Retsudvalget 2023-24
L 179 Bilag 1
Offentligt
Indholdsfortegnelse
Aarhus Kommune ............................................................................................................................................... 1
Advokatrådet ...................................................................................................................................................... 2
Brugernes Akademi ............................................................................................................................................ 3
Byretterne........................................................................................................................................................... 8
Danske Advokater............................................................................................................................................... 9
Danske Regioner ...............................................................................................................................................11
Den Danske Dommerforening ..........................................................................................................................12
Domstolsstyrelsen ............................................................................................................................................13
Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje ..............................................................................................................14
Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger .......................................................................................................16
Færøernes Landsstyre .....................................................................................................................................17
Gadejuristen .....................................................................................................................................................18
Institut for Menneskerettigheder.....................................................................................................................24
Kirkens Korshær................................................................................................................................................26
Københavns Kommune.....................................................................................................................................28
Mændenes Hjem ..............................................................................................................................................31
Odense Kommune ............................................................................................................................................33
Peter Jensen .....................................................................................................................................................34
Rådet for Socialt Udsatte..................................................................................................................................35
Sammenslutningen af Boformer for hjemløse .................................................................................................36
SAND
–
De Hjemløses Landsorganisation.........................................................................................................37
Stenbroens Jurister ...........................................................................................................................................41
Vestre Landsret.................................................................................................................................................53
Østre Landsret ..................................................................................................................................................54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0002.png
Høringssvar i forhold til Udkast til forslag til Lov om ændring af
lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om frita-
gelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum)
Tak for mulighed for at afgive høringssvar.
Aarhus Kommune har i samarbejde med Kirkens Korshær siden 2013 stillet
et stofindtagelsesrum til rådighed for de mest udsatte borgere over 18 år
med stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer.
Driften af stofindtagelsesrummet og retningslinjerne omkring tilbuddet fore-
går i tæt samarbejde med Østjyllands Politi, som også deltager i de samar-
bejdsmøder, som afholdes fast hver sjette uge om driften i stofindtagelses-
rummet.
Den foreslåede ændring i lovgivningen matcher den allerede eksisterende
praksis omkring stofindtagelsesrummet, hvor borgere i besiddelse af eufori-
serende stoffer til eget brug på vej til stofindtagelsesrummet, ikke får konfi-
skeret stof, hvis det er til eget brug.
At indskrive eksisterende praksis i lovgivningen vil tydeliggøre rammerne og
vil lette formidling af retningslinjerne omkring besiddelse af stoffer.
Aarhus Kommune finder, at den foreslåede ændring i lovgivningen med tilta-
lefrafald er positiv, da den imødekommer nogle af de udfordringer, som de
mest udsatte borgere med stærk afhængighed af hårde euforiserende kan
stå i, når de er i besiddelse af stoffer og færdes i det offentlige rum på vej til
stofindtagelsesrummet for at indtage deres stof.
Det vurderes fornuftigt, at den lokale politimyndighed sætter den geografiske
afgrænsning for, hvor det skønnes sandsynligt at borgerne lovligt kan fær-
des med besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug og at en beskri-
velse af området fremgår af politiets hjemmeside.
Borgernes stofindtag er forskelligt, hvorfor det er positivt ikke at sætte en
fast grænse for mængden af stof, som kan antages at være til eget forbrug.
Det bør dog alligevel vurderes, hvad et rimeligt eget forbrug skønnes at
være, set i lyset af, at dealere og organiserede kriminelle vil kunne benytte
svage, udsatte borgere, som er stærkt afhængige af hårde stoffer, til at
transportere euforiserende stoffer.
Samtidig vurderes det nødvendigt at understrege tydeligt, at ændringen af
lovgivningen er målrettet udsatte borgere over 18 år med stærk afhængig-
hed af hårde euforiserende stoffer og understrege, at besiddelse af euforise-
rende stoffer i nattelivet, f.eks. på barer, diskoteker eller lignende ikke er om-
fattet af tiltalefrafald.
22. marts 2024
Sociale Forhold og Beskæf-
tigelse
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
FAS Civilsamfund og Projektun-
derstøttelse
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Sag: EMN-2024-024594
Sagsbehandler:
Marianne Damsgaard Hansen
Side 1 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0003.png
Advokatrådet
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Sendt pr. e-mail: [email protected] og
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 3. april 2024
SAGSNR.: 2024 - 891
ID NR.: 991778
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse
fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum) J.nr. 2024-0206
Ved brev af 7. marts 2024 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en
udtalelse til ovennævnte udkast.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:
Formålet med ændringen er at skabe et klart retsgrundlag for både de
stofafhængige og for myndighederne. Der har hidtil været et ikke fuldt
tilstrækkeligt kendskab til advarselsordningen, ligesom det alene har været
forudsat i bemærkningerne til lov om euforiserende stoffer, at brugere af
stofindtagelsesrum under nærmere omstændigheder ikke skal strafforfølges for
besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug.
Advokatrådet bakker op om ændringen og er positive over for, at der skabes et
klarere retsgrundlag og dermed også en bedre retssikkerhed for stofafhængige
personer.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
Side 2 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0004.png
Til Justitsministeriet
Sendes pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected]
4. april 2024
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra
strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum
Brugernes Akademi takker for muligheden for at bidrage med vores svar.
Brugernes Akademi er en landsdækkende interesseorganisation for tidligere,
nuværende og pauseholdende stofbrugere. Gennem rådgivende arbejde og
skadesreducerende indsatser, besidder foreningen stor viden om udsatte
stofbrugeres livsvilkår i provinsen, de større byer og hovedstaden.
Via rettighedsundervisning for stofbrugere og opsøgende gadeplansarbejde, har
Brugernes Akademi indsamlet personlige erfaringer fra stofbrugere om
advarselsreglen og om fritagelse for strafforfølgning i forbindelse med ophold ved
stofindtagelsesrum.
På den baggrund har vi følgende fire anbefalinger til lovforslaget:
1. Brugernes Akademi anbefaler, at stof til eget forbrug ikke konfiskeres
Lovgivningens særvilkår for udsatte stofbrugere skal hindre at mennesker i
massivt udsatte positioner ikke udsættes yderligere. Justitsministeriet omtaler i
Brugernes Akademi
· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
20 37 72 64
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· Twitter:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
Side 3 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0005.png
sine indledende bemærkninger til lovforslaget, at værdigheden for denne
målgruppe taler for undtagelser.
“Bare fordi de tager mit stof, forsvinder min afhængighed jo ikke”
(citat fra
stofbruger,
Nordjylland)
Brugernes Akademi vurderer, at netop værdigheden tilsidesættes ved
konfiskering af stof til eget forbrug. Når stof til personligt brug konfiskeres, sættes
udsatte stofbrugere i en yderst presset situation, hvor de skal skaffes nye stoffer
for at forhindre fysiske og psykiske abstinenser. Målgruppen færdes ofte i et miljø
hvor stofbrugere er særligt sårbare og hvor risikoen for at blive udsat for vold eller
anden kriminalitet forstærkes. Konfiskering af stof til eget forbrug har således
ingen skadesreducerende virkning, men forstærker tværtom uværdige
livsomstændigheder. Brugernes Akademi anbefaler derfor at stof til eget forbrug
ikke konfiskeres.
2. Brugernes Akademi anbefaler at zoner for fritagelse udvides til hele Danmark
I lovforslaget vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at målgruppen ikke
strafforfølges hvis de er på vej til et stofindtagelsesrum for at indtage deres stof.
Da vi i Danmark har relativt få stofindtagelsesrum, stilles udsatte stofbrugere
ringere i de byer og landområder, som ikke har et fysisk sted hvor stofindtagelse
er tilladt.
“Vi er jo jaget vildt
-
der er ingen stofindtagelsesrum i Aalborg”
(citat fra
Stofbruger,
Himmerland)
Anbefalingen om ophævelse af konfiskering af stoffer til eget forbrug for
målgruppen for advarselsreglen, indebærer derfor også en anbefaling om at
fritagelseszoner i tilknytning til stofindtagelsesrum udvides til at gælde i hele
Danmark.
Hermed kan udsatte stofbrugere besidde stof til eget forbrug uafhængigt af hvor
de befinder sig i landet. Ved ophævelse af de særligt afgrænsede fritagelseszoner,
vil stressniveauet for, en i forvejen, svært udsat målgruppe reduceres. Herudover
vil ensrettede rettigheder på tværs af land og by bidrage til at reducere ulighed i
sundhed og nedbryde nogle af de sociale barrierer, som særligt opleves i
udkantsdanmark.
Brugernes Akademi
· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
20 37 72 64
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· Twitter:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
Side 4 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0006.png
I anbefalingen er der lagt vægt på, at udsatte stofbrugeres afhængighed ikke
reduceres eller afhjælpes med sanktioner og straf. Forskningsprojektet “Fra
lommevending til behandling” ved Center for Rusmiddelforskning,
støttet af
Justitsministeriets forskningspulje, illustrerer de positive effekter af en mere
lempelig tilgang til udsatte personer. I den pågældende indsats skiftede politiets
fokus fra straf, gennemsøgning af lommer og uddeling af bøder til samtaler og
relationsarbejde.
I evalueringsrapporten fremhæver de politiansatte
“hvordan relationsdannelse
og dialog var et omdrejningspunkt i deres arbejde, og hvordan de prioriterede, at
fremme den gode relation, fremfor at fokusere på at sigte så mange som muligt
for diverse lovovertrædelser. At skabe en relation blev af flere af de politiansatte
fremhævet som en vigtig måde at gøre en forskel på.”
1
Brugernes Akademi anbefaler, at man i lov om euforiserende stoffer tager højde
for ovenstående forskningsresultater og anvender den støttende og relationelle
tilgang frem for sanktion overfor målgruppen af udsatte stofbrugere, som lever
med stærk afhængighed. Dette gøres bl.a. ved at zoner for fritagelse udvides til
hele Danmark.
3. Brugernes Akademi anbefaler at gruppen af
“hårde stoffer”
udvides
Gruppen af såkaldte hårde stoffer har længe været under forandring i Danmark,
en udvikling som også ses på den globale stofscene. Stærkt
afhængighedsskabende receptpligtig medicin som Fentanyl, Metadon, Ritalin,
benzodiazepin og Oxycontin anvendes i større omfang og indgår i mange udsatte
stofbrugeres stofindtag på lige fod med bl.a. heroin, amfetamin og kokain. Den
receptpligtige medicin er for hovedpartens vedkommende anskaffet på lige fod
som ved andre illegale stoffer. Vi ser et stigende forbrug og en lettere adgang til
receptpligtig medicin, hvilket bl.a. skyldes adgang via internettet.
Landets tre retsmedicinske institutter kategoriserer illegale opioider som det
farligste rusmiddel i Danmark i en ny 'farlighedsvurdering' omtalt af DR Nyheder
d.d. I rapporten sammenlignes opioider som morfin, tramadol og fentanyl med
1
(Kilde:https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/01/Fra-lommevending-til-behandling-WT-
1.pdf)
Brugernes Akademi
· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
20 37 72 64
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· Twitter:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
Side 5 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0007.png
eksempelvis kokain og MDMA. Farlighedsbetegnelsen omhandler bl.a. stoffets
afhængighedsskabende potentiale.
Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler i den forbindelse til DR Nyheder d.d.
at farlighedsvurderingen
”bekræfter
mig i, at vi står i et alvorligere problem, end
vores myndigheder har været klar over i en god rum tid”.
På den baggrund anbefaler Brugernes Akademi at Politiet lader stærkt
afhængighedsskabende medicin, som sælges på det illegale marked, indgå i
gruppen af stoffer som anvendes til eget forbrug af målgruppen. I anbefalingen er
der lagt vægt på at den omtalte medicin har sammen stærkt
afhængighedsskabende egenskab som gruppen af
”traditionelle”
hårde stoffer.
Vi bifalder desuden at lovudkastet tager højde for at målgruppen kan have
oparbejdet en højere tolerance og dermed har behov for større mængde stof i
forhold til hvad Politiet sædvanligvis betragter som bestemt til eget forbrug.
4. Brugernes Akademi anbefaler at kendskabet til advarselsreglen og fritagelseszoner
indskærpes i landets politikredse
Brugernes Akademi taler dagligt med stofbrugere i hele landet og her tegner der
sig et tydeligt billede: Jo længere væk man kommer fra hovedstaden, jo færre
myndighedspersoner har kendskab til advarselsreglen, også omtalt som “det gule
kort” (gult rettighedskort
i hævekortsstørrelse udgivet af Stenbroens Jurister og
Gadejuristen).
”Betjenten sagde at det gule kort bare var en københavnerting og slet ikke gælder
udenfor hovedstaden”
(citat fra
stofbruger, Midtjylland)
I Danmark er der generelt stor tillid til myndighederne. Denne tillid fordrer et
særligt ansvar hos bl.a. Politiet i forhold til at alle ansatte skal have kendskab til
gældende lovgivning og aldrig være i tvivl om lovens tekst. Med den kommende
præcisering i lov om euforiserende stoffer er det således vigtigt at den
udmøntende myndighed har grundigt kendskab til undtagelsesbestemmelserne.
Politiet får dermed et særligt ansvar for at sikre at deres ansatte i alle politikredse
anvender loven korrekt. Brugernes Akademi anbefaler at kendskabet til loven og
hvorledes den administreres dels indgår i undervisning på Politiskolen, dels
opfriskes i et fast tidsinterval for uddannet personale.
Brugernes Akademi
· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
20 37 72 64
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· Twitter:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
Side 6 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0008.png
Justitsministeriet er velkommen til at kontakte Brugernes Akademi for yderligere
oplysninger.
Med venlig hilsen
Brugernes Akademi
Stofbrugernes interesseorganisation
Brugernes Akademi
· Dannebrogsgade 14, kld. · 1660 København V
CVR-nr: 34389071 · Bank: reg: 8401 konto: 1289 117
Mail:
[email protected]
· Tlf..:
20 37 72 64
· Web:
brugernesakademi.dk
Facebook:
@brugernesakademi
· Twitter:
@brugernes
· Instagram:
@brugernes.akademi
Side 7 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0009.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR2I 659509
admJhlw domstoldk
J.nr. 24106633
Den 12. marts 2024
Ved en mail af 7. marts 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over
udkast til forslag til lov om ændring af euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen
om fritagelse fra straffor[ølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til j.nr. 2024 0206
-
I-løringssvaret er tillige sendt i kopi til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Side 8 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0010.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til:
[email protected]
og
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-012101
Dato 2. april 2024
Høringssvar over lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af
advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra
strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum)
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters Retssikkerhedsudvalg.
