurrerende virksomheder indenfor og udenfor EU’s

kvotehandelssystem

–

vil resultere i en skævvridning af rammevilkårene og derved

have en negativ påvirkning på konkurrencesituationen.

Hertil

skal Danske Advokater også bemærke,

at lovforslaget

–

i et vist omfang

–

synes at have imødekommet, at der er behov for særlige hensyn overfor

virksomheder med mineralogiske processer mv., bl.a. med en lavere afgift samt

omstillingspuljer, jf. dog senere kommentar herom. Danske Advokater kan dog

konstatere, at der ikke på samme måde er implementeret særlige hensyn overfor

andre virksomheder, der i lige så høj grad som

–

eller mere end

–

virksomheder med

mineralogiske processer mv. er udsat fra lækagerisiko (carbon leakage). Den nye

emissionsafgift rammer kun danske virksomheder, hvorfor den kan ende som en

beskatning, der reelt ikke kan overvæltes i prisen på de producerede varer. I så fald

vil emissionsafgiften blot ende med at minimere danske virksomheders bundlinje og

derved direkte påvirke virksomhedernes konkurrenceevne og fremtidige

investeringer i Danmark.

Sikring af virksomhedernes konkurrenceevne

Som nævnt ovenfor vil den nye emissionsafgift være en særbeskatning af danske,

kvoteomfattede virksomheder, der vil bidrage til at forøge disse virksomheders

effektive beskatning.

I lovens § 1, stk. 2, er det defineret, at

”udledning af drivhusgasser i Danmark

omfatter aktiviteter i Danmark, herunder søterritoriet og Danmarks eksklusive

økonomiske zone”.

Dette resulterer i, at danske virksomheders udledninger i forbindelse med

produktion af varer, der efterfølgende eksporteres til andre lande, bliver beskattet

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

hårdere sammenlignet med identiske varer importerer fra andre lande. En

særbeskatning i Danmark vil derved resultere i en forringelse af danske

virksomheders konkurrenceevne, og i værste fald resultere i lækageeffekt grundet

mindre dansk produktion og forøgelse af import fra andre lande.

Med det formål at sikre

level playing field

mellem danske og udenlandske

virksomheder

vil Danske Advokater opfordre

til, at der i den nye emissionsafgiftslov

bliver indarbejdet en godtgørelsesbestemmelse i forbindelse med eksport og en

bestemmelse omkring dækningsafgift i forbindelse med import. Lignende

bestemmelser er velkendte fra andre afgiftslove.

Øvrige bemærkninger

Mulighed for at pålægge daglige bøder

I lovens § 11 foreslås der indsat en bestemmelse om, at told- og skatteforvaltningen

kan pålægge daglige bøder i tilfælde af, at der ikke sker rettidig angivelse af angivelse,

eller hvis anmodning om fremsendelse af oplysninger (diverse regnskabsmateriale)

ikke efterkommes.

Lignende bestemmelser findes også i andre afgiftslove, ligesom de også kan

genfindes i opkrævningslovens §§ 4a og 18a, jf. § 11, stk. 11, som

emissionsafgiftsloven også bliver omfattet af, jf. ændring i opkrævningsloven i

overensstemmelse med det andet lovforslag.

Danske Advokater opfordrer derfor til,

at told- og skatteforvaltningens muligheder

for at pålægge daglige bøder bliver ensrettet på tværs af afgiftslove, hvilket kan ske

ved justeringer i opkrævningsloven, frem for særbestemmelser i de enkelte

afgiftslove. En sådan ensretning vil være en forenkling, der kan bidrage til at lempe

de administrative byrder, både for told- og skatteforvaltningen og for

virksomhederne.

Følgelovforslag - ændringer i eksisterende lovgivning

Med forslaget om lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love

(gennemførelse af dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v. fra juni

2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til

ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.) gennemføres en lang række

ændringer i eksisterende lovgivning.

De primære ændringer er dels en forhøjelse af CO

-afgiften for ikke-kvoteomfattede

virksomheder, sådan at denne indføres i overensstemmelse med den politiske aftale

og dels en nedsættelse af energiafgiften, som følge af den aftalte omlægning af

energiafgifter.

Derudover indeholder lovforslaget også en lang række andre ændringer, bl.a.:

•

Ændring i bestemmelser vedrørende procesafgiften

•

Ændring i bestemmelser vedrørende CO

-afgiftsfritagelse og -godtgørelse

•

Indførelse af en delvis CO

-afgiftsgodtgørelse på forbrug til procesformål i

perioden 2025-2029

•

Indførelse af en delvis CO

-afgiftsgodtgørelse på kvoteomfattet rumvarme

•

Sikring af fortsat 100% energiafgiftsgodtgørelse af mineralogiske processer

mv.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Overordnet set

er det Danske Advokaters vurdering,

at intentionerne bag den

politiske aftale bliver gennemført med de forskellige lovændringer.

Godtgørelse af mineralogiske processer mv.

Efter de nugældende afgiftsregler kan momsregistrerede virksomheder opnå

godtgørelse af energiafgiften af energiforbrug anvendt til procesformål, med

undtagelse af en procesafgift.

Dette gælder dog ikke for energiforbrug til mineralogiske processer mv. Af

energiforbrug hertil kan der opnås 100% godtgørelse af energiafgiften, jf. bl.a.

mineralolieafgiftslovens § 11d, hvilket hænger sammen med art. 2, stk. 4, litra b i

EU’s energibeskatningsdirektiv, hvoraf det fremgår, hvilke energianvendelser der

ikke er omfattet af energibeskatningsdirektivet, og hvor der derfor ikke er krav om

betaling af EU’s minimumsafgift.

I lovforslaget sker der ændring i de eksisterende bestemmelser omkring procesafgift,

bl.a. i mineralolieafgiftslovens § 11a, jf. lovforslagets § 2, nr. 11:

”Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes for forbrug,

hvoraf der ikke svares afgift efter lov om kuldioxidafgift af

energiprodukter m.v., med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog § 11d…”

Lignende ændring genfindes i de øvrige energiafgiftslove.

Ændringen får den betydning, at der fra og med 1. januar 2025 kun skal betales

procesafgift af kvoteomfattede virksomheders energiforbrug til procesformål, da

disse virksomheder opnår 100% godtgørelse af CO

-afgiften.

Dette gælder dog ikke for energiforbrug til mineralogiske processer mv., der fortsat

er 100% fritaget for energiafgiften af dette energiforbrug. Definitioner på

mineralogiske processer mv. og derved aktiviteter omfattet heraf fremgår direkte af

EU’s energibeskatningsdirektiv art. 2, stk. 4, litra b.

Hertil skal det bemærkes, at som led i EU’s Fit for 55 lovpakke er

energibeskatningsdirektivet under revision, om end vi endnu ikke har set de endelige

forslag til et nyt energibeskatningsdirektiv. Af tidligere forslag til revision fremgår

det, at den nugældende art. 2, stk. 4, litra b foreslås omformuleret, sådan at punktet

omkring mineralogiske processer skrives ud. Konsekvensen heraf vil være, at

energiforbrug til mineralogiske processer i så fald vil blive omfattet af

energibeskatningsdirektivet, mens energiforbrug til metallurgiske processer, kemisk

reduktion og elektrolyse fortsat vil være undtaget energibeskatningsdirektivet.

Hvis denne revision bliver gennemført, vil det få den konsekvens, at energiforbrug til

mineralogiske processer ikke længere kan være omfattet af f.eks.

mineralolieafgiftslovens § 11d, hvilket ellers er forudsat i den politiske aftale og i

lovforslaget. Konsekvensen heraf vil være, at der skal betales procesafgift af

kvoteomfattede virksomheders energiforbrug til mineralogiske processer, mens

kvoteomfattede virksomheders energiforbrug til metallurgiske processer, kemisk

reduktion og elektrolyse fortsat kan friholdes for procesafgift.

Der er i lovforslaget ikke taget højde for en potentiel ekstra afgiftsbelastning, hvorfor

Danske Advokater opfordrer til,

at det fra dansk side sikres, at mineralogiske

processer også fremover er undtaget for energibeskatningsdirektivet. Derved vil der

sikres sammenhæng med den politiske aftale.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ændring i gasafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Af lovforslagets § 3, nr. 1 fremgår det, hvad afgiftssatserne fra og med den 1. januar

2025 af bl.a. naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

skal

udgøre.

Danske Advokater gør opmærksom på,

at der ift. gasafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 3

fremgår:

”Gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm

, der

anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof

146,5

kr.

pr. Nm

” (vores fremhævning)

Danske Advokater formoder, at der er tale om en skrivefejl, da de øvrige afgiftssatser

i § 1, stk. 2 er angivet i øre pr. Nm

. Den rette sats bør derfor være 146,5 øre pr. Nm

Ændring af særregel for landbrugsvirksomheder

Af alle ændringer i de eksisterende energiafgiftslove fremgår det, at særreglen for

landbrugsvirksomheder ophæves.

Den nuværende særregel for landbrugsvirksomheder betyder, at af energiforbrug i en

virksomhed indenfor jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,

dambrug eller pelsdyravl skal der kun betales en procesafgift på 1,8%.

Med ophævelsen af denne særregel skal landbrugsvirksomheders energiforbrug til

procesformål, inkl. motorbrændstof, fremover håndteres på samme måde som øvrige

virksomheders energiforbrug til procesformål, dvs. efter de generelle bestemmelser.

Dette betyder, at landbrugsvirksomheder fra og med 1. januar 2025 kan opnå 100%

godtgørelse af energiafgiften af energiforbrug til proces, mens der

–

som nu

–

ikke

kan opnås nogen CO

-afgiftsgodtgørelse. Dette vil resultere i en stigning i

landbrugsvirksomhedernes samlede afgiftsbelastning, hvilket vil påvirke

landbrugsvirksomhedernes konkurrenceevne.

Af EU’s gældende energibeskatningsdirektiv fremgår det af art. 15, stk. 3, at:

”Medlemsstaterne kan anvende afgifter ned til nul for

energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i

landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug”.

Ved forhøjelse af CO

-afgiften og samtidig ophævelse af særreglen for

landbrugsvirksomheder vil danske landbrugsvirksomheder opleve en øget

beskatning, sammenlignet med landbrugsvirksomheder i andre EU-lande.

Sideløbende med dette lovforslag har ekspertgruppen for en grøn skattereform

fremlagt deres seneste afrapportering vedrørende en CO

-afgift på landbrugets

emissioner, hvilket vil være en dansk særafgift.

En sådan særbeskatning i Danmark vil resultere i en forringelse af dansk landbrugs

konkurrenceevne, og i værste fald resultere i lækageeffekt grundet mindre dansk

produktion og forøgelse af import fra andre lande.

Med det formål at sikre

level playing field

mellem danske og udenlandske

virksomheder

vil Danske Advokater opfordre til,

at det i forbindelse med ændringer

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

i eksisterende lovgivning undersøges, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at

indarbejde en godtgørelsesbestemmelse i forbindelse med eksport og en

bestemmelse omkring dækningsafgift i forbindelse med import. Lignende

bestemmelser er velkendte fra andre afgiftslove.

Ændring ift. ekstraordinær genoptagelse

Som følge af indførelsen af emissionsafgiftsloven foreslås en tilføjelse til reglerne i

Skatteforvaltningslovens 32, med samme ordlyd som i Skatteforvaltningslovens § 27,

stk. 1, 1 pkt.

Ændringer i en CO2 kvotevirksomheds CO2-emission vil dermed kunne give

anledning til ændringer i virksomhedens emissionsbeskatning. Dette er således

ændringer i det offentligretlige grundlag for ansættelsen, som det også nævnes som

eksempel i lovforslaget.

Rækkevidden af bestemmelsen er imidlertid langt videre, idet der indføres adgang til

ekstraordinær genoptagelse ved ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen.

Danske Advokater bemærker,

at der således indføres en ganske vid adgang til

ekstraordinær genoptagelse indenfor afgiftsområdet

og skal opfordre til

at effekterne

heraf afdækkes nærmere i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Manglende implementering af omstillingspuljer

I forbindelse med den politiske aftale fra 24. juni 2022 blev der aftalt en lang række

støttepuljer, der skal implementeres fra 2025.

Danske Advokater har noteret sig, at puljerne skal målrettes de virksomheder, der

har sværest ved at omstille sig, som f.eks. CO

-intensive virksomheder indenfor

fødevareindustrien, virksomheder med mineralogiske processer, fiskerierhvervet og

gartnerier.

Danske Advokater kan konstatere, at design og implementering af de omtalte

støttepuljer ikke er en del af de fremsatte lovforslag, ligesom der ikke tidligere er sket

implementering heraf.

Danske Advokater finder det uhensigtsmæssigt,

at de nuværende lovforslag i høring

kun omfatter implementering af byrderne i form af en ny emissionsafgift og

forhøjelse af eksisterende CO

-afgift fra den politiske aftale, og ikke også

implementering af de støttemuligheder, som industrien er blevet stillet i udsigt i

henhold til den politiske aftale.

De omfattede virksomheder har derved ikke mulighed for at forholde sig til de

samlede ændringer, som følge af den politiske aftale. Af hensyn til at sikre de bedst

mulige rammevilkår for de danske virksomheder, både ift. beskatning og

tilskudsmuligheder,

vil Danske Advokater opfordre til,

at lovforslag til

implementering af de forskellige støttepuljer bliver sendt i høring snarest muligt, og

senest i forbindelse med fremsættelse af de to lovforslag omfattet af dette

høringssvar.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

Peter Lunau Larsen

Advokat

Medlem af Danmarks

Skatteadvokater

10/

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Danske Havnes høringssvar vedr. udkast til

forslag om lov om afgift af emissioner fra

kvoteomfattede sektorer mv. (Gennemførelse

af dele af aftale om grøn skattereform for

industri m.v. fra juni 2022).

Danske Havne takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til forslag om

lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til

lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift

af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om

energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love (Gennemførelse af

dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge

af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på

afgiftsområdet m.v.) jf. høringsbrev d. 9. februar 2024.03.01

8. marts 2024

Generelle bemærkninger

Danske Havne stiller sig kritisk overfor en del af de foreslåede ændringer i CO2-afgiften,

der som led i gennemførelsen af aftale Grøn skattereform for industri mv. foreslår at

ophæve CO2-afgiftsfritagelsen for motorbrændstof anvendt til indenrigsfærger og

fiskeri, der dermed vil medføre, at brændstof til disse anvendelser bliver omfattet af

CO2-afgiften for motorbrændstoffer fra og med den 1. januar 2025.

Fiskeri

Ifølge 3.3.2.2.2. Fiskeri ønskes fritagelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, for

motorbrændstof anvendt til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en

bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover

ændret til ikke at omfatte fiskerfartøjer. Godtgørelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr.

1, foreslås ændret, således, at fiskerfartøjer udgår.

Motorbrændstof anvendt om bord på fiskerfartøjer vil dermed fremover skulle leveres

med fuld CO2-afgift og uden mulighed for godtgørelse. Afgiftspligten gælder både for

indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller

søterritorium.

Danske Havne finder en sådan ændring ganske problematisk, særligt når en sådan

ændring ikke rammer vores nabolande, som derved får en klar konkurrencefordel når

det kommer til landinger af fisk fra fiskefartøjer. Danske Havne frygter, at en ændring

af afgiftsfritagelsen for fiskefartøjer vil medføre, at landinger, der ellers ville være sket i

danske havne, fremover vil søge mod andre havne uden for Danmark, fordi det

simpelthen bliver dyrere at tanke i Danmark.

Der landes i dag omkring 620 tusind tons fisk i de danske havne (2022 tal), hvilket svarer

til en værdi 3.58 mia. dkr. (2022 tal). Samlet medførte det samme år en eksport på 34,5

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

1/2

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

mia. kroner, hvorfor det vil kunne mærkes både i havnene, hos fiskerierhvervet og i

eksporten, hvis landingerne fremover havner i andre lande.

Danske Havne opfordrer derfor til, at afgiftsfritagelsen for fiskefartøjer opretholdes.

Med venlig hilsen

Karina Lyngbak Sørensen

Erhvervspolitisk konsulent

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

2/2

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

Høringssvar vedrørende udkast til "Forslag til Lov om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer

(emissionsafgiftsloven)” og vedrørende ”Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov

om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love"

Danske Rederier takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte udkast til lov- og

ændringslovforslag. Vi vil gerne udtrykke vores generelle tilfredshed med de fremsendte lov- og

ændringslovforslag og den overordnede administrative håndtering af hhv. den kvotebelagte og ikke-

kvotebelagte del af færgefarten.

Vores høringssvar er opbygget som følger:

(1) Afsnit 1 omfatter vores indledende bemærkninger

(2) Afsnit 2 vedrører vores anbefalinger vedrørende definitionen af udenrigs- og indenrigsfærgefart

(3) Afsnit 3 beskriver vores vurdering af sammenhængen mellem kvotesystem og emissionsafgift

(4) Afsnit 4 omfatter vores anbefalinger vedrørende en harmonisering af brændstofstandarder

(5) Afsnit 5 og 6 vedrører vores forslag til hhv. indfasning og periodisering af emissionsafgiften

(6) Afsnit 7 vedrører vores anbefaling til en præcisering vedrørende undtagelse af ruten Rønne-Køge for

at sikre kongruens med EU-retten

(7) Afsnit 8 afrunder med vores generelle betragtninger i forhold til lov- og ændringslovforslagenes

påvirkning af de lokale øsamfund

Indledende bemærkninger

Skatteministeriets forslag om at knytte CO2-afgiften for den kvotebelagte del af indenrigsfærgefarten op på

EU’s Emissions Trading Systemet (ETS) og Monitoring, Reporting, and Verification (MRV) systemet, jf.

Forslag

til Emissionsafgiftsloven

§1 og § 6, anser vi overordnet for hensigtsmæssig, idet en sådan forankring af afgiften

i det eksisterende afgifts- og monitoreringsregime minimerer de administrative byder for virksomhederne og

myndighederne i forbindelse med etablering, implementering, administration og håndhævelse af afgiften.

Danske Rederier har samtidig noteret, at Skattemyndighederne foreslår at udvide CO2-afgiften til den ikke-

kvotebelagte del af indenrigsfærgefarten og fiskeri ved at fjerne afgiftsfritagelsen for motorbrændstoffer for

de pågældende færge- og fiskerfartøjer i CO2-afgiftsloven jf.

Forslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter

§ 7, stk. 4, nr. 2 (ændringsforslagets § 1, nr. 6 og 7, som nærmere beskrevet i

lovforslagets afsnit 3.3.2.).

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

Som anført i lovforslagets beskrivelse af gældende ret (se afsnit 3.3.1.2.) virker den nuværende

afgiftsfritagelse med udgangspunkt i, at motorbrændstoffets oplagshaver skal opfylde dokumentationskrav

ved disse leverancer. Denne praksis ser Danske Rederier gerne videreført ifm. afgiftsfritagelse for

udenrigssejlads, hvor oplagshaveren for den enkelte bunkring skal kunne fremlægge en erklæring fra skibets

fører, styrmand eller maskinchef om, at olien er modtaget om bord hvormed skibsbrændstoffet kan leveres

uden afgift. Vi anbefaler, at den nuværende praksis for udenrigssejlads fortsætter uændret, og at der ikke

stilles yderligere krav til indholdet af dokumentationen, jf. beskrivelsen heraf i lovforslagets afsnit 3.3.2.2.3.

Definition af udenrigs- og indenrigsfærgefart

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser i

Forslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter

fremgår det, at udenrigsfærgefart defineres ved, ”når

søtransport sker mellem to havne,

hvoraf den ene ligger uden for Danmark. I tilfælde, hvor der er tale om flere anløbshavne, vil den først

kommende anløbshavn være bestemmende for, om der er tale om indenrigsfart eller udenrigsfart”

(jf.

bemærkninger til ændringslovens § 1, nr. 6, der vedrører en ændring af kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 2

- se side 98 ff.).

Denne definition efterlader det efter Danske Rederiers mening uklart, om hele rejsen skal betragtes som

indenrigsfart, såfremt den første anløbshavn af to eller flere efterfølgende anløbshavne ligger i Danmark.

Henset til lovforslagets formål om at afgiftspålægge indenrigsfærgefart, anbefaler Danske Rederier, at det

alene er sejlads i dansk territorium herunder søterritorie indtil 12 sømil, som afgiftspålægges og således ikke

transport mellem en dansk havn og en udenlandsk havn i tilfælde hvor en danske havn er den første

anløbshavn i en transport med flere anløbshavne.

Definitionen er ikke identisk med den definition, der fremgår af mineralolieafgiftslovens § 9, der fritager ”skibe

i udenrigsfart”. Denne definition har ikke en selvstændig betydning, men skal forstås i overensstemmelse

med momslovens § 34, stk. 1, nr. 8., hvorefter udenrigsfart defineres som skibsfart, der overvejende finder

sted mellem havne uden for det danske momsområde og skibsfart, der overvejende finder sted mellem en

havn indenfor det danske momsområde og havne, der er beliggende udenfor dette område. Ved overvejende

forstås mere end 50% af sejladsen foregå på denne måde (Kilde: Juridisk Vejledning afsnit D.A.10.1.3.2). Det

vil være ønskværdig om definitionen af udenrigsfart i tilfælde af, at der er tale om flere anløbshavne i

nuværende lovforslag er identisk med den øvrige afgiftslovgivning.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

Det er dog uklart, om det reelt set er den samme definition i denne lov og hvis ikke, hvad definitionen så er. I

medfør af lovgivningens formål om at afgiftspålægge indenrigsfærgefart, anbefaler Danske Rederier, at

definitionen ændres, så denne er i overensstemmelse med momsloven og mineralolieafgiftsloven således, at

man afgiftsmæssigt er stillet på samme måde i afgiftslovene.

Sammenhæng mellem kvotesystem og emissionsafgift

Danske Rederier er enige i, at indenrigsfærger, som er omfattet af EU’s kvotesystem, ikke bør betale CO2-agift

af udledninger, hvoraf der skal svares emissionsafgift, jf. § 1, nr. 4 og 7 i

Forslag om ændring af lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Danske Rederier mener, at kvotebetalingen og emissionsafgiften bør

betragtes samlet, og at den danske emissionsafgift således bør falde i takt med, at EU’s kvotepris stiger.

Danske Rederier opfordrer til, at der indsættes en reguleringsmekanisme i

Forslag til Emissionsafgiftsloven,

der gør det muligt at regulere afgiften i nedadgående retning afhængig af udviklingen af kvotepriserne. Dette

er i tråd med

Aftale mellem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative

Folkeparti om: Grøn skattereform for industri mv. (24. juni 2022),

der fremhæver nødvendigheden af et

”stabilt

prissignal for virksomhederne”

og at ”bundprisen

fastsættes som afgiften plus den forventede

kvotepris, og den vil derfor være 1.125 kr. pr. ton CO

[i 2030]

for kvoteomfattede virksomheder”

(aftalens side

6). Derudover anbefaler Danske Rederier, at tidspunktet for fastlæggelsen af kvoteprisen og den heraf

følgende afgift tydeliggøres, f.eks. baseret på det forudgående års gennemsnitlige kvotepris. Derved sikres, at

rederierne får mulighed for at planlægge de økonomiske forpligtelser mest hensigtsmæssigt, samtidigt med,

at det frie markedssystem med handel med kvoter understøttes og ikke skævvrides.

Harmonisering af brændstofstandarder

Danske Rederier noterer, at der er forskellige brændstofstandarder i hhv.

Forslag til Emissionsafgiftsloven

Forslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

idet både ”tank-to-wake” og ”well-to-

wake” perspektiverne anvendes. Danske Rederier anbefaler på sigt en harmonisering heraf, hvor der tages

udgangspunkt i et livscyklusperspektiv, hvor brændstoffets samlede udledning fra produktion, henover

transport til forbrænding bør indgå i CO2-regnskabet – såkaldt well-to-wake. En sådan harmonisering i den

nationale lovgivning forudsætter imidlertid en forudgående harmonisering af den relevante EU-ret.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

I den forbindelse bemærkes det, at FuelEU Maritime træder i kraft pr. 1. januar 2025 for den kvotebelagte del

af skibsfarten. I FuelEU Maritime betragtes brændstoffer ud fra et Well-to-Wake perspektiv. I EU’s ETS

betragtes brændstoffer derimod ud fra et ”tank-to-wake” perspektiv, mens den foreslåede danske lovgivning

som nævnt blander en række brændstofstandarder. Dermed underkastes indenrigsfærgefarten forskellige

standarder, hvilket dels kan være administrativ byrdefuldt og dels skabe uhensigtsmæssige incitamenter imod

investering i mindre carbonintensive brændstoffer. I første omgang anbefaler Danske Rederier, at

Skatteministeriet ensarter ovennævnte lovforslag og lovændringsforslag, således at den fælles

brændstofstandard fra ETS anvendes, hvorefter der sideløbende kan arbejdes for en harmonisering af

brændstofstandarderne i EU.

Indfasning af emissionsafgiften

Danske Rederier anbefaler – modsat Skatteministeriets oplæg i § 1, stk. 4 i

Forslag til Emissionsafgiftsloven –

at den danske afgift bør indfases gradvist i takt med ETS’en, således at den grundlæggende model, hvor

emissionsafgiften knyttes op på mængden af kvoter, fastholdes.

I lovforslagets §1, stk. 4 henvises der til, at der skal ”betales

afgift af den mængde kvoter, der svarer til den

faktiske udledning”.

Som angivet i afsnittet ovenfor i afsnit 4 om brændstofstandarder, afhænger beregning

af ”den

faktiske udledning”

imidlertid af hvilket perspektiv, der anvendes. Som nævnt anbefaler Danske

Rederier, at ETS’ens brændstofstandarder lægges til grund.

