Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 51 til L 177
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 51:
Vil ministeren redegøre for, at den syriske ansøger Mohammad Ahmad Al-Jazi, der
er oplistet under lovforslagets § 8, nr. 912, tilsyneladende på hjemmesiden deltagi-
samtalen.dk har udtalt: »"eg fik lavet et falsk pas. Det havde jeg det lidt svært med,
for jeg har aldrig gjort noget ulovligt tidligere. Men det var nødvendigt, så jeg kunne
flyve til Paris. I Paris satte jeg mig i en taxa og kørte til Danmark. Jeg vidste, at det
var Danmark vi skulle til. For jeg havde brugt lang tid på at studere de forskellige
europæiske lande", og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om ansøge-
ren i forbindelse med sin ansøgning om dansk indfødsret på tro- og love har fortiet
oplysninger om kriminalitet?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udlændinge, der ansøger
om dansk statsborgerskab, systematisk bliver tjekket i Kriminalregisteret. Det sker
både i forbindelse med bl.a. ansøgningens indgivelse, sagsbehandling af ansøgnin-
gen samt umiddelbart forud for fremsættelse af lovforslag om indfødsrets medde-
lelse. De ansøgere, der skal deltage i en grundlovsceremoni, bliver desuden tjekket
i Kriminalregisteret forud for deltagelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan videre generelt oplyse, at det fremgår
af indfødsretslovens § 8 A, stk. 1, at den, som i forbindelse med sin erhvervelse af
dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder forsætligt at afgive urigtige
oplysninger eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger om be-
gået kriminalitet forud for ansøgningen, ved dom skal frakendes indfødsretten, hvis
det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
2.
Jeg vil ikke kommentere på den konkrete sag. Men generelt kan jeg sige, at an-
søgere om dansk statsborgerskab, der opfylder de betingelser, som et flertal i Fol-
Side
1/2
15. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 7371
2702559