Boligudvalget 2023-24
L 175 Bilag 1
Offentligt
2856763_0001.png
Enhed
Almene Boliger
Sagsbehandler
Elmir Tartic
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 2082
Doknr.
836490
Dato
25-04-2024
Høringsnotat til forslag til lov om anlæg af ny
vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i
Københavns Kommune
1. Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslaget har været i høring i perioden den 5. februar 2024 til den
5. marts 2024.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene
Boliger, Brancheforeningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Transport og
Logistik
–
DTL, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,
Dansk Vejforening, Danske handicaporganisationer, Danske Regioner, DI
Transport, Domstolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fredningsnævnet for
København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK Trafik & Jernbane, HOFOR,
SVMdanmark (Håndværksrådet), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer
på øerne, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Københavns
Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug & Fødevarer, Movia, Politiet,
Region Hovedstaden, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for
Sikker Trafik, SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet følgende høringssvar inden for fristen:
Afdelingsbestyrelsen i fsb Tingbjerg, Afdelingsbestyrelsen i SAB Tingbjerg,
Afdelingsbestyrelsen SAB Utterslevhuse, SABs organisationsbestyrelse, BL
–
Danmarks Almene Boliger, fsb og SAB v/KAB, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening København og
Friluftsrådet København, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Utterslev Moses
Venner, Vestvoldens Venner, Amager Fælleds Venner, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Alternativet v/Kristian Alex Larsen og Gitte Sofia Kirkeby, Movia,
Novafos, Almen Modstand, Innovater A/S.
Der er desuden indkommet høringssvar fra følgende borgere: Per Christensen,
Joachim Sigvardt, Kristine Hybschmann, Julie Blicher, Marie Viuff, Nanna
Philipson Brandorff, Jumana El-Subaihi, Abdul Abood, John Gerlach Eiberg,
Pia Wiborg, Eva Elming og Ole Schmidt, Pernille Struck.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
1
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0002.png
Danmarks Arbejdsgiverforening har oplyst, at lovudkastet
falder uden for DA’s
virkefelt, og derfor ønsker DA ikke at afgive bemærkninger.
Rigsrevisionen har meddelt, at Rigsrevisionen ingen bemærkninger har til
udkastet.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Generelle bemærkninger
Afdelingsbestyrelsen i fsb Tingbjerg, Afdelingsbestyrelsen i SAB Tingbjerg,
Afdelingsbestyrelsen SAB Utterslevhuse, SABs organisationsbestyrelse
bakker
op om lovforslaget, da det er en forudsætning for realiseringen af den aftalte
udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse. Udviklingsplanen skal sikre, at det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse når målet om at nedbringe
antallet af almene familieboliger til 40 pct. inden 2030, men med bevarelse af
flest mulige almene boliger. Det er væsentligt for afdelingsbestyrelserne, at
staten og Københavns Kommune bidrager til realiseringen af planen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har ikke bemærkninger hertil.
BL
–
Danmarks Almene Boliger, fsb og SAB v/KAB
støtter lovforslaget og
finder, at anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum er af
afgørende betydning for at åbne Tingbjerg op trafikalt, da der aktuelt kun er en
vejforbindelse ind og ud af Tingbjerg. Derved bliver Tingbjerg en mere trafikalt
integreret del af København. Vejforbindelsen er også en forudsætning for en
opgradering af den kollektive trafikbetjening i form af en kommende
letbane/BRT. Samtidig sikres en bymæssig sammenhæng mellem de adskilte
bydele på hver side af Vestvolden.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har ikke bemærkninger hertil.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
opfordrer staten og Københavns Kommune til at afsøge alternative muligheder
for at løse Tingbjergs boligsociale udfordringer, hvilket burde kunne lade sig
gøre inden for den givne budgetramme. Det handler om at finde en løsning,
hvor de negative konsekvenser i forhold til Vestvolden optræder i et mere
balanceret forhold til de eventuelle boligsociale og økonomiske fordele.
Alternativerne skal bringes ind i beslutningsprocessen igen.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
finder, at en anlægslov bør forbeholdes unikke, store, komplicerede og
risikofyldte projekter af national betydning. En anlægslov bør ikke bruges til at
gennemføre lokale projekter, og slet ikke projekter, hvor der findes mulige
alternativer. Fravalget af alternative løsninger er sket, før der blev foretaget en
sammenfattende miljøkonsekvensvurdering af vejprojektet og før de fulde
konsekvenser for Vestvolden er blevet belyst med hensyn til natur-, rekreative -
og kulturhistoriske interesser.
Det eneste formål med at bruge anlægslov er altså at tilsidesætte væsentlige
nationale og regionale interesser i forhold til indlysende kommunale interesser.
At man lader relativt kortsigtede hensyn veje tungere end langsigtede
bevaringshensyn er i strid med hensigten bag hele fredningslovgivningen. At
det allerede er sket i forbindelse med byggeriet på Amager Fælled viser, at der
er tale om en glidebane. Hvis lovforslagene vedtages, vil det i sagens natur
have præcedens.
2
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0003.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at
parallelsamfundslovgivningens mål er, at der i Danmark i 2030 ikke findes
omdannelsesområder (tidl. hårde ghettoer). Bekæmpelse af parallelsamfund
må anses for at være et tungtvejende samfundshensyn. Dette hensyn
kolliderer i nærværende sag med hensyn til beskyttelse af natur og
fortidsminder. Der er således tale om en afvejning af de to meget vigtige
hensyn.
Hvis man ønsker at forandre et omdannelsesområde og integrere det med det
omkringliggende samfund, er det nødvendigt at skabe fysiske forudsætninger
herfor, herunder åbne området i forhold til det omgivende samfund og integrere
det i det tilstødende område, hvilket i Tingbjerg/Utterslevhuses tilfælde er
Bystævneparken i Husum.
Lovforslaget vil ikke svække fredningsinstitutionen eller skabe præcedens for
evt. nye affredninger af samme grunde. Der er efter ministeriets opfattelse tale
om et enkeltstående tilfælde, hvor Tingbjergs unikke beliggenhed, midt i et stort
grønt område og omgivet af flere fredninger, ikke giver mulighed for at
implementere udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse og integrere
området i det omkringliggende samfund uden at inddrage dele af de grønne
områder og bryde Vestvolden.
For så vidt angår alternative løsninger, bemærkes det, at Københavns
Kommune allerede har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller
salg af almene boliger), men ikke fundet disse værktøjer hensigtsmæssige,
bl.a. henset til boligsituationen i kommunen.
En udviklingsplan, som kun fokuserede på evt. salg og nedrivning af billige
boliger inden for Tingbjerg, vil heller ikke bidrage til skabelsen af en ny bydel
med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed, da det ville medføre, at
Tingbjerg/Utterslevhuse ville forblive et lukket område.
Vejforbindelsen vil give mulighed for at tænke den nye bydels funktioner som
en helhed. Skoler, daginstitutioner, erhverv, kulturelle oplevelser,
idrætsfaciliteter m.v. i den nye bydel vil kunne benyttes på tværs af alle borgere
i de nu relativt adskilte områder, der i fremtiden skal udgøre en helhed.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
finder, at man skal passe på og bevare
de grønne områder i bydelen, men i denne sag vægter hensynet til de borgere i
Tingbjerg, der risikerer at miste deres hjem, højere. Lokaludvalget støtter derfor
udviklingsplanen for det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, der er
udarbejdet af boligorganisationerne i Tingbjerg, og som forudsætter opførelsen
af en bilbro over Vestvolden. Selvom lokaludvalget generelt er kritisk overfor
projektet, ser udvalget også positive muligheder i en ny forbindelse mellem
Tingbjerg og Bystævneparken. Det vil være positivt med sammenkædning med
de nye private boliger og institutioner i Bystævneparken, og der vil være
mulighed for nye buslinjer direkte mellem Tingbjerg og Husum Torv og dermed
en offentlig transport, som ikke er tvunget via Åkandevej.
