Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte. (Modernisering af public service-puljen, ændring af revisionsbestemmelser for de regionale TV 2-virksomheder, ændring af regler for aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder og ændring af støttelofter for ugeaviser).

Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt).

(Fremsættelse 26.04.2024).

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg vil starte med at sige, at jeg er vikar for ordføreren. Derfor vil jeg starte med at læse ordførerens tale op, og i tilfælde af at der er spørgsmål fra salen, vil jeg tage det med til ordføreren. Lovforslaget, vi skal behandle i dag, drejer sig om en række ændringer af loven om radio- og fjernsynsvirksomhed og loven om mediestøtte. Det er ændringer, som har til formål at udmønte dele af medieaftalen fra juni sidste år samt en række mindre ændringer af teknisk karakter.

Lad os tage det første først. Med lovforslaget her foreslås det at hæve støtteloftet for den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser, så tilskuddet fremover kan udgøre helt op til 60 pct. af de redaktionelle omkostninger eller op til en beløbsgrænse på 1 mio. kr. årligt. Vi havde oprindelig med medieaftalen fastsat et loft på 35 pct. af de redaktionelle omkostninger og et titelloft på 350.000 kr. årligt. Det viste sig at være for lavt sat i forhold til det, der var vores politiske ambition, nemlig at understøtte nyhedsformidlingen og nærdemokratiet ved at styrke de redaktionelle kræfter lokalt og regionalt. Kun 13 ud af 43 mio. kr., som var afsat, blev nemlig brugt.

Derfor er jeg glad for, at vi med dette lovforslag hæver både titelloft og procentsats for redaktionelle omkostninger. Det vil styrke ugeaviserne, der alle som én spiller en vigtig rolle i nyhedsdækningen og for nærdemokratiet. Det vil give flere ugeaviser en rimelig andel af støttemidlerne, så vi kan sikre, at der er en mangfoldighed af mindre og nye ugeaviser.

Lad os tage det næste næst. Lovforslaget her indbefatter også en ændring af public service-puljen, så den fremadrettet vil omfatte lydudgivelser, herunder også podcast, sådan som branchen længe har efterspurgt. Det mener vi selvfølgelig er vigtigt, særlig med tanke på den store vækst, vi over de senere år har set på markedet for podcasts. Vi vil gerne være med til at styrke udbuddet af public service-kvalitetsindhold.

Som en tredje del indbefatter lovforslaget her også en ændring af revisionsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder. Det er nemlig sådan, at de er overgået fra at være finansieret af licens til at være finansieret af finansloven. Som følge heraf foreslås det med lovændringerne, at revisionen af de regionale TV 2-virksomheders årsregnskaber overgår til en godkendt revisor i stedet for at høre til hos Rigsrevisionen. Det ser vi selvfølgelig god fornuft i.

Som den sidste del af lovforslaget her foreslås det at ændre reglerne for undtagelserne for aktindsigt for DR og de regionale TV 2-virksomheder, så de fremadrettet vil være teknologineutrale. Som bestemmelsen er formuleret i dag, kan der være tvivl om beskyttelsen af de redaktionelle processer og om, om den journalistiske research kun omhandler dokumenter, der knytter sig til DR's og de regionale TV 2-virksomheders radio- og tv-programmer, hvilket jo ikke svarer til de mange måder og platforme, som både DR og TV 2 udkommer på i dag. Derfor ser vi god fornuft i at gøre bestemmelsen teknologineutral, så den gælder alt indhold, som DR og TV 2 udkommer med.

Socialdemokratiet kan på den baggrund meddele, at vi gerne bakker op om lovforslaget, som vi behandler i dag. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg har lovet i dag at holde denne tale på vegne af Jan E. Jørgensen. I dag behandler vi et lovforslag, der indeholder flere forskellige ting. Først og fremmest omhandler det en modernisering af public service-puljen og en ændring af støttelofter i ugeavispuljen. Derudover omfatter lovforslaget også nogle mere tekniske ændringer i form af en ændring af revisionsbestemmelserne for TV 2-regionerne og en præcisering af regler for aktindsigt for DR og TV 2-regionerne.

