Boligudvalget 2023-24
L 174 Bilag 1
Offentligt
2856746_0001.png
Enhed
Almene Boliger
Sagsbehandler
Elmir Tartic
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 1643
Doknr.
828862
Dato
25-04-2024
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter
bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til
midlertidige huslejenedsættelser)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslaget har været i høring i perioden den 22. marts 2024 til 9.
april 2023.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Akademisk
Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene
Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i
Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Lejere,
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale
Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre
og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, KL,
Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision -
BDO, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for
Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU
(Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark,
Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes
Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og Ældre
Sagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, BL
–
Danmarks Almene Boliger, Byggeskadefonden, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører, KL,
Landsbyggefonden og Udbetaling Danmark.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
1
 L 174 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856746_0002.png
Ankestyrelsen, Byggeskadefonden, Danske Ældreråd, FRI - Foreningen af
Rådgivende Ingeniører og Landsbyggefonden har ingen bemærkninger til
udkastet.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:
•
•
•
Der er foretaget mindre ændringer på baggrund af Digitaliseringsstyrelsen
bemærkninger vedrørende principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Der er foretaget visse tilpasninger og præciseringer på baggrund af
Udbetaling Danmarks bemærkninger.
Der er foretaget ændring på baggrund af Datatilsynets høringssvar.
4. Bemærkninger til lovforslaget
BL - Danmarks Almene Boliger
finder, at det er vigtigt, at boligstøttemodtagere,
der får beregnet deres boligstøtte på baggrund af reglerne i boligstøttelovens § 13,
ikke mister retten til arealdispensation, idet boligstøtten ikke anses for afbrudt i
perioden uden udbetaling af boligstøtte i måneden med huslejenedsættelsen. Det
er afgørende for BL, at intentionerne i lovforslaget kan realiseres og at ingen
boligstøttemodtagere mister deres ret til arealdispensation, jf. boligstøttelovens §
13.
BL henstiller desuden til, at konsekvenserne af ordningen følges tæt med en særlig
opmærksomhed på, om der som følge af ordningen ikke sker et nettotab i
rådighedsbeløbet. Viser erfaringerne, at der sker en utilsigtet nedgang i borgerens
samlede ydelser, må nødvendige regelændringer ifølge BL ske hurtigt, så borgerne
ikke bliver stillet økonomisk ringere som konsekvens af det midlertidige
huslejetilskud.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har ikke bemærkninger til det anførte om
boligstøttelovens § 13, da denne problemstilling allerede er håndteret i lovforslaget.
For så vidt angår BL´s bemærkning om rådighedsbeløb og samlede ydelser, skal
ministeriet bemærke, at der er tale om to forskellige begreber. Borgerens samlede
ydelser kan falde uden at den pågældendes rådighedsbeløb falder. Når en
boligstøttemodtager ikke skal afholde sin boligudgift i én måned, vil den
pågældendes boligstøtte bortfalde for denne måned. Der vil i sagens natur sker en
nedgang i borgerens samlede ydelser på grund af boligstøttens bordfald, men dette
vil være mindre end det fald, der vil ske på udgiftssiden på baggrund af
huslejenedsættelsen. Når der er tale om andre sociale ydelser - f.eks. hjælp i
særlige tilfælde - er disse altid afhængige af borgerens indtægter og udgifter på det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen forholder sig til borgerens ansøgning om
hjælp.
KL
er enig med ministeriet i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at beboerne skal
genansøge om boligstøtten grundet et tilskud til midlertidige husleje-nedsættelse.
Dette skyldes, at der vil være en række borgere der ikke får fremsendt en ny
ansøgning i tide og derved risikerer, at få økonomiske problemer i forhold til at
kunne betale huslejen. KL er derfor tilfreds med det fremsatte løsningsforslag, hvor
ansøgninger tage automatisk op af UDK skal foretage en vurdering, om
husstanden har ret til boligstøtte efter den midlertidige huslejenedsættelse er
ophørt.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har ikke bemærkninger hertil.
Datatilsynet
bemærker, at det på baggrund af det fremsendte ikke står tilsynet klart,
hvorfor videregivelsen af personoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (STAR), jf. den foreslåede § 174 a, stk. 5, er nødvendig for
varetagelsen af den opgave, som er pålagt styrelsen om at etablere og samle data
af betydning på beskæftigelsesområdet iht. § 38 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Det står videre ikke tilsynet klart, om
2
 L 174 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856746_0003.png
databeskyttelsesforordningens artikel 14 vil blive iagttaget for så vidt angår
ovennævnte videregivelse af personoplysninger til STAR.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
skal hertil bemærke, at § 174, stk. 5, jf.
lovforslaget § 1, nr. 3, vil udgå af lovforslaget med henblik på nærmere
overvejelser.
Digitaliseringsstyrelsen
finder, at der skal redegøres for usikkerhederne og
eventuelle andre risici i forbindelse med it-udviklingen hos Udbetaling Danmark
(UDK), herunder den estimerede tidsplan, og at lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne kan tydeliggøres. Digitaliseringsstyrelsen finder det
positivt, at Social- Bolig- og Ældreministeriet har foretaget en komplet redegørelse
for lovforslaget i relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, dog
foreslår, at beskrivelsen af princip #4 om sammenhæng på tværs med hvilke tiltag
der konkret påtænkes udført, for at sikre en smidig og korrekt dataanvendelse
princip #7 om forebyggelse af snyd og fejl uddybes.
Social- Bolig og Ændreministeriet
skal hertil bemærke, at ministeriet har tilrettet
bemærkningerne i henhold til Digitaliseringsstyrelsens forslag, herunder uddybet
bemærkninger til princip princip #4 og princip #7.