Lokalvalget mener, at den nye bro bør udføres som planlagt med 2 vejbaner,
cykelsti og fortov, så den visuelle virkning bliver så lille som muligt.
Lokaludvalget ærgrer sig over de indgreb, der er nødvendige på Vestvolden.
Lokaludvalget opfordrer også til, at der udvises særlig skånsomhed over for
“våbenpladsen” og voldanlægget i øvrigt samt de naturværdier, som er ved
Vestvolden.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal bemærke, at det forudsættes i
lovforslaget, at projektet udføres i henhold til VVM-undersøgelsen, som
indeholder en række afværgeforanstaltning, hvis formål stemmer overens med
Brønshøj-Husum Lokaludvalgs opfordring.
3
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0004.png
Utterslev Moses Venner
er imod lovforslaget. Foreningen foreslår, at man
rykker igangsættelsen af en potentiel anlægslov frem til den 1. juli 2026 med
henblik på at undersøge andre løsninger, som ikke rammer fredet natur og
kulturarv, totalfredede flagermus, rødlistede fugle og planter. Foreningen
foreslå, at man undersøger løsninger til allerede etablerede veje omkring
Tingbjerg som fx Mørkhøjvej. Foreningen foreslår en bedre forbindelse med
Hillerødmotorvejen med til- og frakørsel nord på. Det har længe været et ønske
fra beboerne i Tingbjerg og vil være til gavn for hele Brønshøj, Husum og
Søborg, samt kunne give øget omsætning i Tingbjerg grundet bedre trafik til
området. Denne forbindelse til Hillerødmotorvejen er også en fordel, når man
kigger på planerne om at renovere og udbygge Tingbjerg Stadion, hvor man
må forvente en øget trafik til området. Det vil aflaste Mørkhøjvej og måske
også strækningen på O3 mellem tilkørsel fra Herlev og til tilkørslen til
Hillerødmotorvejen, som er meget belastet i myldretiden. Dette ville også være
til gavn for Gladsaxe og dens beboerne i fx. DR byen. Det er selvfølgelig vigtigt
at støjskærme nærliggende natur og beboere i dagligdagen ved at sikre
støjsvag asfalt og støjværn tæt på beboelse og natur.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at formålet med
lovforslaget er at sikre implementeringen af udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse. I udviklingsplanen er det forudsat, at
boligområdet skal åbnes i forhold til Husum, herunder integreres med
Bystævneparken.
Når man i udviklingsplanen har valgt at udvide Tingbjerg med Bystævneparken
i Husum, er det fordi man har vurderet, at områdets sociale integration med det
omgivende samfund bedst kan ske ved at udvide området med
Bystævneparken, som selv er omfattet af et stort omdannelsesprojekt. Selve
vejforbindelsen er det nødvendige middel, der skal understøtte denne
integrationsproces. Udvidelsen med henblik på at opnå
parallelsamfundsindsatsens mål, herunder lovkravet om nedbringelsen af
andelen af almene familieboliger, vil ikke kunne opnås ved at åbne området
mod Hillerødmotorvejen.
Vestvoldens Venner
er enig i udtalelserne, der er fremsendt fra Danmarks
Naturfredningsforening. Foreningen finder, at det er meget beklageligt, at det
ikke er blevet muligt at vælge et alternativt vejforløb mellem Bystævnet i
Husum og Langhusvej i Tingbjerg, som ikke griber ind i fortidsmindet
Vestvoldens konstruktioner, samme fortidsmindes 100m-beskyttelseszone og
den parkfredning, der ligger over området. Foreningen finder ikke, at det
foreslåede vejanlæg falder ind under kategorien af overordnet, national
betydning.
Foreningen finder, at det foreslåede voldgennembrud kunne have taget
hensynet til den visuelle påvirkning af Vestvolden og mindske det til det absolut
nødvendige - to vejbaners bredde, fordi der allerede findes en meget anvendt
cykel- og gangsti ved siden af det foreslåede vej- og broforløb med samme
start- og slutpunkt. Denne stis tilstedeværelse gør fortov og cykelstier på den
foreslåede bro overflødige. Cykel- og gangstien forløber i traceet for en af
voldens historiske udfaldsveje, der ligger tæt på det foreslåede vej- og
broforløb over voldgraven på en af voldens oprindeligt udfaldsbroer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet har
overvejet flere løsninger, herunder en direkte linjeføring gennem det
oprindelige voldgennembrud og på tværs af våbenplads og glacis, en
linjeføring udenom våbenplads og glacis mod vest og en linjeføring udenom
våbenplads og glacis mod øst. Den valgte løsning er vurderet som den bedste
set fra et teknisk perspektiv, idet linjeføringen skaber et kontinuerligt vejforløb
mellem Ruten og Bystævnet, og prioriterer trafikstrøm mellem Tingbjerg og
Husum. Denne linjeføring undgår endvidere i større grad gennembrud af
4
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0005.png
våbenplads og glacis og muliggør bevarelse af den eksisterende stipassage på
tværs af Fæstningskanalen.
Københavns Kommune
støtter lovforslaget, som vil muliggør implementeringen
af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse. Københavns Kommune, fsb og
SAB vedtog i 2019 en Udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse.
Udviklingsplanen beskriver, hvordan den lovpligtige reduktion til 40 pct. almene
familieboliger kan opnås ved opførsel af nye private boliger, erhverv og
kommunale services i området. For at opnå det fastsatte mål fortættes hele
Tingbjerg, både i de indre gårdrum og de omkransende arealer.
Der er alene én vejforbindelse ind og ud af Tingbjerg, hvilket skaber
udfordringer for trafikafvikling og isolation af området. Udbygningen af
Tingbjerg vil medføre en øget belastning af vejen. For at understøtte effektiv
trafikafvikling og samtidig koble Tingbjerg tættere med resten af Husum, er der
behov for en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum over Vestvolden.
Københavns politi har desuden tidligere udtalt, at en sådan vejforbindelse kan
have en kriminalpræventiv effekt i Tingbjerg. Københavns Kommune arbejder
for en omfattende byudvikling af Bystævneparken, der ligger umiddelbart syd
for Tingbjerg. Området udvikles med nye private boliger og kommunale
services.
Vejforbindelsen, der kan muliggøres med lovforslaget, vil sikre en tæt
integration mellem Tingbjerg og Bystævneparken og understøtte mobilitet på
tværs, f.eks. i forhold til skole og dagtilbud. Vejforbindelsen er desuden en
forudsætning for, at udviklingen af Bystævneparken kan indgå i opfyldelsen af
udviklingsplanens lovfastsatte mål om 40 pct. almene familieboliger.
Alternativet til indregning af Bystævneparken er ligeledes frasalg eller
nedrivning af almene familieboliger i Tingbjerg.
Der har siden vedtagelsen af Udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse
i 2019 (A, Ø, Å, B, F, V og O) været enighed om de nødvendige tiltag
i implementering af planen. Det har været tilfældet i forbindelse med
vedtagelse af lokalplanen for Tingbjerg i 2021, der blev vedtaget uden
afstemning. Dette har også været tilfældet i forbindelse med vedtagelsen af
Budget 2024 (S, C, F, B, V, I og O), hvor der er afsat midler til finansiering af
vejforbindelsen mellem Tingbjerg og Husum, der muliggøres med nærværende
lovforslag.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har ikke bemærkninger hertil.