Med medieaftalen blev et bredt flertal her i Folketinget enige om, at public service-puljen skulle moderniseres, så den kommer til at passe bedre til nutidens mediebillede. Derfor kan dansksproget indhold produceret til radio og podcast også få støtte fremover, og det mener vi i Venstre giver rigtig god mening, da der i dag jo findes flere private aktører på markedet, som gerne vil lave public service-lydindhold, og netop lydindhold, herunder podcast, fylder faktisk rigtig meget i danskernesmedieforbrug.

En anden del af det her lovforslag handler om en ændring af støttelofter i ugeavispuljen, som vi blev enige om med medieaftalen. Vi har efterfølgende kunnet se, at lofterne er sat for lavt, så vi risikerer faktisk, at puljerne faktisk ikke får afløb, derfor denne ændring. Ændringen består af to dele. For det første hæves titelloftet fra 350.000 kr. til 1 mio. kr., og for det andet hæves tilskudsloftet fra 35 pct. af redaktionelle omkostninger til nu 60 pct. De to ændringer vil tilsammen sikre, at vi kan understøtte nyhedsformidlingen og dermed også nærdemokratiet gennem lokale og regionale medier. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. L 178 handler bl.a. om ændringer af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. samt lov om mediestøtte og ligeledes en ændring af revisionsbestemmelserne for de regionale TV 2-virksomheder. Det står i øvrigt klart, at specielt producenter af dansksprogede lyd- og billedprogrammer til public service vil få gavn af dette forslag. Der var mange udmærkede elementer i medieaftalen, som vi i Danmarksdemokraterne generelt kunne have set os være en del af, men som vi i sidste instans valgte at stå uden for, fordi vi ikke kunne støtte finansieringen. Vi forudser, at det med streamingskatten vil ende med at påføre Danmarks seere en ekstra skat. Det ligger nemlig i sagens natur, at producenterne ikke selv vil stå med hele finansieringen.

Lovforslaget her, L 178, indeholder som nævnt udmærkede ting, eksempelvis den øgede støtte til redaktionelle ugeaviser. I november i fjor støttede Danmarksdemokraterne L 36 om ændringer i mediestøtten til publicistiske magasiner, som også er en del af medieaftalen. Lovforslaget skal også gennemføre en modernisering af public service-puljen, således at der fremover kan ydes tilskud til produktion af dansksprogede lyd- og billedprogrammer til public service. Ligeledes følger eksempelvis også, at der skal oprettes en pulje til ugeaviser med redaktionelt indhold. Danmarksdemokraterne er som nævnt modstandere af finansieringen, men kan sagtens støtte dette forslag. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra hr. Søren Søndergaard.

Når nu ordføreren fortæller om alle de gode ting, der nu bliver lavet på medieområdet på grund af det der medieforlig, så må det jo være dobbelt ærgerligt, at man ikke er med, alene fordi man ikke vil have, at de store multinationale streaminggiganter skal bidrage til festen. Er det ikke en lidt underlig holdning at have, at fordi dem, der mere end nogen anden drager fordel af det landskab, vi har i Danmark, ikke vil bidrage, så vil Danmarksdemokraterne ikke være med til at lave alle de gode ting her?

Ordføreren.

Jeg tror jo, at det i høj grad bliver seerne, der kommer til at betale. Der er ingen, der tror på, at de selskaber, som hr. Søren Søndergaard refererer til, vil stå med alt det her selv. De vil kaste det over på seerne, og det betragter vi som en slags dansk streamingskat.

Spørgeren.

Nu lyder det, som om Danmarksdemokraterne også opgiver konkurrence som et element. Altså, der er trods alt en konkurrence imellem de der streaminggiganter, og hvor der før var et tidspunkt, hvor folk måske købte dem alle sammen, så er folk jo blevet mere nøjsomme og vælger ud.

Mener hr. Søren Espersen ikke, at prisen også der har en vis betydning for, hvilken streamingtjeneste folk vælger, og at man derfor ikke bare kan sige, at det kastes over på forbrugerne, selv om de selvfølgelig vil prøve.

Ordføreren.

Det er jo så den eneste grund til, at vi stod af i forhold til det her. Det er netop, fordi vi har en frygt for, at det selvfølgelig ender hos Danmarks i forvejen hårdt plagede skatteborgere.

