Sundhedsudvalget 2023-24
L 171 Bilag 1
Offentligt
2856687_0001.png
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsnr.: 2023 - 1847
Dok. nr.: 119759
Dato: 09-04-2024
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning
om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og
bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne.)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om udvidelse og forenkling af §166 i sundhedsloven har i perioden
fra den 12. februar 2024 til den 8. marts 2024 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Advokatrådet, Ansatte
Tandlægers Organisation, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab
for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for
Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandsundhed, Danske Handicaporganisationer, Danske Dental Laboratorier, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, FH,
FOA, Fólkaheilsust�½rið, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af
Specialtandlæger i Ortodonti, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,
Hjerteforeningen, Heilsumálaráðið, HK, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Universitet, Odontologisk Institut, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Lægeforeningen, Patienterstatningen, Patientforeningen
Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på
Grønland, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, Yngre Læger, Ældresagen.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på
www.borger.dk
under Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Datatilsynet, Dansk Ældreråd, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Patienterstatningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Gigtforeningen, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Institut for
Menneskerettigheder, Bedre Psykiatri, Tandlægeforeningen, Danske Tandplejere, Danske
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Handicaporganisationer, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Tandsundhed, Danske Patienter,
Danske Regioner, Netværket for Hals- og mundhulekræft og Heilsumálaráðið.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet takker alle høringsparter for deres høringssvar og
henviser til ministeriets bemærkninger til de enkelte delelementer nedenfor.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte
elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger hertil er
kursiverede.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Heilsumálaráðið
glædes over Færøernes mulighed for, at kunne sætte visse af
sundhedslovens bestemmelser i kraft for Færøerne på forskellige tidspunkter.
Gigtforeningen, Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Danske
Handicaporganisationer, Danske Tandplejere, Tandlægeforeningen, Bedre Psykiatri,
Dansk Tandsundhed, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
anfører, at de
generelt bakker op om en udvidelse og forenkling af § 166-ordningen, hvor flere
patientgrupper er omfattet, og at det gøres enklere at søge om tilskud gennem ordningen.
Tandlægeforeningen
ser overordnet positivt på forslaget til ændringerne i lovforslaget,
både hvad angår forenklingen og udvidelsen af ordningen. Det bemærkes dog, at
lovforslaget ikke inkluderer Tandlægeforeningens anbefaling om nedsættelse af en gruppe
til opfølgning og evaluering af ordningen efter 3 år, som fremgik af Tandlægeforeningens
sundhedsfaglige bidrag.
Gigtforeningen
bemærker, at de foreslåede lovændringer vil gøre det enklere for
patienter med Sjögrens Syndrom at blive omfattet af ordningen med tilskud til tandpleje
jf. sundhedslovens § 166. Særligt bifalder de, at patienterne ikke længere skal kunne
dokumentere en årsagssammenhæng mellem deres tandproblemer og deres sygdom.
Danske Tandplejere
finder det beklageligt, at der i høringsmaterialet lægges op til, at det
kun er patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 1, der foruden støtte til tandbehandling, også
kan få støtte til den løbende forebyggende tandplejeplejeindsats. Det er efter Danske
Tandplejeres opfattelse ubegrundet, at tilbuddet om støtte til den forebyggende tandpleje
ikke gælder for alle patientgrupper, som er omfattet af § 166.
Dansk Tandsundhed
mener, at dette lovforslag vil være med til at styrke tandsundheden,
og ser derfor positivt på forslaget om at udvide og forenkle ordningen, så det bliver
nemmere for patienterne at få tilskud.
Danske Patienter
ser overordnet positivt på den foreslåede udvidelse og forenkling af
tilskudsordningen i sundhedslovens § 166, men ønsker dog fortsat, at tilskudsordningen
forbedres yderligere, så alle relevante grupper medtages
–
både i forhold til forebyggelse
og behandling af tandproblemer.
Danske Regioner
finder generelt at lovforslaget, som giver visse patientgrupper adgang til
at søge særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166, er et vigtigt og relevant
initiativ.
Danske Handicaporganisationer
er positivt indstillet over for den foreslåede udvidelse og
forenkling af ordningen.
Side 2
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Kræftens Bekæmpelse
ser meget positivt på den foreslåede udvidelse, forenkling og
afbureaukratisering af tilskudsordningen, da flere kræftpatienter med tandskader og
senfølger i munden fremover vil kunne søge om økonomisk tilskud til forebyggelse og
behandling mundhulesygdom.