HF Birkevang
sætter spørgsmålstegn ved den oprindelige tanke bag projektet
Tingbjerg og Bystævneparken, hvis formål var at bygge sig ud af listen over
udsatte boligområder. Heri var det en forudsætning, at de to bydele skulle
hænge sammen med en vejforbindelse over det fredede voldanlæg. Dels har
foreningen meget svært ved at se, hvorledes biltrafik får to tilgrænsende
boligområder adskilt af et fredet voldanlæg til at hænge sammen som et
boligområde. Dels bør man inddrage den positive udvikling Tingbjerg er inde i. I
2022 blev Tingbjerg fjernet fra listen over såkaldte hårde ghettoer. Fjernelsen
skyldes hverken nybyggeriet eller den planlagte vej, men den boligsociale
indsats og den fleksible udlejning der har fundet sted. Den har betydet flere i
arbejde, højere gennemsnitsindkomst, bedre grunduddannelse til de unge
m.m. Endvidere finder foreningen, at det bør undersøges om der kan opnås
dispensation fra 40 pct.-reglen i loven om parallelsamfund.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at udviklingsplanen er
en fællesplan udarbejdet af lokaleaktører (Københavns Kommune og to
boligorganisationer), som har vurderet, at det almene boligområde
Tingbjerg/Utterslevhuse bedst kan integreres i det omgivende samfund ved at
udvide området med Bystævneparken i Husum. Vejforbindelsen er ikke et mål i
sig selv eller den tilstrækkelige forudsætning for udviklingsplanens realisering.
5
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0006.png
Der er alene tale om et element i udviklingsplanen, som omfatter en række
delprojekter både i Tingbjerg og Bystævneparken.
Det forhold, at et omdannelsesområde ikke længere er på listen over udsatte
boligområder ændrer ikke på pligten til at gennemføre den vedtagne
udviklingsplan. Det er hensigten, at gennemførelsen af udviklingsplanerne skal
bidrage til en positiv udvikling af boligområdet gennem en målrettet
omdannelse af bolig- og beboersammensætningen, og at boligområderne
dermed over tid ikke længere opfylder kriterierne for at være et hårdt
ghettoområde. En udviklingsplan, som den almene boligorganisation og
kommunalbestyrelsen udarbejder i fællesskab, er det centrale redskab, hvis
formål er at målrette udvalgte og nødvendige initiativer for at sikre en intensiv
og fokuseret indsats i de ghettoområder, som i en årrække har været
karakteriseret ved massive boligsociale - herunder integrationsmæssige -
problemer. Forpligtelsen om at nedbringe andelen af almene familieboliger til
højst 40 pct. gælder derfor uanset, at boligområdet ikke længere opfylder
betingelserne for at være et hårdt ghettoområde.
For så vidt angår muligheden for at opnå dispensation, skal det oplyses, at
denne ikke kan anvendes i Tingbjerg/Utterslevhuse, da området ikke opfylder
dispensationskravene fastsat i loven.
Amager Fælleds Venner
opfordrer til, at planerne om vejen gennem
Vestvolden droppes. Vestvolden er et fredet naturområde med stor
kulturhistorisk værdi. Der er tale om et vigtigt grønt og rekreativt område, der er
levested for mange arter, både dyr og planter, og som mange københavnere
har stor glæde af. Planen om at anlægge en vej midt gennem området vil
skade både dyr, planter og mennesker.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at formålet med
lovforslaget er at sikre implementeringen af udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse. Anlægsloven skal udgøre det fornødne
retsgrundlag for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbejder og
indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Konsekvensen af
fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de planlægningsmæssige og
miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den
almindelige lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn
varetages i stedet af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i
lovforslaget.
Rådet for Bæredygtig Trafik
finder, at der er tale om et gammel forslag, som
også har omfattet Københavns Kommunes forslag til en letbane. Rådet
spørger, hvorfor letbaneforslaget ikke er inkluderet i lovforslaget.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at formålet med
lovforslaget er at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge ny
vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune som en
forudsætning for realiseringen af udviklingsplanen for det almene boligområde
Tingbjerg/Utterslevhuse. Etablering af en letbane er hverken en del af eller en
forudsætning for udviklingsplanens realisering.
Alternativet v/Kristian Alex Larsen og Gitte Sofia Kirkeby
finder, at
vejforbindelsen ikke vil medvirke til den hævdede sammensmeltning af
Tingbjerg og Bystævneparken. Der er tale om et påskud opfundet til
lejligheden. De opfordrer til, at alle mulige alternative muligheder afsøges,
herunder at der søges dispensation for nedbringelseskravet efter
almenboliglovens § 168 a, stk. 3 og stk. 4.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil bemærke,
at formålet med
lovforslaget er at sikre implementeringen af udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse. I udviklingsplanen er forudsat, at
6
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0007.png
boligområdet skal åbnes i forhold til Husum, herunder Bystævneparken. Når
man i udviklingsplanen har valgt at udvide Tingbjerg med Bystævneparken i
Husum, er det fordi man har vurderet, at områdets sociale integration med det
omgivende samfund bedst kan ske ved at udvide området med
Bystævneparken, som selv er i gang med et stort omdannelsesprojekt. Selve
vejforbindelsen er det nødvendige middel, der skal understøtte denne
integrationsproces.
For så vidt angår muligheden for at opnå dispensation, skal det oplyses, at
denne ikke kan anvendes i Tingbjerg/Utterslevhuse, da området ikke opfylder
dispensationskravene fastsat i loven.
Movia
støtter den nye vejforbindelse mellem Husum og Tingbjerg.
Vejforbindelsen er central, særligt med henblik på de nye muligheder for at
busbetjene området og herunder særligt aksen mellem Tingbjerg og Husum.
Movia finder at etableringen af den nye vejforbindelse er i tråd med et stærkt
ønske om at åbne Tingbjerg for omverdenen. Movia står derfor gerne til
rådighed for en drøftelse af mulighederne med, i første omgang, Københavns
Kommune. Vejforbindelsen er derudover væsentlig i en regional kontekst.
Vejforbindelsen er central i Vejdirektoratets forberedende analyse med henblik
på at sikre en højklasset busforbindelse BRT (Bus Rapid Transit) på
buslinje 200S. Vejforbindelsen indgår som et muligt alternativ til den
eksisterende linjeføring på den parallelt løbende Mørkhøjvej og har
som en vigtig forudsætning, at der etableres et vejgennembrud mellem Husum
og Tingbjerg.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har ikke bemærkninger hertil.
Almen Modstand
har bemærket, at man med lovforslaget træder på
boligforeningerne, beboerne og borgere udenfor de såkaldte udsatte
boligområders rettigheder. Indgrebet mod Vestvolden skaber en tendens, som
almene beboer ikke ønsker at støtte. En tendens som sætter udviklingsplaner
højere end folkesundhed og formålet med udviklingsplanerne. Det er
bevægelsens opfattelse, at hverken anlægsloven eller truslerne har nogen
realiserbar værdi, men kun tjener den politiske skræmmekampagne om almene
boliger og integration i Danmark. Almen Modstand håber derfor, at
Københavns Kommune sammen med fsb og SAB sætter foden ned og ikke
tillade en forringelse af hele Københavns adgang til grønne arealer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at udviklingsplanen for
Tingbjerg/Utterslevhuse er et fælles plan udarbejdet i samarbejde mellem
kommunen, fsb og SAB.
4.2. Fravigelse af gældende fredninger
Danmarks Naturfredningsforening
finder, at ophævelse af eksisterende
fredninger gennem anlægslov normalt er forbeholdt store projekter af
national betydning, hvor interessen går forud for fredningsinteressen.
