L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24
L 182 Bilag 1
Offentligt

29. april 2024

J.nr. 2022 - 14171

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om afgift af CO

e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer (emissions-

afgiftsloven) og forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energipro-

dukter, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Gennem-

førelse af dele af aftalen om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022, ændringer

som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse

på afgiftsområdet m.v.).

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Biogas Danmark

Biogas Danmark bemærker, at Af-

tale om grøn skattereform for in-

dustri mv. indebærer, at der skal

udarbejdes en analyse af mulige

modeller for, at opgraderet biogas

afgiftsfritages ved køb af oprindel-

sesgarantier, og at der til fremme

af oprindelsesgarantier for biogas

gennem afgiftsfritagelse blev afsat

en pulje på 100 mio. kr. årligt i

2024

–

2030.

Biogas Danmark bemærker, at lov-

forslagene burde indebære en mu-

lighed for refusion af CO

-afgifter

ved brug af opgraderet biogas le-

veret via gasnettet gennem virk-

somhedernes køb af oprindelses-

garantier. Biogas Danmark opfor-

drer til, at emissionsafgiftsloven og

-afgiftsloven tilpasses, så der

ikke skal svares afgifter ved brug af

ustøttet opgraderet biogas.

Med forslag til lov om afgift af

emissioner fra kvoteomfattede

sektorer (herefter forslag til emissi-

onsafgiftsloven) og forslag til lov

om ændring af lov om kuldioxidaf-

gift af visse energiprodukter, lov

om afgift af naturgas og bygas

m.v., lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v., lov om

energiafgift af mineralolieproduk-

ter m.v. og forskellige andre love

(herefter følgelovforslaget) foreslås

Aftale om grøn skattereform for industri

mv.

af 24. juni 2022 (herefter

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

2022)

implementeret. Aftalen inde-

bærer en omlægning af gældende

energi- og CO

-afgifter, så der fra

den 1. januar 2025 gælder en høj

og mere ensartet CO

-afgift.

Det blev samtidig aftalt at fremme

oprindelsesgarantier for biogas, og

i den forbindelse blev partierne

enige om, at der udarbejdes en

analyse af mulige modeller for, at

biogas afgiftsfritages ved køb af

oprindelsesgarantier. Arbejdet for-

ventes færdiggjort i første halvår af

2024.

Biogas Danmark bemærker, at for-

højelsen af metanafgiften hæmmer

omstillingen fra naturgas til biogas.

Der svares i dag metanafgift af alt

gas. Med lovforslagene ændres der

i overensstemmelse med

Aftale om

Grøn skattereform for industri mv.

2022

ikke på dette. Desuden er det

i aftalen forudsat, at metanafgiften,

forhøjes svarende til forhøjelsen af

-afgiften.

Side 2 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Biogas Danmark gør opmærksom

på, at der må være tale om en slå-

fejl, når det anføres, at afgiften for

gas, der anvendes eller er bestemt

til anvendelse som motorbrænd-

stof, er 146,5 kr. pr. Nm3.

Afgiftssatsen for gas, der anvendes

eller er bestemt til anvendelse som

motorbrændstof, er tilrettet.

BlueNord

BlueNord bemærker, at DUC har

en kort levetid pga. det aftalte to-

tale stop for udvinding af olie og

gas i Danmark fra 2050. Industri-

ens muligheder for at investere i

den grønne omstilling er derfor

begrænset og risikeres at blive

yderligere begrænset, hvis bran-

chens rammevilkår forringes. Af-

giften bidrager ikke til den grønne

omstilling, men udgør alene en

merbeskatning. Blue Nord opfor-

drer på denne baggrund til at

genoverveje, om der kan opnås en

økonomisk rentabel nedbringelse

af Nordsøens emissioner.

Det følger af

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022,

at veldefi-

nerede områder, der i dag er af-

giftsfritaget, skal omfattes af afgift

ved CO

-udledninger fra den 1. ja-

nuar 2025.

BlueNord opfordrer til, at der i

emissionsafgiftsloven indføres en

lempet afgift for udledning fra

produktion af ressourcer, som an-

ses for samfundskritiske eller sær-

ligt konkurrence- eller lækageud-

satte, og at denne lempede afgift

fastsættes under hensyntagen til

det tekniske og økonomiske re-

duktionspotentiale. Mekanismen

skal sikre, at emissionsafgiften ikke

medfører nedlukning eller udflyt-

ning af dansk samfundskritisk pro-

duktion som følge af omstillings-

vanskeligheder og lave globale

markedspriser.

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022

er der for proces-

formål aftalt en høj CO

-afgift på

750 kr. pr. ton CO

, dog 375 kr.

pr. ton CO

for kvoteomfattet

proces. Det er desuden aftalt, at

der skal gælde en særlig afgiftssats

for mineralogiske processer, metal-

lurgiske processer, kemisk reduk-

tion og elektrolyse på 125 kr. pr.

ton CO

. Lovforslagene gennem-

fører aftalen og indebærer dermed

ikke den foreslåede mekanisme.

Side 3 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

BlueNord foreslår, at der indføres

et loft over CO

-afgiftsbelastnin-

gen svarende til EU-kvoteprisen,

hvis denne svarer til de 1.125 kr.

pr. ton CO

i 2030 (2022-priser),

som er fastsat i grøn skattereform.

BlueNord bemærker, at en sådan

mekanisme allerede er implemen-

teret i Holland.

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

indebærer en bundpris,

der kan træde i kraft, hvis EU’s

kvotehandelsmarked ikke leverer

som forventet. Ændringer af CO

afgiften besluttes i forbindelse med

genbesøgene af aftalen, der er fast-

sat til 2023, 2026 og 2028. Aftalen

indebærer ikke et loft over afgiften

på baggrund af sammenhæng til

kvoteprisens udvikling.

BlueNord bemærker, at den politi-

ske aftale indebærer en permanent

og væsentlig reduktion i afgiften til

visse lækageudsatte, kvoteomfat-

tede industrier, der er afgrænset til

mineralogiske processer mv. Blue-

Nord bemærker, at det ikke be-

grundes hvorfor anden industri,

som fx olieproduktion, der også i

EU-regi anses for at være i risiko

for CO

-lækage ikke omfattes af

en lignende ordning. BlueNord

opfordrer til, at en afgiftslempelse

bør ske under hensyn til

EU’s ret-

ningslinjer for mitigering af CO₂-

lækage og omfatte den andel af ud-

ledningerne på tværs af industrier,

der i perioden fra 2025 til 2034

fortsat vurderes at være i risiko for

lækage i EU-regi. BlueNord be-

mærker at med en sådan model vil

både afgiften, CBAM og udfasning

af gratiskvoter være fuldt indfaset

fra 2034, hvor alle aktører vil have

haft mulighed for at omstille til

mere klimaeffektive løsninger un-

der hensyntagen til konkurrence-

evnen.

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022

er der aftalt en

særligt lav afgift for mineralogiske

processer mv., som skal ses i lyset

af, at virksomheder indenfor

denne kategori er konkurrenceud-

sat, og at der vurderes at være ri-

siko for udflytning ved en høj af-

gift.

Aftalepartierne har desuden en

klar forudsætning om, at branchen

anvender sit økonomiske råderum

som følge af den lempede afgift til,

at der sker en reel omstilling, så

branchen bliver betydeligt mere

grøn og leverer markante reduktio-

ner frem mod 2030.

Der er med aftalen ikke lagt op til

yderligere afgiftsmæssige lempel-

ser.

Side 4 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

BlueNord forslår som alternativ en

model, der indebærer godtgørelse

for emissionsafgiften i forbindelse

med eksport af de producerede

produkter, og en dækningsafgift på

importerede produkter. BlueNord

bemærker, at en lignende model er

kendt fra andre danske afgiftslove

og i EU i forbindelse med imple-

mentering af CBAM.

Det indgår ikke i

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022

indføre en grænsehandelsmeka-

nisme i CO

-beskatningen. Det er

derfor ikke en del af de forelig-

gende lovforslag.

Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen bemærker, at

de generelt støtter op om

DI’s

be-

mærkninger vedrørende CO

-afgif-

ten.

Bryggeriforeningen bemærker, at

det samlede afgiftsniveau for kvo-

teomfattet proces afviger fra

Aftale

om grøn skattereform 2022.

Bryggeri-

foreningen anfører, at de bakker

op om DI’s forslag

om enten at

implementere energiafgiften med

udgangspunkt i de faktiske mind-

stesatser i energibeskatningsdirek-

tivet eller ved en tilbageførelse af

merprovenuet til sektoren.

Med lovforslagene gennemføres

en meget stor omlægning af

energi- og CO

-afgifterne, hvilket

er afgørende for at nå de danske

klimamålsætninger. Lovforslagene

skal implementere den politiske af-

tale så nøjagtigt som muligt og skal

samtidig sikre et afgiftssystem,

som er administrerbart for virk-

somhederne og Skatteforvaltnin-

gen, og som er i overensstemmelse

med EU-reglerne.

Dog foreslås en afvigelse for kvo-

tesektorens procesforbrug. Det in-

debærer en merbelastning for er-

hvervslivet på ca. 20 mio. kr. om

året. Merafgiften mindskes årligt,

da energiafgiften på procesforbrug

ikke indekseres.

Merprovenuet tilbageføres til er-

hvervet via puljen til omstillings-

støtte, jf.

Aftale om udmøntning af

Side 5 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform

for industri mv.

af den 19. marts

2024.

Det vurderes, at der vil være bety-

delige administrative og kontrol-

mæssige udfordringer ved at an-

vende minimumssatserne for hvert

brændsel, da det vil indebære væ-

sentligt større tidsforbrug til kon-

trol.

På baggrund af tilbagemeldingerne

i de afgivne høringssvar er der fun-

det en løsning, hvor der anvendes

en ensartet sats pr. afgiftslov. Såle-

des vil fx anvendelse af naturgas få

reduceret merbelastningen til 20

kr. pr. ton CO

En sådan ændring af processatsen

pr. brændselslov vil blive fremsat

som et ændringsforslag til følge-

lovforslaget, og ændringerne vil

dermed kunne få virkning fra den

1. januar 2025.

Bryggeriforeningen bemærker, at

implementering af emissionsafgif-

ten er uhensigtsmæssig pga. ufor-

udsigelighed om den samlede kvo-

tepris og det uens afgiftsgrundlag.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg af af-

talen vil skulle tages politisk be-

slutning om en bundpris med sam-

menhæng til kvoteprisen, og at af-

talen ikke indebærer et loft over

afgiften i sammenhæng med kvo-

teprisens udvikling.

Bryggeriforeningen bemærker, at

tilbagebetalingsmodellen er uhen-

sigtsmæssig, idet virksomhederne

først skal betale afgiften og siden

søge godtgørelse, hvilket

Indfasningen af omlægningen af

energi- og CO

-afgifter som følge

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022

sker med udgangs-

punkt i det gældende energi- og

Side 6 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indebærer administrativt besvær og

et uhensigtsmæssigt likviditetsdræn

for virksomhederne.

-afgiftssystem, hvor energi le-

veres med høj afgift (rumvar-

mesats), og at der efterfølgende

kan ske godtgørelse ned til den la-

vere sats for proces. Godtgørelse

sker derfor via momsangivelsen li-

gesom i den gældende indretning

af energi- og CO

-afgifterne.

Emissionsafgiftsloven indebærer

dog ikke en sådan tilbagebetalings-

model. Det er præciseret i lov-

forslaget, at der kan svares forelø-

big afgift efter den lempede af-

giftssats, også indenfor de første to

år efter vedtagelse af loven.

Bryggeriforeningen bemærker, at

der er uklarheder om flere centrale

elementer i

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022,

herunder

det grønne investeringsvindue,

pulje til fangst og lagring af CO

mv., som gør det vanskeligt for

virksomhederne at tilpasse deres

produktion og investeringer i for-

hold til den kommende CO

-afgift.

Bryggeriforeningen opfordrer på

denne baggrund til, at der hurtigst

muligt skabes klarhed om disse

forhold.

Det er vigtigt for regeringen, at der

etableres de rette rammevilkår for

at understøtte virksomhedernes

omstilling. I forbindelse med ind-

gåelse af

Aftale om grøn skattereform

for industri mv. 2022

blev det derfor

aftalt at udforme ordninger, der

understøtter omlægningen til

grønne brændsler.

Med et grønt investeringsvindue

skal det gøres attraktivt for virk-

somhederne at omstille sig ved at

foretage nye investeringer i afgø-

rende nye grønne produktionsakti-

viteter. Den konkrete udformning

er under afklaring.

Med

Aftale om udmøntning af omstil-

lingsstøtten fra Grøn skattereform for in-

dustri mv.

af den 19. marts 2024, er

rammerne for udmøntning af om-

stillingsstøtten fra

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022

fast-

lagt, herunder målgruppe, støtte-

type, indretning af støtteordninger

Side 7 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samt krav om klimasyn for at

modtage støtte.

Crossbridge Energy Fre-

dericia (CBE)

CBE ønsker at bidrage til at sikre,

at emissionsafgiftsloven indføres

på den mest hensigtsmæssige og

optimale måde.

CBE støtter op om den danske kli-

malov og klimaambitioner og

fremhæver vigtigheden af, at im-

plementeringen af den grønne

skattereform understøtter udvik-

lingen uden at svække konkurren-

ceevnen, så grønne investeringer

ikke kan foretages. CBE bemær-

ker, at det er vigtigt at sikre de

rette rammevilkår for den grønne

omstilling, herunder særligt udbyg-

ning af produktion af vedvarende

elektricitet og etablering og udbyg-

ning af grøn brint, som endnu ikke

er på plads. Det vanskeliggør inve-

steringer i den grønne omstilling,

og derfor har afgiften ikke den øn-

skede adfærdseffekt.

Med

Aftale om mulighed for etablering

af brintinfrastruktur

af den 22. maj

2023 er der fastsat principperne

for at muliggøre etablering af rør-

bunden brintinfrastruktur i Dan-

mark. Det skal bidrage til omstil-

lingen fra fossile brændsler i en

række svært omstillelige sektorer,

herunder industrien.

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol

og vind på land 2023

–

Rammevilkår

til fremme af VE-udbygningen på land

af den 12. december 2023 skal des-

uden bidrage til udbygningen af

vedvarende energi på land, som

kan bidrage med grøn strøm, her-

under også til produktion af

grønne brændstoffer.

CBE opfordrer til at udskyde ind-

førelsen af emissionsafgiftsloven

for kvoteomfattede virksomheder,

eller indfase den i takt med at ram-

mevilkårene for grøn omstilling

sikres. CBE har forståelse for, at

en udskydelse ikke er realistisk,

men bemærker, at afgiften vil på-

virke konkurrenceevnen og få ne-

gative konsekvenser for CBEs mu-

lighed for grønne investeringer.

Det er med

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022

aftalt, at

der i 2030 skal gælde en afgift på

375 kr. pr. ton CO

(2022-priser)

for kvoteomfattede virksomheder.

Afgiften skal udgøre 75 kr. pr. ton

i 2025 stigende med 60 kr. år-

ligt til 375 kr. pr. ton CO

(2022-

priser). For mineralogiske proces-

ser mv. skal der gælde en afgift på

125 kr. pr. ton CO

i 2030, som

indfases fra 100 kr. pr. ton CO

Side 8 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2025 stigende med 5 kr. pr. ton

årligt.

CBE bemærker, at der ikke vil

blive opkrævet emissionsafgift på

konkurrerende produkter fra ud-

landet, der bliver solgt i Danmark,

hvilket vil skævvride konkurrencen

og påvirke CBEs markedsandele

negativt i både Danmark og ved

eksport. Det skyldes, at oliemarke-

det er globalt, og prissætningen

sker uafhængigt af nationale for-

hold. CBE anfører, at det i værste

fald vil medføre, at raffinaderiet

lukker. CBE opfordrer til at ind-

føre godtgørelse for eksporterede

varer i emissionsafgiftsloven og en

dækningsafgift ved import af varer,

ligesom CBAM. Eksportgodtgørel-

sen kunne betinges af aftaleord-

ning om prioritering af midler til

investering i grøn omstilling. CBE

bemærker, at Ekspertgruppen for

en grøn skattereform var tilhænger

af en sådan model, der dog inde-

bar implementeringsmæssige van-

skeligheder. CBE vurderer, at en

sådan indretning af afgiften vil

kunne gennemføres uden store

ændringer ift. det forudsatte med

aftalen og implementeringsvanske-

ligheder må være løst med CBAM.

CBE vurderer desuden, at en så-

dan indretning af emissionsafgiften

ikke vil være i strid med energibe-

skatningsdirektivet.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ikke indgår en

grænsehandelsmekanisme i forslag

til emissionsafgiftsloven i overens-

stemmelse med

Aftale om grøn skat-

tereform for industri mv. 2022.

CBE bemærker, at kvoteprisen er

volatil og markedsbestemt ud fra

udbud og efterspørgsel., og at der

de seneste år været en signifikant

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg af af-

talen vil skulle tages politisk

Side 9 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stigning i kvoteprisen, som forven-

tes at stige til over de forudsatte

100 euro i 2030. CBE bemærker,

at ved en væsentlig stigning vil

manglende sammenhæng mellem

emissionsafgiften og kvoteprisen

medføre en forringet konkurrence-

evne. CBE anfører desuden, at

kvoteprisen skaber tilstrækkeligt

incitament til omstilling, og at en

national afgift kan betragtes som

en særbeskatning uden egentlig ef-

fekt. CBE forslår på denne bag-

grund, at der indarbejdes et loft i

emissionsafgiften

svarende til EU’s

-kvotepris, ligesom man har i

Holland, hvilket vil mindske tabet

af konkurrenceevne og give sikre

rammevilkår.

beslutning om en bundpris med

sammenhæng til kvoteprisen, og at

aftalen ikke indebærer et loft over

afgiften i sammenhæng med kvo-

teprisens udvikling.

Danish Seafood Associa-

tion (DSA)

DSA anfører, at følgelovforslaget

indebærer, at der skal betales fuld

-afgift af motorbrændstof an-

vendt om bord på fiskefartøjer

uden mulighed for godtgørelse.

DSA bemærker, at dette vil svække

danske fiskeindustris og fiskeek-

sports konkurrencedygtighed bety-

deligt. DSA bemærker desuden, at

dansk fiskeindustri ikke kan over-

vælte en afgift i priserne på fiske-

varer på markederne i Danmark,

EU eller globalt uden at miste be-

tydelige markedsandele.

DSA anfører, at CO

-afgiften vil

svække dansk fiskeri og hele den

efterfølgende forsyningskæde.

DSA bemærker desuden, at fiske-

erhvervet spiller en vigtig rolle for

lokalsamfundene langs kysterne.

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

indebærer en pulje med

målrettet støtte til fiskerierhvervet,

der står i en særligt udsat situation

på baggrund af andre faktorer end

selve CO

-afgiften og grundet få

omstillingsmuligheder. Det er med

aftalen skønnet, at CO

-afgiften

for fiskerierhvervet primært med-

fører produktionsnedgang og

grænsehandel.

Puljen med målrettet støtte til fi-

skerierhvervet udgør 100 mio. kr. i

2025 og 2026 samt 50 mio. kr. år-

ligt i perioden 2027-2029 (2022-

priser).

Den konkrete udmøntning af pul-

jen er under afklaring.

Side 10 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DSA bemærker, at udenlandske fi-

skerfartøjer lander betydelige

mængder fisk og værdi, herunder

aktivitet i havne og auktioner, i

danske havne, men at afgiften vil

medføre, at disse i højere grad vil

lande fisk i andre havne. DSA be-

mærker desuden, at danske fiskere

vil kunne tanke motorbrændstof

uden afgift i andre landes havne og

at det dermed vil være mere attrak-

tivt for danske fiskere at lande

fangster i udenlandske havne.

