Tak. Undskyld forvirringen, formand; jeg ville bare gå op i god tid. Tak for ordet. Vi behandler mange lovforslag og beslutningsforslag på den her tid af året, og det betyder, at lovbehandlingen i Folketinget er meget tidspresset. Det gælder også de her to lovforslag, L 175 og L 176 om en affredning af Vestvolden.
Der er nogle politiske bemærkninger, som jeg simpelt hen bare ikke har nået at skrive ind i betænkningen fra Boligudvalget. Så det er derfor, jeg tager ordet nu, altså for lige at sige de bemærkninger. Jeg synes, at det er vigtigt, at beboerne i og omkring Tingbjerg i Københavns Kommune bliver hørt i Folketingssalen. Jeg synes også, at det er vigtigt, at naturen og kulturhistorien får ordlyd i Folketinget.
Lovforslagene handler som bekendt om at affrede en del af det historiske monument Vestvolden, så der dels skal bygges nogle boliger, dels skal bygges en vejbro, som kan forbinde boligområdet Tingbjerg med naboboligområdet Bystævneparken. Begge dele er nødvendigt for, at Tingbjerg kan nedbringe andelen af almene familieboliger og dermed undgå at skulle rive boliger ned, som ellers har været skæbnen for andre boligområder, som er blevet udpeget som såkaldte omdannelsesområder.
Jeg har sagt meget i den her sag om, hvor skør jeg synes parallelsamfundslovgivningen er, så jeg kommer ikke til at gentage mig selv. Til gengæld vil jeg gerne kommentere på nogle af de svar, jeg har fået fra ministeriet her inden andenbehandlingen. Vi er i Alternativet bekymret for, at vi med det her lovforslag endnu en gang slår et søm i den ligkiste, hvorved vi stille og roligt begraver vores fredningslov. Vi er bekymret for, at vi skaber præcedens for, hvor lidt der skal til, før man fra Folketingets side vedtager anlægslove, der ophæver fredning af områder.
Det har jeg spurgt ministeriet til, og ministeriet mener ikke, at anlægsloven vil skabe præcedens. Ifølge ministeriet er implementeringen af ghettoloven nemlig et tungtvejende nationalt hensyn. Og der må jeg bare konstatere, at ministeriet jo her egentlig bekræfter Alternativets bekymring. Vi er, som vi ser det, reelt nu i en situation, hvor lovgivning fra Folketinget, uanset hvor småt og kommunalpolitisk det så måtte være, er nok til at affrede et kulturhistorisk monument.
Jeg kan forstå på regeringen, at de mener, at bekæmpelse af såkaldte parallelsamfund er et tungtvejende samfundsmæssigt hensyn. Det kan man være uenig eller enig i. Men problematikken her er jo, at vejforbindelsen ikke er en bekæmpelse af parallelsamfundet. Så vejforbindelsen tjener i sig selv ikke noget tungtvejende nationalt hensyn, og vejforbindelser er heller ikke krævet i ghettoloven. Det er jo bare et krav, som regeringen siden hen har fundet på. Vi ved, at der er alternativer til at bygge en vejforbindelse. Så jeg synes, at vi ender i en vild situation, og definitionen af, hvad der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn, bliver løsrevet fra virkeligheden. På den måde synes jeg, at vi svigter formålet med fredningsinstitutionen. Det er et skråplan. Så er det sagt fra Folketingets talerstol.
Så bør jeg også tilføje, at jeg synes, at lovbehandlingen skal ses, i lyset af at EU-Domstolen p.t. er i gang med at undersøge, om ghettoloven er i overensstemmelse med EU's direktiv om racelighed. I Alternativet mener vi, at det ville have været ordentligt, hensigtsmæssigt og ikke mindst rettidig omhu at afvente Domstolens afgørelse, som forventes at komme i efteråret, før regeringen havde fremsat lovforslagene.
Hvis loven viser sig at være i strid med EU-retten, skal ghettolovgivningen justeres, så der ikke længere lægges vægt på beboernes etniske oprindelse. Alligevel har man fra regeringens side valgt at fortsætte ufortrødent med at implementere den såkaldte ghettolov. Det synes jeg er trist, både for naturen, kulturhistorien og ikke mindst beboerne i Tingbjerg, men også de mange andre borgere i Danmark, der indtil videre er blevet ramt af ghettolovens konsekvenser.
Det var sådan set bare det, som jeg ville sige, og som jeg ikke fik tilføjet i betænkningen. Og ellers håber jeg, at vi kan gå andre veje, bogstavelig talt. Tak for ordet.