Indfødsretsudvalget 2023-24
L 177
Offentligt
2867729_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 32 til L 177
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32 til L 177:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der
sikrer, at ansøgere på lovforslaget, som efter lovens ikrafttrædelse mistænkes af
Udlændinge- og Integrationsministeriet for ikke at opfylde betingelserne for natu-
ralisation, kan nægtes adgang til at deltage i en kommunal grundlovsceremoni? Der
henvises til IFU alm. del - bilag 45 samt besvarelsen af spm. 42, hvor det fremgår,
at ansøgere der ikke opfylder betingelserne, har uhindret adgang til at deltage i en
grundlovsceremoni efter, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved skødesløs-
hed har vildledt Folketinget til at tro, at de pågældende udlændinge opfyldte de
aftalte betingelser på tidspunktet for lovforslagets behandling i Folketinget.
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret
uden ved lov (naturalisation).
Grundlovsbestemmelsen indebærer, at forvaltningen ikke kan bemyndiges til at til-
dele statsborgerskab efter et skøn. Behandlingen af ansøgninger om naturalisation
har derfor igennem mange år været tilrettelagt således, at et flertal i Folketinget i
en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale udmøntes i en
cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der skal være
opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger forelæg-
ges for Indfødsretsudvalget.
2.
Jeg mener på den baggrund, at anmodningen i spørgsmålet ikke er i overens-
stemmelse med den mangeårige tradition for administrationen af området.
15. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sagsnr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 7338
2702006
Side
1/2
L 177 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at ansøgere på lovforslaget, som mistænkes for ikke at opfylde betingelserne for naturalisation, kan nægtes adgang til at deltage i en kommunal grundlovsceremoni
Jeg kan på den baggrund ikke imødekomme spørgerens ønske om at yde teknisk
bistand til det foreslåede ændringsforslag.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2