Niels Jessen fra Netværket for hals- og mundhulekræft
mener, at lovforslaget ikke lever
op til FN’s
verdensmål
om mindre ulighed (mål 10) og sundhed og trivsel (mål 3), da andre
patienter ikke møder samme begrænsninger, som patienter med tand- og
mundsygdomme, i form af dokumentationskrav mm. Endvidere understreges han, at
uvisheden om, hvorvidt man kan få tilskud til sin behandling kan være en stor mental
belastning, samt at en årlig betaling på 2.000 kr. vil gå ud over de socialt og økonomisk
dårligst stillede. Der udtrykkes ønske om, at Folketingets partier kan blive enige om at
revidere sundhedsvæsenets behandling af tand- og mundpleje, således at behandlingen
bliver en helt naturlig del af almen behandling i sundhedsvæsenet, da den høje
egenbetaling til behandling af mundsygdom medvirker til at fastholde ulighed i sundhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Tandlægeforeningen
vedrørende en opfølgning og evaluering af ordningen bemærke, at der med den politiske
aftale om en udvidelse og forenkling af ordningen er lagt vægt på, at de relevante
patienter kender til ordningen og får adgang hertil, hvis de opfylder de relevante kriterier.
Der vil som led i implementeringen således være fokus på at sikre, at patienter og
relevante fagpersoner informeres om ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Danske Tandplejere
om, at tilbuddet om støtte til den forebyggende tandpleje kun gælder for patienter
omfattet af § 166, stk. 1, nr. 1 bemærke, at patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 2 og nr.
3 også kan få tilskud til den løbende forebyggende tandplejeplejeindsats ved påvisning af
nedsat spytsekretion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Niels Jessen fra
Netværket for hals- og mundhulekræft vedrørende
FN’s verdensmål om mindre ulighed
oplyse, at lovforslaget har til hensigt at mindske uligheden ved at hjælpe patienter, der på
grund af deres sygdom/sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling og
som følge deraf også har større tandlægeregninger. Det bemærkes endvidere, at der findes
en række andre tandplejeordninger, som er målrettet borgere, der bl.a. grundet sociale
årsager ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Der findes endvidere
tilskudsordninger for borgere, der fx modtager ydelser svarende til kontanthjælpsniveau.
Til bemærkningen vedrørende egenbetalingen ved behandling af mundsygdom i
sundhedsvæsenet kan det bemærkes, at Folketinget ved flere anledninger har behandlet
beslutningsforslag om gratis tandpleje, som anslås at koste et betydeligt milliardbeløb.
2.1.
Specifikke bemærkninger
2.1.1. Vedrørende udvidelsen af patientgruppen
Gigtforeningen
bemærker, at patienter med den sjældne gigtsygdom Behcets syndrom
samt patienter med leddegigt og samtidig svær nedsat håndfunktion, ikke er blandt de nye
patientgrupper, som er blevet omfattet af ordningen på trods af, at der er fagligt belæg
for, at disse patientgrupper har øget risiko for at udvikle tandproblemer på grund af deres
kroniske sygdom.
Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
udtrykker ønske om, at ordningen udvides
til også at omfatte patienter, der får svære senfølger i form af død kæbeknogle
som
Side 3
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
følge af antiresorptiv medicin. Disse patienter behandles med kirurgisk fjernelse af knogle
og tænder i hospitalsregi, men under den nuværende lovgivning påhviler det patienten
selv at finansiere efterfølgende tandprotetik. Det drejer sig om en stadigt voksende
patientgruppe, som kan stå tilbage med en stor økonomisk byrde.
Bedre Psykiatri
har som udgangspunkt ingen indvendinger til selve lovforslagets
udformning, eller påtænkte målgruppers berettigelse til et særligt tilskud, men foreslår
dog, at mennesker med tandsygdom som følge af psykisk sygdom skal være omfattet af
lovforslaget.
Tandlægeforeningen
bemærker, at der i lovforslaget ikke er medtaget alle de
patientgrupper, som Tandlægeforeningen anbefalede i deres sundhedsfaglige bidrag,
samt at deres anbefaling om automatisk tilskud til duraphat tandpasta heller ikke er
medtaget i lovforslaget.