Overordnede bemærkninger
Lovforslagets formål er at sikre, at udsatte borgere med stærk stofafhængighed ikke
mødes med bødestraffe for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, men i
stedet meddeles tiltalefrafald (advarsel), når sociale forhold taler for det, og
besiddelsen af stofferne er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og
vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, samt at tydeliggøre og udvide de
situationer, hvor der ikke skal ske strafforfølgning for besiddelse af euforiserende
stoffer til eget forbrug, når besiddelsen sker med henblik på indtagelse i et
stofindtagelsesrum.
Der er således primært tale om en tydeliggørelse af de allerede gældende regler for,
hvornår socialt udsatte og stofafhængige borgere ikke skal mødes med de
–
særligt i
gentagelsestilfælde
–
betydelige bødestraffe, men skal meddeles en advarsel også i
gentagelsestilfælde.
Der har løbende været rapporteret om, at den forudsatte anvendelse af advarsel
(tiltalefrafald) over for socialt udsatte og stofafhængige borgere, der blev indført i
2007, ikke i fuldt omfang har været implementeret, og at disse borgere således
alligevel er blevet mødt med bødestraffe. Danske Advokater finder det på den
baggrund positivt, at reglerne nu tydeliggøres, og at det samtidig understreges, at der
altid skal meddeles advarsel (tiltalefrafald), når en person i den omfattede
persongruppe besidder euforiserende stoffer til eget forbrug.
Side 9 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Samtidig finder Danske Advokater det positivt, at det i lovforslagets bemærkninger
understreges, at det er politiets ansvar, at sagerne oplyses i tilstrækkeligt omfang, så
det kan vurderes, om sagen skal afsluttes med advarsel (tiltalefrafald), også henset til
domstolenes mulighed for at vurdere sanktionen under den forenklede bødeproces.
Endelig finder Danske Advokater det positivt, at reglerne om strafforfølgning for
besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når besiddelsen sker med henblik
på indtagelse i et stofindtagelsesrum, tydeliggøres og udvides, så der sikres en
ensartet praksis, og så den politimæssige indsats ikke modvirker den sundhedsfaglige
indsats i stofindtagelsesrummene.
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
[email protected]
Side 10 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0012.png
From:
Liva Hartvig Hansen <[email protected]>
Sent:
02-04-2024 13:00:03 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Maya Erhard Huniche <[email protected]>; Julie Kjærgaard <[email protected]>
Subject:
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende
stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i
tilknytning til stofindtagelsesrum) - Sags. nr. 2024-02060
Til Justitsministeriet
Danske Regioner har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse
fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum).
Med venlig hilsen
Liva Hartvig Hansen
Student
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
M
23616403
E
[email protected]
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T
35 29 81 00
Side 11 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0013.png
From:
Anders Raagaard <[email protected]>
Sent:
03-04-2024 08:53:48 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Maya Erhard Huniche <[email protected]>; Mikael Sjöberg
<[email protected]>
Subject:
Høringssvar - sagsnr. 2024-02060
Til Justitsministeriet – Strafferetskontoret
Ved mail af 7. marts 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om
ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om
fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til
bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-02060.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
Side 12 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0014.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Celeste Sophia Enroth <[email protected]>
04-04-2024 09:45:23 (UTC +02)
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Maya Erhard Huniche <[email protected]>
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om euforiserende stoffer
Til Justitsministeriet
Justitsministeriet har ved mail af 7. marts 2024 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til
udkast til lovforslag om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og
ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum) med
Justitsministeriets jr.nr. 2024-0206.
Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Celeste Enroth
Fuldmægtig
Tlf. 23 61 94 13
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Tlf. (hovednr.): 70 10 33 22
www.domstol.dk
Side 13 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0015.png
København d 3. april 2024
Høringssvar over Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af euforiserende stoffer
(tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i
tilknytning til stofindtagelsesrum)
Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje ser nærværende udkast til forslag om ændring som en positiv udvikling,
der med en tydeliggørelse af advarselsreglen tilgodeser udsatte stofafhængige og overordnet set vil medvirke
til at forebygge yderligere kriminalisering og stigmatisering af denne målgruppe.
Denne tydeliggørelse medfører også en anerkendelse af, at brug af rusmidler, og afhængighed heraf, er en
kompleks tilstand, som kan have store konsekvenser både på individ- og samfundsniveau, og at disse
konsekvenser, hvis de søges løst via straf, medvirker til fastholde målgruppen i en særligt udsat position, både
fysisk, psykisk og socialt.
Dog ser vi også stadig mulighed for, at loven kan have en utilsigtet indflydelse og fortsat medvirke til en
stigmatisering af målgruppen, som, på trods af en generel positiv indstilling til ændringerne, skaber en
bekymring for målgruppen.
Sociale forhold
De sociale forhold har betydning for, om en advarsel kan meddeles for besiddelse af rusmidler i stedet for
straf. En måde til at vurdere, om en borgers sociale forhold er berettiget til at få meddelt en advarsel, er ud fra
borgerens indkomst. Hvis borgeren modtager kontanthjælp eller førtidspension, vil borgeren typisk være
berettiget til at få meddelt en advarsel. Det modsatte gør sig gældende, hvis borgeren derimod får dagpenge
eller har en arbejdsindtægt.
Bekymring:
Borgere med stærk afhængighed, som får dagpenge eller har en arbejdsindtægt, vil fortsat blive
straffet for besiddelse af rusmidler. Der er bekymring for, om dette kan få en negativ indflydelse på
incitamenter til at komme i beskæftigelse, og som følge heraf muligheder for at blive inkluderet i samfundet.
Desuden er en større del af de borgere, som lovforslaget stiler mod, borgere der er i beskæftigelse via det
Sociale Frikort, ligesom flere rusmiddelbrugere bliver ældre, og dermed er i målgruppen for pension.
Ændringerne tydeliggør ikke, hvordan en sådan økonomisk situation har indflydelse på, om der bør være tale
om en advarsel eller en bødestraf for besiddelse til eget brug.
Geografiske forhold
Lovforslaget beskriver hvordan advarselsreglen er gældende, såfremt den enkelte befinder sig i områder i nær
afstand til stofindtagelsesrum, og hvor det kan påvises, at borgeren er på vej til et sådant.
Bekymring:
Ved at beskrive et afgrænset geografisk område, indskrænker det også den borgergruppe der vil
kunne være i målgruppe for at modtage advarsel for besiddelse til eget brug. Stofindtagelsesrum er tilbud der
findes i få kommuner, og der er samtidig borgere som, fx pga. manglende økonomisk råderum til transport
eller nedsat mobilitet, ikke har mulighed for at anvende disse, men i stedet benytter sig af andre lokationer til
stofindtag (fx eget hjem). Det står i lovforslaget ikke tydeligt frem, om disse borgere vil kunne komme i
betragtning til advarsel, eller om der her, pga. geografi, vil være tale om fastholdelse af bødestraf til den
enkelte, på trods af at de opfylder de øvrige kriterier for advarsel.
Side 14 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0016.png
Faglige skøn i håndhævelse af loven
I lovforslaget er det politiet, som har en stor del af ansvaret for, at lovgivningen bliver fulgt, ud fra deres
faglige skøn og muligheder for indhentning af oplysninger. F.eks. foreslås det, at det er politidirektøren, som
skal udpege det geografiske område, hvor man kan argumentere for, at en borger er på vej til et
stofindtagelsesrum. Det er politiet, som må vurdere ud fra skøn, erfaringer og muligheder for indhentning af
oplysninger, om en borger opfylder kriterierne for at kunne få en advarsel meddelt, i stedet for at blive
sanktioneret.
Bekymring:
Vurderinger der beror på faglige skøn er naturligvis en uundgåelig metode, når der er tale om
mennesker der udfører en funktion. Samtidig medfølger et sådant skøn på individniveau, mulighed for at
erfaringer og personlige holdninger kan have indflydelse på vurderingen, og medføre en øget risiko for
fejlvurderinger. Dette på trods af, at ændringerne stiler mod en mere klar og tydelig lovgivning, ser vi stadig
at der er rum til fejlskøn.
Denne bekymring kan evt. imødekommes ved, at der, når der er tale om bødestraf, ligeledes skal meddeles
den enkelte hvilke muligheder for indsigelser der er, såfremt der er tvivl om, om der i situationen bør gives en
advarsel.
Afsluttende bemærkning fra Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje:
Når nogle borgere, med stærk afhængighed af rusmidler, fortsat vil blive sanktioneret for besiddelse af
rusmidler pga. deres indkomst, vil det bidrage til at fastholde et stigmatiserende perspektiv på stofbrugere som
værende kriminelle og afvigere fra accepterede normer og værdier. Det er vores vurdering, at der fortsat er
behov for en kritisk tilgang til det dominerende perspektiv på stofbrugere og afhængighed, og hvordan det har
indflydelse på livskvalitet og muligheder for at indgå aktivt i samfundet. Perspektiver som bl.a. skabes gennem
lovgivning. Der opfordres til et større fokus på, hvordan skadesreducerende tilgange kan være en metode til
at anerkende udsatte stofafhængige, hvor stoffrihed ikke altid er en mulighed. Oplevelsen af det gode liv er
individuelt, og det er muligt at opnå livskvalitet trods stofafhængighed – i særdeleshed hvis samfundet er
indordnet til det.
Med venlig hilsen,
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
Side 15 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0017.png
From:
Lene Annette Norberg <[email protected]>
Sent:
03-04-2024 13:58:44 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Maya Erhard Huniche <[email protected]>; Sidsel Pernille Staberg
<[email protected]>; [email protected] <[email protected]>
Subject:
høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af "lov om euforiserende
stoffer"
Hermed fremsendes Foreningen af kommunallægers (FAKL´s) høringssvar til forslag til lov
om ændring af "Lov om euforiserende stoffer"
Grundlæggende, ser kommunallægerne det som et godt lovforslag om tydeliggørelse af
advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til
stofindtagelsesrum, som Justitsministeriet har sendt i høring, og som forventes at kunne gøre
hverdagen for socialt udsatte stofbrugere mere tålelig.
FAKL skønner således at det bliver en forbedring - eller i hvert fald en finjustering af den
nuværende lovgivning- til gavn for brugerne af stofindtagelsesrummene.
Hvis forslaget vedtages, er det vigtigt at sikre at indholdet i den nye lovgivning formidles i en form,
som både kan modtages og forstås af målgruppen.
Det er desuden en overvejelse, hvordan loven omsættes til praksis, da der nu lægges op til, at
politimesteren bestemmer, hvilke gader omkring stofindtagelsesrummet, det er lovligt at opholde
sig i med stoffer på sig. Kan det betyde at der kan ske ændre sig fra dag til dag, eller i en given
situation? Og hvorledes sikres brugerne viden herom, hvis der sker sådanne ændringer?
Det er jo en særlig sårbar målgruppe, som det kan være vanskeligt at sikre, får den relevante viden
rettidigt.
Hvilke begrænsninger forventes der at blive i anvendelsen af denne nye lovgivning, hvis man som
stofbruger ikke ønsker, at politiet indhenter oplysninger om ens stofbrug og eventuelle
afhængighed fra kommunen eller andre dele af sundheds/behandlersystemet?
Vi kan oplyse at FAKL deltog ved Stenbroens Juristers lovtekniske gennemgang med
Justitsministeriet d. 20. marts, og skønner det har været et værdifuldt supplement til en rent skriftlig
høring.
Med venlig hilsen
Lene Annette Norberg
Socialoverlæge og formand for FAKL
[email protected]
ODENSE KOMMUNE
Politik, Strategi og Udvikling
Side 16 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0018.png
From:
Aud í Soylu <[email protected]>
Sent:
14-03-2024 09:56:39 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Maya Erhard Huniche <[email protected]>; Nella Festirstein <[email protected]>
Subject:
Høringssvar: Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om euforiserende
stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i
tilknytning til stofindtagelsesrum) J.nr. 2024-0206
Til Justitsministeriet,
Heilsumálaráðið har modtaget ovenfornævnte lovforslag i høring.
Eftersom der er tale om et lovforslag der skal forelægges Folketinget, og ikke en kongelig anordning,
der skal forelægges Lagtinget, tager de færøske myndigheder foreløbigt stilling til
ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Iht. § 3 i lovforslaget, kan loven ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som færøske forhold tilsiger.
Heilsumálaráðið har noteret sig, at der her er tale om et område, der ikke er overgået til færøske
myndigheder som særanliggende iht. hjemmestyrelovgivningen.
Det er derfor muligt at sætte loven i kraft for Færøerne ved kongelig anordning og
ikrafttrædelsesbestemmelsen er derfor korrekt.
Med venlig hilsen
På vegne af Sundhedsministeriet på Færøerne
/Aud í Soylu
Koordinator
Heilsumálaráðið/Ministry of Health
Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands
Tel. +298 304050 • Mobile +298 734004
[email protected]
•
www.hmr.fo
Side 17 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0019.png
Justitsministeriet
Att.
[email protected]
og
[email protected]
Gadejuristen
The Street Lawyers
Værnedamsvej 7a, 1. sal
1819 Frederiksberg C
T 33310075
[email protected]
www.gadejuristen.dk
CVR: 25048482
3. april 2024
Høringssvar fra Gadejuristen
Udkast til lovforslag om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af
advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til
stofindtagelsesrum)
Gadejuristen skal indledningsvist takke for muligheden for at afgive høringssvar.
Indledningsvist bemærker Gadejuristen, at forslaget er længe ventet og et skridt i den positive
retning.
Det har aldrig hjulpet at straffe stofbrugere for at være i besiddelse af stof til eget brug, og det
kommer aldrig til det. Overordnet set anser vi den nugældende advarselsregel for at have
manglende effekt, og en fuld afkriminalisering for besiddelse af mindre mængder stof til eget
forbrug vil være den mest egnede løsning for vores målgruppe.
Gadejuristen har historisk set gentagne gange henvendt sig til Justitsministeren og Folketingets
Retsudvalg for at sætte fokus på blandt andet den manglende implementering af advarselsreglen
siden dens indførelse. På trods af dette viser tal fra Rigsadvokaten tilsendt Gadejuristen, at der
generelt er få sager, der afsluttes med en advarsel. Når det af udkastet til lovforslaget (side 5-6, pkt.
