Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 13 til L 177
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13 til L 177:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange påståede statsløse, født i Danmark, der er
optaget på lovforslaget, og vil ministeren garantere, at disse personer reelt er stats-
løse, og ikke har ret til f.eks. syrisk statsborgerskab iht. syrisk lov?
Svar:
1.
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvor mange ansøgere,
der i medfør af de særlige regler for statsløse personer født i Danmark, jf. §§ 17 og
26 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, er optaget på
det lovforslag om indfødsrets meddelelse (L 177), der blev fremsat den 25. april
2024.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der er optaget 25 ansøgere på lovforslaget efter
reglerne for statsløse børn født i Danmark, jf. cirkulæreskrivelsens § 17. Der er ikke
optaget ansøgere på lovforslaget efter reglerne for statsløse unge født i Danmark,
jf. cirkulæreskrivelsens § 26.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om Udlændinge- og Integrationsministeriets un-
dersøgelse af en ansøgers statsborgerretlige forhold, når ministeriet modtager en
ansøgning om dansk statsborgerskab efter børnekonventionen eller statsløsekon-
ventionen, henvises til besvarelsen af 23. januar 2023 på spørgsmål nr. 2 (alm. del)
fra Folketingets Indfødsretsudvalg (2022-23 (2. samling)).
15. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 6634
2692409
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1