Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 25.04.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak. Sidste år i september var Folketinget fyldt med glade mennesker, som havde taget deres festtøj på, skulle have selfier med ministre, og som havde et dannebrog i hånden. Det var vores store statsborgerskabsdag her i Folketinget, og medborgere, som i mange år havde arbejdet hårdt og knoklet for at leve op til danske værdier, passet deres arbejde og gjort sig umage, kunne netop fejre, at de havde fået det rødbedefarvede pas, og glæden i øjnene var smittende. På scenen sang Annette Heick, Livgardens orkester spillede til, og jeg må sige det sådan, at jeg blev glad over de samtaler, jeg havde herinde på Christiansborg med mange af vores nye statsborgere i Danmark. Jeg kunne mærke, at det var personer, der havde taget Danmark til sig, personer, der havde knoklet for at få et dansk pas.

Lad mig slå fuldstændig fast, at et dansk pas er noget værdifuldt. Man bliver en del af den danske familie, og man får stemmeret til parlamentet, så det skal på ingen måde være noget. man trækker henne om hjørnet i en automat. Der er stramme krav; man skal leve op til beskæftigelseskrav, vandelskrav og særlige krav til, at man kan det danske sprog, og at man kan den danske historie og de danske værdier.

Nu skal vi behandle et lovforslag her i salen, hvor omkring 2.000 mennesker får dansk statsborgerskab. Vi har været igennem flere af de personer i Folketingets Indfødsretsudvalg, og lad mig sige det meget klart: Mange opnåede ikke dispensation. Nogle gjorde, og de kom på lovforslaget her. De omkring 2.000 personer lever op til de krav, som et flertal i Folketinget herinde har sat.

Nu skal vi behandle det i Folketingets udvalg. Navnene ligger på lovforslaget helt i overensstemmelse med den danske grundlov, hvor der står, at det kun er Folketinget, der kan give et danske statsborgerskab. Vi ser meget frem til behandlingen i udvalget, og vi ser meget frem til en ny statsborgerskabsdag. Vi glæder os også over, at vi ikke kan finde en eneste på lovforslaget, der har fået dispensation til grundlovsceremonien. For det at få den statsborgerskab handler også om, at man kan trykke hånd med den lokale borgmester, at man møder op på rådhuset, og at man bidrager til samfundet.

Jeg vil afslutningsvis byde de personer velkommen til Danmark og til den danske familie. De får nu dansk pas, og med de ord siger jeg jo også, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget. Vi ser frem til den videre seriøse behandling i udvalget.

Der er et par korte kommentarer. Den første er fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Når man iagttager Socialdemokratiet i udlændingedebatten, hvad enten det handler om indfødsret eller udlændingepolitik generelt, så er det jo på talerstolen altid som at høre et ekko af Dansk Folkeparti. Men når der så bliver stemt hernede i salen, er det jo som at se Radikale Venstre praktisere udlændingepolitik gennem lovgivning.

Nu nævner ordføreren, at der er 2.000 personer på lovforslaget. Det er fuldstændig rigtigt. Det, han så nævner i næste sætning, nemlig at alle de 2.000 personer lever op til de krav, vi har vedtaget her i Folketinget, er desværre ikke rigtigt, fordi det jo er sådan, at hvis man eksempelvis er statsløs eller andre ting, behøver man ikke at leve op til de krav, som vi har vedtaget her i Folketinget. Det betyder, at bandekriminelle, voldtægtsdømte, terrorsympatisører faktisk kan stå på lovforslag om tildeling af danske statsborgerskaber. Det har vi jo i Dansk Folkeparti kritiseret indædt det seneste år, og det er der, hvor jeg undrer mig over, at Socialdemokratiet, når de stemmer hernede i salen, stemmer ja til at give folk statsborgerskab uden vished for, at de ikke er kriminelle og ikke er eksempelvis terrorsympatisører.

Ordføreren.

Meget kan hr. Mikkel Bjørn beskylde undertegnede for, men ligefrem at beskylde undertegnede for at have en udlændingepolitik, der er i overensstemmelse med det, Radikale Venstre går ind for, tror jeg sådan set både er en fornærmelse til fru Zenia Stampe og en fornærmelse til hr. Anders Kronborg, som står på talerstolen. Vi skal have en stram, fast og fair udlændingepolitik. Det står vi vagt om, og jeg kan bare sige til hr. Mikkel Bjørn, at det ikke er lykkedes mig i den efterhånden lange tid, jeg har været medlem af parlamentet, at stemme for lige så mange statsborgerskaber, som Dansk Folkeparti har gjort i deres historie herinde i Tinget.

Det er rigtigt nok, og det medgiver jeg, at der er en udfordring med statsløsekonventionen. Det synes jeg vi skal være ærlige omkring. Der er 25 optaget på det her lovforslag, som kommer ind under statsløsekonventionen. At påstå, at alle 25 er terrorister og andet, er måske nok lige at tage munden for fuld, men jeg anerkender, at der er en udfordring.

Hr. Mikkel Bjørn.

Dansk Folkeparti er det eneste parti, der konsekvent stemmer nej hernede i salen.

Det er jo fuldstændig rigtigt, hvad hr. Anders Kronborg siger: Selvfølgelig er det langtfra alle de 2.000 – langtfra alle de 2.000 på lovforslaget – der er terrorsympatisører, islamister og kriminelle og alt muligt andet. Men det ændrer bare ikke ved, at der altså ikke skal være særlig mange håndfulde af sådan nogle personer, før det er dybt uansvarligt at stemme for den lovgivning hernede i Folketingssalen. Ordføreren kan jo stille et ændringsforslag, hvor vi tager de personer af, der eksempelvis er dømt for kriminalitet eller har udtalt sig i sympati med terror eller andet, og så håber jeg da, at Socialdemokratiet stemmer for, men det har jeg ikke den store tiltro til.

Ordføreren.

Jeg kan også vælge at vende argumentationen om: Dansk Folkeparti siger jo ofte, at de udlændinge, der vil Danmark, der arbejder, der knokler, der sender deres børn i skole, der har de danske værdier, skal være så hjertelig velkomne. Så hr. Mikkel Bjørn kunne jo også stille et ændringsforslag i forhold til alle de personer, alle de mange hundrede på det her lovforslag, som vil Danmark. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Dansk Folkeparti vil stemme imod, at de skal have et dansk pas.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg tror, at ordføreren skal holde sig fra at citere Dansk Folkeparti. For det, ordføreren citerer der, er der ikke nogen fra Dansk Folkeparti der har sagt. Så lad nu det ligge.

Vi værner om Danmark i Dansk Folkeparti. Jeg kunne bare godt tænke mig, når nu ordføreren står der og det er lidt ananas i egen juice og man er så hård på udlændingepolitikken, at høre Socialdemokratiets ordfører love den danske befolkning, at ikke en eneste på det her lovforslag er kriminel, er terrorsympatisør eller på nogen som helst måde vil ligge det danske samfund til last. Det må ordføreren jo vide. Ellers går jeg da ikke ud fra, at ordføreren stemmer ja til det her bunkebryllup, vi igen er vidne til.

Ordføreren.

Det ville være meget useriøst at gå ned i helt konkrete cpr-numre på det her lovforslag, og fru Mette Thiesen ved jo også godt, at der er en udfordring med statsløsekonventionen. Den har regeringen også adresseret i regeringsgrundlaget.

Vores holdning til og vores opfattelse af verdenssamfundet er, at vi skal gå ind og påvirke verdenssamfundet, ikke vende ryggen til verdenssamfundet. Derfor kan vi ikke bare melde os ud af konventionerne, som jo er det, Dansk Folkeparti ønsker. Den forrige socialdemokratiske regering strammede reglerne for indfødsret. Reglerne er strammere nu, end dengang Dansk Folkeparti sad på magten og regerede landet sammen med en VK-regering.

Fru Mette Thiesen.

Dengang Dansk Folkeparti sad og regerede, stod Socialdemokratiet og kaldte os ikkestuerene. Jeg kan så forstå, at der også mange, mange steder i Socialdemokratiets bagland stadig væk er bl.a. borgmestre, som opponerer voldsomt imod de fakta, der sådan set er i udlændingepolitikken. Så jeg tror, vi skal lade være med, at Socialdemokratiet står og hiver sig selv op på den høje hest. For en ting er, at man siger noget; en anden ting er, at man gør noget.

Ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål om, om han kan garantere danskerne, at der ikke er en eneste af dem, der er på det her lovforslag, som kommer til at ligge Danmark til last.

Ordføreren.

Der kan sagtens være nogen, der har noget vandel. Det er jo bl.a. også det, vi tager hensyn til i Folketingets Indfødsretsudvalg. Et eksempel, hvor man ikke kommer automatisk på lovforslaget, kan være, at man har været ude at køre en tur i sin bil, og der er et sted, man må køre 50 km/t., og der står en fotofælde, og man bliver taget i at køre 65 km/t. Det kan være, det er en hændelse, der er sket for 3 år siden. Det kan være, at Indfødsretsudvalget vurderer, at det var en smutter, for vi kan se, at vedkommende i mange år har haft et job, at hans børn klarer sig godt i samfundet, og at han er aktiv i foreningslivet. Det er et vandelskrav, som vi har givet dispensation for. Så det kan da godt være.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Man må jo forstå, at den tredje erkendelse i udlændingepolitikken er noget af det allervæsentligste for Socialdemokratiet lige nu. Jeg vil gerne spørge ordføreren i lyset af alle de mennesker, der står på det her lovforslag, som med det her lovforslag får tildelt dansk statsborgerskab: Kan ordføreren garantere, at der ikke er nogen af de personer eller måske endda mange af dem, der trækker den tredje erkendelse, som Socialdemokratiet har gjort sig i den her debat, i den gale retning? For hvis man ikke kan give os den garanti, er det jo bare fup. Så har man den ene dag stået og talt om væsentligheden og vigtigheden i den tredje erkendelse, og den næste dag står man så bare og deler statsborgerskaber ud en masse. Det giver jo ingen mening. Så kan ordføreren give en garanti for, at der ikke på det her forslag er opført personer, der netop arbejder imod det, som Socialdemokratiet ellers siger er den vigtigste værdikamp?

Ordføreren.

Det skal være enormt svært at få et dansk statsborgerskab i Danmark. Det er det. Reglerne er strammere nu, end dengang Dansk Folkeparti sad på magten.

Jeg synes ikke, det er rimeligt at mistænkeliggøre omkring 2.000 mennesker, der har haft en sagsbehandlingstid på omkring 2 år, og som har levet op til nogle meget stramme krav for at tilegne sig dansk statsborgerskab, og give dem en opfattelse af, at de vender Danmark ryggen. Der kan ikke udstedes garantier. Det kan der aldrig, når der er mennesker.

Men jeg synes, at med den stramme lovgivning, vi har, har vi gjort os umage. Det skal være svært at få et dansk statsborgerskab, og uden at røbe, hvad jeg konkret stemmer i de konkrete sager i Folketingets Indfødsretsudvalg, så tror jeg nok, de færreste vil sige, at jeg er en slapper.

Hr. Peter Kofod.

Nej, det er ikke svært at opnå dansk statsborgerskab. Vi sætter ikke 2.000 mennesker i et dårligt lys. Det er hr. Anders Kronborgs parti, der sætter 2.000 mennesker i et dårligt lys ved ikke at have en sagsbehandling, der er så grundig, og nogle regler, der er så hårde, at man kan finde ud af, om nogle af de her mennesker er til skade for Danmark. Det er Socialdemokratiet medskyldig i. Det tredje punkt: Nej, de her regler var ikke slappe på den måde, ordføreren siger, i de år, hvor vi holdt hånden under en regering. Men det er rigtigt, at dengang sad Socialdemokratiet konsekvent tilbagelænet og havde den udlændingepolitik, som Enhedslisten har i dag.

Ordføreren.