2.1.2) derfor fremgår, at politiet i almindelighed har et godt kendskab til den gruppe af personer,
hvor både de sociale hensyn og karakteren af den stærke stofafhængighed taler for anvendelse af en
advarsel, må vi desværre erklære os dybt uenige heri.
Gadejuristen har produceret et gult rettighedskort, hvoraf kriterierne for advarselsreglen efter den
nuværende lovgivning fremgår. Dette kort kan borgerne have med sig fysisk og forelægge politiet,
når de bliver stoppet med euforiserende stoffer på sig, for at oplyse politiet om deres rettigheder. At
Side 18 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
vi i Gadejuristen udleverer tusindvis af gule kort årligt understreger i høj grad den manglende
implementering af advarselsreglen i praksis.
Vi oplever desværre stadig alt for ofte, at borgerne i målgruppen både får udstedt bøder uretmæssigt
og ikke bliver hørt af politiet. Vores målgruppe beretter ofte om, at politiet ved fremvisning af
rettighedskortet, griner ad dem efterfulgt af nedladende – og uvidende - sætninger såsom,
”denne
regel gælder ikke her”, ”det gælder altså kun i København”, ”glem det, din gamle narkoman!”,
”du kan jo bare klage over det”.
I stort set alle tilfælde, hvor Gadejuristen indgår som
partsrepræsentant for borgere, der har fået en bøde for besiddelse af euforiserende stoffer (til eget
forbrug), medfører vores indsigelser, at bøden frafalder, hvilket i tråd med det ovenstående
understreger, at der sker alt for meget ulovlig politipraksis rundt omkring i landet.
Dette er særligt kritisabelt med målgruppen for øje. En målgruppe, der oplever sjældent at blive
mødt og hørt af politiet – og som slet ikke har overskuddet til at klage over en bøde – eller kontakte
en retshjælp i rette tid. Hvis de altså overhovedet bemærker, at bøden kommer frem – det kan være
særdeles udfordrende, når man bl.a. kan være sundhedsmæssigt og socialt udfordret, digitalt
fritaget, hjemløs og/eller ikke i stand til at læse post.
Det gule kort er et klokkeklart bevis på nødvendigheden af, at politiet er bekendt med (og
overholder loven) i deres arbejde, og alene dét faktum, at der er behov for at sikre, at vores borgere
kan oplyse politiet om loven – og borgernes deraf afledte rettigheder – er på alle måder dybt
tragikomisk og et stort retssikkerhedsmæssigt problem. Vi er derfor også stærkt bekymrede for at
også den foreslåede lovændring, vil have en tilsvarende ineffektivitet, og stiller os overordnet
kritiske overfor, hvordan det sikres, at de foreslåede ændringer, udmøntes i overensstemmelse med
den politiske hensigt i praksis hos politikredsene rundt omkring i landet. Dette særligt henset til, at
sagerne på dette område behandles efter den forenklede bødesagsproces, hvis der ikke sker en
indsigelse.
Vi føler en manglende tillid til politi, anklagemyndighed og domstole på dette område, og på den
baggrund er det nødvendigt også at henstille til, at målgruppen imødekommes ved, at klagefristen i
disse bødesager bliver forlænget til minimum 6 måneder og med mulighed for fristoverskridelse i
tilfælde, hvor der ikke i politirapporten fremgår en saglig vurdering af de sociale og
sundhedsmæssige forhold.
Vi har desuden følgende bemærkninger:
Ad ’advarselsreglen’
Gadejuristen ser særdeles positivt på, at ordet ’advarsel’ udgår af den foreslåede § 3, stk. 4. I ordet
’advarsel’ ligger der en formaning om, at der på et senere tidspunkt vil komme en straf. Dette var
historisk set tilfældet, men er det ikke længere, da reglen også gælder i gentagelsestilfælde.
Gadejuristen foreslår, at bestemmelsen i stedet fremover bliver omtalt som ’undtagelsesreglen’.
Side 19 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0021.png
”Bør” og ”skal”
Gadejuristen finder det særdeles positivt, at der i den forslåede § 3, stk. 4, står
”Tiltalefrafald skal
meddeles”.
Det er knap så positivt, at der i et afsnit (side 7, pkt. 2.1.2) står,
”Politiet bør vejlede borgeren om
muligheden for at modtage et tiltalefrafald, hvis betingelserne herfor er opfyldt, så den
pågældendes manglende kendskab til muligheden ikke risikerer at indebære, at relevante
oplysninger herom ikke fremkommer. Politiet bør endvidere i tvivlstilfælde undlade at søge sagen
afgjort med et bødeforelæg på stedet, men bør i stedet anlægge en forsigtig tilgang, så der tages
mest muligt hensyn til denne gruppe af særligt udsatte borgere.”
”Bør”
er ikke godt nok. Det må forventes, at politiet udfører deres arbejde ordentligt, og vi
opfordrer kraftigt til, at dette erstattes med ”skal” i tråd med de øvrige afsnit.
Ad strafforfølgning ved stofindtagelsesrum og offentliggørelse af det geografiske område – de
foreslåede §§ 3 b, stk. 2 og 3.
Af den foreslåede § 3 b, stk. 2, nr. 1 og 2 fremgår, at der ikke skal ske strafforfølgning for
målgruppen, hvis de befinder sig i eller er i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum eller er på
vej til et stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stoffet. Det er politidirektøren eller en
bemyndiget hertil, der udpeger dette område, jf. den foreslåede § 3 b, stk. 3, og det fremgår (side
13, afsnit 2.2.3), at beslutningen skal offentliggøres og indeholde en angivelse af området,
eksempelvis i form af en offentliggørelse på politikredsens hjemmeside.
Vi foreslår, at der yderligere indgår nogle krav til offentliggørelsen, der også inddrager målgruppen
selv, da vi af erfaring ved, at det ofte er borgerne, der må minde politiet om særreglerne. Disse
nærområder kan f.eks. printes og hænges op fysisk i stofindtagelsesrummene, på væresteder o. lign.,
da mange af borgerne ikke er digitale og ingen nytte har af online oplysningskampagner – slet ikke
når de fremgår på politiets egen hjemmeside.
Vi stiller også spørgsmålstegn ved, hvordan politiet i praksis vil håndhæve disse regler for borgere,
der umiddelbart kommer langvejs fra? Det kan eksempelvis være borgere, der har taget kortere
ophold uden for nærområder til et stofindtagelsesrum – eksempelvis på flexklinikken beliggende i
Bispebjerg - og er på vej retur til H17 i København i besiddelse af euforiserende stoffer?
Og hvad sker der ligeledes i praksis, når stofindtagelsesrummene i kortere perioder holder lukket?
Politiets kontrol ved stofindtagelsesrum
Det fremgår (s. 11 afsnit 2.2.1), at politiet kan føre kontrol ved stofindtagelsesrummene, blandt
andet for at sikre, at der ikke sker videreoverdragelse af euforiserende stoffer på stedet.
Gadejuristen mener, at politiets ressourcer kan bruges langt bedre, end at prøve på at forhindre
Side 20 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
noget, der er lige så sikkert som at der bliver sagt ”amen” i folkekirken. Derudover lægges der op til
i forslaget, at stofindtagelsesrummene er ’safe spaces’, hvor stofbrugere kan være i fred for den
evige fordømmelse, de møder i samfundet. Gadejuristen har lagt hovedet i blød, men vi kan
simpelthen ikke komme med en god grund til, at politiet skal føre kontrol med videreoverdragelse
ved stofindtagelsesrummene.
Beslaglæggelse og konfiskation
Gadejuristen mener, at også målgruppen for den foreslåede § 3, stk. 4, bør fritages for at få
beslaglagt og konfiskeret sine euforiserende stoffer af politiet, uagtet om de befinder sig eller er på
vej til et stofindtagelsesrum, og uagtet om de stoffer, de måtte have på sig, ikke kan indtages i det
pågældende stofindtagelsesrum. Denne målgruppe er – udover at være stærkt afhængige af
euforiserende stoffer - på kontanthjælp eller førtidspension (”sociale forhold”), der medfører, at de
ikke kan betale den eventuelle bøde, som besiddelsen af stofferne vil medføre. Det giver sig selv, at
beslaglæggelse og konfiskation af stofferne, vil få mindst lige så indgribende konsekvenser for
denne målgruppe som en eventuel bøde, fordi de skal finansiere nye livsnødvendige stoffer. At tage
stofferne fra stofbrugere, gør dem ikke stoffri, men presser dem alene ud i øget illegal stofhandel og
øget følgekriminalitet, forøger deres gæld og med høj risiko for, at de ikke kan få de basale behov
dækket samtidig. Alle elementer, der forværrer borgernes fysiske og psykiske helbred og som ud fra
et samfundsøkonomisk perspektiv på ingen måder giver mening.
Det fremstår særdeles selvmodsigende, at denne målgruppe ikke inddrages i konfiskationsreglerne,
når Justitsministeriets selv angiver, at der er brug for gennemgående indsatser for at sikre
værdigheden for denne gruppe ved at give dem særvilkår, og at bøder ikke fjerner
stofafhængigheden (side 6, pkt. 2.1.2).
Dette formål bør også indtænkes i konfiskationsreglerne, så der ikke skabes unødvendig
forskelsbehandling for de stofbrugere, der ikke anvender eller opholder sig i nærheden af en
stofindtagelsesrum. Dette særligt taget i betragtning af de få stofindtagelsesrum, vi har på
landsbasis.
Bevisbyrde og politiets forpligtelser ved tvivlstilfælde
Overordnet ser Gadejuristen positivt på, at det fremgår eksplicit af forarbejderne, at det ikke er
borgerens ansvar at løfte bevisbyrden for, at den pågældende er omfattet af ordningen, at politiet
skal vejlede borgeren om muligheden for at modtage tiltalefrafald, hvis betingelserne herfor er
opfyldt. Ydermere er det positivt, at det fremgår, at politiet ved tvivlstilfælde skal undlade at søge
sagen afgjort med et bødeforlæg på stedet og tage mest mulighed hensyn til målgruppen. Et savnet
tiltag, hvis hensigt er at styrke retssikkerheden for målgruppen.
Gadejuristen stiller dog spørgsmålstegn ved, hvordan Justitsministeriet har tænkt sig at sikre, at
politiet overholder dette i praksis? Vores erfaring med politiet i disse typer af sager er, at selv den
Side 21 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
nuværende advarselsregel, der eksplicit fremgår af loven, ikke bliver overholdt, og at politiet ikke
oplyser sagen tilstrækkelig til at vurdere, om der skal gives en advarsel frem for en bøde. I alt for
mange sager har politiet på ingen måder forholdt sig til borgerens sociale forhold, og politiet har
ikke forsøgt at kontakte de sundhedspersoner, der vil kunne oplyse om stofafhængigheden. Som
konsekvens heraf sker der et utal af uretmæssige afgørelser.
For de mest udsatte borgere, som Gadejuristen er i kontakt med, opleves lokalpolitiet i mange
tilfælde direkte chikanerende med daglige eller ugentlige ransagninger, hvilket er direkte
modstridende med politiets egentlige virke. Det er derfor et alvorligt problem, når det forudsættes i
forarbejderne, at politiet har et godt kendskab til målgruppen, da det på ingen måder stemmer
overens med virkeligheden for mange i vores målgruppe.
Vi savner derfor konkrete tiltag til løbende kontrol af politiets skøn og overholdelse af deres
forpligtelser i disse sager samt en angivelse af, hvilke konsekvenser manglende overholdelse vil få.
Konkret vurdering ved besiddelse af en større mængde end de vejledende grænser for
euforiserende stoffer til eget forbrug
Gadejuristen ser overordnet positivt på, at det eksplicit fremgår (side 8, pkt. 2.1.3), at politiet skal
foretage en konkret vurdering af, om borgerens mængde af euforiserende stoffer i det enkelte
tilfælde kan være til eget forbrug på trods af, at mængden overskrider de vejledende grænser herfor,
henset til at målgruppen i mange tilfælde har en højere tolerance.
Vi savner dog, som også påpeget i tidligere afsnit, eksplicitte tiltag til, hvordan det sikres, at politiet
overholder dette i praksis? Der henvises til (side 21, bemærkningerne til nr. 2), at det
indledningsvist vil være overladt til et konkret politifagligt skøn, om besiddelsen vurderes at være
til eget forbrug, og at vurderingen skal foretages på samme måde som ved øvrige overtrædelser af
lovgivningen om euforiserende stoffer. I de sager, vi er partsrepræsentant i på dette område, er der
sjældent foretaget konkrete politifaglige skøn.
Hvordan vil der føres løbende kontrol med, at politiet foretager en konkret vurdering af, om
mængderne af euforiserende stoffer kan være til eget forbrug i det enkelte tilfælde, og hvilke
konsekvenser vil manglende overholdelse heraf medføre?
Implementeringsomkostninger
Det fremgår af det sammenfattende skema, at der ikke vil være nogle implementeringsomkostninger
forbundet med lovforslaget. Dette undrer Gadejuristen, da politiet skal uddannes i, hvordan
undtagelsesreglerne skal anvendes. Med den nuværende ’advarselsregel’ som har eksisteret siden år
2007, har det danske politi haft 17 år til at lære, hvordan reglen anvendes i praksis. Det er imidlertid
ikke lykkes at uddanne politibetjentene tilstrækkeligt i praksis, da vi stadig ser flere eksempler på
betjente, der ikke ved, at ’advarselsreglen’ findes, eller som misforstår den. Det giver derfor
anledning til bekymring hos Gadejuristen, når det i forslaget beskrives, at de økonomiske
Side 22 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0024.png
konsekvenser vil kunne håndteres indenfor den eksisterende ramme, da denne langt fra er
acceptabelt.
Spørgsmål til dette brev kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Gadejuristen
Værnedamsvej 7A, 1.
DK-1819 Frederiksberg C
Tlf.nr. + 45 33 31 00 75
Mail: [email protected]
www.gadejuristen.dk
Side 23 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0025.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
Kopi:
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/00670-3
4. APRIL 2024
HØRINGSSVAR OVER LOVUDKAST OM
TYDELIGGØRELSE AF ADVARSELSREGLEN M.V.
Justitsministeriet har ved e-mail af 7. marts 2024 anmodet om Institut
for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om
fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum).