Så siger vi tak til ordføreren, og vi går videre til fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er lige det med rækkefølgen, som man skal have styr på herinde. Her i dag er vi her for at diskutere de vigtige skridt i retning af at styrke vores mediebillede, vores demokrati og vores kulturelle mangfoldighed. Det er en del af den medieaftale, vi indgik i et bredt fælles samarbejde, at der er nogle af delene, der bliver udmøntet med det her lovforslag. Og det er glædeligt at se, hvordan regeringen og en bred vifte af partier netop har fundet fælles fodslag på det område. Det har vi snakket om flere gange her i salen. Men aftalen er et bevis på, at vi på tværs af politiske skel kan arbejde sammen om at skabe en bedre fremtid for vores mediebillede og i virkeligheden for den demokratiske samtale.

Der er en modernisering af public service-puljen, der medfører, at vi inkluderer støtte til dansksproget indhold produceret til radio og podcasts. Det har faktisk været et ret højt prioriteret punkt for SF, og det har været lovet siden 2019, og så har man ventet i lang tid på medieaftalen, men nu er der endelig mulighed for at søge midler fra public service-puljen til netop også at lave podcasts, og det synes vi er rigtig, rigtig vigtigt. For det sikrer ikke blot, at vi bevæger os i takt med den teknologiske udvikling; det giver også danske talenter muligheden for at udfolde sig inden for nye medier og formater, og det er rigtig vigtigt i den her tid.

Det samme gælder så også i forhold til mediestøtten, der er også moderniseres og i virkeligheden gøres mere teknologineutral. Desuden er ændringerne i revisionsbestemmelsen for de regionale TV 2-virksomheder en nødvendig opdatering for at sikre, at vores regionale medier forbliver relevante i det stadigt skiftende medielandskab.

Ud over det vil jeg gerne fremhæve oprettelsen af en pulje til ugeaviser med redaktionelt indhold. Disse aviser spiller faktisk en afgørende rolle i at formidle lokale nyheder og styrke nærdemokratiet. Ved at støtte dem sikrer vi, at vi fortsat har en mangfoldig nyhedsdækning i hele landet, hvilket er afgørende for vores demokratiske processer, og de er i sandhed under pres derude.

Jeg er også glad for at se, at vi anerkender behovet for at justere støttelofterne for den redaktionelle produktionsstøtte til ugeaviser. Det er vigtigt, at vi skaber rammer, der tillader, at disse aviser trives økonomisk, og at de kan fortsætte med at formidle viden til lokalsamfundet og opretholde en stemme i det offentlige rum.

Samlet set er dette lovforslag et skridt i retning af et mere robust og mangfoldigt mediebillede. Vi skal fortsat holde øje med udviklingen, for der sker rigtig mange bevægelser lige nu, og den lokale mediedækning og presse er udfordret. Men vi bliver nødt til at begynde at følge udviklingen i den forligskreds, som vi har, og med de her tiltag imødekommer vi i hvert fald nogle af udfordringerne. Det er et udtryk for vores fælles forpligtelse til at sikre ytringsfriheden, den demokratiske debat og adgangen til informationer for alle, og SF bakker naturligvis op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører. Det er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak. Regeringen vil med det her forslag implementere dele af medieaftalen for 2023-2026 og foreslår her en modernisering af public service-puljen, så den udvides til også at omfatte dansksprogede public service-lydprogrammer. Derudover tager regeringen bl.a. også initiativ til at betale mere i støtte til lokale ugeaviser, hvor man hæver støtteloftet fra 35 pct. af ugeavisernes omkostninger til 60 pct.

Liberal Alliance var ikke med i medieaftalen, som vi særlig på grund af streamingskatten stiller os kritiske over for, og som vi havde oppe at vende i Folketinget her i sidste uge. Vi mener grundlæggende ikke, at kulturlivet skal reguleres på den måde, hvor der, som der er praksis for i dag, er lukrative støtteordninger, særskatter og favoriseringer af bestemte typer indhold. Derfor mener vi i udgangspunktet, at det faktisk er positivt, at dette lovforslag udvider public service-puljen til også at omfatte radio og lyd. Det afspejler udviklingen i mediebilledet og giver mening i forhold til at give forskellige medier mere lige vilkår. Samme logik gør sig i grunden gældende i forhold til den foreslåede forhøjelse af støtteloftet for lokale ugeaviser. Vores bekymring er dog, at denne type mediestøtte kan give skæve konkurrencevilkår, hvor lokalmedier får gunstigere fordele på bekostning af andre medieaktører.