Jeg synes jo sådan set et eller andet sted, at hr. Peter Kofod, som jeg kender som en troværdig og dygtig politiker, i højere grad bør anerkende, at det faktisk er lykkedes Socialdemokratiet at stramme de her regler mere, end dengang Dansk Folkeparti sad på magten, sad som tungen på vægtskålen og lukkede mere end 20.000 ind i klubben, der fik et dansk pas. Det gjorde Dansk Folkeparti. Siden dengang, hvor I regerede, har vi altså strammet reglerne væsentligt og betydeligt og yderligere.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Jeg vil bare lige nævne her kort, at vi har syv førstebehandlinger efter den her, så hold tiden, for det går ud over dem, der er på sidst på dagen. Det var ikke møntet på nogle af dem, der stod på talerstolen lige nu.

Fru Heidi Bank i fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kender personligt mennesker, der har stået på tilsvarende lovforslag som det, vi behandler i dag om indfødsrets meddelelse – mennesker, der har skullet kæmpe for at leve op til de mange krav, vi med god grund stiller, for det at blive dansk statsborger og få et af verdens mest attraktive pas er virkelig noget, man skal ville. Derfor forstår jeg også, hvor meget dagen i dag betyder. Det at føle, man hører rigtig til, er kæmpestort. Og det bør det også være, for det er en tillidserklæring fra os alle, der har Danmark med som en del af vores rødder, vores historie.

Til jer, der nu bliver en del af det fællesskab at kunne kalde sig dansk, også selv om jeres historie og udgangspunkt har været et andet, skal der lyde et kæmpestort tillykke fra os i Venstre – til jer og jeres familier. For det er en helt særlig dag, dagen, hvor vi førstebehandler de nye statsborgerskaber. For at få dansk statsborgerskab skal man kunne vores sprog, som aber dabei ikke er blandt verdens letteste. Man skal være selvforsørgende. Man skal overholde vores love og have kendskab til Danmark, danske værdier, dansk historie og meget mere.

Vi har da også ad flere omgange strammet reglerne for indfødsret. Det har vi gjort, fordi vi tidligere har oplevet, at det har været alt for nemt at blive statsborger i Danmark, og det duer ganske enkelt ikke, hvis Danmark skal blive ved med at være et land med frihed til at tro, tale, forsamles, et land, hvor alle er lige for loven, hvor korruption ikke er noget, vi skal bekymre os nævneværdigt om, for ikke at nævne et land med noget så helt afgørende som kønnenes ligestilling og seksuelle minoriteters ret til et frit liv.

Lad os nu være ærlige: Selv om der er flest, der gerne vil Danmark, er der også grupper af tilflyttere til Danmark, jeg gerne havde været foruden – helt foruden. Og der er grupper, jeg mener bør gøre mere for at tage det danske til sig, ikke mindst for deres børns skyld. Derfor: Vores danske frihedsrettigheder handler også om unge mennesker, om jeres børn. Det handler om, at det er dybt forkert, hvis et ungt menneske på grund af forældede normer, der mere handler om familiens ære end om den unges trivsel, skal leve i en usund dobbelthed i frygt. Vi ser det hos unge med indvandrerbaggrund, der bliver kærester med en af eget køn. Vi ser det hos piger med indvandrerbaggrund, der bare gerne vil have lov til at komme med til sociale arrangementer, i skole, i studiemiljø, hos unge med indvandrerbaggrund, der bliver forelsket i en, der ikke lige falder i forældrenes smag, fordi vedkommende ikke har oprindelse fra samme land eller har den samme religion.

Her er det bare, jeg siger: At blive dansk er mere end det rødbedefarvede pas. Det at kunne kalde sig dansk handler også om, at I skal turde tage springet og tilegne jer den tillid, som er en stor del af det at være dansk: tillid til, at jeres børn og unge kan vælge, hvad der er det rette for dem; tillid til, at de kan vælge den, de elsker; tillid til, at det nok skulle gå, hvis de skulle få valgt forkert eller I skulle få valgt forkert en enkelt gang.

En anden ting, jeg vil bede jer om, er at passe godt på den fred, vi har her i Danmark. Det gør nemlig fysisk ondt på mig, når jeg ser, hvordan nogle bruger de frihedsrettigheder, det demokrati, vi har her, til at gå amok, til at få deres galde, frustration, vrede og hævn ud på en måde, der ikke sigter på forsoning og samtale, men på konfrontation, på ufred. Danmark må og skal ikke være en religiøs kampplads, hvor nogle danske muslimer ikke vil bryde brødet med nogle danske jøder eller omvendt. Det går bare ikke. Det skal være sådan, at i Danmark kan børn uanset religion gå trygt i skole uden pigtråd, kamera på enhver husmur og tungt bevæbnet politi. Sådan er det ikke i dag. Det er skamfuldt for os som samfund, og det er forkert over for de danske jøder – de er ikke Israel, ligesom enhver dansk muslim ikke er Hamas. Det fortæller mig, at der er nogen, der ikke har forstået, hvor heldige de har været at kunne finde fred og frihed i vores lille smørhul. Det gør mig uendelig trist.

Når det så sagt, minder jeg mig om alle de mennesker, der er kommet til Danmark, der tør og vil Danmark, som aldrig kunne drømme om at sprede had, som lever deres liv, studerer, arbejder, engagerer sig i det lokale foreningsliv, gør en positiv forskel, som giver tilbage med den tillid, vi har vist dem. Det er godt. Med de ord vil jeg endnu en gang på vegne af Venstre ønske jer 2.064 mennesker, der hver og en bærer på jeres egen historie, og jeres famlier et rigtig stort tillykke. Tak for ordet.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare lige bede Venstres ordfører om at bekræfte, at man på grund af internationale konventioner faktisk kan få statsborgerskab, selv om man er både kriminel, arbejdsløs og måske ikke taler et eneste ord dansk; man har måske ovenikøbet slet ikke bestået indfødsretsprøven. På trods af alt det kan man altså få dansk statsborgerskab inden for de nuværende regler – det vil jeg godt bede ordføreren om at bekræfte.

Ordføreren.

Tak for det. Jamen det, ordføreren fra Dansk Folkeparti hentyder til, er statsløsekonventionen. Det er klart, at vi lever op til den i Danmark, og det betyder også, at der potentielt kan være en meget, meget lille gruppe, hvor det gør sig gældende. Så det er korrekt.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ja, det er både statsløsekonventionen og den nordiske erklæringsadgang, som gør, at man kan være en dømt bandekriminel, ja, ovenikøbet dømt for terror i Sverige, og få statsborgerskab 7 år efter sin dom. Det er da dybt uholdbart, at vi har lavet nogle retningslinjer og regler her i Folketinget, der betyder, at bandekriminelle og voldtægtsforbrydere, sågar terrordømte, kan få dansk statsborgerskab uden om de almindelige retningslinjer. Hvordan kan regeringen, hvordan kan et parti som Venstre på nogen som helst måde stå inde for det?

Ordføreren.

Jamen det kan vi, fordi vi samlet set kan se, at der her er rigtig mange mennesker, som faktisk gerne vil Danmark og gør sig umage for det. Der kan jo også blandt de her mennesker være en, der bygger den næste store danske virksomhed. Så ja, det kunne godt være, at der er nogle her, vi helst var fri for, men det ved vi jo faktisk ikke. Vi ved ikke, om det maleri, som ordføreren maler, overhovedet har noget som helst på sig i forhold til lige det her konkrete lovforslag. Men det er jo en afvejning.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg sad og blev faktisk lidt overrasket. Altså det, ordføreren står og siger nu, er sådan set, at ordføreren og ordførerens parti stemmer fuldstændigt i blinde. Man aner ikke, om der er nogen på det her lovforslag, der er til skade for Danmark. Hvordan i alverden kan man som valgt af danskerne sidde herinde i landets fineste forsamling og være så fuldstændig ligeglad med, hvem man giver dansk statsborgerskab? Det undrer jeg mig meget over.

Ordføreren.

Nu hørte jeg tidligere i dag, at Dansk Folkepartis formand stod og sagde, at man sådan set gerne ville, at der kom andre til Danmark fra udlandet, og dem vil man sådan set gerne byde velkommen, hvis det er nogen, der opfører sig ordentligt. Jeg har så lyst til at spørge tilbage: Hvis man opfører sig ordentligt lige nu, hvis man lever op til alle de krav omkring selvforsørgelse, sprog og alle de ting, vil Dansk Folkeparti så synes, det er okay? Eller hvad er det, der skal til, for at man kan acceptere, at de mennesker er en del af vores samfund? Jeg undrer mig lidt over, at det er Dansk Folkepartis formand, der har stået her på talerstolen i dag og sagt, at man sådan set gerne vil have, at de godt kan være i Danmark, selv om de kommer et andet sted fra. Er det sådan noget, man bare siger for sjov eller hvad?

Fru Mette Thiesen.

Jeg tror lige, at ordføreren skulle høre min formands tale igen, for så kunne hun måske også lære noget – det ville være rigtig, rigtig fint. Vi har fremlagt et fremragende forslag til en ny indfødsretspolitik. Det synes jeg da ordføreren skulle tage og læse – det ligger inde på Dansk Folkepartis hjemmeside. Ifølge forslaget vil vi maks. kun uddele 250 statsborgerskaber om året, netop vel vidende at der skal være en ordentlig proces. Vi skal tjekke de her mennesker igennem. Det er grundlovssikret, at hver enkelt herinde kan stå inde for hver enkelt, der står på det lovforslag, men det er ordføreren åbenbart ligeglad med.

Ordføreren.

Nej, og jeg tror sådan set også, at ordføreren for Dansk Folkeparti fru Mette Thiesen ved, at det er vi overhovedet ikke. Altså, vi har om nogen i Venstre – og det har vi i øvrigt også gjort sammen med Dansk Folkeparti – været med til at lave stramninger på det her område, og det er jo også noget af det, vi gerne vil blive ved med at se på. Altså, hvor kan man regulere på en måde, så det er klogt, og så vi samtidig står ved de konventioner, som vi er en del af? Men vi er jo også åbne for, at man prøver at se, hvordan man kan omarbejde de konventioner, så de også passer til den tid, vi lever i?

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I går var det 1. maj, og der var møde i Fælledparken, og justitsministeren blev nærmest hujet og buhet ud af pro Palæstina-demonstranter. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, for det må man vel have talt om som regeringspartier: Kan regeringen garantere, at der ikke er nogen af dem, der stod og hujede af justitsministeren i går, som står på det her lovforslag, som regeringen om et øjeblik stemmer for?

Ordføreren.

Nu er jeg sådan set ordfører og ikke en del af regeringen, men bare for at sige det, som det er: Der stod jo også danskere dér. Der stod danskere, der har rødder lige så langt tilbage, som min familie har i Danmark. Det, vi i virkeligheden er udfordret af på det punkt i øjeblikket, er jo også det, jeg italesætter i min tale, nemlig at der er nogle, der er villige til her i Danmark, både danskere og folk, der kommer udenlandsk baggrund, at bruge de rettigheder og den tillid, vi har til hinanden i Danmark på en måde, som skaber ufred. Jeg synes simpelt hen, det er en kæmpe skandale, at det er den måde, man gør det på, for det lukker jo enhver debat og dialog ned. Så ja, jeg er da enig i, at det er dybt problematisk. Men lad os nu sige, at man stillede garantier, hvad er risikoen så for, at der en, der går ud og gør noget i morgen, og som er lige så ren som sne i dag? Det bliver jo lidt en tom snak.

Hr. Peter Kofod.

Fair nok. Jeg lytter mig så frem til, at jeg ikke kan få nogen garanti på det fra Venstre. Der bliver brugt meget tid på den her tredje erkendelse i udlændingepolitikken, og hvis man ikke kan udstikke sådan en garanti, samtidig med at man taler om den tredje erkendelse i alle mulige andre debatter, hvad synes Venstre så om regeringsdeltagelsen, hvad synes Venstre så om Socialdemokratiets linje i det her spørgsmål? For mig bliver det ærlig talt en lille smule skizofrent, at man det ene øjeblik hører meget, meget hårde ord herinde, og det næste øjeblik deler man så omkring 2.000 statsborgerskaber ud.