Danske Patienter
mener ikke, at udvidelsen af den tilskudsberettigede patientgruppe er
tilstrækkelig. Danske Patienter mener derfor, at der er behov for en mere grundig og
fagligt funderet gennemgang af, hvilke grupper, som på baggrund af sygdom og
behandling, har eller er i risiko for tandskader og senfølger i munden
–
og dermed bør
omfattes af ordningen. En opdateret fagligt funderet liste skal ifølge Danske Patienter
inkludere specifikke grupper af patienter med kræft, demens, psykisk sygdom, gigt m.fl.
Danske Handicaporganisationer
forholder sig positivt til, at et bredt politisk flertal
erkender behovet for at inddrage andre patientgrupper (herunder patienter behandlet
med psykofarmaka). Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at processen ikke
stopper der, eftersom der er mange andre patientgrupper, der slås med tandproblemer og
store udgifter til behandling. Det gælder f.eks. patienter med leddegigt, behcets sygdom,
kronisk nyresygdom, diabetes, parkinsons sygdom, psoriasis, stroke og osteoporose. Der
ønskes derfor en bred faglig afdækning af, hvilke patientgrupper der burde være omfattet
af § 166.
Kræftens Bekæmpelse
mener, at tilskudsordningen bør udvides, så den omfatter
patienter i en hvilken som helst kræftbehandling, hvor der er klinisk erfaring og viden om
øget risiko for mundhulesygdomsudvikling. På den måde mener Kræftens Bekæmpelse, at
lovgivningen vil være bedre fremtidssikret, da erfaringen med den gældende
tilskudsordning, ifølge Kræftens Bekæmpelse, netop var, at den hurtigt blev forældet,
fordi de omfattede kræftpatientgrupper var formuleret for specifikt og snævert. Kræftens
Bekæmpelse bemærker endvidere, at lovforslaget henviser til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, som overser følgende mundhulesygdomme, der ikke opstår som følge af
nedsat spytsekretion: Kæbeknogledød pga. knoglestyrkende behandling, syreskader af
tandvæv efter kirurgisk fjernelse af kræft og mundslimhindesygdomme efter
immunbehandling. Kræftens Bekæmpelse mener endvidere, at det bør præciseres, at der
også skal være mulighed for at søge om tilskud til eventuel tandstatus som led i
behandlingsforløbet og til forebyggende tandpleje forud for kræftbehandlingen, hvis det
vurderes, at patienten bør have udført tandpleje før opstarten af kræftbehandlingen for at
undgå udvikling af alvorlige skader efterfølgende.
Dansk tandsundhed
bemærker, at selvom en udvidelse af ordningen er et godt initiativ, vil
det dog give mening at udvide den forebyggende tandsundhedsindsats til langt flere
patientgrupper. En udvidelse af den forebyggende tandsundhedsindsats bør, ifølge Dansk
tandsundhed, adresseres i regi af arbejdet med en kommende aftale for voksentandplejen
som forventes genoptaget i 2024.
Side 4
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Regioner
bemærker, at resektionspatienter og patienter efter antiresorptiv
behandling (risiko for MRONJ) ikke fremgår af lovforslaget. Der bør ifølge Danske regioner
tages stilling til, hvorvidt de bør indgå.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et
fagligt bidrag til, hvordan ordningen kan udvides til nye patientgrupper samt forenkles, så
det bliver nemmere ud fra et patientperspektiv at søge om tilskud efter ordningen. Der er
på baggrund af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen indgået en bred politisk aftale i
Folketinget om den konkrete udvidelse og forenkling af ordningen, og lovforslaget er en
udmøntning af denne aftale.
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af oplægget indhentet rådgivning
fra bl.a. Sundhedsstyrelsens Udvalg for Tandsundhed, Tandlægeskolerne og Dansk Selskab
for Oral og Maxillofacial Kirurgi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Sundhedsstyrelsen har stor
opmærksomhed på, at borgere med psykiske lidelser har en højere forekomst af
tandsygdom og tandtab end den gennemsnitlige befolkning, hvilket kan tilskrives
risikofaktorer som usund kost, uregelmæssige tandplejebesøg og mundtørhed forårsaget
af den medicinske behandling af psykiske lidelser (psykofarmakologisk behandling).