Med lovudkastet tydeliggør Justitsministeriet den såkaldte
advarselsregel i lov om euforiserende stoffer, så reglen mere præcist
angiver, hvordan bestemmelsen skal anvendes i praksis. Samtidig
tydeliggør og udvider lovudkastet, at personer over 18 år med stærk
stofafhængighed ikke skal strafforfølges for at besidde euforiserende
stoffer til eget forbrug, som skal indtages i et stofindtagelsesrum.
Det fremgår af lovudkastet, at persongruppen er særligt udsatte
borgere, hvis stærke stofafhængighed ikke helbredes ved, at de
idømmes bøder for at besidde euforiserende stoffer til eget forbrug.
Der er tværtimod behov for ved gennemgående indsatser at sikre
værdigheden for denne gruppe ved at give dem særvilkår, når
besiddelsen af euforiserende stoffer til eget forbrug er et direkte udslag
af deres egen afhængighed (lovudkastets almindelige bemærkninger,
pkt. 2.1.2).
Institut for Menneskerettigheder forstår lovudkastet sådan, at det er
Justitsministeriets hensigt at skabe bedre og klarere rammer for, at de
eksisterende regler i højere grad anvendes.
Instituttet finder det særdeles positivt, at det i lovudkastets
bemærkninger i detaljer er beskrevet, hvordan politiet skal anvende
reglerne. Det fremgår bl.a., at hvis politiet er i tvivl om, hvorvidt
advarselsreglen finder anvendelse, så kan sagen ikke afgøres på stedet
med en bøde. Politiet skal i stedet sørge for at oplyse sagen, så det ikke
Side 24 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
er borgerens ansvar at løfte dokumentationsbyrden for, at der ikke skal
gives en bøde (lovudkastets specielle bemærkninger til nr. 2).
Reglerne har til hensigt at sikre, at personer med stærk
stofafhængighed af hårde euforiserende stoffer i visse situationer ikke
straffes for besiddelse og indtagelse. Sådanne reglerne mindsker
risikoen for, at generelle regler om straf for besiddelse af euforiserende
stoffer øger udsatheden for en i forvejen særligt udsat gruppe.
Henset til persongruppens udsathed og det forhold, at der i vidt omfang
er tale om en justering af regler, som har været gældende siden juli
2007 (advarselsreglen) og juli 2012 (indtagelse i et stofindtagelsesrum),
vurderer instituttet, at det vil være nyttigt, at Justitsministeriet følger
op på, om loven – hvis den vedtages – har ført til ændringer i praksis.
Det bør ske på baggrund af erfaringer med lovændringen fra relevante
myndigheder og civilsamfundsaktører.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
efter en kortere årrække evaluerer, om loven har medført
ændringer i praksis.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
CHEFKONSULENT
Side 25 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Til Justitsministeriet
København, 4. april 2024
Høringssvar vedrørende:
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
Kirkens Korshær takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Landet over hjælper og møder Kirkens Korshær mennesker i social udsathed med stofbrug. Det
gør vi i vores stofindtagelsesrum i Aarhus, Odense og Vejle men også i vores andre sociale tilbud
såsom dag- og natvarmestuer samt herberger.
Der er tale om en gruppe af de allermest socialt udsatte mennesker i Danmark, der i høj grad har
behov for at blive mødt af en helt anden indsats og et helt andet menneskesyn, end de bliver mødt
af i dag. Derfor støtter Kirkens Korshær regeringens ønske om at sikre mere værdighed for
mennesker med stærk afhængighed af stoffer.
Advarselsreglen
Der er ingen tvivl om, at straf af de mest udsatte stofbrugere ofte blot forværrer udsatheden og
skaber gæld. Kirkens Korshær bakker derfor op om den foreslåede tydeliggørelse af
advarselsreglen i lovgivningen, der skal sikre, at der meddeles tiltalefrafald for besiddelse af stoffer
til eget forbrug, når betingelserne er opfyldt.
Særlige regler om strafforfølgning og stofindtagelsesrum
Kirkens Korshær bakker ligeledes op om den foreslåede lovændring, der skal tydeliggøre og udvide
i hvilket omfang, der ikke skal ske strafforfølgning for besiddelse af euforiserende stoffer til eget
forbrug, når besiddelsen sker med henblik på indtagelse i et stofindtagelsesrum.
Kirkens Korshær opfordrer samtidig til, at de særlige regler om strafforfølgning i nærheden af
stofindtagelsesrum udvides geografisk til hele Danmark. Så socialt udsatte over hele landet kan
besidde stoffer til eget forbrug uden konfiskering.
Det er Kirkens Korshærs erfaring, at konfiskering af stoffer til eget forbrug fører til yderligere
udsathed. For når stoffer bliver konfiskeret og afhængigheden samtidig er stor, så bliver
konsekvensen, at stofferne skal skaffes med det samme igen. Det ender ofte i desperation og
kriminalitet for at skaffe penge.
Konfiskering gør dermed kun ondt værre. Det gælder, hvis man som social udsat stofbruger
befinder sig i umiddelbar nærhed af eller er på vej til et af Danmarks fem stofindtagelsesrum. Men
det gælder også, hvis man som social udsat stofbruger ikke er i nærheden af et stofindtagelsesrum.
Derfor en opfordring til at gøre op med forskelsbehandlingen af stofbrugere, der opholder sig langt
fra de få steder i landet, hvor der er stofindtagelsesrum i dag.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Side 26 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0028.png
Værdighed for stofbrugere gennem flere stofindtagelsesrum
Som led i regeringens arbejde for at sikre mere værdighed for mennesker med stærk afhængighed
af stoffer, opfordrer Kirkens Korshær til, at regeringen afsætter statslige midler til oprettelse af flere
mindre stofindtagelsesrum i Danmark, der er placeret i sammenhæng med andre sociale indsatser.
I dag er stofbrugeres adgang til stofindtagelsesrum begrænset. Udover Kirkens Korshærs tre
stofindtagelsesrum i henholdsvis Aarhus, Odense og Vejle er der to stofindtagelsesrum i
København. At der kun er stofindtagelsesrum i fire byer i Danmark betyder, at stofbrugere i en stor
del af landet fortsat ikke har mulighed for at indtage egne medbragte stoffer under værdige og
livsreddende forhold. Selvom behovet er der. Fx i større byer som Esbjerg og Aalborg.
Konkret foreslår Kirkens Korshær statslige midler til mindre stofindtagelsesrum, der er placeret i
sammenhæng med andre sociale indsatser som fx varmestuer og sundhedsrum. Årsagen er, at
Kirkens Korshær har gode erfaringer med modellen. Den tætte placering giver værdifulde
muligheder for relationsarbejde. Det skaber stor tillid, der medvirker til, at Kirkens Korshær kan
hjælpe stofbrugere med det, de ønsker hjælp til. Fx brobygning til sundhedsfaglige tilbud,
socialfaglige tilbud og rusmiddelsbehandling.
Kirkens Korshær er naturligvis klar til at gribe opgaven og stiller sig til rådighed som erfarne
samarbejdspartnere i flere kommuner. Der er dog alligevel ikke udsigt til, at stofbrugeres værdighed
og overlevelse sikres i flere dele af landet. Selvom behovet er der. Årsagen er i høj grad en
økonomisk stopklods, som bunder i, at det er kommunerne, der står med hele regningen for
stofindtagelsesrum. Det er modsat tidligere, hvor kommuner kunne ansøge om statslig
medfinansiering af stofindtagelsesrum.
At genindføre statslig medfinansieringen til etablering og drift vil fjerne stopklodsen. Det vil betyde,
at vi kan etablere flere stofindtagelsesrum, redde flere liv og sikre mere værdighed for udsatte
stofbrugere – helt i tråd med regeringens ønsker.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
33121600
[email protected]
www.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Side 27 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0029.png
Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Notat
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advar-
selsreglen og ændring af ordningen om fritagelse for
strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum)
Københavns Kommunes Socialforvaltning takker for høring af Udkast til
forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggø-
relse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra straf-
forfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum).
Ad 1. Stærkt afhængige stofbrugere skal meddeles en advarsel
Forvaltningen forholder sig positivt til regeringens ønske om, at det
fremover vil fremgå af lovteksten, at stærkt afhængige stofbrugere
alene skal modtage en advarsel, hvis de er i besiddelse af stoffer til eget
brug, og at dette også gælder i gentagelsestilfælde. Forvaltningen vur-
derer, at dette vil styrke retssikkerheden for målgruppen af stærkt af-
hængige stofbrugere og bidrage til en mindre skønspræget praksis.
Forvaltningen noterer, at der på baggrund af det fremlagte lovforslag
som udgangspunkt fortsat skal ske konfiskation af stærkt afhængige
stofbrugeres stoffer til eget brug. Konfiskation af stofferne resulterer i,
at målgruppen grundet deres stærke stofafhængighed vil forsøge at an-
skaffe stofferne på ny, hvilket bl.a. kan føre til følgekriminalitet og sex-
salg eller bidrage til sårbarhed i form af gældsætning og konsekven-
serne deraf. Konfiskation kan dermed være medvirkende til risikofyldt
adfærd for en i forvejen udsat og marginaliseret gruppe. Forvaltningen
vurderer, at det kan være til fordel for stærkt afhængige stofbrugere,
hvis muligheden for at undtage målgruppen fra både advarsel og konfi-
skation ved besiddelse af stoffer til eget brug, undersøges yderligere.
Det fremgår også af lovforslaget, at stærkt afhængige stofbrugere ikke
må kunne udnyttes til bl.a. at transportere stoffer som en del af den or-
ganiserede kriminalitet med euforiserende stoffer. Forvaltningen er
enig i, at målgruppen ikke skal kunne udnyttes i et kriminelt øjemed.
Samtidig skal der tages hensyn til samfundets mest udsatte borgere.
Forvaltningen forudsætter, at mængdegrænserne for hvornår der er
tale om besiddelse af stoffer til eget brug, vil resultere i, at det i et be-
grænset omfang vil være relevant at udnytte målgruppen af stærkt af-
hængige stofbrugere i et kriminelt øjemed, og at transport mhp. videre-
overdragelse, uanset mængden, fortsat vil være strafbar.
Det er positivt, at det i lovforslaget anerkendes, at målgruppen af stærkt
afhængige stofbrugere kan have oparbejdet en større tolerance for de
21-03-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 5777
Dokumentnummer i F2
5057071
Sagsnummer i eDoc
2024-0096747
Socialpolitik og Udvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V
Side 28 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
pågældende stoffer, og at dette bør indgå i vurderingen af, hvorvidt der
er tale om besiddelse til eget brug. Forvaltningen vil i den forbindelse
gøre opmærksom på, at denne vurdering kan blive skønspræget og va-
riere fra gang til gang, og at målgruppen af stærkt afhængige stofbru-
gere dermed kan få svært ved at indstille sig på, hvor meget de reelt må
besidde til eget brug, da der ikke lægges op til at ændre de tilladte
mængdegrænser til eget brug.
I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en borger er omfattet af mål-
gruppen af stærkt afhængige stofbrugere, noterer forvaltningen, at sa-
ger, der ikke kan afgøres på stedet, skal søges oplyst, dog uden at ved-
kommende modtager en bøde. Det fremgår ikke tydeligt, hvordan dette
stiller borgeren i det konkrete møde eller fremover. Forvaltningen be-
mærker i den forbindelse, at det bør tydeliggøres, at der skal foretages
en målgruppevurderingen hver gang, og i alle situationer, hvor en bor-
ger har stoffer på sig til eget brug.
Det fremgår af lovforslaget, at borgere, som i udgangspunktet skal
modtage en advarsel og konfiskation af stoffer til eget brug, i de til-
fælde, hvor der er et stofindtagelsesrum, som den pågældende reali-
stisk kan indtage stofferne i, skal vejledes herom og opfordres dertil. Det
fremstår imidlertid uklart, hvornår den pågældende borger vurderes at
have fulgt denne opfordring om at indtage stofferne i et stofindtagel-
sesrum og dermed i hvilke tilfælde målgruppen vil undtages konfiska-
tion.
Ad 2. Udvidelse
af ”fixerumsreglen”
Forvaltningen vurderer, at en udpegning af det område, som anses for
at ligge i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, vil medvirke til at
tydeliggøre for brugerne af stofindtagelsesrummet, hvornår de er om-
fattet af reglerne om at være i umiddelbar nærhed af et stofindtagelses-
rum. Forvaltningen gør i den forbindelse opmærksom på, at København
har en særlig konstellation, hvor stofscenen, stofindtagelsesrum og by-
og natteliv eksisterer side om side i byen. Forvaltningen gør opmærk-
som på, at disse forhold ikke må resultere i, at stærkt afhængige stofbru-
gere modtager en advarsel og får konfiskeret stoffer til eget brug,
selvom de er i umiddelbar nærhed af eller på vej til et stofindtagelses-
rum, som kan være lokaliseret midt i, eller i umiddelbar tilknytning til
nattelivet.
Forvaltningen er positivt stemt over for, at borgere, som ikke befinder
sig i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum, men som er på vej
dertil, nu omfattes af reglerne om ingen strafforfølgelse og ingen konfi-
skation. Det fremgår af lovforslaget, at vurderingen af, hvorvidt den på-
gældende er på vej til et stofindtagelsesrum, beror på et konkret skøn i
hver enkelt situation, og at der i tvivlstilfælde ikke skal strafforfølges eller
ske konfiskation. Forvaltningen gør i den forbindelse opmærksom på, at
det dermed kan være vanskeligt for målgruppen at vide, hvornår de er
omfattet af reglen og rette sig derefter, da spørgsmålet om, hvorvidt
vedkommende ender med en advarsel samt konfiskation, vil være et ud-
slag af politiets konkrete skøn i situationen.
I forlængelse heraf bemærker forvaltningen, at der er borgere i mål-
gruppen, som er bosat i dele af byen, hvor der ikke er et
Side 29 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
stofindtagelsesrum i umiddelbar nærhed eller et stofindtagelsesrum,
hvor det kan blive vanskeligt at vurdere, om de er på vej dertil. Disse
borgere i målgruppen af stærkt afhængige stofbrugere vil derfor i hø-
jere grad være i risiko for at få en advarsel samt få konfiskeret deres stof-
fer til eget brug, end borgere som bor eller færdes i områder omkring
eller tættere på stofindtagelsesrummene. I den forbindelse opfordrer
forvaltningen til, at lovgiver ser nærmere på at udbrede reglerne om in-
gen strafforfølgelse og ingen konfiskation til at gælde generelt for mål-
gruppen af stærkt afhængige stofbrugere, frem for at lade reglerne
gælde inden for bestemte zoner eller i bestemte situationer.
