Til lovforslag nr.
L 172
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 28. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler
(Pligtmæssige lagre af kritiske lægemidler m.v.)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsfor-
slag nr. 1 og 2.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V og M) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF
og ALT) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsfor-
slag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet
Danmarksdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Libe-
ral Alliances, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens,
Radikale Venstres, Dansk Folkepartis og Alternativets med-
lemmer af udvalget er enige i intentionen bag lovforslaget,
der har til formål at forebygge udfordringer med mangel
på kritiske lægemidler i Danmark. Partierne er dog nervøse
for, at lovforslaget vil skabe flere problemer, end det løser,
hvilket kan føre til både højere priser og flere mangelsituati-
oner. Partierne noterer sig, at disse bekymringer er blevet
rejst af en bred kreds af aktører dækkende både producen-
ter, regioner og forskere, og partierne mener ikke, at disse
bekymringer er blevet tilgodeset af ministeren. Ligeledes
er der blevet anført flere andre løsningsforslag, der ikke er
blevet inddraget, ligesom lovforslaget samlet set bærer præg
af en forhastet proces på et komplekst område. Partierne
opfordrer ministeren til at trække forslaget tilbage og lave
et nyt udkast, der tager højde for de mange bekymringer
og kritikpunkter. Sker det ikke, kan partierne ikke støtte
lovforslaget og vil derfor stemme imod, da der er en stor
risiko for, at lovforslaget vil være til skade for patienterne
trods intentionerne om det modsatte. Partierne finder det
ærgerligt ikke at kunne støtte et forslag om lagre af kritiske
lægemidler, som partierne anser som kritisk infrastruktur, da
det kan betyde øgede priser for patienterne og regionerne.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I
nr. 1
ændres i
den indledende tekst »4. pkt.«
til:
»5.
pkt.«
[Rettelse af indsættelsessted]
2)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 75, stk. 4,
ændres », jf.
stk. 2« til: »efter stk. 2«.
[Sproglig ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en rettelse i den indledende tekst, idet
der i den gældende fodnote til lovens titel er fire punktum-
mer. Indsættelse af den nye tekst i fodnoten som sidste
punktum er dermed rettelig 5. pkt. Ændringsforslaget inde-
bærer ikke indholdsmæssige ændringer.
AX030163