Borgere med psykiske lidelser, særligt svære psykiske lidelser, har brug for en styrket
indsats og støtte til at forebygge tandsygdomme samt deltagelse i regelmæssig tandpleje i
kommunal specialtandpleje eller i praksistandplejen. Specialtandplejen er et specialiseret
tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de
almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller
omsorgstandplejen. Borgere i specialtandplejen har en årlig egenbetaling på maksimalt
2200 kr.
Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere
analyser og faglige ekspertvurderinger med henblik på afgrænsning af gruppen af
patienter med fysiske og psykiske sygdomme, der modtager medicinsk behandling med
lægemidler, der kan medføre nedsat spytsekretion, førend de ville kunne inkluderes i § 166
ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gør opmærksom på, at der med Sundhedspakken er
afsat 100 mio. kr. varigt til en udvidelse og forenkling af ordningen, og at der med dette
lovforslag ikke er afløb for hele beløbet. Jf. den politiske aftale om udvidelse og forenkling
af ordningen er det besluttet, at eventuelle ubrugte midler vil tilbageholdes i
finanslovsreserven og som udgangspunkt prioriteres til en yderligere udvidelse af
ordningen. Der skal i givet fald tilvejebringes et fagligt grundlag for udvidelsen.
Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at foretage en afdækning af, om der kan laves en
relevant afgrænsning af patientgrupper, der på grund af medicinsk behandling med
psykofarmaka får betydelige tandproblemer, og som følge deraf har store udgifter til
tandlægeregninger. Som led i overvejelser om en yderligere udvidelse af ordningen vil
Sundhedsstyrelsen på baggrund af den eksterne høring vurdere, hvorvidt målgrupper, som
bl.a. påpeget af Kræftens Bekæmpelse, kunne foreslås at indgå i § 166-ordningen.
2.1.2. Vedrørende Handicapkonventionen
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at borgere med psykisk sygdom er, og har
været, ekskluderet fra tilskudsordningen, siden den blev oprettet. Denne
forskelsbehandling kan efter Instituttets opfattelse udgøre diskrimination i
strid
Side 5
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
med Handicapkonventionen, da borgere i medicinsk behandling for psykisk sygdom i vidt
omfang oplever tandproblemer og tandsygdomme, som er identiske med de
tandproblemer, der giver somatiske patienter adgang til at modtage tilskud til tandpleje.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Institut for
Menneskerettigheder vedr. opfyldelse
af FN’s Handicapkonvention bemærke, at
Danmark
opfylder FN’s Handicapkonvention ved konstatering af normharmoni.
Handicapkonventionen blev ratificeret i dansk ret i 2009, og Danmark er herved forpligtet
til at indrette dansk lovgivning samt administrativ praksis mv. i overensstemmelse med
konventionen. Dette indebærer i praksis, at en myndighed inden for sit område bl.a. er
ansvarlig for, at retstilstanden er i overensstemmelse med handicapkonventionen.
2.1.3. Vedrørende dokumentationskrav og præcision af kriterier
Tandlægeforeningen
udtrykker bekymring for procedurerne og kriterierne for
spytsekretionsmålingerne, der skal danne grundlag for en stor del af udvidelsen af
ordningen. Spytsekretionsmålinger bør, ifølge Tandlægeforeningen, foretages af egen
tandlæge, da det er en unødig byrde for patienten og et unødvendigt bureaukrati at
inddrage regionerne i denne måling, som nemt og hurtigt kan foretages af patientens
egen tandlæge. Tandlægeforeningen udtrykker også bekymring for opdateringen af
vejledningen ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den
regionale tandpleje”. Denne er endnu ikke udformet og skal definere begreberne
”betydelige tandproblemer” og ”betydelig oral funktionsnedsættelse”.
Tandlægeforeningen bemærker, at definitionen af visitationskriterierne vil have stor
betydning for patientgruppens tilskudsmuligheder.
Danske Tandplejere
Danske Tandplejere efterspørger en klar definition af, hvad der
forstås ved ”almindelig forebyggende tandpleje”.
