L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

15. august 2023

Rute 15 er den primære vejforbindelse mellem Ringkøbing og Herning. Strækningen indgår i det net af

regionale ruter, der forbinder land og by i Midt- og Vestjylland. Strækningen indgår i fremkommelig-

hedsvejnettet for omfangsrige transporter, og derudover har Rute 15 stor betydning for pendler- og

erhvervstrafik samt for den omfattende turisme i Ringkøbing-Skjern Kommune. En stor del af vores

mange turister ankommer til kommunen via Rute 15. Trafikken på strækningen forventes at stige med

op til 20 procent frem mod 2030.

I udbygningen af Rute 15 er der foreslået en række besparelser

–

bl.a. som følge af prisstigninger -

således, at flere vigtige dele foreslås udtaget af projektet. Det gælder bl.a.

•

Udbygning af strækningen fra Røgind til Attenagrevej til 2+1 vej

Hankeanlæg i Vorgod-Barde

Overførsel - eller parallelvej - ved Knivsbækvej i Videbæk.

Hankeanlæg ved Brejning - inkl. rasteplads mellem rute 15 og rute 11

Den 23. marts 2023 udsendte forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 en pressemeddelelse, hvori det

fremgår, at Rute 15 skal udbygges for 992 mio. kr.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at af disse udgåede delprojekter bliver en del af udbygningen af

Rute 15. Det skal bemærkes, at ovennævnte projekter er oplistet i prioriteret rækkefølge.

Vi foreslår, at udgifterne til de ovenstående delprojekter finansieres via

Pulje til bedre trafikal

sammenhæng mellem land og by,

som er en del af Infrastrukturplan 2035. Vi tillader os at bemærke, at

der endnu ikke er udmøntet midler fra denne pulje til projekter i den vestlige del af Region Midtjylland.

Puljen har til formål at binde land og by sammen og sikre bedre fremkommelighed på statsvejnettet. Det

fremgår af Infrastrukturplan 2035, at puljen blandt andet vil

”kunne anvendes til opgraderinger af

eksisterende landeveje til motortrafikveje, 2+1-veje, etablering af omfartsveje og til de ændringer af

cyklistforholdene, som de konkrete nyanlæg

og opgraderinger af statsvejene måtte føre med sig”.

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at dele af etape 1 udbygges til 2+1 vej. Vi ønsker helt konkret, at

strækningen mellem Røgind og Attenagrevej udbygges til 2+1 vej.

Nedenfor ses et kort, der viser strækningen mellem Røgind i vest og Attenagrevej i øst. Under kortet ses

et foto, der viser, hvor den kommende 2+1 vej vil ophøre ud for Attenagrevej. Fotoet er taget i retning

mod Ringkøbing (lokation er angivet med blå pil på kortet).

Udbygning af strækningen fra Røgind til Attenagrevej til 2+1 vej

Forligskredsen har besluttet, at rundkørslen ved Røgind skal ombygges til et vejkryds i to plan samt, at

2+1 vejen fra Herning skal ophøre ved Attenagrevej. Vi mener, at det vil være meget uhensigtsmæssigt,

hvis ikke 2+1 vejen føres helt frem til det kommende vejkryds ved Røgind og der dermed vil være en

uafbrudt 2+1 vej mellem Herning i øst og Røgind i vest. En manglende udbygning på denne strækning

vil kunne give udfordringer for trafiksikkerheden særligt henset til de mange tunge transporter, jf.

Vestas’ bemærkninger senere i denne henvendelse.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Hankeanlæg i Vorgod-Barde

I det vedtagne projekt med to T-kryds er der forudsat en hastighedsnedsættelse til 70 km/t.

forbedre forholdene for de lokale, herunder for cyklister og fodgængere.

Med et hankeanlæg vil der opnås optimal trafikafvikling og trafiksikkerhed på rute 15, ligesom det vil

Overførsel - eller parallelvej - ved Knivsbækvej i Videbæk

Ombygning af krydset ved Knivsbækvej hvor vejen føres over Rute 15 vil afhjælpe omvejskørsel for flere

Som alternativ til at føre vejen over Rute 15 kan der etableres en parallelvej fra Knivsbækvej til

Timringvej, som også vil kunne anvendes af cyklister og langsomt kørende trafik.

Hankeanlæg ved Brejning

–

inkl. rasteplads

ejendomme samt skabe endnu en forbindelse fra nord til Vorgod-Barde.

Ved en ombygning af krydset ved Brejning til toplans kryds (hankeanlæg) vil trafiksikkerheden og

desuden være oplagt at give adgang til en ny raste- og pendlerplads.

med toiletter mellem Ringkøbing og rastepladserne øst for Herning.

en naturlig del af den daglige pendling på strækningen.

fremkommeligheden på både Rute 11 og Rute 15 forbedres. I forbindelse med et hankeanlæg vil det

Ifølge Vejdirektoratets VVM-undersøgelse har transporterhvervets organisationer kritiseret, at der er

En rasteplads med plads til samkørselsparkering og busholdeplads vil medvirke til, at samkørsel bliver

elforsyning har etableret ladestandere.

nedlagt en del toiletter på vejnettet uden for motorvejene. På rute 15 er der ca. 68 km. uden rasteplads

Vejdirektoratet har tidligere udpeget pladsen som egnet til el-ladestandere. Vi kan oplyse, at den lokale

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ringkøbing-Skjern Kommune bakkes op af bl.a. Vestas, Green Power Denmark og Dansk Erhverv.

Vestas udtaler følgende:

”Vestas’ komponenter bliver større og større, og vi kommer til at fylde mere og mere på vejen. Hver uge

kører der ca. 1.000 transporter til og fra fabrikkerne. Det inkluderer flere ugentlige transporter med store

vindmøllekomponenter der kører fra fabrikkerne med kortege. Den tunge transport giver ofte anledning

til overhalinger, der forværrer trafiksikkerhed og fremkommelighed på ruten. Derfor er det vigtigt for vores

produktion i området at fremkommelighed for godstransport og medarbejdere bliver forbedret.

Der kom en god aftale om Rute 15 i foråret, men der blev ikke fundet finansiering til det fulde projekt, og

det er afgørende for os, at der ikke bliver skabt en flaskehals mellem Røgind og Brejning. Derfor opfordrer

vi til, at Rute 15 udbygges med en 2+1 vej som minimum til Røgind. Samtidig skal man sikre, at til- og

frakørselsforhold omkring Røgind Kro og Videbæk udformes, så den muliggør transport af

vindmøllekomponenter uden at forværre trafiksikkerheden og fremkommeligheden.

Vestas håber derfor, at der snart findes finansiering til de manglende elementer via Pulje til bedre trafikal

sammenhæng mellem land og by. Det kan skabe sikkerhed for industri, virksomheder og medarbejdere i

Ringkøbing-Skjern”.

Green Power Denmark udtaler følgende:

”På

baggrund af de ambitiøse politiske målsætninger som skal sikre den grønne omstilling af samfundet i

både Danmark og i udlandet forventes antallet af vindmølletransporter at stige i de kommende år, og

samtidig bliver vindmøllekomponenterne større og større. Det stiller øgede krav til fremtidssikring af

vejnettet, som skal kunne håndtere denne udvikling, hvilket udbygningen af Rute 15 til en 2+1 vej

imødekommer.

En forbedret infrastruktur mellem Ringkøbing og Herning vil således understøtte de politiske ambitioner

for den grønne omstilling og mulighederne for at fastholde arbejdspladser og tiltrække investeringer til

området.

Derfor anser Green Power Denmark det for essentielt, at den politiske aftale om at øge kapaciteten på rute

15 fastholdes, og at der findes den nødvendige finansiering hertil. Eksempelvis i puljen til bedre trafikal

sammenhæng mellem land og by, som er en del af Infrastrukturplan 2035”.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Dansk Erhverv udtaler følgende:

”Dansk Erhverv havde gerne

set, at man gennemfører den fulde opgradering af rute 15 mellem Ringkøbing

og Herning som oprindeligt aftalt. Strækningen har afgørende betydning særligt for vindmølletransporter

men også erhvervslivets generelle udviklingsmuligheder i regionen.

Dansk Erhverv opfordrer derfor regeringen og forligspartierne til at hente den manglende finansiering i

milliardstor pulje i Infrastrukturplanen”.

Afsluttende bemærkning

noteret, at forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet, at meromkostningerne til

Med venlig hilsen og på vegne af Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Hans Østergaard

Borgmester (V)

udbygningen af Kalundborgmotorvejen og E45 ved Kolding netop finansieres via regeringens råderum.

hensigtsmæssigt og helt oplagt, at Pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by anvendes til

at finansiere disse. En alternativ finansieringsmulighed er regeringens råderum. Vi har med interesse

Vi håber, at de udgåede projekter igen bliver en del af udbygningen af Rute 15, og vi finder det både

Søren Elbæk

Viceborgmester (S)

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 2 -- [ Danske MotorCyklister ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (anlaegslov)

Rolf Skovløkke ([email protected])

Journal nr. 23-784

17-08-2023 22:14

Hermed fremsendes høringssvar jf. ovenstående journal nr. 23-784.

Danske MotorCyklister, DMC, har ingen bemærkninger til lovforslagets Kapitel 1, 2, 3, 4, 6 og 7.

Ved kapitel 5 - Støjisoleringsordning jf. §11 finder Danske MotorCyklister, DMC, at ordningen for tilskud til

facadeisolering bør udvides med tilskud udskiftning af ruder/vinduer til særligt lyddæmpende typer for særligt

støjramte helårsboliger.

Med venlig hilsen

Rolf Skovløkke

Formand f. Danske MotorCyklister, DMC

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 3 -- [ Green Power Denmark ] --

Vejdirektoratet

Dok. ansvarlig: MEH

Sekretær:

Sagsnr.: s2021-1549

Doknr: d2023-25684-0.2

17-08-2023

Høringssvar - Udkast til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg

af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning -

j. nr. 23-784

Green Power Denmark takker for høringen over udkast til lov om udbygning af motorvej E20/E45 om

udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af

rute 15 Ringkøbing-Herning. Det fremgår af lovens bemærkninger, at lovforslaget indgår som en del af

udmøntningen af Infrastrukturplan 2035.

Elforsyningsområdet og elnettet er helt afgørende for den elektrificering, som vi som samfund står overfor,

som led i den grønne omstilling. Det vil i de kommende år betyde betragtelige investeringer i elnettet så det

kan tilpasses en omlægning af såvel energiproduktion og kundegrupper som en øget efterspørgsel efter el.

Der ligger derfor allerede en stor omstillingsopgave for elnetselskaberne og der er samlet set tale om store

værdier.

Lovforslagets §§ 8-10 om ledningsarbejde har karakter af standardbestemmelser i anlægslovgivningen,

herunder dette lovforslag. Bestemmelserne betyder, at det bliver lovfæstet, at gæsteprincippet finder

anvendelse når ledninger skal flyttes under store anlægsprojekter. Dansk Energi, nu Green Power Denmark,

har tidligere forholdt sig kritisk til anvendelse af gæsteprincippet i nationale anlægsprojekter. En ukritisk

anvendelse af gæsteprincippet kan betyde, at regningen for en ledningsomlægning i sidste ende lander hos

nogle borgere og virksomheder mens andre ikke rammes, og at forsyningerne må foretage store

omlægninger og måske bliver udfordret i forhold til at kunne varetage forsyningen.

Det er i øvrigt Green Power Denmarks forståelse, at fremsendte lovforslag ikke giver yderligere beføjelser

end dem, der allerede fremgår af Vejlovens bestemmelser.

Når ledninger skal flyttes på grund af anlægsprojekter, vil det medføre, at der først gennemføres en

ledningsflytning til etablering af det specifikke anlægsprojekt dernæst en efterfølgende

ledningsplaceringsproces når ledningerne skal genplaceres. Dette sker oftest i to særskilte processer.

Denne dobbelte proces er til ulempe for såvel ledningsejer som lodsejer, der potentielt stilles overfor to

ekspropropriationsprocesser i forbindelse med etablering af veje eller jernbaner.

Givet at ledningerne skal flyttes, er det Green Power Denmarks opfattelse, at der kan opnås en forenklet

proces, hvis der sikres hjemmel til, at det altid er anlægsmyndighedens forpligtelse også at finde

genplacering til de ledninger, der skal flyttes på grund af et anlægsprojekt.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

En forenklet proces vil have betydning for hastigheden for genetablering af elnettet i anlægsprojekter, som

kan have betydning for hastigheden i den øvrige udbygning af elnettet og for forsyningssikkerheden.

Samtidig vil en forenklet proces alt andet lige også være en betydelig fordel for lodseje r.

Det fremgår imidlertid af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.7.2

(Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning), at

…Nærværende lov indeholder ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på

tredjemands ejendom.

Green Power Denmark vil opfordre til, at der ved ekspropriering af et areal, hvor der ligger, ledninger som

skal flyttes, skal være klar hjemmel til, at anlægsmyndigheden også finder et nyt areal til at genplacere

disse kabler ved én og samme ekspropriationsproces. Dermed kan der opnås klarhed om alle nødvendige

arealer, hvormed ledningsejere hurtigere kan finde genplacering.

Green Power Denmark står til rådighed for evt. spørgsmål om ovenstående.

Med venlig hilsen

Mette Louise Horneman

Dir. tlf. +45 35 30 04 48

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 4 -- [ Bjergstedslagteren ApS ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (anlaegslov)

Bjergstedslagteren ([email protected])

Høringssvar vedr. 3. etape af Kalundborg motorvejen

17-08-2023 17:29

Hej

Vi driver en lille landslagter i Bjergsted by – Bjergsted Byvej nr. 5, og bliver derfor berørt, når motorvejen bliver

etableret.

Vi har tidligere bakket op om et forslag om at etablere østvendte ramper ved Bjergsted og Bjergsted Beboerforenings

forslag om at flytte hele motorvejen, så den kommer gennem grusgraven. (en klogere motorvej).

Da der fremadrettet skal graves grus i grusgravene omkring Bjergsted og Bregninge, vil den tunge trafik på vejene i og

omkring Bjergsted øges betragteligt.

Vi mener fortsat, at det er vigtigt at få den tunge trafik på motorvejen så hurtigt som muligt, både af hensyn til

trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, der færdes på Bregningevej og for at undgå at få mange lastbiler igennem

Bjergsted og de omkringliggende små byer.

Endvidere er det vores forventning, at vil det genere vores kunder fra Jyderup-siden mindst muligt hvis, der kommer

østvendte ramper ved Bjergsted og derved vil det også mindske trafikken gennem Bjergsted by.

Venlig hilsen

René og Anne

Bjergtedslagteren ApS

Bjergsted Byvej 5

4450 Jyderup

Tlf. 59276363

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 5 -- [ Bjergsted Beboerforening ] --

Bjergsted den 16. august 2023

Høringssvar vedr. Kalundborg motorvejens 3. etape, ved Bjergsted. Journal nr. 23-784.

Bjergsted Beboerforening fremsender hermed høringssvar ifm. udkast til anlægslov om

Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Baggrund:

Landsbyen Bjergsted er kendetegnet ved primært tre ting:

•

Placeret i et spændende geologisk område, de fredede Bjergsted Bakker, omgivet af unik natur med

mange forskellige landskabstyper bl.a. smeltevandssletten mod vest og nord. Sletten er kilde til

råstofindvinding og bliver udnyttet til sidste sandskorn. Her efter er potentialet til endnu mere

natur bl.a. oven på et vigtigt grundvandsområde for Kalundborg Vandforsyning.

•

Udgør den østligste grænse for Kalundborg Kommunes geografiske område, hvorfor vi kan føle os

lidt overset, når der tages beslutninger i kommunen. Det er processen omkring linjeføringen et

glimrende eksempel på.

•

Har en utrolig stærk social sammenhængskraft, der bl.a. skyldes en meget aktiv beboerforening,

hvis primære fokus igennem 35 år har været at skabe et godt og frugtbart miljø for børn og deres

forældre. Desuden er der en stor menneskelig rummelighed, alle har en plads og en funktion. Vi har

et stort ønske om at ha indflydelse på vores liv og hverdag. Det har bl.a. udmøntet sig i, at der er

skabt gode betingelser for småbørnsforældre, med flere børnehaver, dagplejere og skoler i

nærområdet, hvorfor børn på gaden og i naturen er et allestedsværende gode. Miljøet for de ældre

generationer afspejles i, at folk bliver boende og bedsteforældre kommer til. Vi har en del familier,

hvor alle tre generationer lever under samme tag eller er naboer.

Vi ser, bl.a. af ovenstående årsager, det som vores klare ret og pligt, at varetage de beboeres interesser, der

nærmest bogstaveligt bliver kørt over. Uden os – ingen landsby. Uden landsby – ingen beboere. Uden

beboere – intet liv.

Processen:

Bjergsted Beboerforening har siden 2010 forsøgt at få indflydelse på linjeføringen af den kommende

Kalundborg motorvej nord og øst for Bjergsted. Vi har været i løbende kontakt med Vejdirektoratet

gennem alle årene og har haft flere møder – også on location – for at synliggøre de problemer, der kan

opstå, hvis vejen lægges forkert. Ud over de konkrete behov for en bedre afvikling af trafikken på Rute 23,

er vi af den overbevisning, at der også skal tages hensyn til den unikke natur og – ikke mindst – de

mennesker, der skal leve med konsekvenserne af beslutningen.

Derfor udarbejdede Bjergsted Beboerforening – med opbakning fra 23 lokale og regionale foreninger,

organisationer, virksomheder og institutioner – forslaget

”En klogere Kalundborg motorvej”,

som tager

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

højde for de problemer, der potentielt kan opstå, hvis man ikke har lokalkendskab. Vores forslag løser de

store problemer med råstoftransport i lokalområdet; det foreslår løsninger, der tilgodeser den almene

færdsel på de lokale veje; det fremmer den frie bevægelighed for flora og fauna samt respekterer det

unikke og fredede område Bjergsted Bakker. Ydermere kan vi nævne, at vi også har indtænkt en

smukkere

løsning

på mødet med Kalundborg Kommune, når man kommer fra øst.

”En klogere Kalundborg motorvej”

kan findes

her.

Vores forslag blev den 13. juni præsenteret på et foretræde for Transportudvalget. Gennemgangen nød

stor respekt fra de mange fremmødte transportordførere og fik formanden for udvalget, Rasmus Prehn, til

at udtale

”…men jeg kan love Bjergsted, at deres ønsker afdækkes og undersøges i Transportministeriet og i

Vejdirektoratet på anmodning fra Transportudvalget.”

Det løfte har Rasmus Prehn ikke kunnet overholde,

kan vi se af udtalelser i pressen, ligesom en opringning til VD bekræfter dette.

Vejdirektoratet har indkaldt til borger- og informationsmøder, hvor der blev redegjort for de planer, som

VD havde udarbejdet og som blev foreslået. Høringsperioden for den opdaterede VVM indledtes med

opfordringer på VD’s hjemmeside, til at byde ind med

vigtig lokal viden, der kunne hjælpe VD i deres

arbejde.

Det ville give mere mening, hvis processen var startet med denne invitation. Der indkom 198

høringssvar, der skulle samles op, vurderes og udmøntes i et høringsnotat til forligspartierne, så de havde

et godt grundlag at tage beslutningen ud fra. Dette høringsnotat er i skrivende stund ikke færdig

udarbejdet.

Alligevel gik der kun 10 dage fra høringsfristen var udløbet og svarene offentliggjort, til beslutningen om

Kalundborg motorvejen var taget. Stort set intet islæt fra de lokale, er der taget hensyn til. Til gengæld

fandt man 452 mio. kr. til en opgradering fra motortrafikvej, der skulle sikre ”en hel motorvej” mellem

Regstrup og Kalundborg. Med beslutningen blev opråbene fra de lokale samfund langs Rute 23 overhørt,

mens vi står tilbage med en følelse af, at det er vigtigere, hvad nogle store industrier for enden af

motorvejen har af ønsker end at inddrage lokalbefolkningen langs ruten.

I al hast blev der fundet 452 mio. kr., taget beslutning om motorvejen og der blev udarbejdet et forslag til

anlægslov puljet sammen med to andre projekter lige som høringsperioden blev lagt i sommerferien. At der

ret beset

er erklæret undtagelsestilstand fra Transportministeriets side, kan man læse i

et uddrag af

høringsbrevet fra Vejdirektoratet:

”På baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed og kompleksitet er det vurderet nødvendigt at regulere

visse myndighedsforhold samt fravige visse love og klageadgange relateret til anden lovgivning, hvor det

konkret har betydning for projekterne. Dette er bl.a. af hensyn til at sikre fremdrift i projekterne.”

Man kunne med fordel ha udtrykt det således:

”På baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed og

kompleksitet er det vurderet nødvendigt at inddrage lokale kapaciteter, hvor det konkret har betydning for

projekterne. Dette er bl.a. af hensyn til at sikre en fornuftig og stabil fremdrift i projekterne og for at sikre

lokal forankring samt finde de bedste løsninger.”

Opsummering:

Grundlæggende tror vi på demokrati og inddragelse. Det skaber de bedste løsninger for alle parter. I

processen om 3. etape af Kalundborgmotorvejen føler vi nok mest, der har været tale om skindemokrati.

Der er mange lokalsamfund langs den kommende motorvej, der sidder tilbage med en følelse af ikke at

blive hørt, trods vores ressourcer og lokalkendskab.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Det må ikke være vigtigere at få bygget en motorvej til en bestemt dato på baggrund af bestemte

interessegrupper, end at skabe en demokratisk og inddragende proces med alle dem, der skal leve med

konsekvenserne af en sådan beslutning, alle timer i døgnet og alle årets dage.

Derfor opfordrer

vi Vejdirektoratet og forligspartierne til at sætte processen på ”pause”, mens man

gennemgår de mange høringssvar, lever op til en ærlig demokratisk proces og inddrager de lokale

ressourcer langs Rute 23. Derved vil man få en mere nuanceret holdning til dét, en motorvej skal kunne,

ligesom man sikrer, at der tages behørigt hensyn til natur og mennesker.

Venlig hilsen

Bjergsted Beboerforening

Mogens Jensen

Tlf. 5180 0105

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 6 -- [ Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby og Mørkøb Handels-, Håndværker og… --

Høringssvar til Lovforslag om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning fra

Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby og Mørkøv Handels-, Håndværker og

Borgerforening.

Overordnet:

Processen om etablering af motorvej har været lang, og vi er glade for, at der nu er fundet

midler til at gennemføre motorvejen til Kalundborg. Overordnet set; men der er desværre en

række mangler i lovforslaget, som vil påvirke vores lokalområde negativt; men med ganske få

midler ville dette kunne løses og dermed skabe meget større samfundsmæssig værdi for

lokalområdet, virksomheder og andre interessenter langs hele strækningen.

Tilsyneladende ved man godt, at motorvejen vil give problemer for os, for i lovforslaget s. 46

står direkte ang. FN’s verdensmål, at

”Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede

mobilitet) som følge af projekterne kan have negative konsekvenser for verdensmål nummer

11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder delmål 11.6 (negative miljøbelastning pr.

indbygger skal reduceres).

– Men så må man da forsøge at afværge de værste gener, tænker

vi.

Vi har i flere sammenhænge gjort opmærksom på nogle forhold, som vil påvirke os negativt,

og disse synspunkter har der været stor lydhørhed både lokalpolitisk og i Vejdirektoratet –

men vi kan på ingen måde se et aftryk i lovforslaget måske pga. den meget forcerede proces,

hvor aftalen blev indgået nærmest inden høringssvarene blev åbnet i Vejdirektoratet. Det

håber vi meget, at der kan blive rette op på.

Dette høringssvar bliver derfor lidt en gentagelse af vores tidligere fremsendte synspunkter.

Ramper i Knabstrup

I Knabstrup er der ifølge lovforslaget planlagt en bro over motorvejen, men ikke en tilførsel til

motorvejen. Men en sådan bro leder blot trafikken ud på mindre lokale veje på sydsiden af

motorvejen.

For at få det optimale udbytte af den nye motorvej er det afgørende, at trafikken så hurtigt

som muligt bliver ledt ned på motorvejen. Som et tilvalgt er der i lovforslaget ramper, men

alene østvendte ramper, hvilket i den grad undrer os.

Manglende ramper – både mod øst og vest - vil blive et problem ikke blot for beboere,

erhvervsliv og besøgende i Knabstrup by, men også for de to lokalområder – Mørkøv og

Regstrup - som støder op til Knabstrup. Disse naboområder vil blive belastet af betydelig mere

trafik. Karakteren af denne øgede trafik, både mod øst og vest, vil være gennemgående trafik

og ikke blot lokaltrafik. Dette er beskrevet meget klart i Vejdirektoratets seneste rapport.

Dertil kommer, at trykket vil stige yderligere på alle de veje, som leder til tilslutningspunkter

på motorvejen.

Fra Knabstrup er der både mod øst og vest tale om en strækning på ca. 6 km. før man kan

komme på motorvejen (hvis ramperne ikke kommer). Beregningerne er af ældre dato, men

estimerer 800 biler yderligere på de små veje i begge retninger. Strækningen anvendes i dag

af mange bløde trafikanter herunder skolebørn, så uden ramper bliver der brug for store

investeringer i form af cykelstier, vejforbedringer mv.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

I Mørkøv har Holbæk Kommune netop investeret et betydeligt beløb i form af cykelstier og

trafikdæmpende foranstaltninger netop for at sikre svage trafikanter og skabe et bedre

bymiljø. Hvis den gennemgående trafik nu skal ledes gennem byen kan virkningen at denne

indsats blive markant formindsket.

Vi finder, at den faktiske pris for ramperne (henholdsvis 17. mill. og 12 mill. i forhold til et

samlet budget på ca. 2,5 milliarder), må siges at være et meget lille beløb.

Erhvervsudvikling

Vi er overbevist om, at forlængelsen af motorvejen kan får en gunstig betydning for udvikling

af erhvervsområdet i vores lokalområdet bl.a. ved Cementvejen i Jyderup og på sigt et

erhvervsareal syd for motorvejen mellem Mørkøv og Jyderup. Vi vil i den forbindelse pege på

en oplagt mulighed for at erstatte/flytte de to planlagte rasteanlæg til dette erhvervsområde,

hvor der samtidig han etableres pendlerparkeringsplads og div. serviceanlæg i privat regi.

Dette mener vi samtid kan blive en billigere løsning.

Støjskærme/volde

For mange beboere langs den kommende motorvej er det af stor betydning, at der tages højde

for, at støjen begrænses mest mulig; men der må også her findes løsninger, der ikke samtidig

medfører andre betydelige gener. Dette er imidlertid tilfældet ved Vejdirektoratets forslag om

støjvold ved det kommuneplanlagte rekreative område Rævebjerg ved Mørkøv, som anvendes

til større arrangementer i byen, bl.a. kræmmermarked, køreselskabets stævner mv. I

lovforslaget bemærkes også (s. 83), at, ”påvirkningen

af arealet vurderes at være væsentlig,

da arealet tæt på rute 23 halveres.”

Derfor håber vi på stor lydhørhed i forbindelse med detailprojekteringen, for tilsyneladende er

der andre løsningsmuligheder idet

”den præcise placering, højde og udstrækning af de enkelte

skærme og/eller støjvolde vil først blive fastlagt ved en detailprojektering.” s. 86.

Mange hensyn, men…

Vi er opmærksomme på, at der i forbindelse med et så stort projekt selvfølgelig er mange

forhold at tage hensyn til, hvilket også er beskrevet udførligt i lovforslaget – herunder

flagermusene ved den foreslåede bro i Knabstrup:

”Broen over vejen skal derfor være forsynet med skærme, der skærmer mod bilernes lys, og

for at øge ledelinjens effekt bør Knabstrup Møllebakkes overføring ikke være forsynet med

gadebelysning, eller kun være belyst i vinterhalvåret, hvor flagermusene ikke er aktive. Er det

af trafiksikkerhedsmæssige årsager bydende nødvendigt at belyse broen i flagermusenes

aktive periode (april-oktober), skal der opsættes lamper med monokromat orange/rødt lys

(f.eks. lavtryks natriumlamper med bølgelængder over 540 nm eller lamper med varmt LED-

lys uden UV (under 2.700 Kelvin og bølgelængder over 540 nm).”

Disse forholdsregler er helt sikkert nødvendige for at sikre flagermusenes fortsatte levevis ved

Knabstrup. Vi ville bare så gerne, at der også – og i højere grad end lovforslaget foreslår -

bliver taget hensyn til lokalområderne langs motorvejen, så vi også kan overleve og udvikle os

trygt og godt, og få andel i motorvejens fordele.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 7 -- [ Bregninge-Bjergsted Friskole ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (anlaegslov), [email protected] (Kenneth Normand)

Skoleleder | Trine Stampe ([email protected])

Høringssvar vedr. Kalundborgmotorvejen

17-08-2023 14:49

image001.jpg;

Hermed høringssvar fra Bregninge-Bjergsted Friskole – og herunder vores børnehave, Naturbørnehaven Bregnen:

Vedr. motorvejsstykket omkring Bjergsted:

Det foreliggende forslag, der hverken rykker motorvejen nordpå eller indeholder østvendte ramper, gør det yderst

svært at undgå, at Bregningevej bliver endnu farligere at færdes på, når de tunge lastbiler fra grusgraven ikke kan

komme ud på motorvejen.

Det er derfor absolut nødvendigt, at Vejdirektoratet ikke kun tænker på motorvejens udformning, men at de indgår i

et forpligtende samarbejde med Kalundborg Kommune om stykket ved Bjergsted, så det rent faktisk også bliver muligt

for kommunen at etablere løsninger, der sikrer at Bregningevej ikke bliver endnu farligere, end den allerede er. Dette

er nødvendigt fra 1. spadestik, så trafiksikkerheden også sikres i etableringsfasen.

Det er nødvendigt, at børn og voksne fra dagpleje, børnehave og skole både i motorvejens etableringsfase og når den

står færdig, fortsat kan færdes på Bregningevej i dagtimerne når de skal på tur, og når elever og ansatte cykler til og

fra skole.