Side 30 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0032.png
København d. 26. Marts 2024
Mændenes Hjems høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om
fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum)
Mændenes Hjem takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedr. udkast til lovforslag
om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af
ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum).
Mændenes Hjem er som udgangspunkt positivt indstillede overfor udkast til lovforslagene
vedrørende ansvarsreglen såvel som ændring af ordningen om fritagelse fra
strafforfølgning. Implementering af forslagene vil være medvirkende til at understøtte de
skadesreducerende indsatser omkring stofmiljøet.
Vi har samtidig en række spørgsmål og kommentarer, som sigter mod af afklare hvilken
praksis lovforslagene vil medføre.
Umiddelbar nærhed
Det bør afklares nærmere, hvad formuleringerne omkring “umiddelbar nærhed” til
stofindtagelsesrummene betyder. Det er væsentligt, at det geografiske område ikke
indskrænkes unødvendigt og Mændenes Hjem finder det uhensigtsmæssigt, at det er den til
enhver tid siddende politimyndighed, der afgør dette spørgsmål, idet det har væsentlig
betydning for de brugere, som lovens bestemmelser rummer. Bestemmelsen kan potentielt
betyde, at der vil være væsentlig forskel på, hvordan loven praktiseres i forskellige dele af
landet, ligesom der ikke er noget i loven, der i denne sammenhæng hindrer vilkårlige
afgrænsninger.
Spørgsmålet om “umiddelbar nærhed” kan få væsentlig betydning for hvor og
hvordan brugere af stofindtagelsesrummene færdes i og bruger lokalområderne.
Stoftyper
Der har tidligere været anvendt betegnelsen
“euforiserende
stoffer”, som nu er ændret til
“hårde
euforiserende stoffer”. Dette kan være problematisk og skabe tvivl om hvad loven
rummer. Konkret kan der peges på den situation, hvor en bruger, i umiddelbar nærhed til et
stofindtagelsesrum, stoppes med kokain og cannabis til eget brug
–
vil brugeren i dette
tilfælde beholde kokainen, men få cannabis konfiskeret? Idet mange brugere er polybrugere
(dvs. afhængige af flere stoftyper) er det et meget realistisk scenarie. Vi er ikke overbeviste
om, at formuleringerne er klare nok til, at det i praksis er tydeligt for politiet, at en bruger i
målgruppe for tiltalefrafald ved besiddelse af kokain, også er det ved besiddelse af cannabis.
Misbrug vs brug
Der lægges op til, at der i §3 stk 4 samt i §3b stk 2 anvendes følgende formulering
”..som
følge af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer
…”.
Side 31 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0033.png
Mændenes Hjem vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at sprogbrugen omkring
stofbrugere har udviklet sig, bl.a i takt med faglig indsigt omkring målgruppen. Man
anvender således ikke længere
betegnelsen ”misbruger” eller ”misbrug” idet dette opfattes
nedsættende og fremmer stigma.
Man anvender i stedet betegnelserne ”forbrug” og
”stofbruger”
i relation til stofafhængighed. Ændrede formuleringer vurderes ikke at have
nogen væsentlig betydning for forståelsen af lovteksten, men ændret ordbrug har væsentlig
betydning for den målgruppe, der omtales i teksten.
Varighed af stofbrug
Der anvendes i §3 stk 4 samt i § 3b stk 2 formuleringen
”som følge af et
længere
og
vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer ”. Mændenes Hjem
foreslår at en lov
som har til formål at skadesreducere for brugere af stofindtagelsesrum, rummer de
fluktuationer, som brugernes anvendelse af stoffer kan tage, herunder at der kan
forekomme pauser i forbrug af stoffer såvel som pauser i anvendelsen af
stofindtagelsesrummene.
Man kan derfor overveje om anvendelsen af ordet ”længere” er
medvirkende til at skabe tvivl om, hvordan loven skal praktiseres i relation til den
individuelle bruger.
Favorisering af brugere med adgang til stofindtagelsesrum
Loven vedrører områder i tilknytning til stofindtagelsesrum. Der er store dele af landet, hvor
stofindtagelsesrum ikke findes, herunder fx i hele Nordjylland.
Mændenes Hjem kan derfor være bekymrede for, om der med loven vedligeholdes en
skævhed, som presser udsatte stofbrugere i provinsen mod byer med stofindtagelsesrum.
Mændenes Hjem foreslår på den baggrund, at det skrives ind i lovteksten, at tiltalefrafald for
målgruppen også gælder områder, hvor stofbrugere færdes, fx ved væresteder, i parker eller
byer, hvor der endnu ikke er etableret stofindtagelsesrum.
Med venlig hilsen
Eva Secher Mathiasen
Direktør
[email protected]
MÆNDENESHJEM
Side 32 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0034.png
From:
Didde Herskind Sløk <[email protected]>
Sent:
03-04-2024 16:18:11 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>; Maya Erhard Huniche
<[email protected]>
Cc:
Anne Lund Fuglsang <[email protected]>; Tommy Holst <[email protected]>;
Brian Skov Nielsen <[email protected]>
Subject:
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
Til Justitsministeriet
Odense Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Odense Kommune tilslutter sig lovforslaget med nedenstående bemærkning:
•
Loven skaber forskelsbehandling og ulighed i sundhed, da målgruppen for loven er spredt
ud over hele Danmark og mange bor langt fra de fire byer, hvor der i dag er
stofindtagelsesrum.
Odense Kommune har en bekymring for, at de mest udsatte borgere i højere grad søger
mod netop disse fire byer, hvor de kan besidde og indtage stoffer uden at blive mødt med
straf.
Odense Kommune anbefaler derfor, at det tilføres statslige midler, så det bliver muligt at
etablere og drive mindre stofindtagelsesrum i flere byer, så stofbrugere i hele landet har
adgang til et tilbud i deres nærområde.
•
Odense Kommune bemærker desuden, at det var ønskeligt om lovforslaget tog højde for
den stofscene, de udsatte borgere i dag befinder sig på.
Et miljø, hvor muligheden for at indtage stoffer i særligt indrettede rygerum og undgå at
blive mødt med straf, vil være lige så afgørende for brugere af bl.a. freebase, som vi har set
det for brugerne af de allerede eksisterende stofindtagelsesrum.
Odense Kommune anbefaler derfor, at det tydeliggøres i lovgivningen, at også denne type
stoffer er omfattet af advarselsreglen, ligesom det anbefales, at der afsættes statslige
midler til oprettelse og drift af særligt indrettede rygerum.
Venlig hilsen
Didde Herskind Sløk
Juridisk Specialkonsulent
Mobil: +45 2152 1242
Email:
[email protected]
Odense Kommune
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
Ledelsessekretariatet
Politik & Jura
Skulkenborg 1, 1. sal
5000 Odense C
www.odense.dk
Side 33 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Jus$tsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
23. marts 2024
Uopfordret høringssvar 2l udkast 2l forslag 2l lov om ændring af lov om euforiserende
stoffer (Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra
strafforfølgning i 2lknytning 2l stofindtagelsesrum)
Det foreslås at ophæve § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov om euforiserende stoffer og indføre et nyt stk.
4, hvoreHer $ltalefrafald skal meddeles for besiddelse af stoffer $l eget forbrug, når sociale
forhold taler herfor, og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk aJængighed som følge af
et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer. Det foreslås desuden, at
deKe også skal gælde i gentagelses$lfælde.
Der lægges op $l at videreføre den eksisterende advarselsordning, herunder den samme
målgruppe, dog således at det kommer $l at fremgå af bestemmelsen, at det ikke alene er
en mulighed at meddele en advarsel, men at der skal meddeles et $ltalefrafald, når
be$ngelserne er opfyldt. Der vil være tale om et $ltalefrafald uden vilkår. Det foreslås også,
at det skal fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at en advarsel har karakter af et
$ltalefrafald, og at der også skal meddeles $ltalefrafald i gentagelses$lfælde.
Det følger af bilag 2, nr. 3 og 7 i cirkulæreskrivelse om naturalisa$on (CIS nr. 9461 af 17. juni
2021), at bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer uanset bødestørrelsen er $l
hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra afgørelses$dspunkt
i Kriminalregisteret, imens advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
imidler$d alene er $l hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år
fra afgørelses$dspunkt i Kriminalregisteret.
Lovforslaget indebærer således en lempelse af vandelskravet i rela$on $l kriminelle
udlændinges erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisa$on, som ikke umiddelbart er
beskrevet. Det fremgår heller ikke af Indfødsretsudvalgets offentlige bilag, om
Jus$tsministeriet har orienteret Indfødsretsudvalget om denne konsekvens ved lovforslaget.
Jeg opfordrer $l, at Jus$tsministeriet inddrager Udlændinge- og Integra$onsministeriet samt
Folke$ngets Indfødsretsudvalg i aWlaringen af, hvilke konsekvenser lovforslaget vil have for
naturalisa$onsvandelskravet for kriminelle udlændinge, således at indfødsretsaHalekredsen
kan tage s$lling $l, om udlændinge- og Integra$onsministeren eventuelt i aHalekredsen bør
opfordres $l at ændre ”fra 3 år” i bilag 2, nr. 7 i cirkulæreskrivelsen om naturalisa$on $l ”6
år”, således at det nærværende lovforslag kan gennemføres uden lempelse af vandelskravet.
Med venlig hilsen
Peter Jensen
Side 34 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0036.png
Rønne d. 3. april 2024
HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM
EUFORISERENDE STOFFER
Rådet takker for høringen og tilslutter sig lovforslaget med nedenstående bemærkning og
anbefaling.
Forslaget er et vigtigt skridt på vejen mod en værdig stofpolitik for de mest socialt udsatte
stofbrugere.
Rådet støtter, at den eksisterende advarselsregel tydeliggøres, således at der skal
meddeles tiltalefrafald, når betingelserne er opfyldt. Derudover støtter rådet, at ordningen
om fritagelse fra strafforfølgelse i tilknytning til stofindtagelsesrum fremover reguleres i
loven.
Rådet bemærker dog,
at loven skaber forskelsbehandling, da målgruppen for loven
er spredt ud over hele Danmark og mange bor langt fra de fire byer, hvor der er
stofindtagelsesrum. De har derfor ikke mulighed for at besidde stoffer til eget forbrug
og indtage disse uden risiko for konfiskation. Rådet bemærker, at
forskelsbehandlingen er unødvendig i og med, at målgruppen for loven er tydeligt
defineret.
Rådet anbefaler derfor,
at målgruppen for loven ikke får konfiskeret stoffer til eget
forbrug, selvom besiddelsen ikke sker i tilknytning til stofindtagelsesrum eller med
henblik på indtagelse i stofindtagelsesrum.
Med venlig hilsen
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Side 35 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0037.png
Justitsministeriet
Slotsholmen 10
1216 København K.
Att:
[email protected]
/ Kopi til: [email protected]
2. April 2024
Til Justitsministeriet
Høringssvar vedrørende Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af
advarselsreglen og ændring om fritagelse for strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum)
J.nr. 2024-0206.
SBH takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Mange af vores boformer optager mennesker med stofbrug og misbrug og møder konsekvenserne
for de mest udsatte stofbrugere og misbrugere, når de bliver straffet for besiddelse i form at
yderligere udsathed og gæld.
SBH bakker op om undtagelsesreglen i lovgivningen, der skal sikre, at udsatte mennesker med
afhængighed ikke bliver straffet for besiddelse til eget forbrug.
Generelt imødeser SBH tiltag, der sikrer en større værdighed for de allermest udsatte grupper med
stofafhængighed, og bakker op om, at der ikke skal ske strafforfølgning for besiddelse af
euforiserende stoffer til eget forbrug, når besiddelsen sker med henblik på indtagelse i et
stofindtagelsesrum. Samtidig er der betænkelighed i forhold til den geografiske skævhed, som ikke
imødegås med lovgivningen, og SBH skal opfordre til, at de særlige regler, der gælder i forhold til
stofindtagelsesrum, bør udvides til hele Danmark, så de allermest socialt udsatte med
stofafhængighed ikke er kriminelle, når de er i besiddelse af stoffer til eget forbrug. Konfiskering af
stoffer fører til yderligere udsathed med gæld og kriminalitet. Dette gælder også stofafhængige
udenfor de store byer med stofindtagelsesrum.
På bestyrelsens vegne
Med venlig hilsen
Vivi Ravnskjær Terp
Næstformand
Sammenslutningen af Boformer for hjemløse
Toldboden 3 2. D18, 8800 Viborg
M:
[email protected]
// T: 78703739 // W:
www.sbh.dk
Side 36 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0038.png
SANDS høringssvar til udkast om ændringer til lov om euforiserende stoffer
Indledning
SAND hilser som udgangspunkt lovændringen velkommen, da det er tydeligt at man fra ministeriets
side om ikke andet indledningsvist, udviser gode intentioner overfor en stærkt udsat målgruppe. Her
lægges der særligt vægt på, at bevisbyrden ligger hos anklagemyndigheden.
Generelt finder SAND det fortsat bekymrende, at der er lagt op til massiv brug af politiets skøn og egne
vurderinger, i forbindelse med de nye ændringer bl.a. i forbindelse med definitionen omkring det at
være ”på vej til et stofindtagelsesrum”. Dette kan i SANDS optik være vanskeligt at administrere og
derved sikre ensartet behandling af målgruppen.
SAND ønsker i denne forbindelse at drage paralleller til de erfaringer, der blev gjort i forhold til
zoneforbuddet, og den inkonsekvente anvendelse af bemyndigelsen fra politiets side. Det er SANDS
oplevelse at der skal en skarp præcisering til for at sikre ens ensartet behandling af målgruppen.
Med dette in mente så er der efter vores overbevisning fortsat en række områder der kan stilles skarpt
på.
Geografisk placering
Følgende fremgår i udkastet vedr. stk 2 nr. 1,:
”Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil det være en betingelse, at stoffet besiddes
med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet. Det indebærer, at
der fortsat vil skulle ske strafforfølgning i tilfælde, hvor besiddelsen ikke
sker med henblik på indtagelse i stofindtagelsesrummet, eksempelvis hvis indtagelsen sker i de
tilstødende gader til stofindtagelsesrummet.”