Kræftens Bekæmpelse
bifalder, at der fremover ikke skal være dokumentationskrav til
kræftpatienter, der får eller har fået strålebehandling i hoved- eller halsregion. Derimod
vurderer Kræftens Bekæmpelse, at det er et problem, at øvrige kræftpatientgrupper skal
kunne dokumentere nedsat spytsekretion og betydelige tandproblemer for at kunne få
tilskud til behandling. Det bemærkes endvidere, at begrebet ’betydelige
tandproblemer’
er vanskeligt at administrere, og at praksis efter den nuværende ordning viser, at begrebet
giver anledning til forskellige fortolkninger. Hvis kriteriet fastholdes, er der behov for, at
begrebet defineres nærmere. Kræftens Bekæmpelse mener endvidere, at det står uklart,
og derfor bør uddybes i lovforslaget, hvornår kriteriet om betydelig dokumenteret oral
funktionsnedsættelse ved tilskud til særligt kostbare behandlinger kommer i spil, og om
dette kriterium skal forstås i sammenhæng med kriteriet om betydelige dokumenterede
tandproblemer. Kræftens Bekæmpelse bemærker derudover, at det fremstår uklart i
lovforslaget, om det forudsættes, at patientens egen tandlæge foretager en
spytsekretionsmåling som grundlag for patientens ansøgning om tilskud. I så fald bør det
sikres, at der ikke udføres dobbeltarbejde i form af, at også regionen ved ansøgningen skal
foretage en sådan måling.
Dansk Tandsundhed
bakker op om en forenkling af ordningen, der nedsætter kravene til
dokumentation, som tidligere har været ganske omfattende. Det er ydermere positivt at
dokumentation fra egen tandlæge i flere tilfælde vil være tilstrækkeligt. Dansk
Tandsundhed mener dog principielt, at dokumentation fra egen tandlæge for betydelige
Side 6
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
tandproblemer i kombination med patienthistorik om relevant sygdom og behandling bør
være tilstrækkeligt i forbindelse med visitation.
Danske Patienter
mener, at de lempede dokumentationskrav bør gælde for alle de
omfattede patientgrupper, da det opfattes som et urimeligt og ulighedsskabende pres at
lægge på patienter, som i forvejen skal håndtere sygdom, behandling og de konsekvenser,
det har for deres tænder, også at skulle dokumentere deres skader.
Danske Regioner
ønsker for de enkelte patientgrupper en nærmere præcisering af,
hvilken type behandling der er omfattet af ordningen og om alle behandlingsbehov er
dækket, uanset hvornår de er opstået. Danske Regioner ønsker herunder en præcisering
af, om rekonstruktion eksempelvis omfattet af bevillingsordningen i tilfælde, hvor
tandmangel er opstået før sygdommen blev diagnosticeret. Danske Regioner spørger
endvidere, hvordan interaktion med andre forhold, f.eks. mundtørhedsskabende medicin,
håndteres i vurderingen af, om patienten er omfattet af ordningen. Det bemærkes
derudover, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan varigheden af det tildelte tilskud
bestemmes.
Der efterspørges yderligere information om, hvordan patienten skal dokumentere nedsat
spytsekretion og betydelige tandproblemer, herunder om det er tilstrækkeligt, at der
foreligger et behandlingsoverslag, eller om der er behov for tandlægejournal mv. Det er
desuden relevant, om der skal visiteres og foretages sagsbehandling, eller om der blot skal
laves en bevilling.
Danske Regioner anbefaler videre en præcisering i vejledningen af,
hvad begrebet ’særligt
kostbare behandlinger’
omfatter,
for at sikre ensrettet sagsbehandling.
Det anbefales derudover, at vejledningsmaterialet tydeliggør, hvilke dokumentationskrav
der er til patienten i forbindelse med ansøgning om tilskud til særligt kostbare
behandlinger samt krav til dokumentation for betydelig oral funktionsnedsættelse. Der
spørges endvidere om, hvorvidt der skal lægges vægt på, hvornår behovet for den særligt
kostbare behandling er opstået i forbindelse med sagsbehandlingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Tandlægeforeningen
vedrørende procedurerne og kriterierne for spytsekretionsmålingerne oplyse, at
spytsekretionsmålingen kan foretages af medarbejdere efter kort oplæring i udførelse og
arbejdsgang og forudsætter ikke tandlægefaglige kompetencer. Det vil således være op til
regionerne, som visiterer til § 166-ordningen, hvordan og af hvem testen skal udføres. Her
er det væsentligt, at testen foretages af medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Danske Tandplejere
vedrørende
definitionen af ”almindelig forebyggende tandpleje” bemærke, at ”almindelig
forebyggende og behandlende tandpleje” defineres nærmere
i Sundhedsstyrelsens
vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den
regionale tandpleje”.
