Boligudvalget 2023-24
L 174
Offentligt
2865940_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3498
Doknr.
862752
Dato
13-05-2024
Folketingets Boligudvalg har den 3. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L
174) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
L 174 - Spørgsmål nr. 1:
”Det
fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag
normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført
i det pågældende folketingsår. Det fremgår videre af både Justitsministeriets
Lovkvalitetsvejledning, afsnit 9.6, og Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1,
2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i
fremsættelsestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør
oplyses, om lovforslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår. Vil
ministeren oplyse, hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i
fremsættelsestalen, henset til at lovforslaget først er fremsat den 25. april, og i
svaret tillige oplyse begrundelsen for den sene fremsættelse, og om
lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folketingsår?”
Svar:
Den sene fremsættelse skyldes det forhold, at Udbetaling Danmark som følge
af lovforslaget skal tilpasse deres sagsbehandlingssystem. Behovet for at
afklare de nødvendige tilpasninger, herunder disses kompleksitet, er årsagen
til, at lovudkastet ikke kunne fremsættes inden den 1. april 2024.
Lovforslaget ønskes vedtaget i det indeværende folketingsår med henblik på at
træde i kraft den 1. juli 2024, således at Udbetaling Danmark kan tilpasse
deres sagsbehandlingssystem og Landsbyggefonden gennemføre en
ansøgningsrunde i løbet af foråret/sommeren, og at huslejenedsættelser kan
gennemføres i september 2024.
Det beklages, at ovennævnte ikke fremgår af den skriftlige fremsættelsestale.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1