I LA's optik er øget mediestøtte ikke vejen til friere medier, da det skaber en usund forbindelse mellem staten og statens vagthund, som ikke fremmer mediernes demokratiske rolle. Derfor stemmer vi heller ikke for denne del af implementeringen af medieaftalen for 2023-2026.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg står her i stedet for Moderaternes kulturordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm. Med forslaget, som vi i dag behandler, vil man gennemføre flere af de gode tiltag fra den brede medieaftale. Med medieaftalen har vi først og fremmest skabt ro på bagsmækken for den danske mediebranche, en branche, som leverer kvalitetsindhold til os danskere, unge som gamle, og som underholder os, gør os klogere og skaber et fælles os. Det er en branche, som vi fra politisk hold skal støtte op om. Men branchen er også under forandring. Den digitale udvikling kommer også med nogle skyggesider. Her tænker jeg bl.a. på fake news, misinformation og techgiganternes algoritmer, som i skræmmende høj grad definerer vores hverdag, både for gamle og unge. Derfor er vi i Moderaterne særlig glade for, at vi nu tilfører flere midler til produktion af dansk indhold. Vi lægger op til mere åbenhed om brugen af algoritmer, og vi igangsætter et vigtigt arbejde med at regulere techgiganterne.

Lad mig nævne et par andre gode elementer fra lovforslaget. Vi udvider public service-puljen, således at man kan søge om støtte til lydprogrammer. Det er rigtig godt for det danske podcastmarked, hvor flere og flere lytter til podcasts. En anden god del af lovforslaget omhandler, at vi ændrer reglerne for aktindsigt. Ændringen handler i bund og grund om at sikre, at medierne har mulighed for at bedrive kritisk journalistik, som er en grundpille i demokratiet.

Jeg vil afslutte med at sige, at vi i Moderaterne er meget glade for den brede medieaftale, som allerede er blevet taget godt imod af branchen. Vi støtter selvfølgelig dette lovforslag. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. L 178 er en opdatering af medieaftalen fra 2023-2026. Umiddelbart er der en række gode opdateringer. Public service-puljen kommer til at omfatte lyd. Det er positivt at understøtte den udvikling, hvor flere aktører på tværs af platformene kan få tilskud til at producere public service-indhold. Vi ser ligeledes, at kritikken af produktionsstøtte til ugeaviser er blevet imødekommet. Ugeaviser er jo for mange lokale miljøer afgørende i forhold til både nyhedsdækning og demokrati.

Konservative var ikke en del af medieaftalen. Det var vi ikke på grund af nogle ret konkrete knaster. Vi ser ikke det her område som en del af de knaster, og i forlængelse heraf har vi sendt nogle få opklarende spørgsmål, som vi ser frem til at få svar på, og såfremt de kan adresseres fornuftigt, kommer Konservative til at støtte forslaget.

Vi siger også tak til ordføreren herfra. Så er det hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Velkommen.

Må jeg ikke først sige, at jeg skylder hr. Søren Espersen en uforbeholden undskyldning. Det forlyder, at jeg i stedet for at bruge den rigtige partibetegnelse, Danmarksdemokraterne, kom til at sige »DF«. Undskyld. Nu kan det selvfølgelig være, at DF også kræver en undskyldning, og så må jeg eventuelt gå på talerstolen igen – men i hvert fald undskyld for den forveksling.

Fordelen ved at være et meget lille parti er jo, at alle har sagt, hvad forslaget indeholder, og jeg vil så derfor nøjes med at konstatere, at det jo langt hen ad vejen følger – stort set på alle punkterne – den medieaftale, som vi har indgået. Der er selvfølgelig nogle ting dér, man er mere glad for end andre. Vi er ligesom SF utrolig glade for, at dansksproget public service-indhold, lydprogrammer på lyd, nu kan få støtte.

Der er jo sket en udvikling, bare fra 2019. Jeg kan se det med mig selv. Altså, jeg ses oftere og oftere gå rundt på gaden med sådan nogle ørepropper og høre lydprogrammer både på radio, altså direkte programmer, men jo også podcast – og sådan er der jo sket en udvikling. Det er selvfølgelig den, vi følger op på her, og det er jo rigtig godt.