Til bemærkningen fra Kræftens Bekæmpelse vedrørende definition af
”betydelige
tandproblemer” samt
”betydelig
oral funktionsnedsættelse”, kan ministeriet tilføje, at
disse begreber også vil blive nærmere defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Kræftens
Bekæmpelse om, at en række af patientgrupperne skal kunne påvise nedsat spytsekretion
og betydelige tandproblemer bemærke, at denne sondring beror på en faglig anbefaling
fra Sundhedsstyrelsen, der har vurderet, at det langt fra er alle i denne
Side 7
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
målgruppe, som vil udvikle problemer med tænderne som følge af deres
sygdomsbehandling sammenlignet med fx patienter, som modtager strålebehandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Danske Regioner om,
hvorvidt det er tilstrækkeligt, at der foreligger et behandlingsoverslag, eller om der er
behov for tandlægejournal mv. bemærke, at behandlingsbehovet fortsat skal
dokumenteres overfor regionen via en journaloptegnelse samt erklæring fra egen
tandlæge fsva. patienter, hvor der er krav om betydelige tandproblemer. Der er dog ikke
længere krav om, at patienten kan bevise den individuelle årsagssammenhæng mellem
sygdommen/sygdomsbehandlingen og tandproblemerne. Det er derfor præciseret i
lovbemærkningerne, at behandlingsbehovet fortsat skal dokumenteres overfor regionen
via en journaloptegnelse samt erklæring fra egen tandlæge.
2.1.4. Vedrørende muligheden for at søge om tilskud før og efter lovens
ikrafttrædelse
Danske regioner
ønsker en nærmere beskrivelse af overgangsordningen i forarbejderne
mht. hvordan de patienter, der er omfattet af ordningen nu, skal ansøge om behandlinger
i perioden efter lovens ikrafttrædelse.
Kræftens Bekæmpelse
mener, at det bør fremgå klart, i hvilket omfang den nye lovgivning
gælder for hhv. patienter, som endnu ikke har haft brug for at søge tilskud, patienter som
tidligere har fået afslag på tilskud efter de nugældende regler, og patienter som er blevet
tildelt tilskud. Kræftens Bekæmpelse mener, at alle kræftpatienter uanset
diagnosetidspunkt og eventuelle tidligere ansøgninger skal omfattes af de nye regler, da
det ellers vil medføre ulige vilkår og risiko for retstab for de kræftpatienter, der søger eller
har søgt om tilskud forud for den nye lovs ikrafttræden. Kræftens Bekæmpelse mener
herunder, at det skal være muligt at søge sin sag genoptaget efter den nye lovgivning,
selvom der tidligere er søgt efter de gældende regler. Det bemærkes endvidere, at der bør
udarbejdes patientinformation vedrørende tilskudsordningen, så patienter kan få klar og
relevant information om tilskudsordningen.
Danske patienter
mener, at der bør være mulighed for at søge sin sag genoptaget efter
den nye lovgivning, selvom der tidligere er søgt efter de gældende regler. Endvidere
understreges vigtigheden af, at en kommende lovregulering etablerer rammer for
revidering, så der kan tages højde for udvikling af nye behandlinger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Danske
Regioner, Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter foretaget en tilføjelse til
lovbemærkningerne, der adresserer, at patienter, som har fået tilsagn efter hidtil
gældende regler, vil kunne bevare deres tilsagn. Patienter, som f.eks. ikke har ansøgt
tidligere, eller som har fået afslag på en ansøgning, kan indgive en ny ansøgning til
regionen med henblik på en vurdering efter de nye regler.
2.1.5. Vedrørende økonomi og implementering
Dansk Tandsundhed
ser positivt på, at der med den politiske aftale er afsat midler til en
udvidelse og forenkling af ordningen, men opfatter det som tvivlsomt, hvorvidt
økonomien er tilstrækkelig til at dække den foreslåede udvidelse af ordningen. Dansk
Tandsundhed anser det for vigtigt, at økonomien i ordningen er tilstrækkelig, og opfordrer
derfor til, at dette punkt løbende genbesøges og evt. genforhandles mellem Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Danske Regioner.
Side 8
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Tandlægeforeningen
anbefalede i deres sundhedsfaglige bidrag ifm. udarbejdelsen af
lovforslaget, at der etableres en overordnet tilskudsramme, således alle patientgrupper
omfattet af ordningen som udgangspunkt og uden ansøgning kan få tandbehandling på op
til 10.000 kr. årligt uden egenbetaling. Det er stadig Tandlægeforeningens vurdering, at en
overordnet tilskudsramme vil lette adgangen til ordningen.