Det har i forvejen i mange år været et stort ønske, at der etableres en cykelsti mellem Bregninge og Bjergsted. Der

kører dagligt et højt antal køretøjer på Bregningevej, og der køres i alt for høj fart, hvilket er påvist ved målinger.

Vejen har passager uden ordentligt udsyn, og er så smal, at det svært at passere gående og cyklende i bil, hvis der

kommer en modkørende bil, hvilket medfører farlige situationer. Store tunge lastbiler fra grusgravene vil kun forværre

disse problemer, og risikoen for at en blød trafikant køres ihjel forøges.

Hertil kommer, at forældre og ansatte fra Jyderupsiden ifølge dette forslag vil skulle køre gennem Bjergsted for at

komme til stordagplejen Æblehuset og til Bregnen Naturbørnehave & Bregninge-Bjergsted Friskole. Dette vil betyde,

at trafikken gennem Bjergsted by forøges betydeligt, og skolevejen for børn til og fra Bjergsted vil blive farligere.

Vi ser frem til, at Vejdirektoratet i samarbejde med Kalundborg Kommune udarbejder en fælles løsning på

ovennævnte problemstillinger, inden de tager endelig beslutning om motorvejsstykket ved Bjergsted.

Med venlig hilsen

Trine Stampe og Kenneth Nordmand

Leder og bestyrelsesformand for Bregninge-Bjergsted Friskole & Bregnen Naturbørnehave

Med venlig hilsen

Trine Stampe

Skoleleder

Bregninge-Bjergsted Friskole

Bregningevej 25, 4450 Jyderup

Tlf. 27 62 13 42, CVR nr. 27911277

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 8 -- [ Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ] --

[email protected] (anlaegslov)

Caroline Eberhard ([email protected])

SV: j.nr. 23-784_høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Sendt:

17-08-2023 14:47

Bilag:

image001.gif; image002.png; Tunnel_Marking.txt;

Til:

Fra:

Titel:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 7. august 2023 modtaget Vejdirektoratets høring over udkast til forslag

til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af

rute 15 Ringkøbing-Herning.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.

De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Caroline Eberhard

Student

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5211

E-mail

Følg os:

Twitter

Facebook

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.

Fra:

1 - KFST Forkontor

Sendt:

7. august 2023 13:53

Til:

'[email protected]' <[email protected]>

Emne:

SV: T.O. Forslag til anlægslov sendt i offentlig høring i perioden 7. juli-17. august 2023

Kære Sener

Det ser ikke ud til, at vi har modtaget denne høring tidligere. Når jeg ser på modtagerne af den oprindelige mail, kan

jeg ikke finde vores mailadresse:

[email protected].

Jeg har videresendt din mail til rette center i styrelsen.

Med venlig hilsen

Anja Kobusch Simonsen

Kontorelev

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5278

E-mail

Følg os:

Twitter

Facebook

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.

Fra:

1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>

Sendt:

7. august 2023 13:40

Til:

1 - KFST Forkontor <[email protected]>

Emne:

VS: T.O. Forslag til anlægslov sendt i offentlig høring i perioden 7. juli-17. august 2023

Fra:

Sener Can

Sendt:

7. august 2023 13:38:04 (UTC+01:00) Bruxelles, København, Madrid, Paris

Til:

1 - KFST Officiel hovedpostkasse

Emne:

VS: T.O. Forslag til anlægslov sendt i offentlig høring i perioden 7. juli-17. august 2023

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vil i venligst bekræfte modtagelsen af nedenstående – afsendt 7. juli 2023.

Venlig hilsen

Sener Can

Projektassistent

Vejplan og miljøafdelingen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

Direkte +45 7244 3653

Mobil 72443653

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

vejdirektoratet.dk

Med udgangspunkt i bæredygtig udvikling arbejder Vejdirektoratet for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Læs om Vejdirektoratets behandling af personoplysninger.

Fra:

anlaegslov

Sendt:

7. juli 2023 11:33

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Vejdirektoratets j. nr. 23-784

Vejdirektoratet fremsender hermed udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning i offentlig høring.

Høringsbrev, høringsliste og lovforslag er vedhæftet denne mail.

Materialet kan også findes på Høringsportalen via dette link:

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)

Høringsperiode

Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes fremsendt snarest muligt og

senest den 17. august 2023.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 23-784.

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål angående høringen kan rettes til Ulrik Larsen på e-mail

og telefon 7244 3618 eller Leif

Hald Pedersen på e-mail

og telefon 7244 3606.

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

vejdirektoratet.dk

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 9 -- [ Nej til Motorvej på Røsnæs ] --

Til Vejdirektoratet

J.nr. 23-784

17. august 2023

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing Herning

I forbindelse med Infrastrukturplan 2035 har et flertal af Folketingets partier besluttet, at motorvej E20/E45

ved Kolding skal udbygges, 3. etape af Kalundborgmotorvejen skal anlægges, samt at rute 15 Ringkøbing-

Herning skal udbygges. På den baggrund har regeringen besluttet, at der i efteråret 2023 skal fremsættes et

forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og

udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning.

Af Vejdirektoratets høringsbrev vedr. ovennævnte lovudkast af 7. juli 2023 fremgår;

’På baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed og kompleksitet er det vurderet nødvendigt at regulere

visse myndighedsforhold samt fravige visse love og klageadgange relateret til anden lovgivning, hvor det

konkret har betydning for projekterne. Dette er bl.a. af hensyn til at sikre fremdrift i projekterne.

Denne fravigelse af anden lovgivning har ikke som konsekvens, at de for lovene bagvedliggende hensyn (fx

natur- og planhensyn) ikke vil blive varetaget. Disse hensyn vil fortsat blive varetaget i projekterne af

Transportministeriet, i praksis Vejdirektoratet som den udførende bygherre, i overensstemmelse med

reglerne i anlægsloven og på baggrund af rammerne i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger for de

tre projekter.’

På baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed og kompleksitet undrer det os at de tre

infrastrukturprojekter håndteres i én og samme lov. De tre infrastrukturprojekter er hver især af et

væsentligt omfang og kompleksitet, og bør behandles i separate i anlægslove.

På baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed og kompleksitet undrer det os at man vælger at fravige

hensynet til anden lovgivning (fx natur- og planhensyn) og klageadgange relateret til anden lovgivning, hvor

det konkret har betydning for projekterne.

Vi finder det betænkeligt at Transportministeren får hjemmel til at håndtere nødvendig anden lovgivning på

plan- og miljøområdet, med en begrundelse om, at projekterne skal mases hurtigt igennem. At dette fører

til at Vejdirektoratet, som også er den udførende bygherre, herved skal vurdere disse forhold strider imod

god skik om at adskille opgaverne mellem myndighedsudøver og udførende part.

Nærværende høringssvar vedrører herefter anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape

Miljøkonsekvensrapporten for Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg har været i

offentlig høring i perioden den 21. april - 16. juni 2023. Vejdirektoratet modtog 198 høringssvar.

Vejdirektoratets samlede høringsnotat er d.d. endnu ikke tilgængeligt, hvilket betyder at høringssvarene

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

ikke har ligget til grund ved forligskredsens beslutning den 29. juni om igangsætning af projektet. Det finder

vi dybt beklageligt og som en tilsidesættelse af de demokratiske regler i forbindelse med høring af

borgerne.

Vi finder det useriøst at haste sagen videre til forligskredsen, inden man har forholdt sig til høringssvarene.

Projektet vil påvirke naboer til motorvejen fremover med forringede boligforhold m.m.

Vores høringssvar af 13. juni 2023 til ny miljøkonsekvensvurdering af 3. etape af Kalundborgmotorvejen er

vedhæftet.

Vores kommentarerer er opsummeret her:

•

Kalundborgmotorvejen etableres for at spare 6 minutter mellem Hovedstadsområdet og

Kalundborg. Projektet har samlet set en ringe samfundsøkonomi. Dette på trods af at tab af

naturværdier og påvirkning af rekreative områder ikke er værdisat, hvilket vi skal beklage.

Hovedargumentet for en motorvej Regstrup-Kalundborg er højere hastigheder. Det er at gå i den

forkerte retning, og vi er uforstående over for, at man ikke lytter til den bekymring, der er i dag i

forhold til støjs påvirkning af borgernes helbred samt WHOs anbefalinger om at benytte en lavere

støjgrænse på 53 dB. Vi efterlyser at borgernes støjbelastning fra motorvejen revurderes i forhold

til de i dag kendte sundhedsmæssige gener.

Det er stærkt bekymrende, at der kun er afsat meget få midler til støjdæmpende foranstaltninger,

og kun hvor der er en samlet støjbelastet beboelse på 6 enheder eller derover.

Projektforslaget bør omtale erstatning til de berørte beboere, og vi finder at man udover de

lovpligtige ekspropriationsregler også bør kompensere de beboere, der får (yderligere) støjgener af

at motorvejen etableres, samtidig med et fald i huspriserne.

De fremskrevne transportberegninger er meget usikre, og motorvejen forekommer at være

overflødig. En opgradering af togforbindelsen på strækningen med større pålidelighed og

driftssikkerhed anses for en bedre og mere bæredygtig løsning.

Der bør gennemføres nye konsekvensberegninger af støjscenarier på Kalundborgmotorvejen ved

en eventuel ekstra belastning med trafik fra en fast Kattegatforbindelse.

Vi er uforstående overfor at der kan planlægges for en motorvej, der binder Hovedstadsområdet og

Kalundborg sammen, uden at der samtidig udarbejdes en Strategisk Miljøvurdering af de samlede

potentielle miljøpåvirkninger, herunder fra en eventuel forlængelse med en fast forbindelse over

Kattegat, på den givne strækning.

•

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Nej til motorvej på Røsnæs

Nej til Motorvej på Røsnæs

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 10 -- [ Bilag ] --

Til Vejdirektoratet

13. juni 2023

Høringssvar til ny miljøkonsekvensvurdering af 3. etape af Kalundborgmotorvejen

https://vejdirektoratet-public.rhs.niras.dk/WebRegistrering/Registrering?hoeringid=f5767fb0-087f-4a29-9a39-

a9204be05cd6

Vejdirektoratet har opdateret VVM-undersøgelsen fra 2012 for 3. etape af Kalundborgmotorvejen, og sendt den

sammenfattende rapport ’Projektforslag og ny miljøkonsekvensvurdering af 3. etape af Kalundborgmotorvejen’ i

høring. Rapporten bygger b.la. på en ny miljøkonsekvensrapport af Kalundborgmotorvejens etape 3 af april

2022, udarbejdet af Cowi.

Foreningen Nej til Motorvej på Røsnæs har en række kommentarer til ny miljøkonsekvensvurdering af 3. etape

af Kalundborgmotorvejen:

•

Kalundborgmotorvejen etableres for at spare 6 minutter mellem Hovedstadsområdet og Kalundborg.

Projektet

har samlet set en ringe samfundsøkonomi. Dette på trods af at

tab af naturværdier og

påvirkning af rekreative områder ikke er værdisat, hvilket vi skal beklage.

Hovedargumentet for en motorvej Regstrup-Kalundborg er højere hastigheder. Det er at gå i den

forkerte retning, og vi er uforstående over for, at man ikke lytter til den bekymring, der er i dag i forhold

til støjs påvirkning af borgernes helbred samt WHOs anbefalinger om at benytte en lavere støjgrænse på

53 dB.

Vi efterlyser at borgernes støjbelastning fra motorvejen revurderes i forhold til de i dag kendte

sundhedsmæssige gener.

Det er stærkt bekymrende, at der kun er afsat meget få midler til støjdæmpende foranstaltninger, og

kun hvor der er en samlet støjbelastet beboelse på 6 enheder eller derover.

Projektforslaget bør omtale erstatning til de berørte beboere, og vi finder at man udover de lovpligtige

ekspropriationsregler også bør kompensere de beboere, der får (yderligere) støjgener af at motorvejen

etableres, samtidig med et fald i huspriserne.

De fremskrevne transportberegninger er meget usikre, og motorvejen forekommer at være overflødig.

En opgradering af togforbindelsen på strækningen med større pålidelighed og driftssikkerhed anses for

en bedre og mere bæredygtig løsning.

Der bør gennemføres nye konsekvensberegninger af støjscenarier på Kalundborgmotorvejen ved en

eventuel ekstra belastning med trafik fra en fast Kattegatforbindelse.

Vi er uforstående overfor at der kan planlægges for en motorvej, der binder Hovedstadsområdet og

Kalundborg sammen, uden at der samtidig udarbejdes en Strategisk Miljøvurdering af de samlede

potentielle miljøpåvirkninger, herunder fra en eventuel forlængelse med en fast forbindelse over

Kattegat, på den givne strækning.

•

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vores synspunkter uddybes nedenfor:

Kalundborgmotorvejens samfundsøkonomi

Kalundborgmotorvejen etableres for at spare transporttid og Vejdirektoratet anfører at færdiggørelse af

Kalundborgmotorvejen vil give en tidsbesparelse på 6 minutter mellem Hovedstadsområdet og Kalundborg.

Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse af 3.etape. Her er så mange omkostninger og effekter

knyttet til projektet ’som muligt’ opgjort. Det er tidsgevinsterne, der bidrager til de positive effekter, og effekten

heraf er opgjort til 2.435 millioner kr.

Det negative bidrag i form af sundhedsskadelige støjgener langs strækningen er opgjort til (kun) 20 mio. kr. Det

angives at værdisættelse af effekter som følge af tab af naturværdier, påvirkning af rekreative områder m.fl. ikke

er muligt.

Vores kommentar:

Vi skal beklage, at det ikke er muligt at værdisætte effekter som følge af tab af naturværdier

og påvirkning af rekreative områder. Vi forventer at resultatet af projektets samfundsøkonomiske analyse ville

se væsentlig anderledes ud hvis der også blev taget hensyn til disse værdier.

Herudover er det svært at forstå at borgernes gener ved støjbelastning fra motorvejen kun tæller med som

mindre end 1% ift. tidsgevinsten, altså at trafikanterne kan komme hurtigere frem.

Endelig må det konstateres at projektet samlet set har en ringe samfundsøkonomi, og Danmarks begrænsede

CO2-budget bør ikke bruges på projekter med et så lavt samfundsøkonomisk afkast.

Støjbelastning fra Kalundborgmotorvejen

Når den nye motorvej er etableret, vil den tiltrække eksisterende trafik fra parallelle ruter og samtidig generere

helt ny biltrafik.

Der er udarbejdet et basisscenarie og et projektscenarie, og det angives at det totale antal af støjbelastede

boliger i projektscenariet kun øges med syv boliger i forhold til basisscenariet, men at udbygning og etablering af

motorvejen vil betyde, at støjen øges over de vejledende grænseværdier ved flere boliger, på trods af, at der

etableres den foreslåede støjafskærmning. Vejdirektoratet konkluderer derfor at Kalundborgmotorvejens etape

3 i driftsfasen vil have en væsentlig påvirkning af omgivelserne.

Vores kommentar:

Den vejledende støjgrænse i Danmark for boligområder har været på 58 dB i mange år.

Nyere anbefalinger fra WHO peger på en max støjgrænse på 53 dB af sundhedsmæssige årsager.

I de senere år er der kommet forskning, der viser, at det kan være sundhedsskadeligt at være udsat for støj.

Hjerte-kar-sygdomme, stress, demens, diabetes og depression er nogle af de mulige sygdomsmæssige følger.

Ved den anbefalede støjgrænse på 58 dB påvirkes ca. 1000 beboelser på strækningen over støjgrænsen. Hvis

WHOs støjgrænse lægges til grund kan man af vejdirektoratets støj- og arealkort aflæse, at flere tusinde

beboelser over hele strækningen rammes af sundhedsskadelige støjgener. herunder også i de tættere

boligområder, hvis man ser specifikt på Kalundborg.

Det er ubegribeligt, at vi i Danmark ikke hurtigt retter ind efter WHOs anbefalinger med den viden, vi har i dag.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Rigtig mange borgere er i dag belastede af eksisterende motorvejsanlæg, og flere kommuner omkring

København vil have hastighederne sat ned på motor- og ringveje i deres områder. På samme vis arbejder flere

kommuner langs motorvejen over Fyn på at få hastighedsnedsættelser alene på grund af vejstøjen.

Det er derfor stærkt bekymrende, at der kun er afsat meget få midler til støjdæmpende foranstaltninger, og kun,

hvor der er en samlet støjramt beboelse på 6 enheder eller derover. Støjen er også en belastning for folk, der

bor spredt.

Mens kommuner og borgere rundt omkring i Danmark kæmper for lavere hastigheder på eksisterende

motorveje for at reducere støjbelastningen, er hovedargumentationen for en motorvej Regstrup-Kalundborg

højere hastigheder.

Det er at gå i den forkerte retning, og vi er uforstående over for, at man ikke lytter til den bekymring, der

generelt er opstået i forhold til borgernes sundhed.

Erstatning

Det er uforståeligt, at der ikke nævnes noget om erstatning til de berørte beboere i Projektforslaget. Udover de

lovpligtige ekspropriationstakster, finder vi det stødende, at rigtig mange beboere, der ikke har udsigt til evt.

trafikale eller andre gevinster, må se i øjnene, at de ikke får noget ud af at motorvejen etableres, men

tværtimod kan se frem til manglende kompensation og formentlig også et fald i huspriserne.

Transportarbejdets forudsætninger

I dag kører der mellem 13.000 og 20.200 køretøjer på et gennemsnitlig hverdagsdøgn. Trafikken er størst på

motorvejen i den østlige ende, og mindst på den vestlige del på den eksisterende hovedvej, frem mod

Kalundborg. Vejdirektoratet forventer at trafikken på hele strækningen vil stige med cirka 1 % pr. år frem til

2030. Uagtet dette er det ”ikke Vejdirektoratets forventning, at der vil blive udfordringer med trængsel på

strækningen.”

Når Kalundborgmotorvejen er færdigetableret, vil den eksisterende motorvej i den østlige ende få mere trafik,

og Vejdirektoratets forventninger er, at der kører mellem 18.000 og 25.000 køretøjer på et typisk hverdagsdøgn

i 2030.

Vores kommentar:

Senest har NOVO Nordisk, hvis arbejdskraft-behov i Kalundborg-området og den dermed

forventede vækst, ofte bruges som argument for at bygge motorvejen til Kalundborg, meldt ud, at firmaet

forventer, at de igangværende fabriksudvidelser vil øge den nuværende arbejdsstyrke på ca. 4000 medarbejdere

med ca. 425 nyansættelser af procesoperatører og ingeniører samt medarbejdere inden for administration og It.

Indtil motorvejen er færdig i 2028, vil NOVO Nordisk løse den stigende trafikbelastning - pga.

fabriksudvidelserne med ca. 2500 håndværkere - ved at anlægge to parkeringspladser til shuttle-busser vest for

Kalundborg ved Bjergsted og syd for ved rute 22. Dvs. når motorvejen er færdig, vil NOVO Nordisk kørselsbehov

ikke blive så voldsomt som antaget (Erhverv Sjælland, 17. maj 2023).

Er man bekendt med Novo’s

fremtidsplaner efter de nuværende udbygninger?

Med hvilken sikkerhed fremskrives trafiktal for 2030 til mellem 18.000 og 25.000 køretøjer?

De fremskrevne transportberegninger er meget usikre, og motorvejen forekommer at være overflødig.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

En trafikal løsning med opgradering af togforbindelsen på strækningen med større pålidelighed og

driftssikkerhed anses for at være en bedre og mere bæredygtig løsning.

Kattegatforbindelse

På baggrund af finanslovsaftalen for 2019 er der gennemført en forundersøgelse af en fast forbindelse over

Kattegat. Forundersøgelsen blev offentliggjort den 15. juni 2022.

På lige fod med andre større infrastrukturprojekter vil en fast Kattegatforbindelse påvirke kultur-, natur- og

miljøforhold og give støjpåvirkning i de områder, hvor den skal anlægges. Der er i forundersøgelsen på et

overordnet niveau arbejdet med at vurdere effekten af afværgeforanstaltninger.

I Projektforslag og ny miljøkonsekvensvurdering af 3. etape af Kalundborgmotorvejen anføres, at det ”først vil

være i evt. kommende fase med udarbejdelse af en miljøkonsekvensvurdering (MKV), at disse forhold kan

detaljeres yderligere” og ”En videreførsel af Kalundborgmotorvejen i en evt. motorvej via Røsnæs eller Asnæs vil

betyde større eller mindre ændringer af Kalundborgmotorvejen. De væsentligste fysiske ændringer vurderes af

være nødvendige ændringer af motorvejen øst for Kalundborg. Her vil der skulle ske ændringer af

udformningen, som er forskellig afhængig af om der vælges en linjeføring via Røsnæs eller Asnæs. Det vil først

være i en evt. kommende miljøkonsekvensvurdering af projektet, at de mere konkrete linjeføringer vil blive

fastlagt”.

I de trafikale beregninger, der er foretaget i forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat, er det

beregnet, at trafikken på Kalundborgmotorvejen vil stige med knap 30.000 biler i døgnet. Dette er mere end en

fordobling af trafikken i forhold til den trafik, der vil køre på strækningen, når motorvejen forventes åbnet efter

3.etape. Det betyder også, at støjen fra trafikken på Kalundborgmotorvejen vil stige betydeligt.

De tilgrundliggende modelberegninger for 3. etape er foretaget med Landstrafikmodellen (LTM).

”Der er i ingen af beregningerne taget højde for en eventuel senere beslutning om en Kattegatforbindelse”. (Cowi

s. 51)

”Det er (endvidere) forudsat, at der ikke er etableret en fast forbindelse fra Røsnæs til Jylland

(Kattegatforbindelsen)”. (Cowi s.53)

Vores kommentar:

Der bør gennemføres nye konsekvensberegninger af støjscenarier på Kalundborgmotorvejen

ved en eventuel ekstra belastning med trafik fra en fast Kattegatforbindelse.

Vi er uforstående overfor, hvordan der kan planlægges for en motorvej, der binder Hovedstadsområdet og

Kalundborg sammen, uden at der samtidig udarbejdes en Strategisk Miljøvurdering af de samlede potentielle

miljøpåvirkninger, herunder fra en eventuel forlængelse med en fast forbindelse over Kattegat, på den givne

strækning.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Nej til motorvej på Røsnæs

Nej til Motorvej på Røsnæs

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 11 -- [ Holbæk Kommune ] --

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 12 -- [ Bilag ] --

Holbæk Kommune

NOTAT

8. februar 2022

cmo/ms

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Trafikanalyse

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Indhold

Baggrund .................................................................................................................

Holbæk trafikmodel .................................................................................................

Undersøgte scenarier ................................................................................................

Resultater af trafikmodelberegninger .......................................................................

Jyderup ......................................................................................................................... 6

Mørkøv ......................................................................................................................... 9

Knabstrup .................................................................................................................... 12

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Baggrund

Vejdirektoratet har planer om at forlænge Kalundborgmotorvejen til Kalundborg.

På

Figur 1 ses

de undersøgte tracéer.

Figur

1. Undersøgte tracéer for udvidelsen af Kalundborgmotorvejen (Kilde: Vejdirektoratet, rapport 413

2012

Rute 23 Skovvejen Regstrup-Kalundborg

- VVM undersøgelse -

Sammenfattende rapport)

Udvidelsen af Kalundborgmotorvejen i Holbæk Kommune skal realiseres ved at opgradere rute

23 (Skovvejen), som løber igennem Knabstrup, Mørkøv og Jyderup, til motorvej.

Skovvejen er i dag en 4-sporet motortrafikvej, som dog indsnævres til 2 eller 3 spor enkelte

steder.

Der er i dag to tilslutningsanlæg (ét ved Mørkov og ét ved Jyderup) samt syv direkte

vejtilslutninger til Skovvejen. De eksisterende vejtilslutninger er vist på Figur 2.

Figur

2. Eksisterende vejtilslutninger til Skovvejen i Holbæk

Kommune.

Ved opgradering af Skovvejen til motorvej skal alle direkte vejtilslutninger lukkes.

Der er planlagt tre tilslutningsanlæg i Holbæk Kommune, som er vist på Figur 3.

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Figur

3. Planlagte tilslutningsanlæg til Kalundborgmotorvejen i Holbæk Kommune.

Holbæk Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge de trafikale konsekvenser at udvidelsen

af Kalundborgmotorvejen på det omkringliggende vejnet i kommunen og at undersøge

alternative forslag til placeringen af tilslutningsanlæg.

Holbæk trafikmodel

Til opgaven er der anvendt Holbæk trafikmodel, en trafikmodel som Via Trafik tidligere har

udarbejdet for Holbæk Kommune. Figur 4 viser modelområdet og zonesystemet.

Figur

4. Modelområdet (til venstre) og zonesystemet (til højre) i Holbæk trafikmodel.

Trafikmodellen beregner trafikken for ti tidsperioder, som dækker hele døgnet. Fordelen ved

opdeling i tidsperioder, i stedet for at regne på døgnniveau, er at trængslen i

myldretidsperioderne modelleres mere præcist.

Modellen giver output i form af trafikmængder (HDT eller timetrafik). Modellen omfatter kun

biltrafikken (personbiler, varebiler og lastbiler).

Der er benyttet Basis 2032 som basisår.

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

I forbindelsen med opgaven er modellen kalibreret yderligere med fokus på området omkring

Jyderup, Mørkøv og Knabstrup og på lastbiltrafikken.

Kalibreringen er foretaget ud fra de snittællinger som Via Trafik udførte i august 2021 samt input

fra Mastra.

Undersøgte scenarier

Fem forskellige scenarier er modelleret og undersøgt ved hjælp af Holbæk trafikmodel:

•

Scenarie 1

svarer til Vejdirektoratet forslag med de tre planlagte tilslutningsanlæg

Scenarie 2

er en variant, hvor der etableres en ny forbindelsesvej mellem rute 225 og

Holbækvej i Jyderup

Scenarie 3

er en variant, hvor tilslutningsanlægget i Jyderup etableres ved Holbækvej

(som i dag) og ikke ved rute 225

Scenarie 4

er en variant af Scenarie 3, hvor der også etableres østvendte ramper ved

Knabstrup Møllebakke

Scenarie 5

er en variant af Scenarie 3, hvor der etableres både øst- og vestvendte

ramper ved Knabstrup Møllebakke

Scenarierne er sammenlignet med Basis 2032 for at vurdere de trafikale effekter af de forskellige

varianter.

De undersøgte scenarier er beskrevet i Tabel 1.

Tiltag

Udvidelse af rute 23, alle

eksisterende koblinger fjernes

Rampeanlæg ved Holbækvej

(Jyderup)

Rampeanlæg ved rute 225

(Jyderup)

Rampeanlæg ved

Cementvejen

Rampeanlæg ved Mørkøv

Østvendte ramper ved

Knabstrup Møllebakke

Vestvendte ramper ved

Knabstrup Møllebakke

Forbindelsesvej mellem rute

225 og Holbækvej

(Jyderup)

Forlængelse af Bødkervej

Tabel

Undersøgte scenarier

Scenarie

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Resultater af trafikmodelberegninger

I det følgende er resultaterne af trafikmodelberegninger præsenteret med fokus på de tre

lokaliteter Jyderup, Mørkøv og Knabstrup.

Ved hver enkelt lokalitet er der beskrevet de for lokaliteten relevante scenarier og deres

betydning for trafikken i området.

Jyderup

Ved Jyderup er der undersøgt tre forskellige opsætninger:

•

Tilslutningsanlæg ved rute 225 og ved Cementvejen, som i Vejdirektoratets forslag

(Scenarie 1)

Tilslutningsanlæg ved rute 225 og ved Cementvejen, samt ny forbindelsesvej mellem

rute 225 og Holbækvej

(Scenarie 2)

Tilslutningsanlæg ved Holbækvej (som i dag) og ved Cementvejen

(Scenarie 3)

I alle scenarier er Bødkervej forlænget.

Figur

5. Scenarie 1 vs. Basis 2032, HDT

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Figur

6. Scenarie 2 vs. Basis 2032, HDT

Figur

7. Scenarie 3 vs. Basis 2032, HDT

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Kalundborgvej syd for

Skovvejen

Amtsvejen nord for Skovvejen

Holbækvej syd for Skovvejen

Holbækvej nord for

Ellebjergvej

Forbindelsesvej mellem

Amtsvejen og Holbækvej

Skarridsøgade ved stationen

Forlænget Bødkervej

Cementvejen syd for

Skovvejen

Scenarie 1

+1800

+400

+800

-800

+1800

+1000

+400

Scenarie 2

+200

+1400

-400

+2800

+800

+1200

+400

Scenarie 3

-1800

-200

+3800

-400

+1000

+400

Tabel

2. Forskel i HDT i scenarierne i forhold til Basis 2032

Ovenstående figurer og tabel viser forskellen i hverdagsdøgntrafikken i de forskellige scenarier i

forhold til Basis 2032. Rødt betyder en stigning i trafikken, mens grønt betyder et fald i trafikken

i forhold til Basis 2032.

Alle scenarier medfører en stigning i trafikken på det centrale Jyderup og især på Holbækvej og

Skarridsøgade, uanset hvor man placerer tilslutningsanlægget.

Hvis man etablerer tilslutningsanlægget ved rute 225 som planlagt (Scenarie 1), vil det resultere i

en stigning på ca. 1800 køretøjer i døgnet på Kalundborgvej og Skarridsøgade og på ca. 800

køretøjer i døgnet på Holbækvej syd for motorvejen.

Tilføjer man den nye forbindelsesvej mellem rute 225 og Holbækvej (Scenarie 2), aflaster man

Kalundborgvej og Skarridsøgade på bekostning af Holbækvej, hvor trafikken stiger med ca. 1400

køretøjer i døgnet. På den nye vej forventes en HDT på ca. 2800 køretøjer.

Den alternative løsning, hvor tilslutningsanlægget bibeholdes ved Holbækvej (Scenarie 3),

medfører et markant fald i trafikken på Kalundborgvej, men trafikken på Holbækvej syd for

motorvejen stiger med ca. 3800 køretøjer i døgnet. Trafikken på Skarridsøgade er stort set

uændret i forhold til Basis 2032.

