Indfødsretsudvalget 2023-24
L 177
Offentligt
2868658_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 19 efter
ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 19:
Vil ministeren sende en opgørelse over antal bipersoner, dispensationsmodtagere
og statsløse på lovforslaget? Altså personer, der ikke er omfattet af de ordinære
krav for modtagelse af dansk statsborgerskab. Ministeren bedes endvidere opgøre
i procent, hvor stor en andel af personerne på lovforslaget, der er undtaget fra de
krav, der normalt gælder for ordinære hovedpersoner.
16. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6652
2692697
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmål således, at der spørges til, hvor stor en procentvis
andel af de personer, som er optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse
(L 177), der blev fremsat den 25. april 2024, der er optaget henholdsvis efter fore-
læggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg, i medfør af de særlige regler for stats-
løse født i Danmark, jf. §§ 17 og 26 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om
naturalisation eller som bipersoner, udgør af det samlede antal hoved- og biperso-
ner, som er optaget på lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der på lovforslaget er opta-
get 25 personer efter cirkulæreskrivelsens § 17. Ministeriet kan endvidere oplyse,
at der på lovforslaget er optaget 172 personer, som af Folketingets Indfødsretsud-
valg er blevet meddelt dispensation fra en eller flere af betingelserne for naturali-
sation.
Herudover er der 1.159 bipersoner, som vil kunne erhverve dansk statsborgerskab
sammen med en forælder, der er optaget på lovforslaget. Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at antallet af bipersoner er udtryk
for et øjebliksbillede og er opgjort på baggrund af de oplysninger, der var tilgænge-
lige den 25. april 2024, hvor lovforslaget blev fremsat. Ansøgerne på lovforslaget
kan således få børn efter denne dato, som vil erhverve dansk statsborgerskab som
bipersoner. Tilsvarende vil bipersonerne ikke nødvendigvis opfylde naturalisations-
betingelserne på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk statsborgerskab
Side
1/2
L 177 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om en opgørelse over antal bipersoner, dispensationsmodtagere og statsløse på lovforslaget
eksempelvis hvis de har begået et karensgivende strafbart forhold, de er udrejst
af landet, eller de er fyldt 18 år i mellemtiden.
Ovenstående tre persongrupper udgør til sammen 1.356 personer. Dette svarer til
42 procent af de i alt 2.064 hovedpersoner og 1.159 bipersoner, der er optaget på
lovforslaget, som fremsat, og som sammenlagt udgør 3.223 personer.
2.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelserne af IFU L 177 spørgsmål 13, 14 og det
fortrolige svar på spørgsmål 15, der indeholder yderligere oplysninger, som der an-
modes om i spørgsmålets første led.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2