Periodisering af emissionsafgift

I den foreslåede § 5, stk. 1 i

Forslag til Emissionsafgiftsloven,

opgøres emissionsafgiften månedligt. Danske

Rederier, bemærker, at afgiftsperioden i EU’s ETS er årlig. En månedlig emissionsafgift, som er knyttet op på

et kvotesystem og en kvotepris, der fluktuerer med årlige opgørelser, skaber en unødvendig

budgetusikkerhed for virksomhederne. For at reducere den administrative byrde og harmonisere systemerne

mest muligt, bør periodiseringen følge kvotesystemets periodisering, dvs. en årlig periodisering.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

Præcisering vedrørende undtagelse af ruten Rønne-Køge for at sikre kongruens med

EU-retten

Kvotehandelsdirektivet indeholder en hjemmel til, at medlemsstaterne kan søge om midlertidigt at undtage

visse færgeruter bl.a. som følge af de samfundsbegrundede hensyn, som færgebetjening opfylder for mindre

øer (under 200.000 fastboende indbyggere) med henblik på at sikre medlemsstatens økonomiske, sociale og

territoriale samhørighed, jf. artikel 12, stk. 3-d. Den danske stat har i EU søgt om og fået godkendt, at ruten

Køge-Rønne undtages fra ETS-forpligtelsen i perioden frem til 2030 (se gennemførelsesafgørelse 2023/2895

af 19. december 2023, bilag 1 under hensyn til sammenhængskraften til Bornholm og den lave klimaeffekt

ved undtagelsen af ruten).

Derfor undrer det Danske Rederier, at det fremgår af

Forslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter,

afsnit 3.3.1.4, at ”Udledninger

fra ruten mellem Rønne og Køge skal derfor efter denne lov

ikke anses for at være kvoteomfattede, i perioden, hvor ruten er undtaget fra returneringspligten.”

Dermed er

der risiko for, at ruten kunne blive pålagt den højere CO2-afgift frem til, at undtagelsen fra returneringspligten

ophører.

Et sådant utilsigtet resultat ville underminere hele formålet med adgangen til at undtage ruten og lignende

ruter for ETS forpligtelsen frem til 2030. Et sådant utilsigtet resultat vil stride mod kvotehandelsdirektivets

artikel 12, stk. 3-d, hvorefter medlemsstaterne ”…

skal anse kravene fastsat i disse bestemmelser for at være

opfyldt

…”. Formålet med den midlertidige fritagelse i direktivets artikel 12, stk. 3-d er, at understøtte den

geografiske sammenhængskraft, som også ligger til grund for de public serviceopgaver som færgerne på de

omfattede ruter løser. Dermed er det dels uhensigtsmæssigt og dels selvmodsigende, såfremt ruten på den

ene side midlertidigt undtages fra forpligtelsen til at betale kvoter (og i medfør af undtagelsesbestemmelsen

skal betragtes som, at færgerne på ruten opfylder kravene i direktivet) mens konsekvensen heraf på den

anden side er, at ruten underkastes en højere CO2-afgift i medfør af de foreslåede ændringer til

Forslag om

ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Danske Rederier anbefaler, at den nødvendige

præcisering indsættes i lovbemærkningerne, således at det er tydeligt, at Rønne-Køge ruten ikke omfattes af

CO2-afgiften.

Generelle betragtninger i forhold til lov- og ændringslovforslagenes påvirkning af de

lokale øsamfund

Med udkast til forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og

til lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, er der lagt op til, at der sker en

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

omlægning af energiafgiften til en markant højere CO2-afgift, som i udgangspunktet ikke er

godtgørelsesberettiget for indenrigs færgedrift. Dette vil gøre det dyrere at sejle med færgen, og dermed

dyrere for øsamfundene. Det giver en ulige fordeling af omkostningerne i samfundet, som er uhensigtsmæssig

for øsamfundene, og som ikke afspejler de særlige afgiftsfritagelseshensyn for mindre øsamfund, som findes

i Kvotehandelsdirektivet samt ønsket om social balance, som angivet i Aftale mellem regeringen og Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti om: Grøn skattereform for industri mv.

(24. juni 2022). Derved pålægges der ved den foreslåede nationale lovgivning omkostninger lokalt, der ikke

understøtter direktivets hensyn om at sikre medlemsstatens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed

på ruter, der også opereres ud fra samfundsbegrundede hensyn.

Særligt i forhold til øsamfundene spiller indenrigsfærgerne en særlig rolle. Færgerne muliggør, at det kan lade

sig gøre at bo på en ø i en verden, som bliver mere og mere globaliseret. Indenrigsfærgerne er livsnerven for

øsamfundene og er praktisk talt øernes landevej. De er kilden til øsamfundenes løbende udvikling,

befolkningstilvækst og til, at der ikke sker en skævvridning i forhold til det eksisterende, omkringliggende

danske samfund. Det er indenrigsfærgerne som er med til at sikre, at samfundet på de mange danske småøer

kan bestå.

Det er derfor af afgørende betydning, at indenrigsfærger til danske øsamfund også fremover er

konkurrencedygtige og kan betales af beboerne i de danske øsamfund. Det er vores håb, at dette vil blive

tænkt ind i den videre lovgivning

--ooOoo--

Samlet set ønsker Danske Rederier at sikre, at lovgivningen på området er klar, konsistent og administrativt

håndterbar for virksomhederne i den danske søfartssektor.

På vegne af Danske Rederier

Aske Breining Nielsen

Specialkonsulent

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

8. marts 2024

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

København d. 8. marts 2024

Høringssvar

Lov om afgift af CO

e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer

(emissionsafgiftsloven) og lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige

andre love (gennemførelse af dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v.

fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang

til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.)

Danske Tegl har fulgt arbejdet med implementering af den politiske aftale om en grøn

skattereform for industri m.v. intenst. Danske Tegl har konstateret, at Skatteministeriet d. 9.

februar 2024 har sendt to lovforslag i høring, med høringsfrist d. 8. marts 2024.

Danske Tegl fremsender hermed høringssvar til lov om afgift af CO

e-emissioner (herefter

emissionsafgiftsloven) og følgelovforslaget, der skal gennemføre dele af aftalen om grøn

skattereform for industri m.v., der blev indgået d. 24. juni 2022.

Danske Tegl og den grønne omstilling

Danske Tegl repræsenterer teglværker og producenter af mørtel. I nærværende høringssvar

italesættes særligt forhold og udfordringer for teglværkerne.

Produktionen af mur- og teglsten er en energiintensiv proces, hvortil der anvendes store

mængder energi, særligt til brændeprocessen, hvor der er behov for høje

fremstillingstemperaturer. Teglværkerne i Danmark har de senere år gennemført en lang

række energi- og effektiviseringstiltag, herunder øget udnyttelse af overskudsvarme til

tørreprocessen, minimering af materialeforbrug og udvikling af nye produkter.

Danske Tegl har igangsat et arbejde med udvikling af et CO

-roadmap, baseret på input fra

hele byggebranchen og med beregninger fra Teknologisk Institut. Formålet og ambitionen med

-roadmap’et er tosidet – det skal identificere mulige tiltag mod både en CO

-neutral

produktion af danske tegl og en mere bæredygtig anvendelse af tegl i hele byggebranchen.

Omstillingen til en mere CO

-venlig produktion af danske tegl er i fuld gang og har været det

længe. Siden 1990 har danske teglværker reduceret deres CO

-udledning med 50%, bl.a. ved

at omstille fra bl.a. kul til naturgas, indkøbe nye og langt mere effektive ovne og generelt

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

optimere produktionen. Næste naturlige skridt i omstillingen er omlægning til samt øget

anvendelse af biogas, brint og elektricitet til varmepumper.

De rette rammevilkår for den grønne omstilling er af stor betydning for teglværkernes

muligheder for at bidrage til opnåelsen af de danske klimamål, både i 2030 og 2045. De rette

rammevilkår omfatter bl.a. tilgængelighed af CO

-neutral biogas, både mængdemæssigt og

økonomisk, etablering af en brintinfrastruktur, sikring af tilstrækkelig produktion af grøn brint

og sikring af tilstrækkelig produktion af vedvarende elektricitet fra vindmøller og solceller.

Alle elementer er vigtige i teglværkernes arbejde med den grønne omstilling, om end nogen

elementer er lige for ift. implementering, mens andre elementer skal implementeres på den

lidt længere bane.

Hertil skal det bemærkes, at skift til CO

-neutral biogas er et første naturligt skridt, mens skift

til grøn brint forventeligt først følger derefter. Danske Tegl er derfor skuffet over at konstatere,

at CO

-neutral biogas, der er fritaget for CO

-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, ikke er fritaget

for den nye emissionsafgift. Dette vil blive uddybet i høringssvaret.

Implementering af den politiske aftale om en grøn skattereform

Den politiske aftale om en grøn skattereform for industrien m.v. blev indgået d. 24. juni 2022.

Heri er det aftalt, at afgiftsniveauet i 2030 skal udgøre 750 kr. pr. ton udledt CO

for

virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO

for

virksomheder indenfor. Det er ligeledes aftalt, at afgiftsniveauet for mineralogiske processer

mv. skal udgøre 125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030.

Implementeringen af disse afgiftsniveauer sker ved to lovforslag. Lovforslaget om en ny

emissionsafgift har til formål at indføre en ny afgift på 375 kr. pr. udledt ton CO

for de

virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, dog 125 kr. pr. ton udledt CO

for

mineralogiske processer mv. Afgiften indfases over perioden 2025-2030.

Følgelovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer i eksisterende energi-

og CO

-afgiftslovgivning, med henblik på at forhøje CO

-afgiften til 750 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem, dog 375 kr. pr. ton for kvoteomfattet

rumvarme. Ændringerne foreslås indfaset for procesformål i perioden 2025-2030. Der foreslås

også en nedsættelse af energiafgifterne samt en række andre justeringer.

Teglværkerne har aktiviteter, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og som en

kvoteomfattet virksomhed bliver teglværkerne påvirket af begge lovforslag.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Danske Tegl sender hermed nedenstående høringssvar med følgende

hovedbudskaber;



Implementering af en automatisk registreringsproces for allerede kvoteomfattede

virksomheder, med det formål at begrænse administrationen



Sikring af gode rammevilkår for gasforbrugende industrivirksomheder ved at

implementere en afgiftsfritagelse for bæredygtig bionaturgas



Sikring af, at opdeling af CO

-udledninger mellem mineralogiske processer mv. og

andre processer kan ske allerede fra den første foreløbige angivelse, sådan at

likviditetspåvirkning af afgiften begrænses mest muligt



Implementering af et loft over den samlede CO

-afgiftsbelastning (emissionsafgift +

kvotepris), sådan at der sker nedregulering af emissionsafgiften, når den samlede CO

afgiftsbelastning overstiger det politiske aftalte niveau



Sikring af, at det politiske aftalte afgiftsniveau på mineralogiske processer fastholdes,

også i tilfælde af en ændring af energibeskatningsdirektivet

Ny emissionsafgiftslov

Helt overordnet set finder Danske Tegl det positivt, at den nye emissionsafgiftslov er opbygget

på samme måde som andre, danske afgiftslove. Den nye lov omfatter kvoteomfattede

virksomheder, og derfor er det hensigtsmæssigt, at der er indarbejdet definitioner,

opgørelsesmetoder og deadlines, der har direkte sammenhæng med gældende regler i forhold

til EU’s kvotehandelssystem. Dette gør det nemmere for virksomheder at implementere

administration af den nye afgiftslov i eksisterende processer og arbejdsgange.

Registreringspligtig virksomhed

Som nævnt bliver teglværkerne omfattet af den nye emissionsafgiftslov, da produktionen af

mursten er omfattet af kvotedirektivets bilag 1, jf. punktet der omhandler

”fremstilling af

keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og

porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag”.

Teglværkerne bliver derfor registreringspligtig efter den nye emissionsafgift. Vi kan konstatere,

at der er indsat en deadline for registrering pr. 14. januar 2025 for virksomheder, der allerede

har en udledningstilladelse, og ellers en 14 dages registreringsfrist for virksomheder, der på et

senere tidspunkt opnår en udledningstilladelse.

Efter vores betragtning burde det ikke være nødvendigt, at allerede kvoteomfattede

virksomheder selv skal indsende en registrering til Skattestyrelsen. Det burde være muligt at

sikre en automatisk registrering af alle kvoteomfattede virksomheder – og derved alle

registreringspligtige virksomheder – efter Energistyrelsens oplysninger. Derved kan de

administrative processer minimeres, både for virksomhederne og for myndighederne.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vi opfordrer derfor til, at der indarbejdes en automatisk registreringsproces i

overensstemmelse med Energistyrelsens oplysninger og liste over kvoteomfattede

virksomheder.

Det afgiftspligtige område

Danske Tegl kan konstatere, at det afgiftspligtige område er defineret i overensstemmelse

med EU’s kvotehandelssystem, da det fremgår af lovforslaget, at den nye emissionsafgift skal

betales af de udledninger, for hvilke der skal returneres CO

-kvoter.

Dette gælder dog ikke udledninger fra bæredygtig bionaturgas, da det direkte er indskrevet i

lovforslaget, at der skal betales afgift heraf, uden hensyn til kvotefritagelse.

En stor del af den danske industri, med Dansk Industri som talerør, og biogasproducenterne,

med Biogas Danmark som talerør, har siden indgåelsen af den politiske aftale arbejdet på at

sikre en CO

-afgiftsfritagelse på ledningsført biogas med tilkøb af oprindelsesgarantier, som i

nærværende lovforslag omtales som bæredygtig bionaturgas. Der har været afholdt en lang

række møder herom, og Danske Tegl er derfor ærgerlig over at måtte konstatere, at der i

lovforslaget ikke er implementeret en afgiftsfritagelse på ledningsført bionaturgas.

Dette arbejde skal ses i sammenhæng med, at det i den politiske aftale om en grøn

skattereform for industri mv. blev aftalt, at der skal udarbejdes en analyse af mulige modeller

for at biogas afgiftsfritages ved køb af oprindelsesgarantier. Analysen skulle være fremlagt i

første halvår af 2023. Vi har endnu ikke set den aftalte analyse, ligesom den af flere omgange

er blevet forsinket, og senest er det meldt ud, at analysen først forventes at være færdig i 2.

kvartal 2024, dvs. efter denne høringsproces og tidspunktet for, hvornår lovforslaget forventes

fremlagt.

Teglværkerne arbejder kontinuerligt med forskellige tiltag og løsninger, inkl. alternative

brændsler til brændingsprocessen og elektrificering. For nuværende er anvendelse af

bæredygtig bionaturgas et afgørende element i teglværkernes grønne omstilling, da der findes

begrænsede alternativer til brændingsprocessen, der skal ske ved mere end 1.000 grader.

Anvendelsen er bæredygtig bionaturgas er også nødvendigt, hvis CO

-aftrykket på mur- og

teglsten skal holdes på et så lavt niveau, at teglværkernes produkter også kan indgå i

fremtidens byggeri, når CO

-kravene til nybyggeri gradvist skærpes over de kommende år.

Som følge af forslaget om, at den nye emissionsafgiftslov også skal omfatte udledninger fra

bæredygtig bionaturgas, hvoraf der ikke skal returneres kvoter, skabes der dårligere

rammevilkår for teglværkernes – og andre gasforbrugende industrivirksomheders – grønne

omstilling.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Men hvorfor bliver den nye emissionsafgift også indført på bæredygtig bionaturgas, når

udledninger herfra er fritaget for CO

-kvoter, og når der af den politiske aftale fremgår, at

muligheden for en afgiftsfritagelse skal analyseres nærmere?

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår:

”Emissionsafgiftsloven foreslås desuden at omfatte udledninger fra

bæredygtig bionaturgas med tilhørende oprindelsesgaranti.

Oprindelsesgarantierne bliver ikke anvendt i gældende CO2-afgift eller

energiafgift, og der vil derfor heller ikke i emissionsafgiften kunne ske fradrag

i afgiften for udledninger fra bionaturgas, hvortil der er købt

oprindelsesgarantier.”

Den manglende implementering af en afgiftsfritagelse på ledningsført bionaturgas begrundes

derved med, at principperne i emissionsafgiftsloven baseres på principperne i gældende

energi- og CO

-afgiftslovgivningen.

Men er det ikke hele formålet med de to lovforslag – at implementere de nødvendige

ændringer i eksisterende lovgivning for at opfylde den politiske aftale. Så hvad skulle forhindre

en implementering af en CO

-afgiftsfritagelse på ledningsført biogas?

Som vi har forstået det, så er Skatteministeriets argument imod en CO

-afgiftsfritagelse på

ledningsført biogas, at biogassen allerede er statsstøttet via produktionstilskud, og at der

derfor vil være tale om overkompensation, hvilket vil være ulovlig statsstøtte. Vi gør i den

forbindelse opmærksom på, at Dansk Industri har fået udarbejdet en statsstøtteanalyse, hvori

det konkluderes, at det vil være muligt både at tildele produktionsstøtte og tildele driftsstøtte i

form af en afgiftsfritagelse, når blot der samlet set ikke sker overkompensation.

Vi mangler derfor den politisk aftalte analyse og opfølgning herpå, hvorfor det er yderst

beklageligt, at der indføres en afgiftspligt på emissioner fra bæredygtig bionaturgas, inden der

foreligger resultater af den aftalte analyse af mulige modeller for afgiftsfritagelse af biogas ved

køb af oprindelsesgarantier. Vi vil derfor opfordre til, at analysen bliver færdiggjort hurtigst

muligt, sådan at der

senest

i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget kan sikres

sammenhæng, sådan at omlægningen af vores afgiftssystem faktisk understøtter den grønne

omstilling, og ikke modarbejder den.

Ydermere kan vi konstatere, at det af den første afrapportering fra

Ekspertgruppen for

fremtidens erhvervsstøtte,

”Fremtidens erhvervsstøtte – kortlægning, principper og sanering”

fremgår, at den nedsatte ekspertgruppe anbefaler, at den afsatte reserve til afgiftsfritagelse af

biogas saneres, dvs. fjernes allerede inden den afsatte reserve er bragt i spil. Dette forslag

begrundes med, at:

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”Der findes allerede støtteordninger til produktion af biogas, som

neutraliserer den CO2-afgift, der pålægges biogas, så en udmøntning af

reserven vil udgøre dobbeltstøtte af biogas”.

Disse anbefalinger er udarbejdet til politikerne og blevet præsenteret

før

den aftalte analyse

er færdig. Dette synes bemærkelsesværdigt, og man kan foranlediges til at tro, at politikerne –

ad omveje – er ved at finde argumenter for, hvorfor sikring af de bedst mulige

rammebetingelser for gasproducerende virksomheders grønne omstilling ikke kan

implementeres.

Som Danske Tegl læser lovforslaget, er det en klar favorisering af de virksomheder, der

allerede er eller har mulighed for at elektrificere sine processer, da ændringerne i eksisterende

lovgivning og indførelse af en ny emissionsafgift ikke (eller kun i begrænset omfang for så vidt

angår den fossilbaserede, kvoteomfattede elproduktion) vil påvirke produktionen og

anvendelsen af elektricitet. Derved forøges incitamenterne til at flytte energiforbruget fra

scope 1 (direkte energiforbrug) til scope 2 (indirekte energiforbrug), hvilket blot vil betyde, at

regningen for elektrificering af vores samfund bliver væsentligt større, og dette vil resultere i,

at den enkelte elforbruger, inkl.

”Hr. og Fru Jensen”,

påføres øgede – og potentielt

unødvendige – omkostninger.

Det er vores vurdering, at de samfundsmæssige omkostninger til den i øvrigt nødvendige

elektrificering af samfundet kan holdes på et mindre niveau, såfremt der implementeres de

rette rammevilkår for gasforbrugende industrivirksomheder, herunder en CO

-afgiftsfritagelse

på ledningsført biogas.

Opgørelse af afgiften

Af lovforslaget fremgår det, at der månedligt skal opgøres og indsendes en foreløbig angivelse,

og at der efter kalenderårets udløb skal indsendes en endelig opgørelse. De foreløbige

angivelser skal indsendes hver måned (senest d. 15. i måneden efter afgiftsperioden), og den

endelige opgørelse skal angives sammen med den ordinære angivelse for april måned, dvs. d.

15. maj.

Den endelige opgørelse baseres på den samlede drivhusgasudledning beregnet efter den

udledningsrapport, der er indsendt til og godkendt af Energistyrelsen. Det fremgår af

lovforslaget, at der skal ske særskilt opgørelse af udledningen relateret til mineralogiske

processer mv., hvis den lavere afgift skal anvendes. En meget stor del af teglværkernes

energiforbrug er omfattet af definitionen på mineralogiske processer mv., hvorfor

teglværkerne skal have implementeret en særskilt opgørelse af udledningen.

De foreløbige angivelser skal opgøres på grundlag af

enten

måling

eller

drivhusgasudledningen

i de op til 2 foregående kalenderårs endelige opgørelser. Der er tale om en ny afgift, hvorfor

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

der ikke kan genfindes en fordeling i de op til 2 foregående kalenderårs udledningsrapporter.

Så vidt Danske Tegl er bekendt med, så har teglværkerne ikke etableret måling af CO

udledningen, hvorfor de foreløbige angivelser skal baseres på de foregående kalenderårs

udledningsrapporten. Derfor vil Danske Tegl henstille til, at der som følge af de nye krav til

fordeling mellem kvoteomfattede udledninger og udledninger fra mineralogiske processer

bliver taget højde herfor i det første års foreløbige angivelser, sådan at den lave afgiftssats på

mineralogiske processer mv. kan finde anvendelse allerede fra den første foreløbige angivelse,

der skal indsendes d. 15. februar 2025.

Ydermere læser vi lovforslagets bestemmelser og bemærkninger sådan, at en kvoteomfattet

virksomhed med mineralogiske processer mv. skal angive hele udledningen efter den

almindelige sats og efterfølgende tage godtgørelse for forskellen mellem den almindelige sats

og den lave sats for så vidt angår udledninger, der kan henføres til mineralogiske processer

mv.

I den forbindelse formoder vi, at dette opgørelsesprincip gælder både for de månedlige

foreløbige angivelser og for den endelige opgørelse for året, upåagtet at dette ikke fremgår

klart af den foreslåede lovtekst.

I tilfælde af, at vores formodning ikke er korrekt, og lovforslaget i stedet skal forstås på den

måde, at der skal angives med den almindelige sats i de månedlige foreløbige angivelser og

først opnås godtgørelse i forbindelse med den endelige opgørelse, vil det resultere i en

unødvendig likviditetsbelastning, til skade for teglværkernes arbejde med den grønne

omstilling. I så fald vil vi opfordre til, at lovforslaget bliver justeret, sådan at der løbende på de

månedlige foreløbige angivelser kan opnås den lave afgiftsbelastning på udledninger relateret

til mineralogiske processer mv.

Manglende loft over afgiftsbelastningen

Emissionsafgiftsloven gælder udelukkende for kvoteomfattede virksomheder, og vores samlede

afgiftsbelastning bliver herefter den nye emissionsafgift OG den til enhver tid gældende

kvotepris.

Kvoteprisen er volatil, og den er markedsbestemt, ud fra udbud og efterspørgsel. Den nye

emissionsafgift vil på forhånd være et kendt omkostningselement, hvorimod kvoteprisen kan

svinge, i både op- og nedadgående retning. Prognoser for kvoteprisen viser, at denne vil

overstige de forventede 100 euro i 2030, da danner grundlag for den politiske aftale og derved

det aftalte afgiftsniveau. Der er derfor risiko for, at den samlede afgiftsbelastning for

kvoteomfattede virksomheder vil overstige 1.125 kr., som ellers antaget i den politiske aftale.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Af den politiske aftale fra 24. juni 2022 fremgår det, at der er enighed om at indføre en

bundpris for CO

-afgiften, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer

som forventet – en reguleringsmekanisme.

Efter Danske Tegls vurdering mangler der en reguleringsmekanisme i den nye

emissionsafgiftslov, ikke ved en lavere kvotepris end forventet, men derimod hvis kvoteprisen

stiger over et vist niveau. Vi foreslår, at der indarbejdes et loft på den samlede

afgiftsbelastning, sådan at emissionsafgiften kan reguleres i nedadgående retning i tilfælde af,

at kvoteprisen stiger og resulterer i, at den samlede afgiftsbelastning overstiger det politiske

aftalte niveau. På den måde sikres det, at en ny særafgift i Danmark ikke – mere end det

allerede er tilfældet – bidrager til forværring af danske virksomheders konkurrenceevne.

Såfremt der ikke indføres en reguleringsmekanisme eller et loft over afgiftsbelastningen, kan

loven resultere i en skævvridning af rammevilkårene og derved have en yderligere negativ

påvirkning på konkurrencesituationen, både mellem ikkekvoteomfattede og kvoteomfattede

virksomheder og mellem danske og udenlandske virksomheder.

Følgelovforslag - ændringer i eksisterende lovgivning

Danske Tegls medlemmer bliver også omfattet af følgelovforslaget vedrørende gennemførelse

af dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af

emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet

m.v.

De primære ændringer er dels en forhøjelse af CO

-afgiften for ikke-kvoteomfattede

virksomheder i overensstemmelse med den politiske aftale og dels en nedsættelse af

energiafgiften, som følge af den aftalte omlægning af energiafgifter.

Godtgørelse af mineralogiske processer mv.

Hovedparten af teglværkerne energiforbrug er omfattet af definitionen på mineralogiske

processer mv., og efter de gældende regler opnår de derfor 100% godtgørelse af

energiafgiften af dette forbrug, modsat af andet energiforbrug hvor der skal betales en

procesafgift af hensyn til overholdelse af EU’s minimumsafgift.

Bestemmelserne omkring afgiftsgodtgørelse af energiforbrug til mineralogiske processer mv.

fremgår af den enkelte afgiftslov, bl.a. af mineralolieafgiftslovens § 11d. Disse bestemmelser

skal ses i sammenhæng med art. 2, stk. 4, litra b i EU’s energibeskatningsdirektiv, hvoraf det

fremgår, hvilke energianvendelser der ikke er omfattet af energibeskatningsdirektivet, og hvor

der derfor ikke er krav om betaling af EU’s minimumsafgift.

I lovforslaget sker der ændring i de eksisterende bestemmelser omkring procesafgift, bl.a. i

mineralolieafgiftslovens § 11a, jf. lovforslagets § 2, nr. 11:

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

”Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes for forbrug, hvoraf der ikke

svares afgift efter lov om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v., med 4,5 kr.

pr. GJ, jf. dog § 11d…”

Lignende ændring genfindes i de øvrige energiafgiftslove.