DSA bemærker, at der ikke er ud-

sigt til, at fiskerierhvervet konver-

terer til grønne drivmidler, da der

ikke findes markedsmodne alterna-

tiver til diesel-drift og fyringsgas-

olie for fiskefartøjer.

Danmarks Fiskerifor-

ening Producent Organi-

sation (DFPO) og Dan-

marks Pelagiske Produ-

centorganisation

(DPPO)

DEPO og DPPO vurderer, at

-afgift på motorbrændstoffer

anvendt til inden- og udenrigsfi-

skeriaktiviteter vil være i strid med

energibeskatningsdirektivets hen-

sigt om at sikre lige konkurrence

og direktivets ufravigelige krav om

afgiftsfritagelse for international

transport og transport mellem EU-

lande.

DEPO og DPPO bemærker, at fi-

skeri bør være fritaget for CO

-af-

gift efter energibeskatningsdirekti-

vet artikel 14 (1), litra c, idet det

bemærkes, at der ved fiskeri sker

international transport og trans-

port indenfor EU af besætning,

forsyninger og fangst, når der sker

fiskeri uden for dansk søterrito-

rium.

Efter energibeskatningsdirektivets

artikel 14, stk. 1, litra c), skal ener-

giprodukter, der leveres til anven-

delse som motorbrændstof med

henblik på sejlads i EU-farvande

(herunder fiskerfartøjer), bortset

fra sejlads med fritidsfartøjer, frita-

ges for afgift. Efter direktivets arti-

kel 14, stk. 2, kan en medlemsstat

dog begrænse anvendelsesområdet

for denne fritagelse til internatio-

nal transport og transport indenfor

EU.

Fritagelsen kan således begrænses,

så der kan lægges afgift på fiskeri

og national transport. Det følger

desuden af direktivets præambel

23, at medlemsstaterne bør kunne

begrænse fritagelserne for energi-

produkter anvendt til luftfart og

søfart, som særligt er fastsat af

Side 11 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hensyn til internationale forpligtel-

ser og konkurrenceevne. CO

-af-

gift på motorbrændstof anvendt til

fiskerfartøjer vurderes derfor at

være i overensstemmelse med

energibeskatningsdirektivet.

DEPO og DPPO bemærker, at

-afgift på alt brændstofforbrug

på fiskefartøjer, der tanker inden-

for dansk land- og søterritorium,

grundet manglende muligheder for

omstilling vil medføre, at aktivite-

ter med tankning flytter til udlan-

det. DEPO og DPPO bemærker,

at dette vil medføre, at landinger

og afledte aktiviteter ligeledes vil

flytte til udlandet, eller at fiskerier-

hvervet i højere grad vil forsøge at

bunkre brændstof på havet uden-

for dansk søterritorium og med-

føre CO

-lækage. Det kan desuden

medføre øget brændstofforbrug.

Der henvises til kommentaren til

Danish Seafood Associations hø-

ringssvar, hvoraf det fremgår, at

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

indebærer en pulje med

målrettet støtte til fiskerierhvervet,

der står i en særligt udsat situation

på baggrund af andre faktorer end

selve CO

-afgiften og grundet få

omstillingsmuligheder.

DEPO og DPPO bemærker, at fi-

skeri sammenholdt med andre for-

mer for sejlads, er den eneste form

for sejlads, der bliver beskattet af

hele brændselsforbrug, hvorfor fi-

skerierhvervet vil blive stillet væ-

sentligt dårligere end andre er-

hverv med aktivitet på havet.

Det følger af

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022,

at CO

beskatningen skal udvides til vel-

definerede områder, der i dag er

fritaget, hvilket konkret udgør bl.a.

færger og fiskere. CO

-afgiften fo-

reslås derfor udvidet fsva. søfarts-

aktiviteter kun til disse sektorer.

DEPO og DPPO anfører, at be-

skatning af hele brændstofforbru-

get adskiller sig for den gældende

praksis for øvrige fartøjer, hvor

der sker en fordeling af brændstof-

forbrug mellem sejlads og

Efter den gældende regulering er

der afgift på forbruget af energi-

produkter til en række anvendel-

ser, hvor bl.a. erhvervsmæssig sej-

lads er fritaget. Med følgelovforsla-

get foreslås, at der skal lægges

-afgift på motorbrændstof

Side 12 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sideaktivitet, hvor kun sidstnævnte

beskattes.

anvendt til indenrigsfærger og fi-

skere.

DEPO og DPPO bemærker, at

der på nuværende tidspunkt ikke

er omstillingsteknologi til rådighed

for fiskerierhvervet, og afgiften vil

derfor medføre en ændret adfærd,

der medfører øget brændstoffor-

brug i branchen. Fiskefartøjer vil

tilpasse deres sejlrutiner med hen-

blik på at opnå tankning i udlan-

det. DEPO og DPPO opfordrer

grundet vanskelighederne ved om-

stilling til, at de støttemidler, der er

er afsat til fiskeriet i

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022,

an-

vendes til at kompenserer erhver-

vet fuldt ud for CO

-afgiften.

Der henvises til kommentaren til

Danish Seafood Associations hø-

ringssvar, hvoraf det fremgår, at

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

indebærer en pulje med

målrettet støtte til fiskerierhvervet,

der står i en særligt udsat situation

på baggrund af andre faktorer end

selve CO

-afgiften og grundet få

omstillingsmuligheder.

DEPO og DPPO bemærker, at

lovforslagene indebærer, at CO

afgiften er fuldt indfaset allerede

fra 2025 for fiskerierhvervet, og at

dette ikke er i overensstemmelse

med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022,

som indebærer en

indfasning fra 2025 til 2030. Fiske-

rierhvervet er fritaget for både

energi- og CO

-afgiften i dag og

vurderes ikke at kunne falde ind

under omlægningen af afgifterne

for vejtransport, der omlægges

fuldt ud fra 2025.

Følgelovforslaget er tilpasset i

overensstemmelse med

Aftalen om

grøn skattereform for industri mv. 2022,

så CO

-afgiften indfases fra 2025-

2030 for motorbrændstof til fi-

skeri.

Dansk Erhverv (DE)

DE bemærker, at CO

-afgifter skal

være et centralt virkemiddel til at

indfri Danmarks klimapolitiske

målsætninger, og at en afgiftsløs-

ning, der er indrettet rigtigt, giver

et klart og omkostningseffektivt

Side 13 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

incitament til klimavenlig produk-

tion på tværs af samfundets sekto-

rer. DE støtter princippet om, at

forureneren betaler. DE bemærker

dog, at det samlet set ikke skal

være dyrere at være virksomhed.

DE bemærker, at der er udfordrin-

ger ved de præsenterede lov-

forslag, som risikerer

at medføre unødigt høje admini-

strative byrder for virksomhe-

derne.

DE bemærker, at emissionsafgif-

ten er baseret på et nyt afgifts-

grundlag i form af kvotehandelssy-

stemet (ETS), som med fordel

kunne have afløst den nuværende

energi- og CO

-afgiftslovgivning.

DE anfører, at emissionsafgiften

er endnu en administrativ byrde i

en i forvejen kompliceret lovgiv-

ning. DE bemærker samtidig, at

ikke al energi er kvoteomfattet i

virksomhederne, som derfor vil

skulle håndtere administration af

både kvoteomfattet og ikke-kvote-

omfattet energiforbrug, herunder

godtgørelse af energi- og CO

-af-

gifter.

Det følger af

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022,

at omlæg-

ningen skal gennemføres i over-

ensstemmelse med EU-retlige for-

pligtelser, herunder energibeskat-

ningsdirektivet, der bl.a. fastsætter

minimumsafgifter for anvendelse

af energiprodukter og elektricitet.

Lovforslagene er udformet i over-

ensstemmelse hermed.

DE bemærker, at det øger admini-

strationen unødigt, at der skal op-

gøres og indberettes en aconto af-

gift.

Bemærkningen forstås således, at

den går på emissionsafgiften. Med

den indretning, der foreslås i lov-

forslaget, anvendes strukturen, der

kendes efter øvrige punktafgifter.

DE opfordrer til, at det overvejes

at designe en form for ’fallback’-

Med en afgift på kvotegrundlaget

er der søgt at indføre en

Side 14 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mekanisme, hvor virksomheder

kan tilvælge at betale en højere af-

gift for at slippe for de administra-

tivt tunge krav i emissionsafgiftens

nye afgiftsgrundlag. Fx i form af

tilvalg af en højere afgift på selve

brændslet eller et forhøjet eksiste-

rende afgiftsgrundlag.

emissionsafgift, der omfatter de

områder, der er omfattet af

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

2022,

og som udgør en admini-

strerbar løsning på grundlag af en

regulering, som de virksomheder,

der omfattes af afgiften, allerede

har kendskab til.

DE bemærker, at den foreslåede

indfasning, hvor virksomhederne

pålægges den fulde CO

-afgift og

derefter kan tilbagesøge den godt-

gørelsesberettigede andel af afgif-

ten via momsangivelsen, kan med-

føre likviditetsmæssige uhensigts-

mæssigheder for virksomhederne,

som der burde være taget højde

for ved fx mulighed for at nettoaf-

regne afgifterne.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at godtgørelse

sker via momsangivelsen ligesom i

den gældende indretning af energi-

og CO

-afgifterne.

De lavere energiafgifter medfører,

at der skal tilbagesøges en mindre

andel af energiafgifterne.

DE bemærker, at den konkrete ud-

møntning af den kompensations-

ordning, som der er aftalt i regi af

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022,

i stort omfang udestår,

herunder de 2 mia. kr., der er afsat

til omstillingsstøtte af virksomhe-

der. DE bemærker, at dette er kri-

tisabelt, da virksomhederne skal

tage investeringsbeslutning nu

mhp. at reducere udledningerne

frem mod 2030. DE opfordrer til,

at der hurtigt kommer klarhed om

kompensation og støtte.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at rammerne

for omstillingsstøtte indgår i

Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtten fra

Grøn skattereform for industri mv.

den 19. marts 2024.

DE anfører, at omlægningen af

energiafgifterne burde have givet

anledning til at ændre på de eksi-

sterende krav og fordelingsregler

for energiafgifter, herunder kravet

Lovforslagene er en gennemfø-

relse af

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022.

Aftalen indehol-

der ikke ændringer af de eksiste-

rende krav og fordelingsregler for

Side 15 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om, at fremløbstemperaturen på

kedler bl.a. skal være på over 90

grader, hvis der skal måles på rum-

varmeforbruget fremfor proces-

forbruget. DE bemærker, at kravet

fremstår forældet og kan spænde

ben for den grønne omstilling, idet

varmepumper kan have svært ved

at fastholde en så høj temperatur.

Endelig kan fremløbskravet gøre

det nødvendigt at ændre hele må-

lerstrukturen, hvilket unødigt kan

øge omkostningerne og dermed

hindre omstillingen.

energiafgifter i energiafgiftslovene,

og dette er derfor ikke en del af

lovforslagene. Til den forslåede

ændring på fremløbstemperaturen

henvises til SAU alm. del

–

svar på

spørgsmål 341-343 (2023-24).

DE påpeger, at biogas, der har

modtaget støtte, ikke bør afgiftsfri-

tages. En afgiftsfritagelse af støttet

biogas er de facto et udtryk for

”dobbeltstøtte”. En markedskon-

form understøttelse af biogas bør

således kun afgiftsfritage den bio-

gas, der er produceret på markeds-

vilkår og uden brug af støtte. DE

bemærker, at den i

Aftale om Grøn

skattereform for industri mv. 2022

af-

talte analyse af mulige modeller for

afgiftsfritagelse for biogas ved køb

af oprindelsesgarantier forsat ude-

stå, og at analysen bør pege på

modeller, hvor der kun sker af-

giftsfritagelse for ustøttet biogas.

Desuden henvises til kommenta-

ren til Biogas Danmarks hørings-

svar, hvoraf det fremgår, at analy-

sen vedrørende mulighed for af-

giftsfritagelse for biogas forventes

færdiggjort i første halvår 2024.

DE bemærker, at en utilsigtet kon-

sekvens af den foreslåede omlæg-

ning af energiafgifterne kan blive,

at kvoteomfattede virksomheder

gives et lavere økonomisk incita-

ment til at udnytte overskuds-

varme fremfor ikke-kvoteomfat-

tede virksomheder. DE opfordrer

til at se på muligheder for at undgå

I afgiftsmæssig forstand er over-

skudsvarme nyttiggjort varme, der

ikke har medført et øget forbrug af

fossilt brændsel. Ved udnyttelse af

denne overskudsvarme er det un-

derordnet for rentabiliteten, om

den genindvundne varme kommer

fra kvote- eller ikke-kvoteomfattet

proces.

Side 16 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

denne utilsigtede incitamentsvirk-

ning.

Afgifterne for rumvarme omlæg-

ges over mod CO

-afgifter frem

for energiafgifter, men det samlede

afgiftsniveau holdes uændret for

naturgas. Afgifterne for proces

forhøjes med aftalen. Det reduce-

rer incitamentet til at anvende fos-

silt brændsel.

Dansk Fjernvarme

(DFJ) og Branchefor-

eningen Cirkulær (BC)

DFJ og BC anfører, at den mang-

lende mulighed for at fradrage

-afgift ved anvendelse af CCS

er i strid med

Aftale om Grøn skatte-

reform for industri mv. 2022

og de po-

litiske aftaler på CCS-området her-

under Aftale om styrkede ramme-

vilkår for CCS i Danmark. DFJ og

BC bemærker, at kvoteomfattede

selskaber i rumvarmesektoren ved

CCS vil kunne spare halvdelen af

de 750 kr. pr. ton CO

, som de

samlet pålægges i emissionsafgift

og CO

-afgift, mens ikke-kvote-

omfattede selskaber i rumvarme-

sektoren ikke vil kunne få afløftet

-afgiften på 750 kr. pr. ton

ved CCS. DFJ og BC bemær-

ker, at Skatteministeriet tidligere

har angivet, at Kommissionen vil

blive inddraget for at afdække

eventuelle muligheder for afgifts-

løftning, hvortil det bemærkes, at

DFJ og BC er uforstående overfor

hvorfor Skatteministeriet ikke har

inddraget Kommissionen tidligere.

Med lovforslagene lægges der op

til at indføre en ny emissionsafgift

på CO

e-udledninger fra kvoteom-

fattede aktiviteter, herunder rum-

varme mv., og en CO

-afgift, som

bl.a. omfatter ikke-kvoteomfattet

proces og kvoteomfattet rum-

varme mv.

Den nye emissionsafgift vil udgøre

375 kr. pr. ton udledt CO

i 2030

for de virksomheder, som er om-

fattet af EU’s kvotehandelssystem

(ETS I), dog 125 kr. pr. ton udledt

for mineralogiske processer

mv. Der lægges op til, at hvis an-

vendelse af CCS medfører færre

-udledninger i en kvoteomfat-

tet produktion, og produktionen

derfor skal indlevere færre kvoter,

vil virksomheden få afløftet emis-

sionsafgiften svarende til den op-

nåede reduktion af CO

. Det skyl-

des, at afgiftsgrundlaget for emissi-

onsafgiften er mængden af indle-

verede kvoter.

-afgiften vil udgøre 750 kr. pr.

ton CO

efter fuld indfasning, dog

375 kr. pr. ton CO

for kvoteom-

fattet varme. CO

-afgiften er om-

fattet af energibeskatningsdirekti-

vet, der fastsætter rammerne for

Side 17 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

energibeskatning. Energibeskat-

ningsdirektivet tager ikke højde for

mængden af CO

-udledning og gi-

ver derfor ikke umiddelbart mulig-

hed for at lempe eller fritage for

beskatning af energiprodukter på

baggrund af fanget og lagret CO

Derfor er det heller ikke umiddel-

bart muligt at afløfte CO

-afgiften

ved anvendelse af CCS.

Udbudsdesignet af CCS-puljen

forventes dog tilrettelagt, så kon-

kurrencevilkårene mellem forskel-

lige bydere er ens på trods af for-

skelle i emissions- og CO

-afgiften.

Skatteministeriet arbejder desuden

med en ordning, hvorefter virk-

somheder, der etablerer CCS-an-

læg, vil kunne indgå en aftale med

myndighederne. De vil herved få

ret til refusion af den del af CO

afgiften, der vedrører opsamlet og

lagret CO

så der kun vil skulle be-

tales energiafgifter med mini-

mumssatserne.

En sådan aftalebaseret ordning vil

give alle lige muligheder for afløft-

ning af CO

-afgiften svarende til

den opsamlede og lagrede CO

, og

den vil derfor ikke blot sikre af-

løftning af afgiften for kvoteom-

fattede affaldsværker, men også

for ikkekvoteomfattede virksom-

heder, der måtte beslutte sig for at

etablere CCS.

Der pågår en dialog med Kommis-

sionen om den aftalebaserede ord-

ning, da den skal indføres med

hjemmel i en særlig bestemmelse i

Side 18 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

energibeskatningsdirektivet. Det er

den klare forventning, at Kommis-

sionen vil anse ordningen for at

være i overensstemmelse med di-

rektivet.

Der vil under lovforslagenes be-

handling i Folketinget blive frem-

sat et ændringsforslag, der afspejler

denne ændring.

Det er således fortsat regeringens

ambition at skabe økonomiske in-

citamenter til, at anvendelse af

CCS på sigt kan ske på markeds-

mæssige vilkår.

DFJ og BC bemærker, at CO

-af-

giftslovens § 5, stk. 2, giver kvote-

omfattede affaldsenergianlæg mu-

lighed for at opgøre afgiftsgrundla-

get enten som produktet af brænd-

selsinput og en standardemissions-

faktor eller ved faktisk måling af

-udledningen i skorstenen.

Skatteministeriet har i dialogen

med DFJ og BC i februar 2024 in-

dikeret, at CO

-afgiftsgrundlaget

også for affald skal være baseret på

brændselsinput og ikke den ud-

ledte faktiske målte CO

, hvilket

betyder, at man ikke kan få fradrag

for denne afgift ved CO

-fangst.

Dette vil kræve, at Skatteministe-

riet ændrer CO

-afgiftsloven ift.

reglerne i dag. DFJ og BC opfor-

drer til en skriftlig afklaring på

hvorvidt reglerne i CO

-afgiftslo-

vens § 5, stk. 2 vil blive ændret.

DFJ og BC bemærker, at det er af-

gørende for udviklingen af CO

fangst, og dermed hvorledes

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

Af hensyn til at sikre overensstem-

melse med EU's energibeskat-

ningsdirektiv vurderes det nødven-

digt at tilpasse CO

-afgiftslovens §

5, stk. 2, så der fortsat kan bereg-

nes afgift på baggrund af målt

, dog kan der ikke ske fradrag

af CO

, der er opsamlet og lagret.

Side 19 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2022

tilskynder til grøn omstilling.

BFJ og BC opfordrer til, at konse-

kvenserne af en ændring af CO

afgiftslovens § 5, stk. 2, belyses or-

dentligt, samt der laves en høring

af ændringen. FJ og BC opfordrer

til, at man ikke fjerner bestemmel-

serne i CO

-afgiftslovens § 5, stk.

2, og desuden sikrer, at selskaber,

som kan dokumentere fangst og

lagring af CO

, ikke skal betale

-afgift.

DFJ og BC foreslår, hvis der ikke

kan ske fradrag for CCS i CO

-af-

giftsloven, at CO

-afgiften for

kvoteomfattede selskaber rum-

varme overføres til emissionsaf-

giftsloven, der i så fald vil udgøre

750 kr. pr. ton CO

, som vil kunne

afløftes ved CCS.

