Sundhedsudvalget 2023-24
L 172
Offentligt
2871548_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: tal
Sagsnr.:2024 - 692
Dok. nr.: 157285
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 til L 172 (Pligtmæssige lagre af kritiske
lægemidler m.v.), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 13. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus
Lingreen (RV).
Spørgsmål nr. 12:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt at lade borgere og patienter betale for
opbygning af pligtlagre på lægemidler, sådan som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget
også selvom mange lægemidler på listen aldrig har været i restordre?”
Svar:
Det er generelt vanskeligt at forudsige, hvilke lægemidler der bliver ramt af
forsyningsproblemer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at se på, hvilke lægemidler der
tidligere har været i restordre. Fastlæggelsen af, hvilke kritiske lægemidler, der skal
være omfattet af lagerpligten, vil ske ud fra en vurdering af konsekvenser for
patienterne ved mangel på et lægemiddel. Der vil blive lagt vægt på bl.a., om
lægemidlerne er til behandling af tilstande og sygdomme, der kræver akut
behandling eller er kroniske, og hvor manglende behandling på kort sigt kan medføre
død, indlæggelse, varige mén eller væsentligt forringet livskvalitet, eller om skift til
alternativ behandling medfører væsentlige patientsikkerhedsmæssige risici.
Jeg er opmærksom på, at lovforslaget vil medføre omkostninger for virksomhederne,
hvilket kan få konsekvenser for medicinpriserne. Derfor er det naturligvis væsentligt,
at lagerpligten ikke bliver mere omfattende end nødvendigt. Jeg har lyttet til de
input, der er kommet fra både offentlige og private aktører på området. Regeringen
har på den baggrund tilpasset lovforslaget for at ramme den rette balance og
mindske konsekvenserne for virksomhederne.
For borgere vil mulige øgede medicinudgifter som følge af lovforslaget blive
begrænset af gældende regler om medicintilskud til tilskudsberettiget medicin.
Tilskudssystemet er indrettet sådan, at jo større udgifter patienten har til
tilskudsberettiget medicin, jo mere får patienten i tilskud inden for en periode på ét
år. Derudover er der et loft over, hvor meget den enkelte borger skal betale i løbet af
den et-årige periode. Egenbetalingsloftet er i dag på 4.575 kr. per tilskudsår.
Med venlig hilsen
L 172 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om det er rimeligt at lade borgere og patienter betale for opbygning af pligtlagre på lægemidler, sådan som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – også selvom mange lægemidler på listen aldrig har været i restordre
Sophie Løhde
Side 2