SAND ønsker at udtrykke bekymring i forhold til muligheden for at rejse tiltale på trods af geografisk
ophold i den umiddelbare nærhed af stofindtagelsesrummet, idet vores erfaring er at
stofindtagelsesrum lukker ned i korte eller længere perioder grundet intern uro i brugergruppen eller
manglende personale. Dette har bl.a. på Vesterbro i København medført at brugerne har benyttet sig af
de tilstødende gader når de skulle indtage deres stof.
Følgende fremgår i udkastet vedr. stk 2 nr. 2,:
”Med den foreslåede bestemmelse vil der således ske en udvidelse af området,
hvor der ikke skal ske strafforfølgning, da den foreslåede bestemmelse
også vil gælde uden for de angivne områder, hvis den pågældende er på vej
til et stofindtagelsesrum, hvor stoffet må indtages. I skønnet af, hvorvidt den
pågældende er på vej til et stofindtagelsesrum, kan eksempelvis inddrages,
om den pågældende er kendt bruger af et stofindtagelsesrum, og hvor langt
der er til rummet.”
Side 37 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0039.png
Der nævnes afslutningsvis i ændringen at et præ-eksisterende kendskab til den pågældende bruger fra
myndighedens side kan bruges som et led i vurderingen, og dette er SAND grundlæggende enige med
Justitsministeriet i, men vil i den forbindelse gerne udtrykke bekymring over at blot ét eksempel er
nævnt, og at dette vil blive tolket af udøvende myndighed som en forudsætning.
Forskelsbehandling
Det noteres at der lægges anseelig vægt på at borger befinder sig i nærheden af, eller på vej til, et
stofindtagelsesrum samt at denne afstand fastsættes af relevant politimyndighed for at borger kan
undgå strafforfølgelse. Det er SANDS vurdering at dette reelt vil forskelsbehandle og forfordele
misbrugere, der opholder sig i en by med stofindtagelsesrum fremfor dem der måtte befinde sig i byer
uden denne mulighed.
Befinder brugeren sig eksempelvis i én by, men skal med offentlig transport til det nærmeste
stofindtagelsesrum i en by længere væk, er det SANDS forhåbning at der lægges op til en bredere
ramme for at gøre brug af tiltalefrafaldet.
SAND noterer sig i denne forbindelse at der i skrivende stund findes 5 stofindtagelsesrum på
landsplan, og blot 2 på Sjælland og Øerne, begge i København, med sammenlagt mere end 250.000
stofindtagelser i 2023, en stigning på 53% siden 2022.
Ydermere ser SAND en særlig udfordring for de brugere af stofindtagelsesrummene der er gadesovere.
Justitsministeriet skriver følgende:
” Er der et stofindtagelsesrum, som den pågældende realistisk kan indtage
stofferne i, forudsættes det, at politiet vejleder herom og opfordrer den pågældende
til at indtage stofferne dér. Hvis den pågældende herefter følger
denne opfordring, vil der ikke skulle ske strafforfølgning, herunder beslaglæggelse
med henblik på konfiskation af stofferne.”
Det er SANDS holdning at er man gadesover med et højt forbrug af euforiserende stoffer, er denne
bruger særdeles udsat, idet denne kan antages ikke at følge den af myndigheden givne anvisning til det
nærmeste fikserum, netop fordi denne del af målgruppen som udgangspunkt færdes med alle deres
ejendele uanset hvor de måtte opholde sig, både på vej til og fra stofindtagelsesrummet.
Implementering
SAND noterer sig at man i udkastet beskriver at der ikke er nogen implementeringsomkostninger
forbundet med de foreslåede ændringer. Dette vækker en vis forundring. Det er SANDS overbevisning
at uden de nødvendige midler og ressourcer, særligt set ud fra de øgede krav til politiets evne til at
foretage social- såvel som sundhedsfaglige skøn, vil ændringerne ikke rykke ved den i forvejen
mangelfulde og fejlbehæftede håndtering af disse sager. Grundlæggende mener SAND ikke at politiet
er i stand til at foretage de nødvendige sundhedsfaglige skøn der danner basis for en væsentlig del af
den samlede vurdering.
Det er ydermere ikke SANDS indtryk at disse vurderinger i forvejen er en force hos politiet, og må derfor
på det kraftigste anbefale at man prioriterer ressourcer til øget uddannelse og faglig opkvalificering af
politiet, såfremt man oprigtigt ønsker at de foreslåede ændringer til loven får den ønskede, og af
ministeriet intentionelle, effekt. SAND anser implementeringsmidler som en forudsætning for at disse
ændringer ville kunne gøre en meningsfuld forskel.
Side 38 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0040.png
Værdighed og kontrol omkring stofindtagelsesrummet
Der skrives i forslaget om lovændringen at:
” […] Tværtimod er der behov for ved gennemgående
indsatser at sikre værdigheden for denne gruppe ved at give dem
særvilkår, når besiddelsen af euforiserende stoffer til eget forbrug er et direkte
udslag af deres egen afhængighed.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der bør være et klart retsgrundlag
for, at der altid skal meddeles tiltalefrafald, når en person i den
omfattede persongruppe besidder euforiserende stoffer til eget forbrug.”
SAND er dybt enig i denne betragtning, og må derfor udtrykke bekymring over følgende skrivelse:
” Politiet kan således foretage kontrol i og i umiddelbar
nærhed af et stofindtagelsesrum, eksempelvis med henblik på at
sikre, at de fastsatte vilkår for oprettelsen og driften af stofindtagelsesrummet
efterleves, eller for at sikre, at der ikke sker videreoverdragelse af euforiserende
stoffer på stedet.”
Det er SANDS holdning at dette vil have en negativ effekt på målgruppen, idet stofindtagelsesrum og
deres umiddelbare nærhed, bør betragtes som et såkaldt ”Safe Space” for brugerne, og ikke et område
der på samme måde skal være genstand for forhør og tilbageholdelse. Dette er i dén grad
selvmodsigende hvis man som oprindeligt nævnt, ønsker at give målgruppen en vis form for
værdighed, også selvom de har et alvorligt og længerevarende forbrug for af euforiserende stoffer.
Hertil kommer også at man må forvente at brugerne i området har stof på sig, og derfor er genstand for
potentielt at få sit stof konfiskeret af politiet, skulle deres faglige skøn tilfældigvis komme brugeren til
ugunst.
Det er SANDS holdning at konfiskation af stof helt bør udelades, forudsat at brugeren korrekt vurderes
indenfor målgruppen, i det man ved konfiskation potentielt tvinger særdeles udsatte borgere ud i
alternative metoder til at anskaffe sig midler til endnu et stof-køb i væsentligt omfang derved løber
risikoen for at tvinge disse mennesker ud i anden kriminalitet, herunder potentielt af den personfarlige
type.
Afslutning
Som nævnt indledningsvist er SAND generelt positivt stillet overfor de foreslåede ændringer til lov om
euforiserende stoffer, men finder det bekymrende at hovedparten af ændringerne beror på ændring af
procedurer og de faglige skøn der skal foretages af udøvende myndighed, idet dette historisk set har
været problematisk på området.
Hertil skal det nævnes at SAND stiller sig endog meget undrende overfor den tilsyneladende
allestedsnærværende tillid til politiets evne til at udføre de fornødne social- og sundhedsfaglige skøn
som der lægges op til, såfremt man oprigtigt ønsker en ensartet behandling af målgruppen. SAND
understreger i denne forbindelse at man har haft 17 år til at klæde politiet tilstrækkeligt på til denne
opgave, og man må sande at den er ikke på noget tidspunkt har været løftet i en, efter intentionen,
Side 39 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0041.png
tilfredsstillende grad. SAND refererer her til tal fra både Gadejuristen og Stenbroens Jurister, hvori det
beskrives at op imod 9 ud af 10 sager ender med tiltalefrafald, men borgers stof er på daværende
tidspunkt allerede konfiskeret, uden mulighed for at få dette tilbage, eller have en reel klagemulighed
til en uafhængig instans.
Det er SANDS forhåbning at det interne arbejde der skal gøres for at informere, uddanne og
opkvalificere udøvende myndighed, er godt i gang, og vil se et øget fokus, særligt i tiden efter
implementeringen af de foreslåede ændringer, dog uden de store forhåbninger.
SAND ønsker derudover at man fremadrettet søger ændringer således at undladelsesreglen ikke er
afhængig at man er i et område med stofindtagelsesrum, men tværtimod tager skridt til at denne gør
sig gældende for alle med stof på sig til eget forbrug.
SAND anerkender som nævnt tidligere de gode intentioner, og medgiver at de foreslåede ændringer er
et skridt i den rigtige retning, men med dette sagt, så noteres det at man tilsyneladende ikke er villige
til at tage det sidste og nødvendige skrift. Såfremt intentionen er at være altomfavnende, bør man også
tage skridtet til fulde og den logiske endelige konsekvens.
Slutteligt er det SANDS ønske at man i stigende grad ville opfordre kommunerne til at oprette flere
stofindtagelsesrum, således at flere i denne målgruppe ikke potentielt ville komme i klemme i
forbindelse med den af politiet foretagne vurdering om hvorvidt en person er på vej til
stofindtagelsesrum eller ej.
SAND – De Hjemløses Landsorganisation.
Side 40 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0042.png
Til Justitsministeriet
Sendt til
[email protected]
Kopi til
[email protected]
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
[email protected]
stenbroensjurister.dk
4. april 2024
Jnr. L-1637
FBS
Høring over forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra
strafforfølgning i tilknytning til stofindtagelsesrum)
–
ministeriets sagsnummer:
2024-02060
TAK!
Stenbroens Jurister er meget glade for lovforslaget og ser frem til vedtagelsen. På baggrund
af vores omfattende erfaring med området har vi en række kommentarer og anbefalinger,
som vi håber, kan bidrage til at skærpe lovforslaget yderligere inden det fremsættes for
Folketinget. Vores anbefalinger omhandler blandt andet:
•
Tilføjelse af henvisning fra strafbestemmelsen til undtagelserne vedr. stærkt
stofafhængige i lov om euforiserende stoffer.
•
Præcisering af lovforslagets bemærkninger så det fremgår konsekvent, at tiltalefrafald
skal meddeles også i stedet for en påstand om fængselsstraf (ikke kun bøde) ved
besiddelse af stoffer til eget forbrug, når sigtede er socialt udsat og stærk stofafhængig.
•
Henvisning i bemærkningerne til hjemmel og gengivelse af betingelser for politiets
indhentelse af sundhedsoplysninger mv. om sigtede fra andre myndigheder.
•
Velbegrundede og ensartede principper for målgruppeafgrænsning og anvendelse af de
to strafundtagelser.
•
Central opfølgning og evaluering af implementeringen i politiet.
Stenbroens Jurister er en specialiseret retshjælp for hjemløse, stofafhængige og andre
særligt udsatte. Vi har beskæftiget os indgående med de problemstillinger, som
lovforslaget adresserer, både som partsrepræsentant for sigtede og dømte stofbrugere i
konkrete sager, gennem vores oplysningskampagne med gule rettighedskort og ved faglig
dialog med en lang række myndigheder om lovgivning og praksis. Se evt.
www.gulekort.dk.
Side 41 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0043.png
Helt overordnet er det Stenbroens Juristers opfattelse, at de individuelle og
samfundsmæssige udfordringer, der knytter sig til brugen af og handlen med
euforiserende stoffer, ikke håndteres effektivt eller hensigtsmæssigt med den nuværende
lovgivning. Tværtimod synes den gældende kriminalisering alene at føre til stærkere
stoffer, mere risikabel brug af stoffer og flere afhængighedsproblemer, mens der
vedvarende er blodige kampe om det illegale stofmarkeds store indtægtsmuligheder.
Stenbroens Jurister opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at reformere
lovgivningen om euforiserende stoffer under inddragelse af erfaringer med andre tilgange,
herunder legalisering og afkriminalisering.
Det ændrer imidlertid ikke på, at for os er dette udkast til lovforslag en foreløbig
kulmination på mange års kamp for at sikre, at den nu 17 år gamle sociale undtagelsesregel
i lov om euforiserende stoffer kommer til at virke, som den var tiltænkt ved Folketingets
vedtagelse i 2007, så udsatte stofbrugere ikke straffes for besiddelse af de stoffer, som de
er stærkt afhængige af. En af Stenbroens Juristers mest væsentligste anbefalinger har i
dette arbejde været at bringe lovteksten i overensstemmelse med gældende ret i en klar
og præcis ordlyd. Stenbroens Jurister er derfor ubetinget positive overfor lovforslaget.
Samtidig siger vores langvarige og omfattende arbejde med problemstillingen, at en
ændring af loven ikke kan stå alene. Der er siden vedtagelsen i 2007 udsendt adskillige
indskærpelser og præciseringer, uden at det har haft nogen mærkbar effekt på politiets
håndtering af sager om besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug. Vi vil i tillæg til
vores bemærkninger til selve lovændringen derfor også komme med anbefalinger, som
vedrører implementering af lovændringen i praksis.
Høringssvaret er opdelt efter emne. Første del vedrører advarselsreglen (lovforslagets § 1,
nr. 1-2). Anden del vedrører stofindtagelsesrum (lovforslagets § 1, nr. 3-4).
Om advarselsreglen
Det er umuligt i dette høringssvar at beskrive omfanget af Stenbroens Juristers arbejde
med den såkaldte advarselsregel og de vedvarende problemer, som nu adresseres med
lovforslaget. Det strækker sig for flere af vores jurister længe tilbage før Stenbroens
Juristers stiftelse i 2021, idet vi allerede som ansatte i Gadejuristen på baggrund af
konkrete sager begyndte at arbejde mere målrettet og struktureret med problemstillingen.
Det arbejde er blevet kraftigt intensiveret i Stenbroens Jurister, hvor vi de seneste år har
uddelt og udsendt mere end 20.000 gule rettighedskort om advarselsreglen til udsatte
stofbrugere og fagpersoner på behandlingssteder og væresteder mv. En af de seneste
bestillinger er kommet fra Politiskolen i Vejle, der ønskede at benytte vores materiale i
undervisningen.
Side 42 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0044.png
Vi tog i 2022 vores omfattende erfaring fra konkrete sager for stærkt afhængige
stofbrugere med til møderne i
”arbejdsgruppe vedr. løsninger for de mest udsatte borgere
med stofmisbrug”,
hvor både arbejdet og afrapporteringen tog afsæt i Stenbroens Juristers
afdækning af problemerne og vores anbefalinger til løsningstiltag, herunder anbefalingen
om at gøre lovteksten mere klar og præcis.