Ændringen får den betydning, at der fra og med 1. januar 2025 kun skal betales procesafgift af

kvoteomfattede virksomheders energiforbrug til procesformål, da disse virksomheder opnår

100% godtgørelse af CO

-afgiften, dog med undtagelse af energiforbrug til mineralogiske

processer mv., hvoraf der fortsat kan opnås 100% afgiftsgodtgørelse. Definitionen på

mineralogiske processer mv. og derved aktiviteter omfattet heraf fremgår direkte af EU’s

energibeskatningsdirektiv art. 2, stk. 4, litra b.

Efter det nugældende energibeskatningsdirektiv er teglværkernes processer omfattet af art. 2,

stk. 4, litra b, men som led i EU’s Fit for 55 lovpakke er energibeskatningsdirektivet under

revision. Det endelige forslag eller den endelige version af et nyt energibeskatningsdirektiv har

vi endnu ikke set, men af tidligere forslag til nyt energibeskatningsdirektiv foreslås det, at den

nugældende art. 2, stk. 4, litra b bliver omformuleret. Omformuleringen vil resultere i, at

punktet omkring mineralogiske processer, som teglværkernes processer er omfattet af, skrives

ud – i modsætning til de øvrige energiforbrug, der i dag er omfattet af definitionen på

mineralogiske processer mv.

Konsekvensen heraf vil være, at teglværkernes energiforbrug til mineralogiske processer i så

fald vil blive omfattet af energibeskatningsdirektivet, mens energiforbrug til metallurgiske

processer, kemisk reduktion og elektrolyse fortsat vil være undtaget

energibeskatningsdirektivet.

Hvis denne revision bliver gennemført, vil det få den konsekvens, at vores energiforbrug til

mineralogiske processer ikke længere kan være omfattet af f.eks. mineralolieafgiftslovens §

11d. I så fald kommer teglværkerne til at betale procesafgift af energiforbruget til

mineralogiske processer, mens andre kvoteomfattede virksomheder med energiforbrug til

metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse fortsat kan friholdes for procesafgift.

I samarbejde med ROCKWOOL og Aalborg Portland har vi tidligere været i dialog med

Skatteministeriet omkring denne udfordring, som med den nye emissionsafgiftslov og øvrige

ændringer i eksisterende afgiftslovgivning bliver yderligere forværret. Der er politisk aftalt en

lavere afgift på mineralogiske processer, og hvis den potentielle ekstra afgiftsbelastning som

følge af en procesafgift bliver aktualiseret, så vil den faktiske afgiftsbelastning på

mineralogiske processer blive højere, end hvad der er politisk aftalt. Vi opfordrer derfor til, at

det fra dansk side sikres, at mineralogiske processer også fremover er undtaget for

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

energibeskatningsdirektivet, med henblik på implementering i overensstemmelse med den

politiske aftale.

Manglende implementering af omstillingspuljer

Danske Tegl har med glæde noteret sig, at der i forbindelse med den politiske aftale fra 24.

juni 2022 blev aftalt en række støttepuljer, der skal implementeres fra 2025.

Disse puljer skal målrettes de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig, som f.eks.

-intensive virksomheder indenfor fødevareindustrien, virksomheder med mineralogiske

processer, fiskerierhvervet og gartnerier – og teglværkerne er omfattet heraf.

Desværre kan det konstateres, at design og implementering af de omtalte støttepuljer ikke er

en del af de fremsatte lovforslag, ligesom der heller ikke tidligere er sket implementering

heraf.

Danske Tegl finder det uhensigtsmæssigt, at de nuværende lovforslag i høring kun omfatter

implementering af byrderne i form af en ny emissionsafgift og forhøjelse af eksisterende CO

afgift fra den politiske aftale, og ikke også implementering af de støttemuligheder, som

industrien er blevet stillet i udsigt.

Det efterlader os i en situation, hvor teglværkerne ikke har mulighed for at forholde sig til de

samlede ændringer, som følge af den politiske aftale. Uanset, at der med den grønne

skattereform indføres en ny afgift og forøgelse af den eksisterende CO

-afgift, må det fortsat

være et politisk ønske og hensyn, at der skal implementeres de bedst mulige rammevilkår for

danske virksomheder, både ift. beskatning og tilskudsmuligheder.

Teglværkerne er i fuld gang med den grønne omstilling, og der er behov for store investeringer

i fremtiden, hvis vi skal nå i mål. Sikre investeringer kræver kendte og stabile rammevilkår.

Den nuværende proces med kun delvis implementering, og i første omgang af byrderne, er

derfor problematisk, og vi vil opfordre til, at lovforslag til implementering af de forskellige

støttepuljer bliver sendt i høring snarest muligt, og senest i forbindelse med fremsættelse af

de to lovforslag omfattet af dette høringssvar.

Vi står naturligvis til rådighed, såfremt der er spørgsmål til nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen

Gitte K. Nielsen

Adm. Direktør, Danske Tegl

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Emissionsafgiftsloven og tilpasning af energi- og

-afgifter

Drivkraft Danmark har nedenfor givet vores kommentarer til de to lovforslag.

Den 8. marts 2024

Ref.

mmj

Emissionsafgiftsloven

Drivkraft Danmark støtter generelt en ensartet CO2-afgift på virksomhedernes

CO2-udledning. Det er et omkostningseffektivt redskab til at sikre løbende re-

duktioner i CO2-udledningen og virksomhedernes omstilling. Men en ensartet

CO2-afgift skal understøtte den allerede igangværende udvikling og ikke bare

blive en økonomisk byrde, der i sidste ende kan bremse udviklingen og flytte pro-

duktionen ud af landet, uden at det ændrer på efterspørgslen og klimaeffekterne.

Det ser vi en stor risiko for, at forslaget til ny Emissionsafgiftslov i sin nuværende

form vil føre til.

De danske raffinaderier opererer på et globalt marked i konkurrence med raffi-

naderier både inden for og uden for EU. For at vinde i den konkurrence og for at

bidrage til den grønne omstilling er de danske raffinaderier i fuld gang med at

omstille produktionen. Det vil ske ved at integrere stadig mere vedvarende

energi i produktionen og ved at sænke CO2-udledningen gennem energieffektivi-

seringer samt på længere sigt investeringer i CCS og CCU. Samtidig er de to dan-

ske raffinaderier blandt verdens mest energieffektive raffinaderier. Da omstillin-

gen af raffinaderierne er meget kapitalintensiv, risikerer CO2-afgiften på raffina-

derierne i sin nuværende form at få en negativ effekt på omstillingen.

Det er derfor vigtigt, at provenuet føres tilbage til de ramte virksomheder og un-

derstøtter deres omstilling.

Vi har forstået som led i aftalen om Grøn skattereform, at provenuet blandt an-

det skal finansiere det nye grønne investeringsvindue. Vi kan forstå, at det nye

investeringsvindue kommer til at tage afsæt i det grønne investeringsvindue fra

2020. Det finder vi meget problematisk, da de øgede afskrivningsmuligheder for

investeringer i nye grønne driftsmidler under vinduet fra 2020 blev udformet på

en måde, så raffinaderierne ikke kan anvende dem. Raffinaderierne er nogle at

de virksomheder, der kommer til at bidrage allermest til CO2-afgiften, og samti-

dig investerer de massivt i den grønne omstilling. Derfor bør de også have mulig-

hed for at benytte sig af de øgede afskrivningsmuligheder.

I det nye investeringsvindue bør referencen for de øgede afskrivningsmuligheder

ikke blot være til driftsmidler, der afskrives efter afskrivningslovens § 5D, men

udvides til også at gælde for driftsmidler under § 5C, der omfatter raffinaderier-

nes driftsmidler. Herved vil raffinaderierne blive understøttet bedst muligt i de-

res indsatser for den grønne omstilling.

Esplanaden 34A, 1. sal th.

1263 København K

+45 3345 6510

[email protected]

drivkraftdanmark.dk

1/6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

De to danske raffinaderier er allerede i gang med massive investeringer i PtX og

andre tiltag, der gradvist vil omstille deres produktion fra fossil energi til vedva-

rende energi. Raffinaderierne spiller herved en afgørende rolle i omstillingen af

nogle af de sektorer, der ikke kan elektrificeres; såsom fly, skibe og tung industri.

Øgede afskrivningsmuligheder for investeringer i driftsmidler vil være et vigtigt

tiltag til at understøtte, at raffinaderierne kan få teknologier som PtX op i stor

skala.

Udvikling og implementering af PtX-projekter og andre nye teknologier er en

proces over længere tid, og investeringerne i projekterne er langsigtede. Derfor

er det afgørende, at de lovgivningsmæssige rammer skaber klarhed også i forhold

til det længere sigte, så raffinaderierne og andre virksomheder får den nødven-

dige sikkerhed for at kunne opskalere deres investeringer i den grønne omstil-

ling.

Derfor bør det nye grønne investeringsvindue, og herunder de øgede afskriv-

ningsmuligheder, være længere tidsmæssigt. For at give den nødvendige sikker-

hed for markedet bør investeringsvinduet være på minimum 5-10 år.

Derudover er det også helt essentielt, at der – sideløbende med implementerin-

gen af en den grønne skattereform – sikres de rette rammevilkår for den grønne

omstilling, som bl.a. indebærer:



Udbygning af produktion af vedvarende elektricitet

Etablering og udbygning af produktion af grøn brint, inkl. en brintinfra-

struktur

Sikring af rammebetingelser for CCS

Etablering af CO

-infrastruktur

Før disse rammer er på plads, er raffinaderiernes mulighed for at omstille sin

produktion begrænset, og CO2-afgiften bliver i praksis en særskat på produktion

af brændstoffer i Danmark.

Lovforslaget i sin nuværende form vil ikke sikre raffinaderiernes konkurrence-

evne i forhold til deres udenlandske konkurrenter, hvilket kan få store negative

konsekvenser på deres muligheder for at investere i den grønne omstilling.

Indfasningen af den nye emissionsafgift allerede fra 2025, hvor rammerne til

omstillingen af raffinaderierne reelt set ikke er på plads, vil derved skabe en

skævvridning i CO

-afgiftsbelastningen mellem danske og udenlandske raffina-

derier og vil i sidst ende alene flytte produktion, arbejdspladser og udviklingen til

udlandet – uden at det ændrer på efterspørgslen på brændstoffer og globale kli-

maeffekter.

Det er ikke i overensstemmelse med regeringens egne ambitioner jævnfør blandt

andet kommissoriet for de 14 klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum (vo-

res fremhævning):

Danmark skal fortsat tage internationalt lederskab for den grønne omstilling

på en måde, der understøtter både job, velfærd, eksport og konkurrenceevne. I

forlængelse heraf skal arbejdet med at omstille dansk erhvervslivs internatio-

nale værdikæder accelereres,

så vi fortsat sikrer danske virksomheder

2/6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

en førerposition som nogen af de grønneste i verdenen.

Regeringen øn-

sker på den baggrund at fortsætte og udvikle det tætte samarbejde med er-

hvervslivet i form af Klimapartnerskaber og Grønt Erhvervsforum. Hovedop-

gaven er, at erhvervslivet og regeringen i samarbejde kan bidrage til at løse kli-

maudfordringerne

på en måde, der samtidig understøtter dansk kon-

kurrenceevne, eksport, job, velfærd og velstand

Tilpasning af energi- og CO

-afgifter

Drivkraft Danmark kan generelt støtte den foreslåede omlægning fra energi- til

CO2-afgifter.

Vi vil dog påpege, at med de stigende CO2-fortrængnignskrav i Biobrændstoflo-

ven i kombination med de foreslåede tilpasninger af energi- og CO2-afgifterne er

der behov for en mere grundlæggende ændring af metoden til at opgøre energi-

og CO2-afgifterne end blot en omregning af de eksisterende faste afgiftssatser på

benzin og diesel (E5, E10 og B7).

Derudover betyder fastholdelsen af EU’s minimumsafgiftssatser, jf. den foreslå-

ede nye §1 stk. 11 i Mineralolieafgiftsloven, en urimelig afgiftsmæssig forskelsbe-

handling af de rene VE-brændstoffer. Vi skal derfor anbefale, at den foreslåede §1

stk. 11 ikke skal gælde for 100 % VE-baserede brændstoffer. I en række af vores

nabolande er der netop sådan en undtagelse for 100 % VE-baserede brændstoffer

i forhold til EU’s minimumsafgiftssatser.

Endelig er det uklart, hvordan ophævelsen af den eksisterende afgiftsfritagelse

for fiskefartøjer i CO2-afgiftsloven (jf. lovforslagets §1 stk. 5) skal håndteres i

praksis af de virksomheder, der leverer brændstoffer til fiskefartøjer.

Vi har i det efterfølgende uddybet ovenstående.

Faste afgiftssatser

Lovforslaget indeholder alene en opdatering/tilpasning af de eksisterende af-

giftssatser på for eksempel benzin og diesel iblandet VE-brændstoffer (E5, E10

og B7).

De nuværende faste afgiftssatser på E5, E10 og B7 har givet god mening i en tid,

hvor iblandingskravet og efterfølgende CO2-fortrængningskravet i Biobrænd-

stofloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021) var på et niveau,

hvor kravet typisk er opfyldt med iblanding af biobrændstoffer svarende til E5,

E10 og B7.

I takt med stigende CO2-fortrængningskrav fra 2025 og frem bliver et system

med faste afgiftssatser mere og mere udfordret i forhold til fleksibilitet og om-

kostningseffektiv målopfyldelse.

Det stigende CO2-fortrængningskrav kræver øget iblanding af biobrændstoffer i

diesel – udover B7 – fra 2025 og frem. Samtidig vil raffinaderierne i stigende

grad integrerer vedvarende energi i produktionen af benzin og diesel, for eksem-

pel ved co-processing. Faste afgiftssatser, der ikke tager højde for denne integra-

tion af VE i produktionen af brændstofferne, understøtter ikke raffinaderiernes

3/6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

omstilling, da de faste afgiftssatser umiddelbart fremmer fysisk iblanding af bio-

brændstoffer.

Det vil samtidig skabe en øget afhængighed af importerede biobrændstoffer og

dermed udfordre forsyningssikkerheden.

Den foreslåede tilpasning af energi- og CO2-afgifterne fra 2025 gør behovet for

en ændring af metoden til at opgøre energi- og CO2-afgifterne på brændstofferne

endnu mere udtalt, så den ikke låses til faste afgiftssatser på benzin og diesel,

selvom disse udvides til andre iblandinger end for eksempel B7.

Vi anerkender selvfølgelig, at Mineralolieafgiftslovens §1 stk. 8 åbner op for at

opgøre energi- (og CO2-afgiften) ud fra den faktiske iblanding af biobrændstof-

fer.

Men på grund af regnskabsbestemmelserne i Mineralolieafgiftslovens §14 stk. 7

er det i praksis ikke muligt at opgøre afgiften efter §1 stk. 8, da det vil betyde, at

afgiften skal opgøres og angives for hver enkelt leverance/tankbil, der kører ud af

depotet.

Denne problemstilling var netop årsagen til, at de faste afgiftssatser (E5 og B7)

blev indført, dengang kravene til iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel

blev indført med Biobrændstofloven tilbage i 2009 (LOV nr. 468 af

12/06/2009). Og udvidet med den faste afgiftssats på E10 (benzin med 10 % bio-

ethanol) i 2020, da E10 blev introduceret på det danske marked.

Der har derfor frem til nu været en forståelse i Skatteministeriet for, at afgiftssy-

stemet skulle tilpasses og understøtte en omkostningseffektiv opfyldelse af Bio-

brændstoflovens krav.

I lyset af de stigende CO2-fortræningskrav fra 2025 og frem i kombination med

den foreslåede tilpasning af energi- og CO2-afgifterne skal vi derfor anbefale, at

Skatteministeriet allerede nu tager initiativ til en mere grundlæggende ændring

af metoden til at opgøre energi- og CO2-afgifterne.

En sådan metode kan tage udgangspunkt i samme principper, som der er lagt op

til i forhold til opgørelse af energi- og CO2-afgifter på biogas, der forsynes via na-

turgasnettet. En problemstilling som det er aftalt i ”Aftale om grøn skattereform”

fra 2022, der skal findes en løsning på. Hvilket Skatteministeren har bekræftet i

svar til Skatteudvalget 18. januar i år.

SAU Almdel endeligt svar på spørgsmål 238 SAU alm del svar på spm 238docx

(ft.dk)

Afgifter på 100 % VE-baserede brændstoffer

Med den foreslåede tilpasning af energi- og CO2-afgifterne reduceres den sam-

lede afgift på 100 % VE-baserede brændstoffer markant, da de ikke er pålagt

CO2-afgifter.

Det betyder i teorien, at for eksempel HVO (100 % konvertibel biodiesel) fra

2025 alene skal pålægges en energiafgift på cirka 1,26 kroner/liter (2015 priser).

4/6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Men som vi forstår lovforslaget indføres der, på grund af EU’s minimumsafgifter

jf. Energibeskatningsdirektivet, med lovforslagets §2 stk. 5 en ny bestemmelse i

Mineralolieafgiftsloven (ny §1 stk. 11), som betyder, at for eksempel 100 % HVO

pålægges en energiafgift på 2,46 kroner (2015 priser). Det mener vi er en urime-

lig forskelsbehandling af de 100 % VE-baserede brændstoffer og strider mod in-

tentionen bag tilpasningen af energi- og CO2-afgifterne og aftalen om Grøn Skat-

tereform.

Det er vores forståelse, at Energibeskatningsdirektivet åbner op for, at medlems-

staterne kan undtage blandt andet 100 % VE-baserede brændstoffer fra kravene

til minimumsafgifter. Det er blandt andet kommet til udtryk i Sverige, hvor

100 % HVO er fritaget for afgifter.

Vi skal derfor opfordre til, at princippet om ensartet beskatning på tværs af

brændstofferne fastholdes uagtet om dette betyder, at beskatningen af et brænd-

stof kommer under EU’s minimumsafgifter.

Konkret foreslår vi derfor, at den foreslåede nye §1 stk. 11 i Mineralolieafgiftslo-

ven ændres til:

»Stk. 11.

For alle typer benzin og blandinger af benzin og biobenzin betales mini-

mum 2,67 kr. pr. liter, uanset satserne i stk. 1, 8 og 9. For alle typer diesel og

blandinger af diesel og biodiesel betales minimum 2,46 kr. pr. liter, uanset sat-

serne i stk. 1-8.«

Lovbemærkningerne tilpasses tilsvarende, så det gøres tydeligt, at 100 % VE-ba-

serede brændstoffer ikke er omfattet af denne bestemmelse og de alene pålægges

energiafgifter efter bestemmelsen i §1 stk. 8.

Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at den foreslåede §1 stk. 11 kan misforstås,

så det kun er energiafgifterne i Mineralolieafgiftsloven og ikke den samlede

energi- og CO2-afgift på de pågældende produkter/blandinger, som minimums-

afgiften på 2,67 henholdsvis 2,46 kroner per liter referer til.

Vi har fra vores tidligere dialog med Skatteministeriet forstået, at det er den sam-

lede energi- og CO2-afgift, som minimumsafgiften på 2,67 henholdsvis 2,46 kro-

ner per liter referer til og ikke kun energiafgiften.

Det bør præciseres i bestemmelsen og lovbemærkningerne, så der ikke opstår

misforståelser.

-afgift på fiskefartøjer

Som vi læser lovforslaget, fjernes den nuværende afgiftsfritagelse for fiskefartøjer

jf. §1 stk. 5 (ny §7 stk. 4 nr. 1 i CO2-afgiftsloven).

Det er dog uklart ud fra lovforslaget, hvor langt denne bestemmelse rækker og

derfor også, hvordan afgiften skal opkræves i praksis af de virksomheder, der le-

verer brændstoffer til fiskefartøjer.

Omfatter den alene danske fiskefartøjer, der fisker i danske farvande?

Omfatter den alle danske registrerede fiskefartøjer, uanset hvor de fi-

sker?

Omfatter den alle fiskefartøjer, der bunkrer i danske havne?

5/6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Er der alene tale om fiskefartøjer, der fisker i danske farvande (1), kan det i prak-

sis være vanskeligt for brændstofleverandøren at dokumentere/kontrollere om

fiskefartøjet reelt set kun fisker i dansk farvand.

Gælder det for alle danske fiskefartøjer (2), vil det lette brændstofleverandørens

arbejde, men stille de danske fiskefartøjer i en uholdbar konkurrencemæssig si-

tuation i forhold til deres udenlandske konkurrenter, der ikke pålægges CO2-af-

giften.

Er det derimod alle fiskefartøjer, vil det i sin yderste konsekvens flytte brænd-

stofsalget fra Danmark, uden reel klimaeffekt. Men samtidig også underminere

Danmarks status som fiskerination, da det kan føre til, at fiskefartøjerne generelt

flytter til andre havne uden for Danmark.

Vi skal derfor opfordre til, at det præciseres i loven, hvilke fiskefartøjer, det om-

fatter. Og der i den forbindelse også hvordan brændstofleverandøren skal agere

hvis CO2-afgiften fremover skal opkræves fra visse fiskefartøjer - 1 eller 2 i oven-

stående eksempler.

6/6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Emma Sommer Degn

Mail:

[email protected]

8. marts 2024

Fjernvarme Fyns høringssvar vedrørende lovforslag om delvis gennemførelse af grøn

skattereform for industri mv.

Høringssvar til j.nr. 2022-14171

Fjernvarme Fyn takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til ny emissionsaf-

giftslov og følgelovforslag. Lovforslagene har til formål at gøre Danmark grønnere ved at bi-

drage til et bedre klima gennem højere CO

-afgifter og dermed større incitament til at sænke

udledningen af CO

Fjernvarme Fyn deler denne vision og afholder i disse år betydelige investeringer i såvel

grøn omstilling som forberedelse til CO2-fangst.

Fjernvarme Fyn er på linje med Dansk Fjernvarme høringssvar vedr. lovforslag om delvis

gennemførsel af grøn skattereform for industri mv. Vi finder det dog relevant at reagere på

de nyeste oplysninger fremført af Skatteministeriet i et skriftligt svar til Dansk Fjernvarme

(brev vedhæftet).

Der skal ikke betales afgift ved CO

-fangst

I affaldsenergi- og fjernvarmesektoren har vi haft en klar forventning om, at den grønne skat-

tereform ville bidrage til den grønne omstilling bl.a. ved at skabe et langt større økonomisk

incitament til fangst af CO

i affaldsenergisektoren.

Det er den politiske aftale om en grøn skattereform fra den 24. juni 2022 et tydeligt eksempel

på.

Det står nu imidlertid klart, at Skatteministeriets intention med udmøntning af den grønne

skattereform er, at selskaber i rumvarmesektoren der investerer i CO

-fangst kun kan spare

halvdelen af den CO

-afgift på 750 kr. der blev fremlagt i aftalepapiret fra den 24. juni 2022.

Fjernvarme Fyn finder det beklageligt, at Skatteministeriet har til hensigt at pålægge en CO

afgift for CO

der ikke længere udledes, men opsamles og lagres. Det er ikke i overensstem-

melse med formålet i den politiske aftale, nemlig at give incitament til at reducere udlednin-

gerne, herunder gennem CO₂-fangst.

Ydermere finder Fjernvarme Fyn det dybt beklageligt, at Skatteministeriet ikke langt tidligere

har oplyst om, at der i nærværende lovforslag og aftalegrundlag ikke er lagt op til, at CO

afgiften kan afløftes ved anvendelse af CCS.

Det burde have fremgået klart af både høringsmateriale og aftaleudkast i 2022.

D24-55663/11.0

Fjernvarme Fyn Holding A/S

Havnegade 120

5000 Odense C



+45 65 47 30 00



[email protected]



www.fjernvarmefyn.dk

EAN nr.: 5798006616701

CVR nr.: 34466898

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er et tillidsbrud for alle selskaber der arbejder frem mod at kunne afgive et bud på de na-

tionale tilskudspuljer til CCS. Implementering af de forventede rammevilkår for CCS har be-

tydning for det enkelte selskab, herunder om selskabet ønsker at afsøge muligheden for

CCS på deres anlæg. Denne øgede usikkerhed, som følge af Skatteministeriets udmelding,

er særligt kritisk på et område hvor store dele af reguleringen fortsat mangler at blive gjort til

lov og der er lagt et betydeligt tidspres ud på selskaberne.

Fjernvarmeselskaber bliver med den kommende regulering underlagt nogle rammer, hvor

varmekunderne ikke må belastes af CO2-fangst. Derfor vil sparede afgifter udgøre en væ-

sentlig del af finansieringen. Såfremt Skattereformen udmøntes som angivet i det skriftlige

svar fra Skatteministeriet til Dansk Fjernvarme og ikke som lovforslaget ligger op til, vil dette

incitament reduceres betydeligt. Det betyder, at støttebehovet fra CCS-puljen øges med ri-

siko for at der opnås færre CO2-reduktioner for de afsatte midler og dermed mindre national

målopfyldelse på klimamålene. Med det reducerede incitament er der endvidere risiko for at

affaldsenergianlæggene ikke kommer til at etablere CO2-fangst og dermed vil denne fossile

emission fortsætte.

Venlig hilsen

Kim Winther

Udviklingschef

Telefon: 40 23 64 32

[email protected]

Havnegade 120

5000 Odense C

Telefon: 65 47 30 00

www.fjernvarmefyn.dk

D24-55663/11.0

Fjernvarme Fyn Holding A/S

Havnegade 120

5000 Odense C



+45 65 47 30 00



[email protected]



www.fjernvarmefyn.dk

Side 2

CVR nr.: 34466898

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dansk Fjernvarme

Att.: Kim Mortensen

6. marts 2024

J.nr. 2024 - 1844

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

www.skm.dk

Kære Kim Mortensen

Tak for din henvendelse om Skatteministeriets udkast til lovforslag, der gennemfører dele

Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022,

herunder muligheden for at afløfte CO

afgift ved CCS og indfasning af det nye afgiftssystem.