Fredninger gennemføres for at beskytte vigtige fredningsværdier og som et
værn imod kortsigtede politiske beslutninger og ofte også private økonomiske
interesser. Der findes alternativer, både når det handler om at modvirke
parallelsamfund og når der skal findes arealer til byudvikling i København. At
ophæve eksisterende fredninger for at nå disse mål er en svækkelse af alle
fredninger, som kommer i vejen for nye interesser og projekter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at
parallelsamfundslovgivningens mål er, at der i Danmark i 2030 ikke findes
omdannelsesområder. Bekæmpelse af parallelsamfund må anses for at være
et tungtvejende samfundshensyn. Dette hensyn kolliderer i nærværende sag
med hensyn til beskyttelse af natur og fortidsminder. Der er således tale om en
afvejning af de to meget vigtige hensyn.
7
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0008.png
Hvis man ønsker at forandre et omdannelsesområde og integrere det med det
omkringliggende samfund, er det nødvendigt at skabe fysiske forudsætninger
herfor, herunder åbne området i forhold til det omgivende samfund og
integrerer det i det tilstødende område, hvilket i Tingbjerg/Utterslevhuses
tilfælde er Bystævneparken i Husum.
Lovforslaget vil ikke svække fredningsinstitutionen eller
skabe præcedens for evt. nye affredninger af samme grunde. Der er efter
ministeriets opfattelse tale om en enkeltstående tilfælde, hvor Tingbjergs
unikke beliggenhed midt i et stor grønt område ikke giver mulighed for at
implementere udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse og integrere
området i det omkringliggende samfund uden at anvende dele af de grønne
områder.
I forbindelse med fravigelsen af to fredninger skelnes der mellem permanent og
midlertidig fravigelse. Den permanente fravigelse vil omfatte den del af
projektarealet, hvor selve vejanlægget skal etableres, mens den midlertidige
fravigelse vil omfatte den del af projektarealet, som skal anvendes til
midlertidige arbejdsarealer. Efter overdragelse af vejanlægget til Københavns
Kommune vil de arealer, der har været anvendt til midlertidige arbejdsarealer,
igen blive omfattet af fredningerne.
Lovforslaget lægger således op til, at de gældende fredninger kun fraviges i det
omfang, dette er nødvendigt for at gennemføre projektet. Det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse er i den kontekst et meget specifikt
område omringet af to fredninger. Hvis man ønsker at forandre området og
integrere det med det omkringliggende samfund, er det nødvendigt at skabe
fysiske forudsætninger herfor, herunder binde området sammen med det
tilstødende område, hvilket i Tingbjerg/Utterslevhuses tilfælde er
Bystævneparken i Husum. Det betyder ikke, at de hensyn, der ligger bag
reglerne om fredninger, ikke respekteres. Det handler snarere om, at de
hensyn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen vurderes at veje tungere.
Utterslev Moses Venner
finder, at det er til gavn for Tingbjerg at have fredet og
berigende natur i nærheden, og foreningen ønsker, at den skal være til
rådighed og tilgængelig for alle. På Vestvolden findes der både totalfredede
flagermus, rødlistet Isfugl, Ravn og Duehøg. Den fred og rekreative mulighed
vil blive ødelagt, hvis broen anlægges her, og det vil være en vej, som placeres
tæt på den allerede etablerede indkørsel til Tingbjerg. Det ville være mere
gavnligt at forsøge at placere en adgang, som lå længere væk fra den
oprindelige, f.eks. ved Mørkhøjvej. Affredninger vil stride imod Københavns
Kommunes planer om at skabe og bevare naturområder i København og skabe
bedre naturgrundlag for biodiversiteten.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at formålet med
lovforslaget er at sikre implementeringen af udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse. Anlægsloven skal udgøre det fornødne
retsgrundlag for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbejder og
indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Konsekvensen af
fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de planlægningsmæssige og
miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den
almindelige lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn
varetages i stedet af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i
lovforslaget.
Når man i udviklingsplanen har valgt at udvide Tingbjerg med Bystævneparken
i Husum, er det fordi man har vurderet, at områdets sociale integration med det
omgivende samfund bedst kan ske ved at udvide området med
Bystævneparken, som selv er i gang med et stort omdannelsesprojekt. Selve
vejeforbindelsen er det nødvendige middel, der skal understøtte denne
integrationsproces. Udvidelsen med henblik på at opnå det mål, der fremgår af
8
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0009.png
parallelsamfundslovgivgningen, herunder lovkravet om nedbringelsen af
andelen af almene familieboliger, vil ikke kunne opnås ved at åbne området
ved Mørkhøjvej.
Alternativet v/Kristian Alex Larsen og Gitte Sofia Kirkeby
bemærker, at
Vestvolden er natur- og kulturarv i verdensklasse af uvurderlig værdi for
København. Den udgør et sammenhængende knap 15 km langt grønt bælte
omkring København, der både rummer biodiversitet, fred og ro samtidig med at
den udgør et monument over Danmarks største militærinvestering, der fik
afgørende betydning for landets politiske udvikling. Vestvolden er derfor fredet,
hvilket bl.a. skal bevare Vestvolden ukompromitteret af vejanlæg. En affredning
vil ikke kun kompromittere Vestvolden men også selve fredningslovgivningen,
fordi man vil affrede af hensyn til et lokalt projekt på bekostning af nationale
interesser. Det vil nødvendigvis have præcedens. Der peges også på
Vestvoldens betydning som én af større turistattraktioner og et rekreativt
område.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke vil
svække fredningsinstitutionen eller skabe præcedens for evt. nye affredninger
af samme grunde. Der er efter ministeriets opfattelse tale om en enkeltstående
tilfælde, hvor Tingbjergs unikke beliggenhed, midt i et stor grønt område og
omgivet fredningerne, ikke giver mulighed for at implementere udviklingsplanen
for Tingbjerg/Utterslevhuse og integrere området i det omkringliggende
samfund uden at anvende dele af de grønne områder.
4.3. Vestvolden
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
henviser til, at Vestvolden er beskyttet som fredet fortidsminde efter
museumsloven og har national betydning. Vestvolden er derudover den bedst
bevarede befæstning af en storby i Europa. Dens udstrækning og dens grad af
bevaring er helt unik. Det påtænkte vejgennembrud vil forringe voldens
samlede værdi især fordi det vil ske et sted, hvor tværsnittet af volden er
særligt velbevaret med glacis og våbenforplads intakte. Vejbroen komme til at
dominere oplevelsen af landskabet og byrummet i væsentligt omfang og
dermed forringe Vestvoldens værdi.
Vestvolden er af national og regional betydning for rekreation og som biologisk
korridor og fredet, fordi den repræsenterer rekreative, biologiske
og landskabelige værdier af regional betydning. I Fingerplan 2019, som har
status som landsplandirektiv, er Vestvolden udpeget som en af de indre grønne
kiler, med de mange begrænsninger det giver. De grønne kiler har status som
overordnede nationale interesserer forbeholdt rekreation og kan ikke anvendes
til andre formål, medmindre det er specificeret i planen. Det pågældende
vejprojekt er ikke medtaget i Fingerplanen. Derfor kan der argumenteres for, at
hvis man vedtager at gennemføre det pågældende vejprojekt, så må det alt
andet lige underordne sig det regionale stiforløb langs volden og ikke omvendt,
som i det foreliggende forslag. Det vil sige, at en krydsning at den regionale sti i
niveau ikke er en acceptabel løsning. Den regionale stiforbindelse benyttes
dagligt til pendling af et meget stort antal cyklister.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at Voldalléstien, der
forløber langs hele Vestvolden, har stor værdi, som lokal rekreativ sti og som
national og regional cykelsti. Man har derfor undersøgt mulighederne for en
niveaufri krydsning, dvs. at Voldalléstien føres enten over eller under den nye
vejforbindelse. En sådan niveaufri løsning vil prioritere de lette trafikanter på
langs ad Voldalléstien. Det er også undersøgt at føre vejforbindelsen under
Voldalléstien, både som tunnel og som højbro. Disse løsninger ville imidlertid
kræve lange tilkørselsramper og medføre en række større indgreb i de fredede
omgivelser, både visuelt og arealmæssigt. En tunnelløsning kan desuden give
udfordringer med tryghedsforhold. Endelig indebærer både tunnel- og cykelbro-
9
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0010.png
løsninger forholdsvis store anlægsudgifter. En omlægning af krydset, mellem
Voldalléstien og vejforbindelsen, til en bro eller en tunnel er derfor fravalgt. I de
tilvalgte løsningsforslag vil Voldalléstien og den nye vej krydse hinanden i
niveau.
