Retsudvalget 2023-24
L 179 Bilag 7
Offentligt
2873116_0001.png
Til lovforslag nr.
L 179
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til
stofindtagelsesrum)
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, M, KF, DF, SIU, IA og
SP) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (SF, LA, EL, RV og ALT) indstil-
ler lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsfor-
slag.
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at partiet bakker op om lovforslaget, selv om forslaget i
SF’s optik har meget store mangler.
SF mener, at dette lovforslag er en ringe erstatning for
statsministeren eget forslag om et id-kort til udsatte stof-
brugere, så de ikke får bøder og får konfiskeret deres stof-
fer. Selv om forslaget fremgik af forståelsespapiret ved rege-
ringsskiftet i 2019, undlod den socialdemokratiske regering
at opfylde løftet, hvorefter SF valgte at fremsætte forslag til
folketingsbeslutning B 32 om id-kort til de mest udsatte bor-
gere med stofmisbrug (folketingsåret 2021-22) i november
2021. Forslaget førte dengang til nedsættelsen af en arbejds-
gruppe bestående af interessenter og ngo’er, men trods flere
forslag fra disse endte det i ingenting – politiet ville ikke
være med til at stramme op på advarselsreglen.
Efter folketingsvalget i 2022 genfremsatte SF beslut-
ningsforslaget, jf. B 38 (folketingsåret 2022-23, 2. samling)
i februar 2023. Her blev SF endnu engang tilbudt en ar-
bejdsgruppe, hvilket virkede utroværdigt, al den stund den
første arbejdsgruppe ikke bragte resultater.
Når SF vælger at bakke op om lovforslaget, er det, fordi
det trods alt er en forbedring, idet advarselsreglen nu bliver
obligatorisk og ikke kun en mulighed. SF finder det positivt,
at der medfølger en forpligtelse for politiet til at vejlede
stofbrugere. Men SF mener, at lovforslaget er den mindst
mulige ændring, der kan ske på området. SF kan derfor være
bekymret for, om politiet er i stand til at vurdere, hvilke bor-
gere der ikke skal have konfiskeret deres stoffer og ikke skal
have bøder i fremtiden. Politiet har tidligere ikke ment, at de
var i stand til at lave den vurdering, jf. svar fra ministeren
herom.
Som nogle af høringssvarene antyder, er der bekymring
for, om der stadig overlades for meget til politiets skøn. Den
bekymring deler SF, og det er derfor, at det ville være godt
at evaluere loven som foreslået i flere høringssvar. Der kan
imidlertid ikke stilles ændringsforslag om en evaluering af
loven, hvorfor SF i stedet for fremhæver det her. Regeringen
har imidlertid afvist en evaluering af loven.
SF er ikke enig med politiet i, at man kender målgrup-
pen af udsatte borgere godt og dermed nemt kan håndtere
de nye regler. Vi har set adskillige sager tidligere, hvor
politiet tog fejl, og hvor man ikke lavede vurderingen, dels
fordi man ikke havde adgang til oplysninger om sociale og
sundhedsmæssige forhold og derfor ikke kunne lave en vur-
dering, dels fordi politiet, når man f.eks. tømte en pushers
telefonbog uden for de største byer, sendte alle kunder uden
undtagelse en hilsen uden at vurdere, om der var afhængige
og socialt udsatte imellem.
SF bemærker i øvrigt, at politiets indhentelse af erklærin-
ger fra øvrige myndigheder om f.eks. helbredsforhold skal
AX030100
L 179 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 23. maj 2024
2873116_0002.png
2
ske i overensstemmelse med de generelle databeskyttelses-
regler og særregler på det pågældende område.
I et landdistriktsperspektiv er SF heller ikke imponeret
over, at kun stofbrugere i umiddelbar nærhed af et stofind-
tagelsesrum kan undgå at få konfiskeret sine stoffer. Der
findes kun fire byer i hele Danmark med stofindtagelsesrum,
hvilket skaber en meget ulige adgang for alle borgere uden
for de fire byer.
SF er med på, at det er en lovfæstelse af gældende ret,
men SF mener, at man burde have gjort det gældende for
alle i målgruppen. F.eks. har man i Esbjerg et stort opioid-
problem, men her vil stofbrugerne ikke blive omfattet af
lovforslaget. SF finder, at det er noget hovent, at Justits-
ministeriet bare svarer, at kommunerne jo så kan oprette
stofindtagelsesrum. Med den kommuneøkonomi, regeringen
byder kommunerne, kommer dette næppe til at ske. På den
baggrund mener SF, at regeringen svigter stofbrugerne uden
for de største byer og lægger op til en forskelsbehandling af
stofbrugerne.
SF håber, at lovforslaget kommer til at skabe mere vær-
dighed for stofbrugerne. Vi kan og skal ikke straffe os ud af
afhængighed. Afhængighed er et sundhedsproblem, ikke et
kriminalitetsproblem.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(LA, EL, RV og
ALT):
Til § 1
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 3, stk. 4,
udgår »hårde«.
[Udvidelse af gruppen af borgere, der kan meddeles tiltale-
frafald, til at omfatte personer med stærk afhængighed af
alle former for euforiserende stoffer]
2)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 3, stk. 4,
udgår »som følge
af et længere og vedvarende misbrug heraf«.