Ordføreren.

Vi ligger jo dér, hvor vi sådan set hele tiden har ligget, i forhold til at give de her statsborgerskaber. Vi sørger for at være en del af de aftaler, der er bag de retningslinjer, man sætter. Vi er jo også klar over, at der hele tiden skal være plads til at prøve at se på, hvordan vi kan justere det. I øvrigt er det også noget af det, vi har ønsket. Der bliver også kigget på nogle ting i ministeriet i forhold til det. Kunne vi ønske, at det gik hurtigere? Ja, det kunne vi godt. Men der har vi jo heller ikke fået meget hjælp fra mange af de partier, der er yderst på venstrefløjen. Nej, ikke venstrefløjen, men højrefløjen. Nu skal jeg passe på ikke at fornærme nogen. Det er bare for at sige, at sådan er det jo også.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Ifølge grundloven kan tildelingen af dansk statsborgerskab – den fineste gave, man kan få i Danmark – kun ske ved lov. Derfor står vi her i Folketingssalen i dag. Ved de seneste to lovforslag om indfødsrets meddelelse har vi i Danmarksdemokraterne stemt gult sammen med Det Konservative Folkeparti, fordi vi har set en række sager, hvor Indfødsretskontoret har begået fejl såsom ikke at tjekke, om de nye statsborgere har fortiet at have begået kriminalitet, og ikke at udføre de nødvendige supplerende tjek for at sikre, at ansøgerne opfylder beskæftigelseskravene, som ellers er krævet i aftalen om indfødsret.

Vi har ikke haft tillid til, at ministeren har haft styr på sit område eller på, hvem det er, vi nu uddeler statsborgerskaber til. Det ærgrer os virkelig i Danmarksdemokraterne, at ministeren ikke har gjort mere for at betrygge os i, at der er blevet rettet op på de betydelige fejl i Indfødsretskontoret og i ministeriet, eller for at tydeliggøre for os, at ansøgerne på den liste, vi alle nu sidder og stemmer om, lever op til kravene, som et politisk flertal i Folketinget har vedtaget.

Det danske statsborgerskab er en af de fineste gaver, man kan få. Derfor er det afgørende for Danmarksdemokraterne, at vi kan have tillid til, at ingen af dem, der står på listen over kommende statsborgere her i Danmark, som vi skal stemme om her i Folketingssalen, er her uretmæssigt, samt at hele sagsbehandlingen af ansøgninger om statsborgerskab forvaltes, som loven foreskriver. Men det har vi ikke. På den baggrund skal jeg meddele, at Danmarksdemokraterne kommer til at stemme gult til lovforslaget. Tak.

Tak for talen. Der er en række spørgere. Den første er fra Socialdemokraterne. Hr. Anders Kronborg, værsgo.

Jeg kan selvfølgelig fint acceptere, at Danmarksdemokraterne stemmer gult. Partiet er jo ikke en del af aftalekredsen bag den her aftale, så man kan jo gøre, hvad man har lyst til. Men jeg synes alligevel, at jeg i ordførerens tale lytter mig lidt frem til – og så må ordføreren jo rette mig, hvis det ikke er hørt rigtigt – at ordføreren sådan set er meget positiv over for grundlinjerne i den aftale, som ligger på indfødsretsområdet i øjeblikket.

Så kunne ordføreren ikke lufte, hvad der skal til? Jeg forstår det sådan, at det er lige ved og næsten, at ordføreren kunne finde på at stemme grønt til den her aftale. Så kunne ordføreren ikke lufte lidt, hvad der skal til?

Så er det ordføreren.

Jamen vi har jo stemt grønt før. Som jeg nævnte, har der bare været mange fejl, og vi synes ikke, at vi er blevet betrygget i, at der er blevet rettet op på de fejl, og at vi har fået en redegørelse af det, så vi rent faktisk har tillid til, at dem, der er her, lever op til de regler, der er. Det er stramme regler i dag, men vi vil jo gerne være med til at stramme de regler endnu mere. Selvfølgelig vil vi det. Men vi mangler at få bekræftet, at man følger den aftale og lovgivning, der er, så der er tillid.

Så er det hr. Anders Kronborg med sin anden korte bemærkning.

Nu disponerer jeg selvfølgelig ikke over ministerens kalender; det gør ministeren helt selv. Men jeg kan jo komme med opfordringer til ministeren. Han er jo også min partifælle. Jeg lytter mig frem til, at hvis nu jeg opfordrede den nuværende minister til at sætte en stærk jordemoderkaffe over ovre i ministeriet og invitere ordføreren for Danmarksdemokraterne på sådan en kop kaffe, kunne Danmarksdemokraterne være fristet af at blive en del af den fine familie omkring indfødsretsaftalen. Hvad skal der i givet fald til?

Så er det ordføreren.

Som tidligere natarbejder igennem mange år tager jeg gladelig imod en kop stærk jordemoderkaffe; det er da helt sikkert. Hvad skal der så til? Vi må jo se i en samtale, om der kan laves en aftale, som vi synes er på sin plads.

Tak. Og der er en spørger mere. Den næste er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo fuldstændig rigtigt, at der det seneste år er blevet afdækket en lang række grove fejl på indfødsretsområdet, og at der ikke er givet nogen som helst form for forsikring fra ministeren om, at de krav vil blive overholdt fremadrettet. Men det er egentlig ikke det, jeg vil spørge ind til.

Det, jeg vil spørge ind til, er: Lad os sige, at kravene blev opretholdt, og at der var tjek for kriminalitet, beskæftigelse og alle de her ting, som der desværre ikke er styr på, og lad os så i stedet snakke om den tredje erkendelse, altså det, at man som udlænding, der gerne vil være dansk statsborger, også værdimæssigt skal føle sig tilknyttet til Danmark, skal abonnere på danske værdier, for alvor tale det danske sprog, forstå danske traditioner, normer, omgangsformer osv. osv. Alt det er jo ikke noget, der er dækket ind under den nuværende indfødsretsaftale, og derfor er jeg nysgerrig på, om man som danmarksdemokrat også ser, at der altså skal være et element af personlig samtale, der sikrer, at vi ved, om de mennesker, der får dansk statsborgerskab, også grundlæggende er danske i sindet.

Så er det ordføreren.

Jamen det kan egentlig gøres meget kort, for hr. Mikkel Bjørn ved udmærket godt, at jeg også er fortaler for, at vi får et nærmere kig på: Har man rent faktisk taget de danske værdier til sig?

Om det er igennem en enkeltmandssamtale, eller hvordan vi får det skruet sammen, er vi også villige til at kigge på.

Jeg skal spørge, om der ønskes en anden kort bemærkning. Det gør der ikke. Der ser ikke ud til at være flere, der ønsker at stille spørgsmål til Danmarksdemokraternes ordfører, så vi siger tak. Og så er det, jeg kigger sådan lidt rundt, for det var faktisk SF, der skulle være den næste på listen, og så vidt jeg ved, er der ikke nogen til stede fra SF, så vi går videre i rækken af ordførere, og den næste er fra Liberal Alliance. Fru Sandra Elisabeth Skalvig, værsgo.

Tak for det. Grundloven er vores demokratiske fundament, Danmarks forfatning, den vigtigste lov, vi har i Danmark, en lov, andre love ikke må være i strid med. Og i grundlovens § 44, stk. 1, står skrevet, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov. Det er derfor noget ganske specielt, hver gang vi i Folketingssalen behandler et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det giver mig altid sådan en særlig følelse i kroppen, men jeg tænker, at følelsen hos de mennesker, lovforslaget omhandler, må være helt unik, for det er og skal også være noget ganske særligt at få tildelt et statsborgerskab i Danmark.

Indfødsret er et område med stor politisk uenighed, et område, hvor bølgerne oftest går højt, men også et område, hvor vi i Liberal Alliance tilsyneladende ikke har været tydelige omkring vores politiske ståsted. For på mindre end en uge blev vores indfødsretspolitik omtalt som værende både til Venstre for De Radikale og ekstremt højreorienteret. Så lad mig slå fast, at vi hverken fører en politik, der er til venstre for De Radikale eller en ekstremt højreorienteret, for vi mener hverken, at alle, der er født og opvokset i vores land, har krav på at få tildelt et statsborgerskab, eller at vi skal udtræde af de internationale konventioner, som vores nation er tiltrådt. Vi står så at sige lige der, hvor vi hele tiden har stået, en smule til højre for Socialdemokratiet.

I Liberal Alliance har vi en stram indfødsretspolitik, for et statsborgerskab skal på ingen måde være noget, man kan trække i en automat på et gadehjørne. Vi har en ansvarlig politik, hvor vi har været med til at sortere nogle af dem fra, som ikke bør kunne tildeles et dansk statsborgerskab, og ikke mindst fører vi en saglig politik, for skal vi have mistillid til Indfødsretskontoret på grund af mindre administrative fejl, der blev hurtigt håndteret? Nej. Eller skal vi begynde at stille urimelige bureaukratiske og usaglige krav? Nej, det mener vi ikke. Vi er tilfredse med at have været med til at skærpe kravene, så det ikke er lige så let som tidligere at få tildelt et statsborgerskab, men vi så også gerne, at kravene blev skærpet endnu mere.

Vi står over for en udfordring, vi ikke må lukke øjnene for, for vi skal i højere grad sikre, at dem, der tildeles et statsborgerskab, også deler vores værdier – et vigtigt element i tildelingen af indfødsret, for det er ikke kun et dansk pas, man får adgang til, det er også demokratiske rettigheder. Spørgsmålet er, hvordan vi med saglige kriterier kan skærpe kravene for dem, der ikke deler vores værdigrundlag. Eksempelvis kunne vi skærpe kravene for bipersoner, så 15-17-årige fremover skal ansøge selvstændigt og opfylde kravene om ophold, vandel, dansk og i indfødsretsprøven. Eller vi kunne ændre indfødsretsprøven til også at indeholde en mundtlig prøve med fokus på ansøgernes værdigrundlag og motivation for at opnå et statsborgerskab. Det er forslag, vi i Liberal Alliance vil glæde os til at drøfte med resten af aftalekredsen bag indfødsretsaftalen. Liberal Alliance kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er spørgsmål til ordføreren. Det første er fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det undrer mig, at Liberal Alliance er med på den trykpresse, som regeringenbruger hernede i Folketinget, hvor man giver statsborgerskaber til mennesker, der slet ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt. Det jo er fint at lave en aftale, men forudsætningen for at bakke op om den aftale ved at stemme for forslaget hernede i salen, er jo også, at aftalen bliver overholdt, og det gør den jo tydeligvis ikke, når vi det seneste år har set utallige brud på aftalen. Der bliver givet statsborgerskaber til mennesker, der ikke er blevet undersøgt for kriminalitet; der bliver ved en fejl givet statsborgerskaber, der aldrig kan tages tilbage, til mennesker, som en embedsmand i et system bare har krydset af; kriminelles tidligere domme forsvinder ud af systemet og slettes; sagsakter forsvinder ud i den blå luft; og statsborgerskaber gives til mennesker, der ikke er i arbejde.

Altså, hvordan kan Liberal Alliance forsvare at blive ved med hernede i salen at stemme ja til at give alle de mange mennesker statsborgerskab, når de ikke er blevet undersøgt i dybden for, om de er i arbejde, om de er kriminelle, og om de værdimæssigt er tilknyttet Danmark?

Så er det ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, nogle gange lyder det helt vildt, når Dansk Folkeparti udtaler sig om indfødsret. Jeg synes, vi skal konstatere, at ja, der er blevet begået nogle fejl, men der er også blevet rettet op på de fejl, men jeg synes ikke rigtig, at Dansk Folkeparti ligesom er nået til den erkendelse. Ja, der blev opdaget nogle fejl, og vi blev orienteret om, at der var blevet begået nogle fejl, men jeg synes ligesom også, der er blevet taget hånd om de fejl, der er blevet begået.

Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg er meget nysgerrig på, hvor det er, ordføreren har læst eller hørt, at der skulle være blevet taget hånd om de fejl, der er blevet afdækket igennem den seneste tid. Lad os bare tage det eksempel med, at hvis folk eksempelvis er dømt for kriminalitet for mere end 10 år siden, så forsvinder deres domme ud af systemet, og de kan dermed komme på lovforslag om tildeling af statsborgerskaber, selv om reglerne siger, at kriminalitet og en ubetinget fængselsdom burde udelukke dem fra at få dansk statsborgerskab. Den fejl er da ikke blevet rettet op.

Så jeg er nysgerrig på, hvordan ordføreren kan stå på Folketingets talerstol og sige, at fejlen er blevet rettet op, når det slet ikke er tilfældet.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, at hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti rent faktisk skal læse den aftale, vi har indgået i aftalekredsen, for der står det meget tydeligt, at ja, vi har nogle udfordringer i forhold til kriminalitetsregisteret, og vi skal ligesom ind og undersøge, hvordan vi kan sikre, at vi har den information, vi skal bruge i forbindelse med sagsbehandlingen. Men det er jo ikke noget nyt; det er jo noget, der står i den aftale vi indgik tilbage i 2021

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Ville det egentlig ikke være klogt, indtil man havde en afklaring på det, at man så sagde: Indtil da pauser vi den sagsbehandling, der er ved statsborgerskaber, for vi har egentlig ikke lyst til at give folk et statsborgerskab, hvis de nu har begået meget grov kriminalitet; vi har egentlig ikke lyst til at give statsborgerskab til folk, som måske ikke kan forsørge sig selv; vi har egentlig ikke lyst til at give statsborgerskab til folk, der ikke engang har gidet lære vores sprog, og som ikke lever op til de mest basale krav for at være i vores samfund. Men jeg kunne så høre på ordføreren, at hvis man dyrkede de ting, var det nærmest ekstremt højreorienteret. Jeg vil bare sige, at hvis det, at man insisterer på, at folk, der kommer hertil, skal have et arbejde, skal lære vores sprog og ikke begå kriminalitet, er ekstremt højreorienteret, så er jeg ekstremt højreorienteret, for det vil jeg insistere på.

Ordføreren sagde, at det er vigtigt, at vi deler værdier med de mennesker, der får dansk statsborgerskab. Kan ordføreren garantere mig, at de omkring 2.000 mennesker på det her lovforslag deler værdier med størstedelen af danskerne?

Så er det ordføreren.

Hvis hr. Peter Kofod havde lyttet til min tale, havde han hørt, at det her en udfordring, vi står over for. Det vil sige, at det er noget, vi ligesom skal arbejde på; det er også nogle kriterier, vi ligesom skal opsætte i forhold til at stramme de kriterier, vi allerede har. Set i lyset af det, har vi en udfordring med at sikre, at dem, vi tildeler et statsborgerskab, også deler de værdier. Men det er jo relativt svært at finde en faglig og objektiv måde til lige præcis at slå ned på det her på.

Så er det hr. Peter Kofod for anden korte bemærkning.

Det er derfor, jeg appellerer til, at man så besinder sig og siger, at indtil vi har fundet en metode, som vi kan have tillid til ikke lukker folk ind i vores samfund, der er til fare for danskerne, eller som ikke deler vores værdier, og som det i øvrigt er meget, meget svært at tage statsborgerskabet fra, når de først har fået det, skulle vi så ikke, kære kollegaer, besinde os og vente på det system i stedet for bare at fortsætte uddelingen af statsborgerskaber. Det er derfor, jeg henvender mig til Liberal Alliance, som er et parti, som jeg synes, at jeg engang imellem hører mange fornuftige ting fra. Men her synes jeg grundlæggende, at partiet er ude af takt med mig og med sund fornuft – og i øvrigt med mange af de mennesker, jeg kender, som stemmer på Liberal Alliance, og som jeg tror har et væsentligt mere restriktivt syn på det her.

Jeg er nødt til at indskærpe, at vi skal overholde taletiderne. Når formanden rejser sig, er taletiden udløbet. Vi har en meget, meget lang dagsorden i dag. Værsgo til ordføreren.

Nu blev jeg nærmest afbrudt, så jeg kan dårligt huske, hvad det var, hr. Peter Kofod talte om. Det beklager jeg simpelt hen.

Så må formanden tage den på sin kappe. Vi takker for indlægget fra ordføreren for Liberal Alliance og går videre. Den næste ordfører er fra Moderaterne, og det er hr. Mohammad Rona. Værsgo.

Tak for ordet. Da Danmark i marts 1850 fremlagde den første indfødsretslov, lød det, at der for ansøgere til dansk statsborgerskab kræves, »at de pågældende kan tale og forstå det danske folks modersmål, og kan antages ved herkomst og slægtskab eller på anden måde at være fast knyttede til folket og til fælles bedste«. Ordene er sagt i en tale af Grundtvig i Danmarks første indfødsretsudvalg.

Kravene er ikke blevet nemmere siden 1850 – snarere tværtimod, vil jeg sige. Og sådan skal det også være. Klichéen lyder, er statsborgerskab ikke altid skal være noget, man trækker i en automat, men noget, man skal gøre sig fortjent til. Og «gøre sig fortjent til« har over 2.000 medborgere, der efter i dag forhåbentlig kan kalde sig danske statsborgere. Tildelingen af statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra samfundet, og derfor er det også helt fair, at der stilles krav til de mennesker, der ønsker at blive danske statsborgere. Den praksis skal vi holde fast i.

De har i sandhed været på en lang rejse, for sovende til et statsborgerskab kommer man ikke. De har alle sammen vist vilje, loyalitet og tillid til det danske samfund ved at leve op til de krav, som Folketinget har formuleret. I den anledning vil jeg også bruge noget af min taletid på at ønske dem alle sammen tillykke. Når man er kommet så langt, som de er, så har det også en værdi at blive anerkendt. Moderaterne stemmer naturligvis for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for talen. Der er spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Mohammad Rona citerer Grundtvig, så det vil jeg også gøre, og han udtaler bl.a. under behandlingen af det første indfødsretsforslag i 1850: hvor sørgeligt og uforsvarligt det ville være, hvis den danske rigsdag ligesom regeringen over en hidtil misforstået gæstmildhed vil glemme den tørre og nøgne sandhed, som alle tider forkynde, at ethvert folk, der ikke værdsætter sin indfødsret og arveret til sit fædreland, nødvendigvis giver sig og sit modersmål og hele sin dannelse i de fremmedes hænder og må tage skade for hjemgæld, når det, som det altid hidtil er sket og venteligt altid vil ske, at de fremmede opkaster sig til herrer og behandler dem, omtrent som tyskerne behandler slaver.

Jeg er bare nysgerrig på, om hr. Mohammad Rona er opmærksom på, at nogle af de personer, der står til at få dansk statsborgerskab, er mennesker, som ikke respekterer danske værdier, og som kommer til at praktisere den herskermentalitet, som bl.a. hr. Frederik Vad har været ude at kritisere, og som Grundtvig også kritiserede i 1850.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Og tak for citatet. Altså, det her lovforslag handler jo om, at der er 2.000 medborgere, som har gjort alt, hvad der skulle til, i forhold til at kunne opnå dansk indfødsret. De har opfyldt de krav, der er stillet herinde fra Folketingssalen, og i den forbindelse synes jeg bare, det er vigtigt, at vi står her og anerkender, at man faktisk er kommet så langt, som man er. Det er svært at få dansk indfødsret i dag, i forhold til hvordan det er f.eks. i Tyskland, hvor man faktisk kan få det nærmest pr. automatik efter 5 år. Det kan du ikke i Danmark. Vi har strammet reglerne i Danmark, og det synes jeg kun er positivt. Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at selvfølgelig skal de her medborgere anerkendes endnu en gang i dag.

Værsgo til den anden korte bemærkning.

Det er bare forkert, når både hr. Mohammad Rona og hr. Anders Kronborg, tror jeg også det var, siger, at de 2.000 ansøgere, der står på lovforslaget, lever op til de regler, vi har vedtaget her i Folketinget. Det gør alle de 2.000 mennesker ikke, fordi internationale konventioner garanterer, at man kan komme direkte på lovforslag om indfødsrets meddelelse uden om de vedtagne regler, dvs. uden at kunne dansk, uden at have taget en indfødsretsprøve, uden at overholde lovgivningen. Det er de regler, vi opererer inden for, og det der, hvor jeg er nysgerrig på, hvorfor Moderaterne bakker op om dem.

Så er det ordføreren.

Jeg kan se, at ud af de 2.000, der får tildelt dansk indfødsret i dag, er der faktisk ingen af dem, der får det via statsløsekonventionen – 0 personer på det her lovforslag.

Lad mig også bare sige en anden ting: Jeg synes da også, at DF skulle melde sig ind i kampen og komme ind i aftalen og prøve at påvirke aftalen indefra i stedet for.

Det skulle være det sidste ord fra ordføreren i denne omgang. Vi takker og går videre til næste ordfører, og det er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Jeg er ordfører i dag for dette meget vigtige lovforslag. Vores sædvanlige ordfører, fru Brigitte Klintskov Jerkel, er forhindret i at være her. Det er utrolig vigtigt, hvordan vi behandler tildeling af statsborgerskab. Det er noget af det mest fundamentale for det danske samfund, noget af det, der har størst betydning for, hvilket land Danmark kommer til at være i fremtiden. Det, vi taler om, er ejerskabet til Danmark, et dybt alvorligt emne, og det er også noget, vi skal være meget varsomme med at give til folk, medmindre vi er sikre på, at det er folk, som vil være et bidrag til det danske samfund.

Der er mange mennesker, vi har givet ophold i Danmark af en lang række forskellige grunde. Nogle har vi haft brug for på grund af deres arbejdskraft, andre har vi givet ophold i Danmark, fordi vi har ønsket at beskytte dem mod eksempelvis krig i deres hjemlande. Men én ting er at give folk ophold i Danmark – det ultimative er, når man også giver dem statsborgerskab. Det er en i praksis irreversibel handling. I realiteten kan vi ikke tage statsborgerskabet fra folk igen, for når først de har fået det, er de medejere af Danmark, så er de danskere med alle de rettigheder, der følger med, og det er en meget, meget stor ting at få, en meget stor gave fra det danske samfund, en meget stor tillidserklæring. Vi vil hellere, at vi giver statsborgerskab til en for lidt end til en for meget, og derfor er vi varsomme med, hvilke regler der bør gøre sig gældende i forhold til tildeling af statsborgerskab.

Vi er glade for, at vi har fået strammet gevaldigt op på reglerne for tildeling af statsborgerskab. Det gælder bl.a. den seneste aftale, som blev til på konservativt initiativ, hvor vi udøvede den indflydelse, at vi fik sørget for, at reglerne for, hvor meget kriminalitet man måtte have begået og stadig væk kunne få statsborgerskab, blev strammet op, således at der nu er en lavere grænse for, hvilke kriminelle handlinger man kan begå i Danmark og stadig væk få statsborgerskab. Det synes vi var på tide og var på sin plads, altså at man sørgede for, at folk, der kommer til Danmark og begår kriminalitet, ikke får statsborgerskab. Så den aftale er vi glade for, og vi er glade for de stramninger, der har været.