Udover at udmøntningen af den politiske aftale må ske i overensstemmelse med de bag-

vedliggende beregninger og forudsætninger, er det en vigtig prioritering at inddrage rele-

vante interessenter i processen for at sikre den mest hensigtsmæssige implementering.

Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at Dansk Fjernvarme søger dialog om de udfordrin-

ger, der nødvendigvis opstår ved en så grundlæggende omlægning af afgiftssystemet.

Der er i nærværende lovforslag ikke lagt op til, at CO

-afgiften kan afløftes ved anven-

delse af CCS. Det blev heller ikke forudsat i de beregninger, der ligger bag aftalen.

Som du selv tilkendegiver, er det dog ganske rigtigt regeringens ambition at skabe økono-

miske incitamenter til, at anvendelse af CCS på sigt kan ske på markedsmæssige vilkår.

Dette samarbejder de involverede ministerier også målrettet på at indfri. Tilskudspuljerne

vil derfor også blive indrettet under hensyntagen til afgiftslovgivningen. Desuden vil Skat-

teministeriet i det videre arbejde inddrage Kommissionen for at afdække eventuelle mu-

ligheder for afgiftsafløftning.

For så vidt angår den anden del af din henvendelse, er det i de beregninger, der ligger til

grund for aftalen, forudsat, at omlægningen for rumvarme og transport sker fuldt ud i

2025, mens omlægningen for proces indfases fra 2025 til 2030. Omlægningen for rum-

varme sker derfor i 2025. En indfasning af rumvarme og transport som for proces ville

indebære en øget CO

-udledning på ca. 0,04 mio. ton i 2025 samt et merprovenu på ca.

80 mio. kr. i 2025. Merprovenuet ville kunne henføres til, at afgiftslempelsen på biogent

affald i blandede læs i så fald ville blive indfaset.

Jeg har ikke for nærværende mulighed for at deltage i et møde, men ser frem til at mod-

tage jeres høringssvar, og så kan der evt. holdes et møde på baggrund heraf.

Med venlig hilsen

Jens Brøchner

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Skatteministeriet

[email protected]

Med kopi til:

[email protected]

[email protected].

Dok. 307477

7. marts 2024

Høringssvar om lovforslag om CO2 afgifter på industrien

– jeres j.nr. 2022-14171

Skatteministeriet har i mail af 9.2. 2024 bedt om bemærkninger til udkast til lovforslag om gennemførelse

af dele af aftale om grøn skattereform for industri mv.

Da de er tale om udmøntning af en politisk aftale, går vi ud fra, at mulighederne for at påvirke indholdet er

begrænset. Vi skal dog for god ordens skyld gentage vores synspunkter.

Forbrugerrådet Tænk støtter indførelse af en høj, ensartet Cos afgift i industrien (og i landbruget), men

tager til efterretning, at der er gjort en undtagelse for mineralogiske processer. Vi lægger samtidig vægt

på, at provenuet fra afgifterne øremærkes til relevante formål. Vi støtter derfor, at hovedparten af pengene

anvendes til en fond til grøn omstilling.

Det fremgår af aftalen om en grøn skattereform, at der herunder øremærkes penge til en målrettet støtte til

dels fiskerierhvervet, dels gartnerier. Det fremgår ikke klart af aftalen, om disse midler tænkes anvendt

specifikt til at fremme den grønne omstilling af disse erhverv, eller om der er tale om mere uspecificeret

branchestøtte.

Vi skal derfor for en sikkerheds skyld bemærke, at vi finder det vigtigt, at midlerne specifikt går til at

fremme den grønne omstilling. Det er vigtigt for den folkelige legitimitet af grønne afgifter, at indtægterne

fra afgifterne anvendes til relevante formål.

Venlig hilsen

[Navn]

[Titel]

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Att. Emma Sommer Degn

Sendt digitalt til: til

[email protected], [email protected]

[email protected]

08.03 2024

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Høringssvar til lovforslag om gennemførelse af dele af aftale om grøn

skattereform for industri mv. fra juni 2022, ændringer som følge af

emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær

genoptagelse på afgiftsområdet mv., jf. Skatteministeriets j. nr. 2022 -

14171

FSR

–

danske revisorer

(”FSR”)

takker for modtagelse af nærværende udkast til

lovforslag om gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri mv. fra

juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til

ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet mv., som Skatteministeriet har sendt i

høring den 9. februar 2024 med høringsfrist den 8. marts 2024.

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Lovforslaget

Lovudkastet implementerer aftalen om en grøn skattereform fra juni 2022 med henblik

på indførelse af en høj, ensartet CO2-beskatning. Lovudkastet sondrer

–

som den

bagvedliggende politiske aftale

–

mellem kvoteomfattet og ikke-kvoteomfattet forbrug af

fossile brændsler på den måde, at der indføres en ny emissionsafgiftslov for

kvoteomfattede virksomheder, medens satserne i CO2-afgiftsloven forhøjes, og

energiafgifterne nedsættes.

Der indføres i en overgangsperiode

–

fra 2025 til 2030

–

en indfasningsmodel, hvor CO2-

afgiften på ikke kvoteomfattet procesenergi bliver delvist godtgørelsesberettiget, mens

der bibeholdes fuld godtgørelse af CO2-afgiften på kvoteomfattet procesenergi. CO2-

afgiften på anden kvoteomfattet varmeproduktion bliver ligeledes delvist

godtgørelsesberettiget frem mod 2030. Kvoteomfattet varme bliver i sin helhed omfattet

af den nye emissionsafgift.

Den nuværende procesafgift i energiafgiftslovene bortfalder, idet den indeholdes i den

højere CO2-bortset fra i de tilfælde, hvor der ikke er svaret CO2-afgift

Administrativ belastning for erhvervslivet

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det foreslåede system øger kompleksiteten af afgiftslovgivningen og gør det nødvendigt

for erhvervslivet dels at tilpasse eksisterende opgørelsesværktøjer til de nye

godtgørelsesmekanismer og dels at genbudgettere omkostninger til energiforbrug for de

kommende år. Begge disse forhold giver anledning til yderligere arbejde for erhvervslivet

som følge af den nye lovgivning. Det er FSR’s vurdering på baggrund af tidligere

omlægninger af afgiftssystemet, at de skønnede tal for de administrative konsekvenser

for erhvervslivet er væsentligt underestimerede.

Lovforslaget ændrer på incitamenterne til at anvende overskudsvarme

Konsekvensen af omlægningerne er, som bekendt, at det samlede energi- og CO2-

afgiftstryk på procesenergi stiger. Det er FSR’s opfattelse, at lovforslaget også bør

indeholde en nedsættelse af overskudsvarmeafgiften, idet den højere procesafgift

sammen med en manglende nedsættelse af overskudsvarmeafgiften, væsentligt ændrer

på forudsætningerne for eksisterende overskudsvarmeprojekter, ligesom også

økonomien i planlagte overskudsvarmeprojekter bliver forrykket. Med det eksisterende

lovforslag vil incitamentet til at udnytte overskudsvarme blive mindre. Overskudsvarmens

CO2-fortrængning bliver derfor mindre.

CO2-afgift for substitutionsbrændsler

CO2-afgiftslovens §, 2, stk. 1, nr. 19 indeholder den såkaldte substitutionsbestemmelse,

hvorefter

varer,

der

afgiftspligtige

efter

energiafgiftslovens

substitutionsbestemmelser, også skal beskattes med CO2-afgift.

Ved lov nr. 329 af 28. marts 2023 blev følgende bestemmelse indsat i CO2-afgiftslovens

§ 2, stk. 2, 3. pkt.:

“Registrerede virksomheder kan som alternativ til stk. 1, nr. 19, vælge, at den afgiftspligtige vares

CO2-udledning beregnes eller analyseres på baggrund af akkrediterede målinger eller andre

målinger af tilsvarende kvalitet, jf. stk. 8, og pålægges en afgiftssats på 170 kr. pr. ton CO2 (2015-

niveau).”

Samtidig blev der i CO2-afgiftslovens § 2, stk. 8 indsat følgende:

“Skatteministeren fastsætter regler for opgørelse af CO2-udledning,

herunder krav til opgørelse af

CO2-udledning

og kontrol af afgiften efter stk. 2, 3. pkt.”

Hensigten med de pågældende bestemmelser var at sikre, at den store forskel, der i visse

tilfælde kunne være imellem CO2-udledningen fra et konkret brændsel og CO2-

udledningen fra det brændsel, som der afgiftsmæssigt skal substueres til, ikke gav sig

udtryk i en højere CO2-afgift end tilsigtet. Bestemmelsen er imidlertid ikke med i den nu

foreslåede affattelse af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 2.

FSR antager at dette beror på en fejl og skal anbefale, at de pågældende bestemmelser

indsættes i lovudkastet.

Nedsættelse af godtgørelsen af energiafgift med EU-minimumsafgift.

Det fremgår af lovudkastet, at minimumsafgiften for procesenergi bortfalder i de fleste

tilfælde. Dette fremgår af ændringerne i de forskellige energiafgiftslove, jf. for eksempel

Side 2

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

lovudkastets § 2, pkt. 11 til ændring af mineralolieafgiftslovens § 11 a. Af forslaget

fremgår det:

”Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes for forbrug, hvoraf der ikke svares afgift efter lov

om kuldioxidafgift af energiprodukter m.v. med 4,5 kr/GJ, jf. dog §11d. Afgiftspligtige kan vælge,

at tilbagebetalingen efter 1. pkt. kan beregnes som en reduktion i afgiftsbetalingen med 4,5 kr/GJ

delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt ganget med 1 over 1,2.”

Tilsvarende bestemmelser foreslås indført for de øvrige energiafgiftslove.

Lovbestemmelsen synes ikke at have en tilstrækkelig tydelighed i relation til hvilke

situationer, godtgørelsen af energiafgift skal nedsættes med den omhandlede

minimumsafgift.

I den normale forståelse af at svare afgift er det den afgiftspligtige, som via sit

registreringsforhold hos Skattestyrelsen, svarer afgiften ved at indbetale denne til

Skattestyrelsen. Begreberne relaterer sig altså til de virksomheder, som er registrerede

efter den enkelte punktafgiftslov og som indbetaler punktafgiften til Skattestyrelsen.

Andre virksomheder kan efter omstændighederne have fået afgiften viderefaktureret på

en energiregning og kan muligvis

–

afhængig af energiforbruget

–

være berettiget til at få

afgiften tilbagebetalt fra Skattestyrelsen. Sådanne virksomheder er hverken

afgiftspligtige eller svarer afgift.

FSR er bekendt med, at den eksisterende bestemmelse også benytter begrebet

”afgiftspligtig”, og selv om FSR er bekymrede

for anvendelse af dette begreb for

tilbagebetalingsberettigede virksomheder (i de øvrige bestemmelser om godtgørelse af

energiafgifter, jf. for eksempel mineralolieafgiftslovens § 11, omtales de omfattede

virksomheder som ”tilbagebetalingsberettigede”) er vores

bemærkninger fortrinsvist

rettet mod anvendelsen af begrebet ”svare afgift”.

Problemstillingen kan bedst beskrives ved et par eksempler:

Situation 1:

En kvoteomfattet fjernvarmeproducent leverer fjernvarme til blandt andet en række

produktionsvirksomheder. I denne situation vil fjernvarmeproducenten beregne og

indbetale emissionsafgift. Samtidig vil fjernvarmeproducenten kunne få

tilbagebagebetalt en del af CO2-afgiften via sin momsangivelse.

Produktionsvirksomheden modtager en faktura på fjernvarme indeholdende energiafgift,

delvis CO2-afgift samt emmisionsafgift. Der er altså svaret CO2-afgift, og

produktionsvirksomheden kan fradrage hele energiafgiften samt CO2-afgiften til

procesformål.

Situation 2

Her er der tale om en forbrugsregistreret produktionsvirksomhed, som får leveret

naturgas, og som benytter gassen i en kvoteomfattet gaskedel. Her er det altså

produktionsvirksomheden, der svarer afgift af gassen og indbetaler afgifterne til

Skattestyrelsen. Tilsvarende indbetaler produktionsvirksomheden emissionsafgift til

Skattestyrelsen.

For så vidt den varme, som bliver produceret til procesformål, svarer

produktionsvirksomheden ikke CO2-afgift, idet der ikke skal indbetales CO2-afgift af

Side 3

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

dette energiforbrug. Det medfører, at procesenergien i denne situation skal belastes med

EU-minimumsafgiften. Det samme energiforbrug bliver altså beskattet højere i denne

situation end i situation 1, selv om der er tale om helt tilsvarende processer og begge

med produktion af varme under kvoteordningen.

Afgiftsmæssig stilling ved CCS

Selv om Carbon Capture and Storage (CCS) var en væsentlig del af aftalegrundlaget bag

den grønne skattereform om en ensartet, høj CO2-afgift, er lovudkastet tavst om de

afgiftsmæssige konsekvenser. Det er vores forståelse, at der ikke skal betales

emissionsafgift idet der ikke skal anskaffes kvoter til indfanget CO2.

Med den gældende og foreslåede formulering af CO2-afgiftslovens § 2 virker det

tvivlsomt om indfanget CO2 kan bevirke en tilsvarende fritagelse for CO2-afgift, hvilket vil

fordyre CCS-projekter unødigt og kan virke uforståeligt, når der for det første ikke udledes

CO2, og når for det andet CO2-afgiften beregnes på baggrund af en forventet emission.

Med venlig hilsen

Jon Reinhold Jensen

Chefkonsulent, Moms & afgifter

Side 4

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Notat

Dok. ansvarlig: MAL

Sekretær:

Sagsnr.: s2024-299

Doknr: d2024-10015-3.1

06-03-2024

Høringssvar til lovforslag om gennemførelse af dele af aftale om grøn

skattereform (CO

-afgift)

Green Power Denmark støtter grundlæggende op om lovforslaget og en hurtig implementering af

rammerne for den kommende CO

-afgift og den politiske aftale,

Grøn skattereform for industri mv.,

Det er afgørende for danske virksomheder og husholdninger, at der er klarhed og transparens omkring

de fremtidige rammevilkår for investeringer i grøn omstilling, herunder prisen for at udlede CO

fra

fossile brændsler. Det er samtidig væsentligt for energisektoren, der skal levere alternativer til de fossile

brændsler.

I den politiske aftale blev der også indgået aftale om en række støtteordninger, som har til hensigt at

understøtte virksomhedernes grønne omstilling, fx til at elektrificere sit produktionsapparat, og dermed

undgå at skulle betale CO

-afgiften. Samtidigt kan støtteordningerne også være med til at reducere

risikoen for at CO

-udledninger flytter til udlandet.

Green Power Denmark noterer sig, at disse ordninger endnu ikke er udmøntet, og den præcise

udformning fortsat udestår. I den forbindelse vil vi opfordre til, at dette hurtigst muligt bliver løst,

så virksomhederne får klarhed omkring de fremtidige støttemuligheder.

Med venlig hilsen

Martin Ingerslev

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 53

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringssvar fra KL - grøn skattereform og CO2 belagte kvoter

Kommunerne arbejder aktivt på omstilling af de ældre, traditionelle

færger til el-drift. Det er en langsommelig og omkostningstung omstilling,

hvor nogle har fået tilskud fra Transportministeriets puljemidler men

stadig vil omstillingen foregå over en længere årrække.

KL har noteret sig undtagelsesbestemmelserne i direktivets mulighed for

undtagelse indtil 1. januar 2031 af den mindre færgefart, herunder de

kommunale færger til de danske småøer, som besejles med fartøjer på

mindre end 5.000 brt. Samtidig har KL i anden sammenhæng bla. under

den åbne høring om grøn færgefart arrangeret af Folketingets Udvalg for

Landdistrikter og Øer hørt fra Søfartsstyrelsen (billede fra præsentation

ses herunder), at der forventningen, at denne grænse nedsættes til 400

BRT. Det betyder, at alle de mindre, kommunale færger bliver

kvoteomfattet.

Der er tale om ganske omfattende administrative byrder på den

kommunale drift og administration af færgefarten, som kun står for en

forsvindende lille del af transportsektorens CO2 udledninger. KL skal

derfor opfordre til, at der ikke ske en yderligere nedsættelse af

tonnagegrænsen.

Dato: 8. marts 2024

Sags ID: SAG-2024-01089

Dok. ID: 3432880

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3465

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato: 8. marts 2024

Sags ID: SAG-2024-01089

Dok. ID: 3432880

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3465

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Nete Herskind

Chefkonsulent

Center for Klima og Tværkommunalt Samarbejde

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

8. marts 2024

1 af 5

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Emma Sommer Degn

Høringssvaret er sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af udkast til forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer og til

lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af

naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love, j.nr. 2022-14171

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag om lov

om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om

ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv.,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra

juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær

genoptagelse på afgiftsområdet m.v.).

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at der ikke blev indført dobbeltregulering af den

kvoteomfattede sektor, da disse fremadrettet både reguleres af EU’s kvotemarked og af den

nationale afgift.

Formålet med EU’s kvotemarked er at sikre lige vilkår for energiintensive virksomheder i EU’s

medlemslande. Med indførelsen af en national afgift oveni kvoteprisen er konkurrenceevnen hos

danske kvoteomfattede virksomheder forværret sammenlignet med deres konkurrenter i andre EU-

lande. Der kan fremadrettet være en afgiftsfordel i at være i den ikke-kvoteomfattede sektor fremfor

den kvoteomfattede sektor i Danmark.

Landbrug & Fødevarer finder det beklageligt, at lovforslagene ikke omfatter en CO2-afgiftsfritagelse

(og fritagelse for emissionsafgift) for ustøttet biogas i gasnettet og heller ikke omfatter det grønne

investeringsvindue, som også var en del af den politiske aftale. Landbrug & Fødevarer skal

opfordre til, at lovforslagene justeres, så afgiftsfritagelsen og det grønne investeringsvindue

gennemføres. Det er ligeledes problematisk, at den generelle omstillingsstøtte samt den målrettede

støtte til blandt andet gartnerier ikke er gennemført.

Lovforslagene medfører administrative omkostninger for erhvervslivet, som i lovforslaget er opgjort

til 30 mio. kr. i løbende omkostninger. Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til at gennemse

implementeringen og overveje andre løsninger, som medfører færre administrative omkostninger

for de berørte virksomheder. Det kunne fx være at indfase forhøjelsen af CO2-afgift med satser

angivet for det enkelte år og ikke en løsning, hvor der skal søges tilbagebetaling, jf. nedenfor.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 5

Landbrug & Fødevarer skal også opfordre Skatteforvaltningen til at have særlig fokus på

kommunikationen af de foreslåede ændringer for at sikre en så smidig implementering som muligt.

Specifikke bemærkninger

Emissionsafgift og energibeskatningsdirektivet

Det fremgår blandt andet af lovforslagets afsnit 3.5.2, at energiafgifterne og CO2-afgiften

gennemfører energibeskatningsdirektivet, mens emissionsafgiften falder uden for. Det er dog ikke

nærmere begrundet, hvorfor emissionsafgiften falder uden for energibeskatningsdirektivet.

Konkret betyder det, at de kvoteomfattede virksomheder udover at betale emissionsafgift også skal

betale energiafgift for at overholde energibeskatningsdirektivet. I den forbindelse har

Skatteministeriet valgt en energiafgift på 4,5 kr./GJ, som er den laveste ensartede sats for

energiafgifterne i stedet for at anvende den faktiske minimumssats.

Landbrug & Fødevarer skal opfordre Skatteministeriet til at undersøge nærmere om

emissionsafgiften kan anvendes til at gennemføre energibeskatningsdirektivet for dermed at kunne

undtage kvoteomfattede virksomheder for energiafgift på lige fod med ikke-kvoteomfattede

virksomheder. Med den foreslåede løsning bliver kvoteomfattede virksomheder yderligere belastet

ved også at skulle betale energiafgift.

Det fremgår af Aftalen om grøn skattereform for industri mv., at ” En CO2-afgiftssats på fx 750 kr.

pr. ton udledt CO2 skal derfor tolkes som summen af CO2-afgiften og af de energiafgifter, som er

omfattet af energibeskatningsdirektivets område”. Det betyder efter Landbrug & Fødevarers

opfattelse, at energiafgiften for de kvoteomfattede virksomheder ikke kan komme oveni i

emissionsafgiften. Landbrug & Fødevarer skal bede Skatteministeriet om at forholde sig til denne

del af den politiske aftale.

Hvis det ikke er muligt at gennemføre energibeskatningsdirektivet med emissionsafgiften, så skal

Landbrug & Fødevarer opfordre til, at energiafgifterne fastsættes til den laveste sats for de enkelte

brændsler for at mindske belastningen fra energiafgiften for de kvoteomfattede virksomheder.

Alternativt at emissionsafgiften nedsættes for at tage højde for energiafgiften og balanceret omkring

fx naturgas, som dermed når en samlet beskatning på 375 kr./ton.

Endelig betaling af emissionsafgift

Det fremgår af den foreslåede emissionsafgift i § 5, stk. 5, at der efter udløbet af kalenderåret skal

tages en endelig opgørelse af den afgiftspligtige udledning.

Det fremgår af bemærkningerne i afsnit 3.1.2.6 side 49, at ”Renter af afgiftskravet, herunder

eventuel restafgift, forfalder i forbindelse med angivelsen efter opkrævningsloven.” Landbrug &

Fødevarer finder, at der ikke bør være renter på en evt. restafgift, da virksomheden først med

udledningsrapporten kan se den præcise afgiftsbetaling. Landbrug & Fødevarer skal opfordre

Skatteministeriet til at ændre rentebetalingen, så der ikke skal betales renter af en evt. restafgift.

Administration ved indfasning af forhøjelse af CO2-afgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder

Med den nye § 9e i CO2-afgiftsloven foreslås det, at forhøjelsen af CO2-afgiften indfases ved, at

virksomhederne kan få tilbagebetalt en del af afgiften, svarende til en indfasning af afgiften i 2025-

2029. Den foreslåede indfasning betyder, at virksomhederne i 2025-2029 skal betale den fulde

afgift og derefter få en del af afgiften godtgjort via momsangivelsen. Den valgte metode medfører

en likviditetsbelastning for virksomhederne. Det øger risikoen for fejl.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 5

Rumvarme har hidtil været uden godtgørelse, og Landbrug & Fødevarer finder det forvirrende, at

der nu indføres midlertidig godtgørelse i 5 år. Det medfører administrative omkostninger hos

virksomhederne, som kan undgås.

For at lette de administrative byrder ved lovforslaget foreslår Landbrug & Fødevarer derfor, at

indfasningen i stedet indføres med lavere satser, svarende til nettosatserne med lovforslaget, for

hvert af årene 2025-2029 på samme måde som emissionsafgiften indfases.

Afgift på landbrugsdiesel

Med følgelovforslaget ophæves blandt andet mineralolieafgiftslovens § 11 b, som regulerer

procesafgiften i landbruget, herunder på landbrugsdiesel (farvet diesel). Som Landbrug &

Fødevarer forstår det, så betyder det, at landbrugets forbrug af farvet diesel fremover vil blive

pålagt CO2-afgift og kan søge tilbagebetaling for energiafgiften, så der netto betales CO2-afgift på

lige fod med andre ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Følgelovforslagets bemærkninger i afsnit 3.1.2.2 giver dog anledning til tvivl, da der her nævnes en

afgift på 4,5 kr./GJ. Landbrug & Fødevarer skal derfor bede Skatteministeriet præcisere, hvad der

gælder for landbrugets brug af farvet diesel.

Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse kraftigt opfordre til, at landbrugets forbrug af fossile

brændsler til procesformål, herunder landbrugsdiesel, ikke pålægges højere afgift end andre ikke-

kvoteomfattede virksomheder.

Oprindelsesgarantier biogas

Med Aftalen om grøn skattereform for industrien mv. blev der aftalt en analyse af mulighederne for

at fritage biogas i gasnettet for CO2-afgift med oprindelsesgarantier. Analysen er blevet udskudt

flere gange og er endnu ikke offentliggjort.

De to lovforslag i høring fastholder den hidtidige lovgivning ift. CO2-afgiften og med

emissionsafgiften indføres der samtidig, at biogas på kvoteomfattede anlæg også omfattes af

emissionsafgiften, så oprindelsesgarantier heller ikke anerkendes her.

Landbrug & Fødevarer skal kraftigt opfordre Skatteministeriet til at få færdiggjort analysen og få

indført en mulighed for fritagelse eller godtgørelse af CO2-afgift og emissionsafgift ved køb af

oprindelsesgarantier til ustøttet biogas.

Grønt investeringsvindue og omstillingsstøtte

Med Altalen om grøn skattereform for industri blev det også aftalt, at der skulle indføres et grønt

investeringsvindue. Det grønne investeringsvindue skulle med aftalen indføres tidligst fra 2024.

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at det grønne investeringsvindue træder i kraft, før afgiften

i 2025, så virksomhederne har mulighed for at omstille sig.

Landbrug & Fødevarer finder det beklageligt, at der ikke er fremsat et andet lovforslag om

omstillingsstøtten, herunder støtten til gartnerierne, så virksomhederne har mulighed for at se den

samlede pakke med afgift og støttemuligheder.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 5

Kvoteomfattede virksomheders godtgørelse af energi- og CO2-afgift

Kvoteomfattede virksomheder omfattes af yderligere administration, når de fremadrettet pålægges

en emissionsafgift på deres udledning og fortsat skal tilbagesøge energi- og CO2-afgifter på

brændselsforbruget.

Det vil lette den administrative byrde hos de kvoteomfattede virksomheder, hvis der fremadrettet

kun skal betales emissionsafgift, så de kvoteomfattede virksomheder ikke længere skal måle og

opgøre sit forbrug af brændsler til rumvarme og proces. Landbrug & Fødevarer skal derfor bede

Skatteministeriet om at overveje muligheden for kun at pålægge emissionsafgift.

Fordelingsregel ved opgørelse af godtgørelsesberettiget forbrug

Landbrug & Fødevarer finder det beklageligt, at Skatteministeriet med justeringer af CO2-afgiften

og energiafgifterne ikke justerer fordelingsreglen og den måde, som det godtgørelsesberettigede

forbrug opgøres på.