Vestvoldens Venner
finder, at Københavns Fæstningsanlæg, som strækker sig
ca. 15 km fra Husum i nord til Avedøre i syd, er en fredet natur- og kulturarv
karakteriseret ved at være et skønt grønt område med mange natur- og
kulturaktiviteter og et fortidsminde, som kan anvendes på mange forskellige
måder af borgerne. Det er specielt for borgere i Husum og Tingbjerg, at stykket
som strækker sig fra Mørkhøjvej til Åkandevej, er det eneste sted på
voldanlægget, hvor man kan nyde de grønne omgivelser og det rekreative
lege- og læringsområde uden larmen fra Motorring M3. Vejforbindelsen bliver
en barriere for alle bløde trafikanter, der har deres forskellige transporter
på voldanlægget. Foreningen synes derfor ikke, at en vejforbindelse over
volden vil bidrage til et bedre grønt åndehul, og stiller sig også uforstående
overfor, at det skulle bidrage til en mere attraktiv bydel i den kommende
”Husum Haveby”.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at den valgte løsning er
designet med en række foranstaltninger, hvis formål er at formindske
påvirkningerne. Det handler bl.a. om reduktion af lys og støj, minimering af
arealinddragelsen samt omlægning af stier. Københavns Kommunen vurderer,
at en ny vejforbindelse vil have stor positiv betydning for områderne og vil være
nødvendig for en acceptabel afvikling af trafikken efter byudviklingen af
Tingbjerg og Bystævneparken. For at mindske påvirkningen af de rekreative
forhold forventes bl.a. eksisterende stiforbindelser opretholdt, og
Vejdirektoratet vil i samarbejde med kommunen vurdere, hvordan de
kommunale planer for de rekreative interesser langs vejforbindelsen, og
krydsning af vejforbindelsen, kan sikres i forbindelse med projektet. VVM-
undersøgelsen beskriver og vurderer, hvordan vejforbindelsen kan bygges
under bedst mulig hensyntagen til miljøet og de øvrige omgivelser, ligesom
undersøgelsen også rummer detaljerede studier af støjudbredelsen,
arealbehov, trafikale konsekvenser og anlægsøkonomi.
4.4. Fravigelse af anden lovgivning
Danmarks Naturfredningsforening
finder, at det er problematisk, at ophævelsen
af beskyttelseslinjerne sker gennem en anlægslov, idet de vigtige hensyn, der
ligger til grund for beskyttelseslinjerne, herved ikke sikres, som det ellers sker
ved Miljøstyrelsens normale praksis for reduktion af beskyttelseslinjerne.
Formålet med åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen er at sikre
fæstningskanalen og træbevoksningen som værdifulde landskabselementer og
som levesteder og spredningskorridor for plante- og dyreliv, og
fortidsmindebeskyttelseslinjen har blandt andet til formål at sikre
fortidsmindernes værdi som landskabselementer herunder indsyn til og udsyn
fra dem. Den øgede boligmasse og de mange nye beboere må forventes at
skabe et betydeligt tryk på Husumvold og dens omgivelser, og de nye boliger
vil komme til at dominere oplevelsen af landskabet og byrummet i væsentligt
omfang.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at lovforslaget
indebærer, at der kan foretages tilstandsændringer, som ellers er forbudt i
naturbeskyttelseslovens § 3 (forbud mod tilstandsændringer af visse
naturtyper), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 (skovbyggelinjen) og § 18
(fortidsmindebeskyttelseslinjen), uden at der skal søges dispensation hertil.
Forslaget har til formål at skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og
de regler i naturbeskyttelsesloven, der stiller krav om dispensation eller
tilladelse m.v. inden foretagelse af fysiske dispositioner nær visse naturtyper og
fredede områder.
Forslaget vil ikke have betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt
10
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0011.png
vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Hensynene bag disse
regler varetages fortsat i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og
de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i
de miljømæssige undersøgelser. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af
de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne
bestemmelser. Administrative tilladelser vil således ikke bidrage til et øget
beskyttelsesniveau. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
samt miljøkonsekvensvurderingerne for en beskrivelse af de relevante
arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som normalt kan kræve
tilladelse efter de omhandlede bestemmelser.
4.5. Flagermus
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
henviser til den supplerende flagermusundersøgelse gennemført af
Amphi Consult i 2022 konkluderes, at der er registreret 7 flagermusarter i
området, og at den artsrige flagermusforekomst afspejler områdets placering i
det sammenhængende habitatkompleks af Vestvolden, Utterslev Mose og
tilstødende grønne områder.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
peger på, at alle flagermus er totalfredede. De må ikke fanges eller ihjelslås.
Desuden må ødelæggelse eller beskadigelse af deres yngle- og rasteområder
ikke finde sted. Disse bestemmelser fremgår af jagt og vildtforvaltningsloven og
naturbeskyttelsesloven samt en række andre forskellige love og har til hensigt
at sikre fuld gennemførelse af EU habitatdirektivets artikel 12 om en
beskyttelsesordning for arter, som er opført på direktivets bilag IV, herunder de
danske flagermusarter.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København er
uenige i miljøkonsekvensrapportens ikke-tekniske resumes vurdering om
flagermus og mener ikke, at den bygger på et tilstrækkeligt fagligt funderet
grundlag, som bør indeholde viden om de 7 forskellige flagermusarters brug af
området på forskellige årstider og under forskellige vind- og vejrforhold.
Det foreslåede vejanlæg placeres ca. midt i et næsten 1.000 meter langt
ubrudte område. I dag er størstedelen den pågældende strækning på 1.000 m
meget moderat belyst om natten langs Voldalléstien og langs de to tværgående
sti- og broforbindelser over Vestvolden. Det foreslåede vejanlæg vil ifølge
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København med
kraftigere belysning være stærkt forstyrrende for alle områdets natdyr. Hertil
kommer lyset fra billygter og det at visse flagermus taber flyvehøjde over
tomme områder, hvilket skaber risiko for at de kolliderer med bilerne. Ifølge
lovforslaget må det desuden forventes at et 50-60 m bredt bælte på begge
sider af vejen bliver belastet med et støjniveau på 58-63 dB. Endeligt kan
nævnes forstyrrelser under anlægsfasen i form af arbejdsbelysning og støj.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København er
uenige i, at mulige forstyrrelser fra arbejdsstøj ikke vurderes at have skadelig
påvirkning for områdets arter eller bestande af flagermus.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
finder ikke, at man ikke på baggrund af de gennemførte registreringer, der kun
giver et øjebliksbillede af flagermusenes adfærd på de få dage hvor
registreringerne er gennemført, konkludere, at arbejdspladserne i projektet,
som vil have belysning om natten, ligger langt fra de områder hvor
vandflagermus (som er den mest lysfølsomme af de registrerede arter) er
observeret, hvorfor belysning fra byggepladserne samlet set ikke vurderes at
medføre påvirkning af vandflagermus. De øvrige 6 registrerede flagermusarter
11
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0012.png
vil også påvirkes af belysningen selvom de ikke er helt så lysfølsomme som
vandflagermus.