Vi kommer til at stemme gult til lovforslaget, ligesom vi har gjort til de seneste lovforslag om indfødsret, fordi vi stadig væk mener, at der er for lidt styr på, om vi kommer til at give statsborgerskab her til nogle mennesker, som ikke burde få det statsborgerskab. Der har været nogle eksempler, som har været helt vilde, synes vi, bl.a. et eksempel med en somalisk mand, som i hvert fald ifølge det, der blev gengivet i pressen, havde solgt sin datter til en anden mand til seksuelt brug, og så kunne man ikke fratage ham statsborgerskabet, fordi hans sagsmappe var blevet væk. Det er helt vildt! Der har også været en række andre eksempler, hvor man, når man kontrollerede en ekstra gang, når man kiggede efter en ekstra gang, om de mennesker, der står her på statsborgerskabslovforslaget, lever op til beskæftigelseskrav og krav om ikke at have begået kriminalitet, faktisk har fundet nogle eksempler på, at der var folk, som ikke burde have været optaget på lovforslaget, fordi de i første omgang ikke havde været kontrolleret godt nok.

Så har vi igennem længere tid bedt om, at regeringen fik styr på området, tog nogle initiativer, strammede op, så vi kunne være sikre på, at vi med god samvittighed kunne stemme for statsborgerskabet og være sikre på, at de mennesker, vi faktisk giver statsborgerskab, fortjener det og lever op til de krav, vi har stillet. Regeringen har ikke foretaget nogen skridt i den retning. Desværre er det eneste, vi har hørt, at regeringen har tillid til, at tingene foregår, som de skal, og desværre har vi ikke den samme tillid ud fra de sager, der har været. Så vi håber, at der bliver taget yderligere initiativer til at få styr på området, så vi kan undgå at give statsborgerskab til folk, der ikke bør få det. Og vi ser i øvrigt også gerne – det vil jeg gerne nævne igen – at der bliver strammet yderligere op på reglerne for tildeling af statsborgerskab, så vi er endnu mere tilbageholdende med at give statsborgerskab til folk. Men for nuværende er vi i den situation, at vi desværre ikke har tillid nok til, at ansøgerne er blev kigget grundigt nok igennem, og derfor kommer vi til at stemme gult til lovforslaget.

Tak. Der er spørgsmål til ordføreren. Det første er fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en rigtig fin tale, der opridser mange af de problemer, der hersker på indfødsretsområdet. Og jeg håber, at Det Konservative Folkeparti og også i særdeleshed Liberal Alliance som dele af aftalekredsen vil tage initiativ til at tage fat i ministeren og sige: Vi har brug for, at der bliver indkaldt til et møde om stramninger på det her område – som minimum stramninger, der sikrer, at de regler, der allerede er vedtaget i den nuværende indfødsretsaftale, naturligvis bliver overholdt.

Så er det ordføreren.

Jamen det bliver vi ved med. Det har vi gjort allerede, altså mange gange opfordret ministeren til at gøre noget ved tingene. Og vi håber også, det sker på et tidspunkt.

Ønskes der en anden kort bemærkning? Det gør der ikke, så vi går videre i rækken. Den næste spørger er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Som jeg også har sagt på nogle af de møder, som vi har haft i aftalekredsen, har jeg det personligt stramt med, at man indgår en aftale og giver og tager, og når aftalen så behandles her i Folketingssalen, så stemmer et ansvarligt parti, som jo også ad flere omgange har bejlet til regeringsmagten, gult. Det synes jeg er en uskik herinde; jeg synes ikke, det er noget, man plejer at gøre herinde.

Så jeg vil bare høre ordføreren, om Det Konservative Folkeparti ikke vil genoverveje det, så vanlig praksis med, at de aftaler, som vi indgår herinde, vælger vi også i fællesskab at følge til dørs og stemme gult til.

Så er det ordføreren.

Vi har overvejet det meget grundigt og er nået frem til den konklusion, at vi ikke synes, at forudsætningerne for aftalen er overholdt, i og med at det er en forudsætning, at de ting, vi aftaler, bliver gennemført. Vi synes ikke, at de stramninger, vi har aftalt, er blevet gennemført ordentligt, når vi kan se, at der er så mange eksempler på folk, som faktisk får statsborgerskab, selv om de ikke burde have haft det efter de regler, som vi har aftalt. Derfor er det, at vi ender med at stemme gult til lovforslaget.

Så er det hr. Anders Kronborg for den anden korte bemærkning.

Jeg har siddet til ikke bare ét møde, men flere møder end det, hvor vi har fået fremlæggelser, hvor ministeren har redegjort for, at der bliver fulgt sagligt, ordentligt og redeligt op i forhold til den aftale, som partierne har indgået i fællesskab. Og det er jo ikke første gang, at man indgår en aftale i det her hus, hvor der, når det så kommer ud i praksis, er nogle hjørner, der skal slibes af. Se bare på ejendomsvurderingssystemet i forhold til skat – bare for at nævne et eksempel. Det betyder jo ikke, at der er aftalebrud.

Jeg tror, at vi er nødt til at tage en kop kaffe sammen, når Det Konservative Folkeparti stemmer gult, altså have en snak, hvor vi ser hinanden i øjnene, om, om man kan fortsætte med Det Konservative Folkeparti i aftalekredsen.

Den kaffe må man drikke uden for taletiden. Når jeg rejser mig op, betyder det, at taletiden er gået, og vi har som sagt en meget lang dagsorden i dag.

Ordføreren, værsgo.

Det er jo netop det, vi beder om, altså at vi får en snak om, hvordan vi kan få styr på området her, og jeg synes, det ville være en god anledning til, at vi så får strammet både reglerne og håndhævelsen af reglerne yderligere. Det er det, vi ønsker os, og hvis det kan give anledning til det, så er det jo kun godt. Nu disponerer jeg ikke over vores indfødsretsordførers kalender, men jeg er helt sikker på, at hun meget, meget gerne stiller op til en drøftelse.

Tak. Og næste spørger er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen – og tak for redegørelsen, i forhold til hvor De Konservative står i det her spørgsmål. Jeg skal nok gøre det kort, formand.

Hvad skal der egentlig til for De Konservative? Hvilke stramninger har man i tankerne, hvis det er det, man har i tankerne – i forhold til at man gerne vil være med i aftalen, og i forhold til at man gerne fremadrettet vil trykke på den grønne knap i stedet for på den gule?

Så er det ordføreren.

Vi har brug for, at det bliver kontrolleret mere grundigt, om ansøgerne på lovforslagene lever op til de krav, som vi har aftalt, bl.a. beskæftigelseskrav og krav om ikke at have begået kriminalitet. For når man har kigget efter en ekstra gang, har der været de her eksempler på, at man har fundet folk, som faktisk ikke lever op til de kriterier, som ellers er politisk aftalt. Så det er primært det, vi har brug for.

Vi er også meget åbne over for, at regeringen kan komme forslag. Det er jo sådan, at når man sidder der og har mange tusind folk under sig, som arbejder med området, så er evnen til at generere idéer til, hvordan man kan gøre noget bedre, større, end når man sidder en enkelt ordfører i Folketinget. Så initiativer fra regeringens side vil nok være det mest naturlige, men der skal i hvert fald kontrolleres bedre.

Ønskes der en anden kort bemærkning, skal man huske at trykke sig ind. Værsgo.

Jeg beklager, formand.

Tak for svaret. Jeg tænker også bare over, om man så i Det Konservative Folkeparti har drøftet, om man skulle melde sig helt ud af aftalen i stedet for, hvis man nu kan se, at man måske ikke kan opnå nogle af de stramninger, som man gerne vil have.

Så er det ordføreren.

Ja, det har vi drøftet, og vi har ikke tænkt os at melde os ud af nogen aftalekreds. Altså, vi er glade for de stramninger, der er lavet, men vi har også brug for, at de bliver håndhævet.

Med de ord var der ikke flere spørgsmål til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste er fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten.

Tak. 2.064 personer og for manges vedkommende deres mindreårige børn står til at blive danske statsborgere med det her lovforslag. Først vil jeg gerne sige tillykke til dem. Samtidig må jeg også sige, at mine tanker går til de mange mennesker, som skriver til mig, fordi de er kommet i klemme i de strenge regler, der er, og ikke kan blive danske statsborgere her i landet, selv om de har udsigt til at skulle bo her resten af livet.

Jeg får henvendelser, og det gør I andre sikkert også, fra mennesker, der er på flugt fra krig, tortur eller truende dødsstraf i hjemlandet, og fra mennesker, der har ptsd eller andre psykiske skader som følge af den flugt, hvilket betyder, at de har svært ved at lære udenad og tilegne sig den krævende viden om Olsen-banden-filmene, Gorm den Gamle og Slaget på Reden i 1801. Mange af de sager forelægges Indfødsretsudvalget, men stemmes nærmest uden undtagelse ned af et politisk flertal, der ikke mener, at de mennesker skal have dansk statsborgerskab.

Jeg får henvendelser fra mennesker, der har boet mange år i Danmark, og som i deres pure ungdom for mange år siden begik en dumhed, som betød, at de fik en betinget dom. De er nu ifølge den indfødsretsaftale, som Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Konservative indgik i 2001, afskåret fra nogen sinde at blive danske statsborgere, og det gælder, uanset hvor velintegrerede, arbejdsomme og lovlydige de har været siden denne ene ældgamle betingede dom. Formelt er der ganske vist en mulighed for dispensation, men i praksis giver udvalgets flertal stort set aldrig dispensation i den her slags sager.

Så er der gruppen af unge, som har valgt at tage en uddannelse i stedet for at tage ufaglært arbejde straks efter ungdomsuddannelsen. Det kan være kommende jurister, læger, tandlæger og ingeniører. Det kan være de sygeplejersker og pædagoger, der skal passe på os og vores børn om nogle år. Mange af dem kommer fra familier uden lange uddannelsestraditioner. Mange af dem har brudt et mønster og trodser nogle odds for at få en god uddannelse. De bliver så straffet med beskeden om, at de ikke kan blive statsborgere lige foreløbig.

Det passer fint med opgørelsen fra Danmarks Statistik, der allerede i 2022 viste, at hele 10 pct. af den voksne befolkning i Danmark lever her i landet uden dansk statsborgerskab. Det er 10 pct. af befolkningen, som ikke har samme mulighed som os andre for at være med til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget, mulighed for at være en del af demokratiet.

Vi har et retsløst og uigennemskueligt system for tildeling af statsborgerskab. Hvert enkelt nyt statsborgerskab er en politisk beslutning. Ansøgerne har ingen ankemuligheder og får i dispensationssager ingen anden begrundelse, end at Indfødsretsudvalgets flertal har stemt nej til at dispensere. Systemet er ikke en retsstat og et demokrati værdigt. Folketinget burde begrænse sig til at lave reglerne, hvorefter det burde være en forvaltningsopgave at afgøre de enkelte sager. Sådan er det i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Når det er sagt, vil jeg sige, at Enhedslisten støtter, helhjertet, at de 2.064 ansøgere og deres børn, der er på det her lovforslag, bliver danske statsborgere, og derfor stemmer vi ja til det her lovforslag. Men hvor ville jeg dog ønske, at der var mange flere navne på det her lovforslag. Så har jeg lovet at hilse fra SF og sige, at de også kan støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere. Den første er fra Socialdemokraterne. Hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Og tak for hilsenen i øvrigt fra SF. Jeg synes, det er ærgerligt, at et parti som SF ikke deltager i den her behandling. Vi ser dem jo stort set heller aldrig i Indfødsretsudvalget, så det må åbenbart ikke ligge det parti særlig meget på sinde, altså noget der er så vigtigt som at give et dansk pas til en person. Men stor ros til fru Rosa Lund for det engagement, som Enhedslisten lægger i det her område, selv om vi er dybt uenige på en række punkter.

For det første kommer det aldrig nogen sinde til at ske på en socialdemokratisk vagt, at vi bare skal overlade et så vigtigt område til en forvaltningsenhed. Det står i grundloven, at det er Folketinget, der tildeler dansk statsborgerskab, og det vil vi gerne værne om. Vi synes sådan set også, det er vigtigt, at der er politisk kontrol med, hvem der får et dansk pas. Men mit spørgsmål er: Kan fru Rosa Lund ikke illustrere over for Tinget, hvad der skal til, for at fru Rosa Lund og Enhedslisten vil stemme nej til at give en person dansk statsborgerskab?