Så er der jo den del, der omhandler loftet for redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser – det hæves til 60 pct. af de redaktionelle omkostninger og op til 1 mio. kr. årligt. Det synes vi også er et godt forslag. Men vi har jo bemærket det høringssvar, som er kommet fra Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier, som ikke går imod de her to forslag, men som ved siden af foreslår et koncernloft på 2,5 mio. kr. pr. koncern i forhold til lokalmedier. Begrundelsen, som de fremfører, er jo, at de store koncerner, som udgiver mange lokale ugeaviser på print ikke skal have yderligere støttekroner, ud over hvad de allerede modtager fra andre mediestøtteordninger.

Det bliver så afvist af Kulturministeriet med to begrundelser. Den ene synes jeg er lidt formalistisk. Det er den der med, at nu har man aftalt koncernloftet i medieaftalen på et andet område; altså, det kunne vi jo godt se bort fra og tilføje det her, hvis vi synes det var vigtigt, for det er jo et andet område. Men den anden begrundelse er jo lidt bedre: Hvordan risikerer man, hvis man laver den øvelse, at det ikke kommer til at koste nogle lokalaviser livet? – for det er vi jo ikke interesseret i. Så derfor kan vi sådan set godt acceptere det, der er ministerens konklusion.

Men det ændrer jo ikke ved den problematik, som rejses, nemlig den problematik, som består i, at der kan være en risiko for, at de her store regionale mediehuse, som køber mange regionale eller lokale ugeaviser, strømliner dem, forstået på den måde, at de bliver meget ens i produktet, fordi det er mange af de samme ting, som står der, at man f.eks. nedlægger lokale redaktioner, og at den lokale journalistik bliver mindre. Det synes jeg i hvert fald vi skal være opmærksomme på, fordi idéen med, at vi støtter lokale aviser, er jo den lokale journalistik; altså, det er grunden til, at vi har fundet den her masse penge frem, og derfor skal vi også finde nogle metoder, der hele tiden sikrer, at den lokale journalistik er til stede.

Jeg har den opfattelse, at der kunne laves mange flere historier om, hvad der foregår lokalt, end dem, der bliver lavet. Men de nationale aviser gør det ikke, uden at de får et tip derudefra, og de lokale aviser har meget få ressourcer til at lave et langvarigt gravearbejde. Vi har så gjort noget i medieaftalen for at give dem en håndsrækning til at lave langvarigt gravearbejde i forbindelse med Journalisthøjskolen osv., altså, det er ikke, fordi der er ikke har været opmærksomhed omkring det. Jeg tror bare, vi skal være klar over, at det her område er vigtigt at følge. Tak

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører, og det er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Vi kan også støtte det her forslag, som er en del af en aftale, vi indgik for efterhånden noget tid siden. Det var egentlig en overraskelse for mig, da jeg blev folkevalgt for efterhånden nogle år siden, hvor meget dansk politik der i virkeligheden ikke foregår her. Altså, når vi har tilhørere i dag, er det værd at vide, at mange af de ting, vi diskuterer hernede, har vi jo diskuteret til bunds og i månedsvis ovre i ministerierne, og det her er en af de sager, hvor jeg godt kunne holde en lang principiel tale om de enkelte punkter, men der er jo andre, der har gennemgået dem før mig.

Men det er jo faktisk ting, som vi har diskuteret i meget lang tid og grundigt med kulturministeren ovre i Kulturministeriet, så selvfølgelig støtter vi det. Men nogle af de her debatter bliver jo også sådan lidt kedelige, fordi vi har brændt alt vores krudt af og brugt alle vores argumenter i forhandlingslokalet, så vi er i virkeligheden bare oppe at sikre formaliteterne. Det er sådan en sag. Nu sikrer vi formaliteterne omkring nogle rigtig gode dele af medieforliget, nemlig det her med, at vi udvider det til, at vi også støtter podcast, fordi det bliver en større og større del af mediebilledet, og at vi så ændrer på nogle støttelofter. Det er alt sammen meget, meget fornuftigt og derfor også noget, som vi var med til at indgå en aftale om for, ja, det er vel efterhånden et halvt år siden.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Det her lovforslag er en udløber af den medieaftale, der sidste sommer blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten, Venstre, SF, Moderaterne og Dansk Folkeparti. Lovforslaget er et skridt fremad for den danske medieverden. Vi sikrer, at vi fortsat vil have stærke lokale medier, der kan rapportere om de emner, som betyder mest for vores borgere lige fra Thy til Tønder.