Undersøgelserne er derfor ikke, fyldestgørende for at kunne konkludere at den
økologisk funktionalitet kan opretholdes. Den foretagne vurdering bygger i
meget høj grad på om der skal fældes træer med synlige spor af flagermus
indenfor undersøgelsesområdet eller ej, mens vurderingen af om der sker en
forringelse af områdets økologiske funktionalitet alene bygger på nogle skøn,
som ikke kan begrundes på baggrund af de foretagne registreringer. Det er en
forudsætning for varetagelse af artsbeskyttelsen, at forekomster af beskyttede
arter er fyldestgørende undersøgt. Planklagenævnet og dettes forgængere har
i flere tidligere sager fastslået, at mangelfuld belysning af en arts forekomst er
en retlig mangel, der resulterer i planens ugyldighed.
En væsentlig miljøpåvirkning i forhold til flagermus kan ikke udelukkes på
grundlag af de gennemførte undersøgelser og derfor må der anlægges et
forsigtighedsprincip.
Alternativet v/Kristian Alex Larsen og Gitte Sofia Kirkeby
bemærker, at
flagermus er fredede. Lovforslaget berører risikoen for at biler vil ramme
flyvende flagermus, men også larmen og lyset vil gøre det svært for flagermus
at fouragere. Desuden er det ulovligt at flytte flagermus.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil samlet bemærke, at
Vejdirektoratet vurderer, at der med de udførte undersøgelser til fulde er
frembragt dokumentation til at beskrive projektets påvirkning af flagermus. Den
samlede afrapportering af miljøkonsekvensundersøgelsen omfatter desuden en
teknisk baggrundsrapport, tegningsbilag til teknisk baggrundsrapport,
trafikteknisk baggrundsrapport, miljøkortlægningsrapport og et
opsamlingsdokument fra dialog med organisationer og myndigheder.
I forbindelse med udarbejdelsen af høringsnotatet for den afsluttende høring
blev der gennemført en flagermusundersøgelse, svarende til den anden af de i
Miljøministeriets forvaltningsplan for flagermus anbefalede årstidsbestemte
undersøgelser. Undersøgelsen blev udført i starten af september 2022. Den
nye flagermusundersøgelse supplerer undersøgelsen i juni 2021, som fremgår
af afsnit 4 i miljøkortlægningsrapporten fra februar 2022, således at
forvaltningsplanens to primære undersøgelsesperioder begge er dækket.
Endelig har Vejdirektoratet i forbindelse med det lovforberedende arbejde for
anlægsprojektet udarbejdet et tillæg til miljøkonsekvensrapporten, som har
været i høring fra den 4. juli 2023 til den 15. august 2023. Vejdirektoratet har
herefter i november 2023 udarbejdet et sammenfattende høringsnotat
vedrørende høring af tillæg til MKV-rapport - Ny vejforbindelse mellem
Tingbjerg og Husum - Sammenfattende høringsnotat, som Social-, Bolig- go
Ældreministeriet skal henvise til.
Alle ovennævnte dokumenter kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside.
4.6. Padder
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
peger på, at der også er fundet truede padder i og omkring området. Danmarks
Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København tvivler på, at
man som et led i afværgeforanstaltningerne effektivt kan beskytte padderne
ved i anlægsfasen at opstille paddehegn og indsamle og genplacere padder
udenfor byggepladsen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil samlet bemærke, at
Vejdirektoratet vurderer, at der med de udførte undersøgelser til fulde er
frembragt dokumentation til at beskrive projektets påvirkning af padder. Den
12
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0013.png
samlede afrapportering af miljøkonsekvensundersøgelsen omfatter desuden en
teknisk baggrundsrapport, tegningsbilag til teknisk baggrundsrapport,
trafikteknisk baggrundsrapport, miljøkortlægningsrapport og et
opsamlingsdokument fra dialog med organisationer og myndigheder.
Ministeriet kan især henvise til lovforslagets pkt. 9.2.4. om
afværgeforanstaltninger samt Vejdirektoratets sammenfattende høringsnotat
vedrørende høring af tillæg til MKV-rapport - Ny vejforbindelse mellem
Tingbjerg og Husum - Sammenfattende høringsnotat fra november 2023, som
sammen med andre dokumenter kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside.
4.7. Trafik
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
finder, at vejforbindelsen vil generere en markant
øget trafik igennem området. Lokaludvalget er af den overbevisning, at denne
nye forbindelse kræver en trafikplan for området. Samtidig vil den nye multihal
i Tingbjerg og de mange nye boliger i Tingbjerg og Bystævneparken generere
mere trafik, hvilket vil kræve bedre forbindelser og nyordning af trafikken i form
af nordvendte ramper til Hareskovmotorvejen, bedre indpasning af trafikken på
Frederikssundsvej og løsninger på, hvordan den øgede trafik gennem Husum
Nord og Tingbjerg kan gennemføres.
Region Hovedstad
finder, at det er vigtigt, at udformningen af en ny
vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum understøtter både kollektiv trafik
(særligt muligheden for højklasset kollektiv trafik) samt cyklister. Det gælder
både cyklister på tværs og langs Vestvolden.
Vestvoldens Venner
finder, at afviklingen af biltrafikken mellem Tingbjerg og
Husum via en ny vejoverføring helt generelt ikke vil gavne området, som i
forvejen er presset med trafik fra de omkringliggende indfaldsveje. Der er
særligt megen trafik på Mørkhøjvej, Islevhusvej og Åkandevej/ Gadelandet/
Storegårdsvej, hvor alt sammen samles kaotisk på Frederikssundsvej / Husum
Torv. Foreningen mener, at det står mål med de målsætninger, Københavns
Kommune har med at begrænse biltrafikken i kommunen og grøn mobilitet.
Foreningen savner også en undersøgelse af Tingbjerg beboernes (og de
kommende Husum Haveby beboeres) biltrafik behov. Foreningen finder, at det
være bedre at lave nordvendte ramper på Hillerødmotorvejens afkørsel ved
Tingbjerg, så trafikken vil kunne ledes mod nord og ikke kun ind mod byen.
Ligeledes vil en vejforbindelse til Mørkhøjvej give en åbning til Tingbjerg som
også vil kunne lede trafikken væk fra området og ud af byen. En sådan
vejforbindelse vil også forbedre muligheden for forøget kollektiv transport til og
fra Tingbjerg. En mulighed for at intensivere adgangen mellem Tingbjerg og
Husum kunne alternativt være at renovere gang- og cykelforbindelserne
mellem de to bydele, da bedre forhold for de bløde trafikanter vil kunne bidrage
til et tættere naboskab og fælles udnyttelse af voldområdet.
Alternativet v/Kristian Alex Larsen og Gitte Sofia Kirkeby
finder, at beregningen
vedrørende en trafikbelastning på 8200 biler i døgnet ad den nye vej tager
udgangspunkt i at trafik vil blive flyttet fra Ruten og Åkandevej ikke tager
hensyn til, det forventes næsten dobbelt så mange indbyggere, som i højere
grad end nu har biler. Frederikssundsvej har i forvejen en høj trafikbelastning,
og man kan derfor forvente omfattende propdannelse i myldretrafikperioderne
med konsekvenser for trafiknettet generelt.