Der har været set på at flytte så

meget som muligt af afgifterne fra

-afgiften over i emissionsafgif-

ten for at give fradrag ved CCS.

En sådan løsning vil indebære en

række statsstøtteretlige og admini-

strative udfordringer og løser ikke

problemet for ikkekvoteomfattede

virksomheder. En aftalebaseret

ordning, som der nu arbejdes for,

jf. ovenfor, vil ikke blot sikre af-

løftning af afgiften for kvoteom-

fattede virksomheder, der måtte

beslutte sig for at etablere CCS.

Der pågår dog en afdækning af

modellen, herunder som en del af

de igangværende drøftelser om re-

vision af EU’s energibeskatnings-

direktiv.

DFJ og BC anfører, at lovforsla-

gene ikke indebærer en negativ af-

gift ved fangst af biogen CO₂. DFJ

og BC bemærker, at der bør træf-

fes politisk beslutning om at fast-

sætte en fast sats (en reel negativ

afgift) pr. ton fanget CO

, der gæl-

der på tværs af alle biogene kilder.

Denne kan over en årrække

Det fremgår af

Aftale om grøn skatte-

reform for industri mv. 2022,

at aftale-

partierne er enige om at indføre et

tilskud til CCS, herunder både til

fangst og lagring af fossile og bio-

gene kilder. Tilskuddet skal ses

som en slags negativ afgift.

Side 20 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

reduceres, i takt med at der skabes

et transparent marked for negative

emissioner fx

gennem EU’s kom-

mende certifikatsystem for CO

optag. DFJ og BC opfordrer til, at

der arbejdes videre med mulighe-

derne for at kunne indføre en så-

dan negativ afgift.

En negativ afgift på fangst af bio-

gen i afgiftssystemet indgår ikke

aftalen.

DFJ og BC bemærker, at den fulde

omlægning af afgifterne på rum-

varme i 2025 er i strid med

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

2022.

DFJ og BC anfører, at der

efter aftalen skal ske gradvis ind-

fasning af CO

-afgiften fra 2025 til

2030, og at omlægningen af energi-

afgifter skal ske fra 2025 for både

rumvarme og proces-energi. DFJ

og BC anfører, at der ikke bør ske

fremskyndelse af indfasningen på

rumvarme, alene fordi det ikke har

nogen betydning for naturfyrede

anlæg, da det har en effekt for an-

læg på kul, olie og fossilt affald.

DFJ og BC bemærker, at selska-

berne siden første delrapport fra

Ekspertgruppen for grøn skattere-

form i februar 2022 og

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022

har haft en berettiget forventning

om, at der på rumvarme såvel som

i resten af industrien ville ske en

gradvis indfasning af det nye af-

giftssystem. DFJ og BC bemærker,

at Skatteministeriet ikke har anvist

noget sted i aftaleteksten, hvoraf

det fremgår, at der skal ske fuld

indfasning på rumvarme allerede i

2025.

Det er forudsat i beregningerne,

der ligger til grund for

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022,

at CO

-afgiften for proces indfases

i perioden 2025-2030, men at der

sker en fuld omlægning af rum-

varme mv. og motorbrændstof al-

lerede i 2025.

Det er de samme forudsætninger,

der ligger til grund for ekspert-

gruppens for en grøn skattere-

forms første delrapport.

Lovforslagene afspejler derfor ind-

holdet af den politiske aftale, her-

under ift. økonomiske og kli-

mamæssige konsekvenser.

Side 21 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DFJ og BC bemærker, at afgiftsni-

veauet for affaldsenergianlæggene

afhænger af, hvor stor den fossile

andel af affaldet er. DFJ og BC er

uenige i den andel fossil affalds-

fraktion, som Skatteministeriet har

lagt til grund for sine beregninger,

og som derfor ikke giver et retvi-

sende billede af, hvordan affalds-

energi-anlæggene rammes af om-

lægningen. Det kan således ikke

lægges til grund, at afgiftsbetalin-

gen ikke stiger for en række af-

faldsenergianlæg.

Der er i beregningerne taget ud-

gangspunkt i Klimafremskrivnin-

gen 2022, hvor aftalen blev ind-

gået.

DFJ og BC bemærker, at ikke-kvo-

teomfattet fossil elproduktion i

dag kun er omfattet af CO

-afgift

og ikke energiafgift, og at ændrin-

gen af CO

- og energiafgifterne

dermed for ikke-kvoteomfattet

fossil elproduktion udgør en af-

giftsforhøjelse på 570,8 kr. pr. ton

og ikke en omlægning. Det

bemærkes, at ikke-kvoteomfattede

virksomheder dermed samlet set

pålægges en større afgiftsstigning

end de kvoteomfattede virksomhe-

der, der omfattes af emissionsaf-

giften. Afgiftsforhøjelsen indfases

dog kun for kvoteomfattede virk-

somheder. Skatteministeriet har af-

givet en skriftlig begrundelse her-

for hvori der gives et indtryk af, at

der med

Aftale om Grøn skattereform

for industri mv. 2022

er besluttet, at

den nye CO

-afgift generelt indfa-

ses fuldt pr. 1. januar 2025, men at

der for proces gøres en undtagelse.

DFJ og BC bemærker, at dette er i

strid med den politiske aftale, hvor

det fremgår, at der skal ske en

Det er forudsat i beregningerne,

der ligger til grund for

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022

at CO

-afgiften for proces indfases

i perioden 2025-2030, men at der

sker en fuld omlægning af rum-

varme mv. og motorbrændstof al-

lerede i 2025.

Derfor er der i følgelovforslaget

lagt op til, at afgiften for de anven-

delser, der i dag er omfattet af

-afgift, også omlægges fuldt

ud i 2025, medmindre der er tale

om procesanvendelser.

Følgelovforslaget er desuden til-

passet, så CO

-afgiften, indfases i

perioden 2025-2030 for anvendel-

ser, der i dag hverken er omfattet

af energi- eller CO

-afgift.

Side 22 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gradvis indfasning af CO

-afgiften

fra 2025-30.

DFJ og BC bemærker til afgift på

fossil elproduktion, at man ikke er

bekendt med, at Skatteministeriet

skulle have analyseret eller belyst,

hvordan en ny CO

-afgift på fossil

elproduktion på lidt længere sigt

kan komme til at påvirke forbru-

gerpriserne på fjernvarme eller el-

forsyningssikkerheden. DFJ og BC

anfører, at afgiften vil få negative

konsekvenser for varmekunderne.

Det skyldes, at kraftvarmeværker

og affaldsforbrændingsanlæg pro-

ducerer både varme og el. Ved

samproduktion af el og varme, an-

vendes typisk en model, hvor var-

mesiden (og evt. affaldssiden) be-

taler for de omkostninger, der ikke

dækkes af indtægter fra elsiden. En

-afgift på fossil elproduktion

vil påvirke marginalprisen for an-

læggenes elproduktion og derigen-

nem anlæggets drift og samlede

økonomi, hvilket i mange tilfælde

vil slå negativt igennem på anlæg-

gets varmepris og dermed gå ud

over varmeforbrugerne og potenti-

elt affaldstaksten. DFJ opfordrer

til, at der foretages analyser af kon-

sekvenserne, inden der indføres en

afgift på fossil elproduktion. Hvis

ændringen gennemføres alligevel,

opfordrer DFJ og BC til, at det

kombineres med afgiftsfritagelse

på opgraderet biogas. DFJ og BC

anfører, at en CO

-afgift på fossil

elproduktion i Danmark kan med-

føre CO

-lækage og reduktion af

Det indgår som en del af

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022,

at der pålægges afgift på fossile

brændsler anvendt til elproduk-

tion. Dette er analyseret i ekspert-

gruppen for en grøn skattereform

første delrapport.

En afgift på fossil elproduktion vil

reducere det økonomiske incita-

ment til at producere el med fos-

sile brændsler. Det vil reducere

-udledningerne fra elproduk-

tion.

Afgiftsreglerne afgør ikke, om af-

gifterne i sidste ende skal betales af

fx el- eller varmekunderne.

Side 23 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kapacitet fra den fossile termiske

elproduktion.

DFJ og BC bemærker, at fritagelse

af fjernvarmen fra afgifter på op-

graderet biogas udestår. DFJ og

BC anbefaler, at Skatteministeriet

anvender data fra Energinet vedrø-

rende andelen af opgraderet biogas

i det danske forbrug af ledningsgas

som grundlag for, at anvendelsen

af bæredygtig biometan fremover

skal fritages for emissions-, CO

og gasafgift. DFJ og BC bemær-

ker, at andelen af biometan i gas-

nettet er på cirka 40 pct. stigende

til 100 pct. frem mod 2029. Afgif-

ter på grøn og bæredygtig biogas

strider mod hensigterne med en

grøn skattereform og er med til at

udhule økonomien i kraftvarme-

værker, som bidrager kritisk til el-

forsyningssikkerheden i Danmark.

Der henvises til kommentaren til

Biogas Danmarks høringssvar,

hvoraf det fremgår, at analysen

vedr. mulighed for afgiftsfritagelse

for biogas forventes færdiggjort i

første halvår 2024.

DFJ og BC bemærker, at affalds-

varmeafgiften, som betales af var-

mebrugerne, i praksis prisreguleres

dobbelt op med udviklingen i net-

toprisindekset, hvilket pga. de se-

neste års store prisstigninger slår

igennem i indekseringen nu, og

medfører en prisstigning på var-

men fra affaldsforbrænding på

15,4 pct. i 2024 og yderligere 8 pct.

i 2025. DFJ og BC anfører, at

Skatteministeriet er blevet gjort

opmærksomme på denne uhen-

sigtsmæssighed i afgiftssystemet,

der burde rettes op på med følge-

lovforslaget.

Afgiftsreglerne afgør ikke, om af-

faldsvarme- eller tillægsafgiften

skal betales af varme- eller affalds-

kunderne.

Indeksering af afgifterne er ikke en

del af

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022.

Side 24 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DFJ og BC opfordrer til, at ind-

føre energibalancemetoden til op-

gørelse af afgiftsgrundlaget på af-

faldsenergianlæg, da metoden giver

et nøjagtigt afgiftsgrundlag og inci-

tamenter til optimering. DFJ og

BC anfører, at Skatteministeriet i

januar 2024 har tilkendegivet at

ministeriet fortsat er positive over-

for metoden. DFJ og BC opfor-

drer til, at energibalancemetoden

indføres snarest.

Skatteministeriet forventer fortsat

at se nærmere på grundlaget for

indførelse af energibalancemeto-

den.

DFJ og BC anbefaler, at hvis ele-

menterne om bundpris- og juste-

ringsmekanisme, som er indeholdt

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022,

anvendes, bør der

samtidig indføres en acontobeta-

ling af CO

-afgiften, som kan ju-

steres ved slutopkrævning ved ud-

gangen af året ift. udviklingen i

kvoteprisen.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg af af-

talen vil skulle tages politisk be-

slutning om en bundpris med sam-

menhæng til kvoteprisen, og at af-

talen ikke indebærer et loft over

afgiften i sammenhæng med kvo-

teprisens udvikling.

DFJ og BC bemærker, at godtgø-

relsen via elpatronordningen for

energiafgifter forringes ganske be-

tragteligt. For nogen selskaber vil

godtgørelsen blive 50 pct. lavere

end i det nuværende afgiftssystem,

selvom det ikke følger af

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022.

DFJ og BC bemærker desuden, at

elpatronordningen i CO

-afgiftslo-

ven i en årrække har indebåret, at

der i praksis generelt ikke kan op-

nås godtgørelse, medmindre der fx

er tale om en gaskedel med en

virkningsgrad på ca. 72 pct., hvil-

ket anses for en energiineffektiv

kedel, hvilket må være en fejl, som

Energiafgiften for kraftvarme er

reduceret som følge af omlægnin-

gen af energiafgift over mod CO

afgifter. I forslaget følger ændrin-

gerne af elpatronordningen således

de generelle ændringer i energi- og

-afgifterne. Dog er der indsat

en tilpasset sats for elpatronord-

ningen for kvoteomfattet rum-

varme i CO

-afgiftsloven.

Der er med

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022

ikke aftalt

ændringer i systematikken i el-

patronordningen.

Side 25 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der lægges op til at videreføre. DFJ

og BC opfordrer til, at elpatro-

nordningen i CO

-afgiftsloven til-

passes, så ordningen fremover

også i praksis har den tilsigtede

virkning.

Ved en fejl er opgørelsen af elpa-

tronsats i øre pr. kWh opgjort for-

ket i høringsudgaven. Afgiften skal

udgøre 20,3 øre pr. kWh (2015-ni-

veau) og ikke 24,3 øre pr. kWh

(2015-niveau). Dette er tilrettet.

DFJ og BC bemærker, at der bør

gøres op med den eksisterende

uens beskatning indenfor kvote-

sektoren, hvor kvoteomfattede sel-

skaber i rumvarmesektoren er om-

fattet af højere afgifter end øvrige

kvoteomfattede selskaber i indu-

strien, som der med lovforslagene

lægges op til at videreføre.

Det følger af

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022,

at omlæg-

ningen af afgifterne på rumvarme

mv. skal balanceres, så det samlede

afgiftsniveau for naturgas er uæn-

dret. Aftalen indebærer ikke en

lempelse for kvoteomfattet varme.

Dansk Gartneri

Dansk Gartneri bemærker, at med

følgelovforslaget pålægges vækst-

husgartnerier en CO

-afgift, mens

bundfradraget i CO

-afgiften

afskaffes fra 2025. Dansk Gartneri

vurderer, at de samlede konse-

kvenser for branchen af den fore-

slåede model udgør 402 mio. kr.,

når der tages udgangspunkt i en

samlet udledning på 179.196 ton

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022

anerkendes det, at

gartneriernes generelle konkurren-

cesituation gør det svært at bære

den fulde økonomiske omkostning

ved omstilling til vedvarende

energi på trods af umiddelbart

gode muligheder for omstilling. En

høj CO

-afgift skønnes primært at

resultere i en produktionsnedgang.

Der er på den baggrund afsat 50

mio. kr. årligt i 2025 og 2026 samt

25 mio. kr. årligt i 2027-2029

(2022-priser) til målrettet støtte af

gartnerierne. Der pågår et arbejde

med afklaring af udformning af

denne støtte.

Dansk Gartneri bemærker, at den

foreslåede CO

-afgift kraftigt vil

forringe gartnerierhvervets kon-

kurrenceevne og at der vil være tab

af produktion og arbejdspladser.

Side 26 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

-afgiften vil således ikke med-

føre en udvikling af erhvervet,

men derimod en afvikling.

Dansk Industri (DI)

DI anfører, at afvigelsen i det sam-

lede afgiftsniveau med 60 kr. pr.

ton CO

for kvoteomfattet proces

findes uforklaret og unødigt bebyr-

dende. Kvoteomfattede virksom-

heders procesforbrug vil i stedet

for en afgift på 375 kr. pr. ton CO

blive omfattet af en afgift på 435

kr. pr. ton CO

, hvortil kvotepri-

sen skal tillægges.

DI bemærker, at de aftalte satser

for den samlede beskatning af

, kunne være blevet overholdt

ved, at de berørte kvotevirksomhe-

der fik reduceret andre afgifter til-

svarende samt ved at de kompen-

seres indirekte via øgede tilskud

mv. Alternativt ved en lempelse af

-emissionsafgiften til 315

kr./ton CO

, så den samlede be-

skatning på 375 kr./ton CO

for-

bliver uændret for kvotesektorens

almindelige proces, desuagtet at

dette vil påvirke afgiften for de øv-

rige udledninger, der er pålagt

-emissionsafgiften på 375

kr./ton CO

DI anfører desuden, at hvis det

ikke er juridisk muligt at undgå en

opkrævning på energiafgiften, op-

fordrer DI til, at man afbøder og

modvirker effekten af energiafgif-

ten ved: 1) implementering af de

faktiske mindstesatser i direktivet,

2) tilbageføring til sektoren ved

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar.

Side 27 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

øremærkning via fx grøn omstil-

lingsfond.

DI bemærker, at en CO

-emissi-

onsafgift på kvotesektoren bliver

lagt oveni kvoteprisen, og at der

derfor ikke sikres sammenhæng

mellem kvoteprisen og den danske

afgift. DI anfører, at man er kritisk

overfor uforudsigeligheden om

den samlede prissætning af CO

kvotesektoren, og det uens afgifts-

grundlag indenfor kvotesektoren.

DI opfordrer derfor til, at der ska-

bes et

klarere samspil mellem EU’s

kvotesystem og den danske CO

emissionsafgift, hvilket som mini-

mum bør ske ved at indføre et loft

over CO

-prissætningen i kvote-

sektoren. DI opfordrer desuden

til, at afgiftsgrundlaget for CO

emissionsafgiften bliver identisk

med grundlaget for kvotevirksom-

hedernes kvotebetaling.

Med

Aftale om grøn skattereform mv.

2022

er der ikke lagt op til at ind-

føre et loft over afgiften på bag-

grund af sammenhæng med kvote-

prisen.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der vil skulle tages poli-

tisk beslutning om en bundpris

med sammenhæng til kvoteprisen,

og at aftalen ikke indebærer et loft

over afgiften i sammenhæng med

kvoteprisens udvikling.

DI bemærker, at der er uklarhed

om en række elementer i

Aftale om

Grøn skattereform for industri mv.

2022,

herunder det grønne investe-

ringsvindue, analysearbejdet vedr.

en mulig afgiftsfritagelse af led-

ningsført biogas samt såvel den ge-

nerelle omstillingspulje som de er-

hvervsspecifikke omstillingspuljer,

der gælder for hhv. fiskeriet og

gartneriet. DI opfordrer til, at der

opnås klarhed om vilkårene for

disse elementer inden lovbehand-

lingen påbegyndes eller som

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at rammerne

for omstillingsstøtte indgår i

Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtten fra

Grøn skattereform for industri mv.

den 19. marts 2024.

Der henvises desuden til kommen-

taren til Bryggeriforeningens hø-

ringssvar, hvoraf det fremgår, at

der pågår et arbejde med afklaring

af udformning af ordninger, der

understøtter omlægningen til

grønne brændsler i

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022.

Side 28 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

minimum i god tid inden CO

-af-

giften træder i kraft i 2025.

Desuden henvises der til kommen-

taren til Biogas Danmarks hørings-

svar, hvoraf det fremgår, at analy-

sen vedr. mulighed for afgiftsfrita-

gelse for biogas forventes færdig-

gjort i første halvår 2024.

DI bemærker, at indfasningsprofi-

len af CO

-afgiftsstigningerne i pe-

rioden 2025-2029, opnås ved en

tilbagebetalingsordning, hvor de

berørte virksomheder vil skulle be-

tale de satser, der er gældende for

dem fra 2030 og derefter kan søge

om en tilbagebetaling, der nedbrin-

ger deres nettoafgiftsbetaling til

det niveau, der er aftalt i det en-

kelte år. Tilbagebetalingsmodellen

vil medføre store administrative

omkostninger og et mærkbart li-

kviditetsdræn for virksomhederne.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at indfasnin-

gen af omlægningen af energi- og

-afgifter sker med udgangs-

punkt i gældende energi- og CO

afgiftssystem, hvor energi leveres

med høj afgift (rumvarmesats),

med mulighed for efterfølgende

godtgørelse ned til den lavere af-

gift (proces) via momsangivelsen.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at den likvidi-

tetsmæssige belastning via CO

-af-

gifterne stort set modsvares af den

likviditetsmæssige gevinst, der

kommer af de lavere energiafgifter.