[Kravet om, at stofmisbrug skal være længere og vedvaren-
de, udgår]
3)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 3, stk. 4,
indsættes som
3.
pkt.:
»Konfiskation af euforiserende stoffer til eget forbrug
skal undlades, når der meddeles tiltalefrafald.«
[Euforiserende stoffer til eget forbrug konfiskeres ikke ved
tiltalefrafald]
4)
I
nr. 2
ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«, og efter det
foreslåede stk. 4 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Den frist, der fastsættes for vedtagelse af et bø-
deforelæg efter retsplejelovens § 832, stk. 1, skal i sager
om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug være
mindst 6 måneder. Foreligger der undskyldelige omstændig-
heder, skal fristen forlænges.«
[Forlængelse af fristen for vedtagelse af bødeforelæg for
besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug til mindst
6 måneder]
5)
Efter nr. 2 indsættes:
»01.
I
§ 3 b, stk. 1,
udgår »som følge af et længere og
vedvarende misbrug«.«
[Fjernelse af kravet om længere og vedvarende misbrug]
6)
Nr. 3
affattes således:
»3.
I
§ 3 b, stk. 1,
ændres »euforiserende stoffer« til: »hårde
euforiserende stoffer«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
7)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 3 b, stk. 2,
udgår »hårde«.
[Udvidelse af gruppen af borgere, der kan meddeles tiltale-
frafald, til at omfatte personer med stærk afhængighed af
alle former for euforiserende stoffer]
8)
I det under
nr. 4
foreslåede
§ 3 b, stk. 2,
udgår »som
følge af et længere og vedvarende misbrug«.
[Kravet om, at stofmisbrug skal være længere og vedvaren-
de, udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 7
De foreslåede ændringer indebærer, at den foreslåede
ordlyd af § 3, stk. 4, og § 3 b i lov om euforiserende
stoffer ændres, så der ikke stilles krav om, at den stærke
afhængighed skal være af »hårde« euforiserende stoffer, for
at bestemmelserne kan anvendes.
Forslaget har til formål at udvide den gruppe af borge-
re med stærk afhængighed, der kan meddeles tiltalefrafald,
eller hvor der kan undlades strafforfølgning, hvis de øvri-
ge betingelser herfor er opfyldt, så stærk afhængighed af
alle former for euforiserende stoffer fremover omfattes af
bestemmelserne herom.
Skulle ændringsforslagene blive vedtaget, stilles de nød-
vendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 2, 5, 6 og 8
De foreslåede ændringer indebærer, at de foreslåede be-
stemmelser i § 3, stk. 4, og § 3 b, stk. 2, i lov om euforise-
rende stoffer ændres, så der ikke stilles krav om, at afhæn-
gigheden af hårde euforiserende stoffer skal være en følge af
et længere og vedvarende misbrug.
Som følge heraf foreslås det tillige at ændre målgruppen
for stofindtagelsesrummene i det gældende § 3 b, stk. 1,
så der heller ikke i denne bestemmelse stilles krav om, at
afhængigheden af hårde euforiserende stoffer skal være en
følge af et længere og vedvarende misbrug.
Forslaget har til formål at udvide den gruppe af stofbru-
gere med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer,
der kan meddeles tiltalefrafald, eller hvor der kan undlades
strafforfølgning, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt,
idet der ikke stilles krav om, at afhængigheden er en følge af
L 179 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 23. maj 2024
2873116_0003.png
3
et længere og vedvarende misbrug. Det vil således ikke læn-
gere være et krav, at den stærke afhængighed er opbygget
igennem flere år.
Skulle ændringsforslagene blive vedtaget, stilles de nød-
vendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt. i det foreslå-
ede § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer, hvorefter
konfiskation af euforiserende stoffer til eget forbrug skal
undlades, når der meddeles tiltalefrafald.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den pågælden-
de stofbruger fortsat vil skulle meddeles et tiltalefrafald, når
betingelserne herfor er opfyldt, men at der ikke vil skulle
ske konfiskation eller beslaglæggelse med henblik på konfi-
skation af euforiserende stoffer til eget forbrug.
Skulle ændringsforslaget blive vedtaget, stilles de nød-
vendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 2. Det
foreslåede § 3, stk. 4, svarer til bestemmelsen i det fremsatte
lovforslag, hvorimod det foreslåede § 3, stk. 5, er nyt.
Efter det foreslåede § 3, stk. 5, 1. pkt., skal den frist, der
skal fastsættes for vedtagelse af et bødeforelæg efter retsple-
jelovens § 832, stk. 1, i sager om besiddelse af euforiserende
stoffer til eget forbrug være mindst 6 måneder. Formålet
med ændringen er at give modtageren af bødeforelægget
længere tid til eventuelt at gøre gældende, at betingelserne
for et tiltalefrafald efter det foreslåede § 3, stk. 4, eller for
fritagelse fra strafforfølgning efter det foreslåede § 3 b, stk.
2, er opfyldt, inden sagen sendes til retten.
Efter det foreslåede § 3, stk. 5, 2. pkt., skal fristen forlæn-
ges, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder. Det
forudsættes, at fristen forlænges i tilfælde, hvor politiets
rapporter ikke indeholder en vurdering af den sigtedes soci-
ale og sundhedsmæssige forhold, som vil kunne begrunde,
at den pågældende i stedet meddeles tiltalefrafald efter det
foreslåede § 3, stk. 4, eller fritages fra strafforfølgning efter
det foreslåede § 3 b, stk. 2.
Skulle ændringsforslaget blive vedtaget, stilles de nød-
vendige konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2024 og var til
1. behandling den 7. maj 2024. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 7. marts 2024
dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 153. Den
30. april 2024 sendte justitsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S)
Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V)
Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA)
Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)
fmd.
Sólbjørg Jakobsen (LA)
Mai Mercado (KF)
nfmd.
Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
50
22
16
15
15
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
7
7
5
1
1
L 179 - 2023-24 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 23. maj 2024
2873116_0004.png
4
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
14
10
9
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1
5