Årsagen til, at trafikken uanset hvad stiger på det centrale Jyderup er at der i alle scenarier kun er

to tilslutninger til motorvejen i området kontra de fire vejtilslutninger der i dag er til Skovvejen.

Derfor er der en del trafik, som tidligere benyttede en af de nedlagte vejtilslutninger, som nu

skal køre via Holbækvej eller Kalundborgvej for at benytte tilslutningsanlægget ved det centrale

Jyderup.

Valget af et scenarie frem for et andet afhænger af hvor man vil acceptere de største

trafikstigninger.

Tabel 3 opsummerer fordeler (+) og ulemper (-) ved de forskellige scenarier i Jyderup.

Scenarie 1

Scenarie 2

Scenarie 3

---

Holbækvej syd for motorvejen

Skarridsøgade

Kalundborgvej

Tabel

Vurdering af

effekterne af de forskellige scenarier i Jyderup

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Mørkøv

Ved Mørkøv er det planlagt at bibeholde det eksisterende tilslutningsanlæg.

Opsætningen ved Mørkøv er éns i alle de undersøgte scenarier. Dog kan ændringerne ved de

øvrige lokaliteter have indflydelse på trafikken i Mørkøv.

Det er valgt at sammenligne de trafikale effekter af følgende tre scenarier:

•

Et scenarie, hvor der ikke er etableret et tilslutningsanlæg ved Knabstrup Møllebakke

(Scenarie 3)

Et scenarie, hvor der er etableret østvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke

(Scenarie 4)

Et scenarie, hvor der både er etableret øst- og vestvendte ramper ved Knabstrup

Møllebakke

(Scenarie 5)

Figur

8. Scenarie 3 vs. Basis 2032, HDT

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Figur

9. Scenarie 4 vs. Basis 2032, HDT

Figur

10. Scenarie 5 vs. Basis 2032, HDT

Ringstedvej nord for

Skovvejen

Ringstedvej syd for Skovvejen

Holbækvej øst for Ibsvej

Frakørsel fra øst

Frakørsel fra vest

Tilkørsel mod øst

Tilkørsel mod vest

Scenarie

+2000

+600

-1400

+1000

+200

+600

+200

Scenarie

+1600

+600

-1000

+800

+200

+400

+200

Scenarie

+1600

+800

-1200

+1400

+200

+400

+200

Tabel

4. Forskel i HDT i scenarierne i forhold til Basis 2032

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ovenstående figurer og tabel viser forskellen i hverdagsdøgntrafikken i de forskellige scenarier i

forhold til Basis 2032. Rødt betyder en stigning i trafikken, mens grønt betyder et fald i trafikken

i forhold til Basis 2032.

Trafikken på ramperne i tilslutningsanlægget i Mørkøv stiger i alle scenarier, som følge af

lukningen af de direkte vejtilslutninger til Skovvejen.

Frakørselsrampen

fra øst oplever den

største stigning på 800-1400 køretøjer i døgnet afhængigt at scenariet.

Dette medfører også en trafikstigning på Ringstedvej. I Scenarie 3, hvor der ikke er etableret et

tilslutningsanlæg ved Knabstrup, er stigningen størst: ca. +2000 køretøjer i døgnet på

Ringstedvej nord for Skovvejen og ca. +600 køretøjer i døgnet syd for Skovvejen.

Hvis man etablerer tilslutningsanlægget ved Knabstrup, enten med østvendte ramper (Scenarie

4) eller med både øst- og vestvendte ramper (Scenarie 5), aflastes Ringstedvej lidt. Trafikken på

Ringstedvej nord for motorvejen stiger med ca. 1600 køretøjer i døgnet i begge scenarier.

Trafikken på Holbækvej igennem Mørkøv falder i alle scenarier. Faldet er størst på den østlige

del af Holbækvej, hvor trafikken falder med ca. 1000-1400 køretøjer.

Faldet skyldes at den gennemkørende trafik på Holbækvej flyttes til motorvejen.

Tabel 5 opsummerer fordeler (+) og ulemper (-) ved de forskellige scenarier i Mørkøv.

Scenarie 3

---

Scenarie 4

Scenarie 5

Ringstedvej nord for Skovvejen

Ringstedvej syd for Skovvejen

Holbækvej

Tabel

Vurdering af effekterne af de forskellige scenarier i Mørkøv

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Knabstrup

Ved Knabstrup er der undersøgt tre forskellige opsætninger:

•

Ingen tilslutningsanlæg

(Scenarie

Etablering af østvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke

(Scenarie

Etablering af både øst- og vestvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke

(Scenarie

Figur

11. Scenarie 3 vs. Basis 2032, HDT

Figur

12. Scenarie 4 vs. Basis 2032, HDT

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Figur

13. Scenarie 5 vs. Basis 2032, HDT

Knabstrup Møllebakke nord

for Skovvejen

Frakørsel fra øst

Frakørsel fra vest

Tilkørsel mod øst

Tilkørsel mod vest

Scenarie 3

-400

Scenarie 4

+800

+600

Scenarie 5

+400

+800

+600

Tabel

6. Forskel i HDT i scenarierne i forhold til Basis 2032

Ovenstående figurer og tabel viser forskellen i hverdagsdøgntrafikken i de forskellige scenarier i

forhold til Basis 2032. Rødt betyder en stigning i trafikken, mens grønt betyder et fald i trafikken

i forhold til Basis 2032.

I Scenarie 3, hvor der ikke er etableret et tilslutningsanlæg ved Knabstrup Møllebakke, falder

trafikken på Knabstrup Møllebakke med ca. 400 køretøjer i døgnet. Dette skyldes lukningen af

den direkte vejtilslutning til Skovvejen.

Trafikken fra Knabstrup som skal til motorvejen skal benytte tilslutningsanlæggene ved Mørkøv

(ca. 4 km mod vest) og ved Regstrup (ca. 6 km mod øst).

Især trafikken som skal til og fra øst skal køre en relativ lang omvej via Knabstrup Møllebakke,

Skovvejen (parallelt med motorvejen), Holbækvej og Ringvej Syd, som vist på Figur 14.

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Figur

14. Rute mellem Knabstrup og tilslutningsanlægget ved Regstrup.

Hvis man etablerer østvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke (Scenarie 4), får trafikken til og

fra øst en mere direkte tilkobling til motorvejen.

Det forventes, at der vil køre ca. 600-800 køretøjer i døgnet på hver rampe i

tilslutningsanlægget, og trafikken på Knabstrup Møllebakke forventes at være stort set uændret

i forhold til Basis 2032.

Hvis man etablerer både øst- og vestvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke (Scenarie 5), får

trafikken til både øst og vest en mere direkte tilkobling til motorvejen.

Det forventes, at der vil køre ca. 600-800 køretøjer i døgnet på hver rampe i

tilslutningsanlægget, og trafikken på Knabstrup Møllebakke forventes at stige med ca. 400

køretøjer i døgnet.

Det anbefales at etablere som minimum østvendte ramper ved Knabstrup for at sikre en mere

direkte tilkobling til motorvejen og for at aflaste ruten til tilslutningsanlægget ved Regstrup.

Tabel 7 opsummerer fordeler (+) og ulemper (-) ved de forskellige scenarier i Knabstrup.

Scenarie 3

Scenarie 4

Scenarie 5

Tilkobling til motorvejen

Trafik på Knabstrup Møllebakke

Tabel

Vurdering af effekterne af de forskellige scenarier i Knabstrup

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Udvidelse af Kalundborgmotorvejen

Via Trafik

Side

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 13 -- [ Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby ] --

Høringssvar til Vejdirektoratet vedr. 3 etape af Kalundborgmotorvejen fra

Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby.

Tidligere høringssvar

Vi henviser indledningsvis til vores tidligere høringssvar fremsendt efter

Vejdirektoratets mødet i november 2022. (Vedhæftet) og vores supplerende

bemærkninger om transportanlæg mv. af 20. februar 2023.

I det tidligere høringssvar gav vi klart udtryk for et stort behov for ramper i Knabstrup

både mod øst og vest. I Vejdirektoratets nye oplæg (3. etape) er der fortsat ikke

beskrevet en holdbar løsning, hvilket vi finder meget utilfredsstillende. Vestramperne

er end ikke kommet med på ”Tilvalgslisten”. Hvis Knabstrup ikke får ramper mod både

øst og vest skal al trafik til og fra Knabstrup foregå på de små veje, som i forvejen er

stærkt belastet. Og Knabstrup, som er i en meget positiv udvikling, vil blive lukket

inde bag en ”Berlinmur” (læs motorvejen). Der bliver netop nu bygget skole og

børnehus for ca. 60. millioner og et ny bofællesskab med ca. 40 boliger.

Ramper mod vest

I Vejdirektoratets seneste oplæg er de østvendte ramper sat på som et ”tilvalg”, men

de vestvendte ramper er som omtalt fortsat ikke sat på, ej heller som ”tilvalg”, og det

undrer os meget, også fordi Vejdirektoratet i sin senest rapport selv skriver, at

”Det er

vurderet, at vestvendte ramper vil blive benyttet af cirka det samme antal trafikanter

som de østvendte ramper.”

Vejdirektoratet anfører selv som begrundelse, at ”

Det har siden den tidligere VVM-

undersøgelse været forudsat, at trafikanter fra Knabstrup der skal mod Kalundborg

skal anvende Holbækvej til Mørkøv og køre på motorvejen ved Mørkøv (Ringstedvej).

Men denne begrundelse holder ikke.

At lægge den tidligere VVM-undersøgelse til grund svarer ikke til virkeligheden anno

2023 (og anno 2030), for der er siden den oprindelige VVM-rapport fra 2012 sket en

markant udvikling ikke bare i Kalundborg, men også i lokalt, hvilket Holbæk

Kommunalbestyrelse også betoner i deres høringssvar af 25. maj 2023:

”Hvis

der ikke etableres både øst- og vestvendte ramper ved Knabstrup, vil trafikken

på de mindre kommunale veje ved og i Mørkøv, Regstrup og Nørre Jernløse stige. Ved

Mørkøv vil det bl.a. dreje sig om vejene Holbækvej, Ringstedvej og Skamstrupvej. Og

i Regstrup og Nørre Jernløse vil det bl.a. andet være Skovvejen, Holbækvej, Gl.

Skovvej, Hovedgaden, Holløsevej. Det bemærkes, at de fleste af vejene er skoleveje.

Selv små stigninger i trafikken vil skabe kapacitets- og støjproblemer og det vil være

yderst uhensigtsmæssigt at efterlade Holbæk Kommune med de afledte unødvendige

trafikale udfordringer.

I rapporten beskrives det, at der vil være cirka 600-800 biler i døgnet pr. rampe på de

østvendte ramper ved Knabstrup, og at vestvendte ramper vil blive benyttet af cirka

det samme antal trafikanter. Det vil være de biler, der i stedet skal finde alternative

ruter på de mindre kommunale veje.”

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Hvorfor er det så vigtigt for vores lokalområde, at får vestvendte ramper?

En kort beskrivelse:

Køretøjer, som kommer fra Knabstrup og skal på motorvejen mod Kalundborg, skal

først køre på strækningen fra Knabstrup via Holbækvej til midtbyen i Mørkøv.

Holbækvej bruges på hele strækningen af mange ”svage” trafikanter, herunder

skolebørn, og der ligger megen bebyggelse op til vejen på meget af strækningen.

Endelig er vejen er ikke egnet/bygget til gennemgående trafik i større omfang.

Den næste vanskelighed består i, at køretøjer, når de når til krydset mellem

Holbækvej og Ringstedvej, skal dreje til venstre for at komme på motorvejen. Kryds

er i forvejen vanskelig at overskue for alle trafikanter. Og efter - efter ca. 800 meter -

skal køretøjet igen dreje – denne gang til højre og krydse fortovet og cykelstien, som

mange børn og voksne benytter til skolen og hallen.

På Vejdirektoratets møde i Mørkøvhallen den 31. maj blev det nævnt, at problemet

med den øgede trafik fra Knabstrup til Mørkøv ville kunne afhjælpes med

trafikdæmpende foranstaltninger. Dette er ikke muligt. I Mørkøv er der i 2022 netop

etableret en lang række trafikdæmpende foranstaltninger i form at bump, hævede

flader, nedsat hastighed, byporte (som er på vej) – vi kan ikke med rimelighed

etablere flere begrænsninger for trafikken gennem Mørkøv.

Økonomien

Vejdirektoratet oplyser, at der er lagt en økonomisk ramme for hele projektet.

Umiddelbart synes beløbet ikke at have fulgt de almindelige prisstigninger set i

relation til ekstra krav mv. Af oplægget fra Vejdirektoratet fremgår, at der med den

nuværende økonomiske ramme vil være behov for at begrænse det ”ideelle” projekt,

og at der derfor er trukket nogle løsningsforslag ud af projektet, som er og sat på en

”Tilvalgsliste”. Vi håber, at der også vil blive beskrevet, hvilke samfundsøkonomiske

og miljømæssige problemer det vil medføre, hvis der ikke findes finansiering til disse

forslag.

Vi ønske/forventer som nævnt, at de vestvendte ramper kommer på ”Tilvalgslisten”,

med en tydelig beskrivelse af behovet for begge ramper. Den faktiske pris

(henholdsvis 17. mill. og 12 mill. i forhold til et samlet budget på mere en 2.

milliarder), bør også fremgå. Set i forhold til det samlede budget er der tale og et

meget lille beløb.

Samtidig vil manglende ramper blot blive skubbet til Holbæk Kommune, som derved

vil få en yderligere økonomisk belastning, jf. høringssvaret fra kommunalbestyrelsen,

og alene en cykelsti vil næppe kunne etableres for det dette beløb.

Støjvolde /støjskærme

Vi er naturligvis meget interesseret i at få etableret støjafskærmning, da støjen fra

motorvejen kan være en stor belastning for mange mennesker, der bor tæt på.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vi er opmærksomme på, at der er mange løsningsmuligheder, men vi håber meget, at

der kan findes en løsning, der ikke ødelægger mulighederne for fortsat afholdelse af

kræmmermarked, kørestævner mv. Endelig håber vi, at byens centrum bliver skånet i

størst muligt omfang i forbindelse med etablering af motorvejen.

Motorvej for alle

Vi er opmærksomme på, at der i projektet skal tages hensyn til alle – bl.a. til Mærsk,

Novo, markfirben, kronhjorte – men da også til de bymiljøer, der gennem tiden har

udviklet sig langs Skovvejen (og jernbanen). Alle skal også ha’ andel i fordelene ved

denne nye motorvej. - Ulemperne kommer ganske af sig selv.

Et motorvejsprojekt er en betydelig økonomisk investering, men skal der komme et

godt afkastet af investeringen, skal motorvejen gerne give udbytte for alle langs

strækningen.

7. juni 2023

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 14 -- [ Trafikgruppen og Jyderup Lokalforum ] --

Trafikgruppen og Jyderup Lokalforum

5. juni 2023

Vejdirektoratet

Høringssvar vedrørende Jyderup-delen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen

Dette høringssvar baserer sig på udsagn fra vejdirektoratets 2 borgermøder samt et lokalt borgermøde og

på lokale drøftelser. Lokalområdet har ca. 5.000 borgere og i møderne har deltaget omkring 5 til 600

borgere i alt. Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering er en omfattende og grundig redegørelse for

næsten alle tænkelige forhold omkring anlæggelse af en motorvej. Vi har ingen ekspertise til at gå i dybden

og må derfor alene forholde os til de mest synlige og oplagte emner, der umiddelbart berører os som

borgere i lokalområdet. Høringssvarets systematik følger vejdirektoratets projektbeskrivelse, d.v.s. en

gennemgang fra øst mod vest. Der kan således ikke uddrages en prioritering af emnerne i høringssvaret.

Tilslutningsanlæg Jyderup Øst

Pendlerplads - trafikcenter.

Vi konstaterer med glæde at tidligere fremførte ønsker har resulteret i placering

af en pendlerplads nord for motorvejen. Vi har også ønsket et egentligt transportcenter på samme sted,

men har forståelse for, at det ikke er en opgave for staten, men er et kommunalt og privat anliggende. Vi vil

dog ikke undlade at bemærke, at adgangen til Frode Laursens ”natparkering” bliver effektivt lukket af

tilslutningsanlægget, hvorfor der vel må blive tale om en eller anden form for kompensation, som måske

kunne være et ”tilskud” (måske i form af jordarbejde?) til et transportcenter.

Cykelsti på overføringen af Cementvejen.

Det blev på borgermødet den 23/5 oplyst, at der planlægges med

en cykelsti på tilslutningsanlægget, det var en god og glædelig orientering. Vi går ud fra, at cykelstien

etableres fra Holbækvej til Bødkervej. Trafikken på Cementvejen har i flere år været stigende og der er

næppe tvivl om at tilslutningen til motorvejen vil betyde et yderligere pres på Cementvejen. Det betyder, at

der vil blive behov for væsentlige trafiksikkerhedsforanstaltninger på hele Cementvejen til Akselholm. Vi

opfordrer til, at Vejdirektoratet i dialog med Holbæk kommune søger en løsning på dette forhold.

Tilslutning af Cementvejen til Holbækvej.

I projektet fra 2012 var tilslutningen udformet som en rundkørsel,

det virkede som en god løsning i forhold til en begrænset trafikmængde. Af trafiksikkerhedsmæssige (?)

årsager er denne løsning fravalgt og i stedet er udformet en løsning, hvor trafikken fra og til Mørkøvsiden er

prioriteret og trafikken til og fra Jyderup skal ud og ind via et prioriteret T-kryds. Det er en helt gal

prioritering, I alt væsentligt er trafikken på dette sted til og fra Jyderup. Enten må rundkørslen fastholdes

eller også må T-krydset ændres så hovedvejen er mod Jyderup og sidevejen mod Mørkøv.

Bødkervejs forlængelse.

Vi har taget den nye linjeføring til efterretning. Den nye vej vil udmunde i Industrivej, som også er skolevej.

Vi forventer derfor, at der vil være ekstra opmærksomhed omkring udformning af det nye vejanlægs

tilslutning til Industrivej. Vi mener også, at en cykelsti må være standard på den nye vej, som meget vel kan

blive en forbindelsesvej mellem byen og erhvervsområdet.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Motorvej/ikke motorvej gennem Jyderup

Vi noterer os, at motorvejsforløbet gennem Jyderup er præget af en række tilvalgsmuligheder for

folketingets politikere. Vi har derfor valgt at kommentere alle lokale forhold, der kan blive en realitet af de

forskellige valg. Derimod vil vi ikke forholde os til det helt principielle spørgsmål om betydningen af

Kalundborgmotorvejens fulde gennemførelse.

Der er 2 hovedproblemstillinger, som de forskellige tilvalg har betydning for lokalt:

TRAFIKSTØJ i Tornved og Jyderup

Allerede i dag er flere områder i Jyderup ramt af støj fra den stadigt tiltagende trafik på Skovvejen ikke

mindst af tung trafik. Flere borgere/borgergrupper har siden 2012 uden held henvendt sig til Vejdirektoratet

med ønsker om støjbegrænsninger. Alle har derfor set frem til motorvejens forlængelse, idet det også siden

2012 har stået klart, at der i givet fald ville blive etableret støjskærme. Det ligger så ikke længere i kortene,

hvilket tydeligt kom til udtryk på borgermødet den 23/5 2023. Det fremgik dog også af borgermødet, at de

deltagende eksperter anerkendte, at der er støjproblemer i Jyderup, og at der bliver flere.

Begrundelsen for ikke at etablere støjskærme er økonomisk og koblet op til indstillingen om ikke at etablere

motorvej gennem Jyderup. Det sidste er svært at fastholde, når det drejer sig om støjbegrænsning i

Tornved. Det er her hastigheden på motorvejen ændres fra 110 til 90 eller den modsatte vej. Samtidig vil

området blive ramt at støj fra tilslutningsanlægget, som i vidt omfang vil være præget af særdeles tung

trafik (især til og fra Frode Laursen).

På den baggrund må vi mere end anbefale (her ville vi gerne skrive kræve) at støjskærmene i Tornved og i

Jyderup tilvælges uanset om der etableres motorvej gennem Jyderup eller ej. Det vil være en ringe trøst at

skulle afvente en plads i støjpuljerne – det har vi prøvet i flere år.

INFRASTRUKTUR i Jyderup

Vejdirektoratets forslag om – af økonomiske grunde – at undlade at ombygge Skovvejen til motorvej mellem

Jyderup Vest og Bjergsted, betyder, at tilslutningsanlægget midt i byen ikke fjernes Det er utvivlsomt den

konsekvens, som et meget stort antal borgere i Jyderup er mest glade for. Både på et lokalt borgermøde og

på Vejdirektoratets første borgermøde var nedlæggelse af tilslutningsanlægget midt i byen det helt store

samtaleemne. Frygten for trafikalt kaos i byen (Holbækvej og Skarridsøgade) er stor, og det er da også

bemærkelsesværdigt, at dette emne stort set ikke blev italesat på Vejdirektoratets andet borgermøde. Det

kendte trafikmønster vil kunne fastholdes, medens det måske overses, at allerede i dag er det kendte

trafikmønster problematisk, der vil fortsat være behov for en kommunal trafiksanering af Skarridsøgade og

Holbækvej. Tilmed vil måske lidt af den trafik, der i dag kører ind og ud ved Skovvejen/Industrivej blive

flyttet til det bevarede tilslutningsanlæg.

Hvis folketingets politikere tilvælger at ombygge Skovvejen til motorvej på hele strækningen, nedlægges

tilslutningsanlægget midt i byen og dermed er situationen en anden. I givet fald vil en meget stor del af

borgerne i Jyderup som første og højeste prioritet anmode om, at politikerne så også tilvælger lokalvejen

mellem Holbækvej og Amtsvejen.

Det må erkendes, at en lokalvej, som foreslået, vil medføre betydelige gener for en del beboere på

Skovbrynet ligesom rydning af 2,1 ha skov også er et væsentligt indgreb i naturen. Et alternativ kunne være

at folketingets politikere afsætter et betydeligt beløb til, at Vejdirektoratet i samarbejde med Holbæk

kommune kan foretage en gennemgribende revurdering af Jyderups infrastruktur og en efterfølgende

opretning af følgevirkningerne af etablering af en motorvej tværs gennem Jyderup.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Tilslutningsanlæg Jyderup Vest

I henhold til projektbeskrivelsen udføres tilslutningsanlægget alene med cykelbaner. Det er ikke

tilfredsstillende, nyetablerede veje bør i dag som hovedregel udføres med cykelstier. Faktisk troede vi, at det

var standard i dag, når man bemærker, hvor mange cykelstier, som kommunerne og i en vis grad også

vejdirektoratet, er tvunget til at etablere ved eksisterende veje for at fremme trafiksikkerhed og

folkesundhed. Området omkring det nye tilslutningsanlæg er i høj grad også et rekreativt område, hvor der

cykles og løbes i de nærliggende skovområder. Jyderupstien benytter Sølyst Skovvej og begyndelsen af

Amtsvejen, og det må vel også bemærkes, at Bjergsted Byvej som minimum udføres som en stiforbindelse

over motorvejen (afhængig af om der etableres østvendte ramper i Bjergsted) med henblik på netop det

rekreative behov (og skovmaskinernes). Ved etablering af cykelstier på hele det nye vejanlæg, som

overføringen af Amtsvejen kræver, vil Jyderupstien langt om længe kunne få et trafiksikkert forløb.

På Trafikgruppen og Jyderup Lokalforums vegne

Rikke Klindt

formand for Jyderup Lokalforum

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 15 -- [ Knabstrup Lokalforum ] --

Knabstrup den 15. juni 2023

Høringssvar vedr. 3. etape af Kalundborgmotorvejen fra Knabstrup Lokalforum.

I Knabstrup opfatter vi den kommende opgradering af rute 23 som meget afgørende for byens fremtid.

Vi har meget længe set frem til en løsning på det meget farlige kryds ved Knabstrup

Møllebakke/Knabstrupvej og Skovvejen. Det bliver en afgørende forbedring, at der kommer en bro over

motorvejen her, og den må meget gerne være det allerførste, der bliver bygget, når arbejdet går i gang.

Det er imidlertid også afgørende, at der også fremover bliver let adgang til motorvejen til og fra Knabstrup.

Ikke kun for byens beboeres og virksomheders skyld, men også af hensyn til vores nabobyer samt de

mange, der dagligt gæster byen for at arbejde, handle, deltage i arrangementer eller andre formål.

Vores høringssvar har derfor fokus på behov for tilslutningsanlæg ved Knabstrup, men vi vil også fremsætte

kommentarer og ønsker vedr. støj.

1. Tilslutningsanlæg

Vi finder det glædeligt, at Vejdirektoratet har et tilslutningsanlæg ved Knabstrup med i forslaget. Desværre

kun som en option og derfor ikke automatisk en integreret del af den samlede løsning. Samtidig må vi sige,

at vi er kede af, at der kun er kalkuleret med ramper i østlig retning, da trafikudviklingen i stigende grad

retter sig mod vest. Ikke mindst den kraftige erhvervsudvikling i Kalundborg gør hele strækningen langs rute

23 til et oplagt bosætningsområde for de mange tusind nye medarbejdere, der skal ansættes i de

kommende år. Lokalt ser vi et stort udviklingspotentiale for bosætning i Knabstrup, men det forudsætter

gode adgangsforhold til motorvejen i begge retninger.

Vi ønsker derfor fortsat et tilslutningsanlæg med ramper mod både øst og vest i Knabstrup. Der er flere

grunde hertil:

Trafiksikkerhed

Det er afgørende at sikre let adgang ud til motorvejen og få ledt mest mulig trafik så hurtigt som muligt væk

fra de mindre veje, hvor de bløde trafikanter er meget udsatte. Hvis der ikke kommer tilslutning til

motorvejen ved Knabstrup, vil det medføre en øget trafik på lokalvejene især mod og gennem Mørkøv,

men også gennem Regstrup og Søstrup vil trafikmængden øges. Vi taler om skoleveje uden cykelstier, som i

forvejen plages af stigende trafikbelastning.

Lokalområdets udvikling

Med opgradering af rute 23 til motorvej er der en unik mulighed for at skabe et attraktivt udviklingsområde

for både bosætning og erhverv i hele området langs motorvejen. Der er et udtalt ønske om at etablere

mere erhverv langs den sydlige side af motorvejen mellem Mørkøv og Jyderup, og i Knabstrup er der gode

muligheder for øget bosætning. Holbæk Kommune er allerede i gang med investeringer i Knabstrup til

renovering af skole og børnehus, og i samarbejde med et boligselskab er der mange nye boliger på vej. Vi

taler om investeringer i omegnen af 150 millioner kr. For at Knabstrup fortsat skal være et attraktivt sted at

bosætte sig, skal der være gode adgangsforhold til den nye motorvej. Uden ramper skal man i fremtiden

enten køre 6 km mod øst og krydse motorvejen tre gange eller køre fire-fem km mod vest ad snoede

landeveje og gennem byområde for at komme på.

Forringede adgangsforhold vil påvirke Knabstrup bys handelsliv negativt, ligesom kulturelle arrangementer

og foreningsaktiviteter vil få sværere ved at tiltrække deltagere udefra. Et fremtidigt skyttecenter af

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

internationalt format, som der er planer om ved Knabstrup Hallen, fortjener også bedre adgangsforhold

end de planlagte.

Bred opbakning om vores ønsker

Knabstrup, Regstrup og Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby Lokalforum er enige om, at der er behov for et

tilslutningsanlæg ved Knabstrup med ramper i begge retninger. Vi har et tæt samarbejde med Holbæk

Kommunes kommunalbestyrelse og administration, som bakker op om vores ønsker. Sammen anser vi et

tilslutningsanlæg ved Knabstrup for helt afgørende for, at den igangværende positive udvikling i

lokalområdet kan fortsætte.

2. Støj

I den opgraderede version af VVM-redegørelsen

”3. etape af Kalundborgmotorvejen. Sammenfattende

rapport Projektforslag og ny miljøkonsekvensvurdering”

er der dokumenteret stigende udfordringer med

støj på hele strækningen til Kalundborg. Det har på dele af strækningen ført til en markant opgradering af

støjdæmpende foranstaltninger, men ikke ved Knabstrup.

Støjen ser nu ud til at berøre flere områder af Knabstrups østlige del, som kommer over grænseværdien på

58 dB(A). Det gælder især boligerne omkring Dorthealyst samt boliger på Skovvænget og Holbækvej.

Der er også flere enkeltliggende boliger både nord og syd for den kommende motorvej, der får over 58

dB(A).

Vi er derfor uforstående overfor, at der ingen steder på strækningen forbi Knabstrup tænkes etableret

nogen form for støjafskærmning.

Vi er samtidig bekendt med, at der i Mørkøv tænkes etableret støjvolde på et område, der i dag anvendes

til parkering og lejr ved arrangementer, angiveligt fordi der er meget overskudsjord i projektet. Denne

overskudsjord kunne mere hensigtsmæssigt placeres/benyttes ved Knabstrup fx ud for Dorthealyst.

Afhængig af hvilken løsning, der vælges m.h.t. ramper ved Knabstrup vil støjbilledet påvirkes. Vi håber

derfor, at der vil blive foretaget nye vurderinger og fundet strategisk kloge placeringer af støjvolde og/eller

støjskærme, der kan sikre Knabstrup mod de voksende støjgener, når den endelige løsning er på plads.

I håb om en imødekommende behandling.

Med venlig hilsen

Knabstrup Lokalforum

v/formand Jan Fjordbak

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 16 -- [ Herning Kommune ] --

TEKNIK OG MILJØ

Til

Vejdirektoratet

j. nr. 23-784

Vej, Trafik & Byggemodning

Rådhuset, Torvet

7400 Herning

Tlf.: 9628 2828

www.herning.dk

Kontaktperson:

Niels Arend Koefoed

Dato: 17. august 2023

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om udbygning af motor-

vej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og

udbygning af rute 15 Ringkøbing- Herning.