Landbrug & Fødevarer finder det oplagt at gennemføre en regelforenkling, som man kan bidrage til

den grønne omstilling. Konkret foreslår Landbrug & Fødevarer at sænke kravet om en

fremløbstemperatur på over 90 grader, hvis man som virksomhed ønsker at måle

rumvarmeforbruget fremfor procesforbruget. Det kan for flere virksomheder være væsentligt

nemmere og billigere administrativt at måle på rumvarmeforbruget end på procesforbruget af

varme.

Kravet om en temperatur på mindst 90 grader kan spænde ben for den grønne omstilling, idet

varmepumper kan have svært ved at fastholde en så høj temperatur, og det pga. fremløbskravet

kan være nødvendigt at ændre hele målerstrukturen, hvilket i sidste ende kan være for

omkostningsfuldt og stoppe omstillingsprocessen.

Biogas til fremstilling af varme og elektricitet

Med den nye § 2, stk. 1, nr. 16 i CO2-afgiftsloven omfattes den såkaldte metanafgift også af

afgiftsforhøjelsen. Det bliver dermed dyrere at anvende biogas til fremstilling af varme og elektricitet

på stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Det finder Landbrug &

Fødevarer uhensigtsmæssigt ift. omstillingen fra naturgas til biogas.

Når energiafgiften på biogas fastholdes, så virker det ikke hensigtsmæssigt at forhøje afgiften på

biogas til fremstilling af varme og elektricitet på anlæg på over 1.000 kW.

Overskudsvarme ved kvoteomfattet rumvarme

De foreslåede ændringer af energiafgifterne i følgelovforslaget giver kvoteomfattede virksomheder

et lavere økonomisk incitament til at udnytte overskudsvarme fremfor ikke-kvoteomfattede

virksomheder.

De kvoteomfattede virksomheders afgiftsbelastning på 750 kr./ton CO2 i 2030 på rumvarme opnås

via emissionsafgiften på 375 kr./ton CO2 og via en delvis godtgørelse af CO2-afgift på brændsler til

rumvarme, som efter godtgørelse svarer til en nettoafgift på 375 kr. pr. ton CO2. Dertil kommer

kvoteprisen.

Følgelovforslaget fastholder dog den ensartede overskudsvarmeafgift på 24,5 kr./GJ (2015-niveau)

for kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede anlæg, hvilket får den konsekvens, at de ikke-

kvoteomfattede virksomheder ved nyttiggørelse af overskudsvarme til rumvarme kan ændre

afgiftsbelastningen på deres rumvarme fra 750 kr./ton CO2 til 24,5 kr./GJ (2015-niveau), imens

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5 af 5

kvoteomfattede virksomheder kan ændre afgiftsbelastningen på rumvarme fra 375 kr./ton CO2 til

24,5 kr./GJ (2015-niveau).

Hvis en virksomhed har både kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede aktiviteter, vil det således

give den største afgiftsbesparelse, hvis de nyttiggør overskudsvarme til rumvarme ved den ikke-

kvoteomfattede aktivitet, hvilket næppe har været formålet med den foreslåede omlægning.

For at imødegå det lavere økonomiske incitament for kvoteomfattede virksomheder skal Landbrug

& Fødevarer opfordre til, at overskudsvarmeafgiften tilsvarende nedsættes som rumvarmeafgiften

på brændslerne, så forholdet mellem rumvarmesatsen og overskudsvarmesatsen forbliver det

samme som de gældende regler.

Fangst og lagring af CO2

Landbrug & Fødevarer skal opfordre Skatteministeriet til at redegøre for afgiftsbetalingen, hvis der

laves projekter med fangst og lagring af CO2, da incitamentet hertil bør være ens på tværs af

kvoteomfattede virksomheder og ikke-kvoteomfattede virksomheder.

Kvoteomfattet rumvarme

Der har hidtil eksisteret en dobbeltregulering, hvor kvoteomfattet rumvarme også var omfattet af

national CO2-afgift. Som Landbrug & Fødevarer læser følgelovforslagets afsnit 3.1.2.3.4, så vil

kvoteomfattet rumvarme fremover blive omfattet af både national CO2-afgift på 375 kr./ton,

emissionsafgift på 375 kr./ton samt en kvotepris.

Landbrug & Fødevarer skal opfordre Skatteministeriet til at ophæve den tredobbelte regulering af

samme udledning, da det ikke er i overensstemmelse med den politiske aftale.

Ønskes ovenstående uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Trine Rex Christensen

Chefkonsulent

Erhverv

M +45 4024 9064

E [email protected]

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Deloitte

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab

CVR-nr: 33 96 35 56

Weidekampsgade 6

2300 København S

Telefon: 36102030

www.deloitte.dk

Skatteministeriet

7. marts 2024

Høringssvar til Forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer

(emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om ændring af lov om kuldioxid-afgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love

Skatteministeriet har den 9. februar 2024 sendt ovennævnte lovforslag i høring. Vi afgiver på vegne af Makeen

Energy A/S (herefter Makeen) bemærkninger til lovforslaget.

Henvendelsen på vegne af Makeen skal desuden ses i forlængelse af Makeens

•

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v., lov om afgift af mineralolie-produkter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og

forskellige andre love (Forhøjelse af afgiftssatsen for proces på fossile brændsler efter Aftale om grøn

skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi

2022-2026 m.v.), og

•

møde med Skatteministeriet den 26. oktober 2023 og altså forud for Skatteministeriets offentliggørelse af udkast

til forslaget om en emissionsafgiftslov og ændring af forskellige andre love.

Det er Makeens synspunkt, at de nu foreslåede regler har en væsentlig negativ betydning for den cirkulære

økonomis bidrag til nedbringelse af CO

-udledningen fra Danmark.

1. Indledende om lovforslaget

Lovforslaget indfører en række forskellige elementer til understøttelse af den grønne omstilling og dermed

nedbringelse af Danmarks samlede CO

-udledninger.

I den forbindelse indføres blandt andet:

•

En høj, ensartet CO

-afgift på fossile brændsler blandt andet derved, at

Der indføres en emissionsafgift på kvoteomfattede aktiviteter

-afgiften forhøjes

Der indføres en midlertidig mulighed for godtgørelse af CO

-afgift uden for kvotesektoren

2. Makeens bemærkninger

Det konstateres indledningsvist, at ved affattelsen af CO

-afgifslovens § 2 i nærværende lovudkast er den

bestemmelse, som blev indført ved lov nr. 329 af 28. marts 2023, og som giver mulighed for at benytte en beregnet

-udledningsfaktor for produkter omfattet af CO

-afgiftslovens §2, stk. 1, nr. 19, ikke medtaget. Vi formoder, at

dette beror på en fejl, og at bestemmelsen bliver indsat igen, når lovforslaget fremsættes for Folketinget.

Deloitte er en betegnelse for et eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu

Limiteds (”DTTL”) medlemsfirmaer, dets netværk af

medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder (der samlet betegnes ”Deloitte-organisationen”). DTTL (der også omtales som

”Deloitte Global”) og alle dets medlemsfirmaer og tilknyttede virksomheder udgør

selvstændige og uafhængige juridiske enheder, som

ikke kan forpligte hinanden over for tredjemand. DTTL og de enkelte DTTL-medlemsfirmaer og tilknyttede virksomheder er kun

ansvarlige for egne handlinger og/eller udeladelser. DTTL leverer ikke ydelser til kunder. Vi henviser til www.deloitte.com/about for

nærmere oplysninger.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Nærværende høringssvar omhandler netop disse bestemmelser og altså også muligheden for at beregne en konkret

-udledningsfaktor, idet Makeen skal opfordre til, at der allerede nu desuden etableres en mulighed for, at der

skabes ordninger for den cirkulære økonomi, som inddrager de cirkulære processers samlede negative CO

udledning i afgiftsberegningen, og således at genanvendelsesprocesser, som har et samlet negativt CO

-fodaftryk,

ikke skal belastes med CO

-afgift.

Det fremsatte lovforslag skaber ikke incitamenter til genanvendelse af plastik ved hjælp af pyrolyse, idet det

restprodukt, pyrolysegas, som ikke kan undgås ved omdannelse af plastik til et genanvendeligt råstof til fremstilling

af ny plast, bliver belastet med en meget høj CO

-afgift, uanset om gassen forsøges anvendt til varmefremstilling

eller destrueres. Den høje CO

-afgift er dermed i det hele taget hindrende for udviklingen af genanvendelse af

plastaffald til produktion af råstoffer til ny plast.

Med den samtidige ændring af reglerne for affaldsvarme fastholdes desuden den ulige behandling, som

afgiftsmæssigt tilgodeser afbrænding af plastik fremfor genanvendelse som råstof til nye plastikprodukter. Dette er

ikke blot forkert ud fra et genanvendelsessynspunkt, men det er også i direkte modstrid med prioriteringerne på

affaldsområdet, hvor genanvendelse skal prioriteres højere end afbrænding af affald.

Det kan i den henseende desuden konstateres, at de støtteordninger, som blev aftalt i forbindelse med den grønne

skattereform, ikke kan søges til pyrolysebaserede projekter, men udelukkende til CCS-projekter. Den markedsfejl,

som opstår i relation til pyrolysebaserede projekters beskatning med den høje CO

-afgift, kan derfor ikke forventes

løst på anden måde end igennem afgiftslovgivningen.

Med andre ord ligger der i pyrolysebehandlingen af plastik et ganske stort bidrag til Danmarks CO

-besparelser, og

med de foreslåede regler bliver dette bidrag ikke realiseret. Derfor arbejder lovforslaget på dette punkt direkte imod

de politiske intentioner, som blev fastlagt ved aftalen om en grøn skattereform for industri mm. af 24. juni 2022.

Med venlig hilsen

Thomas Sørensen

Director

Lisbeth Skorstengaard

Seniorkonsulent

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Date March 8, 2024

Page

Vedr.: Skatteministeriets høring over udkast til forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede

sektorer (emissionsafgiftsloven) og til lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov

om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af aftale

om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og

udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.).

Marine Ingredients Denmark takker indledningsvist Skatteministeriet for muligheden for at afgive

høringssvar.

Marine Ingredients Denmark repræsenterer de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter, som udgør en

vigtig del af den danske fiskerisektor. Vi er den primære aftager af proteinfisk, der fiskes af både danske og

udenlandske fartøjer, samt afskær og sidestrømme fra konsumfiskeindustrien. Vi eksporterer årligt for ca.

4. mia. kr. til lande verden over. De marine ingredienser er højværdiprodukter med stor international

efterspørgsel både i og udenfor EU.

I det fremlagte udkast til forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (kendt som

emissionsafgiftsloven) foreslås indførslen af en ny afgift på 375 kr. pr. ton udledt CO2e i 2030 for

virksomheder omfattet af EU's kvotehandelssystem. Denne afgift adskiller sig fra CO2-afgiften ved at være

en direkte afgift på selve drivhusgasudledningerne, i modsætning til CO2-afgiften, der beregnes baseret på

energiprodukternes eller elektricitetens mængde ved forbrug.

For den danske fiskemel- og fiskeoliebranche vil den foreslåede emissionsafgift alene medføre øgede

erhvervsmæssige konsekvenser på næsten 27 mio. kr.

Det er vigtigt at bemærke, at de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter vil miste deres tidligere gratis

tildelte kvoter. Producenter, der i øjeblikket modtager disse kvoter, vil blive påvirket af den trinvise

udfasning af gratistildelingen af kvoter i forbindelse med indførelsen af den såkaldte kulstofmekanisme,

CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism). Den gradvise udfasning af gratis kvoter forventes at

medføre yderligere omkostninger på næsten 52 mio. kr. årligt, baseret på en forventet kvotepris på 100

euro pr. ton (svarende til 750 DKK per ton). Det er målet, at alle gratiskvoter, uanset sektor, er udfaset

senest i 2034. Det vil sige, at de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter også mister gratis kvoter.

De erhvervsmæssige konsekvenser af den nye emissionsafgift bør derfor ses i sammenhæng med den

gradvise udfasning af gratistildelingen af kvoter, hvilket vil resultere i betydelige økonomiske konsekvenser

for de danske producenter. Samlet set vil emissionsafgiften og udfasningen af gratis kvoter medfører

erhvervsøkonomiske konsekvenser for næsten 79 mio. kr. for de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter.

Formålet med emissionsafgiften er at fremme den grønne omstilling ved at pålægge virksomhederne en ny

afgift, jf. Aftale om Grøn Skattereform.

Marine Ingredients Denmark, Kronprinsessegade 36 1. Sal, 1306 København K, Denmark,

[email protected],

www.maring.org,

Tax no./ CVR DK 83900628

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Page

Marine Ingredients Denmark ser positivt på initiativet til at fremme den grønne omstilling. Dog

understreger vi behovet for betydelig og hurtig støtte til omlægning samt en udbygning af el- og/eller

biogasnettet. Selvom den danske branche allerede har positioneret sig som et førende eksempel og er langt

foran sine europæiske konkurrenter på miljøområdet, påpeges det, at uden adgang til alternative

energikilder vil det kræve investeringer af en størrelse, som branchen ikke selv kan dække.

Til sidst ønsker Marine Ingredients Denmark at gøre Skatteministeriet opmærksom på, at de betydelige

økonomiske konsekvenser af både den nye emissionsafgift og udfasningen af gratistildelingen af kvoter

også vil påvirke virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Det er særligt bekymrende, eftersom de

danske fiskemel- og fiskeolieproducenter opererer i et globalt marked, hvor konkurrencepresset er hårdt.

Det er væsentligt at adressere disse udfordringer for at sikre branchens fortsatte konkurrenceposition på

internationalt plan.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringssvar vedr.

Udkast til lov om afgift af CO

e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer

(emissionsafgiftsloven) og lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v. og forskellige andre love (gennemførelse af dele af aftalen om grøn

skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af emissi-

onsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på

afgiftsområdet m.v.)

ROCKWOOL Danmark A/S (herefter ROCKWOOL) har fulgt arbejdet med implemen-

tering af den politiske aftale om en grøn skattereform for industri m.v. intenst.

ROCKWOOL fremsender hermed høringssvar til lov om afgift af CO

e-emissioner

(herefter emissionsafgiftsloven) og følgelovforslaget, der skal gennemføre dele af af-

talen om grøn skattereform for industri m.v., der blev indgået d. 24. juni 2022.

ROCKWOOL anerkender, at indførelsen af en høj, ensartet CO

-afgift for industrien

skal skabe incitament for virksomheder til at energieffektivisere og gennemføre en

grøn omstilling.

Det fremlagte forslag, der indeholder en afgift på ledningsført bionaturgas, går imid-

lertid efter vores mening imod de politiske intentioner for den grønne omstilling:

Forslaget om afgift på certificeret, ledningsført bionaturgas er i modstrid hen-

sigten om at skabe incitament til skift fra fossile til CO

-neutrale energikilder.

Certificeret bionaturgas betragtes af IPCC, i ETS systemet samt af tidligere

socialdemokratisk regering (Grøn gasstrategi, 2021 samt Danmark kan mere

II, 2022) som CO

-neutral.

Bionaturgas er identificeret som et vigtigt redskab for grøn omstilling af indu-

strien. Det gælder både for Klimapartnerskaberne for energiintensiv industri

og produktionsvirksomheder samt ovenfor nævnte politiske udspil.

Den foreslåede, ulogiske afgift på CO

-neutral bionaturgas spænder således

ben for grøn omstilling af den del af industrien, hvor elektrificering ikke umid-

delbart er mulig.

Forslaget om CO

-afgift på bionaturgas etablerer en uhensigtsmæssig for-

skelsbehandling af virksomheders CO

-udledninger i hhv. scope 1 og scope 2.

Forslaget antager fejlagtigt, at en afgiftsfritagelse af bionaturgas vil være i

modstrid med EU's statsstøtteregler.

Forslaget om CO

-afgift på bionaturgas kan i sin yderste konsekvens medføre

-lækage.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

På den baggrund mener vi, at forslaget i §1, stk 5 skal udgå.

Derudover foreslår ROCKWOOL følgende justeringer af lovteknisk karakter i de frem-

satte lovforslag:

1) At der implementeres en automatisk registreringsproces for de kvoteomfat-

tede virksomheder, der allerede er omfattet af EU’s kvotesystem,

jf. dataud-

vekslingsaftale mellem Skatteministeriet og Energistyrelsen.

2) At der sker præcisering af opgørelsesprincipperne, så fordelingen mellem

-udledninger fra mineralogiske processer og fra andre processer kan slå

igennem allerede fra 1. januar 2025, upåagtet at de op til 2 forudgående ka-

lenderårs udledningsrapporter ikke er opdelt, da sådanne opgørelsesprincip-

per ikke er en del af kvotereglerne.

3) At der implementeres et loft over den samlede CO

-afgiftsbelastning ved

hjælp af en reguleringsmekanisme i tilfælde af, at kvoteprisen stiger til et ni-

veau, der er højere end det forudsatte i den politiske aftale.

4) At det sikres, at mineralogiske processer fortsat er omfattet af energibeskat-

ningsdirektivets art. 2, stk. 4, litra, også ved en revision af energibeskat-

ningsdirektivet.

ROCKWOOL og den grønne omstilling

ROCKWOOL producerer stenuldsprodukter på selskabets to danske fabrikker i hen-

holdsvis Vamdrup og Doense. Produktionen af stenuldsprodukter er en højtempera-

tur og energiintensiv proces, og fra ROCKWOOLs start for mere end 80 år siden har

produktionsprocessen været baseret på kul og koks. Målrettet indsats for energief-

fektivisering har fra 1990 til 2019 reduceret CO

-udledningerne med ca. 40%, men

udviklingen af ny produktionsteknologi var nødvendig for at komme længere med at

mindske klimaeffekten fra vores produktion. Efter investering på mere end 700 mio.

kr. i udvikling af ny teknologi og ombygning af de to danske fabrikker kunne ROCK-

WOOL fra 1. januar 2021 skifte til certificeret bionaturgas og dermed opnå en reduk-

tion i CO

-udledningen på 70% sammenlignet med 1990.

Udover skiftet af energikilde til selve produktionen af stenuldsprodukter arbejder vi

ROCKWOOL også fortsat intensivt med forskellige energieffektiviseringstiltag, lige-

som vi udnytter overskudsvarme fra produktionen til leverance til lokale fjernvarme-

selskaber, til glæde for lokalområder ved fabrikkerne.

De rette rammevilkår for den grønne omstilling og i særdeleshed for anvendelse af

-neutral bionaturgas er derfor af stor betydning for ROCKWOOLs muligheder for

at bidrage til opnåelsen af de danske klimamål, både i 2030 og 2045, ligesom det

har afgørende betydning for at kunne levere produkter med lavere klimaaftryk til

markedet, som i Danmark er karakteriseret ved indførelse af stigende klimakrav til

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

bygninger. For så vidt angår den CO

-neutrale bionaturgas, har især tilgængelighed,

såvel mængdemæssigt som økonomisk, afgørende betydning.

Grøn omstilling af industrien generelt

Klimapartnerskaberne for Energiintensiv industri og Produktionsvirksomheder har

identificeret anvendelse af bæredygtig bionaturgas som et afgørende redskab til

grøn omstilling af industrien. Energiintensive industrivirksomheder med produktions-

processer, hvor der er behov for stabil, høj temperatur og direkte flamme, har ikke

umiddelbart mulighed for elektrificering, og her er adgang til bionaturgas til konkur-

rencedygtig pris afgørende for opnåelse af CO

-reduktioner.

Den daværende regering havde tilsvarende tilgang, da den fremlagde

’Grøn gasstra-

tegi’ i 2021, hvoraf fremgår, at:

”Alle aktiver skal tages i brug for at komme i mål med den grønne

omstilling. Danmark skal fortsætte rejsen med at erstatte de fossile

brændsler med vedvarende energi fra vind, sol og grønne gasser.

Det kræver bl.a. også, at der anvendes grønne gasser, hvor elektri-

ficering af tekniske og økonomiske årsager ikke er en mulighed

–

særligt i den tunge industri.”

ROCKWOOL har så at sige været first mover på efterlevelse af de politiske intentio-

ner om omstilling af industrien til bionaturgas men kan også konstatere, at vi fortsat

er en af de få, store aftagere af certificeret bionaturgas i Danmark. Vi stiller os tviv-

lende overfor, om forslaget til afgift på CO

-neutral biogas vil skabe det forventede

incitament til grøn omstilling og medvirke til skift fra fossil til CO

-neutral energi i

den del af industrien, hvor elektrificering er vanskelig.

Indledningsvis skal det derfor bemærkes, at ROCKWOOL er skuffet over at konsta-

tere, at CO

-neutral biogas, der er fritaget for CO

-kvoter

i EU’s kvotehandelssystem,

ikke er fritaget for den nye emissionsafgift. Det uddybes nedenfor.

Implementering af den politiske aftale

Den politiske aftale om en grøn skattereform for industrien m.v. fra juni 2022 fast-

sætter, at afgiftsniveauet i 2030 skal udgøre 750 kr. pr. ton udledt CO

for virksom-

heder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO

for virksom-

heder indenfor. Det er ligeledes aftalt, at afgiftsniveauet for mineralogiske processer

mv. skal udgøre 125 kr. pr. ton udledt CO

i 2030.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Naturgas/groen_gasstrategi.pdf

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Implementeringen af disse afgiftsniveauer sker ved to lovforslag. Lovforslaget om en

ny emissionsafgift har til formål at indføre en ny afgift på 375 kr. pr. udledt ton CO

for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, dog 125 kr. pr.

ton udledt CO

for mineralogiske processer mv. Afgiften indfases over perioden

2025-2030.

Følgelovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer i eksiste-

rende energi- og CO

-afgiftslovgivning, med henblik på at forhøje CO

-afgiften til

750 kr. pr. ton udledt CO

for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem, dog

375 kr. pr. ton for kvoteomfattet rumvarme. Ændringerne foreslås indfaset for pro-

cesformål i perioden 2025-2030. Der foreslås også en nedsættelse af energiafgif-

terne samt en række andre justeringer.

ROCKWOOL har aktiviteter, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og som en

kvoteomfattet virksomhed bliver ROCKWOOL påvirket af begge lovforslag.

Ny emissionsafgiftslov

Overordnet set finder ROCKWOOL det positivt, at den nye emissionsafgiftslov er op-

bygget på samme måde som andre, danske afgiftslove. Den nye lov omfatter kvote-

omfattede virksomheder, og derfor er det hensigtsmæssigt, at der er indarbejdet de-

finitioner, opgørelsesmetoder og deadlines, der har direkte sammenhæng med gæl-

dende regler i forhold til EU’s kvotehandelssystem. Dette gør det nemmere for virk-

somheder at implementere administration af den nye afgiftslov i eksisterende pro-

cesser og arbejdsgange.

Registreringspligtig virksomhed

Som nævnt bliver ROCKWOOL omfattet af den nye emissionsafgiftslov, da produktio-

nen af stenuldsprodukter er omfattet af kvotedirektivets bilag 1.

ROCKWOOL bliver derfor registreringspligtig efter den nye emissionsafgift. ROCK-

WOOL er allerede registreret efter andre afgiftslove, hvorfor det ikke vil være en ny

opgave at varetage en sådan registrering.

Vi kan konstatere, at der er indsat en deadline for registrering pr. 14. januar 2025

for virksomheder, der allerede har en udledningstilladelse, og ellers en 14 dages re-

gistreringsfrist for virksomheder, der på et senere tidspunkt opnår en udledningstil-

ladelse.

Efter vores betragtning burde det ikke være nødvendigt, at allerede kvoteomfattede

virksomheder selv skal indsende en registrering til Skattestyrelsen. Det bør være

muligt at sikre en automatisk registrering af alle kvoteomfattede virksomheder

–

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

derved alle registreringspligtige virksomheder

–

efter Energistyrelsens oplysninger.

Ikke mindst set i lyset af, at det angives i bemærkninger til lovforslaget, at:

”Der vil derfor blive indgået en dataudvekslingsaftale mellem Skat-

teforvaltningen og Energistyrelsen.”

Det vil derved være muligt at minimere de administrative processer, både for virk-

somhederne og for myndighederne.

ROCKWOOL opfordrer derfor til, at der indarbejdes en automatisk registreringspro-

ces i overensstemmelse med Energistyrelsens oplysninger og liste over kvoteomfat-

tede virksomheder.

Det afgiftspligtige område

–

afgift på CO

-neutral biogas?

ROCKWOOL kan konstatere, at det afgiftspligtige område er defineret i overensstem-

melse med EU’s kvotehandelssystem, da det fremgår af lovforslaget,

at den nye

emissionsafgift skal betales af de udledninger, for hvilke der skal returneres CO

kvoter.

Dette gælder imidlertid ikke udledninger fra bæredygtig bionaturgas, da det er ek-

splicit indskrevet i lovforslaget, at der skal betales afgift heraf, uden hensyn til kvo-

tefritagelse.

Som nævnt indledningsvist undrer vi os, at Skatteministeriets tilgang til bionaturgas

er i modsætning til IPCCs definition, ETS systemet samt tidligere politiske udmeldin-

ger om, at bionaturgas er CO

-neutral. Dermed er forslaget om CO

-afgift på certifi-

ceret bionaturgas ikke i overensstemmelse med de politiske mål om, at en CO

-afgift

skal skabe incitament til industriens skift fra fossile til CO

-neutrale energikilder.

Spørgsmålet om afgiftsfritagelse er også adresseret i den politiske aftale fra juni

2022:

”Der skal afsættes en reserve på 100 mio. kr. årligt i perioden

2024-2030 til at fremme oprindelsesgarantier gennem afgiftsfrita-

gelse. Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en analyse af

mulige modeller for at biogas afgiftsfritages ved køb af oprindelses-

garantier. Modellen skal forelægges aftalepartierne første halvår

2023. Formålet med analysen er at udvikle en mere fleksibel og

markedskonform model for både produktion og anvendelse af bio-

gas, herunder at afsøge mulighederne for større anvendelse af op-

rindelsesgarantier i Danmark gennem afgiftsfritagelse af biogas og

fordele ved at afgiftsfritage ikke støttet biogas.”

