Til lovforslag nr.
L 17
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. november 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af
Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-
Herning
[af transportministeren (Thomas Danielsen)]
1. Ændringsforslag
Transportministeren har stillet 1 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og
DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for det stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
det stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovfor-
slaget om at udbygge motorveje i Danmark. For det første
er det en udbredt misforståelse, at trængselsproblemer kan
løses med mere vejareal. Al erfaring og forskning viser,
at det er omvendt, da udvidelse af vejnettet fører til øget
bilkørsel, hvilket medfører øget trængsel andre steder i vej-
nettet. Enhedslisten ønsker, at trængslen bekæmpes ved at
reducere biltrafikken, og hertil findes en række virkemidler,
hvor en udbygning og billiggørelse af den kollektive trafik
især kan fremhæves.
Hertil kommer for det andet, at udvidelsen af Kalund-
borgmotorvejen gennemføres på trods af negativ samfunds-
mæssig værdi, hvilket ellers altid blokerer for anlægsprojek-
ter. Men hensynet til store virksomheders ønsker vægter
åbenbart tungere i denne sag og erstatter samfundsmæssig
nytteværdi. Dette sker, til trods for at virksomhederne også
kunne betjenes af bedre kollektiv trafik, hvilket ikke er un-
dersøgt.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget stemmer imod lovfor-
slaget, idet det er uansvarligt at udbygge motorveje i en situ-
ation med behov for akutte CO
2
-reduktioner. Ressourcerne
og midlerne bør bruges til at underbygge den bæredygti-
ge transport, herunder cyklisme, delemobilitet og kollektiv
transport.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
transportministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med
undtagelse af NB):
Til § 11
1)
I
stk. 1
ændres »af vejanlæggene« til: »eller anlæg af
projekterne«.
[Præcisering af, hvilke projekter der er omfattet af støjisole-
ringsordning]
AX029243