Tak for det. I årevis har vi hørt om udenlandske læger, tandlæger og andre sundhedspersoner, som ikke kunne arbejde i Danmark, fordi der var rigtig lang sagsbehandlingstid på godkendelse af deres uddannelse, selv om vi manglede dem i sundhedsvæsenet. I en ny aftale handler 16 punkter i høj grad om lige præcis det, og det er rigtig godt. Derfor er vi i SF også glade for aftalen, som i øvrigt også sætter en stopper for udvisning af faglærte social- og sundhedshjælpere ansat i en hårdt presset ældrepleje.
Men jeg står her ikke kun for at rose aftalen. Ud over de 16 punkter om udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet har der nemlig også sneget sig lidt af en skovsnegl ind, for lovforslaget indebærer også, at vi går fra en meddelelsesproces til en ansøgningsproces, også for danskuddannet sundhedspersonale, i forhold til autorisation. Og konkret betyder det en stor stigning i gebyret for at få autorisationen for sundhedspersonale. I SF havde vi forstået bestemmelsen, som at de faktiske omkostninger for sagsbehandlingen af udenlandsk sundhedspersonales autorisation ville blive tillagt gebyret for ansøgning om autorisation, hvilket jo i virkeligheden er helt rimeligt.
At gebyret også rammer danske uddannelser, er set med SF's øjne en forkert og utilsigtet virkning. Det kan ikke koste meget at udstede autorisation til en bestået dansk uddannelse, og det er ærlig talt et elendigt signal til de mange, som vi har så hårdt brug for i det danske sundhedsvæsen. Flere partier har ikke været opmærksomme på det, ingen faglige organisationer har bemærket det i deres høringssvar, før bekendtgørelsen kom ud, og desværre vil ministeren ikke være med til at ændre lige præcis den bestemmelse.
Når vi alligevel stemmer for forslaget, er det af hensyn til de 16 gode initiativer, men vi kommer til at kæmpe for at få fjernet den forhøjelse, der kommer til at gælde i forhold til autorisation af dansk sundhedspersonale. Det sidste ord er derfor ikke sagt i den her sag. Tak for ordet.