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ROCKWOOL konstaterer, at den lovede analyse ikke er fremlagt, og dermed mangler

beslutningsgrundlaget for afklaring af afgiftsfritagelse for certificeret biogas. Nu for-

ventes analysen at være færdig i 2. kvartal 2024, dvs. efter denne høringsproces og

tidspunktet for, hvornår lovforslaget forventes fremlagt.

Som følge af forslaget om, at den nye emissionsafgiftslov også skal omfatte udled-

ninger fra bæredygtig bionaturgas, hvoraf der ikke skal returneres kvoter, skabes

der dårligere rammevilkår for gasforbrugende industrivirksomheders grønne omstil-

ling.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor den nye emissionsafgift også foreslås indført på

bæredygtig bionaturgas, når udledninger herfra er fritaget for CO

-kvoter, og når der

af den politiske aftale fremgår, at muligheden for en afgiftsfritagelse skal analyseres

nærmere?

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår:

”Emissionsafgiftsloven foreslås desuden at omfatte udledninger fra

bæredygtig bionaturgas med tilhørende oprindelsesgaranti. Oprin-

delsesgarantierne bliver ikke anvendt i gældende CO2-afgift eller

energiafgift, og der vil derfor heller ikke i emissionsafgiften kunne

ske fradrag i afgiften for udledninger fra bionaturgas, hvortil der er

købt oprindelsesgarantier.”

Den manglende implementering af en afgiftsfritagelse på ledningsført bionaturgas

begrundes således med, at principperne i emissionsafgiftsloven baseres på princip-

perne i gældende energi- og CO

-afgiftslovgivningen.

Denne logik stiller vi os helt uforstående overfor, idet arbejdet med at udvikle mo-

deller for en ny, ensartet CO

-skat ifølge kommissoriet for arbejdet var en omlæg-

ning af afgiftssystemet, herunder en omlægning fra beskatning af energi til CO

De to lovforslag skal netop implementere de nødvendige ændringer i eksisterende

lovgivning for at opfylde den politiske aftale. Dermed bør der ikke være noget til hin-

der for at se bort fra begrænsninger for anvendelse af oprindelsesgarantier i eksiste-

rende lovgivning. Så hvad skulle forhindre en implementering af en CO

-afgiftsfrita-

gelse på ledningsført bionaturgas?

Efter nugældende regler skal der betales energi- og CO

-afgift af ledningsført biona-

turgas efter samme satser, som gælder for naturgas. Dette skyldes den såkaldte

blandingsbestemmelse i gas- og CO

-afgiftsloven, hvorefter der af en blanding af

gasser skal betales afgift af hele blandingen efter satsen for den gas, der har den

højeste afgiftssats, dvs. som naturgas. Direkte levering af biogas, fra biogasprodu-

cent til forbruger (dvs. uden om gasnettet), skal afgiftsmæssigt håndteres som bio-

gas til en lav energiafgift og ingen CO

-afgift.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ROCKWOOL har tidligere, bl.a. i samarbejde med Dansk Industri, identificeret, hvor-

dan der afgiftsmæssigt kan skabes ens regler på biogas og bionaturgas (dvs. led-

ningsført biogas). Det kan ske ved, at der indarbejdes følgende ændringer i hen-

holdsvis gas- og CO

-afgiftsloven:

•

Tilføjelse af følgende tekst i gasafgiftslovens § 1, stk. 2, efter sidste pkt., som

nyt pkt. 3:

”Afgiften udgør for bionaturgas, med en nedre brændværdi på

39,6 MJ pr. Nm

, 9,8 øre pr. Nm

. Ved bionaturgas forstås gas fra naturgas-

nettet, med tilkøb af oprindelsesgarantier på bionaturgas, jf. bek. nr. 913 af

22. juni 2023.”

•

Tilføjelse af følgende tekst i CO

-afgiftslovens § 1, som nyt stk. 2:

”Der sva-

res ikke afgift af bionaturgas. Ved bionaturgas forstås gas fra naturgasnettet,

med tilkøb af oprindelsesgarantier på bionaturgas, jf. bek. nr. 913 af 22. juni

2023.”

På den måde kan en CO

-afgiftsfritagelse på bæredygtig bionaturgas implementeres

i den eksisterende lovgivning, hvorefter det rent juridisk også vil være muligt at im-

plementere en CO

-afgiftsfritagelse på bæredygtig bionaturgas efter den nye emissi-

onsafgiftslov.

Spørgsmål om statsstøtte?

En ændring af afgiftsreglerne på bæredygtig bionaturgas skal være i overensstem-

melse med EU’s energibeskatningsdirektiv og EU’s statsstøtteretlige

regler. Hertil

skal det bemærkes, at EU’s energibeskatningsdirektiv ikke er en hindring i

forhold til

implementering af en lavere afgift på bæredygtig bionaturgas.

Som ROCKWOOL har forstået det, er Skatteministeriets argument imod en CO

-af-

giftsfritagelse på ledningsført bionaturgas, at biogassen allerede er statsstøttet via

produktionstilskud, og at der derfor vil være tale om overkompensation, hvilket vil

være ulovlig statsstøtte, hvilket underbygges af bemærkningerne i lovforslaget:

”Størstedelen af den ledningsførte biogas modtager imidlertid støtte

i form af et produktionstillæg efter lov om gasforsyning, som over-

stiger afgiften.”

Hertil skal for det første bemærkes, at produktionsstøtten gives til virksomheder, der

producerer bionaturgassen, og ikke til de virksomheder, der anvender den. Derud-

over bemærkes, at Dansk Industri har fået udarbejdet en statsstøtteanalyse, hvori

det konkluderes, at det vil være muligt både at tildele produktionsstøtte og at tildele

driftsstøtte i form af en afgiftsfritagelse, når blot der samlet set ikke sker overkom-

pensation.

Også dette understreger det problematiske i, at der stilles forslag om at indføre en

afgiftspligt på emissioner fra bæredygtig bionaturgas, inden der foreligger resultater

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

af den aftalte analyse af mulige modeller for afgiftsfritagelse af biogas ved køb af op-

rindelsesgarantier. ROCKWOOL vil derfor opfordre til, at færdiggørelsen af analysen

bliver speedet op, så der

senest

i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget kan

sikres sammenhæng, sådan at omlægningen af vores afgiftssystem faktisk under-

støtter den grønne omstilling, og ikke modarbejder den.

-afgift på bionaturgas risikerer at medvirke til CO

-lækage.

Den politiske aftale fra juni 2022 anerkender virksomhedernes omkostninger til den

grønne omstilling. En manglende afgiftsfritagelse af certificeret bionaturgas pålæg-

ger yderligere omkostninger for den del af industrien, som ikke umiddelbart har mu-

lighed for elektrificering, men kan skifte til CO

-neutral energikilde via bionaturgas.

Det kan være vanskeligt for virksomheder at ’vælte’ øgede omkostninger ved den

grønne omstilling over på kunderne, når de er i intens konkurrence med udenland-

ske virksomheder, der ikke er omfattet af en tilsvarende, national CO

-afgift. Det

medfører reduceret konkurrencekraft for danske virksomheder og kan føre til, at

danske virksomheder lukker, eller at dansk producerede varer med lavere klimaaf-

tryk i stigende grad erstattes i markedet med udenlandske produkter med højere kli-

maaftryk.

For den energiintensive industri er afgiftsfritagelse for ledningsført bionaturgas netop

muligheden for at sikre level playing field ground mellem danske virksomheder og

udenlandske konkurrenter.

Uhensigtsmæssig forskelsbehandling af udledninger fra scope 1 og 2.

Virksomhedernes udledninger af drivhusgasser opgøres i scope 1, 2 og 3, hvoraf de

første er relevante i denne sammenhæng.

Scope 1 dækker direkte udledninger fra virksomheden og omfatter blandt andet mo-

bilt og stationært brændstof, og udledning fra industrielle processer. Scope 2 omfat-

ter indirekte udledninger fra indkøb af energi genereret uden for den indberettende

virksomheds drift, såsom el og fjernvarme.

Som ROCKWOOL læser lovforslaget, er det en klar favorisering af de virksomheder,

der allerede har elektrificeret sine processer eller har mulighed for det, da ændrin-

gerne i eksisterende lovgivning og indførelse af en ny emissionsafgift ikke (eller kun i

begrænset omfang for så vidt angår den fossilbaserede, kvoteomfattede elproduk-

tion) vil påvirke produktionen og anvendelsen af elektricitet.

Derved forøges incitamenterne til at flytte energiforbruget fra scope 1 (direkte ener-

giforbrug) til scope 2 (indirekte energiforbrug), hvilket blot vil betyde, at regningen

for elektrificering af vores samfund bliver væsentligt større. Med det resultat, at den

enkelte elforbruger, inkl.

”Hr. og Fru

Danmark”,

påføres øgede

–

og potentielt unød-

vendige

–

omkostninger. Omvendt bliver omkostningerne ved den grønne omstilling

mindre for virksomheder, der kan elektrificere.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det er ROCKWOOLs vurdering, at de samfundsmæssige omkostninger til den i øvrigt

nødvendige elektrificering af samfundet kan holdes på et mindre niveau, hvis de

rette rammevilkår for gasforbrugende industrivirksomheder implementeres, herun-

der en CO

-afgiftsfritagelse på ledningsført biogas.

Hvis Danmark skal komme i mål med den grønne omstilling og opfyldelse af kli-

mamål for 2030 og videre, skal alle tilgængelige energiressourcer i spil og således

også bionaturgas, hvilket afspejles i den politiske målsætning om en 100% dansk,

grøn gasforsyning i 2030. Et grønt gasnet er med til at sikre en robust energiforsy-

ning.

Regeringen har allerede sammen med et bredt flertal i Folketinget afsat midler til

både at støtte og fremme en grøn og konkurrencedygtig produktion af grønne gasser

og til at reducere gasforbruget.

Forslaget om en CO

-afgift på certificeret bionaturgas vil desværre etablere barrierer

for den tilsigtede anvendelse af grøn gas i industrien.

Opgørelse af afgiften

Det fremgår af lovforslaget, at der månedligt skal opgøres og indsendes en foreløbig

angivelse, og at der efter kalenderårets udløb skal indsendes en endelig opgørelse.

De foreløbige angivelser skal indsendes hver måned (senest d. 15. i måneden efter

afgiftsperioden), og den endelige opgørelse skal angives sammen med den ordinære

angivelse for april måned, dvs. d. 15. maj.

Den endelige opgørelse baseres på den samlede drivhusgasudledning beregnet efter

den udledningsrapport, der er indsendt til og godkendt af Energistyrelsen. Det frem-

går af lovforslaget, at der skal ske særskilt opgørelse af udledningen relateret til mi-

neralogiske processer mv., hvis den lavere afgift skal anvendes. Hovedparten af

ROCKWOOLs energiforbrug er omfattet af definitionen på mineralogiske processer

mv., hvorfor vi skal have implementeret en særskilt opgørelse af udledningen.

De foreløbige angivelser skal opgøres på grundlag af

enten

måling

eller

beregning af

drivhusgasudledningen i de op til 2 foregående kalenderårs endelige opgørelser, dvs.

udledningsrapporterne fra 2023 og 2024. ROCKWOOL har ikke etableret måling af

-udledningen, hvorfor de foreløbige angivelser skal baseres på de foregående ka-

lenderårs udledningsrapporter. I de tidligere års udledningsrapporter kan ikke gen-

findes en fordeling af CO

-udledningen fra henholdsvis mineralogiske processer og

andre processer, da der efter kvotereglerne ikke er krav herom.

Der er tale om en ny afgift, der bliver koblet til eksisterende opgørelser efter et an-

det regelsæt, hvori der ikke stilles krav om den opdeling af CO

-udledningen, som nu

bliver nødvendig, såfremt det skal være muligt at implementere de to forskellige af-

giftssatser. For virksomheder med mineralogiske processer vil der derfor være behov

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

for en yderligere opdeling, som ikke har været anvendt for 2023-udledningsrappor-

ten, men måske kan være implementeret i 2024-udledningsrapporten.

ROCKWOOL opfordrer til, at der som følge af de nye krav til fordeling mellem kvote-

omfattede udledninger og udledninger fra mineralogiske processer bliver taget højde

for, at andre oplysninger

–

i samspil med udledningsrapporterne

–

kan danne grund-

lag for udarbejdelse af de foreløbige angivelser i det første år, sådan at den lave af-

giftssats på mineralogiske processer mv. kan finde anvendelse allerede fra den før-

ste foreløbige angivelse, der skal indsendes d. 15. februar 2025.

ROCKWOOL læser lovforslagets bestemmelser og bemærkninger sådan, at en kvote-

omfattet virksomhed med mineralogiske processer mv. skal angive hele udledningen

efter den almindelige sats og efterfølgende modtage godtgørelse for forskellen mel-

lem den almindelige sats og den lave sats for så vidt angår udledninger, der kan

henføres til mineralogiske processer mv.

ROCKWOOL formoder, at dette opgørelsesprincip gælder både for de månedlige fore-

løbige angivelser og for den endelige opgørelse for året, upåagtet at dette ikke frem-

går klart af den foreslåede lovtekst.

I tilfælde af, at vores formodning ikke er korrekt, og lovforslaget i stedet skal forstås

på den måde, at der skal angives med den almindelige sats i de månedlige forelø-

bige angivelser og først opnås godtgørelse i forbindelse med den endelige opgørelse,

vil det resultere i en unødvendig og uacceptabel likviditetsbelastning. I så fald vil vi

opfordre til, at lovforslaget bliver justeret, sådan at der løbende på de månedlige fo-

reløbige angivelser kan opnås den lave afgiftsbelastning på udledninger relateret til

mineralogiske processer mv.

Manglende reguleringsmekanisme ved høj kvotepris

Emissionsafgiftsloven gælder udelukkende for kvoteomfattede virksomheder, og vo-

res samlede afgiftsbelastning bliver herefter den nye emissionsafgift OG den til en-

hver tid gældende kvotepris.

Kvoteprisen er volatil, og den er markedsbestemt, ud fra udbud og efterspørgsel.

Den nye emissionsafgift vil på forhånd være et kendt omkostningselement, hvorimod

kvoteprisen kan svinge, i både op- og nedadgående retning.

Af den politiske aftale fra 24. juni 2022 fremgår det, at der er enighed om at indføre

en bundpris for CO

-afgiften,

der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked

ikke leverer som forventet

–

en form for reguleringsmekanisme.

ROCKWOOL finder, at der i lovforslaget mangler en reguleringsmekanisme

–

eller et

loft

–

i den nye emissionsafgiftslov; ikke ved en lavere kvotepris end forventet, men

derimod hvis kvoteprisen stiger over et vist niveau. ROCKWOOL foreslår, at der

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

indarbejdes et loft på den samlede afgiftsbelastning, så emissionsafgiften kan regu-

leres i nedadgående retning i tilfælde af, at kvoteprisen stiger, så den samlede af-

giftsbelastning overstiger et vist niveau. På den måde sikres det, at en ny særafgift i

Danmark ikke

–

mere end det allerede er tilfældet

–

bidrager til forværring af danske

virksomheders konkurrenceevne.

Hvis der ikke indføres en reguleringsmekanisme, er det ROCKWOOLs vurdering, at

loven vil resultere i en skævvridning af rammevilkårene og derved have en yderli-

gere negativ påvirkning på konkurrencesituationen, både mellem ikke-kvoteomfat-

tede og kvoteomfattede virksomheder og mellem danske og udenlandske virksomhe-

der.

Manglende implementering af omstillingspuljer

ROCKWOOL fandt det positivt, at der i forbindelse med den politiske aftale fra 24.

juni 2022 blev aftalt en række støttepuljer, der skal implementeres frem mod 2030:

”Aftalepartierne er enige om at indføre et vindue for investeringer i

grøn omstilling til industrien og erhvervslivet. Aftalepartierne er

derfor enige om, at der frem mod 2030 skal afsættes ca. 2 mia. kr.

til omstillingsstøtte målrettet virksomheder, der har sværest ved at

omstille sig. Det kan fx omfatte CO

-intensive virksomheder inden-

for gartnerier, færger og fødevareindustrien. Endvidere kan dele af

midlerne anvendes til grøn omstilling af mineralogiske processer

mv. Det kan hjælpe virksomhederne i en overgangsperiode, men

med krav til virksomhederne, herunder at virksomhederne gennem-

fører

et klimasyn.”

Som det fremgår, skal disse puljer målrettes de virksomheder, der har sværest ved

at omstille sig, som f.eks. CO

-intensive virksomheder indenfor fødevareindustrien

og virksomheder med mineralogiske processer, som ROCKWOOL er omfattet af.

Desværre kan det konstateres, at støttepuljerne endnu ikke er implementeret, og

design og implementering af dem er heller ikke en del af de fremsatte lovforslag.

ROCKWOOL finder det mangelfuldt og uhensigtsmæssigt, at de nuværende lov-

forslag i høring kun omfatter implementering af byrderne i form af en ny emissions-

afgift og forhøjelse af eksisterende CO

-afgift fra den politiske aftale, uden etablering

af de støttemuligheder, som industrien er blevet stillet i udsigt, og som er meget af-

gørende for muligheden for opfyldelse af Klimalovens guidende principper om bære-

dygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, samt at dansk erhvervsliv skal

udvikles og ikke afvikles.

Uklarhed om støttemuligheder efterlader industrien i en situation, hvor vi ikke har

mulighed for at forholde os til de samlede ændringer, som følge af den politiske af-

tale. Uanset, at der med den grønne skattereform indføres en ny afgift og forøgelse

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

af den eksisterende CO

-afgift, må det fortsat være et politisk ønske og hensyn, at

der skal implementeres de bedst mulige rammevilkår for danske virksomheder, både

ift. beskatning og tilskudsmuligheder.

Den nuværende proces med kun delvis implementering er derfor problematisk, og vi

vil opfordre til, at lovforslag til implementering af de forskellige støttepuljer bliver

sendt i høring snarest muligt, og senest i forbindelse med fremsættelse af de to lov-

forslag omfattet af dette høringssvar.

Følgelovforslag - ændringer i eksisterende lovgivning

ROCKWOOL bliver også omfattet af følgelovforslaget vedrørende gennemførelse af

dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som

følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse

på afgiftsområdet m.v.

De primære ændringer er dels en forhøjelse af CO

-afgiften for ikke-kvoteomfattede

virksomheder i overensstemmelse med den politiske aftale og dels en nedsættelse af

energiafgiften, som følge af den aftalte omlægning af energiafgifter.

Godtgørelse af mineralogiske processer mv.

Hovedparten af ROCKWOOLs energiforbrug er omfattet af definitionen på mineralogi-

ske processer mv., og efter de gældende regler opnår vi derfor 100% godtgørelse af

energiafgiften af dette forbrug, modsat af andet energiforbrug hvor der skal betales

en procesafgift af hensyn til overholdelse af EU’s minimumsafgift.

Bestemmelserne omkring afgiftsgodtgørelse af energiforbrug til mineralogiske pro-

cesser mv. fremgår af den enkelte afgiftslov, bl.a. af mineralolieafgiftslovens § 11d.

Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng

med art. 2, stk. 4, litra b i EU’s energi-

beskatningsdirektiv, hvoraf det fremgår, hvilke energianvendelser der ikke er omfat-

tet af energibeskatningsdirektivet, og hvor der derfor ikke er krav om betaling af

EU’s minimumsafgift.

I lovforslaget sker der ændring i de eksisterende bestemmelser omkring procesafgift,

bl.a. i mineralolieafgiftslovens § 11a, jf. lovforslagets § 2, nr. 11:

”Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes for forbrug, hvoraf

der ikke svares afgift efter lov om kuldioxidafgift af energiprodukter

m.v., med 4,5 kr. pr. GJ, jf. dog § 11d…”

Lignende ændring genfindes i de øvrige energiafgiftslove.

Ændringen får den betydning, at der fra og med 1. januar 2025 kun skal betales pro-

cesafgift af kvoteomfattede virksomheders energiforbrug til procesformål, da disse

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

virksomheder opnår 100% godtgørelse af CO

-afgiften, dog med undtagelse af ener-

giforbrug til mineralogiske processer mv., hvoraf der fortsat kan opnås 100% afgifts-

godtgørelse. Definitionen på mineralogiske processer mv. og derved aktiviteter om-

fattet heraf fremgår direkte af EU’s energibeskatningsdirektiv art. 2, stk. 4, litra b.

Efter det nugældende energibeskatningsdirektiv er ROCKWOOLs processer omfattet

af art. 2, stk. 4, litra b. Energibeskatningsdirektivet er under revision, idet det er et

led

i EU’s Fit for 55 lovpakke.

Vi har endnu ikke set det endelige forslag eller den en-

delige version af et nyt energibeskatningsdirektiv, men af tidligere forslag til nyt

energibeskatningsdirektiv fremgår det, at den nugældende art. 2, stk. 4, litra b bli-

ver omformuleret. Omformuleringen vil resultere i, at punktet omkring mineralogiske

processer, som ROCKWOOLs processer er omfattet af, skrives ud

–

i modsætning til

de øvrige energiforbrug, der i dag er omfattet af definitionen på mineralogiske pro-

cesser mv.

Konsekvensen heraf vil være, at vores energiforbrug til mineralogiske processer i så

fald vil blive omfattet af energibeskatningsdirektivet, mens energiforbrug til metal-

lurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse fortsat vil være undtaget energi-

beskatningsdirektivet.

Hvis denne revision bliver gennemført, vil det få den konsekvens, at vores energifor-

brug til mineralogiske processer ikke længere kan være omfattet af f.eks. mineral-

olieafgiftslovens § 11d. I så fald skal der betales procesafgift af vores energiforbrug

til mineralogiske processer, mens andre kvoteomfattede virksomheder med energi-

forbrug til metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse fortsat kan fri-

holdes for procesafgift.

Vi har tidligere været i dialog med Skatteministeriet omkring denne udfordring, som

med den nye emissionsafgiftslov og øvrige ændringer i eksisterende afgiftslovgivning

bliver yderligere forværret.

Der er politisk aftalt en lavere afgift på mineralogiske processer, og hvis den potenti-

elle ekstra afgiftsbelastning som følge af en procesafgift bliver aktualiseret, vil den

faktiske afgiftsbelastning på mineralogiske processer blive højere, end hvad der er

politisk aftalt.

ROCKWOOL opfordrer derfor til, at det fra dansk side sikres, at mineralogiske pro-

cesser også fremover er undtaget for energibeskatningsdirektivet, med henblik på

implementering i overensstemmelse med den politiske aftale.

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til

Skatteministeriet

Fejø, den 12. marts 2024

Høringssvar til forslag til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af

naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love

Sammenslutningen af Danske Småøer finder det meget beklageligt, at vi ikke indgår på

høringslisten i en sag, der har så direkte konsekvenser for færgetransporten til de små

øer: færgerne er livlinen til øerne og er alfa og omega i spørgsmålet om fortsat fremtidig

beboelse af de små øer. Vi håber derfor fremover at være høringsberettiget.

Sammenslutningen af Danske Småøer har følgende bemærkninger til høringen:

Vi forstår af lovforslaget, at det påtænkes at indføre en CO

-afgift på indkøb af brændstof

fra 1.1.2025, med mulighed for en gradvis indfasning over de første fire år via en

refusions-/tilbagebetalingsordning. Da de små øers færger alle er under 5.000

bruttotonnage, er ingen af dem omfattet af kvoteforpligtelsen, men vil så i stedet blive

mødt af den høje afgift på brændstof.

Kvoteforpligtelsen

Sammenslutningen af Danske Småøer påpeger, at det er afgørende at småøernes færger

fortsat holdes ude af kvoteforpligtelsen, da denne vil pålægge færgedriften en urimelig

stor og bureaukratisk byrde ift. afrapportering af CO

udledning og returnering af kvoter.

Om end det ikke er omfattet af indeværende lovforslag, kan vi forstå, at der arbejdes med

et forslag om at sænke loftet for hvornår, man er omfattet af kvoteforpligtelsen fra 5.000

BT til 400 BT!

Af ovenstående grunde understreger Sammenslutningen af Danske Småøer, at et sådant

loft ikke må omfatte småøernes færgedrift:

Vi mener at passagerbefordring til øer uden

fast forbindelse til fastlandet

–

uanset tonnage

–

skal fritages for kvoteforpligtelsen.

Dette skal også gælde efter 31.12.2029.

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høj CO

-afgift

Den umiddelbare konsekvens af indførelsen af CO

-afgift på brændstof vil være fordyrelse

af færgedriften, som i forvejen er hårdt presset af de seneste par års stigninger i

brændstofpriser og pressede kommunale økonomier.

Vi frygter, at det vil blive endnu dyrere at sejle med indenrigsfærger, eller at

kommunerne, der driver færgerne, som konsekvens vil beskære fartplanerne og reducere

i afgange

–

med fatale konsekvenser for småøernes samfund.

Fra landspolitisk side har man gennem de seneste godt ti år arbejdet på og givet tilskud til

at reducere færgetakster for netop at komme øsamfundene til undsætning og gøre

adgangen til øerne økonomisk let tilgængelig for beboere såvel som besøgende:

Landevejsprincippet og nedsatte godstakster har begge haft en god og positiv indvirkning

på besøgstal såvel som på erhverv og bosætning på øerne. Men disse tiltag forekommer

spildte, hvis man med den ene hånd giver et tilskud til taksnedsættelser og med den

anden opkræver en CO

-afgift!

Med henvisning til Lissabon traktatens artikel 174, der påpeger, at der bør tages særligt

hensyn til de vilkår, som bl.a. ikke-brofaste øer eksisterer under,

mener

Sammenslutningen af Danske Småøer derfor, at småøernes færgedrift bør friholdes fra

CO2-afgift.

Grøn omstilling af færger

Der kan argumenteres for, at CO

-afgiften rammer alle områder af samfundet og har det

anerkendelsesværdige formål at sænke udledningen af kuldioxid m.m.

–

bl.a. ved at virke

som incitament til omlægning fra fossilholdige drivmidler til grønne løsninger.

Men for småøernes færger frygter vi, at en CO

-afgift kun vil udskyde tidspunktet for den

grønne omstilling: Kommunerne, der er ansvarlige for færgedriften til de små øer, og

særligt de økonomisk pressede kommuner, er ikke i stand til at foretage omstillingen af

færgefarten indenfor perioden 2024-2030, og slet ikke før 2025.

