Indfødsretsudvalget 2023-24
L 177
Offentligt
2869985_0001.png
Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
IFU Alm.del - Bilag 195
Offentligt
Folketingets Indfødsretsudvalg
Folketinget
Christiansborg Slot
1240 København K
Orientering om administration af beskæftigelseskravet efter § 23 A i cirkulære-
skrivelse om naturalisation
1.
Hermed fremsendes orientering om Indfødsretskontorets administration af be-
skæftigelseskravet efter § 23 A i cirkulæreskrivelse om naturalisation.
Folketingets Indfødsretsudvalg orienteres desuden om, at der beklageligvis er sket
mangelfuld sagsbehandling i 22 sager, der er omfattet af beskæftigelseskravet, og
som har været behandlet forlods, og at Udlændinge- og Integrationsministeriet har
fundet anledning til at undersøge fire af disse sager nærmere, jf. nedenfor.
2.
Ved indfødsretsaftalen af 20. april 2021 blev der indført et krav om, at en ansøger
som udgangspunkt skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udø-
vet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste
4 år forud for tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, samt være tilknyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for
fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Kravet er udmøntet i § 23 A i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om natu-
ralisation og gælder for ansøgninger og anmodninger om genoptagelse indgivet ef-
ter den 19. april 2021.
3.
Indfødsretskontoret er på grund af kontorets sagsbehandlingstid først i 2023 ge-
nerelt nået til at behandle ansøgninger, der er indgivet efter den 19. april 2021, og
således er omfattet af beskæftigelseskravet. Indfødsretskontoret har derfor i andet
kvartal 2023 tilrettelagt procedurer for, hvordan beskæftigelseskravet mest hen-
sigtsmæssigt administreres og påses.
I forbindelse med sagsbehandlingen af naturalisationsansøgninger påses det, om
en ansøger opfylder beskæftigelseskravet ved at foretage opslag i SKATs indkomst-
register (eIndkomst). Sådanne oplysninger registreres i eIndkomst bagudrettet med
en måneds forsinkelse. Vurderingen af, om ansøgerne opfylder beskæftigelseskra-
vet, forudsætter imidlertid ofte, at der skal indhentes yderligere oplysninger fra an-
søgerne, herunder dokumentation indhentet fra tredjepart, herunder arbejdsgiver.
Indfødsretskontoret påser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om na-
turalisation bl.a. kravet i cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 1, (herefter det løbende
Side
1/3
14. september 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
72 26 87 00
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 9245
2370035
L 177 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvor mange ansøgere der ikke længere lever op til beskæftigelseskravet eller har begået kriminalitet, efter at de er blevet meddelt optagelse på dette lovforslag
beskæftigelseskrav) forud for, at kontoret meddeler ansøgerne, at de forventes op-
taget på det næstkommende lovforslag.
Kravet efter cirkulæreskrivelsens § 23 A, stk. 2, hvorefter ansøgerne skal være til-
knyttet arbejdsmarkedet (i beskæftigelse) på tidspunktet for lovforslagets fremsæt-
telse (herefter det aktuelle beskæftigelseskrav), skal imidlertid efter ordlyden være
opfyldt på tidspunktet, hvor et lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes.
Idet lovforslag om indfødsrets meddelelse typisk fremsættes to gange årligt, opstår
der en tidsmæssig forskydning mellem sagsbehandlingen og lovforslagets fremsæt-
telse. Indfødsretskontoret foretager derfor i dag umiddelbart forud for fremsættel-
sen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse et supplerende tjek af alle sager,
hvor kontoret har meddelt ansøgerne forventet optagelse på lovforslaget, med
henblik på at vurdere, om ansøgerne fortsat opfylder naturalisationsbetingelserne.
Dette tjek påbegyndes normalt mellem 2,5-3,5 måneder inden fremsættelsen af et
lovforslag. Tidspunktet skyldes, at samtlige sager skal gennemgås, og at en række
myndigheder, herunder PET, skal høres over ansøgerne.
Idet vurderingen af, om ansøgerne opfylder beskæftigelseskravet, som nævnt ofte
er tidskrævende og i visse sager forudsætter, at der indhentes yderligere dokumen-
tation fra ansøgeren, er det ikke praktisk muligt at påse kravet om aktuel beskæfti-
gelse helt frem til eller samtidig med lovens fremsættelse. Vurderingen af beskæf-
tigelseskravet – alt efter hvor mange personer, der er optaget på et lovforslag og
dermed skal vurderes – påbegyndes derfor ca. 2,5-3,5 måneder, inden lovforslaget
fremsættes, for at sikre den fornødne tid til, at ansøgerne kan indhente og frem-
sende eventuel dokumentation til brug for vurderingen.