Hermed fremsendes Herning Kommunes høringssvar til den del af oven-

nævnte lov, som omhandler udbygning af Rute 15 Ringkøbing – Herning.

Høringssvaret er udarbejdet med udgangspunkt i tidligere fremsendte hørings-

svar i skrivelse af 10. august 2022.

Herning Kommune udtrykker tilfredshed med, at kommunens ønske til linjefø-

ring syd om Haunstrup – forslag 4B – er imødekommet.

Herning kommune anbefaler, at der bliver lavet et 2 plans kryds ved Fjelster-

vangvej med følgende begrundelse:

•

Et 2 plans kryds giver bedre trafiksikkerhed og fremkommelighed, og

der undgås en 70 km/t strækning på 2+1 vejen.

•

Jyllands Park Zoo ligger lige syd for Haunstrup og trafikken herfra kan

på visse tidspunkter skabe behov for god og sikker trafikafvikling i kryd-

set, hvilket kan løses med et 2 plans kryds.

•

Et 2 plans kryds giver en sikker krydsning for de bløde trafikanter på

Fjelstervangvej.

Kommunen finder det væsentligt, at der anlægges en sikker krydsning for de

bløde trafikanter af det nye vejanlæg.

Vejdirektoratets trafikberegninger forudsiger, at der vil ske en forøgelse af tra-

fikken på rute 15 med ca. 1.000 køretøjer omkring tilslutningen til motortrafik-

vejen. Herning kommune vil derfor gøre Vejdirektoratet opmærksom på de

støjproblemer som motortrafikvejen allerede skaber i Snejbjerg og anbefaler

derfor at projektet udvides til at omfatte etablering af en støjvold syd for Snej-

bjerg.

Derudover bør projektet også omfattet en mere dynamisk tilslutning mellem

motortrafikvejen og 2+1 vejen ved Snejbjerg uden om de 2 rundkørsler, da

den største trafikstrøm er i vest - østgående retning. Der opleves allerede i

dag kødannelser når man kører mod øst, ved det nuværende

-1–

Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så

kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder og behandling af dine op-

lysninger her: https://www.herning.dk/digitalisering/dpo-og-databeskyttelse

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

tilslutningsanlæg. Dette vil også løse en problematisk tilslutning af Albækvej tæt på rundkørs-

len.

Herning Kommune ønsker at fremme cyklisme, og med henblik på at fremme mulighederne

for at få flere til at cykle på og omkring rute 15 mellem Herning og Ringkøbing anbefales det,

at der anlægges en cykelsti på hele strækningen som en del af det samlede projekt. Herud-

over bør det sikres, at de mange vejlukninger omkring den nye vej ikke skaber en barriere og

lange omveje for cyklister.

Med venlig hilsen

Dorte West

Borgmester

John Thomsen

Formand for Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget

-2-

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 17 -- [ Bregninge Beboerforening og Bjergsted Beboerforening ] --

1/5

Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13

1022 København K

Bregninge og Bjergsted den 14. august 2023

Høringssvar vedr. Kalundborg motorvejens 3. etape, ved Bjergsted. Journal nr. 23-784.

Hermed fremsendes høringssvar vedr. j. nr. 23-784 primært med fokus på områderne øst, nord og vest for

Bjergsted samt den voldsomt stigende trafik gennem landsbyen Bjergsted, hvis forslaget vedtages som det

nu ligger.

Der ud over sætter vi fokus på afviklingen af trafikken, der hænger sammen med transport fra

råstofområdet vest og nord for Bjergsted samt industriområdet i Gammelrand herunder betonfabrikken

Gammelrand og asfaltfabrikken NCC Group.

Indledning:

Bjergsted Beboerforening og Bregninge Beboerforening har i en årrække været i tæt dialog med

Vejdirektoratet om linjeføringen af Rute 23 og de afledte konsekvenser, af en sådan beslutning. I foråret

2023 offentliggjorde vi forslaget ”En klogere Kalundborg motorvej” med opbakning fra 22 lokale og

regionale organisationer, virksomheder og foreninger. Den 13. juni blev forslaget fremlagt for

Transportudvalget, hvis medlemmer var meget begejstrede og fik formanden, Rasmus Prehn, til at udtale:

”…men jeg kan love Bjergsted, at deres ønsker afdækkes og undersøges i Transportministeriet og i

Vejdirektoratet på anmodning fra Transportudvalget.”

Fjorten dage senere var beslutningen om linjeføringen vedtaget uden at Transportministeriet og

Vejdirektoratet fik lejlighed til at ”afdække og undersøge” vores ønsker. Der er end ikke i skrivende stund

udarbejdet et høringsnotat i Vejdirektoratet, som er normal procedure, når beslutninger om store

anlægsprojekter vedtages.

Vi forsøger med denne henvendelse at forebygge de problemer, som beslutningen om linjeføringen

potentielt kan medføre.

Trafikafvikling gennem landsbyen Bjergsted.

Vejene i Bjergsted er placeret dér, hvor de har ligget siden hjulsporenes tid. Vejen er snoet frem til og

igennem landsbyen og der er ikke meget plads til at komme ud på vejen fra matriklerne, som i mange

tilfælde ligger under vejniveau. Vejdirektoratet anfører i den opdaterede VVM, at trafikken gennem

Bjergsted vil stige betydeligt anslået med 700 ekstra køretøjer om dagen. Beboerne i landsbyen tror denne

”prognose” er betydeligt større måske omkring 1.000 ekstra køretøjer om dagen. Da rute 23 blev anlagt i sin

tid, var en af hovedårsagerne, at få ledt den stigende trafik uden om landsbyen, så det virker

uigennemtænkt at lede trafikken tilbage igen. Der er to børnehaver, to dagplejere og en friskole i og i

tilknytning til Bjergsted. Det genererer meget trafik fra oplandet, når forældre skal aflevere børn og køre

videre på arbejde gennem landsbyen. Desuden har vi en populær slagterbutik, som mange fra oplandet

benytter – også sommerhusejere og -gæster fra Kaldred-Alleshave-Eskebjerg.

Høringssvar vedr. Kalundborg motorvejens 3. etape ved Bjergsted - Bregninge og Bjergsted Beboerforeninger

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

2/5

Illustration A.

Vejen gennem landsbyen Bjergsted snor sig, som den gjorde da man benyttede

hestekøretøjer. Vejen er smal og mange huse ligger tæt på vejen og ofte under vejniveau.

Illustration A viser hvor der er store problemer med afviklingen af trafikken gennem Bjergsted allerede i dag,

men især hvis den stiger så meget som forventet. (Billede 1 – 4).

I den nordlige del af Bjergsted, der hvor Krogen munder ud i Bjergsted Byvej (Billede 1), slår vejen et 90

sving, hvor der, ud over udkørsel fra Krogen, også inden for få meter er udkørsel fra fire matrikler placeret

under vejniveau. Dette er i sig selv et svært udgangspunkt, når man skal køre fra sin grund og ud på vejen et

sted, hvor oversigten ikke er optimal. På modsatte side, ligger vores lokale dagpleje, hvor der også er pæn

trafik morgen og aften. Oversigten i dette skarpe sving er meget begrænset og fremkalder allerede i dag

farlige situationer, når to køretøjer mødes i svinget.

Midt i Bjergsted, hvor Astrupvej og Bjergsted Byvej mødes (Billede 2), er der allerede i dag problemer med

oversigten, specielt hvis større køretøjer som bus, lastbil, traktor mm. møder en modkørende. Flere cyklister

er her gennem tiden blevet ”kørt af banen” ved mødet med store køretøjer fra øst.

Krydset Astrupvej – Bjergsted Byvej er også i dag en kilde til problemer, hvis en lastbil, der skal mod syd af

Astrupvej, forvilder sig ind i landsbyen fra øst. Ofte kører de hele vejen igennem byen og tager en runde i

rundkørslen nord for Bjergsted, for atter at returnere gennem byen og nå rigtigt frem til krydset ved

Astrupvej. Med Vejdirektoratets forslag vil større køretøjer som lastbiler, tankbiler mm. køre til landsbyen

fra øst, hvorved de skal manøvrere i det omtalte kryds, i en vinkel tæt på 300

Når man kører ind i Bjergsted fra øst, er der på strækningen fra byskiltet frem til Bjergsted Byvej 36 et

højresving på ca. 45

og en relativ stejl bakke. (Billede 3). Dette bevirker tilsammen, at vejstykket er svært at

overskue og skaber farlige situationer, når to køretøjer møder hinanden eller, endnu værre, når to køretøjer

og en cyklist mødes.

Høringssvar vedr. Kalundborg motorvejens 3. etape ved Bjergsted - Bregninge og Bjergsted Beboerforeninger

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

3/5

Når man kommer fra øst mod Bjergsted og kommer ud af Bjergsted Skov, er der et sving, hvor huset ligger

ekstremt tæt på vejen. (Billede 4) Dette skaber farlige situationer, når to køretøjer mødes.

Forslag til forbedring

For at forebygge ovenstående potentielt farlige situationer, foreslår vi at man lukker den del af Bjergsted

Byvej (Punkt 5), der løber mellem motortrafikvejen og Bjergsted Byvej 39. Den planlagte vejoverføring over

motorvejen øst for Bjergsted droppes og i stedet forlænges den del af Bjergsted Byvej, der udgår fra

Amtsvejen ved Jyderup og følger Rute 23 på nordsiden mod vest, frem til Bregningevej nord for Bjergsted.

(Se Illustration B). For at imødekomme cyklisternes behov, etableres der en cykelpassage under motorvejen,

der hvor Vejdirektoratet planlægger at etablere en passage for mindre skovmaskiner og besøgende i

Bjergsted Skov. Med dette forslag forebygger man unødig kørsel gennem landsbyen, men ikke mindst de

bilister, der kommer fra Gl. Skovvej, Bregningevej og Bjergstedvej vil opleve en mindre anstrengende og

vanskelig vej, når de skal videre mod Jyderup, Holbæk og København. Vi foreslår endvidere, at der etableres

fartbegrænsning på 30 km gennem landsbyen.

Illustration B.

Den del af Bjergsted Byvej, der ligger nord for Rute 23, forlænges frem til Bregningevej eller

Bjergstedvej nord for Bjergsted.

Høringssvar vedr. Kalundborg motorvejens 3. etape ved Bjergsted - Bregninge og Bjergsted Beboerforeninger

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

4/5

Kørsel til og fra industriområdet ved Gammelrand samt råstofgraveområderne vest og nord for Bjergsted.

I takt med at råstofområderne på det øvrige Sjælland færdiggraves, bliver der behov for at øge

råstofgravningen i vores område. Det er forventeligt, at der graves råstoffer i vores område i 35 – 50 år ud i

fremtiden. Der vil blive mere tung transport af råstoffer, beton og asfalt, med stor trafikal belastning af vore

småveje til følge. Især Bregningevej, hvor der ligger en dobbelt dagpleje, en børnehave og Bregninge-

Bjergsted Friskole, vil opleve en cocktail af farlige situationer. Der er desuden i mere end 35 år blevet gjort

opmærksom på, at der skal etableres cykel- og gangsti mellem Bregninge og Bjergsted for at forebygge

farlige situationer. Den tunge lastvognstrafik fra grave- og industriområder skal væk fra de små kommunale

veje, der slet ikke er dimensioneret til denne kørsel.

Forslag til forbedring

Vi foreslår, at man etablerer en infrastruktur, der bl.a. omfatter korridorer og underføringer under de

kommunale veje i graveområderne syd for Gl. Skovvej; mellem Gl. Skovvej og motorvejen; mellem

motorvejen og Bregningevej samt graveområderne nord for Bregningevej til at varetage kørslen med

materialer, beton og flydende asfalt frem til et østvendt rampeanlæg i industriområdet ved Gammelrand.

Det skal via lovgivning sikres, at de forskellige graveområder færdiggraves efter planer, der skaber mindst

mulig gene for de lokale samt at indvindingen sker successivt og områder færdiggraves og -behandles.

Regionen og kommunen bør have indflydelse på, hvordan dette sikres.

Der skiltes med gennemkørsel forbudt for køretøjer over 3500 kg på Bregningevej og Gl. Skovvej samt

etableres cykel- og gangsti mellem Bregninge og Bjergsted.

Gammelrand

Bjergsted

Illustration C.

Tung kørsel med råstoffer, beton og flydende asfalt, henvises til intern infrastruktur i

graveområderne frem til østvendte ramper i industriområdet ved Gammelrand.

Høringssvar vedr. Kalundborg motorvejens 3. etape ved Bjergsted - Bregninge og Bjergsted Beboerforeninger

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

5/5

Afslutning

Som beboerforeninger i Bregninge og Bjergsted opfordrer vi indtrængende til, at Vejdirektoratet og de

besluttende myndigheder, tager vores forslag seriøst med i beslutningen om den kommende motorvej. Det

er ikke kun grus og sten, der er vigtige råstoffer. Børnefamilier i stor stil flytter til vores område og medvirker

i høj grad til at sikre en positiv social, kulturel og arbejdsmæssig udvikling i vore nærområder. Det er vigtigt

for en positiv bosætning, der også vil medvirke til at besætte de mange job der skabes, i takt med

udviklingen af Kalundborgs mange arbejdspladser.

Venlig hilsen

Per Isaksen

Formand for Bregninge Beboerforening

Mogens Jensen

Motorvejsgruppen

Bjergsted Beboerforening

T: +45 5180 0105

M: [email protected]

Høringssvar vedr. Kalundborg motorvejens 3. etape ved Bjergsted - Bregninge og Bjergsted Beboerforeninger

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 18 -- [ FDO ] --

[email protected] (anlaegslov)

[email protected] (Lene Brun)

Christine Rahbek Lindhard ([email protected])

Vejdirektoratets j.nr. 23-784 – FDO’s bemærkninger til anlægslov vedr. Kalundborgmotorvejens etape 3 [DLAP-

WORKSITE.FID9821187]

Sendt:

17-08-2023 11:56

Bilag:

image001.png;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Vejdirektoratets j.nr. 23-784 – FDO’s bemærkninger til anlægslov vedr. Kalundborgmotorvejens etape 3

På vegne af Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) skal jeg hermed fremkomme med mine bemærkninger til

ovennævnte lovforslag.

FDO er en selvejende institution, der blev oprettet i 1964 med det sigte, at tilvejebringe forsyningssikkerhed for olie i

tilfælde af krig eller forsyningskriser. FDO er udpeget til at være Danmarks centrale lagerenhed i medfør af

olieberedskabsloven og bekendtgørelse om delegation af opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed.

Med andre ord spiller FDO en afgørende rolle i det danske olieberedskab, eksempelvis fordi FDO har oplagret olie, som

kan dække Danmarks forbrug i 57 dage, hvis der måtte opstå en oliekrise.

FDO’s olierørledninger vil flere steder krydse Kalundborgmotorvejens etape 3 og dertilhørende anlægsarbejder. Som det

også er nævnt i lovforslaget har FDO og Vejdirektoratet opstartet en tidlig dialog, da FDO’s ledninger er

forsyningskritiske og kritiske for anlægsprojektet.

I forbindelse med anlægsprojektet har FDO søgt om tilladelse til at ekspropriere midlertidige arbejdsarealer og evt.

permanente arealer til flytning af ledningerne, hvis det måtte blive nødvendigt. FDO har dog vejledende fået oplyst af

Energistyrelsen, som skal give tilladelse til ekspropriation, at ekspropriationshjemlen i beredskabslovens § 38, stk. 2,

ikke kan anvendes i dette tilfælde, da anlægsprojektet ikke kan anses for at være direkte beredskabsrelateret. Denne

vurdering har Forsvarsministeriet tilsluttet sig.

FDO har endnu ikke besluttet, hvordan man vil forholde sig til dette, men henset til Vejdirektoratets tidsplan må det anses

usandsynligt, at FDO kan få en tilladelse til ekspropriation inden ekspropriationerne til Kalundborgmotorvejen skal

gennemføres.

Når Transportministeriet i lovforslaget skriver, at det forudsættes, at ledningsejere selv sikrer sig arealer ved frivillig

aftale eller ekspropriation, så skal det herved oplyses, at FDO ikke med Energistyrelsens og Forsvarsministeriets

fortolkning af reglerne har en ekspropriationshjemmel, som pt. kan benyttes til anlægsprojektet.

Henset til at FDO’s ledninger er kritiske for projektet, opfordres Vejdirektoratet til i lovforslaget at forholde sig til, hvad der

skal ske, hvis FDO ikke kan opnå frivillige aftaler med lodsejerne. Pt. står der bl.a., at anlægsloven ikke indeholder

hjemmel til, at der kan eksproprieres til flytning af ledninger.

Samtidig kan FDO’s pt. manglende ekspropriationshjemmel føre til, at FDO ikke kan påbydes at foretage

ledningsflytninger, hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler med lodsejerne, eftersom FDO ikke vil have rådighed til at

udføre den ønskede opgave. FDO og Vejdirektoratet har et godt samarbejde, hvorfor påbud ikke forventes at komme på

tale, men dette er blot for at illustrere en yderligere konsekvens af denne uhensigtsmæssige retsstilling.

Som sagt opfordres Vejdirektoratet til at forholde sig hertil, eksempelvis ved ekstraordinært at sikre

ekspropriationshjemmel for FDO som del af Vejdirektoratets ekspropriationsproces til anlægsprojektet.

Med venlig hilsen

Christine Rahbek Lindhard

Advokat, Senior Associate

Ansvarlig partner: Line Marie Pedersen

T: +4533340324

M: +4524959448

DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab

Oslo Plads 2

2100 København Ø

www.dlapiper.dk

DLA Piper Denmark Law Firm P/S may process personal data about you for which DLA Piper Denmark Law Firm P/S is the data controller. Please use this link to read our

This email is from DLA Piper Denmark Law Firm P/S which is part of DLA Piper, a global law firm operating through various separate and distinct legal entities. The

contents of this email and any attachments are confidential to the intended recipient. They may not be disclosed to or used by or copied in any way by anyone other than

the intended recipient. If this email is received in error, please contact DLA Piper Denmark Law Firm P/S on +45 33 34 00 00 quoting the name of the sender and the email

address to which it has been sent and then delete it. Please note that neither DLA Piper Denmark Law Firm P/S nor the sender accepts any responsibility for viruses and it

is your responsibility to scan or otherwise check this email and any attachments. DLA Piper Denmark Law Firm P/S is a limited partnership company registered in Denmark

(Danish Business ID number 35 20 93 52) which provides services from its places of business at Oslo Plads 2, DK-2100 Copenhagen Ø and DOKK1, Hack Kampmanns

Plads 2, Level 3, DK-8000 Aarhus C, Denmark. For further information, please refer to

www.dlapiper.com.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 19 -- [ Green Power Denmark ] --

Vejdirektoratet

Dok. ansvarlig: RRA

Sagsnr.: s2022-815

Doknr: d2022-376538-5.0

17-08-2023

Høringssvar vedr. udbygning af rute 15 Ringkøbing - Herning

Green Power Denmark vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar på høring over udkast til

forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og

udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning.

Green Power Denmark bakker op om udbygning af rute 15 til en 2+1 vej mellem Ringkøbing og Herning,

hvilket vil bidrage til en sammenhængende og tidssvarende infrastruktur, der binder landet bedre sammen,

som var et af formålene med aftalen om Infrastrukturplan 2035.

Samtidig viser Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering af rute 15, at udbygningen vil have en markant

positiv samfundsøkonomisk effekt.

Fremadrettet forventes antallet af vindmølletransporter at stige i de kommende år, samtidig bliver

vindmøllekomponenterne større og større. Det stiller øgede krav til fremtidssikring af vejnettet, som skal

kunne håndtere denne udvikling, hvilket udbygningen af rute 15 til en 2+1 vej imødekommer, og hvorfor

opgraderingen er af høj prioritet.

Opgraderingen er derfor med til at fastholde vindmøllefabrikanternes udvikling, investeringer og

arbejdspladser i området.

Green Power Denmark hilser derfor velkommen, at der med lovforslaget gives hjemmel til, at den

eksisterende rute 15 kan blive udbygget med tre spor (2+1 vej) på hele strækningen fra Røgind i

Ringkøbing-Skjern Kommune til tilslutningsanlægget ved Messemotorvejen ved Snejbjerg i Herning

Kommune.

Som det dog fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der ikke finansiering til at gennemføre det fulde

projekt. Der mangler således 178,7 mio. kr. for at kunne udbygge de sidste 5,4 km af strækningen fra

Røgind til Langerdalvej til en 2+1 vej.

Green Power Denmark opfordrer derfor til, at der findes finansiering til at udbygningen af Rute 15 til en 2+1

vej bliver forlænget til Røgind. Det er vigtigt at der findes en løsning så hurtigt som muligt, så der skabes

klarhed samt at arbejdet kan opstartes samtidig med resten af udbygningen.

Derudover bør man sikre tilstrækkelige til- og frakørselsforhold for store transporter i forbindelse med

udbygningen af ruten.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Green Power Denmark støtter i øvrigt op om Vestas høringssvar til høringen over lovforslaget.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, kan undertegnede kontaktes.

Med venlig hilsen

Lea Bigom Wichmand

Afdelingschef

33730343

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 20 -- [ Ringkøbing-Skjern Kommune ] --

Returadresse:

Land By og Kultur, Vej og Park

Enghavevej 45, 6950 Ringkøbing

Til

Vejdirektoratet

j.nr. 23-784.

Sagsbehandler

Heidi Vang Grosmann

Direkte telefon

99 74 13 90

E-post

Dato

13. august 2023

Sagsnummer

23-016620

Høringssvar vedrørende ”Lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved

Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af Rute 15

Ringkøbing – Herning”.

Hermed fremsendes Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til den del af ovennævnte lov, som

omhandler udbygning af Rute 15 Ringkøbing – Herning.

Høringssvaret er udarbejdet med udgangspunkt i beslutninger taget af et enigt byråd i Ringkøbing-

Skjern kommune den 15. august 2023.

Generelt

Rute 15 er den primære vejforbindelse mellem Ringkøbing og Herning. Strækningen indgår i et net af

regionale ruter, der forbinder land og by i Midt- og Vestjylland. Strækningen indgår i

fremkommelighedsvejnettet for omfangsrige transporter, og derudover har Rute 15 stor betydning for

pendler- og erhvervstrafik samt for den omfattende turisme i Ringkøbing-Skjern Kommune. På

ovenstående baggrund, ser Ringkøbing-Skjern Kommune meget frem mod en udbygning af ruten og

ser meget positivt på, at der nu vedtages en anlægslov for projektets udførelse.

Ad. §1, Stk. 2

Ringkøbing-Skjern Kommune ser positivt på, at de på Bilag 3 viste vejstrækninger nedklassificeres til

kommuneveje, efter færdiggørelse af anlægsprojektet med udbygning af Rute 15.

Ombygning af Rute 15 til en 2+1 vej, vil kræve at der i forbindelse med projektets realisering, etableres

mindre erstatningsveje eller omlægning af private fællesveje, for adgang til private ejendomme langs

strækningen. Disse veje anlægges med grusbelægning.

I anlægsloven beskrives erstatningsvejene som ”lokalveje”, der overdrages til kommunen som

kommuneveje ved færdiggørelse af projektet. Ringkøbing-Skjern Kommune betragter grusvejene som

private eller private fællesveje med kommunen som vejmyndighed, og de forventes derfor overdraget

af anlægsmyndigheden til de respektive ejere og brugere, efter færdiggørelse af projektet.

Teksten i anlægsloven ønskes justeret i henhold til ovennævnte.

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2 af 2

Ad. Bilag 3

På bilag 3 er vist den samlede strækning der udbygges til 2+1 vej. I forhold til det oprindelige projekt

er følgende delprojekter ikke medtaget i anlægsloven på grund af manglende finansiering:

• Hankeanlæg i Vorgod-Barde

• Overførsel - eller parallelvej - ved Knivsbækvej i Videbæk.

• Hankeanlæg ved Brejning - inkl. rasteplads mellem rute 15 og rute 11

Der arbejdes på forskellige muligheder for finansiering af ovenstående delprojekter, og de ønskes

derfor medtaget i anlægsloven, på samme måde som udbygningen af strækningen fra Langerdalvej til

Røgindvej, hvortil der også udestår finansiering.

Der vil fra Byrådet blive fremsendt henvendelse vedrørende forslag til finansiering af ovennævnte

projekter. Henvendelsen vil blive sendt til Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035,

Transportministeren, Folketingets Transportudvalg samt Vejdirektoratet

Med venlig hilsen og på vegne af Byrådet

Hans Østergaard

Borgmester (V)

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 21 -- [ Dansk Erhverv ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Den 17. august 2023

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej

E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbyg-

ning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Dansk Erhverv har modtaget høringen d. 7. juli 2023.

Dansk Erhverv støtter samlet set lovforslaget, der sikrer retsgrundlaget for, at de tre nævnte vej-

projekter - der er aftalt med Infrastrukturplan 2035 - kan anlægges.

Fælles for de tre projekter er, at der er udarbejdet opdaterede miljøkonsekvensvurderinger,

efter

aftalen om

”Infrastrukturplan

2035”

blev indgået i juni 2021. Det har været nødvendigt, fordi de

hidtidige VVM-undersøgelser var forældede. I alle tre tilfælde har det resulteret i, at de opdate-

rede projektforslag er blevet dyrere, end hvad der er afsat midler til i Infrastrukturplanen.

For Kalundborgmotorvejen har forligskredsen i juni 2023 fundet ekstra midler på i alt 452,4 mio.

kr. i den centrale anlægsreserve til at gennemføre langt hovedparten af de fordyrede elementer i

projektet

. Hermed sikres det bl.a., at der anlægges motorvej på hele 3. etape, og at der bliver an-

lagt rasteanlæg mellem Mørkøv og Jyderup, hvilket Dansk Erhverv er meget glade for.

Der er desværre ikke fundet ekstra finansiering til de to andre projekter. De er blevet skåret ned

og tilpasset den økonomiske ramme afsat i Infrastrukturplanen, og derfor er flere vigtige elemen-

ter udeladt i projekterne. Dansk Erhverv er ærgerlige over, at der ikke er fundet finansiering til at

gennemføre projekterne som oprindeligt tiltænkt

–

det bør ikke komme projekterne til last, at de-

res økonomiske ramme er blevet besluttet på et uddateret grundlag.

Udbygning af Rute 15 mellem Ringkøbing og Herning

Dansk Erhverv støtter, at der med lovforslaget bliver givet hjemmel til, at den eksisterende rute 15

kan blive udbygget med tre spor (2+1 vej) på hele strækningen fra Røgind i Ringkøbing-Skjern

Kommune til tilslutningsanlægget ved Messemotorvejen ved Snejbjerg i Herning Kommune.

https://www.trm.dk/nyheder/2023/kalundborg-faar-den-fulde-motorvej

https://www.vejdirektoratet.dk/node/13715

Deres ref.: j.nr. 23-784.

Side 1/3

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

DANSK ERHVERV

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der desværre ikke finansiering til at gennem-

føre det fulde projekt, der beløber sig til 1.170,4 mio. kr., idet der i Infrastrukturplanen kun er af-

sat 991,7 mio. kr. Der mangler således 178,7 mio. kr. for at kunne udbygge de sidste 5,4 km af

strækningen fra Røgind til Langerdalvej til en 2+1 vej.

Dansk Erhverv mener, at det er helt afgørende, at rute 15 bliver udbygget med en 2+1 vej helt til

Røgind. Den fulde udbygning er vigtig for regionens produktionsvirksomheder og turismeer-

hverv, der er afhængig af høj mobilitet og fremkommelighed.

Vindmølletransporter bliver fremover større, og der er behov for en 2+1 vej til Røgind for at sikre

en optimal trafikafvikling. Infrastrukturen er et afgørende rammevilkår for, at vindmølleproduk-

tionen fortsat kan udvikle sig og være konkurrencedygtig, så lokale arbejdspladser forbliver i

Ringkøbingområdet.

Dansk Erhverv foreslår at finde de manglende 178,7 mio. kr. enten i det økonomiske råderum ifm.

finanslovsforhandlingerne eller i

Pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by,

der

udmøntes i efteråret 2023.

Udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding

Motorvejsstrækningen nordvest for Kolding, mellem motorvejskrydsene, der leder mod Aarhus

og Esbjerg, bliver opgraderet. Motorvejen bliver udvidet i hver retning med et spor, så der på den

i alt syv km lange strækning bliver seks til otte spor frem for de nuværende fire til seks spor.

Dansk Erhverv støtter udvidelsen.

Det samlede projekt kan efter opdateringen af miljøkonsekvensvurderingen ikke finansieres in-

den for den økonomiske ramme på 631,1 mio. kr., der er afsat i Infrastrukturplanen. Derfor ind-

går en række elementer ikke længere i projektet. Det drejer sig om udvidelsen af to samkørsels-

pladser ved Kokholm og Birkedam, en ny vejeplads til politiets tungvognskontrol, anlæg af en ny

samkørselsplads ved Kolding Ø, ombygning af TSA 62 samt anlæg af nødspor mellem TSA 62-64

(i alt 78,8 mio. kr.). Dansk Erhverv opfordrer til, at der findes en politisk løsning, der tilvejebrin-

ger finansiering til at kunne gennemføre det fulde projekt, fx i det økonomiske råderum ifm. fi-

nanslovsforhandlingerne.

Herudover drejer det sig om anlæg af støjskærm ved Taulov (44,8 mio. kr.), som Dansk Erhverv

noterer sig, vil indgå i drøftelserne, når forligskredsen til efteråret 2023 skal beslutte den næste

udmøntning af støjpuljen i Infrastrukturaftalen.

Kalundborgmotorvejens 3. etape

Som nævnt er Dansk Erhverv meget positive overfor, at der er fundet ekstra midler til projektet.

Der bliver anlagt rasteanlæg mellem Mørkøv og Jyderup. Dansk Erhverv bemærker, at rastean-

læggene bør klargøres til dobbelttrailervogntog, ligesom de bør anlægges med tank- og ladeinfra-

struktur til alternative drivmidler for at understøtte den grønne omstilling af vejtransporten.