DI bemærker, at man gerne i af-

giftsomlægningen på fossile mo-

torbrændstoffer så, at energiaf-

giftselementet i beskatningen af

benzin og diesel var nedbragt så

meget som muligt i henhold til

Energibeskatningsdirektivets ram-

mer. DI bemærker desuden, at det

er beklageligt, at lovudkastene ikke

tager eksplicit stilling til den sam-

lede beskatning af motorbrændstof

fra 2027, hvor det nye europæiske

kvotesystem for bl.a. transportrela-

terede CO

-udledninger (ETS2),

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022

er det aftalt, at af-

gifterne i alle tilfælde omlægges så

meget som muligt op til 750 kr. pr.

ton CO

(2022-priser), så CO

-af-

giften i udgangspunktet bliver ens

for alle anvendelser. Samtidig ind-

går det i aftalen, at der fortsat skal

pålægges energiafgift, da den nu-

værende afgift overstiger 750 kr.

pr. ton CO

. Med omlægningen

holdes afgiftsniveauet for typiske

blandinger af benzin og diesel

uændret.

Side 29 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

træder i kraft. DI opfordrer på

denne baggrund til, at der udvikles

en model, hvor ikke bare udled-

ninger indenfor det nuværende

kvotesystem (ETS1), men også det

kommende kvotesystem (ETS2)

omfattes af den nye CO

-emissi-

onsafgift snarere den CO

-afgift,

der i 2030 vil udgøre 750 kr./ton

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022

er der ikke taget

stilling til indførelsen af ETS2 og

sammenspillet med de danske af-

gifter. ETS2 vil på tidspunktet for

lovforslagenes ikrafttræden ikke

være trådt i kraft. Der vil kunne ta-

ges stilling til et sammenspil mel-

lem ETS2 og den danske CO

-be-

skatning ved et genbesøg af afta-

len.

DI bemærker til afgiftsomlægnin-

gen for varmesektoren, at den for

kvoteomfattet varmeproduktion

vil blive omfattet af CO

-emissi-

onsafgift på 375 kr./ton CO

-afgift på 375 kr./ton CO

2030, hvilket vil medføre yderli-

gere administrative omkostninger.

DI anfører, at indretningen i CO

emissionsafgiftsloven uden mulig-

hed for nedslag ved CCS i tilfælde,

der nævnes i kvotedirektivets bilag

1, vil medføre mindre tilskyndelse

for denne sektor til at investere i

CCS.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

DI opfordrer til, at der for fjern-

varmesektoren gennemføres en af-

skaffelse af rumvarmeafgiften, da

den samlede CO

-prissætning af

netop denne sektor medfører

endog meget høje CO

-skyggepri-

ser, der er til skade for ensartethe-

den i CO

-beskatningen og som af

samme årsag medfører meget store

samfundsøkonomiske omkostnin-

ger. DI bemærker, at

Den foreslåede omlægning af af-

gifterne på rumvarme følger

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

2022,

hvor det er aftalt, at omlæg-

ningen fastlægges, så rumvarmeaf-

giften for naturgas holdes uændret.

Side 30 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fjernvarmesektoren vil opleve en

skyggepris på ca. 2.100 kr./ton

DI bemærker på vegne af Bran-

cheforeningen Dansk Luftfart, at

det bør fremhæves i lovbemærk-

ningerne, at flyvninger til og fra

Grønland eller Færøerne er undta-

get fra emissionsafgiftsloven, uan-

set om de påbegyndes eller afslut-

tes i dansk territorium.

Det er tydeliggjort i bemærknin-

gerne.

DI anfører på vegne af Branche-

foreningen Dansk Luftfart, at man

med fordel i lovbemærkningerne

kan tydeliggøre principperne for at

reducere det afgiftspligtige fuelfor-

brug gennem øget iblanding eller

anvendelse af bæredygtigt fly-

brændstof, hvilket forudsættes i

praksis at ske via MR-rapporterin-

gens principper og med afsæt i

kvotedirektivets Bilag IV mv. Hen-

set til regeringens ambition om at

opnå helt bæredygtig indenrigsluft-

fart i 2030, bør nærværende lovud-

kast beskæftige sig med håndterin-

gen og reduktionen af den afgifts-

byrde, der følger af forslaget til lov

om emissionsafgift.

Der henvises i forslaget til emissi-

onsafgiftslov til, at opgørelse af de

afgiftspligtige udledninger sker i

overensstemmelse med MR-for-

ordningens regler. En reduktion af

afgiftsbyrden vil dermed kunne ske

på tilsvarende vis, som en reduk-

tion af kvotebyrden.

Dansk Metal

Dansk Metal bakker op om Dan-

marks samlede klimamål, hvor in-

dustrien har et særligt ansvar for at

reducere CO

-udledningerne.

Dansk Metal anerkender, at CO

afgift er samfundsøkonomisk for-

nuftig og et nødvendigt tiltag, og

at det er afgørende, at afgiften ind-

føres under stærk hensyntagen til

Side 31 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomhedernes konkurrenceevne

og fastholdelse af danske arbejds-

pladser.

Dansk Metal opfordrer til, at der

findes en løsning på en række tek-

niske uhensigtsmæssigheder

i lovforslaget, som bl.a. er forårsa-

get af implementeringen af anden

EU-lovgivning, så det samlede af-

giftsniveau er i overensstemmelse

med aftalen.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar.

Dansk Metal opfordrer til, at emis-

sionsafgiftslovforslaget bør bi-

drage til investeringer og i opbyg-

ningen af en ny CCS-industri i

Danmark. Derfor bør man samlet

se på mulighederne for investerin-

ger i den kvoteomfattede fjernvar-

mesektor, ved fx at give mulighed

for, at CCS kan give nedslag i

-emissionsafgiften.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

Dansk Metal opfordrer til, at der

snarest muligt bringes klarhed om-

kring Grøn Fond og grønt investe-

ringsvindue.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at der pågår et

arbejde med afklaring af udform-

ning af ordninger, der understøtter

omlægningen til grønne brændsler

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022.

Dansk Offshore

Dansk Offshore bemærker, at man

er bekymret for, at en dansk afgift

på 375 kr. pr. ton CO

oveni en

kvotepris på 120-160 EUR pr. ton

samlet set kan medføre et

prisniveau for danske aktører, som

vil forringe konkurrenceevnen for

Det er med

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022

aftalt, at

der i 2030 skal gælde en afgift på

375 kr. pr. ton CO

(2022-priser)

for kvoteomfattede virksomheder.

Afgiften skal udgøre 75 kr. pr. ton

i 2025 stigende med 60 kr.

Side 32 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lokalt produceret olie og gas i for-

hold til andre EU-ETS-producen-

ter, UK-baserede olie- og gaspro-

ducenter eller LNG-import, idet

en sådan forringelse alt andet lige

kan medføre, at Danmark mister

kritisk egenforsyning af energires-

sourcer med deraf følgende øget

klimaaftryk, når ressourcerne skal

hentes via øget import af olie og

naturgas.

årligt til 375 kr. pr. ton CO

(2022-

priser). For mineralogiske proces-

ser mv. skal der gælde en afgift på

125 kr. pr. ton CO

i 2030, som

indfases fra 100 kr. pr. ton CO

2025 stigende med 5 kr. pr. ton

årligt.

Dansk Offshore opfordrer til, at

der indsættes et prisloft svarende

til EU-kvoteprisen, hvis denne

svarer til de 1.125 kr./ton i 2030

(2022-priser), som er fastsat i grøn

skattereform. Dermed vil danske

aktører ligestilles med aktører i re-

sten af EU og UK. Dansk Off-

shore bemærker, at en sådan me-

kanisme allerede er implementeret

i Holland.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg vil

skulle tages politisk beslutning om

en bundpris med sammenhæng til

kvoteprisen, og at aftalen ikke in-

debærer et loft over afgiften i sam-

menhæng med kvoteprisens udvik-

ling.

Danske Advokater

Danske Advokater bemærker, at

forslag til emissionsafgiftsloven

indfører en afgift på udledning af

drivhusgasser i Danmark, der

stammer fra aktiviteter omfattet af

kvotedirektivets bilag 1 (EU ETS

I), samt at der henvises til lovens

bilag 1, hvori kvotedirektivets bilag

1 er gengivet. Danske Advokater

anfører, at formuleringen i pkt. 3 i

kvotedirektivets bilag 1 først er

gældende i sin helhed fra 1. januar

2026. Det betyder, at i perioden

fra ikrafttrædelse af den nye emis-

sionsafgiftslov 1. januar 2025 og

frem til 1. januar 2026 skal bio-

massefyrede anlæg ikke medregnes

ved beregning af et anlægs samlede

Det præciseres i bemærkningerne.

Side 33 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nominelle indfyrede termiske ef-

fekt, hvilket kan betyde, at visse

anlæg for nuværende ikke er om-

fattet af EU ETS I, men at de efter

1. januar 2026 kan blive omfattet

og derved også af emissionsafgifts-

loven. Danske Advokater opfor-

drer til, at denne sammenhæng bli-

ver præciseret, eventuelt ved en

note til pkt. 3 i lovens bilag 1.

Danske Advokater bemærker, at

analysen om udarbejdelse af mu-

lige modeller for at biogas afgifts-

fritagelse ved køb af oprindelses-

garantier, som angivet i

Aftale om

Grøn skattereform for industri mv.

2022,

ikke er færdig og først for-

ventes færdig i 2. kvartal 2024, dvs.

efter denne høringsproces og tids-

punktet for, hvornår lovforslaget

forventes fremlagt. Danske Advo-

kater anfører, at det er uheldigt, at

der indføres en afgiftspligt på

emissioner fra bæredygtig biona-

turgas, inden der foreligger resulta-

ter af analysen. Danske Advokater

opfordrer til, at analysen bliver

færdiggjort hurtigst muligt, så der i

forbindelse med fremsættelse af

lovforslaget kan sikres sammen-

hæng. Danske Advokater bemær-

ker, at det af den første afrappor-

tering fra Ekspertgruppen for

fremtidens erhvervsstøtte, ”Frem-

tidens erhvervsstøtte

–

kortlæg-

ning, principper og sanering”

kan

læses, at den nedsatte ekspert-

gruppe anbefaler, at den afsatte re-

serve til afgiftsfritagelse af biogas

saneres. Det bemærkes, at det syn-

tes bemærkelsesværdigt, at disse

anbefalinger er udarbejdet og

Der henvises til kommentaren til

Biogas Danmarks høringssvar,

hvoraf det fremgår, at analysen

vedr. mulighed for afgiftsfritagelse

for biogas forventes færdiggjort i

første halvår 2024.

Afrapporteringen fra Ekspertgrup-

pen for fremtidens erhvervsstøtte

har et andet formål end analysen i

Aftale om grøn skattereform for industri

mv.

Ekspertgruppen for fremtidens

erhvervsstøtte har kigget på priori-

tering af erhvervsstøtte, mens ana-

lysens formål er,

”at udvikle en mere

fleksibel og markedskonform model for

både produktion og anvendelse af biogas,

herunder at afsøge mulighederne for større

anvendelse af oprindelsesgarantier i Dan-

mark gennem afgiftsfritagelse af biogas og

fordele ved at afgiftsfritage ikke støttet

biogas”.

Side 34 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

præsenteret, før den aftalte analyse

er færdig.

Danske Advokater bemærker, at

forslag til emissionsafgiftsloven

omfatter udledninger fra bæredyg-

tig bionaturgas, hvoraf der ikke

skal returneres kvoter. Det bemær-

kes, at dette vil skabe dårligere

rammevilkår for gasforbrugende

industrivirksomheders grønne om-

stilling.

Med lovforslagene lægges der op

til at den nye emissionsafgiftslov

for så vidt angår energirelaterede

udledninger vil omfatte udlednin-

ger fra samme energiprodukter,

som i dag er omfattet af CO

-af-

giftsloven.

Desuden henvises der til kommen-

taren til Biogas Danmarks hørings-

svar, hvoraf det fremgår, at analy-

sen vedr. mulighed for afgiftsfrita-

gelse for biogas forventes færdig-

gjort i første halvår 2024.

Danske Advokater bemærker, at

den endeligt opgjorte afgiftsplig-

tige mængde i forslag til emissions-

afgiftslovens § 6 opgøres som

drivhusgasudledningen beregnet

efter den udledningsrapport, der er

indsendt til og godkendt af Energi-

styrelsen. I § 6, stk. 2, er det præci-

seret, at der skal ske særskilt opgø-

relse af omfanget af udledningen

relateret til mineralogiske proces-

ser mv., hvis den lavere afgift skal

finde anvendelse. En sådan forde-

ling af udledningen fra virksomhe-

der med mineralogiske processer

er ny og derfor ikke implementeret

i udledningsrapporterne for 2023

og 2024, der i henhold til § 5 kan

danne grundlag for den foreløbige

mængde afgiftspligtige drivhusgas-

udledninger. Danske Advokater

opfordrer derfor til, at det bliver

indskrevet i lovforslaget, at andre

fordelingsopgørelser kan inddrages

Med § 6, stk. 2, 1. pkt., i forslag til

emissionsafgiftslov skal virksom-

heder registreret efter loven op-

gøre omfanget af udledningen rela-

teret til mineralogiske processer,

metallurgiske processer, kemiske

reduktioner og elektrolyse, hvor af

der skal betales en afgift på 125 kr.

pr. ton CO

. Af bestemmelsens 2.

pkt. fremgår det, at en forholds-

mæssig del af afgiften kan henreg-

nes til opgørelsen i 1. pkt., når

samme anlæg forsyner dels flere

mineralogiske processer mv. og

dels andre anvendelser, når en for-

deling kan opgøres.

Den forholdsmæssige fordeling

skal opgøres efter reglerne i § 11,

stk. 5, nr. 4, i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v., § 11,

stk. 5, nr. 4, i lov om afgift af na-

turgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4,

nr. 4, i lov om afgift af stenkul,

Side 35 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ved opgørelsen af den foreløbige

mængde afgiftspligtige drivhusgas-

udledninger. Derved kan der i for-

bindelse med det første års forelø-

bige angivelser også tages højde

herfor, upåagtet at den samme for-

deling ikke kan genfindes i udled-

ningsrapporterne.

brunkul og koks m.v. Opgørelse

efter disse regler skal allerede i dag

anvendes, når der anmodes om

godtgørelse af energiafgifterne for

anvendelse af energiprodukter i

mineralogiske processer m.v.

Der fremgår dermed allerede en

opgørelsesmetode, der kan anven-

des som alternativ til måling af ud-

ledning.

Danske Advokater bemærker, at

en kvoteomfattet virksomhed med

mineralogiske processer mv. skal

angive hele udledningen efter den

almindelige sats og efterfølgende

tage godtgørelse for forskellen

mellem den almindelige sats og

den lave sats for så vidt angår ud-

ledninger, der kan henføres til mi-

neralogiske processer mv. Danske

Advokater formoder, at dette op-

gørelsesprincip gælder både for de

månedlige foreløbige angivelser og

for den endelige opgørelse for året.

Danske Advokater opfordrer der-

for til, at dette bliver præciseret

forud for fremsættelse af lovforsla-

get. Danske Advokater bemærker,

at såfremt denne formodning ikke

er korrekt, og lovforslaget i stedet

skal forstås på den måde, at der

skal angives med den almindelige

sats i de månedlige foreløbige angi-

velser og først opnås godtgørelse i

forbindelse med den endelige op-

gørelse, vil det resultere i en unød-

vendig likviditetsbelastning for de

virksomheder, der har mineralogi-

ske processer mv. I så fald opfor-

drer Danske Advokater til, at lov-

forslaget bliver justeret, så der

Det har været intentionen med

forslaget om emissionsafgiftslov,

at en kvoteomfattet virksomhed

med mineralogisk proces mv. skal

kunne angive foreløbig og endelig

afgift på baggrund af den lave af-

giftssats for udledninger fra mine-

ralogiske processer mv. Det er der-

for præciseret, at angivelse af fore-

løbig afgift omfatter begge afgifts-

satser, der fremgår af det foreslå-

ede § 2.

Virksomhederne vil selv skulle

være registreret for afgift hos Skat-

teforvaltningen, hvor de ved selve

angivelsen vil kunne angive til den

korrekte afgiftssats.

Side 36 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

løbende på de månedlige forelø-

bige angivelser kan opnås den lave

afgiftsbelastning på udledninger

relateret til mineralogiske proces-

ser mv.

Danske Advokater opfordrer til at

indarbejde en reguleringsmeka-

nisme, der træder i kraft, både hvis

kvoteprisen falder under et vist ni-

veau, og hvis kvoteprisen stiger

over et vist niveau. Danske Advo-

kater bemærker, at hvis en sådan

reguleringsmekanisme ikke indfø-

res, vil det resultere i en skævvrid-

ning af rammevilkårene og derved

have en negativ påvirkning på kon-

kurrencesituationen.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg vil

skulle tages politisk beslutning om

en bundpris med sammenhæng til

kvoteprisen, og at aftalen ikke in-

debærer et loft over afgiften i sam-

menhæng med kvoteprisens udvik-

ling.

Danske Advokater bemærker, at

der, udover mineralogiske proces-

ser mv., ikke er taget særlige hen-

syn overfor virksomheder der i lige

så høj grad eller højere grad er ud-

sat for lækagerisiko.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at den lave sats for mine-

ralogiske processer mv. er en gen-

nemførelse af aftalen, hvormed af-

talepartierne har vurderet, at virk-

somhederne i denne kategori er

konkurrenceudsat og vurderes at

være i risiko for udflytning ved en

høj afgift. Det fremgår desuden, at

aftalepartierne har en klar forud-

sætning om, at branchen anvender

sit økonomiske råderum som følge

af den lempede afgift til, at der

sker en reel omstilling.

Danske Advokater opfordrer til, at

der i forslag til emissionsafgiftslo-

ven bliver indarbejdet en eksport-

godtgørelse og en bestemmelse

om dækningsafgift i forbindelse

med import for at sikre et level

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ikke indgår en

grænsehandelsmekanisme i CO

Side 37 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

playing field mellem danske og

udenlandske virksomheder. Dan-

ske Advokater opfordrer desuden

til, at det undersøges, om det er

muligt at indarbejde en eksport-

godtgørelse og en dækningsafgift i

forbindelse med import fsva. land-

bruget.

beskatningen efter

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022.

Danske Advokater opfordres til, at

Skatteforvaltningens muligheder

for at pålægge daglige bøder efter

forslag til emissionsafgiftslovens §

11 bliver ensrettet på tværs af af-

giftslovene.

Når regler om daglige bøder place-

res i de enkelte afgiftslove, er det

bl.a. af hensyn til virksomhedernes

retssikkerhed. Det er således vur-

deringen, at virksomhederne skal

have mulighed for at danne sig et

overblik over de til loven knyttede

sanktioner ved at læse den pågæl-

dende lov, uden at der er behov

for at læse andre love.

Det kan imidlertid være hensigts-

mæssigt at forenkle lovgivningen

på anden vis. Dette var bl.a. bag-

grunden for gennemførelsen af

lovforslaget om ændring af moms-

loven, opkrævningsloven, skatte-

kontrolloven og forskellige andre

love (Gennemførelse af aftale om

skærpede og hurtigere sanktioner

på skatteområdet), som blev vedta-

get den 14. december 2023 af et

bredt flertal i Folketinget, og som

bl.a. indebar en ensretning af sank-

tionspraksis på tværs af skatte- og

afgiftslovgivningen.

Danske Advokater bemærker, at

der i følgelovforslaget ikke er taget

højde for en potentiel ekstra af-

giftsbelastning for mineralogiske

processer som følge af en revision

af energibeskatningsdirektivet.

