Transportudvalget 2023-24
L 17 Bilag 10
Offentligt
2780857_0001.png
Oplæg til Folketinget vedr. opførelse af støjværn ved E45
Følgende oplæg bygger på en grundig undersøgelse af Vejdirektoratets argumenter for opførelsen af et støjværn
ved E45 foran Helge Nielsens Allé 9. Hos Kjærgaard A/S og SR Pack har vi, ud fra undersøgelsen, nedstående
argumenter, der modsiger direktoratets fremførte beslutning om at etablerer et seks meter højt støjværn på
dele af motorvejsstrækningen mellem afkørsel 57 Horsens S og 58 Hedensted.
Kjærgaard A/S’ undersøgelse har givet grundlag for tre hovedargumenter indenfor områderne:
arbejdsmiljø/synlig
fejl i beregningsmodel
økonomiske konsekvenser
Ud fra disse argumenter fremlægger vi forslag til andre løsninger, der vil give sagens tre parter; borgerne, kom-
munen og de omkringliggende virksomheder, et bedre resultat.
Arbejdsmiljø/synlighed
Etableringen af et støjværn vil få en stor indflydelse på arbejdsmiljøet hos Kjærgaard A/S og SR Pack. Vi er i alt
220 medarbejdere, hvoraf 80 har kontorpladser på de to virksomheder. Vores valg af placering for vores nye
domicil i 2010 og SR Packs valg af fabrikslokaler i 2015 blev begge foretaget grundet placerings synlighed.
Synligheden gør virksomhederne attraktive gennem det øgede kendskab placeringen tilegner dem.
Vi henviser desuden til købsaftalen for matrikelnummer 20a samt tingbogsattest, der viser at overtagelsen af
matriklen i år 2009 netop skyldes en sikring af udsynet fra adresserne på Helge Nielsens Allé 8 og 10. Dette
indebærer ret til skiltning, flagret og en maks. beplantning på én meter. Denne ret ser Vejdirektoratet fuldstæn-
dig bort fra.
Fejl i beregningsmodel
Vi har, i Vejdirektoratets beregningsmodel, fundet fejl i deres grundlag for opførelsen af støjværnets placering.
Til brug af deres beregninger har de anvendt data, bestående af mål på de omkringliggende virksomheder, der
ikke er korrekte. I disse data er der bygninger, der ikke er medtaget og eksisterende bygninger, der ikke har
fået tilføjet deres udvidelser. Begge dele er faktorer, der er med til at formindske støjen fra motorvejen. Vejdi-
rektoratets beregninger er altså foretaget på baggrund forkerte oplysninger, hvorfor disse ikke kan betragtes
som valide til brug for undersøgelsen af opførelsen af støjværnet. Vi stiller også spørgsmålstegn ved Vejdirek-
toratets beregninger ud fra egne støjmålinger, der afviger væsentligt fra disse.
Økonomiske konsekvenser
Etableringen af støjværnet vil også få økonomiske konsekvenser for Kjærgaard A/S og SR Pack på flere områ-
der. Støjværnet vil få konsekvenser for vores markedsføring, da vores domicil ikke længere vil være synlig for
bilisterne på motorvejen, hvilket har en stor værdi. Derudover søger vi mange nye medarbejdere, som vi tiltræk-
ker via vores pylon med vores tosidet led-skærm, der står ved motorvejen, som har stor værdi for vores generelle
synlighed og især vores rekruttering af nye medarbejdere. Den vil ikke længere være synlig, hvis der etableres
et seks meter højt støjværn. Derudover kommer værditabet på selve vores grunde og bygninger. På en 10-årig
periode vil opførelsen af støjværnet samlet give os et værditab på 9.5 millioner. Dertil kommer tabet af det
forringede arbejdsmiljø, synlighed m.m., der ikke er opgjort.
Alternative løsning
Ud fra vores undersøgelser vurderer vi, at der findes en bedre løsning på støjproblemet, da Vejdirektoratets
forslag kun tager højde for støjen fra motorvejen. Med et støjværn langs Vandmøllevej, vil vi ikke kun reducere
støjen fra motorvejen, men også fra de virksomheder, heriblandt os selv, der ligger på Helge Nielsens Allé, og
som også skaber støjgener. En yderligere uddybning af denne løsning findes i det vedhæftede PowerPoint.
Derudover appellerer vi til, at hastigheden på motorvejen, på den omtalte strækning, sættes ned fra 130 km/t
til 110 km/t. Vi henviser her til artiklen, vedr. uheldsstatistikken på netop denne strækning, i Power Pointet.
Det giver øget sikkerhed, reduceret støjniveau, evt. mindre/billigere støjværn og et reduceret CO2-udslip.