Side 2/3

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

DANSK ERHVERV

Der bør desuden udvises rettidig omhu, så adgangsforholdene omkring tilslutningsanlægget ved

Cementvejen (TSA Jyderup Ø, Cementvejen) fra start er dimensioneret til dobbelttrailervogntog,

idet transportvirksomheder i Jyderup på sigt bør omfattes af forsøgsordningen.

Til sidst bemærkes det, at det fremgår af den opdaterede miljøkonsekvensvurdering, at det i for-

bindelse med forlængelsen af Bødkervej til Industrivej er forudsat, at der i fremtiden skal kunne

køre modulvogntog mellem de to fragtterminaler ved hhv. Cementvejen og Industriparken. Det

bør tillige sikres, at adgangsforholdene er dimensioneret til dobbelttrailervogntog, og ikke kun

modulvogntog.

Pulje til fordyrede infrastrukturprojekter

Infrastrukturplanen er afgørende for samfundets mobilitet og udvikling. Virksomheder har tillid

til, at planen bliver gennemført som oprindeligt tiltænkt, og der investeres i overensstemmelse

hermed. Derfor er det problematisk, hvis projekter må nedskaleres eller helt opgives pga. prisud-

viklingen, ændrede forudsætning eller forældede beslutningsgrundlag. Dansk Erhverv foreslår, at

der oprettes en generel pulje (reserve) til at gennemføre fordyrede projekter, hvor den afsatte

økonomiske ramme i infrastrukturplanen har vist sig utilstrækkeligt.

Med venlig hilsen,

Kristian Baasch Pindbo

Chefkonsulent

Side 3/3

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 22 -- [ Danmarks Frie AutoCampere ] --

Danmarks Frie AutoCampere

DFAC

.DK

CVR: 37157430

www.dfac.dk

Danmarks Frie AutoCampere

er en landsdækkende forening for autocamperejere og -interesserede, der arbejder for at fremme dansk

autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for.

Dato:

16. august 2023

Vejdirektoratet,

J.nr. 23-784, Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg

af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Tak for muligheden for at indgive høringssvar.

I udkastet til lovforslaget står om udbygningen af Kalundborgmotorvejens 3. etape:

3.1.2.2 Sideanlæg

og samkørselspladser

Der foreslås etableret rasteanlæg med toilet- og tømningsfaciliter til autocampere og

lignende på begge sider af motorvejen på strækningen mellem Mørkøv og Jyderup.

Vi vil foreslå, at tømningsfaciliteterne etableres, så de også giver mulighed for, at turistbusser kan tømme

toilettanken via en grov rist i en kørefast betonplade. Mange store autocampere anvender samme system.

Denne facilitet giver desuden mulighed for, at autocampere kan tømme gråvandstanken.

Venlig hilsen

Jørn Skou, formand

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 23 -- [ NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland, STOP motorvej og … --

Vejdirektoratet

16 august 2023

Kære Rette Vedkommende

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg

af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning - j.nr. 23-784

Med dette brev fremsender vi høringssvar til "Høring

over udkast til forslag til lov om udbygning af

motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15

Ringkøbing-Herning - j.nr. 23-784".

Vejdirektoratet

har med reference til Infrastrukturplanen 2035 af 28 juni 2021 den 21. april 2023 iværksat

en høring for miljøkonsekvensvurdering af en eventuel 3. etape af Kalundborgmotorvejen. Høringsfrist var

den 16. juni 2023. Vejdirektoratet skriver i en opdateret meddelelse den

5. juli 2023

at "Vejdirektoratet

arbejder på at sammenfatte de 198 indkomne høringssvar og besvare disse samlet. Besvarelsen opdeles i

temaer for de forskellige høringssvar.

Dette offentliggøres, når det er færdigt."

Den 15. august 2023 var denne sammenfatning IKKE tilgængelig

og danner således ikke grundlag for

høringsmaterialet eller bemærkningerne til forslag om lov for anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Vi fremsendte høringssvar til høring om miljøkonsekvensvurdering af en eventuel 3. etape af

Kalundborgmotorvejen og uden at vores høringssvar er adresseret. Vi genfremsender derfor vores

høringssvar, der er inkluderet i dette høringssvar.

Vi indstiller til at forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning - j.nr. 23-784

–

annulleres.

Indstillingen er baseret på følgende mangler i processen og de forventninger offentligheden med rette kan

have:

1. Høring for

miljøkonsekvensvurdering

af en eventuel 3. etape af Kalundborgmotorvejen havde

høringsfrist den

16. juni 2023,

men allerede den

29. juni 2023

meddeler

Transportministeriet,

"Tredje

etape af motorvejen Kalundborgmotorvejen mellem Knabstrup og Tømmerup ved

Kalundborg

er nu godkendt af forligskredsen

bag vejdelen af Infrastrukturplan 2035."

Den 7. juli

2023 igangsætter Vejdirektoratet en høring om forslag til lov

af en eventuel 3. etape af

Kalundborgmotorvejen. Vejdirektoratet skriver i brev af

12. juli 2023 at

miljøkonsekvensvurderingen er indarbejdet i forlag til lov

for 3. etape af Kalundborgmotorvejen

–

"Vejdirektoratet

kan dog oplyse, at miljøkonsekvensvurderingen for 3. etape af

Kalundborgmotorvejen er indarbejdet i forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved

Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning."

Vejdirektoratet har altså haft ca. 1 uge

til at behandle og inkludere oplysninger fra høring om

miljøkonsekvensvurderingen i forslag til lov af en eventuel 3. etape af Kalundborgmotorvejen.

Hverken Transportministeriet, transportordførerne i forligskredsen, andre politiker eller

interessenter kan have haft nok tid til at sætte sig ordentlig ind i problematikken, det finansielle

grundlag eller de 198 indkommende høringssvar. Vores holdning er at Vejdirektoratet,

Transportministeriet og politikerne i forligskredsen bag Infrastrukturaftalen IKKE efterlever

gældende lovgivning, Århuskonventionen og FN's Verdensmål ved at undlade at inddrage

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

offentligheden og offentlighedens synspunkter i processen, og at der ikke er afsat tilstrækkelig tid i

processen.

Vejdirektoratets Høringsbrev dateret 7 juli 2023

(https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/fd519859-ae5c-4992-94f7-

fc1b8651fc7f/H%C3%B8ringsbrev.pdf)

indeholder beskrivelse af

fravigelse fra gældende lov og en

ringere adgang til klagemuligheder,

hvilket vi finder meget problematisk,

udemokratisk og tvivler

på er i henhold til gældende lov.

Det fremgår ikke hvilke "fravigelser" der er tale om

–

"På

baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed og kompleksitet er det vurderet nødvendigt at

regulere visse myndighedsforhold samt fravige visse love og klageadgange relateret til anden

lovgivning, hvor det konkret har betydning for projekterne. Dette er bl.a. af hensyn til at sikre

fremdrift i projekterne. Denne fravigelse af anden lovgivning har ikke som konsekvens, at de for

lovene bagvedliggende hensyn (fx natur- og planhensyn) ikke vil blive varetaget. Disse hensyn vil

fortsat blive varetaget i projekterne af Transportministeriet, i praksis Vejdirektoratet som den

udførende bygherre, i overensstemmelse med reglerne i anlægsloven og på baggrund af rammerne i

de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger for de tre projekter."

Vi stiller endvidere spørgsmålstegn ved om Vejdirektoratet evner at varetage

myndighedsopgaverne forbundet ved en høringsproces for en anlægslov og den efterfølgende

varetagelse af opgaver som bygherre.

Forslag til anlægslov omhandler 4 særskilte projekter i 4 forskellige egne af Danmark.

Hvert af

disse 4 projekter har stor lokal bevågenhed, store investeringer og store lokale og regionale

konsekvenser, der ikke kan omgøres. Hvert projekt kræver den rette bevågenhed, diskussion og

analyse, og hvert af disse 4 projekter skulle have været behandlet særskilt med egen anlægslov.

Høringsnotat og andre analyser, dokumenter eller informationer er IKKE gjort tilgængelige i

høringsprocessen.

Skulle der være en forsat interesse fra politisk side til en udbygning af Kalundborgmotorvejens 3. etape vil

det kræve en fornyet proces med den rette tilgang og afsætning af ressourcer og tid fra ministeriets og

politikernes side.

Usikkerhed om hvorvidt EU direktiver om naturtyper er overholdt i loven

- Navnet på loven " Lov om

udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af

rute 15 Ringkøbing-Herning[1]" inkluderer en note, note 1, der siger "[1]

Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde

dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.

maj 2013, EUTidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7."

Det er

ikke klart, hvilke dele der er indeholdt i loven, eller om alle dele af direktiverne, der skal være indeholdt,

er indeholdt.

Interessekonflikt at Vejdirektoratet skal gennemføre eget projekt som anlægsmyndighed

–

Indledning til

forslag om anlægslov nævner ændring af kompetence fra Transportministeriet til Vejdirektoratet og der er

en klar interessekonflikt i at Vejdirektoratet skal gennemføre projekter Vejdirektoratet selv har forestået

undersøgelser, herunder miljøundersøgelser, for

–

"Det

er intentionen, at

transportministeren delegerer

sin kompetence til Vejdirektoratet til gennemførelse af anlægsprojekterne. Vejdirektoratet vil da være

anlægsmyndighed

for projekterne omfattet af lovforslaget."

Vejdirektoratet har med reference til Infrastrukturplanen 2035 af 28 juni 2021 den 21. april 2023 iværksat

en høring, der sluttede den 16. juni 2023. Høringen omhandlede den 3. etape af Kalundborgmotorvejen.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høringen er lovpligtig og miljømæssige forhold skal dokumenteres i en miljøkonsekvensvurdering.

Miljøkonsekvensvurdering skal

omfatte myndigheders planer og rammer for fremtidige projekter

og hvor

alternativer

skal vurderes, alle væsentlige miljøeffekter belyses

og der

bør indgå en miljømæssig vurdering

af forslag, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet.

En eventuel Kattegatforbindelse må antages at

falde ind under "alternativer" og "forslag".

Vejdirektoratet har bedt det rådgivende ingeniørfirma COWI om at udarbejde en

miljøkonsekvensvurderingsrapport, der forelå april 2023

(https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-04/Kalundborg%20-

%20MKV%20rapport%20endelig_0.pdf).

I denne rapport, der skal danne grundlag for en eventuel fremtidig VVM (Vurdering af virkninger på miljøet)

og skal være uvildig, fremhæver COWI 2 gange, at en eventuel Kattegatforbindelse IKKE er en del af

vurderingen: side 51"Der

er i ingen af beregningerne taget højde for en eventuel senere beslutning om en

Kattegatforbindelse.";

og igen på side 53 ved "I

modelberegningen er det forudsat, at motorvejen anlægges

med to spor i hver retning og med en hastighedsbegrænsning på 110 km/t. Det er endvidere forudsat, at der

ikke er etableret en fast forbindelse fra Røsnæs til Jylland (Kattegatforbindelsen)."

Miljøkonsekvensrapporten af april 2023 omhandler således IKKE alternativer og forslag af væsentlig

påvirkning på miljøet, som en eventuel Kattegatforbindelse måtte påføre.

Vejdirektoratet omtaler i rapporten "Sammenfattende rapport - Projektforslag og ny

miljøkonsekvensvurdering" at "Vejdirektoratet

færdiggjorde i 2012 en VVM-undersøgelse (VVM

–

vurdering

af virkninger på miljøet, i dag kaldes en VVM for MKV

–

Miljøkonsekvensvurdering) for anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape."

Den sammenfattende rapport udgiver sig for at være en opsummering af eller erstatning for selve

miljøkonsekvensvurderingen. I den sammenfattende rapport refereres 8 gange til en eventuel

Kattegatforbindelse uden at disse oplysninger forefindes i miljøkonsekvensvurderingsrapporten fra COWI

eller i nogen andre dokumenter gjort tilgængelig for offentligheden. Der refereres til Forundersøgelser fra

juni 2022, men disse er ikke gjort tilgængelige eller behandlet specifikt i forhold til konsekvenser for miljøet

i sammenhæng med en eventuel 3. etape af Kalundborgmotorvejen.

Den sammenfattende rapport er således IKKE sammenfattende, men fremfører informationer ikke

behandlet i andre rapporter.

En eventuel Kattegatforbindelse skal ses i sammenhæng med en eventuel 3. etape af

Kalundborgmotorvejen og giver grundlag for et behov for en Strategisk Miljø Vurdering (SMV). En SVM vil

begrænse risikoen for at 3.etape af Kalundborgmotorvejen indgår i en beslutningsproces, der minder om en

"salamimetode", hvor delelementer godkendes særskilt og ikke i sammenhæng.

Der er IKKE tilstrækkeligt grundlag i det tilgængelige materiale til at en VVM-fase kan startes. Det vil

kræve at en SMV er gennemført.

Den Sammenfattende Rapport nævner, som sagt, en eventuel Kattegatforbindelse 8 gange og der refereres

til Forundersøgelserne for en eventuel Kattegatforbindelse fra juni 2022. Side 48 beskriver at en

eventuel

Kattegatforbindelse vil medføre en fordobling af trafikken!:

"De

væsentligste fysiske ændringer vurderes

af være nødvendige ændringer af motorvejen øst for Kalundborg. Her vil der skulle ske ændringer af

udformningen, som er forskellig afhængig af om der vælges en linjeføring via Røsnæs eller Asnæs. Det vil

først være i en evt. kommende miljøkonsekvensvurdering af projektet, at de mere konkrete linjeføringer vil

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

blive fastlagt. I de trafikale beregninger, der er foretaget i forundersøgelsen af en fast forbindelse over

Kattegat, er det beregnet at trafikken på Kalundborgmotorvejen vil stige med knap 30.000 biler i døgnet.

Dette er lidt mere end en fordobling af trafikken i forhold til den trafik, der vil køre på strækningen når

motorvejen forventes åbnet. Dette svarer i store træk til hvad der kører på Vestmotorvejen i dag (2023). Det

betyder også, at støjen fra trafikken på Kalundborgmotorvejen vil stige. Da langt størstedelen af trafikken

på en fast forbindelse over Kattegat vil være gennemkørende på Kalundborgmotorvejen, forventes det kun

nødvendigt med mindre ombygninger af tilslutningsanlæggene på strækningen."

3. etape af Kalundborgmotorvejen er IKKE designet eller dimensioneret til at varetage en fordobling af

trafikken på motorvejen.

En eventuel 3.etape af Kalundborgmotorvejen er designet med 2 spor og 110 km/t, mens en eventuel

Kattegatforbindelse forventer en anden udformning og sandsynligvis 130 km/t og 4 spor. Forslagene til

motorvejens linjeføring indikerer overvejelser i forhold til en eventuel Kattegatforbindelse, der fordyrer

motorvejen, ødelægger naturen og udsætter beboere langs motorvejen for yderligere støjgener.

Vi mener, der er behov for en behovsanalyse sammen med en beregning af hvor stor del af en eventuel

3.etape af Kalundborgmotorvejen, der skal ombygges ved en eventuel Kattegatforbindelse og således vil

være spildte ressourcer. Endvidere, mener vi ikke 3.etape af Kalundborgmotorvejen kan afvikle en

fordobling af trafikken til 30.000 ekstra bilister.

Med venlig hilsen og på vegne af

Cand. Scient. Lars Bagge

Hommel-Nielsen

medlem af bestyrelsen for

”NEJ til

Kattegatforbindelsen og

Højhastighedstog i

Vestsjælland"

Advokat Helle Lokdam

Søren Stockmarr

Jacob Bregnballe

medlem af bestyrelsen

for "STOP motorvej over

Samsø"

medlem af bestyrelsen

for "STOP motorvej over

Samsø"

og medlem af bestyrelsen

for ”Kattegatforbindelse –

Nej tak”

Formand for

bestyrelsen for "Nej

tak til motorvej på

Asnæs"

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 24 -- [ Vestas ] --

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Aarhus, 16. August 2023

Høringssvar vedr. udkast til forslag bl.a. om udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Vestas har to fabrikker, et servicecenter og et lager med i alt omkring 2.000 medarbejdere i området

mellem Ringkøbing og Herning. Hver uge kører der ca. 1.000 transporter til og fra fabrikkerne. Det

inkluderer flere ugentlige transporter med store vindmøllekomponenter, der kører fra fabrikkerne med

kortege. Den tunge transport giver også ofte anledning til overhalinger, der forværrer trafiksikkerhed

og fremkommelighed på ruten.

Vestas støtter at der med lovforslaget bliver givet hjemmel til, at den eksisterende rute 15 kan blive

udbygget med tre spor (2+1 vej) på hele strækningen fra Røgind i Ringkøbing-Skjern Kommune til

tilslutningsanlægget ved Messemotorvejen ved Snejbjerg i Herning Kommune.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der dog ikke finansiering til at gennemføre det

fulde projekt. Der mangler således 178,7 mio. kr. for at kunne udbygge de sidste 5,4 km af

strækningen fra Røgind til Langerdalvej til en 2+1 vej.

En opgradering af Rute 15 er vigtig for at Vestas kan fastholde udvikling, investeringer og

arbejdspladser i området. Derfor bør der findes finansiering til at udbygningen af Rute 15 til en 2+1 vej

bliver forlænget til Røgind. Det er vigtigt at der findes en løsning så hurtigt som muligt, så der skabes

klarhed samt at arbejdet kan opstartes samtidig med resten af udbygningen.

Derudover bør man sikre tilstrækkelige til- og frakørselsforhold for store transporter i forbindelse med

udbygningen af ruten, hvilket Vejdirektoratet er opmærksomme på jf. møde mellem Vestas og

Vejdirektoratet d. 4. juli 2023.

De vindmøller, som Vestas producerer, bliver større og fylder mere på vejene, når de transporteres fra

fabrikkerne i Ringkøbing og Lem. Vestas’ fabrikker i området er naturligvis meget afhængige af, at

infrastrukturen passer til transporten af gods ind til fabrikkerne og til transport af færdige vindmøller ud

fra fabrikkerne.

Yours sincerely

Vestas Wind Systems A/S

Tommy Rahbek Nielsen

COO

Tlf. +4541155515

Vestas Wind Systems A/S

Hedeager 42, 8200 Aarhus, Denmark

Tel: +45 9730 0000, Fax: +45 9730 0001, [email protected], vestas.com

Company Reg. No.: 10 40 37 82, Company Reg. Name: Vestas Wind Systems A/S

Page 01 / 01

Classification: Confidential

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 25 -- [ Miljøstyrelsen - Arter og Naturbeskyttelse ] --

Vejdirektoratet

Arter og Naturbeskyttelse

J.nr. 2023-43341

Ref.: SANFI/TIGAA/SAVIH

Den 11. august 2023

Høringssvar fra Arter og Naturbeskyttelse vedr. udkast

til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved

Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og

udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Arter & Naturbeskyttelse har følgende bemærkninger til udkastet:

Side

Afsnit

9.2.7.6.1

Markfirben

Tekst

”De indsamlede individer

flyttes til de dele af

lokaliteterne, som ikke påvirkes

(såfremt at disse delarealer er

egnede for markfirben), eller til

egnede markfirbenslokaliteter

inden for samme leveområde

for populationen, hvor der ikke

foretages anlægsarbejder. På

genudsætningsstederne

etableres erstatningshabitat

med løst sand, grus og små

buske, forud for

genudsætningen.”

Bemærkning

Det fremgår ikke klart,

hvordan det sikres, at

den økologiske

funktionalitet af yngle-

og rasteområdet for

markfirben ikke

påvirkes i projektets

anlægsfase.

Eksempelvis fremgår

det ikke, i hvilket

omfang der etableres

nye levesteder og i

hvilket omfang

kvaliteten af

eksisterende levesteder

forbedres samt om

hvordan det med disse

tiltag sikres, at den

økologiske

funktionalitet af yngle-

og rasteområdet

forbliver fuldstændig

intakt.

Det fremgår ikke af

materialet, om der vil

ske en påvirkning af

paddernes

rasteområder.

9.2.7.6.2

Padder

”I forbindelse med

anlægsprojektet vil der blive

nedlagt eller delvis nedlagt en

række vandhuller, ligesom en

række vandhuller vil miste

deres økologiske funktionalitet

som vandhul eller som

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

9.2.7.6.3

Flagermus

(samt

afsnit

9.2.13.2)

ynglested for bilag IV-

beskyttede paddearter. Dette

omfatter i alt otte vandhuller,

hvoraf tre rummer ynglende

bilag IV-paddearter. Alle

nedlagte eller økologisk ikke-

funktionelle vandhuller

erstattes minimum i forholdet

1:2. Vandhullerne erstattes

inden for det samme habitat og

i forbindelse med samme

rasteområder. Padderne skal

derfor ikke flyttes, men

vandhullerne afspærres mens

padderne er i rasteområderne.”

”Det vides med sikkerhed, at

der i driftsfasen vil være en øget

støjbelastning i Bjergsted Skov i

forhold til de eksisterende

forhold. Det kan på baggrund af

de eksisterende flagermusdata

ikke afgøres, om dette vil have

en negativ effekt på de ni arter

af flagermus, der enten yngler,

raster eller fouragerer i

tilknytning til Bjergsted Skov da

hverken arternes adfærd eller

individtæthed som funktion af

afstanden til den nuværende vej

(og dermed afstand til

støjkilden) er kendt på

nuværende tidspunkt. Der

etableres derfor et

overvågnings-

/undersøgelsesprogram for

flagermus forud for

igangsættelse af

anlægsarbejderne, så det kan

afgøres, om der er behov for

implementering af yderligere

afværgeforanstaltninger.”

For så vidt angår

erstatningen for de

vandhuller, der

nedlægges, bemærker

Miljøstyrelsen, at

erstatningen skal være

effektiv før eller senest,

når nedlæggelsen af

vandhullerne begynder

at finde sted.

Miljøstyrelsen

bemærker, at VVM-

redegørelsen skal

indeholde en vurdering

af, hvorvidt det aktuelle

projekt vil kunne

beskadige yngle- eller

rasteområder for bilag

IV-arter. Vurderingen

af, om projektet vil

påvirke yngle- eller

rasteområder for bilag

IV-arter, herunder om

afværgeforanstaltninger

er nødvendige for at

opretholde den

økologiske

funktionalitet, kan ikke

udskydes til en eventuel

påvirkning indtræder.

Det bemærkes afslutningsvist, at Arter & Naturbeskyttelse alene har forholdt sig til

høringsmaterialet. Arter & Naturbeskyttelse kan i øvrigt henvise til

tidligere fremsendte bemærkninger til miljøkonsekvensrapporterne

(bemærkninger af d. 19. juni 2023).

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 26 -- [ Miljøstyrelsen - Fredninger ] --

Til Vejdirektoratet

Fredning - Landskab og Skov

J.nr. 2023 - 43341

Ref. ANPIF

Den 11. august 2023

Høringssvar fra Fredninger - Landskab og Skov vedrørende udkast til

lovforslag om anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape

I forbindelse med den ministerielle høringsrunde den 23. juni 2023 om

ovenstående lovforslag gjorde Miljøstyrelsen blandt andet opmærksom på, at

kompetencen til at vurdere, hvorvidt et givent projekt strider imod en frednings

formål ligger hos det enkelte fredningsnævn.

Vejdirektoratet har herefter udarbejdet et notat, der konkluderer, at anlægget ved

Gl. Skovvej, i anlægs- og driftsfasen, ikke vil være i strid med formålet for

fredningen af Bjergsted Bakker, og at en dispensation på denne baggrund vil

kunne opnås.

Såfremt Vejdirektoratet vurderer, at der kan opnås en dispensation fra fredningen

finder styrelsen det unødvendig at indskrive en fravigelse af

naturbeskyttelsesloven § 50 i forslaget til nævnte anlægslov.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at fremgangsmåden, hvorved man ved anlægslov

gennembryder fredningsinstrumentet, kun bør anvendes i tilfælde, hvor det må

forventes, at der ikke kan opnås dispensation fra en fredning. I sådanne tilfælde er

det endvidere styrelsens opfattelse, at gennembrydningen bør ske ved en

ophævelse af fredningen på det berørte areal, så konsekvenserne af projektet for

den pågældende fredning tydeligt fremgår under behandlingen af lovforslaget.

Herved sikres det, at Folketinget får mulighed for at afveje hensynet til

anlægsprojektet over for hensynet til de værdier, som fredningen har til formål at

beskytte og som påvirkes af ophævelsen af fredningen.

Miljøstyrelsen er ikke enige i Vejdirektoratets vurdering af, at anlægsarbejdet ikke

er i strid med fredningens formål. Dette synes desuden at fremgå af nedenstående

citat fra lovforslaget, hvoraf fremgår, at påvirkningen af fredningen er væsentlig i

driftsfasen.

Af lovforslagets side 81 under afsnit ”9.2.4.3 Påvirkning når udbygningen er

færdig” fremgår følgende:

”Påvirkningen

af fredningen ved Bjergsted Bakker vurderes at være væsentlig i

driftsfasen, da der i forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslutning til

Bjergsted Byvej inddrages mindre dele af randmorænen. Der er inddraget

eksisterende vejrabat og landbrugsarealer, og vejanlægget i drift vurderes ikke

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

at være i strid med fredningens formål. Midlertidige arbejdsarealer vil være

reetableret efter anlægsarbejdets afslutning.”

Endvidere vil Miljøstyrelsen henvise til afsnittet om landskab og kulturarv side 14 i

miljøkonsekvensrapporten for projektet, hvori følgende er vurderet:

”Påvirkningen

af fredningen ved Bjergsted Bakker vurderes at være væsentlig i

anlægsfasen, da der i forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslutning til

Bjergsted Byvej inddrages dele af randmorænen og foregår anlægsaktiviteter

inden for det fredede område.

”

…

”Påvirkningen

af fredningen ved Bjergsted Bakker vurderes at være væsentlig i

driftsfasen, da der i forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslutning til

Bjergsted Byvej inddrages dele af randmorænen.”

Vejdirektoratet gør i notatet opmærksom på, at nævnet tidligere har meddelt

dispensation fra fredningen af Bjergsted Bakker til en mindre forlægning af Gl.

Skovvej og en vendeplads i 2006. Miljøstyrelsen kan oplyse, at både projekt og

påvirkning af fredningen havde et mindre omfang end nærværende anlægsprojekt.

Endvidere finder styrelsen det problematisk, at en tidligere dispensation til et

mindre projekt anvendes som argumentation for, at senere og meget større

projekter uproblematisk skulle kunne gennemføres uden en dispensationssag. I

den tidligere sag har fredningsnævnet netop vurderet og taget stilling til at

projektet ikke var i strid med fredningen. Den vurdering får fredningsnævnet i

nærværende projekt ikke lejlighed til at foretage. At der én gang er meddelt

dispensation medfører således ikke efter Miljøstyrelsens opfattelse en antagelse

om, at fremtidige projekter også vil kunne opnå dispensation. En sådan praksis

ville føre til en etapevis udhuling af fredningen og ændring af det landskab som

gav grundlaget for en fredning til at begynde med.

Lovforslaget ophæver ikke fredningen, men suspenderer Naturbeskyttelseslovens

§ 50 i anlægsperioden. Det vil sige, at når anlægget står færdigt, gælder fredningen

for vejarealer, bassin osv. Der vil således være to gældende regelsæt (anlægsloven

og fredningen) for området. Det kan give problemer med efterfølgende

dispensationer, der skal forholde sig til fredningens formål hver gang noget skal

ændres omkring vejen f.eks. nye lysmaster, støjhegn, terrænændringer eller lign.

Det vil give anledningen til unødig administration samt risiko for afslag fra

Fredningsnævnet.

Miljøstyrelsen anbefaler således fortsat, at den del af fredningen, der berøres af

anlægsprojektet ophæves, hvorved konsekvenserne af projektet i forhold til

fredningen, tydeliggøres.

Endelig rummer Vejdirektoratets notat de kortbilag som Miljøstyrelsen

efterspurgte i den ministerielle høringsrunde. Det er imidlertid uklart, hvorvidt

notat og kortbilag blot er til Miljøstyrelsens orientering, eller om disse vil blive en

del af materialet til lovforslagets behandling i Folketinget.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Med venlig hilsen

Anette Pia Fischer,

Fredninger - Landskab og Skov

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 27 -- [ Kalundborg Kommune ] --

WWW.KALUNDBORG.DK

Returadresse:

Vej, Ejendom og Affald

Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

DATO

16. august 2023

Anlægslov for Kalundborgmotorvejen

–

høringssvar fra Kalundborg Kommune

Vejdirektoratet har den 7. juli 2023 igangsat en høring i forbindelse med forberedel-

serne til anlægsloven for blandt andet etableringen af Kalundborgmotorvejens tredje

etape, og på den baggrund fremsendes hermed høringssvar fra Kalundborg Kommune.

Kalundborg Kommune sendte også den 23. juni 2023 et høringssvar i forbindelse med

VVM-redegørelsen for det opdaterede projektforslag for tredje etape af Kalundborgmo-

torvejen, og nærværende høringssvar skal ses i sammenhæng med dette tidligere hø-

ringssvar og de allerede nævnte bemærkninger, idet vi nu særligt vil uddybe vores tid-

ligere bemærkninger om erhvervsudvikling og infrastruktur i Kalundborg Øst og løsnin-

gerne i forbindelse med infrastrukturen omkring Bregninge og Bjergsted.

Først og fremmest vil vi dog gerne gentage, at Kalundborg Kommune ser frem til etab-

leringen af den samlede motorvejsstrækning på rute 23 frem til Kalundborg. Det er

vores forventning, at motorvejen vil få stor samfundsmæssig betydning for hele regio-

nen, og det er Kalundborg Kommunes klare mål at understøtte og samarbejde om en

god og hurtig realisering.

Vi vil også i tilknytning til dette udtrykke vores tilfredshed med, at der i forslaget til

anlægsloven er lagt op til en motorvej med 110 km/t på hele strækningen

–

både på

nybygningsstrækningen og på udbygningsstrækningen.