Regeringen arbejder i revisionen af

energibeskatningsdirektivet for at

sikre sammenhæng til omlægnin-

gen af CO

- og energiafgifter, som

Side 38 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater opfordrer til, at

det sikres, at mineralogiske proces-

ser også fremover er undtaget for

energibeskatningsdirektivet, så der

derved sikres sammenhæng med

den politiske aftale.

følge af

Aftale om grøn skattereform

for industri mv. 2022.

Danske Advokater bemærker, at

der formentligt er en tastefejl i føl-

gelovforsaget, idet denne afgifts-

sats, modsat de øvrige afgiftssat-

ser, er fastsat i kr. pr. Nm

, dette

bør rettes til øre pr. Nm

Der henvises til kommentaren til

Biogas Danmarks høringssvar,

hvoraf det fremgår, at afgiftssatsen

for gas, der anvendes eller er be-

stemt til anvendelse som motor-

brændstof, er tilrettet.

Danske Advokater bemærker, at

rækkevidden af forslaget om eks-

traordinær genoptagelse af afgifts-

tilsvar eller godtgørelse af afgift

ved ændring i det bagvedliggende

privatretlige eller offentligretlige

grundlag er langt videre end de i

lovforslaget nævnte eksempler om

virksomhedens emissionsbeskat-

ning, og at der således med forsla-

get indføres en ganske vid adgang

til ekstraordinær genoptagelse in-

denfor afgiftsområdet. Danske

Advokater opfordrer derfor til, at

effekterne af forslaget afdækkes

nærmere i forbindelse med be-

handlingen af lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil forslaget medføre, at der på af-

giftsområdet

–

svarende til hvad

der allerede i dag gælder på skatte-

området

–

sker en udvidelse af ad-

gangen til ekstraordinær genopta-

gelse, når der indtræder ændringer

i det privatretlige eller offentligret-

lige grundlag for afgiften eller

godtgørelsen af afgift, og de almin-

delige betingelser for ekstraordi-

nær genoptagelse i øvrigt er op-

fyldt. Som det desuden fremgår, er

den nye emissionsbeskatning alene

et eksempel på, hvornår forslaget

bl.a. vil kunne være relevant. For

bedre at illustrere forslagets gene-

relle virkning på afgiftsområdet er

lovforslaget siden høringen blevet

udvidet med yderligere eksempler

på anvendelsesområdet.

Forslaget vil gælde, uanset om gen-

optagelsen sker på Skatteforvalt-

ningens eller den afgiftspligtiges

initiativ. Forslaget har baggrund i,

at der både i forbindelse med be-

handling af afgiftspligtiges

Side 39 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anmodninger om genoptagelse og

Skatteforvaltningens kontrol har

vist sig at være behov for en sådan

generel udvidelse af adgangen til

ekstraordinær genoptagelse på af-

giftsområdet.

For at sikre, at forslaget kan hjælpe

afgiftspligtige, der ønsker at få

genoptaget tidligere afgiftsperioder

som følge af ændringer i det pri-

vatretlige eller offentligretlige

grundlag for afgiften eller godtgø-

relsen af afgift, men hvor der i dag

ikke er hjemmel hertil, er der siden

høringen foretaget en justering af

lovforslaget, så forslaget også til-

lægges virkning for afgiftsperioder,

der ligger før ikrafttrædelsestids-

punkt den 1. januar 2025. I disse

tilfælde vil forslaget således få bag-

udrettet virkning for afgiftsperio-

der, der allerede er begyndt på lo-

vens ikrafttrædelsestidspunkt. For

at sikre retssikkerheden for de af-

giftspligtige og godtgørelsesberetti-

gede vil den bagudrettede virkning

dog kun omfatte de tilfælde, hvor

genoptagelsen sker efter på den af-

giftspligtiges eller godtgørelsesbe-

rettigedes initiativ. I de tilfælde,

hvor genoptagelsen sker på Skatte-

forvaltningens initiativ, vil forsla-

get således fortsat kun få virkning

for afgiftsperioder, der begynder i

2025 eller senere.

Danske Advokater bemærker, at

forslag til emissionsafgiftsloven og

følgelovforslaget ikke omfatter im-

plementering af de støttemulighe-

der, som industrien er blevet stillet

i udsigt i

Aftale om Grøn skattereform

Der henvises desuden til kommen-

taren til Bryggeriforeningens hø-

ringssvar, hvoraf det fremgår, at

rammerne for omstillingsstøtte

indgår i

Aftale om udmøntning af

Side 40 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for industri mv. 2022.

Danske Advo-

kater opfordrer til, at et lovforslag

til implementering af de forskellige

støttepuljer bliver sendt i høring

snarest muligt, og senest i forbin-

delse med fremsættelse af de to

lovforslag omfattet af dette hø-

ringssvar.

omstillingsstøtten fra Grøn skattereform

for industri mv.

af den 19. marts

2024.

Danske Havne

Danske Havne stiller sig kritisk

overfor ophævelsen af CO

-af-

giftsfritagelsen for motorbrænd-

stof anvendt til indenrigsfærger og

fiskeri.

Der henvises til kommentaren til

DEPOs og DPPOs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det følger af

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022,

at CO

-beskatningen skal

udvides til veldefinerede områder,

der i dag er fritaget.

Danske havne bemærker, at æn-

dringen ikke rammer Danmarks

nabolande, som derved får en klar

konkurrencefordel, når det kom-

mer til landinger af fisk fra fiske-

fartøjer. Danske Havne frygter, at

en ændring af afgiftsfritagelsen for

fiskefartøjer vil medføre, at landin-

ger, der ellers ville være sket i dan-

ske havne, fremover vil søge mod

andre havne uden for Danmark,

fordi det bliver dyrere at tanke i

Danmark. Danske Havne opfor-

drer til, at afgiftsfritagelsen for fi-

skefartøjer opretholdes.

Der henvises til kommentaren til

Danish Seafood Associations hø-

ringssvar, hvoraf det fremgår, at

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

indebærer en pulje med

målrettet støtte til fiskerierhvervet,

der står i en særligt udsat situation

på baggrund af andre faktorer end

selve CO

-afgiften og grundet få

omstillingsmuligheder.

Med

Aftale om udmøntning af omstil-

lingsstøtte fra Grøn skattereform for in-

dustri mv.

af 19. marts 2024 har af-

talepartierne noteret sig, at CO

afgiften kan ramme landdistrikter

og øer. Det gælder især de danske

øer, hvor man er afhængig af en

færge. Der afsættes derfor 85 mio.

kr. fra omstillingsstøtten til støtte

til indenrigsfærger omfattet af ud-

ligningsloven i 2025-2029. Der ta-

ges separat stilling til udmøntning

Side 41 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af disse midler på baggrund af et

oplæg fra regeringen.

Danske Rederier

Danske Rederier opfordrer til, at

administrationen af den gældende

afgiftsfritagelse for motorbrænd-

stoffet anvendt til indenrigsfærger

og fisker, som indebærer, at oplag-

shaveren skal opfylde dokumenta-

tionskrav ved afgiftsfrie leverancer,

videreføres ifm. afgiftsfritagelse

for udenrigssejlads. Danske Rede-

rier anbefaler således, at den nuvæ-

rende praksis for udenrigssejlads

fortsætter uændret, og at der ikke

stilles yderligere krav til indholdet

af dokumentationen, end hvad der

fremgår af lovforslaget.

Der er ikke lagt op til at yderligere

dokumentationskrav for at opnå

afgiftsfritagelse for udenrigssejlads,

end hvad der fremgik af den ver-

sion af lovforslaget, som blev

sendt i høring.

Danske Rederier bemærker, at de-

finitionen af udenrigsfærgefart i

følgelovforslaget er uklar, idet det

er uklart, om hele rejsen skal be-

tragtes som indenrigsfart, hvis den

første anløbshavn af to eller flere

efterfølgende anløbshavne ligger i

Danmark. Danske Rederier anbe-

faler, at det alene er sejlads i dansk

territorium herunder søterritorie

indtil 12 sømil, som afgiftspålæg-

ges og således ikke transport mel-

lem en dansk havn og en uden-

landsk havn i tilfælde, hvor en

danske havn er den første anløbs-

havn i en transport med flere an-

løbshavne. Danske Rederier anbe-

faler, at definitionen af udenrigs-

fart i følgelovforslaget, når der er

tale om sejlads med flere anløbs-

havne, skal være identisk med for-

tolkningen af ”udenrigsfart” i mi-

neralolieafgiftsloven, der fortolkes

Det er i følgelovforslaget præcise-

ret, at indenrigsfart skal forstås

som sejladsen mellem to danske

havne, og at sejlads til eventuelle

efterfølgende udenlandske anløbs-

havne ikke indgår i indenrigsfart.

Anvendelse af den momsretlige

definition på udenrigsfart vil ikke

stemme overens med den udvi-

delse, der er aftalt med

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022.

Side 42 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i overensstemmelse med momsre-

guleringen. Hvis dette ikke er til-

fældet, opfordrer Danske Rederier

til, at definitionen ændres, så

denne er i overensstemmelse med

momsloven og mineralolieafgifts-

loven.

Danske Rederier anbefaler, at der

indsættes en reguleringsmekanisme

i forslag til emissionsafgiftsloven,

der gør det muligt at regulere afgif-

ten i nedadgående retning af-

hængig af udviklingen af kvotepri-

serne. Danske Rederier opfordrer i

forlængelse heraf til, at der indret-

tes klare regler om en sådan regu-

leringsmekanisme, som sikrer re-

derierne et langsigtet overblik over

økonomiske forpligtelser. Danske

Rederier anfører, at en sådan me-

kanisme vil være i tråd med hen-

sigten i aftalen og vil understøtte

kvotehandelsmarkedet.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg vil

skulle tages politisk beslutning om

en bundpris med sammenhæng til

kvoteprisen, og at aftalen ikke in-

debærer et loft over afgiften i sam-

menhæng med kvoteprisens udvik-

ling.

Danske Rederier bemærker, at der

er forskellige brændstofstandarder

i hhv. forslag til emissionsafgiftslo-

ven og følgelovforslaget, idet både

”tank-to-wake” og ”well-to-wake”

perspektiverne anvendes. Danske

Rederier opfordrer til, at der på

sigt sker en harmonisering heraf,

hvor der tages udgangspunkt i et

livscyklusperspektiv, hvor brænd-

stoffets samlede udledning fra pro-

duktion bør indgå i CO

-regnska-

bet (well-to-wake). En sådan har-

monisering i den nationale lovgiv-

ning forudsætter imidlertid en for-

udgående harmonisering af den re-

levante EU-ret. Det bemærkes, at i

Forslaget om at ændre brændstof-

standarderne i den gældende

energi- og CO

-afgiftslov falder

udenfor rammerne af lovforsla-

gene, der gennemfører

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022.

Side 43 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FuelEU Maritime, der træder i

kraft 1. januar 2025 for den kvote-

belagte del af skibsfarten, betragtes

brændstoffer ud fra et Well-to-

Wake perspektiv. I EU’s ETS be-

tragtes brændstoffer derimod ud

fra et ”tank-to-wake” perspektiv,

mens den foreslåede danske lov-

givning blander en række brænd-

stofstandarder. Det er uhensigts-

mæssigt, at indenrigsfærgefart skal

forholde sig til forskellige standar-

der, ligesom det kan være admini-

strativ byrdefuldt og skabe uhen-

sigtsmæssige incitamenter imod in-

vestering i mindre carbonintensive

brændstoffer. Danske Rederier an-

befaler, at Skatteministeriet ensar-

ter lovforslagene, så den fælles

brændstofstandard fra ETS anven-

des, hvorefter der sideløbende kan

arbejdes for en harmonisering af

brændstofstandarderne i EU.

For at sikre sammenhæng opfor-

drer Danske Rederier til, at emissi-

onsafgiften indfases gradvist i takt

med indfasningen af søfartens re-

turneringspligt i ETS’en.

Det følger ikke af

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022

der skal gælde en særlig indfasning

for afgift af CO

-udledninger fra

søfart.

Danske Rederier bemærker til for-

slag til emissionsafgiftslovens § 5,

stk. 1, at emissionsafgiften opgøres

månedligt. Modsat er afgiftsperio-

den i EU’s ETS årlig. Danske Re-

derier bemærker, at månedlig emis-

sionsafgift, som er knyttet op på et

kvotesystem og en kvotepris, der

fluktuerer med årlige opgørelser,

skaber en unødvendig budgetusik-

kerhed for virksomhederne. Dan-

ske Rederier opfordrer til, at

Forslag om emissionsafgiftslov

lægger sig op ad strukturen i de

gældende energi- og CO

-afgifter,

som indebærer månedlige angivel-

ser.

Side 44 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

periodiseringen følger kvotesyste-

mets periodisering, dvs. en årlig

periodisering.

Danske Rederier bemærker, at den

danske stat har søgt om og fået

godkendt, at ruten Køge-Rønne

undtages fra ETS-forpligtelsen i

perioden frem til 2030. Danske

Rederier anfører, at det af følge-

lovforslaget fremgår, at udlednin-

ger fra ruten mellem Rønne og

Køge ikke anses for at være kvote-

omfattede i perioden, hvor ruten

er undtaget fra returneringspligten.

Danske Rederier bemærker, at

dette medfører risiko for, at ruten

kan blive pålagt den højere CO

afgift frem til, at undtagelsen fra

returneringspligten ophører. Dan-

ske Rederier bemærker, at dette vil

underminere hele formålet med

adgangen til at undtage ruten og

lignende ruter for ETS-forpligtel-

sen frem til 2030 samt stride mod

kvotehandelsdirektivets artikel 12,

stk. 3-d.

I overensstemmelse med

Aftale om

grøn skattereform for industri mv. 2022

indebærer lovforslagene, at ikke-

kvoteomfattede indenrigsfærgeru-

ter omfattes af CO

-afgift, mens

kvoteomfattede færgeruter omfat-

tes af den lavere emissionsafgift.

Den lavere afgiftssats i emissions-

afgiften udgør et hensyn til, at

virksomheder, der skal returnere

kvoter, også pålægges udgiften fra

kvoteprisen. Er en virksomhed

ikke omfattet af udgiften fra kvo-

teprisen som følge af en undta-

gelse fra kvoteforpligtelsen, vil

virksomheden være omfattet af

-afgiften, ligesom øvrige ikke-

kvoteomfattede aktiviteter.

Danske Rederier bemærker, at lov-

forslagene medfører en markant

højere CO

-afgift på indenrigsfær-

gedrift. Det vil medføre, at det bli-

ver dyrere at sejle med færgen og

dermed dyrere for øsamfundene.

Det giver en ulige fordeling af om-

kostningerne i samfundet, som er

uhensigtsmæssig for øsamfundene,

og som ikke afspejler de særlige af-

giftsfritagelseshensyn for mindre

øsamfund, som findes i Kvotehan-

delsdirektivet samt ønsket om so-

cial balance, som angivet i

Aftale

Der henvises til kommentaren til

Danske Havnes høringssvar,

hvoraf det fremgår svar, at med

Aftale om udmøntning af omstillings-

støtte fra Grøn skattereform for industri

mv.

af 19. marts 2024 har aftalepar-

tierne noteret sig, at CO

-afgiften

kan ramme landdistrikter og øer,

særligt hvor man er afhængig af en

færge. Der afsættes derfor 85 mio.

kr. fra omstillingsstøtten til støtte

til indenrigsfærger omfattet af ud-

ligningsloven i 2025-2029.

Side 45 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om Grøn skattereform for industri mv.

2022.

Danske Rederier anfører, at

det er afgørende, at indenrigsfær-

ger til danske øsamfund også

fremover er konkurrencedygtige

og kan betales af beboerne i de

danske øsamfund.

Danske Tegl

Danske Tegl bemærker til forslag

til emissionsafgiftsloven, at det

ikke bør være nødvendigt, at alle-

rede kvoteomfattede virksomheder

selv skal indsende en registrering

til Skattestyrelsen, og at dette

burde kunne ske automatisk via

oplysninger hos Energistyrelsen.

Danske Tegl anfører, at det vil re-

ducere de administrative byrder

for både virksomhederne og myn-

dighederne.

Den foreslåede model for registre-

ring for afgift i forslaget om emis-

sionsafgiftslov følger den gæl-

dende struktur i danske punktaf-

giftslove, hvorefter en virksomhed

selv er forpligtiget til at lade sig re-

gistrere for afgiftspligtig aktivitet.

Danske Tegl bemærker, at der ikke

er implementeret en afgiftsfrita-

gelse for ledningsført bionaturgas.

Danske Tegl anfører, at analysen

om udarbejdelse af mulige model-

ler for at biogas afgiftsfritagelse

ved køb af oprindelsesgarantier,

som angivet i

Aftale om Grøn skatte-

reform for industri mv. 2022,

ikke er

færdig og først forventes færdig i

2. kvartal 2024, dvs. efter denne

høringsproces og tidspunktet for,

hvornår lovforslaget forventes

fremlagt.

Danske Tegl bemærker, at afgift på

bionaturgas skaber dårligere ram-

mevilkår for teglværkernes og an-

dre gasforbrugende industrivirk-

somheders grønne omstilling.

Danske Tegl er uforstående

Med lovforslagene lægges der op

til at den nye emissionsafgiftslov

for så vidt angår energirelaterede

udledninger vil omfatte udlednin-

ger fra samme energiprodukter,

som i dag er omfattet af CO

-af-

giftsloven.

Desuden henvises der til kommen-

taren til Biogas Danmarks hørings-

svar, hvoraf det fremgår, at analy-

sen vedr. mulighed for afgiftsfrita-

gelse for biogas forventes færdig-

gjort i første halvår 2024.

Side 46 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overfor, at der bliver indført emis-

sionsafgift på bæredygtig bionatur-

gas, når udledninger herfra er frita-

get for CO

-kvoter, og når der af

aftalen fremgår, at muligheden for

en afgiftsfritagelse skal analyseres

nærmere.

Danske Tegl anfører, at en CO

afgift på bionaturgas er en favori-

sering af de virksomheder, der alle-

rede er eller har mulighed for at

elektrificere sine processer, og at

omlægningen og indførelse af

emissionsafgiften ikke eller kun i

begrænset omfang vil påvirke pro-

duktionen og anvendelsen af elek-

tricitet. Det medfører, at incita-

mentet til at flytte energiforbruget

fra scope 1 (direkte energiforbrug)

til scope 2 (indirekte energifor-

brug) forøges. Dette vil betyde, at

omkostningerne for elektrificering

bliver væsentligt større, hvormed

den enkelte elforbruger påføres

øgede omkostninger.

Omlægningen som følge af

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

2022

vil medføre afgiftsforhøjelse

for ledningsført naturgas, men ikke

for ren bionaturgas, der ikke er

ledningsført.

Desuden henvises der til kommen-

taren til Biogas Danmarks hørings-

svar, hvoraf det fremgår, at analy-

sen vedr. mulighed for afgiftsfrita-

gelse for biogas forventes færdig-

gjort i første halvår 2024.

Danske Tegl bemærker, at det af

den første afrapportering fra Ek-

spertgruppen for fremtidens er-

hvervsstøtte, ”Fremtidens er-

hvervsstøtte

–

kortlægning, prin-

cipper og sanering” fremgår, at

den nedsatte ekspertgruppe anbe-

faler, at den afsatte reserve til af-

giftsfritagelse af biogas saneres,

dvs. fjernes allerede inden den af-

satte reserve er bragt i spil.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokaters høringssvar,

hvoraf det fremgår, at afrapporte-

ringen fra Ekspertgruppen for

fremtidens erhvervsstøtte har et

andet formål end analysen i

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

2022.