Danske Regioner
bemærker, at der er væsentlig økonomisk usikkerhed forbundet med
lovforslaget. Usikkerheden bygger særligt på, at beregningerne om nye patientgrupper er
forbundet med stor usikkerhed, og derfor er merudgifterne også forbundet med stor
usikkerhed. Danske Regioner tager derfor forbehold for lovforslagets økonomiske
konsekvenser for regionerne. Det betyder også, at der er en væsentlig usikkerhed
vedrørende de afledte konsekvenser forbundet med den administrative sagsbehandling,
idet det må forventes, at regionerne vil modtage en væsentlig stigning i antallet af
ansøgninger til ordningen. Det vil medføre øget sagsbehandling og et øget antal test af
spytsekretion.
Danske Tandplejere
foreslår, at borgere, omfattet af §166-ordningen, henvises til en
tandklinik, når diagnosen er stillet. Her bør patienterne ansøgnings-, visitations- og
vederlagsfrit få tilbudt vejledning, rådgivning og instruktion i pleje af deres tænder og
mund med henblik på at undgå eller minimere følgevirkningerne af sygdommen på
borgernes tandsundhed. Danske Tandplejere gør derudover opmærksom på, at de
praktiserende tandplejere, ligesom praktiserende tandlæger, har ret til selvstændigt virke.
Danske Tandplejere foreslår på den baggrund, at privatpraktiserende tandplejere tilføjes
alle steder i lovteksten, hvor ”praktiserende tandlæger” og ”egen tandlæge” optræder, så
det er tydeligt, at der er to faggrupper, som udbyder tandpleje i dag.
Kræftens Bekæmpelse
er enige i, at der er behov for at opdatere Sundhedsstyrelsens
vejledning om den regionale tandpleje, så der fremover kommer en mere ensartet praksis
på tværs af landet, både i forhold til, hvad kriterierne for tilskud er, hvordan man som
patient søger tilskud og hvordan sagerne behandles. Det bemærkes her, at
sagsbehandlingstiden kan have en meget stor psykologisk og økonomisk belastning for
patienterne, hvorfor der også bør være fokus på kort sagsbehandlingstid. Kræftens
Bekæmpelse forventer, at Sundhedsstyrelsen sender udkast til den opdaterede vejledning
i høring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Dansk Tandsundhed og
Danske Regioner vedr. økonomien i ordningen bemærke, at der med Sundhedspakken er
afsat 100 mio. kr. varigt til en udvidelse og forenkling af ordningen. Den endelige økonomi
er forhandlet med Danske Regioner.
Indenrigs- og sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Tandlægeforeningen vedr. en
overordnet tilskudsramme på 10.000 kr. bemærke, at forslaget ikke er medtaget i
Sundhedsstyrelsens faglige bidrag til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det bemærkes, at
regionerne fortsat vil have mulighed for at fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af
tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse, ligesom de kan efter nuværende regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Danske Regioner vedr. de
afledte administrative konsekvenser bemærke, at lovforslaget lemper
dokumentationskravene for borgere, hvilket også resulterer i en væsentlig lempelse af
administrationen i regionen. Dertil er det nye krav om spytsekretionstest for en række
patientgrupper en simpel test, som kan foretages af medarbejdere efter kort oplæring i
udførelse og arbejdsgang.
Side 9
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Danske Tandplejere
vedrørende tydeligheden i, at der er to faggrupper, som udbyder tandpleje i dag bemærke,
at det er blevet præciseret i lovbemærkningerne, at patienter kan modtage tandpleje hos
praktiserende tandlæger og praktiserende tandplejere.
2.1.6. Vedrørende specifikke patientgrupper
Danske Regioner
bemærker, at der er risiko for, at der ydes tilskud til almindelig
forebyggende tandbehandling hos patienter, som jf. forslagets § 166, stk. 1, nr. 1, er
direkte omfattet af ordningen, men ikke opfylder krav om nedsat spytsekretion, da dette
ikke måles. For denne patientgruppe ønskes en afklaring af, om der er en ansøgningsfrist,
herunder om en patient, der har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen i 2024,
f.eks. søge om at blive omfattet af ordningen i 2030.