Stenbroens Jurister har i forlængelse af møderne i arbejdsgruppen haft en faglig dialog med
flere centrale myndigheder om vores øvrige anbefalinger til tiltag i hele straffesagskæden.
Vi vil gerne benytte anledningen til at takke for dialogen særligt med Politiskolen og
Rigspolitiet, som allerede har taget initiativer for at øge kendskabet til den gældende
advarselsregel i politiet. Vi takker også for den meget konstruktive dialog med
Justitsministeriet, hvor vi har fået mulighed for at dele Stenbroens Juristers erfaringer med
advarselsreglen og fremlægge vores anbefalinger til præciseringen af lovgivningen. Vi er
glade for at se, at vores drøftelser er tydeligt afspejlet i ministeriets lovforslag.
Stenbroens Juristers kommentarer til de dele af lovforslaget, der vedrører tydeliggørelse
af advarselsreglen, er for overskuelighedens skyld opdelt i tre underafsnit: lovteksten,
bemærkningernes fortolkningsbidrag og implementering.
Lovteksten
Der er flere grunde til, at Stenbroens Jurister har anbefalet en ændring af selve reglens
formulering i loven. Det er først og fremmest et problem i vores konkrete
retshjælpsarbejde, at undtagelsen er blevet opfattet som en fakultativ regel, som politi og
anklagemyndighed kan bruge efter deres frie skøn, selvom denne opfattelse ikke stemmer
overens med lovens forarbejder, retspraksis eller instrukser for sagsbehandlingen.
Dernæst er ordet
”advarsel”
i lovteksten misvisende, fordi advarselsbegrebet i både daglige
tale og i almindelig strafferetlig brug (retsplejelovens § 900) navnlig er tiltænkt
førstegangstilfælde, hvorimod denne undtagelsesregel ofte vil gøre sig gældende i
gentagelsestilfælde. Endeligt må det også tages i betragtning, at reglen helt overordnet ikke
er nem at læse og forstå for hverken borgere eller myndigheder.
Lovforslaget adresserer efter Stenbroens Juristers opfattelse alle disse problemer med den
foreslåede løsning, hvor reglen videreføres med en ny formulering i sin egen bestemmelse
som § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer.
Den foreslåede formulering er efter Stenbroens Juristers opfattelse klar, præcis og let at
læse og forstå. Det er særligt positivt, at advarselsbegrebet udgår til fordel for tiltalefrafald,
samt at formuleringen ikke kan efterlade tvivl om, at reglen skal anvendes, når
betingelserne er opfyldt, og at dette også gælder i gentagelsestilfælde. Det forekommer i
Side 43 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0045.png
øvrigt hensigtsmæssigt, at det med forslaget vil fremgå af ordlyden som betingelser, at
stoffet besiddes
”til
eget forbrug” og at afhængigheden skal være af
”hårde
stoffer”.
Stenbroens Jurister finder det i øvrigt grundlæggende fornuftigt at udskille reglen i et
selvstændigt stykke, idet udskillelsen blandt andet bidrager til den samlede læsevenlighed
af strafbestemmelsen i lovens § 3. Henset til de vedvarende problemer, som lovforslaget
skal adressere, forekommer det dog bedst at indføre en henvisning fra strafbestemmelsen
til de undtagelserne, som henholdsvis præciseres og lovfæstes med lovforslaget.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at der tilføjes et led til § 3, stk. 1, så den kommer til at
lyde ”Overtrædelse
af denne lov eller de i medfør af den udfærdigede forskrifter straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år,
jf. dog stk. 4. og § 3 b, stk. 2.”
og dermed affattes, så
strafbestemmelsen henviser til de to meget væsentlige strafundtagelser.
Bemærkningernes fortolkningsbidrag
Stenbroens Jurister hæfter sig ved, at selvom advarselsbegrebet udgår af selve lovteksten,
så benyttes begrebet fortsat om ordningen i bemærkningerne. Vi har forståelse for, at det
er nemt og naturligt fortsat at betegne denne strafundtagelse som ”advarselsreglen” (vi gør
det selv i dette høringssvar). Vi mener imidlertid, at det af hensyn til implementeringen bør
overvejes at lade advarselsbegrebet udgå af lovforslagets bemærkninger, bortset fra
indledningen og afsnittet om gældende ret, ligesom det bør overvejes, om man i
formidlingen om lovændringen til politi og anklagemyndighed skal undlade at bruge
advarselsbegrebet.
Eget forbrug
Stenbroens Jurister hæfter sig ved bemærkningerne om, at
”det forudsættes, at politiet er
særligt opmærksom på, at målgruppen for advarselsordningen i visse tilfælde vil have
oparbejdet en større tolerance over for de pågældende stoffer, og at det således må antages,
at også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som bestemt til eget
forbrug.”
Det er positivt at det herved anerkendes, at den relevante persongruppe i nogle
tilfælde, vil være i besiddelse af forholdsvis store mængder stoffer til eget forbrug.
Hårde stoffer
Stenbroens Jurister finder det væsentligt at bemærke, at der ikke er nogen entydig og klar
juridisk afgrænsning af begrebet ”hårde stoffer”, der benyttes i både lovteksten og
bemærkningerne, hvorfor det kan være relevant at overveje, om begrebet kan afgrænses
mere præcist og anvendeligt i bemærkningerne, ud over de nævnte typeeksempler (heroin,
kokain og amfetamin). Dette gør sig tilsvarende gældende i forhold til indførelse af
begrebet i § 3 b i lov om euforiserende stoffer, som lovforslaget lægger op til.
Side 44 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0046.png
Stærk afhængighed
Der fremgår af forarbejderne til lovens gældende ordlyd og i lovforslaget bemærkninger,
at reglen kun finder anvendelse for personer, der igennem år har opbygget en så stærk
afhængighed af hårde stoffer, at disse stoffer bruges dagligt. Stenbroens Jurister afholdt
den 20. marts en teknisk gennemgang af lovforslaget med Justitsministeriet for
organisationer på høringslisten. Her blev der fra deltagere spurgt ind til nødvendigheden
af, at afhængigheden skal være opbygget igennem år, når den på det relevante tidspunkt er
så stærk, at der bruges stoffer dagligt. Stenbroens Jurister tilslutter sig deltagernes
synspunkt om, at det i lyset af reglens formål ikke bør være afgørende, om afhængigheden
er opbygget igennem år eller en kortere periode.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at lade det udgå af bemærkningerne, at afhængigheden
af skal være opbygget igennem år.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er afgørende, at det ikke bliver
borgerens ansvar at løfte dokumentationsbyrden for, at der ikke skal gives en bøde, men
at borgeren i relevant omfang bidrager hertil. Det forudsættes desuden i bemærkningerne,
at politiet i tvivlstilfælde vil oplyse sagen ved indhentelse af dokumentation fra relevante
myndigheder fx om sigtedes stofafhængighed. Det er imidlertid ikke klart for Stenbroens
Jurister, hvorvidt det i den forbindelse forudsættes, at den sigtede skal samtykke til, at
politiet fx indhenter oplysninger fra et kommunalt behandlingssted. Hvis det forudsættes,
at politiet kan indhente oplysningerne uden sigtedes samtykke, eller evt. selvom sigtede
modsætter sig, bør lovforslagets bemærkninger efter Stenbroens Juristers opfattelse
redegøre for hjemlen hertil og eventuelle betingelser, der skal være opfyldt, for at politiet
må indhente oplysningerne fra andre myndigheder.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at lovforslagets bemærkninger henviser til relevant
hjemmel og gengiver betingelserne for politiets indhentelse af oplysninger, herunder
sundhedsoplysninger, fra andre myndigheder i sager om besiddelse af stoffer til eget
forbrug.
En særlig problemstilling vedrørende stærk afhængighed gør sig gældende i tilfælde, hvor
en person er indskrevet i lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 og
får ordineret fx metadon, buprenorphin eller diacetylmorphin (heroin) som
substitutionsmedicin til indtagelse i en fast daglig dosis (substitutionsbehandling). Der kan
per definition ikke være tale om et misbrug i lovgivningens forstand, når ordineret medicin
tages i overensstemmelse med lægens anvisninger, men det er en forudsætning for at blive
indskrevet i substitutionsbehandling, at patienten er stærkt afhængig af heroin eller andre
opioider. Hos de retshåndhævende myndigheder er der imidlertid ikke altid kendskab til
denne sammenhæng mellem lægelig stofmisbrugsbehandling og stærk afhængighed af
Side 45 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0047.png
hårde stoffer. Efter Stenbroens Juristers opfattelse vil det være af stor praktisk betydning,
hvis denne sammenhæng berøres i lovforslagets bemærkninger.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at det tilføjes til bemærkningerne, at indskrivning i
lægelig stofmisbrugsbehandling med substitutionsmedicin som klart udgangspunktet
vil betyde, at den pågældende er stærkt afhængig i lovens forstand.
Stenbroens Jurister er opmærksomme på, at dette vil kunne dokumenteres ved en
lægeerklæring fra den behandlende læge, men det er vores opfattelse, at en erklæring om
indskrivningen fra fx en sygeplejerske eller leder bør være tilstrækkeligt i langt de fleste
tilfælde og vil være praktisk nemmere og hurtigere at indhente for stofbrugeren selv, som
partsrepræsentant eller politiet
–
fx ved, at politiet med sigtedes samtykke ringer til
behandlingsstedet (hvor lægen i mange tilfælde ikke er tilstede dagligt).
Tiltalefrafald/advarsel som alternativ til fængsel
I lovforslagets bemærkninger beskrives advarselsreglen overvejende som et alternativ til
bødestraf, herunder i afsnit 2.1.1. om gældende ret
(”Ud
over en advarsel, der meddeles i
stedet for bøde, hvis…”). Dette kan efter Stenbroens Juristers opfattelse åbne et rum for
fortolkningstvivl og misforståelser om, at reglen ikke finder tilsvarende anvendelse som
alternativ til en påstand om fængselsstraf, selvom betingelserne er opfyldt.
I U.2010.79V meddelte landsretten tiltalte en advarsel for besiddelse af heroin og hash til
eget forbrug imod anklagemyndighedens påstand om frihedsstraf. Det er blandt andet på
denne baggrund Stenbroens Juristers opfattelse, at bemærkningerne bør gennemskrives,
så de er konsistente med indledningen, hvor det klart anføres, at lovforslagets formål er
”at
sikre, at denne gruppe af mennesker ikke mødes med straf for besiddelse af euforiserende
stoffer til eget forbrug,”
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at bemærkningerne tilrettes i overensstemmelse med
indledningen, så det fremgår konsekvent, at tiltalefrafaldet skal meddeles fremfor
”straf” eller ”bøde eller fængsel”,
og altså ikke blot fremfor bøde, når betingelserne er
opfyldt.
Stenbroens Jurister opfordrer i øvrigt regeringen og Folketinget til at benytte anledningen
til at drøfte, om besiddelse til eget forbrug helt bør undtages fra de overtrædelser, der kan
straffes med fængsel efter lovgivningen om euforiserende stoffer. Ønsker lovgiver at
fastholde de initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer, der blev
gennemført med virkning fra 1. januar 2024, kan hjemlen til fængselsstraf evt. begrænses
til overtrædelser indenfor en målrettet skærpet strafzone. Vi henviser dog til vores
Side 46 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0048.png
høringssvar til det nu gennemførte lovforslag, hvor vi fraråder anvendelse af fængselsstraf
for stofbesiddelse til eget forbrug i alle tilfælde.
Implementering
Det er Stenbroens Juristers opfattelse, at lovforslaget vil indebære en væsentlig forbedring
af socialt udsatte stofbrugeres retsstilling, idet lovteksten bringes i overensstemmelse med
gældende ret i en klar og præcis ordlyd. Det er imidlertid lige så væsentligt, at
behandlingen af sager om besiddelse af euforiserende stoffer bringes i overensstemmelse
med retsplejelovens regler og gældende instrukser i alle straffesagskædens led.
I lyset heraf er det efter Stenbroens Juristers opfattelse særdeles positivt, at lovforslaget
omfatter bemærkninger om blandt andet vejledning af sigtede og om sagsbehandlingen i
øvrigt, som afspejler anbefalinger fra Stenbroens Jurister, der er afgørende for, om reglen
efter den foreslåede lovændring endelig vil komme til at virke, som den er tiltænkt.
Kendskabet til reglens skal øges gennem undervisning i politiet
Stenbroens Juristers anbefalinger har allerede ført til flere initiativer for at øge kendskabet
til den gældende advarselsregel i politiet. Politiskolen har siden efteråret 2022 taget reglen
med i politielevernes undervisning i lovgivningen om euforiserende stoffer, blandt andet
efter dialog med Stenbroens Jurister. Og i juni 2023 indledte Rigspolitiet en national
oplysningsindsats med udsendelse af et undervisningsmateriale til alle regionale
politikredse med en forventning om, at materialet ville blive gennemgået for alle
udkørende polititjenestemænd med borgerkontakt på gadeplan.
Disse undervisningsinitiativer forventer vi vil blive justeret i forbindelse med vedtagelsen
af den foreslåede lovændring. Men I lyset af de adskillige tidligere indskærpelser og
præciseringer siden advarselsreglens indførelse i 2007 er det Stenbroens Juristers
opfattelse, at der er behov for en ekstraordinær opfølgning for at sikre, at reglerne faktisk
implementeres og anvendes, som de er tiltænkt. I den forbindelse kan det nævnes, at
Stenbroens Jurister i forbindelse med afgivelse af dette høringssvar har forsøgt at få indblik
i, hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang politikredsene har fået gennemført de initiativer
lokalt, som Rigspolitiet anmodede om i juni sidste år. Flere politikredse har ved vores
henvendelse haft vanskeligt ved at fremfinde Rigspolitiets skrivelse og svare konkret på,
hvad den har givet anledning til. Det finder vi i Stenbroens Jurister meget bekymrende, idet
det selvsagt er helt afgørende for lovens effekt, at der er kendskab til reglerne helt ude i
politiets yderste led, både hos nyuddannede og erfarne betjente.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at Justitsministeriet evaluerer implementeringen af
lovændringen i politiet, og at evalueringen offentliggøres.