Vi håber, som vi også tidligere har anført, at der vil være en god og konstruktiv dialog

med de borgere og virksomheder, der bliver berørt af det nye anlæg.

Kalundborg Kommunen vil også benytte anledningen til igen at udtrykke sin tilfredshed

med den forundersøgelse, der sættes i gang i forhold til rute 22.

Kon t a kt

Sagsansvarlig:

Birgitte Kofod Møller

Vej, Ejendom og Affald

Telefon, direkte: 59 53 52 64

Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

1/7

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Erhvervsudvikling og infrastruktur i Kalundborg Øst

Østvendte ramper ved Kalundborg Øst (Ny Kærbyvej)

Kalundborg Kommune oplever i disse år en væsentlig vækst i kommunens erhvervsud-

vikling. Denne vækst foregår primært i de udlagte erhvervsområder i Kalundborg Øst,

omkring strækningen for motorvejens tilkobling til Kalundborg by. Denne erhvervs-

mæssige udvikling har stor betydning lokalt, regionalt og nationalt.

Kalundborg Kommune har derfor i samarbejde med Vejdirektoratet skitseret, hvordan

der kan opnås en god vejforsyning til byudviklingen i Kalundborg Øst, samtidig med at

kommuneplanens intentioner om på sigt at forbinde rute 22 og 23 er indarbejdet.

Samarbejdet om at skabe en god trafikafvikling omkring motorvejens afslutning har

ført til, at den eksisterende Kærbyvej nedlægges, og der etableres i stedet en ny østli-

gere vejforbindelse foreløbigt benævnt

”Ny

Kærbyvej”. Ny Kærbyvej vil afvikle både

den nuværende lokaltrafik på Kærbyvej, føde det nye erhvervsområde i Kalundborg

Øst, bidrage til et robust flerstrenget vejsystem og inden for en årrække kunne forbin-

des til rute 22. Herfra kan der på længere sigt eventuelt arbejdes videre med en for-

bindelse videre til Ny Vesthavn.

Kalundborg Kommune er i gang med at detaljere planlægningen af erhvervsområdet i

Kalundborg Øst, og udbygningen forventes at ske hurtigt og parallelt med anlæggelsen

af motorvejen. På grund af den store udbygningshastighed i området forventer Ka-

lundborg Kommune allerede i 2030 en ÅDT på Ny Kærbyvej på cirka 6.000 køretøjer,

hvoraf en stor del skal til- eller fra motorvejen. For at sikre en smidig trafikafvikling,

ønsker vi derfor, at motorvejen fra starten anlægges med østvendte ramper ved Ny

Kærbyvej.

I tilknytning til dette skal det bemærkes, at frihøjden under jernbanen på den eksiste-

rende forbindelse til Kalundborg Havn via Hovvejen er for lav til mange transporter, da

frihøjden kun er 4,10 meter. Dette medfører i dag uønsket passage af særtransporter

ind gennem Kalundborg bys centrum. Kalundborg Kommune beder derfor Vejdirektora-

tet om at sikre, at der i forbindelse med udførelsen af motorvejen sikres en fremtidig

forbindelse for særtransporter udenom Kalundborgs centrum. Etablering af Ny Kærby-

vej og østvendte ramper til motorvejen kan være med til at løse denne udfordring.

Finansiering af broen ved Ny Kærbyvej

I det foreliggende udkast til en anlægslov foreslår Vejdirektoratet, at Kalundborg Kom-

mune skal afholde de meromkostninger, der er forbundet med, at den bro, der etable-

res ved Ny Kærbyvej bliver dyrere end den bro, der i det oprindelige projekt var plan-

lagt ved Kærbyvej, og som fremgik af den gamle VVM-undersøgelse. Kalundborg Kom-

mune mener imidlertid, at etablering af en bro i hele den nødvendige bredde for trafik-

afviklingen i området må være indeholdt i Vejdirektoratets projektøkonomi , da det

Kon t a kt

Sagsansvarlig:

Birgitte Kofod Møller

Vej, Ejendom og Affald

Telefon, direkte: 59 53 52 64

Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

2/7

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

forventes, at Ny Kærbyvej og broen på længere sigt vil være en del af forbindelsen til

rute 22, og at vejen vil give en aflastning af trafikken på Hovvejen.

Den igangværende planlægning i erhvervsområdet

Ifølge den gældende Kommuneplan 2021 er arealerne syd for den kommende kalund-

borgmotorvej udlagt til erhvervsområder på i alt cirka 120 ha i rammeområderne

K05.E09, K05.E10, K05.E11, K05.E13 og K05.E14. Der er på nuværende tidspunkt to

anmodninger om udformning af lokalplaner i området.

Arbejdet med at lokalplanlægge for kommende industri i erhvervsarealerne er igang-

sat, og det er centralt i denne planlægning, at etableringen af Ny Kærbyvej i ramme-

område K05.E10 nord for jernbanen inklusive de østvendte ramper foregår parallelt

med og i samme takt som etablering af motorvejsstrækningen.

Figur 1: Erhvervsplanlægning i Kalundborg Øst. Mens der arbejdes med projektet for

en ny underføring under jernbanen, etableres der en midlertidig forbindelse ved en

kombination af nye og eksisterende veje (rød stipling).

Kon t a kt

Sagsansvarlig:

Birgitte Kofod Møller

Vej, Ejendom og Affald

Telefon, direkte: 59 53 52 64

Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

3/7

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Fra Ny Kærbyvej planlægges der en øst-vestgående erhvervsvej i rammeområde

K05.E10 mellem motorvejen og jernbanen. Denne vej skal betjene erhvervsområde

K05.E11, hvor Kalundborg Forsyning er i gang med at etablere et forsinkelsesbassin.

Da den eksisterende vej, Kærbyvej, nedlægges i forbindelse med motorvejsbyggeriet,

er etableringen af en ny erhvervsvej afgørende for hastigheden, hvormed der kan

planlægges for yderligere industri i området.

I rammeområde K05.E10 planlægger Vejdirektoratet desuden at anlægge et forsinkel-

sesbassin.

Den østgående erhvervsvej fra Ny Kærbyvej skal blandt andet betjene erhvervsområde

K05.E13, hvor lokalplanlægning for Ubberup Industripark er igangsat. På sigt overve-

jes Tingvejen lukket for tung trafik, og vejforbindelsen til rammeområdet vil derfor

være via Ny Kærbyvej. Når erhvervsvejen mellem Ny Kærbyvej og Tingvejen etableres

i forbindelse med udviklingen af erhvervsområde K05.E13, vil det være muligt at ned-

klassificere Tingvejens krydsning af motorvejen til en cykelbro. Kalundborg Kommune

foreslår derfor, at der er en dialog om dette inden endelig udførelse af motorvejen.

Alle vejtraceer i Kalundborg Øst erhvervsområde, både statslige og kommunale veje,

skal samtidig også fungere som forsyningskorridorer til blandt andet fjernvarme med

videre, hvormed en logistisk sammenhæng i forhold til tilslutning også indgår i den

fremtidig planlægning for det samlede erhvervsområde.

Underføring af Ny Kærbyvej

I det foreliggende materiale angives det, at det forventes, at Ny Kærbyvej efter kryds-

ning med motorvejen skal føres over jernbanen. Kalundborg Kommune har nu fået ud-

ført skitsering og konsekvensvurderinger af henholdsvis en overføring og en underfø-

ring af Ny Kærbyvej. Vi fastholder på den baggrund, at Ny Kærbyvej bør underføres

ved jernbanen. Denne løsning bør vælges både af økonomiske årsager, for at mindske

den visuelle barriere i landskabet og for at give bedre mulighed for vejadgang til er-

hvervsområdet nord for banen.

I henhold til vejreglerne bør længdeprofilet for underføringen udføres med maksimalt

50 promilles længdefald. I den foreliggende belysning af projektet viser det sig, at den

korte afstand mellem motorvejen og jernbanen betyder, at dette kun lige kan overhol-

des både hvad angår nedføringen ved motorvejen og opkørslen fra tunnelen. Kalund-

borg Kommune ønsker derfor et tæt samarbejde med Vejdirektoratet omkring den vi-

dere detaljering og sammenhængen mellem de to bygværker.

Det vil nedsætte både motorvejens landskabelige påvirkning og trafikkens miljøbelast-

ning, hvis længdeprofilet på Ny Kærbyvej kan udføres med et promillefald på maks i-

malt 40 promille, som antaget af Vejdirektoratet i det indledende arbejde. Dette vil

kunne opnås, hvis motorvejen kan sænkes lidt i terræn på strækningen og/eller, hvis

Ny Kærbyvej kan forskydes lidt mod øst.

Kon t a kt

Sagsansvarlig:

Birgitte Kofod Møller

Vej, Ejendom og Affald

Telefon, direkte: 59 53 52 64

Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

4/7

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Sammenhæng i vejnettet for tung trafik

Kalundborg Kommune samarbejder med lokale virksomheder om at løse det akutte be-

hov for at få afviklet trafikken i Kalundborg Øst frem mod og ved motorvejens åbning.

Der er derfor lagt en plan for, hvordan vejnettet kan forbindes ved hjælp af en kombi-

nation af nye og gamle vejstrækninger, indtil en ny underføring af Ny Kærbyvej ved

jernbanen kan etableres.

Kalundborg Kommune forventer, at Vejdirektoratet på det lidt længere sigte vil indgå i

et samarbejde om at udvikle sammenhængen i vejnettet for tung trafik i området, og

at Vejdirektoratet dermed vil bidrage i planlægning og detaljering af det videre forløb

af Ny Kærbyvej frem mod rute 22.

Kalundborg Kommune forestiller sig, at det kan være en naturlig udvikling, at Vejdi-

rektoratet på sigt ønsker at overtage Ny Kærbyvej som den direkte forbindelse mellem

rute 22 og motorvejen (rute 23), som den bedste rute for blandt andet tung trafik og

særtransporter. Ved samme lejlighed kan man forestille sig, at Hovvejen afgives til Ka-

lundborg Kommune.

Med etablering af Ny Vesthavn på Asnæs-halvøen samt med udbygning hos de førende

virksomheder inden for energiproduktion og symbiose, er Kalundborg blevet et center

for bæredygtig energi. Flere igangværende projekter vil i de kommende år øge pro-

duktion af forskellige bæredygtige drivmidler og energiformer. Blandt andet etableres

modtageanlæg til CO

-håndtering, udbygning af energiproduktion med power-to-x,

-fangstanlæg, biogasanlæg med mere, og flere virksomheder og projekter er på

vej. Samlet vil virksomheder og projekter bidrage til en væsentlig øget lastbilstrafik

mellem motorvejen (rute 23), rute 22 og Kalundborg Havn. Derfor kan der ønskes en

planlægning, der sikrer en mulig videreførelse af Ny Kærbyvej-ruten fra rute 22 mod

Ny Vesthavn.

Etablering af en krondyrpassage ved Tingvej

Kalundborg Kommune oplever et stigende antal krondyr i området omkring Saltbæk

Vig, Kaldred og Bregninge Å. Etablering af en krondyrpassage ved Tingvejen virker

derfor som en god og fagligt velbegrundet løsning.

At lede vildtet til Kalundborg og til at krydse, når vildhegnet ophører

–

ind gennem det

nye industriområde

–

virker ikke som en hensigtsmæssig løsning, hverken for trafik-

sikkerhed eller for dyreetik.

Kon t a kt

Sagsansvarlig:

Birgitte Kofod Møller

Vej, Ejendom og Affald

Telefon, direkte: 59 53 52 64

Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

5/7

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Ønske om en løsning, der tilgodeser både bysamfund og erhverv ved Bjerg-

sted og Bregninge

Kalundborg Kommune huser et af Sjællands største udvindingsområder for råstoffer.

Motorvejen gennemløber udvindingsområdet på strækningen mellem Jyderup og Sve-

bølle. Ifølge Regionens råstofplan, forventes graveaktiviteten næsten fordoblet i de

kommende årtier, hvor de igangværende råstofgrave omkring Roskilde forventes at

løbe tør. For eksempel er der alene de seneste måneder søgt om at udvide graveområ-

det ved Bregningevej med op til 350.000 m

råstoffer om året og en forventet øget

gennemsnitlig aktivitet på 100-150 lastbilture pr. dag.

Råstofudvindingen giver udfordringer med at sikre skoleveje og trafiksikkerhed for de

bløde trafikanter i de omkringliggende landsbysamfund. Desuden har de mindre kom-

munale veje allerede i dag udfordringer med for lille dimension og bæreevne i forhold

til trafikbelastningen.

Kalundborg Kommune anerkender, at det er svært at finde en løsning, som tilgodeser

både råstoftrafik, lokalsamfundet Bregninge-Bjergsted og motorvejens stramme øko-

nomi. Kalundborg Kommune mener, at det er vigtigt at finde en god løsning, som til-

godeser lokalsamfundet og de udfordringer, som ligger i, at området i forvejen er rela-

tivt meget påvirket af råstoftrafikken. Der forventes i de kommende år yderligere en

øgning i råstofudvindingen.

Kalundborg Kommune henstiller til at Bjergsted Beboerforenings forslag undersøges

nærmere, og at der prioriteres mellem løsningsmulighederne omkring Bjergsted ud fra

de lokale bysamfunds bedste. Det er dog stadig en forudsætning, at tidsplanen for mo-

torvejens udbygningen omkring Kalundborg kan overholdes.

Kalundborg Kommune er positiv overfor, at det undersøges om Bregninge Beboerfor-

enings og Bjergsted Beboerforening forslag, om tilslutningsramper ved Nyrandsvej

kombineret med aftaler mellem graveaktørerne om at anvende interne veje mellem

graveområderne, kunne være en samfundsmæssig bedre løsning, der mindsker CO

udledning ved omvejskørsel og sikrer et bedre lokalmiljø for landsbysamfundene.

Kalundborg Kommune er ligeledes åbne for, at en bro over motorvejen ved Bjergsted

Byvej kan erstattes af en vejforbindelse på den nordlige side af motorvejen mellem

Bjergsted Byvej og Bregningevej. En sådan vejforbindelse vil aflaste Bjergsted for gen-

nemkørende trafik. Hvis muligt, bør der fortsat etableres en cykelbro over motorvejen

for at sikre den rekreative adgang i det store og populære skovområde mellem Jyde-

rup og Bjergsted. Dette kan drøftes i samarbejde med Kalundborg og Holbæk Kommu-

ner og Vejdirektoratet.

Kon t a kt

Sagsansvarlig:

Birgitte Kofod Møller

Vej, Ejendom og Affald

Telefon, direkte: 59 53 52 64

Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

6/7

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høringssvar afgivet den 23. juni 2023 i forbindelse med VVM -redegørelsen

Bemærkningerne i Kalundborg Kommunes høringssvar den 23. juni 2023 er fortsat

gældende

–

også i forbindelse med denne høring.

I høringssvaret adresserede vi blandt andet, at der i projekteringen i forbindelse med

motorvejen bør være et særligt fokus på trafiksikkerheden for de bløde trafikanter.

Dette er selvfølgelig fortsat et væsentligt ønske.

Det samme gælder samkørselspladser og en hurtig etablering af et signalreguleret

kryds ved Tømmerup.

Kalundborg Kommune har desuden i sit høringssvar til Vejdirektoratets projektforslag

kommenteret på en del tekniske detaljer, som der ud fra vores lokalkendskab foreslås

rettet opmærksomhed mod i den videre projektering. Vi ser frem til det videre samar-

bejde med Vejdirektoratet omkring disse.

Med venlig hilsen

Michel van der Linden

direktør

Lone Himmelstrup

chef for Vej Ejendom og Affald

Kon t a kt

Sagsansvarlig:

Birgitte Kofod Møller

Vej, Ejendom og Affald

Telefon, direkte: 59 53 52 64

Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B

4400 Kalundborg

7/7

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 28 -- [ Nymølle Stenindustrier A/S ] --

Vejdirektoratet

Høring vedr. Kalundborgmotorvejens

3’dje etape

Østre Hedevej 2

4000 Roskilde

Telefon +45 4656 0900

Telefax +45 4656 0979

Roskilde d. 16. august 2023

Høringssvar

I forbindelse med Vejdirektoratet den 7. juli 2023 har lagt udkast til forslag til lov om anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape ud i høring, har Nymølle følgende bekymringer i forhold til

trafikproblemer der på sigt vil opstå til og fra råstofgravene mellem Bjergsted og Bregninge. Denne

problemstilling ønsker vi at få taget hånd om, så borgerne i området generes mindst muligt af den

tunge trafik.

Som råstofindvindingen skrider frem i graveområdet i dag, vil indvindingen flytte mod nordøst for

Bregningevej. Den første grusgrav er allerede åbnet nordøst for Bregningevej og indenfor en kortere

årrække forventes der at åbne flere grave i dette område, se figur 1 herunder.

Figur 1: Det røde areal angiver graveområde, mens det blå areal

angiver interesseområde for råstoﬀer i Råstofplan 2016.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

I dag bliver området trafikbetjent via rundkørslen til Skovvejen, se figur herunder. Adgangsvejen via

rundkørslen lukkes når Skovvejen udvides fordi Vejdirektoratet har planlagt, at området skal

vejbetjenes fra tilkørslen syd for Løgtved.

Den fremtidige tunge trafik fra området kan derfor ikke komme direkte til Skovvejen, men skal over

Skovvejen ad en planlagt bro og via Gl. Skovvej og Frederiksberg og til Skovvejen.

Figur

2: Den blå rute angiver adgangsvej til arealet i dag og hvis der bygges ramper til den kommende udvidelse af Skovvejen. Den røde

rute angiver adgangsvejen såfremt der ikke bygges ramper til Skovvejen.

Turen rundt er ca. 7,7 km mod i dag ca. 700 meter. Der skal derfor som udgangspunkt i en meget lang

årrække ske transport via Gl. Skovvej og Frederiksberg. Vi frygter dog, at en del af transporten også

vil komme til at foregå via de mindre veje via f.eks. Stokkebjerg og til de planlagte tilkørsler til

Skovvejen derfra.

Når råstofindvinding i området er på sit højeste, vil der være en forventet merkørsel på 60.000 tunge

lastbiler om året. Hvis der ikke bliver etableret ramper til Skovvejen skal der køres i størrelsesordenen

700.000 km. ekstra med en merbelastning på det lokale vejnet. Desuden vil den ekstra kørsel svare til

en CO

udledning i størrelsesordenen 1.200 tons.

Løsningen er dog simpel. Hvis der anlægges tilkørselsramper fra Bregningevej og til den nye

Skovvejen kan vi undgå gener på det lokale vejnet og de afledte miljøbelastninger.

Vores forslag er derfor, at der etableres tilkørselsramper hvor Bregningevej i dag mødes med

Skovvejen. Såvel tilkørsels- og frakørselsrampen kan nøjes med at etableres i østgående retning, idet

det er her trafikken vil foregå. Transporten til og fra graveområdet vil derfor kunne foregå som i dag.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Lokalt omkring graveområdet ved Bregningevej bør der desuden også arbejdes for at begrænse

generne og forbedre de nuværende forhold.

Nymølle kan desuden til fulde tilslutte sig 176 borgeres høringssvar med et ønske om ”Østvendte

ramper ved Bjergsted” samt en gang-/cykelsti mellem skolen og Bjergsted.

Borgerne ønsker at:

1. Sikre de bløde trafikanter bedst muligt.

- Det vi frygter, er at trafiksikkerheden for især de bløde

trafikanter forringes mærkbart, hvis den eksisterende adgang til Skovvejen/Kalundborgmotorvejen ved

Bjergsted IKKE bibeholdes.

2. Sikre at forældrene til de små 40 % af skolens elever der kommer ”østfra”, fortsat skal have

nem adgang til skolen, da man ellers kan frygte, at forældrene finder anden nemmere

tilgængelig skole til deres børn, hvilket vil kunne true friskolens eksistens!

3. Sikre at vi der bor og/eller driver virksomhed i lokalområdet (herunder vores ”Slagteren i

Bjergsted”), og derfor har brug for den nemmeste og kortest mulige (daglige) østvendte til- &

frakørsel, fortsat får denne mulighed ved Bjergsted.

4. Sikre at områdets mange råstof- og betonvaretransporter hurtigst muligt kommer væk fra de

små kommuneveje, med de store trafiksikkerhedsmæssige fordele det giver, da der ellers vil

være op til 60.000 tunge lastbiler, der årligt vil skulle køre på kommunens små veje, til fare for øvrige

trafikanter og gene for områdets beboere, hvilket fremgår af figur 2 i vedhæftede fil.

5. Sikre at den årlige merudledning af CO2 ikke øges unødvendigt, hvilket vil ske såfremt der ikke

etableres østvendte ramper ved Bjergsted.

Med venlig hilsen

Kent Grimm Thornberg

Teknisk Chef / CTO & Råstofchef; Geolog

Nymølle Stenindustrier A/S

Østre Hedevej 2

4000 Roskilde

Mobil +45 4064 0285

E-Mail:

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 29 -- [ Andreas Hastrup ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (anlaegslov)

Andreas Hastrup ([email protected])

Vedrørende j.nr. 23-784 : VI ER 176 BORGERE, DER ØNSKER ØSTVENDTE RAMPER VED BJERGSTED !

16-08-2023 11:37

Brev_Kalundborg_Kommune_Bregninge.docx;

HØRINGSSVAR

I forbindelse med Vejdirektoratet den 7. juli 2023 har lagt udkast til forslag til lov om anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape ud i høring, ønsker jeg hermed komme med følgende høringssvar:

Vi er 176 borgere, der har skrevet under på en liste, hvor vi – af sikkerhedsmæssige

grunde, herunder især børnenes færdsel til/fra Bregninge-Bjergsted Friskole - kræver

”Østvendte ramper ved Bjergsted” samt en gang-/cykelsti mellem skolen og Bjergsted.

Dette skyldes bl.a. et ønske om at:

Sikre de bløde trafikanter bedst muligt.

- Det vi frygter, er at trafiksikkerheden for især de bløde

trafikanter forringes mærkbart, hvis den eksisterende adgang til Skovvejen/Kalundborgmotorvejen

ved Bjergsted IKKE bibeholdes.

Sikre at forældrene til de små 40 % af skolens elever der kommer ”østfra”, fortsat skal have

nem adgang til skolen, da man ellers kan frygte, at forældrene finder anden nemmere

tilgængelig skole til deres børn, hvilket vil kunne true friskolens eksistens!

Sikre at vi der bor og/eller driver virksomhed i lokalområdet (herunder ”Slagteren i

Bjergsted”), og derfor har brug for den nemmeste og kortest mulige (daglige) østvendte til-

& frakørsel, med østvendte ramper ved Bjergsted, fortsat får denne mulighed.

Sikre at områdets mange råstof- og betonvaretransporter hurtigst muligt kommer væk fra

de små kommuneveje, med de store trafiksikkerhedsmæssige fordele det giver,

da der

ellers årligt vil

være op til 60.000 tunge lastbiler, der vil skulle køre på kommunens små veje,

til fare for øvrige trafikanter og gene for områdets beboere, hvilket fremgår af figur 2 i vedhæftede

fil, som jeg har fået hjælp til at udarbejde i 2019.

Sikre at den årlige merudledning af CO2 ikke øges unødvendigt. – For ifølge bilagets side 2 nederst,

vil

CO-2-udledningen øges med i størrelsesordenen 1.200 tons årligt, hvis der ikke etableres

østvendte ramper ved Bjergsted.

Jeg håber, at vi176 borgeres ønske tages rigtig meget alvorligt, og at det med ovenstående 5.

punkter, nu er åbenlyst for Vejdirektoratet, at etableringen af østvendte ramper ved Bjergsted ikke

alene er en trafiksikkerhedsmæssig god investering, men i den grad også en miljømæssig gevinst.

Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at der i lovforslaget bemærkninger er behov for

uddybning af følgende forhold, for at politikerne får et retvisende beslutningsgrundlag:

A. Den øgede CO2 belastning fra lastvognstrafik fra grusgravene ved Bregningevej, såfremt der ikke

etableres østvendte ramper- dette indgår ikke i lovforslaget jf. udkastet til lovforslagets punkt

vedrørende ”Klimamæssige vurderinger af Kalundborgmotorvejens etape 3” p 54, "hvor det

fremgår af nedenstående punkt, at der alene er taget hensyn til "600-800 biler/døgn" - og dermed

ikke lastvognstrafikkens længere transportveje.

B. Betydning for befolkning (og sundhed ), hvis der ikke etableres østvendte ramper ved Bjergsted. -

Den øgede lastbiltrafik på de kommunale småveje vil, når tilslutningen til Skovvejen fjernes ved

Bjergsted, give øgede gener for beboerne langs disse, medmindre der etableres østvendte ramper

ved Bjergsted.

Se udkast til lovforslag punktet Miljøvurdering af østvendte ramper ved Bjergsted p

111-113. ... "Trafikmodelberegningerne viser, at ca. 600-800 biler/døgn vil benytte ramperne ved

Bjergsted i stedet for ramperne ved Jyderup længere mod øst. Dermed aflastes landevejen fra

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Jyderup gennem Bjergsted, hvilket vil medføre en begrænset reduktion af støjen ved boliger tæt på

landevejen. Det øvrige vejnet påvirkes ikke nævneværdigt. "

Jeg skal – for en god ordens skyld, bede om bekræftelse på at dette høringssvar er modtaget rettidigt.

Med venlig hilsen

Andreas Hastrup

Avnsøgaards Allé 9,

4470 Svebølle.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 30 -- [ Nymølle (2019) ] --

Borgmester

Martin Damm

Kalundborg Kommune

Østre Hedevej 2

4000 Roskilde

Telefon +45 4656 0900

Telefax +45 4656 0979

Roskilde 10. december 2019

Vedr. planlægning af vejforbindelser og efterbehandling ved råstofindvinding mellem Bjergsted

og Bregninge

Kære Martin

Vi skriver til dig, fordi der på sigt vil opstå udfordringer med trafik til og fra råstofgravene mellem

Bjergsted og Bregninge. Denne problemstilling ønsker vi at få taget hånd om, så borgerne i området

generes mindst muligt af den tunge trafik.

Som råstofindvindingen skrider frem i graveområdet i dag, vil indvindingen flytte mod nordøst for

Bregningevej. Den første grusgrav er allerede åbnet nordøst for Bregningevej og indenfor en kortere

årrække forventes der at åbne flere grave i dette område, se figur herunder.

Figur 1: Det røde areal angiver graveområde, mens det blå areal angiver interesseområde for råstoffer i Råstofplan 2016.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

I dag bliver området trafikbetjent via rundkørslen til Skovvejen, se figur herunder. Adgangsvejen via

rundkørslen lukkes når Skovvejen udvides fordi Vejdirektoratet har planlagt, at området skal

vejbetjenes fra tilkørslen syd for Løgtved.

Den fremtidige tunge trafik fra området kan derfor ikke komme direkte til Skovvejen, men skal over

Skovvejen ad en planlagt bro og via Gl. Skovvej og Frederiksberg og til Skovvejen.

Figur 2: Den blå rute angiver adgangsvej til arealet i dag og hvis der bygges ramper til den kommende udvidelse af Skovvejen. Den røde

rute angiver adgangsvejen såfremt der ikke bygges ramper til Skovvejen.

Især Gl. Skovvej er ikke dimensioneret til den meget tunge trafik. Der vil derfor blive problemer med

såvel bæreevne, fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Turen rundt er ca. 7,7 km mod i dag ca. 700 meter. Der skal derfor som udgangspunkt i en meget lang

årrække ske transport via Gl. Skovvej og Frederiksberg. Vi frygter dog, at en del af transporten også

vil komme til at foregå via de mindre veje via f.eks. Stokkebjerg og til de planlagte tilkørsler til

Skovvejen derfra.

Når råstofindvinding i området er på sit højeste, vil der være en forventet merkørsel på 60.000 tunge

lastbiler om året. Hvis der ikke bliver etableret ramper til Skovvejen skal der køres i størrelsesordenen

700.000 km. ekstra med en merbelastning på det lokale vejnet. Desuden vil den ekstra kørsel svare til

en CO

udledning i størrelsesordenen 1.200 tons. Da der er tale om tunge køretøjer vil sliddet på det

lokale vejnet blive markant.

Løsningen er dog simpel. Hvis der anlægges tilkørselsramper fra Bregningevej og til den nye

Skovvejen kan vi undgå gener på det lokale vejnet og de andre afledte miljøbelastninger.

Vores forslag er derfor, at der etableres tilkørselsramper hvor Bregningevej i dag mødes med

Skovvejen. Såvel tilkørsels- og frakørselsrampen kan nøjes med at etableres i østgående retning, idet

det er her trafikken vil foregå. Transporten til og fra graveområdet vil derfor kunne foregå som i dag.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Lokalt omkring graveområdet ved Bregningevej bør der desuden også arbejdes for at begrænse

generne og forbedre de nuværende forhold.

Vi vil derfor gerne drøfte med Kalundborg Kommune om hvorledes vi kan arbejde for

Begrænsning af generne ved lastbiltrafikken ved etablering af ramper til Skovvejen.

Trafikforhold omkring arealet for at sikre bløde trafikanter.

Hvis du har spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 31 -- [ Torbenfeldt Gods ] --

TORBENFELDT GODS

Til Vejdirektoratet

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

Mørkøv den 16. august 2023.

Høringssvar til Forslag til Anlægslov vedr. anlæg af 3. Etape af Kalundborgmotorvejen.

Emne: Anlægsinvestering på 25-30. millioner kr. til ny stibro som forventes dagligt benyttet af

9-12 personer.

Af forslag til Lov om Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape side 21, fremgår det at

”Der

foreslås etablere en ny stibro ved Tvede, som giver adgang fra Holbækvej til de rekreative

områder i Orekrog Skov”.

På vegne af Torbenfeldt gods, fremsendes indsigelse imod Vejdirektoratets påtænkte etablering

af ovennævnte gang- og ridebro med tilhørende landanlæg over motorvejen ved Tvede, Mørkøv.