Når kommunerne med en brændstofafgift pålægges en større udgift til færgedriften fra

2025, frygter vi, at det vil sætte den grønne omstilling yderligere tilbage, simpelthen fordi

kommunerne ikke har pengene til de grønne færger. Det vil efterlade småøerne med de

gamle, forurenende færger i endnu længere tid. Stik imod intentionen.

Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at det giver mening at samle den grønne

omstilling, udviklingen af el-færger og finansieringen heraf i en statslig sammenhæng, så

det sikres, at alle færgeruter kommer i mål, og at ingen kommune efterlades alene med

ansvaret og den store opgave, økonomisk såvel som teknologisk, at gennemføre byggeri

eller retrofit af grønne færger til de 27 småøer.

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

En langsigtet plan for, hvornår hvilke færger kan omstilles eller bør nybygges, bør ikke

være et kommunalt ansvar, men bør samles og ligge hos staten, ikke mindst finansielt.

mener, det bør være en statslig opgave fx at søge EU-midler hjem til ø-færgerne.

Vi ved af erfaring, at nedskæringer i færgeafgange er fatalt for de små øsamfund, der er

fuldstændig afhængige af færgeruten. Færgen er livlinen til resten af verden, og

alle

afgange har betydning for erhverv og bosætning. Vi finder det urimeligt, at det er de små,

sårbare øsamfund, der skal bøde i denne sammenhæng. Selvfølgelig skal øernes færger

også med i den grønne omstilling, men det er afgørende, at det ikke sker på bekostning af

færgedriften, og man dermed som yderste konsekvens nedlægger de små øsamfund.

Vi mener, at der i stedet fra statslig side skal sættes ind med økonomisk støtte i

nødvendigt omfang til omstillingen af færgedriften, så denne ikke kun er et kommunalt

anliggende og ansvar.

Venlig hilsen

Kirsten Sydendal

Formand

Sammenslutningen af Danske Småøer

www.danske-smaaoer.dk

Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.

[email protected]

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

THISTED VARMEFORSYNING

a.m.b.a.

Høringsbidrag – Thisted Varmeforsyning

Ringvej 26

DK-7700 Thisted

TLF. 97 92 66 66

CVR-nr. 30 99 25 12

8. marts 2024

Thisted Varmeforsyning ønsker hermed at afgive høringsbidrag vedr. ”Følgelovforslag om tilpasning af energi- og CO

-afgifter” til

den nye emissionsafgiftslov.

Forskelsbehandling vedrørende CO

-afgift til elproduktion

Kraftvarmeproducenter og affaldsforbrændingsanlæg der er omfattet af lov om CO

-kvoter vil med forslaget til en ny

emissionsafgiftslov og følgelovforslaget om tilpasning af den eksisterende CO

-afgiftslov skulle betale emissionsafgift af brændsler

anvendt til elproduktion.

Med følgelovforslaget er der lagt op til at CO

-kvoteomfattede anlæg fortsat kan anvende kraftvarmefordelingsreglerne i

gasafgiftslovens § 8, stk. 2 (enslydende i de øvrige energiafgiftslove). Dermed er CO

-kvoteomfattede anlæg fritaget for CO

-afgift

af brændsler henført til el-siden.

Anlæg som ikke er CO

-kvoteomfattet, skal fortsat afregne CO

-afgift af brændsler til elproduktion. Efter de nugældende regler er

-afgift for ikke-CO

-kvoteomfattede producenter af begrænset størrelse (pga. den nuværende lave CO

-afgiftssats), hvorfor

afgiftsbelastningen på brændsler anvendt til elproduktion er på et begrænset afgiftsniveau for ikke-CO

-kvoteomfattede aktører.

Med ”Følgelovforslag om tilpasning af energi- og CO

-afgifter”, vil CO

-afgiften på brændsler til elproduktion for ikke-CO

kvoteomfattede aktører stige markant (firedobling).

-kvoteomfattede aktører skal imidlertid alene afregne den nye emissionsafgift af brændsler anvendt til elproduktion.

Samlet er det vores vurdering, at der med de nye afgiftsniveauer allerede fra 1. januar 2025 indføres en uhensigtsmæssig

forskelsbehandling sådan at CO

-kvoteomfattede aktører alene skal afregne den nye emissionsafgift af brændsler til elproduktion

mens de ikke-CO

-kvoteomfattede anlæg skal afregne den nu væsentligt forhøjede CO

-afgift.

Ikke-kvoteomfattede anlæg skal f.eks. ved brug af naturgas i en gasmotor afregne cirka 0,46 kr./nm3 i CO

-afgift for den mængde

naturgas der er medgået til elproduktion. CO

-kvoteomfattede aktører skal til sammenligning alene afregne cirka 0,19 kr./nm3 i

e-emissionsafgift. Dermed er afgiftsbelastningen på brændsler til elproduktion det dobbelte for ikke-CO

-kvoteomfattede

aktører sammenlignet med CO

-kvoteomfattede anlæg. Dette medfører efter vores opfattelse en skævvridning i afgiftsstrukturen

mellem de nævnte aktører.

Manglende incitament til etablering af CCS-anlæg for ikke-CO

-kvoteomfattede aktører

Det følger af Skatteministeriets udkast til følgelovforslaget om tilpasning af den eksisterende CO

-afgift, at der ikke indføres en CO

afgiftslempelse for ikke CO

-kvoteomfattede virksomheder, der etablerer CO

-fangstanlæg og tilfører CO

til permanent geologisk

lagring.

Dette har konsekvens for ikke-CO

-kvoteomfattede affaldsenergi-anlæg og øvrige aktører som ikke er omfattet af lov om CO

kvoter. Et affaldsenergianlæg, som ikke er CO

-kvoteomfattet, vil i fremtiden alene være omfattet af følgelovforslaget om tilpasning

af den eksisterende CO

-afgift og ikke lovforslaget om en ny emissionsafgift.

Hvis det fastholdes, at der ikke kan ske fradrag for den CO

-afgift der vedrører CO

som opsamles og tilføres til permanent geologisk

lagring så vil f.eks. ikke-CO

-kvoteomfattede affaldsenergianlæg ikke opnå afgiftsmæssige fordele ved at etablere og drive CO

fangstanlæg med henblik på tilførsel af CO

til geologisk lagring. Dette indebærer at der intet incitament er til at formindske CO

udledningen ved at opsamle CO

, da disse aktører hverken opnår CO

-afgifts- eller CO

-kvotebesparelser ved etablering af CO

fangsanlæg.

Det er vores opfattelse, at der bør indføres en fuld lempelse af CO

-afgift når CO

opsamles og lagres permanent, sådan at der er

økonomisk incitament til at nedbringe CO

-emissionen for alle aktører.

Vi bemærker, at det ud fra en almindelig rimelighedsbetragtning også vil være hensigtsmæssigt, at der ikke skal afregnes CO

-afgift

af en CO

-mængde, som er opsamlet og tilført til geologisk lagring.

Med venlig hilsen

Lars Toft Hansen

Bestyrelsesformand

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den 8. marts 2024

Nicolaj Skou (NISK)

Sagsnr. 24-01199

Modtager

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Emma Sommer Degn

Vestforbrændings høringssvar vedr. lovforslag om Grøn Skattereform for

industri mv.

Den 9. februar 2024 iværksatte Skatteministeriet en høring over:

”Udkast

til forslag om lov om afgift af emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissionsafgiftsloven) og lovforslag om

ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas mv., lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af aftale om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer som følge af

emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.).”

Vestforbrænding takker for muligheden for at kommentere på lovforslagene og har

følgende synspunkter:

•

Der skal være mulighed for at udligne CO

-afgiften ved CO

-fangst og lagring

(CCS).

Der mangler en mekanisme til justering af emissionsafgiften.

Hybride punktkilder bør kunne modregne negative udledninger i

afgiftsgrundlaget.

Man fastholder en uhensigtsmæssig systemafgrænsning i beregning af

afgiftsgrundlaget.

Man fastholder en uhensigtsmæssig indeksregulering af affaldsvarmeafgift.

Ovenstående punkter uddybes i det følgende.

Vestforbrænding tilslutter sig det branchefælles høringssvar fra Dansk Fjernvarme og

Brancheforeningen Cirkulær.

Manglende mulighed for afløftning af CO

-afgift ved CCS

Nye afgifter:

Med lovforslagene indføres der en

ny emissionsafgift

på 375 DKK/ton CO

i 2030 for

udledninger fra kvoteomfattede sektorer (2022-priser).

Samtidig

forøges den eksisterende CO

-afgift

fra 179,20 DKK/ton til 750 DKK/ton CO

(2022-priser)

Kvoteomfattede virksomheder i rumvarmesektoren underlægges

begge afgifter

ovenfor, men modtager fradrag i CO

-afgiften, svarende til emissionsafgiften, således

at det samlede afgiftstryk ved udledning af ét ton CO

udgør 750 DKK.

-afgiften er i dag forskellig for forskellige brændsler. Den angivne sats på 179,20 DKK/ton

udgør CO

-afgiften for affald i 2022.

EJBY MOSEVEJ 219

2600 GLOSTRUP

TLF 44 85 70 00

FAX 44 85 70 01

MAIL [email protected]

WEB WWW.VESTFOR.DK

EAN 5798009042118

CVR 10866111

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den 8. marts 2024

Nicolaj Skou (NISK)

Sagsnr. 24-01199

Hertil kommer omkostninger til CO

-kvoter. På tidspunktet for indgåelsen af den

bagvedliggende politiske aftale, lå den forventede kvotepris i 2030 på 750 DKK/ton

, svarende til at kvoteomfattede virksomheder i rumvarmesektoren betaler en

samlet udledningsomkostning i kvoter og afgifter på 1.500 DKK/ton CO

Opgørelsen af afgifter:

Ifølge lovforslagene skal opgørelsen af afgiftsgrundlaget for den nye

emissionsafgift

følge metoderne i Lov om CO

-kvoter (kvoteloven), som kvoteomfattede

virksomheder anvender til at indberette kvoteomfattede CO

-udledninger til

Energistyrelsen.

I henhold til kvoteloven, kan emissionsafgiften opgøres på baggrund af faktiske/målte

udledninger og dermed afløftes

–

det vil sige at der skal betales mindre

emissionsafgift, hvis man reducerer sine CO

-udledninger.

CCS er et godt eksempel på dette. Kvoteomfattede virksomheder skal betale

emissionsafgift for målte udledninger. Hvis man fanger og lagrer CO

’en, måles der

mindre CO

i røggassen, og så skal man betale mindre i emissionsafgift.

Afgiftsgrundlaget for

-afgiften

skal derimod opgøres på baggrund af det indfyrede

brændsels standardemissionsfaktor. Der betales dermed CO

-afgift af brændslets

teoretiske udledning,

som der ikke er mulighed for at afløfte igennem CCS.

Der findes en undtagelse i den nuværende Lov om kuldioxidafgift på visse

energiprodukter (CO

-afgiftsloven), hvor kvote-omfattede virksomheder, der anvender

affald som brændsel, får mulighed for at opgøre CO

-afgiftsgrundlaget på baggrund af

faktiske/målte CO

-udledninger.

Denne undtagelse ændres ikke med lovforslagene. Dermed kan de fleste

affaldsforbrændingsanlæg i praksis afløfte CO

-afgiften ved CCS.

Denne ordning for opgørelsen kan Vestforbrænding tilslutte sig.

Muligheder for at afløfte afgiften fremover:

På et møde den 19. februar 2024, har Skatteministeriet dog bekræftet over for Dansk

Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær, at man ikke har haft til hensigt, at CO

afgiften kunne afløftes fremover.

Skatteministeriet har desuden oplyst brancheforeningerne om, at man agter at fjerne

ovenstående undtagelsesbestemmelse fra CO

-afgiftsloven.

Vestforbrænding mener, at såfremt Skatteministeriet står ved sine hensigter, er det i

strid med intentionen bag den politiske aftale om Grøn Skattereform for industri mv.

Det fremgår nemlig af aftalen, at en høj, ensartet CO

-afgift er et helt centralt

værktøj, i forhold til at sikre en markedsdrevet grøn omstilling og indfri Danmarks

klimamål. Hvis man ikke får mulighed for at afløfte CO

-afgiften, vil kvoteomfattede

virksomheder i rumvarmesektoren kun have mulighed for at afløfte 1.125 DKK/ton

EJBY MOSEVEJ 219

2600 GLOSTRUP

TLF 44 85 70 00

FAX 44 85 70 01

MAIL [email protected]

WEB WWW.VESTFOR.DK

EAN 5798009042118

CVR 10866111

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den 8. marts 2024

Nicolaj Skou (NISK)

Sagsnr. 24-01199

ud af den samlede omkostning på 1.500 DKK/ton CO

, imens de ikke-

kvoteomfattede virksomheder slet ikke får mulighed for at påvirke afgiftstrykket.

Når virksomhedernes mulighed for at påvirke det samlede afgiftstryk for CO

udledninger begrænses, reducerer man samtidig deres incitament til at foretage den

grønne omstilling, som er hovedformålet med afgiftsreformen.

Dels betyder ændringen af afgiftsgrundlaget fra den faktiske udledning til en

standardemissionsfaktor, at man reducerer affaldsforbrændingsanlæggenes

incitament til at udsortere og genanvende fossilt baseret affald (plast).

Derudover bliver resultatet, fsva. angår CCS, en ineffektiv omfordeling af ressourcer,

hvor staten med den ene hånd opkræver CO

-afgifter, for at betale dem tilbage med

den anden hånd i form af øget statsstøtte til CCS med et samfundsøkonomisk

forvridningstab og en mindre reduktionseffekt af de kommende udbud til følge.

Forslag:

Vestforbrænding opfordrer derfor til, at der gives mulighed for at afløfte CO

-afgiften

ved at bruge faktiske CO

-udledninger til beregning af afgiftsgrundlaget. På den måde

sikres det, at den grønne omstilling for så vidt muligt sker på markedsvilkår og

incitament til udsortering af plast fastholdes.

Der udestår en mekanisme til justering af emissionsafgiften

Et af hovedformålene med aftale om en Grøn Skattereform for industri mv. er, at

fastlægge stabile, langsigtede rammevilkår for den grønne omstilling af Danmark.

På den baggrund fastsættes der i aftalen en bundpris på udledning af CO

kvotesektoren. Det vil sige en mindstepris på udledningen, som skaber sikkerhed hos

virksomhederne for, hvor meget det som minimum kan spare ved at reducere deres

-udledninger.

Konkret sikres bundprisen ved, at emissionsafgiften justeres, hvis kvoteprisen ikke

udvikler sig som forventet. Mekanismen har således til formål at sikre de langsigtede

rammer for omstillingen af kvotesektoren.

Det fremgår af aftalen, at en eventuel justering af emissionsafgiften i forhold til

bundprisen, vil ske i forbindelse med et politisk genbesøg af aftalen i 2028.

Vestforbrænding finder denne fremgangsmåde uhensigtsmæssig af to årsager:

Først og fremmest er kvotemarkedet dynamisk og markedsrelateret.

En politisk genforhandling i 2028 vil fortsat bero på forventningerne til kvoteprisen i

2030, som ikke nødvendigvis vil afspejle markedsforholdene på det tidspunkt, hvor

bundprisen skal gælde. Den planlagte fremgangsmåde skaber dermed ikke reel

sikkerhed for bundprisen.

EJBY MOSEVEJ 219

2600 GLOSTRUP

TLF 44 85 70 00

FAX 44 85 70 01

MAIL [email protected]

WEB WWW.VESTFOR.DK

EAN 5798009042118

CVR 10866111

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den 8. marts 2024

Nicolaj Skou (NISK)

Sagsnr. 24-01199

Det ville være en mere hensigtsmæssig fremgangsmåde, hvis emissionsafgiftssatsen

korrigeres i forbindelse med slutopgørelsen af virksomhedernes CO

-udledninger

–

det

vil sige, at emissionsafgiften betales a conto over året og ved regnskabsårets

afslutning udlignes i forhold til årets faktiske kvotepriser. På den måde vil satsen

afspejle de faktiske markedsforhold i det forgange år og give virksomhederne en

løbende sikkerhed for bundprisen på at udlede CO

Dernæst er det uklart på hvilket grundlag en eventuel justering af emissionsafgiften

skal foretages.

Det er for eksempel ikke tydeligt, om behovet for en justering foretages på baggrund

af lukkeprisen for CO

-kvoter på en given dag (ligesom Finansministeriets nuværende

fremskrivningsmetode), på et gennemsnit over tid eller en helt tredje metode, samt

hvordan man vil sikre en sammenhæng imellem kvoteprisens opgørelse og de

anvendte valutakurser.

Det betyder, at det bliver vanskeligt for virksomhederne at gennemskue hvilket

grundlag politikerne vil træffe beslutning om bundprisen for CO

-udledninger på

baggrund af, hvilket må forventes at afspejle sig i investeringsbeslutninger

vedrørende grøn omstilling.

Forslag:

Vestforbrænding foreslår derfor, at der inkluderes en mekanisme, som kan sikre en

fortløbende regulering af emissionsafgiften i forhold til udviklingen på kvotemarkedet,

samt gennemsigtighed i hvordan og på hvilket grundlag sådanne reguleringer finder

sted.

Hybride punktkilder bør kunne modregne negative udledninger i

afgiftsgrundlaget

Som nævnt opgøres emissionsafgiften på baggrund af faktiske/målte CO

udledninger, i henhold til kvoteloven.

Dette er grundlæggende fornuft og Vestforbrænding anbefaler som sagt, at denne

opgørelsesmetode også lægges til grund for CO

-afgiften.

Der opstår dog en uhensigtsmæssighed ved den anvendte metode, idet kvoteloven

kun omfatter fossile CO

-udledninger. Dermed får hybride punktkilder, såsom

affaldsforbrændingsanlæg, der både udleder fossil og biogen CO

, et skævt

incitament.

Det skyldes for eksempel, at man ikke kan kontrollere hvilken CO

der fanges ved

CCS, hvilket skaber en vilkårlighed i forhold til, hvor meget de hybride punktkilder kan

spare i kvoter og afgifter fra år til år.

Samtidig er markedet for frivillige kreditter (beviser på at man har taget CO

ud af

atmosfæren ved at fange og lagre biogen CO

) stadig under udvikling, hvorfor

værdien af sådanne kreditter er vanskelig at anslå og realisere.

EJBY MOSEVEJ 219

2600 GLOSTRUP

TLF 44 85 70 00

FAX 44 85 70 01

MAIL [email protected]

WEB WWW.VESTFOR.DK

EAN 5798009042118

CVR 10866111

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den 8. marts 2024

Nicolaj Skou (NISK)

Sagsnr. 24-01199

Forslag:

Vestforbrænding foreslår, at man giver hybride punktkilder mulighed for at modregne

såkaldt ”negative udledninger” (det vil sige lagret, biogen CO

) i den eventuelle

restudledning af fossil CO

efter CCS.

På den måde kan der skabes sikkerhed om det økonomiske incitament til CCS på

hybride punktkilder.

Fortsat uhensigtsmæssig systemafgrænsning i beregning af

afgiftsgrundlaget

Efter de nuværende regler i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

(kulafgiftsloven), opgøres

affaldsforbrændingsanlæggenes tillægsafgift på

baggrund af

anlæggenes samlede produktion af affaldsvarme.

Det betyder som Vestforbrænding umiddelbart opfatter reglerne, at

energieffektiviseringstiltag, såsom røggaskondensering, kan ende med at medføre en

meromkostning til anlæggenes affaldskunder fremfor varme- og elkunderne.

Med den nyligt vedtagne konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingsydelsen (Lov

nr. 745 af 13/06/2023), kan dette medføre at effektiviseringstiltag, som ellers var

rentable, risikerer ikke at blive gennemført, da de isoleret set medfører en forringelse

af anlæggenes konkurrenceevne på affaldssiden.

Denne forringelse af konkurrenceevnen, forstærkes med de fremlagte lovforslag.

I henhold til CO

-afgiftsloven kan affaldsforbrændingsanlæg, der er omfattet af

kvotesystemet vælge at opgøre afgiftsgrundlaget efter målemetoden (i henhold til

-kvoteloven) eller standardmetoden, der ligesom tillægsafgiften beregnes på

baggrund af den producerede affaldsvarme.

Med den bebudende afskaffelse af målemetoden, jf. afsnittet

”Manglende

mulighed for

afløftning af CO

-afgifter ved CCS”, skal alle anlæg fremover opgøre CO

afgiftsgrundlaget på baggrund af den producerede varme.

Da CO

-afgiften også betales af affaldskunden, i henhold til Varmeforsyningsloven,

betyder omlægningen af energi- til CO

-afgifter, at energieffektiviseringer på

anlæggene vil medføre en øget affaldstakst og forringet konkurrenceevne.

Da CCS kræver en forudgående køling af røggassen og derfor en øget brug af

røggaskondenseringsanlæg, betyder ovenstående problemstilling også, at den

nuværende beregning af grundlaget for tillægs- og CO

-afgifter kan medføre en

forringet konkurrenceevne for de anlæg, som investerer i CCS. Alternativt skal

røggassen køles uden energiudnyttelse, hvilket vil medføre et forøget støttebehov til

CCS.

Affaldssektoren har tidligere samarbejdet med Skatteministeriet samt Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet om fastlæggelsen af den såkaldte energibalancemetode, som

EJBY MOSEVEJ 219

2600 GLOSTRUP

TLF 44 85 70 00

FAX 44 85 70 01

MAIL [email protected]

WEB WWW.VESTFOR.DK

EAN 5798009042118

CVR 10866111

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den 8. marts 2024

Nicolaj Skou (NISK)

Sagsnr. 24-01199

udgør en mere præcis opgørelse af den indfyrede energi i

affaldsforbrændingsanlæggene end de nuværende metoder.

Implementeringen af energibalancemetoden blev dog udsat, for at frigive ressourcer

til arbejdet med Grøn Skattereform.

Forslag:

Vestforbrænding foreslår, at arbejdet med implementering af energibalancen

genoptages hurtigst muligt, med henblik på at sikre en mere korrekt opgørelse af

affaldsforbrændingssektorens afgiftsgrundlag og incitamenter til bedre

energiudnyttelse og CO

-fangst.

Fortsat hensigtsmæssig indeksregulering af affaldsvarmeafgiften

Energiafgifterne indeksreguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset to år

forud.

Dette gælder dog ikke for affaldsvarmeafgiften, som betales af

affaldsforbrændingsanlæggenes varmekunder og de facto opregnes med et højere

indeks.

Den højere opregning skyldes, at affaldsvarmeafgiften, som fastsat i kulafgiftsloven,

også indeholder tillægsafgiften. I praksis trækkes tillægsafgiften dog ud af

affaldsvarmeafgiften, da tillægsafgiften betales af affaldskunderne.

Affaldsvarmeafgiften indeksreguleres efter niveauet, som er fastsat i kulafgiftsloven,

men da tillægsafgiften ikke indeksreguleres, tilskrives den samlede opregning

affaldsvarmeafgiften.

Det betyder, at affaldsvarmeafgiften i 2022 og 2023 er blevet opregnet med hhv. 15,4

pct. og 8,0 pct., skønt udviklingen i nettoprisindekset for de pågældende år hhv. lå på

7,7 pct. og 4,0 pct.

Forslag:

Vi opfordrer til, at affaldsvarmeafgiften indeksreguleres efter den sats, som opkræves

hos varmekunderne.

-----------------------

Vestforbrænding står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående punkter

og håber Skatteministeriet vil tage dem med overvejelserne frem imod den endelige

fremsættelse af lovforslagene.

Med venlig hilsen

Jan Petersen

Stabschef

EJBY MOSEVEJ 219

2600 GLOSTRUP

TLF 44 85 70 00

FAX 44 85 70 01

MAIL [email protected]

WEB WWW.VESTFOR.DK

EAN 5798009042118

CVR 10866111

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Aalborg Forsyning

Norbis Park 100, 9310 Vodskov

Sendt pr. mail

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Dato: 08.03.2024

Sagsnr.: 2024-0382

Dok. nr.: 2024-0382-1056585

Telefon: 9982 8299

Initialer: CK, HHJ

J.nr. 2022-14171 - Høringssvar vedrørende lovforslag om delvis

gennemførelse af grøn skattereform for industri mv.

Skatteministeriet har den 9. februar 2024 sendt lovforslag om delvis gennemførelse af grøn skattereform i høring

indtil den 8. marts 2024.

Lovene forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Aalborg Varme A/S (herefter ”Aalborg Varme”) har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Aalborg Varmes bemærkninger

Der blev den 24. juni 2022 indgået en politisk aftale om grøn skattereform (herefter ”den politiske aftale”). Aftalen

fastlægger en ny CO

-afgift på 750 kr. pr. ton udledt CO

i 2030, samtidig med at aftalen indebærer en delvis

omlægning af energiafgifterne. Det fremgår af den politiske aftale, at

”Aftalepartierne er desuden enige om, at afgiften indfases fra 2025 til 2030. Det betyder, at afgif-

ten for ikke-kvoteomfattede virksomheder udgør 350 kr. pr. ton CO

i 2025 stigende med 80 kr. pr.

ton CO

årligt til 750 kr. pr. ton CO2 i 2030 (2022-priser). Afgiften for kvoteomfattede virksomhe-

der udgør 75 kr. pr. ton CO

i 2025 stigende med 60 kr. årligt til 375 kr. pr. ton CO

i 2030 (2022-

priser). ”

Det fremgår derudover i den politiske aftale, at

”Aftalepartierne er enige om, at som en del af en høj og mere ensartet CO

-afgift omlægges de

nuværende energiafgifter på fossile brændsler til en samlet CO

-afgift fra 2025. Det gælder ener-

giafgifterne på brændsler til proces i industrien (procesafgifter), energiafgifterne for kollektiv og in-

dividuel varme (rumvarmeafgiften) samt benzin- og dieselafgifterne (brændstofafgifter).”

Med det fremsatte lovforslag er dette imidlertid ændret således, at den fulde CO

-afgift på 750 kr. pr. ton udledt

indføres for rumvarme allerede fra den 1. januar 2025, mens CO

-afgiften for procesenergi indføres gradvist

fra 2025-2030. Dette er i direkte strid med den politiske aftale.