Side 47 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0049.png
Kravene til sagsoplysningen skal efterleves i alle sager
Det er særdeles positivt, at lovforslaget omfatter bemærkninger om, at det påhviler politiet
at løfte sagsoplysningen til et niveau, hvor det kan konstateres, om sagen falder indenfor
eller udenfor anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse, og at de undersøgte
omstændigheder vil skulle dokumenteres i politiets rapporter.
Der er efter Stenbroens Juristers opfattelse tale om krav til sagsbehandlingen, der allerede
følger af retsplejelovens § 743 og § 744 om efterforskningens formål og pligten til at føre
rapport, og som er præciseret af instrukser i såvel Rigsadvokatens meddelelse om
narkotika samt (fra 14. juni 2023) i Rigspolitiets Actioncard om advarselsreglen i lov om
euforiserende stoffer. I det nye actioncard fra Rigspolitiet fremgår det udtrykkeligt, at
sigtedes sociale forhold og stofbrugets karakter skal undersøges og dokumenteres, uanset
om sagen afgøres med en advarsel eller en bøde. Alligevel kan Stenbroens Jurister
dokumentere, at det fortsat ikke sker.
Det har været en særlig udfordring i Stenbroens Juristers arbejde med denne
problemstilling, at vi igen og igen er stødt på den opfattelse hos myndighederne, at det
alene er i de tilfælde, hvor den sigtede opfylder betingelserne, at politiets vurdering af de
sociale forhold og stofbruget skal fremgå af sagen. Denne forståelse er endda blevet udtrykt
af en tidligere Justitsminister i et svar til Folketinget med henvisning til Rigsadvokaten.
1
Det er Stenbroens Juristers indtryk, at dette kan hænge sammen med en udbredt
fejlantagelse om, at politiet helt umiddelbart ved, om de står med en person, som opfylder
betingelserne for at være omfattet af strafundtagelsen.
Stenbroens Jurister finder det på denne baggrund bekymrende, at det i bemærkningernes
afsnit 2.1.1. om gældende ret anføres, at
”Politiet har i almindelighed et godt kendskab til
den gruppe af personer, hvor både de sociale hensyn og karakteren af den stærke
stofafhængighed taler for anvendelse af en advarsel.”
Forudsætningen optræder i en
lignende formulering første gang i forarbejderne til lov nr. 526 af 6. juni 2007, hvormed
advarselsreglen blev indført, og er siden blevet gentaget flere gange af skiftende
justitsministre i samråd og i svar til Folketinget.
Forudsætningen er efter Stenbroens Juristers opfattelse helt urealistisk, herunder fordi
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er cirka 50.000 mennesker i Danmark med et
højrisikoforbrug af hårde stoffer. Denne persongruppe møder politiet i mange forskellige
sammenhænge, hvor de i kraft af deres stærke afhængighed er i besiddelse af stoffer til
1
REU 2019-20, alm. del - endeligt svar på spørgsmål 1499.
Side 48 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0050.png
eget forbrug, men hvor forholdet ikke påtales af betjente med stofmiljøer og
narkotikabekæmpelse som deres speciale.
Stenbroens Juristers mener, at det kan være af stor betydning for lovforslagets effekt, at
der gøres op med en antagelse om en forhåndsforståelse, som kan få den lovpligtige
undersøgelse, vurdering og dokumentation til at fremstå overflødig, og vi henstiller derfor
kraftigt til at formuleringen ikke gentages i dette lovforslag.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at forudsætningen om politiets (forhånds)kendskab til
målgruppen fjernes fra lovforslagets bemærkninger.
Baggrunden for denne anbefaling er, at det efter Stenbroens Juristers opfattelse er helt
afgørende for lovforslagets effekt, at der både i bemærkningerne og i ethvert
implementeringstiltag gøres umisforståeligt klart, at der ikke kan foretages en vurdering
af rette sanktionsvalg før de sociale forhold og stofbrugets karakter er undersøgt, vurderet
og dokumenteret på sagen, samt at der ikke må udstedes et bødeforelæg før disse krav er
opfyldt.
Dokumentationen er afgørende for, at anklagemyndigheden og domstolene har mulighed
for at påse, at politiet er bekendt med strafundtagelsen og betingelserne, og at vurderingen
er foretaget i den konkrete sag, samt hvad udfaldet af vurderingen var.
Stenbroens Jurister har foreslået at understøtte gode sagsbehandlingsgange ved en IT-
løsning, hvor politiet i deres sagsbehandlingssystem (POLSAS) kan vinge af, at sigtedes
sociale forhold er undersøgt og dokumenteres på sagen. Det vil efter vores opfattelse give
en stor sikkerhed for, at politiet er bekendt med undtagelsesreglen og konsekvent får
foretaget den lovpligtige vurdering og dokumentation. Rigspolitiet har oplyst, at der
arbejdes på en IT-løsning, der implementeres snarest muligt, men Stenbroens Jurister er
ikke bekendt med, hvad status aktuelt er på dette arbejde.
Stenbroens Jurister gør opmærksom på, at disse sager i dag ofte behandles efter den
forenklede bødesagsproces, hvis først der er udstedt bødeforelæg og sigtede ikke reagerer.
Er sagen først oversendt til retten, foretages der i dag alene en vurdering af bødepåstanden
sammenholdt med stoftypen, mængden og eventuelle tidligere overtrædelser. Byretten
foretager i dag ingen kontrol af, hvorvidt politiet/anklagemyndigheden har foretaget den
lovpligtige undersøgelse og vurdering af sigtedes sociale forhold og stofbrugets karakter.
Det er Stenbroens Juristers forventning, at byretterne fremadrettet med vedtagelsen af
dette lovforslag vil påse, at politiet har foretaget den lovpligtige undersøgelse og vurdering,
før der dømmes i overensstemmelse med et oversendt bødeforelæg om besiddelse af
Side 49 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0051.png
euforiserende stoffer til eget forbrug, og at bødeforelægget vil blive afvist af retten, hvis
sagen ikke indeholder tilstrækkelig dokumentation af vurderingen.
Stenbroens Jurister har ikke yderligere til tydeliggørelse af advarselsreglen.
Om stofindtagelsesrum
Stenbroens Jurister arbejder løbende på gaden udenfor stofindtagelsesrummene særligt i
København og Aarhus, hvor vi har faste afdelinger, og vi rådgiver og bistår ofte brugere af
stofindtagelsesrummene med en bred vifte af juridiske problemstillinger, herunder
straffesager om stofbesiddelse til eget forbrug.
Vi har i noget omfang haft sager, hvor der er udstedt bødeforelæg til brugere af
stofindtagelsesrum for stofbesiddelse i den såkaldte straffri zone, og hvor vores
mellemkomst har været nødvendig for at få opgivet påtalen. Dertil kommer, at vi med
jævne mellemrum får troværdige beretninger om politiadfærd i og omkring
stofindtagelsesrum, som synes svært foreneligt med forudsætningerne i lovgivningen, om
ikke at indlede strafforfølgning, men hvor stofbrugeren ikke ønsker at gøre noget ved det.
Det har derfor været en stående anbefaling fra Stenbroens Jurister at lovfæste
undtagelsesreglen i og omkring stofindtagelsesrum.
Det er på denne baggrund Stenbroens Juristers opfattelse, at lovforslaget vil indebære en
væsentlig forbedring af socialt udsatte stofbrugeres retsstilling, først og fremmest fordi
reglen indføres i selve lovteksten, men også fordi anvendelsesområdet foreslås udvidet.
Det er også meget hensigtsmæssigt at fastsætte regler om offentliggørelse af det område,
der udgør et stofindtagelsesrums umiddelbare nærhed. Stenbroens Juristers kommentarer
til denne del af lovforslaget vedrører både bemærkningerne og forhold vedrørende reglens
anvendelse i praksis samt anbefalinger om hensigtsmæssige justeringer af ordningen.
Størrelsen af de straffrie zoner
Der er i dag betydeligt forskel på, hvor store de såkaldte straffrie zoner omkring
stofindtagelsesrummene er. I København er området omkring en kvadratkilometer, mens
det
i
Odense
alene
er
fortovet
umiddelbart
foran
ejendommen,
hvor
stofindtagelsesrummet ligger. Stenbroens Jurister har forståelse for, at lokale forhold kan
have stor betydning for, hvad der er praktisk og hensigtsmæssigt ved det enkelte
stofindtagelsesrum, men vi håber, at kravet om offentliggørelse kan medvirke til at skabe
mere ensartede principper for fastsættelse af området.
Stenbroens Jurister er ubetinget positive overfor den foreslåede § 3 b, stk. 2, nr. 2 (på vej
til stofindtagelsesrummet). Vi kan dog have den bekymring, at indførelsen vil afføde
overvejelser om at indskrænke det straffrie område omkring nogle stofindtagelsesrum ved
Side 50 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0052.png
udpegningen efter den nye bestemmelse. Dette vil efter Stenbroens Juristers opfattelse
være uhensigtsmæssigt, fx hvis man i København foretog en ny geografisk afgrænsning af
området, som ikke omfatter alle de samme tilbud og opholdssteder for udsatte stofbrugere,
som i dag ligger indenfor den straffrie zone. Det bør derfor efter vores opfattelse
præciseres i bemærkningerne, hvis man ikke ønsker en geografisk indsnævring af de
eksisterende straffrie områder.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at det præciseres i bemærkningerne, at det forudsættes
at de eksisterende straffrie zoner omkring stofindtagelsesrummene ikke indskrænkes
som følge af lovændringen.
Beslaglæggelse og konfiskation af hash mv.
Til Stenbroens Juristers lovtekniske gennemgang med Justitsministeriet den 20. marts kom
dialogen mellem ministeriet og deltagerne blandt andet til at handle om det forhold, at
undtagelsen fra strafforfølgning omkring stofindtagelsesrum alene omfatter stoffer, som
det er tilladt at indtage i det pågældende stofindtagelsesrum. Det skaber den noget absurde
situation, at en bruger af stofindtagelsesrummet efter visitation risikerer at få beslaglagt
og konfiskeret fx hash (samt eventuelt få en bøde for besiddelsen), men får lov at fortsætte
til stofindtagelsesrummet med sin heroin og kokain. Det gør efter Stenbroens Juristers
opfattelse reglen unødigt kompliceret uden at tjene noget væsentligt beskyttelsesformål,
ligesom det stiller politiet med en uklar håndhævelsesprioritering. Stenbroens Jurister
mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at tilnærme principperne i advarselsreglen,
hvor målgruppen hverken straffes for besiddelse af hårde stoffer eller hash til eget forbrug.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at det tilføjes til bemærkningerne til den foreslåede § 3
b, stk. 2, at politiet heller ikke skal strafforfølge besiddelsen af andre euforiserende
stoffer end dem, der må indtages i stofindtagelsesrummet, når bestemmelsens
betingelser i øvrigt er opfyldt.
Mistankegrundlag i området omkring stofindtagelsesrum
Stenbroens Jurister har forholdsvist få sager, hvor der fejlagtigt er udstedt bødeforelæg for
besiddelse af stoffer til eget forbrug i umiddelbar nærhed af et stofindtagelsesrum. Det er
dog vores indtryk fra beretninger og egne observationer på gaden, at politiet ofte sigter
brugere
for
besiddelse
af
euforiserende
stoffer
i
umiddelbar
nærhed
af
stofindtagelsesrummet i de straffrie zoner, og at politiet på den baggrund foretager
visitation af kendte brugere af stofindtagelsesrummet, for at kunne vurdere, om den
pågældende er i besiddelse af euforiserende stoffer til videreoverdragelse.
Det er meget almindeligt, at politiet sigter og visiterer personer på baggrund af en mistanke
om besiddelse af stoffer til eget forbrug, fordi den pågældende ifølge politiet fremstår
Side 51 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0053.png
påvirket af euforiserende stoffer. Og det er Stenbroens Juristers opfattelse, at dette sker på
fuldkommen samme måde omkring stofindtagelsesrum som øvrige steder til trods for
undtagelsen fra strafforfølgning. Det finder Stenbroens Jurister problematisk.
Det er Stenbroens Juristers retsopfattelse, at strafundtagelsen omkring stofindtagelsesrum
indebærer, at en mistanke om besiddelse af stoffer til eget forbrug ikke er tilstrækkeligt
grundlag for at sigte og foretage legemsbesigtigelse af en bruger af stofindtagelsesrummet.
Det er videre vores opfattelse, at det ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en mistanke
om besiddelse med henblik på videreoverdragelse, at en person selv fremstår påvirket af
euforiserende stoffer. I de tilfælde, hvor en person befinder sig i stofindtagelsesrummets
umiddelbare nærhed (den straffrie zone), og politiet er bekendt med, at den pågældende
er bruger af stofindtagelsesrummet, er det derfor efter Stenbroens Juristers opfattelse ikke
i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for en sigtelse og visitation, at politiet har mistanke om
besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, idet forholdet ikke skal strafforfølges.
Ønsker politiet at visitere den pågældende for herved at finde ud af, om vedkommende
eventuelt besidder større mængder stoffer med henblik på videreoverdragelse, kræver
dette efter Stenbroens Juristers opfattelse, at politiet med rimelig grund mistænker den
pågældende for dette mere alvorlige forhold. For at understøtte formålet med
bestemmelsen, bør denne problemstilling efter Stenbroens Jurister berøres i lovforslagets
bemærkninger.
•
Stenbroens Jurister anbefaler, at bemærkningerne til den foreslåede § 3 b, stk. 2,
udbygges med bemærkninger om, hvordan retsplejelovens regler om sigtelse og
legemsbesigtigelse forudsættes anvendt omkring stofindtagelsesrum.
Stenbroens Jurister har ikke yderligere til ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i
tilknytning til stofindtagelsesrum.
Vi ser frem til lovforslagets vedtagelse og implementering.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Filip Soos
Jurist
Side 52 af 54
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0054.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
8. marts 2024
J.nr.: 24/06772-2
Justitsministeriet har ved brev af 7. marts 2024 (sagsnr. 2024-02060) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Tydeliggørelse af advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i
tilknytning til stofindtagelsesrum).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Side 53 af 54
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 179 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2859280_0055.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Sendt til [email protected]
med kopi til [email protected]
7. marts 2024
J.nr.: 24/06640-2
Sagsbehandler: RSL
Justitsministeriet har ved brev af 7. marts 2024 (sagsnr. 2024-02060) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af lov om euforiserende stoffer (Tydeliggørelse af
advarselsreglen og ændring af ordningen om fritagelse fra strafforfølgning i tilknytning til
stofindtagelsesrum).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Side 54 af 54
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214