Sagsfremstilling.

Før Skovvejens etablering i 1969, var der en ind- og udkørsel til skoven på stedet ved Tvede.

Denne blev delvis afbrudt da vejprojektet var tilendebragt, men der har dog været mulighed for

at køre ind og ud af skoven på stedet for lastbiler, som havde ærinde i skoven.

For at lukke skoven af for ulovlig færdsel med biler, har der i mange år været lukket med en vej

bom. Dette er i de senest år blevet suppleret med kampesten, da stedet blev anvendt til aflæsning

af affald af forbikørende trafikanter på Skovvejen. Adgangen til skoven for biler og lastbiler

benyttes som følge heraf ikke længere jævnligt, bl.a. fordi det er for farligt at køre ud på

Skovvejen hvor der køres meget stærkt.

Siden Skovvejen blev opgraderet til motortrafikvej, har det været ulovligt at krydse Skovvejen til

fods, på cykel eller til hest.

Dette er dog fortsat sket i begrænset antal. Vejdirektoratet er vidende om denne ulovlige og

farlige færdsel, men har valgt ikke at foretage sig yderligere.

Som følge af foranstående er der i dag ikke en lovlig adgang til Skoven ved Tvede, og der gøres

hermed indsigelse imod, at Vejdirektoratet vil, benytte sig af ekspropriation til at lovliggøre et

ulovligt forhold.

En hidtil ulovlig benyttelse eller adfærd, kan aldrig legalisere en retmæssig adkomst.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

TORBENFELDT GODS

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

Anden lovlig adgang til Skoven.

Til skovene under Torbenfeldt gods er der ca. 47 adgangsveje, som frit kan benyttes af alle som

ønsker adgang til skovene for at gå en tur.

Torbenfeldt Gods sælger desuden ridekort til skoven, så også ridende gæster har adgang.

For gæster med hest som kommer med hestetrailer, er der mulighed for at parkere flere steder på

ejendommen ved skoven.

På vedhæftede

kortbilag 1,

er den

nærmeste adgang til skoven fra

Knabstrup Stationsby angivet.

Denne er beliggende ved Sank

Thomas Huse, Knabstrup.

Som det fremgår af kortet, er den

lovlige adgang til skoven beliggende

1836 meter fra Knabstrup.

Dette er tættere på byen end den

ulovlige adgang ved Tvede, som er

beliggende 1930 meter fra

Knabstrup.

Adgang til skoven via Knabstrup Møllebakke er samtidig en meget mere trafikal sikker

adgangsvej til skoven, da der er cykelsti langs landevejen det sidste stykke, og der desuden

kommer en sikker motorvejsoverførsel med cykelbane på stedet.

Adgangen til skoven på stedet er ligeledes allerede en del af den Regionale cykelsti for Holbæk

Kommune.

Reelt er afstanden langs asfaltvej fra Knabstrup til naturen kun 1400 meter, da de sidste 452

meter mod skoven, sker af en smuk markvej med gamle flotte egetræer.

Når Kalundborgmotorvejen og den nye overførsel ved Knabstrup Møllebakke er lavet, vil der

samtidig komme cykelbaner på det nye vejstykke imod skoven. Trafiksikkerheden på

strækningen vil derfor blive endnu bedre for gående, cyklende og ridende gæster til skoven, end

der findes andre steder.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

TORBENFELDT GODS

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

Knabstrup Stationsby har således en anden og mere trafikal sikker adgangsvej til skoven med

cykelsti, når man benytter den østlige adgang via Knabstrup Møllebakke ved Sankt Thomas

Huse.

Der er derfor ikke behov for en ny stibro ved Tvede som det fremgår af Forslag til Anlægslov,

for at give adgang til de rekreative områder i Orekrog Skov.

Stenkast og nedfald fra ride- og stibro.

I de senere år, har der udviklet sig en kedelig tendens til, at broer over motorveje, bliver anvendt

til stenkast imod forbipasserende biler.

I 2016 blev en kvindelig bilist dræbt på Fynske Motorvej efter at bilen blev ramt af en

betonklods kastet fra en vejbro. Også på Skovvejen imod Kalundborg har der været stenkast

mod biler, senest i juli 2022, hvor en bil blev ramt.

En ny gang- og ridebro ved Tvede, beliggende i et meget øde område, vil være et oplagt sted til

at kaste sten imod biler fra.

Stenkastere vil have nemt ved at komme væk, og forsvinde i de store skovområder ved Orekrog,

inden politiet kommer frem.

Efter dødsulykken på Fynske Motorvej i 2016, har det været diskuteret om hegn og overvågning

kan komme problemet med stenkastere til livs.

I forhold til opsætning af hegn på vejbroer, har Vejdirektoratet i forbindelse med ulykken på

Fynske Motorvej oplyst, at man næppe kan hindre stenkast vie denne løsning.

Desuden har Vejdirektoratet nægtet at opsætte kameraovervågning på Fynske Motorvej, da man

ikke har mandskab til at overvåge kameraer på vejbroer. Kameraovervågning er derfor heller

ikke en løsning ifølge Vejdirektoratet.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

TORBENFELDT GODS

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

Af hensyn til trafiksikkerheden vil det være sikkerhedsrisiko at bygge en gang- og ridebro på en

så øde vejstrækning.

Opmærksomheden skal henledes på, at man påtænker at bygge stibroen i et moselignende

område, hvor der kan ske pludselige temperaturskift i vinterhalvåret.

Dette kan bevirke at der sætter sig is på broen, men fare for efterfølgende nedfald på

forbikørende biler.

Broen vil ligeledes kunne blive meget glat om efteråret, når bladene falder af træerne og lægger

sig på broen. Dette kan ligeledes medføre farlige trafikale situationer, hvis folk på cykel eller

hest falder og kommer til skade.

Orekrog Skov er fredskov og udpeget af Holbæk kommune som værdifuldt kulturmiljø.

Orekrog Skov er en del af et større fredskovsområde beliggende omkring Mørkøv.

Orekrog Skov er desuden af Holbæk kommune udpeget som værdifuldt kulturmiljø, hvilket

betyder at der ved placering og udformning af byggeri og anlæg inden for værdifulde

kulturmiljøer skal det sikres, at oplevelsen og kvaliteten af kulturmiljøet ikke forringes.

At lave en gang- og ridebro ved Tvede vil være et voldsomt indgreb i naturen.

Der er ikke eksempler fra andre steder i landet, hvor man midt i værdifuldt kulturmiljø, langt fra

bymæssig bebyggelse, har lavet et så voldsomt indgreb i en fredskov, for at skabe en ny

rekreativ adgang til 5-12 daglige brugere.

Daglige brugere og behov for adgang til skoven ved Tvede.

For at skabe et overblik over hvor mange daglige brugere der i dag benytter skoven ved Tvede,

henvendte Torbenfeldt gods sig i 2022 til Vejdirektoratet, og anmode om at der blev foretaget en

tælling af de daglige gæster spå stedet.

Desværre kunne Vejdirektoratet ikke være behjælpelig hermed.

Torbenfeldt Gods har efterfølgende selv påtaget sig opgaven med at foretage en registrering,

som har bekræfter hvor få personer der benytter den ulovlige adgang til skoven ved at krydse

Skovvejen.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

TORBENFELDT GODS

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

Der er blevet foretaget registrering i decembe -januar, maj-juni og afsluttende i juli-august

måned.

Optællingen er primært sket med SensMax trådløst udstyr.

Vinteroptælling december - januar.

Optællingen ved Tvede blev påbegyndt 1. gang

den 21. december 2022, og varede til den 18.

januar 2023.

I perioden på 29 dage kom der samlet 273

personer forbi, enten på vej ind eller ud af

skoven. Personer som både går ind og ud af

skoven bliver således registreret to gange.

I gennemsnit kom der i perioden 9,41 personer

forbi om dagen. Nogle kan her være talt med to

gange.

Forårsoptælling maj - juni.

I perioden 11. maj frem til 12. juni på 32 dage,

kom der i gennemsnit 12,72 personer forbi om

dagen.

Sommeroptælling juli – august.

I perioden 13. juli til 10. august på 28 dage kom der i gennemsnit 12,04 personer forbi om

dagen

Nogle af de daglige brugere går ind i skoven ved Tvede, og forlader skoven ved en anden

udgang, som måske ligger nærmere ved deres hjem. Tvede indgangen behøver derfor ikke at

være af betydning for deres adgang til skoven.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

TORBENFELDT GODS

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

Økonomi og udgift på ca. 25-30 millioner kroner til ride- og gangbro.

Omkostningen til opførsel af en gang- og ridebro ved Tvede anslås at ville koste op imod 25-30

millioner kr.

Foruden en 4 meter bred of 40 meter lang træbro i minimum 4,5 meters højde, skal der etableres

jordvolde i samme højde på begge sider af motorvejen. På jordvoldene, som hver får en længde

på 50-100 meter, skal der etableres en kørefast vej.

Langs motorvejen i vestgående retning skal der desuden laves en 225 meter ny sti i et

moselignende område.

På nordsiden af motorvejen ønsker man at desuden at lave parkeringspladser.

Etablering af parkeringspladser forekommer unødvendigt, da argumentet for gang- og ridebroen

er, at lokale beboere skal have adgang til skoven.

Der henvises desuden til, at der i forvejen er 47 andre adgangsvej til skovene ved Torbenfeldt,

med mulighed for parkering.

Parkeringspladser i et ødet skovområde er normalt utryghedsskabende, og bliver ofte benyttet til

aflæsning af affald eller som mødesteder for personer, der ikke ønsker opmærksomhed.

Det er som et forsigtigt skøn oplyst, at de samlede etableringsomkostninger til gang- og

ridebroen med tilhørende anlæg af jordvolde, sti og parkeringspladser, forventes at løbe op i 25-

30 millioner kroner ex. moms.

At bygge en bro over motorvejen med tilhørende landanlæg, er et meget voldsomt indgreb i

naturen, og samtidig ødelækkende for biodiversiteten på det lokale sted.

Holbæk Kommune skal fremadrettet betale for vedligeholdelsen af gangstien, samt skulle

afholde udgifter til snerydning og vintersaltning af stibroen.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

TORBENFELDT GODS

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

Opsummering.

Vejdirektoratet har på borgermødet i Mørkøvhallen den 31. maj oplyst, at man ikke kan bygge

fire ramper ved Knabstrup Møllebakke, som samlet dagligt vil blive benytte af op til 4x800 biler,

da 3200 biler om dagen i trafikal sammenhæng ikke er nok til at berettige til en udgift på knap

30 millioner kr.

Samtidig ønsker Vejdirektoratet at bygge en gang- og ridebro med tilhørende landanlæg til 25-

30 millioner kroner, som dagligt kun vil blive benyttet af 9-12 personer. Denne benyttelse

berettiger ikke til en så stor anlægsomkostning.

Denne forvaltning af skatteborgernes penge af Vejdirektoratet bekymrende, specielt når

midlerne kunne anvendes på andre dele af Kalundborgmotorvejen, hvor man har foretaget

besparelser og fravalg til ugunst for borgerne, f.eks. ovennævnte fravalg af ramper ved

Knabstrup.

Beslutninger om man vil lave stibroer over motorveje, bør tages på et oplyst og grundigt

forarbejde. Beslutningsgrundlaget skal være baseret på rigtige oplysninger, så skatteborgernes

penge forvaltes bedst muligt til gavn for samfundet.

Dette er ikke sket i sagen om stibroen ved Tvede. Ideen om en stibro opstod i forbindelse med

den oprindelige VVM-redegørelse for Kalundborgmotorvejen i 2012, men grundlag og behov

for en stibro er aldrig blevet undersøgt.

Da der er andre og bedre adgangsvej til Orekrog Skov, bør stibroen udgå af Anlægsloven for

kalundborgmotorvejens 3. etape.

I beslutningen bør hensynet til trafiksikkerheden også inddrages, da øde beliggende stibroer kan

blive misbrugt til at nedkaste sten efter forbikørende biler.

Vi står til rådighed hvis der er behov for yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

Peter Treschow

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

TORBENFELDT GODS

RINGSTEDVEJ 50 · DK-4440 MØRKØV

TELEFON 59 27 50 18 · FAX 59 27 50 13

SE-NR. 11 06 21 72

KONTORTID: 9-14

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 32 -- [ Bilag ] --

BILAG 1

605

Meters

302.36

605

Afstand fra "Kagekassen" i Knabstrup til skoven.

Nyropsgade 30 • 1780 København V

Support: [email protected]

Målforhold: 1:12094

Dato: 17-05-2023

Ortofotos (DDO®land):

COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks

Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 33 -- [ Underskriftsindsamling for støjreduktion af Kalundborgmotorvejen ud for Tømmerup ] --

Høringssvar til udkast til forslag til lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape: - Underskriftsindsamling for støjreduktion af

Kalundborgmotorvejen ud for Tømmerup

Side 1 af 3

Tømmerup den 15. august 2023.

Høringssvar til

udkast om forslag til lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Underskriftsindsamling for yderligere støjreduktion langs motorvejen ud for Tømmerup

En række borgere med tilknytning til lokalområdet omkring Tømmerup har skrevet under på, at der

skal yderligere støjreduktion på motorvejen langs Tømmerup ved Kalundborg, end den støjvold, der

er skitseret i lovforslaget, som nu er i høring.

Da underskriftsindsamlingen angiveligt ikke har gjort synligt indtryk i Vejdirektoratet forud for

udarbejdelsen af dette lovforslag, tillader vi os at gøre folketingets politikere opmærksom på dette

ved at indsende det som høringssvar til lovforslaget.

Jf.

https://www.skrivunder.net/den_nye_kalundborgmotorvej_skal_stojreduceres_ved_tommeru

p?u=8742623

erklærer 77 underskriverne med lokal tilknytning med deres underskrifter, at de

ønsker:

- At motorvejen ud for Tømmerup føres under terræn som oprindeligt planlagt. Alternativt, at der

anvendes en

kombination af støjreducerende virkemidler på strækningen ud for Tømmerup i

form af både støjvold med tilstrækkelig virkning (dvs. 12-14 meter høj)

, støjreducerende asfalt

og nedsat hastighed.

En fintælling af alle underskrifter inklusiv anonymiserede underskrifter viser, at underskriverne

fordeler sig geografisk med 59 underskriver fra Tømmerup, Spangsbro og Kalundborg, samt 18

underskriver fra andre postnumre, hvor hovedparten tilkendegiver en form for lokal tilknytning til

Tømmerup.

Argumenterne for den ønskede støjreduktion er blandt andet:

- VD's estimater for støj i området overstiger miljøstyrelsens grænseværdier for støj i både boligområder og

fredede områder

- Det er uhensigtsmæssigt, at staten med den ene hånd freder et område ved Tømmerup og med den anden

hånd etablerer en vej, der medfører støj, som langt overstiger grænseværdierne for fredede områder, og som

formentlig vil have en negativ effekt på de dyr, der ellers må kunne forventes at slå sig ned i området.

- Støj på et niveau, der overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier, kan ifølge bl.a. WHO være skadeligt for

helbredet.

- Det forventede støjniveau forventes også at overstige det anbefalede niveau for de såkaldte "stilleområder",

som Tømmerup kirkegård hører ind under.

Eftersom Tømmerup ligger højere end motorvejen bør støjvolden være

12-14 meter høj jf.

https://www.vejdirektoratet.dk/mkv/udbygning-af-e45-aarhus-n-randers-n/miljoe/stoejdaempende-indsatser

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høringssvar til udkast til forslag til lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape: - Underskriftsindsamling for støjreduktion af

Kalundborgmotorvejen ud for Tømmerup

Side 2 af 3

Her følger et udpluk af underskrivernes begrundelser for deres underskrift:

- Jeg bor lige over for kirken i Tømmerup og vil derfor være en af de nærmeste boliger til

motorvejen.

- Tømmerup by har brug for at kunne leve

- Jeg mener det er bekymrende hvis VD ikke følger Miljøstyrelsens anbefalinger for støj. VD's

visualiseringer, der skal vise motorvejens påvirkning i landskabet omkring kirken, er lavet fra så

stor højde (dronefoto), at det er svært at se motorvejens reelle påvirkning.

- Vil beskytte naturen og de udsatte borgere i Tømmerup

- Fordi vi ofte er i Tømmerup og nyder det fredfyldte område

- Der er et stort behov for at der bliver støjdæmpet, da motorvejen komme meget tæt på.

- Motorvejen kommer alt for tæt på Tømmerup by og kirke.

- Jeg bor tæt på kirken og ønsker ikke naturen / haven ødelagt af motorstøj samt at huspriserne

falder.

- Bor ved Tømmerup. Støj er ikke godt for helbred.

- Jeg skriver under fordi vores ejendom bliver nabo til motorvejen.

- Fordi man ødelægger Tømmerup og omegn ved opførelsen af en motorvej.

- Jeg bor i Tømmerup

- Bor i området

- Vi bor i Tømmerup og vil gerne bibeholde den fred og ro, der er i området

- Jeg bor i området og mener bestemt, der bør støjdæmpes

- Det er meget vigtigt at kunne bo uden konstant larm. Især for mennesker ramt af stress, ptsd,

lydfølsomhed og mange andre.

- Støjen i området ikke bør overskride Miljøstyrelsens grænseværdier. Det skal derfor

støjreduceres.

- Vil gerne undgå yderligere trafikstøj

- Jeg bor i nærområdet og ønsker ikke at blive udsat for sundhedsskadelig støj

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at dæmpe støj og især vejstøj.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høringssvar til udkast til forslag til lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape: - Underskriftsindsamling for støjreduktion af

Kalundborgmotorvejen ud for Tømmerup

Side 3 af 3

- Ifølge WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær,

hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle

påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således

sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige

helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det

vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for tidlig

vækning. Støj er næststørste miljømæssige sundhedsrisiko.

- Boliger skal være uden trafik- og maskinstøj, fordi vi behøver søvn og ro hjemme.

Flere udsagn kan ses på skrivunder.net:

https://www.skrivunder.net/den_nye_kalundborgmotorvej_skal_stojreduceres_ved_tommerup?u=8

742623,

hvor motivationen for underskriftsindsamlingen også fremgår

Af hensyn til lokalbefolkningens helbred, anmoder vi derfor politikerne om at være garanter for,

at der tages en kombination af virkemidler

(jf.

https://www.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/publications/stjreduktion_langs_veje.pdf

side

8) på strækningen ud for Tømmerup i form af både støjvold, støjreducerende asfalt og nedsat

hastighed.

P.v.a. underskriverne

Venlig hilsen

Peter Olsen og Anne Wolfenberg,

Initiativtagerne til underskriftindsamlingen

Tømmerupvej 51, 4400 Kalundborg

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 34 -- [ Peter Olsen og Anne Wolfenberg ] --

Høringssvar til udkast til forslag til lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape

Side 1 af 3

Høringssvar til

udkast om forslag til lov om anlæg af

Tømmerup den 15. august 2023

Kalundborgmotorvejens 3. etape

Som lodsejere, der på godt og ondt berøres af motorvejen til Kalundborg, indgiver vi – med basis i vores

lokalkendskab - hermed fire forslag til forbedringer, som samtidigt indeholder besparelser for statskassen.

Vi henstiller venligst til lydhørhed hos trafikudvalget og Folketingets øvrige politikerne og håber dermed at

få vores forslag indarbejdet i den endelige lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Fire forslag til forbedringer

1. Win-Win for nærområdet og statskassen, hvis to overkørsler bliver til én

Vi foreslår hermed at VD's to planlagte overkørsler, der p.t. er planlagt med blot ca. én km's afstand, samles

til én overkørsel, der i sagens natur vil være cirka halvt så dyr. Det kan frigive flere millioner kroner til andre

udgifter i projektet og/eller spare det danske samfund for et anseeligt beløb. Kort sagt vil det være en mere

intelligent anvendelse af danske borgeres skattepenge.

Vores forslag går ud på at samle de to overkørsler "Tingvejen" og nyetableringen af "Ny Kærbyvej" i én

løsning, som det er forsøgt skitseret i overstående illustrationer.

Billedet til højre illustrerer, hvordan vores forslag om blot en enkelt overkørsel vil passe fint ind i

Kalundborg Kommunes principskitse for den påtænkte infrastruktur i området, som det er skitseret i

Vejdirektoratets (VD's) sammenfattende rapport (side 19, figur 11).

Under forudsætning af, at Kalundborg Kommunes intentioner om etablering af lokale veje i området jf.

ovenstående etableres som planlagt, vil vores forslag om blot en overkørsel i området kunne forsyne alle

ejendomme i området med de fornødne adgangsveje.

Vores forslag vil ikke blot spare penge og være en god løsning i lokalområdet, men det vil endda – i forhold

til VD's nuværende forslag - medføre færre gener for de nærmeste beboere i området på følgende måder: 1)

Vores foreslåede overkørsel placeres længere væk fra boligerne på Holbækvej end VD's planlagte "Ny

Kærbyvej", og 2) Beboere på den nuværende Tingvej undgår at få tilkørselsramper tæt på deres bolig.

Oversigtsforholdene på Holbækvej vil være mindst lige så gode i vores forslag som i VD's forslag om to

overkørsler indenfor ganske kort afstand.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høringssvar til udkast til forslag til lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape

Side 2 af 3

2. Motorvejen bør afsluttes smartere

Vi foreslår, at man bruger anlægsinvesteringen mere klogt. Det kan gøres ved at fremtidssikre det store

anlægsprojekt ved at lade motorvejen afslutte ved Kalundborg havn i stedet for det nuværende forslag om at

lade motorvejen afslutte i rundkørslen (kommende lyskryds) ved Tømmerup.

Af hensyn til nuværende og fremtidig industri mener vi, at det vil give en langt bedre infrastruktur i området

at lade motorvejen afslutte i nærheden af havnen. Det vil give bedre flow i trafikken i området, eftersom det

meste af trafikken – inkl. tung trafik – skal til de store virksomheder i området eller til havnen. Med andre

ord vil en ændret afslutning være en klogere anvendelse af samfundets penge.

Desuden vil det være tidsbesparende for brugere af motorvejen, at den ender et strategisk bedre sted, hvorfra

trafikken hurtigere kan afvikles af eksisterende veje/infrastruktur.

3. Afvandingsbassin: En mindre indgribende løsning er samtidig en smartere løsning

VD's seneste foreslåede placering af afvandingsbassin ved Tømmerup er ændret i forhold til det oprindelige

forslag fra 2012. Vi mener imidlertid, at den nye placering er uhensigtsmæssig, idet placeringen er ude af trit

med lokale afstrømningsforhold.

Ud fra vores lokalkendskab foreslår vi i stedet afvandingsbassinet placeret på statens egen jord (jord ejet af

Tømmerup Kirke), der er markeret med et 3-tal på nedenstående kort, idet det vil være det mest

hensigtsmæssige i forhold til de

lokale afstrømningsforhold

(markeret med blå cirkel ("Præstegårdsmosen")

og blå stiplet pil (afstrømning til "Kærby Enge")).

Denne løsning vil samtidigt være i tråd med princippet om, at der

altid skal anvendes den mindst indgribende

løsning,

inden der overvejes ekspropriation: Hvis der er en alternativ og lige så god løsning, som staten kan

vælge, idet brug af statens egen jord er mindre indgribende end ekspropriation fra private lodsejere, skal den

løsning naturligvis vælges. Her vil brug af statens egen jord endda være en bedre løsning.

Alternativt kan vi foreslå to andre placeringer (markeret med 1 og 2 på kortet), som også vil være mindre

indgribende og samtidigt mere intelligente løsninger, idet man hermed vil kunne udnytte tiloversblevne

landbrugsarealer som følge af motorvejens gennemskæring af landskabet. Eftersom disse landbrugsarealer

bliver for små til landbrugsdrift, vil det i sagens natur også være mindre indgribende end at ekspropriere

disse jordlodder til afvandingsbassin end VD's planlagte.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høringssvar til udkast til forslag til lov om anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape

Side 3 af 3

D. Undgå at støj forvandler fredet idyl til sundhedsskadeligt område:

Afslutningsvis henviser vi til den underskriftsindsamling, der er lavet for yderligere støjreducerende tiltag

ved Tømmerup, end den støjvold, der allerede indgår i lovforslaget.

Vi beder politikerne tager alvorligt, at det vil være skadeligt for de nyligt fredede Tømmerup Bakker, hvis

der ikke bliver lavet en kombination af yderligere støjreducerende tiltag langs strækningen ud for

Tømmerup.

Vi henstiller derfor til, at der vil blive anvendt en palette af tiltag, så Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 dB

for boligområder ikke overskrides i Tømmerup, og at grænseværdien på 53 dB ikke overskrides for

stilleområder, som blandt andet omfatter Tømmerup Kirkegaard og de fredede bakker ved Tømmerup. Dette

jf. underskriftsindsamlingen

https://www.skrivunder.net/den_nye_kalundborgmotorvej_skal_stojreduceres_ved_tommerup,

der er

redegjort for i et særskilt høringssvar.

Vi ser venligst frem til at få inkorporeret vores fire forslag til forbedringer i den endelige lov om anlæg

af Kalundborgmotorvejens 3. etape.

På forhånd tak for politisk lydhørhed.

Med venlig hilsen

Peter Olsen og Anne Wolfenberg

Kirkelygård,

Tømmerupvej 51

4400 Kalundborg

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 35 -- [ Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH ] --

København den 15. august 2023

Til Vejdirektoratet og Folketingets partier

Vedrørende ”Høring over udkast til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding,

anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning”

Beklageligvis har Vejdirektoratet bundtet nævnte 3 projekter sammen. Det giver et yderst

uoverskueligt sammenblandet høringsmateriale på 160 sider, der kan afholde borgere fra at sende

høringssvar.

Store milliarddyre anlægsarbejder bør behandles separat. Vi kommenterer her sagen om en evt.

motorvej mellem Regstrup og Kalundborg.

NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik mener, at en motorvej mellem Regstrup og

Kalundborg er unødvendig og dybt skadelig for miljø, natur og klima. Den vil tilmed være en

trædesten for en Kattegat-forbindelse, som vi mener vil ødelægge natur, miljø og belaste kli-

maet kraftigt. Vejprojektet bør af de nævnte grunde droppes. Vejdirektoratets (VD) VVM –

rapport vedr. en sådan motorvej er i øvrigt skræmmende læsning, der med al ønskelig tyde-

lighed viser, at projektet er ødelæggende i forhold til alle de nævnte forhold.

Processen bag det udsendte forslag til anlægslov har mildt sagt også været forceret og

udemokratisk.

Høringen vedr. VVM-analysen vedrørende projektet sluttede den 16. juni. Det var så planen, at de

198 høringssvar skulle behandles af Vejdirektoratet, der så skulle komme med en indstilling. Iøvrigt

en helt igennem ubetryggende procedure, at en myndighed, som er interesseret i et

infrastrukturprojekt skal tage stilling til indsigelser mod projektet.

Her link til de indkomne høringssvar:

https://vejdirektoratet-public.rhs.niras.dk/Webpublicering/Publicering?hoeringid=f5767fb0-

087f-4a29-9a39-a9204be05cd6&fbclid=IwAR2cJU3glA09uhqHfLJbUSs_LrdpqW3qnvtCmHm_BtBigO5i7cITjevyy8A

Der er lagt et stort arbejde i udarbejdelse af de mange høringssvar fra borgere, foreninger og

organisationer. Mange forventede nok ligefrem en seriøs uvildig stillingtagen til de mange

indsigelser.

Der skete imidlertid dette: 10 dage efter høringsfristens udløb kom det ud, at forligspartierne havde

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

besluttet at gennemtrumfe anlægget "som oprindeligt besluttet". Se pressemeddelelse fra

Transportministeriet:

https://www.trm.dk/nyheder/2023/beslutning-om-igangsaettelse-af-kalundborgmotorvejens-3-etape?

fbclid=IwAR1vXYaZLtNZFPdXmW_o6Gu-lJugZ43CMTEyDFQcAkXOf5-4QIQ7srPNXjk

Allerede den 7. juli blev der fremsat forslag til anlægslov. Høringen vedr. VVM-analysen sluttede

som nævnt den 16. juni.

Høringsmaterialet vedr. en anlægslov ligger her;

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67749

Man besluttede i forligskredsen at bruge ca. �½ milliard ekstra oveni de ca. 2 mia. som

Vejdirektoratets forslag ville koste. Udvidelsen af projektet betyder endnu større CO2 udledning,

mere biltrafik, langt mere støj og større ødelæggelse af naturværdier. Hastigheden sættes således op

til 130 km/t på hele strækningen. Til trods for den meget store fordyrelse og dermed en endnu

ringere samfundsøkonomi, ønsker partierne bag vejforliget altså at bruge �½ milliard ekstra

skattekroner til at betale meromkostningerne. Hvis man havde haft natur, miljø og klima på

dagsordenen kunne alle de ca. 2500 millioner kroner til hele projektet være brugt f.eks. til

udbygningen af jernbanen til Kalundborg med dobbeltspor, hyppigere drift og baneforbindelse til

Kalundborgs vesthavn m.m.

Hele forløbet viser desværre, at borgerinddragelse, høringer m.m. ikke tages alvorligt af

beslutningstagerne.

Dette forstærkes yderligere af indholdet af høringsbrev fra Transportministeriet.

Af dette fremgår, at ”fremdrift i projekterne” er vigtigere end borgernes mulighed for at

klage og vigtigere end at give indflydelse til andre myndigheder. Vejdirektoratet får i praksis

nærmest ubegrænset magt til at gennemføre projektet.

Her klip fra Høringsbrevet:

”På baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed og kompleksitet er det vurderet nødvendigt

at regulere visse myndighedsforhold samt fravige visse love og klageadgange relateret til

anden lovgivning, hvor det konkret har betydning for projekterne. Dette er bl.a. af hensyn til

at sikre fremdrift i projekterne.