Side 47 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Tegl bemærker, at der skal

ske en særskilt opgørelse af udled-

ning relateret til mineralogiske

processer mv., hvis den lavere af-

gift skal anvendes. De foreløbige

angivelser skal opgøres på grund-

lag af enten måling eller drivhus-

gasudledningen i de op til to fore-

gående kalenderårs endelige opgø-

relser. Danske Tegl bemærker her-

til, at der er tale om en ny afgift,

hvorfor der ikke kan genfindes en

fordeling i de op til to foregående

kalenderårs udledningsrapporter.

Danske Tegl opfordrer til, at der

som følge af de nye krav til forde-

ling mellem kvoteomfattede udled-

ninger og udledninger fra minera-

logiske processer bliver taget højde

herfor i det første års foreløbige

angivelser, så den lave afgiftssats

på mineralogiske processer mv.

kan finde anvendelse allerede fra

den første foreløbige angivelse, der

skal indsendes d. 15. februar 2025.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industris høringssvar,

hvoraf det fremgår, at forslaget til

emissionsafgiftsloven indebærer at

virksomheder ved opgørelsen af

den foreløbige mængde afgift kan

tage hensyn til oplysninger, som

kan have betydning for udled-

ningsopgørelsen.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokaters høringssvar,

hvoraf det fremgår, at der af for-

slaget til emissionsafgiftslov frem-

går en metode til forholdsmæssig

fordeling af udledningerne, som

kan anvendes ved opgørelsen af

udledningen fra mineralogiske pro-

cesser mv.

Danske Tegl forstår forslag til

emissionsafgiftsloven samt be-

mærkningerne hertil således, at en

kvoteomfattet virksomhed med

mineralogiske processer mv. skal

angive hele udledningen efter den

almindelige sats og efterfølgende

opnå godtgørelse ned til den lave

sats for udledninger fra mineralo-

giske processer mv. Danske Tegl

formoder, at dette gælder både for

de foreløbige og den endelige angi-

velse.

Danske Tegl bemærker, hvis lov-

forslaget i stedet skal forstås på

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater, hvoraf det

fremgår, at det har været intentio-

nen, at der ved den foreløbige an-

givelse kan angives med den lave

afgift, hvilket er præciseret i lov-

forslaget til emissionsafgiftslov.

Side 48 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den måde, at der skal angives med

den almindelige sats i de månedlige

foreløbige angivelser, og at godt-

gørelse for udledninger fra minera-

logiske processer mv. først opnås

godtgørelse ved den endelige op-

gørelse, vil det resultere i en unød-

vendig likviditetsbelastning til

skade for teglværkernes arbejde

med den grønne omstilling. Dan-

ske Tegl opfordrer til, at lovforsla-

get bliver justeret så der kan ske

angivelse af den lave afgift ved de

månedlige foreløbige angivelser.

Danske Tegl opfordrer til, at der

indarbejdes et loft på den samlede

afgiftsbelastning, så emissionsaf-

giften kan reguleres i nedadgående

retning, hvis kvoteprisen stiger og

resulterer i, at den samlede afgifts-

belastning overstiger det politiske

aftalte niveau. Danske Tegl be-

mærker, at hvis en sådan regule-

ringsmekanisme ikke indføres, vil

det være en skævvridning af ram-

mevilkårene og derved have en ne-

gativ påvirkning på konkurrencesi-

tuationen.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg vil

skulle tages politisk beslutning om

en bundpris med sammenhæng til

kvoteprisen, og at aftalen ikke in-

debærer et loft over afgiften i sam-

menhæng med kvoteprisens udvik-

ling.

Danske Tegl bemærker, at der ikke

er taget højde for en potentiel eks-

tern afgiftsbelastning for mineralo-

giske processer som følge af en re-

vision af energibeskatningsdirekti-

vet herunder af Artikel 2, stk. 4,

litra b). Danske Tegl opfordrer til,

at det fra dansk side sikres, at mi-

neralogiske processer også frem-

over er undtaget for energibeskat-

ningsdirektivet.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokaters høringssvar,

hvoraf det fremgår, at regeringen

arbejder for en revision af energi-

beskatningsdirektivet, der har sam-

menhæng til omlægningen af CO

og energiafgifter, som følge af

Af-

tale om grøn skattereform for industri

mv. 2022.

Side 49 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Tegl bemærker, at lov-

forslagene ikke etablere de støtte-

ordninger, som industrien er ble-

vet stillet til udsigt. Uklarheder om

støttemuligheder efterlader Dan-

ske Tegl i en situation, hvor der

ikke er mulighed for at forholde

sig til de samlede ændringer. Dan-

ske Tegl opfordrer til, at et lov-

forslag til implementering af de

forskellige støttepuljer bliver sendt

i høring snarest muligt, og senest i

forbindelse med fremsættelse af de

to lovforslag omfattet af dette hø-

ringssvar.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at rammerne

for omstillingsstøtte indgår i

Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtten fra

Grøn skattereform for industri mv.

den 19. marts 2024.

Drivkraft Danmark

Drivkraft Danmark bemærker, at

det er vigtigt, at provenuet føres

tilbage til de ramte virksomheder

og understøtter deres omstilling.

Drivkraft Danmark bemærker, at

det er problematisk, at det nye in-

vesteringsvindue kommer til at

tage afsæt i grønt investeringsvin-

due fra 2020, da de øgede afskriv-

ningsmuligheder for investeringer i

nye grønne driftsmidler under vin-

duet fra 2020 blev udformet på en

måde, så raffinaderierne ikke kan

anvende dem.

Drivkraft Danmark anfører, at af-

skrivningsmuligheder af driftsmid-

ler efter afskrivningslovens § 5 d,

bør udvides til ligeledes at gælde

for driftsmidler under § 5 c, der

omfatter raffinaderiernes drifts-

midler.

Drivkraft Danmark bemærker, at

udviklingen af PtX-projekter og

andre nye teknologier er en proces

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at der pågår et

arbejde med afklaring af udform-

ning af ordninger, der understøtter

omlægningen til grønne brændsler

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022.

Side 50 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

over længere tid, og investerin-

gerne i projekterne er langsigtede,

hvorfor Drivkraft Danmark opfor-

drer til, at grønt investeringsvin-

due, og herunder de øgede afskriv-

ningsmuligheder, varer længere

tidsmæssigt for at give den nød-

vendige sikkerhed for markedet

bør investeringsvinduet være på

minimum 5-10 år.

Drivkraft Danmark bemærker, at

emissionsafgiftsloven ikke vil sikre

raffinaderiernes konkurrenceevne i

forhold til deres udenlandske kon-

kurrenter. Drivkraft Danmark an-

fører, at indfasningen af den nye

emissionsafgift allerede fra 2025,

hvor rammerne til omstillingen af

raffinaderierne reelt set ikke er på

plads, vil skabe en skævvridning i

-afgiftsbelastningen mellem

danske og udenlandske raffinade-

rier og vil flytte produktion, ar-

bejdspladser og udviklingen til ud-

landet

–

uden at det ændrer på ef-

terspørgslen på brændstoffer og

globale klimaeffekter.

Det fremgår af aftalen, at:

”Aftale-

partierne er desuden enige om, at afgiften

indfases fra 2025 til 2030.

Drivkraft Danmark bemærker, at

der med de stigende CO

-for-

trængningskrav i Biobrændstoflo-

ven fra 2025 i kombination med

de foreslåede tilpasninger af

energi- og CO

-afgifterne er behov

for en mere grundlæggende æn-

dring af metoden til at opgøre

energi- og CO

-afgifterne end blot

en omregning af de eksisterende

faste afgiftssatser på benzin og die-

sel (E5, E10 og B7).

Skatteministeriet er opmærksom

på denne problematik. Fra maj

2025 skal VE III-direktivet senest

være implementeret, hvilket kan

have betydning for CO

-fortræng-

ningskravet. Skatteministeriet af-

venter, hvordan direktivet beslut-

tes implementeret.

Side 51 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Drivkraft Danmark bemærker, at

fastholdelsen af EU’s minimums-

afgiftssatser i den forslående § 1,

stk. 11, i mineralolieafgiftsloven, er

en urimelig afgiftsmæssig forskels-

behandling af de rene VE-brænd-

stoffer og opfordrer til at princip-

pet om ensartet beskatning på

tværs af brændstofferne fastholdes

uagtet om dette betyder, at beskat-

ningen af et brændstof kommer

under EU’s minimumsafgifter.

Omlægningen af afgifterne på

rumvarme følger

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022,

hvor det er aftalt, at omlægningen

for motorbrændstoffer fastlægges,

så der ikke sker en afgiftsstigning

på benzin og diesel, og at energi-

beskatningsdirektivets minimums-

satser fortsat overholdes.

Drivkraft Danmark bemærker, at

den foreslåede § 1, stk. 11, kan

misforstås, så det kun er energiaf-

gifterne i mineralolieafgiftsloven

og ikke den samlede energi- og

-afgift på de pågældende pro-

dukter/blandinger, som mini-

mumsafgiften på 2,67 henholdsvis

2,46 kroner per liter referer til.

Følgelovforslagets § 1, nr. 11, er

præciseret, så det fremgår klart, at

minimumsafgifterne refererer til

både mineralolieafgiftsloven og

-afgiftsloven sammenlagt.

Drivkraft Danmark anfører, at det

er uklart, hvordan ophævelse af

den eksisterende afgiftsfritagelse

for fiskerfartøjer i CO

-afgiftslo-

ven skal håndteres i praksis af de

virksomheder, der leverer brænd-

stoffer til fiskefartøjer, herunder

hvilke fiskerfartøjer der vil blive

omfattet af CO

-afgift.

Med følgelovforslaget lægges der

op til, at der skal gælde CO

-afgift

på motorbrændstof, når det tankes

i Danmark med henblik på fiskeri,

uanset i hvilket territorium, der fi-

skes.

Fjernvarme Fyn

Fjernvarme Fyn bemærker, at man

er enige i Dansk Fjernvarmes be-

mærkninger.

Side 52 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Fjernvarme Fyn bemærker, at man

finder det beklageligt, at der pålæg-

ges en CO

-afgift på CO

der ikke

udledes, men opsamles og lagres.

Fjernvarme Fyn anfører, at en

-afgift på CCS ikke er i over-

ensstemmelse med formålet i

Af-

tale om Grøn skattereform for industri

mv. 2022,

som er at give incitament

til at reducere udledningerne, her-

under gennem CO₂-fangst. Fjern-

varme Fyn bemærker, at det findes

beklageligt, at Skatteministeriet

ikke tidligere har oplyst, at der ikke

er lagt op til, at CO

-afgiften kan

afløftes ved anvendelse af CCS.

Fjernvarme Fyn bemærker, at im-

plementering af de forventede

rammevilkår for CCS har betyd-

ning for det enkelte selskab, her-

under om selskabet ønsker at af-

søge muligheden for CCS på deres

anlæg. Fjernvarme Fyn anfører, at

den øgede usikkerhed, som følge

af den sene udmelding om CCS, er

særligt kritisk.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk anfører, at

de støtter indførelsen af en høj,

ensartet CO

-afgif i industrien.

Forbrugerrådet Tænk bemærker

dog, at der er gjort en undtagelse

for mineralogiske processer.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at

provenuet fra afgifterne øremær-

kes til relevante formål og støtter

derfor, at hovedparten af pengene

anvendes til Grøn Fond.

Side 53 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at

det ikke fremgår klart af

Aftale om

Grøn skattereform for industri mv.

2022

om de øremærkede penge til

en målrettet støtte til fiskerierhver-

vet og gartnerier tænkes anvendt

specifikt til at fremme den grønne

omstilling eller om støtten udgør

en mere uspecificeret branche-

støtte.

Der henvises til kommentaren til

Danish Seafood Associations hø-

ringssvar, hvoraf det fremgår at

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

indebærer en pulje med

målrettet støtte til fiskerierhvervet,

der står i en særligt udsat situation

på baggrund af andre faktorer end

selve CO

-afgiften og grundet få

omstillingsmuligheder.

Der henvises desuden til kommen-

taren til Dansk Gartneri, hvoraf

det fremgår, at

Aftale om grøn skatte-

reform for industri mv. 2022

indebæ-

rer en pulje med målrettet støtte til

gartnerierne, og at der pågår et ar-

bejde med afklaring af udformnin-

gen af denne støtte.

FSR

–

Danske revisorer

(FSR)

FSR bemærker, at lovforslagene

øger kompleksiteten af afgiftslov-

givningen og gør det nødvendigt

for erhvervslivet at tilpasse eksiste-

rende opgørelsesværktøjer til de

nye godtgørelsesmekanismer og

genbudgettere omkostninger til

energiforbrug for de kommende

år, hvilket medfører yderligere ar-

bejde for erhvervslivet. FSR vur-

derer på baggrund af tidligere om-

lægninger af afgiftssystemet, at de

skønnede tal for de administrative

konsekvenser for erhvervslivet, er

væsentligt underestimerede.

Der foretages en AMVAB for at

kvantificere de administrative om-

kostninger for erhvervslivet nær-

mere. Dog indgår omkostninger

som fx genbudgettering ikke i AM-

VAB.

FSR bemærker, at lovforslaget bør

indeholde nedsættelse af over-

skudsvarmeafgiften, idet den hø-

jere procesafgift sammen med en

manglende nedsættelse af

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det ved ud-

nyttelse af overskudsvarme er un-

derordnet for rentabiliteten, om

Side 54 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overskudsvarmeafgiften, væsentligt

ændrer forudsætningerne for eksi-

sterende overskudsvarmeprojekter,

ligesom økonomien i planlagte

overskudsvarmeprojekter bliver

forrykket. Med lovforslaget mind-

skes incitamentet til at udnytte

overskudsvarmen.

den genindvundne varme kommer

fra kvote- eller ikke-kvoteomfattet

proces.

Det fremgår desuden, at omlæg-

ningen af afgifterne reducerer inci-

tamentet til at anvende fossilt

brændsel.

FSR bemærker, at CO

-afgiftslo-

vens § 2, stk. 1, når 19, som inde-

holder CO

-afgift for substituti-

onsbrændsler ikke er indarbejdet i

den forslåede affattelse af CO

-af-

giftslovens § 2, stk. 2.

Følgelovforslagets er tilrettet, så

der tages hensyn til CO

-afgiftslo-

vens § 2, stk. 1, når 19.

FSR bemærker, at minimumsafgif-

ten for procesenergi bortfalder i

flere energiafgiftslove. FSR opfor-

drer i den forbindelse til, at mini-

mumsafgiften for procesenergi li-

geledes bortfalder i de øvrige ener-

giafgiftslove.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar.

FSR bemærker, at det ikke er til-

strækkeligt tydeligt i relation til

hvilke situationer, godtgørelsen af

energiafgift skal nedsættes med

den omhandlende minimumsafgift.

De foreslåede bestemmelser i føl-

gelovforslaget om godtgørelsen af

energiafgift ved proces er præcise-

ret.

FSR bemærker, at der i lovforsla-

get ikke er taget stilling til de af-

giftsmæssige konsekvenser ved

CCS. FSR bemærker, at det er de-

res forståelse, at der ikke skal beta-

les emissionsafgift, idet der ikke

skal anskaffes kvoter til indfanget

. FSR bemærker hertil, at det

med den gældende og foreslåede

formulering af CO

-afgiftslovens §

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

Side 55 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

2 er tvivlsomt om indfanget CO

kan bevirke en tilsvarende frita-

gelse for CO

-afgift, hvilket vil

fordyre CCS-projekter unødigt og

kan virke uforståeligt, når der ikke

udledes CO

, og når CO

-afgiften

beregnes på baggrund af en for-

ventet emission.

Green Power Denmark

Green Power Denmark bemærker,

at det er afgørende for virksomhe-

der og husholdninger, at der er

klarhed og transparens om fremti-

dige rammevilkår for investeringer

i grøn omstilling, herunder prisen

for at udlede CO

fra fossile

brændsler.

Green Power Denmark bemærker,

at de støtteordninger, der blev ind-

gået i

Aftale om Grøn skattereform for

industri mv. 2022,

og som har til

hensigt at understøtte virksomhe-

dernes grønne omstilling samt kan

være med til at reducere risikoen

for at CO

-udledninger flytter til

udlandet, endnu ikke er udmøntet,

og at den præcise udformning for-

sat udestår. Green Power Den-

mark opfordrer til, at støtteordnin-

gerne hurtigst muligt bliver udfor-

met, så virksomhederne får klar-

hed omkring de fremtidige støtte-

muligheder.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at rammerne

for omstillingsstøtte indgår i

Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtten fra

Grøn skattereform for industri mv.

den 19. marts 2024.

KL bemærker, at omstillingen af

ældre, traditionelle færger til el-

drift vil foregå over en længere år-

række til trods for Transportmini-

steriets puljemidler. KL bemærker,

at alle mindre, kommunale færger

Der henvises til kommentaren til

Danske Havnes høringssvar,

hvoraf det fremgår, at med

Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtte fra

Grøn skattereform for industri mv.

19. marts 2024 har aftalepartierne

Side 56 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil blive kvoteomfattet, hvilket vil

medføre omfattende administra-

tive byrder på den kommunale

drift og administration af færgefar-

ten, som kun står for en lille del af

transportsektorens CO

udlednin-

ger.

noteret sig, at CO

-afgiften kan

ramme landdistrikter og øer, sær-

ligt hvor man er afhængig af en

færge. Der afsættes derfor 85 mio.

kr. fra omstillingsstøtten til støtte

til indenrigsfærger omfattet af ud-

ligningsloven i 2025-2029.

KL opfordrer til, at der ikke sker

en yderligere nedsættelse af tonna-

gegrænsen.

Emissionsafgiften lægger sig op ad

kvotereguleringen. Når færger om-

fattes af pligt til at svare kvoter, vil

de blive omfattet af den lavere

emissionsafgift i stedet for CO

-af-

giften.

Landbrug & Fødevarer

(L&F)

L&F opfordrer til, at der ikke ind-

føres dobbeltregulering af den

kvoteomfattede sektor. Med indfø-

relsen af en national afgift oveni

kvoteprisen er konkurrenceevnen

forværret sammenlignet med kon-

kurrenter i andre EU-lande. Der

kan fremadrettet være en afgifts-

fordel i at være i den ikke-kvote-

omfattede sektor fremfor den kvo-

teomfattede sektor i Danmark.

L&F bemærker, at lovforslagene

medfører administrative omkost-

ninger for erhvervslivet, som er

opgjort til 30 mio. kr. i løbende

omkostninger. L&F opfordrer til

at overveje andre løsninger, som

medfører færre administrative om-

kostninger for de berørte virksom-

heder, herunder at indfase forhø-

jelsen af CO

-afgift med satser an-

givet for det enkelte år og ikke en

løsning, hvor der skal søges tilba-

gebetaling.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at indfasnin-

gen af omlægningen af energi- og

-afgifter sker med udgangs-

punkt i gældende energi- og CO

afgiftssystem, hvor energi leveres

med høj afgift (rumvarmesats),

med mulighed for efterfølgende

godtgørelse ned til den lavere af-

gift (proces) via momsangivelsen.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar,

Side 57 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvoraf det fremgår, at den likvidi-

tetsmæssige belastning via CO

-af-

gifterne stort set modsvares af den

likviditetsmæssige gevinst, der

kommer af de lavere energiafgifter.

L&F opfordrer Skatteforvaltnin-

gen til at have særlig fokus på

kommunikationen af de foreslåede

ændringer for at sikre en så smidig

implementering som muligt.

Skatteforvaltningen er opmærk-

som på behovet for kommunika-

tion og vejledning i forbindelse

med omlægningen af afgifterne.