For varmeforbrugerne i Aalborg Kommune har fremrykningen af indfasningen af rumvarme stor økonomisk be-

tydning, idet Aalborg Varme køber størstedelen af varmen ved Nordjyllandsværket A/S, der anvender kul som

brændsel. Som

bilag 1

vedlægges estimat af effekten af fuld indfasning af den grønne skattereform på rumvar-

me, hvor det tydeligt fremgår, at det har store økonomiske konsekvenser for varmeforbrugerne, at indfasningen

af CO

-afgiften ændres fra en gradvis indfasning fra 2025-2030 til en fuld indfasning i 2025.

Aalborg Forsyning

Norbis Park 100

9310 Vodskov

www.aalborgforsyning.dk

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Aalborg Varme har haft en klar berettiget forventning om, at indholdet i den politiske aftale, blev udmøntet i et

lovforslag. Med den gradvise indfasning i 2025-2030 havde Aalborg Varme mulighed for at indrette sig på det

nye afgiftssystem. Såfremt lovforslaget om, at den fulde CO

-afgift allerede fra 2025 skal indføres, vil det uund-

gåeligt betyde varmeprisstigninger for forbrugerne, idet Aalborg Varme ikke på mindre end et år, har mulighed

for at indrette sig efter den ændrede indfasning af CO

-afgiften. Det er urealistisk. Den fulde indfasning af CO

afgiften betyder for Aalborg Varme en stigning fra 131 mio. kr. til 255 mio. kr., hvilket næsten er en fordobling i

forhold til den politiske aftale. For varmeforbrugeren i et standardhus på 130 m

med 18,1 MWh forbrug betyder

dette en varmeprisstigning på ca. 750 kr. årligt i variabelt varmeforbrug. Dette svarer til en stigning på over 4 %,

og den samlede varmepris for et standardhus vil dermed årligt være ca. 22.000 kr.

Det betyder, at det i sidste ende er varmeforbrugerne, der økonomisk bliver ramt af, at Skatteministeriet med

kort varsel vælger at fremskynde indfasningen af CO

-afgifter for rumvarme.

Selve formålet med den grønne skattereform er at sikre den grønne omstilling af den danske industri. Ved at

fremskynde indfasningen af CO

-afgiften risikeres det ydermere, at tiltag til at sikre den grønne omstilling udsky-

des, grundet de store økonomiske konsekvenser, som fremrykningen af indfasningen har. Dette formodes ikke

at være lovgivers formål.

Aalborg Varme undrer sig over, at det alene er rumvarme, der rammes af den fulde indfasning. Det er funda-

mentalt forkert, at indfasningen af rumvarme fremskyndes på det grundlag, at det ikke har nogen betydning for

naturgasfyrede anlæg. Dette særligt henset til, at fremskyndelsen er i direkte strid med den politiske aftale. Ved

at fremskynde indfasningen påvirker det såvel kul, olie og fossilt affald, hvilket i sidste ende rammer varmefor-

brugerne.

Aalborg Varme henstiller derfor kraftigt til, at lovforslaget tilrettes i henhold til den politiske aftale, hvor indfasnin-

gen af CO

-afgiften på lige linje med procesenergi indføres gradvist frem til 2030. Dermed ligestilles varmefor-

brugerne, som forudsat i den politiske aftale, i forhold til CO

-afgifterne, uanset hvilken brændselsform, der an-

vendes til produktion af varme.

Bilag

1. Estimat af effekten af fuld indfasning af den grønne skattereform på rumvarme

Venlig hilsen

Jesper Høstgaard-Jensen

Teknisk direktør

Lars Skytte Jørgensen

Energiforsyningschef

Side 2 af 2

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Kredsløb A/S

Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Journal nr.: 2022-14171

E-mail:

[email protected]

Kopi:

[email protected]

Aarhus, 8. marts 2024

Høringssvar vedr. Grøn Skattereform

Aarhus Kommune og Kredsløb takker for muligheden for at afgive hørings-

svar til forslag til ny emissionsafgiftslov og følgelovforslag. Lovforslagene

har til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre klima

gennem højere CO

-afgifter og dermed større incitament til at sænke ud-

ledningen af CO

Nedenfor fremgår Aarhus Kommune og Kredsløbs bemærkninger til lov-

forslaget.

Kredsløb A/S

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

CVR: 40844244

[email protected]

T +45 77 88 10 10

www.kredslob.dk

Kontaktperson:

Emil Damkjær Herløv

Hansen

[email protected]

T +45 24 96 10 63

Der skal ikke betales afgift af CO

ved CCS

Aarhus Kommune og Kredsløb har – sammen med fjernvarme- og affalds-

forbrændingsbranchen – haft en klar opfattelse af, at den grønne skattere-

form skal bidrage til den grønne omstilling ved bl.a. at skabe et langt større

økonomisk incitament til omstilling væk fra fossile brændsler – og til fangst

af CO

hos fx Kredsløb. Det er også utvetydigt, at forligskredsen bag grøn

skattereform er enige om dette politisk: Der skal ske en omlægning fra

energiafgifter til CO₂-afgift.

Skatteministeriets intention med lovforslaget lægger på foreliggende grund-

lag imidlertid op til, at kvoteomfattede selskaber i rumvarmesektoren, som

fx Kredsløb, ved CCS alene kan spare halvdelen af de 750 kr., som de

samlet pålægges i ny emissions- hhv. CO

-afgift ifm. den grønne skattere-

form. Derudover lægger forslaget også op til, at de ikke-kvoteomfattede

selskaber i rumvarmesektoren slet ikke får afløftet CO

-afgiften ved CCS.

Begge dele finder Aarhus Kommune og Kredsløb at være i strid med den

politiske aftale om omlægning til en CO₂-afgift.

Tilsvarende er det Aarhus Kommune og Kredsløbs opfattelse, at der ikke

skal betales CO

-afgift af en CO

-mængde, som er opsamlet med efterføl-

gende permanent geologisk lagring.

Ud fra et juridisk perspektiv er det Kredsløbs opfattelse, at der kan sættes

spørgsmålstegn ved, om den foreslåede forskelsbehandling er i overens-

stemmelse med EU’s statsstøtteregler. Kredsløb bemærker i den sammen-

hæng, at lovgivningspakken bestående af dels en ny emissionsafgiftslov og

dels ændringer af de eksisterende energi- og CO

-afgifter, der skal ses i en

sammenhæng, idet de alle har til formål at gennemføre den samme politi-

ske aftale. Formålet med den politiske aftale er at gennemføre en omlæg-

ning af CO

-beskatningen for at opnå en ensartet beskatning af CO

på

tværs af sektorer. Der kan således

ikke

i henhold til EU’s statsstøtteregler

ske en ubegrundet forskelsbehandlingen af virksomheder blot med den

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik.

Side 1 af 6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

begrundelse, at deres forbrug af energiprodukter er omfattet af den ene eller den anden

lov, idet lovgivningskomplekset statsstøtteretligt skal ses i en sammenhæng, hvorfor alle

aktører bør indrømmes en afgiftslempelse ved tilførsel af CO

til permanent geologisk

lagring.

Som eksempel herpå kan også nævnes NOx-afgiftsloven, som har en lignende kon-

struktion, hvor visse (større) virksomheder betaler afgift baseret på målte udledninger,

mens andre (mindre virksomheder) betaler afgift på baggrund af standardsatser. Der

har tidligere været fastsat en forskelsbehandling af de to typer virksomheder, idet min-

dre virksomheder i visse tilfælde kunne fritages for afgift, mens større virksomhed ikke

havde samme fritagelsesmulighed. Denne retstilstand blev dog ændret ved

lov nr. 329

af 28. marts 2023,

hvor det fremgår af lovforslagets bemærkninger:

”Skatteministeriet har løbende været i dialog med Kommissionen om fortolkning af ener-

gibeskatningsdirektivets anvendelsesområde, herunder om sammenhængen mellem af-

giftsfritagelsen i NOx-afgiftslovens § 8, stk. 4, og artikel 21, nr. 3, 1. pkt., i energibeskat-

ningsdirektivet, og som følge heraf konkurrenceforholdene mellem store og små energi-

anlæg.

For at undgå usikkerhed på området foreslås det at ophæve afgiftsfritagelsen i NOx-af-

giftslovens § 8, stk. 4.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der altid skal betales afgift ved levering, udleve-

ring og forbrug af varer som angivet i bilag I i NOx-afgiftsloven.

Derved vil konkurrenceforholdene mellem de store og mindre energianlæg blive ligestil-

let, ligesom forslaget vil mindske helbreds- og naturskadelig luftforurening til gavn folke-

sundheden.”

Kredsløb mener, at der her er tale om en parallel situation, hvor der sker en uberettiget

forskelsbehandling af forskellige typer virksomhed inden for CO

-afgiften, og at der bør

ske en ligestilling af alle virksomheder, som gennemfører de samme tiltage for at mind-

ske CO

-udledningen.

Efter EUs statsstøtteregler kan der være tale om statsstøtte, hvis en ordning begunsti-

ger visse virksomheder eller visse produktioner i forhold til andre, som befinder sig i en

lignende faktisk og retlig situation. Vurderingen heraf skal foretages i forhold til, hvad der

er den almindelige ordnings formål. Det er Kredsløbs vurdering, at der med det nye lov-

givningskompleks er etableret en ny struktur i den danske energi- og CO

-beskatning

med det formål at indføre en ensartet beskatning på CO

-udledning. Vi vurderer derfor,

at der efter EU’s statsstøtteregler er en

pligt

til at give samme muligheder for lempelser

ved etablering af CCS-anlæg for alle virksomheder, der befinder sig i samme faktiske og

retlige situation.

Kredsløb og Aarhus Kommune vil på den baggrund opfordre Skatteministeriet til at lige-

stille fjernvarmesektoren med de øvrige CO

-kvoteomfattede virksomheder, så der gives

fuld afgiftsfritagelse for den mængde CO

, der fanges og lagres ved CCS.

Afgiftsløft skal gælde både emissionsafgift og CO

-afgift

Det nyligt udsendte lovforslag deler for de kvoteomfattede selskaber i rumvarmesekto-

ren afgiften op i en emissionsafgift på 375 kr. pr. ton CO

og en CO

-afgift på 375 kr. Det

samlede niveau på 750 kr. pr. ton CO

(i 2022-priser) ligger på niveau med det, der

fremgik af den politiske aftale.

Imidlertid er det helt uventet, at Skatteministeriet på et møde den 19. februar 2024 har

bekræftet over for Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær, at ministeriet har

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik.

Side 2 af 6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

til hensigt, at selskaber i rumvarmesektoren alene skal kunne spare emissionsafgiften

og ikke CO

-afgiften, hvis de sænker udledningen ved at fange og lagre CO

Det vil altså sige, at med det fremlagte lovforslag, der nu er i høring, så er det Skattemi-

nisteriets hensigt, at der alene vil kunne spares 375 kr. per ton fossil CO₂, der fanges og

lagres – og altså ikke de fulde 750 kr. per ton, som ellers indgår i den politiske aftale.

Aarhus Kommune og Kredsløb anser dette som utvetydigt at stå i modsætning til den

politiske aftale og hensigten med omlægning til en CO₂-afgift – nemlig at den skal give

incitament til at reducere udledningerne, herunder gennem CO₂-fangst.

Yderligere harmonerer det ikke med de politiske aftaler på CCS-området, herunder den

seneste ’Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark’, hvor det fremgår, at ”Det

er ambitionen, at CCS på sigt skal udrulles på markedsmæssige vilkår, hvor øgede pri-

vatøkonomiske incitamenter via bl.a. afgifter og kvoter for CO

fra fossile kilder og evt.

certifikatsalg af klimakreditter fra biogene kilder, skal blive de bærende økonomiske inci-

tamenter i markedet.”

Det er helt afgørende for udbygningen af CCS i Danmark, at den grønne skattereform

også på dette punkt lever op til de politiske aftaler – og dermed sit formål – om at skabe

det incitament til CCS, der politisk er aftalt. Dette gælder i særdeleshed, da Aarhus

Kommune og Kredsløb påtager sig store risici ved at bidrage til udbygningen af CCS i

Danmark, og at denne udbygning i Aarhus nu over flere år har været lagt til grund i plan-

lægningen af de store investeringer, som etableringen af CCS indebærer.

Aarhus Kommune og Kredsløb er bekendt med, at brancheforeningerne Dansk Fjern-

varme og Brancheforeningen Cirkulær har gjort Skatteministeriet opmærksom på, at

-afgiftslovens nuværende bestemmelser muliggør afløft af CO

-afgift ved CO

fangst på affaldsenergianlæg, da CO

-afgiften for affaldsenergianlæg kan baseres på

den faktiske udledning. CO

-afgiftslovens § 5, stk. 2 (som ikke ændres med følgelov-

forslaget) giver kvoteomfattede affaldsenergianlæg mulighed for at opgøre afgiftsgrund-

laget enten som produktet af brændselsinput og en standardemissionsfaktor eller ved

faktisk måling af CO

-udledningen i skorstenen. Baggrunden for denne særbestem-

melse for affaldsenergi er, at det for affald ikke er muligt at angive en retvisende og kor-

rekt standardemissionsfaktor.

Skatteministeriet har i dialogen med brancheforeningerne i februar 2024 indikeret, at

-afgiftsgrundlaget skal være baseret på CO

-indholdet i affaldet, og ikke den udledte

faktiske målte CO

, hvilket som nævnt ovenfor betyder, at man ikke kan få fradrag for

denne afgift ved CO2-fangst. Dette vil kræve at Skatteministeriet ændrer CO

-afgiftslo-

ven ift. reglerne i dag.

Brancheforeningerne har uden held bedt om skriftlig afklaring herpå, da det er afgø-

rende for udviklingen af CO

-fangst i bl.a. Kredsløb, og dermed hvorledes Grøn Skatte-

reform tilskynder til grøn omstilling. Ved afsendelsen af indeværende høringssvar har

Kredsløb ikke kunne få endeligt svar fra Skatteministeriet herpå. Af den grund baseres

Aarhus Kommune og Kredsløbs høringssvar sig således på den mundtlige tilkendegi-

velse, brancheforeningerne har fået fra ministeriet.

Derudover er Skatteministeriet blevet spurgt til mulighederne for, at hele afgiften for de

kvoteomfattede selskaber på rumvarme kan lægges over på emissionsafgiften, sådan at

de fulde 750 kr. kan afløftes ved CCS og dermed give de rette incitamenter til CO

fangst. Til et sådan forslag har Skatteministeriet skriftligt svaret, at ”Der

er en række for-

skellige begrundelser for, at vi er endt med den model, som fremgår af høringen. Det

skyldes forskellige statsstøtteretlige overvejelser, herunder retningslinjerne for stats-

støtte til klima, miljøbeskyttelse og energi, sammenhængen i hele omlægningen og ad-

ministration ift. afgiftsopkrævning.”

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik.

Side 3 af 6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet har desuden tilkendegivet, at der ved at lægge de fulde 750 kr. pr. ton

over i emissionsafgiften angiveligt vil opstå et for stort spænd sammenlignet med

satsen for de mineralogiske processer i den nye emissionsafgiftslov. Et sådan spænd

kan ifølge Skatteministeriet betragtes som værende i strid med EU’s statsstøtteretslige

regler, hvor den lavere sats for de mineralogiske processer kan anses som ulovlig stats-

støtte.

Såfremt EU’s statsstøtteregler er en hindring for, at hele CO

-afgiften på 750 kr. pr. ton

kan lægges ind i emissionsafgiftsloven, så anbefaler Aarhus Kommune og Kredsløb helt

konkret, at Skatteministeriet ikke fjerner bestemmelserne i CO

-afgiftslovens § 5, stk. 2

og desuden sikrer, at selskaber, som kan dokumentere fangst og lagring af CO2, ikke

skal betale CO

-afgift. Det kan f.eks. ske ved henvisning til bestemmelserne i CCS-di-

rektivet.

Hvis der kan findes en juridisk løsning på problemstillingen med spændet mellem satsen

for de mineralogiske processer på 125 kr./ton CO

og lægge de fulde 750 kr./ton CO

for

rumvarme over i emissionsafgiftsloven, vil Kredsløb også se dette som en løsning.

I Aarhus Kommune og Kredsløb stiller vi os tvivlende overforhvorvidt der er en statsstøt-

teproblematik i spændet, og vi opfordrer derfor Skatteministeriet til offentligt at frem-

lægge de helt konkrete argumenter herfor, således disse kan efterprøves

inden

Folke-

tinget behandler lovforslaget.

Negativ afgift er fortsat et vigtigt redskab

I tråd med den politiske aftale indgår der i lovforslaget ikke nogen negativ afgift ved

fangst af biogen CO

. Aarhus Kommune og Kredsløb mener dog, at der optimalt set skal

træffes politisk beslutning om at fastsætte en fast sats (en reel negativ afgift) pr. ton fan-

get CO

, der gælder på tværs af alle biogene kilder. Denne kan over en årrække redu-

ceres, i takt med at der skabes et transparent marked for negative emissioner fx gen-

nem EU’s kommende certifikatsystem for CO

-optag.

Den grønne skattereform skal indfases gradvist

Det fremgår af lovforslaget, at den fulde afgift på 750 kr. pr. ton CO

indføres fuldt ud på

rumvarme allerede fra 1. januar 2025 – hvorimod der på procesenergi skal ske en grad-

vis indfasning fra 2025-2030.

I Aarhus Kommune og Kredsløb ser vi dette som værende i klar uoverensstemmelse

med den politiske aftale om grøn skattereform af 24. juni 2022, hvor det dels fremgår, at

der skal ske en gradvis indfasning af CO

-afgiften fra 2025-2030 samt at omlægningen

af energiafgifter skal ske fra 2025 for både rumvarme og proces-energi. Ordlyden i afta-

len herom er: ”Aftalepartierne

er desuden enige om, at afgiften indfases fra 2025 til

2030.” og ”Aftalepartierne er enige om, at som en del af en høj og mere ensartet CO

afgift omlægges de nuværende energiafgifter på fossile brændsler til en samlet CO

-af-

gift fra 2025. Det gælder energiafgifterne på brændsler til proces i industrien (procesaf-

gifter), energiafgifterne for kollektiv og individuel varme (rumvarmeafgiften) samt benzin-

og dieselafgifterne (brændstofafgifter).”

Der er med lovforslaget, som delvist skal implementere den grønne skattereform på in-

dustri og energiområdet, tale om en meget omfattende skattereform, som rykker store

summer på selskabets afgiftsbetalinger.

Aarhus Kommune og Kredsløb anser det af den grund for værende særdeles problema-

tisk, at Skatteministeriet – uden at have et klart grundlag for det i den politiske aftale –

bruger mere end to år på at forberede lovforslaget og derefter vælger at fremskynde

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik.

Side 4 af 6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

indfasningen på rumvarme – alene fordi det ikke har nogen betydning for naturgasfy-

rede anlæg. Den fulde indfasning rammer nu også kul, olie og fossilt affald. I Aarhus

Kommune og Kredsløb har vi siden første delrapport fra ekspertgruppen for grøn skatte-

reform og siden på baggrund af den politiske aftale haft en helt berettiget forventning

om, at der på rumvarme såvel som i resten af industrien ville ske en gradvis indfasning

af det nye afgiftssystem.

Kredsløb har nu i flere år planlagt efter den gradvise indfasning i 2025-2029, og står nu

med et meget kort aftræk på kun 10 måneder til at omstille vores planer. En tidshorisont,

der slet ikke er realistisk.

Endelig kan det nævnes, at Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær i mail af

21. feb. 2024 har bedt Skatteministeriet om at præcisere, hvor i den politiske aftale det

fremgår, at det er den politiske hensigt at indfase de nye afgifter fuldt allerede fra 1. jan.

2025. Ministeriet har hertil svaret, at ”det

indgår i beregninger af CO

-reduktioner, pro-

venu og belastning af erhvervslivet, som ligger til grund for aftalen, at omlægningen af

-afgift skal ske fuldt i 2025 for rumvarme … Det er dermed ift. CO

-reduktioner og

økonomi kun forudsat at der skal ske indfasning af CO

-afgiften på proces”.

Skatteministeriet har ikke anvist noget sted i den politiske aftale, hvoraf det fremgår, at

der skal ske fuld indfasning på rumvarme allerede i 2025. Det må derfor lægges til

grund, at Skatteministeriet heller ikke kan læse dette ud af den politiske aftale. Dette be-

kræfter, at Kredsløb og resten af sektoren ikke har kunnet lægge andet til grund end, at

der ville ske en gradvis indfasning, sådan som det fremgår af den politiske aftale.

Afgift på fossil elproduktion

Der indføres med lovforslaget en ny afgift på fossil elproduktion for de kvoteomfattede

selskaber og CO

-afgiften på elproduktion for de ikke-kvoteomfattede selskaber stiger.

Aarhus Kommune og Kredsløb er ikke bekendt med, at der skulle være lavet analyser

af, hvordan en ny CO

-afgift på fossil elproduktion på lidt længere sigt kan komme til at

påvirke hverken forbrugerpriserne på fjernvarme eller elforsyningssikkerheden.

Imidlertid er der risiko for, at afgiften ender med at få negative konsekvenser for varme-

kunderne. Konkurrencesituationen for den danske termiske elproduktion svækkes ved

indførelse af afgiften. Det skyldes, at kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg

producerer både varme og el. Ved samproduktion af el og varme, herunder affaldsfor-

brænding, anvendes typisk en model, hvor varme-siden (og evt. affaldssiden) betaler for

de omkostninger, der ikke dækkes af indtægter fra el-siden. En ny CO

-afgift på fossil

elproduktion vil påvirke marginalprisen for anlæggenes elproduktion og derigennem an-

læggets drift og samlede økonomi. Det vil i mange tilfælde slå negativt igennem på an-

læggets varmepris, og dermed gå ud over varmeforbrugerne (og potentielt affaldstak-

sten).

Den foreslåede CO

-afgift på fossil elproduktion indebærer således også en forringelse

af de danske kraftvarme- og affaldsenergianlægs konkurrenceevne, da udenlandsk el-

produktion typisk er beskattet mildere. Derved kan den foreslåede CO

-afgift på fossil

elproduktion medføre lavere kapacitet af termisk elproduktion i Danmark. Produktionen

vil erstattes af fossil termisk elproduktion i udlandet, typisk baseret på kul, naturgas mv.

En CO

-afgift på fossil elproduktion i Danmark risikerer derfor at medføre lækage af

-udledning til udlandet.

Ingen fradrag i CO

-afgiften for de kvoteomfattede på rumvarme

Med lovforslagene lægges der op til en højere beskatning af kvoteomfattede selskaber i

rumvarmesektoren sammenlignet med øvrige kvoteomfattede selskaber i industrien. Det

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik.

Side 5 af 6

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

er principielt forkert, at der ikke gøres op med den eksisterende uens beskatning på om-

rådet, hvor kvoteomfattede selskaber pålægges en anden omkostning pr. ton udledt

end andre virksomheder, som har samme teknologi/brændsel.

Ovenstående medfører en forskelsbehandling, som rammer de kvoteomfattede varme-

producenter på konkurrenceevnen i forhold til individuelle varmekilder. De kvoteomfat-

tede fjernvarmeselskaber bliver – sammenlignet med fjernvarmeselskaber uden for kvo-

tesektoren –pålagt en ekstra omkostning, som fjernvarmeforbrugerne skal afholde, og

som derfor også øger prisen på fjernvarme. Det kan i nogle tilfælde risikere at begrænse

mulighederne for konvertering af naturgaskunder til fjernvarme, fordi fjernvarmen i de til-

fælde risikerer at blive for dyr sammenlignet med individuelle varmekilder.

Bundpris- og justeringsmekanisme

Der er politisk aftalt en såkaldt ”bundpris”, som indebærer, at CO

-afgiften for de kvote-

omfattede selskaber kan justeres, såfremt kvoteprisen viser sig at udvikle sig lavere end

den aktuelle fremskrivning. Bundprisen kan justeres ved genåbning af den politiske af-

tale, enten ved de allerede aftalte genåbninger i 2026 og 2028, eller i særlige tilfælde

ved indkaldelse af aftaleparterne.

Ved indførelse af denne type justeringsværktøj er det afgørende, at der også sikres retti-

dig nedjustering af en eventuelt forhøjet CO

-afgift, i det tilfælde, hvor kvoteprisen efter-

følgende stiger. Såfremt der gøres brug af denne ”bundpris”, foreslår Aarhus Kommune

og Kredsløb, at der samtidig indføres en model med løbende opkrævning af acontobeta-

linger af CO

-afgiften, og at der fx ved slutningen af året sker en slutopkrævning med

evt. justering i forhold til udvikling i kvoteprisen. Derigennem sikres bedre regulatorisk

forudsigelighed og stabilitet.

Opsummerende om lovforslaget

Grundlæggende stiller Aarhus Kommune og Kredsløb sig undrende over, hvorledes

Skatteministeriet samlet set kan bruge mere end to år på at nå frem til et lovforslag, der i

en sådan grad afviger fra indgåede aftaler på området både ift. den politiske aftale om

grøn skattereform og CCS-aftalerne.

En større bekymring for Aarhus Kommune og Kredsløb er, at vilkårene for CCS i Dan-

mark med det udsendte lovforslag forringes i en sådan grad, at det åbner for en diskus-

sion af hvorvidt lovforslaget reelt har til formål at forringe den danske klimaindsats? Aar-

hus Kommune og Kredsløb er af den klare opfattelse, at det ikke har været ambitionen

politisk, men det er konsekvensen hvis lovforslaget gennemføres i sin nuværende form.

Aarhus Kommune og Kredsløb håber at ovennævnte konkrete forslag til ændringer af

lovforslaget vil blive taget med videre i lovarbejdet, og vi står selvfølgelig til rådighed for

uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Henrik Seiding

Direktør

Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Bjarne Munk Jensen

Direktør

Kredsløb A/S

Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger. Se vores privatlivspolitik på kredslob.dk/privatlivspolitik.

Side 6 af 6