Denne fravigelse af anden lovgivning har ikke som konsekvens, at de for lovene

bagvedliggende hensyn (fx natur- og planhensyn) ikke vil blive varetaget. Disse hensyn vil

fortsat blive varetaget i projekterne af Transportministeriet, i praksis Vejdirektoratet som den

udførende bygherre, i overensstemmelse med reglerne i anlægsloven og på baggrund af

rammerne i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger for de tre projekter”.

Kilde:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/fd519859-ae5c-4992-94f7-fc1b8651fc7f/H

%C3%B8ringsbrev.pdf

Det virker fuldkommen uden proportioner at bygge en motorvej, hvor trafikbelastningen er så lille.

Vejdirektoratet undlader tilmed "blufærdigt" at nævne,

hvor

lille trafikmængden er time for time.

NOAH-Trafik har dog fremskaffet oplysningerne dem fra Vejdirektoratet.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Her er de:

https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Vejstrup%20-%20Kalundborg%20trafiktal.pdf

Og her:

https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Skovvevejen_Trafikt%C3%A6llinger_2019_Grafer.pdf

Her et eksempel på den yderst beskedne trafikmængde:

Det er mildt sagt yderst kritisabelt, at den slags vigtige oplysninger om trafikbelastningen ikke

fremgår af VVM-undersøgelsen og ej heller af forslag til anlægslov for projektet.

Borgerne skal anstændigvis kende baggrunden for store dyre indgribende, miljøødelæggende, kli-

maskadelige investeringer.

Trafiktal time for time er det mest centrale for at kunne vurdere trafikbelastningen. Men også de

lave hverdagsdøgntrafiktal fra Vest for Mørkøv og Nord for Svebølle er afslørende. Her tal indhen-

tet fra Vejdirektoratet:

Trafikbelastningen er meget lav. Til sammenligning kan man her se tal for bygader i København:

https://www.opendata.dk/city-of-copenhagen/trafiktal#resource-trafiktal.csv

At bruge omkring 2500 millioner gode skattekroner på en motorvej er derfor meningsløst.

Vejdirektoratet erkender tilmed, at der ikke er trængselsproblemer, selvom der

ikke

bygges nogen

motorvej: "Det er forventningen, at trafikken på hele strækningen vil stige med cirka 1 procent pr.

år frem til 2030. Det er ikke forventningen, at der vil blive udfordringer med trængsel på stræk -

ningen”.

Kilde: Side 7 i resumerapporten:

https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-04/3%20etape%20af%20Kalundborgmotor -

vejen.%20Sammenfattende%20rapport.pdf

Den lille trafikmængde bekræftes også i udkast til anlægslov, hvor der vedr. anlægsarbejdet står:

”Det vil være muligt at afvikle trafikken med et spor i hver retning, også på de strækninger,

hvor der i dag er to spor i hver retning.”

Mere støj

Mens borgere og kommuner rundt omkring i Danmark kæmper for lavere hastigheder på

eksiste-

rende

motorveje for at reducere støjbelastningen og andre belastninger er hovedargumentationen

for en motorvej Regstrup-Kalundborg højere hastigheder. Der opereres med markant højere hastig-

hedsgrænser. Her fra udspillet fra Vejdirektoratet:

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Senere har forligspartierne bag projektet besluttet, at der skal være motorvej helt til Kalund-

borg og at hastighedsgrænsen skal op på 130 km/t. Det betyder højere støj.

At højere hastigheder er det helt afgørende fremgår med al ønskelighed af denne såkaldt samfunds-

økonomiske analyse, som VD har udarbejdet:

Denne analyse er udarbejdet inden forligspartierne besluttede at bruge yderligere 452,4 mio. kroner,

som Transportministeriet - ifølge det oplyste - ”har fundet”.

”Regnestykket” i ”den samfundsøkonomiske analyse” er derfor ikke det samme, som gengivet nedenfor,

men der er end ikke i anlægsloven noget nyt ”regnestykke”.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

I tabellen kan man se, at den postulerede tidsbesparelse, som udregnes over 50 år - med stadig stigende

trafikmængder og højere timepriser - er den absolut største faktor.

Tidsgevinsten er sat til 2.435 millioner kr.

Nogen kunne forledes til at tro, at det er rigtige penge. Det

er det ikke. Det er primært fuldkommen fiktive beløb, "luftpenge", som end ikke kan bruges til at købe

en is for.

Se ”prisliste” for

køretøjstimer

i 2022-priser.

Og her tabel, der viser prisliste for

persontimer

i biler:

Det næststørste beløb i tabellen ”samfundsøkonomisk resultat” udgør, som det kan ses i tabellen, af

427 mio. kr. i form af ”afgiftskonsekvenser”. Det er en følge af mere trafik med højere hastigheder,

der forøger energiforbruget. Selvom dansk klimapolitik tilsiger, at vi skal spare på energien bruges

større energiforbrug og dermed højere afgifter som brækstang for anlæg af en motorvej.

Samtidig med at flere afgifter regnes som et plus for en motorvej skriver Vejdirektoratet også om

flere elbiler, som jo netop ikke bidrager med kørselsafhængige indtægter til samfundet. Det er der-

for meget uklart på hvilket grundlag Vejdirektoratet har sat afgiftskonsekvenserne til 427 mio. kr.

Vejdirektoratet erkender, at motorvejen vil forøge trafikken, hastighederne og dermed støjbelastnin-

gen. Men det betyder stort set ingenting i beregningerne.

Selv ud fra de stærkt kritisable gængse vurderinger ser det ringe ud for "økonomien" i projektet. Ef-

ter

Der skal så lidt til før det ramler totalt. Se blot i ”Følsomhedsberegninger” nedenfor fra Vejdirekto-

ratet hvordan en mindre reduktion på 25 % af den - efter NOAH-Trafiks mening - totalt opskruede

tidsgevinst gennem 50 år - falder den postulerede "gevinst" ved projektet til 2,6 % altså under de

magiske 3,5 %.

”Grænsen” på 3,5 % er i øvrigt et tal, som man i tilmed kan få en fornemmelsen af mest er valgt af

Finansministeriet for at retfærdiggøre de fleste vejprojekter. Tidsbesparelsen i 50 år udgør normalt

langt størstedelen af "gevinsten".

Den ekstra udgift på ca. 1/2 milliard er ikke indregnet hverken i den samfundsøkonomiske bereg-

ning eller i ”følsomhedsberegningerne” nedenfor.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Kilde:

https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2023-04/Baggrundsnotat%20-%20Samfunds%C3%B8konomi

%20Kalundborgmotorvejen%203.%20etape.pdf?fbclid=IwAR1loCNcSYu0E7ekquik619kB4Mxluc8-GXHW4ABvzU-

E9YYThQS4VGL-cPk

Hvordan kan man i øvrigt regne med en tidsgevinst fra Kalundborg til København gennem 50 år

med forventet stigende trafik bl.a. ind mod København ?

Vejdirektoratet postulerer: ”Det

betyder, at en trafikant sparer ca. 6 min på en tur mellem

Hovedstadsområdet og Kalundborg (eller omvendt), når projektet er anlagt”. Tidsgevinsten er alene

mellem Kalundborg og Roskilde.

Beregningen vedr. tidsgevinsten vil falde helt fra hinanden på grund af mere biltrafik og dersom

pris sætning af tid udtages/reduceres og øget energiforbrug/afgiftskonsekvens fjernes som en positiv

faktor. Ved at undlade at bygge motorvejen og have lavere hastigheder på de eksisterende veje vil

alle merbelastninger kunne undgås.

Lavere hastigheder på vejene er et win-win virkemiddel:

https://pro.ing.dk/mobilitytech/holdning/lavere-hastigheder-paa-vejene-er-et-win-win-virkemiddel?fbclid=IwAR2TtHF-

DoDhYJmFUxCEl7MCag7nOLqWRaAoLGspdU4bQOkWJ4nzetsE5VFw

Højere hastigheder giver, som det fremgår af denne tabel fra Vejdirektoratet, kraftige stigninger i

støjbelastningen. Bemærk at det især er dækstøjen. Derfor hjælper det ikke med elbiler.

Kilde: Vejdirektoratet.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vejdirektoratet erkender, at ”Etablering af Kalundborgmotorvejens etape 3 i driftsfasen vur-

deres at have en væsentlig påvirkning af befolkningen og menneskers sundhed.

”Selvom det totale antal af støjbelastede boliger i projektscenariet kun øges med syv boliger i for-

hold til 0-alternativet, vil udbygning og etablering af motorvejen betyde, at støjen øges over de vej-

ledende grænseværdier ved nogle boliger, på trods af at der etableres den foreslåede støjafskærm-

ning. Således øges det beregnede støjbelastningstal (SBT) med 11 %. Etablering af Kalundborgmo-

torvejens etape 3 i driftsfasen vurderes derfor at have en væsentlig påvirkning af befolkningen og

menneskers sundhed.”

Kilde Forslag til anlægslov

Den helt afgørende faktor i de samfundsøkonomiske beregningerne er, som det kan ses af analysen,

er den høje prissættelse af tid. Og det forudsættes tilsyneladende, at trafikanterne altid kører med

højest tilladte hastighed. Ellers smuldrer tidsgevinsten og regnestykket.

Til sammenligning bruger en voksen dansker i gennemsnit omkring 3 timer og 20 minutter på

TV og streaming. I lyset heraf er det mildt sagt endnu mere uhensigtsmæssigt at bruge

milliarder på nogle små tidsbesparelser. Og samtidig påføre natur, miljø og klima yderligere

belastninger.

Her må man iøvrigt huske, at omkring 63 % af bilkørslen er kørsel i fritiden. Alligevel prissættes

fritidskørslen, som det fremgår af prislisten ovenfor under ”andet”, meget højt. Børn under 18 år -

herunder spædbørn - medregnes også - dog til halv pris - jfr. noten under tabellen.

At benytte den slags regnestykker, der udgør den absolut vigtigste faktor bag beslutningen om nye

vejanlæg, som begrundelse for ødelæggelse af natur, miljø og klima er meningsløst.

Voldsomme indgreb i folks hjem og virksomheder

Kilde: Udkast til anlægslov

Her høringssvar til VVM-analysen fra Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg om

naturbelastningen ved Vejdirektoratets tidligere forslag:

https://vejdirektoratet-public.rhs.niras.dk/Webpublicering/Publicering/Detaljer/65d91af4-2d02-4279-b7f2-454-

debd75860?hoeringid=f5767fb0-087f-4a29-9a39-a9204be05cd6&fbclid=IwAR2ETe0tWOvDWM6omgminCA0h85Z-

MNYo5z2-76LccsLtFFrcn6Ha7Erqjg

Anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet) får nærmest uindskrænket myndighed hvis anlægslo-

ven vedtages som i forslaget.

”Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges

transportministeren til at gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag,

projektbeskrivelse og miljøvurderinger. Det påhviler anlægsmyndigheden at sikre, at

projektets indvirkning på miljøet

holdes inden for rammerne af de miljømæssige

undersøgelser”

Se mere om Miljømæssige vurderinger på side 33 til 42 i forslaget til anlægslov.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/fd519859-ae5c-4992-94f7-fc1b8651fc7f/Forslag%20til%20Lov%20om

%20udbygning%20af%20motorvej%20E20%20og%20E45%20ved%20Kolding,%20anl%C3%A6g%20af

%20Kalundborgmotorvejens%203.%20etape%20og%20udbygning%20af%20rute%2015%20Ringk%C3%B8bing-Herning.pdf

Her nogle nedslag, der illustrerer hvilke omfattende ændringer der lægges op til

”bl.a.

af hensyn til

at sikre fremdrift i projekterne”

”3.5.1 Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet), som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-

direktivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, implementeret i

vejloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje mv., jernbaneloven

og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter

samt havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring af lov om offentlige veje

mv. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter)

samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og

offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af

internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej-

og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 (herefter benævnt one-stop shop

bekendtgørelsen).

Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af statslige

vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.

Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vurdere et

projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer:

1) befolkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og

naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF, 3)

jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet og 5)

samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også omfatte projektets

forventede virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker

og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.

Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring

afstatslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1, som bl.a. pågrund

af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger påmiljøet,

kræver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ tilladelse.I henhold til

vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af

statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1eller 2, ikke

administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.

Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges transportministeren til at

gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projektbeskrivelse og

miljøvurderinger. Det påhviler anlægsmyndigheden at sikre, at projektets indvirkning på miljøet

holdes inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.

Projekternes virkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser, dvs.

miljøkonsekvensrapporterne. Anlægsprojekterne skal gennemføres inden for rammerne af

vurderinger af projekternes indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 4. Det påhviler

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sikre, at anlægsprojekternes indvirkninger på miljøet

holdes inden for rammerne af vurderingerne i de miljømæssige undersøgelser af projekterne.

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af anlægsprojekterne i § 1, stk. 1, er det

vurderingen, at gennemførslen af projekterne kan ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 36,

stk. 3 (herefter habitatdirektivet). Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til

habitatdirektivets artikel 6, stk 3.”

Som nævnt i Høringsbrev, jfr. ovenfor, fremføres det, at f.eks. ”natur- og planhensyn” i stedet

vil blive varetaget af ”Vejdirektoratet som den udførende bygherre”. At afmontere andre

myndigheders virkefelt og klagemuligheder og tro at ”bygherren”, der primært skal sikre

fremdrift i projektet, kan sikre håndhævelse af den omfattende lovgivning, som sættes ud af

kraft, er i bedste fald naiv. Det er nærmest utænkeligt, at det skulle kunne lade sig gøre. Man

sætter tilmed forsigtighedsprincippet under voldsomt pres.

”Denne fravigelse af anden lovgivning har ikke som konsekvens, at de for lovene

bagvedliggende hensyn (fx natur- og planhensyn) ikke vil blive varetaget. Disse hensyn vil

fortsat blive varetaget i projekterne af Transportministeriet, i praksis Vejdirektoratet som den

udførende bygherre, i overensstemmelse med reglerne i anlægsloven og på baggrund af

rammerne i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger for de tre projekter”.

Her fra udkast til anlægslov:

”Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger”.

”Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, der er nødvendige med henblik på

at gennemføre anlægsprojekterne nævnt i lovforslaget § 1.Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af

de udførte miljøkonsekvensvurderinger. Til brug for anlægsprojekterne indeholder lovforslaget en

række bestemmelser, som regulererprojekterne i forhold til miljø og planlægning, varetagelse af

naturhensyn, ledningsarbejder mv.Det er intentionen, at transportministeren delegerer sin

kompetence til Vejdirektoratet tilgennemførelse af anlægsprojekterne. Vejdirektoratet vil da være

anlægsmyndighed for projekterneomfattet af lovforslaget. Den vedtagne lov skal udgøre det

fornødne retsgrundlag for, at Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en

forudsætning for at gennemføre projekterne.”

3.6.3 Fravigelse af anden lovgivning

For at skabe klarhed om, at anlægsloven udgør det fornødne retlige grundlag for de

fysiskearealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 6, at visse konkrete bestemmelser og

tilladelseskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse ved

gennemførelse af projekterne nævnt i § 1, og dermed fraviges med anlægsloven.

Anlægsprojektet kan gennemføres uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning

og uden tilladelse mv. efter de regler, som fraviges i § 6

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vigtige faktorer der ikke tages hensyn til i de samfundsøkonomiske beregninger

På trods af, at det hævdes, at de samfundsøkonomiske beregninger skal afspejle de samlede fordele

og ulemper ved nye trafikprojekter, er der en række effekter, som ikke indgår i beregningerne i

VVM analysen. VVM analysen er tilmed i denne sag nærmest fraværende, idet man lægger op til i

hast at vedtage en anlægslov i strid med en rimelig behandling af et så omfattende og indgribende

projekt.

Kilde: Lektor Per Homann Jespersen.

Det er ofte disse effekter, borgere protesterer imod i forbindelse med nye trafikprojekter, bl.a.

Kattegatforbindelse, Midtjysk motorvej, Frederikssundsmotorvej, Limfjordsforbindelse over

Egholm og Lynetteholm/Havnetunnel. Alligvel tillægges de stort set ingen betydning.

Det kan også være med til at forklare, hvorfor borgergrupperne ikke har tillid til de politiske

beslutningsprocesser.

Bemærk i øvrigt i tabellen, at

klimabelastningen ved kørslen i Vejdirektoratets første forslag kun er

sat til mellem 58 og 120 mio. kr. alt efter hvilken CO2 pris man anvender.

Klimabelastning ved

bygning

af det store vejanlæg tilmed indgår tilmed slet ikke i den

samfundsøkonomiske analyse. Det er fuldkommen urimeligt.

Udledningen ved anlæg af en motorvej fra Regstrup til Kalundborg udgør ca. 97.800 tons CO2e.

Dette tal var et af de tal, som Benny Engelbrecht undlod at oplyse i forbindelse med indgåelse af

Infrastrukturaftalen af 28. juni 2021. Undladelsen betød at et flertal i Folketinget mistede tilliden til

ham og han måtte stoppe som transportminister.

I forslag til anlægslov er tallet for CO2-udledning ved anlægsarbejdet opjusteret:

”8.2 Klimamæssige konsekvenser af anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape. For udbygning af

Kalundborgmotorvejens 3. etape er CO2-udledning i anlægsfasen beregnet til ca. 112.000 ton.

Efterfølgende vurderes den tekniske drift af vejen (renhold og reparationer) at medføre en årlig

CO2-udledning på 734 ton. Udbygning af vejen forventes desuden at medføre, at trafikken vil stige

en smule. Denne trafikstigning vurderes i 2040 at medføre en årlig CO2-udledning på ca. 3.300

ton.Stigningen i CO2-udledningen i 2040 grundet udbygning af motorvejen vil kun påvirke

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Danmarks forpligtelse til reduktion af emissioner af CO2 i meget lille omfang”

Klimaloven bør naturligvis også være af afgørende betydning også på transportområdet. Det

afspejles dog på ingen måde i VVM-analysen og udkast til anlægslov. Tværtimod nedtones

påvirkningen ved at henvise til al udledning fra hele Danmark - jfr ovenfor.

§ 1.

Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70

pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050

med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for

øje.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/965

Alternativer til motorvej ikke belyst

Jernbanen København-Kalundborg vil kunne udbygges og derved sørge for mere miljøvenlig

transport af mange mennesker og gods på strækningen. Det er end ikke nævnt og derfor slet ikke

analyseret. Det er en alvorlig fejl.

Det er værd at huske, at hver gang en person vælger at lade bilen stå og benytte

ledig kapacitet

i den

kollektive trafik

er praktisk taget al energien sparet.

Denne sammenhæng blev bogstaveligt talt skå-

ret ud i pap på de “hængeskilte”, som blev ophængt i busser og tog under energiforsyningskrisen i

1993.

Nu har vi en erkendt truende klimakrise, så der er al mulig grund til at lade sig inspirere af tidligere

bestræbelser for at få folk til i højere grad af bruge den fælles trafik.

Hvis vi ser på en målsætning om at transportens CO2-udledning skal ned, så kan vi se, af figurerne

herunder, at CO2-udledningen fra vejtrafikken ikke er faldet i forhold til udgangsåret 1990. Først

efter 2025 viser grafen et forventet begyndende fald i forhold til 1990.

Bemærk at klimabelastningen fra banetrafikken derimod praktisk taget forventes af forsvinde om få

år.

Figuren stammer fra Energistyrelsens klimastatus og fremskrivning 2022.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf22_-_samlet_rapport.pdf

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Vigtigt at bruge vore arealer bedst muligt. Derfor er det nødvendigt at udnytte arealerne til

transportmidler (inkl. gang og cykling) der har en høj kapacitet i forhold til arealforbruget.

Se:

https://www.noah.dk/sites/default/files/inline-files/Kapacitet%20otto%20anker%20nielsen.pdf

Interessant at lytte til hvad den tidligere nu afdøde Vejdirektør udtalte til Ingeniøren:

”I dag har samfundet veje nok, mener Per Milner, der om nogen har forsynet Danmark med

asfalteret infrastruktur. ”Der er grænser for hvor mange veje dette lille land kan anlægge. Nu er

der brug for at bygge en ordentlig planlægning op omkring biler og baner. Det er tungt at bruge

jernbanen og de store veje. Systemet bør fremstå fleksibelt og kundevenligt. Det skal være let køre

hen til stationen, parkere bilen og tage toget ind til byen” siger Per Milner”

Kilde:

https://www.noah.dk/sites/default/files/inline-files/Nu%20har%20vi%20veje%20nok.%20Per%20Milner%20i%20Ingeni%C3%B8ren..pdf

Næsten tomme biler i myldretiden

Det er også værd at huske, at trafikken i den korte myldretid primært består af pendlerbiler, hvor der

i gennemsnit kun er 1,05 person. Det er udtryk for en ekstrem dårlig udnyttelse af den dyre

infrastruktur.

Kilde: Transportvaneundersøgelsen

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Forudsætningerne bag trafikprognoser

Prognoser for vejtrafikken hviler ofte på forudsætninger om ubegrænset kapacitet i vejsystemet og

højere og højere takster i den kollektive trafik kombineret med, at der føres en transportpolitik, der

gør det billigere og billigere at købe og bruge personbiler. Med disse indbyggede forudsætninger i

prognoserne er der lagt op til en fortsættelse af årtiers trafik- og afgiftspolitik.

Vi har rigeligt med motorveje. Vi har således 4 gange så mange kilometer motorvej pr. million

indbyggere som UK, som ikke er med på denne liste da de har forladt EU.

Kilde: Eurostat

Her forudsætninger vedrørende trafikfremskrivninger:

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Også værd at huske, at vi også har vore fine hovedveje parallelt med motorvejene.

Der er ikke belæg for at motorveje skaber udvikling i tyndt befolkede landsdele. Se Analyse fra

KRAKA ”Ingen effekt af motorveje på lokal befolkningsvækst i landområderne”

http://kraka.dk/analyse/ingen_effekt_af_motorveje_paa_lokal_befolkningsvaekst_i_landomraaderne

Der sker desværre normalt det, at de forvejen ”stærke” områder af landet bliver endnu stærkere. De

suger yderligere aktivitet til sig. Man kan jo køre i begge retninger på en motorvej.

Alligevel er det blevet et mantra i kampen for flere veje, at det er nødvendigt for at skabe vækst og

beskæftigelse. Også i denne sag.

Der er som nævnt ikke støtte for en sådan argumentation i forskning og erfaring - især ikke i et land,

der i forvejen har et fantastisk udbygget vejsystem. Nye veje hjælper ikke de områder som de påstås

at hjælpe. Erfaringerne fra bl.a. Nordjylland, Lolland-Falster, Vestsjælland, Sydsjælland og

Langeland viser, at store motorvejsanlæg tværtimod har tappet områderne for aktivitet.

Det er Østjylland, Midtfyn og Hovedstadsområdet, der primært har tiltrukket arbejdspladser som

følge af de store vejinvesteringer, men disse områder har samtidig fået en voldsom miljøbelastning

som følge af den medfølgende trafik.

Med venlig hilsen

Rådet For Bæredygtig Trafik

Poul Kattler

NOAH-Trafik

Ivan Lund Pedersen

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 36 -- [ Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne ] --

[email protected] (anlaegslov)

[email protected] (KOMOE Postkasse), [email protected] (KOMJ Kommissarius Jylland Postkasse)

Iben Held Jensen ([email protected])

VS: Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Sendt:

15-08-2023 13:26

Bilag:

image001.png; image004.png; Tunnel_Marking.txt;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Vejdirektoratet (Vejdirektoratets j.nr. 23-784)

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag

vedrørende anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland er cc denne mail.

Med venlig hilsen

Iben Held Jensen

Specialkonsulent

Rentemestervej 8

DK-2400 København NV

T: +45 33928722

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.komoe.dk

Fra:

anlaegslov <[email protected]>

Sendt:

7. juli 2023 11:33

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

Dansk

Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>;

Danske Advokater <[email protected]>;

Danske Havne og

Foreningen for Danske Privathavne <[email protected]>;

Danske Regioner

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>;

Forbrugerrådet <[email protected]>;

FES <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Håndværksrådet <[email protected]>; International

Transport Danmark <[email protected]>;

KOMJ Kommissarius Jylland

Postkasse <[email protected]>; KOMOE Postkasse <[email protected]>; Kommunernes Landsforening

Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

MST Miljøstyrelsens

hovedpostkasse <[email protected]>; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Justitsministeriet

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Jur <[email protected]>;

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Vejdirektoratets j. nr. 23-784

Vejdirektoratet fremsender hermed udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning i offentlig høring.

Høringsbrev, høringsliste og lovforslag er vedhæftet denne mail.

Materialet kan også findes på Høringsportalen via dette link:

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)

Høringsperiode

Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes fremsendt snarest muligt og

senest den 17. august 2023.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 23-784.

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål angående høringen kan rettes til Ulrik Larsen på e-mail

og telefon 7244 3618 eller Leif

Hald Pedersen på e-mail

og telefon 7244 3606.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

vejdirektoratet.dk

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 37 -- [ Kolding Kommune ] --

Notatark

Emne: Høringssvar vedr. lovforslag om udbygning af E20/E45

ved Kolding

11. august 2023

—

Vedr. 3.1 Beskrivelse af anlægsprojekterne.

E20/E45 rundt om Kolding er kendetegnet ved en meget stor andel af Tung trafik,

Kolding kommune finder det derfor betænkeligt hvis man ikke vælger at udføre projektet i dets fulde

omfang.

Vedr. 5.1.1 Anlægsøkonomi.

Her er beskrevet at der er identificeret flere elementer som samlet set medfører at projektets økonomi

ligger ud over det i Infrastrukturpuljen afsatte beløb.

Kolding kommune er betænkelige ved om dette vil medføre besparelser som vil være en forringelse af

projektet og dermed have en negativ indflydelse på fremkommeligheden.

Bl.a. hvis det vælges at udelade nødspor på strækningen og ikke vælges at ombygge tilslutningsanlæg 63

Kolding Øst.

Øvrige bemærkninger.

Det har afgørende betydning for hele området syd og vest for Kolding at der er tilstrækkeligt med kapacitet

på hele motorvejsnettet rundt omkring Kolding da der generelt også sker en stor udvikling i disse områder.

Ikke mindst af erhvervsmæssig karakter bl.a. etableres der i øjeblikket flere store logistikområder i

området som forsyner hele landet med gods.

Kolding kommune finder det derfor betænkeligt at der ikke også er planlagt for udvidelser ned mod

Tilslutningsanlæg 65 og 65A ved Tankedalsvej og Ødisvej samt en udbygning af anlægget ved

Tankedalsvej, hvor der jo allerede i dag er fremkommelighedsproblemer og en forøget uheldsrisiko.

—

By- og Udviklingsforvaltningen

Trafik, Vej og Park

Nytorv 11

6000 Kolding

Erik Harbo

79 79 14 20

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 38 -- [ Banedanmark ] --

[email protected] (anlaegslov)

Cassandra Sophie Green (CSGR) ([email protected])

J.nr.: 23-784. Svar på høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg

af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning (BDK ID: 3309915)

Sendt:

14-08-2023 09:18

Bilag:

image001.png; Tunnel_Marking.txt;

Til:

Fra:

Titel:

Vedr.

j.nr.

23-784.

Kære Vejdirektorat.

Banedanmark har modtaget denne høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45

ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning.

Banedanmark har ingen bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Cassandra Sophie Green (CSGR)

Stud.jur

T: | M:+4523374826

Banedanmark

J&U, Forvaltningsret & Generel Jura

banedanmark.dk

Facebook | LinkedIn

Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om

vores persondatapolitik på banedanmark.dk.

Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale

postkasse på borger.dk eller virk.dk.

Til:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Hø[email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks Naturfredningsforening, ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Dansk Erhverv

([email protected]), [email protected] ([email protected]), DHF

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Handicaporganisationer

([email protected]), Danske Havne ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), DI – Transport ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Erhvervsstyrelsen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Forbrugerrådet

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Holbæk Kommune ([email protected]),

Håndværksrådet ([email protected]), 'ITD' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Kommissarius Jylland ([email protected]), KOMOE Postkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), LEV ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Naturstyrelsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Region Sjælland

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Ringkøbing-Skjern Kommune ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Trekantbrand

([email protected]), Forsvarets Ejendomsstyrelse ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Jur ([email protected]), [email protected] ([email protected])

anlaegslov ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Sendt:

07-07-2023 11:33

CAUTION:

This email originated from outside the organization.

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Vejdirektoratets j. nr. 23-784

Vejdirektoratet fremsender hermed udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning i offentlig høring.

Høringsbrev, høringsliste og lovforslag er vedhæftet denne mail.

Materialet kan også findes på Høringsportalen via dette link:

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)

Høringsperiode

Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes fremsendt snarest muligt og

senest den 17. august 2023.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 23-784.

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål angående høringen kan rettes til Ulrik Larsen på e-mail

og telefon 7244 3618 eller Leif

Hald Pedersen på e-mail

[email protected] ([email protected])

og telefon 7244 3606.

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

vejdirektoratet.dk

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

-- AKT 251084 -- BILAG 39 -- [ Rigsrevisionen ] --

[email protected] (anlaegslov)

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning - j.nr. 23-784

Sendt:

11-08-2023 07:20

Bilag:

image001.png;

Til:

Fra:

Titel:

Vejdirektoratet har den 7. juli 2023 sendt udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg

af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Logo Rigsrevisionen

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

anlaegslov <[email protected]>

Sendt:

7. juli 2023 11:33

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rigsrevisionen

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Høring over udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning

Vejdirektoratets j. nr. 23-784

Vejdirektoratet fremsender hermed udkast til forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning i offentlig høring.

Høringsbrev, høringsliste og lovforslag er vedhæftet denne mail.

Materialet kan også findes på Høringsportalen via dette link:

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)

Høringsperiode

Eventuelle bemærkninger til lovforslaget bedes fremsendt snarest muligt og

senest den 17. august 2023.

Høringssvar bedes sendt til

med henvisning til j.nr. 23-784.

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål angående høringen kan rettes til Ulrik Larsen på e-mail

og telefon 7244 3618 eller Leif

Hald Pedersen på e-mail