Indfødsretskontoret har på den baggrund i løbet af august 2023 vurderet, hvorvidt
de ansøgere, der er omfattet af det lovforslag, som forventes fremsat til oktober,
og som er omfattet af beskæftigelseskravet, fortsat opfylder det løbende beskæfti-
gelseskrav, samt om ansøgerne opfylder det aktuelle beskæftigelseskrav.
Det bemærkes, at øvrige betingelser for at opnå dansk statsborgerskav ved natura-
lisation allerede i dag på tilsvarende vis vurderes på ny i en periode forud for lov-
forslagets fremsættelse. Det har således heller ikke forud for indførelsen af beskæf-
tigelseskravet i praksis været muligt at påse, om ansøgerne opfylder alle betingel-
serne, helt frem til lovens fremsættelse eller vedtagelse.
4.
Indfødsretskontoret er i forbindelse med fastlæggelsen af ovennævnte proce-
dure blevet opmærksom på, at der på de seneste fire lovforslag om indfødsrets
meddelelse, som er fremsat i perioden fra oktober 2021 til april 2023, og som i alt
har vedrørt ca. 5.750 personer, har været optaget 38 ansøgere på lovforslagene,
hvis ansøgninger har været omfattet af beskæftigelseskravet, og som har været be-
handlet forlods.
Side
2/3
L 177 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvor mange ansøgere der ikke længere lever op til beskæftigelseskravet eller har begået kriminalitet, efter at de er blevet meddelt optagelse på dette lovforslag
Af de 38 sager var 16 ansøgere meddelt dispensation for beskæftigelseskravet af
Folketingets Indfødsretsudvalg eller opfyldte beskæftigelseskravet, fordi de var
pensionister.
Indfødsretskontoret har beklageligvis ikke i tilstrækkeligt omfang været opmærk-
som på, at det i de resterende 22 sager, der var omfattet af beskæftigelseskravet,
skulle have været påset, om ansøgerne fortsat opfyldte kravet umiddelbart forud
for fremsættelsen af lovforslagene. Kontoret har derfor ikke i sagerne foretaget en
yderligere vurdering af det løbende beskæftigelseskrav. Kontoret har endvidere
ikke foretaget en vurdering af, om ansøgerne opfyldte det aktuelle beskæftigelses-
krav i disse sager.
Ved en efterfølgende manuel gennemgang af de 22 sager er det konstateret, at 18
ud af de 22 ansøgere opfyldte både det løbende samt det aktuelle beskæftigelses-
krav på tidspunktet for de respektive lovforslags fremsættelse.
Indfødsretskontoret har imidlertid identificeret fire sager, hvor det ikke umiddel-
bart har kunnet konstateres, om ansøgerne opfyldte kravet ved fremsættelsen af
det lovforslag, som de var optaget på.
Indfødsretskontoret er ved at indhente yderligere dokumentation fra de pågæl-
dende med henblik på at vurdere, hvorvidt de opfyldte betingelserne om aktuel
beskæftigelse på det tidspunkt, de respektive lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, som ansøgerne var på, blev fremsat.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at Indfødsretskontoret – hvis
det måtte vise sig, at ansøgerne ikke opfyldte betingelserne på tidspunktet for lo-
vens fremsættelse – efter omstændighederne vil kunne anmode anklagemyndighe-
den om at indlede en frakendelsessag på baggrund af svig i medfør af indfødsrets-
lovens § 8 A, stk. 1. Det vil dog afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt sag
om bl.a. hvorvidt der forsætligt er afgivet svigagtige oplysninger. Det bemærkes i
den forbindelse, at det må antages at være mindre sandsynligt, at det kan påvises,
at de pågældende forsætligt har afgivet svigagtige oplysninger i forbindelse med
den nævnte sagsbehandling.
5.
Jeg ærgrer mig naturligvis over, at der ikke har været en tilstrækkelig opmærk-
somhed på beskæftigelseskravet i de sager, som har været behandlet forlods. Det
er beklageligt. Jeg noterer mig, at der fremadrettet er tilrettelagt en fast procedure,
der skal sikre en tilstrækkelig kontrol med, at ansøgere lever op til kravene.
Indfødsretskontoret vil oversende en orientering til Folketingets Indfødsretsudvalg,
når de nævnte fire sager er undersøgt.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
3/3