Innovater A/S
har bemærket, at virksomheden siden 2013 har arbejdet med
byudvikling i Tingbjerg i samarbejde med boligselskaberne. For nye
boligbebyggelser i området som er koncenteret omkring Ruten, vil en øget
trafikbelastning på Ruten selvfølgelig have en række følgevirkninger, som ikke
isoleret set er positive i form af frekvens på trafik med støj og oplevet tryghed til
følge. Det er dog virksomhedens opfattelse, at den øgede trafik vil have en
række positive følgevirkninger bl.a. erhvervsforudsætningerne ovenfor og
tilgængeligheden for beboere, som samlet også her giver os anledning til at
13
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0014.png
ønske os, at projektet realiseres.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil samlet bemærke, at det
foreslåede anlægsprojekt er et led i implementeringen af en udviklingsplan, der
skal nedbringe andelen af almene familieboliger i det almene boligområde
Tingbjerg/Utterslevhuse. Det skal forbinde boligudviklingsområdet
Bystævneparken med Tingbjerg. Vejdirektoratets samarbejdsaftale med
Københavns Kommune omfatter derfor ikke undersøgelser af alternative
vejforbindelser, forbedring af den kollektive transport eller lignende. I den
gennemførte trafiktekniske undersøgelse belyses derfor kun de trafikale
effekter af en ny vejforbindelse over Vestvolden. Den planlagte nye
vejforbindelse over Vestvolden vil primært medføre en omfordeling af trafikken
mellem Tingbjerg og Husum. Trafikbelastningen på Frederikssundsvej og
Mørkhøjvej forventes at forblive uændret. Den planlagte vejforbindelse vil
derfor ikke forværre de nuværende trængselsproblemer omkring
Frederikssundsvejen, men heller ikke afhjælpe de nuværende
trængselsproblemer i området.
Movia
har tilkendegivet ønske om at deltage i en analyse af, hvilke muligheder
den nye vejforbindelse vil få for afviklingen af bustrafikken på de tilstødende
veje, som forventeligt får ændringer i trafikmængderne. Dette gælder også de
ændrede vejtekniske greb, der oplistes i høringsmaterialet i form af
hastighedsdæmpende foranstaltninger o.l.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at ministeriet har
noteret sig Movias ønske.
4.8. Støj
Alternativet v/Kristian Alex Larsen og Gitte Sofia Kirkeby
finder, at den
forventede støjbelastning på Ruten vil blive høj (ifølge lovforslaget op til 68 dB)
og vil medføre behov for facadeisolering af de berørte boliger. Altanerne i fx
Utterslev Huse, der nu vender ud mod stille natur, vil blive uegnede at opholde
sig på.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at der er foretaget
grundige undersøgelser af de eksisterende og fremtidige støjforhold, herunder
mulighederne for at afværge og reducere støjudbredelsen fra vejen. I
undersøgelsen er der gennemført beregninger og vurderinger af
støjudbredelsen. Der vil med den nye vej være væsentlige påvirkninger af de
rekreative områder
–
særligt tæt på vejen. Der er derfor undersøgt en række
afværgeforanstaltninger, herunder en hastighedsgrænse på 40 km/t, en
støjreducerende asfaltbelægning og placering af støjskærme.
Endelig er facadeisolering af boliger også undersøgt for at dæmpe støjen fra
fremtidig trafik på den nye vej. Det vil have en god støjdæmpende virkning og
det anbefales derfor at der gives tilskud til facadeisolering, da dette vurderes at
være den mest effektive og realiserbare løsning for de boliger, som påvirkes af
støjen over grænseværdien og som oplever en stigning i støjniveauet på mere
end 3 dB, som er mærkbart. I forhold til støj i byggeperioden vil der komme
væsentlige støjpåvirkninger, særligt fra spunsarbejder. Dette vil kunne
afværges væsentligt ved delvis nedvibrering af spunsen. Byggeperioden vil
samlet kun vare godt et år og det påregnes udført indenfor normal arbejdstid
efter grænseværdierne i Københavns Kommunes bygge-og anlægsforskrift.
4.9. Ledninger
Novafos og Hofor
har bemærket, at der ved matr. 1702 findes
overløbsbygværket U11 med tilhørende ledningsanlæg nord for voldgraven.
Ledningsanlægget er hovedsageligt ejet af Novafos (88%) og HOFOR ejer en
mindre andel (12%) af ledningsanlægget. Ledningsanlæg samt tilhørende
overløb har vital funktion for spildevandssystemet og kan ikke tages ud af drift.
14
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0015.png
Novafos og HOFOR beder om, at der tages hensyn til ledningen i forbindelse
med detailprojekteringen herunder også særlig håndtering af
overløbsbygværket og hvordan tilstedeværelsen af dette i givet fald influerer på
projektet. Arbejderne ønskes at blive koordineret med Novafos og HOFOR i
videst mulig udstrækning. Det forventes at Novafos/HOFOR får udleveret
behørig dokumentation på at eventuelle arbejder ikke vil skade ledninger eller
bygværket. Eventuelle graveskader forventes udbedret af graveaktøren uden
omkostning for Novafos/HOFOR.
Hofor har oplyst, at HOFOR Vand København A/S på Vestvolden har en vital
transmissionsledning til levering af drikkevand til København (ø1100 mm
Bonna-ledning). Vandtransmissionsledningen er vital for vandforsyningen, idet
der via denne ledning hver nat pumpes vand fra flere regionalevandværker til
HOFOR Vands beholderanlæg i Gladsaxe. Oppumpning af vand til
beholderanlægget er nødvendig for at modvirke trykstigninger i ledningsnettet i
København. Ledningen kan ikke tages ud af drift. Vand fra beholderanlægget
sikrer bl.a., at vandforsyningen til København er tilstrækkelig ved
spidsbelastning hver morgen. Vandtransmissionsledningen er beskyttet med
en deklaration og et 6 m bredt servitutbælte inden for hvilket, der ikke må
arbejdes eller foretages ændringer
–
herunder alle former for
terrænreguleringer
–
uden forudgående tilladelse fra HOFOR Vand.
HOFOR Spildevand planlægger regnvandshåndtering på arealet vest for
Langhusvej. HOFOR Spildevand skal finde arealer til forsinkelsesvolumen
(10.000 m3) og dertilhørende rensetekniske anlæg. Regnvandet skal udledes
til Fæstningskanalen. Det forventes at anlæggene kan bygges under terræn og
der kan retableres med mulighed for drift og vedligehold via dæksler i
terræn. Projektet kan planlægges helt eller delvist under nyt vejtracé for
Husum-Tingbjerg forbindelsen. Projektet forventes medtaget i
Spildevandsplanens plantillæg 2025. Matrikel 1702 og 3368a er nævnt
inddraget i spildevandshåndteringen i spildevandsplantillæg 2024, som lige har
været i høring.
Vedr. matr. 3636 & 1702 har HOFOR behov for at etablere en 15 l/s
pumpestation (samt tilhørende ledninger til og fra), for at kunne løfte
spildevandet. Det er afgørende for at separatkloakeringen i Tingbjerg lykkedes.
HOFOR ser gerne at anlægge og idriftsætte ny pumpestation og tilhørende
ledningsanlæg inden Vejdirektoratet påbegynder udførelsen af den nye bro.
HOFOR vil meget gerne indgå i dialog med Vejdirektoratet om placeringen.
Hofor finder, at anlægsloven ikke kan sikre rettigheder for ledningsejere kan
medføre omfattende forsinkelser, da ledningsejernes mulighed for
ekspropriation sker via det kommunale system, hvilket kan tage flere år.
HOFOR har få fjernvarmeledninger i selve projektområdet, men flere ledninger
liggende i vejareal tæt på projektområdet. Fjernvarmeledningerne er specifikt
placeret i Ruten nord for Vestvolden og i et areal syd for Vestvolden.
Ledningerne forsyner henholdsvis Utterslev Huse og Bystævneparken, og
derfor kan disse ledninger ikke undværes, hvorfor HOFOR ønsker at blive
inddraget, såfremt disse ledninger bliver påvirket af projektet.