L&F anfører, at energiafgifterne

og CO

-afgiften gennemfører

energibeskatningsdirektivet, mens

emissionsafgiften falder uden for

energibeskatningsdirektivet, hvil-

ket medfører, at kvoteomfattede

virksomheder udover emissionsaf-

giften skal betale energiafgift for at

overholde energibeskatningsdirek-

tivet. L&F bemærker, at der ikke

er nærmere begrundelse herfor.

L&F anfører, at der anvendes en

energiafgift på 4,5 kr./GJ, som er

den laveste ensartede sats for ener-

giafgifterne i stedet for at anvende

den faktiske minimumssats. L&F

opfordrer til at undersøge, om

emissionsafgiften kan anvendes til

at gennemføre energibeskatnings-

direktivet for dermed at kunne

undtage kvoteomfattede virksom-

heder for energiafgift på lige fod

med ikke-kvoteomfattede

virksomheder.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar.

L&F opfatter

Aftale om Grøn skatte-

reform for industri mv. 2022

sådan, at

energiafgiften for de

Lovforslagene skal implementere

den politiske aftale så nøjagtigt

som muligt og skal samtidig sikre

Side 58 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kvoteomfattede virksomheder ikke

kan komme oveni i emissionsafgif-

ten. L&F beder Skatteministeriet

om at forholde sig til denne del af

aftalen.

L&F anfører, at hvis det ikke er

muligt at gennemføre energibe-

skatningsdirektivet med emissions-

afgiften, opfordrer L&F til, at

energiafgifterne fastsættes til den

laveste sats for de enkelte brænds-

ler for at mindske belastningen fra

energiafgiften for de kvoteomfat-

tede virksomheder. Alternativt at

emissionsafgiften nedsættes for at

tage højde for energiafgiften og

balanceret omkring fx naturgas,

som dermed når en samlet beskat-

ning på 375 kr./ton.

et afgiftssystem, som er admini-

strerbart for virksomhederne og

Skatteforvaltningen, og som er i

overensstemmelse med EU-reg-

lerne.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar.

L&F bemærker, at en evt. restaf-

gift ikke bør være rentebelagt, da

virksomheden først med udled-

ningsrapporten kan se den præcise

afgiftsbetaling.

Restafgiften skal angives som en

del af den ordinære angivelse for

april måned til Skatteforvaltningen.

Hvis restafgiften betales senest

samtidig med angivelsesfristens

udløb den 15. maj, vil der ikke

skulle svares renter. Der vil skulle

svares renter, hvis restafgiften ikke

betales rettidigt.

L&F bemærker, at ikke kvoteom-

fattede virksomheder, efter den

forslåede § 9 e, i CO

-afgiftsloven,

skal betale den fulde afgift og der-

efter få en del af afgiften godtgjort

via momsangivelsen fra 2025-

2029. Dette medfører en likvidi-

tetsbelastning for virksomhederne

og øger risikoen for fejl. L&F an-

fører, at rumvarme hidtil har været

uden godtgørelse, og at den

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at indfasnin-

gen af omlægningen af energi- og

-afgifter sker med udgangs-

punkt i gældende energi- og CO

afgiftssystem, hvor energi leveres

med høj afgift (rumvarmesats),

med mulighed for efterfølgende

godtgørelse ned til den lavere af-

gift (proces) via momsangivelsen.

Side 59 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

midlertidige godtgørelse i 5 år

medfører administrative omkost-

ninger for virksomhederne, som

kan undgås. L&F forslår, at indfas-

ningen sker med lavere satser, sva-

rende til nettosatserne med lov-

forslaget, for hvert af årene 2025-

2029 på samme måde som emissi-

onsafgiften indfases.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at den likvidi-

tetsmæssige belastning via CO

-af-

gifterne stort set modsvares af den

likviditetsmæssige gevinst, der

kommer af de lavere energiafgifter.

L&F er i tvivl om hvilken afgift,

der gælder for landbrugets brug af

farvet diesel. L&F opfordrer til en

præcisering heraf. L&F opfordrer

til, at landbrugets forbrug af fossile

brændsler til procesformål, herun-

der landbrugsdiesel, ikke pålægges

højere afgift end andre ikke-kvote-

omfattede virksomheder.

Følgelovforslaget er tilrettet, så det

fremgår, at CO

-afgiften på land-

brugets anvendelse af farvet diesel

vil blive indfaset fra 2025 til 2030.

L&F bemærker, at det er beklage-

ligt, at lovforslagene ikke omfatter

en CO

-afgiftsfritagelse og frita-

gelse for emissionsafgift for ustøt-

tet biogas i gasnettet. L&F opfor-

drer til, at analysen af mulighe-

derne for at fritage biogas i gasnet-

tet for CO

-afgift med oprindel-

sesgarantier, som blev aftalt ved

Aftale om Grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022,

færdiggøres. L&F op-

fordrer til at indføre fritagelse eller

godtgørelse af CO

-afgift eller

emissionsafgift ved køb af oprin-

delsesgarantier til ustøttet biogas.

Der henvises til kommentaren til

Biogas Danmarks høringssvar,

hvoraf det fremgår, at analysen

vedrørende mulighed for afgiftsfri-

tagelse for biogas forventes færdig-

gjort i første halvår 2024.

L&F opfordrer til, at grønt inve-

steringsvindue træder i kraft, før

afgiften i 2025, så virksomhederne

kan omstille sig. L&F finder det

beklageligt, at der ikke er fremsat

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvoraf det fremgår, at der pågår et

arbejde med afklaring af udform-

ning af ordninger, der understøtter

Side 60 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

et lovforslag om omstillingsstøt-

ten, herunder støtte til gartnerier,

så virksomhederne har mulighed

for at se den samlede pakke med

afgift og støttemuligheder.

omlægningen til grønne brændsler

Aftale om grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022.

L&F bemærker, at der bør justeres

på fordelingsreglen og den måde,

som det godtgørelsesberettigede

forbrug opgøres på. L&F opfor-

drer til at gennemføre en regelfor-

enkling, som kan bidrage til den

grønne omstilling, fx ved at sænke

kravet om en fremløbstemperatur

på over 90 grader, hvis en virk-

somhed ønsker at måle rumvarme-

frem for procesforbruget.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv, hvor der henvises

til SAU alm. del

–

svar på spm.

341-343 (2023-24).

L&F bemærker, at det med afgifts-

forhøjelsen af metanafgiften bliver

dyrere at anvende biogas til frem-

stilling af varme og elektricitet på

stationære stempelmotoranlæg

med en indfyret effekt på over

1.000 kW. L&F bemærker, at dette

er uhensigtsmæssigt ift. omstillin-

gen fra naturgas til biogas, samt at

det ikke virker hensigtsmæssigt at

forhøje afgiften på biogas til frem-

stilling af varme og elektricitet på

anlæg på over 1.000 kW, når ener-

giafgiften på biogas fastholdes.

Der henvises til kommentaren til

Biogas Danmark høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det i

Aftale

om grøn skattereform for industri mv.

2022

er forudsat, at metanafgiften,

som gælder for visse anvendelser

af biogas, forhøjes svarende til for-

højelsen af CO

-afgiften.

L&F bemærker, at de forslående

ændringer af energiafgifterne i føl-

gelovforslaget giver kvoteomfat-

tede virksomheder et lavere øko-

nomisk incitament til at udnytte

overskudsvarme fremfor ikke-kvo-

teomfattede virksomheder. L&F

opfordrer til, at

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhvervs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det ved ud-

nyttelse af overskudsvarme er un-

derordnet for rentabiliteten, om

den genindvundne varme kommer

fra kvote- eller ikke-kvoteomfattet

proces.

Side 61 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

overskudsvarmeafgiften tilsva-

rende nedsættes som rumvarmeaf-

giften på brændslerne, så forholdet

mellem rumvarmesatsen og over-

skudsvarmesatsen forbliver det

samme som de gældende regler.

Det fremgår desuden, at omlæg-

ningen af afgifterne reducerer inci-

tamentet til at anvende fossilt

brændsel.

L&F opfordrer til at redegøre for

afgiftsbetalingen, hvis der laves

projekter med fangst og lagring af

(CCS), da incitamentet hertil

bør være ens på tvær af kvoteom-

fattede virksomheder og ikke-kvo-

teomfattede virksomheder.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

L&F bemærker, at kvoteomfattet

rumvarme er omfattet af kvotepri-

sen, CO

-afgift og emissionsafgift.

L&F opfordrer til, at kvoteomfat-

tet rumvarme ikke skal være om-

fattet af tre reguleringer for samme

udledning, idet det ikke er i over-

ensstemmelse med

Aftale om Grøn

skattereform for industri mv. 2022.

Med lovforslagene gennemføres

en meget stor omlægning af

energi- og CO

-afgifterne, hvilket

er afgørende for at nå de danske

klimamålsætninger. Lovforslagene

skal implementere den politiske af-

tale så nøjagtigt som muligt og skal

samtidig sikre et afgiftssystem,

som er administrerbart for virk-

somhederne og Skatteforvaltnin-

gen, og som er i overensstemmelse

med EU-reglerne.

Lederne

Lederne opfordrer til, at det hur-

tigst muligt besluttes, hvorvidt der

inden 2025 skal ske genbesøg af

Aftale om Grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022

med henblik på at

overveje en højere CO

-afgift, hvis

det viser sig, at effekten ser ud til

at blive mindre end forventet i af-

talen, som det er anbefalet af Kli-

marådet.

Aftalepartierne bag

Aftale om grøn

skattereform for industri mv. 2022

har

afholdt første genbesøg af aftalen.

Mankoen for at nå klimamålene

følges desuden løbende af regerin-

gen.

Side 62 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lederne opfordrer til, at der ydes

vejledning til at udarbejde korrekte

klimaregnskaber, samt at det ikke

bliver en betydelig administrativ

byrde at udarbejde klimaregnska-

ber i henhold til de konkrete krav

fra emissionsafgiftsloven.

Skatteforvaltningen er sammen

med Energistyrelsen opmærksom

på behovet for kommunikation og

vejledning i forbindelse med om-

lægningen af afgifterne.

Makeen Energy A/S

(Makeen)

Makeen bemærker, at CO

-afgifts-

lovens § 2, stk. 1, nr. 19, som inde-

holder CO

-afgift for substituti-

onsbrændsler ikke er indarbejdet i

den forslåede affattelse af CO

-af-

giftslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til kommentaren til

FSR’s

høringssvar, hvoraf det

fremgår, at CO

-afgiften for sub-

stitutionsbrændsler er indarbejdet.

Makeen opfordrer til, at der etable-

res en mulighed for, at der

skabes ordninger for den cirkulære

økonomi, som inddrager de cirku-

lære processers samlede negative

-udledning i afgiftsberegnin-

gen, så genanvendelsesprocesser

med, et samlet negativt CO

-af-

tryk, ikke belastes med CO

-afgift.

Genanvendelsesprocesser herun-

der genanvendelse af plastik er

overordnet positivt. Restproduk-

terne ved genanvendelsesproces-

ser, der anvendes som energipro-

dukter, udleder imidlertid CO

behandles som andre energipro-

dukter.

Makeen bemærker, at følgelov-

forslaget ikke skaber incitamenter

til genanvendelse af plastik ved

hjælp af pyrolyse, idet pyrolysegas,

som er uundgåeligt ved omdan-

nelse af plastik til et genanvende-

ligt råstof med henblik på fremstil-

ling af ny plast, bliver belastet med

en meget høj CO

-afgift.

Pyrolyse, herunder pyrolysegas,

der opstår i forbindelse med pro-

cessor, er baseret på fossile

brændsler, herunder plastik, udle-

der CO

og skal derfor afgiftsbe-

lægges for denne udledning.

Makeen bemærker, at der med den

samtidige ændring af reglerne for

affaldsvarme fastholdes en ulige

behandling, som afgiftsmæssigt

Med

Aftale om grøn skattereform for

industri mv. 2022

omlægges den ek-

sisterende energiafgift i størst mu-

ligt omfang til CO

-afgift,

Side 63 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilgodeser afbrænding af plastik

fremfor genanvendelse som råstof

til nye plastikprodukter. Makeen

bemærker, at dette er forkert ud

fra et genanvendelsessynspunkt og

er i strid med prioriteringerne på

affaldsområdet, hvor genanven-

delse skal prioriteres højere end af-

brænding.

hvormed incitamentet til afbræn-

ding af fossilt affald reduceres.

Makeen bemærker, at de støtteord-

ninger, som blev aftalt i forbin-

delse med

Aftale om Grøn skattere-

form for industri mv. 2022,

ikke kan

søges til pyrolysebaserede projek-

ter, men udelukkende til CCS-pro-

jekter. Den markedsfejl, som op-

står i relation til pyrolysebaserede

projekters beskatning med den

høje CO

-afgift, kan derfor ikke

forventes løst på anden måde end

igennem afgiftslovgivningen.

Makeen bemærker, at pyrolysebe-

handlingen af plastik udgør et stort

bidrag til Danmarks CO

-besparel-

ser, og med de foreslåede regler

bliver dette bidrag ikke realiseret.

Derfor arbejder lovforslaget på

dette punkt direkte imod de politi-

ske intentioner, som blev fastlagt

ved

Aftale om Grøn skattereform for

industri mv. 2022.

MAN Energy Solutions

MAN Energy Solutions bemærker,

at der skal ske fuld indfasning af

omlægningen af rumvarme m.v. og

motorbrændstof fra 1. januar 2025,

og at der dermed ikke forligger en

indfasning ved omlægningen af

rumvarme m.v. og

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det er for-

udsat i beregningerne, der ligger til

grund for

Aftale om grøn skattereform

for industri mv. 2022,

at CO

Side 64 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

motorbrændstof. MAN Energy

Solutions bemærker, at dette ikke

er i overensstemmelse med

Aftale

om Grøn skattereform for industri mv.

2022.

afgiften for proces indfases i perio-

den 2025-2030, men at der sker en

fuld omlægning af rumvarme mv.

og motorbrændstof allerede i 2025.

Marine Ingredients Den-

mark (Marine Ingredi-

ents)

Marine Ingredients Denmark be-

mærker, at den forslående emissi-

onsafgift medfører øgede er-

hvervsmæssige konsekvenser på

næsten 27 mio. kr. for den danske

fiskemel- og fiskeoliebranche.

Der henvises til kommentaren til

DEPOs og DPPOs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det følger af

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022,

at CO

-beskatningen skal

udvides til veldefinerede områder,

der i dag er fritaget.

Marine Ingredients bemærker, at

de danske fiskemel- og fiskeolie-

producenter vil miste deres tidli-

gere gratis kvoter i forbindelse

med indførelsen af den såkaldte

kulstofmekanisme, CBAM. Den

gradvise udfasning af gratiskvoter

forventes at medføre yderligere

omkostninger på næsten 52 mio.

kr. årligt, baseret på en forventet

kvotepris på 100 euro pr. ton (sva-

rende til 750 DKK per ton). Ma-

rine Ingredients bemærker, at de

erhvervsmæssige konsekvenser af

den nye emissionsafgift bør ses i

sammenhæng med den gradvise

udfasning af gratis kvoter, hvilket

vil resultere i betydelige økonomi-

ske konsekvenser for de danske

producenter. Marine Ingredients

bemærker, at emissionsafgiften og

udfasningen af gratiskvoter samlet

set vil medføre erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser for ca. 79 mio.

kr. for de danske fiskemel- og fi-

skeolieproducenter.

Side 65 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Marine Ingredients ser positivt på

initiativet om at fremme den

grønne omstilling, men understre-

ger behovet for betydelig og hurtig

støtte til omlægning samt en ud-

bygning af el- og/eller biogasnet-

tet. Marine Ingredients bemærker,

at den grønne omstilling kræver in-

vesteringer af en størrelse, som

branchen ikke selv kan dække, idet

der ikke er adgang til alternative

energikilder.

Der henvises desuden til kommen-

taren til Bryggeriforeningens hø-

ringssvar, hvor det fremgår, at

rammerne for omstillingsstøtte

indgår i

Aftale om udmøntning af om-

stillingsstøtten fra Grøn skattereform for

industri mv.

af den 19. marts 2024.

Rockwool

Rockwool bemærker, at det er

imod de politiske intentioner med

Aftale om Grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022,

at der pålægges afgift

på ledningsført bionaturgas, og at

en afgift på certificeret lednings-

ført bionaturgas strider med hen-

sigten om at skabe incitament til at

skifte til CO

-neutrale energikilder.

Der henvises til kommentaren til

Biogas Danmarks høringssvar,

hvoraf det fremgår, at analysen

vedr. mulighed for afgiftsfritagelse

for biogas forventes færdiggjort i

første halvår 2024.

Rockwool bemærker, at en CO

afgift på bionaturgas etablerer en

uhensigtsmæssig forskelsbehand-

ling af virksomheders CO

-udled-

ninger i hhv. scope 1 (direkte ener-

giforbrug) og scope 2 (indirekte

energiforbrug), idet virksomheder,

der allerede har elektrificeret sine

processer eller har mulighed for

det, favoriseres. Det medfører, at

incitamenterne til at flytte energi-

forbruget fra scope 1 til scope 2

forøges.

Der henvises til kommentaren til

Danske Tegls høringssvar, hvoraf

det fremgår, at omlægningen med-

fører afgiftsforhøjelse for lednings-

ført naturgas, men ikke for ren bi-

onaturgas, der ikke er ledningsført.

Rockwool bemærker, at Skattemi-

nisteriet har angivet, at en afgifts-

fritagelse af ledningsført biogas

Der henvises til kommentaren til

Biogas Danmarks høringssvar,

hvoraf det fremgår, at analysen

Side 66 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

allerede er støtte via produktions-

tilskud, og at afgiftsfritagelsen der-

for vil udgøre overkompensation

og dermed ulovlig statsstøtte.

Rockwool bemærker, at en CO

afgift på bionaturgas kan medføre

reduceret konkurrencekraft og luk-

ning af danske virksomheder, da

dansk producerede varer i stigende

grad vil erstattes af udenlandske

produkter med højere klimaaftryk

og dermed medføre CO

-lækage.

Afgiftsfritagelsen for ledningsført

bionaturgas giver mulighed for at

sikre level playing field ground

mellem danske virksomheder og

udenlandske konkurrenter.

Rockwool opfordrer derfor til, at

forslag til emissionsafgiftslovens §

1, stk. 5 skal udgå.

vedr. mulighed for afgiftsfritagelse

for biogas forventes færdiggjort i

første halvår 2024.

Rockwool opfordrer til, at der im-

plementeres en automatisk regi-

streringsproces for de kvoteomfat-

tede virksomheder, der allerede er

omfattet af EU’s kvotesystem.

Der henvises til kommentaren til

Danske Tegls høringssvar, hvoraf

det fremgår, at den foreslåede mo-

del for registrering for afgift i for-

slaget om emissionsafgiftslov føl-

ger den gældende struktur i danske

punktafgiftslove, hvorefter en

virksomhed selv er forpligtiget til

at lade sig registrere for afgiftsplig-

tig aktivitet.

Rockwool opfordrer til, at opgø-

relsesprincipperne i emissionen

præciseres, så fordelingen mellem

-udledninger fra mineralogiske

processer og andre processer kan

slå igennem fra 1. januar 2025.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Industris høringssvar,

hvoraf det fremgår, at forslaget til

emissionsafgiften indebærer, at

virksomheder ved opgørelsen af

den foreløbige mængde afgift kan

tage hensyn til oplysninger, som

Side 67 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan have betydning for udled-

ningsopgørelsen.