Udbetaling Danmark
har bemærket, at der ikke vil være forskel i den måde, hvorpå
UDK modtager oplysninger om huslejenedsættelserne som følge af inflationshjælp
for henholdsvis boliger, der er i Huslejeregisteret, og boliger som ikke er i
Huslejeregisteret. Udbetaling Danmark vil således modtage oplysninger fra
Landsbyggefonden om alle adresser, hvortil der udbetales inflationshjælp, på én
samlet liste. Hermed sikres at alle adresser, hvortil der er udbetalt inflationshjælp,
indberettes korrekt og indenfor det aftalte tidsrum. Således mindskes risikoen for,
at der vil være borgere, der både for udbetalt inflationshjælp og boligstøtte for
samme periode. Udbetaling Danmark vil ikke indhente eller behandle oplysninger
om nogle borgere, der bor på adresser, hvor der udbetales inflationshjælp til, men
hvor der ikke også udbetales boligstøtte. Udover listen fra Landbyggefonden vil
Udbetaling Danmark også få oplysninger via Huslejeregisteret om de boliger, som
der udbetales inflationshjælp til. Når oplysningerne fra Huslejeregisteret kommer
ind i Udbetaling Danmarks fagsystem, vil de blive sammenlignet med
oplysningerne fra Landsbyggefondens liste for at lave en ekstra verificering af
oplysningerne. For så vidt angår de adresser, hvor der ved modtagelse af data fra
Landsbyggefonden endnu ikke er en aktiv boligstøttesag, men hvor der
efterfølgende kommer en ansøgning med opstart i den måned hvor
inflationshjælpen udbetales, vil Udbetaling Danmarks fagsystem
sammenkøre med data fra Landsbyggefonden for at undersøge, hvorvidt der er tale
om en adresse, hvortil der udbetales inflationshjælp. Således vil der opstartes en
boligstøttesag i den måned, hvor der søges boligstøtte fra, men der vil ikke ske en
udbetaling i den måned, hvor der samtidig er udbetalt inflationshjælp, og huslejen
derfor er 0 kr.
Social- Bolig og Ændreministeriet
skal hertil bemærke, at lovforslaget vil blive
tilpasset ovennævnte beskrivelse af processen.
Udbetaling Danmark
har endvidere bemærket, at det ikke er muligt for Udbetaling
Danmark at understøtte behandling af alle sager, som er stoppet som følge af en
omberegning efter § 46 i lov om individuel boligstøtte. Der er i Udbetaling
Danmarks estimering alene taget højde for, at fritagelse for genansøgning kun
gælder for boligstøttemodtagere, hvis boligstøtte er stoppet grundet nedsættelse af
huslejen som følge af udbetalt inflationshjælp. Såfremt Udbetaling Danmark skal
understøtte ovenstående, som beskrevet i lovforslaget, vil dette kræve yderligere
analyse samt evt. ny estimering. Hvis dette er tilfældet, vil således også betyde, at
det ikke er muligt for Udbetaling Danmark at holde den nuværende tidsplan.
Det er Udbetaling Danmarks vurdering, at der med lovforslaget ikke er givet
tilstrækkelig hjemmel til fravigelse af de almindelige omberegningsbestemmelser i
lov om individuel boligstøtte. Det betyder, at der i de tilfælde, hvor en sag
omberegnes af andre årsager end nedsættelse af husleje som følge af udbetalt
inflationshjælp, ikke vil skulle træffe afgørelse herom efter de almindelige regler i
lov om individuel boligstøtte, hvis omberegningen ville have medført at boligstøtten
vil kunne være ophørt i samme måned. Hvis dette er intentionen, vil Udbetaling
Danmark anbefale at dette præciseres i lovforslaget.
3
 L 174 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
2856746_0004.png
Social- Bolig og Ændreministeriet
skal hertil bemærke, at den foreslåede
bestemmelse i § 174 a, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, i lovforslaget alene omfatter
omberegning efter § 46 i boligstøtteloven, for boligstøttemodtagere, der opnår
huslejenedsættelse.
Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne, boligstøttemodtagere, der får
huslejenedsættelse vil få omberegnet deres boligstøtte efter § 46 i lov om individuel
boligstøtte og vil allerede alene på grund af huslejenedsættelsen miste boligstøtten
den pågældende måned, da huslejen sættes til 0 kr., og da boligstøtteberegningen
tager udgangspunkt i boligudgiften. Andre eventuelle årsager til omberegning af
boligstøtte i den pågældende måned vil derfor ikke have betydning. Andre
eventuelle årsager til omberegning efter § 46 i boligstøtteloven vil derimod kunne få
betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og fremadrettet, f.eks. en
ændring i husstandens sammensætning. Andre årsager til omberegning kan
tilsvarende få betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og fremadrettet,
hvis der er tale om en omberegning efter § 44 i boligstøtteloven.
Udbetaling Danmark
har bemærket, at det har hjemmel til at stoppe en
boligstøttesag, når en boligstøttemodtager ikke får udbetalt boligstøtte i 3
sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes
ændringer i husstandssammensætningen jf. § 40, stk. 4. I relation til nærværende
lovforslag skal det bemærkes, at den måned hvori der udbetales inflationshjælp vil
nulstille optællingen af de 3 måneder, som der skal være forud for stop af
boligstøtten efter § 40, stk. 4. Dette skyldes, at der ikke vil være tale om 3
sammenhængende måneder med 0 kr. i boligstøtte som følge af borgerens
indkomst. Udbetaling Danmark vil derfor foreslå, at dette præciseres i
bemærkningerne.
Social- Bolig og Ændreministeriet
skal hertil bemærke, at dette vil blive præciseret i
lovbemærkningerne.
4