HOFOR planlægger at anlægge en regnvandsbassinledning i Bystævnet i
2025, som er projekteret til at tage imod hverdagsregn fra byudviklingsområdet
”Bystævneparken”. Det ekstra vejvand der kommer fra broen, er den ikke
projekteret til at tage imod. I dag bliver vejvandet håndteret af kommunen. Der
skal ligeledes koordineres med Vejdirektoratet, så bassinledningen kommer til
at ligge hensigtsmæssigt i forbindelse med broen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal indledningsvist bemærke, at
lovforslaget indeholder regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder
nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og
15
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0016.png
omlægning af ledninger, i overensstemmelse med praksis for anlægslove på
Transportministeriets område.
Høringsnotatet behandler ikke rettigheder for konkrete ledningsanlæg. Efter
vedtagelse af vedtagelse af anlægsloven og i forbindelse med den endelige
detailprojektering vil Vejdirektoratet have en løbende dialog med
ledningsejerne med det formål at få klarlagt de nærmere forhold omkring de
enkelte ledninger og i samarbejde med ledningsejer undersøge og vurdere om
et eventuelt ledningsarbejde kan undgås. I overensstemmelse med
lovforslagets § 11 skal Vejdirektoratet tage hensyn til ledningsanlæg i
forbindelse med projektet. Vejdirektoratet vil derfor kontakte ledningsejerne
tidligt i processen med henblik på afklaring af, om det bliver nødvendigt at
omlægge ledninger m.v.
4.11. Borgerhenvendelser
Per Christensen
finder, at det er en rigtig dårlig ide at sende så mange flere
biler ud på Storegårdsvej, som lig er blevet smallere, da der er lavet cykelstier
og samtidig er der allerede problemer når Frederikssundsvej skal passeres
eller svinges ud på i myldretiden om eftermiddagen. Han kan ikke se, at der
kan blive plads til 8500 flere køretøjer på Storegårdsvej.
Joachim Sigvardt
finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt at overveje en
løsning, der kunne lede trafikken mod Mørkhøjvej, hvis man skal have
en ny vej ud af Tingbjerg.
Kristine Hybschmann
finder, at en vejforbindelse til Tingbjerg vil betyde, at
aktiviteter i Tingbjerg i højere grad blive valgt fra, da ruten dertil ikke vil være
en lige så behagelig støjfrie, bilfri oplevelse. Formålet med broen virker altså
ikke i praksis, da den vil isolere i stedet Tingbjerg yderligere. Hun foreslår, at
det smukke, grønne, historiske område forbliver fredet.
Julie Blicher
har fastholdet, at der ikke ønskes at støtte ny lov om anlæggelse
af vej over Vestvolden og dermed støtte om ophævning af naturfredet område.
Det virker omsonst og unødvendigt at ødelægge endnu et af de få fredede
naturområder i København. Hun foreslår i stedet, at der laves en åbning
mellem Ruten og Mørkhøjvej.
Marie Viuff
har peget på, at projektområdet, hvor den nye vejforbindelse er
planlagt, og de omkringliggende områder langs Vestvolden, har stor rekreativ
værdi for lokalområdet Tingbjerg/Husum. Hun finder, at fortidens intentioner
om fredning skal respekteres for at bevare vores natur og fortidsminder for
fremtiden, I stedet for at give carte blanche til kortsigtet kommunalpolitik som
kun løser “problemerne“ på papiret. Man skylder ligeledes de lokale beboere,
som er modstander af projektet, at finde alternative løsninger. Der har kun
været ét løsningsforslag på bordet
–
som ikke har inddraget lokalbefolkningens
ønsker. Dette forløb vidner om, at beslutningerne bliver truffet og vedtaget over
hovedet på folk, som ikke føler sig hørt eller repræsenteret af lokaludvalget.
Nanna Philipson Brandorff
finder, at projektet vil påføre uoprettelig skade på et
fredet historisk område samt ødelægge de rekreative naturområder, som
gør netop Tingbjerg og Husum til de attraktive boligområder, de er i dag. En ny
bilvej vil være en helt grotesk overtrædelse af fredning mod ændring ved
gravning i volden. De to stianlæg med broer over fæstningskanalen udgør en
fremragende grøn forbindelse mellem Tingbjergbebyggelsen og
Husum/Bystævneparken for såvel gående som tohjulede. En bilvej vil ikke
bringe de to delbyer Tingbjerg og Bystævneparken i tættere forbindelse.
Jumana El-Subaihi og Abdul Abood
finder, at lovforslaget vil fratage
kompetencen fra naturfredningsnævnet og Kultur- og Slotsstyrelsen (samt de
to forskellige love for netop at beskytte fortidsminde og naturen). Det vil gå over
natur, biodiversitet, miljø osv. Der er mange muligheder for at anlægge en ny
16
 L 175 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856763_0017.png
vej, men man vælger den vej, der vil have mest mulige konsekvenser for
naturen, beboerne, fredninger, biodiversiteten og m.m.
John Gerlach Eiberg
henviser til, at Tingbjerg ikke længere er på listen over
udsatte boligområder, således at grundlaget for lovforslaget må være
bortfaldet. Han undrer sig over lovforslagets bestemmelse om delegation af
transportministerens beføjelser til en myndighed under ministeriet.
Pia Wiborg
er imod en ny vejforbindelse/bilbro fra Tingbjerg til
Bystævneparken. Hun peger på, at de største CO2 synder er betonbyggerier
og de tunge lastbiler, der tillige smadre vejnettet. Det giver ingen mening, at
man vil bygge endnu mere betonslum på grønne områder med store
konsekvenser for biodiversitet, mennesker og dyr.
Eva Elming og Ole Schmidt
protesterer imod lovforslaget, der vil skabe enorme
trafikale problemer, i et område der i forvejen er hårdt ramt trafikalt. Bystævnet,
Storegårdsvej, Gadelandet og Frederikssundsvej er allerede nu hårdt presset
trafikalt. Der kommer til at være forurening og støjplager for alle de biler der vil
køre igennem, og der vil blive yderligere pres på vejen, når planen for
Bystævneparken bliver gennemført med boliger og en stor befolkningstilvækst i
området. Fæstningsværket er historisk, rekreativt, og et fredfyldt åndehul i
København, som har været og er udflugtsmål for mange Københavnere og
andre med interesse for at opholde sig i et stykke unikt natur. Vejforbindelsen
vil ødelægge den fantastiske legeplads og området omkring legepladsen, og vil
medføre, at der skal fældes træer, som er af vital betydning for natur og klima.
Pernille Struck
er imod, at man laver en vejforbindelse over volden. I Tingbjerg
bygger man på alle grønne områder. Der kommer også så mange nye boliger,
hvor folk ikke kan parkere, og så vil de også have trafik igennem Tingbjerg,
langs tæt bebyggelse - hvor der ikke er plads til busser og dem der bor i
Tingbjerg, der skal parkere. Volden er desuden også fredet og det skal man
ikke ophæve. Hvis man skulle bygge en vej i Tingbjerg på grund af de mange
nye boliger, burde man forsætte vejen af ruten op til Mørkhøjvej, hvor en meget
lille del skulle affredes - som fredningsnævnet konstaterede
maj 2017. Man ville undgå at skulle spørge Gladsaxe kommune, undgå
trafikale problemer og m.m.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil samlet bemærke, at
bemærkningerne fra ovennævnte borgere rejser spørgsmål, som ministeriet
allerede har forholdt sig til i sine bemærkninger anført i pkt. 4.1.-4.8., som
ministeriet henviser til. Ministeriet har herefter ikke yderligere bemærkninger.
17