Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 62 til L 177
efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62 til L 177:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange ansøgere om dansk statsborgerskab, der
er ikke længere lever op til beskæftigelseskravet eller har begået kriminalitet efter,
at de er blevet meddelt optagelse på dette lovforslag?
Svar:
1.
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til, hvor mange personer på
det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der blev fremsat den 25. april 2024 (L
177), der ikke længere opfylder beskæftigelseskravet, jf. § 23 A i cirkulæreskrivelse
nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, og vandelskravet, jf. § 19 i cirkulære-
skrivelsen.
2.
Jeg kan i forhold til Udlændinge- og Integrationsministeriets administration af
beskæftigelseskravet henvise til IFU (Alm. del)
–
bilag 195 (2022-23 (2. samling)),
som jeg oversendte til udvalget den 14. september 2023. Som det fremgår heraf,
fremsættes lovforslag om indfødsrets meddelelse typisk to gange årligt, hvorfor der
opstår en tidsmæssig forskydning mellem sagsbehandlingen af de enkelte naturali-
sationssager og fremsættelsen af et lovforslag. Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet påbegyndte derfor i januar 2024 et supplerende tjek af alle sager, hvor an-
søgerne er meddelt forventet optagelse på lovforslaget, med henblik på at vurdere,
om ansøgerne fortsat opfyldte blandt andet beskæftigelseskravet (såkaldt lovtjek).
De ansøgere, som ministeriet i forbindelse med lovtjekket konstaterede, ikke læn-
gere opfyldte naturalisationsbetingelserne, herunder beskæftigelseskravet, blev
meddelt afslag på deres ansøgning om naturalisation inden lovforslagets fremsæt-
telse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er således ikke bekendt med ansøgere på
dette lovforslag om indfødsrets meddelelse, som ikke enten opfylder beskæftigel-
seskravet eller er meddelt dispensation herfor af Folketingets Indfødsretsudvalg.
21. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 7382
2702296
Side
1/2