Så er det ordføreren.

Vi synes jo i Enhedslisten, at hvis man lever op til kravene, skal man have dansk statsborgerskab. Vi er jo ikke i en situation, hvor vi er i gang med at skulle stemme nej til ting. Vi er en situation, hvor vi er Enhedslisten, og vi vil gerne i Enhedslistens optik bløde op på de regler, som hr. Anders Kronborgs parti har været med til at lave. Når det er sagt, vil jeg selvfølgelig også gerne tage imod rosen. Enhedslisten kommer til at fortsætte med at deltage aktivt i Indfødsretsudvalget. Og så må jeg da nok også desværre sige, at selv om vi hjælper hinanden i Enhedslisten og SF, så savner vi også SF i udvalget.

Så det er Anders Kronborg er for anden korte bemærkning. Værsgo.

Nu skal vi ikke til at lave Olsen-banden-referencer, men jeg fik alligevel sådan en association til »Olsen-banden i Jylland«, hvor Yvonne i telefonen siger: Ja, Jylland – jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad det er for et land.

Altså, vi er nødt til at blive lidt mere konkrete i den her sag, fordi det er så alvorligt, og jeg synes sådan set også, at Tingets medlemmer har krav på at vide, hvad der skal til, når Enhedslisten venter på reglerne, for at Enhedslisten vil sige nej til en person. Kan det overhovedet lade sig gøre, at Enhedslisten vil sige: Den her person kan ikke få dansk statsborgerskab? Hvad skal der til, fru Rosa Lund?

Så er det ordføreren.

Jeg ved ikke, om det her er en tilsnigelse, men sammenlignede hr. Anders Kronborg lige mig med Yvonne fra Olsen-banden? I så fald tager jeg det som en kæmpestor kompliment. Jeg er københavner med lige så stort K som Yvonne.

Når det er sagt, må jeg sige til hr. Anders Kronborg, at noget af det, som vi synes er vigtigt i Enhedslisten, er, at man kan sproget, at man kan snakke dansk. Det er jo bl.a. derfor, vi mener, at det bør være sådan, at hvis man lever op til kravene i danskprøve 2, er det nok.

Tak. Den næste spørger er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er nysgerrig på noget. Lad os blive lidt konkrete, som det er tilfældet, hvis vi ser på nogle af personer, der har fået statsborgerskab af et folketingsflertal. Det er eksempelvis seks Loyal To Familia-medlemmer, der for nylig forsøgte at dræbe en mand i den lokale brugsforening, eller en anden udlænding, der også har fået statsborgerskab, som for nylig dræbte en familiemor med 16 knivstik, eller en gruppe udlændinge, der har begået en gruppevoldtægt mod en blot 14-årig pige. Er det personer, som Enhedslisten ville kunne forsvare at give en dispensation til at kunne få dansk statsborgerskab?

Så er det ordføreren.

Jeg synes ærlig talt, at hr. Mikkel Bjørn behandler så alvorlig kriminalitet, som hr. Mikkel Bjørn nævner her, vanvittig useriøst. Tænk at tage det op i en debat, der handler om, hvordan vi tildeler statsborgerskaber. Jeg vil gerne være med til at bekæmpe kriminalitet, og det ved hr. Mikkel Bjørn også godt. Jeg er jo også retsordfører ved siden af det her ordførerskab, jeg har i Indfødsretsudvalget. Men det hænger simpelt hen ikke sammen, sådan som hr. Mikkel Bjørn gerne vil have det til at hænge sammen. For hvis vi skulle følge hr. Mikkel Bjørns logik, skulle vi tage statsborgerskabet fra alle mennesker, som er født her i landet, og som på et tidspunkt har begået kriminalitet. Det gælder jo så også mennesker fra hr. Mikkel Bjørns eget parti, som heller ikke kan sige sig fri for at begå kriminalitet en gang imellem – desværre.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Det var overhovedet ikke et svar på mit spørgsmål. Hvis man som udlænding har fået statsborgerskab og siden går ud og eksempelvis er med i en gruppevoldtægt af en 14-årig pige, skal man så bevare det danske statsborgerskab, eller skal man have frataget det statsborgerskab, hvis det stod til Enhedslisten?

Så er det ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn, i Enhedslisten går vi slet ikke ind for, at man skal kunne fratage folk deres statsborgerskab. Det, vi til gengæld går ind for, er, at hvis man begår kriminalitet og bliver dømt for det, så skal man have en straf. Det går vi ind for, og det er da, uanset hvad for et statsborgerskab man har. Hvis man begår kriminalitet og får en dom, skal man udstå sin straf. Det er det, vi mener i Enhedslisten. Sådan er vores retspolitik, og sådan har vi egentlig altid lavet retspolitik i det her land, hr. Mikkel Bjørn.

Tak. Den næste spørger er fra Det Konservative Folkeparti hr. Rasmus Jarlov.

Når jeg hører fru Rosa Lund redegøre for, hvordan hun mener et statsborgerskab skal tildeles, så bemærker jeg en fundamental forskel på kriterierne, formålet, med at give statsborgerskab. For os er det sådan, at når vi giver et statsborgerskab til folk, så handler det primært om, om de er et bidrag til det danske samfund. Hos fru Rosa Lund og Enhedslisten lyder det, som om det mest handler om, at vi skal give det som en gave, fordi det ellers er synd for folk, altså at det, hvis man har boet her i lang tid, så er urimeligt, at man ikke får stemmeret, og det er urimeligt, at man ikke får ejerskab over Danmark. Og der ser vi bare anderledes på det.

Mit spørgsmål er egentlig, om Enhedslisten, når man nu historisk set har været imod alle stramninger af udlændingepolitikken – alt har Enhedslisten været imod, hver gang der er blevet strammet op – og når man så kigger tilbage, og vi i dag kan konstatere, at der er 15,8 pct. af den danske befolkning, som er indvandrere eller efterkommere, så grundlæggende er meget ked af, at det tal ikke er langt højere. For det ville det have været, hvis Enhedslisten havde fået sin vilje gennem årene.

Så er det ordføreren.

Jamen jeg skal da beklage, hr. Rasmus Jarlov, hvis jeg på noget tidspunkt har omtalt statsborgerskabet som en gave. Det plejer jeg ikke at gøre. Jeg mener, at statsborgerskabet er en rettighed, og der har hr. Rasmus Jarlov nok ret i, at vi grundlæggende ser forskelligt på det. For det plejer at være nogle andre herinde i Folketingssalen, der taler om statsborgerskabet som en gave, og jeg mener, at det er en rettighed, et sæt rettigheder, man får og har, hr. Rasmus Jarlov.

For at svare på spørgsmålet vil jeg sige: Ja, jeg er faktisk rigtig ærgerlig over, at 10 pct. af den voksne danske befolkning er sådan et B-hold, som ikke kan deltage i demokratiet og samfundet på lige fod med hr. Rasmus Jarlov og mig.

Så er det hr. Rasmus Jarlov.

Altså, det er jo godt nok lidt som at tale til en dør, for man får overhovedet ikke svar på det, man spørger om, og det er ikke lykkedes nogen af spørgerne endnu at få svar på det, som spørgsmålet går på.

Mit spørgsmål var, om Enhedslisten var ked af, at der ikke er flere end de 15 pct., som vi nu har, som er indvandrere og efterkommere i det danske samfund. For hvis Enhedslisten havde fået sin vilje igennem årene, så havde det tal været markant højere, fordi Enhedslisten historisk har været imod alle opstramninger på udlændingeområdet. Så er Enhedslisten grundlæggende ked af ikke at have fået sin vilje, og at vi ikke har langt flere end 15 pct. af dem, der bor i Danmark, som er indvandrere eller efterkommere?

Så er det ordføreren.

Jeg er grundlæggende ked af, at jeg ikke altid får min vilje, og det synes jeg da simpelt hen er irriterende. Men en gang imellem lykkes det jo også for Enhedslisten at komme igennem med nogle ting, og hr. Rasmus Jarlov har da ret i – og jeg synes da egentlig, det er dejligt, at det bliver bekræftet herinde – at det ikke er Enhedslisten, der har haft ansvaret for udlændingepolitikken de sidste 30 år. Det er ellers tit os, der får skylden, hver gang der er et problem, altså at det så er Enhedslistens slappe udlændingepolitik, der har skabt problemerne. Men nu har hr. Rasmus Jarlov jo lige bekræftet, at vi desværre ikke har haft så meget indflydelse på udlændingepolitikken.

Der ser ikke ud til at være flere, der har ønsket at stille et spørgsmål til ordføreren, og vi siger tak. Vi går videre i rækken af ordførere, og den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det er altid en stor dag, når vi behandler lovforslag om tildelingen af statsborgerskab til nye danskere. Det er både en stor dag for vores nye landsmænd, og det er også en stor dag for os og for Danmark. For et statsborgerskab er en forpligtende gensidig og ligeværdig relation mellem en stat og en borger. Det handler om rettigheder, om tryghed og om tilhørsforhold, og derfor bliver jeg også nødt til at kommentere lidt på den debat, der har været her i salen i dag. For der er mange, der omtaler statsborgerskabet som en gave, som man skal være taknemlig for at få, og det er jo rigtigt, at det for os, der er født her og har fået dansk indfødsret ved fødslen, er en gave, for vi har jo fået den fuldstændig betingelsesløst med bånd og sløjfe. Men det er ikke en gave for dem, der får statsborgerskab ved lov, for det er jo netop ikke noget, de bare får. For der stilles strenge krav, altså krav om indfødsretsprøve, sprogkundskaber, beskæftigelse osv., krav, som er så skrappe, at mange indfødte danskere ikke ville kunne opfylde dem.

Så nej, det at få statsborgerskab ved lov er ikke en gave, som man skal modtage med underdanighed, men det er en fortjeneste, som man skal vise frem med stolthed, værdighed og ikke mindst ligeværdighed. I 2.064 kommende danske statsborgere derude og jeres børn bliver nu vores landsmænd, og Danmark bliver nu jeres fædreland. Tillykke til jer, og tillykke til os!

Vi siger tak, og der er et spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt forestille mig, at nogle af de bandedømte, voldtægtsdømte og andre kriminelle, der har fået statsborgerskab gennem årene, på en eller anden måde ser det lidt som en gave og måske også lidt en gratis omgang. Altså, er det virkelig Radikale Venstres linje, at sådan nogle mennesker godt kan få et dansk statsborgerskab? For det er jo sådan, reglerne er i dag. Hvis man eksempelvis er statsløs, skal man ikke leve op til de krav, som ordføreren nævner, og så kan man komme på et lovforslag om indfødsrets meddelelse helt uden at have bestået en danskprøve, uden at have bestået en indfødsretsprøve, uden at overholde lovgivningen og ovenikøbet uden at være i beskæftigelse. Synes Radikale Venstre, at det er fornuftigt?

Så er det ordføreren.

Der er jo to svar på det. For det første er der et spørgsmål, der handler om statsløse, og det er jo fuldstændig rigtigt. Fordi vi ifølge internationale konventioner har forpligtet os til at bekæmpe statsløshed, har vi særlige forpligtelser for at sikre statsløse et statsborgerskab, og det er jo i virkeligheden mere en forpligtelse, vi har over for andre nationer, end det er en forpligtelse over for den enkelte statsløse, og det er, fordi vi i fællesskab er blevet enige om, at der ikke er nogen af os, der har en interesse i at have en masse statsløse mennesker vandrende rundt i verden, der bliver kastebolde mellem nationer. Så det er egentlig, hvad kan man sige, ikke ud fra sådan et humanistisk kald om at give statsborgerskab til statsløse, men det er sådan set en rationel beslutning og aftale, man har indgået mellem nationer.

Så er der så dem, som ikke er statsløse. Men de får det jo ikke, hvis de har begået de her ting, og hvis de begår de her ting, efter at de har fået at statsborgerskab, så er det jo lidt svært at gøre noget ved det. For selv om der måske er nogle, der tror, at man kan kigge ind i hjernen på folk, så kan man jo ikke forudse, om folk kommer til at begå den type forbrydelser. Men hvis de har begået den type forbrydelser og de ikke er statsløse, så mener vi heller ikke, at de skal have et dansk statsborgerskab.