Der henvises desuden til kommen-

taren til Danske Advokaters hø-

ringssvar, hvoraf det fremgår, at

der af forslaget til emissionsafgif-

ten fremgår en metode til for-

holdsmæssig fordeling af udlednin-

gerne, som kan anvendes ved op-

gørelsen af udledningen fra mine-

ralogiske processer mv.

Rockwool forstår forslaget til

emissionsafgiftsloven samt be-

mærkningerne hertil således, at en

kvoteomfattet virksomhed med

mineralogiske processer mv. skal

angive hele udledningen efter den

almindelige sats og efterfølgende

opnå godtgørelse ned til den lave

sats for udledninger fra mineralo-

giske processer mv. Rockwool for-

moder at dette gælder både for den

foreløbige og den endelige angi-

velse. Rockwool bemærker, at hvis

lovforslaget i stedet skal forstås på

den måde, at der skal angives med

den almindelige sats i de månedlige

foreløbige angivelser, og at godt-

gørelse for udledninger fra minera-

logiske processer mv. først opnås

ved den endelige opgørelse, vil det

resultere i en unødvendig likvidi-

tetsbelastning til skade for teglvær-

kernes arbejde med den grønne

omstilling. Rockwool opfordrer til,

at lovforslaget justeres, så der kan

ske angivelse af den lave afgift ved

de månedlige foreløbige angivelser.

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokater, hvor det frem-

går, at det har været intentionen, at

der ved den foreløbige angivelse

kan angives med den lave afgift,

hvilket er præciseret i lovforslaget

til emissionsafgiftsloven.

Side 68 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Rockwool opfordrer til, at der im-

plementeres et loft over den sam-

lede CO

-afgiftsbelastning ved

hjælp af en reguleringsmekanisme i

tilfælde af, at kvoteprisen stiger til

et niveau, der er højere end det

forudsatte i

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv. 2022.

Rockwool

bemærker, at hvis der ikke indfø-

res en reguleringsmekanisme, vil

emissionsafgiften resultere i en

skævvridning af rammevilkårene

og derved have en yderligere nega-

tiv påvirkning af konkurrencesitua-

tionen, både mellem ikke-kvote-

omfattede og kvoteomfattede virk-

somheder og mellem danske og

udenlandske virksomheder.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg vil

skulle tages politisk beslutning om

en bundpris med sammenhæng til

kvoteprisen.

Rockwool bemærker, at der i

Aftale

om Grøn skattereform for industri mv.

2022

er aftalt en række støttepul-

jer. Rockwool bemærker, at det er

mangelfuldt og uhensigtsmæssigt,

at lovforslagene ikke etablerer de

støtteordninger, som industrien er

blevet stillet i udsigt. Rockwool an-

fører, at uklarheder om støttemu-

ligheder efterlader industrien i en

situation, hvor de ikke har mulig-

hed for at forholde sig til de sam-

lede ændringer. Rockwool opfor-

drer til, at et lovforslag til imple-

mentering af de forskellige støtte-

puljer bliver sendt i høring snarest

muligt, og senest i forbindelse med

fremsættelse af de to lovforslag.

Der henvises til kommentaren til

Bryggeriforeningens høringssvar,

hvor det fremgår, at rammerne for

omstillingsstøtte indgår i

Aftale om

udmøntning af omstillingsstøtten fra

Grøn skattereform for industri mv.

den 19. marts 2024.

Rockwool bemærker, at der i føl-

gelovforsaget ikke er taget højde

for en potentiel ekstra

Der henvises til kommentaren til

Danske Advokaters høringssvar,

hvor det fremgår, at regeringen

Side 69 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afgiftsbelastning for mineralogiske

processer som følge af en revision

af energibeskatningsdirektivet.

Rockwool opfordrer til, at det fra

dansk side sikres, at mineralogiske

processer også fremover er undta-

get fra energibeskatningsdirektivet,

så mineralogiske processer ikke får

en højere afgiftsbelastning end af-

talt.

arbejder for en revision af energi-

beskatningsdirektivet, der har sam-

menhæng til omlægningen af CO

og energiafgifter som følge af

Af-

tale om grøn skattereform for industri

mv. 2022.

Sammenslutningen af

Danske Småøer (SDS)

SDS bemærker, at det er afgø-

rende, at småøernes færger fortsat

holdes ude af kvoteforpligtelsen,

så færgedriften ikke bliver en uri-

melig stor og bureaukratisk byrde.

SDS må forstå, at der arbejdes på

et forslag om at sænke loftet fra

5.000 til 400 bruttotonnage for,

hvornår man er omfattet af kvote-

forpligtelsen og bemærker, at et så-

dant loft ikke må omfatte småøer-

nes færgedrift af hensyn til passa-

gerbefordring til øer uden fast for-

bindelse til fastlandet.

Med forslaget til emissionsafgifts-

loven forslås det, at kun aktiviteter,

der er kvoteomfattede, omfattes af

afgiftssatsen.

SDS bemærker, at den umiddel-

bare konsekvens af at indføre

-afgift på brændstof er en for-

dyrelse af færgedriften. Det kan

medføre færre afgange med store

konsekvenser for småøernes sam-

fund. Tilskud til at reducere færge-

takster for at komme øsamfun-

dene til undsætning og gøre adgan-

gen til øerne let tilgængelig vil være

spildt, hvis der samtidigt opkræves

-afgift. SDS bemærker, i hen-

hold til Lissabontraktatens artikel

174, at der bør tages særligt hensyn

Der henvises til kommentaren til

Danske Havnes høringssvar,

hvoraf det fremgår, at med

Aftale

om udmøntning af omstillingsstøtte fra

Grøn skattereform for industri mv.

19. marts 2024 har aftalepartierne

noteret sig, at CO

-afgiften kan

ramme landdistrikter og øer, sær-

ligt hvor man er afhængig af en

færge. Der afsættes derfor 85 mio.

kr. til støtte til indenrigsfærger om-

fattet af udligningsloven i 2025-

2029.

Side 70 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til de vilkår, som bl.a. ikke-brofaste

øer eksisterer under.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Thisted Varmeforsyning

Thisted Varmeforsyning bemær-

ker, at CO

-afgiften vil stige mar-

kant, samt at CO

-kvoteomfattede

aktører alene skal afregne den nye

emissionsafgift af brændsler an-

vendt til elproduktion. Thisted

Varmeforsyning bemærker, at der

dermed fra 1. januar 2025 indføres

en uhensigtsmæssig forskelsbe-

handling. Thisted Varmeforsyning

bemærker, at ikke-kvoteomfattede

anlæg ved brug af naturgas i en

gasmotor fx skal afregne cirka 0,46

kr./nm3 i CO

-afgift for den

mængde naturgas, der er medgået

til elproduktion. CO

-kvoteomfat-

tede aktører skal til sammenligning

alene afregne cirka 0,19 kr./nm3 i

e-emissionsafgift. Dermed er

afgiftsbelastningen på brændsler til

elproduktion det dobbelte for

ikke-CO

-kvoteomfattede aktører

sammenlignet med CO

-kvoteom-

fattede anlæg.

Aftale om grøn skattereform for industri

mv. 2022

indebærer, at der skal

gælde en afgift på 750 kr. pr. ton

for ikke-kvoteomfattede virk-

somheder og en afgift på 375 kr.

pr. ton CO

for kvoteomfattede

virksomheder (2022-priser).

Den lavere afgift for kvoteomfat-

tede virksomheder svarer til at der

gives et 50 pct. nedslag i afgiften i

forhold til den forventede kvote-

pris på 750 kr. i 2030. Under for-

udsætning af en kvotepris på 750

kr. pr. ton CO

i 2030, vil den

samlede pris dermed blive 1.125

kr. pr. ton CO

(2022-priser) for

kvoteomfattede virksomheder.

Thisted Varmeforsyning bemær-

ker, at følgelovforslaget ikke indfø-

rer en afgiftslempelse på CSS for

ikke-kvoteomfattede virksomhe-

der, og at dette har konsekvenser

for ikke-kvoteomfattede affalds-

energi-anlæg. Der bør indføres

fuld lempelse af CO

-afgift på

CSS, så der er økonomisk

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

Side 71 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

incitament til at nedbringe CO

emissionen.

Vestforbrænding

Vestforbrænding bemærker, at det

vil være i strid med

Aftale om Grøn

skattereform for industri mv. 2022,

hvis

-afgiftslovens § 5, stk. 2 fjer-

nes. Vestforbrændingen opfordrer

til, at der gives mulighed for at af-

løfte CO

-afgiften ved at bruge fak-

tiske CO

-udledninger til beregning

af afgiftsgrundlaget.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det vurderes

nødvendigt at tilpasse CO

-afgifts-

lovens § 5, stk. 2, så der fortsat kan

beregnes afgift på baggrund af

målt CO

, dog kan der ikke ske

fradrag af CO

, der er opsamlet og

lagret.

Vestforbrænding bemærker, at re-

guleringsmekanismen for kvotepri-

sen i

Aftale om Grøn skattereform for

industri mv. 2022

er uhensigtsmæs-

sigt, idet en genforhandling i 2028

vil bero på forventningerne til

kvoteprisen i 2030, som ikke nød-

vendigvis afspejler markedsforhol-

dene på det tidspunkt, hvor bund-

prisen skal gælde, hvorfor den

planlagte fremgangsmåde ikke ska-

ber reel sikkerhed for bundprisen.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg vil

skulle tages politisk beslutning om

en bundpris med sammenhæng til

kvoteprisen, og at aftalen ikke in-

debærer et loft over afgiften i sam-

menhæng med kvoteprisens udvik-

ling.

Vestforbrænding bemærker, at

emissionsafgiften omfatter fossile

-udledninger, hvorfor hybride

punktkilder, der udleder både fos-

sil og biogen CO

får et skævt inci-

tament. Vestforbrænding opfor-

drer til, at hybride punktkilder gi-

ves mulighed for at modregne ne-

gative udledninger i eventuel rest-

udledning af fossil CO

efter CCS.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

Vestforbrænding opfordrer til, at

arbejdet med

Side 72 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

energibalancemetoden genoptages

for at sikre en mere korrekt opgø-

relse af affaldsforbrændingssekto-

rens afgiftsgrundlag og incitamen-

ter til bedre energiudnyttelse og

-fangst.

Vestforbrænding bemærker, at in-

deksering af affaldsvarmeafgiften

er uhensigtsmæssig og opfordrer

til, at affaldsvarmeafgiften indeks-

reguleres efter den sats, som op-

kræves hos varmekunderne.

Energiafgiften for affald følger

overordnet energiafgiften for fos-

silt brændsel. Energiafgifterne på

affaldsvarme er samlet set balance-

ret efter energiafgifterne på anden

fossil varme og følger den samme

overordnede indeksering. Afgifts-

reglerne afgør ikke, om affaldsvar-

meafgiften skal betales af varme-

kunderne.

Aalborg Varme A/S

(Aalborg Varme)

Aalborg Varme bemærker, at det

er i strid med

Aftale om grøn skattere-

form for industri mv.,

at den fulde

-afgift på 750 kr. pr. ton ud-

ledt CO

indføres for rumvarme

allerede fra den 1. januar 2025,

mens CO

-afgiften for proces-

energi indføres fra 2025-2030.

Dette har stor økonomisk betyd-

ning for varmeforbrugerne i Aal-

borg Kommune, der køber stør-

stedelen af varmen ved Nordjyl-

landsværket A/S, der anvender kul

som brændsel. Dette betyder en

stigning fra 131 til 255 mio. kr.,

hvilket næsten er en fordobling i

forhold til den politiske aftale.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det er for-

udsat i beregningerne, der ligger til

grund for

Aftale om grøn skattereform

for industri mv. 2022,

at CO

-afgif-

ten for proces indfases i perioden

2025-2030, men at der sker en fuld

omlægning af rumvarme mv. og

motorbrændstof allerede i 2025.

Aalborg Varme opfordrer til, at

lovforslaget tilrettes i henhold til

Aftale om Grøn skattereform for indu-

stri mv. 2022,

hvor indfasning af

-afgiften indføres gradvist

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det er for-

udsat i beregningerne, der ligger til

Side 73 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

frem til 2030. Dermed ligestilles

varmeforbrugerne som forudsat i

aftalen, uanset hvilken brændsels-

form, der anvendes til produktion

af varme.

grund for

Aftale om grøn skattereform

for industri mv. 2022,

at CO

-afgif-

ten for proces indfases i perioden

2025-2030, men at der sker en fuld

omlægning af rumvarme mv. og

motorbrændstof allerede i 2025.

Aarhus Kommune og

Kredsløb

Aarhus Kommune og Kredsløb

bemærker, at forslaget om CO

-af-

gift ved CSS på kvoteomfattede og

ikke-kvoteomfattede værker er i

strid med

Aftale om Grøn skattere-

form for industri mv. 2022.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar.

Aarhus Kommune og Kredsløb

bemærker, at det kan udgøre for-

skelsbehandling efter statsstøtte-

reglerne, at der skal betales CO

afgift ved CCS på kvoteomfattede

og ikke-kvoteomfattede værker,

hvorimod der ikke skal betales

-afgift af en CO

-mængde,

som er opsamlet med efterføl-

gende permanent geologisk lag-

ring. Aarhus Kommune og Kreds-

løb opfordrer til, at alle aktører

indrømmes en afgiftslempelse ved

tilførsel af CO

til permanent geo-

logisk lagring. Aarhus Kommune

og Kredsløb bemærker, at NOx-

afgiften har en lignende konstruk-

tion, og at konkurrenceforholdene

blev ligestillet mellem store og små

anlæg ved lov nr. 329 af 28. marts

2023.

Emissionsafgiften og CO

-afgiften

er to separate reguleringer, som

ikke skal ses i sammenhæng. Med

emissionsafgiften er der tale om en

udledningsafgift på kvoteomfat-

tede udledninger, mens CO

-afgif-

ten er en afgift på inputtet omfat-

tet af energibeskatningsdirektivet.

Aarhus Kommune og Kredsløb

opfordrer til at afklare, om det er

muligt at betale CO

-afgift efter

måling efter CO

-afgiftslovens § 5,

stk. 2. En ændring af

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det vurderes

nødvendigt at tilpasse CO

Side 74 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelsen vil medføre, at man

ikke kan få fradrag for denne afgift

ved CO

-fangst. Aarhus Kom-

mune og Kredsløb opfordrer til, at

bestemmelsen ikke ændres, så sel-

skaber, som kan dokumentere

fangst og lagring af CO

, ikke skal

betale CO

-afgift.

Aarhus Kommune og Kredsløb

forslår, at hvis der ikke kan ske fra-

drag for CCS i CO

-afgiftsloven, at

-afgiften for kvoteomfattede

selskaber rumvarme overføres til

emissionsafgiftsloven.

afgiftslovens § 5, stk. 2, så der fort-

sat kan beregnes afgift på bag-

grund af målt CO

, men at der

ikke kan ske fradrag af CO

, der er

opsamlet og lagret.

Aarhus Kommune og Kredsløb

bemærker, at der ikke indgår en

negativ afgift ved fangst af biogen

og opfordrer til, at der træffes

politisk beslutning om at fastsætte

en fast sats pr. ton fanget CO

, der

gælder på tværs af alle biogene kil-

der. Denne sats kan reduceres i

takt med, at der skabes et transpa-

rent marked for negative emissio-

ner fx gennem EU’s kommende

certifikatsystem for CO

-optag.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at aftaleparti-

erne er enige om at indføre et til-

skud til CCS, herunder både til

fangst og lagring af fossile og bio-

gene kilder. Tilskuddet skal ses

som en slags negativ afgift. En ne-

gativ afgift på fangst af biogen i af-

giftssystemet indgår dog ikke afta-

len.

Aarhus Kommune og Kredsløb

bemærker, at det ikke har været

muligt at læse ud af aftalen, at der

ikke ville ske gradvis indfasning af

-afgift på rumvarme. Aarhus

Kommune og Kredsløb anfører, at

branchen derfor har haft en beret-

tiget forventning om, at der på

rumvarme såvel som i resten af in-

dustrien ville ske en gradvis indfas-

ning af det nye afgiftssystem.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det er for-

udsat i beregningerne, der ligger til

grund for

Aftale om grøn skattereform

for industri mv. 2022

at CO

-afgiften

for proces indfases i perioden

2025-2030, men at der sker en fuld

omlægning af rumvarme mv. og

motorbrændstof allerede i 2025.

Side 75 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Aarhus Kommune og Kredsløb

bemærker til afgift på fossil elpro-

duktion, at man ikke er bekendt

med, at der er gennemført en ana-

lyse af, hvordan en ny CO

-afgift

på fossil elproduktion på længere

sigt kan påvirkeforbrugerpriserne

på fjernvarme eller elforsyningssik-

kerheden. Aarhus Kommune og

Kredsløb anfører, at der er risiko

for, at afgiften ender med at få ne-

gative konsekvenser for varme-

kunderne. Aarhus Kommune og

Kredsløb bemærker, at konkurren-

cesituationen for den danske ter-

miske elproduktion svækkes ved

indførelse af afgiften, idet kraftvar-

meværker og affaldsforbrændings-

anlæg producerer både varme og

el. Ved samproduktion af el og

varme, herunder affaldsforbræn-

ding, anvendes typisk en model,

hvor varme-siden (og evt. affalds-

siden) betaler for de omkostninger,

der ikke dækkes af indtægter fra el-

siden. En ny CO

-afgift på fossil

elproduktion vil påvirke marginal-

prisen for anlæggenes elproduk-

tion og derigennem anlæggets drift

og samlede økonomi, hvilket i

mange tilfælde vil slå negativt igen-

nem på anlæggets varmepris og

dermed gå ud over varmeforbru-

gerne.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarmes og Branche-

foreningen Cirkulærs høringssvar,

hvoraf det fremgår, at det indgår

som en del af

Aftale om grøn skatte-

reform for industri mv. 2022,

at der

pålægges afgift på fossile brændsler

anvendt til elproduktion. Dette er

analyseret i ekspertgruppen for en

grøn skattereform første delrap-

port.

Aarhus Kommune og Kredsløb

bemærker, at der lægges op til en

højere beskatning af kvoteomfat-

tede selskaber i rumvarmesektoren

sammenlignet med øvrige kvote-

omfattede selskaber i industrien.

Aarhus Kommune og Kredsløb

Lovforslagene skal implementere

den politiske aftale så nøjagtigt

som muligt og skal samtidig sikre

et afgiftssystem, som er admini-

strerbart for virksomhederne og

Skatteforvaltningen, og som er i

Side 76 af 77

L 182 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bemærker, at dette medfører en

forskelsbehandling, som rammer

de kvoteomfattede varme-produ-

center på konkurrenceevnen i for-

hold til individuelle varmekilder.

Det kan begrænse mulighederne

for konvertering af naturgaskunder

til fjernvarme, fordi fjernvarmen

risikerer at blive for dyr sammen-

lignet med individuelle varmekil-

der.

overensstemmelse med EU-reg-

lerne.

Aarhus Kommune og Kredsløb

bemærker til justeringsmekanis-

men i

Aftale om Grøn skattereform for

industri mv. 2022,

at der bør sikres

rettidig nedjustering af en eventu-

elt forhøjet CO

-afgift, i det til-

fælde, hvor kvoteprisen stiger.

Aarhus Kommune og Kredsløb

anbefaler, at hvis der gøres brug af

justeringsmekanismen, bør der

samtidig indføres en acontobeta-

ling af CO

-afgiften, og at der fx

ved slutningen af året sker en slut-

opkrævning med evt. justering i

forhold til udvikling i kvoteprisen.

Der henvises til kommentaren til

BlueNords høringssvar, hvoraf det

fremgår, at der ved genbesøg vil

skulle tages politisk beslutning om

en bundpris med sammenhæng til

kvoteprisen.

Side 77 af 77