Danske Regioner ønsker endvidere en afklaring ift. lovforslagets § 166, stk. 1 nr. 2, hvor
den nævnte patientgruppe har samme optagelseskriterier som Sjøgrens-patienter, der i
den nuværende ordning ikke får tilskud til parodontosebehandling. Det ønskes præciseret,
om regionerne fortsat skal behandle ansøgninger om tilskud til behandling, og om der
ydes behandling for parodontose, da sygdommen ikke direkte skyldes nedsat
spytsekretion.
Med hensyn til § 166, stk. 1 nr. 5, om patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi,
immunterapi, eller hormon- og antihormonbehandling, ønsker regionerne en præcisering
af, hvorvidt disse bevillinger kun er gældende for ét år, hvorefter patienterne skal
genansøge, hvis der fortsat er betydelige tandproblemer, da dette vil medføre en stigning i
antallet af ansøgninger. Der ønskes særligt for denne gruppe en afklaring af, hvorvidt det
ifm. sagsbehandlingen fortsat er relevant, om patienterne modtager andre præparater,
som kan give mundtørhed. Det ønskes i den forbindelse præciseret, om ordningen vil blive
ens for patienter før og efter 1. juli 2024.
Danske Regioner bemærker derudover til lovforslagets § 166, stk. 1 nr. 6, om patienter,
der pga. sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget behandling med radioaktivt jod, at det
bør afklares, om alle patienter kan optages, eller om det kun er ifm. højdosis behandling.
Danske regioner ønsker derudover en afklaring ift. patienter, som, jf. § 166, stk. 3-4, ikke
skal påvise betydelige tandproblemer, eller nedsat spytsekretion for at få tilskud. Det
ønskes afklaret, hvorvidt der er krav om, at patienten skal have modtaget et vist antal GY,
samt hvilken dokumentation patienten i så fald skal fremvise.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. bemærkningerne fra Danske Regioner bemærke,
at ovenstående vil blive præciseret i
Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale
tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje”.
2.1.7. Vedrørende territorialbestemmelsen
Heilsumálaráðið
er enig i, at henvisningen til § 247 i § 278, stk. 2, ikke længere er relevant.
Heilsumálaráðið bemærker dog, at det ikke er den eneste bestemmelse i § 278, stk. 2, som
ikke længere er relevant. Heilsumálaráðið nævner § 254, hvor der henvises til lovens §
158, som er beliggende i lovens kapitel 43, der ikke er omfattet af de kapitler i § 278, stk.
2, som kan sættes i kraft for Færøerne. På denne baggrund anmoder Heilsumálaráðið om,
at henvisningen til § 254 i § 278, stk. 2, udgår af sundhedslovens territorialbestemmelse.
Heilsumálaráðið nævner desuden henvisningen til § 274 i territorialbestemmelsen. § 274
blev ophævet ved lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov
om
Side 10
 L 171 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre
love. På denne baggrund anmodet Heilsumálaráðið om, at henvisningen til § 274 udgår af
sundhedslovens territorialbestemmelse.
Heilsumálaráðið bemærker desuden, at det i de specielle bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 3, fremgår, at ”Den
foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 2, 2. pkt., vil
indebære, at de nævnte bestemmelser i den foreslåede § 278, stk. 1, 1. pkt., fremover kan
træde i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne”. Heilsumálaráðið bemærker, at der i
de specielle bemærkninger bør henvises til § 278, stk. 2, 1. pkt. og ikke til § 278, stk. 1, 1.
pkt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Heilsumálaráðið
vedr. henvisning til § 254 i sundhedslovens territorialbestemmelse, jf. § 278, stk. 2,
foretaget en ændring i territorialbestemmelsen således, at henvisningen til § 254 i § 278,
stk. 2, udgår.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Heilsumálaráðið
vedr. henvisning til § 274 i sundhedslovens territorialbestemmelse, jf. § 278, stk. 2,
foretaget en ændring i territorialbestemmelsen således, at henvisningen til § 274 i § 278,
stk. 2, udgår.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Heilsumálaráðið
vedr. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, foretaget en ændring af de
specielle bemærkninger, således at det nu fremgår, at ”Den
foreslåede ændring af
sundhedslovens § 278, stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at de nævnte bestemmelser i den
foreslåede § 278, stk. 2, 1. pkt., fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for
Færøerne”.
Side 11