Så er det hr. Mikkel Bjørn for en anden kort bemærkning.

Nu er der jo faktisk også folk, som ikke er statsløse, og som heller ikke lever op til de krav, der står i cirkulæreskrivelsen. Bl.a. havde vi en mand på det sidste lovforslag om indfødsrets meddelelse, som havde overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere herinde på Christiansborg, og som alligevel stod til at modtage et statsborgerskab her i Folketinget.

Er det ikke dybt uholdbart, at det er de rammer, vi opererer inden for, når det handler om en tildeling af den dyrebareste gave, man overhovedet kan give et menneske i Danmark, nemlig det danske statsborgerskab?

Så er det ordføreren.

Men så vidt jeg har forstået den sag, så var det jo en fejl, altså en sagsbehandlingsfejl i ministeriet. For hvis man har fået en fængselsdom, uanset om den er betinget eller ubetinget, så er man permanent udelukket fra at kunne søge om statsborgerskab.

Næste spørger er hr. Rasmus Jarlov, Konservative.

Man må jo give Radikale, at de har arbejdet utrætteligt for at øge indvandringen og øge antallet af mennesker, der får statsborgerskab i Danmark, i hele Radikale Venstres historie. Det har været fuldstændig konsekvent hele vejen igennem.

Når man nu kigger på resultatet af den indvandringspolitik, som vi har haft her i især de sidste 40 år, og man kan se, at vi er kommet op på, at næsten 16 pct. af dem, der bor i Danmark, enten er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, og det er endda uden at tælle tredje generation med, er Radikale så ikke kede af, at de ikke i højere grad har fået deres vilje, og at det tal ikke er blevet endnu højere, end det er blevet?

Så er det ordføreren.

Jeg er ikke ked af noget, men jeg ville være utrolig ked af det, hvis vi om 20, 30 eller 40 år befinder os i en situation, hvor folk, der er femtegenerationsindvandrere, stadig væk bliver omtalt som fremmede. Det ville jeg være ked af.

Så er det hr. Rasmus Jarlov for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er så rigtig fint. Så savner jeg bare svaret på spørgsmålet. Jeg gentager lige. Det, jeg spurgte om, var, om Radikale er kede af, at det ikke er blevet et endnu større antal mennesker, som er kommet til Danmark i de sidste 40 år. Vi er på ca. 16 pct. indvandrere og efterkommere. Jeg spørger, om Radikale kunne ønske sig, at det tal havde været endnu højere, for det havde været konsekvensen, hvis Radikale havde fået deres vilje, når Radikale jo, ligesom Enhedslisten, har stemt imod alle de stramninger, som er lavet på området i de seneste årtier.

Så er det ordføreren.

Så det, jeg bliver spurgt om, er, om jeg er ked af, at det kun er 16 pct.? Skulle jeg så være glad, hvis det måske havde været 18 pct.? Jeg tror ikke egentlig ikke på, at de stramninger, som man har foretaget de sidste 20 år, har betydet særlig meget for indvandringen. Det er jo også derfor, at spørgsmålet fylder så meget her i salen stadig væk. For det, der bestemmer, hvor mange vi tager ind, er jo til dels, hvad vi selv synes vi har brug for i form af arbejdskraft, men det er jo også internationale konventioner. Det er jo dem, der så at sige sætter barren, og derfor tror jeg, at man kan lave nok så meget symbolpolitik, men det er ikke det, der gør, om der er 16, 17 eller 18 pct. med en fremmed herkomst, der befinder sig i Danmark.

Med de ord ser der ikke ud til at være flere kommentarer og spørgsmål til ordføreren fra Radikale Venstre. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Nu står vi her igen til endnu en massetildeling af danske statsborgerskaber til tusindvis af mennesker uden den fjerneste afart af indsigt i selv samme menneskers værdier, sympatier eller oprigtig tilknytning til Danmark og uden vished for, om de er bandekriminelle, voldtægtsforbrydere, terrorsympatisører eller noget helt fjerde. Og misforstå mig ikke: Der er selvsagt mange mennesker, også på dette lovforslag, der er både sympatiske, lovlydige og gode samfundsborgere. Det retfærdiggør bare ikke den afgrundsdybe uansvarlighed, der kendetegner den lemfældighed, hvormed der tildeles statsborgerskaber af det nuværende Folketing.

Dansk Folkeparti er det eneste parti, der stemmer nej hernede i salen, når der flere gange om året tildeles tusindvis af statsborgerskaber uden tilstrækkelig kontrol med eller viden om de mennesker, der med lovforslaget tildeles den dyrebareste gave, vi overhovedet kan give en udlænding. Det er på trods af efterhånden et helt katalog af administrationsfejl, der det sidste år har løftet sløret for den fuldstændig himmelråbende mangel på kontrol, der hersker på indfødsretsområdet. Skandalerne står i kø, og alligevel fortsætter man ufortrødent her i Folketinget uden nogen form for eftertænksomhed og uden tanke for den regning, man efterlader danskerne til at betale. For jo, der er en pris at betale, og danskerne betaler allerede i dag en usædvanlig høj pris for mange partiers uansvarlighed.

Hvis ikke vi skrider til handling, vil Danmark om 100 år ikke længere være et land domineret af danskere eller af dansk kultur. Danmark begunstiger nu hundredvis af mennesker i vores nationale testamente kærlighedens og samvittighedens helligste lov, indfødsretten, og lader dem og deres efterkommere arve det land, som vi selv har fået i arv fra vores forfædre – uden nogen form for kontrol med antallet af voldsforbrydere, voldtægtsmænd eller bandekriminelle, der befinder sig på lovforslaget. Udlændinge dømt for skyderi, overfald, knivstikkeri eller voldtægt kan på grund af statsløsekonventionen optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse uden hverken karens eller forelæggelse og uden at skulle dokumentere selvforsørgelse, danskkundskaber eller bestået indfødsretsprøve. Svenske statsborgere dømt for bandedrab, voldtægt og sågar terrorisme kan få dansk indfødsret ved erklæring 7 år efter deres dom.

I pressen kan vi høre Socialdemokratiets udlændingeordfører, hr. Frederik Vad, sige fornuftige ting om herskermentalitet og social kontrol, og at det ikke kun handler om at uddanne sig, overholde lovgivningen og finde sig et arbejde, men også abonnere på grundlæggende danske og demokratiske værdier. Det er synspunkter, vi i Dansk Folkeparti har råbt fra hustagene i efterhånden tre årtier. Netop derfor er det paradoksalt, at vi her behandler et lovforslag fremsat af en socialdemokratisk minister om tildelingen af tusindvis af danske statsborgerskaber, der slet ikke tager højde for de værdier, som ansøgerne abonnerer på. Vi tildeler altså den dyrebareste gave overhovedet til mennesker, som vi slet ikke kender.

Vi hører ofte ministeren berolige Folketinget med, at de fleste på lovforslagene faktisk nu er vestlige borgere fra Storbritannien og Tyskland samt flittige østeuropæere. Hvis man kort skulle opridse nogle af navne på de påstået vestlige og østeuropæiskeansøgere, kunne man bl.a. nævne navnene Yasin, Yusuf, Ali Hussein, Ahmed og Muhammad. Med fri indvandring til Europa, fri bevægelighed og europæisk massetildeling af statsborgerskaber fremstår gamle begreber som vestlige ansøgere, europæere, svenskere, tyskere, briter og danskere som mildt sagt udvandede begreber. Tildelingen af statsborgerskab er en investering på vegne af det danske folk og bør derfor ikke tildeles uden en kraftig, dokumenteret og erfaringsbaseret formodning om, at tildelingen vil være til gavn for Danmark både socialt, kulturelt og økonomisk. En sådan formodning er ikke tilvejebragt, og Dansk Folkeparti stemmer derfor imod lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er spørgsmål til ordføreren. Den første er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tusind tak. Jeg sad sådan i går og tænke lidt på, hvordan et sådant spørgsmål egentlig kunne lyde i fremtidige indfødsretsprøver. Nu hørte vi fru Rosa Lund brokke sig lidt over, at der var nogle spørgsmål om Olsen-banden. Så tænkte jeg, at man kunne jo lave et spørgsmål, der lød: Er det rigtigt, ja eller nej, at Dansk Folkeparti herinde i salen har stemt for 14 lovforslag om indfødsret og givet statsborgerskab, altså et dansk pas, til 34.955 udlændinge? Hvad mon det rigtige svar er på det spørgsmål, hr. Mikkel Bjørn? Skal man svare: Ja, det er rigtigt? Eller skal man svare; Nej, det er forkert?

Så er det ordføreren.

Svaret er meget simpelt. Svaret er, at de stramninger, Dansk Folkeparti fik igennem i den daværende indfødsretsaftale, var forudsætningen. Det er stramninger, der siden har forhindret titusindvis af mennesker i at få dansk statsborgerskab. Og jeg citerer sådan set bare den socialdemokratiske ordfører fra dengang, indfødsretsprøven blev introduceret, tilbage i 2005: Det er et meget besynderligt lovforslag. Det sagde den socialdemokratiske ordfører dengang, og det vil sige, at Socialdemokratiet dengang var imod den indfødsretsaftale, der i dag forhindrer titusindvis af mennesker fra at få statsborgerskab.

Jeg kan fortælle ordføreren – det har vi bl.a. svar fra ministeren om – at langt over halvdelen af deltagerne fra netop MENAPT-landene, altså mellemøstlige og nordafrikanske lande, faktisk dumper til den indfødsretsprøve, og vi udelukker dermed rigtig mange af de mennesker, som ikke har tillært sig danske værdier, det danske sprog og viden om danske forhold, fra at få dansk statsborgerskab. Og det er takket være Dansk Folkepartis indflydelse på den indfødsretsaftale.

Så er det hr. Anders Kronborg for anden korte bemærkning.

Nu er der ikke i indfødsretsprøven sådan et kommentarfelt, hvor man kan komme med holdninger, så vi prøver lige igen: Der bliver lavet et spørgsmål til indfødsretsprøven, hvor man kan svare: ja, det er rigtigt, eller: nej, det er forkert. Er det rigtigt, at Dansk Folkeparti har stemt for 14 lovforslag om indfødsret? Og er det rigtigt, at Dansk Folkeparti har stemt for, at 34.955 udlændinge kunne få et dansk pas? Skal man svare: ja, det er rigtigt, eller nej, det er forkert? Svar nu konkret, Mikkel Bjørn.

Så er det ordføreren.

Spørgsmålet kunne også lyde: Er det rigtigt, at Dansk Folkeparti fik stramninger igennem i den indfødsretsaftale, der siden har sikret langt, langt flere mennesker fra at få dansk statsborgerskab? Det er i virkeligheden det, der er essensen i ordførerens spørgsmål. Altså: Hvilket scenarie havde sikret, at færrest mulige af de forkerte mennesker havde fået dansk statsborgerskab? Det er det scenarie, Dansk Folkeparti har opereret inden for, og det fortsætter vi naturligvis med at gøre.

Næste spørger er fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg skal undlade at stille det samme ja-/nej-spørgsmål, som min kollega fra Socialdemokratiet stillede og ikke rigtig fik svar på, og i stedet for gå videre til noget andet. Altså, som jeg hører det fra ordføreren, i hvert fald i forhold til nogle af de spørgsmål, der tidligere er blevet stillet i dag, så har man et tal på omkring de 200, når der skal gives de her statsborgerskaber; det er det, der er niveauet for Dansk Folkeparti. Men hvad er det så for nogle kriterier, der skal gøre, at man rammer lige præcis 200 eller 220, eller hvor niveauet er? Det kunne jeg godt tænke mig at blive klogere på.

Så er det ordføreren.