Gennem en omhyggelig revision af public service-puljen, hvor vi nu inkluderer lydprogrammer som podcast, styrker vi vores nationale kultur og sprog i en tid, hvor globaliseringens vinde blæser stærkt. Det er essentielt, at vi støtter vores lokale ugeaviser og publicistiske magasiner, som er i frontlinjen for at bevare demokratiet i lokalsamfundene. Derfor øger vi med det her lovforslag også støttelofterne til ugeaviser, så de kan modtage op til 60 pct. af deres redaktionelle omkostninger og op til 1 mio. kr. årligt. Det er en investering i vores fælles fremtid, en investering i en informeret offentlighed og i sidste ende en investering i vores demokrati. Med den her lov sikrer vi ikke kun overlevelsen af vigtige kulturelle demokratiske institutioner, men også deres evne til at blomstre og tilpasse sig i en digital tidsalder.

Vi står sammen, en række partier på tværs af politiske skel, for at sikre, at hver eneste dansker fortsat har adgang til kvalitetsjournalistik. Vi støtter i Dansk Folkeparti forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til kulturministeren. Velkommen.

Tak til alle ordførere for taler og bemærkninger. Med lovforslaget foreslår regeringen som bekendt en række ændringer af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Som flere har bemærket, handler det her jo om det medieforlig, vi indgik tilbage for snart et års tid siden – det første medieforlig i næsten 10 år – og når lovgivningen om medier og støtte heraf er vigtig, er det, fordi det handler om vores demokrati. Det handler om den samtale, der foregår lokalt, regionalt og nationalt. Og i en tid, hvor falske nyheder, ulovlige reklamer med information, der ikke er rigtig, påvirkningsvirksomhed og i øvrigt falske rygter fylder mere og mere, er det vigtigt for forligspartierne, at man kan åbne sin lokale eller regionale avis eller læse nationale medier, hvor de nyheder, der bliver bragt, er grundige, rigtige og perspektiverende. Det er sådan set det, hele lovkomplekset handler om.

I dag debatterer vi så en række konkrete ændringer, der skal være med til at støtte den ambition. Mine gode kollegaer i Kulturministeriet har forberedt en meget lang tale, hvor jeg slavisk gennemgår alle dele af lovforslaget, men jeg vil gerne takke kollegaerne for meget nøje at have foregrebet den proces, hvorfor jeg finder det unødvendigt at tale om titellofter, podcast, og at man selvfølgelig ikke kan søge aktindsigt i, hvad lokale journalister har talt med kilder om og den slags.

Dog var der enkelte, der havde nogle bemærkninger. Først vil jeg gerne sige tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Støtten til lovforslaget er meget værdsat, og de spørgsmål, der måtte være, stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for at kunne besvare, ligesom jeg er sikker på, at Kulturudvalget meget villigt indgår i den proces.

Til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten vil jeg bemærke, at vi deler det ønske, at lokale medier skal være lokale, og vi har også haft flere drøftelser i forhold til titelloftet. Vi startede jo et helt andet sted, men måtte bare konstatere, at med det lave titeloft fik vi ikke udmøntet alle de midler, der er sat af – det havde vi i hvert fald ikke udsigt til at kunne gøre, når det gjaldt den lokale journalistik, som mange steder desværre er ved at udvikle sig i en negativ retning. Hvis man oplever en regionalisering af koncerner, der redaktionelt trækker journalister hen til et sted, hvor de er meget langt fra lokalområdet, kan jeg være bekymret for, om journalistikken stadig væk er lokal. Det synes jeg vi skal følge med i og love hinanden at have et vågent øje på.

Lad det være det sidste ord. Det er jo ikke sidste gang, vi mødes i Folketingssalen for at debattere medielovgivningen og det medieforlig, som regeringen og en lang række partier rundt om regeringen har været med til at vedtage, men jeg glæder mig hver gang, for jeg oplever en debat, hvor ønsket om objektive, kritiske og landsdækkende lokale og regionale medier hver gang fylder i debatten. Det synes jeg er glædeligt for vores demokratiske samtale og for vores demokrati.

Tak for ordet, formand.

Jeg siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Tak

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.