Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
8. maj 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 177
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)
Spørgsmål 46
Vil ministeren kommentere at den syriske ansøger Batol Al-Er, der er oplistet under
lovforslagets § 8, nr. 894, tilsyneladende på sin offentlige Facebook-profil med profil-id
100010545217966 har et kæmpe Palæstina-flag som coverbillede, samt den 21. juni
2022 udgav et profilbillede, hvor ansøgeren tilsyneladende bærer en studenterhue med
en islamisk halvmåne i? Vil ministeren på baggrund heraf tilkendegive, om ministeren er
enig med spørgeren i, at det til trods for at det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
at ansøgeren er født i Danmark, fremstår åbenlyst på ansøgerens sociale medier, at den
pågældende ikke er assimileret i Danmark på et niveau, som berettiger at der kan ske
naturalisation i Folketinget? Vil ministeren ved det mindste tilfælde af tvivl i spørgsmålet
herom, tilvejebringe de fornødne kontaktoplysninger til, at medlemmer af Indfødsretsud-
valget, forud for lovforslagets 3. behandling, kan invitere ansøgeren til en samtale i udval-
get, hvor bl.a. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget, herunder Socialdemokratiets
berømte udlændingeordfører, samt øvrige medlemmer af udvalget, herunder undertegne-
de, kan få anledning til på et mere personligt og fortroligt plan, at spørge ansøgeren
hvorfor den pågældende, efter mere end 20 års opvækst i Danmark, tilsyneladende ikke
flager med Dannebrog, og ikke vil bære vores originale danske studenterhue uden modifi-
cerede islamiske symboler? Vil ministeren desuden gøre ansøgeren opmærksom på, at
det i tilfælde af naturalisation, endnu ikke er muligt at bestille et dansk nationalitetspas
med en islamisk halvmåne i stedet for det kristne kors i Danmarks rigsvåben på passets
forside, og vil ministeren sikre, at ansøgeren ikke væmmes ved denne omstændighed?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1