Jamen jeg vil anbefale ordføreren at læse Dansk Folkepartis indfødsretsudspil på vores hjemmeside, hvor det fremgår meget tydeligt, at det sådan set er et loft. Det er de 250 mest egnede ansøgere efter de kriterier, som man opsætter, forhåbentlig i overensstemmelse med nogle af de andre idéer, Dansk Folkeparti har til indfødsretsloven, som vil gælde, så man dermed vil sikre, at de 250, der får dansk statsborgerskab, er de 250 mest egnede ansøgere, som efter en personlig samtale har gjort sig fortjent til at få et dansk statsborgerskab.

Så er det fru Heidi Bank for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg har faktisk læst det, men tak for, at der bliver henvist til det.

Altså, det, jeg bare har brug for at få oplyst, er, at hvis nu man så gjorde det på den måde, som Dansk Folkeparti ønsker, i forhold til at det er 200 mennesker, der må komme ind, og man kører dem igennem i forhold til alle de her regler, hvad er forudsætningen så for, at der ikke kan blive lavet fejl, præcis som vi har set tidligere, at der bliver lavet fejl, ud fra den model, som Dansk Folkeparti opstiller?

Så er det ordføreren.

Jamen jeg har fra ministerens egen mund, at grunden til, at der bliver begået fejl, bl.a. er, at der bliver tildelt så mange statsborgerskaber, som der gør i øjeblikket. Derfor er det jo helt givet, at skar man det antal ned til eksempelvis 250, ville det da være langt, langt mere overkommeligt at lave en grundig og indgående sagsbehandling af de 250 ansøgere, end det i dag er for de omkring 9.000-10.000, tror jeg det er, der får statsborgerskab i løbet af et år.

Næste spørger er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til hr. Mikkel Bjørn – eller måske ikke tak, men der var i hvert fald en tale. Man kan blive i tvivl, når man hører hr. Mikkel Bjørns tale, så jeg vil gerne spørge hr. Mikkel Bjørn: Har Dansk Folkeparti nogen sinde stemt ja til, at nogen mennesker skal have dansk indfødsret, eller er der ligesom bare helt lukket fra hr. Mikkel Bjørns side?

Så er det ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad hr. Anders Kronborg påpeger, nemlig at da Dansk Folkeparti fik de mest markante stramninger igennem, der nogen sinde er vedtaget i dansk indfødsretslovgivning, var en forudsætning for, at man kunne få de stramninger igennem, at man i en periode stemte for forslagene hernede i salen. Og så kunne man opveje det: Hvad havde været bedst? Havde man ikke indgået aftalen og fået de stramninger igennem, havde titusindvis af mennesker, der ellers i dag bliver udelukket på grund af bl.a. indfødsretsprøven, fra særlig mellemøstlige og nordafrikanske lande dermed fået dansk statsborgerskab uden at skulle bestå en indfødsretsprøve. Hvad havde egentlig sikret, at der var færrest mulige af de forkerte mennesker, der fik dansk statsborgerskab? Og der er det fuldstændig rigtigt, at der var det Dansk Folkepartis vurdering – og det er også erfaringen i dag – at vi med den indfødsretsprøve, som blev indført dengang, forhindrede langt, langt flere forkerte mennesker i at få dansk statsborgerskab, end vi dengang stemte for i en periode.

Så er det fru Rosa Lund.

Jamen altså, på den måde kan man jo sige, at det er lykkedes for hr. Mikkel Bjørns parti, at man generelt forhindrer mennesker – punktum – i at få dansk statsborgerskab. Og derfor vil jeg gerne spørge hr. Mikkel Bjørn: Betyder det så, at Dansk Folkeparti aldrig nogen sinde tager nogen sager op i Indfødsretsudvalget? Altså, vil det så sige, at der aldrig kan være nogen, som er kommet i klemme i Dansk Folkepartis og hr. Mikkel Bjørns meget, meget stramme statsborgerskabs regler, sådan at man aldrig tager nogen sager op i Indfødsretsudvalget? Er det det, der er Dansk Folkepartis politik? For det synes jeg egentlig at dem, der stemmer på Dansk Folkeparti, har krav på at vide.

Så er det ordføreren.

Jeg har selv taget sager op i Indfødsretsudvalget. Der var bl.a. – det tror jeg godt jeg kan tillade mig at sige, hvis jeg ikke går nærmere i detaljer – en britisk mor, der var gift med en dansk højtuddannet mand, og som i en periode havde været hjemmegående med sine børn, da de var små, og på mandens regning havde været hjemmegående og derfor ikke opfyldte beskæftigelseskravet i en periode. Der synes jeg, at det for hendes vedkommende – jeg havde mødt hende personligt og set hende i øjnene og snakket med hende – gav god mening at give en dispensation, fordi hun efter min overbevisning var dansk i sindelaget.

Tak til ordføreren. Med de ord er der ikke flere spørgsmål til ordføreren for Dansk Folkeparti. Det skulle dermed være slut på ordførerrunden, da der ikke er nogen ordfører for Alternativet. Vi går videre til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Først og fremmest tak til ordførererne, i hvert fald dem af dem, der er mødt op, og dem, som er blevet her under behandlingen af lovforslaget og debatten om de 2.064 personers danske indfødsret. Det er noget særligt, og jeg synes, der er grund til, alt taget i betragtning, at ønske tillykke til dem, der har fået det, og samtidig selvfølgelig også sige, hvad flere ordførere har været inde på, at der er grund til stille også strenge krav til, hvad der skal til for at få statsborgerskab i Danmark. Dem, som er på lovforslaget, lever op til de krav, enten ved at de lever op til cirkulæret, som er aftalt i indfødsretsaftalekredsen, eller ved at de har fået dispensation i forhold til et eller flere krav til indfødsret, og der er så det samlede antal på 1.965, som også nu skal deltage i en grundlovsceremoni.

Jeg håber, de får en dejlig og højtidelig dag. Jeg har også selv, siden sidst vi behandlede indfødsretsloven, haft den glæde at deltage i en statsborgerskabsceremoni, og det er jo højtideligt og også noget, som mange af dem, der får statsborgerskab er rigtig glade for at deltage i. Så jeg ønsker alle en god dag med det.

Jeg vil bare sige en enkelt ting, måske også som opfølgning på det, som Dansk Folkepartis ordfører var inde på. Dansk Folkepartis ordfører har jo ret i, at siden dengang Dansk Folkeparti havde bestemmende indflydelse, har navnefordelingen på indfødsretslovforslaget ændret sig. Dengang var det primært måske 80-90 pct. navne fra Mellemøsten og Nordafrika. Nu er det i altovervejende grad navne fra Europa og vestlige lande, men Dansk Folkepartis ordfører får givet det indtryk, at de navne, som står i lovforslaget, og som altså stammer fra vestlige lande, i virkeligheden egentlig er mellemøstlige. For helhedens skyld læser jeg bare lige op fra den første side, altså bare den række af fornavne på folk fra vestlige lande, som får indfødsret, og så kan man jo danne sig et indtryk af, om det, som Dansk Folkepartis ordfører foregav, er det rigtige. Der er tale om følgende navne:

Nova, Anna, Karoline, Giuliano, Alina-Maria, Kirsten, Charlotta, Mike, Aubrey, Susan, Ambah, Heidi, Susan, Helen, Sarah, Laura, Alison, Erik, Madeleine, Liz, Alina, Timo, Yasin, Carl, Maya, Michael, Oliver, Carol, Caroline, Kevin, Simon, Stevelina, Finn, Martin, Mia, Carmela og Erik.

Så hvis man sådan i det hele taget synes, at det giver indtryk af, at mellemøstlige nationaliteter under dække af at være vestlige nu har sneget sig ind den her vej, så synes jeg, at man fifler med det, som er sandheden. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er spørgsmål fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg kan jo uden at kende de specifikke personer sige, at der formentlig er en pulje af de personer, som ministeren netop har læst navnene op på, som Dansk Folkeparti gerne vil være med til at tildele statsborgerskab, fordi de har fortjent det, fordi de har taget Danmark til sig. Men udfordringen er, at vi ikke ved, om de mennesker, der står på lovforslaget – de over 2.000 mennesker, der står på lovforslaget – for alvor abonnerer på danske værdier. Vi ved ikke engang, om de overholder lovgivningen.

Vi kan ikke stemme for et lovforslag, hvor vi har afdækket så mange fejl i det seneste år i forhold til kriminalitetstjek, i forhold til folk, der får statsborgerskab ved en fejl, domme, der forsvinder ud af systemet, dokumenter, der forsvinder, sagsmapper, der fordufter og forsvinder ud i den blå luft, og statsborgerskab, der gives til individer, der ikke er i arbejde. Det kan vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke forsvare at stemme for hernede i Folketingssalen. Hvis vi havde vished for, at de mennesker, der står til at få dansk statsborgerskab, også var mennesker, der for alvor fortjener det og for alvor har taget Danmark til sig i hjertet, ville vi gerne stemme for forslaget. Men det har vi desværre ikke.

Så er det ministeren.

Jeg vil bare gerne for helhedens skyld – også fordi den konservative ordfører, som sagde, at det her var et enormt vigtigt lovforslag, ikke har haft tid til at være her under hele lovbehandlingen, men han nævnte også den her sag med en person, hvis papirer er bortkommet – sige, at den sag stammer fra 2015. Det er en ansøgning, der er indgivet i 2015. Hr. Mikkel Bjørn eller hr. Rasmus Jarlov ved jo ikke, om de er forsvundet under den nuværende administration af Indfødsretskontoret, om de er forsvundet i en politikreds i 2015, eller om de er forsvundet under VLAK-regeringen, som hr. Rasmus Jarlov selv indgik i, og som hr. Mikkel Bjørns parti støttede op om. Det ved ordføreren jo ikke, og derfor synes jeg, det er pinligt, at man drager det frem som et eksempel på, at den nuværende administration af Indfødsretskontoret skulle være mangelfuld eller ikke hænge sammen.

Hvad angår de andre sager, har vi jo haft samråd på samråd, hvor jeg har redegjort for, hvordan vi efterfølgende har gennemgået eksempelvis til supplerende kriminalitetstjek, fordi det selvfølgelig skal kontrolleres, før man giver statsborgerskab til folk.

Så er det hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning.

Jamen jeg tror gerne, jeg giver ministeren ret i, at der formentlig ikke har været styr på området i rigtig mange år, men der er bare heller ikke styr på det i dag. Så det, at man tidligere har ført en uansvarlig praksis på indfødsretsområdet, betyder ikke, at vi skal blive ved med at føre den, når nu fejlene er blevet afdækket i løbet af det seneste år.

Det er bare der, hvor jeg forventer, at ministeren som den, der har siddet i den periode, hvor mange af fejlene er blevet gravet frem – ikke hvor de er blevet begået på, men hvor de er blevet gravet frem – selvfølgelig tager ansvar for at sikre, at de her fejl ikke fortsat gør sig gældende, når vi skal herned i Folketinget og stemme for lovforslag om indfødsrets meddelelse, eksempelvis når vi har set, at folk, der har fået domme for mere end 10 år siden, ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt og kan komme på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Så er det ministeren.

Men det er jo ikke rigtigt, når hr. Mikkel Bjørn siger, at han vil give statsborgerskab til de fleste af dem her, for hr. Mikkel Bjørn vi jo kun give 250 statsborgerskaber om året. Så hvis man skal være ærlig, skal man sige, at hr. Mikkel Bjørn vil give statsborgerskab til en ottendedel af dem, der er på det her lovforslag, og de andre skal så vente minimum 7 år, og man skal faktisk vente 28 år, hvis man regner med, hvor mange der står i kø i øjeblikket. Det vil altså sige, at en amerikansk eller britisk statsborger, som har boet her i landet i 20 eller 30 år, og som måske har børn, er gift osv., altså vil skulle vente 20-30 år på at få tildelt statsborgerskab i hr. Mikkel Bjørns system, og det synes jeg er alt for lang tid.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.